tema Ledelsesværdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tema Ledelsesværdier"

Transkript

1 Indblik Juni 2007 tema Ledelsesværdier #04 Årgang 2 Juni 2007

2 Leder Nr. 4, juni 2007 Ledelse baseret på gode værdier Det skal være sjovt at gå på arbejde! Ambitionerne fejler ikke noget i vores nye ledelsesværdier, som du kan læse mere om i denne udgave af Indblik. Hele lederforum, der tæller alle ledere af fagsekretariater, stabe og institutioner, har i løbet af de sidste 8 måneder været med til at udarbejde et sæt ledelsesværdier for Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med medarbejderrepræsentanterne fra hovedudvalget. Der er tale om et værdisæt, netop fordi vi leder efter værdier og ikke efter regler, hvilket er naturligt i en organisation, hvor vi har høj grad af frihed og uddelegering af ansvar. At der er tale om ledelsesværdier betyder imidlertid ikke, at det er lederne, der alene har ansvar for, at de bliver realiseret. Lederne er ansvarlige for, at ledelsesværdierne kommer på dagsordenen rundt omkring i organisationen, men de kommer kun ud over rampen, hvis de bliver en naturlig del af vores dagligdag såvel for medarbejdere som ledere. Næste trin i processen er, at du som medarbejder forholder dig til vores ledelsesværdier. De siger nemlig også noget om din rolle. I den kommende tid skal du og dine kolleger sammen med din leder gå i dialog om, hvad I forbinder med disse værdier, og hvordan I skal bruge dem på jeres arbejdsplads. Jeg har store forventninger til, at alle ledere vil omsætte ledelsesværdierne til en naturlig del af dagligdagen på hver deres område og at alle medarbejdere lader disse værdier være en naturlig del af dagligdagen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ledelsesværdierne kan nemlig kun blive en del af vores identitet, hvis vi alle tager ansvar for at leve dem ud. Åben og proaktiv En anden vigtig del af Faaborg-Midtfyn Kommune er, at vi vil være åbne og proaktive. At vi vil fortælle historierne om kommunen både de positive og de negative. Visionen på området er klar og vi vil i direktionen have fokus på, at vi får omsat visionen til aktiv handling. Nogle gange vil vores åbenhed resultere i negativ omtale, som vi måske kunne have undgået ved ikke at melde ud om en given sag. Men der er ingen vej uden om. Åbenhed kan ikke gradbøjes til kun at være gældende, når vi har lyst til at fortælle om en sag. Ofte vil de negative ting nemt få tildelt plads i medierne, mens de positive historier kan være sværere at vække interesse for. Men det er vores opgave at bidrage til, at medierne tegner et komplet billede af vores kommune. Det gør vi ved at være proaktive. Ved konstant at fortælle de positive historier om vores kommune. Om vores succeser. Om alle de sejre vi hver dag oplever i vores organisation. Her har vi alle et ansvar. Vi skal alle være opmærksomme på, om der er en historie at fortælle både når vi gør det godt og det modsatte. Den økonomiske ramme på plads Kommunerne har indgået aftale med regeringen om næste års budget. n betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune får knap 23 mio. kr. mere i tilskud. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, da det forøgede tilskud skyldes større udgifter inden for de tidligere amtsopgaver samt at man i højere grad tager højde for vores demografiske sammensætning. n giver således ikke væsentligt flere midler til rådighed for driften. Finansministeren havde sidste år varslet sanktioner mod de kommuner, der overskred servicerammen. Det var tilfældet for vores fem kommuner, som samlet overskred deres servicerammer med 35,4 mio. kr. Sanktionerne er imidlertid blevet knap så skrappe. Hvis regeringen får tilslutning til aftalen, betyder det, at vi skal deponere knap 10 mio. kr. i fem år. Budgetforhandlingerne starter efter sommerferien Budgetforhandlingerne nærmer sig, og i starten af august vil økonomistaben offentliggøre det budgetmateriale, der skal danne baggrund for budgetforhandlingerne for Når materialet sendes til kommunalbestyrelsen og pressen, vil det samtidig blive offentliggjort på intranettet, så I alle har mulighed for at se materialet. Sommeren står for døren Sommeren er ved at være over os og vores kommune runder nu snart det første halve år. Vi er langt fra på plads. Især de vigtige støttefunktioner som HR, økonomi og it oplever stadig et meget stort arbejdspres. Det er funktioner, som vi er dybt afhængige af og jeg vil opfordre til, at vi internt viser forståelse for, at ikke alle opgaver kan løses med det samme. Jeg håber, at I alle må få en rigtig god sommer. Med venlig hilsen Benny Balsgaard Kommunaldirektør 02 Indhold Leder 2 Stafetten 3 Ord med stor værdi 4 En omhyggelig proces 6 Reflektioner over ledelsesværdier 8 r sikrer udvikling 10 e-boks 12 Elektronisk indkøb 13 Livshistorien som udgangspunkt 14 Nyt fra foreningerne 16 Kolofon Indblik, Nr årgang, juni Indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg- Midtfyn Kommune. Oplag: stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende), tlf , Kommunikationsmedarbejder Lotte Holm, tlf Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer ultimo august Deadline for næste nummer er 1. august 2007.

3 Stafetten I Indblik nr. 3 sendte serviceleder Villy Leo Christensen Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en IT-medarbejder? Arne hjælper fra Helpdesk Turen går denne gang til Ryslinge, hvor vi mødte IT-konsulent Arne Skriver. - Jeg er autodidakt (selvlært) - ud over min studentereksamen har jeg ingen uddannelse. I 1994 forærede min far mig en gammel computer, og jeg gik straks i gang med at bruge den. Der gik ikke lang tid, før jeg vendte tilbage til min far og klagede over, at computeren ikke kunne noget. Jeg fik en diskette med et programmeringssprog, og så sad mine fingre som limet til tastaturet. Sådan gik det til, at Arne begyndte sin karriere inden for IT verdenen i Faaborg Kommune, hvor han blev ansat i aktivering i 1998 til 10,50 kr./timen brutto, som Arne tilføjer. Arnes primære opgave er at arbejde i Helpdesk den funktion i IT-staben, som tager sig af henvendelser fra brugerne, som har problemer med IT. Han gør opmærksom på, at sagerne for så vidt muligt bliver løst af den medarbejder, der har specialiseret sig i det gældende problem. - Vi er ved at introducere et nyt system til at håndtere henvendelserne fra brugerne: Touchpaper. Lige nu får vi fortsat henvendelser ind via mailen, som vi så skriver ind i det nye system som sager. Sagerne bliver fordelt til de enkelte medarbejdere i Helpdesk, som så løser dem og svarer brugerne. På sigt skal brugeren selv beskrive sit problem i systemet i stedet for en i mail. Arne understreger, at hans muligheder for at løse de indkommende sager er større, jo mere præcist brugerne beskriver deres problem. Så forespørgsler i stil med: Hjælp der er ingen ting, der virker. Hvad skal jeg gøre? er ikke noget, han anbefaler. Med Touchpaper bliver det muligt at lave såkaldte SLA-aftaler, der præciserer tidsfristen for den enkelte opgave. Når man som bruger henvender sig til Helpdesk med et problem, vil man i løbet af den næste time få at vide, hvem der behandler ens sag, og hvornår den er færdig. Det er en god og brugervenlig service, som IT-staben ser frem til at kunne tilbyde. Ud over at besvare henvendelser i Helpdesk har Arne også ansvaret for skanning af dokumenter til de elektroniske sagsbehandlingssystemer SB-SYS og KMD-sag. Vi forlod kælderen i IT-huset og gik ovenpå til kernen af IT-Huset: Helpdeskfunktionen, hvor Arne blev fotograferet på sin vante plads omgivet af hele 3 skærme. Arne sender Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en driftsplanlægger? Vind en tur til Toscana Har du en idé om, hvordan vi viser Faaborg-Midtfyn som et moderne dansk Toscana? Grib dit kamera og find det gode motiv - du kan vinde en rejse for to til Toscana, hvis dit billede vinder! I forbindelse med udformning af en udviklingsstrategi for kommunen er der udskevet en fotokonkurrence. Forslaget til udviklingsstrategien er til offentlig debat frem til 10. august og det bygger på en vision om, at Faaborg-Midtfyn gennem en række indsatser skal blive lige så tiltrækkende som Toscana i Italien. Medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune er velkomne til at deltage i konkurrencen. Motiverne kan være: Det flotte landskab Bakkerne og øhavet Det gode vejr Den gode fynske mad Vores fine kulturarv Den gæstfrie befolkning Børn og unge i aktivitet Livet for de travle og de der har tid til fordybelse Moderne livsstil i originale rammer. Vi skal modtage billederne elektronisk i så høj opløsning som muligt. Vi forbeholder os ret til frit at benytte de billeder, der indleveres. Du må maksimalt indlevere 3 billeder. Sidste frist for indlevering af billederne er den 10. august. Vinderen får en rejse for 2 til Toscana med Gislev Rejser. Vinderen får direkte besked og offentliggøres 1. september. Vinderbilledet bliver udvalgt af en dommerkomité, der består af borgmester Bo Andersen, Erhvervsleder, Turistchef, redaktør fra lokalaviserne, børnebilledekspert, museumsinspektør i Faaborg mv. 03

