3 oktober Tema: Rusmidler og tobak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 oktober 2002. Tema: Rusmidler og tobak"

Transkript

1 3 oktober 2002 Tema: Rusmidler og tobak

2 Leder...s. 3 Tydeligt ansvar i folkesundhedsarbejdet Vi skal satse på den positive motivation og undgå at være dogmatiske, for folkesundheden afhænger af den enkeltes og fællesskabernes oplyste valg. Det mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, somvital har talt med i forbindelse med lanceringen af programmet Sund hele livet...s. 4 Tema: Rusmidler og tobak Midt i en rusmiddeltid Kokain synes at blive stadig mere udbredt, også blandt de helt unge. Det er stort set den samme gruppe unge, der både ryger meget, drikker alkohol og eksperimenterer med stoffer....s. 6 Ny medspiller imod tobak Efter 15 år med en gradvist øget indsats for at begrænse rygning, koncentrerer arbejdet sig nu i høj grad om opbygningen af professionelle rygestoptilbud. Et Nationalt Center for Rygestop er etableret...s. 11 Lasterne summer sig op Ny undersøgelse viser massivt alkoholforbrug blandt de 16-20årige. Og hos mange følges højt alkoholforbrug med daglig rygning og eksperimenter med stoffer...s. 14 Tilbud til en broget branche I øjeblikket er en arbejdsgruppe i færd med at evaluere en guideline til medarbejdere i festmiljøet. Den er blevet testet på tredive værtshuse...s. 16 Alkohol på plakaten Alkoholkam- pagnen er med til at udbrede kendskabet til gentandsgrænserne, skabe debat om og nedbringe danskernes alkoholforbrug. På amtsplan oplever man en stigende interesse for emnet blandt borgere og professionelle...s. 18 Vi begynder med børnene En dansk støttet indsats mod estiske børns voksende forbrug af cigaretter handler ikke bare om sundhedsfremme, men er et vigtigt våben i kampen om det lille Estlands overlevelse...s. 20 Det våde guld Ældre danskere drikker meget mere end tidligere.s. 24 Alkohol i arbejdstiden Ny åben og aktiv holdning til alkohol på arbejdspladsen gør det nemmere for APPA-konsulenter at komme til...s. 26 Professor i alkohol Hvilke konsekvenser har danskernes alkoholvaner for dem selv og for samfundet? Og hvad skal der til for at ændre på vanerne? Det er nogle af de spørgsmål, det nye Center for Alkoholforskning vil søge at finde svaret på. Centret ledes af Danmarks første professor i alkohol, Morten Grønbæk...s. 28 Fokus på organisering: Tre parter om fælles indsats. Det lokale samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning og Politi drives meget forskelligt, men er typisk organiseret på tre niveauer med en SSP-konsulent som nøglefigur...s. 30 NB: Læsestof, Nyt,Kalender...s. 33 Med andre øjne...s. 36 Tema: Rusmidler og tobak Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansvh. redaktør Kommunikationsmedarbejder Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionsgruppen: Sekretariatschef Regitze Schrøder, Schultz Redaktør Tine Lottrup, Schultz Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Overlæge Jacques Gauguin, Vestsjællands Amt Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Professor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Tlf.: , E-post: Oplag: Layout, produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Christoffer Askman/BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 12. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 9. september Deadline for næste nummer: 18. oktober 2002 ISSN Næste tema: Overvægt 2 Vital 2002 nr. 3

3 Leder Rus og realiteter Danske unge har rekord i alkoholforbrug. Syntetiske stoffer som ecstacy bliver stadig mere udbredte blandt unge i Europa. De ældre drikker som aldrig før. Men der er færre storrygere i dag end for ti år siden.vi bliver bombarderet med oplysninger og synspunkter om alkohol, illegale stoffer og tobak. En del af det gør medierne til genstand for gode historier, der fortælles løsrevet og uden sammenhæng. I dette nummer af Vital ser vi på fakta og tegner et billede af tidens forbrug af rusmidler, ligesom vi gør status over udviklingen inden for tobaksforebyggelsen. Og så giver vi en lang række bud på, hvad man kan gøre for at forebygge såvel brug som misbrug. Der er naturligvis ikke tale om et fuldstændigt billede. For billedet er meget broget, når det kommer til aldersgrupper, forbrug, kultur, vaner og trends. Det giver artiklen Midt i en rusmiddeltid et indtryk af. I en anden artikel præsenteres data fra en ny undersøgelse, der bl.a. ser på sammenhænge mellem brugen af rusmidler og tobak blandt unge. Og så præsenterer vi en ny medspiller imod tobak, Nationalt Center for Rygestop. Man kan hurtig fremkalde dommedagsstemning, når man taler om rusmidler. Det kommer vi forhåbentlig udenom ved at fokusere på de mange aktive samarbejdspartnere, der er på feltet. Forbyggelseskonsulenter i amter og kommuner, skolelærere, pædagoger på ungdomsuddannelser og i klubber, forældre, politi, SSP-konsulenter, restauratører Selvom der også er stærke kommercielle interesser på spil, har ganske mange instanser og mennesker interesse i at dæmme op for et forbrug, der løber af sporet. Når man arbejder med forebyggelse er det vel næsten overflødigt at nævne, at dokumentation er vigtig.vi er derfor glade for at præsentere Danmarks første professor i alkohol, Morten Grønbæk, der som leder af Center for Alkoholforskning bl.a. skal forske i alkoholvaner, storforbrug og samfundsmæssige konsekvenser heraf. Men først giver vi ordet til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der fortæller om Sund hele livet, regeringens nye sundhedsprogram. Det skal danne rammen om den forebyggende indsats frem til 2010, og ministeren ønsker med dette program at skabe et helhedssyn, hvor forebyggelse og behandling ses som to sider af samme sag. God læsning Af Ole Kopp Christensen centerleder Vital 2002 nr. 3 3

4 Tydeligt ansvar i folkesundhedsarbejdet Vi skal satse på den positive motivation og undgå at være dogmatiske, for folkesundheden afhænger af den enkeltes og fællesskabernes oplyste valg. Det mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, som Vital har talt med i forbindelse med lanceringen af Sund hele livet. Programmet skal danne rammen om den forebyggende indsats frem til 2010 Af journalist Andreas Christensen, Line-by-Line Et nyt sundhedsprogram har i den forgangne måned afløst den tidligere regerings folkesundhedsprogram. Sund hele livet, som programmet hedder, bygger videre på de foregående sundhedsprogrammer, men har alligevel en anderledes profil på et par vigtige områder. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på en konference i september det nye program, som han over for Vital betegner som et forsigtigt opgør med systemtænkningen i den tidligere regerings program. Sund hele livet adskiller sig især fra folkesundhedsprogrammet på to punkter: Inddragelsen af strategier for otte store folkesygdomme (se boksen) samt introduktionen af partnerskaber mellem den enkelte, fællesskaberne og det offentlige, som en understregning af, at ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende. Desuden har livskvaliteten med Sund hele livet fået en mere fremtrædende plads, især i forhold til de ældre og de langvarigt syge. Grundlæggende understreger ministeren dog kontinuiteten i forhold til VKR-regeringens forebyggelsesprogram fra 1989 og folkesundhedsprogrammet fra Helhedssyn Det nye sundhedsprogram vil forsøge at samle den primære, sekundære og tertiære forebyggelse. Nyorienteringen i programmet ligger blandt andet i, at primær forebyggelse ikke er nok, for der er jo dem, som er ramt af sygdommen.vi forsøger altså at skabe et helhedssyn, hvor forebyggelse og behandling ses som to sider af samme sag, fastslår Lars Løkke Rasmussen. Ministeren lægger vægt på at bringe diskussionen om forebyggelse ned på jorden. Han mener, at det er vigtigt at afmystificere forestillingen om den svære sunde livsstil og understrege, at de små ting også gør en forskel. Sund livsstil skal ikke gøres til et tema, men tænkes ind i de aktiviteter, vi i øvrigt har i vores dagligdag. Folk må leve deres liv, som de vil, men det er vigtigt, at det sker på et oplyst grundlag, og at man tager et ansvar for, at ens livsførelse også har konsekvenser for, hvordan andres liv bliver, siger Lars Løkke Rasmussen. Spred de gode eksempler Som et eksempel på et partnerskab nævner Lars Løkke Rasmussen rygestopstrategien, der har involveret flere patientforeninger, foruden offentlige aktører. Det, at forskellige aktører i samfundet er trådt sammen om en sag, har dannet springbræt for, at man Et forsigtigt oprør med systemtænkningen i den tidligere regerings program. Sådan betegner indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen det nye sundhedsprogram. lokalt, fx på arbejdspladser, har kunnet gå ind i rygestopproblematikken. Det handler om at sprede de gode eksempler, og det er også en af idéerne med at nedsætte Det nationale råd for folkesundhed, siger Lars Løkke Rasmussen, som tror på, at området er bedre tjent med fokusering end med penge, og giver bolden videre til partnerskaberne. Jeg vil gerne tage et opgør med den idé, at forebyggelse bliver bedre af, at man bruger en million ekstra.vi har i forvejen et ekstremt højt aktivitetsniveau på forebyggelsesområdet. Det såkaldte indikatorprogram og strategipapirerne vil sikre, at vi løbende er på omgangshøjde i forhold til udviklingen. Derefter er det en opgave for alle aktører at dosere deres politiske virkemidler og økonomi, så Foto: BAM 4 Vital 2002 nr. 3

5 man forfølger de mål, vi har. Der vil fortsat være afsat penge centralt, men jeg tror i højere grad på eksemplets magt og faglig evidens, og derfor ligger der i programmet også en appel til alle forskningsmiljøer om at gå mere ind i området.vi står jo i det dilemma, at det generelle oplysningsniveau er højt, men alligevel ser vi en polarisering i livsstilen. Blandt andet derfor er det vigtigt at få bedre klarhed over, hvilke metoder som har den største effekt. Tror ikke på kampagnerne Lars Løkke Rasmussen tror ikke megetpådeheltbredekampagner, selvom han anerkender effekten af en kampagne som Uge 40 om genstandsgrænserne. Den største effekt ser han gennem indsatser, hvor et samarbejde mellem lokale aktører faciliterer sundere levevis. Den aktivitet, som kommer i stand blandt folk, der kender hinanden fra fx arbejdet, foreningslivet eller lokalsamfundet har langt større effekt end ti flotte OBS-udsendelser, siger han. Mens det offentlige altså ikke tiltænkes den store rolle på kampagnesiden, ser Lars Løkke Rasmussen lokale sundhedspersoner som vigtige aktører i indsatsen. De praktiserende læger, sundhedsplejersker og andre med kontakt til lokalbefolkningen spiller en helt afgørende rolle i udmøntningen af programmets idéer. For, som ministeren understreger: Motivationen stiger med erkendelsen af risikoen. En midaldrende, der vejer lidt for meget og ryger, er mere opmærksom på lægens råd end på et generelt kampagnebudskab. Positiv motivation er vejen Lars Løkke Rasmussen afviser, at programmet repræsenterer en laissez faire-holdning, altså at folk totalt set kan gøre, hvad de vil. Han ønsker blot ikke at være messende og dogmatisk. Jeg tror sådan set på det gode i mennesket. Hvis vi stiller det rigtige vidensgrundlag til rådighed og skaber de rette rammer, så vil det flytte noget. Den positive motivation vil til alle tider slå den negative, hvor man understreger alt det, man ikke må. Jeg synes, der er mange træk i tiden, som viser, at vi er på rette vej. Fx medfører det forhold, at der er kamp om arbejdskraften, at der på masser af danske arbejdspladser fokuseres på at kunne tilbyde god kost, motionsrum og andre sunde tilbud. Interessen er der, så jeg er faktisk meget optimistisk i forhold til de lokale tiltag. Der er så meget energi derude, at hvis vi ellers kan få den ind i ordentlige rammer og få den sluppet fri, så kan vi nå langt. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Programmet Sund hele livet viderefører de overordnede mål fra folkesundhedsprogrammet: Øget middellevetid med bedre livskvalitet samt større social lighed i sundhed. Programmets hovedelementer: Partnerskaber Den enkelte, familien og de nære netværk Fællesskaberne fx skolen, naboskabet eller arbejdspladsen Det offentlige stat, amt og kommune. Partnerskaber mellem aktører fra de tre niveauer skal udbygge det forebyggende arbejde og medvirke til at udvikle ny praksis. Risikofaktorer Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Svær overvægt Ulykker Arbejdsmiljø Miljøfaktorer. Til risikofaktorerne er der knyttet mål. Folkesygdomme Aldersdiabetes Forebyggelige kræftformer Hjerte-karsygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletsygdomme Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Rygerlunger. For hver folkesygdom vil der blive udarbejdet en strategi. Også til folkesygdommene er der knyttet mål. Målgrupper Gravide Børn Unge Voksne udsatte Ældre Langvarigt syge Målgrupperne har tilknyttet en beskrivelse af nogle udfordringer for den enkelte målgruppe. Miljøer Daginstitutioner og skolen Arbejdspladsen Sundhedsvæsnet. Også miljøerne har tilknyttet nogle udfordringer. Et indikatorprogram skal sikre en løbende dokumentation af udviklingen i folkesundheden, sundhedsadfærden og den forebyggende indsats, og der vil årligt blive gjort status i forhold til strategierne. Bag programmet står elleve ministerier. Hjemmesiden for Sund hele livet er Vital 2002 nr. 3 5

6 Tema: Rusmidler og tobak Midt i en rusmiddeltid Kokain synes at blive stadig mere udbredt, også blandt de helt unge. Det hænger sammen med en ny stofbølge, som den der var i 1970erne. I dag er det stort set den samme gruppe unge, der både ryger meget, drikker alkohol og eksperimenterer med stoffer, især hash og amfetamin. Det har de til fælles med unge i hele Europa Af journalist Annie Hagel Kokain var tidligere populært i de lidt højere aldersgrupper og knyttet til bestemte kredse. Men nu synes stoffet at blive stadig mere udbredt, også blandt de 16 til 24årige. Samtidig indgår hallucinogener som lsd og psilocybinsvampe i de unges brug af rusmidler. Indtil for få år siden var den slags stoffer helt væk fra markedet. Det hænger formentlig sammen med, at vi nu oplever en stofbølge som den, der var i 1970erne, vurderer specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Men det er ikke kun et fænomen i Danmark. Det er en tendens, der gælder i hele Europa. Siden midten af 1990erne har forbruget af illegale rusmidler blandt europæiske unge været stigende. Det begyndte med technokulturen, hvor brugen af ecstasy blev knyttet til technomusik og raveparties. Herfra har brugen af især de syntetiske rusmidler bredt sig til diskoteker, natklubber og private fester. Det viser tværgående undersøgelser fra hele Europa ifølge årsberetningen 2001 fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Stoffer et personligt valg I Danmark oplever vi, at de illegale rusmidler er blevet mere udbredte, og det skyldes måske, at de unge ikke opfatter det som en barriere, at de er ulovlige. De ved, hvor de skal købe stofferne, og de betragter det som deres eget personlige valg, om de vil bruge dem, siger Anne-Marie Sindballe. Samtidig er brugen af illegale rusmidler blevet mere udbredt geografisk end tidligere. Det er ikke længere et københavnerfænomen, stofferne findes nu i alle politikredse. Sundhedsstyrelsen fik i 1999 gennemført en undersøgelse af unges erfaringer med og holdninger til illegale rusmidler. I følge den er brugen af illegale rusmidler blevet mainstream. Det ser ud som om, at rusmiddelkulturen indebærer en udbredt liberal holdning til rusmidler, som viser sig i de unges sprog, regler, vaner og præferencer. Desuden synes trenden at være, at velkendte stoffer markedsføres i nye former, hvor der lægges vægt på, at stoffernes kan anvendes til at opnå forskellige rusoplevelser. Her følger det danske marked det øvrige europæiske illegale marked. I årsberetningen fra EMCDDA hedder det, at blanding eller skift mellem en lang række stoffer, syntetiske såvel som ikke-syntetiske er hovedtendensen. Især blandt unge som går meget i byen. Hash er mest udbredt Hash er dog stadig det mest udbredte af de illegale rusmidler. Både i hele EU og i Danmark. I Danmark er brugen af hash siden 1994 steget i hele aldersgruppen fra 16 til 44 år, men mest markant blandt dem under 30 år. Meget få over 40 år og stort set ingen over 44 år bruger hash eller i det hele taget illegale rusmidler. Men hash bruges nu også af de årige. Blandt de årige har 41 procent prøvet hash. Og det er også især dem, der eksperimenterer med andre illegale stoffer. Mest udbredt efter hash er amfetamin. 11 procent af de danske årige har prøvet amfetamin. Knap fem procent har prøvet kokain. Derefter kommer psilocybinsvampe og ecstasy med hver en andel på omkring fire procent. Ecstasy er der altså stadig, men forbruget ser ikke ud til at stige. Frygten for ecstasy er overdrevet i forhold til amfetamin, som har været der hele tiden med et nogenlunde konstant forbrug, knyttet til diskoteker, fest og ballade. Men ikke mindst i medierne blev ecstasy et symbol på det nye stigende forbrug af illegale rusmidler, siger Anne-Marie Sindballe. Der er kønsforskel på forbruget af både hash og de hårde illegale stoffer. Væsentligt flere mænd end kvinder i alderen 16 til 24 år har prøvet stofferne. Kønsforskellen er mindre blandt de 16 til 19 årige. Kokain på mode Den nyeste tendens er, at kokain er ved at blive et modestof. Politiets statistikker tyder på, at kokain er blevet mere udbredt i Danmark, og både politi og misbrugskonsulenter melder, at kokain er blevet lettere at få fat i, og at prisen er faldende. Det hænger formentlig sammen med, at forbruget af kokain i USA er faldet. Producenterne har derfor fået brug for nye markeder, og her er Europa oplagt. I Danmark har knap fem procent af de årige prøvet kokain. I England rapporteres om problemer med misbrug af kokain og crack. Heroin og rygeheroin er ikke moderne.tværtimod opfattes heroin som et klart taberstof, og det fylder me- 6 Vital 2002 nr. 3

7 get blandt stofmisbrugere. Kun få misbruger udelukkende heroin. De fleste bruger heroin som hovedstof, men er blandingsmisbrugere.tre fjerdedele af dem, der kommer i behandling for stofmisbrug oplyser, at de bruger flere forskellige stoffer, nogle helt op til 12 forskellige stoffer, foruden alkohol. I 2000 kom knap stofmisbrugere i behandling, i alt er godt i behandling. De fleste af dem er i alderen år. Siden 1985 er der sket en markant stigning i antallet af stofmisbrugere, som er kommet i længerevarende behandling med metadon. I 1985 var knap 900 i metadonbehandling, i 1999 knap Det skyldes, at flere har fået tilbudt metadonbehandling, ikke at der er kommet flere stofmisbrugere. Alkohol er hovedproblemet Men selv om det er steget markant og er blevet mere udbredt, er danskernes forbrug af de hårde illegale stoffer ikke voldsomt stort. Og når det gælder misbrug, er alkohol det altdominerende problem. Det kan blandt andet ses på antal behandlinger på somatiske og psykiatriske afdelinger som følge af alkohol. Antal indlæggelser på somatiske afdelinger på grund af blandt andet skrumpelever og alkoholisme steg jævnt fra slutningen af 1970erne til midt i 1990erne fra omkring til godt og har ligget på samme niveau siden. Antal indlæggelser på psykiatriske afdelinger med alkoholisme som hovedeller bidiagnose er faldet i perioden. Men hvis man ser på alkoholisme som hoveddiagnose, er der sket en stigning i antallet af heldøgnsindlæggelser både for mænd og kvinder. I 1999 var godt indlagt på psykiatriske afdelinger og visse behandlingshjem på grund af alkoholisme. Og alkoholmisbrug og storforbrug er dyrt for samfundet. Det koster mellem otte og 12 milliarder kroner om året, har Sundhedsministeriet beregnet. De vilde unge Også blandt de unge fylder alkohol meget som rusmiddel, og her har danske unge en rekord. I en undersøgelse fra 1999, som omfatter 15-16årige i 30 europæiske lande, har de danske unge Det mest udbredte illegale rusmiddel er hash og brugen af hash er siden 1994 steget i hele aldersgruppen fra år. en førsteplads i forbrug af alkohol, ligesom de hyppigst har været fulde inden for den seneste måned. Det er også de danske unge, der hyppigst oplever kedelige følger af alkohol som slagsmål og vold. De danske unge begynder også tidligere end unge fra andre lande med at drikke alkohol. Ifølge undersøgelsen havde 76 procent af de danske unge drukket et glas øl, før de var 12 år. Det er dog først som årige, at de unge begynder at drikke meget. I følge en ny undersøgelse, Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag, MULD, er der en gruppe på procent af de årige, som drikker rigtig meget, rigtig tit (Læs artiklen Lasterne summer sig op, side 14). Det er de samme unge, som både ryger cigaretter hver dag, har et stort forbrug af alkohol og har prøvet hash. Voksne danskere drikker meget MULD-undersøgelsen viser, at venner og forældres ryge- og drikkevaner har stor betydning for, om de unge ryger og drikker. Og set som gennemsnit viser de voksne danskere med deres forbrug, at det er i orden at drikke en del alkohol. Ligesom mange danske forældre har en temmelig liberal holdning til unges alkoholforbrug. Danskernes forbrug af alkohol er fortsat stort sammenlignet med de andre nordiske lande, siger fuldmægtig Morten Wiberg, der arbejder med alkohol i Center for Forebyggelse. Forbruget ligger i den øverste tredjedel i EU sammenhæng. I gennemsnit drikker voksne danskere over 14 år 11,6 liter ren alkohol om året. Forbruget har været nogenlunde på samme niveau siden midten af Foto: BAM Vital 2002 nr. 3 7

8 Sidste måned Sidste år (sidste måned medregnet) Nogensinde * Kategorien "Andre" stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. ** En sammenlagt kategori omhandlende "brugt et andet illegalt stof end hash" % Alkoholforbrugets relative fordeling på alkoholsorter, omregnet til 100% alkohol, Øl Hash prøvet Amfetamin Kokain Psilocybinsvampe Ecstasy Tabel Den procentvise andel af de årige, der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1786). LSD Heroin Andre stoffer* "hårde" stoffer i alt** Kilde: Narkotikasituationen i Danmark; Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotiske og narkotikamisbrug, EMCDDA, Vin 20 Spiritus Danskernes alkoholvaner er dyre for samfundet Storforbrugerne af alkohol koster det danske samfundet mellem godt otte og 12 milliarder kroner om året. Udsvinget har at gøre med, hvordan man beregner omkostningerne ved produktionstab i forbindelse med død, ulykker, pension mv. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har foretaget analysen, og i følge den fordeler omkostningerne sig således: Sundhedsomkostninger 3 milliarder Herunder: indlæggelser på sygehus, ambulant behandling, skadestuebesøg, lægebesøg, medicin mm. Færdselsulykker 1,5 milliarder Kriminalitet 1 milliard Sociale omkostninger 1,3 milliarder Herunder plejehjem, hjemmepleje, forsorgshjem, anbringelser af børn og unge, forebyggelse blandt børn og unge. Produktionstab mellem 1 milliard og godt 4 milliarder Herunder: dødsfald (0,4 1,5 milliarder) førtidspension (0,4 1,6 milliarder) sygefravær (490 millioner) kontanthjælp 0,2 0,7 milliarder) Økonomiske gevinster for samfundet Udgifterne i forbindelse med storforbrug af alkohol skal holdes op mod de samfundsøkonomiske gevinster ved et moderat alkoholforbrug. Dem har Indenrigs- og Sundhedsministeriet gjort op til mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner. Gevinsterne beregnes ud fra blandt andet undgået behandling hos læger, speciallæger og på sygehuse, især fordi et moderat forbrug formodes at forebygge blodpropper og hjerte-karsygdom. Af samme grund er der en produktionsgevinst i form af mindre sygefravær. Ifølge Danmarks Statistik var statens provenu på alkoholafgifter i 2000: 1755,5 milioner kroner. EU overvåger narkotikamisbrug Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug EMCDDA blev oprettet i Det skete i forbindelse med et fælles ønske i EU om en forebyggende indsats på området. Centret overvåger forbruget og samler oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug i medlemslandene til brug for et fælles overblik og politiske beslutninger og planlægning. Centret ligger i Lissabon og udarbejder hvert år en rapport om status, udvikling og indsatser på området. Rapporten bygger på informationer fra hvert land. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der leverer informationer. Oplysningerne i artiklen her i bladet baserer sig på årsrapporten Den liberale danske alkoholkultur har stor betydning for, at danskernes forbrug af alkohol fortsat er stort sammenlignet med andre nordiske lande og ligger i den øverste tredjedel inden for EU. Foto: Scanpix 8 Vital 2002 nr. 3

9 1970erne, men det har ændret sig, så danskerne nu drikker mindre øl og mere vin. I samme periode er forbruget i de vindrikkende lande faldet markant. Hvor italienerne i 1980 var oppe på 13 liter alkohol om året, var de i 2000 nede på 7,5 liter. Irland er det eneste europæiske land, som har haft en tydelig stigning i forbruget. Unge og ældre drikker mest Sammenholdt med Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 fra Statens Institut for Folkesundhed ser det ud som om, at forbruget af alkohol ændrer sig med alderen, både hvad angår mængde og mønster. Det er især de unge årige og de midaldrende årige, der ofte drikker alkohol. Men hvor de unge lægger tre fjerdedele af forbruget i weekender, drikker de årige mere jævnt fordelt over hverdage og weekender. Det er især de højtuddannede, der drikker alkohol på hverdage. Generelt er andelen af dem, der drikker alkohol på hverdage, og som har overskredet sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, faldet svagt siden 1994, men mest i gruppen årige. De voksne skal tage ansvar Om det er vores alkoholkampagner, der har virket på de årige, ved vi naturligvis ikke, siger Morten Wiberg. Men vi ved at genstandsgrænserne er velkendte efter 12 år med kampagnen. Og kendskabet er størst blandt dem, der overskrider genstandsgrænserne. I år sætter Sundhedsstyrelsen i uge 40 særlig fokus på forældrenes betydning for de unges alkoholforbrug. Det gør vi, fordi det har vist sig, at en gruppe unge har et meget stort forbrug, og fordi undersøgelser viser, at børn og unge gerne vil have regler, når det gælder alkohol, siger Morten Wiberg. Sundhedsstyrelsen har siden 2000 henvendt sig til lærere, forældre og skolebestyrelser med foldere om børn og unge og alkohol. Heri opfordrer man de voksne til at tage ansvaret på sig og sammen med de unge fastsætte regler for om og hvor meget alkohol, de unge må drikke hvornår. Indsatsen skal evalueres i år. Amter og kommuner En anden slags forebyggende indsats drejer sig om børn i misbrugsfamilier. Det er et projekt som Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet har sat i værk. Her er Fyns Amt model for et forsøg på at forbedre samarbejdet mellem amtet og kommunerne, når Vital 2002 nr. 3 9

10 det gælder børn i familier med alkoholog stofproblemer. Amterne har ansvaret for behandlingen af voksne, mens kommunerne har ansvaret for støtte til truede børn og unge. Ideen er, at instanserne skal arbejde sammen og informere hinanden, sådan at børn som har brug for hjælp bliver opdaget og får den hjælp, de har brug for. Flere amter har haft temadage for ansatte i forvaltningen og i børneinstitutionerne om børn i misbrugsfamilier. Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet en folder med opfordring til, at de ansatte holder øje med, om de mennesker, de har med at gøre, har et misbrugsproblem, og at de griber ind over for det, hvis problemet er der. Det handler om at turde blande sig i andres liv og koncentrere sig om alkoholmisbruget, hvis det er hovedproblemet. Det kræver ændring af holdning og vaner. Århus og Nordjyllands amter er blevet modelamter for forebyggelse af ecstasyforbrug blandt unge. I hvert amt er forskellige delprojekter i gang. Det gælder blandt andet samarbejde mellem politi, bevillingsnævn og restauratører. Samarbejde mellem kommunerne om rusmiddelpolitikker og handlingsplaner. Oplysning på ungdomsuddannelserne. Nøglepersonnetværk og kurser for forretningsejere og ansatte i festmiljøerne. Seks kommuner er i gang med at udforme deres egne handleplaner for, hvordan de kan sætte ind mod alkoholproblemer. Kommunerne tager blandt andet udgangspunkt i særlig belastede boligområder, idrætsklubber, hvor der drikkes meget, og værtshusmiljøer. Ideen er også her at opbygge et samarbejde mellem for eksempel politi, værtshusejere og andre i de miljøer hvor der drikkes særlig meget. Læs mere om erfaringerne fra to kommuner i artiklen Indsats mod alkohol s. 15 i Vital 2/02. Alkohol og stoffer, rus og risiko stå-af-stoffer Akut risiko Yderligere risiko ved beroligende, sløvende langtidsbrug rusvirkning Forgiftning Agression Psykose Afhængighed Organskade (død) Alkohol moderat stor lille moderat stor (hjerne, bugspytkirtel, lever) Opløsningsmidler stor stor lille lille stor (hjerne) Benzodiazepiner moderat stor lille moderat nej Hash ingen ingen moderat moderat stor ved rygning: lungelidelser GHB, fantasy meget stor stor lille lille nej, dog risiko efter forgiftning Heroin meget stor ingen ingen meget stor nej, dog risiko efter forgiftning stå-på-stoffer Akut risiko Yderligere risiko ved opkvikkende, stimule- langtidsbrug rende rusvirkning Forgiftning Agression Psykose Afhængighed Organskade (død) Amfetamin moderat meget stor stor stor nej Kokain stor meget stor stor meget stor lille (næse) Ecstasy (MDMA) * moderat lille moderat moderat lille (lever m.fl., hjerneskade) stå-ud-stoffer Akut risiko Yderligere risiko ved hallucinogener, forvræng- langtidsbrug er sansning og opfattelse af virkeligheden Forgiftning Agression Psykose Afhængighed Organskade (død) Svampe (psilocybin-) lille moderat meget stor lille nej LSD lille moderat meget stor lille nej Mescalin (kaktus) lille moderat meget stor lille nej Oversigten indeholder de mest omtalte og kendte rusmidler. Der findes mange flere stoffer, især kommer der for tiden nye varianter inden for de opkvikkende stoffer. Opdelingen i de tre grupper er udfra den dominerende rusvirkning, men ofte har et stof flere typer af virkninger, fx kan sløvende stoffer være opkvikkende i små doser, men bedøvende i store. * Såkaldte ecstasy -piller kan indeholde andre, mere risikable stoffer. Stofvirkninger ændrer sig uforudsigeligt, når stoffer kombineres. Nogle indtagelsesformer indebærer yderligere sundhedsricisi, det gælder især ved indsprøjtning. Da alle former for rus påvirker ens dømmekraft, intellektuelle funktion, koordinationsevne og motorik er disse ricisi ikke med i oversigten. Oversigten er meget forenklet, for rus og risiko er altid bestemt af kombinationen af stof, person og situation aldrig kun af rusmidlets art. Stofmængde, indtagelsesmåde, situationen samt individuelle og sociale faktorer spiller ind. Mere viden om alkohol og stoffer kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller Meget mere viden kan findes i Gads Rusmiddelleksikon, Gads Forlag, København Vital 2002 nr. 3

11 Ny medspiller imod tobak Efter 15 år med en gradvist øget og mere målrettet indsats for at begrænse rygning, koncentrerer arbejdet sig nu i høj grad om opbygningen af professionelle rygestoptilbud. Et Nationalt Center for Rygestop er etableret og en central pulje på 16 millioner kroner skal understøtte udviklingen af velfungerende tilbud i amterne Foto: BAM Af journalist Anne Lønstrup Se på et kort over Danmark. Efterhånden kan rygere, som gerne vil kvitte tobakken få hjælp til rygestop i alle landets amter samt i Københavns og Frederiksberg Kommune. Så langt er indsatsen på rygestopområdet kommet efter en pionerindsats, hvor især ildsjæle har domineret området. Ifølge projektleder Poul Tværmose fra Nationalt Center for Rygestop bliver den næste store udfordring at udvikle og koordinere indsatsen så godt, at der kan tages et nyt spring frem. Udviklingen har ofte været præget af, at en sygeplejerske eller en jordemoder har uddannet sig til rygestopinstruktør. Når hun er kommet hjem til sin afdeling, har hun måttet kæmpe med næb og kløer for at lave et tilbud om rygeafvænning, siger Poul Tværmose. Fremover skal rygestoptilbudene integreres i det samlede sundhedsvæsen, så der sikres økonomi og ressourcer til arbejdet med at få flere danskere gennem succesfulde rygestop. Regionale modeller For at nå målet er der behov for en fælles forståelse af, hvordan rygeafvænning organiseres bedst i amterne. Der skal udvikles en eller flere regionale modeller, der kan tjene som forbillede. Det er nødvendigt, fordi tilbud om rygestop let bliver placeret på sidelinjen af de centrale instanser. Men både sygehusene, den primære sundhedssektor og de amtslige forebyggelsesenheder kan have part i et sådant tilbud til borgerne. Og det er vigtigt, at tilbudet følges op i kommunerne, så vi kommer så tæt på borgerne som muligt, siger Poul Tværmose. Behovet er i dag at etablere et samlet tilbud til alle borgere, og det kræver, at der er en koordinerende person eller enhed i hvert amt. Et sted hvor ansvaret placeres. Om selve tilbudet så rent organisatorisk er tilknyttet et sygehus eller amtets sundhedsfremmeafdeling eller forebyggelsesenhed, er ikke afgørende, mener Poul Tværmose. På et stort seminar i forsommeren havde Nationalt Center for Rygestop samlet 150 centrale aktører for at diskutere fremtidens model og udgive en rapport med anbefalinger til organiseringen af fremtidens arbejde med rygestop. Initiativet falder fint i tråd med centrets formålsparagraf, der siger, at centret skal bidrage til, at rygestopindsatsen i amter og kommuner herunder på sygehusene og i almen praksis på længere sigt bliver sammenhængende, velorganiseret og dækkende. Nationalt Center for Rygestop, der er etableret i 2001 i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Københavns Kommune og Center for Rygeafvænning, er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et bredt tilbud På seminaret blev det slået fast, at den gode regionale model må tage udgangspunkt i borgernes behov og bygge på politisk vedtagne planer hvilket i et vist omfang er opfyldt i næsten alle amter i dag. Det er glædeligt, at så godt som alle amter har vedtaget overordnede strategier på dette område. Men der er stadig et stykke vej til, at tilbud om rygestop bliver en realitet overalt, siger Poul Tværmose. Vi taler om levende mennesker, der skal have støtte og rådgivning, og det kræver, at man ansætter fagligt kvalificeret personale, hvilket igen kræver bevillinger. Den gode nyhed er, at der er penge at hente i den pulje på 16 millioner, som er afsat til formålet. Vital 2002 nr. 3 11

12 Røgfrie sygehuse Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har arbejdet målrettet på at understøtte indførelsen af røgfrie sygehuse. I maj 1999 arrangerede Netværket en national konference om dette tema. I august samme år nedsatte man en arbejdsgruppe med næsten 40 deltagere fra 25 netværkssygehuse. I løbet af de næste halvandet år udviklede arbejdsgruppen værktøjer og anbefalinger med henblik på implementeringen af et røgfrit sygehus. Gruppens slutprodukter har i løbet af det sidste år været præsenteret og diskuteret for ni forskellige amter, med sygehusledelser, sygehusansatte, amtspolitikere, og forebyggelseskonsulenter. Formålet har været at danne en ramme for fælles diskussioner om konkrete handlingsplaner for sygehusenes indsats og rolle på tobaksområdet. Netværkets definition af et røgfrit sygehus Røghuset har i den forbindelse været et godt redskab i dialogen mellem amterne og sygehusene til præcisering og fastlæggelse af mål. Netværket blev etableret i 1999 og omfatter 47 sygehuse i alt. Netværket deltog også som arrangør af workshoppen Sygehusenes rolle i rygeafvænning på Nationalt Center for Rygestop s seminar i maj 2002, som udmundede i fem konkrete anbefalinger til, hvilken rolle sygehusene bør spille i et samlet regionalt rygeafvænningstilbud. Milepæle At det er vigtigt at udvikle tilbud om rygeafvænning blev første gang fastslået i WHO s strategi Health for All i Men budskabet slog ikke igennem. Ti år senere publicerede de engelske forskere Doll og Peto deres undersøgelse Doctors Study, som dokumenterede, at rygning koster mange leveår for den enkelte og har store negative konsekvenser for folkesundheden. Samtidig udkom Middellevetidsundersøgelsen, som viste, at tobak var den afgørende forklaring på, at middellevetiden i Danmark ikke havde udviklet sig så gunstigt som i vore nabolande. Det resulterede i, at 1995 blev udnævnt til rygeafvænningsår, hvilket igen blev til STOP-kampagnen et samarbejde mellem Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. STOP-kampagnen fokuserede målrettet på at hjælpe rygere til at stoppe, hvor tobaksforebyggelsen indtil da især havde satset på at forhindre rygestart og kommunikere, hvor farlig rygning var. Det er især resultaterne fra STOP-kampagnen, som danner grundlag for det fremtidige arbejde på dette område. Opgaven bliver i høj grad at systematisere, implementere og kvalitetssikre rygestoptilbudene i en driftsfase. Venner og forældres ryge- og drikkevaner har stor betydning for de unges vaner. Rygere dyrere for samfundet En undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen fastslår, at altid-rygere er dyrere for samfundet end folk, der aldrig har røget. Sundhedsomkostningerne ved rygning er opgjort til i alt 30, 4 milliarder kroner per år. Heri er både de direkte og indirekte omkostninger medregnet. Til de direkte omkostninger regner undersøgelsen udgifter i forbindelse med: primærsektoren, herunder de praktiserende læger fysioterapi medicin hospitalsindlæggelse skadestue og ambulant behandling. Og til de indirekte omkostninger er der udgifter i forbindelse med: sygelighed førtidspension rehabilitering tabte arbejdsår (ved dødsfald) Foto: Mikkel Østergaard / BAM 12 Vital 2002 nr. 3

13 Målet er, at alle borgere i et amt skal kunne benytte sig af tilbudet om rygestop, der skal med andre ord være bredde i tilbudene, lige fra den minimale intervention i form af selvhjælpsmateriale, materiale om telefonrådgivning og netbaseret rådgivning til mere specialiserede tilbud for rygere med særlige behov. Unge, gravide rygere og socialt udsatte grupper er fx vanskelige at nå via almindelige kanaler. Ligesom en stor del af det eksisterende materiale om rygeafvænning ikke kan bruges af mennesker, som ikke kan læse og skrive. Tid til forankring Siden 1995 er der uddannet mere end rygestopinstruktører, heriblandt mange sygeplejersker, apoteksassistenter og jordemødre, fortæller Poul Tværmose. Rygestopinstruktørerne er både menneskeligt engagerede og fagligt kvalificerede og en stor ressource at kunne trække på. Det store spring sker ved, at deres indsats forankres i de systemer, de er en del af. Så kan det være, at vi når frem til flere regionale modeller, men det er underordnet, bare det fungerer i praksis. Derudover skal flere inddrages i arbejdet med rygestop, og her bliver det vigtigt at få de praktiserende læger med. I mange amter er det vanskeligt at få praktiserende læger til at henvise patienter til tilbud om rygeafvænning. Eller som Poul Tværmose udtrykker det: Der sker vældigt meget i sygehussektoren og vældigt meget i amternes forebyggelsesorganisationer. Men der sker vældigt lidt i primær praksis. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Andre udfordringer består i at kvalitetssikre de forskellige tilbud om rygestop, ligesom der generelt er behov for en bedre markedsføring af tilbuddene. Tilbud om rygeafvænning skal være synlige, regelmæssige og billige, så det bliver nemt for den enkelte borger at finde og benytte, lyder Poul Tværmoses kommentar til den side af sagen. Rådgivning og støtte Stoplinien Tlf gratis rådgivning for alle landets borgere. Mandag fredag kl , onsdag tillige mellem kl. 16 og 20. På dette nummer kan du hele døgnet bestille gratis materialer om rygestop. Her kan du bl.a. få lagt et personligt rygestop-program, teste din motivation, stille spørgsmål til Dr. STOP, få krisehjælp eller læse om gevinsterne ved rygestop. Anbefalinger om organisering af rygestop I en ny rapport fremlægger Nationalt Center for Rygestop en række anbefalinger til organiseringen af fremtidens rygestopindsats baseret på det omtalte seminar om fremtidens rygeafvænning. Over hele landet skal der være en bred vifte af tilbud om rygeafvænning til borgere og patienter både i sundhedsvæsenets regi og på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner osv. Sygehusene bør have en overordnet tobakspolitik, som sikrer, at hverken patienter eller pårørende møder røg på sygehuse, ligesom sygehusene bør sikre, at der som led i patientforløbet systematisk tilbydes rådgivning om rygestop til alle rygere, der behandles på sygehus (se boks s. 12). I forhold til gravide anbefales bl.a. en bedre uddannelse af jordemødre og intensiveret forskning i, hvordan man bedst hjælper gravide med at kvitte tobakken. Fremtidens rygeafvænning i Danmark Rapport fra Rygestop-seminar afholdt den 28.maj 2002 i København Andel storrygere i forhold til Folkesundhedsprogrammets mål (pct.) Kilde: PLS Consult og Gallup A/S for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse Vital 2002 nr. 3 13

14 Lasterne Ny undersøgelse viser massivt alkoholforbrug blandt de 16-20årige. Og hos mange følges højt alkoholforbrug med daglig rygning og eksperimenter med stoffer Foto: BAM Af journalist Jette Møller Nielsen Det gælder om at blive rigtig, rigtig beruset, når man er mellem 16 og 20 år og går i byen i weekenden. Forbruget af alkohol er massivt, og de unge kan drikke utrolig meget, før de selv oplever, de er fulde. Unges forbrug af rusmidler og tobak Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer er den første rapport fra MULD-samarbejdet mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. MULD står for Monitorering (overvågning eller registrering red.) af Unges Livsstil og Dagligdag, og formålet er at bidrage med data, som skal bruges til forskning og analyse af de 16-20åriges sundhedsadfærd og livsstil og danne grundlag for konkrete sundhedsfremmende initiativer repræsentativt udvalgte unge mellem 16 og 20 år fik i år 2000 tilsendt et spørgeskema med over 200 spørgsmål om deres livsstil, trivsel, vaner og vurdering af eget helbred. 70 procent eller ca svarede. Rapporten er baseret på besvarelsen af de spørgsmål, der specifikt beskæftiger sig med rygning, alkohol og narkotika. Når det gælder alkohol, viser undersøgelsen bl.a., at 81 procent af drengene og 73 procent af pigerne havde drukket alkohol inden for den seneste uge før besvarelsen af spørgeskemaet 24 procent af drengene og 14 procent af pigerne havde overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for voksne på 21 genstande alkohol om ugen for mænd og 14 for kvinder 75 procent af drengene og 67 procent af pigerne havde været fulde mindst én gang inden for den seneste måned. Rapportens tobaksdel konstaterer bl.a., at 70 procent af drengene og 66 procent af pigerne i undersøgelsen ikke ryger godt en femtedel, 21 procent, blandt begge køn ryger hver dag en mindre andel ryger en gang imellem blandt dagligrygerne er 29 procent af drengene og 16 procent af pigerne storrygere, dvs. de ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Endelig viser undersøgelsens narkotikadel, at 38 procent af drengene og 28 procent af pigerne har prøvet et illegalt stof 37 procent af drengene og 27 procent af pigerne har prøvet hash stort set ingen har prøvet hårdere stoffer, uden at have prøvet hash samlet har 15 procent af drengene og otte procent af pigerne prøvet andre stoffer, især amfetamin, kokain og ecstasy 81 procent af de 16årige drenge har aldrig prøvet et illegalt stof, mens kun 58 procent af de 20årige er i samme situation. De tilsvarende tal for piger er 87 procent og 66 procent. Rapporten koster 100 kr. og kan købes hos Kræftens Bekæmpelse, telf , eller hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, telf , e-post 14 Vital 2002 nr. 3

15 summer sig op Det viser rapporten Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Rapporten fremlægger resultaterne af en undersøgelse, hvor ca årige har svaret på spørgsmål om deres ryge-, drikke- og stofvaner. Undersøgelsen viser, at godt en femtedel i aldersgruppen ryger dagligt, og at flere unge end tidligere har prøvet illegale stoffer, først og fremmest hash. Og den viser, at lasternes sum ikke er konstant: Højt alkoholforbrug går for mange hånd i hånd med daglig rygning og eksperimenter med hash. Så den med at gør de unge ikke det ene, gør de nok det andet, gælder ikke. En del af de unge gør det hele, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, der har arbejdet med alkoholdelen i undersøgelsen. Rapporten peger derfor på, at der kan være grund til at revidere den danske tradition for forebyggelse, som anskuer de tre livsstilsfaktorer hver for sig. Der skal mange genstande til Danske unge har Europa-rekord i at drikke, og det store alkoholforbrug bekræftes i undersøgelsen.tallene tyder på, at normen er at være beruset ca. hver weekend.til gengæld ligger næsten hele forbruget i weekenden, som i dag ofte også omfatter torsdag. De fleste begynder at drikke alkohol som 13-14årige. Når folkeskolen slutter, og de fleste kommer ind på en ungdomsuddannelse stiger andelen af unge mellem 16 og 17 år, der drikker alkohol, voldsomt. Det er ikke blot bemærkelsesværdigt, hvor meget og hvor hyppigt de unge drikker, men også at de især drengene kan drikke utrolig meget, før de selv oplever de er fulde. 37 procent af drengene drak 8-14 genstande og 15 procent genstande, sidst de var fulde. Pigerne bliver hurtigere fulde, fordi de tåler mindre. 38 procent af dem drak mellem en og syv genstande og 24 procent mellem otte og 14 genstande, sidst de var fulde, siger Kit Broholm. Afspejler de voksnes adfærd Min oplevelse er, at man i Danmark skal have drukket vældig meget for at sige, at man er fuld. Samtidig er der en accept af, at de unge drikker meget: De skal have lov til at more sig. Der er altså ikke helt nogen fornemmelse af, at det er et problem, men man kan være bange for, at vi er ved at få en generation med mange, som vil blive afhængige af alkohol. Selv om forbruget falder, når man danner par og får børn, er der en sammenhæng mellem et højt forbrug som ung og som voksen med de problemer, det kan føre med sig, siger hun. De unges alkoholadfærd afspejler de voksnes. Ønsker man at ændre de unges massive alkoholkultur, må de voksne til en start se på sig selv og erkende, at de er normsættende for de unge. De kan også spørge sig selv, om de vil acceptere, at deres børn kommer stærkt berusede hjem, eller om der kan være andre måder at få et positivt ungdomsliv på. Spørgsmålet er også, hvor positivt det er at drikke sig fuld, når det viser sig, at mange unge har oplevet problemer i forbindelse med indtagelse af alkohol fra skænderier over spritkørsel, ulykker og ballade med politiet til uønsket sex, siger Kit Broholm. Ønsker om rygestop Antallet af unge, der begynder at ryge, er faldet støt siden 1970erne. Der er færre rygere blandt de 16-20årige end i befolkningen generelt. De fleste rygere starter som 13-14årige, og mange etablerer sig som dagligrygere i 16-20års alderen. Det er netop i den alder, man grundlægger mange af sine livsvaner.vil man påvirke dem til ikke at ryge, er det vigtigt at gøre det i denne periode, ja måske allerede i grundskolen, siger fuldmægtig Stine Flod Olsen, Sundhedsstyrelsen, der har arbejdet med tobaksdelen i undersøgelsen. Det er værd at understrege, at mange ønsker at holde op med at ryge. Næsten en fjerdedel, dvs. 24 procent af dagligrygerne har aktuelle planer om at holde op, så her kunne støttetilbud være på deres plads. Flere prøver stoffer Under halvdelen af de unge har prøvet et illegalt stof, hyppigst hash. Stort set ingen har prøvet hårdere stoffer uden at have prøvet hash. Der sker en kraftig stigning op gennem aldersgruppen. Der er en relativt bred udbredelse af stofmisbrug, især hash, og den er bredere, end man har set før, siger specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen, der har arbejdet med narkotikadelen af undersøgelsen. Der er grund til at hæfte sig ved, at det nære miljø betyder en del for, om man prøver stoffer. Dér hvor ingen i familien eller vennekredsen har prøvet hash, er andelen af unge, der har gjort det, betydelig mindre end dér, hvor familie eller venner har prøvet det. Mønster i misbrug Det er også en vigtig pointe, at misbrugstyperne hænger sammen.vi ser, at de unge i høj grad drikker for at blive stærkt berusede. Og nogle går så videre til at prøve andre ting, siger hun. At lasterne summer sig op, fremgår generelt: Blandt de 21 procent unge dagligrygere har 46 procent af drengene og 27 procent af pigerne inden for det seneste år overskredet genstandsgrænserne for alkohol. Blandt ikke-rygerne var andelen nede på 15 procent af drengene og 10 procent af pigerne. Det samme mønster ses, når dagligrygning og brug af hash inden for det seneste år kobles sammen, og igen når brug af hash og overskridelse af genstandsgrænserne kobles sammen. Vital 2002 nr. 3 15

16 Tilbud til en broget I øjeblikket er en arbejdsgruppe i færd med at evaluere en guideline til medarbejdere i festmiljøet. Den er blevet testet på tredive værtshuse og indeholder en række gode råd om, hvordan voksne i festmiljøet kan begrænse party-stofferne Af journalist Lonnie Findal Sol og sommer, sand og vand. Caféliv i byerne om dagen og gang i den på dansegulvet om natten... Der har været fest og farver over hele landet i sommer, men på tredive udvalgte værtshuse i Århus og Nordjyllands amter har nattelivet været lidt mindre risikabelt end sædvanligt, fordi de ansatte i år var rustet til at dæmme op for brugen af kokain, amfetamin, ecstasy og andre såkaldte party-stoffer. De havde på forhånd fået et to dages kursus i, hvordan man spotter og håndterer unge, der tager stoffer, og da sommerferien startede, var de tillige blevet udrustet med en skriftlig guideline om, hvordan man tackler problemerne. Guidelinen er skrevet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som bl.a. har indsamlet erfaringer fra resten af Europa, fra Kriminalpræventivt Råd, Politimesterforeningen og fra restaurationsbranchen selv. Hovedoverskrifterne er Fakta om stofferne, Førstehjælp ved typiske ulykker på værtshuse, Samarbejde med politiet og Uddannelse og godkendelse af dørmænd, et emne, hvor arbejdsgruppen især har samlet forslag fra Politimesterforeningen. Desuden indeholder den et afsnit om værtshusenes indretning og policy, og her finder man et katalog over forslag til, hvad restauranterne selv kan gøre for at undgå stofferne, fortæller fuldmægtig Hans Henrik Philipsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrrelsen, som er en af forfatterne. Hvis de unge bruger toiletlåget til at lægge kokainbaner ud på, så fjern toiletlågene! Sæt videoovervågning op og sørg for, at de ikke går to sammen ind på et toilet. Sørg for, at der er god belysning i alle kroge. Gør det umuligt for dem at tage stoffer på selve værtshuset, og hvis de går udenfor, så lad dem betale entré på ny for at komme ind igen. Disse og en lang række andre råd har de tredive restauranter haft til afprøvning i sommer, og når deres tilbagemeldinger er bearbejdet, skal guidelinen gås igennem og sendes ud til alle værtshuse i de to amter. Direkte indsats i nattelivet Guidelinen er kun et af resultaterne af det arbejde, der har været i gang, siden Nordjyllands og Århus amter for to år siden blev udpeget som modelamter for indsatsen imod vilde unges brug af euforiserende stoffer. Begge amter lagde fra starten ud med at invitere til stormøde for at få et overblik over problemet. I Nordjylland, hvor sommeren 2000 var præget af alvorlige ecstasy-forgiftninger i Aalborg, Løkken og Blokhus, holdt amtet et storstilet borgermøde for alle, der er bekymrede over de unges måde at feste på. I Århus inviterede amtet politiet, restauratørerne og deres medarbejdere, og her var fremmødet langt fra imponerende. Kun fem restauratører ud af firs inviterede mødte op, men der blev dog knyttet nogle kontakter at bygge videre på. I begge amter stod det nemlig hurtigt klart, at det var nødvendigt med en direkte indsats i nattelivet. Vi kan ikke forhindre, at de unge tager stoffer. Men vi kan kvalificere de voksne i festmiljøet, så de bliver i stand til at begrænse og håndtere det, siger Foto:Teit Hornbæk/BAM Nils Vinderslev, som er Århus Amts repræsentant i den fælles arbejdsgruppe, der tog initiativ til at samarbejde med restaurationsmiljøet i de to amter. Meldingerne fra restauratørerne lød samstemmende på, at de selv og deres ansatte ved for lidt om stofferne. De ville også gerne vide, hvordan man løser konflikter med påvirkede unge, som reagerer aggressivt. Og hvad man stiller op, når en ung, der har indtaget rusmidler, besvimer. De var også meget interesserede i at arbejde sammen med politiet, som hele vejen igennem har været uhyre bidragende og har deltaget på højt niveau, så de kunne indgå aftaler på stedet, fx om karantæner. Og det er en sanktion, der batter. Når politiet og værtshusmiljøet går sammen om at udelukke alle, der er taget i at handle med stoffer, så virker det, tilføjer Nils Vinderslev. Afhængig af kommunerne De første kurser havde ikke den store opbakning, og der var især skuffelse i amterne over, at Skolegade i Århus og Jomfru Anegade i Aalborg var ringe repræsenteret. De to værtshusgader arbejder dog sammen med politiet i forvejen, og allerede på de følgende 16 Vital 2002 nr. 3

17 branche Festmiljøet kan selv gøre en del for at skabe tryggere udskænkningssteder til unge. Desuden er der hjælp at hente i en ny guideline. kurser kunne man se, at rygtet om det nye tiltag havde bredt sig. Eksempelvis gik hele restaurationsbranchen i Randers for nylig sammen og meldte sig selv og deres medarbejdere til. Det har været lidt svært at løbe i gang, og vi trådte også vores barnesko i begyndelsen, siger Nils Vinderslev og påpeger, at restaurationsbranchen er bred og broget. Nogle restauratører er organiseret, andre er ikke, og medarbejderne spænder lige fra den professionelle uddannede bartender til den unge studerende, der har et fritidsjob som afrydder. Kurserne skal dække behovet for alle kategorier, lige fra restauratøren selv til dørmanden, opvaskeren, afrydderen og rengøringspersonalet, og det samme skal de skriftlige guidelines, som er essensen af kurserne. Alle i miljøet skal kunne handle, hvis en ung på ecstasy falder om. Det kan redde liv, hvis den unge hurtigt bliver kølet af og kommer på skadestuen. De besvimer nemlig typisk på grund af dehydrering og for høj kropstemperatur, oplyser Britta Glargaard. Hun er projektkoordinator i Nordjyllands Amt, som i forvejen var langt fremme i forebyggelsen og til dels har bygget videre på tidligere erfaringer. Bl.a. er et netværk af kontaktlærere i folkeskolen nu bygget ud med et lignende på ungdomsuddannelserne, så lærerne kan holde hinanden orienteret om, hvad der sker i miljøet. Amtet har også haft stor succes med at placere fire campingvogne bemandet med ung-til-ung rådgivere uden for nogle af de værtshuse og diskoteker i nattelivet, hvor det går hedt til. Otte hundrede unge har indtil nu været på besøg og fået en snak med andre unge om deres problemer, og Britta Glargaard kan ikke skjule sin skuffelse over, at de fire vogne er reduceret til én i år, hvor kommunerne selv skal betale. Der er stor forskel på, hvor aktive kommunerne har været, så jeg håber, de tager godt imod arbejdsgruppens guidelines, når de bliver sendt ud, siger hun. Det ligger fast, at det bliver kommunerne, der skal distribuere pjecerne i festmiljøerne. Strategien har i hele projektperioden været, at alle forebyggende tiltag forankres i kommunerne, fordi det er dem, der har ansvaret for det fremtidige forebyggende arbejde i de miljøer, hvor deres unge går ud for at more sig. Kommuner over hele landet får adgang til resultaterne af modelamternes arbejde, når den samlede indsats evalueres til næste år. Politiet med i byen Mange kræfter samles i disse år om de unges brug af rusmidler. Politimesterforeningen har arbejdet med særlige indsatser i festmiljøet. For godt et år siden fremlagde en arbejdsgruppe i Politimesterforeningen rapporten Alkohol blandt Unge. I foråret offentliggjorde endnu en arbejdsgruppe en kortlægning af ecstasyforbruget blandt unge i Ecstasy-rapporten, som ligeledes indeholder forslag til tiltag mod misbruget. Rapporten kan læses på For nylig fremlagde en tredje arbejdsgruppe den meget omtalte Dørmandsrapport med forslag til uddannelse og uniformering af dørmænd. Rapporten kan fås hos Glostrup politi, tlf Også Kriminalpræventivt Råd arbejder med problemet og har netop offentliggjort rapporten Unge i byen tryggere udskænkningssteder for unge. Den indeholder en række forslag til, hvad festmiljøet selv kan gøre inden for den nuværende lovgivnings rammer, samt et katalog over kriminalpræventive forslag, som vil kræve lovændringer. Unge i byen kan fås hos Det kriminalpræventive Råd, tlf Fire tusinde natteravne Det er ikke kun myndighederne, der holder øje med de unge i festmiljøet. Også forældre og andre voksne er på gaden om natten som Natteravne. De går rundt tre og tre i deres karakteristiske gule jakker for at trøste og støtte de unge i nattelivet, der har brug for en hjælpende hånd fra en voksen. Danmark har nu Natteravne fordelt på 98 byer. Desuden er der Natteravne i Thorshavn og i fire byer i Grønland. Ordningen startede i Sverige for 25 år siden. Siden da har den bredt sig til Norge og Danmark, hvor de første Natteravne kom på gaden i 95 og 98. Læs mere på Vital 2002 nr. 3 17

18 Alkohol på plakaten Alkoholkampagnen er med til at udbrede kendskabet til gentandsgrænserne, skabe debat om og nedbringe danskernes alkoholforbrug. På amtsplan oplever man en stigende interesse for emnet blandt borgere og professionelle Af chefredaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen Så er det uge 40 og årets alkoholkampagne er i fuld gang. Gennem reklamespots i tv, annoncer i magasiner og kronikker i dagbladene bliver der sat fokus på danskernes alkoholvaner. Rundt om i landet træder kendte mennesker frem som tørlagte alkoholikere og trækker fulde huse til foredrag og debat, Lænken holder Åbent Hus, og der uddeles pamfletter om alkohol på apoteker, biblioteker og sygehuse. Hvordan vurderer kampagnens afsender, Sundhedsstyrelsen, kampagnen her på 13. år? Fra mange sider er det blevet sagt, at kampagner ikke virker. Den vurdering kan jeg bestemt ikke tilslutte mig, når det gælder alkoholkampagnen, siger kontorchef Thomas Clement, som er ansvarlig for alkoholområdet i Center for Forebyggelse. Kampagnen har udviklet sig meget gennem årene, og nu, hvor den træder over tærsklen til teenagealderen, er den fortsat i stand til at sætte alkohol på danskernes dagsorden. Et emne vi nødig taler om, selv om mange af os jævnligt bliver konfronteret med de skader og problemer, der følger med et for stort alkoholforbrug, siger Thomas Clement. Alkoholkampagnen, der gennem årene har haft skiftende alders- og befolkningsgrupper som målgruppe, har flere formål. Et er at skabe opmærksomhed og debat om danskernes alkoholforbrug, et andet at formidle viden om de anbefalede genstandsgrænser på højest 21 genstande pr. uge for mænd og 14 for kvinder. Det er grænsen for, hvad fagfolk betragter som et sundhedsmæssigt forsvarligt forbrug. Det er godt at kunne dokumentere, at kendskabet til genstandsgrænserne er nået bredt ud i befolkningen, siger Thomas Clement. Kendskabet er størst blandt de mennesker, der drikker mere end det, vi anbefaler som maksimum. Det viser, at en del af målet er nået, i og med at målgruppen generelt er opmærksom på sit alkoholforbrug. Den opmærksomhed gælder det om at udnytte positivt. Det tredje, væsentlige formål er at medvirke til at nedbringe alkoholforbruget og antallet af alkoholskader, så færre mennesker bliver syge, kommer til skade eller ligefrem dør som følge af et stort forbrug. At forbruget af alkohol ville have været større, hvis der ingen kampagner havde været, kan vi naturligvis ikke påvise, siger Thomas Clement. Men vi ved, at antallet af trafikdrab, hvor alkohol er involveret, har været stærkt faldende de seneste ti år.vi ved også, at 80 procent af offentlige og private virksomheder har en alkoholpolitik hvilket er mere end en fordobling på cirka ti år. Så kan vi også konstatere, at der er kommet mere fokus på børn i misbrugsfamilier og på unge og alkohol. Det gælder både blandt social- og sundhedsprofessionelle og i den offentlige debat. Cen-lok samarbejdet Kampagnen er organiseret ud fra det såkaldte cen-lok samarbejde. Det består i, at Sundhedsstyrelsen er ansvar- Procent Befolkningens kendskab til genstandsgrænse for eget køn Procent ÅR procent af befolkningen mener, at alkohol er et stort eller meget stort problem i Danmark Knap 90 procent mener, at alkoholkampagnen er en god eller meget god idé en procent mener, det er en dårlig eller meget dårlig idé Jo større alkoholforbrug, jo bedre kendskab har man til genstandsgrænserne Sundhedsstyrelsen udarbejder materialer og yder tilskud til de amtslige aktiviteter i forbindelse med alkoholkampagnen. 18 Vital 2002 nr. 3

19 lig for den opmærksomhedsskabende indsats bl.a. gennem annoncer og tvspots, mens amterne og de større kommuner står for den lokale indsats. Det er her de lokale arrangementer planlægges og gennemføres og dialogen med borgerne finder sted. For borgerne har vi afholdt en række aktiviteter som konkurrencer, gadehappenings, teater og foredrag, fortæller Ulla Lorentzen, forebyggelseskonsulent i Ribe Amt, og vi oplever en stigende interessere for emnet. Sidste år deltog mere end 500 mennesker i en debataften, hvor filmen Bænken blev vist og Jacob Haugaard fortalte om sit liv med et alkoholmisbrug. Dér var Alkoholambulatoriet i Ribe Amt også med for at fortælle om rådgivnings- og behandlingstilbuddet, og vi har ikke tidligere set så stort et fremmøde. Siden 1998 har Ribe Amt der i øvrigt har taget aktiv del i cen-lok samarbejdet siden kampagnens start intensiveret indsatsen over for voksenuddannelserne. Man iværksatte et treårigt forløb, hvor elever og lærere på voksenuddannelserne blev valgt som målgruppe. Målet var at få kontakt til fagpersoner, så de kan blive opmærksomme på signaler, der kan tyde på et overforbrug af alkohol, siger Ulla Lorentzen. Indsatsen er videreført, siden projektet blev afsluttet med en evaluering. Den viste, at der fortsat er behov for viden og redskaber, fx til at håndtere samtaler om et så tabubelagt emne, som alkohol er, også blandt fagpersoner. Vi kan se, at vores fremgangsmåde har skabt dialog med uddannelsesstederne.vi ser en stigende interesse, ikke alene i at få viden om emnet, men også redskaber til at gøre noget, siger Ulla Lorentzen. Også i år afholder Ribe Amt en temadag og kurser på voksenuddannelsesstederne og for professionelle inden for skole-, social- og sundhedsområdet. Igen i år tyder det på fuldt hus overalt. Nye temaer og målgrupper De første år alkoholkampagnen løb af stablen, var sundheden og de anbefalede genstandsgrænser det absolutte omdrejningspunkt. Budskabet om højest 14/21 genstande er fortsat en central anvisning i kampagnen, men i 1995 ændredes perspektivet, da det blev det sociale ansvar og de medfølgende skader, der blev tema for årets kampagne. Fra 1996 tog man konsekvensen af kritikken af de brede befolkningsrettede kampagner og lancerede en, der henvendte sig til storbrugere og deres pårørende. I 1998 var det sociale aspekt i fokus: Det går ud over andre, hvis du drikker for meget eller på de forkerte tidspunkter. Temaskiftet fra de fysiske skader til de sociale har været hilst velkomment her på amtsplan, siger Ulla Lorentzen. Det har givet os bedre mulighed for at bruge Alkoholkampagnen som et led i den forebyggende indsats. De sociale skader optræder langt tidligere end de fysiske, og det er vigtigt, at de bliver genkendelige, så indsatsen kan ske så tidligt som muligt og ikke først, når alkoholforbruget har haft store og måske uoprettelige konsekvenser. I 1999 bestod nyskabelsen i at henvende sig direkte til særlige faggrupper i social- og sundhedssektoren, i første omgang var det til sagsbehandlere på socialforvaltningerne, sygeplejersker og pædagoger. Årets tema Årets uge 40-kampagne sætter særlig fokus på forældrenes rolle og ansvar. Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det også vigtigt, at man som forældre markerer flere normer og grænser. Men også at man viser omsorg og fastholder en god og tillidsfuld dialog med sit barn. Vital 2002 nr. 3 19

20 Foto: Karl Jack 20 Vital 2002 nr. 3

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Rusmiddelpolitik mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Forord Kære læser Formålet med denne rusmiddelpolitik er at beskrive, hvordan

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere