Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Tovshøjskolen 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Hverdagsetik Forældresamarbejdet Skabelse af IT - baserede læringsfællesskaber

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej på følgende punkter: Relationel koordinering Forebyggelsesstrategien. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Udvikiklingsprogrammet - fokus på inddragelse af sproget i al undervisning og i alle fag. Udviklingspunkt Professionsløftskoleprojektet - fokus på skabelse af IT-baserede læringsfællesskaber. Udviklingspunkt Vores udviklingspunkter fra 2013 skal sammen med vores to nye punkter dække Aarhus Kommunes fire effektmål, læring og udvikling, sundhed og trivsel, rummelighed og forældresamarbejdet. Udviklingspunkterne er imidlertid ikke valgt alene for at leve op til kommunens mål, men i allerhøjeste grad fordi punkterne giver mening på vores skole. Ud over at leve op til de fire effektmål arbejder vi ud fra tidlig indsats og relationelt i området. Netop de områder, som områdechefen har valgt som strategimål for Område Silkeborg vej. Når vi arbejder forebyggende, arbejder vi ud fra tankegangen om, at vi skal være proaktive frem for reaktive i vores handlinger. På den måde, bliver indsatsen ofte mindre, og frem for alt bliver den med udgangspunkt i en positiv udvikling frem for ud fra en problemorienteret handling. 4

5 Det relationelle er en nødvendighed i vores distrikt. Vi er nødt til at arbejde tværfagligt sammen i 0 18 års perspektiv, for at komme så langt med vores børns udvikling og læring som muligt med det mål at gøre dem til robuste voksne mennesker, der kan indgå i det danske samfund. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Hverdagsetik For at styrke vores elevers evne til at indgå i almindelige hverdagssammenhænge på en positiv måde, er det, vi kalder, hverdagsetik et af vores indsatsområder. Hverdagsetikken hænger samtidig sammen med elevernes trivsel og personalets arbejdsmiljø. Den enkelte elevs personlige og sociale udvikling er grundlaget for evnen til at omgås andre og have en opførsel, som gør det rart for andre at være sammen med eleven. Samme personlige og sociale kompetencer er samtidigt nødvendige for at gå på og gennemføre en ungdomsuddannelse. E: Den ønskede effekt Mål: Eleverne evner, at indgå i hverdagssammenhæng med andre mennesker på og uden for skolen. Indikatorer At konfliktniveauet på skolen falder. At evnen til at modtage undervisning forbedres og dermed de faglige resultater. At elevernes robusthed styrkes. At trivslen på skolen generelt forbedres. At eleverne bliver i stand til at udføre en uddannelse. At forældrene er medspillere mht. børnenes udvikling. Arbejdet med hverdagsetikken er et gennemgående arbejde for hele skoleforløbet. Ligesom der er progression i den faglige udvikling, forventer vi også progression i den personlige og sociale udvikling. Vi kan derfor aldrig sige, at arbejdet er færdigt. Evaluering Målemetoder: Registreringen af vold og trusler samt fastholdelser, følges løbende for at følge konfliktniveauet og robustheden på skolen. Resultaterne af de faglige test er måleinstrument for undervisningens resultater. Trivselsundersøgelserne for både elever og lærere er evaluering af trivslen på skolen generelt. 5

6 Gennemførelsesprocenten af en ungdomsuddannelse er målepunkt for evnen til at udføre en uddannelse. Alle målemetoderne bygger på eksisterende evalueringer og procedure. Det nye er, at vi systematisk samler oplysninger ved årsskiftet, som et naturligt tidspunkt, hvor der er talmateriale på alle målområderne. Y: De planlagte ydelser Kursushold: En gruppe af vores elever har brug for en særlig støtte til at øve særlige udviklings- og Læringsmål. Etableringen af kursushold, hvor eleverne for en periode har timerne fra kl. 8 kl. 12 med støtte fra både en lærer og en pædagog, skal give udvalgte elever muligheden for at lære deres fokusområder i en lille gruppe. Fokusområderne er ofte inden for den personlige/sociale udvikling. Personalet på kursusholdene gennemgår en samlet uddannelsesforløb, som skal kompetenceudvikle dem, så de bliver i stand til at magte opgaven. Mentalisering: En gruppe af vores elever er udfordret af meget vrede. Skolens pædagoger underviser disse elever i Mentalisering. Arbejdet foregår i samarbejde med personale fra FU og MBU. Forebyggelsesstrategi: Grundet et stort konfliktniveau på skolen skal skolens nuværende politik om vold og trusler revideres og udbygges til en forebyggelsesstrategi. Strategiens fundament er et uddannelsesforløb, som det samlede pædagogiske personale har gennemgået i samarbejde med Langager Skolen. Tankegangen er, at børn reagerer, som de kan/har erfaring med virker. Det er de voksne, som skal forstå barnets reaktioner og ændre dem. Arbejdet er konfliktnedtrappende. Madskole: Tovshøjskolen skal i skoleåret 2015/2016 starte op på et samarbejde med Københavns Madhus om at være Madskole. Det betyder, at eleverne skal være med til at producere kantinens madvarer. Mht. hverdagsetik understøtter Madskolen fokusområdet ved at lægge vægt på god opførsel omkring samarbejde i et køkken og ikke mindst bordskik. Techklasse: Kursusholdet på årgang skal til skoleåret 2016/2017 omdannes til en klasse, hvor elever, som er i risiko for at blive vurderet ikke uddannelsesparat, får intensiv undervis- 6

7 ning i dansk, matematik og engelsk. Under hele forløbet i techklassen vil der være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og praktikforløb. Indsatsen sker i et samarbejde med FU og UU. Planlægningen af Tech klassen skal foregå i skoleåret 15/16. O: Organisering af indsatsen Alle indsatserne under hverdagsetik er planlagt i samarbejde mellem ledelse, MED, AMG eller arbejdsgrupper med personalerepræsentanter. Derudover deltager FU, UU og MBU i arbejdet. Skolebestyrelsen har løbende indsatserne på dagsordenen og byder ind med forslag og opbakning til arbejdet. Forældrene inddrages på elevniveau. De pædagogiske ledere og tovholdere på indsatserne. R: Konsekvenser for ressourcer Kursushold 14/ lærertimer 1333 pædagogtimer Etablering Kursushold 15/ kr lærertimer 1000 pædagogtimer Techklasse 15/ lærertimer 1140 pædagogtimer Mentalisering 14/15 Forebyggelsesstrategi 14/ kr. frikøb FU 1180 timer kursus Langager pæd. Personale Forældresamarbejdet: Styregruppe Skole/hjemvejleder Mentaliseringsmedarbejder 15/16 90 timer årligt 900 timer årligt 400 timer Madskole 14/15 studieture kr. 7

8 15/ kr. 3.2 Forældresamarbejdet. Alle forældre er en resurse, og alle forældre er en nødvendighed for arbejdet med børnenes læring og udvikling. For at udvikle samarbejdet med forældrene, er vi i en planlægningsfase omkring et forældrehus i en af skolens afdelinger. E: Den ønskede effekt. Mål Alle forældre er en resurse og er en nødvendighed i arbejdet med børnenes læring og udvikling. Indikatorer Forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem som forældre. Stilladsering af forældrene gennem forældrekurser. Mentaliseringsforløb til PTSD ramte forældre. Viden om uddannelsesmuligheder for eleverne. Evaluering Målemetoder: Forældrenes opfattelse af skolens forventninger til dem som forældre, er en del af forældretilfredshedsundersøgelsen. Hvert forældrekursus afsluttes med en evaluering. Episoder med ophidsede forældre registreres, så antallet af episoder kan sammenlignes over en årrække. Skolens arbejde med forberedelse til ungdomsuddannelser er en del af forældretilfredshedsundersøgelsen. Y: De planlagte ydelser. Forældrekurser: På forældrekurserne skal forældrene støttes i at fremme deres børns læring og udvikling på meget konkrete måder, men også tydeliggøre forventningerne til dem som forældre. Det kan dreje sig om læsning hjemme, oplevelser uden for hjemmet, motorik/lege, nærvær o.l. Kurserne planlægges i et tværfagligt distriktssamarbejde. Mentaliseringsforløb for forældre. 8

9 Forældre til børn i mentaliseringsforløb og forældre, som gentagne gange opleves ophidsede tilbydes mentaliseringsforløb på skolen. Viden om ungdomsuddannelserne. Forældrebesøg på uddannelsesstederne og vejledning på skolen. Orange HusFor at udvikle samarbejdet med forældrene, er vi i en planlægningsfase omkring et forældrehus i en af skolens afdelinger. O: Organisering. Indsatsen bliver styret af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Dagtilbud Toveshøj, Tovshøjskolen, FU Toveshøj, MBU/PI, Boligforeningen og Familiekontoret. R: resurser. Forældrekurser Indretning af Forældrehus kr. årligt kr. 3.3 Skabelse af IT - baserede læringsfællesskaber. Der er stor faglig spredning i klasserne. Det betyder en stor udfordring med undervisningsdifferentiering. IT baserede undervisningsprogrammer har en indbygget differentiering, som kan styrke os omkring differentiering. Derudover oplever vi, at vores 9. Årgang, som har arbejdet med Ipads i 3 år er lettere at motivere, samtidig med at koncentrationen og aktivitetsniveauet stiger, når Ipads indgår i undervisningen. Endelig er IT baserede undervisningsprogrammer meget visuelle, hvilket er en hjælp for børn, der ud over almindelig faglig læring også skal lære sprog og begreber. Mål: Ipads bliver dagligt brugt i undervisningen i alle klasser. Ipads understøttende undervisningsdifferentieringen gennem de apps, som bliver valgt til de enkelte fag. E: Den ønskede effekt. Højere fagligt niveau. Bedre undervisningsmiljø. Målemetoder: De nationale test og afgangsprøverne måler undervisningseffekten, og foretages systematisk. 9

10 Forældretilfredshedsundersøgelsen og trivselsundersøgelsen for elever angiver oplevelsen af elevernes trivsel og følelsen af at blive udfordret optimalt. Y: Den planlagte ydelse. Leasing af Ipads til alle elever og hele det pædagogiske personale. Kompetenceudvikling af hele det pædagogiske personale. O: organisering. Styregruppe der planlægger kompetenceudvikling og køb af Apps. Styregruppen består af en pædagogiskleder, den pædagogiske IT vejleder, en lærer fra 3-årigt projekt med Ipads i undervisningen, skolens IT teknikker og lederen af PLC. R: resurser. 14/15: Kompetenceudvikling Styregruppe Leasing af Ipads, boards og storskærme Elevskabe til Ipads Etablering 675 timer årligt 100 timer kr kr kr. 15/16: Leasing kr. 10