4 Ord med stor værdi Lederskab, dialog, sjov og forenkling er centrale ord i de fire ledelsesværdier, der skal kendetegne arbejde og samarbejde i kommunen. Men hvad betyder ledelsesværdierne egentlig i praksis? Plejer eksisterer ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi er en ny organisation, og som sådan er vi i fuld gang med at finde vores identitet som arbejdsplads Charlotte Hervit, HR-chef Søren Theilade, Charlotte Hervit, Annalise Horster & Kai Winton Hansen tager imod billederne fra Karsten Auerbach. 118 ledere og fire værdier. Hvordan hænger det sammen, og hvad skal det være godt for? De mange ledere i hele Faaborg-Midtfyn Kommune er naturligvis vidt forskellige som mennesker. Mange har opgaver og ansvarsområder, der ikke har meget med hinanden at gøre i det daglige. Nogle har ganske få medarbejdere, andre flere hundrede. Derfor har lederne i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke har en entydig måde at lede på. Alligevel er deres ledelsesform nu beskrevet med ganske få ord i form af fire ledelsesværdier, der er en slags varemærke for måden at lede på. Eller sådan skal det i hvert fald være, når ledelsesværdierne efterhånden bliver en integreret del af hverdagen på alle kommunens arbejdspladser. Oven i købet skal de fire værdier gennemsyre hele organisationens måde at arbejde på og være en slags hjerteblod for hele den kommunale organisation. det bedst og mest fornuftigt? Plejer eksisterer ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune, fastslår HR-chef Charlotte Hervit. Vi er en ny organisation, og som sådan er vi i fuld gang med at finde vores identitet som arbejdsplads. I de fem gamle kommuner var der mange måder at gøre tingene på. I den nye organisation er det vigtigt, at vi finder en fælles form ikke bare for, at vi skal agere på en ensartet måde, men fordi vi skal gøre det rigtig godt. Det er ganske enkelt afgørende, at Faaborg-Midtfyn Kommune er en god arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø. Det betyder alt for vores evne til at rekruttere og fastholde medarbejdere, og naturligvis også for vores opgaveløsninger. Et sted, hvor medarbejderne kan lide at være, og hvor vi kan udvikle os og trives. Ord, der forpligter Men behøver vi sætte ord på den slags? Er det ikke bare ord på taknemmeligt papir? Ordene ændrer naturligvis intet i sig selv, men de gør os mere bevidste om nogle ting, og de forpligter! Mange mennesker, både ledere og medarbejderrepræsentanter, har været involveret i processen med at definere de fire ledelsesværdier. - Vi startede på sin vis med en tavle, der var vasket fuldstændig ren. Så satte vi en masse ord på tavlen, alt muligt, som vi mente, var vigtige kendetegn for vores måde at lede og at arbejde på. Derefter kom den svære proces med at finde ind til kernen og pege på de værdier, som vi kunne blive enige om, var de vigtigste at holde fast ved. Det har ikke været nemt. Vi har været 04 Resultat af en lang proces De fire ledelsesværdier blev fornylig vedtaget af den samlede ledergruppe efter en både omfattende, omhyggelig og kreativ proces, der har stået på siden september sidste år. Samtlige ledere og dertil en stribe medarbejderrepræsentanter har været involveret, og de har alle afslutningsvis nikket og dermed bekræftet, at de fire ledelsesværdier, er de helt rigtige. Det er netop dem, der skal være en slags overordnet guideline for ledelsesudøvelse i Faaborg-Midtfyn Kommune - og for arbejdet i det hele taget. Men hvorfor alt det besvær? Kan vi ikke bare gøre, som vi plejer, og som vi nu finder Dialog er en forudsætning for, at vi lykkes.

5 Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde. samlet flere gange. Vi har debatteret og vendt og drejet synspunkter og holdninger. Det har været en meget positiv arbejdsproces, der har betydet, at alle har taget ledelsesværdierne til sig og har forpligtet sig på at føre dem ud i livet. Nu melder vi ledelsesværdierne ud i hele organisationen, og vi opfordrer samtlige ansatte, ledere såvel som medarbejdere, til at gøre deres til, at gøre ordene til virkelighed. Opgave for både ledere og medarbejdere Lederne har måske den vigtigste rolle i den forbindelse, men samtidig skal medarbejderne forvente og forlange af deres ledere, at ledelsesværdierne kommer til at kendetegne arbejdet og samarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. For eksempel skal lederen give plads til forsøg med nye måder at gøre tingene på, vel vidende, at konsekvensen kan blive, at der sker fejl. Samtidig skal medarbejderne være med på at eksperimentere med nye arbejdsmetoder og prøve at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. På den måde er vi i fællesskab med til at realisere den ledelsesværdi, der handler om, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Jeg ved selvfølgelig, at mange vil reagere med skepsis, når de bliver præsenteret for ledelsesværdierne, erkender Charlotte Hervit. Der har været og er fantastisk mange opgaver og udfordringer, der presser sig på i en omstillingstid, som den vi er i. Så er fire ledelsesværdier måske ikke det, man har mest overskud til at engagere sig i. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at de bogstavelig talt vil vise sig at have stor værdi, efterhånden som vi tager dem til os og gør dem til vores for alvor! de fire ledelsesværdier 1. Vi tager lederskabet på os! Vi har mod til at lede i en værdibaseret organisation Vi er rollemodeller for medarbejderne og hinanden Vi bruger hinanden til fordomsfrie diskussioner, inspiration og læring 2. Dialog er en forudsætning for, at vi lykkes! Vi er synlige og tilgængelige som ledere Vi taler åbent og ærligt med hinanden Vi er troværdige vi gør det, vi siger, vi gør 3. Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde! Vi anerkender og bruger hinandens forskelligheder Vi skaber gejst og ejerskab gennem involvering af medarbejderne Vi udvikler nogle af Danmarks bedste opgaveløsninger - sammen med medarbejderne 4. Vi forenkler det komplicerede! Vi har et strategisk helhedssyn Vi giver en enkel og gennemskuelig service med afsæt i brugernes behov Vi har fokus på fremtiden og vil gerne gå nye veje Nu melder vi ledelsesværdierne ud i hele organisationen, og vi opfordrer samtlige ansatte, ledere såvel som medarbejdere, til at gøre deres til, at ordene bliver til virkelighed Charlotte Hervit, HR-chef 05

6 Lederne instrueres i malerkunstens mysterier af Karsten Auerbach Arbejdet med at definere ledelsesværdierne var første skridt på vejen. Nu skal de levendegøres og blive en del af hverdagen. En omhyggelig proces 06 De fire ledelsesværdier kan måske ved første øjekast virke indlysende rigtige. I hvert fald er det nok de færreste, der er uenige i de holdninger, som de udtrykker. Men omvendt kunne der have været fokuseret på mange andre positive værdier respekt, ansvar, omhu, loyalitet, troværdighed... At de ord ikke er blevet en del af ledelsesværdierne, skyldes naturligvis ikke, at vi ikke tillægger dem Vi bad alle deltagere om at sætte ord på, hvad der skulle kendetegne ledelse i den nye kommune. Det blev til rigtig mange ord vægt, understreger HR-chef Charlotte Hervit. Men vi har valgt at fokusere og dermed vise, at vi tillægger netop disse fire ledelsesværdier særlig stor betydning. Når vi har kunnet nå til den konklusion, som værdierne er udtryk for, er det på baggrund af en grundig proces, der har skabt fundamentet for at virkeliggøre ledelsesværdierne. Charlotte Hervit, HR-chef Kick-off i oktober Det hele begyndte i sommeren 2006, hvor Charlotte Hervit kontaktede Kommunernes Landsforening for at få hjælp til at definere og implementere ledelsesværdier i kommunen. Konsulenterne fra KL har derefter været aktive medspillere gennem hele processen. I oktober havde vi et kick-off arrangement med hele ledergruppen og en række medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget, fortæller Charlotte Hervit. Vi bad alle deltagere om at sætte ord på, hvad der skulle kendetegne ledelse i den nye kommune. Det blev til rigtig mange ord. Næste led i processen var en form for nedkogning for at komme tættere på essensen af de mange ord. Det foregik i december, og her deltog direktion samt fag- og stabschefer. Nu var vi tæt på at have ledelsesværdierne udtrykt kort og kontant, men vi ville gerne være sikre på, at ledergruppen som helhed og medarbejderrepræsentanterne kunne bakke op om den måde, værdierne kom til udtryk på, forklarer Charlotte Hervit. Derfor var næste skridt på vejen, at konsulenterne fra KL gennemførte fokusgruppeinterviews med fire grupper, der bestod af ledere og medarbejderrepræsentanter fra hele organisationen. Som en del af den afklaringsproces, der i realiteten var tale om, bad vi kunstneren Karsten Auerbach om at være en slags katalysator under fokusgruppeinterviewene. Han lyttede med og fortolkede det, der blev sagt undervejs, med sine pensler og farver. Resultatet blev nogle malerier, der illustrerer ledelsesværdierne på en alternativ måde. Endelig accept På basis af fokusgruppeinterviewene blev ledelsesværdierne finpudset og endelig præsenteret ved et stort arrangement for samtlige ledere og medarbejderrepræsentanter på Nakkebølle. Her gav deltagerne deres

7 Ulla Isaksen fra hjemmeplejen gør sig tanker om gruppens motiv. Økonomichefen har styr på paletten. - der aldrig slutter endelige accept af de fire ledelsesværdier. Ved arrangementet trak kommunaldirektør Benny Balsgaard linjerne op mellem ledelsesværdier og udviklingsstrategi. Fire ledere fortalte om, hvad de fire ledelsesværdier betyder for dem. Der var korsang undervejs, og Karsten Auerbach deltog som kunstmalende konsulent og katalysator under hele arrangementet. Det var vel at mærke ikke kun ham selv, der svang penslerne. Alle deltagerne arbejdede i grupper med bundne opgaver, der gik ud på at fortolke ledelsesværdierne kunstnerisk. Resultatet er blevet en stribe malerier, der på meget forskellig og kreativ vis sætter farver og figurer på værdierne. Vi har planer om at sende malerierne på en vandreudstilling til arbejdspladser rundt om i kommunen, siger Charlotte Hervit. Det er en af de måder, vi gerne vil synliggøre værdierne på og forhåbentlig også få mange til at tage stilling. Værdierne skal ud Det næste, der skal ske, er at ledelsesværdierne bliver bragt med lederne ud i hele organisationen, siger Charlotte Hervit. Konkret har jeg bedt alle ledere om at præsentere ledelsesværdierne på det næste personalemøde på deres Det næste, der skal ske, er at ledelsesværdierne bliver bragt med lederne ud i hele organisationen arbejdsplads, og på de kommende møder i ledergruppen vil jeg bede dem om at fortælle, hvordan præsentationen blev modtaget, og om hvordan de hver især arbejder med ledelsesværdierne. Naturligvis ligger der en stor opgave i at levendegøre værdierne, vurderer hun. Men et af midlerne er at blive ved med at trække dem Charlotte Hervit, HR-chef frem, ikke bare på møder, men i det daglige arbejde. Vi vil også gøre dem til en del af de trivselsundersøgelser, der skal gennemføres, for på den måde at få indsigt i, om vi lever op til ledelsesværdierne, og hvad vi skal fokusere på for at blive endnu bedre. Man kan sige, at ledelsesværdierne nu skal masseres ind i hele organisationen, siger Charlotte Hervit. Og hvis processen frem mod definitionen af ledelsesværdierne var vigtig, så er det en endnu større og vigtigere opgave, vi nu har taget fat på. I den forbindelse kan ingen lægge hænderne i skødet og vente på, at ledelsesværdierne kommer dumpende som en foræring. De skal fremelskes med stædighed og omsorg. 07

8 Auerbachs billede af de fire lederes reflektioner. Reflektioner over ledelsesværdier Ledelsesværdierne blev endelig vedtaget på et seminar for hele lederforum i maj. På seminaret blev fire ledere bedt om at give deres bud på, hvordan de ville leve de enkelte ledelsesværdier ud. Vi bringer her de fire indlæg som startskud til, at ledelsesværdierne nu skal ud i hele organisationen. 08 Vi forenkler det komplicerede Den første fortolkning af en ledelsesværdi kommer fra Lis Warren, der er leder af Tingager Plejecenter. Lis lægger ud med at forenkle hele processen med udvikling af ledelsesværdierne til et billede: Vi har kogt alle de gode tanker om ledelse ned til fire maggi-terninger. Det er dem, der skal give saft og kraft til medarbejderne. Vi skal som ledere gøre det komplicerede konkret ved at give praktiske eksempler på, hvad det er vi vil og hvor vi skal bevæge os hen. I en travl hverdag som leder er Lis opskrift på forenkling af dagligdagen at skabe overblik. Og hun vil starte hos sig selv: Jeg kan gøre min egen hverdag mindre kompleks ved at prioritere min kalender og mine projekter, siger Lis Warren, jeg har erkendt, at vi ikke kan nå alt. Vi havde en del skibe i søen inden sammenlægningen. Nu må nogle af dem til kaj. Sammenkogte paroler og floskler gør det ikke alene, mener Lis Warren. Der skal på hvert niveau i organisationen være mulighed Lederskab er også at bruge hinanden som inspiration, høre hinandens synspunkter og være fordomsfri i vores diskussioner Finn G. Johansen, EPO-chef for at sætte sig ind i tingene og forstå den dybere mening og dens betydning både for medarbejderne og borgerne. Vi skal undgå, at personalet kommer til at lide af en slags jetlag, hvor sjælen ikke følger med, som hun udtrykker det. Selv om Lis Warren føler, at hun måske har set lyset og retningen i de overordnede mål, som Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med at sætte sig, så kan hun også se, at hun ikke har haft så meget ro over sig, at hun har kunnet sætte sig ind i konsekvenserne på det mere praktiske plan og derpå forstå at formidle dem videre til sine medarbejdere for at skabe medejerskab til og begejstring for forandringerne. Styr på egen kalender for at få tid til at sætte sig bedre ind i alt det nye for derefter til at formidle det til sine medarbejdere er opskriften på plejecenterlederens tilgang til at forenkle det komplicerede. Hun forventer, at prioritering af tid til at formidle mål, retning og forståelse vil resultere i trygge medarbejdere, der vil få overskud til nytænkning, fordi de ikke skal bruge kræfter til bekymring over deres egen situation. Dialog er en forudsætning for, at det lykkes De fleste af mine medarbejdere giver udtryk for, at de har valgt deres arbejde, fordi det er tæt på deres bopæl, og de har gode kolleger, siger Dorit Jensen, der er leder af Kostforplejningen. Derimod er det kun en femtedel af mine medarbejdere, der giver udtryk for, at de har valgt deres arbejde, fordi det er en god arbejdsplads med indflydelse på daglig planlægning, varierede opgaver og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og der er slet ingen, der nævner lederen, som en årsag, tilføjer Dorit med glimt i øjet. Dorit Jensens ambition er at hendes medarbejdere vælger at arbejde i Kostforplejningen, fordi arbejdspladsen er spændende og motiverende. Hun ser de nye ledelsesværdier som redskab til at nå dette mål. Hvis jeg skal lykkes med at forme en god arbejdsplads for mine medarbejdere, så kræver det dialog, siger Dorit. Det kræver, at jeg kommer ud af busken og ser mine medarbejderne i øjnene og lytter til dem. At jeg er synlig og tilgængelig.

9 Dorit Jensen ser engagerede, motiverede og kreative medarbejdere, som løsningen på at nå vores mål i en tid med begrænsede ressourcer. Dorit oplever allerede i dag et stort engagement blandt sine medarbejdere. Men det kan blive endnu bedre, og det stiller krav til hende som leder. De nye ledelsesværdier skal hjælpe hende med at give ledelsesmæssig opmærksomhed, uddelegere ansvar, udnytte medarbejdernes kompetence og hele gruppens samlede kreativitet. Dialogen skal være med til at bevare og styrke troværdigheden i vores system, så vi ikke får følingen af, at medbestemmelse og medindflydelse kun er på papiret. Der skal være en åbenhed og ærlighed omkring de beslutninger, der tages, og hvad der ligger til grund for dem. Dialogen skal også give en afklaring af forventninger - både mine forventninger til mine medarbejderne, men også mine medarbejderes forventninger til mig. Næste gang jeg spørger mine medarbejdere, hvorfor de arbejder i Kostforplejning, ville det være fedt, hvis de svarer, at de arbejder her, fordi de bliver informeret og inddraget i de beslutninger, hvor det er muligt, at de har indflydelse på planlægning af eget og gruppens arbejde, at vi har et godt arbejdsmiljø, nogle gode kolleger siger Dorit Jensen og tilføjer og så må de da også gerne svare, at de gør det, fordi de har en god leder!. Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde Næste ledelsesværdi blev præsenteret af Tina Teglgaard, leder af Børnecenter Vesterparken, som var sprunget til med kort varsel. Hendes bud på at skabe et sjovt og meningsfuldt arbejdsliv var simpelt: Vi skal være bedre til at klappe os selv og hinanden på skulderen, når vi laver noget godt. Vi må godt være lidt selvfede!. Vi har alle brug for ros - og Tinas opfordring går også til den øverste ledelse om at huske at give ros til de øvrige ledere i lederforum. så fokuserer vi på, hvad vi så kan lave den dag i stedet for at fokusere på, hvad vi så ikke kan lave. Erfaringen fra Børnecenter Vesterparken er klar. Det giver klart større overskud, når man fokuserer på det positive frem for det negative. Den positive tilgang kommer også til udtryk i en opfordring til, at vi alle siger ja til Faaborg-Midtfyn. Det vil give en positiv energi, som kan bringe os langt, lyder de afsluttende ord fra Tina Teglgaard. Finn G- Johansen: Vi tager lederskabet på os Præsentationen af den sidste ledelsesværdi blev en refleksion over ledelse og lederskab. En handlekraftig ledelse i Faaborg-Midtfyn Kommune bygger på tillid, fællesskab, loyalitet og den værdibaserede organisation. Forandring er et vilkår i vores virkelighed og det vil det blive ved med at være! Det stiller krav til ledernes nytænkning, ambitioner samt vilje og evne til at sige til og fra, siger EPO-chef Finn G. Johansen. For Finn G. Johansen er lederskab ikke det samme som ledelse. Lederskab leder tankerne hen på planlægning, budgettering, organisering, bemanding, styring og problemløsning. Lederskab har en mere overordnet betydning for EPO-chefen. Det er at fastlægge retning og skabe tilslutning gennem motivation og inspiration. Lederskab er også at bruge hinanden som inspiration, høre hinandens synspunkter og være fordomsfri i vores diskussioner, siger Finn G. Johansen, det er vigtigt, at vi er åbne og villige til at tænke nyt, lige så snart vi påtager os lederskab. På det individuelle plan betyder denne værdi derfor, at man som leder skal synliggøre, hvilken retning man med respekt for organisationens retning finder hensigtsmæssig inden for sit eget fagområde - og så udøve ledelse. Tina Teglgaard Lis Warren Dorit Jensen Den positive tilgang til dagligdagen med fokus på de gode historier er en naturlig del af hverdagen på Børnecenter Vesterparken. Det har givet Tina Teglgaard gode erfaringer, så hun var glad for, at det var lige præcis den værdi, hun skulle reflektere over. I Børnecenter Vesterparken har vi gennem de sidste to år arbejdet med at være værdsættende og anerkendende i stedet for at lade de dårlige historier fylde vores dagligdag, siger Tina Teglgaard. At have fokus på at skabe et sjovt og meningsfuldt arbejde for sine medarbejdere er derfor ikke noget fremmed for Tina Teglgaard. Hvis vi eksempelvis har sygdom blandt personalet, Gennem mit lederskab skal jeg skabe, understøtte, deltage aktivt i og optimere egne og tværgående opgaveløsninger som rollemodel for mine kollegaer og medarbejdere siger Finn G. Johansen. Jeg skal som leder anerkende, at udviklingen af det personlige lederskab er en proces, der aldrig stopper. Jeg skal som leder have øje for mine medarbejderes udviklingspotentialer og tage initiativ til at udvikle min enhed i den rigtige retning. Det betyder, at jeg skal støtte medarbejderens udviklingstrin og mine medarbejdere kan forvente, at de får klare tilbagemeldinger på, hvordan de lever op til jobbet. Finn G- Johansen 09

10 r sikrer udvikling Forventningsafstemning og udvikling er nøgleord i de aftaler, som alle institutioner og fagområder indgår med direktionen en gang om året. Målet med aftalerne er klart. De skal sikre klare mål for den enkelte institution og samtidig sikre fælles retning i hele kommunen. 10 Faaborg-Midtfyn Kommune har en meget flad struktur. Det betyder bl.a. at alle vores institutioner er ligestillet med stabene og fagsekretariaterne, idet de alle har alle en individuel aftale med direktionen. Dialog med medarbejderne vil give gode aftaler rne er ikke bare et pligtdokument, som bliver udarbejdet en gang om året og ligger i en skuffe til næste gang de skal revideres siger konsulent Steen H. Klausen fra EPO. n er vigtig for den enkelte institution, fordi det er her den opsætter mål for, hvordan den vil udvikle sig. rne er ikke kun et dokument for lederne. Medarbejderne er rent faktisk kimen til succes for den enkelte institution. Det er dem, der har fingeren på pulsen og som i hverdagen skal omsætte målene til virkelighed. Derfor er det også utrolig vigtigt, at medarbejderne er involveret i udarbejdelse af institutionens mål, siger Steen H. Klausen, og det kan kun ske gennem dialog og inddragelse. Derfor er det lederens fornemste opgave at føre en dialog med sine medarbejdere om de mål, der skal fremgå af institutionens aftale med direktionen. rne for 2007 er på flere måder udtryk for førstegenerationsaftaler og det gælder især i forhold til involvering af medarbejderne, som der ikke var meget tid til i efteråret Men i løbet af 2007 skal kuglerne støbes til de nye aftaler, og nu er rammerne klar til, at medarbejderne kan og skal være med i processen. Hvis tankerne bag aftalestyring skal få en positiv forankring i de enkelte institutioner, er det væsentligt at både medarbejdere og bestyrelse hele tiden er en fuldt integreret del af processen, og at aftaleholderen er med til at sikre at kravene fra nationalt-, kommunalt- og lokalt hold kan rummes og implementeres på den enkelte arbejdsplads siger Torsten Andersson, skoleleder fra Søllinge Skole. Gode mål giver gode resultater n beskriver de mål, der er for den enkelte institution. Og disse mål har flere dimensioner. Den ene dimension er den enkelte institutions egne udviklingsmål. Der er f.eks. børnehaver, der satser på sund kost. Andre har fokus på musik eller udeliv. Den forskellighed kommer til udtryk i aftalerne, hvor institutionen opsætter specifikke mål for det område, som kendetegner institutionen. En børnehave, der har sund kost som særligt fokusområde kan således have en målsætning om hver dag at lave mad sammen med børnene og/eller primært benytte økologiske produkter. I aftalen vil institutionen have defineret mål for, hvordan dette indsatsområde kan udvikles yderligere i løbet af året. Fælles for disse målsætninger er, at hvis man får defineret nogle gode mål, så har man et godt fokus i det daglige arbejde, som naturligt vil skabe gode resultater. Da politikerne så institutionernes egne indsatsområder i forbindelse med godkendelse af aftalerne for 2007, gav de udtryk for, at det var utroligt så mange gode indsatser, der bliver lavet i vores institutioner siger Steen H. Klausen. Det er virkelig et bevis på, at vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at skabe en positiv udvikling for vores nye kommune. r er katalog over gode idéer Det er ikke kun vores politikere, der skal nyde godt af at se alle de gode idéer, der bliver udviklingsstrategien i høring levet ud i vores organisation. Hvis man læser aftalerne, får man et rigtig godt billede af de mangfoldige og inspirerende tiltag, der bliver løftet rundt om i vores organisation. rne kan således være med til at vise, hvad der foregår i organisationen og dermed kan de gode erfaringer, som man gør sig ét sted måske komme til gavn for andre. Dermed kan aftalerne også fungere som garant for vidensdeling i organisationen. Der er masser af plads til forskellighed men også gode muligheder for, at vi kan tage ved lære af hinandens gode erfaringer og dermed stå endnu stærkere! siger undervisningschef Tonni L. Jørgensen om aftalekonceptet. Sikrer fælles retning rne er ikke blot et vigtigt styringsredskab for den enkelte institution. De mål, der bliver defineret i de forskellige institutioner, kan have meget forskellig karakter, der giver udtryk for den udvikling, som man ønsker i den pågældende institution. Men ikke nok med det. Alle aftalerne har en højere dimension. De skal nemlig også være med til at sikre, at den enkelte institution lever op til de målsætninger, som man har vedtaget for det enkelte fagområde. I den nye børne- og ungepolitik er der eksempelvis defineret nogle mål som hele børneområdet Udviklingsstrategien, som netop nu er i høring blandt borgerne, virksomheder og foreninger, er det helt centrale styringsredskab for kommunens udvikling. Det er her politikerne på baggrund af oplæg fra fagsekretariatet for Plan og Kultur med input fra høringsfasen skal beslutte, hvilke fremadrettede projekter, der skal tildeles midler i forbindelse med behandling af budgettet for Og politikerne vil have vækst. En kommune, der blot har fokus på den daglige drift og ikke forholder sig til fremtidens udfordringer vil have meget svært ved at skabe udvikling og dermed mulighed for forbedrede vilkår for borgerne i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi investrer i vores fremtid og samtidig lader alle vores udviklingstiltag trække i samme retning, så vi maksimerer udbyttet af vores indsats. Efter borgerhøringen vil udviklingsstrategien blive formuleret færdig og derefter indgå i som et væsentlig element i efterårets budgetforhandlinger.

11 Politikker Målsætninger og indsatsområder for de enkelte politikområder. r r mellem kommunen, institutioner og stabe. Udviklingsstrategien i funktion Politikker Målsætninger og indsatsområder for de enkelte politikområder. Politik r r mellem kommunen, institutioner og stabe. Politik Politik Udviklingsstrategi Politik Vision Strategiske indsatsområder Handlinger Politik Politik 24 Udviklingsstrategien er kernen i Faaborg-Midtfyn Kommunes virke. Her præsenteres kommunens udfordringer og den vision, de strategiske indsatsområder og de handlinger, der skal sætte skub i en positiv vækst i kommunen. Udviklingsstrategien er således et politisk og administrativt værktøj, der sikrer, at alle kommunens politikker og aftaler har et fælles afsæt og et fælles mål. Den dialogbaserede aftalestyring sikrer, at udviklingsstrategiens vision og strategiske indsatsområder omsættes til konkrete målsætninger og handlinger for de respektive politikområder samt aftaler med institutioner og stabe. skal leve op til. Denne politik er garant for, at vi får en fælles retning inden for de tre fagsekretariater på børne- og ungeområdet og alle de institutioner, der hører til her. Inden for dagtilbud børn er sundhed, kost, krop og bevægelse er fagligt indsatsområde, som går på tværs af alle institutionerne på området. Det giver sig direkte udtryk i en lang række indsatser, hvor sund mad og kost går igen i en lang række børnehaver (Trollegården, Vester Mølle Børnehave, Faaborg Børnehave og Fritidshjem, Hestehaven, Kaptajngården, Lundsbjerg Børnehave, Snurretoppen og Tinghøj), mens andre har fokus på krop og bevægelse i en eller anden form (Guldhøj Børnehave, Regnbuen, Hestehaven, Nr. Lyndelse Børnehave og Kærnehuset). Som det kan ses på figuren, bidrager alle vores aftaler og politikker til de helt overordnede mål for kommunen, nemlig vores udviklingsstrategi. Udvikling er kodeordet rne indeholder ikke blot målsætninger, som vedrører den enkelte institutions ønske om udvikling i en given retning. Den indeholder også mål, som kan tilskrives overordnede politikker, som institutionen skal være med til at leve ud. På helt overordnet plan, skal den enkelte institution være med til at skabe den udvikling, som kan sikre Faaborg- Midtfyn Kommune en positiv udvikling i fremtiden. Disse mål er udtryk for en aftale, der er indgået i en dialog mellem direktionen og den enkelte institutionsleder. Derfor er aftalen i høj grad udtryk for de forventninger, som direktionen har til den pågældende institutionsleder og institutionens medarbejdere. Derfor er aftalen også vigtig. Det er her man som leder og medarbejder kan se, hvad man bliver målt på og hvilke mål man skal opfylde i løbet af de pågældende år. Hvis institutionen når de aftalte mål, har den gjort sit til at sikre, at kommunen er i fortsat udvikling. Og dette er kodeordet i forhold til at skabe en kommune i vækst. 11

12 Velkommen til den fagre, nye elektronverden 12 Er du typen, der elsker at bruge tid på at arkivere, sortere og nærstudere dine gamle lønsedler, behøver du ikke at læse videre her. Kan du derimod sagtens undvære denne aktivitet, er det en god idé for dig at blive oprettet som bruger af e-boks. På denne vis vil du kunne få overført alle dine lønsedler samt mange af de andre rudekuverter elektronisk. Sig farvel til papirarkivet og goddag til de nye digitale muligheder, der forenkler og systematiserer din hverdag. Fordele for dig selv og kommunen Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om at være en digitaliseret kommune. Du kan blive en del af denne proces ved at modtage din lønseddel elektronisk. Fordelene er mange for både dig selv og kommunen. Du slipper for alskens rudekuverter og kan i stedet arkivere en stor del af din indkommende post på nem og overskuelig vis, mens du vil kunne se din lønseddel fire dage tidligere end normalt. Du er allerede i besiddelse af en e-boks; du mangler blot at åbne den. Ved at logge dig ind på kan du bestille en pinkode, som du modtager et par dage efter med posten. Men det bliver så sidste gang, du behøver at vente på postbudet! Herefter skal du blot klikke dig ind på din e-boks, hvor du vil kunne samle alle tingene i dit personlige, digitale ringbind. Det er gratis, sikkert og nemt at arkivere. Der var allerede over én million brugere af e-boks sidste år, så det er ikke ny og usikker grund, du betræder. Vær med til at spare en kvart million Det er ikke kun dig selv, der sparer tid. De ansatte i HR-staben, der frankerer kuverter og sender dem af sted, sparer brugbar tid til mange andre servicerende gøremål. HR-medarbejderne pakker ikke dette budskab ind. De har fremstillet en t-shirt, der taler sit tydelige sprog om, hvordan de ønsker at løninformationerne når frem til modtagerne. På direktionsgangene har man set både borgmester Bo Andersen og kommunaldirektør Benny Balsgaard posere i selv samme hvide t-shirt med det påtrykte e-boks logo. De taler begge varmt for den digitale løsning og er bevidste om symbolværdien i, at administration og personale på rådhuset er foregangsmænd for borgerne på dette område. Benny Balsgaard har som direktionens digitale pioner benyttet e-boks gennem flere år: Jeg har udelukkende gode erfaringer med e- boks. Det er en løsning, der sparer både tid, penge og ikke mindst plads, da man slipper for at have fyldige arkivmapper stående. Da simpel hovedregning afslører, at det er muligt at spare op mod en kvart million om året, hvis lønsedlerne bliver uddelt elektronisk, er der altså mange gode argumenter for at skifte til e-boks. Det gælder ikke mindst de flasker rødvin, som vi sætter på højkant til gamle og nye brugere af e-boks. Tag springet ud i den fagre nye elektronverden, så deltager du i lodtrækningen om de gode dråber. Tilmeld dig e-boks og bliv belønnet med god rødvin! Du kan her på siden læse om nogle af de mange fordele for dig selv og for kommunen, hvis du vælger at modtage dine lønsedler og andre beskeder som e-post. Du kan supplere disse fordele med et par flasker rødvin, hvis du tilmelder dig e-post hurtigst muligt. Kommunen har en strategi om at digitalisere så mange funktioner som muligt og er klar til at belønne dig, hvis du ønsker at få lønsedlerne på elektronisk vis. Skift til e-post og vær med i konkurrencen om 3x2 flasker rødvin. Lodtrækningen vil inkludere alle de medarbejdere, der benytter sig af e-post. Du bliver altså ikke snydt, hvis du i forvejen har oprettet dig som bruger. Hvis du tilmelder dig e-boks og beder om at få din lønseddel tilsendt elektronisk inden tirsdag den 10. juli, så vil du deltage i lodtrækningen om rødvin. Vinderne vil blive præsenteret på vores intranet fredag den 10. august. Forsød din sommerferie med et farvel til lønsedler og kedelige rudekuverter og (måske) et goddag til et par flasker god rødvin!

13 Der er sat strøm på indkøbene Du skal ikke længere gribe telefonen eller skrive en mail, når du skal bestille varer. Og slet ikke selv bruge tid på at tage ud for at handle! Fremover skal al bestilling af varer foregå via e-handel - elektronisk indkøb via Internettet. Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning om at være en digitaliseret kommune er kommet et stort skidt nærmere med indførslen af e-handel via KMD Web-bestilling. Fremover skal alle indkøb i kommunen foretages elektronisk og der er mange penge at spare. Fællesindkøb Fyn indgår indkøbsaftaler for Assens, Nyborg, Nordfyns, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommuner. Det betyder, at der er et stort volumen bag de aftaler, der indgås og det smitter af på de priser, som leverandørerne tilbyder. De indkøbsaftaler, som Fællesindkøb Fyn har lavet, er tilgængelige via Web-aftale og de skal bruges, når du køber ind. Når du skal bestille varerne foregår det via Web-bestilling men brugen af de elektroniske indkøbssystemer kan man lære på de e-handelskurser, som Fællesindkøb Fyn løbende udbyder. kurser i web-bestilling Fællesindkøb Fyn afholder løbende kurser i brug af Web-bestilling. De næste kurser i Faaborg-Midtfyn Kommune vil blive afholdt efter sommerferien. Der er tale om kurser af 2½ timers varighed for begyndere og 2 timers varighed for øvede. Målgruppen for kurserne er alle, der køber ind. Når de næste kurser bliver udbudt vil man kunne finde dem på intranettet, hvor de også vil blive annonceret. Elektronisk indkøb er et fokusområde i Faaborg-Midtfyn Kommune og et meget vigtigt redskab for os i en tid, hvor der i den grad er fokus på vores omkostninger siger direktør Annalise Horster, der er bestyrelsesformand i Fællesindkøb Fyn. De nye processer giver os både mulighed for billigere produkter gennem rigtig gode indkøbsaftaler, og det giver ikke mindst mulighed for at minimere den tid vi bruger på indkøb så vi i stedet kan bruge vores tid på de opgaver, hvor vi bruger vores spidskompetencer. Og så er det vigtigt at tilføje, at dette ikke er et tilbud til organisationen. Alle indkøb skal foretages elektronisk, tilføjer Annalise Horster. Den elektroniske indkøbsproces Når du bestiller din vare via web-bestilling, foregår hele administrationen af ordren elektronisk. Når leverandøren har leveret varen, vil fakturaen blive afsendt elektronisk. Systemet laver så en automatisk fakturakontrol og sørger for, at fakturaen bliver betalt. Den enkelte medarbejder, der bestiller varer vil derfor opleve, at man sparer tid, fordi man ikke skal kontrollere fakturaer mv. Desuden vil man spare meget tid på ikke at skulle tale med sælgere af diverse produkter. Den side af sagen tager Fællesindkøb Fyn sig af og indkøberne bruger deres ekspertise til at sikre, at kvaliteten af produktet og leveringsbestemmelserne altid er i orden. Vi har virkelig mulighed for at indgå favorable indkøbsaftaler, fordi vi har et stort volumen bag aftalerne, siger indkøbschef Jeanet Vandling. rne forpligter Der er ikke frit valg på alle hylder, når man bestiller varer elektronisk. Når Fællesindkøb Fyn laver fordelagtige aftaler med leverandører, så sker det på baggrund af en forventet omsætning for leverandøren hos kommunerne i samarbejdet. Det giver os billige priser men det forpligter også. Vi kan ikke både forvente at få billige priser og så lægge vores ordrer hos andre leverandører, siger indkøbschef Jeanet Vandling. Tingene hænger sammen, og der er tale om en gensidig forpligtelse. Leverandøren garanterer os en billig pris, og vi garanterer til gengæld en given omsætning. Når vi laver en indkøbsaftale med en leverandør om et givet produkt, så er det derfor den leverandør, som alle kommunerne bag samarbejdet skal bruge, når de køber det pågældende produkt uanset hvor de plejer at handle. Hvis vi ikke lever op til vores del af denne gensidige forpligtelse, kan de leverandører, som vi indgår aftaler med, rent faktisk rejse erstatningskrav mod os ikke mindst, hvis det viser sig, at vi har købt de aftalte varer hos andre leverandører. Derfor er det faktisk forbudt at købe varerne andre steder end hos de leverandører, vi har lavet aftaler med, siger indkøbschefen. Men i de fleste tilfælde er det også sund fornuft at gøre dette. Fællesindkøb Fyn kan give mange eksempler på gode aftaler, der er indgået. Garanti for økonomiske indkøb Kopimaskiner er et godt eksempel, siger Jeanet Vandling. I dag giver vi kr. for en multimaskine, der rigeligt dækker behovet i en institution. Tidligere har vi set leasing kontrakter, hvor institutioner har betalt mere end det dobbelte i leasingydelse om året! Og så var de ofte bundet i 4-7 år! Men også i de små ting kan der hentes gode besparelser. Inden indkøbskontoret lavede aftaler på området gav vi op til 70 kr. for en kasse engangshandsker, som man nu kun giver 20 kr. for. Det er en besparelse på 71%. Det er med andre ord såvel på de store som de små indkøb, at du kan opnå gode besparelser ved at bruge indkøbsaftalerne og Web-bestilling. Den obligatoriske brug af web-bestilling gælder for alle de indkøb, der kan foretages elektronisk. Der er enkelte undtagelser, som daginstitutionernes køb af f.eks. fødevarer eller situationer, hvor der ligger pædagogik i indkøbsprocessen - f.eks. det at tage børn med ud og handle for derigennem at lære dem noget om livet. Hvis du ikke kan finde en leverandør af det produkt/tjenesteydelse du leder efter skal du rette henvendelse til Fællesindkøb Fyn. 13

14 Livshistorien som udgangspunkt Det er en livsbekræftende oplevelse at træde inden for dørene på ældrecentret Lysbjergparken i Vester Aaby. Med udgangspunkt i de enkelte beboeres livshistorier og en god forankring i lokalsamfundet er det lykkedes at skabe et ældrecenter ud over det sædvanlige. 14 Førstehåndsindtrykket af Lysbjergparken er imponerende. Placeringen af centret åbner op for en pragtfuld udsigt over det naturskønne område, der både byder på Astrup Mølle og Nakkebølle Fjord. Men det er først, når man træder inden for, at man for alvor oplever den gode, bekræftende historie, som det seks år gamle ældrecenter er. I en tid, hvor medierne kun bestræber sig på at bringe beretninger om svigt, mangelfuld pleje og skandaler igennem deres nyhedskværn, er det befriende og velgørende at kunne berette om et ældrecenter, der lever op til deres egen formulering om at skabe Liv til livet. Et både smukt og ambitiøst motto, der synes at strømme igennem hvert eneste aspekt af dagligdagen på Lysbjergparken. Medbestemmelse som værdigrundlag Det drivende princip i arbejdet på ældrecentret er, at beboerne selv Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i deres livssituation, hvor vi skaber en hverdag så tæt på deres hidtidige liv som muligt Dorthe Andersen, plejecenterleder skal bestemme så meget som muligt. Det starter allerede ved indflytningen. Her kan beboerne frit møblere deres egen lejlighed, så den afspejler deres liv, værdier og forhistorie. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i deres livssituation, hvor vi skaber en hverdag så tæt på deres hidtidige liv som muligt med individuel tilgang til deres pleje, formulerer plejecenterleder Dorthe Andersen. Men selvom det er vigtigt at være sig sin livshistorie og identitet bevidst, understreger hun, at fokus er at leve i nuet. Selvbestemmelsen går igen i de udendørs fællesarealer, hvor de smukt beplantede bede og blomsterarrangementer er nøje afstemt efter de enkelte beboeres ønsker. Et andet element, der har sin klare og populære placering i medbestemmelsen, er udformningen af den daglige menu. Fra stegte ål til røde sodavand Madlavningen er naturligvis et omdrejningspunkt i dagligdagen på Lysbjergparken. Maden bliver tilberedt fra bunden i et af de tre køkkener, der er placeret i centrets forskellige afdelinger. Duften af dagens menu eller af nybagt bagværk er en behagelig påmindelse om, at beboerne selv kan vælge, hvilken mad der laves. Det medfører en broget palet af spændende retter, der garanterer, at der ikke bliver tale om kulinarisk ensretning. Menuerne spænder fra det traditionelle til mere specielle retter. Forleden kunne beboerne på Lysbjergparken således nyde stegte ål og friske jordbær med fløde som et af de mere Vi mener nu selv, vi er de bedste men vi kan altid blive bedre! Dorthe Andersen, plejecenterleder luksuriøse specialønsker. Det betød godt nok, at vi måtte suge på lappen nogle af de andre dage, griner Dorthe Andersen. På andre tidspunkter befinder man sig i den anden ende af det gastronomiske register. Ved den årlige børnejulefrokost var der røde og grønne sodavand på menuen, så beboerne kunne finde deres indre legebarn frem igen i selskab med kommunens dagplejebørn. Ved den slags lejligheder er gangene på ældrecentret ligeligt fyldt op med barnevogne og rollatorer. Hjemsted for alle aldre Det månedlige besøg fra dagplejebørnene er et andet uundværligt indslag på Lysbjergparken. De små elsker at komme på besøg hos olderne, hvor de laver gymnastik og synger sammen med beboerne. Dorthe Andersen pointerer, at glæden er gensidig fra de ældres side ved dette arrangement: Børn har jo netop ikke nogen forbehold eller berøringsangst for en kørestol eller en rollator, og det er en fornøjelse at se, hvor meget vores beboere tør op, når det er børnene, der kommer tæt på. Det er i det hele taget alle aldre, der har deres gang på ældrecentret. Skolebørnene slår katten af tønden sammen med de gamle, når der er fastelavn, mens det er spillere fra de lokale ungdomshold i håndbold, der hjælper de ældre, når der skal spilles banko. De unge

15 Dagens menu er forloren and. Plejecenterleder Dorthe Andersen og Ruth Carstensen, formand for vennekredsen sørger desuden for servering ved den årlige forårsfest og andre lignende arrangementer. Det er sjovt at se dem hive op i bukserne, inden de kommer på besøg. Der er ingen moderigtige hængerøve eller lignende. De går seriøst til opgaven, lyder det fra Dorthe Andersen. Den gode integration i lokalmiljøet En væsentlig bestanddel i den succeshistorie, som Lysbjergparken ifølge personale, beboere og pårørende er, ligger i indsatsen for at integrere sig solidt i lokalsamfundet. På gangene er der løbende udstillinger af lokale kunstnere, hvor det i øjeblikket er malerier af Poul Hansen, der pryder væggene. Næste gang er det Børnehaven i Vester Aaby, der får lov til at udstille. En gang om måneden bliver der afholdt gudstjeneste med altergang for beboerne. Her kommer en tidligere organist forbi og spiller. Aktivitetsniveauet på og omkring Lysbjergparken beskrives måske bedst ved den fuldt optegnede arrangementskalender for kommunens dagcenter. Det sker ofte, at personalet må henlægge deres interne møder andetsteds, da dagcentrets lokaler er bookede af lokale ældregrupper. Efter et besøg på Lysbjerggården forlader man stedet i opløftet stemning. Mottoet Liv til livet er ikke bare en tom floskel i dette tilfælde. Vester Aaby kan være glad for sit ældrecenter, der skaber livskvalitet med respekt for den enkelte beboer. De mange personlige livshistorier på stedet flettes sammen til en overordnet fortælling om en yderst vellykket institution. Officielt blev Lysbjergparken ikke kåret som det bedste plejecenter i Danmark, selvom det var tæt på. Men som Dorthe Andersen betror os på vej ud af døren: Vi mener nu selv, vi er de bedste men vi kan altid blive bedre!. Lysbjergparkens venner Centralt i fortællingen om Lysbjergparken står centrets store berøringsflade med det omgivende lokalsamfund i Vester Aaby. Blandt de mange forbindelser er det især én frivillig forening, der skiller sig ud og fortjener prædikatet som Lysbjergparkens Venner. Under dette navn har tidligere sygehjælper Ruth Carstensen skabt en yderst engageret og indlevende vennekreds, der udfører frivilligt arbejde til gavn og glæde for beboerne på ældrecentret. Foreningen består foruden beboerne selv af pårørende, frivillige og folk i egen bolig, der betaler et mindre gebyr for deres medlemskab. Hvis Ruth Carstensens brændende engagement er standarden for Lysbjergparkens Venner, er der virkelig tale om en indsats, der gør en stor forskel i dagligdagen og ved de forskellige arrangementer. Det almindelige plejepersonale er lagkagen, mens vi er flødeskummet, som hun fornemt illustrerer samarbejdet mellem ældrecentret og vennekredsen. Vennekredsen går ind og støtter op om opgaverne, der løses på centret, men grænserne er klare. Vi går ikke ind og rører ved plejen. Vi skal ikke være med til at udføre den opgave, der skal løftes i kommunalt regi her på centret. Det er meget vigtigt. Vi laver kun alt det sjove, smiler Ruth Carstensen. Noget af det sjove består i at hente ekstraordinær arbejdskraft hos de unge i Vester Aabys sportsforeninger. Med Ruths meget levende væsen in mente er det ganske underholdende billeder, der dukker op på nethinden, når hun fortæller, hvordan hun banker i bordet i kantinen og råber på frivillig arbejdskraft. Men hendes evne til at fremtrylle hjælpende hænder er forbilledlig, så der er efterhånden tradition for, at det er byens unge drenge og piger, der serverer og medhjælper ved centrets mange arrangementer. En anden væsentlig opgave for vennekredsen er at søge fonde, der vil give et økonomisk bidrag til Lysbjergparkens udgifter. Det er bl.a. udslagsgivende i nogle af de mange ture, som ældrecentrets beboere kommer på. Lysbjergparken har sin egen sponsorerede bus, men det er dyrt at leje nødvendigt ekstramateriale som eksempelvis en liftbus, så det er et vigtigt supplement til økonomien, vennekredsen leverer. Da vennekredsen er et frivilligt initiativ, er der ikke en fast struktur eller mødetidspunkter, der skal overholdes. Det hele bunder i lyst, engagement og hjælpsomhed. Så det er vist både Lysbjergparken og dens vennekreds, Ruth Carstensen beskriver, når hun afsluttende konkluderer: Vi har et rigtigt godt center. Vi har en rigtig god moral. 15

16 Nyt fra foreningerne Feriefonden Bestyrelserne i Feriefonden for Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner og Feriefonden for medarbejdere ved Faaborg Kommune har nu begge godkendt sammenlægning til Feriefonden for medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn Kommune. Den ny bestyrelse består af: Udpeget af medarbejdersiden: Steen Bak Henriksen, lærer, Tingagerskolen Hugo Mortensen, Park og Vej Niels Krogsbøll, lærer, Musikskolen Flemming Jensen, miljøtekniker, Natur og parker Udpeget af ledelsessiden: Jens Jørgen Uhd Jepsen, specialkonsulent, Økonomi Palle Bjerre, specialkonsulent, Fællessekretariatet Preben Mørkhøj, fagchef, Teknisk område - Byggeri og Miljø Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig. Det vil ske på et bestyrelsesmøde, som afholdes den 19. juni 2007, hvor der endvidere vil blive taget hul på en koordinering af de 2 tidligere fondes aktiviteter. Indtil den nye fond er endelig etableret, kan alle medarbejdere i Faaborg- Midtfyn Kommune leje feriehusene til og med uge 39 gennem de gamle fonde Status primo juni for ledige uger ser sådan ud: Feriefonden for Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner Nærmere henvendelse Jens J. Uhd Jepsen på tlf eller fondens hjemmeside Skadevej 38, Ebeltoft Følgende uger er ledige: uge 26 samt 33 til 39, hvor der dog er forbehold for juni måned pga. vedligehold. Krebsevej 54, Ebeltoft Følgende uger er ledige: uge 35 til 39. Lyngvejen 124, Klegod Følgende uger er ledige: uge 26, 29, 34, 35, 37, 39, hvor der dog er forbehold for juni måned, idet huset skal males udvendigt. Ind imellem er der ledige mellemdage f.eks. fra mandag til fredag. Alle ledige perioder kan ses på Feriefonden for Faaborg Kommuner Nærmere henvendelse Corina Nielsen pr. mail eller evt. tlf Program og udlejningsmateriale findes på u-drevet i mappen Feriefond. Piledybet, Ristinge Strand Følgende uger er ledige: uge 26, 36, 37, 38 og 39. Kræ Degnsvej 38, Klegod Følgende uger er ledige: uge 27, 34, 35, 36 og 38. Wildersgade, Christianshavn Alle uger udlejet Den nye Feriefond vil fremover informere på vores hjemmeside på Intranettet samt i Indblik. I denne travle tid skal vi huske at glæde os over de små morsomme oplevelser vi har i dagligdagen. Send gerne en god historie til bagsiden af indblik. Vi har ikke modtaget nogle historier til dagens smil denne gang, men opfordringen skal lyde igen. Dagens smil Hustruen: - Var det ikke i dag at alle i firmaet skulle have teste deres intelligens? Manden: - Jo! Hustruen: - Fik du så også testet din? Manden: - Jah... Hustruen: - Hvordan gik det? Manden: - Lad mig sige det sådan: Jeg er meget glad for at det er mig der ejer firmaet!

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Plejecenter Egebo årsberetning 2007

Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Tingager Plejecenter

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Tingager Plejecenter Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Tingager Plejecenter 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...3 5.0 Den administrative

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Dagplejeområde Nord årsberetning 2007

Dagplejeområde Nord årsberetning 2007 Dagplejeområde Nord årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system.

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Black Network hjælper virksomheder og organisationer med at blive bedre til at brande sig selv. Vi har udviklet en praktisk og

Læs mere

Lederforum Torsdag den 25. juni 2009

Lederforum Torsdag den 25. juni 2009 Lederforum Torsdag den 25. juni 2009 Dagsorden: Samtaleteknik Generel orientering Projekter i udviklingsstrategien Brugerundersøgelse om stabe Puljer til komptetenceudvikling og seniorpolitiske initiativer

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Trivselsrapport for Rådhuset

Trivselsrapport for Rådhuset Trivselsrapport for Rådhuset Indledning Denne rapport viser det samlede resultat af besvarelserne for hele rådhuset. Hvordan skal rapporten bruges? Denne trivselsrapport sammenfatter resultaterne for rådhuset.

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere