Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune."

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

2 Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Ref Scenarierapport Version 9 Dato Udarbejdet af ptrh Kontrolleret af jeml Godkendt af jeml Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål med scenarierapporten 1 2. Dogme 2000 mål 2 3. Estimat af bioenergipotentiale i Herning Kommune Hovedscenario: Reduktion af drivhusgasser fra varme og el forbrug % brug af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen Effektivisering af fjernvarmen Varmeplanlægning: Konvertering af alle individuelt naturgasforsynede ejendomme til fjernvarme samt bedre varmeløsninger ved alle individuelt opvarmede bygninger Yderligere energibesparelser (varme og el) i bygningsmassen inkl. landbrug Etablering af ny vindmøllekapacitet Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Industri Forpligtende CO 2 reduktioner Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Transportsektoren Vedvarende energi drivmidler og el til transportsektoren Øget cykel- og kollektiv transport Nedsat brændstofforbrug til kørsel Hovedscenarium: Reduktion af drivhusgasser fra Landbrug Yderligere reduktion af metangas/lattergas udslip Effekten af de fire hovedscenarier Hovedscenarium: Varme og El Hovedscenarium: Industri Hovedscenarium: Transport Hovedscenarium: Landbrug Samtlige scenarier Reduktioner i forhold til Dogme 2000 mål Tabel: Oversigt over vedtagende hovedaktiviteter / handlingsplan 50 Bilag 1: Restpotentiale i fjernvarmeområder 58 Bilag 2: Tabeller for alle grafer Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Ref /Scenarierapport I

4 1. Indledning og formål med scenarierapporten Dette er anden delrapport af den samlede klimaplan for Herning Kommune. Klimaplanen består af følgende dokumenter: Delrapport 1 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune Delrapport 2 Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune (nærværende rapport). Delrapport 3 Mål, strategi og handlingsplan for udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune. Delrapport 2 er udarbejdet i løbet af sommeren og efteråret Delrapport 3 forventes afsluttet efteråret Delrapport 1 indeholder en fremskrivning / et baseline scenario, som er baseret på den forventede udvikling (nuværende lovgivning, historisk udvikling osv.). Tiltag og scenarier beskrevet i nærværende delrapport 2 er ekstra tiltag og besparelser, der kan iværksættes i Herning Kommune, og som ligger udover de tiltag og besparelser der er beskrevet i baseline scenariet. Alle scenarier løber frem til Scenarierne i nærværende delrapport 2 bygger i høj grad på ideer og forslag til besparelsesmuligheder, som blev fremsat og diskuteret på Climate Campen, herunder især de 5 workshops, som blev afholdt i Herning den 4. juni I scenarierne skitseres mulige løsninger, der kan være med til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra aktiviteter i kommunen. Scenarierne analyseres og de forventede virkninger (reduktioner af drivhusgasserne) vurderes. Scenarieanalyserne udgør således et essentielt led i udarbejdelsen af mål, strategi og handlingsplan (delrapport 3), som vil indeholde: Forslag til konkrete virkemidler o hvordan kan kommunen medvirke til at gennemføre scenarierne, samt Mål for klimaindsatsen o hvor meget kan kommunen forvente at udledningen af CO 2 reduceres. I nærværende delrapport 2 præsenteres scenarier inden for følgende 4 hovedområder til nedbringelse af drivhusgasudledningen i Herning Kommune: - Varme og elforbrug - Industri - Transport - Landbrug, men hver hovedscenario bestå af flere aktiviteter/tiltag. Ref /Scenarierapport 1/58

5 2. Dogme 2000 mål Herning Kommune deltager i Dogme 2000 samarbejdet, som har opstillet følgende mål. Dogme 2000 mål: 25 % reduktion af CO 2 udledning i 2015 i forhold til 2006 Dette mål fokuserer på CO 2 udledninger og ser dermed bort fra eksempelvis de store metan- og lattergas-udslip fra landbruget. Denne rapport vil derfor afslutningsvis præsenterer scenariernes reduktioner i 2015 uden metan og lattergas fra landbruget. Ref /Scenarierapport 2/58

6 3. Estimat af bioenergipotentiale i Herning Kommune Et væsentligt middel til at nedbringe drivhusgasudledningen kan ske ved at erstatte fossile brændsler med energi fra biomasse, f.eks. træ, energiafgrøder, biogas mv. Men der er ikke uanede mængder biomasse tilgængeligt, og hvis der skal dyrkes væsentligt mere biomasse i Danmark kan det risikere at gå ud over fødevareproduktionen. En analyse lavet af Det jordbrugsvidenskabelige fakultet på Århus Universitet for Region Midtjylland viser, at udnyttelsen af bioenergien fra landbruget i 2007 var ca. 7 PJ i Region Midtjylland, hvilket ifølge analysen kan øges til ca. 34 PJ (svarende til næsten 5 gange større bioenergiudnyttelse). Region Midtjyllands areal er km 2. Herning Kommunes areal er km 2, hvilket svarer til ca. 10 % af Region Midtjylland. Ved simpel forholdstals fordeling er det ensbetydende med at Herning Kommune burde kunne udnytte ca GJ bioenergi i 2007, som kan øges til GJ. Men denne store forøgelse indeholder 47 % energiafgrøder = 1.6 mio. GJ! Så det kræver at fødevareproducerende jord skal omlægges til energiafgrøder! I 2007 brugte Herning Kommune allerede GJ bioenergi, hvilket betyder at Herning i 2007 allerede brugte ca. 37 % af bioenergiproduktionen i hele Region Midtjylland! Herning udnytter således allerede 85 % af den mængde bioenergi, som det vurderes at der på sigt er potentiale for at producere i Herning Kommune, bemærk at dette potentiale indeholder en stor andel energiafgrøder! Det kan dog tænkes at Herning Kommune forholdsmæssigt har et større biomassepotentiale end gennemsnittet pga. mange husdyr (biogas), meget marginal jord, meget brak jord osv. I 2007 stammede 32 % af Herning Kommunes totale energiforbrug fra biomasse, hvilket kan hæves til 37 % hvis energiforbruget er konstant og biomassen (inkl. 47 % energiafgrøder) i fremtiden skal produceres i Herning Kommune. Det bemærkes endvidere at anvendelsen af biomasseafgrøder i dag er ulige fordelt i kommunen. En del byer benytter således store mængder biomasse i el og varmeproduktionen, herunder især Herning, mens andre byer udelukkende benytter fossile brændsler. Således er det begrænset hvor meget biobrændsel kan og bør øges. Ref /Scenarierapport 3/58

7 BEMÆRK: Alle scenarier løber frem til Scenarierne i denne rapport er ekstra tiltag og besparelser, der kan iværksættes i Herning Kommune, og som ligger udover de tiltag og besparelser der er beskrevet i baseline scenariet i Delrapport 1. Baseline scenariet i delrapport 1 er en fremskrivning af den forventede udvikling (nuværende lovgivning, historisk udvikling osv.) Hovedscenario: Reduktion af drivhusgasser fra varme og el forbrug % brug af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen Kort beskrivelse af tiltag I 2007 blev ca. 30 % af fjernvarmen i Herning Kommune produceret vha. fossile brændsler (primært naturgas). 100 % brug af vedvarende energi f.eks. solvarme, biogas (og biobrændsel hvis det er muligt) i fjernvarmeforsyningen vil nedsætte forbruget af fossile brændsler og dermed reducere udledningen af drivhusgasser. Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Udvidelse af eksisterende produktionskapacitet på biogasanlæg med 100 % I 2007 blev der produceret GJ biogas, hvilket svarer til 4,4 % af det samlede mængde brændsel der blev brugt til kraftvarmeproduktion i Herning Kommune i Tilskud til el produceret vha. biogas skal opretholdes. Biogasteknologien skal fortsat udvikles således at den bliver mere driftsikker, og så der i højere grad kan produceres vha. 100 % gylle. Nye biogasanlæg med en kapacitet på GJ biogas Herunder både fællesbiogasanlæg og gårdbiogasanlæg. Samme som ovenstående samt: Det kan være svært at placere nye biogasanlæg pga. (befolkningens frygt for) lugtgener og øget trafikbelastning; lokalt ejerskab/andelstanken kan være med til at overvinde dette. Der skal findes engagerede investorer og driftspersonale Etablering af solvarmeanlæg på GJ på fjernvarmeværker m 2 á 1,8 GJ/m 2 pr år, vil give en varmeproduktion på GJ, hvilket svarer til 6,8 % af varmeproduktionen i Herning Kommune i Lovgivning og teknologien er ingen hindring, dog vil en sådan udbygning kræve væsentlig udbygning af fjernvarmeværkernes varmelagre. Økonomien i solvarmeanlæg kan konkurrere med fossile brændsler ved det nuværende prisniveau. Øget brug af GJ biobrændsel på varmeværkerne Hvis forbruget af biobrændsel forøges med GJ, så forbruget kommer op på GJ, så stiger biomasse andelen fra 57 % til 76 % (2007 niveau). Herningværket planlægger at forøge med GJ træflis i 2009, men kun GJ går til Herning En lovændring er nødvendig, hvis biobrændsel skal erstatte fossile brændsler på alle værker. Desuden er biomassepotentialet tæt på at Ref /Scenarierapport 4/58

