H.v,/f,,-of\..{J L(, I '/_.. Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.v,/f,,-of\..{J L(, I '/_.. Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea 1766-17880 DET KONGELIGE BIBLIOTEK"

Transkript

1 H.v,/f,,-of\..{J L(, '/_.. r2t ~o '-11-0 A+B Jens Adolph Kiøge's administrationspolitik over for afrikanerne i Guinea DET KONGELGE BBLOTEK lllllllllll/ !111111/lllll/lllllllllll stud.mag. Lise Merete Johannesen l 7~ '. r

2 Hæfte NDHOLDSFORTEGNELSE Portræt af Jens Adolph Kiøge. Prøve af Jens Adolph Kiøge's håndskrift. Kapitel : Udrejse og ankomst til Guinea. s. l Kapitel : Samtidens og eftertidens omtale af Kiøge. li 2 Kapitel : De synlige resultater af Kiøge's arbejde i Guinea ti 4 Kapitel V: Den danske forbindelse til Guinea og opgaverne der " 6 Kapitel V: De europæiske konkurrenter.. " 7 Kapitel V: Forholdet mellem europæerne og afrikanerne på kysten" 9 Kapitel V: Muligheden for og nytten af europæisk magtanvendelse i Guinea " Kapitel V: Betydningen af afrikanernes velvilje og interesse i europæernes tilstedeværelse på kysten " 14 Kapitel X: "Bestikkelsespolitikken" over for afrikanerne " 16 Kapitel X: Kiøge 1 s udnyttelse ai' økonomisk politik i Guinea " 24 Kapitel X: De afrikanske politiske interesser og deres betydning for Kiøge'e administrationspolitik " 36 Kapitel X:. Krigen mod Awuna... " 55 Kapitel X: Det planmæssige resultat af Kiøge's administrations~ politik... n 58 Kapitel llv: Omtalen af fiøge ss1111enholdt med d.en. skildrede aktivitet i Guinea. " 64 ia Hæfte Forkortelser... Fremmedord og udtryk anvendt i Guinea Årstalsliste over J.A.Kiøge's liv ~eg:ivenheder i Gu.inea Noter Litteraturfortegnelse " n n n v l " 2o ~ r

3 Portræt af Jens Adolph Kiøge Taget fra Kay Larsen:Dansk Vestindiske og Guineiske personalia eg data.(håndskrevet kartotek v.k.l.;kgl.bib1.)

4 Prøve.a:t' J.A.Kiøge 's.llånc1s.la'il'1i. M'... Br.ev fra Kiøge til direktionen 15/ (G.K. ;K.dok.) ::.+ e CW' ;'tw 4.Y~ :~,o'' nc. ~--- -': : Hi:stt ' -. i. c:! ' " ". '. r : ~.;. ~... ' i.. " A ~

5 l Kapitel Fregatten "Christiansborg" sejlede fra København d med et hold embedsmænd og ny vareforsyning til de danske etablissementer på Guldkysten.(l).Det. TE4%" udsendt af det nyoprettede slavehandelskompagni.det bargtimske handelssoc~etet.ombord var bl.a. guvernør Christian Tychsen og den nittenårige underassistent Jens Adolph Kiøge. Af skibsprotokollen fremgår det,at rejsen forløb. uden særlige dramatiske begivenheder, set med. søfolks øjne".for de udsendte embedsmænd var det lange ophold på søen måske knap så ubesværet.assistenterne udfærdigede d.16"9. et bønskrift til kaptajnen,hvor de ansøger om,at skibet må gå i havn for at hente forfriskninger,ieær vand.efter 11 ugers sejlads er de kun nået ned til de Kanar±s&~ øer, de frygter derfor" at vi som landfolk,der ej er_ vant til at fare til søå og næsten alle kun ved mådelig helbred, ej konserveres ved skibekosten "Assistenterne fik held med deres bønskrift,kaptajnen gik ind i havn efter friske forsyninger 1 og turen fortsatte derefter mod aålet,det danske hovedfort "Chrisiiansborg" ved Accra på Guldkysten. Hertil ankom fregatten d.18.lo.,og man havde atter efter J måneder og 12 dage ombord fast jord under fødderne. Følte landfolkene sig ikke hjemme til søs,så var disse danskere sandelig heller ikke vant til afrikanske forhold, det har sikkert været en overvældende stemning,der slog dem i møde.kanonerne drønede deres velkomstsalut,de engelske og hollandske forter gav ved forbisejladsen hver syv skud,begge besvares i lige mål,og slutsalutten fra skibet.til det danske fort var på n.i,som blev betakket med ni igen.den store kano var parat til at afhente passagererne for at bringe dem igennem den faretruende brænding, idet skibe måtte kaste anker et godt stykke fra kysten.ndtrykket ved dette første møde med Afrika har sikkert udspillet sig for disse nyankomne som for lægen Paul Erdman sert 17 år senere o~esistent Wulff Joseph Wulff i l8j6.(2).begge har de i breve nedfældet,hvorledes de blev overvældet af deres første kontakt med de fremtidige omgivelser. (

6 a Negre i hundredevis samlede sig på stranden,når et skib var ankommet.med stor nysgerrighed og under øredøvende tumulter bød de danskerne velkommen,som tilfældet var med både sert og Wulff.Reaktionen var ganske vist forskellig hos de to,sert udbryder:" en ny himmel,en ny jord,nye mennesker,dyr og planter!alt omkring mig her er!'jd.ukt,meget smukt!men måske aer jeg det kun således, fordi det er mig nyt.men hele den menneskelige natur er jo.ligesom syg af længsel efter at kende det nye ".Wulff' bemærker derimod om det samme sceneri,at det er den " grueligste tumult,der gør en helt forrykt i hovedet,og man kan hverken sanse det ene eller det andet " Nok lige så fortumlede begynd e danskerne i 1766 på det,der snart skulle blive afrikansk hverdag med andre tilvænningsproblemer.skibslasten blev overført til fortets lager og derfra fordelt videre til de andre handelsstationer.opgørelser over beholdninger,gældsforhold m.v. skulle foretages til brug for det nye kompagni,og hele per~ sonaleudskiftningen skulle gennemføres.sær den voldte kvaler.næsten ingen af den gamle stab ønskede at forblive i Guinea;nu blev de næsten obligatoriske gensidige anklager udvekslet i rigt mål.det nye guvernement splittedes snart i to lejre,der hver gjorde sit for at genere modparten.man havde påbegyndt arbejdet.{)) Kapitel Det farlige klima på Guldkysten skulle snart plage de nye i tjenesten,guvernør Tychsen melder om stor sygelighed blandt folkene juli 1767.(1).Underasaistent Kiøge havde længe ligget syg,men han blev ikke desto mindre den,der holdt længst ud i arbejdet for de danske interesser på Guldkysten.Først 22 år efter udrejsen skulle Kiøge gense Danmark,men da havde han også gjort det,han vel som så mange andre håbede at gøre i Afrika:Karriere.Han var steget gennem alle tjenestegraderne til guvernør 1781,var..,.,..._.'-" blevet tildelt guldmedaille pro meritis 1779 og rang af "'~ oberstløjtnant af infanteriet i 1785 " den højeste militære charge,nogen dansk guvernør i Guinea opnåede "(2) p.gr.a. nidkærhed,mod og konduite i krigen mod Awun~'. l;ij er

7 - Mange rosende egenskaber blev knyttet til Kiøge's person af hans samtid og i eftertiden. tilknytning til hans død 1789 kom en lang række nekrologer fra venner,hvor ingen ord synes at have været store nok.anledningen skal naturligvis ikke glemmes,men lidt af en karakteristik kan dog med forsigtighed hentes i det materiale.alene den voldsomme reaktion og deltagelse ved hans død,en mand der havde været væk i 22 år,antyder,at der er tale om en personlighed. Sorterer man den store retorik fra,bliver tilbage et billede af et dygtigt og forstandigt menneske,der besad mod, initiativ,virkelyst og pligtfølelse overfor arbejde og fædreland, 11 en værdig borger".kiøge var tilsyneladende blevet overmåde afholdt blandt'afrikanerne,der havde givet ham navnet "den stærke".(4) Også uden den anledning er der talt smukt om Kiøge.Ud fra egen erfaring omtaler lægen P.E.sert 1786 guvernør Kiøge som en tapper og forstandig mand,der er til ære for sin nation,højt elsket af afrikanerne.(5). Præsten H.C.Monrad nedskrev mange smigrende historier om Kiøge,aom verserede blandt afrikanerne endnu under hans ophold på kysten Kiøge huskedes som den menneskelige og ædle,en mand af ualmindelige kundskaber.mene andre fremragende danskere var glemt, 11 så erindres han derimod endnu af mange ældre negre med højagtelse 11.(6) Fra engelsk hold lød andre toner,da de i 1793 så til- 'v"' bage på forholdene omkring 1782,hvor guvernør Kiøge ~vde iværksat store forbund med de tidligere hollandsk tilknyttede afrikanere.disse stod uden europæisk støtte,idet hollænderne var blevet besejret af englænderne og fordrevet. Den,der fik størst udbytte a! de omstændigheder,var den danske guvernør Kiøge.Fra da af havde danskerne været " the most ambi tious and encroaching power.on the coast 6f Africa 11 (8).Set med en konkurrents øjne måtteformegen aktivitet hos Kiøge betegnes som faretruende ambitioner og anmasselser. Netop den handledygtighed er det,man stadig berømmer ham for,den "ihærdige guvernør." var for Danmark en "udmærket arbejdskraft 11,som med s.tiilde forstod at vinde afrikanerne for den danåke sag.ved sammenligninger var han 11 den virkeomste af alle danske i Guinea "(9) Samtidens lovprisninger er således forteåt i snart 200 år.uvilkårligt må man spørge,retfærdiggør gerningerne de store ord?

8 4 Kapitel 1766 havde danskerne fire steder fodfæste på Guldkysten.Det vestligste var hovedfortet Christiansborg ved negeriet Orsu nær Accra,derefter fortet F~edens~ borg ved byen Ningo og endelig logerne(l) Ada på en ø i Rio Volta,samt Keta længst øst på ved det nuværende Ghana's grænse til Togo. Da guvernør Kiøge 1788 forlod Afrika,havde han fået føjet fire nye forter til de danske besiddelser,kongensten ved Ada fra 178J,Prinsensten ved Keta 1784,Augustaborg vea Tessing 1787 og endelig samme år ved Ponny segram eller segraa.ved Lille Popo,ca.loo km. øst for Keta,havde Kiøge allerede 1772 anlagt en loge og ved samme tid blev Way dansk handelsstation. Awuna opnåede guvernøren ret til en loge ved Af'lahu 1784.Dertil kom adskillige tilbygninger til logerne Ada og Kata, som Kiøge foretog allerede omkring 177ossom faktor 0 (2).Det skete delvis for egen regning,hvilket er et af de mange pu.nkter,der bidrog til den senere omhandlede evige strid mellem J.A.Kiøge og bogholder,senere guvernør Biels Urban Aarestrup.(3) Udover byggeriet viste Kiøge også tydelig drittighed som handelsmand.allerede tidligt roses han som vel egnet til handelen med slaver.(4).englamderne ser med temmelig stor belqmiri.ng på denne handelsiver i 1785, idet de mener,at danskerne,og dermed guvernør Kiøge, søger at få monopolhandel på hele Nedenkysten,hvor der før var frihavne for alle.(5). Tallene.for udskibede slaver fra Guld.kysten synes at bekræfte dette indtryk,omend materialet må betragtes som termnelig mangelfuldt.selv siger faktor Kiøge, at hans forgænger ved logerne Ada og Keta på to år kun havde indkøbt cao 78 slaver,men at han i løbet af de tre år,han havde forestået logerne,havde fremskaffet ca slaver.(6).guvernementet har givet direktionen oplysning om,at det i de samme tre år, ,har afsendt på syv skibe ialt ca slaver.(7).dertil kommer det franske skib 1 1 Heureuxa,der i februar 1771 afgik med 262 slav er. (S)~Taget i betragtningtat opt;,;sningen om de ved logerne indhandlede antal slaver,stam- /

9 5 mer fra Kiøge selv i en egen anbefaling til forfremmelse,men hvor direktionen til gengæld nemt. kunne kontrollere tallets rigtighed,kan det nok siges,at Kiøge~. s medvirken til fremskaffelsen af de godt 2000 slaver hår været stor.flere steder bekræftes det,at handelen florerede ved logerne under hans "ledelse og bidrog af gørende til-skibenes forsyning.(9) perioden kan det så nogenlunde konstateres,at.l,/an~k.< ~o."jcls f'lc;...:> ~ r, der fravguinea er afsendt ca.5000 slaver,fordelt på franske og kompagniets egne skibe. (lo).blandt dokumenterne vedrørende negerhandelens ophævelse findes en specificeret opstilling over de ved danske etablissementer illdhandlede slaver ,en total på slaver.(11).kildens nøjagtighed må tages med et vist forbehold,men den viser en interessant udvikling.fra akal man have indhandlet 2.J84 slaver,men fra 1781 til oktober 1789 ligger de årlige tal derimod betydeligt højere,på ni år ialt slaver. Denne udvidelse kan skyldes mange faktorer.blandt de væsentligste må regnes Danmarks neutrale stilling,mens Englands handel blev svækket ved den nordamerikanske frihedskrig og den hollandske afgørende nedbrudt,da krigen bredte sig til Guinea. krigsårene besejlede det nye Østersøiske-Guineiske Handelsselskab flittigt kysten. Man havde i København forstået at udnytte chancen,men fra 1786 gik det tilbage,guinea besøgtes nu årligt; af kun 2-) danske kompagniskibe..a illigevel blev der ikke en tilsvarende nedgang i de omsatte slavers tal,n så længe Kiøge var på kystea 8,som Georg Børregaard bemærker.(12) Han var netop blevet guvernør 1781,da opsvinget satte ind,og den faktor må også tages i betragtning.han begu.nstigedes af de indtrufne krdgstilstande for konkurrenterne og den flittige danske besejling,men forstod øjensynlig at finde og udnytte forsyningsforbindelser straks,da chancen bød sig,og derefter at opretholde det indvundne. Betragter man disse anskuelige mindesmæ.rker,kiøge satte sig i sit arbejde,udtrykker de en storslået udvidelse af dansk aktivitet i Afrika.Fortanlæggene i sammenhæng med handelsopsvinget giver fornemmelse af en ide bag ekspansionen.lf..vilke tanker var det mon og hvorledes blev de bragt ud i livet?

10 Kapitel V. Baggrunden for den danske aktivitet i Guinea var handel. De vestindiske øer havde et stort behov for arbejdskraft til den efterhånden rentable plantagedrift,og det var to parter interesseret i at tilfredsstille.den private handelsmand håbede på gevinstidet samme gjorde den danske stat,der havde stor interesse i sukkerproduktionen i Vestindien,idet det i København raffinerede sukker var en betydningsfuld eksportvare. Et net af sammenfaldende interesser var spredt u~ over et stort areal,ndien-danmark-afrika-veatindien-europa,hvor storhandelen overalt havde interesser.det afrikanske led var 1 penge regnet lille,men af afgørende betydning 0 idet Afrika kunne fremskaffe arbejdskraften.valget faldt på *frikaneke elaver,fordi de var robuste,og der var rigeligt af dem.de to krav stillede plantagedriften især.der var næppe tale om særlige raceprægede anskuelser,som først fuldcede sent op for snarere at retfærdiggøre det,der oprindeligt var et rentabilitetshensyn,de billige og effektive arbejdere.(2) Udover slaver hentedes andre varer som guld,elfenben og farvetræ fra Guinea. det hele taget var man interesseret i at finde en erstatningshandel,da et forbud mod slavehandel måtte imødese.en oparbejdet handelsforbindelse var det ikke så ligetil at give slip på,idet hensyn måtte tages til følgende forhold' (J) En del af den danske eksport gik til Guinea,bl.a. var der tale om videresalg af ostindiske og nordeuropæiske varer. Ved forsyning af skibe,der skulle til Afrika,kunne interessenter i slavehandelskompagnierne hente sig en ekstra gevinst, hvis de samtidig havde forbindelser til ostindiske selskaber.af dem skulle jo en del af lasten købes.~ ~n lille gruppe personer har drevet hele storhandelen i alle dens forgreninger,og det har vel gjort den mere profitabel, end vi i dag umiddelbart kan se. Dansk beskæftigelse og produktion blev også berørt af Guineahandelen.ca. 36 % af en skibeladning,bestemt for indkøb af slaver,var danske produkter.ligeledes var der et stort hensyn at tage til alle de industrier, der var knyttet til skibsfarten.guineahandelen var blevet mere end ren forsyning af arbejdskraft.en hel del danske befolkningsgrupper følte,at Afrika-forbindelsen vedkom dem. (4) At skaffe tilstrækkelig og profitabel slavehandel,det vil sige profit til medlemmerne af kompagniet,(5) var

11 det første påbud,disse mænd rejste ud med,men egentlig havde de jo en endnu større opgave for sig;de skulle for kompagni og nation forvalte de danske interesser i Guinea på bedste måde.de mange implicerede danske grupper ønskede bevarelsen af et udbyttegivende afrikansk led 1 storhandelen,ja så helst,at udsendingene ville " gøre sig umage for alle mulige og fordelagtige handelskanaler d.ybere ind i landet at opdage,åbne og føre sig til nytte ".Det var ikke nok at være en gadtm, ltibbsr,man skulle helet være en initiativrig administrator ved siden af," de kongelige rettigheder på kysten skulle forsvares.~" (6). Den ansvarsfulde forvaltning af danske interesser var selve basis for landets aktivitet i.af'rika og kan vel som sådan betragtes som hovedopgaven for personalet, 7 set på længere sigt.dette stod 3 t J.A.Kiøge klart 1774, da han parerer et angreb fra gu.vernør Aarestrup med "o.jeg tror og troede,det var min pligt at sørge for eftertiden for kompagniets velo ",aelv er han rede til af egne midler at sørge for ".det almindelige vel ",men dog kun.når det kan ske godvilligto(7).a.nalyserea hans arbejde på dette felt,må man kunne finde frem til,hvordan hane omtalte værk blev muliggjort. Kapitel v. To parter skulle Kiøge tage hensyn til ved udformningen af hans administrationspolitik:de eurppæiske konkurrenter og den afrikanske befolkning. denne periode var det hollændere og englændere,der bød Danmark hård konkurrence i Guinea.Ved Accra havde begge lande forter,det engelske Fort James og det hollandske Port Creveeoe:ur.Hvor nær hinanden disse tre forter lå,udtrykkes betegnende i samtiden,et kanonskude afstand mellem hver.(l) Til daglig talte man nu ikke via kanoner,omend Kiøge nok lcunne oparbejde et voldsomt raseri,hvis konkurrenterne kom ham for tæt på livet.en engelsk kaptajn,der havde ødelagt en del he.adel for danskerne ved logerne, blameret Kiøge og den danske nation ved at bilde negrene ind,at'det var "lumpne folk",har Kiøge ladet vide,at han alene ville vove en dyst med ham dog ej med bare næver.han indberetter til sekretrådet ved Christiianæborg,hvorledea englænderen har begået både hærværk og

12 8 mord," at slig en karl kunne få sin velfortjente straf med strikken om haleen ".Guvernementet kan kun stare Kiøge,at det er beklageligt,men danskerne har nu en gang ikke monopol på handelen,man må affinde sig med konkurrententeller bedst søge at udkonkurrere ham,hvilket også til sidst lykkes Kiøge.(2) Ellers tålte europæerne hinanden,måske som de uundgåelige onder de var,respekterede handelsstationernes førsteret til opkøb og nød det at have lejlighed til at se og tale med andre,end netop den snætre kreds,man Tar t:ruriget til at udholde inden for murene;(j).der gik man for det meste hinanden på nerverne,så en -veritabel borgerkrig udspilledes mellem kompagniets egne.kiøge fandt sig allerede sat på parti det første år,han tilbragte i Guinea,og senere udvikledes vedvarende kiv og strid mellem ham og Aarestrup,hvor beskyldningerne svirrede i luften.(4) Under de fra Europa isolere~e forhold var europæerne ofte nødsaget til at søge hjælp hos hinanden.danskerne måtte i lil~o".er~e.ntjj: ;,:' bade til hollandske og engelsk_e varelån,da forsyningen fra København var Diiie uregelmæssig og ofte ikke bestod af de nødvendige artikler(5). Englænderne havde ligeledes søgt til ~ danskerne,da de skulle have oplært en bødker i faget,og i 1780 foretrækker den engelske guvernør og hans følge at rejse hjem på et dansk skib,der havde den fordel at sejle under neutralt flag. (6 ) Guvernør Kiøge må også have anset bevarelsen af kontakten!or g()d politik.han kom også ud for at måtte søge hjælp hos englænderne m.h.t.varer,ligesom to voldsomme epidemier blandt danskerne -involverede engelsk og hollandsk assietanee,der blet tilbudt,som englænderne udtrykker det,af hensynet til ngreat humanity" (7) Bortset fra tider hvor man greb til våben - hvilket ikke altid udtrykte en egentlig fjendtlig holdning hos de stedlige ~ndigheder,men ofte kunne være en uønsket og forstyrrende følge af de respe.kti ve landes europæiske misforståeleer(8) - forløb kontakten mellem europæerne således tilsyneladende temmelig :!redeligt.ndenfor d.e givne rammer søgte man at få det bedst mulige ud af forholdene. Det gjaldt om at bevare det gode bekendtskab for efterfølgerne,sådan udtrykte den engelske guvernør Mill det.

13 9 Kapitel V. Den anden part,afrikanerne,apillede en mere afgørende og positiv rolle for danskerne så vel som de andre europæere.de kunne ikke negligeres politiek,i det øjeblik slavehandelen var gjort la.ndf ast ved etablissementerne, og den uafhængige skibshandel slog ikke til på Guldkysten. (1) De afrikanske slavehandlere var yderst interesserede i et pakhus med mange varer,hvor de kunne udvælge sig deres betaling.(2).dertil kom,at deres smag ændrede sig konstant,og det var svært med tidens langsommelige kommunikationsmuligheder at følge den omskiftelighed op. Kilderne giver indtryk af,at afsætningsvanskelighederne ved de såkaldte incourante varer bærer den største skyld ved svigtende slavehandel,(j)i det mindste på linie med den afrikanske krigsgalskab man ellers så ofte senere har påberåbt sig.det var en væsentlig hindring, når den s~ore europæiske konkurrence tages i betragtning," såsom negernationerne meget sjælden lader sig bekvemme til at tage andre sorter varer end de,som de lyster og er udi moden for dem "(4).,Af den grund må f.ex. et helt parti danske tinkummer returneres,kun modeller efter engelsk formgivning ville negrene modtage.(5).enkelte varer som getærer,krudt øg brændevin var til stadighed efterspurgt,men negotianterne ønskede mere sammensatte varepartier for slaverne.(6) Kappestriden om slavefalbydernee gunst havde medført et forvænt marked,der i det lange løb ikke lod sig nøje med den begrænsede skibslast,hvor der var andet og bedre at vende sig til.det var der på Guldkysten,hvor oprettelsen af forter og handelsstationer især florerede. Af hensynet til en nogenlunde stabil slaveforsyning havde danskerne måttet følge trop og også lade deres handel gå i land.(7) Det betød uvægerlig,at danskerne kom i et afhængighedsforhold til afrikanerne.det må nemlig ikke glemmes, at i det 18.århundrede sad europæerne end.nu ikke som magthaverne i Guinea.Afrika tilhørte afrikanerne,og den suveræne magt over negre så vel som europæere ~å kysten (8)

14 lo lå hos en række afrikanske fyrster.de få hundrede europæere, der befandt sig i Guinea,gav overalt udtryk for magtesløshed overfor de i tal og magt langt overlegne afrikanere. der var sig deres politiske selvstændighed vel bevidst.et blandt mange eksempler er følgende forklaring fra den engelske guvernør John Hippisley: 11 the Gold Coast trade (is) carried on almoat entirely by the Fantees,a people exoeedingly intelligent and tenacioua of their rights; insomuch that they would laugh in a peraon's face who ahould tell them that by an Engliså Aet of Parliament they have liberty to trade with whom they think proper.t is a liberty they have constantly taken as the undoubted right of a free people an independence which hitherto these negroes have preserved by the jarring intereats of the Europeane settled among them 11.Aille kilderne er enige om,at kun så langt fortets kanoner rakte havde de få europæere en vis magt.den kunne afrikanerne dog let knække ved belejring eller forsyningsstop.måske var det mindet om,hvorledes en afrikansk handelsmand fuldstændig havde overrumplet og indtaget fortet Christiansborg i 169),som først efter længere tid og mod stor betaling var blevet tilbagegivet danskerne,der i 1771 gav grund til den følgende instruks for vagtpoaterneoingen afrikanere måtte gå gennem vagten med tildækket hoved,skuldre eller krop.pen afrikanske klædedragt,pantjes,måtte kun være bundet om livet.ngen afrikaner måtte stå og tale med den yderst posterede vagtpost,eller gå og ryge tob~ i porten,så man ikke kunne holde opsyn med,hvad der foregik.(9) Det areal,de europæiske forter blev opført på,måtte man betale en månedligeleje for til den afrikanske fyrste,som blev anset for eller gjorde krav pt at indehave myndigheden over det pågældende område.(1o)men der var tale om konstante grænseforskydninger i Vestafrika p.gr~a. heftige interessekonflikter om især kysten,hvor den europæiske profit kunne hentes.under de forhold kunne det ikke undgåes,at den europæiske lejebetaling fik en politisk funktion.en ikke-engageringspolitik var i realiteten udelukket,man måtte tage et standpunkto Særlig vanskeligt blev det problem for englændere og hollændere,idet de havde deres fleste handelsstationer vest for Accra.Her ulmede en faretruende strid mellem kystnationen Fante og indlandsnationen Ashanti,der medførte en ube-

15 hagelig indeklemt position for europæerne derode skulle have deres slaver fra 1ndlandet,bl.a. fra Ashanti~men de skulle transporteres ned til kysten over Fanta-landet.Og Fante var de afhængige af som mellemhandlere og m.h.t. forsyningerne af fødevarer.det krævede en meget forsigtig balaneepoli tik af dem.(11) Østpå voldte den afrikanske magtkamp ikke så store kvaler.danskerne havde egentlig en gunstig placering som den øetligst bosatte europæiske magt på Guldkysten.Som det siden skal ses,rummede det forhold mange muligheder.danakerne betalte leje til tre afrikanske fyrster.(12).ved Accra V var regenten over Ashanti ubestridelig overherre og modtog som sådan leje af alle tre forter der,den danske var på J6 rd. månedlig.(13)fyrsten over Akim fik 16 rd. for det danske fort Fredensborg ved Ningo og logen Ada ved Rio Volta.,14) Akim-kongen var vasal under Ashantihenen,hvilket nok medførte nogle forstyrrende oprørsforsøg fra kong Obrincoram,men ikke af så faretruende art som Ashanti/Fante striden. (15) Endelig fik fyrsten af Popo gage for Keta logen,"o.som stedets skytsherre og negrenes overherre "(16).Her udtrykkes også den forhåbning,europæerne gjorde sig,at lejen berettigede et viet krav om beskyttelse fra de afrikanske fyrster. Af langt større Tital betydning for danskerne var-alliancerne med de såkaldte "underhørige negre",der anså de danske embedsmænd for deres "husbond".(17) Udtrykket "underhørige" betegner nærmest deres placering som byer tæt ved de danske fortmure og -kanoner,hvis beskyttelse de kunne gøre krav.på.hvilket jo også ahusbond"-betegnelsen oml'atter. Det drejede sig om kystbyer,der var blomstret op eller opstået på samme basis som mange middelalderlige europæiske byer.man havde samlet sig i ly af en borgmur,ikke alene for protektionens skyld,men i lige så høj grad for at nyde godt af den handel og de arbejdsmuligheder,et fort tilbød.(18) ~er var tale om et gensidigt tjenesteforhold af htilket begge parters eksistens afhang,danskernes i særlig grad p.g?".ao deres usmid.ige bosættelsesform og de livbllødvendige forsyninger.ligeledes ville handel uden indfødte kontaktmænd næppe kun.ae genn.emføres.(19)

16 De pågældende afrikanere var mere uafhængige,så længe der var flere europæiske nationer at henvende sig til.var man utilfreds med sin europæiske allierede,kunne hele byen temmelig let flyttef;over til et andet fort.en for europæere ubehagelig straf var det,men de blev udsat for det i flere tilfælde,hvor afrikanerne følte sig forbigået m.h.t. deres ret til beskyttel.ee og,ortjeneste.til gengæld for det. privilegium forpligtede de afrikanske byer sig til at tilbyde fortet al den handel,de kunne ekaffe,og at forsvare fortet ved angreb.len afrikanerbe følte sig gennemgående kun forpligtede, så længe de så deres fordel ved det. (2o) Omend ordet "livegne" dukker op i kilderne en enkelt gang i en ganske særlig anledning (21),var det som antydet et meget moderat fæsteforhold,hvis den betegnelse overhovedet kan anvendes,når husbondens afhængighed var så åbenlys.det er overfor det her skitserede forhold en.dansk administrator som J.A.Kiøge især måtte være vågen for at erkende og udnytte mulighederne i alliancesystemet. Kapitel V Danskerne håbede vel som englænderne,at alle afrikanske kystetater var som folket Fante " too politick a people and too well acquainted with their own interest eve# to wish to confine their trade te one nation "(l).det betød alt for europæerne at bevare de afrikanske folks samarbejåavilje. (2) anmodningen om at erstatning hurtigst muligt udbetales fra den kongelige danske kasse til de dansk tilknyttede byer på kysten,orsu og Labadi,som var nedbrændt i krigen mellem danskerne og hollænderne 1776,får man et glimt af, hvorledes, som historikeren F.Wolfson udtrykker det, ". it was the Africans who allways kept the upper hand "(4). Det danske guvernement frygtede ellers,at handelen og levnedsmiddelforsyningen øjeblikkelig ville stoppe,og danskerne blive indespærret.~a ville der kun være tilbage at bh~~- ' eller skyde sig!ri,"~. og da bliver det sidste værre end det :f.'ørste 11,idet den mulighed er temmelig formålsløs.det ville ikke bringe det nødvendige gode forhold i stand igen. Magt via fortets kanoner var en kortfristet og ufrugtbar løsning.et militært forsvar af den danske stilling på kysten,af dansk kapital og personale,forudsatte i det hele taget afrikansk aesistance(~et viser kampene med hollænderne og de hollandske negre tydeligt.det var de dansk allierede afrikanere,der måtte modstå angrebene på de dan-..<

17 J..) ske besiddelser,aom folk fra Orau og Labadi,aamt cabuceer Attiambo fra Akvapim med sin hær på ca.1400 mand.til dem måtte danskerne sætte hele deres lid.(6) Danske aoldaters nytte på Guldkysten fandt J.A.Kiøge ikke stor.(7)p.gr.a. landets sygdomme ville for mange nærmest være til besvær,og ved angreb vidstenhan """naturellerne (de indfødte) er de,som må lejes og mest bruges til at repousere hollændernes negermagt med ". Tilstedeværelsen af 200 engelske soldater i Guinea i forbindelse med den engelske krig mod hollænderne d~r bekræfter Kiøge'e standpunkt.stor hjælp blev de ikke,deres baggrund var ganske vist heller ikke lovende,idet korpset bestod af straffefanger.et år efter deres ankomst meldes fra kysten,at kun 25 er til nogen gavn,resten er syge,døde eller deserterede til hollænderae,en almindelig foreteelse. Det blev ved hjælp af afrikanske tropper og den danske guvernør Kiøge,at englænderne efter seje kampe fik indtaget de hollandske pladser. Hollænderne formåede dllk 11xx1«ikke at knuse den danske magt i Guinea i 177o'erne,fordi det lykkedes før danskerne at få afrikanerne-til at ofre sig for den danske sag,hvilket de ganske vist også havde spist f'etish på, Cl> d.v.a. aflagt ed på,da de indgik i den danske alliance som "underhørige negre".(9) En god karakteristik-af tilknytningeforholdet haves omend fra 1817.Magtfaktoren er stadig ikke kommet ind i billedet. (lo)det hedder: alle kystnegerierne fra Orsu til Keta,Prampram undtagen,er forpligtede til alene at føre det danske flag og i alle tilfælde erklære sig velvillige for den danske nation,samt ikke at tillade andre europæiske nationer at etablere sig hos dem.de følger iøvrigt egne love og vedtægter og er i det væsentlige uafhængige,endskønt de ofte begærer de danske autoriteters mægling til afgørelse af indbyrdes stridigheder.negrene f'ra Christiansborg til Volta er forpligtede til Danmark ved frivillig hengivenhed for evig tid.beediget efter landets akik.awunaerne øst for Volta er forpligtede til det aamme,men ved edavilkår.samtlige nyde- de som gengæld for deres forpligtelse en ringe lønning,som tildeles byens fornemste.regenten i Aehanti og Akim,samt fyrsten og et par af de fornemste i Akvapim nyde en lign.ende lønning for at vise velvillighed. Det var ikke vedligeholdelsen af' fortets kaiioner,men af afrikansk frivillig hengivenhed og velvilje,danske interesser afhang af..

18 14 Kapitel V. Direktionen i København beordrede så godt som aldrig, at guvernementet i Guinea skulle anvende magt overfor afrikanerne.det hed tværtimod,gå forsigtigt til værke,vær høflig og lemfældig i omgangen med afrikanerne og gør alt for at bevare deres venskab og hengivenhed.(l) Kun ved et tillidsfuldt venskab med den stedlige befolkning kunne danskerne drive den ønskede handel.(2)derfor pålægges en nylig udsendt :faktor ved Lille Popo " stedse at beflitte sig på en venlig omgang med negernegotianterne "(3) Kiøge var ikke blind for betydningen af venskabet.efter en inspektionsrejse til logerne 1774 præsenterede han en regning på 200 rd. slavepris.(4)det er de udlæg,hah har haft ".for at honorere min nation blandt negrene, dele og for at beholde og erholde negrenes venskab "(5).Lad være, at guvernør Aarestrup bestrider regnskabet,kiøge's bestræbelser for at "beholde og erholde negrenes venskab"betvivles ikke. Da danskerne skul.le søge at bevare afrikanernes hengivenhed omkring 1776 og afholde dem fra planer om hollandsk alliance i stedet for ' dansk,fandt guvernementet Kiøge bedst egnet til at kæmpe for den sag.man men,han besad effektive våben,idet han nød "megen ærbødighed og frygt"blandt folkene ved Ada,den opsætsige by,"er vel anset hos ~epe"(6) og havde et fremragende kendskab til Ada'erne og de betydeligste folk der.(7) Kiøge skitserede selv,hvilken fremgangsmåde han fandt ~rta/ur1. bedst egnet overfor de trodsige afrikanere~først ville han prøve at få flest mulig betydningsfulde folk over på det danske parti ved overtalelse og gaver,dernæet true de stadig opsætsige på en fin måde med slemme følger 11,uden at de skulle kunne få anledning til 11 at overbevise os cm noget,som sigtede til deres ruin ".Den allersidste udvej skulle være at true med at leje Krepe,deres fjender,til at føre krig mod dem.omkostninger skulle der ikke spares på, og Kiøge ville for at glæde dem foreslå at flytte den danske loge fra øen i Volta over til deres by. (8) Hermed har man et billede af,hvilke midler Kiøge anså for rigtige og nyttige at anvende i afrikansk administrationspolitik.umiddelbart kan det undre en,hvordan han kunne gøre sig nogen forhåbning om at genvinde Ada'e troskab med så spagfærdige midler som overtalelse,løfter,gaver og kun forsigtige trusler.det Tar ikke en følelse af at være hollænderne overlegne i magt,der gjorde ham fortrøstningsfuld,

19 15 men derimod en sikker overbevisning om styrken i den taknemmelighedefølelse og hengivenhed,disse afrikanere nærede til hans pereon.(9) Kiøge gav sin forklaring på,hvorfor Ada'erne var faldet fra danskerne.han lagde ikke skylden på nogen bestemt handelsmand ved logen,det kunne være sket for enhver efter 1769,"undtagen under mig,aom negrene troede at have en meget stor obligation "(lo) Baggrunden var for ham at se forholdene februar 1769 havde folket Awu.na afbrændt hele byen Ada og taget fanger,der blev solgt som slaver eller henrettet. den følgende tid flakkede de tiloversblevne Ada'er omkring uden nogen form for støtte eller beskyttelse,"som vildfarne får",indtil Kiøge i 1770 blev udnævnt til faktor ved logerne.fire måneder efter,i december,fik den 24'årige Kiøge Ada og Awuna til at indgå fred,bekræftet på afrikansk vis ved f etishspisning. Siden var byen blomstret op,og handelen med.med~hjælp af støtte og beskyttelse fra Kiøge's side var det atter blevet et samlet politisk samfund.det havde kostet en del af Kiøge's egne midler at forbedre forholdene for både afrikanerne og med dem den danske handel.de par ankre rom, guvernør Aarestrup havde tilstået at spendere,var ikke nok til "at gøre to forbitrede nationer til at være enige". (11) At frafaldet truede 1776,begrundede Kiøge med den danske passivitet,der havde hersket ved Awuna's angreb på Ada 1769.Hengivenhedsforholdet var blevet ødelagt,for Ada glemte ikke så nemt de begivenheder.(12)trods det at Awu.na havde været forhandlingsvenlige,havde danskerne overhovedet ikke forsøgt at få et forlig i stand.kiøge huskede,at det eneste,der havde beskæftiget guvernementet,var ærgrelsen over ikke at have varer og transportmiddel til opkøb af "vore egne Ada negre",der var billigt til aalg.(lj) Ligegyldigheden med Ada og handelen d~r prægede nu igen gtivernementets politik,efter at Kiøge havdk ( n~edladt logerne til andre 1774.Det var for ham at se gr~en til,~t hollænderne havde kunnet lokke Ada til sig ved sandsynligvis at love et længe næret ønske opfyldt:hævn over Awuna. For at vende tilbage til udgangspunk t,kiøge blev 1776 sendt ned til Ada i forhåbning om,at han ved en forhandling,palabar,kunne få forholdene bragt i orden igen i kraft af sin nære tilknytning til disse afrikanere.(14) Det gik ikke så glat som måske ventet.(l5)nok var der mange forsikringer om evigt venskab til danskerne,men

20 .l.b Kiøge lod sig ikke overbevise så nemt.danskerne måtte skride til den sidste udvej og true med,at-åwwla ville gå i krig æod dem,hvis ikke de opgavcde hollandske planer.så vidt kom det nu ikke,ada vovede trods alt ikke helt at gå over på.det hollandske parti. den efterfølgende krig,,der udkæmpedes ved Accra,holdt de sig i baggrunden. Ved et tilbageblik sluttede statistikeren Scblegel i l79j,at det måtte være Kiøge's gode forhold til afrikanerne,der reddede danskerne så forholdsvis ubeskadigede ud af denne krig.omend det nok er en lidt forhastet alutning,der var mange andre afgørende faktorer,så opnåede Kiøge dog,at afrikanerne ved Ada ikke faldt danskerne i ryggen. (16) Det interessante ved de begivenheder er erkendelsen af en afrikansk by's tilknytning til danskerne.vi har kunnet konøtatere in dansk afhængighed af afrikansk as- ' sietance,men her kom geasid.igheden i tjenesteforholdet frem i et glimt.de kystbyer havde selv en afgørende fordel ved et europæisk tilknytningsforhold,ellers måtte de folk som sagt f1akke rundt som Tildfarne får.(17) Kiøge synes at hhye anet sine muligheder og sin styrke på det punkt.tilsyneladende båbede han på ved en aktiv politik,der satte ind på varetagelsen af afrikanernes in.teresser,at kwllle få den prob.lematiske "upper liand" i spillet.ken militær magt skulle være det sidste middel i forsøget på at vinde afrikansk velvilje. Kapitel X. Den afrikanske interesse i europæernes tilstedeværelse i Guinea var først og fremmest økonomisk bestemt.når en generel europæisk politik i Vestafrika skal karakteriseres, beskrives den gerne som et omfangsrigt bestikkelsessystem. (1) A:! det hjemsendte dokumentmateriale i kompagniets arkiv i London ses gang på gang, at det engelske guvernement i Guinea måtte forsvare de mange udgifter til gaver og anden form for bestikkelse.udgifterne hævdes at vere uundgåelige,så længe den engelske stilling på kysten er så svag.man kan ikke skære budgettet.ned,aår de andre euro-

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

[- Nyt fra januar 2014]

[- Nyt fra januar 2014] [- Nyt fra januar 2014] Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika Baiima [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2014-373/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. Sagens tema: Advokat A, der repræsenterede

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere