Da Danmark fik sin ungdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da Danmark fik sin ungdom"

Transkript

1 Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år rummelighed respekt respons

2

3 Aksel Horsens Formand for Ungdomsringen i henvendelse til pressen august 1943 Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brokke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning til, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Maja Panduro Formand for Ungdomsringen i interview april 2012

4 Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år 1. udgave, 1. oplag 2012 Copyright Ungdomsringen Tekst: Journalist Kirsten Holm-Petersen, holmpkommunikation Redaktion: Næstformand Søren Olsen, næstformand Brian Larsen, souschef Jane Dupont og konsulent Lene Jakobsen, Ungdomsringen ISBN: Grafisk design og layout: Appetizer, Simon Johnsen Tryk: Rosendahls a/s Ungdomsringen Tigergården Nørregade 77, 6. sal, Postboks Odense C

5 Indhold Forord 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse 1980 erne Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne 1990 erne Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love 2000 erne Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer Ungdomsringen anno 2012 Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs Fakta om Ungdomsringen Kilder

6

7 forord Kære læser u står nu med d jubilæumshæftet Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år i hånden. Formålet med hæftet er at give både nuværende og kommende medlemmer et tilbageblik over Ungdomsringens historie a walk down memory lane fra dengang i 1942, hvor det hele startede og frem til nu i Hæftet er bygget op som en historiefortælling fra hvert årti krydret med billeder, avisudklip og illustrationer og i hvert årti er der en opsummering kaldet Sådan voksede de op, som fortæller både samfundets og ungekulturens udvikling ud fra familie- og boligforhold, skolegang, kultur og politik. Som interesseorganisation for landets fritids-, junior, ungdomsklubber og ungdomsskoler er der igennem tiden fra 1942 og frem til nu RIGTIG MANGE fortællinger om, hvordan Ungdomsringen har varetaget klubbers og ungdomsskolers interesser på hele fritidsområdet. Der er mange fortællinger om mærkesager, ungdomspolitiske dagsordener og aktiviteter, som på flere niveauer har haft en samfundsmæssig betydning på fritids- og ungeområdet og ikke mindst fortællinger om de fantastiske ildsjæle både unge og voksne der på demokratisk vis har haft reel indflydelse på udviklingen i Ungdomsringen og som har skabt relationer på tværs af hele landet. Hæftet viser også, at ungdomslivets udfordringer og det omgivende samfunds syn på og bekymring for unge er universelle temaer, som i høj grad er løsrevet fra tid og sted. Ungeområdet har altid været og vil fortsat blive ved at være et uudtømmeligt tema i den offentlige debat og i indretningen af vores samfund. Også af den grund vil der fortsat være brug for en aktiv og engageret forening som Ungdomsringen. God fornøjelse med læsningen! Kirsten á Rogvi Sekretariatschef Ungdomsringen 7

8 1940 erne Fra baggårdene ind i klubberne Ungdomsringen fødes t være ung i A begyndelsen af 1940 erne var ikke let. Specielt i byerne var der trangt i de små toværelses lejligheder, hvor de unge boede med deres familier. Om aftenen samledes de i baggårdene eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940 erne ulovlige samlingssteder så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved Østfronten. Fremsynede ideer Men 1940 erne var samtidig det årti, hvor en række fremsynede mennesker så, at ungdommen havde brug for at kunne mødes om nogle sunde aktiviteter med andre unge og med voksne, der havde lyst til at være sammen med dem. De første private fritidsklubber for de årige så dagens lys i 1941 i lejligheder i København. Og forstanderen for de kommunale fritidshjem i København, Aksel Horsens, begyndte i foråret 1942 at agitere for den idé, at fritidshjemmene om aftenen hvor de alligevel stod tomme kunne omdannes til fritidsklubber for ungdommen. Aksel Horsens, gartnersønnen fra Aalborg, der voksede op i beskedne kår i en børneflok på 13 og havde uddannet sig til lærer, ville mere end bare plante ideen. Han ville have handling bag ordene, og han ville have statsstøtte til klubberne, fordi han anså dem for at have en vigtig social opgave. Og med sine gode forbindelser med politikere og myndigheder især Socialministeriet var der ikke langt til handling. Aksel Horsens har senere udtalt: Krigen viste os, hvor farligt det er at lade de unge i disse aldersklas- 8

9 ser sejle deres egen sø. Allerede det første besættelsesår gav en stigning i ungdomskriminaliteten på over 70 procent. Denne stigning ( ) kom ganske bag på både myndigheder og pædagoger. Alle var klar over, at der måtte gøres noget, men hvad? Ungdomsringen Den 12. juni 1942 mødtes repræsentanter for 21 københavnske fritidshjem i Sjællandsgade 51 i København. Otte af dem var parate til med det samme at åbne klubber om aftenen og søge tilskud til driften og de var alle enige om at gå videre med klubideen. De kaldte fra en start initiativet for Ungdomsringen, nedsatte et arbejdsudvalg og gik i gang med at søge midler. På et møde 14. marts 1943 vedtog man foreningen Ungdomsringens love. Formålet med foreningen var todelt, som det fremgik: 1) at støtte oprettelsen og driften af fritidsklubber for årige unge i forbindelse med fritidshjem for skolesøgende børn 2) at forestå klubbernes fællesarrangementer og varetage klubbernes interesser over for de bevilgende myndigheder Aksel Horsens idé bar frugt. Ved krigens slutning var der 14 fritidsklubber i København med i alt 700 unge medlemmer og samme tilskud fra Socialministeriet som fritidshjemmene. Og selvom det egentlig var meningen, at klubberne kun skulle have bestået i krigsårene, kunne de færreste nok forestille sig at lukke dem igen. Som Aksel Horsens selv formulerede det, var man klar over, at der her var fundet en arbejdsform, der i særlig grad tiltalte ungdommen. Landsforeningen af Ungdomsklubber Også andre landsdækkende organiseringer på klubområdet så dagens lys i 1940 erne. Undervisningsministeriet satte i 1943 gang i et forsøg med ungdomsskoler for de årige for både at give dem Sådan voksede de op Familie I 1940 bestod hver femte husstand af seks personer eller derover. I 1940 var der 10 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1940 erne var der 7 års undervisningspligt i den sorte skole. 28 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 3 procent fik en studentereksamen. Bolig ud af Danmarks cirka indbyggere boede i 1940 i en toværelses lejlighed. I en femtedel af lidt mere undervisning og holde dem væk fra gaderne. Læreren Arne Jørgensen fra Esbjerg blev af ministeriet ansat som konsulent på projektet, og han var en af de drivende kræfter, da Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark blev stiftet den 7. oktober De fleste ungdomsklubber lå dengang i provinsen. SBBU En tredje forening med tilbud til de unge havde sit udspring i de sociale boligbebyggelser i København, hvor de unge holdt til i kældergangene, disse små lejligheder boede der fire personer eller flere. Kultur I 1941 indviede Statsradiofonien det nye radiohus over for Forum i København. En sjælden gang spillede radioen jazz og blues Filmene De pokkers unger og Ditte Menneskebarn havde premiere. De voksne var bekymrede over gadens ungdom, sex før ægteskabet og ungdomskriminalitet. Politik 1940 erne i glimt Valgretsalderen var 25 år. I 1945 blev Ungdomskommissionen nedsat. 9

10 10

11 når de da ikke dristede sig til mod reglementerne at spille håndbold mellem blokkene eller overfaldt de inspektører, der forsøgte at jage dem væk. Efter at den første bebyggelse havde givet de unge lov til at opholde sig i beskyttelsesrummet om aftenen, gik det stærkt med at danne egentlige ungdomsklubber. Allerede i 1948 var navnet SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber, på plads, men officielt blev foreningen først dannet i 1949, og Jørgen Andersen blev ansat som daglig leder. Formålet med foreningen var at få ordnede forhold for de forskellige bebyggelsers ungdomsklubber og få tilskud fra det offentlige til klubbernes drift. SBBU meldte sig hurtigt ind i Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Formand Formand for Ungdomsringen i 1940 erne: Aksel Horsens Demokratiet som fællesskab Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsklubber og SBBU havde forskelligt udspring men de blev alle præget af professor Hal Koch, der i 1949 blev formand for Dansk Ungdomssamvirke (det senere Dansk Ungdoms Fællesråd) og senere formand for den ungdomskommission, som regeringen nedsatte i Hal Koch var optaget af demokratiet som fællesskabet, dialogerne og den aktive deltagelse. Og han var en stærk fortaler for, at ungdommen i klubberne skulle have lov til at lege, dase og i det hele taget have et frikvarter. Ungdomsringens arbejde De første mange år handlede foreningens arbejde om det helt fundamentale: at få åbnet flere klubber, at hjælpe med at søge støtte til klubberne, at sprede ideen om, hvad sådan nogle klubber kunne lave og hjælpe med til at uddanne medarbejderne, der jo for størstepartens vedkommende var frivillige ildsjæle. Og arbejdet skred frem. Aksel Horsens kunne med jævne mellemrum åbne et brev fra en ny klub, vedlagt den check på fem kroner, som et års medlemsskab kostede. Foreningen korresponderede flittigt med myndighederne om midler og beskrev klubbernes virke som husflid, spil, læsning, sport, tegning og foredrag. Ungdomsringen fik i løbet af 1940 erne et festudvalg, et tur- og terrainsportudvalg og et turneringsudvalg, og man anskaffede et stumfilms- og et tonefilmapparat, som klubberne kunne låne. En cykeltur til England med de unge blev planlagt. Men også faglige emner som ungdomspsykologi var på dagsordenen for de præster, skolelærere, redaktører og embedsmænd og -kvinder, der dengang trak i trådene i foreningens bestyrelse. 11

12 1950 erne Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent ødovre fritidsklub efterlyser r et fællesarrangement, evt. i form af en matiné med underholdning og dans. ( ) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned. Det allerførste nummer af bladet Fritidsklubben i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner. Ungdomsringen havde ved indgangen til det nye årti 30 klubber med 2500 medlemmer. I 1955 var der 50 klubber alene i København. Livet i klubberne I sløjdsalen sysles med horn og ben, med træ og metal, der laves små smykker til pigerne eller til søster til julegave, der laves et dukkehus til lillesøster til fødselsdag, og der er en larm og en arbejdsglæde, som kun kan være et sted, hvor arbejdsglæde hersker. Beskrivelsen fra Fritidsklubben i 1953 er malende. Og bladet sprudlede fra de første årgange af alle de aktiviteter, der foregik både i og på tværs af klubberne, formidlet af Ungdomsringen. Billardturneringer. Skakturneringer. Bordtennis. Terrænsport. Ungdomsringen hjalp med fælles retningslinjer for landsturneringerne og lånte kompasser ud. Ungdomsringen holdt nytårsfest (billetpris 2,50 kr. inkl. bal!). Ungdomsringen lavede aftale med teaterorganisationen Arte om billige billetter til unge. Og foreningens sommerrejser blev et hit. Også politik og udland på programmet Fritidsklubben afspejler, at Ungdomsringen havde blik for andet end det klubnære. Ungdommen protesterer, hed det i december 1956, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrede alle klubber til at hjælpe Ungarns ungdom efter opstanden mod Sovjetunionen. Samme år var ni unge fra DUF på rejse i Kina, og både klubansatte og unge kunne læse om kinesiske unge i Fritidsklubben. I oktober 1955 åbnede Ungdommens Kommunalbestyrelse på Københavns Rådhus. 69 medlemmer fik sæde i kommunalbestyrelsen, blandt dem en række ungdomsklubber. Ungeindflydelse ungdomsråd Det første, de opdager, er, at de selv bliver taget med på råd om, hvad de vil beskæftige sig med, for der er mange muligheder i de fleste klubber. Sådan var ånden i klubberne, og så småt begyndte tanken om ungeinddragelse at brede sig. Mange af klubberne havde klubråd, 12

13 13

14 der var med til at lave de enkelte klubbers nye blade. På et fællesudvalgsmøde i Ungdomsringen i 1954 henstilledes til alle klubber at vælge en ungerepræsentant som medarbejder på Ungdomsringens blad. Samme henstilling kom året før men kun en enkelt klub fulgte henstillingen. I 1956 tog Ungdomsringens ledelse et mere konkret skridt og besluttede, at foreningen skulle have et ungdomsråd. I første omgang skulle rådet være med til at lave bladet, men derudover skulle det kunne komme med forslag til arrangementer og var også tiltænkt en rolle i forhold til det planlagte kursus for klubrådsmedlemmer. Ungdomsrådet skulle have fire medlemmer, to piger og to drenge. Mads og Mette Skulpturen Mand og pige af Povl Søndergaard, i folkemunde Mads og Mette, blev forlægget til Ungdomsringens logo, der så vidt vides optrådte første gang på Ungdomsringens brevpapir i I 1959 kom logoet på forsiden af Ungdom & Fritid. Bladets udvikling Bladet Fritidsklubben var tænkt som et bindeled klubberne imellem, men også som en kanal fra sekretariatet til klubberne (de ansatte) og fra klubberne til ungdommen. Men midt i 1950 erne skete der noget. Nu hed bladet Fritidsklubben de unges eget blad, selvom ansvarshavende redaktør fortsat var Aksel Horsens, og der ingen unge navne var at finde i bladets kolofon. I 1958 ændredes bladet igen, for da udkom nr. 1 af klubledernes og -medarbejdernes nye blad Ungdom & Fritid. De unge fik bladet Reden, der dog hurtigt lukkede igen. Pigeklubben Hvad mener I om et voksdugsdyr til lille søster eller bror? Sådan startede en lille annonce under overskriften Pigernes hjørne i Fritidsklubben. Og ungdomshuset på Nørrebro i København åbnede i 1956 den første klub kun for piger, som de kaldte Pigekammeret. Der sker noget hver tirsdag, og pigerne får en hel masse at vide om farver, faconer, snit, hårmoder, hygiejne, kvindesygdomme etc., står der i bladet. Kompetenceudvikling og konsulent Ungdomsringen afholdt kurser for både ledere og medarbejdere, fx i 14

15 Formand Formand for Ungdomsringen i 1950 erne: Aksel Horsens 1953 et tredages kursus på Antvorskov Højskole, hvor meget var undervisning i aktiviteter: instruktion i plasticarbejder, instruktion i primitive musikinstrumenter og oplæsningsteknik. Men der var også Social-sociologiske synspunkter og Mennesket og illusionen på programmet. I 1953 startede Ungdomsringen et fireugers dagkursus, godkendt af Socialministeriet, til uddannelse af ledere og medarbejdere i klubberne. Tanken var, at hver kursist i alt skulle deltage tre år på tre forskellige kurser. Første år, der blev udbudt et kursus på tredje niveau, var i I 1957 åbnede Ungdomsringen en forsøgsinstitution, Børnebiografen, på Christianshavn i København, der skulle være både klub og led i Ungdomsringens uddannelsesvirksomhed med kurser, foredrag, mindre stævner og ledermøder. I 1957 blev Danmarks første ungdomskonsulent ansat i Ungdomsringen med midler fra Socialministeriet. 150 årlige rejsedage var en del af konsulentens arbejdsprogram. Politik Ungdomskommissionen, der blev nedsat i 1945, var færdig i Kommissionens betænkning Ungdom og fritid skabte opmærksomhed om, at klubbernes opgave var at følge de unges interesser og støtte og motivere dem til den udviklende opdragelse, der ligger i at tage ansvar og være medskabende af eget fritidsliv. Ungdomsringen og Landsforeningen af Ungdomsklubber Der findes mange beretninger om de stærke personligheder de to steder. Og beretninger om forgæves tilnærmelser mellem foreningerne. I 1956 kunne man i Fritidsklubben læse, at I Brønshøj-Husums blad Gæring påstås det, at Landsforeningen af Ungdomsklubber og organisationen Ungdomsringen er som to hankatte, der flår i hinanden. Sådan voksede de op Familie I 1950 bestod hver sjette husstand af seks personer eller derover. I 1950 var der 18 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1950 erne var der 7 års undervisningspligt. På landet gik børnene i skole hver anden dag. 38 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 5 procent fik en studentereksamen. Bolig Danmark havde i lejligheder, baghuse, parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse og barakker ud af Danmarks cirka indbyggere boede Snæversyn, smålighed, misundelse og nag er nogle af de egenskaber, der blomstrer, organisationerne imellem, hedder det videre. (...) Vi må åbent erkende, at vi fra Ungdomsringens side ikke forstår, hvorfra påstandene hentes, og der er os bekendt ikke noget slagsmål. Hen imod slutningen af 1950 erne var de to foreninger ved at være modne til, at noget skulle ske. Men vi skal ind i 1960 erne, før sammenslutningen er en realitet. i en toværelses lejlighed. I 27 procent af disse lejligheder boede der 4 personer eller flere. Kultur Begrebet teenager blev importeret fra USA. De unge brugte deres penge på tøj, film, grammofonplader, knallerter og tyggegummi. I 1951 blev fjernsynet introduceret i Danmark. Radio Luxembourg og Radio Mercur sendte for de unge. Elvis Presley og rock n roll hittede. Filmen Farlig Ungdom blev set af 1,4 mio. danskere. Politik 1950 erne i glimt I 1952 kom Ungdomskommissionen med sin rapport. I 1953 blev valgretsalderen nedsat fra 25 til 23 år. 15

16 1960 erne Sammenlægning, vækst og klubuddannelse rtiet startede i å sammenlægningens tegn! Den gamle Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning. Den nye Landsforeningen Ungdomsringen holdt bestyrelsesmøde den 11. juni 1960 i restaurant Karnappen i København. Punkt 1 var formand Aksel Horsens hjertelige velkomst til det første bestyrelsesmøde efter sammenslutningen af de to foreninger. Næstformand Jørgen Andersen tidligere formand i Landsforeningen af Ungdomsklubber takkede formanden for de smukke velkomstord, ligesom han håbede, at gamle stridigheder nu måtte være glemt, så vi ville få et lykkeligt samarbejde. Den nye forening fik en bestyrelse, et forretningsudvalg og et årligt repræsentantskabsmøde. I 1964-lovene nævnes kredsråd for første gang. Det nye Ungdomsringen Og så gik man til arbejdet. Ungdomsringen havde en række udvalg, der skulle fyldes med medlemmer: arrangementsudvalg, turneringsudvalg, filmudvalg, rejseudvalg, idéudvalg, redaktionsudvalg og kontaktudvalg med udlandet. De nye udvalgsmedlemmer skulle føle hinanden på tænderne, og mange ting skulle finde et nyt leje. Hvordan skulle man fx afholde landsturneringer i den nye forening, og hvor mange penge var der overhovedet til rådighed i den fælles kasse til hvilke aktiviteter? 16

17 17

18 Sekretariatet flyttede til Blågårdsgade 15, 2. sal i København. I samme periode fik Ungdomsringen for første gang en repræsentant i styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, formanden Aksel Horsens. Hvilket ministerium hørte klubberne til? I 1961 var der 235 klubber i Ungdomsringen. Heraf var 135 klubber under Socialministeriet og knapt 100 under Undervisningsministeriet. I disse år drøftedes i ministerierne, om alle klubberne skulle høre under Undervisningsministeriet. Ungdomsringen var bekymret for, om fritidsklubbernes sociale dimension ville blive undermineret, og man protesterede via Børnesagens Fællesråd. Enden blev, at klubberne fortsat skulle høre under de to forskellige ministerier. Et kontaktudvalg mellem Social- og Undervisningsministeriet skulle behandle alle fremtidige tvivlspørgsmål om, hvor en klub hørte til. Og så til klublivet Her blev der fortsat spillet bordtennis. Og søndage blev brugt på mesterskaber, hvor flere hundrede unge og voksne fulgte den lille, hvide bold. Denne specielle søndag, der bliver beskrevet i Ungdom & Fritid, var der undervejs lidenskabelige diskussioner om regler og uretfærdige afgørelser. Man mener ikke, at en spiller må spille med en bestemt type bat, man mener, en spiller er for ung, man protesterer mod en holdopstilling, dommeren dømmer skrupforkert Der var meget andet end bordtennis på programmet i klubberne: Skak og billard var klassikerne. Gokart-løb og nye klubdiskoteksaftener spredte sig som idé fra klub til klub. Ungdomsringens aktiviteter Ungdomsringen holdt 20-års jubilæums-fest. Der var landskursus i syning. I 1966 stiftedes Ungdomsringens gokart-klub. Og Ungdomsringen arbejdede stærkt på at oplyse alle klubber om løsningen på et af de allerstørste problemer i klublivet: knækkede filmstrimler Ungdomsringen afspejlede også det, der skete i samfundet: Man drøftede spiritusproblemer i klubberne, man søgte (forgæves) myndighederne om penge til at holde kurser om narkotikaproblemerne i Formænd Ungdomsringens formænd i 1960 erne: Aksel Horsens Erik Andersen Orla Møller klubberne, og man ønskede at oprette kurser, der kvalificerede ledere og medarbejdere til at give seksualoplysning i klubberne både ved enkeltsamtaler og i mindre grupper af unge. Og Ungdomsringen var i stadig vækst: I 1961 kom Ungdomsringen på finansloven. Man fik kr., som kunne hæves i Direktoratet for børne- og ungdomsforsorg. I 1963 rundede Ungdomsringen 300 medlemmer. Kort tid efter kom den første klubhåndbog. I 1965 blev sekretariatet udvidet til to konsulenter, der arbejdede 26 timer i døgnet rundt i landet. Rens Efterskole Formanden for Ungdomsringen, Aksel Horsens, havde i mange år drømt om, at Ungdomsringen skulle have en ungdomsskole. I 1963 gik drømmen i opfyldelse, da Ungdomsringen overtog Rens Ungdomsskole 3 km fra den dansk-tyske grænse. Skolen var åben for unge drenge mellem 14 og 18 år og skolen beskrives som havende et frit fællesskab, som det er krævende at være med i ( ). Det må desuden gøres dem klart på forhånd, at de vil blive medansvarlige for skolens hele liv i den tid, de opholder sig på den. Tanken var, at klubledere og -medarbejdere over hele landet, og måske især Storkøbenhavn, via deres klubarbejde kendte unge, der 18

19 havde brug for et efterskoleophold. Aksel Horsens blev skolens formand. Ungeindflydelse Klubrådene eksisterede nu formentlig i alle klubber. Tanken med dem var det store mål at opdrage medlemmerne til medansvar og demokrati. I nogle klubber blev det et råd for rådstankens egen skyld så der blev eksperimentet med, hvordan rådet skulle fungere. I 1966 afholdtes den første Sådan voksede de op Familie I 1960 bestod hver ottende husstand af seks personer eller derover. 15 procent af familierne i København giver i 1964 deres børn en endefuld. I 1960 var der 19 skilsmisser for hver 100 vielser. Skole I 1960 erne var der 7 års undervisningspligt. 59 procent af en årgang fik, hvad der svarede til en 9. eller 10. klasses eksamen, og 7 procent fik en studentereksamen. Ud af lejligheder i 1960 havde elektricitet, flaskegas, gasværksgas, brændselskomfur alene og central- eller fjernvarme af lejlighederne havde fælles toilet. lejrskole på en hel uge for klubråd. Vibeke fra Tåstrup skrev, at det var 8 dage, jeg sent vil glemme. Kultur 1960 erne i glimt The Beatles spillede i KB- Hallen i København i 1964, og tusinder af teenagere skreg sig hæse. I 1963 startede 16-årige Jørgen Mylius radioprogrammet Efter skoletid. Samme år besatte de første slumstormere en ejendom i hovedstaden. Storkespringvandet på Strøget i København blev samlingssted for hippierne et forvarsel om ungdomsoprøret. I 1968 startede Børneog Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio. Politik I 1961 blev valgretsalderen nedsat fra 23 til 21 år. I 1964 krævede Ulla Dahlerup og 31 ungdomsforeninger obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen og friere adgang til prævention. Kompetenceudvikling En række fireugers kurser blev i 1960 erne holdt i Brønshøj-Husum Ungdomshus i København. Selve klubuddannelsen startede i 1968 på Lundbæk Landbrugsskole og i Esbjerg. Politik Årtiet så flere lovændringer med relevans for klubområdet. I 1964 kom en ny børne- og ungdomsforsorgslov, som understregede klubbernes socialpædagogiske sigte, og det åbnede nye tilskudsmuligheder for nye typer af klubber. De rige muligheders paragraf kaldtes en paragraf i tilskudsreglerne, som i årene, der kom, fik de sociale klubbers antal til at eksplodere. I 1968 kom en ny lov om fritidsundervisning. Ungdomsringen protesterede over, at det nye ungdomsnævn kun skulle holde et enkelt møde årligt med fx ungdomsklubberne om fritidsvirksomheden for børn og unge i kommunen. Er det den demokratiske linje fremover at udelade en af de største ungdomsorganisationer fra medindflydelse og medansvar? hed det i Ungdom & Fritid. I 1969 kom udkast til kommunernes skolestyre. Ungdomsringen protesterede over, at fritidsinstitutionerne ikke kom med i de nye skolekommissioner, hvor undervisning og fritidsvirksomhed skulle samles. 19

20 1970 erne Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse idt i 1970 erne m var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne? Kurset gjorde det legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ALT. For til forskel fra skolen var klubben jo til for os. Det var det spændende. Sådan siger Lotte Henriksen, der senere blev den første unge i Ungdomsringens hovedbestyrelse, og som i dag er Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune. I 1970 erne gik det slag i slag for Lotte Henriksen og for tanken om medindflydelse for de unge i Ungdomsringen. I slutningen af 1970 erne var Lotte med til at holde ungekurser, og det blev mere og mere indlysende for dem alle, at de jo ikke kun skulle have indflydelse i deres egen klub. Det kunne ikke være rigtigt, at Ungdomsringen kaldte sig talerør for unge, uden at de unge selv havde indflydelse! Alkohol og narko De unge må lære at nyde spiritus med måde, og derfor må vi i Ungdomsringen arbejde for en liberalisering af loven. Mange klubber har problemer, fordi medlemmer selv tager stærke varer med eller møder op i beruset tilstand. Sådan sagde konsulent i Ungdomsringen Niels Elberling i 1972 til pressen. Alkohol var til debat i Ungdomsringen. Selvom de fleste var enige om, at klubberne skulle være alkoholfrie i det daglige, sådan som også loven foreskrev, vedtog Ungdomsringens repræsentantskab i 1973, at man 20

21 21

22 gerne så, at klubberne fik mulighed for at udskænke vin og øl for medlemmerne. Men ellers var det narkoproblemerne, der trak de store overskrifter. Ungdomsringen arrangerede en meget omtalt studietur til New York i 1973, og foreningen arrangerede kurser for at ruste ledere og medarbejdere til at tackle problemet selvom Ungdomsringen mente, at det var alkohol og ikke narko, der udgjorde den store udfordring. Kontorer tre steder i landet I 1971 besluttede Ungdomsringen at flytte sekretariatet fra København til Vejle. Kontorer dér er meget billigere, hed det i begrundelsen. Det siges, at næstformand Jørgen Andersen blev så utilfreds over beslutningen, at han fandt et lokale på Bellahøj i København, som blev sekretariatets filial i hovedstaden. Også et Aarhus-kontor blev det til i 1970 erne, så Ungdomsringen nu havde kontorer tre steder i landet. Samfundsengagement Midt i 1970 erne var ungdomsarbejdsløsheden massiv unge var uden job. Ungdomsringen besluttede at gå ind i kampen mod Formænd Ungdomsringens formænd i 1970 erne: Orla Møller Bernhardt Tastesen arbejdsløsheden og ansatte i 1977 en konsulent, der pegede på to ting, som Ungdomsringen kunne gøre. Den ene var at organisere sit eget beskæftigelsesprojekt, den andet at holde weekend-kurser for klubfolk for at udvikle arbejdsløshedsprojekter på lokalt plan. Beskæftigelsesprojektet på Kystgården startede kort tid efter, hvor et hold unge restaurerede Kystgårdens store parkområde og rev ikke-anvendelige bygninger ned. Ungdomsringen havde i 1970 erne en masse holdninger og emner, man ville rejse debat om i samfundet: 18-års valgret, vold blandt børn og unge, energisparekampagner, uetiske reklamer for unge hvor man gik i selvsving, fordi Ungdomsringens eget blad formastede sig til at bringe en Coca Cola-reklame Samfundsengagementet rakte helt til Afrika. DUF arrangerede en studietur til Østafrika i sommeren 1974, hvor unge fra Ungdomsringen blev inviteret med. Det kriminalpræventive arbejde i klubberne fik en kæmpe fokus og landspolitikernes bevågenhed. Kystgården og Stenbjerg Ungdomsringen fik i 1970 erne flere ejendomme, som blev vigtige rammer for mange af foreningens aktiviteter. I 1972 tilbød Svend Rosgård Meier den smukke ejendom Stenbjerg på 10 tønder naturgrund tæt på Kolding til Ungdomsringen for en symbolsk sum på kr. Ungdomsringen sagde ja tak, og Kulturministeriet bevilgede midler, 22

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Nyhedsbrev fra DDBU. Nyt fra DDBU Regionalmøder. Møderne afholdes følgende steder: Saxenhus, Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing. kl. 18.00 20.

Nyhedsbrev fra DDBU. Nyt fra DDBU Regionalmøder. Møderne afholdes følgende steder: Saxenhus, Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing. kl. 18.00 20. N Y T F R A D D B U O G K L U B B E R N E Nummer 1 Januar 2015 Nyt fra DDBU Regionalmøder Møderne afholdes følgende steder: Mandag den 19. jan 2015 kl. 18.00 20.00 Tirsdag den 20. jan. 2015 kl. 18.00 20.00

Læs mere

Generalforsamling for Skive Forenede Volleyballklubber lørdag den 20. april 2013 kl.16.00

Generalforsamling for Skive Forenede Volleyballklubber lørdag den 20. april 2013 kl.16.00 Generalforsamling for Skive Forenede Volleyballklubber lørdag den 20. april 2013 kl.16.00 Sted: Aakjærskolens cafe Referent: Gry Damgaard Nielsen. Referat: 1. Valg af dirigent Børge Mortensen Generalforsamlingen

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Klubblad Januar Juli 2015

Klubblad Januar Juli 2015 Klubblad Januar Juli 2015 Åbningstider i klubben Mandag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Tirsdag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Onsdag: 13.00-18.00 Torsdag: 13.00-18.00 Fredag: 13.00-17.00

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse Skoleåret 2010/2011 Så nærmer vi os sommerferien, og dermed er endnu et skoleår ved at nå til vejs ende. Det har igen været et år, som har været berørt af omlægninger på skoleområdet, men det er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2010. Før vi blev en forening: Der var været 4 forestillinger i 2010, før vi blev en forening. Vi var et forretningsudvalg, der bestod af Halla, Henrik, Gitte, Nicki, Mads og Mark. Jimmy deltog,

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Frederikssund Klubberne. Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink

Frederikssund Klubberne. Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink Frederikssund Klubberne Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink Klubberne skal være et fleksibelt frirum Formandsberetning 2013-2014 ved Rikke Fink, formand for bestyrelsen, Frederikssund Klubberne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Glæd dig til et år på efterskole Brænder du efter at lære mere, få spændende oplevelser, udfordringer, lære nye mennesker at kende og være sammen med

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk Kallerup 11. marts 2006 MØDEREFERAT Dato: 9.marts 2005 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 18 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015

BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år. Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 BMX Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år Lotte Filsø, Palle Steen Hansen og Lars Ostenfeldt 15. Januar 2015 1 Baggrund: Idekatalog til at fastholde kørere over 14 år BMX SK nedsatte efter klublederseminar

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011

Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 Nyhedsbrev - for Klub Sølyst april 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet kan du læse mere om: Lektiecafe Fridas Psykologbureau Påskeferien PC-udvalg Street-Onsdag Lagkagekonkurrence Fastelavn Personalenyt

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Byggelegepladsen Stengården. Januar 2015

Aktivitetskalender 2015 Byggelegepladsen Stengården. Januar 2015 Aktivitetskalender 2015 Byggelegepladsen Stengården Udgangspunkt: Antal medlemmer for at arrangementer/ture kan/skal gennemføres. Arrangementer/ture alm. Uger: Min. 12 medlemmer Evt. dispensation af hensyn

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Personale! Pia K. Jensen Leder. Startede i huset i 1985.

Personale! Pia K. Jensen Leder. Startede i huset i 1985. Personale! Pia K. Jensen Leder Startede i huset i 1985. Uden forkundskaber røg jeg lige på køkkenet, og bagte hver dag til 150 børn. Siden fik jeg flere timer, og tog til sidst klubuddannelsen hvorefter

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Kære generalforsamlingsdeltagere: Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 100. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening. 100-års jubilæum. Som sagde i min velkomst

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere