Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune."

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

2 Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Ref Scenarierapport Version 9 Dato Udarbejdet af ptrh Kontrolleret af jeml Godkendt af jeml Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål med scenarierapporten 1 2. Dogme 2000 mål 2 3. Estimat af bioenergipotentiale i Herning Kommune Hovedscenario: Reduktion af drivhusgasser fra varme og el forbrug % brug af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen Effektivisering af fjernvarmen Varmeplanlægning: Konvertering af alle individuelt naturgasforsynede ejendomme til fjernvarme samt bedre varmeløsninger ved alle individuelt opvarmede bygninger Yderligere energibesparelser (varme og el) i bygningsmassen inkl. landbrug Etablering af ny vindmøllekapacitet Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Industri Forpligtende CO 2 reduktioner Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Transportsektoren Vedvarende energi drivmidler og el til transportsektoren Øget cykel- og kollektiv transport Nedsat brændstofforbrug til kørsel Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Landbrug Yderligere reduktion af metangas/lattergas udslip Effekten af de fire hovedscenarier Hovedscenarium: Varme og El Hovedscenarium: Industri Hovedscenarium: Transport Hovedscenarium: Landbrug Samtlige scenarier Reduktioner i forhold til Dogme 2000 mål Tabel: Oversigt over vedtagende hovedaktiviteter / handlingsplan 50 Bilag 1: Restpotentiale i fjernvarmeområder 58 Bilag 2: Tabeller for alle grafer Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Ref /Scenarierapport I

4 1. Indledning og formål med scenarierapporten Dette er anden delrapport af den samlede klimaplan for Herning Kommune. Klimaplanen består af følgende dokumenter: Delrapport 1 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune Delrapport 2 Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune (nærværende rapport). Delrapport 3 Mål, strategi og handlingsplan for udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune. Delrapport 2 er udarbejdet i løbet af sommeren og efteråret Delrapport 3 forventes afsluttet efteråret Delrapport 1 indeholder en fremskrivning / et baseline scenario, som er baseret på den forventede udvikling (nuværende lovgivning, historisk udvikling osv.). Tiltag og scenarier beskrevet i nærværende delrapport 2 er ekstra tiltag og besparelser, der kan iværksættes i Herning Kommune, og som ligger udover de tiltag og besparelser der er beskrevet i baseline scenariet. Alle scenarier løber frem til Scenarierne i nærværende delrapport 2 bygger i høj grad på ideer og forslag til besparelsesmuligheder, som blev fremsat og diskuteret på Climate Campen, herunder især de 5 workshops, som blev afholdt i Herning den 4. juni I scenarierne skitseres mulige løsninger, der kan være med til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra aktiviteter i kommunen. Scenarierne analyseres og de forventede virkninger (reduktioner af drivhusgasserne) vurderes. Scenarieanalyserne udgør således et essentielt led i udarbejdelsen af mål, strategi og handlingsplan (delrapport 3), som vil indeholde: Forslag til konkrete virkemidler o hvordan kan kommunen medvirke til at gennemføre scenarierne, samt Mål for klimaindsatsen o hvor meget kan kommunen forvente at udledningen af CO 2 reduceres. I nærværende delrapport 2 præsenteres scenarier inden for følgende 4 hovedområder til nedbringelse af drivhusgasudledningen i Herning Kommune: - Varme og elforbrug - Industri - Transport - Landbrug, men hver hovedscenario bestå af flere aktiviteter/tiltag. Ref /Scenarierapport 1/58

5 2. Dogme 2000 mål Herning Kommune deltager i Dogme 2000 samarbejdet, som har opstillet følgende mål. Dogme 2000 mål: 25 % reduktion af CO 2 udledning i 2015 i forhold til 2006 Dette mål fokuserer på CO 2 udledninger og ser dermed bort fra eksempelvis de store metan- og lattergas-udslip fra landbruget. Denne rapport vil derfor afslutningsvis præsenterer scenariernes reduktioner i 2015 uden metan og lattergas fra landbruget. Ref /Scenarierapport 2/58

6 3. Estimat af bioenergipotentiale i Herning Kommune Et væsentligt middel til at nedbringe drivhusgasudledningen kan ske ved at erstatte fossile brændsler med energi fra biomasse, f.eks. træ, energiafgrøder, biogas mv. Men der er ikke uanede mængder biomasse tilgængeligt, og hvis der skal dyrkes væsentligt mere biomasse i Danmark kan det risikere at gå ud over fødevareproduktionen. En analyse lavet af Det jordbrugsvidenskabelige fakultet på Århus Universitet for Region Midtjylland viser, at udnyttelsen af bioenergien fra landbruget i 2007 var ca. 7 PJ i Region Midtjylland, hvilket ifølge analysen kan øges til ca. 34 PJ (svarende til næsten 5 gange større bioenergiudnyttelse). Region Midtjyllands areal er km 2. Herning Kommunes areal er km 2, hvilket svarer til ca. 10 % af Region Midtjylland. Ved simpel forholdstals fordeling er det ensbetydende med at Herning Kommune burde kunne udnytte ca GJ bioenergi i 2007, som kan øges til GJ. Men denne store forøgelse indeholder 47 % energiafgrøder = 1.6 mio. GJ! Så det kræver at fødevareproducerende jord skal omlægges til energiafgrøder! I 2007 brugte Herning Kommune allerede GJ bioenergi, hvilket betyder at Herning i 2007 allerede brugte ca. 37 % af bioenergiproduktionen i hele Region Midtjylland! Herning udnytter således allerede 85 % af den mængde bioenergi, som det vurderes at der på sigt er potentiale for at producere i Herning Kommune, bemærk at dette potentiale indeholder en stor andel energiafgrøder! Det kan dog tænkes at Herning Kommune forholdsmæssigt har et større biomassepotentiale end gennemsnittet pga. mange husdyr (biogas), meget marginal jord, meget brak jord osv. I 2007 stammede 32 % af Herning Kommunes totale energiforbrug fra biomasse, hvilket kan hæves til 37 % hvis energiforbruget er konstant og biomassen (inkl. 47 % energiafgrøder) i fremtiden skal produceres i Herning Kommune. Det bemærkes endvidere at anvendelsen af biomasseafgrøder i dag er ulige fordelt i kommunen. En del byer benytter således store mængder biomasse i el og varmeproduktionen, herunder især Herning, mens andre byer udelukkende benytter fossile brændsler. Således er det begrænset hvor meget biobrændsel kan og bør øges. Ref /Scenarierapport 3/58

7 BEMÆRK: Alle scenarier løber frem til Scenarierne i denne rapport er ekstra tiltag og besparelser, der kan iværksættes i Herning Kommune, og som ligger udover de tiltag og besparelser der er beskrevet i baseline scenariet i Delrapport 1. Baseline scenariet i delrapport 1 er en fremskrivning af den forventede udvikling (nuværende lovgivning, historisk udvikling osv.) Hovedscenario: Reduktion af drivhusgasser fra varme og el forbrug % brug af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen Kort beskrivelse af tiltag I 2007 blev ca. 30 % af fjernvarmen i Herning Kommune produceret vha. fossile brændsler (primært naturgas). 100 % brug af vedvarende energi f.eks. solvarme, biogas (og biobrændsel hvis det er muligt) i fjernvarmeforsyningen vil nedsætte forbruget af fossile brændsler og dermed reducere udledningen af drivhusgasser. Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Udvidelse af eksisterende produktionskapacitet på biogasanlæg med 100 % I 2007 blev der produceret GJ biogas, hvilket svarer til 4,4 % af det samlede mængde brændsel der blev brugt til kraftvarmeproduktion i Herning Kommune i Tilskud til el produceret vha. biogas skal opretholdes. Biogasteknologien skal fortsat udvikles således at den bliver mere driftsikker, og så der i højere grad kan produceres vha. 100 % gylle. Nye biogasanlæg med en kapacitet på GJ biogas Herunder både fællesbiogasanlæg og gårdbiogasanlæg. Samme som ovenstående samt: Det kan være svært at placere nye biogasanlæg pga. (befolkningens frygt for) lugtgener og øget trafikbelastning; lokalt ejerskab/andelstanken kan være med til at overvinde dette. Der skal findes engagerede investorer og driftspersonale Etablering af solvarmeanlæg på GJ på fjernvarmeværker m 2 á 1,8 GJ/m 2 pr år, vil give en varmeproduktion på GJ, hvilket svarer til 6,8 % af varmeproduktionen i Herning Kommune i Lovgivning og teknologien er ingen hindring, dog vil en sådan udbygning kræve væsentlig udbygning af fjernvarmeværkernes varmelagre. Økonomien i solvarmeanlæg kan konkurrere med fossile brændsler ved det nuværende prisniveau. Øget brug af GJ biobrændsel på varmeværkerne Hvis forbruget af biobrændsel forøges med GJ, så forbruget kommer op på GJ, så stiger biomasse andelen fra 57 % til 76 % (2007 niveau). Herningværket planlægger at forøge med GJ træflis i 2009, men kun GJ går til Herning En lovændring er nødvendig, hvis biobrændsel skal erstatte fossile brændsler på alle værker. Desuden er biomassepotentialet tæt på at Ref /Scenarierapport 4/58

8 Ansvarlig(e) /aktører være udnyttet i kommunen jf. kapitel 3. Primær: Varmeværker og investorer Sekundær: Kommunen, konsulenter, landboforeninger/landbrugets Rådgivningscenter o.l. Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan jf. Varmeforsyningsloven anmode fjernvarmeværkerne om at udføre forprojekter vedr. øget anvendelse af biogas og solfangere i kommunen og hvor muligt også øvrige biobrændsler. Herudover ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Derudover kan kommunen arbejde politisk for at det bliver muligt at erstatte fossile brændsler med biobrændsel på eksisterende naturgasbaserede anlæg ved at sætte fokus på problemstillingerne overfor energistyrelsen m.fl. Derudover kan kommunen være med til at sikre en øget udbredelse af fjernvarmen i områder/bygninger der i dag ikke forsynes med fjernvarme. Kommunen kan endvidere oprette ERFA grupper og på anden måde opfordre/facilitere investorer, landmænd og borgere til at opføre biogasanlæg. Det er vigtigt at lokalbefolkningen bliver involveret og få ejerskabsfølelse. Fjernvarmeværker og investorer kan på eget initiativ installere biogas, solfanger og hvor muligt også øvrige biobrændsler. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Klimanetværk Herning. Samarbejdet i netværket, som omfatter både landbrug og energiselskaber kan fremme udviklingen af VE i varmesektoren. HIRC- Kommunalt samarbejde med lokale aktører om fremme af brintteknologi såvel til transport som til boligopvarmning mv. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med målsætninger om CO2- neutral opvarmning og om muligt CO2-neutralt byggeri. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Plangrundlag for brintopvarmet bydel (H2pia), og for vindmøller. Etablering af 300 m 2 solceller i Brændgårdparken. Projektet er igangsat af boligselskabet Fruehøjgård og udbydes som anparter til Herningboerne i løbet af Ovenstående projekter kan skabe synergi ift. udvikling af VE i varmesektoren. Pris for tiltag 1 Kommunen: Udgifter til information til fjernvarmeværkerne, lobbyarbejde samt indledende myndighedsbehandling af tiltag. Vigtigst er det at afsætte tidsressourcer til dette, f.eks. ¼ årsværk pr år indtil 1 Alle nævnte ressourcer under priser på tiltag er estimerede og skal tilføres for at gennemføre de nævnte tiltag. Det er kun i et mindre omfang muligt at omprioritere eksisterende ressourcer for at udføre tiltagene. Ref /Scenarierapport 5/58

9 projektet er gennemført. Fjernvarmeværker: Minimale ekstra udgifter hvis omlægningen sker når varmeværkerne alligevel skal renovere deres eksisterende anlæg, og hvis prisen på fossile brændsler fortsætter på eksisterende høje niveau, kan der endda være store løbende besparelser at hente. Investorer og landmænd: Store etableringsudgifter, som dog på sigt giver et fornuftigt afkast. Effekt ved tiltag Fjernvarme og tab i ledningsnettet udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 6 % i forhold til En omstilling til 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen vil medfører mindre CO 2 udledning og formegentlig også billigere varme. Herudover vil biogasanlæg sekundært reducere udslippet af metan og lattergas fra gylle. Metan- og lattergas-udslip fra gylle udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i 2030 Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 2 % i forhold til Den samlede effekt ved dette scenarium er således en samlet reduktion på yderligere 8 % CO 2 ækv. i Ref /Scenarierapport 6/58

10 Thousand Metric Tonnes % VE i fjernvarme Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 20,3 15, ,7 Olie ,6 42,2 38,6 35 Naturgas 11,9 11,4 10,6 9,8 9 8,1 Biomasse Halm El varme 2 1,5 1,3 1,2 1,1 1 El varmepumpe 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 82,9 73,6 64,7 56,2 48,2 Ændring i procent ift % -26% -34% -42% -50% -57% Ref /Scenarierapport 7/58

11 Thousand Metric Tonnes 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 100 % VE i fjernvarme - Tab i fjernvarmenet Varme tab Udledning [tons CO 2 -ækv.] Varme tab 13,4 6,2 5 3,9 2,7 1,6 Ændring i procent ift % -54% -63% -71% -80% -88% 100% VE i fjernvarme - Metan og Lattergas reduktion Thousand Metric Tonnes Landbrugs transportarbejde Elforbrug CH4 fra tarmgas CH4 fra gyllebehandling N2O direkte fra gyllebehandling N2O indirekte fra gyllebehandling N2O direkte fra landbrugsjord N2O indirekte fra landbrugsjord Ref /Scenarierapport 8/58

12 Udledning [tons CO 2 -ækv.] Landbrugs transportarbejde 31, ,1 22,3 Elforbrug 5,9 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 CH4 fra tarmgas ,2 114,3 111,5 108,7 106 CH4 fra gyllebehandling 80,6 78, ,1 66,3 62,7 N2O direkte fra gyllebehandling 20,1 19,2 17,7 16, ,7 N2O indirekte fra gyllebehandling 10,3 9,8 9 8,3 7,6 7 N2O direkte fra landbrugsjord 54,6 53,8 52,5 51,2 49,9 48,7 N2O indirekte fra landbrugsjord 8,2 8,1 7,9 7,7 7,5 7,3 Total 329,9 320,7 307,6 295,1 283,1 271,5 Ændring i procent ift % -3% -7% -11% -14% -18% 4.2 Effektivisering af fjernvarmen Kort beskrivelse af tiltag Fjernvarme kan effektiviseres ved at forbedre virkningsgraden ved varmeproduktionen samt ved at minimere ledningstabet. Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Effektivisering af kedler mv. der producerer varme, så virkningsgraden i gennemsnit kommer op på 95 % Varmeværkerne i Herning Kommune har en virkningsgrad på %. Værkerne med lav virkningsgrad bør vha. renoveringer og nyere teknologi øge deres virkningsgrad, således at virkningsgraden i gennemsnit er på 95 %. Dog er det ikke altid muligt at øge virkningsgraden især ikke på de mindre værker. Herudover er det ofte ikke økonomisk rentabelt at renoverer/opgradere værket tidligere før tid. Mindre ledningstab: 15 % I 2007 tabtes der i gennemsnit ca. 21 % af den producerede varme i fjernvarmenettet, dette tab bør (om muligt) nedsættes til 15 %. Dette tab kan nedbringes på følgende måder: Rør der er forkert dimensioneret og/eller dårligt isoleret udskiftes løbende, flere forbrugere (inkl. nybyggeri) kobles på fjernvarmenettet samt bedre afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugeren Derudover er der fra flere andre byer erfaring med tilkobling af nye forbrugere til returledningen, da nye bebyggelser med fordel kan forsynes med lav temperatur fjernvarme, hvorved ledningstabet reduceres yderligere. En endnu lavere returtemperatur af fjernvarmevandet kan samtidigt mindske varmetabet. Dog er det ofte ikke økonomisk rentabelt at udskifte gamle fjernvarmerør med nye før de gamle er afskrevne. Det kan være svært at få koblet flere huse på fjernvarmenettet hvis der ikke er tilslutningspligt, samt huse der skal tilsluttes må ikke ligge for spredt. Det er op til den enkelte forbruger om de vil udskifte deres fjernvarmeunit til en bedre, og ofte vil sådan en investering have en lang tilbagebetalingstid, hvilket mindsker forbrugerens motivation. Det bemærkes endeligt at Folketinget i forbindelse med energiforliget fra februar 2008 aftalte at der på landsplan skal ske yderligere reduktioner i energiforbruget. Aftalen vil resultere i flere konkrete aktiviteter, herunder muligvis stramninger af energisparebekendtgørelsen, der pålægger energiselskaberne at gennemføre besparelser i Ref /Scenarierapport 9/58

13 Ansvarlig(e) /aktører energiforbruget hos forbrugeren. Primær: Varmeværkerne Sekundær: Kommunen og forbrugerne Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan opfordre eller lave aftaler med fjernvarmeværkerne og forbrugerne om at effektivisere varmeproduktionen, ledningsnettet og fjernvarmeunits. Desuden ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Herudover kan kommunen lave fornuftige varmeplaner og evt. pålægge forbrugerne tilslutningspligt til fjernvarme i de lokalområder hvor det er muligt/ hensigtsmæssigt jf. det udarbejdede projektforslag. Fjernvarmeværkerne kan på eget initiativ (evt. i forbindelse med renovering) effektivisere varmeproduktionen, ledningsnettet og opfordre forbrugerne til at udskifte ineffektive fjernvarmeunits. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet I forbindelse med Kimalandsby Studsgård, er energigruppen Jylland gået ind på at se på effektivisering af fjernvarmen til Studsgård. Dette kunne blive et pilotprojekt på området. Pris for tiltag Kommunen: Minimale udgifter til information til fjernvarmeværkerne og til fjernvarmeforbrugerne, samt til opdatering af varmeplaner. Fjernvarmeværkerne: Minimale ekstra udgifter hvis omlægningen sker når varmeværkerne alligevel skal renovere deres eksisterende anlæg. Men hvis tiltaget skal udføres før det eksisterede anlæg er afskrevet, så medfører det store udgifter. Hvis værket bruger meget og dyrt fossilt brændsel, kan der være store løbende besparelser at hente, ved at effektivisere fjernvarmen. Effekt ved tiltag Effekten på reduktion af drivhusgasser afhænger af hvordan fjernvarmen bliver produceret. Hvis varmen bliver produceret ved 100 % vedvarende energi, så nedsættes drivhusgasudslippet ikke nævneværdigt ved dette tiltag, hvilket betyder at ekstra investeringer i dette tiltag bør vurderes i forhold til investeringer som kan erstatte fossile brændsler med vedvarende energi. Dog skal det bemærkes at ikke alle vedvarende energikilder (f.eks. biomasse) findes i uanede mængder, så effektiviseringer bør altid udføres når det er rentabelt. Generelt kan siges, at dette tiltag egner sig bedst når eksisterende anlæg skal renoveres og ved nybyggeri, eller hvis stigende prisen på fossile brændsler gør det rentabelt. Fjernvarme og tab i ledningsnettet udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 1 % i forhold til 2007, hvis værkerne ikke ændrer brændsel. Ref /Scenarierapport 10/58

14 Thousand Metric Tonnes 95 % effektivitet på værkerne Scenario: Effektiv fjernvarme, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 43,4 39,6 35,8 32,2 28,6 Olie ,6 42,2 38,6 35 Naturgas 11,9 11,4 10,6 9,8 9 8,1 Biomasse Halm El varme 2 1,9 1,8 1,6 1,5 1,4 El varmepumpe 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 106,4 98, ,8 73,6 Ændring i procent ift % -4% -12% -19% -27% -34% Ref /Scenarierapport 11/58

15 13,0 12,0 11,0 10,0 15 % nettab Scenario: Effektiv fjernvarme, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Varme tab Thousand Metric Tonnes 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Udledning [tons CO 2 -ækv.] Varme tab 13,4 12,6 11,4 10,3 9,1 8,1 Ændring i procent ift % -6% -15% -23% -32% -40% 4.3 Varmeplanlægning: Konvertering af alle individuelt naturgasforsynede ejendomme til fjernvarme samt bedre varmeløsninger ved alle individuelt opvarmede bygninger Kort beskrivelse af tiltag 2 % af Herning Kommunes samlede drivhusgas-emissioner stammer fra individuel opvarmning vha. naturgas og 7 % stammer fra individuel opvarmning vha. oliefyr. De individuelle løsninger kan ofte med fordel erstattes med fjernvarme. Ejendomme beliggende uden for de områder der kan forsynes kollektivt kan erstatte olie med vedvarende energi eks. sol og biomasse (eller sekundært varmepumper). Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Alle naturgasområder og andre områder med rimelig tæt bebyggelse uden fjernvarme konverteres til fjernvarme Der udarbejdes projektforslag der belyser konsekvenserne ved konvertering af naturgasområder og andre områder uden fjernvarme med forholdsvis tæt bebyggelse til fjernvarme. Der vil ofte være god forbruger- og samfundsøkonomi i dette, og dermed er lovgrundlaget i orden. Dette tiltag stemmer i øvrigt overens med Energiforliget 2008, hvor der nedsættes et udvalg som skal se på konvertering af naturgasområder til fjernvarme. Konvertering af alle restpotentialer i fjernvarmeområder Konvertering af huse i fjernvarmeområder der endnu ikke er tilsluttet fjernvarmenettet. F.eks. el- og olieopvarmede bygninger. Der er knapt 800 bygninger i Herning Kommune, som ligger i et fjernvarmeområde, men som ikke er tilsluttet fjernvarmenettet 2. 2 Se bilag 1 for uddybning. Ref /Scenarierapport 12/58

16 Det kan være svært at overtale restpotentialet til at konvertere frivilligt, og lavenergihuse har krav på fritagelse. Konverteringen sker typisk i forbindelse med ejerskifte og kan i øvrigt fremmes ved kampagnetilbud eller tilslutningspligt, som dog tidligst kan ske med 9 års frist. Alle oliefyr og alt el opvarmning bliver udskiftet med miljøvenlige individuelle varmeløsninger (når individuel opvarmning er nødvendig) Ved meget spredt bebyggelse kan fjernvarme ikke betale sig, men oliefyr og el opvarmning kan typisk med stor fordel for både privatøkonomien og miljøet udskiftes med miljøvenlig opvarmning (f.eks. biomassefyr, varmepumper, solvarme mm.). Det er op til forbrugeren selv at vælge sin individuelle opvarmningsløsning, så forbrugeren skal overbevises i forhold til f.eks. økonomi, brugervenlighed og driftsikkerhed før han udskifter sit oliefyr med vedvarende energi. Ansvarlig(e) /aktører Primær: Varmeværkerne og forbrugerne Sekundær: Kommunen og energicentre Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen igangsætter dialog/anmodning om udarbejdelse af projektforslag. (Fjernvarmeselskaberne kan selv iværksætte processen). Desuden ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Kommunen godkender projektforslagene inkl. forslag om tilslutningspligt. Kommunen kan herudover lave oplysningskampagner overfor både restpotentialet og forbrugere uden for fællesforsyningsområder, samt demonstrerer vedvarende energi og varmepumpe løsninger. Oplysningskampagner bør ske i fællesskab m. varmeværker og energicentre. Fjernvarmeværkerne udarbejder projektforslag ang. konvertering af naturgasområder til fjernvarme, tilslutningspligt og nye fjernvarmeområder. Kan evt. ske i fællesskab med kommunen. Værkerne kan tilbyde nye kunder ekstraordinær billig tilslutning, for at få kunderne til hurtigt at skifte. Forbrugerne skal konvertere til fjernvarme når det er muligt, hvis fjernvarme eller blokvarme ikke er en mulighed, så bør de installere vedvarende energiløsninger. Energicentre kan informere forbrugerne om fordelene ved at skifte til fjernvarme når det er muligt og til vedvarende energiløsninger herunder især varmepumper og solvarme når fjernvarme og blokvarme ikke er muligt. Det kan f.eks. laves kampagner, solvarmekursus o.l. for VVS-installatører og borger. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Informationskampagne til borgere om konvertering fra oliefyr til VE opvarmning, samt om efterisolering mv. i områder uden fjernvarme, er planlagt i samarbejde med energiselskaber, VVS- og byggebranchen. Projektet er etableret via Klimanetværk Herning. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med målsætninger om CO2- Ref /Scenarierapport 13/58

17 neutral opvarmning og om muligt CO2-neutralt byggeri. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Plangrundlag for brintopvarmet bydel (H2pia), og for vindmøller. Ovenstående projektet kan skabe synergi ift. udvikling af VE i varmesektoren. Pris for tiltag Kommunen: Mindre udgifter til dialog med fjernvarmeværkerne og sagsbehandling af projektforslag. Det ville være realistisk at afsætte f.eks. 300 timer samt kr. årligt til dialog og oplysningskampagne,indtil projektet er gennemført. Fjernvarmeværkerne: Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag og efterfølgende investeringer i forbindelse med udførelse af projektforslagene. Forbrugerne: Skal betale tilslutningsafgift, hvis de bliver tilsluttet fjernvarme, eller investering i varmeløsninger der bruger vedvarende energi eller varmepumpe. Men disse investeringer erstatter investeringer i nyt olie- eller gasfyr, og indebærer typisk reducerede udgifter til opvarmning efterfølgende. Effekt ved tiltag I 2007 blev der udledt t CO 2 fra individuel opvarmning vha. olie, naturgas og el. I Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men hvis alle individuelt forsynede ejendomme der opvarmes vha. af olie, naturgas og el udskifter deres opvarmning form til opvarmning vha. vedvarende energi, eller sekundært varmepumpe så ville der kun blive udledt t CO 2 ækv. fra disse ejendomme i 2030, således kan nærværende scenarium reducerer Herning Kommunes samlede drivhusgasudslip med yderligere ca. 6 % i 2030 ift Ref /Scenarierapport 14/58

18 Thousand Metric Tonnes Afskafning af alt individuel varme fra naturgas, olie og el Scenario: Afskaf naturgas, olie og el, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 44,8 42,8 40,6 38,1 35,4 Olie 51 42,4 29,3 17,9 8,1 0 Naturgas 11,9 9,9 6,8 4,2 1,9 0 Biomasse Halm El varme 2 1,6 1,1 0,7 0,3 0 El varmepumpe 0,1 0,4 0,9 1,2 1,5 1,7 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 99,6 81, ,3 37,4 Ændring i procent ift % -11% -27% -42% -55% -66% 4.4 Yderligere energibesparelser (varme og el) i bygningsmassen inkl. landbrug Kort beskrivelse af tiltag Udover de nationalt pålagte energibesparelser som fremgår af basisscenariet, gennemføres der yderligere energibesparelser. Størstedelen af boligmassen i Herning Kommune er af ældre dato, og er derfor ikke isoleret optimalt hvorved megen varme mistes. Desuden har mange landbrug et stort energiforbrug og muligheder for besparelser. Forbedringer af bygninger/klimaskærme samt forbrugernes forbrugsvaner for varme og el kan medvirke til reduktioner af energibehovet og dermed udslippet af drivhusgasser. Ref /Scenarierapport 15/58

19 Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Yderligere 20 % bedre isolering samt yderligere besparelser på 5 % af varmen I gennemsnit bruger bygningsmassen fra før 1995 i Danmark 140 kwh varme pr. m 2 pr. år, hvorimod nybyggeri kun bruger omkring 70 kwh. Og lavenergibyggeri bruger endnu mindre. Efterisolering og energieffektivisering af såvel boliger som erhvervsbygninger herunder energieffektive vinduer, udbedring af kuldebroer, fuger, isolering af loftlem, bedre gulvisolering osv. vil have en betydelig effekt. Kommunen kan formidle og demonstrere isoleringsløsninger og udarbejde idekatalog og byggevejledninger samt iværksætte en indsats for at få udlejere/boligselskaber til at isolere deres bygninger bedre. Alle borgere og erhverv kan endvidere opfordres til at spare på varmen, vha. energistyring mv. Den høje varmepris motiverer til dette, med erfaringer viser at det på trods af høje varmeudgifter ofte er svært at få folk til at investere i efterisolering og til at ændre adfærd. Den største effekt kan alt andet lige opnås, ved at styrke indsatsen, hvor der spares mest CO 2 for pengene. eks. i individuelt forsynede områder der benytter fossile brændsler, samt i fjernvarmeområder hvor fjernvarmen baseres på fossile brændsel. Energisparelovgivningen giver lov til at opnå besparelser hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kampagner bør iværksættes i samarbejde med energiselskaberne der lovmæssigt er forpligtet til en indsats rettet mod alle deres forbrugergrupper. Spar 5 % på el Alle borgere og erhvervsvirksomheder skal opfordres til at spare på elforbruget vha. f.eks. el-sparepærer, el-spareskinner, A-mærkede produkter, vask ved lav temperatur osv. Kampagner bør iværksættes i samarbejde med energiselskaberne der lovmæssigt er forpligtet til en indsats rettet mod alle deres forbrugergrupper. Landbrug: 20 % bedre isolering samt 5 % besparelse på varme og el I forhold til landbruget skal der gøres en særlig indsats. Igennem kampagner, landsbrugsforeninger mv. skal flest mulige landbrug hjælpes til at lave energibesparelser. Dette tiltag kræver, at det er rentabelt og landmændene kan se potentialet. Desuden skal de teknologiske løsninger fortsat udvikles. Aktiviteten fremmes af at EU har fastsat at landbrug over 250 skal betragtes som industri, og derfor leve op til en række skærpede krav til forurening. Der er i den forbindelse fastsat en række tiltag, som kan nedsætte forureningen også kaldet BAT (Best Available Technology). Disse krav kan også stilles til landbrug mellem 75 og 250 DE. Ansvarlig(e) /aktører Primær: bygningsejerne/forbrugerne og landmænd Sekundær: Kommunen, energiforsyningsselskaber, energicentre, landboforeninger, konsulenter samt evt. bygge, el- og VVS- branchen. Ref /Scenarierapport 16/58

20 Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan i samarbejde med fagbranchen og forsyningsselskaberne gennemføre oplysningskampagner overfor bygningsejerne/forbrugerne, demonstrere varme- og elsparemuligheder samt udvikle og demonstrere nemme, effektive og økonomisk fordelagtige efterisoleringsløsninger. Det allerede påbegyndte pilotprojekt klimalandsby Studsgård med gennemgang af ældre mv., skal udbredes. Kommunen bør gå foran med en effektiv indsats for varme og energibesparelser i kommunale ejendomme Kommunen bør, i forbindelse med eget nybyggeri og i lokalplaner stille krav om lavenergibyggeri, for at minimere energiforbrug, fremme forsyningssikkerhed og økonomi på lang sigt. Det er dog nødvendigt at sådanne krav suppleres med krav om anvendelse af den til en hver tid mest CO 2 -venlige opvarmningsform for det pågældende planområde, og vurderinger af bruttoenergiforbrug, altså forbruget af brændsler, således at boliger der forsynes med individuelle løsninger ikke fortrænger boliger forsynet med lav ressource fjernvarme der som oftest udleder mindre CO 2 end individuelle kedler og varmepumper. I forhold til landbruget kan Kommunen iværksætte en målrettet indsats for besparelser i landbruget i samarbejde med landboforeninger, konsulenter og energicentre, herunder iværksætte kampagner og demonstrationer. Bygningsejerne/forbrugerne skal investere i efterisolering, samt spare på varme og el i dagligdagen. Energiforsyningsselskaber og energicentre kan informere bygningsejerne/forbrugerne om fordelene ved at efterisolere, samt om hvordan forbrugerne kan spare på varme og el. Bemærk: der er mange aktører på dette område, så målrettede og løbende kampagner er nødvendige. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Klimanetværk Herning. Meget af netværkets arbejde støtter op om ovennævnte projekter. Klimalandsby Studsgård. Forprojekt om nedbringelse af landsbyens CO 2 -udledning er gennemført. Der ansøges om ressourcer til fortsættelse projektet hos velfærdsministeriet. Informationskampagne til borgere om konvertering fra oliefyr til VE opvarmning, samt om efterisolering mv. i områder uden fjernvarme, er planlagt i samarbejde med energiselskaber, VVS- og byggebranchen. Projektet er etableret via Klimanetværk Herning. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Fremmer passivtbyggeri. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med en CO2-målsætning og om Ref /Scenarierapport 17/58

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Herning Kommune Klimaplan del II Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. December 2008 Herning Kommune Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere