Hvidbog. Høringssvar efter debatoplæg til vindmøller. Bilag til indstilling af godkendelse til det videre arbejde med miljørapport

Transkript

1 Hvidbog Høringssvar efter debatoplæg til vindmøller Bilag til indstilling af godkendelse til det videre arbejde med miljørapport

2 INDHOLD Områdekort... 3 Om hvidbogen... 3 Om høringen... 4 Planlægningsproces og status... 5 Note 1 Høringsparter og debatoplæg...6 Note 2 Støj... 8 Note 3 Lavfrekvent støj Note 4 Skyggekast og lysmarkering Note 5 Værdiforringelse af boliger Note 6 Landskab, natur og kulturhistorie Note 7 Visuelle gener Note 8 Alternative energiformer Note 9 Øvrigt Gennemgang af høringssvar Område 1 Vester Åstrup Område 2 Skovbølling Område 3 Kalvemose Område 4 Jernbæk Område 5 Holsted N Område 6 Toppenhøj Område 7 Gjerndrup Område 8 Glibstrup Område 9 Bækbølling Område 10 Fæsted Plantage Område 11 Brøstrup Skov Område 12 Rødding Søndermark Generelle bemærkninger Forslag til nye områder Godkendt: 9. april 2013 Offentliggjort: 19. april 2013 Layout: Tekst: Kort: Oplag: Vejen Kommune Vejen Kommune KortCenter.dk, Kort- og Matrikelstyrelsen, Cowi, BlomInfo og Vejen Kommune Hvidbogen findes i elektronisk version på:

3 Områdekort - oversigt over de 12 foreslåede områder fra debatoplægget. Vorbasse Agerbæk Hovborg Vester Torsted 1 2 Glejbjerg 4 Lindknud 6 Bække Veerst 3 5 Holsted 7 Læborg Gesten 8 Gørding Holsted Stationsby 9 Brørup Askov Store Andst Vejen Lunderskov Føvling Foldingbro Vamdrup Københoved Skodborg Lintrup Hjerting Rødding Ribe 10 Sønder Hygum Jels Brændstrup Sommersted Signatur: Planlægningszone for støj Gram Øster Lindet Mølleudpegninger Nustrup Om hvidbogen Hvidbogen er arbejdsnotatet der samler op og redegør for de indkomne idéer og forslag fra debatfasen. Hvidbogen redegør også for de deraf afledte vurderinger til den videre planlægning og udarbejdelse af milørapport. Hvidbogen er dermed en væsentlig del af grundlaget for den politiske behandling af det videre forløb med udpegning af vindmølleområder i Vejen Kommune. I vurderingerne frem mod forslaget indgår miljørvurderinger for de enkelte områder, hvilket administrationens bemærkninger i Hvidbogen også afspejler. 3

4 Områderne er benævnt som i debatoplægget og hvert høringssvar har fået tilknyttet et nummer der relaterer til området. Rækkefølgen i oplistningen af høringssvarene er vilkårlig. Hvidbogen indledes med noterne 1-9, der hver især uddyber svarene på de bemærkninger der har gået igen i de fleste af høringssvarene. Hver af de 9 noter afsluttes med en liste over anbefalet læsning for de der ønsker at vide mere. Henvisningerne fungerer som aktive links, hvilket vil sige at Hvidbogen bør læses i en digital version (pdf), som gør det muligt at komme til en artikel ved blot at klikke på linket. Note 9 indeholder ligeledes en liste over de bilag som er blevet indsendt i høringsperioden. Om høringen Høringsperioden var fra 29. august til 27. september Indkomne indsigelser og bemærkninger i høringsperioden, baseret på antal underskrifter, fordeler sig således: Område Indsigelser Bemærkninger Projekter/accept 1 Vester Åstrup Skovblling Kalvemose Jernbæk Holsted N 1 6 Toppenhøj Gjerndrup Glibstrup 3 1 (bedste placering) 2 9 Bækbølling 25 1 (kirke) 3 10 Fæsted Plantage 3 3 (alle lodsejeraccept) 11 Brøstrup Skov 12 Rødding Søndermark 1 (udvidelse) Generelt om møller 14 1 (kirker) Projektforslag 8 En del høringssvar var underskrevet af flere personer. Alle påførte navne tæller med. Flere høringssvar indeholdt bemærkninger henvendt til mere end ét enkelt område. Deres underskrifter tæller med på hvert område de gør indsigelse imod. Ligeledes indeholdt flere af høringssvarene bemærkninger af mere general karakter. Tallet 14 i oversigten henviser imidlertid kun til antal indsigelser der udelukkende går på landvindmøller generelt. Høringssvarene er, for overblikkets skyld, oplistet i direkte citerede punktformer. Alle høringssvarene kan ses i deres fulde form ved henvendelse til kommunen. 4

5 Planlægningsproces og status Som udgangspunkt kan der kun opstilles vindmøller i områder udpeget i kommuneplanen. Førend der kan planlægges konkret for vindmøller skal der derfor findes og godkendes de bedst egnede mølleområder. Processen foregår som beskrevet i diagrammet herunder. Det er markeret med en stiblet ramme, hvor i processen denne Hvidbog befinder sig. Høring Debatoplæg Høring Miljørapport + Hvidbog vindmølleplan Hvidbog Vindmølleplan Forarbejde til borgerinddragelse Vindmøllesekretariatet udarbejder GIS-screening (kortanalyse) af kommunens arealer. Kommunen udarbejder natur- og kulturlandskabsanalyser. Debatfase via debatoplæg og borgermøder - indhentning af idéer og forslag. Opsamling og videre bearbejdning Hvidbog (opsamling på debatfasen). Miljøsscoping af de udvalgte mølleområder. Forslag til vindmølleplan Miljørapport udarbejdes og sendes i offentlig høring. Forslag til vindmølleplanen udarbejdes på baggrund af debatoplæg og miljørapport, hvorefter forslaget sendes i offentlig høring. Opsamling og færdigbearbejdelse Hvidbog (resultat af høring af miljørapport og forslag til vindmølleplan). Vindmølleplanen færdiggøres på baggrund af høringen. Endelig vindmølleplan Vindmølleplanen behandles og vedtages endeligt politisk som tillæg til kommuneplanen. Herefter begynder kommunen at behandle konkrete ansøgninger om opstilling af vindmøller i de, i vindmølleplanen, udpegede vindmølleområder. Videre behandling Konkrete ansøgninger om vindmøller: VVM og miljørapport med høring (støj og skygge behandles). Lokalplan med høring. Kommuneplantillæg med høring. Politisk godkendelse af mølleprojekt og lokalplan. Byggetilladelse. Hvad skal der så ske nu? Samtiding med at denne Hvidbog offentliggøres igangsættes arbejdet med miljørapporten samt forberedelsen til et egentligt forslag til vindmølleplan. Såvel miljørapport som forslag til vindmølleplan vil blive sendt i offentlig høring som det næste. 5

6 Note 1: Høringsparter og debatoplæg Høringsparter Alle naboer inden for 900 m (jf. note 2) fra et områdes afgrænsning har fået debatoplægget tilsendt direkte. Ligeledes med de lodsejere hvis jord ligger i vindmølleområderne. Område Antal beboelser inden for 900 m fra vindmølleområdet Antal lodsejere i selve vindmølleområdet 1 Vester Åstrup Skovbølling Kalvemose Jernbæk Holsted N Toppenhøj Gjerndrup Glibstrup Bækbølling Fæsted Plantage Brøstrup Skov Rødding Søndermark 34 7 Borgere længere væk end 900 m fra et område har alle haft mulighed for at få kendskab til debatoplægget via presse og nyhedsmails uanset hvilken kommune de er bosat i. Varde Kommune er blevet hørt i forhold til område 1 Vester Åstrup idet området grænser op til kommunegrænsen. Esbjerg Kommune er blevet hørt i forhold til område 3 Kalvemose som berører borgere i Esbjerg Kommune. Henvendelser fra borgere og fra Varde Kommune samt Esbjerg Kommune, vil indgå i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten (scopingen), ligesom øvrige nabokommuner og myndigheder vil blive inddraget i arbejdet. Høringsperioden for debatoplægget blev sat til de normale 4 uger idet der var tale om en foroffentlig debat om et igangværende arbejde og ikke en egentlig høring af en klar plan. Miljørapport og vindmølleplan vil komme i de lovpligtige 8 ugers høring. Ligeledes vil de senere VVM-rapporter og lokalplaner komme i offentlig høring i 8 uger. Debatoplægget Debatoplægget og planlægningen for vindmøller bygger på et politisk ønske og følger lovgivningen på området. Debatoplægget kan derfor fremstå positivt indstillet overfor vindmøller. Hjemmesiden derimod har haft til hensigt at gøre debatten mere nuanceret ved både at henvise til fortalere og modstandere af landvindmøller. Debatoplægget foreslår så mange områder som muligt ud fra den viden kommunen besidder (lovgivning, forskning, kommuneplan og tidligere høringssvar). Afgrænsningen af områderne er sket uden hensyn til ejerforhold. Der vil dog ikke blive endeligt vedtaget områder hvor lodsejerne ikke ønsker det. Vejen Kommune har set på antallet af berørte beboelser inden for en radius af m. Kommunen har mulighed for at lade antallet af berørte beboelser være med i afvejningen af et områdes egnethed, men det kan ikke stå alene. 6

7 Kortene i debatoplægget havde ikke fået påført målestok. Allerede to dage inde i høringsperioden blev der derfor på Vejen Kommunes vindmøllehjemmeside lagt de samme kort ud med korrekt påført målestok. Ligeledes var der heller ikke vist bebyggelse på kortene. Vejen Kommune har taget kritikken til sig og vil fremover sørge for at der på kort er påført oversigt over bebyggelser. Se evt. også: Vejen Kommunes vindmøllehjemmeside ( 7

8 Note 2: Støj Støj og afstand Der findes ingen faste afstandskrav for støj. Der findes faste grænseværdier for lydniveauet. Ved overholdelse af afstandskravet for visuelle gener (4 x møllens totalhøjde) vil grænseværdierne for støj ved fritliggende boliger som regel også være overholdt. Støjgrænserne skal dog altid overholdes selv om dette ikke måtte være tilfældet. For at afgrænse områderne entydigt har administrationen arbejdet ud fra at færrest mulige borgere indenfor m fra mølleområdernes kant må generes. Afstand til støjfølsom arealanvendelse Støjkravene i forhold til områder for støjfølsom anvendelse er skrappere end støjkravene til boliger i åbent land. Efter et forsigtighedsprincip skal der derfor som udgangspunkt være en minimumsafstand på 6 x totalhøjden fra vindmølleområdet til støjfølsom anvendelse*, da det er den afstand der med de kendte, nutidige mølletyper typisk skal være for at støjkravene i støjbekendtgørelsen kan overholdes. * Støjfølsom anvendelse er områder der anvendes til, eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til, bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet (jf. støjbekendtgørelsen for vindmøller). Støjkravene her er mere restriktive end for det åbne land. Dette forsigtighedsprincip anvendes også forud for fremtidige områder til støjfølsom arealanvendelse. En planlægningszone på 6 x totalhøjden rundt om mølleområdets kant skal således sikre, at der ikke udlægges nye områder til støjfølsom anvendelse, før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den faktiske afstand fra et mølleområde til et område til støjfølsom anvendelse afhænger dog i højere grad af den konkrete vindmølles kildestøjstyrke end en given totalhøjde. Man tager således formelt først stilling til om støjkravet kan overholdes i forbindelse med ansøgningen for det konkrete projekt (VVM en). Planlægningszonen vil ikke have betydning for nuværende, lovlige aktiviteter indenfor zonen. Støjkonsekvenszonen revideres senere ved planlægning af de enkelte, konkrete projekter. Støjbekendtgørelsen Støj fra vindmøller reguleres i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (støjbekendtgørelsen). Støjbekendtgørelsen fastsætter bindende støjgrænser for hvad naboer må udsættes for. Miljøstyrelsen fastlægger støjgrænser ud fra hvad der vurderes at være miljømæssigt, samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Støjkravene er ufravigelige hvilket betyder, at kommunen ikke har hjemmel i lovgivningen til hverken at skærpe eller lempe støjkravene angivet i støjbekendtgørelsen. Støjgrænserne i det åbne land er for vindmøller 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. I boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse er støjgrænserne 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Dette er maksimale værdier som på intet tidspunkt må overskrides. 8

9 Ved lavere vindhastigheder end 6 m/s roterer møllevingerne så langsomt, at de kun støjer ganske lidt. Ved større vindhastigheder end 8 m/s vil vindens egen støj overdøve støjen fra møllevingerne. Grænseværdier for støj fra vindmøller, trafik med videre svarer typisk til et støjniveau, hvor omkring % af befolkningen angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end grænseværdierne, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende. For at møller kan overholde støjkravene kan det nogle gange være nødvendigt at nedjustere driften. Dette består i en programmering af møllen, der gør at vingerne justeres anderledes ved de enkelte vindhastigheder. Vindmøllestøj kontra vejstøj Støjgrænserne fastsat i støjbekendtgørelsen for vindmøller er maksimale støjgrænser ved de angivne vindhastigheder modsat støjkravene i forhold til f.eks. vejstøj, hvilke er årsmiddelværdien for krav til støjen fra vejen. Veje kan med andre ord støje mere i perioder end de angivne middelgrænseværdier på 58 db for boligområder og 53 db for det åbne land. Beregning frem for måling Når der skal opføres nye vindmøller, skal man vurdere støjniveauet inden møllerne er opstillet og det er derfor nødvendigt at beregne værdien. Beregningen tager udgangspunkt i fabrikantens oplysninger om, hvor meget støj der kommer fra den konkrete mølletype. Når møllerne er opført, beregner man igen støjen frem for at måle den inde i huset. Det gør man ved at gå tæt på hver enkelt mølle og måle støjudsendelsen her. Målemetoden for støjudsendelse er beskrevet i støjbekendtgørelsen. Det er alt for usikkert at måle støjen ude i de afstande, hvor naboerne bor, da der er for megen baggrundsstøj som kan forstyrre målingen. Støjberegningerne udføres i programmet Wind-PRO, som er udviklet af Miljøministeriet. Støjen skal beregnes ved en vindhastighed på 6 m/s, den mest almindelige vindhastighed. Støjen skal desuden beregnes ved 8 m/s, som er den vindhastighed, der erfaringsmæssigt giver den mest markante støj. Baggrundsstøjen vil normalt være dominerende ved vindstyrker over 8 m/s. Når der opstilles flere vindmøller sammen, skal møllernes samlede støjbelastning overholde støjkravene. Støj fra møller i nærområdet indbefattes også. Støjkravene skal overholdes i hele møllens levetid. Kommunen kan forlange nye støjberegninger på opstillers regning, dog højst én gang om året. Støjberegninger der udføres som grundlag for myndighedernes afgørelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven, skal udføres som en såkaldt Miljømåling ekstern støj af certificerede personer eller laboratorier, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Støj fra speedway Område 9 Bækbølling ligger ved Holsted Speedway Klub, hvilket har medført en del høringssvar der omhandler støj fra speedwaykørsel. 9

10 Gennem miljøbeskyttelsesloven sikres det, at støjen fra speedwaybanen ikke overstiger de grænser, der er indgået i forudsætningerne for planlægningen (miljøgodkendelsen). Her fastsættes vilkår for højeste støjniveau i forbindelse med træningskørsel, tilladte køretider, det årlige antal arrangementer samt arrangementernes tidsrum. Vilkårene omfatter også støj ved banevedligeholdelse samt brug af højttalere. Der er alene fastsat vejledende grænseværdier for boligområder og for spredt bebyggelse i det åbne land. Hvor støjgrænserne for speedwaybanen er vejledende middelværdier, er støjgrænserne for vindmøller ufravigelige maksimale støjkrav. Miljøgodkendelsen kan fås ved henvendelse til Vejen Kommune. Se evt. også: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse om støj). Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forskellige typer støj (vejledende grænseværdier). Vejledning fra Miljøstyrelsen, 2/2005 (støj fra motorsportsbaner). Miljøstyrelsen om støj fra motorsportsbaner (grænseværdier for motorsportsbaner). Kilde: Danmarks Vindmølleforening. 10

11 Note 3: Lavfrekvent støj Lavfrekvent støj Danmark er det første land der har bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen, som er myndighed for støj i Danmark, er ikke bekendt med at andre lande har bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. I Danmark og i udlandet har der løbende været debat om, hvorvidt lavfrekvent støj kan give anledning til ubehag og helbredsproblemer for en del af befolkningen. I mange indsigelser til debatoplægget henvises til forskning og til vidneudsagn fra naboer til vindmøller, der har skabt frygt og tvivl om rimeligheden af de gældende grænseværdier for støj, samt de (hidtil) manglende grænseværdier for lavfrekvent støj. Desuden har der været sat spørgsmålstegn ved selve den forskning (validitet) og de rådgivere (habilitet), som Miljøstyrelsen har lagt til grund for vurderingen af den lavfrekvente støjs konsekvenser, særligt i forbindelse med DELTA-rapporten, en rapport om lavfrekvent støj fra 2011 (opfølgning på tidligere rapport fra 2010,) bestilt af Sundhedsstyrelsen hos det rådgivende ingeniørfirma Delta (jf. note 9). Nye regler I forlængelse af debatten om lavfrekvent støj blandt såvel fagfolk som i den brede offentlighed, har Miljøstyrelsen revideret bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Fastlæggelse af en grænseværdi på 20 db ved både 6 m/s og 8 m/s er en skærpelse, set i forhold til målinger foretaget på flere hidtil opstillede møller. Den vil dog ikke få betydning for allerede opførte møller. Ifølge Miljøstyrelsen er al internationalt anerkendt videnskabelig viden om emnet løbende blevet inddraget og vurderet. Der er intet internationalt videnskabeligt belæg for sundhedsfare ( vindmøllesyndrom ) ved overholdelse af grænseværdierne. Miljøstyrelsen anerkender at det kan give problemer at bo tæt på møllerne, men at man netop ikke bor for tæt på med de fastsatte grænseværdier. Beregningsmetode Bekendtgørelsen definerer en model til beregning af lavfrekvent støjs udbredelse fra vindmøller. Denne model er generel, og det eneste valg der skal foretages er, om møllerne står på land eller til havs. En højdemodel anvendes således, at den præcise afstand mellem mølle og støjmodtager kan beregnes. Støjen skal beregnes med 1/3 oktavbånds opdelte kildestøjstal i frekvensintervallet Hz. Ifølge bekendtgørelsen skal lavfrekvent støj beregnes ved 6 og 8 m/s i 10 meters højde. 11

12 Henrik Møller (m.fl.) fra Aalborg Universitet, som har været en af de mest fremtrædende deltagere i debatten om lavfrekvent støj, er aktuelt enig i Miljøstyrelsens foreslåede indendørs støjgrænse på 20 db, men er dog fortsat uenig i målemetode og usikkerhedsfaktorer. Se evt. også: Miljøstyrelsens spørgsmål og svar om lavfrekvent støj (støj fra vindmøller). Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (støjbekendtgørelsen). Note 2: beregning frem for måling. Note 9: henvisninger til links og artikler. Kilde: Danmarks Vindmølleforening. 12

13 Note 4: Skyggekast og lysmarkering Skyggekast Der er ikke i lovgivningen fastsat grænseværdier for generne fra skyggekast. Anbefalingen fra Miljøministeriet lyder dog, at det så vidt muligt skal sikres at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reelværdi skyggetid. Vejen Kommune har med Kommuneplan for Trekantområdet (retningslinje 5.5.2) forpligtet sig til at følge Miljøministeriets anbefaling om maks. 10 timers reel skyggekast om året. I forbindelse med VVM-redegørelsen i den videre planlægning skal det sikres, at tidsgrænsen for skyggegener kan overholdes ved nabobeboelse, og forholdet vil også indgå i lokalplanlægningen og efterfølgende i byggetilladelsen. Møllestop ved overskridelse Vindmølleejere har altid efter den pågældende VVM-tilladelse, lokalplan og byggetilladelse pligt til at kravet om maksimalt 10 timers skyggegener overholdes. Kommunen har tilsynspligten og skal, med de muligheder der findes (herunder også mulighed for standsningspåbud), sikre at kravet overholdes. Problemet med skyggekast kan dog løses tilfredsstillende for begge parter (opstiller og nabo) ved montering af automatik, som standser møllerne, når en nabo udsættes for rotorskygge. Beregningsmetode for skyggekast En vindmølle kaster skygge når solen skinner, og hvis det samtidig blæser, rammes et areal i omgivelserne af roterende skygger fra vingerne. Naboer inden for kort afstand kan derfor opleve hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge. Disse skyggeglimt kan være generende. Problemets omfang afhænger først og fremmest af: i hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen, afstanden mellem møllen og naboen, hvor stor vindmøllens rotor er, til en vis grad af vindmøllens navhøjde. Som nabo kan man risikere skyggekast i to årlige perioder på 4-6 uger, ofte omkring solhverv. Tidtagningen for skyggekast gælder fra og med første vingeskygge, til og med at sidste vingeskygge har passeret beboelsen. Dette tidsrum kaldes en skyggepassage. I en afstand på 4 x totalhøjden kan en skyggepassage vare op til ca. 40 minutter. I Danmark vil det område, der ligger syd for møllen - mellem sydvest og sydøst aldrig blive berørt af skygge fra vingerne. Et område nord for møllen - fra cirka 6 x møllens totalhøjde og udefter - vil heller ikke blive ramt. EDB-programmet WindPRO fra Energi- og Miljødata i Aalborg kan beregne rotorskygge. Med programmet kan man lave både beregninger af worst-case og reel-værdi for en given nabo på en given højdekote. Ved en beregning af reel-værdi indregnes det, at solen ikke altid skinner, at det kan være vindstille, og at rotoren ikke står vinkelret på sollyset hele tiden. I stedet regnes med statistiske data for sol, vindretning og -hastighed. 13

14 Genskær Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt refleksfri vinger findes ikke. Gener fra refleksblink er dog sjældne. Møllevingernes overflade er antirefleks-behandlet en overfladebehandling med lavt glanstal. I møllens første leveår halveres refleksvirkningen ligeledes. Myndighederne stiller i forbindelse med vindmølleplanlægningen ofte krav til antirefleksbehandling. Lysmarkering Alle projekter med anlægshøjde på 100 meter eller højere vurderes i forhold til den civile luftfarts flyvesikkerhed. Særligt for vindmøller med en højde på mellem 100 og 150 meter indgår den geografiske placering, den aktuelle højde og topografien i vurderingen. Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller med en højde på mere end 100 m skal derfor forelægges Trafikstyrelsen til nærmere vurdering og godkendelse inden opførelse. Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klimaog Energiministeriet, Risø DTU og Miljøministeriet (formand). Arbejdsgruppen har med ekspertbistand fra Trafikstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering til luftfart i både en national og international kontekst. Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre de tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. Med de nugældende afmærkningsregler tages der i videst mulig omfang hensyn til beboelse. Konkret sker det ved, at lysintensiteten dæmpes kraftigt ved nattetide. Ligeledes er afmærkningen justeret, så den visuelt peger mod himlen og ikke mod de nærmeste naboer. Krav til afmærkning af de enkelte møller vil indgå i den samlede vurdering af landskabsinteresserne i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning. Arbejdsgruppen har undersøgt alternative løsninger, herunder muligheden for radarstyret lysmarkering. Der er erfaringer fra udlandet, men disse bygger på anlæg, der er etableret under særlige vilkår blandt andet ved luftledningsspænd over fjorde i Norge, og Trafikstyrelsen mener ikke disse anlæg kan danne baggrund for ændrede regler i Danmark. Se evt. også: Vindmøllecirkulære og vejledning (cirkulære og vejledning). Miljøministeriets rapport om lysmarkering af vindmøller (rapport om lysmarkering). Skygger og blink, Danmarks Vindmølleforening (Faktablad P8). 14

15 Note 5: Værdiforringelse af boliger Værditab på fast ejendom Når der opstilles nye vindmøller kan det have konsekvenser for især de nærmeste naboer. Værditabsordningen giver naboen til de nye vindmøller mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab på fast ejendom. En eventuel erstatning skal betales af vindmølleopstiller. Efter VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) skal værdiforringelsen godtgøres hvis denne er på mere end 1 procent af ejendommens værdi. Taksationsmyndigheden der foretager vurderinger af værditab er en uvildig, selvstændig myndighed. Den består af fem formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer) samt vurderingssagkyndige (statsautoriserede ejendomsmæglere). De fem formænd repræsenterer hver deres geografiske område og udpeger en sagkyndig til de enkelte taksationsforretninger. Hvis din ejendom ligger længere væk fra nærmeste planlagte vindmølle end 6 x møllens totalhøjde, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på kr., da mølleopstiller ellers ikke er forpligtet til at betale erstatning for værditab. Beløbet går til taksationsmyndighedens arbejde, men tilbagebetales (af Energinet.dk) hvis der opnås erstatning. Værditabsordningen gælder alene for vindmøller. Der findes ingen tilsvarende lovgivning ved andre tekniske anlæg med genevirkninger (motorveje, højspændingsledninger mv.) eller ved planlægning for erhvervsområder og lignende. Vejen Kommune har ikke forudsætning for at kommentere størrelsen af hidtidige fastsættelser af værdiforringelse efter loven. Stavnsbinding og umuliggjorte boligsalg Mange høringssvar går på frygten for stavnsbinding og usælgelige huse da kreditforeningerne efter signende ikke vil låne ud til vindmøllenaboer. Cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund skulle have udtalt, at planerne om vindmøller i nabolaget får husværdien til at falde og gør investeringer besværlige eller uattraktive. Undersøgelser herhjemme og i udlandet viser da også, at boligværdierne i møllernes naboområde i visse tilfælde kan falde en lille smule i selve planlægningsperioden. Men at det er møllerne alene der gør det svært at sælge boliger i landområderne er ikke bevist. På grund af krisen spiller bankerne generelt forsigtigt spil i de mindre attraktive områder. Undersøgelserne viser da heldigvis også, at huspriserne typisk retter sig igen når møllerne først står der. Kommunal ekspropriation Med de nuværende regler har kommunerne ikke mulighed for at opkøbe eller ekspropriere på baggrund af vindmøller. En arbejdsgruppe under miljøministeriet har imidlertid foreslået, at kommunerne skal kunne opkøbe eller ekspropriere enkelte huse, hvis de ligger langt fra anden bebyggelse og derfor kan give optimal placering til vindmøller. Miljøminister Ida Auken (SF) oplyser, at hun vil undersøge mulighederne nærmere, bland andet med henblik på finansiering af opkøbene. 15

16 Hvorvidt Vejen Kommune ville benytte sig af en sådan mulighed hvis den forelå, er svært at sige før det endelige forslag ligger i sin helhed. Vindmølleopstillere har allerede med den nuværende lovgivning mulighed for at opkøbe boliger, dog på frivillig basis. Denne praksis ses da også ofte anvendt. Køb af vindmølleandel Mange høringssvar går på utilfredsheden med at opstiller tjener pengene, mens naboerne betaler prisen. Når der opstilles vindmøller i nærheden af din ejendom eller i din kommune, har du mulighed for at købe andele i vindmølleprojektet. Opstiller skal udbyde mindst 20 procent af vindmølleprojektet som andele til lokale borgere. Opstiller er forpligtet til at annoncere udbuddet af andele i en lokalavis. Se evt. også: Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Energinet.dk om værditabsordningen (værditabsordning). Energinet.dk om køb af andele (Køberetsordningen). Taksationsmyndighedens hjemmeside (taksationsmyndigheden). Værditabsundersøgelse (et amerikansk studie). Værditabsundersøgelse (et svensk studie). Viden Om Vind (modanalyse ændrer ikke validitet af ejendomsanalyse). Viden Om Vind (Pilotundersøgelse bekræfter, at nabohuse til vindmøller kan sælges). Viden Om Vind (Hovedparten oplever naboskab positivt). 16

17 Note 6: Landskab, natur og kulturhistorie Der er i flere høringssvar gjort opmærksom på hensynet til landskab, natur og dyreliv (vilde som tamme). Der findes kun få typer natur- og landskabsområder, hvor der som udgangspunkt er forbud mod at kommunen planlægger for vindmøller, eksempelvis kirkeomgivelser, fredninger, strandbeskyttelseszone og Natura 2000-områder. Landskab Homogene landskaber med store, åbne og enkle landskabsrum uden markante og oplevelsesrige delelementer er som udgangspunkt bedst egnede til opstilling af store møller. Det skyldes, at storskalalandskaber giver vindmøllerne et skalamæssigt modspil. Desuden er der landskabstyper, som generelt er sårbare over for opstilling af store vindmøller uanset antal, type og nærmere placering af møllerne, og som derfor kan frasorteres allerede i forbindelse med vindmølleplanen, uden vurdering af et konkret projekt. Eksempelvis kan store møller have en væsentlig, negativ indvirkning på landskaber med stor kompleksitet og et stort indhold af kulturhistoriske spor eller beskyttet natur. Det skyldes især, at store vindmøller ændrer på de øvrige elementers samspil med landskabet. Selv om det overordnet set betragtes som en fordel at samle store tekniske anlæg, for eksempel med henblik på at friholde andre områder, er landskaber med motorveje, højspændingsledninger med videre ikke per definition bedre egnede til også at rumme vindmøller. Vindmøller skal placeres under hensyntagen til øvrige tekniske anlæg ligesom de øvrige landskabselementer. Resultatet af en konkret vurdering af natur- og landskabsforhold i den videre planlægnings-proces (VVM), kan blive at området ikke kan bære opstilling af vindmøller, eller at opstillingsmulighederne reduceres ved at afstanden til eksempelvis landsbyer skal være større end afstandskravene for støj og/eller visuelle gener. Kulturhistorie og kirker Landskaberne i Vejen Kommune indeholder mange kulturhistoriske elementer for eksempel kirker, gravhøje, diger og herregårde. Både kirker og gravhøje er ofte placeret højt og markant i landskabet, og kirkerne udgør desuden en meget vigtig kulturhistorisk arv med nogle af landets ældste bygninger. Det er vigtigt at sikre, at de store vindmøller ikke tager fokus fra oplevelsen af kulturhistorien og kirkerne i landskabet, og Vejen Kommune vil derfor i forbindelse med VVM-redegørelse og lokalplanlægning vurdere vindmøllernes påvirkning af de kulturhistoriske elementer ved hjælp af synligheds- og sårbarhedsanalyser. Disse analyser kan først foretages på et detaljeret niveau, når der foreligger et konkret projekt med en nøjagtig placering og en konkret mølletype. Natur Når der placeres vindmøller, kan der ske en påvirkning af naturværdierne i området, både i anlægs- og skrotperioden samt i hele driftsperioden. Risikoen for tab af levesteder for dyr og planter skal vurderes konkret for hvert enkelt vindmølleområde. Støj fra vindmøller og møllevingernes bevægelser kan påvirke fuglearter i forskellig grad. Undersøgelser har vist, at inden for en afstand af 250 m kan der ske en markant reduktion af antallet af fugle der raster eller søger føde, men også længere væk fra møllen er der registeret 17

18 forstyrrelsesreaktioner fra for eksempel gæs og vadefugle. Undersøgelser har vist, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøllerne er minimal. Flagermus jager ofte tæt på vindmøller, da insekter tiltrækkes af den varme, som vindmøllerne afgiver. De rammes derfor af og til af vindmøllernes vinger. Naturstyrelsen er ved at undersøge, hvordan og i hvor stor udstrækning vindmøller påvirker flagermus. Vejen Kommune vil i forbindelse med miljøvurdering og VVM-redegørelse vurdere vindmøllernes påvirkning af natur og dyreliv. Miljørapport og VVM Vindmølleområderne skal alle vurderes i forhold til eksisterende natur- og landskabsforhold. I første omgang er denne undersøgelse baseret på en overordnet vurdering, en såkaldt strategisk miljøvurdering, ud fra kendt viden om områderne og omgivelserne. Her skal der sammenlignes med en situation hvor området forbliver møllefri kontra får sat møller op. Relevante myndigheder og aktører skal høres, bl.a. til afklaring af risikoen for eventuelle lokale dyre- og plantearter. Resultatet bliver en miljørapport som skal i offentlig høring. Senere, når der foreligger konkrete projektforslag på områderne, skal disse hver især vurderes nøje i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). I VVM en indgår en nøje vurdering af indvirkningen på områdets naturforhold og landskabselementer (dyreliv, vådområder, skove, landsbyer, kirker, eksisterende større tekniske anlæg med videre). Vurderingen vil blandt andet ske på baggrund af synlighedsanalyser, herunder visualiseringer. Se evt. også: Vindmøllesekretariatets liste over placeringshensyn (liste over placeringshensyn). Rapport om landskabelige konsekvenser (store vindmøller i det åbne land). Vindmøller og dyreliv, Danmarks Vindmølleforening (Faktablad P9). Videncentret for Landbrug (Vindmøller tæt på generer ikke mink). Note 3 om støj. Note 7 om visuelle gener. 18

19 Note 7: Visuelle gener Visuelle zoner Store vindmøller har stor visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Vindmøllernes påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Zonegrænserne for en mølle på 150 m bruges til at vurdere de landskabelige konsekvenser uanset landskabstype. Nærzonen (0-4,5 km) er defineret som det område, hvor møllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzonen (4,5-10 km) er det område, hvor møllerne er de fremtrædende elementer, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzonen (10-16 km) er hvor møllerne fortsat er synlige, men de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer. Det gældende afstandskrav for visuelle gener er på 4 x møllens totalhøjde (fra fundament til vingespids når denne står højest over terræn). Afstandskravet gælder for al boligbebyggelse uanset om det er land eller by (jf. vindmøllecirkulæret). I by måles fra skel og på land måles 15 m fra boligen. Afstandskravet på 4 x totalhøjden skal overholdes uanset om grænseværdierne for støj kan overholdes på mindre afstand. Kommunen kan ikke fastlægge generelle afstandskrav der er kortere eller længere end de 4 x totalhøjden idet vindmøllecirkulæret har status af landsplandirektiv jf. planlovens 3. Det betyder, at den gælder som ufravigelig lov for kommunen. En vurdering af et konkret projekt kan dog fastslå, at en afstand på mere end 4 x totalhøjden er nødvendig for at undgå væsentlige gener. Dette kan således kun ske i forbindelse med den videre planlægning for de enkelte vindmøller (via VVM en). Naboer kan kun lovligt give tilladelse til at fravige afstandskravet hvis de er medejere af møllerne i et omfang der giver væsentlig indflydelse på driften af dem. Enkelte anparter er ikke nok. 28 x totalhøjden Vindmøllegrupper skal holde en vis afstand mellem sig for at bibeholde et selvstændigt udtryk. Hvis to områder står for tæt på hinanden er det svært at opfatte opstillingens æstetiske logik, som visuelt blandes sammen med nabogruppen. Der lægges vægt på samspillet mellem møllegrupper både på tværs og i dybden af synsvinklen. Specielt dybdevirkningen er svær at opfatte i nærzonen mellem to møllegrupper (for møller på 150 m) hvormed en afstand på 4 km synes rimelig. Afstanden på de 4 km tager dog ikke højde for møllegrupper af varierende størrelser. Det anbefales derfor, at selvstændige mølleopstillinger placeres med en afstand på minimum 28 x totalhøjden, hvor dette tager udgangspunkt i gruppen med de højeste vindmøller. De 28 x totalhøjden en ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for opstilling af nye møller nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for utænkelig. Afstanden kan således fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (VVM) 19

20 kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. Der kan dog ses bort fra ældre vindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud af drift inden for en kortere årrække, og byrådet har vurderet, at de ikke vil kunne udskiftes. Nedfald af is fra vingerne Vindmøllesekretariatet (nu Vindmøllerejseholdet) er ikke bekendt med eksempler fra Danmark hvor nedfald af is har givet anledning til ulykker. Anbefalede møllehøjder En mølles installerede effekt (den mængde Watt en mølle under de bedste forhold maksimalt vil kunne producere) stiger med møllens totalhøjde. Men hvor høj møllen bør være afhænger blandt andet af de lokale vejrforhold. Kommunen har ikke hjemmel til at stille en generel retningslinje for maksimal totalhøjde. Jf. vindmøllecirkulæret skal møllernes totalhøjder fastsættes i kommuneplanretningslinjerne for de enkelte områder. Se evt. også: Vindmøllecirkulære og vejledning (cirkulære og vejledning). Naturstyrelsen forhold mellem vindmølleområder (forhold mellem mølleområder). Naturstyrelsens rapport om vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner (Nedblæsning af is) (afstand til veje og jernbaner). Miljøministeriet, rapport 2007 (fra planlægningsudvalget for vindmøller på land). 20

21 Note 8: Alternative energiformer Den billigste strømkilde I flere høringssvar er det fremført, at strøm fra land- og havmøller har næsten samme produktionsomkostninger. Energistyrelsen tilbageviser dette. Vindmøller på land er den samfundsøkonomisk billigste måde at producere strøm på, uanset hvilken anden energiform man sammenligner med når blot man husker at medregne de miljø- og helbredsmæssige omkostninger ved at afbrænde fossile brændsler. Vindmølleindustrien arbejder dog systematisk på at nedbringe omkostningerne for havvindmøller. Hvis regeringens mål om at nedbringe C02-forbruget i Danmark med 50 procent inden 2020 udelukkende skulle nås med havvindmøller, vil el-regningen til forbrugerne blive større end nødvendigt. Energimål I november 2011 udkom regeringens udspil til mål for omlæggelse til vedvarende energi frem mod 2050: 2020 Halvdelen af det traditionelle el-forbrug er dækket af vind Kul udfases fra danske kraftværker. Oliefyr udfases El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi (VE) Hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi (VE). Af energiforliget blandt forligsparterne (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative) er der bred enighed om, at der frem mod 2020 forventes opført nye landvindmøller med en samlet effekt på MW. Da der i samme periode forventes nedtaget ældre møller med en kapacitet på MW skal kommunerne således planlægger for nye MW samt yderligere 500 MW for at nå målet. Kommunalt samarbejde om havmøller En kommune kan i princippet godt samarbejde med andre kommuner og energiselskaber om opsætning af havvindmøller. Men opsætning af vindmøller er ikke en kommunal opgave. Kommunernes opgave er at skabe et planlægningsmæssigt grundlag for placering af vindmøller. Klimastrategi 2012 gør opmærksom på muligheden for et sådant samarbejde. Vejen Kommune har dog på nuværende tidspunkt ingen planer om selv at skulle opsætte vindmøller, hvad enten dette måtte være til havs eller på land. Solcelleanlæg Flere høringssvar refererer til Tyskland og deres succes med solceller. Med nuværende teknologi: En almindelig dansk husstand har et el-forbrug på 4-4,5 MWh/ år. Dette forbrug kan, ifølge leverandøroplysninger, dækkes af et solcelleanlæg på 4-5 kw, m2 anlæg. 30 store vindmøller vil kunne producere cirka MWh/år, svarende til cirka solcelleanlæg. 21

22 Solceller er i dag fortsat for dyre til at udgøre et reelt alternativ til vindmøller i Danmark. Men i takt med den prismæssige og teknologiske udvikling vil det ikke kunne udelukkes at solceller og eventuelt bølgeenergi kunne erstatte og/eller supplere vindmøllestrømmen. Tyskland har i dag installeret 26 gigawatt solenergikapaciteter hvilket gør, at landet på et normalt år får dækket omkring 4 procent af sit totale strømforbrug af solenergi. Landet har dermed næste lige så stor kapacitet som alle verdens øvrige lande tilsammen. I maj 2012 skulle Tyskland i løbet af nogle få timer en enkelt solrig weekend have opnået at dække halvdelen af sit strømforbrug af solenergi. Hvilket er verdensrekord. Tyskland har været førende indenfor solenergi i mange år og har en stærk tradition for at inkludere solenergi i alle former for byggeri, både privat og offentligt. Det er derfor naturligvis interessant at skele til vores sydligere naboers erfaringer og løsninger. Specielt med hensyn til muligheden for placering af solceller på store tomme tagflade- og facadearealer på for eksempel erhvervsbygninger, boligforeninger, offentlige byggerier samt terrænflader såsom parkeringspladser, udendørs oplagringspladser og lignende. Biogas Flere høringssvar foreslår biogas som alternativ til landvindmøller. Biogas opstår naturligt ved nedbrydningsprocesser under anaerobe (u-iltede) forhold, f.eks. i en mose. Gassen består mest at metan og kaldes også for sumpgas. Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport hvori det fremgår, at hvis al kvæg- og svinegylle blev afgasset med den aktuelle biogasteknologi, kunne det medføre en reduktion i drivhusgasserne på 1,3 million tons CO2-ækvivalenter. Selv om det i dag er dyrt at producere energi i form af biogas på et biogasfællesanlæg, så er det alligevel en samfundsøkonomisk god forretning. Sideløbende med vindmølleplanen arbejder Vejen Kommune derfor også på opførelsen af et nyt biogasanlæg, der vil kunne dække ton CO2-ækvivalenter pr. år. Det svarer til kwh. En 3 MW vindmølle producerer i gennemsnit kwh pr år. Hvis alt energien fra biogasproduktionen bliver brugt til strøm vi det kunne erstatte ca. 7 møller. Men da energitabet ved el-produktion er ca. 60 procent vil biogas fra det nye anlæg kun erstatte ca. 4 møller. Skifergas Flere høringssvar foreslår skifergas som alternativ til landvindmøller. Skifergas svarer til naturgas og består primært af metan. Interessen for skifergas er stor, også i Danmark. Men der mangler endnu viden og kontrol på området. Det er den generelle holdning blandt flertallet af politikerne i Europa. Risikoen ved skifergas er, at der ved boringen efter det er fare for kemikalieudsivning til grundvandet. Europaparlamentet kræver derfor flere undersøgelser af potentielle sundheds- og miljørisici samt en grundlæggende analyse af de eksisterende EU-regler for ukonventionelle fossile brændsler. Det er regeringens mål frem mod 2050 helt at udfase brugen af fossile brændsler, hvilket ikke vil være i tråd med at udskifte vindmøller med skifergas idet der her er tale om et fossilt brændstof. Så skifergas er ikke et alternativ til vindmøller. 22

23 Se evt. også: Notat fra Danmarks Vindmølleforening, juni 2011 (omkostninger ved land vs. havet). Regeringens Energistrategi 2050 (Energistrategi 2050). Regeringens energiudspil november 2011 (Vores Energi 2011). Energiforliget den 22. marts 2012 (Energiforliget 2012). Brancheforeningen for Biogas ( Rapport fra Aarhus Universitet om biogas, 2001 (reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling). Skifergas nej tak! ( Nordsøfonden, om skifergas ( 23

24 Note 9: Øvrigt Økonomiske interesser Planlægningen sker på baggrund af et politisk ønske og følger lovgivningen på området. Kommunen tjener ikke penge på at udpege vindmølleområder. Det er dog VE-lovens hensigt at kommunen via Grøn Ordning har mulighed for at søge om midler til lokale projekter ved tilslutning af nye møller. Grøn Ordning er således en økonomiske engangs-bonus som opstilling af nye møller udløser, svarende til kr. pr. MW en mølle producerer. Typisk søges der til naturgenopretnings-projekter og lignende. Projekterne skal altid godkendes af Energinet.dk da de skal komme naturen eller flertallet af lokalborgerne til gode. Foreninger mod landvindmøller Der bliver i flere besvarelser henvist til Vindmøller Med Omtanke. Det har ligget Vejen Kommune meget på sinde at få belyst alle vinkler i vindmølledebatten. Ved udarbejdelsen af debatoplæg til vindmøller har Vejen Kommune derfor været i kontakt med Vindmøller Med Omtanke (Peter Prinds og Jan Williams), og byrådet har set flere af foreningens film. På trods af flere henvendelsesforsøg om invitation til dialog via foreningens hjemmeside lykkedes det desværre aldrig for kommunen at få svar fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Foreninger for landvindmøller Vejen Kommune har indhentet oplysninger hos Dansk Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Viden Om Vind samt Vindmøllesekretariatet (nu Vindmøllerejseholdet). Ekskursion til store møller I flere besvarelser anbefales det Vejen Kommune at tage ud og opleve de høje vindmøller. I april 2012 var såvel byrådet samt alle relevante medarbejdere, som en del af processen med at udarbejde debatoplægget, på udflugt til de fem 135 m høje vindmøller ved Rens i Aabenraa Kommune. Vind- og vejrforholdene på dagen var optimale, så byråd og planlæggere fik et brugbart indblik i støjen og skyggekastet fra så store vindmøller. Fare for sundheden Miljøstyrelsen vurderer ikke, at støjen fra vindmøller er skadelig ved overholdelse af grænseværdierne. I det omfang lydniveauer for vindmøller og (eksempelvis) opvaskemaskiner er sammenlignelige, bemærkes det, at de gældende støjgrænser for vindmøller gælder udendørs og 15 m fra boligen. For de fleste opvaskemaskiner anføres et lydniveau på db, og 44 db markedsføres som meget lavt støjniveau (jf. note 2 og note 3). Vindforhold Begrebet vindenergi angiver den energi (W) der kan hives ud af 1 m2 vind i en given højde på en bestemt lokalitet. Der er mest energi i vinden i de vest- og sydvestlige dele af vores kommune. Ligeledes er der mere energi i vinden jo højere op man kommer. Det er vigtige parametre ved placeringen af møllerne samt for udvælgelsen af den bedste navhøjde (centrum af rotoren). Vindkortene er 24

25 angivet for navhøjderne 70 m og 100 m da det er typiske møllenavhøjder på land. Det er vindens energi i navhøjden som er relevant for den bedste el-produktion. For at udnytte vinden optimalt vil det næppe være relevant at opsætte møller med en totalhøjde på under 100 meter i Vejen Kommune. Vindkort i 70 meters højde. Vindkort i 100 meters højde. Placer langs Vestkysten Med udviklingen af nye, større vindmøller, er det i Danmark ikke længere kun åbne, vestvendte kystlandskaber, der er egnede til vindmøller. Større navhøjde på vindmøllerne giver mulighed for større vinger på møllerne samt adgang til bedre vindforhold i kraft af højere middelvindhastighed og færre påvirkninger fra ujævnt terræn, huse, beplantninger med videre. Samtidig har den teknologiske udvikling af vindmøller også medført en større effekt af den enkelte mølle. Genbrug af vindmøller Møllernes glasfibervinger genanvendes i dag til cement, som kan bruges til for eksempel broer, gylletanke og rækværk. Myndighedsområde Flere af de indkomne indsigelser mod opstilling af vindmøller er rettet mod selve lovgivningens (støjbekendtgørelsen, VE-loven med videre) tilstrækkelighed og troværdighed, hvilket ikke falder ind under kommunens myndighedsområde. I det omfang høringssvarene vedrører kommunens myndighedsopgave er det kommenteret i bemærkningerne til det enkelte høringssvar og i noterne 1-9. Heri beskrives også, hvilke muligheder og begrænsninger kommunen har for at regulere i forhold til de pågældende emner (støj, afstand, møllehøjde). De pågældende myndigheder (Miljøstyrelsen og Energistyrelsen) er allerede bekendte med indholdet af indsigelsernes karakter. 25

26 Links og artikel-henvisning fra høringssvar Vindmøller Med Omtanke ( o Kritikpunkter ( o Konklusioner ( Speciallæge Michael Rotnes skrivelse (SUU, Alm. del :bilag 418) om støj og målemetode (Michael Rotne). Michael Rotne har i samme skrivelse (ligeledes sendt til Vejen Kommune) henvist til: o Ditlev Engels, VESTAS til Miljøminister Karen Ellemann, 2011 (MST aktnr. 63). o Sundhedsstyrelsen vedr. lavfrekvent støj, 1996 (SST 1996). o Michael Rotne (Helbredseffekter af vindmøllestøj). o Krogh C Soc: Et amerikansk resumé af aktuel forskning (Industrial Wind Turbines and Health). Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, DELTA: Project Report, EFP-06 project, final report, 21. november 2010 (Low frequency noise from large wind turbines). Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen, Aalborg Universitet (Lavfrekvent støj fra store vindmøller). Meddelelse fra EU Kommissionen, 2000 (EU forsigtighedsprincip) Videnskab.dk ( Weekendavisen d. 9. december 2011 (Hellige roterende køer). Se evt. også: Energinet.dk om Grøn Ordning (grøn ordning) 26

27 Gennemgang af høringssvar Område 1, Vester Åstrup Administrationens samlede vurdering Området ligger i et værdifuldt og større uforstyrret landskab, som går på tværs af kommunegrænsen mellem Vejen Kommune og Varde Kommune. Varde Kommune har kontaktet Vejen Kommune angående de landskabelige værdier på tværs af kommunegrænserne. Vejen Kommune vurderer at det bør undlades at opsætte vindmøller i området, da det i væsentlig grad vil ændre landskabets karakter. Derfor udgår område Aase Gejl, aasegejl@hotmail.com Har Vejen Kommune i kulturlandskabsanalysen taget højde for at Aastrup Kirke risikerer at få en mølle i baggrunden? Vejen Kommune har været opmærksom på nærheden til kirken, men ikke på at den vil kunne få en mølle i baggrunden. Bemærkningen tages med i den videre vindmølleplanlægning. Møllernes indvirkning på Åstrup, Agerbæk og Fåborg kirker skal undersøges nærmere og det vil formentlig afhænge af den konkrete placering, hvor dominerende møllerne vil blive i forhold til kirkerne. Se note 6 om kirker Ditte Lorentsen, Fåborgvej 5, 6752 Glejbjerg, dittelorentsen@mail.dk Ejendommen ligger ca. 600 m fra området. Ros for at sætte et borgermøde op, men husk en anden gang ikke at håne folk der stiller spørgsmål. Prøv mentalt at sætte jer ind i folks situation. Vejen Kommune vinder økonomisk på at opstille møller. Hvorfor skal der opsættes procentvis (33 møller) så mange møller i Vejen Kommune? Er denne plan sammenholdt med de andre kommuners? Vi bor i en nedlagt ejendom fra 1937 ligesom så mange andre boliger på landet er af ældre dato. Hvilke lydgener kan vi forvente os? Dette bør undersøges på hvert enkelt hus. Støj øger risiko for søvnforstyrrelser og stress. DASAM anbefaler derfor en maksimal støjgrænse på 35 db. Hvorfor er deres indsigelse ignoreret? 27