8 Ansvarlig(e) /aktører være udnyttet i kommunen jf. kapitel 3. Primær: Varmeværker og investorer Sekundær: Kommunen, konsulenter, landboforeninger/landbrugets Rådgivningscenter o.l. Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan jf. Varmeforsyningsloven anmode fjernvarmeværkerne om at udføre forprojekter vedr. øget anvendelse af biogas og solfangere i kommunen og hvor muligt også øvrige biobrændsler. Herudover ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Derudover kan kommunen arbejde politisk for at det bliver muligt at erstatte fossile brændsler med biobrændsel på eksisterende naturgasbaserede anlæg ved at sætte fokus på problemstillingerne overfor energistyrelsen m.fl. Derudover kan kommunen være med til at sikre en øget udbredelse af fjernvarmen i områder/bygninger der i dag ikke forsynes med fjernvarme. Kommunen kan endvidere oprette ERFA grupper og på anden måde opfordre/facilitere investorer, landmænd og borgere til at opføre biogasanlæg. Det er vigtigt at lokalbefolkningen bliver involveret og få ejerskabsfølelse. Fjernvarmeværker og investorer kan på eget initiativ installere biogas, solfanger og hvor muligt også øvrige biobrændsler. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Klimanetværk Herning. Samarbejdet i netværket, som omfatter både landbrug og energiselskaber kan fremme udviklingen af VE i varmesektoren. HIRC- Kommunalt samarbejde med lokale aktører om fremme af brintteknologi såvel til transport som til boligopvarmning mv. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med målsætninger om CO2- neutral opvarmning og om muligt CO2-neutralt byggeri. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Plangrundlag for brintopvarmet bydel (H2pia), og for vindmøller. Etablering af 300 m 2 solceller i Brændgårdparken. Projektet er igangsat af boligselskabet Fruehøjgård og udbydes som anparter til Herningboerne i løbet af Ovenstående projekter kan skabe synergi ift. udvikling af VE i varmesektoren. Pris for tiltag 1 Kommunen: Udgifter til information til fjernvarmeværkerne, lobbyarbejde samt indledende myndighedsbehandling af tiltag. Vigtigst er det at afsætte tidsressourcer til dette, f.eks. ¼ årsværk pr år indtil 1 Alle nævnte ressourcer under priser på tiltag er estimerede og skal tilføres for at gennemføre de nævnte tiltag. Det er kun i et mindre omfang muligt at omprioritere eksisterende ressourcer for at udføre tiltagene. Ref /Scenarierapport 5/58

9 projektet er gennemført. Fjernvarmeværker: Minimale ekstra udgifter hvis omlægningen sker når varmeværkerne alligevel skal renovere deres eksisterende anlæg, og hvis prisen på fossile brændsler fortsætter på eksisterende høje niveau, kan der endda være store løbende besparelser at hente. Investorer og landmænd: Store etableringsudgifter, som dog på sigt giver et fornuftigt afkast. Effekt ved tiltag Fjernvarme og tab i ledningsnettet udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 6 % i forhold til En omstilling til 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen vil medfører mindre CO 2 udledning og formegentlig også billigere varme. Herudover vil biogasanlæg sekundært reducere udslippet af metan og lattergas fra gylle. Metan- og lattergas-udslip fra gylle udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i 2030 Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 2 % i forhold til Den samlede effekt ved dette scenarium er således en samlet reduktion på yderligere 8 % CO 2 ækv. i Ref /Scenarierapport 6/58

10 Thousand Metric Tonnes % VE i fjernvarme Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 20,3 15, ,7 Olie ,6 42,2 38,6 35 Naturgas 11,9 11,4 10,6 9,8 9 8,1 Biomasse Halm El varme 2 1,5 1,3 1,2 1,1 1 El varmepumpe 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 82,9 73,6 64,7 56,2 48,2 Ændring i procent ift % -26% -34% -42% -50% -57% Ref /Scenarierapport 7/58

11 Thousand Metric Tonnes 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 100 % VE i fjernvarme - Tab i fjernvarmenet Varme tab Udledning [tons CO 2 -ækv.] Varme tab 13,4 6,2 5 3,9 2,7 1,6 Ændring i procent ift % -54% -63% -71% -80% -88% 100% VE i fjernvarme - Metan og Lattergas reduktion Thousand Metric Tonnes Landbrugs transportarbejde Elforbrug CH4 fra tarmgas CH4 fra gyllebehandling N2O direkte fra gyllebehandling N2O indirekte fra gyllebehandling N2O direkte fra landbrugsjord N2O indirekte fra landbrugsjord Ref /Scenarierapport 8/58

12 Udledning [tons CO 2 -ækv.] Landbrugs transportarbejde 31, ,1 22,3 Elforbrug 5,9 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 CH4 fra tarmgas ,2 114,3 111,5 108,7 106 CH4 fra gyllebehandling 80,6 78, ,1 66,3 62,7 N2O direkte fra gyllebehandling 20,1 19,2 17,7 16, ,7 N2O indirekte fra gyllebehandling 10,3 9,8 9 8,3 7,6 7 N2O direkte fra landbrugsjord 54,6 53,8 52,5 51,2 49,9 48,7 N2O indirekte fra landbrugsjord 8,2 8,1 7,9 7,7 7,5 7,3 Total 329,9 320,7 307,6 295,1 283,1 271,5 Ændring i procent ift % -3% -7% -11% -14% -18% 4.2 Effektivisering af fjernvarmen Kort beskrivelse af tiltag Fjernvarme kan effektiviseres ved at forbedre virkningsgraden ved varmeproduktionen samt ved at minimere ledningstabet. Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Effektivisering af kedler mv. der producerer varme, så virkningsgraden i gennemsnit kommer op på 95 % Varmeværkerne i Herning Kommune har en virkningsgrad på %. Værkerne med lav virkningsgrad bør vha. renoveringer og nyere teknologi øge deres virkningsgrad, således at virkningsgraden i gennemsnit er på 95 %. Dog er det ikke altid muligt at øge virkningsgraden især ikke på de mindre værker. Herudover er det ofte ikke økonomisk rentabelt at renoverer/opgradere værket tidligere før tid. Mindre ledningstab: 15 % I 2007 tabtes der i gennemsnit ca. 21 % af den producerede varme i fjernvarmenettet, dette tab bør (om muligt) nedsættes til 15 %. Dette tab kan nedbringes på følgende måder: Rør der er forkert dimensioneret og/eller dårligt isoleret udskiftes løbende, flere forbrugere (inkl. nybyggeri) kobles på fjernvarmenettet samt bedre afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugeren Derudover er der fra flere andre byer erfaring med tilkobling af nye forbrugere til returledningen, da nye bebyggelser med fordel kan forsynes med lav temperatur fjernvarme, hvorved ledningstabet reduceres yderligere. En endnu lavere returtemperatur af fjernvarmevandet kan samtidigt mindske varmetabet. Dog er det ofte ikke økonomisk rentabelt at udskifte gamle fjernvarmerør med nye før de gamle er afskrevne. Det kan være svært at få koblet flere huse på fjernvarmenettet hvis der ikke er tilslutningspligt, samt huse der skal tilsluttes må ikke ligge for spredt. Det er op til den enkelte forbruger om de vil udskifte deres fjernvarmeunit til en bedre, og ofte vil sådan en investering have en lang tilbagebetalingstid, hvilket mindsker forbrugerens motivation. Det bemærkes endeligt at Folketinget i forbindelse med energiforliget fra februar 2008 aftalte at der på landsplan skal ske yderligere reduktioner i energiforbruget. Aftalen vil resultere i flere konkrete aktiviteter, herunder muligvis stramninger af energisparebekendtgørelsen, der pålægger energiselskaberne at gennemføre besparelser i Ref /Scenarierapport 9/58

