Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet?"

Transkript

1 Interviewguide: Formalia: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er de? Hvordan bliver de passet? Bor du sammen med deres far/mor? Hvad laver din partner? Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet? Kan du beskrive, hvad dit arbejde indebærer? Hvordan foregår kontakten til kunderne? Oplever du, at du skal engagere dig/bruge dig selv i forbindelse med dit arbejde? Hvordan oplever du det? (Godt/skidt/hårdt/sjovt/giver det dig noget positivt (en udfordring) eller er det en barriere) 2. Hvordan forholder de butiksansatte sig til den servicefunktion, de har oplever de den som medvirkende årsag til dilemma mellem forældreskab og arbejdsliv, eller har den nogen sammenhæng med følelser af ambivalens? (Det at bruge sig selv i arbejdet, i forhold til at have overskud til at deltage i familiens liv eller tankes i stedet op i familien, så der er overskud til at involvere sig subjektivt i arbejdet sammenhæng eller ej?) Hvordan har du det, når du får fri? (Overskud eller træt? Hvorfor tror du, at du har det på den måde?) Glæder du dig til at møde på arbejde om morgenen (frisk og klar til ny dag, eller udbrændt )? 3. Er de interviewede butiksansatte medlemmer af en faglig organisation? Hvorfor/Ikke? (Væsentligt i forhold til forskel på arbejder og funktionær funktionærer har andre aftaletraditioner end

2 arbejdere. Har de forventninger om at organisering gør forholdene som forældre værre eller bedre i forhold til arbejdspladsen? Er du medlem af en fagforening eller en a-kasse? Hvorfor/hvorfor ikke? Vurderer du, at det har nogen betydning for forholdet mellem dit arbejdsliv og dit forældreskab, hvorvidt du er medlem af en fagforening eller a-kasse eller ej? 4. Hvilke begrundelser har henholdsvis de butiksansatte mænd og kvinder for de jobs, de besidder og hvilke ambitioner har de? (Væsentligt i forhold til, om der er forskel på mænds og kvinders syn på det at arbejde (for penge til familien, eller som et led i en karriere ) Hvor længe har du haft det job, du har nu? Har du haft andre jobs i samme virksomhed? Kan du huske, hvorfor du søgte/var interesseret i det job, du har nu? Har du planer om at søge videre herfra? (Til hvad? Og hvorfor/hvorfor ikke?) Hvad betyder mest for dig løn eller faglige udfordringer? Eller mener du ikke, at man kan skelne på den måde? Hvorfor er det det, der betyder noget for dig? 5. Hvilket uddannelsesniveau har de butiksansatte forældre? Har det betydning for, hvorvidt de overvejer deres fremtid i jobbet? Har det betydning for, om de er organiserede eller ej? Føler de sig mere udsatte hvis de er uuddannede? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? (Hvis uuddannet: har det, at du ikke har en uddannelse på noget tidspunkt betydet, at der har været krav eller ønsker (der kunne forbedre forholdet mellem arbejdsliv og familieliv), du ikke har stillet til din arbejdsgiver? Har det, at du ikke har en butiksuddannelse betydning for, om du ville overveje at melde dig ind i en fagforening? Har du nogen sinde følt, at du var mere udsat end dine uddannede kolleger, eksempelvis i forbindelse med fyringsrunder?) (Hvis uddannet: har det, at du er butiksuddannet på noget tidspunkt betydet, at du har følt dig godt rustet og tryg ved at stille krav (der kunne forbedre forholdet mellem arbejde og familieliv) til din arbejdsgiver? Har det, at du har en butiksuddannelse haft betydning i forhold til dine overvejelser om at melde dig ind i en fagforening eller a-kasse? Har du nogen sinde følt, at din

3 uddannelsesbaggrund har gjort dig mere tryg eller sikker end dine uuddannede kolleger, eksempelvis i forbindelse med fyringsrunder?) Føler de, at de kan tillade sig at stille krav til arbejdsgiveren og at de møder forståelse for deres forældreskab på arbejdspladsen? (Hvorfor/ikke?) Er arbejdspladsen med i en overenskomst? Er det godt/skidt? Hvis ikke, har de overvejet muligheden for at skabe en faglig klub? Hvorfor/ikke? 6. Har kvinder stadig en mere sporadisk tilknytning til butiksarbejdet end mændene? (Analysespørgsmål stilles ikke direkte!) 7. Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder forholder sig til deres arbejde og til deres forældreskab? (Analysespørgsmål stilles ikke direkte!) 8. Ser kvinder sig som en arbejdskraftreserve og manden som forsørger ser mændene kvinderne som en arbejdskraftreserve og sig selv som forsørger? (Analysespørgsmål stilles ikke direkte!) 9. Oplever de butiksansatte forældre arbejdstiderne som et problem i forhold til deres forældreansvar? (Ny lukkelov -> ny situation fordi kvinder med børn også er butiksansatte). Oplever du, at din arbejdstid er et problem i din dagligdag? Er du bekymret over den nye lukkelov, og de udvidede lukkeregler, som den har medført? Er det noget, du har tænkt over? Kender du nogen, der har måttet finde andet arbejde end butiksarbejdet, fordi det ikke var muligt at skabe sammenhæng? Har du selv overvejet det? Kender du nogen, der har VALGT butiksarbejdet, fordi det var lettere at skabe sammenhæng her? Har du selv tænkt sådan?

4 10. Har de butiksansatte forældres partneres løn nogen betydning for måden, de forstår sig selv i forhold til deres jobs? Tjener din partner mere eller mindre end dig? Oplever du, at det har betydning i forhold til dit arbejde? (Er din familie meget afhængig af din lønindtægt, eller er din indkomst mere undværlig end din partners? Har I lige stort behov for begge indkomster? Har du nogen sinde overvejet at sige dit arbejde op og gå hjemme af hensyn til din familie? 11. Gør de butiksansatte forældre kontrasterfaringer, der er medvirkende til at de føler ambivalens ved forskellige aspekter af arbejdsliv og forældreskab? Er du glad for dit arbejde? Har du flekstid eller lignende? Bestemmer du selv din arbejdstid? Er du tilfreds med din arbejdstid eller synes du, at du arbejder for meget/for lidt? Kan du ordne private ting i løbet af din arbejdsdag? Hvilke ugedage arbejder du? Hvornår møder du/har du fri? Oplever du, at dine arbejdstider og/eller dit arbejde er et problem i forhold til dine forpligtelser som forældre? Har du måttet træffe nogle valg i forhold til arbejdet (fx nyt job eller nej tak til avancement) fordi det ville være et problem i forhold til dine forpligtelser som forældre? Har du ind imellem dårlig samvittighed i forhold til dit arbejde, fordi du føler at dit privatliv har taget for meget af din tid? Biografi 12. Har de butiksansatte forældre gjort erfaringer i håndteringen af dilemmaet mellem forældreskab og arbejdsliv, som har medført at de har skiftet standpunkt? Har du ændret på dine ambitioner, enten som forældre eller i forbindelse med arbejdet, efter du har fået barn?

5 Har du, efter du har fået barn/børn overvejet at gå ned i tid eller finde arbejde, der betød at du kunne være mere hjemme (eller hjemmegående?) Kan du fortælle lidt om dig selv Hvor gammel er du? Har du en uddannelse? Hvor længe har du arbejdet med det du gør nu? Er du glad for det? Kan du huske hvorfor du i sin tid valgte dette arbejde? Hvad lavede du før? Har du et ønske om engang at lave noget andet, eller har du haft sådanne ønsker? hvorfor er det blevet sådan? Hvad holder dig evt. tilbage? Hvad laver din partner? Hvordan er din partners arbejdstid i forhold til din? Forældreskab 13. Dilemmaets tilstedeværelse/ambivalensens karakter: Kan du beskrive, hvordan dit og din families liv så ud, hvis alt skulle være, som du gerne ville have det (hvor meget tid til hinanden, hvilket arbejde skulle du have, og hvad skulle din partner lave?) Oplever du nogen sinde at du er splittet imellem at være en god forældre og dit arbejde? I hvilke situationer oplever du det? Gør du noget for at imødegå dette (forsøger at ændre på situationen, eller ændrer på opfattelsen af at være god forældre eller god ansat ) 14. Oplever de butiksansatte forældre at de har modstridende interesser imellem arbejdet og forældreskabet? Kan du beskrive en typisk hverdag fra du og din familie står op om morgenen, og til I går i seng hvem gør hvad og hvorfor? Er det en god arbejdsfordeling, synes du? (Hvorfor/ikke?) Er I enige om denne arbejdsfordeling?

6 Ville arbejdsfordelingen uden problemer kunne ændres? Hvordan oplever du tonen/stemningen derhjemme er du glad for måden, tingene kører på, eller er der noget, du gerne ville ændre på? Hvad og Hvorfor/hvorfor ikke? Oplever du, at dine forpligtelser som forældre er en hindring i forhold til de mål og opgaver du har på arbejdet og i forhold til dine fremtidsdrømme? Har du oplevet det tidligere? Har du oplevet, at du har måttet undlade at gøre nogle ting som forældre, fordi dit arbejde på en eller anden måde stod i vejen for det? Hvordan oplevede du det? Hvad gør I, når børnene er syge, skal til lægen, eller når der er forældredag i daginstitutionen? Har du haft barselsorlov fra dit arbejde? Har din partner haft orlov? Hvor lang orlov har I hver især haft? Var der forståelse fra din arbejdsgivers side for dit ønske om at holde så lang orlov, som du gjorde? Var der forståelse fra din partners arbejdsgivers side? Havde du forståelse for din partners ønske om at holde/ikke holde orlov? Havde du forståelse for din partners ønske om at holde/ikke holde orlov? Føler du, at du tager arbejdet med hjem, på den måde, at du stadig tænker på ting, der har med jobbet at gøre, når du har fri? Hvordan har du det med det? Føler du omvendt, at du tager hjemmet med på arbejde? Hvordan har du det med det? Har du ind imellem dårlig samvittighed i forhold til dit familieliv, fordi du føler at dit arbejde har taget for meget af din tid?

7 Briefing vedr. interviews: Som afslutning på mit studie i psykologi og socialvidenskab er jeg i gang med at skrive et speciale om, hvordan butiksansatte forældre skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Når jeg er interesseret i dette skyldes det, at der, som jeg ser det, for Jer som forældre må ligge nogle planlægningsmæssige udfordringer i dels at varetage et job, der tidsmæssigt strækker sig ud over de fleste daginstitutioners åbningstider, både i hverdagen, men for nogle også i weekenderne, og dels at have tid og overskud til at være sammen med børnene, når diverse praktiske gøremål er overstået. Det jeg gerne vil spørge om i mine interviews er altså hvordan du og din familie (men især du) klarer at tilpasse arbejdsliv og familieliv, og hvordan du oplever forholdet mellem disse to væsentlige sider af dit liv. Det kan f. eks. være, at du og din mand/kone/kæreste har fordelt opgaverne imellem Jer, på en måde der gør at det ikke er et problem for Jer, at du arbejder på disse tidspunkter. Det kan også være, at I får bedsteforældre eller andre til at træde til, hvis I har brug for hjælp. For at forstå baggrunden for den måde du og din familie har valgt at håndtere dagligdagen på, vil jeg også gerne spørge lidt til hvordan du forholder dig til dit arbejde, og om de muligheder for sammenhæng mellem arbejde og familieliv som du har i din konkrete arbejdssituation. Måske har du og din familie har valgt, at det er din karriere, der er den vigtigste, og derfor er det din mand/kone/kæreste, der står for opgaverne i hjemmet og for at hente og bringe børn. Det kan også være, at I, i den butik hvor du arbejder, har lavet nogle aftaler om, at I kan ordne private gøremål i løbet af dagen, hvis arbejdspresset tillader det, eller har aftaler om, at det er tilladt at møde lidt senere eller gå tidligere engang imellem, hvis der skulle være behov for det. Hverken din arbejdsplads eller du vil blive nævnt ved navn i min opgave. Jeg vil optage vores samtale på bånd, men det du siger vil kun blive hørt af mig; båndoptageren er et hjælpemiddel, der sikrer at jeg hører, hvad du siger. I min opgave vil jeg referere til vores samtale, og citere fra den, hvis det er i orden med dig, men henvise til et bogstav frem for til dit navn (interview a, b, c osv.). Undersøgelsen vil altså være 100% anonym. Jeg forventer, at interviewet vil vare ca. en time. Med venlig hilsen Lisbeth Fischer Tlf: xx xx xx xx/xx xx xx xx Mail:

8 Interview A ( Anders ) Formalia: Interviewpersonen er mand, 30 år og far til dreng på 1 ½ år. Barnet passes i dagpleje. Interviewpersonen bor sammen med barnets mor, som er studerende. Der er to udover A der har børn på arbejdspladsen. Den ene er chefen. Der er 3 mænd og 3 kvinder fastansat i forretningen., samt 1 kvindelig timelønnet. 1 I: Hvor længe har du arbejdet med det du gør? 2 A: 9 år. 3 I Er du glad for det? 4 A: ja sådan rimeligt. 5 I: Jeg skal måske lige sige, at du må egentlig gerne komme med uddybende svar spørgsmålene er 6 ikke tænkt som ja og nej spørgsmål. 7 A: okay. 8 I: Kan du huske, hvorfor du i sin tid valgte det arbejde, du har nu, og har du hele tiden lavet det 9 samme? 10 A: Nej, jeg har skiftet imellem meget forskellige stillinger. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er havnet der 11 hvor jeg er. Det er nok fordi jeg troede, at jeg skulle være butikschef, men det skal jeg ikke være 12 alligevel. 13 I: Hvad lavede du før? 14 A: Da var jeg salgskonsulent 15 I: Og hvad hedder det, du er nu? 16 A: Det hedder konsulent. 17 I: Har du et ønske om, engang at lave noget andet? 18 A: Ja. 19 I: Hvorfor? Og hvad holder dig tilbage? 20 A: Det gør vores økonomiske niveau lige for øjeblikket, vil jeg sige, tror jeg. Og stabiliteten i der 21 hvor jeg er nu, hvor jeg ved hvad jeg har. 22 I: Nu har du fortalt, at din kæreste læser hvordan er hendes arbejdstider så? 23 A: Jamen hun har ikke rigtigt nogle arbejdstider. Hun læser jo, så hun har meget mere fleksibel tid, 24 end jeg har. 25 I: Nu vender vi lige tilbage til noget, der har med dit arbejdsliv at gøre kan du beskrive, hvad dit 26 arbejde indebærer? 27 A: Det er at sælge xx og løsninger til erhvervslivet især. 28 I: Hvordan foregår kontakten til kunderne? 29 A: Det er meget over telefonen, men der er da også nogle, der kommer herind. 30 I: Oplever du, at du skal involvere dig og give noget af dig selv i forbindelse med dit arbejde? 31 A: Ja, det skal jeg. Ikke altid, men engang imellem. 32 I: Hvordan? 33 A: Jeg skal jo tage ansvar for de ting, jeg laver sørge for, at de bliver udført ordentligt. 34 I: Hvordan er det er det okay med dig? 35 A: Ja, ja. 36 I: Hvordan har du det så når du har fri føler du, at du tager arbejdet med hjem, eller får du 37 overskud af dit arbejde? 38 A: Jeg ved ikke, om jeg får decideret overskud af det, men jeg tager det i hvert fald ikke med hjem. 39 I: Glæder du dig så til, at du skal møde på arbejde om morgenen? 40 A: Det er lidt forskelligt, det kommer an på sådan.. hvordan tingene kører.

9 41 I: Er du medlem af en fagforening eller en a-kasse? 42 A: Nej! 43 I: Hvordan kan det være? 44 A: Fordi jeg er af den overbevisning, at hvad en fagforening kan klare, kan jeg også godt klare selv. 45 Og med hensyn til a-kasse, jamen så skal jeg nok finde et job, det skulle ske at jeg bliver arbejdsløs. 46 I: Så du synes ikke, at det kan have nogen betydning i forhold til dit familieliv, hvorvidt du er 47 medlem af en fagforening eller en a-kasse eller ej? Du mener ikke, at det kan bedre nogle forhold? 48 A: Det kan det sikkert med en a-kasse, men ikke med en fagforening. 49 I: Hvor længe har du haft det konkrete job, du har nu?` 50 A: Øhhhh Det kan jeg ikke lige huske hvor længe har jeg haft det? Siden april?! 51 I: Men du har så haft andre jobs i virksomheden? 52 A: Ja. 53 I: Kan du huske, hvorfor du var interesseret i det job, du har nu? 54 A: Der var bedre arbejdstider og større kunder. 55 I: Har du planer om at søge videre derfra indenfor virksomheden? 56 A: Måske 57 I: Til hvad så? 58 A: Det ved jeg ikke det kommer helt an på, hvad der viser sig, men det kunne da være rart at lave 59 noget andet på et tidspunkt, med bedre løn og bedre arbejdstider. 60 I: Hvis jeg så spurgte dig, hvad der betød mest for dig, lønnen eller faglige udfordringer, hvad ville 61 du så svare eller mener du ikke man kan sætte det overfor hinanden på den måde? 62 A: Det kan man ikke skille på den måde. 63 I: Hvad betyder så noget for dig i et job? 64 A: Udfordringer, men så sandelig også lønnen. De to ting skal gå op. 65 I: Hvad er så udfordrende for dig? 66 A: Hvad der er udfordrende for mig? Det er hvor jeg bruger mig selv meget; bruger mine 67 kompetencer og mine erfaringer. 68 I: Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? 69 A: Ikke så meget. 70 I: Har du noget uddannelse? 71 A: Jeg har gymnasieuddannelse og diverse sælgerkurser, så det er jo ikke uddannelse som sådan. Og 72 så har jeg nogle enkelte merkonomfag. 73 I: Har det nogen sinde, eller på noget tidspunkt betydet, at du har følt dig mere sårbar og udsat, 74 f.eks. hvis du stillede nogle krav til din arbejdsgiver. Har det holdt dig tilbage, at du ikke har en 75 uddannelse? 76 A: Nej. 77 I: Har det, at du ikke har en uddannelse en betydning i forhold til at du ikke er medlem af en 78 fagforening har du overvejet det? 79 A: Nej, det har jeg ikke rigtigt tænkt over på den måde. Med hensyn til fagforeningen er det det 80 politiske aspekt, der gør at jeg ikke vil være med. 81 I: Har det, at du ikke er uddannet betydet, at du har følt dig mere udsat i forbindelse med 82 fyringsrunder? 83 A: Næh, overhovedet ikke. Det er ikke noget jeg tænker over. 84 I: Nu i forhold til det, at du arbejder i butik, men også er forælder, kunne jeg godt tænke mig at 85 spørge, om du synes at du møder forståelse for det, at du har barn, på dit arbejde? 86 A: Nu gør jeg, i den afdeling jeg er i nu. 87 I: Så du har ikke altid følt det sådan? 88 A: Nej. 89 I: Kan du beskrive hvordan det kom til udtryk, eller hvad der er anderledes?

10 90 A: Det er nok det rent sociale, at folk de forventer, at skal være med til at lave en masse ting og ud 91 og drikke og sådan noget, men der har man jo nok lidt nogle andre prioriteringer når man får børn. 92 I: Er din arbejdsplads med i en overenskomst? 93 A: Nej. 94 I: Er det godt eller skidt, synes du? 95 A: På nogle områder er det sikkert fint, og på nogle områder er det nok ikke så godt. 96 I: Hvorfor? 97 A: Fordi man jo kan risikere, at man er dårligere stillet end gennemsnittet. 98 I: Kunne du forestille dig, at I så, som ansatte gik sammen og råbte op? 99 A: Nej. 100 I: Så du kunne ikke forestille dig, at I kunne være fælles om noget på den måde? 101 A: Nej. 102 I: Hvordan kan det være? 103 A: Det ved jeg ikke vi er jo delt op i afdelinger, og på den måde har man jo ikke det samme 104 netværk, når vi ikke går op og ned ad hinanden hver dag. 105 I: Oplever du, at din arbejdstid er et problem i forhold til dit dagligliv, altså i forhold til at nå det 106 hele både i familien og på arbejdspladsen? 107 A: Ikke så meget mere, som det har været, men det kan det godt komme til igen, når min kæreste på 108 et tidspunkt bliver færdig med at læse, så skal hun jo også ud og have et arbejde, og så kan det jo 109 godt blive et problem. Men det er det ikke lige p.t. 110 I: Er du berørt af den nye lukkelov? 111 A: Nej, det tror jeg ikke. 112 I: Er du bekymret i forhold til de regler, der er blevet vedtaget? Det er du måske ikke, når du ikke 113 selv er berørt af dem, eller hvad? 114 A: Jo, det er jeg faktisk. Jeg synes ikke, at det er en god vej at gå. 115 I: Er det så en generel samfundsmæssig bekymring, eller hvad? 116 A: Ja, jeg synes det er skidt for alle, der er ansat i butikker, der skal holde åbent om søndagen. 117 I: Kender du nogen, der har måttet finde andet arbejde end butiksarbejdet, fordi de ikke har kunnet 118 få tingene til at hænge sammen, altså arbejde og familie? 119 A: Ja, det gør jeg faktisk. En butikschef, jeg kender er lige stoppet af den grund. 120 I: Har du selv overvejet det? 121 A: Ja, det har jeg faktisk. 122 I: Kender du på den anden side nogen, der har VALGT butiksarbejdet for bedre at kunne skabe 123 sammenhæng? 124 A: Nej. Det gør jeg ikke. 125 I: Tjener din kæreste mere eller mindre end dig? Jeg kunne forestille mig, at hun jo nok tjener 126 mindre, eftersom hun er studerende. 127 A: Ja, for øjeblikket tjener hun jo mindre end mig, men hun kommer forhåbentligt til at tjene mere 128 end mig når hun får arbejde. 129 I: Oplever du, at din familie er meget afhængig af din lønindkomst, og at du derfor prioriterer 130 arbejdet højt? 131 A: Vi er meget afhængige af min indkomst lige i øjeblikket. 132 I: Er det noget, du tænker meget over i forhold til dit arbejde? 133 A: Nej. 134 I: Så det er altså ikke et eller andet med, at du affinder dig med en masse ting, fordi du er bange for 135 hvad der ville ske, hvis du råbte for højt? 136 A: Næh. 137 I: Har du nogen sinde overvejet at sige dit arbejde op og gå hjemme, af hensyn til din familie? 138 A: Ja, det kunne jeg sagtens finde på, hvis det var økonomisk muligt.

11 139 I: Har du ændret på dine ambitioner rent jobmæssigt, efter du har fået barn? 140 A: Meget. 141 I: Hvordan kan du forklare det nærmere? 142 A: Jeg er bare blevet mere realistisk måske Jeg har ikke lyst til at arbejde 80 timer for at tjene 143 en frygtelig masse penge. Så vil jeg hellere arbejde lidt mere normal tid, og så må jeg affinde mig 144 med, at jeg ikke kommer til at tjene ligeså meget. 145 I: Er dine idealer for, hvordan man kan være forældre og arbejde på samme tid også blevet ændret 146 efter du rent faktisk har fået barn? 147 A: Næh... Det tror jeg er meget individuelt for familier hvordan de får det skruet sammen til at være 148 optimalt. 149 I: Har du nogen sinde overvejet, efter du har fået børn, at gå ned i tid, eller finde et arbejde, hvor du 150 kunne være mere hjemme? 151 A: Ja, det har jeg. 152 I: Hvad for noget af det? 153 A: At finde noget, hvor jeg kunne være mere hjemme. 154 I: Ikke sådan noget, hvor du kunne overveje at arbejde deltid, eller? 155 A: Nej, det kunne jeg ikke. Det er vist ikke lige mig. 156 I: Jeg vender lige tilbage til dit arbejde Du sagde, at det består af, at sælge løsninger til 157 erhvervslivet, ikke? 158 A: Ja. 159 I: Er du glad for dit arbejde? 160 A: Ja, det er okay. Ind imellem kunne jeg godt bruge nogle flere udfordringer og nogle flere penge. 161 I: Hvordan udfordringer? 162 A: At prøve kræfter med en anden branche og sælge nogle andre ting på et lidt højere niveau, i 163 forhold til hvad man har at gøre med af kunder. 164 I: Hvor mange timer arbejder du om ugen? 165 A: 37 ½ ca. 166 I: Hvile dage er det så? 167 A: Mandag til fredag. 168 I: Har du flekstid eller noget lignende? 169 A: Nej. Eller lidt har jeg. 170 I: Hvordan? 171 A: Jeg kan jo selv nej, det har jeg faktisk ikke. 172 I: Så du bestemmer ikke selv din arbejdstid eller sådan noget? 173 A: Nej, det gør jeg ikke. 174 I: Er du tilfreds med din arbejdstid eller synes du at du arbejder for meget eller for lidt? 175 A: Jeg synes godt, at jeg kunne stoppe lidt tidligere. 176 I: Så du synes at dagen er for lang? 177 A: Ja. 178 I: Men er det så selve fordelingen, så du hellere ville møde før? 179 A: Ja, jeg ville hellere møde tidligere og så gå tidligere. 180 I: Har du mulighed for at ordne private ting i løbet af din arbejdsdag? 181 A: Nej. 182 I: Så du kan ikke sige, at du lige går en halv time for at handle, eller noget? 183 A: Nej. 184 I: Oplever du, at din arbejdstid kan være et problem i forhold til din rolle som forældre? 185 A: Det kan den godt være, men det var værre der hvor jeg arbejdede tidligere, hvor jeg først kom 186 rigtig sent hjem. Det var da mit barn ikke var ret gammelt. Da så jeg ham ikke særligt meget, og det 187 var ikke særligt sjovt.

12 188 I: Men det er ikke et problem i forhold til noget med at få handlet ind og sådan? 189 A: Nej det er det ikke, for eftersom min kæreste jo læser og er hjemme meget af tiden, så klarer 190 hun jo det, men det kan godt være at det bliver et på et tidspunkt. 191 I: Har du måttet sige nej til at avancere på arbejdet, fordi det ville være et problem i forhold til dine 192 forpligtelser som forældre? 193 A: Ja. 194 I: Kan du fortælle lidt nærmere om, hvad det gik ud på? 195 A: Jeg fik blandt andet tilbudt at blive butikschef på et tidspunkt hvor det passede meget meget 196 dårligt, fordi jeg skulle til at gå på barsel. Så det sagde jeg nej til. 197 I: Har du nogle gange dårlig samvittighed i forhold til dit arbejde, fordi du føler, at dit privatliv tager 198 for meget af din tid, hvis du tænker over ting der har med privatlivet at gøre eller sådan noget? 199 A: Næh. 200 I: Nu vil jeg så gerne lige spørge lidt til dit forældreskab, altså til din rolle som forældre. Kan du 201 beskrive hvordan dit og din families liv så ud, hvis alt skulle være som du gerne ville have det. Hvor 202 meget tid I skulle have til hinanden, og hvad arbejde du skulle have og sådan noget altså idealet? 203 A: Idealet ville være, at både min kæreste og jeg havde relativt godt lønnede jobs, med rimeligt 204 stabile arbejdstider og ikke for meget overarbejde, så vi både har tid rent økonomisk men også 205 psykisk overskud til at være sammen med vores barn. 206 I: Oplever du nogen sinde, at du er splittet imellem det at være en god far, og så dit arbejde? 207 A: Nej. 208 I: Så dit arbejde kommer ikke ind og tager ressourcer fra dig på den måde? 209 A: Ikke mere. Det har det gjort engang. 210 I: I hvilke situationer oplevede du det? 211 A: Jamen det var jo i forhold til mine lange arbejdstider. Det er jo svært at være en god far, når man 212 ikke er hjemme. 213 I: Så for at imødegå det, skiftede du afdeling? 214 A: Ja. 215 I: Kan du beskrive en typisk hverdag, fra du og din familie står op om morgenen, til I går i seng 216 hvem gør hvad og hvorfor? 217 A: Vi står op omkring kl. 7.00, og nogle gange tager jeg så vores søn med i bad, det er ikke altid, 218 men nogle gange, og ellers går min kæreste ud og laver morgenmad til ham og giver ham tøj på. Så 219 kører jeg ham i dagplejen og så tager jeg på arbejde. Så bliver han hentet i dagplejen af min kæreste 220 omkring kl , og så tager de hjem, og jeg er så hjemme omkring 17.15, Så hygger vi lidt 221 og spiser aftensmad og så leger vi lidt med ham og putter ham i seng kl I: Okay. Så sådan foregår en typisk dag hos jer. Synes du, at det er en god arbejdsfordeling, I har? 223 A: Ja, sådan som tingene er lige for øjeblikket, så synes jeg at den er helt fin. 224 I: Er I enige om, at tingene skal være på den måde hvem laver aftensmad for eksempel? 225 A: Det gør min kæreste jo, fordi hun er hjemme. 226 I: Så det er en helt klar aftale I har, at sådan skal det være? 227 A: Tjah, det er vist bare sådan det er lige nu. Det kan da godt være, der bliver rykket ved den, når 228 hun skal have et arbejde. 229 I: Jeg tænker også på, ville denne arbejdsfordeling uden problemer kunne ændres? 230 A: Ja, det ville den sagtens kunne. 231 I: Er du glad for den måde, tingene fungerer på, eller er der noget, du godt ville ændre? 232 A: Næh, den fungerer fint. 233 I: Oplever du, at de forpligtelser du har som forældre, kan være til hindring for de mål og opgaver, 234 du har på arbejdet, og også i forhold til dine fremtidsdrømme, rent jobmæssigt? 235 A: Næh, for så må man jo tilpasse de ambitioner efter at man har fået børn. 236 I: Har du så oplevet, at du måtte undlade at gøre ting som forældre, fordi dit arbejde på en eller

13 237 anden måde stod i vejen for det - er der nogle ting, du godt ville have gjort med dit barn, eller med 238 din familie, som du ikke har kunnet på grund af dit arbejde? 239 A: Nej. 240 I: Hvad gør I, når jeres barn er sygt, eller skal til lægen, eller når der er forældredag i dagplejen? Har 241 du mulighed for at deltage i det, eller hvordan? 242 A: Ja, jeg har da mulighed for at deltage i det, men som regel er det min kæreste, der gør det. 243 I: Hvordan kan det være? 244 A: Det er igen fordi, hun selv kan tilrettelægge sin tid. Så er det lidt lettere end at jeg skal tage fri. 245 I: Gør hun så det tilrettelægger sin tid selv, synes du, eller er hun mere sådan. Tilrettelægger hun 246 mest sin tid efter familiens behov? 247 A: Hun tilrettelægger sin tid. 248 I: Okay. Du sagde, at du havde haft barselsorlov fra dit arbejde hvor lang tid havde du? 249 A: 10 uger. 250 I: 10 uger, okay. Havde din kæreste så også orlov? 251 A: Ja, det kan man godt sige. Hun læser jo. 252 I: Okay, så hun havde ikke decideret fri, eller? 253 A: Nej. 254 I: Men du har så haft 10 uger, og hun har haft resten? 255 A: Ja. 256 I: Var der forståelse fra din arbejdsgivers side for dit ønske om at holde så lang orlov? 257 A: Ja, det var der, men de havde aldrig oplevet det før. 258 I: At en far tog orlov i så lang tid? 259 A: Ja. Men der var ikke nogen sure miner. 260 I: Var din kæreste og du helt enige om denne tidsfordeling var hun villig til at gå af med nogle af 261 sine uger? 262 A: Ja, ja. 263 I: Føler du nogen sinde, at du tager arbejdet med hjem, på den måde, så du stadig tænker på ting, 264 der har med arbejdet at gøre, når du har fri? 265 A: Det har du spurgt om før, men nej, det gør jeg ikke. 266 I: Jeg vil gerne slutte af med at spørge dig om noget, der har lidt med ligestilling at gøre. Synes du, 267 at mænd og kvinder bør arbejde på samme måde, og at de har det samme ansvar for børnene? 268 A: Ja. Men jeg synes, at fædre skal tvinges på orlov, og at det ville være en god idé at øremærke en 269 del af orloven til fædrene alene, og gerne et godt stykke tid. 270 I: Hvorfor det? 271 A: Fordi det giver en god kontakt mellem fædrene og børnene, og så ville det sikkert heller ikke 272 gøre noget i forhold til mødrenes arbejde. Og så bliver de ikke så pylrede. 273 I: Tak, det var vist det hele tak fordi, jeg måtte tage lidt af din tid. 274 A: Det var da så lidt.

14 Interview B ( Berit ) Formalia: Interviewpersonen er kvinde, 33 år og mor til pige på 4 ½ og dreng på 1 ½ år. Børnene passes i henholdsvis børnehave og vuggestue. Interviewpersonen bor sammen med barnets far, som er politibetjent. Der er to udover B, der har børn i den forretning, hun arbejder i. Den ene er chefen. Der er 3 mænd og 3 kvinder fastansat, samt en kvindelig timelønnet. 1 I: Kan du beskrive dit arbejde hvad du laver? 2 B: Det er jo stor set at sælge og vejlede. 3 I: Hvordan foregår kontakten til kunderne? 4 B: Den består af personlig kontakt, telefonisk kontakt og elektronisk kontakt. 5 I: Okay. Oplever du, at du bliver nødt til at leve dig ind i, hvad det er, dine kunder vil have, eller synes 6 du ikke, at du behøver involvere dig så meget i det? 7 B: Jo, det kan man ikke lade være med, så det gør man. 8 I: Synes du, at du bruger dig selv så meget, at du føler dig træt når du har fri? 9 B: Nogle gange. 10 I: Er du glad for dit arbejde? 11 B: Ja. 12 I: Glæder du dig til at møde på arbejde om morgenen føler du dig frisk og klar til at tage derind? 13 B: Ja, for det meste. 14 I: Er du medlem af en fagforening eller en a-kasse? 15 B: Begge dele. 16 I: Begge dele? Hvordan kan det være? 17 B: a-kassen, det er fordi, ja, hvis jeg skulle stå uden arbejde, ikke? Og fagforeningen det er fordi.. det 18 gjorde jeg, jeg meldte mig ind dengang da vi aftalte, at vi skulle til at have børn. Så tænkte jeg, at det 19 ville være meget godt lige at være medlem. Dengang arbejdede jeg et sted, hvor jeg ikke var sikker 20 på, at de ville se så godt på det, så da tænkte jeg, at nu melder jeg mig ind, og så kan jeg bruge den, 21 hvis det er. Og så har jeg bare ikke fået meldt mig ud. 22 I: Hvor længe har du haft det arbejde, du har nu? 23 B: Det har jeg siden juni I: Det er da et godt stykke tid. 25 B: Mener du i denne afdeling? 26 I: Ja, det gjorde jeg egentlig men du har været ansat i (virksonhed xx) siden juni 2002? 27 B: Ja, men her har jeg været siden 1. februar. 28 I: Har du haft andre jobs i (virksomhed xx)? 29 B: Ja, jeg startede i (Lyngbyafdelingen), og så kom jeg så herind efter at jeg havde haft barsel. 30 I: Fordi det passede bedre med arbejdstider, eller med transport eller hvordan? 31 B: Arbejdstiden er den samme, og det er afstanden vist også, men jeg startede her fordi jeg skulle 32 have ny chef og en masse nye medarbejdere derude, og (chefen) var taget herind og havde taget alle 33 mine kunder med, og min barselsvikar var blevet fastansat, så jeg tænkte, at det kan ikke passe, at der 34 også er noget til mig at lave derude. 35 I: Så det var derfor, du skiftede afdeling. Kan du huske, hvorfor du oprindeligt søgte ind til 36 (virksomhed xx), eller det arbejde du har? 37 B: Det var fordi, at der hvor jeg var var jeg blevet så træt af det hele, og så så jeg at de søgte nogle, 38 og så tænkte jeg, at det da kunne være meget sjovt at få fødderne indenfor i (virksomhed xx). 39 I: Har du nogle planer om at søge videre?

15 40 B: Joh, både og. Lige nu er det ikke sådan noget, der er aktuelt. Skulle der komme et eller andet job 41 internt i bygningen, så kunne det da godt være. 42 I: Hvad betyder mest for dig det du får for dit arbejde, altså lønnen, eller det at der er nogle 43 udfordringer i det du laver og at du laver noget, du godt kan lide, eller mener du ikke, man kan sætte 44 det op på den måde? 45 B: Jo, det kan man da godt. Før i tiden ville jeg nok bare have sagt, at det var pengene og at jeg bare 46 gik på arbejde for at tjene penge, men jeg synes da også, at det er vigtigt at det er rart at være her, og 47 at det også er spændende, det man laver. Nogle gange kan det være lidt ensformigt, men andre 48 gange, så sker der da også noget spændende. Det er nok sådan lidt en blanding. 49 I: Er du uddannet til butik? 50 B: Ja, det er jeg. 51 I: Hvordan har du gået på handelsskolen, eller hvordan? 52 B: Jeg har taget det, der hed EFG i gamle dage, og så tog jeg en HH, og så ja hvad blev jeg så 53 Ja, så vidste jeg ikke hvad jeg ville, og så søgte jeg lidt rundt i en masse forskellige jobs som ufaglært. 54 Og så til sidst, så søgte jeg en stilling som kommunikationselev i et privat firma oppe i Aalborg, fordi 55 jeg tænkte, at det måtte lige være mig. Og det var så noget, der hed F. C. Henning Nielsen, som 56 siden er blevet til det, der hedder (virksomhed YY erhverv), så der startede jeg jo. 57 I: Det, at du har butiksuddannelse, har det nogen sinde betydet, at du har følt dig mere sikker, i 58 forhold til dem der ikke har taget en uddannelse, eller er det ikke sådan noget, du tænker over, om 59 dine kolleger er uddannede eller ej? 60 B: Næh, det synes jeg ikke. Det var bare sådan mere en sikkerhed for mig selv, hvis det var. Med en 61 HH der kan man jo altid gøre et eller andet. 62 I: Er der andre forældre på din arbejdsplads? 63 B: Ja, der er to andre, der også har børn. 64 I: Synes du, at det har nogen betydning, at der er det altså synes du, at der er større forståelser for 65 hvis du skal nogle af de ting, man nogle gange skal som forældre? 66 B: Ja, det hjælper da lidt, at chefen også har to børn. Der har aldrig være noget problem. 67 I: Har der været det nogle af de andre steder, du har arbejdet? 68 B: Ja, det sted jeg var sidst da var der en.. altså der er ikke noget galt i kvindelige chefer eller noget, 69 men hun var simpelthen bare sådan en karriererytter, der ikke havde nogen forståelse for, at man 70 kunne have et sygt barn. 71 I: Okay. Så det har altså noget betydning, at der er sådan en forståelse. 72 B: Ja. Men så er jeg også kommet til den indstilling, at, jamen er de syge, så er de syge, og så er jeg jo 73 nødt til at blive hjemme, altså. Der kommer jo ikke andre og passer dem. Og det kan jeg ikke have 74 dårlig samvittighed over mere. Det havde jeg måske lidt i starten, og tænkte åh nej, nu igen, men 75 nu er de ikke så syge mere. Min mand og jeg har også en uskreven aftale om, at han tager så vidt 76 muligt barns første sygedag, fordi han er et sted, hvor han i et vist omfang kan undværes. Og så 77 tager jeg den, hvis det nu er at han ikke kan, eller noget. 78 I: Nu springer jeg nok lige lidt i det.. Er din arbejdsplads med i en overenskomst? 79 B: Ja, er de ikke det? Øh.. altså hvis de er, så er det ikke nogen fed overenskomst i hvert fald, men 80 det ved jeg faktisk ikke. Altså et eller andet sted, så vil jeg sige, at det burde de da være, men det er 81 de sikket ikke. 82 I: Når du ikke ved det, er det så fordi det ikke er noget, der har den store betydning for dig? 83 B: Næh, det har det ikke 84 I: Oplever du, at din arbejdstid er et problem i hverdagen i forhold til at få tingene til at hænge 85 sammen med at hente og bringe og med din mand og hans arbejde? 86 B: Det kan det være. Men det er ikke så tit mere, for min mand arbejder tre-holds skift for tiden, og 87 så har han nogle gange nogle 7-15 vagter nej, vagter. Og så er det et problem at få dem 88 hentet, for så kan han jo ikke nå det. Men der tager jeg bare fri. Det har jeg det er ikke et problem.

16 89 I: Har du så en aftale med din chef om det? 90 B: Ja, altså. Jeg har det sådan at mig og min mand, vi sidder og gennemgår hans kalender en måned 91 frem, og så ser vi, at der måske, på en måned er fire dage, hvor han ikke kan hente, og så meddeler 92 jeg det til min chef, og så er det fint. Er der en dag, hvor det virkelig skulle brænde på, så har jeg 93 også en søster herovre, der sagtens kan hjælpe, så... Så jeg synes faktisk at det kører godt nok. 94 I: Det er da rart... Nu skal jeg lige se, hvad jeg kom til Jo, jeg vil spørge, om du kender nogle, der 95 har måttet finde andet arbejde end butiksarbejde, fordi de ikke har kunnet få tingene til at hænge 96 sammen? 97 B: Ja, jeg har en veninde i en aktuel sag lige nu, der ikke har kunnet få det til at passe sammen. Men 98 hun har så faktisk sagt op. Og så går hun hjemme, og håber på at finde noget andet. 99 I: Skal det være noget andet end butik så? 100 B: Ja. 101 I: Har du nogen sinde selv været der, hvor du overvejede det samme? 102 B: Jamen, det var jeg sådan lidt tidligere. 103 I: Altså inden du skiftede til det du har nu? 104 B: Ja. 105 I: Kender du nogen, der har valgt at arbejde i butik, fordi de mente, at det var nemmere at skabe 106 sammenhæng der? 107 B: Nej. 108 I: Har du nogen sinde overvejet at sige dit arbejde op for at gå hjemme, fordi det passede bedre 109 med familien? 110 B: Hver eneste dag! Ej, jo. Det har jeg selvfølgelig, altså det ville jo bare være fedt at få lov til at gå 111 hjemme. Min mor hun gik hjemme med os indtil vi var, ja, indtil jeg begyndte i skolen. Så havde 112 hun sådan noget halvdags noget, for man skulle jo også ud imellem andre børn. Men tænk, hvis 113 man kunne få det til at gå op, det ville da bare være guld, tror jeg. I hvert fald mens de er helt små. 114 Når de begynder i skole og sådan noget, så skal de også ud og lege og sådan, og så kan det jo 115 næsten være det samme. 116 Jeg var nødt til at aflevere min datter, da hun var 7 mdr. Det var på den gamle barselsorlov. 117 I: Nåh, ja det er rigtigt. Hvor lang tid var det, det var dengang? 118 B: Det var et halvt år med fuld løn, og så 60 pct. derefter, og det havde vi ikke råd til. Men min søn 119 havde jeg hjemme i et år. Men det var så også andre regler. 120 I: Ja, det er vel så de nye barselsregler. Men I har boet på Sjælland også da I fik den første? 121 B: Ja, det gjorde vi. Men altså, det ville være dejligt at gå hjemme. Jeg kunne gdt have tænkt mig at 122 have haft dem begge to hjemme til de var to år, men det fik jeg ikke. Men så måske, når de bliver 123 to, så trænger de også til at komme ud. 124 I: Det kan også være at man selv gør? 125 B: Ja, altså lukker man sig inde med ungerne, og bare går til købmanden, så bliver begge parter 126 nok småskøre af det. Ungerne gider jo heller ikke. 127 I: Nej, det kommer måske lidt an på, hvad man ellers har at lave. Men I er altså afhængige af både 128 din mands og din indkomst, for at få det til at hænge sammen, så det med at gå hjemme, det kan I 129 ikke gøre? 130 B: Altså, det kunne nok gøres lidt. At gå hjemme på dagpenge, det gjorde jeg det sidste halve år, da 131 vi fik nr. 2, og det hang fint sammen, men man kan jo ikke bare gå hjemme på dagpenge. Hvis man 132 kunne det, så ville det ikke være et problem, men man bliver jo sendt ud. Ellers skal man jo bare 133 helt udenfor arbejdsmarkedet, og så er det bare afhængigt af min mands løn, og ingen dagpenge 134 eller bistandshjælp for den sags skyld, så det ville komme til at knibe, tror jeg. 135 I: Det ville måske heller ikke være så sjovt, hvis man ikke kunne gøre noget overhovedet på grund 136 af en stram økonomi. 137 Har du nogen sinde overvejet at gå på deltid?

17 138 B: Ja, det tænker jeg på hele tiden. Altså sådan 30 timer, det kunne da være lækkert. 139 I: For at kunne være mere sammen med børnene? 140 B: Ja. 141 I: Er det nogle tanker, du har fået efter du har fået børn, altså ændret på dine ambitioner? 142 B: Ja, det er det. 143 I: Ja, du sagde jo tidligere, at førhen handlede det mere om at tjene nogle penge. 144 B: Ja, stort set. Altså det sted jeg var før jeg fik den første, der var jeg, altså det var lidt ligesom her, 145 hvor vi har løn og bonus, men der havde vi grundløn og provision. Men grundlønnen var bare 146 meget lavere. Jeg fik faktisk kun ,- i løn der hvor jeg var, men de regnede provisionsløn på 147 en helt anden måde end her, så man tjente faktisk rigtig godt. Men det krævede så også, at man 148 lagde nogle timer og kunne være der lidt ud over og sådan, og det kunne jeg jo godt inden jeg fik 149 barn. Så det var en fin løn, man fik der, hvis man bare gad at gøre noget for det. 150 I: Men er det andet her så mere stabilt? 151 B: Ja, det synes jeg. 152 I: Men du har nærmest altid arbejdet med det du gør nu, fordi du startede på det allerede da du var 153 elev? 154 B: Ja, efter jeg kom i lære har jeg kun været i den her branche. 155 I: Og det er du glad for at være? 156 B: Ja. 157 I: Hvor mange timer arbejder du om ugen? 158 B: I: Og du har altså en slags uofficiel flekstid? 160 B: Ja, sådan lidt off the record, tror jeg, for vi skriver det ikke ned nogen steder, hvis nu man skal 161 gå en halv time, eller en time før. Så skal man bare selv huske på, at dem skylder man i den anden 162 ende. Det er den måde, min chef helst vil havde det på. 163 I: Så selvom det bare er sådan en off the record aftale, så kan man altså godt lave aftaler om sådan 164 lidt af hvert? 165 B: Ja, hvis et ikke tager overhånd, så blander min chef sig ikke i det. 166 I: Det er da meget fint. Så du er altså glad nok for din arbejdstid? 167 B: Ja. Altså 8-16 ville jeg da hellere arbejde (arbejder 9-17). 168 I: Det passer også bedre med institutionernes åbningstider er det derfor? 169 B: Ja, det er det lidt. 170 I: Kan du ordne private ting i løbet af din arbejdsdag sådan tage ud at handle eller lignende, hvis 171 det er nødvendigt, eller har du ikke brug for det? 172 B: Ja, hvis det virkeligt brænder på, så tror jeg, så kunne jeg sagtens køre. 173 I: Men det er ikke nødvendigt? 174 B: Næh, altså.. Hjemme ved os, der står min mand for alt det huslige. Eller Han handler og laver 175 mad, fordi han henter unger og sådan. Så afleverer jeg, og sørger for, at de har rent tøj. 176 I: Det er da en meget god arbejdsdeling. 177 B: Ja men altså er der en dag hvor det er nødvendigt, så kan jeg sagtens køre i Fields, eller hen til 178 købmanden eller sådan noget. 179 I: Oplever du så nogle gange, at dine arbejdstider kan være et problem i forhold til det med 180 børnene? Eller er det ikke et problem, fordi din mand så sørger for tingene? 181 B: Jo men altså, det er da et problem på den måde, at jeg gad godt, hvis jeg havde tidligere fri, at de 182 kunne blive hentet tidligere. 183 I: Hvor lang tid er de der i institutionen? 184 B: De er der altså jeg afleverer dem lidt over 8, og så henter han dem ved 16-tiden. Altså , hvordan det nu lige passer. Så jeg gad da godt, at de kunne blive hentet kl hver dag. 186 I: Og så have lidt mere tid hjemme?

18 187 B: Ja. 188 I: Har du nogen sinde dårlig samvittighed i forhold til dit arbejde, hvis du synes at du tager 189 problemer hjemmefra med på arbejde? 190 B: Øh, næh. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at tage problemer med hjemmefra. 191 I: Hvordan ville dit og din families liv se ud, hvis alt skulle være sådan som du kunne forestille dig, 192 at sådan ville det være rigtig godt? 193 B: Så arbejdede jeg 7-15 tror jeg. Eller også så havde jeg en halvdagsstilling jo et eller andet sted, så 194 man kunne gå hjemme med børnene hele eftermiddagen. Eller også skulle man bare vinde i Lotto, 195 og så bare gå til sådan nogle velgørenhedsarrangementer engang imellem. 196 I: Oplever du nogle gange at være splitte imellem at være en god mor og det at skulle arbejde også? 197 B: Ja, både og, altså.. Splittet Det er kun på grund af tiden, altså manglede tid, synes jeg. 198 I: Så det er ikke i forhold til noget, der har med engagement at gøre? 199 B: Næh. Altså jeg vil sige, når jeg kommer hjem, så er det jo kun børnene, det drejer sig om, til de 200 kommer i seng. Så alt det andet, det må bare vente til de kommer i seng. 201 I: Føler du så, at du tager arbejdet med hjem nogle gange, altså problemer på arbejdet? 202 B: Ja, det kan jeg da godt gøre, hvis jeg har haft en eller anden træls sag, eller noget. Men det er ikke 203 noget, børnene de mærker. Det bliver gemt, og så kan jeg fortælle det til min mand, når de sover. 204 I: Med dit arbejde er der selvfølgelig heller ikke så meget at gøre ved det før næste dag, under alle 205 omstændigheder. Kan du beskrive en typisk hverdag for dig og din familie? 206 B: Jamen, en ugedag? Jamen vi står op, og så hygger vi os med morgenmad og ungerne kommer i 207 tøjet, og leger lidt, og så kører jeg dem ud i børnehaven, og så kører jeg på arbejde, og så henter 208 min mand dem, og så leger de med ham, og så kommer jeg hjem, og så hygger vi og spiser og 209 bader, og så kommer de i seng. 210 I: Synes du, at du og din mand på den måde har en god arbejdsfordeling? 211 B: Ja, det synes jeg. Den fungerer fint. 212 I: Og synes han også det, tror du? 213 B: Ja, det tror jeg. 214 I: Ville det være sådan, at I uden problemer kunne ændre på, hvordan I gjorde tingene, eller er det 215 en fast, indarbejdet rutine, I har? 216 B: Jamen, det er da sådan noget der er Sådan er det bare, men altså det kan da godt ændres på, 217 men jeg ville for eksempel have det trælst med, at han skulle køre ud og aflevere dem, så det ikke 218 var mig, der ligesom var derude og.. Så nogle gange, hvis det er, så kan jeg godt finde på en dag og 219 så sige, at nu kører jeg, og så kører jeg ud og henter dem kl , og så ringer jeg til ham og siger, 220 at han behøver ikke hente dem. Men det er da så det eneste. 221 I: Så det er sådan bare for at være der, når de kommer hjem? 222 B: Ja. 223 I: Oplever du nogle gange, at de ting, du skal som mor er en hindring i forhold til dit arbejde, at 224 nogle gange, så er der nogle ting, som du egentlig godt ville med arbejdet, men som du ikke kan, 225 fordi du skal noget med børnene eller familie? 226 B: Altså nogle gange, men det sker meget sjældent herude, fordi vi er mange, der har børn, så vi 227 gider ikke bruge noget tid på det, men der er der nogle gange nogle arrangementer og ting, hvor jeg 228 tænker, at det kunne faktisk også være meget sjovt at tage med til, hvis det er om aftenen, men så 229 alligevel, så tænker jeg, at det gider jeg fandeme ikke, for så får jeg ingen tid med ungerne, så derfor 230 så melder jeg fra til det. Eller arrangementer i weekenderne, dem er der jo meget meget sjældent, 231 men der har jeg også nogle gange meldt afbud, for det vil jeg simpelthen ikke bruge min weekend 232 på, så Men sådan har det været siden jeg startede i (virksomhed xx), for da jeg startede, der var 233 min chefs ældste datter 4-5 mdr., og der var han også sådan meget, at han skulle skynde sig hjem og 234 sådan. Der er tit, at de andre afdelinger holder nogle møder efter arbejdstid. Dem lægger vi i

19 235 arbejdstiden, for der er jo ikke nogen af os, der gider blive en halv time eller en time ekstra. Hvis 236 det er virkelig nødvendigt, så bliver vi også, men altså hvis vi kan undgå det, så.. For det er jo tid, 237 der går fra i den anden ende. 238 I: Ja, det er rigtigt, hvis man ikke får afspadsering eller noget for det. 239 B: Ja. Og jeg synes at det er trælst at komme hjem, og så er der kun en halv time til ungerne skal i 240 seng, for så bliver det nemlig noget stress, hvor man så tænker, at nu skal jeg også nå det hele på en 241 halv time. Jeg skal nå at lege med dem og hygge med dem, og så skal vi også lige Og så bliver det 242 sådan noget med, at børnene de bliver trætte af det, fordi de skal lige pludselig så meget, og jeg 243 bliver sur, og 244 I: Ja, for så vil de vel slet ikke det, du vil. 245 I: Hvad gør I, når børnene er syge, eller skal til læge, eller hvis der er forældredag eller noget, hvem 246 tager sig så af det? 247 B: Det er for det meste mig. 248 I: Så tager du en fridag, eller hvordan? 249 B: Hvis de skal til læge, så synes jeg faktisk at vi er gode til at lægge det tidligt, altså hvis det er til 250 sådan noget tjek op hos lægen, og ikke på grund af at de er syge, eller sådan. Så har vi tit lagt det 251 tidligt, så jeg bare er kommet senere. Eller også har vi lagt det om torsdagen, for der har de sådan 252 noget aftenåbning. Fordi jeg vil, altså. Hvis man sender min mand til lægen, og man kommer hjem 253 og spørger: Nå, hvad sagde de så, så siger han bare: Der var ikke noget. Så det vil jeg. 254 Og forældredag og alt sådan noget med børnehaven, det er også mig. 255 I: Da du havde orlov sidst, var det da dig, der havde et helt år, eller tog din mand også noget af 256 den? 257 B: Nej, jeg havde hele året. Nej, det gad min mand ikke. 258 I: Så han har ikke haft noget med nogen af dem, så? 259 B: Nej. Altså med den første kom det slet ikke på tale. 260 I: Det gjorde man måske heller ikke så meget tidligere. 261 B: Nej, men jeg snakkede med ham om det der med nr. 2, fordi han faktisk ville tjene mere end 262 mig, hvis han gik på orlov i et par måneder, og der kunne jeg så komme ud. Altså han ville få flere 263 penge ind end jeg gjorde, på orlov. Men han sagde: Det kan jeg ikke, og så er der jo heller ingen 264 grund til at tvinge ham til det. 265 I: Hvorfor kan han ikke? 266 B: Han kan ikke gå hjemme. 267 I: Okay. Men fra dit arbejde var det helt okay, at du var væk i et år. Det var der ikke noget med? 268 B: Næh, det tror jeg ikke, at der var. Jeg meddelte dem faktisk inden jeg gik på barsel, at der var 269 ikke noget at gøre, jeg ville tage det hele år. 270 I: Har du haft overvejet ellers at gemme noget af det til senere? 271 B: Næh, faktisk ikke. Jeg har stadig et halvt år fra den ældste, men det er så på 60 pct. dagpenge. Og 272 det kan jeg så vælge at tage, når hun starter i skole, fordi så skal jeg ikke tage hende ud, jo. Hvis jeg 273 tager det nu, så skal jeg jo tage hende ud af institutionen. Men det kan da godt være, at jeg kan 274 finde på at tage noget når hun starter i skole, og så tage det med hende, for så behøver jeg nemlig 275 ikke at tage min søn ud, men så kan jeg have ham hjemme halvdags, eller hvor han bare er afsted 276 to-tre gange om ugen. Men jeg ved det slet ikke. 277 I: Så det er ikke et eller andet, du går og tænker meget på? 278 B: Altså det er ikke noget, der er planlagt, men vi har da snakket om, at det kunne være. Det er ikke 279 sikkert, at jeg bruger hele det halve år. Måske bare en måned eller to. 280 I: Men det må da være rart at have i baghovedet, at det kan du, hvis det er. 281 B: Ja, det er det da også. 282 I: Men grundlæggende synes du altså, at der er meget godt sammenhæng mellem tingene? 283 B: Ja, det gør jeg.

20 284 I: Jamen, så tror jeg ikke, at jeg har mere at spørge dig om tak skal du have! 285 B: Nå okay, jamen det var da så lidt. Interview C ( Charlotte ) Formalia: Interviewpersonen er kvinde, 28 år og mor til dreng på 1 ½ år. Barnet passes i dagpleje. Interviewpersonen bor sammen med barnets far, som også er butiksansat. Bortset fra chefen, er der kun kvindelige ansatte i forretningen. Der er en udover C, der har barn. I: Kan du beskrive hvad dit arbejde indebærer? C: Jeg står jo og ekspederer og sælger de varer, som kunden gerne vil have, når hun kommer ind i vores butik. I: Hvordan foregår kontakten til kunderne? C: Det er 100 pct. ved at de kommer ind det er jo en Strøgbutik, jeg arbejder i, så det er jo forskellige kunder, der har set hvad der er i vinduet, og så kommer de ind i butikken, hvis de er interesserede i noget af det, vi har. Og så skal de prøve og jeg skal så rådgive lidt, både sådan om hvad jeg synes er pænt, og sådan noget med størrelser, og sådan nogle ting. Også om hvad kvaliteten er og sådan noget, så jeg skal vide lidt om de forskellige produkter, vi sælger. I: Betyder det, at du synes at du skal bruge dig selv i forbindelse med dit arbejde? C: Ja, det skal jeg jo jeg bliver jo nødt til at være... Altså jeg bruger mig selv på den måde, at jeg bliver jo nødt til at afdække, hvad de gerne vil have, og det gør jeg bedst ved at være imødekommende og smilende og glad, og så må man bare være det, selvom man måske er træt en dag. Så på den måde synes jeg at jeg skal bruge mig selv i forbindelse med mit arbejde. I: Hvordan har du det så, når du har fri føler du at du har overskud, eller er du træt, og hvorfor tror du, at du har det på den måde? C: Altså for det meste, så er jeg dødtræt når jeg har fri. Men det er fordi det er en lang dag, eller lang og lang, men jeg står op hele dagen, stort set. Der er ikke så meget off-tid, når jeg er på arbejde. Så er jeg på hele tiden, og så bliver jeg altså træt. I: Glæder du dig så til at møde på arbejde om morgenen, altså til en ny dag og sådan? C: Ja, det synes jeg, jeg gør. Og jeg synes egentlig at jeg er frisk nok på det for det meste. I: Så skal jeg også lige spørge dig er du medlem af en fagforening eller en a-kasse? C: Ja, jeg er medlem af begge dele. I: Hvorfor er du det? C: Jamen det er jeg fordi. Altså egentlig startede jeg med at melde mig ind i en fagforening, for så kunne jeg få en billig forsikring, og så er jeg bare blevet ved med at være medlem. Og jeg tænker, at nu, hvor vi så har fået barn, så tror jeg måske, at der kan være nogle fordele i det. Og et eller andet sted, det er samme grund Altså jeg er medlem af en a-kasse, fordi jeg arbejder ikke fuld tid, så jeg får supplerende dagpenge. Jeg arbejder kun tre-fire dage om ugen, eller det der svarer til 25 timer, fordelt på forskellige ugedage, men så får jeg så supplerende dagpenge, så det på den måde i princippet svarer til en fuldtidsstilling. I: Så mener du, at det har en vis betydning for forholdet mellem arbejdsliv og familieliv, at du er medlem af en fagforening og en a-kasse? C: Jamen det har det da, for det giver da en vis sikkerhed, synes jeg.

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det nu ikke nok bare at

Er det nu ikke nok bare at Barselsnetværk Er det nu ikke nok bare at være MOR? A-kasser er begyndt at arrangere karriererelaterede barselsnetværk. Kvinderne vil også under barslen blive ved med at have fokus på deres arbejdsliv.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik? Interview nr. 3 Bilag 10: Transskription af interview ung mand, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung mand, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere