ÆF til Principprogrammet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆF til Principprogrammet"

Transkript

1 ÆF til Principprogrammet TEMA 1: Indledning og analyse (1-18) ÆF1 I linje 3-5 slettes "Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet med blikket rettet mod vores vision: Et socialistisk samfund!" "Socialistisk Folkepartis Ungdom kæmper for et frit, retfærdigt og socialistisk samfund. Vi skaber konkrete forandringer i hverdagen, og vi gør med blikket rettet mod vores overordnede vision." Det vigtigt at starte med budskabet og dermed hurtigt fange læseren. Det gør den oprindelige tekst ikke. Det er også vigtigt, at man fra første linje kan se, at er SFU's og ikke en hver anden organisations principprogram. Det sørger dette ændringsforslag for. Ditte Graven (Odense) ÆF2 I linje 8 efter "netop visionen" tilføjes "om et socialistisk samfund" Af det oprindelige fremgår det ikke klart hvad der menes med visionen. Lad os holde visionen om et socialistisk samfund for øje. Amalie Lund (SFU Aarhus) og Nanna Bonde (SFU København) ÆF3A I linje slettes "Det er tydeligt for os, at der er store uretfærdigheder i verden. Der er enorme forskelle på rige og fattige. De rigeste har langt større mulighed for at forme deres liv, og deres stemme vejer tungest, når der skal bestemmes i samfundet. I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser. Det skaber en stor risiko for forkerte automatreaktioner. Vi ønsker en analyse, der bunder i viden om samfundets strukturer; derfor bruger vi i SFU en række marxistiske redskaber til at analysere verden." "Hvis vi skal få den nødvendige forståelse for kapitalismen som system og dens svagheder, er det vigtigt at gå dybere end de umiddelbare uretfærdigheder, vi oplever i vores hverdag. Derfor må vi foretage en grundig samfundsanalyse ved hjælp af marxistiske redskaber." Hvis vi skal den nødvendige forståelse for kapitalismen som system og dens svagheder, er det vigtigt at gå dybere end de umiddelbare uretfærdigheder, vi oplever i vores hverdag. Derfor må vi foretage en grundig samfundsanalyse ved hjælp af marxistiske redskaber. Ditte Graven (Odense) og Søren Nørgaard (Odense) ÆF3B

2 I linje slettes "I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser" "Vi føler, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser" Sætningen er anatomisk forkert i det, at der står vi føler noget i hjertet, men at vi ikke skal handle udelukkende ud fra mavefornemmelser. Det sidste jeg hørte var ikke at hjertet er placeret i maven, men derimod i brystet. Amalie Lund (Århus Midt) ÆF3C I linje slettes "I hjertet føler vi, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelser." "Som socialister strider det os imod, at nogle mennesker fra fødslen har fået en frihed til at skabe deres eget og andres liv. SFU's projekt er et frihedens projekt, men reel og lige frihed kommer fra stærke fællesskaber, hvor alle kan deltage på lige fod. Disse visioner kan vi ikke bygge på indignation alene." For det første skal vi ikke begynde at inddrage diverse kropslige funktioner i vores principprogram. Det handler selvfølgelig om at have hjertet til venstre og is i maven, men vores kamp må da stamme fra reel indignation over uretfærdighederne i samfundet. For det andet må vi pointere, at SFU's projekt er frihedens projekt. Frihedsdagsordnen har længe tilhørt de såkaldt liberale, men det skal være løgn, for vi vil reel frihed; vi er Danmarks liberale (ungdoms)parti. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) 3D det oprindelige ÆF4 I slutningen af linje 23 tilføjes "I SFU er vi altså marxister, men vi anerkender at samfundet har ændret sig markant siden Marx skrev kapitalen. Vi læser derfor Marx udogmatisk." Det ligger dybt i vores identitet at vi er udogmatiske marxistister. Dette bør derfor også benævnes i vores principprogram. Christian Vedel (SFU Nyborg), Mikkel Borch (SFU Århus) og Samuel J. Watsham (SFU Nyborg) ÆF5A I linje 25 slettes "Den fysiske verden har betydning" Denne sætning er overflødig da betydningen bliver uddybet glimrende i den næste sætning: "Vi mener, at de sociale strukturer afspejler samfundets fysiske indretning." Derfor spiller den ingen rolle ud over at forvirre og gøre papiret rodet Rasmus Fregerslev (Århus Nord) ÆF5B I linje 25 slettes "Den fysiske verden har betydning." "Den materielle verden har betydning"

3 Vi forsøger at udgå de klassiske "marxistiske" ord i vores principprogram. Det giver god mening, for at flere kan læse programmet. Men i den her sætning skaber det mere forvirring end forklaring, at man forsøger at oversætte materialismen til "den fysiske verden". Det dækker simpelthen ikke det samme, og kan let misforstås. Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF5C det oprindelige ÆF6 I linje 36 efter "skaber." tilføjes "Med andre ord bliver lønarbejderne udbyttet" Det er vigtigt, at vi i vores principprogram ikke skriver en masse fremmedord, som folk ikke forstår. Udbytning er dog et klassisk begreb i den marxistiske samfundsanalyse, og ved at skrive det ind, som set ovenfor, sikrer vi, at læseren får en forståelse for begrebet og dets betydning, som meget præcist er beskrevet lige inden. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Christopher Ilfeldt (Nørrebro) ÆF7 I slutningen af linje 36 tilføjes "Dette tyveri af lønmodtageres værdi sætter samtidig scenen for den politiske kamp i det kapitalistiske samfund. Den skaber grundlaget for at lønmodtagerne indtræder i en klassekamp for at tage den værdi de skaber tilbage." Det nuværende udkast nævner ikke klasser og klassekamp med et ord. Det er problematisk fordi eksistensen af klasser i samfundet er centralt for vores forståelse af politik hvor forandring skabes af og til gavn for arbejderklassen i bredeste forstand. Søren Nørgaard (Odense), Alexander Felix Ilfeldt (Århus) og Samuel J. Watsham (Nyborg) ÆF8A I linje slettes "Selvom samfundet bliver mere og mere komplekst, og der er kommet en stor offentlig sektor, finder dette tyveri af lønarbejdernes værdi stadig sted. Dette er samfundets vigtigste interessekonflikt; hvem skal have og bestemme over den værdi lønarbejderne skaber. For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. Både lederen, rengøringsmedarbejderen og børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt værdi" "Dette er samfundets vigtigste interessekonflikt; hvem skal have og bestemme over den værdi lønarbejderne skaber" Med det siger vi dog ikke, at produktionsarbejde er det eneste værdifulde. Selvom eksempelvis børnehavepædagoger, lærere og læger ikke skaber materiel værdi er deres arbejde værdifuldt for vores samfund. Både fordi deres arbejde er en forudsætning for, at andre kan skabe værdi og fordi det er en kvalitet i sig selv, at mennesker er sunde og dygtige." Forslaget sletter "afledt værdi" der er en teknisk underlig term om end rigtig i marxistisk teori. Derudover indskriver forslaget at eksempelvis lærerens arbejde er værdifuldt af to grunde - dels fordi det skaber forudsætninger for andres skabelse af værdi og dels fordi det er værdifuldt i sig selv, selvom det ikke skaber materiel værdi - sidste pointe mangler det oprindelige. Laila Lauridsen (Århus Vest), Britta Anker Bak (Århus Syd) og Anna Brændemose Østergaard (Århus Vest) ÆF8B

4 I linje slettes "For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. "Mange funktioner, som ikke skaber en materiel værdi, har Både lederen, rengøringsmedarbejderen og bærende roller i samfundet. Pædagogen, læreren og socialog sundhedshjælperen er essentielle i forhold til at skabe børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt menneskelig værdi og viden, og rengøringsmedarbejderen, værdi." lægen og lederen skaber rammerne for, at samfundet kan fungere og udvikles." Det er både vigtigt, at der skabes en værdi, som dem der ikke producerer, kan leve af, at der skabes plads til at frigive arbejdskraft til at skabe større værdi, men det er altså også vigtigt at pointere, at pædagogen ikke bare opbevarer børn, men faktisk skaber medborgere, som både menneskeligt, kulturelt og vidensmæssigt er klar til at skabe et bedre samfund og en bedre fremtid. Astrid Aller (Århus) og Rasmus Fregerslev (Århus) ÆF8C I linje slettes "For at holde hjulene i gang er mange funktioner essentielle. "Nogle mennesker udfører funktioner i samfundet, hvor de Både lederen, rengøringsmedarbejderen og ikke producerer noget, men er forudsætningen for, at andre børnehavepædagogen er med til at skabe rammerne for, at kan gøre det. Både lederen, rengøringsmedarbejderen og samfundet kan fungere. Disse skaber således en afledt børnehavepædagogen varetager sådanne erhverv og er derfor værdi." helt essentielle for, at samfundet kan fungere." Vi skal være fuldstændig klare i spyttet, når vi skal forklare, hvem der skaber værdi. Det mener vi, at dette forslag gør. Samtidig gør det det fuldstændig klart, at vi naturligvis værdsætter disse menneskers funktion i samfundet. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Christopher Ilfeldt (Nørrebro) 8D det oprindelig ÆF9 I linje 44 efter "afledt værdi" indsættes "Det arbejde, der ikke skaber materiel værdi, men som stadig er værdifuldt, bliver ofte set som værende mindre værd. Specielt når det er i fag, der er traditionelle kvindefag. Dette er et problem for ligestillingen, da det medvirker til lønforskellen mellem mænd og kvinder." Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag 15-20% og har ikke ændret sig det store i mange år. En del af denne forskel skyldes, at traditionelle kvindefag, der beskæftiger sig med omsorg, ikke vurderes lige så værdifuldt som traditionelle mandefag inde for produktion. Når forskellen er så stor, er det vigtigt at påpege denne problematik, især når hele resten af vores analyse beskæftiger sig med produktionsarbejde. Christine Gundlach (Århus Nord) og Julie Adelkvist-Knudsen (København) ÆF10 (indarbejdes i ÆF11, hvis begge vedtages) I linje 48 slettes "mennesker" "flertallets" "Nogle taber på socialisme, men de fleste vinder." Sådan lød budskabet i en SFU-kampagne fra Det er stadig sandt. Kapitalismen mindsker ikke alle menneskers mulighed for at udleve deres potentiale - overklassen har nemlig med kapitalismen ekstraordinært gode forudsætninger for at udleve deres drømme. Vi skal være klare omkring, at vi også tager nogle privilegier fra overklassen, når vi omfordeler fra de få til de mange. Det sikrer dette forslag. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte)

5 ÆF11 I linje 48 slettes "og mindsker derved menneskers mulighed for at udleve deres potentiale" "i velstand og i magtforhold, og mindsker derved menneskers mulighed for at udleve deres potentiale. Utroligt få mennesker bestemmer over og tjener på flertallet." Der er brug for at understrege, at det BÅDE er ulighed i velstand OG magtforhold. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) ÆF12 I linje slettes "Dette ses også globalt, hvor hele lande fungerer som lønarbejdere for Vesten" "Dette ses også globalt, hvor mere og mere af produktionen flyttes til lande med ekstremt lave lønninger og elendige arbejdsvilkår." Den nuværende formulering "lande som lønarbejdere", er muligvis retorisk god, men en analytisk oversimplificering i alt for høj grad. Hele lande fungerer ikke som lønarbejdere, tværtimod lever de lokale økonomiske og politiske eliter et liv i luksus som konsekvens af global udbytning. Og hvis det problem nogensinde skal løses må vores analyser være klare omkring det. Søren Nørgaard (Odense) ÆF13 I linje 51 efter "lønarbejdere for vesten." tilføjes "Den demokratiske kapitalisme er ikke reelt demokratisk, når virksomhederne ikke styres demokratisk. Virksomhederne er der, hvor de fleste borgere bruger den største del af deres vågne tid og de betyder utroligt meget for, hvordan vi lever vores liv. Derfor bestemmer et fåtal af mennesker over flertallet." Forskellen ligger i, at der i forslaget både fokuseres på uligheden i velstand og magt, modsat det oprindelige, der kun havde øje for velstandsaspektet. Anton Thorell Steinø (SFU København), Victor Ottosen (SFU København) og Anna Grothe (SFU København) ÆF14A I linje slettes "For det andet skaber kapitalismen kriser. De rigeste får lov til at mele deres egen kage ved at deregulere arbejdsmarkedet og den finansielle sektor, så de kan tjene penge på fiktive værdier og spekulation i stedet for reel produktion" "For det andet har kapitalismen vist sig at være et ustabilt system hærget af tilbagevendende kriser. Det skyldes den overproduktion og spekulation, der er med til at opretholde vækst og dermed profit til samfundets rigeste." Den nuværende formulering giver et misvisende billede af at alle kriser forårsages af finansiel spekulation og deregulering af arbejdsmarkedet. Denne formulering indeholder et noget mere nuanceret billede hvor kapitalismens krisetendens behandles som det den er, konstant tilstedeværende i det kapitalistiske system istedet for blot at være et fænomen der opstod i 2008.

6 Søren Nørgaard (Odense) ÆF14B I linje 52 slettes "mele deres egen kage" "pleje egne interesser i stedet for fællesskabets" Jeg mener ikke udtrykket er i tråd med det lettilgængelige sprog, der har været blandt visionerne for principprogrammet. Ændringen gør det klart og tydeligt, hvad det handler om. Christian Winther (Gladsaxe) 14C det oprindelige ÆF15 I linje 58 efter "ud" tilføjes "Samtidig giver virksomhedernes enorme størrelse dem mulighed for at diktere lav løn og høje priser, eftersom de dominerer markedet." Det giver mening at have med eftersom lav løn og høje priser er en bekymring som alle deler. Søren Nørgaard (Odense) ÆF16 I linje slettes økonomi, tryghed og livsmuligheder. økonomi, tryghed, livsmuligheder og frihed for alle. Det er vigtigt at understrege at velfærd også sikre frihed. Derudover er vores fortolkning af et velfærdssamfund, et der er for alle mennesker. SFU Vestsjælland (SFU Vestsjælland) ÆF17A I slutningen af linje 75 tilføjes "Derudover er velfærdssamfundet i dag karakteriseret ved et stort bureaukrati og formynderi, der ligeledes begrænser dets mulighed for at være et reelt springbræt for alle mennesker til at realisere deres drømme og potentiale." Et af de væsentligste problemer ved det socialdemokratiske velfærdssamfund er, at det medfører et ekstremt stort og unødvendigt bureaukrati, hvor der bliver mere fokus på spørgeskemaer og statistikker end på det enkelte menneske og dettes behov. Et folkesocialistisk velfærdssamfund skal gøre op med denne form for systemtænkning, hvis det skal kunne sikre reél frihed for mennesker i vores samfund. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Amalie Lund (SFU-Århus Nord) og Christian Dagnæs (SFU-Nørrebro) ÆF17B I slutningen af linje 75 tilføjes "Vi anerkender også, at velfærdssamfundet i sig selv ikke kan skabe det grundlæggende opgør med uligheden i samfundet, som vi ønsker. Dette opgør kræver en ændring af hele samfundets struktur." Dette ændringsforslag tilføjer, at velfærdssamfundet ikke alene kan løse ulighedsproblemet i samfundet. Det står i forlængelse af, at vi skriver at velfærdsstaten ikke har formået at lave et opgør med uligheden. Pointen med ændringsforlaget er altså, at lige meget hvor meget man udvider velfærdssamfundet kan det ikke alene uden en (grundlæggende) ændring af hele samfundets strukturer skabe det grundlæggende opgør med uligheden.

7 Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF17C I slutningen af linje 75 tilføjes "Samtidig opstår der løbende nye problemer, som udfordrer velfærdssamfundet. Vores udgangspunkt er derfor en systemkritisk tilgang til velfærdssamfundet, da dette kun delvist formår at frigøre individet i dets foranderlige omgivelser." Vi synes dette afsnit mangler en afrunding, som eksplicit skriver, at vi er systemkritiske. Dette bunder ikke kun i nogle længerevarende problemer med velfærdsstaten, såsom reproduktionen af uligheden, som i forrige. Der opstår også nye problematikker, såsom velfærdsturisme eller fremkomsten af gule fagforeninger, som kræver en systemkritisk - i stedet for systembevarende - tilgang. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Nanna Bonde Ottosen (SFU-København) og Jacob Klivager Vestergaard (Aalborg) 17D det oprindelige ÆF18 I linje 76 tilføjes nyt afsnit "Derfor ønsker vi ikke en socialdemokratisk velfærdsstat, men et socialistisk velfærdssamfund. En forudsætning for et velfærdssamfund er, at det er retfærdigt og gør mennesker frie. Derfor arbejder vi efter tre pejlemærker: Demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Bæredygtighed er forudsætningen for et fremtidigt samfund, demokrati er essentielt, når vi vil gøre mennesker frie og solidaritet sikrer, at mennesker bliver retfærdigt behandlet. Således vil vi arbejde mod et bedre samfund." [Konsekvensrettelse hvis ÆF18 vedtages: I linje eventuelt vedtaget 17A, 17B og 17C ændres velfærdssamfund(et) til velfærdsstat(en)] På denne måde er der en naturlig overgang fra hvad vi mener om samfundet i dag, til hvad vi vil. Formuleringen kobler vores analyse sammen med vores definition af socialisme og fortæller ligeledes hvorfor vores tre pejlemærker er solidaritet, bæredygtighed og demokrati. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus) TEMA 2: Socialisme, demokrati og solidaritet (19-39) ÆF19 I linje 92 slettes "På bestemt pladser" "I bestemte klasser" I Danmark eksisterer der stadig sociale og økonomiske klasser, det er derfor et mere korrekt term end pladser. Mikkel Borch (Århus) og Christian Vedel (København) ÆF20 I linje slettes "Alle bør have muligheden for at udleve deres håb og drømme uanset økonomisk eller social baggrund. Dette" "Intet menneskes mulighed for at udleve sine håb og drømme må begrænses af økonomisk eller social baggrund. Lighed" Vi synes, det er meget utopisk at sige, at "alle bør have muligheden for at udleve deres håb og drømme". Hvad hvis ens drøm er at blive stenrig ved at udnytte andres hårde arbejde? Ved at vende sætningen om, gør vi det mere klart, hvad vi mener; nemlig at økonomisk og social baggrund ikke må begrænse ens livsmuligheder.

8 Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte) ÆF21 I linje 97 slettes "Dette" [Hvis ÆF 20 vedtages Lighed ] "En væsentlig forudsætning herfor er en høj grad af økonomisk lighed. Lige muligheder" I den brede befolkning handler socialisme om økonomisk lighed. For os at se er det primært et middel til at opnå lige muligheder, men et vigtigt et af slagsen og bør dermed nævnes eksplicit. Britta Bak (Aarhus Syd) og Laila Lauridsen (Aarhus Vest) ÆF22A I linje 102 slettes "- derfor er vi feminister" "- derfor går vi ind for ligestilling" Vi ønsker med dette forslag ikke en debat omkring om man er for eller imod feminisme, da dette ikke er hensigten. Vi ønsker i stedet en debat om hvad konklusionen på dette afsnit skal være. Vi mener, at det giver mere mening, hvis konklusionen nævner en vision og en holdning, frem for en bevægelse, vi som SFU'ere er tilhængere af. Den kamp vi skal kæmpe, og den kamp afsnittet omhandler, er netop kampen om ligestilling. Selvom feminismen er en stor del af kampen for ligestilling, ligger der samtidig mere end feminisme under ligestilling. Her tænkes f.eks. på ligestilling mellem etnicitet eller seksualitet. Feminisme er en del af kampen for ligestilling, ikke omvendt. Vi anerkender feminismen som en vigtig kamp, men anser ligestillingen som det reelle mål i feminismen. Derfor bør konklusionen på afsnittet være, at vi går ind for ligestilling, i stedet for at vi blot er feminister. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) ÆF22B I linje slettes "Det samme gælder i forhold til køn, hvor alle mennesker i det daglige møder stereotyper og forudindtagede holdninger, der begrænser deres muligheder for at leve præcis det liv, de ønsker at leve. Vi ønsker at nedbryde denne forskelsbehandling, så heller ikke køn bliver en begrænsende faktor i det enkelte menneskes liv - derfor er vi feminister." "Det samme gælder i forhold til køn. I dag begrænser strukturer i samfundet mennesker på baggrund af deres køn. Det skyldes samfundets forskellige forventninger til mænd og kvinder, der forhindrer mennesker i at leve præcis det liv, de ønsker. I SFU er vi feminister, fordi vi ønsker at nedbryde disse strukturer. Kampen for ligestilling er en fælles kamp for mænd og kvinder, selvom kønnene står overfor forskellige udfordringer." Ændringsforslaget skal ses som en afklaring og uddybning af det oprindelige. Det oprindelige formår ikke at definere begrebet feminisme, som det er, nemlig en kamp for kønslig ligestilling. Feminisme handler ikke blot om formel lighed, men samfundsmæssige strukturer som virker begrænsende for individets udfoldelse. Nanna Bonde (SFU Københvn), Amalie Lund (SFU Aarhus) og Christine Lütze (SFU København ) 22C det oprindelige ÆF23 I linje 103 indsættes nyt afsnit "Der sker desuden diskrimination, som ikke har baggrund i økonomiske forskelle, og som fratager især minoriteter friheden til at leve et godt liv. Denne diskrimination vil vi søge at nedbryde. Frihed bunder i lighed, ikke i ensartethed.

9 Det er vigtigt at pointere, at der også er diskrimination, som faktisk ikke umiddelbart har noget med økonomi at gøre, men i stedet med seksualitet, køn, religion og lignende. Man skal have lov til at være den, man ønsker at være, og det er vigtigt at skrive, selvom det virker indlysende. Astrid Aller (Århus), Victor Emil Ottosen (København) og Julie Adelkvist-Knudsen (København) ÆF24A I linje slettes "Selv et samfund med retfærdighed og frihed behøver dog ikke være perfekt. Man kan sagtens forestille sig store miljøproblemer eller manglende tillid mellem mennesker i et socialistisk samfund. Derfor tror vi ikke på utopien om et perfekt socialistisk samfund som vi blot arbejder os i retning af." "Der vil også være problemer i et socialistisk samfund, som vil true dettes eksistens. Derfor er det afgørende, at socialisme er en folkeligt forankret bevægelse, som finder løsninger på samtidens problemer, i stedet for at drømme sig væk i fremtidsfjerne utopier." Ændringsforslaget flytter fokus væk fra en håbløs diskussion om hvilke problemer der er tålelige i et socialistisk samfund. Svaret skal netop findes af menneskene der lever i samfundet, når store miljøproblemer eller mgl. Tillid mellem mennesker bliver aktuelt, som vi skriver et par linjer længere nede. Fokus bør i stedet være på bevægelsens karakter. Her skriver ÆF'et at socialisme er en bevægelse, der løbende skal forholde sig til samtidens problemer. Samtidig tilføjes, at bevægelsen er folkeligt forankret og dermed kan rumme de folkelige bevægelser; miljøbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen, studenterbevægelsen, mm. Disse er også vigtige for bevægelsens evne til at forholde sig til samtidens problemer. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Jacob Klivager Vestergaard (SFU-Aalborg) og Nanna Bonde Ottosen (SFU- København) ÆF24B I linje 108 slettes "For os er socialisme en evig kamp for forbedringer af samfundet" "For os indebærer socialisme stadigvæk en konstant kamp for forbedringer af samfundet" Vi skal ikke definere socialisme ud fra en evig kamp. Derimod er det fint at vi anskuer at socialisme indebærer en evig kamp. Søren Nørgaard(Odense), Christian Vedel(Nyborg), Samuel J. Watsham(Nyborg) 24C det oprindelig ÆF25 I linje 116 efter "demokrati er folkemagt" tilføjes "og hænger uløseligt sammen med frihed" Vi mener at magt bør være decentral. Således skaber vi mest frihed. Derfor dette ændringsforslag. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus) ÆF26A I linje 127 slettes "Vi ønsker ikke et opgør med markedet i sig selv" "Vi ønsker ikke en afskaffelse af markedet i sig selv" Vi ønsker er markant ændring af markedet som det ser ud i dag, og vel dermed også et opgør med markedet i dets nuværende form. Vi ønsker derimod ikke at afskaffe markedet, da det som papiret allerede siger, har vist sig at være den bedste måde at formidle varer og tjeneste

10 Bertram Kjerulff (Århus), Mads Kjærulff Sørensen (Århus) og Alexander Felix Ilfeldt (Århus) ÆF26B I linje 127 slettes "Vi ønsker ikke et opgør med markedet i sig selv" På lang sigt kan man forestille sig at der opstår et ønskværdigt alternativ til markedsøkonomier som vi kender dem i dag og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at ligge sig fast på ikke at ville et opgør med markedet som vi kender det i dag. SFU Nordjylland 26C det oprindelige ÆF27 I linje 127 efter "har" tilføjes "indtil videre" Vi anerkender at markedet haren vis merit, men på ingen måde er perfekt. Vi skal være åbne overfor at alternativer til markedet kan opstå i fremtiden. SFU Nordjylland ÆF28 I linje 131 efter "vi" tilføjes "øge den personlige frihed ved at" Højrefløjen er så småt ved at tage patent på ønsket om mere personlig frihed. Det skal de ikke have lov til. SFU's frihedsbegreb er markant anderledes end de borgerliges - vi vil skabe frihed gennem lige muligheder. Dette fremgår allerede tydeligt af principprogrammet. Men i og med, at vi også ønsker at begrænse statens magt over borgerne, ønsker vi også mere personlig frihed - så længe det ikke begrænser andres. Dette må vi ikke være bange for at skrive eller sige højt. Carl Valentin (Odense), Frederik Cornelius Østergaard (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Gentofte) ÆF29 I linje 132 mellem "magt" og "over" indsættes "og kontrol" Selvom staten er afgørende til at sikre muligheder og at kunne spille op mod finanssektoren, skal vi ikke være ukritiske. SFU bør også kunne stille sig kritisk over for, når eksempelvis en statsminister dækker over et andet lands overvågning af dets borgere, at der indføres mørklægningslove, at vitale folkeafstemninger afvises med videre. Hvorfor skal vi have tillid til at staten bør kunne overvåge og kontrollere vores gøren og laden? Det skal vi huske at spørge om. Det er et princip. Christian Winther (København) ÆF30 I linje 133 slettes Men vi vil overføre Men på den anden side er statens bureaukrati lige så langt fra folket som virksomhedsledelserne. Selvom vi ser staten som et afgørende element i samfundet, arbejder SFU derfor for at begrænse centraliseringen af magt i staten. Vi vil overføre

11 Staten er i sig selv ikke et vidundermiddel, der kan løse alle de problemer vi står overfor i samfundet. Ofte kan staten meget nemt være en ligeså stor modspiller i kampen for udbredelsen af socialistisk frihed og demokrati. Det er afgørende at fastslå, at staten aldrig er et mål i sig selv, men et middel, der kan anvendes positivt, men i den grad også negativt, hvis anvendes forkert. Derfor skal vi have de kritiske briller på, når det kommer til at centralisere magten hos statsapparatet. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Amalie Lund (SFU-Århus Nord) og Christian Dagnæs (SFU-Nørrebro) ÆF31 I linje 137 tilføjes nyt afsnit "Ikke alt i staten kan udlægges til selvforvaltning, civilsamfund med mere. Både centrale og lokale administrationer er nødvendige. Derfor må vi sikre os, at de folkevalgte i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser i langt højere grad er i stand til at føre den politik, de har demokratisk mandat til. Dette indebærer et opgør med bureaukrater og embedsværk, som har alt for stor magt i de nuværende beslutningsprocesser." Afsnittet er rigtig godt til at beskrive hvordan vi begrænser statens omfang, men den tilbageværende stat må også ændres hvis dette skal give mening. Hvis ikke vi aktivt vil tage kampen mod den djøf-elite der dikterer "nødvendighedens politik" overfor politikerne er det svært at forestille sig at kommer langt med resten af vores politik. Stiller: Søren Nørgaard(Odense) ÆF32A I linje slettes "Når vi ønsker denne overflytning af magt fra de få til de mange, er det både fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag, og fordi folk oftere træffer bæredygtige beslutninger i nære fællesskaber. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil betyde større respekt for lokale miljøer i forhold til fx miljøhensyn og udflytning af arbejdspladser." "Når vi ønsker denne overflytning af magt, er det fordi borgere som oftest vil træffe mere bæredygtige beslutninger om deres lokalmiljø, end hvis beslutninger blev taget fjernt derfra, uden samme viden om og direkte interesse i at beskytte lokalsamfundet." Forslaget gør det klart, at det er beslutninger om eget lokalmiljø der oftest vil være mere bæredygtige og efterkommer dermed implicit det sidestillede forslags kritik om, at nære beslutninger ikke nødvendigvis er bæredygtige, men blot kan være rationelle for netop det fællesskab, men ramme andre. + Klargør hvad og hvorfor beslutninger af nært relaterede og lokale borgere har mere forståelse for at træffe bæredygtige beslutninger. Christian Winther (København) og Anna Kronborg Haar (Gladsaxe) ÆF32B I linje slettes "er det både fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag, og fordi folk oftere træffer bæredygtige beslutninger i nære fællesskaber. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil betyde" "er det fordi, vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil desuden betyde" Der er intet belæg for denne påstand. LOKALT bæredygtigebeslutninger bliver truffet, men ikke GLOBALT bæredygtige. Desuden er der kun én god grund til lokale beslutninger, nemlig magten over egen hverdag. Denne tilføjelse forplumrer bare dette argument. Theis Eizo Bedsted (København), Christine Lütze Pedersen (SFU København) og Michala Sandberg (SFU Sydfyn og Øerne) 32C det oprindelige

12 [OBS: De to følgende forslag er til forskellige steder i papiret, men er sideordnede fordi de omhandler den samme tema] ÆF33A I linje 119 tilføjes et nyt afsnit "Vi mener grundlæggende, at alle beslutninger skal træffes så nært ved borgerne som muligt men anerkender også at nogle beslutninger rækker ud over lokale og nationale samfund" Det slår fast at vi mener beslutninger skal træffes så tæt på den enkelte som muligt men at der er ting som eksempelvis klimaproblematikker som kræver international handling SFU Nordjylland ÆF33B I linje 141 efter "af arbejdspladser" tilføjes "Grundlæggende vil vi arbejde ud fra et nærhedsprincip om, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt." Decentralisering er et fundamentalt princip i folkesocialismen. Det forudsætter at vi konstant vurderer om beslutningerne i vores samfund er tæt nok på de borgere de vedrører. Med udgangspunkt i et sådant nærhedsprincip, vil vi kunne sikre den bedst mulige fordeling mellem de lokale, det regionale, det nationale og det overnationale niveau, når det drejer sig om magt og beslutningskompetence. Peter Stougaard Kroman (SFU-Østerbro), Jacob Klivager (SFU-Aalborg) og Carl Valentin (SFU-Nordvest) ÆF34 I linje 136 slettes "Arbejdsgivere" "Virksomhedsejere" Ordet arbejdsgiver er borgerlig propaganda, som nedgør løbarbejderen og glorificerer virksomhedsejeren. Mikkel Borch (Århus), Christian Vedel (Nyborg) og Kristian Klitgård (Aalborg) ÆF35A I linje 144 slettes "på lige vilkår" Solidaritet forudsætter ikke ens vilkår. Mange SFU'ere kommer fra akademikerhjem og får høje uddannelser, men det står ikke i vejen for solidariteten med lønarbejdere. Mange mandlige SFU'ere tilgodeses af patriarkiet, men står i solidaritet med kvinder i kampen mod undertrykkelse. Dette udtryk er begrænsende for den solidaritet, der kendetegner mange af SFU's kampe. Julie Adelkvist-Knudsen (København), Anna Groethe (København) og Christina Munkholm Andersen (Gentofte) ÆF35B I linje slettes "Solidaritet opstår, når mennesker indgår i et forpligtende fællesskab på lige vilkår for at styrke hinanden og dermed styrke sig selv." "Solidaritet opstår, når mennesker indgår i et forpligtende og gensidigt fællesskab for at styrke hinanden og dermed styrke sig selv "på lige vilkår" kan misforstås. Man kan tolke det som om at en rig og en fattig ikke kan hjælpe hinanden, for at hjælpe sig selv hver i sær. Det kan de godt. Derfor indsætter dette ændringsforslag ordet "gensidigt" som gør det klart at man sagtens kan have et forskelligt fx økonomisk udgangspunkt, men hvis man gensidigt hjælper hinanden i et forpligtende fællesskab, så er man solidarisk og vinder alle sammen på det <3 Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus)

13 35C det oprindelige ÆF36A I linje 151 efter "mellem mennesker gennem" tilføjes "øget myndiggørelse af interesseforeninger," Ændringsforslaget tilføjer en nuance i foreningerne, hvor solidaritet og tillid både skabes via gode vilkår for fritidsforeninger og en øget myndiggørelse af interesseforeninger (interesseorganisationer). Eksempelvis har fagbevægelsen mistet indflydelse på arbejdsmarkedet, ved at man har flyttet arbejdsløse over til kommunale jobcentre. Deres myndighed på området er således svækket. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg) og Mikkel Borch (SFU-Aarhus) ÆF36B I linje slettes "mellem mennesker gennem gode vilkår for foreningsliv og ved" "mellem mennesker gennem gode vilkår for det frivillige foreningsliv og ved" Dette ønsker vi at gøre for at fremhæve frivillighed som et aktiv i samfundet, og det at det har stor indflydelse i forhold til muligheder vedrørende social mobilitet. Samtidig ønsker vi at markere at frivillighed og "de brede foreninger" er noget, der i samfundet er ønskværdigt, og det er dette SFU bør ligge vægt på frem for "lukkede kaffeklubs-foreninger", eks. Loger SFU Silkeborg og Louise Andreassen (Silkeborg) 36C det oprindelige ÆF37 I slutningen af linje 149 tilføjes "Samfundet skaber sammenhæng og sikrer dermed ret til og mulighed for frit at skabe sit eget liv." Socialdemokraterne har haft patent på ret og pligt, nu hvor vi tager det tilbage skal der være større fokus på ret frem for pligt. Det er modsat den socialdemokratiske forståelse af ret og pligt, hvor pligten fylder klart mest. SFU Nordjylland ÆF38 [Vedtages dette ÆF indarbejdes det i UK7] I linje 155 efter "værdifuldt for samfundet." tilføjes "For eksempel skader aktiespekulantens arbejde mere, end det gavner." Man skal gøre det tydeligt at det er typer som aktiespekulanter, og ikke sådan nogen som børnehavepædagoger, der ikke gavner samfundet. Victor Ottosen (SFU København), Christina Munkholm Andersen (SFU Gentofte) og Julie Adelkvist-Knudsen (SFU København) ÆF39A I slutningen af linje 155 tilføjes "SFU ønsker en fredelig og solidarisk sameksistens jordens folkeslag imellem. Dette kan kun ske med en økonomisk udligning på verdensplan, så den sociale standard i U-landene og I-landene kommer på samme højde. Dette står i modsætning til den såkaldte "aktivistiske udenrigspolitik". I stedet for alliancer med de tidligere kolonimagter og medansvar for fortsat udbytning, går vi ind for solidaritet med u-landene."

14 Papiret nævner ikke den internationale solidaritet. Dette er et forsøg på at skrive en vigtig del af vores ideologi ind. Jonatan Birch Petersen (SFU-Gladsaxe) ÆF39B I linje 156 tilføjes nyt afsnit "Solidaritet er ikke blot den lim, der binder de nære fællesskaber sammen og skaber lokalt samarbejde. Solidaritet er også det, der gør, at vi ikke blot kæmper vores kamp i det nære. Fordi vi deler holdninger og interesser i en kamp for frihed og retfærdighed, er det muligt at samle ungdommen fra alle Danmarks afkroge til kamp for socialisme. Det binder socialistiske partier sammen i kampen for et progressivt og retfærdigt Europa og gør, at vi som socialister kæmper sammen med fagforeninger, kvindegrupper, klimakæmpere og mange flere i en global kamp for en bedre verden." Afsnittet var meget kort og koncentreret om de nære fællesskaber, som måske nok er gode til at forklare hvad solidaritet er for en størrelse. Men solidaritet er ikke blot et element i et socialistisk samfund, det er også en afgørende betingelse for at vi overhovedet har en kamp for socialisme nationalt såvel internationalt. Stiller: Søren Nørgaard(Odense) og Samuel J. Watsham (Nyborg) 39C det oprindelige TEMA 3: Bæredygtighed, strategi og afslutning (40-54) ÆF40A I linje slettes "Bæredygtighed handler om at skabe et samfund, hvor mennesker ikke underminerer vores egne muligheder for at overleve samt anerkende at klodens ressourcer er begrænset." "Et bæredygtigt samfund er indrettet, så det ikke underminerer sit eget eller borgernes eksistensgrundlag" Forslaget er fra det nuværende principprogram og bedre formuleret. For det første har det oprindelige en sproglig fejl [OBS på ST6] og er mindre præcist. For det andet retter forslaget fokus på samfundet frem for individet. For det tredje er det overflødigt allerede her at nævne så konkret et eksempel på, hvordan vi kan undlade at underminere vores eksistensgrundlag, når vi har et helt afsnit senere om verdens ressourcekrise. Christine Lütze Pedersen (København), Anna Kronborg Haar (SFU Nordkøbenhavn) og Teis Volstrup (SFU København) ÆF40B I linje 159 slettes "Samt anerkende at klodens ressourcer er begrænset." "samt at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug i samfundet og verden." Vi skal være mere ambitiøse end blot at anerkende, at klodens ressourcer er begrænsede. Vi skal have mere vedvarende energi i stedet for at fælde skove, mindske ressourcespild med ny teknologi og menneskelig omtanke, etc. Samtidig skriver ÆF'et dette i forlængelse af første del af sætningen, da menneskers underminering af egne muligheder er problemet som et bæredygtigt ressourceforbrug skal løse. Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Mikkel Borch (SFU-Aarhus) og Peter Kroman (SFU-Østerbro) 40C det oprindelige ÆF41 Efter linje 161 tilføjes "Vi mener derfor at bæredygtighed er forudsætning for at mennesker kan opnå frihed, demokrati og solidaritet."

15 Det kobler afsnittene sammen og fastslår at de fire ting er uløseligt forbundet Hovedstiller: SFU Nordjylland ÆF42A I linje slettes "Klimakrisen vil få enorme konsekvenser, hvis man ikke tager den alvorligt. Vi skal lave en grøn omstilling af vores samfund. Det kræver massive investeringer, både i bæredygtig omstilling af vores produktion og energiforsyning samt forskning i intelligente løsninger på klimaproblemerne." Dette afsnit er mere konkret end det øvrige afsnit og papir og beskriver for mig at se en nødvendighedens politik på kort sigt, ikke et overordnet princip eller prioritering i vores ideelle socialistiske samfund. Britta Bak (Aarhus Syd) ÆF42B I linje slettes "Vi skal lave en grøn omstilling af vores samfund" "Det er ikke de rige, der bliver ramt af denne krise, som allerede nu skaber større ulighed gennem sult og øget forurening. Derfor skal vi lave en grøn omstilling af vores samfund." Det er vigtigt at definere, at vi ikke bare ønsker en grøn omstilling for klimaets skyld, men især også pga. de uretfærdigheder klimaændringerne medfører. Den grønne omstilling er både også et spørgsmål om retfærdighed og ulighed. Når vandstanden stiger, flytter de rige bare til højere steder, mens de fattige får ødelagt deres produktionsmuligheder og levevilkår. Astrid Aller (Århus), Miriam Brems (Århus) og Rasmus Fregerslev (Århus) 42C det oprindelige ÆF43A I linje slettes "Såfremt det er muligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, er det ønskværdigt at bibeholde en form for grøn vækst, der kan skabe øget velstand til verdens befolkning. Viser det sig derimod umuligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, prioriterer SFU klimaet højest." Den vigtigste pointe i dette afsnit er det om bæredygtig omstilling, og det står allerede fint beskrevet i det efterfølgende afsnit. Derudover er vi ikke interesserede i at indskrive os i det neoliberalie økonomiske regime, som Grøn Vækst og GGGI allerede og med stor iver indskriver sig under. Denne idé er i høj grad skabt med et sigte om at skabe legitimitet til at fortsætte hele væksttankegangen, og ikke om at omstille noget som helst. Dette afsnit gør derfor langt mere skade end gavn. Bæredygtighedsnetværket, Teis Volstrup (SF Ungdom) og Christine Lütze Pedersen (SFU København) ÆF43B OBS på linjetal I linje slettes Såfremt det er muligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, er det ønskværdigt at bibeholde en form for grøn vækst, der kan skabe øget velstand til verdens befolkning. Viser det sig derimod umuligt at afkoble klimabelastningen fra den økonomiske vækst, prioriterer SFU klimaet højest. I stedet tilføjes i linje 178 SFU vil til enhver tid prioritere klimaet højere end vækst

16 Begge afsnits pointer står stærkere med denne ændring Bæredygtighedsnetværket, Anna Kronborg Haar (SFU Nordkøbenhavn) og Rasmus Rolighed (SFU Nordkøbenhavn) 43C det oprindelige ÆF44 I linje 176 slettes "så meget som muligt, så klogt som muligt" "alt klogest" SFU gør ikke noget halvt. Vi gør det helt! Bæredygtighedsnetværket, Michala Sandberg (SFU Sydfyn og øerne) og Sofus Rønberg (SFU København) ÆF45A I linje slettes "En bæredygtig omstilling vil kræve mindre arbejde, hvilket "Bæredygtighed handler også om at passe på det enkelte vil frigive arbejdstimer, der kan give lavere arbejdstid og menneske. Når mennesker nedslides og går ned med stress, dermed mere frihed til almindelige mennesker. En sådan skyldes det den måde, hvorpå vi har indrettet vores udvikling vil være med til at skabe et samfund, der også er arbejdsmarked. Et socialt bæredygtigt arbejdsmarked kræver socialt bæredygtigt. Gode løn- og arbejdsvilkår samt et gode løn- og arbejdsvilkår samtidig med, at der skabes et sundere forhold mellem arbejde og fritid skal sikre mindre sundere forhold mellem arbejde og fritid. Dette indebærer et stres og nedslidning af befolkningen" mål om nedsat arbejdstid, hvilket vil skabe øget frihed for almindelige mennesker." Der er intet belæg for, at et opgør med brug og smid væk-kulturen vil skabe et mindre behov for arbejdskraft. Derfor skal dette ikke stå som præmissen for mere fritid/frihed for den enkelte. Med ændringen kommer afsnittet til i stedet at omhandle, hvordan arbejdsmarkedet i sin helhed gøres bæredygtigt, og sætter løn- og arbejdsvilkår i fokus. Samtidig gøres der op med symptombehandlingen af arbejdsskader. Miriam Brems (SFU Århus Syd), Laila Lauridsen (SFU Århus Vest) og Astrid Aller (SFU Århus Nord) ÆF45B I linje slettes "mindre arbejde, hvilket vil frigivearbejdstimer, der kan give "en omfordeling af arbejdsbyrden." lavere arbejdstid og dermed mere frihed til almindelige mennesker." For ikke at definere, om fritid er lig frihed, ønsker vi at ændre til, hvad vi i virkeligheden mener, vi kæmper for som socialister. Nemlig en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrderne i samfundet. Senere står der også at vi vil have et sundere forhold mellem arbejde og fritid. Bæredygtighedsnetværket, Teis Volstrup (SFU København) og Christine Lütze Pedersen (SFU København) 45C det oprindelige ÆF46 I linje 186 slettes "almindelige" Bæredygtighedsnetværket

17 ÆF47 I linje slettes "Her fremlægger vi vores politik og arbejder for at flytte det "Her fremlægger vi vores politik og arbejder for at få den politiske Danmark i den rigtige retning" gennemført. Vi går på gaden og laver kampagner for at presse politikerne til at flytte det politiske Danmark i den rigtige retning" I SFU stiller vi ikke bare forslag om politik. Vi går også på gaden og laver kampagner, for at presse vores politik igennem i det parlamentariske system. Gitte Velling (Århus), Mads Sørensen (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF48 I linje slettes "Dels foregår det ved, at vi individuelt organiserer os i "Dels foregår det ved, at vi udenomsparlamentarisk presser decentrale selvforvaltningsorganer - som fx skolebestyrelser på med kampagner, der rykker folkestemninger eller skaber - samt interesseorganisationer, hvor vi kæmper for den forandring i hverdagen. Vi organiserer os også i decentrale forandring, vi tror på." selvforvaltningsorganer - som fx skolebestyrelser - samt interesseorganisationer og folkelige bevægelser, hvor vi kæmper for den forandring, vi tror på" Der mangler fokus på, at SFU også laver udenom parlamentarisk arbejde, på andre måder end ved at vi individuelt organiserer os i vores hverdag. Ændringsforslaget tilføjer, at vi også laver kampagner der kan rykke folkestemningen som fx stop multinationale skattesnydere og kampagner, der kan skabe konkret forandring. Og så tilføjer den folkelige bevægelser fordi SFU og sfu'ere tidligere (og det sker sikkert igen) har været med i folkelige bevægelser fx miljøbevægelsen og tværpolitiske samarbejder og alt muligt andet nice, som ikke lige har været organisationer :) Gitte Velling (Århus) og Felix Ilfeldt (Århus) ÆF49 I linje 203 slettes "En SFU'er kupper sig ikke til magten." Der står allerede at vores udenomsparlamentariske arbejde skal ske med respekt for andre organisationer. Ditte Graven (Odense) ÆF50A I linje slettes "Modsat os, får de borgerlige partier lov til at definere samfundets problemer og løsninger gennem deres økonomiske magt og adgangen til de store medier. Vores modsvar er både lokal organisering og alliancer med først og fremmest fagbevægelsen, sekundært elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, fredsbevægelsen, kvindebevægelsen og lignende. Gennem disse alliancer flytter vi både magt og meninger." "Imens de borgerlige partier bruger en snæver elites økonomiske magt til at rejse dagsordner, skal vores dagsordner rejses i den brede befolkning. Vores modsvar er alliancer med de bredt funderede folkelige bevægelser, som først og fremmest tæller fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, kvindebevægelsen, menneskerettighedsbevægelsen og lignende. Særligt i samarbejde med disse bevægelser rejser vi dagsordener i offentligheden, både på de lokale gader og i de landsdækkende medier." Vi mener at fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen er SFU's vigtigste samarbejdspartnere. Vi mener at et forsøg på at prioritere mellem disse bevægelser i sidste ende svækker SFU, når den ene ender som

18 'andenrangsbevægelse'. Prioriteringen mellem disse to bevægelser bør være op til hvert enkelt medlem! For det andet skrives vores forhold til medierne ind i en mere relevant kontekst for SFU's fremtidige virke. Formuleringen er mere positiv og når det drejer sig om SFU's muligheder i offentligheden, skal principprogrammet altid give håb! Kristian Klitgaard Nielsen (SFU-Aalborg), Christian Vedel (SFU-Nyborg) og Mikkel Borch (SFU-Aarhus) ÆF50B I linje slettes "sekundært elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, fredsbevægelsen, kvindebevægelsen og lignende." "men også elev- og studenterbevægelsen samt miljø-, kvinde- og fredsbevægelser" Vi skal ikke prioritere vores samarbejdspartnere i niveauer, på den måde som det bliver gjort her. F.eks. er miljøbevægelsen lige så vigtig for os som elev- og studenterbevægelsen. Victor Ottosen (SFU København), Anton Thorell Steinø (SFU København) og Christina Munkholm Andersen (SFU Gentofte) 50C det oprindelige ÆF51 I linje 215 slettes ", at vi arbejder for" Hvis man skriver, at vi arbejder for, at vores medlemmer bliver vurderet på evner og handlinger, siger man samtidig, at det ikke er sådan i dag. Det mener jeg ikke, og derfor ønsker at bisætningen slettet, så der bare står, at vi vurderer vores medlemmer på deres evner og handlinger. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) ÆF52 I linje slettes "at alle medlemmer uanset etnicitet, køn, alder, religion, uddannelsesbaggrund eller seksuel orientering, bliver vurderet" "at alle medlemmer uanset etnicitet, køn, alder, religion, uddannelses- og social baggrund eller seksuel orientering, bliver vurderet" Med social baggrund mener vi, den baggrund som et individ kommer fra i forhold til bopæl, forældres uddannelse, indkomst, socialklasse m.v. Vi mener, at dette har en ligeså stor relevans som de pointer, der i øvrigt er nævnt, fordi man netop ikke skal være bundet af sin sociale baggrund. Vi mener, at en alsidig social baggrund især bidrager til den interne debat, og vi ønsker derfor, at dette skal indgå som et punkt. SFU Silkeborg og Louise Andreassen (Silkeborg) ÆF53 I linje 217 efter "vurderet udelukkede på evner og handlinger." indsættes "Dette princip eksemplificerer samtidig vores ønske om tolerancens og mangfoldighedens udmøntning i samfundet generelt" Med tilføjelsen bliver de lighedsskabende problemstillinger bredt ud: At vi ikke diskriminerer i SFU hører sammen med, at vi ønsker at al diskrimination i samfundet af forskellige grupper må høre op. Vi udlever idealet om at man skal behandles efter evner og handlinger og hverken privilegier eller anciennitet, hvilket også skal gælde i samfundet generelt.

19 Christian Winther (København) ÆF54 I linje 225 slettes "de revolutionerende forbedringer i horisonten." "på sigt en gennemgribende omvæltning af samfundet." Ændringsforslaget gør det helt klart, at det er hele samfundet vi gerne vil ændre og ikke kun skabe enkelte forandringer. Ditte Graven (Odense)

20 Ukontroversielle forslag UK1 I linje slettes "De få bliver, trods liberalismens parole om "frihed og lykke til dem der knokler", rige på de manges hårde arbejde." "På trods af liberalismens parole om "frihed og lykke til dem der knokler", bliver de få rige på mange andres hårde arbejde." Dårlig formulering. Der er ingen grund til en indskudt sætning her. Manges er et mærkeligt ordvalg. Anna Kronborg Haar (Herlev) og Rasmus Rolighed (Gladsaxe) UK2 I linje 63 slettes "Heldigvis står kapitalismen i det danske samfund ikke alene" "Heldigvis er det ikke udelukkende kapitalismen, der styrer det danske samfund" Den nuværende ordlyd får det til at lyde som om, det er synd for kapitalismen, og at velfærdssamfundet er der til at hjælpe den. Derfor vil vi gerne omskrive sætningen så det bliver mere tydeligt hvad der menes Astrid Aller (Århus), Rasmus Fregerslev (Århus) og Anna Brændemose Østergaard (Århus) UK3 I linje slettes "noget af den værdi, de har skabt til virksomhederne tilbage" "noget af den værdi tilbage, de har skabt til virksomhederne" Det er udelukkende en sproglig ændring. Ordet 'tilbage' henviser til den første sætning og skal derfor stå foran kommaet. Julie Adelkvist-Knudsen (København) UK4 konsekvensrettelse i hele papiret I linje 65 slettes "Lønmodtagerne" "Lønarbejderne" Lønmodtager er et misvisende ord, der nedgør lønarbejderen og glorificerer virksomhedsejeren. Mikkel Borch (Århus) og Christian Vedel (København) UK5 I linje 94 efter "hvor mennesker er reelt frie." tilføjes " og har magt over egen tilværelse." Vi mener at magt bør være decentral. Således skaber vi mest frihed. Derfor dette ændringsforslag. Christian Vedel (SFU Nyborg) og Mikkel Borch (SFU Århus)

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM

ÆNDRINGSFORSLAG TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM ÆNDRINGSFORSLAG TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM FORSLAG TIL INDARBEJDELSE UKONTROVERSIELLE: SIDE 2 SPROGLIGE OG TEKNISKE: SIDE 5 Landsmøde 2009 9.-12. april, Kulsvierskolen, Hillerød Ændringsforslag

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID

ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID FORSLAG TIL INDARBEJDELSE UKONTROVERSIELLE SIDE 2 SPROGLIGE OG TEKNISKE SIDE 7 Landsmøde 2009 9.-12. april, Kulsvierskolen, Hillerød Ændringsforslag

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SFU S ARBEJDSPROGRAM

SFU S ARBEJDSPROGRAM SFU S ARBEJDSPROGRAM 2017-2018 SFU vil arbejde for vores vision om et bedre, grønnere og mere socialistisk samfund. Vi har dog en regering, der modarbejder vores vision for et bedre og mere socialistisk

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Myter og svar - Overenskomst 2018

Myter og svar - Overenskomst 2018 Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

IMCC s Grundholdninger

IMCC s Grundholdninger IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed

Læs mere

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - HVAD RAGER DET MIG? Hvorfor kan politikerne ikke blive enige, og hvad er de egentlig uenige om? Hvorfor organiserer

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - HVAD RAGER DET MIG? Hvorfor kan politikerne ikke blive enige, og hvad er de egentlig uenige om? Hvorfor organiserer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

SOLIDARITET OG FORANDRINGER

SOLIDARITET OG FORANDRINGER SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere