PATIENTINFORMATION. Hofteprotese

Transkript

1 PATIENTINFORMATION Hofteprotese Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse Velkommen 3 Sygdommen 4 Symptomer 4 Hofteprotesen 4 Forholdsregler med en ny hofte 4 Undersøgelse før operationen 5 Videnskabelig forskning 5 Knoglebank 5 Forberedelser før indlæggelsen 6 Forebyggelse af komplikationer 6 Indlæggelsesdagen 7 Operationsdagen 7 Bedøvelsen 8 Operationen 8 Komplikationer 9 Hoften kan gå af led 9 Betændelse 9 Benlængde 9 Årebetændelse 9 Brud på lårbenet 10 Ischiasnerven 10 Knogleforkalkning 10 Holdbarhed af protesen 10 Forløbet efter operationen 10 Stuegang 10 Smerter 11 Forstoppelse 11 Kvalme 11 Besvær med vandladningen 11 Kost 12 Blodmangel 12 Genoptræning 12 Hvad må jeg med en hofteprotese? 13 Fysioterapeuten 13 Ergoterapeuten 14 Almene råd 15 Patienthotellet 16 Udskrivelsen 16 Efter udskrivelsen 17 Ambulant kontrol 17 Genoptræning på sygehuset 17 Øvelsesprogram 19 Øvelser de første 6 uger efter operationen 19 Øvelser 6 uger efter operationen 22 2

3 Velkommen Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus, Tage- Hansens Gade. Med denne pjece vil vi fortælle om de forberedelser og undersøgelser, som du skal igennem inden din hofteoperation. Samtidig håber vi at kunne besvare nogle af de spørgsmål, som du eventuelt måtte have i forhold til indlæggelse, operation og genoptræningen. Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer og overraskelser, når du på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé, at læse denne vejledning grundigt. Har du spørgsmål til behandlingen, kan du spørge personalet ved forundersøgelsen og under indlæggelsen. 3

4 Sygdommen Slidgigt i hofteleddet er den mest almindelige årsag til, at der indsættes en hofteprotese. I Danmark får næsten 7000 patienter hvert år en hofteprotese. Slidgigt opstår fordi, der sker en nedbrydning af brusken. Denne nedbrydning kan udvikles efter skader i leddet eller p.g.a. slitage. Andre lidelser som f.eks. leddegigt og medfødte hoftelidelser kan også medføre ødelæggelse af brusken i hoften. Symptomer Symptomer på slidgigt kan være smerter lokaliseret på siden af hoften, smerter i ballen og lysken, som stråler ned i knæet, samt stivhed i hoften og besvær med at gå. Det kan især være smertefuldt om morgenen, men også efter en hel dags aktivitet. Når slidgigten er meget udtalt, kommer der ofte smerter om natten, så det kan være svært at sove. Hofteprotesen Protesen som bliver indsat i hoften, består af to dele: 1. En kunstig hofteskål 2. En lårbensprotese På billedet ser du, hvordan en hofteprotese ser ud. 4

5 Forholdsregler med en ny hofte Efter hofteoperationen og 6 uger frem er der visse begrænsninger for, hvordan du må bevæge dig: Du må højst bøje 90 grader i hoften Du må ikke sidde med benene over kors Du må ikke dreje voldsomt i hoften Du må belaste fuldt på det opererede ben, under hensynstagen til smerter. Undersøgelse før operationen Cirka 14 dage før operationen vil du blive indkaldt til ambulant undersøgelse og information om indlæggelsesforløbet. Denne dag er du velkommen til at tage en pårørende med. Dagen vil være delt op i tre: 1. Undersøgelse som indebærer blodprøver og elektrokardiogram (optagelse af hjerte-aktivitet), samt undersøgelse af medbragt urinprøve. Hvis undersøgelserne ikke er i orden, kontakter vi dig efter nogle dage pr. telefon eller brev. 2. Information om indlæggelse, operation og genoptræning. Her vil du møde 6-7 andre patienter, der også skal have foretaget en hofteoperation. Informationen gives af sygeplejerske, læge, fysioterapeut og ergoterapeut. 3. Individuel samtale med læge, ergoterapeut, sygeplejerske og narkoselæge. Videnskabelig forskning Der foregår ofte videnskabelig forskning på afdelingen. Forskningen søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende hoftepatienter. Du kan måske blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de igangværende videnskabelige undersøgelser. Du har altid ret til at sige 5

6 nej. Et ønske om ikke at deltage i den videnskabelige undersøgelse vil på ingen måde få indflydelse på afdelingens eller personalets forhold til dig. Knoglebank Under operationen fjernes lårbenshovedet, som du kan donere til hospitalets knoglebank. Du vil derfor blive spurgt om tilladelse til dette, samt give tilsagn om, at der bliver taget blodprøver for HIV og leverbetændelse. Hvis prøverne er positive, vil du blive orienteret herom. Forberedelser før indlæggelsen Før indlæggelse og operation er det vigtigt, at du forbereder dig på at komme hjem. Det kan du gøre ved at: Fjerne løse tæpper Skabe plads mellem møblerne Købe ind til ugerne efter udskrivelsen. Det er en god ide at lave mad og fryse det ned Aftale med familie/venner eller hjemmeplejen om hjælp efter udskrivelsen Hente hjælpemidler og installere disse i hjemmet efter aftale med ergoterapeuten ved forundersøgelsen Forebyggelse af komplikationer Har du betændelse i kroppen før operationen, som f.eks. bensår, blæreeller mundbetændelse (paradentose og rodspidsbetændelse), kan der være risiko for, at betændelsen kan spredes til den kunstige hofte. Det er derfor vigtigt, at betændelsen behandles før operationen hos din praktiserende læge eller tandlæge. Vi tilråder alle med tandproblemer at få foretaget et tandeftersyn inden operationen. Har du sygdomme, som behandles hos din praktiserende læge eller speciallæge (eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdomme eller 6

7 hjertesygdomme) bør du kontakte lægen for at være så velbehandlet som muligt. Hvis du tager gigtmedicin, skal du stoppe med dette senest en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen. Hvis du har et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, tilråder vi, at du ophører med dette 2 måneder før operationen. Dette fremmer knoglehelingen og nedsætte risikoen for infektioner. Hvis du er ryger, vil vi opfordre dig til at kontakte din praktiserende læge m.h.p. hjælp til rygeophør 8 uger før operationen. Personer, der ryger, har flere komplikationer i forbindelse med en hofteoperation. Sundhedsstyrelsens pjece om Rygning og operationer udleveres ved forundersøgelsen. Indlæggelsesdagen Du vil være indlagt i ca. 5 dage. På indlæggelsesdagen skal du møde på afsnit 180 indgang 1A. Du skal medbringe: Din vanlige medicin Løstsiddende tøj til træning Toiletsager Fastsiddende sko med lave hæle og skridsikker sål Hjælpemidler du bruger hjemme (eks. kørestol, ganghjælpemiddel, skråpude, gribetang, skohorn) Færrest mulige værdigenstande På indlæggelsesdagen får du: Taget blodprøve, for at der kan gives blod, hvis du har brug for det Evt. taget røntgenbilleder af hoften Evt. samtale med narkoselæge, hvis du ikke har talt med denne tidligere 7

8 Når undersøgelserne er afsluttet, er der mulighed for at tage hjem og overnatte, eller du kan overnatte på Patienthotellet. Det er gratis for patienter at overnatte på patienthotellet. Hvis du ønsker det, kan du få en sovetablet til natten. Operationsdagen Du skal møde fastende på afsnit 180 om morgenen, hvilket betyder, at du ikke må spise fra kl. 2 om natten og kun drikke vand, saftevand, kaffe og te (gerne med sukker, men uden mælkeprodukter) indtil kl. 6 om morgenen. Vi anbefaler, at du ikke ryger efter kl. 2 natten før operationen. Din vanlige morgenmedicin skal du kun tage efter aftale med personalet. Inden du møder på afsnit 180, skal du have været i bad. Du skal vaske dig med almindelig sæbe. Du skal undlade make-up, neglelak og smykker. Det kan være en god ide, at klippe tånegle inden operationen. Det kan være nødvendigt at barbere benet omkring operationsstedet. Dette vil personalet hjælpe dig med. Herefter kan der blive ventetid, inden du bliver kørt på operationsgangen. Bedøvelsen Senest dagen før operationen vil du komme til at tale med en narkoselæge. Du vil få forklaret, hvilken form for bedøvelse der er mest velegnet i dit tilfælde. De fleste patienter opereres i spinalbedøvelse, som er en form for lokalbedøvelse indgivet i lænderyggen. Underkroppen fra navlen og nedad bliver følelsesløs, og du kan ikke bevæge benene. Bedøvelsen varer i 3 timer. Under operationen indgives også et bedøvemiddel, så du blunder og ikke hører lyde fra operationen. Du har mulighed for at høre musik. Efter operationen holdes du smertefri gennem et epiduralkateter (ganske tynd slange ført ind i lænderyggen) eller lokalbedøvelse direkte i operationsområdet. Denne smertebehandling suppleres med smertestillende tabletter. 8

9 Operationen Operationen varer cirka 1-1½ time. Under operationen ligger du i sideleje. Kirurgen åbner ind til hofteleddet gennem et cm langt snit, fjerner ledhovedet og den nedslidte brusk i hofteskålen. Herefter indsættes først den kunstige hofteskål og derefter det kunstige lårbensskaft. Trådene, der syes indvendigt, forsvinder af sig selv, mens clips i huden skal fjernes cirka 12 dage efter operationen hos din praktiserende læge. Såret dækkes med en stor forbinding, som dagen efter bliver erstattet af en mindre forbinding, som du kan gå i bad med. I nogle tilfælde lægges et dræn (et tyndt plastikrør) i hoften for at fjerne blod og vævsvæske fra operationen. Drænet fjernes morgenen efter operationen. Komplikationer Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Det er der også, når der indsættes et kunstigt hofteled. Hoften kan gå af led Den første tid efter operationen er musklerne omkring hoften svage, og der er 4-5 % risiko for, at hoften kan gå af led, hvis du gør en forkert bevægelse. For at undgå dette er det vigtigt, at du overholder de forholdsregler, som du modtager instruktion i under indlæggelsen. Går hoften alligevel af led, kan den sættes på plads i en kortvarig bedøvelse. Betændelse Der kan senere komme betændelse i såret. Derfor gives bakteriedræbende medicin under og efter operationen i alt 4 gange det første døgn. Under 1 % af alle hofteopererede får betændelse i hofteleddet. Der kan opstå infektion omkring selve protesen. Dette skyldes som regel, at bakterier føres hen til protesen gennem blodet. Det er vigtigt, at du 9

10 kontakter din praktiserende læge med henblik på antibiotikabehandling, hvis du får en betændelsestilstand i kroppen. Efter du har fået indsat en hofteprotese, bør du før tandlægebesøg eller anden form for kirurgi gøre din tandlæge/læge opmærksom på, at du har en hofteprotese, da antibiotikabehandling kan være nødvendigt for at hindre spredning af bakterier. Benlængde Der kan opstå en mindre benlængdeforskel i forbindelse med indsættelse af det nye hofteled. Risikoen for en benlængdeforskel på over 2 cm. er under 2%. Forskel i benlængden kan først bedømmes efter 3 måneder. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med skoforhøjelse. Årebetændelse Der er ca. 1% risiko for årebetændelse, som kan medføre en blodprop i benet. For at forebygge blodpropper vil du dagligt få en indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Det er vigtigt, at du laver bevægeøvelser i sengen og kommer ud af sengen så hurtigt som muligt. Brud på lårbenet Under operationen kan der komme brud på lårbenet, dette sker hos under 1 %. Det behandles med det samme under operationen og bruddet får som regel ingen betydning for resultatet. Ischiasnerven Ischiasnerven bliver hos under 1 % af patienterne påvirket under operationen, hvilket kan give føleforstyrrelser og manglende evne til at bevæge foden. Foden vil ofte blive normal igen, og føleforstyrrelserne vil oftest forsvinde efter noget tid. Knogleforkalkning Indenfor de første 3 måneder efter operationen kan der udvikles knogleforkalkninger i ledkapslen omkring hoften, så hofteleddets bevægelighed kan blive nedsat. Det kan derfor blive nødvendigt at fjerne forkalkningerne ved en operation. 10

11 Holdbarhed af protesen I de fleste tilfælde vil en ny hofte være velfungerende i en lang årrække. Protesen kan med tiden blive slidt og løsne sig. Holdbarheden afhænger af, hvor gammel du er, og hvilket aktivitetsniveau du har, når hofteprotesen indsættes. Hvis du eksempelvis er ung og bevæger dig meget, vil protesen ikke holde så mange år, som hvis du er ældre og har lavere aktivitetsniveau. Forløbet efter operationen Når operationen er overstået, kommer du på opvågningsafdelingen, hvor du vil blive overvåget intensivt. Senere på dagen bliver du flyttet tilbage til afsnit 180. Stuegang Efter operationen og inden udskrivelsen vil du blive tilset af den læge som har opereret dig. Skulle der blive behov for ekstra stuegang, vil plejepersonalet arrangere dette. Efter operationen får du taget et røntgenbillede af den opererede hofte. Du får svar på røntgenundersøgelsen inden udskrivelsen. Smerter Hofteoperationen er et større indgreb. Du må regne med at få smerter i hoften den første tid efter operationen. Vi kan dæmpe smerterne, du har i hvile, men genoptræningen kan medføre smerter i hoften. I samarbejde med dig vil plejepersonalet finde frem til den smertestillende medicin, som hjælper dig bedst, så du har overskud til at klare daglige gøremål som eksempelvis bad, toiletbesøg, påklædning og træning. Efter operationen bliver du holdt smertefri af lokalbedøvelse kombineret med smertestillende tabletter. Efterfølgende vil smertebehandlingen foregå med morfin-tabletter, og paracetamol-tabletter. Du må forvente at have behov for morfintabletter i ca. en uge efter udskrivelsen, men dette er dog meget individuelt. Ved udskrivelsen vil du få udleveret et aftrapningsskema til morfintabletterne samt en recept på nødvendig medicin, som du kan købe på apoteket. 11

12 Forstoppelse Det er normalt, at maven går i stå, når man bliver opereret. Det sker bl.a. fordi morfin-tabletterne virker stoppende. På operationsdagen vil du få et afføringsmiddel, så tarmen kan komme i gang igen. Det er ofte nødvendigt at fortsætte med afføringsmidlet, så længe du tager morfintabletter. Kvalme Nogle vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin. Besvær med vandladningen Hvis der opstår problemer med at komme af med vandet lige efter operationen, kan det være nødvendigt at lægge et tyndt gummirør (kateter) op gennem urinrøret og ind i urinblæren for at tømme blæren for urin. Kost Efter operationen vil kroppen have behov for en øget mængde protein og energi. Forskning har vist, at en god ernæring kan nedsætte antallet af komplikationer samt hjælpe dig hurtigere i gang med genoptræningen efter operationen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at du planlægger vægttab umiddelbart forud for, under og lige efter operationen. For at tilgodese det øgede protein- og energibehov vil det være en god ide at drikke 2-3 glas proteindrik dagligt. Det kan også være en god ide at spise flere mindre måltider, hvis appetitten er lille. Du tilrådes inden og efter operationen at tage en vitaminpille med jernindhold dagligt. Blodmangel I nogle tilfælde bløder det mere under operationen end normalt. Du vil efter operationen kunne mærke blodmanglen i form af træthed, svimmelhed, kvalme og ofte vil du være bleg. 12

13 To dage efter operationen får du taget en blodprøve, for at kontrollere din blodprocent. Har det blødt meget under operationen kan vi give dig blodtransfusion. Blodet er i dag screenet og gennemtestet, hvilket gør smitterisikoen minimal. Blodtransfusion er frivillig. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at tage jerntabletter. Genoptræning Genoptræningen forløber gennem hele indlæggelsen i samarbejde med fysioterapeuten, ergoterapeuten og plejepersonalet. Træningen består af et øvelsesprogram, samt at kunne varetage daglig gøremål som bad, påklædning, komme op at sidde ved spisebordet til måltiderne, samt at gå på toilettet. Genoptræningen starter på operationsdagen, hvor du kommer op at sidde på sengekanten, kommer op at stå og evt. gå et par skridt. Hvad må jeg med en hofteprotese? Det må du gerne: Efter udskrivelsen Cykle på kondicykel Være passager på forsæde i bil Sove på den opererede side Sove på den raske side med en sammenfoldet dyne mellem benene Sove på maven Dyrke sex Efter 4 uger Svømme Efter 6 uger Selv køre bil Sidde uden skråpude Sidde med benene over kors Ride Kravle 13

14 Det skal du undgå: Sidde i hugsiddende Løbe Løbe på ski Løbe på rulleskøjter Dyrke kontaktsport Fysioterapeuten For at undgå at hoften går af led, vil fysioterapeuten instruere dig i, hvordan du mest hensigtsmæssigt bevæger dig i dagligdagen. Du vil under indlæggelsen få instruktion af fysioterapeuten en gang om dagen på hverdage, og du skal selv træne yderligere 1-2 gange om dagen. Instruktionen foregår enten på afdelingen eller i fysioterapien. Første dag efter operationen skal du igen op at gå med gangstativ samt påbegynde øvelsesprogrammet, der findes bagerst i dette hæfte. Frem til udskrivelsen vil træningen optrappes, og inden udskrivelsen skal du selvstændigt kunne udføre øvelsesprogrammet. Du skal kunne gå med 2 stokke eller et gangstativ samt have lært at gå på trapper under hensyntagen til den opererede hofte. Det anbefales, at du går med 2 stokke i 6 uger. Derefter kan du en overgang gå med 1 stok. Stokken skal benyttes i modsat side af den opererede hofte. Trappegang Stokkene skal altid følge det opererede ben Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først Ned ad trappen skal du træde med det opererede ben først. Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at musklerne omkring hoften bliver stærke og udholdende og dermed beskytter den nye hofteprotese. Du vil blive vejledt, så du selvstændigt kan træne efter udskrivelsen. Enkelte patienter tilbydes efter fysioterapeutens vurdering en opfølgende kontrol efter 6 uger. 14

15 Strømpepåtager Toiletforhøjer Badetaburet Gribetang Ergoterapeuten Ergoterapeuten vil ved forundersøgelsen instruere dig i, hvordan du bruger en række hjælpemidler, som er nødvendige for, at du kan overholde restriktionerne efter operationen. Du vil her tale med ergoterapeuten om, hvordan du kan klare personlig hygiejne og påklædning samt daglige gøremål. Ergoterapeuten vil komme til dig i afdelingen efter nogle dage. Her følges der op på brugen af hjælpemidlerne i forbindelse med bad og påklædning, samt afklaring af spørgsmål i forbindelse med udskrivelsen. Du skal ved forundersøgelsen medbringe mål på din seng, stol og toilet (skema bliver tilsendt). Ergoterapeuten bruger målene til at vurdere, om der er behov for forhøjelse af disse ting i dit hjem for, at du kan overholde restriktionerne. Du aftaler med ergoterapeuten, hvilken dato du kan afhente de store hjælpemidler i ergoterapien (typisk toiletforhøjer og badetaburet) 15

16 inden operationen. De små hjælpemidler (typisk gribetang, skohorn, strømpepåtager og skråpude) vil du få udleveret dagen efter operationen. Det er muligt at låne hjælpemidlerne i 6 uger. Herefter vil du sædvanligvis ikke have brug for disse længere. Hjælpemidlerne skal afleveres i ergoterapien efter de 6 uger. Har du bopæl udenfor Århus Sygehusʼ optageområde, vil ergoterapeuten kontakte hjemsygehuset, og du vil kunne låne hjælpemidlerne derfra. Almene råd Hold næse og knæ i samme retning, når du bevæger dig. Eksempelvis når du kommer fra liggende i seng til siddende på sengekant, så du undgår at vride i hoften Sid langt ude på sengekanten, så du undgår at bøje for meget i hoften De første 6 uger efter operationen skal du anvende skråpude Sid kun i høje stole, gerne med armlæn Stræk det opererede ben frem, når du rejser/sætter dig og brug armlæn Undgå at bukke dig fremover og brug i stedet en gribetang til at samle ting op med og til bad/påklædning Start med det opererede ben, når du skal tage underbukser/ bukser på. Når du skal tage bukserne af, begynd da med det ikke opererede ben Vær opmærksom på ikke at dreje benet eller dreje kraftigt i overkroppen Indstigning i bil Skub sædet tilbage så langt som muligt, læg ryglænet lidt tilbage og placer skråpuden på sædet. Stil dig med ryggen til bilen, og sæt dig ind, mens du strækker det opererede ben frem. Du skal herefter svinge benene ind samtidig. 16

17 Patienthotellet Patienthotellet kan benyttes de sidste dage af indlæggelsen. Du vil under opholdet på hotellet have tilknytning til afsnit 180, hvor du ved behov kommer til stuegang, og hvorfra den smertestillende behandling styres. Der er mulighed for at dine pårørende kan bo på Patienthotellet, men pårørende skal dog i modsætning til dig betale for opholdet. Udskrivelsen Umiddelbart efter operationen begynder vi at planlægge din udskrivelse. De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, men enkelte vælger at tage på rekreationsophold, som man selv har arrangeret før operationen. Det er vigtigt at orientere familien om tidspunktet for den forventede udskrivelse, og at du i de efterfølgende uger efter udskrivelsen har brug for hjælp i hjemmet. Efter udskrivelsen Det er normalt, at benet hæver efter operationen. Hvis benet hæver meget, skal du kontakte din praktiserende læge, da der kan være tale om årebetændelse. Den forbinding du har på ved udskrivelsen kan blive siddende, til du får fjernet metalclipsene hos din praktiserende læge ca. 12 dage efter operationen. Du skal selv bestille tid hos lægen. Forbindingen skal dog skiftes, hvis den løsner sig eller bliver våd. Hvis der kommer sivning fra såret, skal du kontakte din praktiserende læge eller afsnit 180. Du skal ligeledes kontakte din praktiserende læge, hvis såret ændrer sig, bliver rødt eller hævet med dunkende smerter, eller hvis du får feber. Ambulant kontrol 3 måneder efter operationen bliver du indkaldt til afsluttende samtale og undersøgelse i ambulatoriet, med evt. røntgenkontrol. 17

18 Genoptræning på sygehuset Nedenstående skema skal bruges som hjælp til at følge genoptræningen. Sæt kryds ved den dag, hvor den angivne aktivitet først opnås. De grå felter angiver det normale forløb. Hvis dit kryds ligger til venstre for det grå felt, går din genoptræning hurtigere end gennemsnittet, og hvis dit forløb ligger til højre for, går din genoptræning langsommere. Det er vigtigt, at du i nedenstående aktivitet husker ikke at bøje mere end 90 grader i hoften eller krydse benene. Aktivitet Antal dage efter operationen Sidde på sengekanten Stå ved siden af sengen Gå på stuen Gå med stokke Komme i eget tøj Indtage måltid siddende ved bord Gå til toilettet Kan bruge nødvendige hjælpemidler Komme ud af sengen uden hjælp Gå på trapper Udskrives ØVELSESPROGRAM Vi anbefaler, at du laver øvelserne 1-2 gange dagligt. Du skal lave gentagelser af hver øvelse 18 Øvelser til de første 6 uger efter operationen

19 Øvelsesprogram Vi anbefaler, at du laver øvelserne 1-2 gange dagligt. Du skal lave gentagelser af hver øvelse Øvelser til de første 6 uger efter operationen Øvelse 1 Lig på ryggen med strakte ben. Bøj og stræk knæet i langsomt tempo, mens hælen glider langs underlaget. Knæet skal pege lige op mod loftet. Øvelse 2 Lig på ryggen med strakte ben. Før benet ud til siden, mens tæerne peger op mod loftet før benet langsomt tilbage til midten. Husk at benet ikke må komme over midtlinien. Øvelse 3 Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne i underlaget, spænd sædemusklerne og løft bagdelen. Hold stillingen i 5 sek. og sænk langsomt igen. Øvelse 4 Lig på maven. Bøj og stræk knæet i langsomt tempo. Vær opmærksom på at hoften har kontakt med underlaget hele tiden. 19

20 Øvelse 5 Lig på maven. Løft benet strakt op, mens hoften holdes i underlaget. Hold stillingen i 5 sek. og sænk langsomt igen. Øvelse 6 Lig på ryggen med bøjede ben. Læg en tyk pude mellem benene fra knæ til fod. Rul roligt om på den raske side. Stræk øverste ben i knæ og hofte og løft benet skråt bagud og op - hælen først. Sænk benet langsomt igen.vær opmærksom på at overkroppen ikke må falde bagud under øvelsen. Det er en svær øvelse, du ikke skal forvente at kunne udføre lige efter operationen. Øvelse 7 Stå med let afstand mellem fødderne. Du skal have lige meget vægt på begge ben. Støt dig evt. til et bord. Løft dig op på tæer - langsomt ned igen. Løft tæerne fra gulvet og stå på hælene langsomt ned igen. Øvelse 8 Stå med let afstand mellem fødderne. Du skal have lige meget vægt på begge ben. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen holdes lodret. Stræk benene igen. Hele foden skal holdes i gulvet under øvelsen. 20

21 Øvelse 9 Stå med hænderne støttet på et bord eller en stol. Før det opererede ben langsomt bagud, mens overkroppen holdes lodret, så hoften bliver strakt. Hold benet i stillingen i 5 sek og sænk langsomt igen. Øvelse 10 Støt dig evt. til et bord eller en stol. Før det opererede ben langsomt ud til siden med hælen først. Hold benet i stillingen i 5 sek. og før benet tilbage igen. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. Øvelse 11 Udspænding Rul et håndklæde fast sammen til en pølle som vist på tegningen. Sæt det opererede bens forfod på pøllen, sæt det andet ben frem til du mærker, det strammer på bagsiden af underbenet. Hold strækket i 30 sek. og lav denne øvelse i alt 3 gange. 21

22 Øvelser 6 uger efter operationen 6 uger efter operationen kan du begynde nedenstående øvelser. Øvelse 1 Stå foran et bord. Støt dig til bordet, hvis du føler dig usikker. Stå på begge ben med parallelle fødder. Løft dig langsomt op på tæer, bøj let ned i knæene, mens du bliver på tå. Stræk knæene igen, inden du sænker hælene. Øvelse 2 Sæt det opererede ben på en lav skammel eller lignende. Spænd lårmusklen og træd op på skamlen. Spænd lårsmusklen igen og sæt det raske ben tilbage på gulvet. Vær opmærksom på, at knæet peger lige ud over de midterste tæer gennem hele øvelsen. Øvelse 3 Stå med ryggen mod væggen og hælene 20 cm fra væggen. Læg vægten lige meget på begge ben. Glid langsomt ned ad væggen og stop inden hofte og knæ bøjes til en ret vinkel. Stræk benene igen. 22

23 Øvelse 4 Træd frem på det opererede ben. Mærk en spænding af lårmusklen, når du træder frem og gå herefter tilbage igen. Du kan træde ud i forskellige retninger. Vær opmærksom på, at knæet peger lige ud over de midterste tæer gennem hele øvelsen. Øvelse 5 Lig på maven. Løft benet strakt op, mens hoften holdes i underlaget. Mens benet er løftet, føres det ud til siden. Hold stillingen i 5 sek. og før benet tilbage til midten, og sænk det langsomt. 23

24 Du Du er er altid altid velkommen velkommen til til at at kontakte kontakte personalet, personalet, hvis hvis der er spørgsmål. der er spørgsmål. Hoftekirurgisk Sektor Sektor Ortopædkirurgisk Afdeling Århus Sygehus, Tage Tage Hansens Gade Gade Århus C C Telefonnumre: Sengeafdeling: Patienthotellet: Fysioterapien: Ergoterapien: Ambulatorium: mandag-fredag kl Mail: Mail: hoftesektoren180@as.aaa.dk hoftesektoren@as.aaa.dk Professor, overlæge, dr. med. Kjeld Søballe Overlæge, dr. med. Ulf Lucht Professor, overlæge, dr. med. Kjeld Søballe Sygeplejerske Linda Koldsgaard Overlæge, Fysioterapeut dr. med. Tine Ulf Lucht Munk Afdelingslæge Ergoterapeut Thomas Else Vestergaard Prynø Sygeplejerske Linda Koldsgaard Fysioterapeut Tine Munk Ergoterapeut Else Vestergaard HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE VED HUSK AMBULANT AT MEDBRINGE KONTROL DENNE PJECE OG VED INDLÆGGELSEN AMBULANT KONTROL OG VED INDLÆGGELSEN 24