Da Danmark fik sin ungdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da Danmark fik sin ungdom"

Transkript

1 Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år rummelighed respekt respons

2

3 Aksel Horsens Formand for Ungdomsringen i henvendelse til pressen august 1943 Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brokke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning til, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Maja Panduro Formand for Ungdomsringen i interview april 2012

4 Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år 1. udgave, 1. oplag 2012 Copyright Ungdomsringen Tekst: Journalist Kirsten Holm-Petersen, holmpkommunikation Redaktion: Næstformand Søren Olsen, næstformand Brian Larsen, souschef Jane Dupont og konsulent Lene Jakobsen, Ungdomsringen ISBN: Grafisk design og layout: Appetizer, Simon Johnsen Tryk: Rosendahls a/s Ungdomsringen Tigergården Nørregade 77, 6. sal, Postboks Odense C ungdomsringen@ungdomsringen.dk

5 Indhold Forord 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse 1980 erne Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne 1990 erne Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love 2000 erne Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer Ungdomsringen anno 2012 Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs Fakta om Ungdomsringen Kilder

6

7 forord Kære læser u står nu med d jubilæumshæftet Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år i hånden. Formålet med hæftet er at give både nuværende og kommende medlemmer et tilbageblik over Ungdomsringens historie a walk down memory lane fra dengang i 1942, hvor det hele startede og frem til nu i Hæftet er bygget op som en historiefortælling fra hvert årti krydret med billeder, avisudklip og illustrationer og i hvert årti er der en opsummering kaldet Sådan voksede de op, som fortæller både samfundets og ungekulturens udvikling ud fra familie- og boligforhold, skolegang, kultur og politik. Som interesseorganisation for landets fritids-, junior, ungdomsklubber og ungdomsskoler er der igennem tiden fra 1942 og frem til nu RIGTIG MANGE fortællinger om, hvordan Ungdomsringen har varetaget klubbers og ungdomsskolers interesser på hele fritidsområdet. Der er mange fortællinger om mærkesager, ungdomspolitiske dagsordener og aktiviteter, som på flere niveauer har haft en samfundsmæssig betydning på fritids- og ungeområdet og ikke mindst fortællinger om de fantastiske ildsjæle både unge og voksne der på demokratisk vis har haft reel indflydelse på udviklingen i Ungdomsringen og som har skabt relationer på tværs af hele landet. Hæftet viser også, at ungdomslivets udfordringer og det omgivende samfunds syn på og bekymring for unge er universelle temaer, som i høj grad er løsrevet fra tid og sted. Ungeområdet har altid været og vil fortsat blive ved at være et uudtømmeligt tema i den offentlige debat og i indretningen af vores samfund. Også af den grund vil der fortsat være brug for en aktiv og engageret forening som Ungdomsringen. God fornøjelse med læsningen! Kirsten á Rogvi Sekretariatschef Ungdomsringen 7

8 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes t være ung i A begyndelsen af 1940 erne var ikke let. Specielt i byerne var der trangt i de små toværelses lejligheder, hvor de unge boede med deres familier. Om aftenen samledes de i baggårdene eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940 erne ulovlige samlingssteder så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved Østfronten. Fremsynede ideer Men 1940 erne var samtidig det årti, hvor en række fremsynede mennesker så, at ungdommen havde brug for at kunne mødes om nogle sunde aktiviteter med andre unge og med voksne, der havde lyst til at være sammen med dem. De første private fritidsklubber for de årige så dagens lys i 1941 i lejligheder i København. Og forstanderen for de kommunale fritidshjem i København, Aksel Horsens, begyndte i foråret 1942 at agitere for den idé, at fritidshjemmene om aftenen hvor de alligevel stod tomme kunne omdannes til fritidsklubber for ungdommen. Aksel Horsens, gartnersønnen fra Aalborg, der voksede op i beskedne kår i en børneflok på 13 og havde uddannet sig til lærer, ville mere end bare plante ideen. Han ville have handling bag ordene, og han ville have statsstøtte til klubberne, fordi han anså dem for at have en vigtig social opgave. Og med sine gode forbindelser med politikere og myndigheder især Socialministeriet var der ikke langt til handling. Aksel Horsens har senere udtalt: Krigen viste os, hvor farligt det er at lade de unge i disse aldersklas- 8

9 ser sejle deres egen sø. Allerede det første besættelsesår gav en stigning i ungdomskriminaliteten på over 70 procent. Denne stigning ( ) kom ganske bag på både myndigheder og pædagoger. Alle var klar over, at der måtte gøres noget, men hvad? Ungdomsringen Den 12. juni 1942 mødtes repræsentanter for 21 københavnske fritidshjem i Sjællandsgade 51 i København. Otte af dem var parate til med det samme at åbne klubber om aftenen og søge tilskud til driften og de var alle enige om at gå videre med klubideen. De kaldte fra en start initiativet for Ungdomsringen, nedsatte et arbejdsudvalg og gik i gang med at søge midler. På et møde 14. marts 1943 vedtog man foreningen Ungdomsringens love. Formålet med foreningen var todelt, som det fremgik: 1) at støtte oprettelsen og driften af fritidsklubber for årige unge i forbindelse med fritidshjem for skolesøgende børn 2) at forestå klubbernes fællesarrangementer og varetage klubbernes interesser over for de bevilgende myndigheder Aksel Horsens idé bar frugt. Ved krigens slutning var der 14 fritidsklubber i København med i alt 700 unge medlemmer og samme tilskud fra Socialministeriet som fritidshjemmene. Og selvom det egentlig var meningen, at klubberne kun skulle have bestået i krigsårene, kunne de færreste nok forestille sig at lukke dem igen. Som Aksel Horsens selv formulerede det, var man klar over, at der her var fundet en arbejdsform, der i særlig grad tiltalte ungdommen. Landsforeningen af Ungdomsklubber Også andre landsdækkende organiseringer på klubområdet så dagens lys i 1940 erne. Undervisningsministeriet satte i 1943 gang i et forsøg med ungdomsskoler for de årige for både at give dem Sådan voksede de op Familie I 1940 bestod hver femte husstand af seks personer eller derover. I 1940 var der 10 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1940 erne var der 7 års undervisningspligt i den sorte skole. 28 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 3 procent fik en studentereksamen. Bolig ud af Danmarks cirka indbyggere boede i 1940 i en toværelses lejlighed. I en femtedel af lidt mere undervisning og holde dem væk fra gaderne. Læreren Arne Jørgensen fra Esbjerg blev af ministeriet ansat som konsulent på projektet, og han var en af de drivende kræfter, da Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark blev stiftet den 7. oktober De fleste ungdomsklubber lå dengang i provinsen. SBBU En tredje forening med tilbud til de unge havde sit udspring i de sociale boligbebyggelser i København, hvor de unge holdt til i kældergangene, disse små lejligheder boede der fire personer eller flere. Kultur I 1941 indviede Statsradiofonien det nye radiohus over for Forum i København. En sjælden gang spillede radioen jazz og blues Filmene De pokkers unger og Ditte Menneskebarn havde premiere. De voksne var bekymrede over gadens ungdom, sex før ægteskabet og ungdomskriminalitet. Politik 1940 erne i glimt Valgretsalderen var 25 år. I 1945 blev Ungdomskommissionen nedsat. 9

10 10

11 når de da ikke dristede sig til mod reglementerne at spille håndbold mellem blokkene eller overfaldt de inspektører, der forsøgte at jage dem væk. Efter at den første bebyggelse havde givet de unge lov til at opholde sig i beskyttelsesrummet om aftenen, gik det stærkt med at danne egentlige ungdomsklubber. Allerede i 1948 var navnet SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber, på plads, men officielt blev foreningen først dannet i 1949, og Jørgen Andersen blev ansat som daglig leder. Formålet med foreningen var at få ordnede forhold for de forskellige bebyggelsers ungdomsklubber og få tilskud fra det offentlige til klubbernes drift. SBBU meldte sig hurtigt ind i Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Formand Formand for Ungdomsringen i 1940 erne: Aksel Horsens Demokratiet som fællesskab Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsklubber og SBBU havde forskelligt udspring men de blev alle præget af professor Hal Koch, der i 1949 blev formand for Dansk Ungdomssamvirke (det senere Dansk Ungdoms Fællesråd) og senere formand for den ungdomskommission, som regeringen nedsatte i Hal Koch var optaget af demokratiet som fællesskabet, dialogerne og den aktive deltagelse. Og han var en stærk fortaler for, at ungdommen i klubberne skulle have lov til at lege, dase og i det hele taget have et frikvarter. Ungdomsringens arbejde De første mange år handlede foreningens arbejde om det helt fundamentale: at få åbnet flere klubber, at hjælpe med at søge støtte til klubberne, at sprede ideen om, hvad sådan nogle klubber kunne lave og hjælpe med til at uddanne medarbejderne, der jo for størstepartens vedkommende var frivillige ildsjæle. Og arbejdet skred frem. Aksel Horsens kunne med jævne mellemrum åbne et brev fra en ny klub, vedlagt den check på fem kroner, som et års medlemsskab kostede. Foreningen korresponderede flittigt med myndighederne om midler og beskrev klubbernes virke som husflid, spil, læsning, sport, tegning og foredrag. Ungdomsringen fik i løbet af 1940 erne et festudvalg, et tur- og terrainsportudvalg og et turneringsudvalg, og man anskaffede et stumfilms- og et tonefilmapparat, som klubberne kunne låne. En cykeltur til England med de unge blev planlagt. Men også faglige emner som ungdomspsykologi var på dagsordenen for de præster, skolelærere, redaktører og embedsmænd og -kvinder, der dengang trak i trådene i foreningens bestyrelse. 11

12 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent ødovre fritidsklub efterlyser r et fællesarrangement, evt. i form af en matiné med underholdning og dans. ( ) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned. Det allerførste nummer af bladet Fritidsklubben i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner. Ungdomsringen havde ved indgangen til det nye årti 30 klubber med 2500 medlemmer. I 1955 var der 50 klubber alene i København. Livet i klubberne I sløjdsalen sysles med horn og ben, med træ og metal, der laves små smykker til pigerne eller til søster til julegave, der laves et dukkehus til lillesøster til fødselsdag, og der er en larm og en arbejdsglæde, som kun kan være et sted, hvor arbejdsglæde hersker. Beskrivelsen fra Fritidsklubben i 1953 er malende. Og bladet sprudlede fra de første årgange af alle de aktiviteter, der foregik både i og på tværs af klubberne, formidlet af Ungdomsringen. Billardturneringer. Skakturneringer. Bordtennis. Terrænsport. Ungdomsringen hjalp med fælles retningslinjer for landsturneringerne og lånte kompasser ud. Ungdomsringen holdt nytårsfest (billetpris 2,50 kr. inkl. bal!). Ungdomsringen lavede aftale med teaterorganisationen Arte om billige billetter til unge. Og foreningens sommerrejser blev et hit. Også politik og udland på programmet Fritidsklubben afspejler, at Ungdomsringen havde blik for andet end det klubnære. Ungdommen protesterer, hed det i december 1956, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrede alle klubber til at hjælpe Ungarns ungdom efter opstanden mod Sovjetunionen. Samme år var ni unge fra DUF på rejse i Kina, og både klubansatte og unge kunne læse om kinesiske unge i Fritidsklubben. I oktober 1955 åbnede Ungdommens Kommunalbestyrelse på Københavns Rådhus. 69 medlemmer fik sæde i kommunalbestyrelsen, blandt dem en række ungdomsklubber. Ungeindflydelse ungdomsråd Det første, de opdager, er, at de selv bliver taget med på råd om, hvad de vil beskæftige sig med, for der er mange muligheder i de fleste klubber. Sådan var ånden i klubberne, og så småt begyndte tanken om ungeinddragelse at brede sig. Mange af klubberne havde klubråd, 12

13 13

14 der var med til at lave de enkelte klubbers nye blade. På et fællesudvalgsmøde i Ungdomsringen i 1954 henstilledes til alle klubber at vælge en ungerepræsentant som medarbejder på Ungdomsringens blad. Samme henstilling kom året før men kun en enkelt klub fulgte henstillingen. I 1956 tog Ungdomsringens ledelse et mere konkret skridt og besluttede, at foreningen skulle have et ungdomsråd. I første omgang skulle rådet være med til at lave bladet, men derudover skulle det kunne komme med forslag til arrangementer og var også tiltænkt en rolle i forhold til det planlagte kursus for klubrådsmedlemmer. Ungdomsrådet skulle have fire medlemmer, to piger og to drenge. Mads og Mette Skulpturen Mand og pige af Povl Søndergaard, i folkemunde Mads og Mette, blev forlægget til Ungdomsringens logo, der så vidt vides optrådte første gang på Ungdomsringens brevpapir i I 1959 kom logoet på forsiden af Ungdom & Fritid. Bladets udvikling Bladet Fritidsklubben var tænkt som et bindeled klubberne imellem, men også som en kanal fra sekretariatet til klubberne (de ansatte) og fra klubberne til ungdommen. Men midt i 1950 erne skete der noget. Nu hed bladet Fritidsklubben de unges eget blad, selvom ansvarshavende redaktør fortsat var Aksel Horsens, og der ingen unge navne var at finde i bladets kolofon. I 1958 ændredes bladet igen, for da udkom nr. 1 af klubledernes og -medarbejdernes nye blad Ungdom & Fritid. De unge fik bladet Reden, der dog hurtigt lukkede igen. Pigeklubben Hvad mener I om et voksdugsdyr til lille søster eller bror? Sådan startede en lille annonce under overskriften Pigernes hjørne i Fritidsklubben. Og ungdomshuset på Nørrebro i København åbnede i 1956 den første klub kun for piger, som de kaldte Pigekammeret. Der sker noget hver tirsdag, og pigerne får en hel masse at vide om farver, faconer, snit, hårmoder, hygiejne, kvindesygdomme etc., står der i bladet. Kompetenceudvikling og konsulent Ungdomsringen afholdt kurser for både ledere og medarbejdere, fx i 14

15 Formand Formand for Ungdomsringen i 1950 erne: Aksel Horsens 1953 et tredages kursus på Antvorskov Højskole, hvor meget var undervisning i aktiviteter: instruktion i plasticarbejder, instruktion i primitive musikinstrumenter og oplæsningsteknik. Men der var også Social-sociologiske synspunkter og Mennesket og illusionen på programmet. I 1953 startede Ungdomsringen et fireugers dagkursus, godkendt af Socialministeriet, til uddannelse af ledere og medarbejdere i klubberne. Tanken var, at hver kursist i alt skulle deltage tre år på tre forskellige kurser. Første år, der blev udbudt et kursus på tredje niveau, var i I 1957 åbnede Ungdomsringen en forsøgsinstitution, Børnebiografen, på Christianshavn i København, der skulle være både klub og led i Ungdomsringens uddannelsesvirksomhed med kurser, foredrag, mindre stævner og ledermøder. I 1957 blev Danmarks første ungdomskonsulent ansat i Ungdomsringen med midler fra Socialministeriet. 150 årlige rejsedage var en del af konsulentens arbejdsprogram. Politik Ungdomskommissionen, der blev nedsat i 1945, var færdig i Kommissionens betænkning Ungdom og fritid skabte opmærksomhed om, at klubbernes opgave var at følge de unges interesser og støtte og motivere dem til den udviklende opdragelse, der ligger i at tage ansvar og være medskabende af eget fritidsliv. Ungdomsringen og Landsforeningen af Ungdomsklubber Der findes mange beretninger om de stærke personligheder de to steder. Og beretninger om forgæves tilnærmelser mellem foreningerne. I 1956 kunne man i Fritidsklubben læse, at I Brønshøj-Husums blad Gæring påstås det, at Landsforeningen af Ungdomsklubber og organisationen Ungdomsringen er som to hankatte, der flår i hinanden. Sådan voksede de op Familie I 1950 bestod hver sjette husstand af seks personer eller derover. I 1950 var der 18 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1950 erne var der 7 års undervisningspligt. På landet gik børnene i skole hver anden dag. 38 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 5 procent fik en studentereksamen. Bolig Danmark havde i lejligheder, baghuse, parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse og barakker ud af Danmarks cirka indbyggere boede Snæversyn, smålighed, misundelse og nag er nogle af de egenskaber, der blomstrer, organisationerne imellem, hedder det videre. (...) Vi må åbent erkende, at vi fra Ungdomsringens side ikke forstår, hvorfra påstandene hentes, og der er os bekendt ikke noget slagsmål. Hen imod slutningen af 1950 erne var de to foreninger ved at være modne til, at noget skulle ske. Men vi skal ind i 1960 erne, før sammenslutningen er en realitet. i en toværelses lejlighed. I 27 procent af disse lejligheder boede der 4 personer eller flere. Kultur Begrebet teenager blev importeret fra USA. De unge brugte deres penge på tøj, film, grammofonplader, knallerter og tyggegummi. I 1951 blev fjernsynet introduceret i Danmark. Radio Luxembourg og Radio Mercur sendte for de unge. Elvis Presley og rock n roll hittede. Filmen Farlig Ungdom blev set af 1,4 mio. danskere. Politik 1950 erne i glimt I 1952 kom Ungdomskommissionen med sin rapport. I 1953 blev valgretsalderen nedsat fra 25 til 23 år. 15

16 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse rtiet startede i å sammenlægningens tegn! Den gamle Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning. Den nye Landsforeningen Ungdomsringen holdt bestyrelsesmøde den 11. juni 1960 i restaurant Karnappen i København. Punkt 1 var formand Aksel Horsens hjertelige velkomst til det første bestyrelsesmøde efter sammenslutningen af de to foreninger. Næstformand Jørgen Andersen tidligere formand i Landsforeningen af Ungdomsklubber takkede formanden for de smukke velkomstord, ligesom han håbede, at gamle stridigheder nu måtte være glemt, så vi ville få et lykkeligt samarbejde. Den nye forening fik en bestyrelse, et forretningsudvalg og et årligt repræsentantskabsmøde. I 1964-lovene nævnes kredsråd for første gang. Det nye Ungdomsringen Og så gik man til arbejdet. Ungdomsringen havde en række udvalg, der skulle fyldes med medlemmer: arrangementsudvalg, turneringsudvalg, filmudvalg, rejseudvalg, idéudvalg, redaktionsudvalg og kontaktudvalg med udlandet. De nye udvalgsmedlemmer skulle føle hinanden på tænderne, og mange ting skulle finde et nyt leje. Hvordan skulle man fx afholde landsturneringer i den nye forening, og hvor mange penge var der overhovedet til rådighed i den fælles kasse til hvilke aktiviteter? 16

17 17

18 Sekretariatet flyttede til Blågårdsgade 15, 2. sal i København. I samme periode fik Ungdomsringen for første gang en repræsentant i styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, formanden Aksel Horsens. Hvilket ministerium hørte klubberne til? I 1961 var der 235 klubber i Ungdomsringen. Heraf var 135 klubber under Socialministeriet og knapt 100 under Undervisningsministeriet. I disse år drøftedes i ministerierne, om alle klubberne skulle høre under Undervisningsministeriet. Ungdomsringen var bekymret for, om fritidsklubbernes sociale dimension ville blive undermineret, og man protesterede via Børnesagens Fællesråd. Enden blev, at klubberne fortsat skulle høre under de to forskellige ministerier. Et kontaktudvalg mellem Social- og Undervisningsministeriet skulle behandle alle fremtidige tvivlspørgsmål om, hvor en klub hørte til. Og så til klublivet Her blev der fortsat spillet bordtennis. Og søndage blev brugt på mesterskaber, hvor flere hundrede unge og voksne fulgte den lille, hvide bold. Denne specielle søndag, der bliver beskrevet i Ungdom & Fritid, var der undervejs lidenskabelige diskussioner om regler og uretfærdige afgørelser. Man mener ikke, at en spiller må spille med en bestemt type bat, man mener, en spiller er for ung, man protesterer mod en holdopstilling, dommeren dømmer skrupforkert Der var meget andet end bordtennis på programmet i klubberne: Skak og billard var klassikerne. Gokart-løb og nye klubdiskoteksaftener spredte sig som idé fra klub til klub. Ungdomsringens aktiviteter Ungdomsringen holdt 20-års jubilæums-fest. Der var landskursus i syning. I 1966 stiftedes Ungdomsringens gokart-klub. Og Ungdomsringen arbejdede stærkt på at oplyse alle klubber om løsningen på et af de allerstørste problemer i klublivet: knækkede filmstrimler Ungdomsringen afspejlede også det, der skete i samfundet: Man drøftede spiritusproblemer i klubberne, man søgte (forgæves) myndighederne om penge til at holde kurser om narkotikaproblemerne i Formænd Ungdomsringens formænd i 1960 erne: Aksel Horsens Erik Andersen Orla Møller klubberne, og man ønskede at oprette kurser, der kvalificerede ledere og medarbejdere til at give seksualoplysning i klubberne både ved enkeltsamtaler og i mindre grupper af unge. Og Ungdomsringen var i stadig vækst: I 1961 kom Ungdomsringen på finansloven. Man fik kr., som kunne hæves i Direktoratet for børne- og ungdomsforsorg. I 1963 rundede Ungdomsringen 300 medlemmer. Kort tid efter kom den første klubhåndbog. I 1965 blev sekretariatet udvidet til to konsulenter, der arbejdede 26 timer i døgnet rundt i landet. Rens Efterskole Formanden for Ungdomsringen, Aksel Horsens, havde i mange år drømt om, at Ungdomsringen skulle have en ungdomsskole. I 1963 gik drømmen i opfyldelse, da Ungdomsringen overtog Rens Ungdomsskole 3 km fra den dansk-tyske grænse. Skolen var åben for unge drenge mellem 14 og 18 år og skolen beskrives som havende et frit fællesskab, som det er krævende at være med i ( ). Det må desuden gøres dem klart på forhånd, at de vil blive medansvarlige for skolens hele liv i den tid, de opholder sig på den. Tanken var, at klubledere og -medarbejdere over hele landet, og måske især Storkøbenhavn, via deres klubarbejde kendte unge, der 18

19 havde brug for et efterskoleophold. Aksel Horsens blev skolens formand. Ungeindflydelse Klubrådene eksisterede nu formentlig i alle klubber. Tanken med dem var det store mål at opdrage medlemmerne til medansvar og demokrati. I nogle klubber blev det et råd for rådstankens egen skyld så der blev eksperimentet med, hvordan rådet skulle fungere. I 1966 afholdtes den første Sådan voksede de op Familie I 1960 bestod hver ottende husstand af seks personer eller derover. 15 procent af familierne i København giver i 1964 deres børn en endefuld. I 1960 var der 19 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1960 erne var der 7 års undervisningspligt. 59 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 7 procent fik en studentereksamen. Ud af lejligheder i 1960 havde elektricitet, flaskegas, gasværksgas, brændselskomfur alene og central- eller fjernvarme af lejlighederne havde fælles toilet. lejrskole på en hel uge for klubråd. Vibeke fra Tåstrup skrev, at det var 8 dage, jeg sent vil glemme. Kultur 1960 erne i glimt The Beatles spillede i KB- Hallen i København i 1964, og tusinder af teenagere skreg sig hæse. I 1963 startede 16-årige Jørgen Mylius radioprogrammet Efter skoletid. Samme år besatte de første slumstormere en ejendom i hovedstaden. Storkespringvandet på Strøget i København blev samlingssted for hippierne et forvarsel om ungdomsoprøret. I 1968 startede Børneog Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio. Politik I 1961 blev valgretsalderen nedsat fra 23 til 21 år. I 1964 krævede Ulla Dahlerup og 31 ungdomsforeninger obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen og friere adgang til prævention. Kompetenceudvikling En række fireugers kurser blev i 1960 erne holdt i Brønshøj-Husum Ungdomshus i København. Selve klubuddannelsen startede i 1968 på Lundbæk Landbrugsskole og i Esbjerg. Politik Årtiet så flere lovændringer med relevans for klubområdet. I 1964 kom en ny børne- og ungdomsforsorgslov, som understregede klubbernes socialpædagogiske sigte, og det åbnede nye tilskudsmuligheder for nye typer af klubber. De rige muligheders paragraf kaldtes en paragraf i tilskudsreglerne, som i årene, der kom, fik de sociale klubbers antal til at eksplodere. I 1968 kom en ny lov om fritidsundervisning. Ungdomsringen protesterede over, at det nye ungdomsnævn kun skulle holde et enkelt møde årligt med fx ungdomsklubberne om fritidsvirksomheden for børn og unge i kommunen. Er det den demokratiske linje fremover at udelade en af de største ungdomsorganisationer fra medindflydelse og medansvar? hed det i Ungdom & Fritid. I 1969 kom udkast til kommunernes skolestyre. Ungdomsringen protesterede over, at fritidsinstitutionerne ikke kom med i de nye skolekommissioner, hvor undervisning og fritidsvirksomhed skulle samles. 19

20 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse idt i 1970 erne m var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne? Kurset gjorde det legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ALT. For til forskel fra skolen var klubben jo til for os. Det var det spændende. Sådan siger Lotte Henriksen, der senere blev den første unge i Ungdomsringens hovedbestyrelse, og som i dag er Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune. I 1970 erne gik det slag i slag for Lotte Henriksen og for tanken om medindflydelse for de unge i Ungdomsringen. I slutningen af 1970 erne var Lotte med til at holde ungekurser, og det blev mere og mere indlysende for dem alle, at de jo ikke kun skulle have indflydelse i deres egen klub. Det kunne ikke være rigtigt, at Ungdomsringen kaldte sig talerør for unge, uden at de unge selv havde indflydelse! Alkohol og narko De unge må lære at nyde spiritus med måde, og derfor må vi i Ungdomsringen arbejde for en liberalisering af loven. Mange klubber har problemer, fordi medlemmer selv tager stærke varer med eller møder op i beruset tilstand. Sådan sagde konsulent i Ungdomsringen Niels Elberling i 1972 til pressen. Alkohol var til debat i Ungdomsringen. Selvom de fleste var enige om, at klubberne skulle være alkoholfrie i det daglige, sådan som også loven foreskrev, vedtog Ungdomsringens repræsentantskab i 1973, at man 20

21 21

22 gerne så, at klubberne fik mulighed for at udskænke vin og øl for medlemmerne. Men ellers var det narkoproblemerne, der trak de store overskrifter. Ungdomsringen arrangerede en meget omtalt studietur til New York i 1973, og foreningen arrangerede kurser for at ruste ledere og medarbejdere til at tackle problemet selvom Ungdomsringen mente, at det var alkohol og ikke narko, der udgjorde den store udfordring. Kontorer tre steder i landet I 1971 besluttede Ungdomsringen at flytte sekretariatet fra København til Vejle. Kontorer dér er meget billigere, hed det i begrundelsen. Det siges, at næstformand Jørgen Andersen blev så utilfreds over beslutningen, at han fandt et lokale på Bellahøj i København, som blev sekretariatets filial i hovedstaden. Også et Aarhus-kontor blev det til i 1970 erne, så Ungdomsringen nu havde kontorer tre steder i landet. Samfundsengagement Midt i 1970 erne var ungdomsarbejdsløsheden massiv unge var uden job. Ungdomsringen besluttede at gå ind i kampen mod Formænd Ungdomsringens formænd i 1970 erne: Orla Møller Bernhardt Tastesen arbejdsløsheden og ansatte i 1977 en konsulent, der pegede på to ting, som Ungdomsringen kunne gøre. Den ene var at organisere sit eget beskæftigelsesprojekt, den andet at holde weekend-kurser for klubfolk for at udvikle arbejdsløshedsprojekter på lokalt plan. Beskæftigelsesprojektet på Kystgården startede kort tid efter, hvor et hold unge restaurerede Kystgårdens store parkområde og rev ikke-anvendelige bygninger ned. Ungdomsringen havde i 1970 erne en masse holdninger og emner, man ville rejse debat om i samfundet: 18-års valgret, vold blandt børn og unge, energisparekampagner, uetiske reklamer for unge hvor man gik i selvsving, fordi Ungdomsringens eget blad formastede sig til at bringe en Coca Cola-reklame Samfundsengagementet rakte helt til Afrika. DUF arrangerede en studietur til Østafrika i sommeren 1974, hvor unge fra Ungdomsringen blev inviteret med. Det kriminalpræventive arbejde i klubberne fik en kæmpe fokus og landspolitikernes bevågenhed. Kystgården og Stenbjerg Ungdomsringen fik i 1970 erne flere ejendomme, som blev vigtige rammer for mange af foreningens aktiviteter. I 1972 tilbød Svend Rosgård Meier den smukke ejendom Stenbjerg på 10 tønder naturgrund tæt på Kolding til Ungdomsringen for en symbolsk sum på kr. Ungdomsringen sagde ja tak, og Kulturministeriet bevilgede midler, 22

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Beretning Bredalsparkens Fritidscenter 2011

Beretning Bredalsparkens Fritidscenter 2011 Beretning Bredalsparkens Fritidscenter 2011 Af formand Marco Caldana Med denne beretning vil jeg se tilbage på et år, hvor der er sket mange spændende ting i klubben. Denne beretning vil trække linjerne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole. Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole. Kære alle med tilknytning til Solhverv Privatskole. Endnu et halvt år er gået, og vi nærmer os med hastige skridt en velfortjent sommerferie. Som sædvanlig er der

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014 OL. Det første større SFO arrangement her i det nye skoleår er OL i Skovby. Her dyster vi mod SFO fra Skovby, Låsby og Herskind i en række discipliner som f.eks. mooncar ræs, fodbold, sjipning m.v. Arrangementet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer Kære sejlere FORMANDENS BERETNING 2016 2015/2016 har været et spændende år, med mange aktiviteter i Sejlklubben Ebeltoft Vig. Jeg vil komme omkring Byggeri Sponsor jagt til ungdom og byggeri Vild med vand

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Dimissionstale s. 1

Dimissionstale s. 1 Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 MusikTeaterProduktion Om et øjeblik åbner teater og musikeleverne døren for dette års store forestilling: Insektliv I år samarbejder teater- og musiklinjen på Brøruphus

Læs mere

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang Kære læser Du sidder med version 2.0 af det nyhedsbrev/yoyo jeg startede op for 1½ år siden. Det nye i YoYo en, er at arbejdet omkring indholdet er blevet delt ud på mange. Ledelse, personale, elever,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt. Formandens beretning for 2016 Bestyrelsens møder og arbejde 2016 har været et spændende og anderledes år for Børns Voksenvenner i Aalborg og Omegn. Fra 1. marts 2016 har vi haft 3 faste medarbejdere mod

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 1 Baggrund: Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år BMX SK nedsatte efter klublederseminar

Læs mere

Personale! Pia K. Jensen Leder. Startede i huset i 1985.

Personale! Pia K. Jensen Leder. Startede i huset i 1985. Personale! Pia K. Jensen Leder Startede i huset i 1985. Uden forkundskaber røg jeg lige på køkkenet, og bagte hver dag til 150 børn. Siden fik jeg flere timer, og tog til sidst klubuddannelsen hvorefter

Læs mere

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Indledningsvis bemærkes det, at denne beretning ikke behandles som et selvstændigt emne på aktivitetsmødets dagsorden. Spørgsmål, kommentarer og uddybninger til

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster.

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster. En særlig søster Søster er betegnelsen på en person af hunkøn, der har samme forældre som en anden person. En lillesøster er en yngre søster, mens en storesøster er en ældre søster. Sådan står der i Wikipedia,

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

34. årgang - Marts 2017

34. årgang - Marts 2017 34. årgang - Marts 2017 Så kom der lige et pulver, men nu tror vi at foråret er på vej. En smule sne holder dog ikke KUBI tilbage Davbladet er talerør for Lavuks 5 tilbud Fritids- og ungdomsklubben Lavuk

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet kan du læse mere om: Lektiecafe Fridas Psykologbureau Påskeferien PC-udvalg Street-Onsdag Lagkagekonkurrence Fastelavn Personalenyt

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning 1 Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 13. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig Ollerup, den 28-april 2017 Nyhedsbrev nummer 7 Kære forældre Så er det atter tid til et Nyhedsbrev fra os på Ollerup Efterskole. Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court Årgang 7 Udgave 7 20. august 2010 FYLDER 60 ÅR... SIDSTE NYT Sidste runde i holdturneringen nærmer sig og de afgørende kampe skal spilles, god vind alle sammen. INDHOLD Jubi-fest

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Læs og lær om. Christian Eriksen

Læs og lær om. Christian Eriksen Læs og lær om Christian Eriksen Fakta om Christian Eriksen Christian Danneman Eriksen blev født i Middelfart 14. februar 1992. 1992 var for øvrigt det år, hvor det danske fodboldlandshold blev Europamestre,

Læs mere

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var Surf symposium 2013 Fredag den 18. oktober, drog to kajakroere fra HTN (Jacob Jensen & Kristian Balslev ) afsted mod Klitmøller. Med en vis portion spænding i maven, masser af grej i bagagerummet og to

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren

Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Af: Thomas Willer, Center for Ungdomsstudier, November 2017 1 Statusnotat vedr aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Hvad gjorde

Læs mere

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2010. Før vi blev en forening: Der var været 4 forestillinger i 2010, før vi blev en forening. Vi var et forretningsudvalg, der bestod af Halla, Henrik, Gitte, Nicki, Mads og Mark. Jimmy deltog,

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. Endnu et godt år for

Læs mere

Peter Hamborg Faarbæk - din byrådskandidat Nr. 6 på den socialdemokratiske liste

Peter Hamborg Faarbæk - din byrådskandidat Nr. 6 på den socialdemokratiske liste Peter Hamborg Faarbæk - din byrådskandidat Nr. 6 på den socialdemokratiske liste 1 2 Hvem er jeg? Tak fordi jeg må tage lidt af din tid og præsentere mig selv og mine idéer til fremtidens kommune. Mit

Læs mere