Da Danmark fik sin ungdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da Danmark fik sin ungdom"

Transkript

1 Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år rummelighed respekt respons

2

3 Aksel Horsens Formand for Ungdomsringen i henvendelse til pressen august 1943 Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brokke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning til, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Maja Panduro Formand for Ungdomsringen i interview april 2012

4 Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år 1. udgave, 1. oplag 2012 Copyright Ungdomsringen Tekst: Journalist Kirsten Holm-Petersen, holmpkommunikation Redaktion: Næstformand Søren Olsen, næstformand Brian Larsen, souschef Jane Dupont og konsulent Lene Jakobsen, Ungdomsringen ISBN: Grafisk design og layout: Appetizer, Simon Johnsen Tryk: Rosendahls a/s Ungdomsringen Tigergården Nørregade 77, 6. sal, Postboks Odense C

5 Indhold Forord 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse 1980 erne Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne 1990 erne Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love 2000 erne Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer Ungdomsringen anno 2012 Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs Fakta om Ungdomsringen Kilder

6

7 forord Kære læser u står nu med d jubilæumshæftet Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år i hånden. Formålet med hæftet er at give både nuværende og kommende medlemmer et tilbageblik over Ungdomsringens historie a walk down memory lane fra dengang i 1942, hvor det hele startede og frem til nu i Hæftet er bygget op som en historiefortælling fra hvert årti krydret med billeder, avisudklip og illustrationer og i hvert årti er der en opsummering kaldet Sådan voksede de op, som fortæller både samfundets og ungekulturens udvikling ud fra familie- og boligforhold, skolegang, kultur og politik. Som interesseorganisation for landets fritids-, junior, ungdomsklubber og ungdomsskoler er der igennem tiden fra 1942 og frem til nu RIGTIG MANGE fortællinger om, hvordan Ungdomsringen har varetaget klubbers og ungdomsskolers interesser på hele fritidsområdet. Der er mange fortællinger om mærkesager, ungdomspolitiske dagsordener og aktiviteter, som på flere niveauer har haft en samfundsmæssig betydning på fritids- og ungeområdet og ikke mindst fortællinger om de fantastiske ildsjæle både unge og voksne der på demokratisk vis har haft reel indflydelse på udviklingen i Ungdomsringen og som har skabt relationer på tværs af hele landet. Hæftet viser også, at ungdomslivets udfordringer og det omgivende samfunds syn på og bekymring for unge er universelle temaer, som i høj grad er løsrevet fra tid og sted. Ungeområdet har altid været og vil fortsat blive ved at være et uudtømmeligt tema i den offentlige debat og i indretningen af vores samfund. Også af den grund vil der fortsat være brug for en aktiv og engageret forening som Ungdomsringen. God fornøjelse med læsningen! Kirsten á Rogvi Sekretariatschef Ungdomsringen 7

8 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes t være ung i A begyndelsen af 1940 erne var ikke let. Specielt i byerne var der trangt i de små toværelses lejligheder, hvor de unge boede med deres familier. Om aftenen samledes de i baggårdene eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940 erne ulovlige samlingssteder så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved Østfronten. Fremsynede ideer Men 1940 erne var samtidig det årti, hvor en række fremsynede mennesker så, at ungdommen havde brug for at kunne mødes om nogle sunde aktiviteter med andre unge og med voksne, der havde lyst til at være sammen med dem. De første private fritidsklubber for de årige så dagens lys i 1941 i lejligheder i København. Og forstanderen for de kommunale fritidshjem i København, Aksel Horsens, begyndte i foråret 1942 at agitere for den idé, at fritidshjemmene om aftenen hvor de alligevel stod tomme kunne omdannes til fritidsklubber for ungdommen. Aksel Horsens, gartnersønnen fra Aalborg, der voksede op i beskedne kår i en børneflok på 13 og havde uddannet sig til lærer, ville mere end bare plante ideen. Han ville have handling bag ordene, og han ville have statsstøtte til klubberne, fordi han anså dem for at have en vigtig social opgave. Og med sine gode forbindelser med politikere og myndigheder især Socialministeriet var der ikke langt til handling. Aksel Horsens har senere udtalt: Krigen viste os, hvor farligt det er at lade de unge i disse aldersklas- 8

9 ser sejle deres egen sø. Allerede det første besættelsesår gav en stigning i ungdomskriminaliteten på over 70 procent. Denne stigning ( ) kom ganske bag på både myndigheder og pædagoger. Alle var klar over, at der måtte gøres noget, men hvad? Ungdomsringen Den 12. juni 1942 mødtes repræsentanter for 21 københavnske fritidshjem i Sjællandsgade 51 i København. Otte af dem var parate til med det samme at åbne klubber om aftenen og søge tilskud til driften og de var alle enige om at gå videre med klubideen. De kaldte fra en start initiativet for Ungdomsringen, nedsatte et arbejdsudvalg og gik i gang med at søge midler. På et møde 14. marts 1943 vedtog man foreningen Ungdomsringens love. Formålet med foreningen var todelt, som det fremgik: 1) at støtte oprettelsen og driften af fritidsklubber for årige unge i forbindelse med fritidshjem for skolesøgende børn 2) at forestå klubbernes fællesarrangementer og varetage klubbernes interesser over for de bevilgende myndigheder Aksel Horsens idé bar frugt. Ved krigens slutning var der 14 fritidsklubber i København med i alt 700 unge medlemmer og samme tilskud fra Socialministeriet som fritidshjemmene. Og selvom det egentlig var meningen, at klubberne kun skulle have bestået i krigsårene, kunne de færreste nok forestille sig at lukke dem igen. Som Aksel Horsens selv formulerede det, var man klar over, at der her var fundet en arbejdsform, der i særlig grad tiltalte ungdommen. Landsforeningen af Ungdomsklubber Også andre landsdækkende organiseringer på klubområdet så dagens lys i 1940 erne. Undervisningsministeriet satte i 1943 gang i et forsøg med ungdomsskoler for de årige for både at give dem Sådan voksede de op Familie I 1940 bestod hver femte husstand af seks personer eller derover. I 1940 var der 10 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1940 erne var der 7 års undervisningspligt i den sorte skole. 28 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 3 procent fik en studentereksamen. Bolig ud af Danmarks cirka indbyggere boede i 1940 i en toværelses lejlighed. I en femtedel af lidt mere undervisning og holde dem væk fra gaderne. Læreren Arne Jørgensen fra Esbjerg blev af ministeriet ansat som konsulent på projektet, og han var en af de drivende kræfter, da Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark blev stiftet den 7. oktober De fleste ungdomsklubber lå dengang i provinsen. SBBU En tredje forening med tilbud til de unge havde sit udspring i de sociale boligbebyggelser i København, hvor de unge holdt til i kældergangene, disse små lejligheder boede der fire personer eller flere. Kultur I 1941 indviede Statsradiofonien det nye radiohus over for Forum i København. En sjælden gang spillede radioen jazz og blues Filmene De pokkers unger og Ditte Menneskebarn havde premiere. De voksne var bekymrede over gadens ungdom, sex før ægteskabet og ungdomskriminalitet. Politik 1940 erne i glimt Valgretsalderen var 25 år. I 1945 blev Ungdomskommissionen nedsat. 9

10 10

11 når de da ikke dristede sig til mod reglementerne at spille håndbold mellem blokkene eller overfaldt de inspektører, der forsøgte at jage dem væk. Efter at den første bebyggelse havde givet de unge lov til at opholde sig i beskyttelsesrummet om aftenen, gik det stærkt med at danne egentlige ungdomsklubber. Allerede i 1948 var navnet SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber, på plads, men officielt blev foreningen først dannet i 1949, og Jørgen Andersen blev ansat som daglig leder. Formålet med foreningen var at få ordnede forhold for de forskellige bebyggelsers ungdomsklubber og få tilskud fra det offentlige til klubbernes drift. SBBU meldte sig hurtigt ind i Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Formand Formand for Ungdomsringen i 1940 erne: Aksel Horsens Demokratiet som fællesskab Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsklubber og SBBU havde forskelligt udspring men de blev alle præget af professor Hal Koch, der i 1949 blev formand for Dansk Ungdomssamvirke (det senere Dansk Ungdoms Fællesråd) og senere formand for den ungdomskommission, som regeringen nedsatte i Hal Koch var optaget af demokratiet som fællesskabet, dialogerne og den aktive deltagelse. Og han var en stærk fortaler for, at ungdommen i klubberne skulle have lov til at lege, dase og i det hele taget have et frikvarter. Ungdomsringens arbejde De første mange år handlede foreningens arbejde om det helt fundamentale: at få åbnet flere klubber, at hjælpe med at søge støtte til klubberne, at sprede ideen om, hvad sådan nogle klubber kunne lave og hjælpe med til at uddanne medarbejderne, der jo for størstepartens vedkommende var frivillige ildsjæle. Og arbejdet skred frem. Aksel Horsens kunne med jævne mellemrum åbne et brev fra en ny klub, vedlagt den check på fem kroner, som et års medlemsskab kostede. Foreningen korresponderede flittigt med myndighederne om midler og beskrev klubbernes virke som husflid, spil, læsning, sport, tegning og foredrag. Ungdomsringen fik i løbet af 1940 erne et festudvalg, et tur- og terrainsportudvalg og et turneringsudvalg, og man anskaffede et stumfilms- og et tonefilmapparat, som klubberne kunne låne. En cykeltur til England med de unge blev planlagt. Men også faglige emner som ungdomspsykologi var på dagsordenen for de præster, skolelærere, redaktører og embedsmænd og -kvinder, der dengang trak i trådene i foreningens bestyrelse. 11

12 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent ødovre fritidsklub efterlyser r et fællesarrangement, evt. i form af en matiné med underholdning og dans. ( ) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned. Det allerførste nummer af bladet Fritidsklubben i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner. Ungdomsringen havde ved indgangen til det nye årti 30 klubber med 2500 medlemmer. I 1955 var der 50 klubber alene i København. Livet i klubberne I sløjdsalen sysles med horn og ben, med træ og metal, der laves små smykker til pigerne eller til søster til julegave, der laves et dukkehus til lillesøster til fødselsdag, og der er en larm og en arbejdsglæde, som kun kan være et sted, hvor arbejdsglæde hersker. Beskrivelsen fra Fritidsklubben i 1953 er malende. Og bladet sprudlede fra de første årgange af alle de aktiviteter, der foregik både i og på tværs af klubberne, formidlet af Ungdomsringen. Billardturneringer. Skakturneringer. Bordtennis. Terrænsport. Ungdomsringen hjalp med fælles retningslinjer for landsturneringerne og lånte kompasser ud. Ungdomsringen holdt nytårsfest (billetpris 2,50 kr. inkl. bal!). Ungdomsringen lavede aftale med teaterorganisationen Arte om billige billetter til unge. Og foreningens sommerrejser blev et hit. Også politik og udland på programmet Fritidsklubben afspejler, at Ungdomsringen havde blik for andet end det klubnære. Ungdommen protesterer, hed det i december 1956, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrede alle klubber til at hjælpe Ungarns ungdom efter opstanden mod Sovjetunionen. Samme år var ni unge fra DUF på rejse i Kina, og både klubansatte og unge kunne læse om kinesiske unge i Fritidsklubben. I oktober 1955 åbnede Ungdommens Kommunalbestyrelse på Københavns Rådhus. 69 medlemmer fik sæde i kommunalbestyrelsen, blandt dem en række ungdomsklubber. Ungeindflydelse ungdomsråd Det første, de opdager, er, at de selv bliver taget med på råd om, hvad de vil beskæftige sig med, for der er mange muligheder i de fleste klubber. Sådan var ånden i klubberne, og så småt begyndte tanken om ungeinddragelse at brede sig. Mange af klubberne havde klubråd, 12

13 13

14 der var med til at lave de enkelte klubbers nye blade. På et fællesudvalgsmøde i Ungdomsringen i 1954 henstilledes til alle klubber at vælge en ungerepræsentant som medarbejder på Ungdomsringens blad. Samme henstilling kom året før men kun en enkelt klub fulgte henstillingen. I 1956 tog Ungdomsringens ledelse et mere konkret skridt og besluttede, at foreningen skulle have et ungdomsråd. I første omgang skulle rådet være med til at lave bladet, men derudover skulle det kunne komme med forslag til arrangementer og var også tiltænkt en rolle i forhold til det planlagte kursus for klubrådsmedlemmer. Ungdomsrådet skulle have fire medlemmer, to piger og to drenge. Mads og Mette Skulpturen Mand og pige af Povl Søndergaard, i folkemunde Mads og Mette, blev forlægget til Ungdomsringens logo, der så vidt vides optrådte første gang på Ungdomsringens brevpapir i I 1959 kom logoet på forsiden af Ungdom & Fritid. Bladets udvikling Bladet Fritidsklubben var tænkt som et bindeled klubberne imellem, men også som en kanal fra sekretariatet til klubberne (de ansatte) og fra klubberne til ungdommen. Men midt i 1950 erne skete der noget. Nu hed bladet Fritidsklubben de unges eget blad, selvom ansvarshavende redaktør fortsat var Aksel Horsens, og der ingen unge navne var at finde i bladets kolofon. I 1958 ændredes bladet igen, for da udkom nr. 1 af klubledernes og -medarbejdernes nye blad Ungdom & Fritid. De unge fik bladet Reden, der dog hurtigt lukkede igen. Pigeklubben Hvad mener I om et voksdugsdyr til lille søster eller bror? Sådan startede en lille annonce under overskriften Pigernes hjørne i Fritidsklubben. Og ungdomshuset på Nørrebro i København åbnede i 1956 den første klub kun for piger, som de kaldte Pigekammeret. Der sker noget hver tirsdag, og pigerne får en hel masse at vide om farver, faconer, snit, hårmoder, hygiejne, kvindesygdomme etc., står der i bladet. Kompetenceudvikling og konsulent Ungdomsringen afholdt kurser for både ledere og medarbejdere, fx i 14

15 Formand Formand for Ungdomsringen i 1950 erne: Aksel Horsens 1953 et tredages kursus på Antvorskov Højskole, hvor meget var undervisning i aktiviteter: instruktion i plasticarbejder, instruktion i primitive musikinstrumenter og oplæsningsteknik. Men der var også Social-sociologiske synspunkter og Mennesket og illusionen på programmet. I 1953 startede Ungdomsringen et fireugers dagkursus, godkendt af Socialministeriet, til uddannelse af ledere og medarbejdere i klubberne. Tanken var, at hver kursist i alt skulle deltage tre år på tre forskellige kurser. Første år, der blev udbudt et kursus på tredje niveau, var i I 1957 åbnede Ungdomsringen en forsøgsinstitution, Børnebiografen, på Christianshavn i København, der skulle være både klub og led i Ungdomsringens uddannelsesvirksomhed med kurser, foredrag, mindre stævner og ledermøder. I 1957 blev Danmarks første ungdomskonsulent ansat i Ungdomsringen med midler fra Socialministeriet. 150 årlige rejsedage var en del af konsulentens arbejdsprogram. Politik Ungdomskommissionen, der blev nedsat i 1945, var færdig i Kommissionens betænkning Ungdom og fritid skabte opmærksomhed om, at klubbernes opgave var at følge de unges interesser og støtte og motivere dem til den udviklende opdragelse, der ligger i at tage ansvar og være medskabende af eget fritidsliv. Ungdomsringen og Landsforeningen af Ungdomsklubber Der findes mange beretninger om de stærke personligheder de to steder. Og beretninger om forgæves tilnærmelser mellem foreningerne. I 1956 kunne man i Fritidsklubben læse, at I Brønshøj-Husums blad Gæring påstås det, at Landsforeningen af Ungdomsklubber og organisationen Ungdomsringen er som to hankatte, der flår i hinanden. Sådan voksede de op Familie I 1950 bestod hver sjette husstand af seks personer eller derover. I 1950 var der 18 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1950 erne var der 7 års undervisningspligt. På landet gik børnene i skole hver anden dag. 38 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 5 procent fik en studentereksamen. Bolig Danmark havde i lejligheder, baghuse, parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse og barakker ud af Danmarks cirka indbyggere boede Snæversyn, smålighed, misundelse og nag er nogle af de egenskaber, der blomstrer, organisationerne imellem, hedder det videre. (...) Vi må åbent erkende, at vi fra Ungdomsringens side ikke forstår, hvorfra påstandene hentes, og der er os bekendt ikke noget slagsmål. Hen imod slutningen af 1950 erne var de to foreninger ved at være modne til, at noget skulle ske. Men vi skal ind i 1960 erne, før sammenslutningen er en realitet. i en toværelses lejlighed. I 27 procent af disse lejligheder boede der 4 personer eller flere. Kultur Begrebet teenager blev importeret fra USA. De unge brugte deres penge på tøj, film, grammofonplader, knallerter og tyggegummi. I 1951 blev fjernsynet introduceret i Danmark. Radio Luxembourg og Radio Mercur sendte for de unge. Elvis Presley og rock n roll hittede. Filmen Farlig Ungdom blev set af 1,4 mio. danskere. Politik 1950 erne i glimt I 1952 kom Ungdomskommissionen med sin rapport. I 1953 blev valgretsalderen nedsat fra 25 til 23 år. 15

16 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse rtiet startede i å sammenlægningens tegn! Den gamle Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning. Den nye Landsforeningen Ungdomsringen holdt bestyrelsesmøde den 11. juni 1960 i restaurant Karnappen i København. Punkt 1 var formand Aksel Horsens hjertelige velkomst til det første bestyrelsesmøde efter sammenslutningen af de to foreninger. Næstformand Jørgen Andersen tidligere formand i Landsforeningen af Ungdomsklubber takkede formanden for de smukke velkomstord, ligesom han håbede, at gamle stridigheder nu måtte være glemt, så vi ville få et lykkeligt samarbejde. Den nye forening fik en bestyrelse, et forretningsudvalg og et årligt repræsentantskabsmøde. I 1964-lovene nævnes kredsråd for første gang. Det nye Ungdomsringen Og så gik man til arbejdet. Ungdomsringen havde en række udvalg, der skulle fyldes med medlemmer: arrangementsudvalg, turneringsudvalg, filmudvalg, rejseudvalg, idéudvalg, redaktionsudvalg og kontaktudvalg med udlandet. De nye udvalgsmedlemmer skulle føle hinanden på tænderne, og mange ting skulle finde et nyt leje. Hvordan skulle man fx afholde landsturneringer i den nye forening, og hvor mange penge var der overhovedet til rådighed i den fælles kasse til hvilke aktiviteter? 16

17 17

18 Sekretariatet flyttede til Blågårdsgade 15, 2. sal i København. I samme periode fik Ungdomsringen for første gang en repræsentant i styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, formanden Aksel Horsens. Hvilket ministerium hørte klubberne til? I 1961 var der 235 klubber i Ungdomsringen. Heraf var 135 klubber under Socialministeriet og knapt 100 under Undervisningsministeriet. I disse år drøftedes i ministerierne, om alle klubberne skulle høre under Undervisningsministeriet. Ungdomsringen var bekymret for, om fritidsklubbernes sociale dimension ville blive undermineret, og man protesterede via Børnesagens Fællesråd. Enden blev, at klubberne fortsat skulle høre under de to forskellige ministerier. Et kontaktudvalg mellem Social- og Undervisningsministeriet skulle behandle alle fremtidige tvivlspørgsmål om, hvor en klub hørte til. Og så til klublivet Her blev der fortsat spillet bordtennis. Og søndage blev brugt på mesterskaber, hvor flere hundrede unge og voksne fulgte den lille, hvide bold. Denne specielle søndag, der bliver beskrevet i Ungdom & Fritid, var der undervejs lidenskabelige diskussioner om regler og uretfærdige afgørelser. Man mener ikke, at en spiller må spille med en bestemt type bat, man mener, en spiller er for ung, man protesterer mod en holdopstilling, dommeren dømmer skrupforkert Der var meget andet end bordtennis på programmet i klubberne: Skak og billard var klassikerne. Gokart-løb og nye klubdiskoteksaftener spredte sig som idé fra klub til klub. Ungdomsringens aktiviteter Ungdomsringen holdt 20-års jubilæums-fest. Der var landskursus i syning. I 1966 stiftedes Ungdomsringens gokart-klub. Og Ungdomsringen arbejdede stærkt på at oplyse alle klubber om løsningen på et af de allerstørste problemer i klublivet: knækkede filmstrimler Ungdomsringen afspejlede også det, der skete i samfundet: Man drøftede spiritusproblemer i klubberne, man søgte (forgæves) myndighederne om penge til at holde kurser om narkotikaproblemerne i Formænd Ungdomsringens formænd i 1960 erne: Aksel Horsens Erik Andersen Orla Møller klubberne, og man ønskede at oprette kurser, der kvalificerede ledere og medarbejdere til at give seksualoplysning i klubberne både ved enkeltsamtaler og i mindre grupper af unge. Og Ungdomsringen var i stadig vækst: I 1961 kom Ungdomsringen på finansloven. Man fik kr., som kunne hæves i Direktoratet for børne- og ungdomsforsorg. I 1963 rundede Ungdomsringen 300 medlemmer. Kort tid efter kom den første klubhåndbog. I 1965 blev sekretariatet udvidet til to konsulenter, der arbejdede 26 timer i døgnet rundt i landet. Rens Efterskole Formanden for Ungdomsringen, Aksel Horsens, havde i mange år drømt om, at Ungdomsringen skulle have en ungdomsskole. I 1963 gik drømmen i opfyldelse, da Ungdomsringen overtog Rens Ungdomsskole 3 km fra den dansk-tyske grænse. Skolen var åben for unge drenge mellem 14 og 18 år og skolen beskrives som havende et frit fællesskab, som det er krævende at være med i ( ). Det må desuden gøres dem klart på forhånd, at de vil blive medansvarlige for skolens hele liv i den tid, de opholder sig på den. Tanken var, at klubledere og -medarbejdere over hele landet, og måske især Storkøbenhavn, via deres klubarbejde kendte unge, der 18

19 havde brug for et efterskoleophold. Aksel Horsens blev skolens formand. Ungeindflydelse Klubrådene eksisterede nu formentlig i alle klubber. Tanken med dem var det store mål at opdrage medlemmerne til medansvar og demokrati. I nogle klubber blev det et råd for rådstankens egen skyld så der blev eksperimentet med, hvordan rådet skulle fungere. I 1966 afholdtes den første Sådan voksede de op Familie I 1960 bestod hver ottende husstand af seks personer eller derover. 15 procent af familierne i København giver i 1964 deres børn en endefuld. I 1960 var der 19 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1960 erne var der 7 års undervisningspligt. 59 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 7 procent fik en studentereksamen. Ud af lejligheder i 1960 havde elektricitet, flaskegas, gasværksgas, brændselskomfur alene og central- eller fjernvarme af lejlighederne havde fælles toilet. lejrskole på en hel uge for klubråd. Vibeke fra Tåstrup skrev, at det var 8 dage, jeg sent vil glemme. Kultur 1960 erne i glimt The Beatles spillede i KB- Hallen i København i 1964, og tusinder af teenagere skreg sig hæse. I 1963 startede 16-årige Jørgen Mylius radioprogrammet Efter skoletid. Samme år besatte de første slumstormere en ejendom i hovedstaden. Storkespringvandet på Strøget i København blev samlingssted for hippierne et forvarsel om ungdomsoprøret. I 1968 startede Børneog Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio. Politik I 1961 blev valgretsalderen nedsat fra 23 til 21 år. I 1964 krævede Ulla Dahlerup og 31 ungdomsforeninger obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen og friere adgang til prævention. Kompetenceudvikling En række fireugers kurser blev i 1960 erne holdt i Brønshøj-Husum Ungdomshus i København. Selve klubuddannelsen startede i 1968 på Lundbæk Landbrugsskole og i Esbjerg. Politik Årtiet så flere lovændringer med relevans for klubområdet. I 1964 kom en ny børne- og ungdomsforsorgslov, som understregede klubbernes socialpædagogiske sigte, og det åbnede nye tilskudsmuligheder for nye typer af klubber. De rige muligheders paragraf kaldtes en paragraf i tilskudsreglerne, som i årene, der kom, fik de sociale klubbers antal til at eksplodere. I 1968 kom en ny lov om fritidsundervisning. Ungdomsringen protesterede over, at det nye ungdomsnævn kun skulle holde et enkelt møde årligt med fx ungdomsklubberne om fritidsvirksomheden for børn og unge i kommunen. Er det den demokratiske linje fremover at udelade en af de største ungdomsorganisationer fra medindflydelse og medansvar? hed det i Ungdom & Fritid. I 1969 kom udkast til kommunernes skolestyre. Ungdomsringen protesterede over, at fritidsinstitutionerne ikke kom med i de nye skolekommissioner, hvor undervisning og fritidsvirksomhed skulle samles. 19

20 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse idt i 1970 erne m var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne? Kurset gjorde det legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ALT. For til forskel fra skolen var klubben jo til for os. Det var det spændende. Sådan siger Lotte Henriksen, der senere blev den første unge i Ungdomsringens hovedbestyrelse, og som i dag er Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune. I 1970 erne gik det slag i slag for Lotte Henriksen og for tanken om medindflydelse for de unge i Ungdomsringen. I slutningen af 1970 erne var Lotte med til at holde ungekurser, og det blev mere og mere indlysende for dem alle, at de jo ikke kun skulle have indflydelse i deres egen klub. Det kunne ikke være rigtigt, at Ungdomsringen kaldte sig talerør for unge, uden at de unge selv havde indflydelse! Alkohol og narko De unge må lære at nyde spiritus med måde, og derfor må vi i Ungdomsringen arbejde for en liberalisering af loven. Mange klubber har problemer, fordi medlemmer selv tager stærke varer med eller møder op i beruset tilstand. Sådan sagde konsulent i Ungdomsringen Niels Elberling i 1972 til pressen. Alkohol var til debat i Ungdomsringen. Selvom de fleste var enige om, at klubberne skulle være alkoholfrie i det daglige, sådan som også loven foreskrev, vedtog Ungdomsringens repræsentantskab i 1973, at man 20

21 21

22 gerne så, at klubberne fik mulighed for at udskænke vin og øl for medlemmerne. Men ellers var det narkoproblemerne, der trak de store overskrifter. Ungdomsringen arrangerede en meget omtalt studietur til New York i 1973, og foreningen arrangerede kurser for at ruste ledere og medarbejdere til at tackle problemet selvom Ungdomsringen mente, at det var alkohol og ikke narko, der udgjorde den store udfordring. Kontorer tre steder i landet I 1971 besluttede Ungdomsringen at flytte sekretariatet fra København til Vejle. Kontorer dér er meget billigere, hed det i begrundelsen. Det siges, at næstformand Jørgen Andersen blev så utilfreds over beslutningen, at han fandt et lokale på Bellahøj i København, som blev sekretariatets filial i hovedstaden. Også et Aarhus-kontor blev det til i 1970 erne, så Ungdomsringen nu havde kontorer tre steder i landet. Samfundsengagement Midt i 1970 erne var ungdomsarbejdsløsheden massiv unge var uden job. Ungdomsringen besluttede at gå ind i kampen mod Formænd Ungdomsringens formænd i 1970 erne: Orla Møller Bernhardt Tastesen arbejdsløsheden og ansatte i 1977 en konsulent, der pegede på to ting, som Ungdomsringen kunne gøre. Den ene var at organisere sit eget beskæftigelsesprojekt, den andet at holde weekend-kurser for klubfolk for at udvikle arbejdsløshedsprojekter på lokalt plan. Beskæftigelsesprojektet på Kystgården startede kort tid efter, hvor et hold unge restaurerede Kystgårdens store parkområde og rev ikke-anvendelige bygninger ned. Ungdomsringen havde i 1970 erne en masse holdninger og emner, man ville rejse debat om i samfundet: 18-års valgret, vold blandt børn og unge, energisparekampagner, uetiske reklamer for unge hvor man gik i selvsving, fordi Ungdomsringens eget blad formastede sig til at bringe en Coca Cola-reklame Samfundsengagementet rakte helt til Afrika. DUF arrangerede en studietur til Østafrika i sommeren 1974, hvor unge fra Ungdomsringen blev inviteret med. Det kriminalpræventive arbejde i klubberne fik en kæmpe fokus og landspolitikernes bevågenhed. Kystgården og Stenbjerg Ungdomsringen fik i 1970 erne flere ejendomme, som blev vigtige rammer for mange af foreningens aktiviteter. I 1972 tilbød Svend Rosgård Meier den smukke ejendom Stenbjerg på 10 tønder naturgrund tæt på Kolding til Ungdomsringen for en symbolsk sum på kr. Ungdomsringen sagde ja tak, og Kulturministeriet bevilgede midler, 22

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer Kære sejlere FORMANDENS BERETNING 2016 2015/2016 har været et spændende år, med mange aktiviteter i Sejlklubben Ebeltoft Vig. Jeg vil komme omkring Byggeri Sponsor jagt til ungdom og byggeri Vild med vand

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning 1 Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 13. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 1 Baggrund: Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år BMX SK nedsatte efter klublederseminar

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. Endnu et godt år for

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 35-36 2014 OL. Det første større SFO arrangement her i det nye skoleår er OL i Skovby. Her dyster vi mod SFO fra Skovby, Låsby og Herskind i en række discipliner som f.eks. mooncar ræs, fodbold, sjipning m.v. Arrangementet

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 MusikTeaterProduktion Om et øjeblik åbner teater og musikeleverne døren for dette års store forestilling: Insektliv I år samarbejder teater- og musiklinjen på Brøruphus

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Juniorklubben i Hvalsø

Juniorklubben i Hvalsø Juniorklubbens Nyhedsavis: - Udgave 2: April - Juni 2015 Hvad er Juniorklubben? Det er et eftermiddagstilbud til dig, som går i 6., 7. eller 8. klasse. Her kan du hygge dig sammen med mange nye venner

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Indledningsvis bemærkes det, at denne beretning ikke behandles som et selvstændigt emne på aktivitetsmødets dagsorden. Spørgsmål, kommentarer og uddybninger til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Referat Unge på tinge den 28. november 2013.

Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Dette referat tager udgangspunkt i de debatter og konklusioner de unge deltagere kom frem med på Unge på Tinge. Referatet er ucensureret. En debat uden filter!

Læs mere

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2010. Før vi blev en forening: Der var været 4 forestillinger i 2010, før vi blev en forening. Vi var et forretningsudvalg, der bestod af Halla, Henrik, Gitte, Nicki, Mads og Mark. Jimmy deltog,

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster.

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster. En særlig søster Søster er betegnelsen på en person af hunkøn, der har samme forældre som en anden person. En lillesøster er en yngre søster, mens en storesøster er en ældre søster. Sådan står der i Wikipedia,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang Kære læser Du sidder med version 2.0 af det nyhedsbrev/yoyo jeg startede op for 1½ år siden. Det nye i YoYo en, er at arbejdet omkring indholdet er blevet delt ud på mange. Ledelse, personale, elever,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

De 7 Netværk 2014-15

De 7 Netværk 2014-15 Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Beretning for Landsdel 1 2011-2013

Beretning for Landsdel 1 2011-2013 Beretning for 2011-2013 To år er gået siden sidst og det er nu igen tid ti landsdelsmøde. Det betyder også, at det er tid til at se tilbage på de to år der er gået og beskrive hvad landsdelsledelsen har

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Den mundtlige beretning

Den mundtlige beretning Den mundtlige beretning Planer for det fremtidige arbejde i 2012 Vi havde i april 2010 et fællesmøde, hvor regionsledelsen havde inviteret træningskoordinatorerne, udvalgsmedlemmerne og andre, der har

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk Kallerup 11. marts 2006 MØDEREFERAT Dato: 9.marts 2005 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 18 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet kan du læse mere om: Lektiecafe Fridas Psykologbureau Påskeferien PC-udvalg Street-Onsdag Lagkagekonkurrence Fastelavn Personalenyt

Læs mere