13 Ansvarlig(e) /aktører energiforbruget hos forbrugeren. Primær: Varmeværkerne Sekundær: Kommunen og forbrugerne Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan opfordre eller lave aftaler med fjernvarmeværkerne og forbrugerne om at effektivisere varmeproduktionen, ledningsnettet og fjernvarmeunits. Desuden ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Herudover kan kommunen lave fornuftige varmeplaner og evt. pålægge forbrugerne tilslutningspligt til fjernvarme i de lokalområder hvor det er muligt/ hensigtsmæssigt jf. det udarbejdede projektforslag. Fjernvarmeværkerne kan på eget initiativ (evt. i forbindelse med renovering) effektivisere varmeproduktionen, ledningsnettet og opfordre forbrugerne til at udskifte ineffektive fjernvarmeunits. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet I forbindelse med Kimalandsby Studsgård, er energigruppen Jylland gået ind på at se på effektivisering af fjernvarmen til Studsgård. Dette kunne blive et pilotprojekt på området. Pris for tiltag Kommunen: Minimale udgifter til information til fjernvarmeværkerne og til fjernvarmeforbrugerne, samt til opdatering af varmeplaner. Fjernvarmeværkerne: Minimale ekstra udgifter hvis omlægningen sker når varmeværkerne alligevel skal renovere deres eksisterende anlæg. Men hvis tiltaget skal udføres før det eksisterede anlæg er afskrevet, så medfører det store udgifter. Hvis værket bruger meget og dyrt fossilt brændsel, kan der være store løbende besparelser at hente, ved at effektivisere fjernvarmen. Effekt ved tiltag Effekten på reduktion af drivhusgasser afhænger af hvordan fjernvarmen bliver produceret. Hvis varmen bliver produceret ved 100 % vedvarende energi, så nedsættes drivhusgasudslippet ikke nævneværdigt ved dette tiltag, hvilket betyder at ekstra investeringer i dette tiltag bør vurderes i forhold til investeringer som kan erstatte fossile brændsler med vedvarende energi. Dog skal det bemærkes at ikke alle vedvarende energikilder (f.eks. biomasse) findes i uanede mængder, så effektiviseringer bør altid udføres når det er rentabelt. Generelt kan siges, at dette tiltag egner sig bedst når eksisterende anlæg skal renoveres og ved nybyggeri, eller hvis stigende prisen på fossile brændsler gør det rentabelt. Fjernvarme og tab i ledningsnettet udledte i 2007: ton CO 2 ækv., og i Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men i nærværende scenarium udledes der kun ton CO 2 ækv. i Dermed reducerer nærværende scenarium i 2030 Hernings samlede CO 2 udledning med yderligere ca. 1 % i forhold til 2007, hvis værkerne ikke ændrer brændsel. Ref /Scenarierapport 10/58

14 Thousand Metric Tonnes 95 % effektivitet på værkerne Scenario: Effektiv fjernvarme, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 43,4 39,6 35,8 32,2 28,6 Olie ,6 42,2 38,6 35 Naturgas 11,9 11,4 10,6 9,8 9 8,1 Biomasse Halm El varme 2 1,9 1,8 1,6 1,5 1,4 El varmepumpe 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 106,4 98, ,8 73,6 Ændring i procent ift % -4% -12% -19% -27% -34% Ref /Scenarierapport 11/58

15 13,0 12,0 11,0 10,0 15 % nettab Scenario: Effektiv fjernvarme, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Varme tab Thousand Metric Tonnes 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Udledning [tons CO 2 -ækv.] Varme tab 13,4 12,6 11,4 10,3 9,1 8,1 Ændring i procent ift % -6% -15% -23% -32% -40% 4.3 Varmeplanlægning: Konvertering af alle individuelt naturgasforsynede ejendomme til fjernvarme samt bedre varmeløsninger ved alle individuelt opvarmede bygninger Kort beskrivelse af tiltag 2 % af Herning Kommunes samlede drivhusgas-emissioner stammer fra individuel opvarmning vha. naturgas og 7 % stammer fra individuel opvarmning vha. oliefyr. De individuelle løsninger kan ofte med fordel erstattes med fjernvarme. Ejendomme beliggende uden for de områder der kan forsynes kollektivt kan erstatte olie med vedvarende energi eks. sol og biomasse (eller sekundært varmepumper). Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Alle naturgasområder og andre områder med rimelig tæt bebyggelse uden fjernvarme konverteres til fjernvarme Der udarbejdes projektforslag der belyser konsekvenserne ved konvertering af naturgasområder og andre områder uden fjernvarme med forholdsvis tæt bebyggelse til fjernvarme. Der vil ofte være god forbruger- og samfundsøkonomi i dette, og dermed er lovgrundlaget i orden. Dette tiltag stemmer i øvrigt overens med Energiforliget 2008, hvor der nedsættes et udvalg som skal se på konvertering af naturgasområder til fjernvarme. Konvertering af alle restpotentialer i fjernvarmeområder Konvertering af huse i fjernvarmeområder der endnu ikke er tilsluttet fjernvarmenettet. F.eks. el- og olieopvarmede bygninger. Der er knapt 800 bygninger i Herning Kommune, som ligger i et fjernvarmeområde, men som ikke er tilsluttet fjernvarmenettet 2. 2 Se bilag 1 for uddybning. Ref /Scenarierapport 12/58

16 Det kan være svært at overtale restpotentialet til at konvertere frivilligt, og lavenergihuse har krav på fritagelse. Konverteringen sker typisk i forbindelse med ejerskifte og kan i øvrigt fremmes ved kampagnetilbud eller tilslutningspligt, som dog tidligst kan ske med 9 års frist. Alle oliefyr og alt el opvarmning bliver udskiftet med miljøvenlige individuelle varmeløsninger (når individuel opvarmning er nødvendig) Ved meget spredt bebyggelse kan fjernvarme ikke betale sig, men oliefyr og el opvarmning kan typisk med stor fordel for både privatøkonomien og miljøet udskiftes med miljøvenlig opvarmning (f.eks. biomassefyr, varmepumper, solvarme mm.). Det er op til forbrugeren selv at vælge sin individuelle opvarmningsløsning, så forbrugeren skal overbevises i forhold til f.eks. økonomi, brugervenlighed og driftsikkerhed før han udskifter sit oliefyr med vedvarende energi. Ansvarlig(e) /aktører Primær: Varmeværkerne og forbrugerne Sekundær: Kommunen og energicentre Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen igangsætter dialog/anmodning om udarbejdelse af projektforslag. (Fjernvarmeselskaberne kan selv iværksætte processen). Desuden ejer Kommunen 1/3 af EnergiGruppen Jylland og kan derigennem iværksætte initiativer. Kommunen godkender projektforslagene inkl. forslag om tilslutningspligt. Kommunen kan herudover lave oplysningskampagner overfor både restpotentialet og forbrugere uden for fællesforsyningsområder, samt demonstrerer vedvarende energi og varmepumpe løsninger. Oplysningskampagner bør ske i fællesskab m. varmeværker og energicentre. Fjernvarmeværkerne udarbejder projektforslag ang. konvertering af naturgasområder til fjernvarme, tilslutningspligt og nye fjernvarmeområder. Kan evt. ske i fællesskab med kommunen. Værkerne kan tilbyde nye kunder ekstraordinær billig tilslutning, for at få kunderne til hurtigt at skifte. Forbrugerne skal konvertere til fjernvarme når det er muligt, hvis fjernvarme eller blokvarme ikke er en mulighed, så bør de installere vedvarende energiløsninger. Energicentre kan informere forbrugerne om fordelene ved at skifte til fjernvarme når det er muligt og til vedvarende energiløsninger herunder især varmepumper og solvarme når fjernvarme og blokvarme ikke er muligt. Det kan f.eks. laves kampagner, solvarmekursus o.l. for VVS-installatører og borger. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Informationskampagne til borgere om konvertering fra oliefyr til VE opvarmning, samt om efterisolering mv. i områder uden fjernvarme, er planlagt i samarbejde med energiselskaber, VVS- og byggebranchen. Projektet er etableret via Klimanetværk Herning. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med målsætninger om CO2- Ref /Scenarierapport 13/58

17 neutral opvarmning og om muligt CO2-neutralt byggeri. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Plangrundlag for brintopvarmet bydel (H2pia), og for vindmøller. Ovenstående projektet kan skabe synergi ift. udvikling af VE i varmesektoren. Pris for tiltag Kommunen: Mindre udgifter til dialog med fjernvarmeværkerne og sagsbehandling af projektforslag. Det ville være realistisk at afsætte f.eks. 300 timer samt kr. årligt til dialog og oplysningskampagne,indtil projektet er gennemført. Fjernvarmeværkerne: Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag og efterfølgende investeringer i forbindelse med udførelse af projektforslagene. Forbrugerne: Skal betale tilslutningsafgift, hvis de bliver tilsluttet fjernvarme, eller investering i varmeløsninger der bruger vedvarende energi eller varmepumpe. Men disse investeringer erstatter investeringer i nyt olie- eller gasfyr, og indebærer typisk reducerede udgifter til opvarmning efterfølgende. Effekt ved tiltag I 2007 blev der udledt t CO 2 fra individuel opvarmning vha. olie, naturgas og el. I Baseline scenariet ville det blive udledt ton CO 2 ækv. i 2030, men hvis alle individuelt forsynede ejendomme der opvarmes vha. af olie, naturgas og el udskifter deres opvarmning form til opvarmning vha. vedvarende energi, eller sekundært varmepumpe så ville der kun blive udledt t CO 2 ækv. fra disse ejendomme i 2030, således kan nærværende scenarium reducerer Herning Kommunes samlede drivhusgasudslip med yderligere ca. 6 % i 2030 ift Ref /Scenarierapport 14/58

18 Thousand Metric Tonnes Afskafning af alt individuel varme fra naturgas, olie og el Scenario: Afskaf naturgas, olie og el, Fuel: All Fuels, GWP: All GWPs Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,8 44,8 42,8 40,6 38,1 35,4 Olie 51 42,4 29,3 17,9 8,1 0 Naturgas 11,9 9,9 6,8 4,2 1,9 0 Biomasse Halm El varme 2 1,6 1,1 0,7 0,3 0 El varmepumpe 0,1 0,4 0,9 1,2 1,5 1,7 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme Total 111,4 99,6 81, ,3 37,4 Ændring i procent ift % -11% -27% -42% -55% -66% 4.4 Yderligere energibesparelser (varme og el) i bygningsmassen inkl. landbrug Kort beskrivelse af tiltag Udover de nationalt pålagte energibesparelser som fremgår af basisscenariet, gennemføres der yderligere energibesparelser. Størstedelen af boligmassen i Herning Kommune er af ældre dato, og er derfor ikke isoleret optimalt hvorved megen varme mistes. Desuden har mange landbrug et stort energiforbrug og muligheder for besparelser. Forbedringer af bygninger/klimaskærme samt forbrugernes forbrugsvaner for varme og el kan medvirke til reduktioner af energibehovet og dermed udslippet af drivhusgasser. Ref /Scenarierapport 15/58

19 Nødvendige aktiviteter Samt hvad kræves der for gennemførelsen Yderligere 20 % bedre isolering samt yderligere besparelser på 5 % af varmen I gennemsnit bruger bygningsmassen fra før 1995 i Danmark 140 kwh varme pr. m 2 pr. år, hvorimod nybyggeri kun bruger omkring 70 kwh. Og lavenergibyggeri bruger endnu mindre. Efterisolering og energieffektivisering af såvel boliger som erhvervsbygninger herunder energieffektive vinduer, udbedring af kuldebroer, fuger, isolering af loftlem, bedre gulvisolering osv. vil have en betydelig effekt. Kommunen kan formidle og demonstrere isoleringsløsninger og udarbejde idekatalog og byggevejledninger samt iværksætte en indsats for at få udlejere/boligselskaber til at isolere deres bygninger bedre. Alle borgere og erhverv kan endvidere opfordres til at spare på varmen, vha. energistyring mv. Den høje varmepris motiverer til dette, med erfaringer viser at det på trods af høje varmeudgifter ofte er svært at få folk til at investere i efterisolering og til at ændre adfærd. Den største effekt kan alt andet lige opnås, ved at styrke indsatsen, hvor der spares mest CO 2 for pengene. eks. i individuelt forsynede områder der benytter fossile brændsler, samt i fjernvarmeområder hvor fjernvarmen baseres på fossile brændsel. Energisparelovgivningen giver lov til at opnå besparelser hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kampagner bør iværksættes i samarbejde med energiselskaberne der lovmæssigt er forpligtet til en indsats rettet mod alle deres forbrugergrupper. Spar 5 % på el Alle borgere og erhvervsvirksomheder skal opfordres til at spare på elforbruget vha. f.eks. el-sparepærer, el-spareskinner, A-mærkede produkter, vask ved lav temperatur osv. Kampagner bør iværksættes i samarbejde med energiselskaberne der lovmæssigt er forpligtet til en indsats rettet mod alle deres forbrugergrupper. Landbrug: 20 % bedre isolering samt 5 % besparelse på varme og el I forhold til landbruget skal der gøres en særlig indsats. Igennem kampagner, landsbrugsforeninger mv. skal flest mulige landbrug hjælpes til at lave energibesparelser. Dette tiltag kræver, at det er rentabelt og landmændene kan se potentialet. Desuden skal de teknologiske løsninger fortsat udvikles. Aktiviteten fremmes af at EU har fastsat at landbrug over 250 skal betragtes som industri, og derfor leve op til en række skærpede krav til forurening. Der er i den forbindelse fastsat en række tiltag, som kan nedsætte forureningen også kaldet BAT (Best Available Technology). Disse krav kan også stilles til landbrug mellem 75 og 250 DE. Ansvarlig(e) /aktører Primær: bygningsejerne/forbrugerne og landmænd Sekundær: Kommunen, energiforsyningsselskaber, energicentre, landboforeninger, konsulenter samt evt. bygge, el- og VVS- branchen. Ref /Scenarierapport 16/58

20 Virkemidler til fremme af tiltag Kommunen kan i samarbejde med fagbranchen og forsyningsselskaberne gennemføre oplysningskampagner overfor bygningsejerne/forbrugerne, demonstrere varme- og elsparemuligheder samt udvikle og demonstrere nemme, effektive og økonomisk fordelagtige efterisoleringsløsninger. Det allerede påbegyndte pilotprojekt klimalandsby Studsgård med gennemgang af ældre mv., skal udbredes. Kommunen bør gå foran med en effektiv indsats for varme og energibesparelser i kommunale ejendomme Kommunen bør, i forbindelse med eget nybyggeri og i lokalplaner stille krav om lavenergibyggeri, for at minimere energiforbrug, fremme forsyningssikkerhed og økonomi på lang sigt. Det er dog nødvendigt at sådanne krav suppleres med krav om anvendelse af den til en hver tid mest CO 2 -venlige opvarmningsform for det pågældende planområde, og vurderinger af bruttoenergiforbrug, altså forbruget af brændsler, således at boliger der forsynes med individuelle løsninger ikke fortrænger boliger forsynet med lav ressource fjernvarme der som oftest udleder mindre CO 2 end individuelle kedler og varmepumper. I forhold til landbruget kan Kommunen iværksætte en målrettet indsats for besparelser i landbruget i samarbejde med landboforeninger, konsulenter og energicentre, herunder iværksætte kampagner og demonstrationer. Bygningsejerne/forbrugerne skal investere i efterisolering, samt spare på varme og el i dagligdagen. Energiforsyningsselskaber og energicentre kan informere bygningsejerne/forbrugerne om fordelene ved at efterisolere, samt om hvordan forbrugerne kan spare på varme og el. Bemærk: der er mange aktører på dette område, så målrettede og løbende kampagner er nødvendige. Eksisterende og planlagte aktiviteter som understøtter scenariet Klimanetværk Herning. Meget af netværkets arbejde støtter op om ovennævnte projekter. Klimalandsby Studsgård. Forprojekt om nedbringelse af landsbyens CO 2 -udledning er gennemført. Der ansøges om ressourcer til fortsættelse projektet hos velfærdsministeriet. Informationskampagne til borgere om konvertering fra oliefyr til VE opvarmning, samt om efterisolering mv. i områder uden fjernvarme, er planlagt i samarbejde med energiselskaber, VVS- og byggebranchen. Projektet er etableret via Klimanetværk Herning. H2College; brintopvarmet passivbyggeri. Fremmer passivtbyggeri. Holing bolig og fritid. Der arbejdes med en CO2-målsætning og om Ref /Scenarierapport 17/58

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Herning Kommune Klimaplan del II Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. December 2008 Herning Kommune Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere