H.v,/f,,-of\..{J L(, I '/_.. Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.v,/f,,-of\..{J L(, I '/_.. Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea 1766-17880 DET KONGELIGE BIBLIOTEK"

Transkript

1 H.v,/f,,-of\..{J L(, '/_.. r2t ~o '-11-0 A+B Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea DET KONGELGE BBLOTEK lllllllllll/ !111111/lllll/lllllllllll stud.mag. Lise Merete Johannesen l 7~ '. r

2 Hæfte NDHOLDSFORTEGNELSE Portræt af Jens Adolph Kiøge. Prøve af Jens Adolph Kiøge's håndskrift. Kapitel : Udrejse og ankomst til Guinea. s. l Kapitel : Samtidens og eftertidens omtale af Kiøge. li 2 Kapitel : De synlige resultater af Kiøge's arbejde i Guinea ti 4 Kapitel V: Den danske forbindelse til Guinea og opgaverne der " 6 Kapitel V: De europæiske konkurrenter.. " 7 Kapitel V: Forholdet mellem europæerne og afrikanerne på kysten" 9 Kapitel V: Muligheden for og nytten af europæisk magtanvendelse i Guinea " Kapitel V: Betydningen af afrikanernes velvilje og interesse i europæernes tilstedeværelse på kysten " 14 Kapitel X: "Bestikkelsespolitikken" over for afrikanerne " 16 Kapitel X: Kiøge 1 s udnyttelse ai' økonomisk politik i Guinea " 24 Kapitel X: De afrikanske politiske interesser og deres betydning for Kiøge'e administrationspolitik " 36 Kapitel X:. Krigen mod Awuna... " 55 Kapitel X: Det planmæssige resultat af Kiøge's administrations~ politik... n 58 Kapitel llv: Omtalen af fiøge ss1111enholdt med d.en. skildrede aktivitet i Guinea. " 64 ia Hæfte Forkortelser... Fremmedord og udtryk anvendt i Guinea Årstalsliste over J.A.Kiøge's liv ~eg:ivenheder i Gu.inea Noter Litteraturfortegnelse " n n n v l " 2o ~ r

3 Portræt af Jens Adolph Kiøge Taget fra Kay Larsen:Dansk Vestindiske og Guineiske personalia eg data.(håndskrevet kartotek v.k.l.;kgl.bib1.)

4 Prøve.a:t' J.A.Kiøge 's.llånc1s.la'il'1i. M'... Br.ev fra Kiøge til direktionen 15/ (G.K. ;K.dok.) ::.+ e CW' ;'tw 4.Y~ :~,o'' nc. ~--- -': : Hi:stt ' -. i. c:! ' " ". '. r : ~.;. ~... ' i.. " A ~

5 l Kapitel Fregatten "Christiansborg" sejlede fra København d med et hold embedsmænd og ny vareforsyning til de danske etablissementer på Guldkysten.(l).Det. TE4%" udsendt af det nyoprettede slavehandelskompagni.det bargtimske handelssoc~etet.ombord var bl.a. guvernør Christian Tychsen og den nittenårige underassistent Jens Adolph Kiøge. Af skibsprotokollen fremgår det,at rejsen forløb. uden særlige dramatiske begivenheder, set med. søfolks øjne".for de udsendte embedsmænd var det lange ophold på søen måske knap så ubesværet.assistenterne udfærdigede d.16"9. et bønskrift til kaptajnen,hvor de ansøger om,at skibet må gå i havn for at hente forfriskninger,ieær vand.efter 11 ugers sejlads er de kun nået ned til de Kanar±s&~ øer, de frygter derfor" at vi som landfolk,der ej er_ vant til at fare til søå og næsten alle kun ved mådelig helbred, ej konserveres ved skibekosten "Assistenterne fik held med deres bønskrift,kaptajnen gik ind i havn efter friske forsyninger 1 og turen fortsatte derefter mod aålet,det danske hovedfort "Chrisiiansborg" ved Accra på Guldkysten. Hertil ankom fregatten d.18.lo.,og man havde atter efter J måneder og 12 dage ombord fast jord under fødderne. Følte landfolkene sig ikke hjemme til søs,så var disse danskere sandelig heller ikke vant til afrikanske forhold, det har sikkert været en overvældende stemning,der slog dem i møde.kanonerne drønede deres velkomstsalut,de engelske og hollandske forter gav ved forbisejladsen hver syv skud,begge besvares i lige mål,og slutsalutten fra skibet.til det danske fort var på n.i,som blev betakket med ni igen.den store kano var parat til at afhente passagererne for at bringe dem igennem den faretruende brænding, idet skibe måtte kaste anker et godt stykke fra kysten.ndtrykket ved dette første møde med Afrika har sikkert udspillet sig for disse nyankomne som for lægen Paul Erdman sert 17 år senere o~esistent Wulff Joseph Wulff i l8j6.(2).begge har de i breve nedfældet,hvorledes de blev overvældet af deres første kontakt med de fremtidige omgivelser. (

6 a Negre i hundredevis samlede sig på stranden,når et skib var ankommet.med stor nysgerrighed og under øredøvende tumulter bød de danskerne velkommen,som tilfældet var med både sert og Wulff.Reaktionen var ganske vist forskellig hos de to,sert udbryder:" en ny himmel,en ny jord,nye mennesker,dyr og planter!alt omkring mig her er!'jd.ukt,meget smukt!men måske aer jeg det kun således, fordi det er mig nyt.men hele den menneskelige natur er jo.ligesom syg af længsel efter at kende det nye ".Wulff' bemærker derimod om det samme sceneri,at det er den " grueligste tumult,der gør en helt forrykt i hovedet,og man kan hverken sanse det ene eller det andet " Nok lige så fortumlede begynd e danskerne i 1766 på det,der snart skulle blive afrikansk hverdag med andre tilvænningsproblemer.skibslasten blev overført til fortets lager og derfra fordelt videre til de andre handelsstationer.opgørelser over beholdninger,gældsforhold m.v. skulle foretages til brug for det nye kompagni,og hele per~ sonaleudskiftningen skulle gennemføres.sær den voldte kvaler.næsten ingen af den gamle stab ønskede at forblive i Guinea;nu blev de næsten obligatoriske gensidige anklager udvekslet i rigt mål.det nye guvernement splittedes snart i to lejre,der hver gjorde sit for at genere modparten.man havde påbegyndt arbejdet.{)) Kapitel Det farlige klima på Guldkysten skulle snart plage de nye i tjenesten,guvernør Tychsen melder om stor sygelighed blandt folkene juli 1767.(1).Underasaistent Kiøge havde længe ligget syg,men han blev ikke desto mindre den,der holdt længst ud i arbejdet for de danske interesser på Guldkysten.Først 22 år efter udrejsen skulle Kiøge gense Danmark,men da havde han også gjort det,han vel som så mange andre håbede at gøre i Afrika:Karriere.Han var steget gennem alle tjenestegraderne til guvernør 1781,var..,.,..._.'-" blevet tildelt guldmedaille pro meritis 1779 og rang af "'~ oberstløjtnant af infanteriet i 1785 " den højeste militære charge,nogen dansk guvernør i Guinea opnåede "(2) p.gr.a. nidkærhed,mod og konduite i krigen mod Awun~'. l;ij er

7 - Mange rosende egenskaber blev knyttet til Kiøge's person af hans samtid og i eftertiden. tilknytning til hans død 1789 kom en lang række nekrologer fra venner,hvor ingen ord synes at have været store nok.anledningen skal naturligvis ikke glemmes,men lidt af en karakteristik kan dog med forsigtighed hentes i det materiale.alene den voldsomme reaktion og deltagelse ved hans død,en mand der havde været væk i 22 år,antyder,at der er tale om en personlighed. Sorterer man den store retorik fra,bliver tilbage et billede af et dygtigt og forstandigt menneske,der besad mod, initiativ,virkelyst og pligtfølelse overfor arbejde og fædreland, 11 en værdig borger".kiøge var tilsyneladende blevet overmåde afholdt blandt'afrikanerne,der havde givet ham navnet "den stærke".(4) Også uden den anledning er der talt smukt om Kiøge.Ud fra egen erfaring omtaler lægen P.E.sert 1786 guvernør Kiøge som en tapper og forstandig mand,der er til ære for sin nation,højt elsket af afrikanerne.(5). Præsten H.C.Monrad nedskrev mange smigrende historier om Kiøge,aom verserede blandt afrikanerne endnu under hans ophold på kysten Kiøge huskedes som den menneskelige og ædle,en mand af ualmindelige kundskaber.mene andre fremragende danskere var glemt, 11 så erindres han derimod endnu af mange ældre negre med højagtelse 11.(6) Fra engelsk hold lød andre toner,da de i 1793 så til- 'v"' bage på forholdene omkring 1782,hvor guvernør Kiøge ~vde iværksat store forbund med de tidligere hollandsk tilknyttede afrikanere.disse stod uden europæisk støtte,idet hollænderne var blevet besejret af englænderne og fordrevet. Den,der fik størst udbytte a! de omstændigheder,var den danske guvernør Kiøge.Fra da af havde danskerne været " the most ambi tious and encroaching power.on the coast 6f Africa 11 (8).Set med en konkurrents øjne måtteformegen aktivitet hos Kiøge betegnes som faretruende ambitioner og anmasselser. Netop den handledygtighed er det,man stadig berømmer ham for,den "ihærdige guvernør." var for Danmark en "udmærket arbejdskraft 11,som med s.tiilde forstod at vinde afrikanerne for den danåke sag.ved sammenligninger var han 11 den virkeomste af alle danske i Guinea "(9) Samtidens lovprisninger er således forteåt i snart 200 år.uvilkårligt må man spørge,retfærdiggør gerningerne de store ord?

8 4 Kapitel 1766 havde danskerne fire steder fodfæste på Guldkysten.Det vestligste var hovedfortet Christiansborg ved negeriet Orsu nær Accra,derefter fortet F~edens~ borg ved byen Ningo og endelig logerne(l) Ada på en ø i Rio Volta,samt Keta længst øst på ved det nuværende Ghana's grænse til Togo. Da guvernør Kiøge 1788 forlod Afrika,havde han fået føjet fire nye forter til de danske besiddelser,kongensten ved Ada fra 178J,Prinsensten ved Keta 1784,Augustaborg vea Tessing 1787 og endelig samme år ved Ponny segram eller segraa.ved Lille Popo,ca.loo km. øst for Keta,havde Kiøge allerede 1772 anlagt en loge og ved samme tid blev Way dansk handelsstation. Awuna opnåede guvernøren ret til en loge ved Af'lahu 1784.Dertil kom adskillige tilbygninger til logerne Ada og Kata, som Kiøge foretog allerede omkring 177ossom faktor 0 (2).Det skete delvis for egen regning,hvilket er et af de mange pu.nkter,der bidrog til den senere omhandlede evige strid mellem J.A.Kiøge og bogholder,senere guvernør Biels Urban Aarestrup.(3) Udover byggeriet viste Kiøge også tydelig drittighed som handelsmand.allerede tidligt roses han som vel egnet til handelen med slaver.(4).englamderne ser med temmelig stor belqmiri.ng på denne handelsiver i 1785, idet de mener,at danskerne,og dermed guvernør Kiøge, søger at få monopolhandel på hele Nedenkysten,hvor der før var frihavne for alle.(5). Tallene.for udskibede slaver fra Guld.kysten synes at bekræfte dette indtryk,omend materialet må betragtes som termnelig mangelfuldt.selv siger faktor Kiøge, at hans forgænger ved logerne Ada og Keta på to år kun havde indkøbt cao 78 slaver,men at han i løbet af de tre år,han havde forestået logerne,havde fremskaffet ca slaver.(6).guvernementet har givet direktionen oplysning om,at det i de samme tre år, ,har afsendt på syv skibe ialt ca slaver.(7).dertil kommer det franske skib 1 1 Heureuxa,der i februar 1771 afgik med 262 slav er. (S)~Taget i betragtningtat opt;,;sningen om de ved logerne indhandlede antal slaver,stam- /

9 5 mer fra Kiøge selv i en egen anbefaling til forfremmelse,men hvor direktionen til gengæld nemt. kunne kontrollere tallets rigtighed,kan det nok siges,at Kiøge~. s medvirken til fremskaffelsen af de godt 2000 slaver hår været stor.flere steder bekræftes det,at handelen florerede ved logerne under hans "ledelse og bidrog af gørende til-skibenes forsyning.(9) perioden kan det så nogenlunde konstateres,at.l,/an~k.< ~o."jcls f'lc;...:> ~ r, der fravguinea er afsendt ca.5000 slaver,fordelt på franske og kompagniets egne skibe. (lo).blandt dokumenterne vedrørende negerhandelens ophævelse findes en specificeret opstilling over de ved danske etablissementer illdhandlede slaver ,en total på slaver.(11).kildens nøjagtighed må tages med et vist forbehold,men den viser en interessant udvikling.fra akal man have indhandlet 2.J84 slaver,men fra 1781 til oktober 1789 ligger de årlige tal derimod betydeligt højere,på ni år ialt slaver. Denne udvidelse kan skyldes mange faktorer.blandt de væsentligste må regnes Danmarks neutrale stilling,mens Englands handel blev svækket ved den nordamerikanske frihedskrig og den hollandske afgørende nedbrudt,da krigen bredte sig til Guinea. krigsårene besejlede det nye Østersøiske-Guineiske Handelsselskab flittigt kysten. Man havde i København forstået at udnytte chancen,men fra 1786 gik det tilbage,guinea besøgtes nu årligt; af kun 2-) danske kompagniskibe..a illigevel blev der ikke en tilsvarende nedgang i de omsatte slavers tal,n så længe Kiøge var på kystea 8,som Georg Børregaard bemærker.(12) Han var netop blevet guvernør 1781,da opsvinget satte ind,og den faktor må også tages i betragtning.han begu.nstigedes af de indtrufne krdgstilstande for konkurrenterne og den flittige danske besejling,men forstod øjensynlig at finde og udnytte forsyningsforbindelser straks,da chancen bød sig,og derefter at opretholde det indvundne. Betragter man disse anskuelige mindesmæ.rker,kiøge satte sig i sit arbejde,udtrykker de en storslået udvidelse af dansk aktivitet i Afrika.Fortanlæggene i sammenhæng med handelsopsvinget giver fornemmelse af en ide bag ekspansionen.lf..vilke tanker var det mon og hvorledes blev de bragt ud i livet?

10 Kapitel V. Baggrunden for den danske aktivitet i Guinea var handel. De vestindiske øer havde et stort behov for arbejdskraft til den efterhånden rentable plantagedrift,og det var to parter interesseret i at tilfredsstille.den private handelsmand håbede på gevinstidet samme gjorde den danske stat,der havde stor interesse i sukkerproduktionen i Vestindien,idet det i København raffinerede sukker var en betydningsfuld eksportvare. Et net af sammenfaldende interesser var spredt u~ over et stort areal,ndien-danmark-afrika-veatindien-europa,hvor storhandelen overalt havde interesser.det afrikanske led var 1 penge regnet lille,men af afgørende betydning 0 idet Afrika kunne fremskaffe arbejdskraften.valget faldt på *frikaneke elaver,fordi de var robuste,og der var rigeligt af dem.de to krav stillede plantagedriften især.der var næppe tale om særlige raceprægede anskuelser,som først fuldcede sent op for snarere at retfærdiggøre det,der oprindeligt var et rentabilitetshensyn,de billige og effektive arbejdere.(2) Udover slaver hentedes andre varer som guld,elfenben og farvetræ fra Guinea. det hele taget var man interesseret i at finde en erstatningshandel,da et forbud mod slavehandel måtte imødese.en oparbejdet handelsforbindelse var det ikke så ligetil at give slip på,idet hensyn måtte tages til følgende forhold' (J) En del af den danske eksport gik til Guinea,bl.a. var der tale om videresalg af ostindiske og nordeuropæiske varer. Ved forsyning af skibe,der skulle til Afrika,kunne interessenter i slavehandelskompagnierne hente sig en ekstra gevinst, hvis de samtidig havde forbindelser til ostindiske selskaber.af dem skulle jo en del af lasten købes.~ ~n lille gruppe personer har drevet hele storhandelen i alle dens forgreninger,og det har vel gjort den mere profitabel, end vi i dag umiddelbart kan se. Dansk beskæftigelse og produktion blev også berørt af Guineahandelen.ca. 36 % af en skibeladning,bestemt for indkøb af slaver,var danske produkter.ligeledes var der et stort hensyn at tage til alle de industrier, der var knyttet til skibsfarten.guineahandelen var blevet mere end ren forsyning af arbejdskraft.en hel del danske befolkningsgrupper følte,at Afrika-forbindelsen vedkom dem. (4) At skaffe tilstrækkelig og profitabel slavehandel,det vil sige profit til medlemmerne af kompagniet,(5) var

11 det første påbud,disse mænd rejste ud med,men egentlig havde de jo en endnu større opgave for sig;de skulle for kompagni og nation forvalte de danske interesser i Guinea på bedste måde.de mange implicerede danske grupper ønskede bevarelsen af et udbyttegivende afrikansk led 1 storhandelen,ja så helst,at udsendingene ville " gøre sig umage for alle mulige og fordelagtige handelskanaler d.ybere ind i landet at opdage,åbne og føre sig til nytte ".Det var ikke nok at være en gadtm, ltibbsr,man skulle helet være en initiativrig administrator ved siden af," de kongelige rettigheder på kysten skulle forsvares.~" (6). Den ansvarsfulde forvaltning af danske interesser var selve basis for landets aktivitet i.af'rika og kan vel som sådan betragtes som hovedopgaven for personalet, 7 set på længere sigt.dette stod 3 t J.A.Kiøge klart 1774, da han parerer et angreb fra gu.vernør Aarestrup med "o.jeg tror og troede,det var min pligt at sørge for eftertiden for kompagniets velo ",aelv er han rede til af egne midler at sørge for ".det almindelige vel ",men dog kun.når det kan ske godvilligto(7).a.nalyserea hans arbejde på dette felt,må man kunne finde frem til,hvordan hane omtalte værk blev muliggjort. Kapitel v. To parter skulle Kiøge tage hensyn til ved udformningen af hans administrationspolitik:de eurppæiske konkurrenter og den afrikanske befolkning. denne periode var det hollændere og englændere,der bød Danmark hård konkurrence i Guinea.Ved Accra havde begge lande forter,det engelske Fort James og det hollandske Port Creveeoe:ur.Hvor nær hinanden disse tre forter lå,udtrykkes betegnende i samtiden,et kanonskude afstand mellem hver.(l) Til daglig talte man nu ikke via kanoner,omend Kiøge nok lcunne oparbejde et voldsomt raseri,hvis konkurrenterne kom ham for tæt på livet.en engelsk kaptajn,der havde ødelagt en del he.adel for danskerne ved logerne, blameret Kiøge og den danske nation ved at bilde negrene ind,at'det var "lumpne folk",har Kiøge ladet vide,at han alene ville vove en dyst med ham dog ej med bare næver.han indberetter til sekretrådet ved Christiianæborg,hvorledea englænderen har begået både hærværk og

12 8 mord," at slig en karl kunne få sin velfortjente straf med strikken om haleen ".Guvernementet kan kun stare Kiøge,at det er beklageligt,men danskerne har nu en gang ikke monopol på handelen,man må affinde sig med konkurrententeller bedst søge at udkonkurrere ham,hvilket også til sidst lykkes Kiøge.(2) Ellers tålte europæerne hinanden,måske som de uundgåelige onder de var,respekterede handelsstationernes førsteret til opkøb og nød det at have lejlighed til at se og tale med andre,end netop den snætre kreds,man Tar t:ruriget til at udholde inden for murene;(j).der gik man for det meste hinanden på nerverne,så en -veritabel borgerkrig udspilledes mellem kompagniets egne.kiøge fandt sig allerede sat på parti det første år,han tilbragte i Guinea,og senere udvikledes vedvarende kiv og strid mellem ham og Aarestrup,hvor beskyldningerne svirrede i luften.(4) Under de fra Europa isolere~e forhold var europæerne ofte nødsaget til at søge hjælp hos hinanden.danskerne måtte i lil~o".er~e.ntjj: ;,:' bade til hollandske og engelsk_e varelån,da forsyningen fra København var Diiie uregelmæssig og ofte ikke bestod af de nødvendige artikler(5). Englænderne havde ligeledes søgt til ~ danskerne,da de skulle have oplært en bødker i faget,og i 1780 foretrækker den engelske guvernør og hans følge at rejse hjem på et dansk skib,der havde den fordel at sejle under neutralt flag. (6 ) Guvernør Kiøge må også have anset bevarelsen af kontakten!or g()d politik.han kom også ud for at måtte søge hjælp hos englænderne m.h.t.varer,ligesom to voldsomme epidemier blandt danskerne -involverede engelsk og hollandsk assietanee,der blet tilbudt,som englænderne udtrykker det,af hensynet til ngreat humanity" (7) Bortset fra tider hvor man greb til våben - hvilket ikke altid udtrykte en egentlig fjendtlig holdning hos de stedlige ~ndigheder,men ofte kunne være en uønsket og forstyrrende følge af de respe.kti ve landes europæiske misforståeleer(8) - forløb kontakten mellem europæerne således tilsyneladende temmelig :!redeligt.ndenfor d.e givne rammer søgte man at få det bedst mulige ud af forholdene. Det gjaldt om at bevare det gode bekendtskab for efterfølgerne,sådan udtrykte den engelske guvernør Mill det.

13 9 Kapitel V. Den anden part,afrikanerne,apillede en mere afgørende og positiv rolle for danskerne så vel som de andre europæere.de kunne ikke negligeres politiek,i det øjeblik slavehandelen var gjort la.ndf ast ved etablissementerne, og den uafhængige skibshandel slog ikke til på Guldkysten. (1) De afrikanske slavehandlere var yderst interesserede i et pakhus med mange varer,hvor de kunne udvælge sig deres betaling.(2).dertil kom,at deres smag ændrede sig konstant,og det var svært med tidens langsommelige kommunikationsmuligheder at følge den omskiftelighed op. Kilderne giver indtryk af,at afsætningsvanskelighederne ved de såkaldte incourante varer bærer den største skyld ved svigtende slavehandel,(j)i det mindste på linie med den afrikanske krigsgalskab man ellers så ofte senere har påberåbt sig.det var en væsentlig hindring, når den s~ore europæiske konkurrence tages i betragtning," såsom negernationerne meget sjælden lader sig bekvemme til at tage andre sorter varer end de,som de lyster og er udi moden for dem "(4).,Af den grund må f.ex. et helt parti danske tinkummer returneres,kun modeller efter engelsk formgivning ville negrene modtage.(5).enkelte varer som getærer,krudt øg brændevin var til stadighed efterspurgt,men negotianterne ønskede mere sammensatte varepartier for slaverne.(6) Kappestriden om slavefalbydernee gunst havde medført et forvænt marked,der i det lange løb ikke lod sig nøje med den begrænsede skibslast,hvor der var andet og bedre at vende sig til.det var der på Guldkysten,hvor oprettelsen af forter og handelsstationer især florerede. Af hensynet til en nogenlunde stabil slaveforsyning havde danskerne måttet følge trop og også lade deres handel gå i land.(7) Det betød uvægerlig,at danskerne kom i et afhængighedsforhold til afrikanerne.det må nemlig ikke glemmes, at i det 18.århundrede sad europæerne end.nu ikke som magthaverne i Guinea.Afrika tilhørte afrikanerne,og den suveræne magt over negre så vel som europæere ~å kysten (8)

14 lo lå hos en række afrikanske fyrster.de få hundrede europæere, der befandt sig i Guinea,gav overalt udtryk for magtesløshed overfor de i tal og magt langt overlegne afrikanere. der var sig deres politiske selvstændighed vel bevidst.et blandt mange eksempler er følgende forklaring fra den engelske guvernør John Hippisley: 11 the Gold Coast trade (is) carried on almoat entirely by the Fantees,a people exoeedingly intelligent and tenacioua of their rights; insomuch that they would laugh in a peraon's face who ahould tell them that by an Engliså Aet of Parliament they have liberty to trade with whom they think proper.t is a liberty they have constantly taken as the undoubted right of a free people an independence which hitherto these negroes have preserved by the jarring intereats of the Europeane settled among them 11.Aille kilderne er enige om,at kun så langt fortets kanoner rakte havde de få europæere en vis magt.den kunne afrikanerne dog let knække ved belejring eller forsyningsstop.måske var det mindet om,hvorledes en afrikansk handelsmand fuldstændig havde overrumplet og indtaget fortet Christiansborg i 169),som først efter længere tid og mod stor betaling var blevet tilbagegivet danskerne,der i 1771 gav grund til den følgende instruks for vagtpoaterneoingen afrikanere måtte gå gennem vagten med tildækket hoved,skuldre eller krop.pen afrikanske klædedragt,pantjes,måtte kun være bundet om livet.ngen afrikaner måtte stå og tale med den yderst posterede vagtpost,eller gå og ryge tob~ i porten,så man ikke kunne holde opsyn med,hvad der foregik.(9) Det areal,de europæiske forter blev opført på,måtte man betale en månedligeleje for til den afrikanske fyrste,som blev anset for eller gjorde krav pt at indehave myndigheden over det pågældende område.(1o)men der var tale om konstante grænseforskydninger i Vestafrika p.gr~a. heftige interessekonflikter om især kysten,hvor den europæiske profit kunne hentes.under de forhold kunne det ikke undgåes,at den europæiske lejebetaling fik en politisk funktion.en ikke-engageringspolitik var i realiteten udelukket,man måtte tage et standpunkto Særlig vanskeligt blev det problem for englændere og hollændere,idet de havde deres fleste handelsstationer vest for Accra.Her ulmede en faretruende strid mellem kystnationen Fante og indlandsnationen Ashanti,der medførte en ube-

15 hagelig indeklemt position for europæerne derode skulle have deres slaver fra 1ndlandet,bl.a. fra Ashanti~men de skulle transporteres ned til kysten over Fanta-landet.Og Fante var de afhængige af som mellemhandlere og m.h.t. forsyningerne af fødevarer.det krævede en meget forsigtig balaneepoli tik af dem.(11) Østpå voldte den afrikanske magtkamp ikke så store kvaler.danskerne havde egentlig en gunstig placering som den øetligst bosatte europæiske magt på Guldkysten.Som det siden skal ses,rummede det forhold mange muligheder.danakerne betalte leje til tre afrikanske fyrster.(12).ved Accra V var regenten over Ashanti ubestridelig overherre og modtog som sådan leje af alle tre forter der,den danske var på J6 rd. månedlig.(13)fyrsten over Akim fik 16 rd. for det danske fort Fredensborg ved Ningo og logen Ada ved Rio Volta.,14) Akim-kongen var vasal under Ashantihenen,hvilket nok medførte nogle forstyrrende oprørsforsøg fra kong Obrincoram,men ikke af så faretruende art som Ashanti/Fante striden. (15) Endelig fik fyrsten af Popo gage for Keta logen,"o.som stedets skytsherre og negrenes overherre "(16).Her udtrykkes også den forhåbning,europæerne gjorde sig,at lejen berettigede et viet krav om beskyttelse fra de afrikanske fyrster. Af langt større Tital betydning for danskerne var-alliancerne med de såkaldte "underhørige negre",der anså de danske embedsmænd for deres "husbond".(17) Udtrykket "underhørige" betegner nærmest deres placering som byer tæt ved de danske fortmure og -kanoner,hvis beskyttelse de kunne gøre krav.på.hvilket jo også ahusbond"-betegnelsen oml'atter. Det drejede sig om kystbyer,der var blomstret op eller opstået på samme basis som mange middelalderlige europæiske byer.man havde samlet sig i ly af en borgmur,ikke alene for protektionens skyld,men i lige så høj grad for at nyde godt af den handel og de arbejdsmuligheder,et fort tilbød.(18) ~er var tale om et gensidigt tjenesteforhold af htilket begge parters eksistens afhang,danskernes i særlig grad p.g?".ao deres usmid.ige bosættelsesform og de livbllødvendige forsyninger.ligeledes ville handel uden indfødte kontaktmænd næppe kun.ae genn.emføres.(19)

16 De pågældende afrikanere var mere uafhængige,så længe der var flere europæiske nationer at henvende sig til.var man utilfreds med sin europæiske allierede,kunne hele byen temmelig let flyttef;over til et andet fort.en for europæere ubehagelig straf var det,men de blev udsat for det i flere tilfælde,hvor afrikanerne følte sig forbigået m.h.t. deres ret til beskyttel.ee og,ortjeneste.til gengæld for det. privilegium forpligtede de afrikanske byer sig til at tilbyde fortet al den handel,de kunne ekaffe,og at forsvare fortet ved angreb.len afrikanerbe følte sig gennemgående kun forpligtede, så længe de så deres fordel ved det. (2o) Omend ordet "livegne" dukker op i kilderne en enkelt gang i en ganske særlig anledning (21),var det som antydet et meget moderat fæsteforhold,hvis den betegnelse overhovedet kan anvendes,når husbondens afhængighed var så åbenlys.det er overfor det her skitserede forhold en.dansk administrator som J.A.Kiøge især måtte være vågen for at erkende og udnytte mulighederne i alliancesystemet. Kapitel V Danskerne håbede vel som englænderne,at alle afrikanske kystetater var som folket Fante " too politick a people and too well acquainted with their own interest eve# to wish to confine their trade te one nation "(l).det betød alt for europæerne at bevare de afrikanske folks samarbejåavilje. (2) anmodningen om at erstatning hurtigst muligt udbetales fra den kongelige danske kasse til de dansk tilknyttede byer på kysten,orsu og Labadi,som var nedbrændt i krigen mellem danskerne og hollænderne 1776,får man et glimt af, hvorledes, som historikeren F.Wolfson udtrykker det, ". it was the Africans who allways kept the upper hand "(4). Det danske guvernement frygtede ellers,at handelen og levnedsmiddelforsyningen øjeblikkelig ville stoppe,og danskerne blive indespærret.~a ville der kun være tilbage at bh~~- ' eller skyde sig!ri,"~. og da bliver det sidste værre end det :f.'ørste 11,idet den mulighed er temmelig formålsløs.det ville ikke bringe det nødvendige gode forhold i stand igen. Magt via fortets kanoner var en kortfristet og ufrugtbar løsning.et militært forsvar af den danske stilling på kysten,af dansk kapital og personale,forudsatte i det hele taget afrikansk aesistance(~et viser kampene med hollænderne og de hollandske negre tydeligt.det var de dansk allierede afrikanere,der måtte modstå angrebene på de dan-..<

17 J..) ske besiddelser,aom folk fra Orau og Labadi,aamt cabuceer Attiambo fra Akvapim med sin hær på ca.1400 mand.til dem måtte danskerne sætte hele deres lid.(6) Danske aoldaters nytte på Guldkysten fandt J.A.Kiøge ikke stor.(7)p.gr.a. landets sygdomme ville for mange nærmest være til besvær,og ved angreb vidstenhan """naturellerne (de indfødte) er de,som må lejes og mest bruges til at repousere hollændernes negermagt med ". Tilstedeværelsen af 200 engelske soldater i Guinea i forbindelse med den engelske krig mod hollænderne d~r bekræfter Kiøge'e standpunkt.stor hjælp blev de ikke,deres baggrund var ganske vist heller ikke lovende,idet korpset bestod af straffefanger.et år efter deres ankomst meldes fra kysten,at kun 25 er til nogen gavn,resten er syge,døde eller deserterede til hollænderae,en almindelig foreteelse. Det blev ved hjælp af afrikanske tropper og den danske guvernør Kiøge,at englænderne efter seje kampe fik indtaget de hollandske pladser. Hollænderne formåede dllk 11xx1«ikke at knuse den danske magt i Guinea i 177o'erne,fordi det lykkedes før danskerne at få afrikanerne-til at ofre sig for den danske sag,hvilket de ganske vist også havde spist f'etish på, Cl> d.v.a. aflagt ed på,da de indgik i den danske alliance som "underhørige negre".(9) En god karakteristik-af tilknytningeforholdet haves omend fra 1817.Magtfaktoren er stadig ikke kommet ind i billedet. (lo)det hedder: alle kystnegerierne fra Orsu til Keta,Prampram undtagen,er forpligtede til alene at føre det danske flag og i alle tilfælde erklære sig velvillige for den danske nation,samt ikke at tillade andre europæiske nationer at etablere sig hos dem.de følger iøvrigt egne love og vedtægter og er i det væsentlige uafhængige,endskønt de ofte begærer de danske autoriteters mægling til afgørelse af indbyrdes stridigheder.negrene f'ra Christiansborg til Volta er forpligtede til Danmark ved frivillig hengivenhed for evig tid.beediget efter landets akik.awunaerne øst for Volta er forpligtede til det aamme,men ved edavilkår.samtlige nyde- de som gengæld for deres forpligtelse en ringe lønning,som tildeles byens fornemste.regenten i Aehanti og Akim,samt fyrsten og et par af de fornemste i Akvapim nyde en lign.ende lønning for at vise velvillighed. Det var ikke vedligeholdelsen af' fortets kaiioner,men af afrikansk frivillig hengivenhed og velvilje,danske interesser afhang af..

18 14 Kapitel V. Direktionen i København beordrede så godt som aldrig, at guvernementet i Guinea skulle anvende magt overfor afrikanerne.det hed tværtimod,gå forsigtigt til værke,vær høflig og lemfældig i omgangen med afrikanerne og gør alt for at bevare deres venskab og hengivenhed.(l) Kun ved et tillidsfuldt venskab med den stedlige befolkning kunne danskerne drive den ønskede handel.(2)derfor pålægges en nylig udsendt :faktor ved Lille Popo " stedse at beflitte sig på en venlig omgang med negernegotianterne "(3) Kiøge var ikke blind for betydningen af venskabet.efter en inspektionsrejse til logerne 1774 præsenterede han en regning på 200 rd. slavepris.(4)det er de udlæg,hah har haft ".for at honorere min nation blandt negrene, dele og for at beholde og erholde negrenes venskab "(5).Lad være, at guvernør Aarestrup bestrider regnskabet,kiøge's bestræbelser for at "beholde og erholde negrenes venskab"betvivles ikke. Da danskerne skul.le søge at bevare afrikanernes hengivenhed omkring 1776 og afholde dem fra planer om hollandsk alliance i stedet for ' dansk,fandt guvernementet Kiøge bedst egnet til at kæmpe for den sag.man men,han besad effektive våben,idet han nød "megen ærbødighed og frygt"blandt folkene ved Ada,den opsætsige by,"er vel anset hos ~epe"(6) og havde et fremragende kendskab til Ada'erne og de betydeligste folk der.(7) Kiøge skitserede selv,hvilken fremgangsmåde han fandt ~rta/ur1. bedst egnet overfor de trodsige afrikanere~først ville han prøve at få flest mulig betydningsfulde folk over på det danske parti ved overtalelse og gaver,dernæet true de stadig opsætsige på en fin måde med slemme følger 11,uden at de skulle kunne få anledning til 11 at overbevise os cm noget,som sigtede til deres ruin ".Den allersidste udvej skulle være at true med at leje Krepe,deres fjender,til at føre krig mod dem.omkostninger skulle der ikke spares på, og Kiøge ville for at glæde dem foreslå at flytte den danske loge fra øen i Volta over til deres by. (8) Hermed har man et billede af,hvilke midler Kiøge anså for rigtige og nyttige at anvende i afrikansk administrationspolitik.umiddelbart kan det undre en,hvordan han kunne gøre sig nogen forhåbning om at genvinde Ada'e troskab med så spagfærdige midler som overtalelse,løfter,gaver og kun forsigtige trusler.det Tar ikke en følelse af at være hollænderne overlegne i magt,der gjorde ham fortrøstningsfuld,

19 15 men derimod en sikker overbevisning om styrken i den taknemmelighedefølelse og hengivenhed,disse afrikanere nærede til hans pereon.(9) Kiøge gav sin forklaring på,hvorfor Ada'erne var faldet fra danskerne.han lagde ikke skylden på nogen bestemt handelsmand ved logen,det kunne være sket for enhver efter 1769,"undtagen under mig,aom negrene troede at have en meget stor obligation "(lo) Baggrunden var for ham at se forholdene februar 1769 havde folket Awu.na afbrændt hele byen Ada og taget fanger,der blev solgt som slaver eller henrettet. den følgende tid flakkede de tiloversblevne Ada'er omkring uden nogen form for støtte eller beskyttelse,"som vildfarne får",indtil Kiøge i 1770 blev udnævnt til faktor ved logerne.fire måneder efter,i december,fik den 24'årige Kiøge Ada og Awuna til at indgå fred,bekræftet på afrikansk vis ved f etishspisning. Siden var byen blomstret op,og handelen med.med~hjælp af støtte og beskyttelse fra Kiøge's side var det atter blevet et samlet politisk samfund.det havde kostet en del af Kiøge's egne midler at forbedre forholdene for både afrikanerne og med dem den danske handel.de par ankre rom, guvernør Aarestrup havde tilstået at spendere,var ikke nok til "at gøre to forbitrede nationer til at være enige". (11) At frafaldet truede 1776,begrundede Kiøge med den danske passivitet,der havde hersket ved Awuna's angreb på Ada 1769.Hengivenhedsforholdet var blevet ødelagt,for Ada glemte ikke så nemt de begivenheder.(12)trods det at Awu.na havde været forhandlingsvenlige,havde danskerne overhovedet ikke forsøgt at få et forlig i stand.kiøge huskede,at det eneste,der havde beskæftiget guvernementet,var ærgrelsen over ikke at have varer og transportmiddel til opkøb af "vore egne Ada negre",der var billigt til aalg.(lj) Ligegyldigheden med Ada og handelen d~r prægede nu igen gtivernementets politik,efter at Kiøge havdk ( n~edladt logerne til andre 1774.Det var for ham at se gr~en til,~t hollænderne havde kunnet lokke Ada til sig ved sandsynligvis at love et længe næret ønske opfyldt:hævn over Awuna. For at vende tilbage til udgangspunk t,kiøge blev 1776 sendt ned til Ada i forhåbning om,at han ved en forhandling,palabar,kunne få forholdene bragt i orden igen i kraft af sin nære tilknytning til disse afrikanere.(14) Det gik ikke så glat som måske ventet.(l5)nok var der mange forsikringer om evigt venskab til danskerne,men

20 .l.b Kiøge lod sig ikke overbevise så nemt.danskerne måtte skride til den sidste udvej og true med,at-åwwla ville gå i krig æod dem,hvis ikke de opgavcde hollandske planer.så vidt kom det nu ikke,ada vovede trods alt ikke helt at gå over på.det hollandske parti. den efterfølgende krig,,der udkæmpedes ved Accra,holdt de sig i baggrunden. Ved et tilbageblik sluttede statistikeren Scblegel i l79j,at det måtte være Kiøge's gode forhold til afrikanerne,der reddede danskerne så forholdsvis ubeskadigede ud af denne krig.omend det nok er en lidt forhastet alutning,der var mange andre afgørende faktorer,så opnåede Kiøge dog,at afrikanerne ved Ada ikke faldt danskerne i ryggen. (16) Det interessante ved de begivenheder er erkendelsen af en afrikansk by's tilknytning til danskerne.vi har kunnet konøtatere in dansk afhængighed af afrikansk as- ' sietance,men her kom geasid.igheden i tjenesteforholdet frem i et glimt.de kystbyer havde selv en afgørende fordel ved et europæisk tilknytningsforhold,ellers måtte de folk som sagt f1akke rundt som Tildfarne får.(17) Kiøge synes at hhye anet sine muligheder og sin styrke på det punkt.tilsyneladende båbede han på ved en aktiv politik,der satte ind på varetagelsen af afrikanernes in.teresser,at kwllle få den prob.lematiske "upper liand" i spillet.ken militær magt skulle være det sidste middel i forsøget på at vinde afrikansk velvilje. Kapitel X. Den afrikanske interesse i europæernes tilstedeværelse i Guinea var først og fremmest økonomisk bestemt.når en generel europæisk politik i Vestafrika skal karakteriseres, beskrives den gerne som et omfangsrigt bestikkelsessystem. (1) A:! det hjemsendte dokumentmateriale i kompagniets arkiv i London ses gang på gang, at det engelske guvernement i Guinea måtte forsvare de mange udgifter til gaver og anden form for bestikkelse.udgifterne hævdes at vere uundgåelige,så længe den engelske stilling på kysten er så svag.man kan ikke skære budgettet.ned,aår de andre euro-

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes.

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes. DOM Afsagt den 25. januar 2012 i sag nr. BS 5-169/2011: A mod Advoknævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er behandlet under medvirken af 3 dommere. Advoknævnet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2015/0027 afsagt den 16. juni 2015 ****************************** KLAGER ES (3 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Trier Ski A/S Trier Ski A/S REJSEMÅL Skirejse.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2013/0041 afsagt den 18. december 2013 ****************************** KLAGER MA (2 voksne/1 barn) SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S Spies A/S REJSEMÅL Maspalomas,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

KENDELSE. Den 29. juni 2009 underskrev klager og de indklagede en formidlingsaftale om salg af klagers ejendom til en kontantpris på kr. 1.395.000,00.

KENDELSE. Den 29. juni 2009 underskrev klager og de indklagede en formidlingsaftale om salg af klagers ejendom til en kontantpris på kr. 1.395.000,00. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Henning Ulriksen og Flemming Hansen Bredgade 5 5450 Otterup Nævnet har modtaget klagen den 18. januar 2010. Klagen angår

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003 K E N D E L S E Lindpro A/S (advokat Christian Johansen, København) mod Jørgen Mortensen & Sønner

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

KENDELSE. Nævnet har modtaget klagen fra klager den 12. april 2012 og fra retten den 10. maj 2012.

KENDELSE. Nævnet har modtaget klagen fra klager den 12. april 2012 og fra retten den 10. maj 2012. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klager ctr. Hedegaard Madsen A/S Strandvejen 55 9800 Hjørring Nævnet har modtaget klagen fra klager den 12. april 2012 og fra retten den 10. maj 2012. Klagen angår

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere