Transkript

1 Nyhedsorientering september 2010 med dansk tale NAWAPA står for Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg genemgik på et møde den 1. september, hvorledes USA s Federal Reserve og Den europæiske Centralbank er på vej til at brænde verdens finansielle og økonomiske orden af med hyperinflation. Heldigvis er forandring muligt gennem et politisk skifte i USA og en iværksættelse af NAWAPA-projektet, der vil transformere den globale politiske geometri, og dermed bane vejen for en 4-magts-aftale og en ny økonomisk verdensorden. Mennesket vil så leve op til sit ansvar med at korrigere biosfærens mangler, så vi kan undgå vandkatastrofer som den i Pakistan og skabe liv, hvor der i dag er gold ørken. Hele mødet kan ses og høres på Centralbanker går over til hyperinflation Verden står ikke stille, men langt det meste af det interessante der sker, synes ikke på overfladen. Det foregår væk fra avisernes forsider, væk fra nyhedsreportagerne i tv. Derfor er der nogle der har en illusion om, at vi er ved at få en form for økonomisk normalitet. Der er megen snak om en»dobbelt-dip«, en ny tidsbegrænset krise.»det er gået fremad, men den gamle krise er ikke helt løst, og nu får vi måske en ny lille krise midlertidigt«. Men det har intet med virkeligheden at gøre. Netop nu disintegrerer det globale finanssystem. Den amerikanske Federal Reserve og Den europæiske Centralbank er i desperation gået over til simpelthen bare at pumpe penge ud i en skala, som gør, at vi om ganske kort tid vil stå i samme situation, som man gjorde i 1923 i Weimar-Tyskland. I foråret 1923 havde man nogenlunde kontrollable forhold, men i slutningen af året skulle man have en trillebør med pengesedler med, når man skulle ned og købe morgenbrød fordi der var hyperinflation. Den kurs, som den europæiske og amerikanske centralbank er slået ind på lige nu, er nøjagtig den samme. I panik pumper man penge ud i finansmarkederne, samtidig med at man forsøger at udpine den normale fysiske økonomi. På den ene side laver man nedskæringer, og på den anden side pumper man penge ud som bare pokker. Man gør præcis det modsatte af det, man burde gøre. Så hvis forandring ikke var muligt, var vi ilde stedt. Så var der ikke andet frem for os end et globalt helvede. Global disintegration af verdensøkonomien, disintegration af de forskellige nationers økonomi, disintegration af nationerne, og så ville vi i løbet af kort tid stå i en situation, hvor vi ville have syv mia. mennesker, men kun have fysisk produktionskapacitet til at producere det fornødne til en eller to mia. Det ville betyde, at fem mia. måtte sulte ihjel på den ene eller anden måde! NAWAPA er løsningen Heldigvis er forandring muligt, og det er i det lys, man skal se den storstilede internationale kampagne, vi har sat i gang for NAWAPA-projektet i Nordamerika.»North American Water and Power Alliance«, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde, som er et forslag, der KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, SI@SCHILLERINSTITUT.DK

2 oprindeligt blev fremlagt i 1964 af det amerikanske Ralph M. Parsons Company, for hvordan man med en række meget fantastiske vandprojekter, ville kunne føre en del af alt det vand, der i dag løber direkte ud i havet fra Alaska og Canada, ned til resten af USA, til det centrale og østlige Canada, og hele vejen ned til Mexico. Man ville f.eks. fordoble vandforsyningen i USA. Det ville ske ved, at vi mennesker tog ansvaret for at gøre biosfærens arbejde færdigt. Der er steder, som f.eks. i Nordamerika, hvor der er mangel på vand, fordi en række bjergkæder stjæler vandet, og at vandet derfor ikke kommer ind til det indre af kontinentet. Vandmangelen medfører dannelsen af ørken eller noget lignende, hvor liv ikke kan udvikle sig, som det burde; hvor det, der burde være grønt, i stedet bliver brunt. Så er det, at vi mennesker kan udføre vores opgave: At hjælpe biosfæren på vej, gennem at sørge for at vand, der findes i rigelige mængder andre steder, kommer derhen, hvor der er behov for det. Så det, der i dag er brun ørken, kan blive til grønne områder: landbrug, skove, ja hvad som helst. Et sted hvor liv har lyst til at være. Det her projekt kan man ikke forstå, ved blot at kigge på et kort, og derfor vil jeg heller ikke vise et kort over projektet. Man er tvunget til at arbejde med det, så derfor har vores amerikanske organisation, vores gruppe af unge videnskabsfolk, i det der kaldes»the basement«, i kælderen under stedet hvor LaRouche bor, siddet og bygget. Ikke hemmelige våben, men løsninger til hvordan verden kommer ud af den nuværende krise. De har derfor lavet en række interaktive kort, der er tilgængelige på internettet, over hvordan NAWAPA-projektet egentlig ville fungere, hvor de forskellige vandprojekter vil blive bygget, og hvilke konsekvenser de har. Det ligger faktisk ude på internettet nu også med dansk tale. Man kan via vores danske hjemmeside, gå ind på NAWAPA-projektet. Der kommer et billede op med teksten:»interaktivt NA- WAPA-kort dansk tale«, og venter man lidt, så kommer der nedenunder fire links med fire forskellige rundture, man kan tage af projektet: 1) Overblik over NAWAPA-projektet som helhed, 2) Vandopsamlingsområde, 3) Vandoverførsel og 4) Vandistribution. Man må se rundturene, og derefter gå tilbage og lege med de interaktive kort. På LaRouchePac.com er de nu også blevet samlet som en oversigtsvideo, hvor de fire rundture er sat sammen, som i løbet af et par dage også vil være tilgængelig på dansk. Så kan man se projektet i sin helhed, inden man går ind og leger med de forskellige dele af projektet. Et afgørende projekt som SDI i 1983 Det her projekt drejer sig ikke bare om Nordamerika. Ind imellem er der tidspunkter i historien som er, hvad man på engelsk kalder»a defining moment«, et afgørende øjeblik, hvor hvorledes man håndterer det, karakteriserer hele det efterfølgende historieforløb. Et sådant punkt var der i begyndelsen af 1980 erne, hvor Lyndon LaRouche, der dengang to gange havde været præsidentkandidat i USA, sagde, at nu skal vi have strålevåben. At vi skulle have et amerikansk og internationalt program for at uskadeliggøre atomvåben. Bruge moderne teknologi såsom laserteknologi, plasmateknologi og røntgenstråleteknologi, til at nedskyde atommissilerne inden de ville nå jordens overflade, og derigennem fjerne truslen fra atomterroren. Og i processen samtidig udvikle en enorm mængde teknologi til gavn for hele menneskeheden, og tilbyde Sovjetunionen et samarbejde, og derigennem sørge for, at USA og Sovjetunionen i stedet for at bekrige hinanden, ville samarbejde om udviklingen af ny teknologi, og at vi på den måde kunne udvikle verden som helhed. Præsident Ronald Reagan lyttede til Lyndon LaRouche, og i 1983 kom det program til at hedde SDI,»Strategic Defense Initiative«(Det strategiske Forsvarsinitiativ), og Reagan foreslog i en tv-tale den 23. marts 1983 Sovjetunionen at gå med i projektet. LaRouche havde på vegne af Reagan-administrationen på forhånd diskuteret projektet med repræsentanter for Sovjetunionen og sagt: Sig ja til det her! Så får vi en ny verdensorden til gavn for os alle. Så kan I få økonomisk udvikling! Siger I nej, så vil der gå fem år, og så vil Sovjetunionen og alle jeres planer ligge i ruiner. Desværre sagde Sovjetunionen»Njet«, og ikke fem år senere, men seks år senere, lå deres imperium i ruiner. Så fik vi Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning, og en helt ny udvikling. På samme måde som LaRouche dengang definerede det, der kom til at hedde SDI-projektet, som et sådant afgørende punkt, siger han nu, at det gælder NAWAPA. Det er»make it or break it«. Iværksætter USA det, er der en gylden fremtid, der venter forude for USA og resten af verden. Gør man det ikke, så er det disintegration, sammenbrud, så er der ikke nogen vej ud af det kollaps, man er inde i. Det gælder ikke kun for USA. Der er nogen, der sidder ovre i Rusland og andre steder, og gnider sig i hænderne og siger:»se USA, se USA, nu er det dem, der bryder sammen! Ha, der får de den!«. Problemet er bare, at fortsætter den disintegrationsproces, der er i gang i USA, som er en finansiel disintegration af USA og verden, men også et fysiskøkonomisk sammenbrud af USA og verden. Fortsætter det i USA, og fortsætter det i Europa, som det automatisk vil gøre, hvis det fortsætter i USA, så vil det som en steppebrand brænde hele klodens økonomi af. Selv de dele i Asien og andre steder, der i første omgang tror, at de kan isolere sig fra det. Så får vi en ny mørk tidsalder! Modsat det, så er der netop nu, på trods af alle problemerne, en klart defineret farbar vej, ved hvilken vi kan komme ud af det her og få en ny økonomisk verdensorden. Det er det, der må gøres nu, allerede i løbet af de næste uger og måneder, inden det hele bryder sammen. Det er meget lettere, at vende kursen på et skib, mens du stadig har et ror at dreje på. Når det hele er væk, og man ligger i en redningsvest nede i vandet, så er det svært at have kontrol over noget som helst. Derfor siger LaRouche, at der ikke er tid til at vente på valget i november eller næste præsidentvalg, for at få et kursskifte. Derfor må Obama tvinges ud nu, fordi han er 2 Schiller Instituttet september 2010

3 en dysfunktionel personlighed. Han er i samme gruppering som en Nero og som en Hitler, med alt hvad det indebærer. Det lyder negativt og det er negativt. Og vil man vide, hvor negativt det er, så behøver man bare at se på, hvordan det er gået i USA under Obamas lederskab. Obama må væk, og så må Glass/Steagall-banklovgivningen, som den blev indført af Franklin D. Roosevelt i 1933, genindføres i USA. Gør man det, så kan man pludselig begynde at rense op i den finansielle verden. Skelne mellem skidt og kanel. Skabe nye kreditter. Så kan USA indgå en aftale sammen med Rusland, Kina og Indien i første omgang, en 4-magts-alliance, som så automatisk vil blive en global alliance, for når de fire står sammen, vil alle andre være med. Et nyt globalt finanssystem, og med Glass/Steagall-lovgivningen på plads, har man en kreditmekanisme til at investere i NAWAPA-projektet og lignende projekter rundt omkring i verden. Voksende panik over Obama I USA er der voksende panik over, hvor frygtelig dårlig Barack Obama er. Obama var netop på en af sine utallige ferier. Det er svært at holde tal på, hvor mange ferier han har holdt som præsident, han går fra en ferie til den næste. Lene Espersen kan slet ikke være med i det selskab. Den sidste ferie var på øen Martha s Vineyard, og han fik ikke lov til helt at holde fri, for der var en lang række af besøgende, primært fra det Demokratiske Parti, som desperate kom til Obama og sagde:»du må gøre noget, du må ændre politik! Vi er i store problemer. Vi bliver udraderet ved midtvejsvalget til november«. I USA har man et hav af politiske meningsmålinger, næsten en hver dag. Tilbage i juli måned førte demokraterne med i gennemsnit seks procent, i forbindelse med valgene til november. Så de stod til at kunne vinde et flertal. Nu er de i gennemsnit bagud med ti procent. Det er den største republikanske føring i meningsmålingerne i 68 år! Og lokalt er det meget værre end som så. Det Demokratiske Parti er ved at blive udraderet, og derfor troppede de op og sagde til Barack Obama:»Du må gøre noget! Du må skifte politik. Vi må skabe jobs. Vi må sætte gang i økonomien.«og alle vendte tilbage med samme melding:»obama er totalt tonedøv. Han lytter ikke til os. Han lytter kun til [finansminister] Timothy Geithner og Larry Summers.«Til disse adfærdsøkonomer, som de kalder sig. Til en totalt rablende sindssyg økonomisk skole, som er helt ude af kontakt med virkeligheden. De mener lige nu, at det går fint med den amerikanske økonomi! Vi får skåret alt det dårlige væk. Og når vi så har gjort det, så vil det hele efter et stykke tid rejse sig igen. Og hvis det ikke gør? Så har de nok fundet sig et andet arbejde og taget nogle store bonusser med sig. Så der er panik i USA. Der er stadigt flere kredse, som efterlyser en helt anden politik. Bare i løbet af de sidste par dage, var der blandt andet et indlæg i New York Times af Laura Tyson, der gennem to år var chef for Clintons økonomiske rådgivningsteam, da han var præsident. Hun er økonom og underviser på Berkeley Universitetet i Californien og var en del af et rådgivningsteam til Obama-administrationen. Hun var en af kandidaterne til at blive den ledende økonomiske rådgiver til Obama, men det blev hun ikke, langt fra. Det blev i stedet Larry Summers og Timothy Geithner. Tyson skrev i New York Times, at USA behøver en stimuleringspakke, der vil noget. USA bør etablere en national infrastrukturbank og smække mia. dollars på bordet, her og nu, til infrastrukturinvesteringer. Så kan der skabes jobs. Det, der i hvert fald ikke er brug for, er nedskæringer. Det vil være dødens pølse for den amerikanske økonomi. Nobelpristageren Paul Krugman kom ud med noget lignende. Der var en stimuleringspakke i 2009, der nu er brugt op. Nu skal der søsættes en ny stimuleringspakke, ellers er der intet at gøre, så går det hele bare ned. Så der er paniksignaler rundt omkring, men LaRouche har advaret om, at intet tyder på, at Barack Obama vil bevæge sig i den her retning. Derfor skal han væk. Men, er han væk, så findes der til gengæld en voksende kreds af økonomer, af politikere, af forskellige kredse i USA, der forstår stadigt mere af det, som LaRouche snakker om økonomisk, og som er klar til at begynde den her form for opbygningsproces. Rusland er klar til udvikling I Rusland har Putin, der ikke længere er præsident, men nu er russisk statsminister, og stadig er den største personlighed i russisk politik, været på et længere besøg i Sibirien. Han har sat sig i en lada, nok en fin version af den, og kørt km på en nyanlagt hovedvej mellem Tjita og Khabarovsk. Det er den første asfalterede vej, der fører videre østover fra byen Tjita til Khabarovsk, der ligger [tæt på Stillehavet] nord for Vladivostok. Så det er lange distancer, hvor der tidligere ikke har været noget andet end en gruseller græsvej. Den nye hovedvej er nu indviet, så Putin var ude for at fejre det, og besøgte samtidigt en masse ting, bl.a. en ny Cosmodrome Vostochy (Rumcenter Øst), et område med en diameter på 30 km, man er i gang med at opbygge [i Amur Oblast-distriktet] i det østlige Rusland. Alle de rumopsendelser der finder sted i dag, fra det område der tidligere var Sovjetunionen, finder sted i en Cosmodrome, der befinder sig Kasakhstan. Nu er man så i gang med at bygge et nyt rumcenter i Rusland, så man har sit eget. Der var Putin på besøg. Desuden havde Putin mange diskussioner om, hvordan man kan få udviklet den østlige del af Rusland. Dette enorme tomme område, som folk i hobetal flygter fra i dag, fordi der ikke er nogen jobs eller fremtid. Ingenting. Fordi man fra den russiske centralregering ikke har investeret i de områder i de sidste mange år. Specielt ikke siden Sovjetunionens opløsning. Putin siger, at nu skal vi satse der. Det her område i det østlige Rusland er også grænseland til Kina, og Putin brugte en del tid på, ligesom han har gjort det tidligere, at man skal udvikle området i samarbejde med Kina. Kina har også en tilgrænsende nordøstlig del af september 2010 Schiller Instituttet 3

4 sit territorium, der har kraftigt brug for udvikling. Så Putin siger: Lad os samarbejde. Det er ingen trussel imod os, at kineserne udvikler sig, og det er ingen trussel imod Kina, at vi udvikler os. Vi har en fælles interesse i økonomisk udvikling. Og Putin sagde direkte, at Rusland skal lære af det, som Kina er i gang med, hvor de bygger en lang række infrastrukturprojekter, jernbaner o. lign., som forbinder de mere yderligt beliggende områder af Kina med de mere tætbefolkede dele. Putin sagde, at hvis alt det, han havde været ude og diskutere med folk om, bliver gennemført, så er der en fremtid for området. Så vil det ikke blive affolket, men i stedet udviklet. Så vil der være en massiv eksport til Kina, ikke kun af olie og elektricitet, men også af højteknologiske produkter [baseret på den videnskabskapacitet], som er den anden virkelig stærke side af den russiske økonomi. Kina behøver udvikling i dybden Kina vil meget gerne have et sådant samarbejde. Lige nu bygger de massivt derhjemme, men er også i diskussioner om at bygge nye jernbaner i Iran, Thailand og Sydafrika, oveni den lange række af projekter, som kineserne allerede er involveret i rundt omkring i verden. Som I nok har hørt, er Kina rykket op på andenpladsen i statistikken over landenes bruttonationalprodukter (BNP). USA har stadig verdens største BNP, og tidligere var Japan nummer to, men nu har kineserne overhalet dem. Det var der en interessant artikel om i [den største kinesiske avis] Folkets Dagblad af den kendte økonom Liu Fuyuan, der sagde: Ja, ja, det er meget godt, at vi nu har det næststørste BNP. Det lyder af meget. Men faktum er, at kineserne har en gennemsnitlig årsindkomst på dollars. Ja, der findes rige dele af Kina, men der er enorme områder, og enormt mange folk, der er ekstremt fattige. Og der er en enorm indkomstforskel mellem de rige og de fattige. BNP et bliver primært drevet af eksporten ud af Kina, men det Kina egentlig har behov for lige nu er massiv udvikling indad i Kina. Det er at få løftet forbruget for størstedelen af kineserne langt højere op. Vi taler om 1,4 mia. mennesker. Så det er infrastruktur og udvikling indad, der virkelig batter noget. Indien er også klar til at gå med. Indien har en mia. mennesker, hvoraf langt størstedelen er umanerligt fattige. Så hvis USA tager sin fornuft til fange, så står Rusland, Kina og Indien klar til at gå med, og med dem rigtig mange andre. Så hvis NAWAPA-projektet sættes i gang, vil det være et signal om, at hele kloden nu skifter politik. Det er ikke bare en transformation af USA, Canada og Mexico, men det vil med det samme betyde, at man også vil lave en fast forbindelse over Beringstrædet, forbinde Det nordamerikanske Kontinent med Asien, og derigennem også med Europa. Skal man bygge den slags projekter kræver det en enorm mængde stål, cement og produktionskapacitet, og det vil betyde, at der f.eks. i Alaska vil blive opbygget en kæmpe industri for at kunne realisere projektet. Det er heller ikke blot vandprojekter vi snakker om, det er jernbaner og magnettog. Alle de her materialer skal fysisk transporteres sammen med de personer, der skal bygge dem. Og de fleste af disse projekter skal bygges ude i ødemarken, hvor der ingenting er til at begynde med. Det vil betyde, at områder, hvor der i dag ingen fremtid er, som f.eks. også i Sibirien, pludseligt bliver meget interessante områder, fordi der etableres infrastrukturforbindelser, den mest moderne teknologi, massiv moderne minedrift og massive forskningsprojekter. Det er ikke blot en forbindelse over Beringstrædet og jernbaner gennem Sibirien, men med det samme vil man også tage vandprojekter op. Se på Aralsøen. Der er områder i Rusland og andre dele af det tidligere Sovjetunionen, hvor der er akut mangel på vand, og på samme måde, som man i Canada og Alaska har en hulens masse vand, som falder som nedbør i ødemarken, og så løber direkte ud i havet til ingen verdens nytte, har man en lignende situation i Sibirien. Man kan på lignende vis tage en del af vandet og f.eks. føre det ind til Centralasien, til Kirgisistan og Tadsjikistan, til en masse områder, hvor man har en akut vandmangel. Det er det samme med Trans Aqua-projektet i Afrika, hvor man vil transportere vand fra Congo, hvor det findes i overflod, til Chadsøen nordpå, og dermed gøre vand tilgængeligt i områder, hvor det er svært at leve i dag. Selv i Europa er der faktisk store områder, hvor der er akut vandmangel i dag, og hvor der er brug for at bore nogle rør gennem bjergene, og på den måde tilføre ekstra vand. Derigennem kan man takle nogle problemer, der ellers virker helt uløselige. Det her er hvad der diskuteres intensivt netop nu i både Rusland og USA. Men hvad gør Barack Obama? Han har netop foreslået den russiske præsident Medvedev, at man skal genoplive en gammel plan fra Verdensnaturfonden om at gøre området på begge sider af Beringstrædet, både i Alaska og Rusland, til et stort naturreservat. Hvorfor det? For at forhindre den her form for økonomisk udvikling. Federal Reserve-mødet i Jackson Hole Samtidigt er man i gang med at iværksætte hyperinflation, selv om det selvfølgelig ikke er, hvad man siger officielt. Der var et Federal Reserve-møde i Jackson Hole den 27. august, hvor [Føderalbankchef] Ben Bernanke kom ud og sagde: Vi er nødt til at bruge ikke-konventionelle metoder, for at fortsætte udvidelsen af pengemængden. Det er en omskrivning af hyperinflation. Det samme kom fra den europæiske centralbankchef Jean-Claude Trichet, som sagde, at man vil bruge»unormale tiltag«for at håndtere krisen. Der var stemmer, der talte imod det. Der var syv ud af de sytten deltagere ved mødet i Jackson Hole, der havde reservationer overfor politikken, men der var kun én, der turde stemme imod det. Det var Thomas Hoenig, direktør for Federal Reserve-banken i Kansas City. Nogle af jer husker måske, at han har en pengeseddel fra Weimar-Tyskland i 1923 hængende indrammet på væggen i sit kontor, som 4 Schiller Instituttet september 2010

5 en påmindelse om, hvor det kan ende, hvis man ikke passer på. LaRouche kommenterede beslutningen på mødet i Jackson Hole med, at det man reagerede på ved mødet var et sammenbrud, der allerede fandt sted for flere uger siden. Sammenbruddet er i gang og vil udvikle sig hurtigt. Man giver ingen kredit til realøkonomien, men man pumper penge ud til spekulanterne, og ser man på den amerikanske økonomi, så er der en fortsat stigning i den reelle arbejdsløshed. En ting er statistikkerne, og noget andet er virkeligheden, præcis som herhjemme. Det kan godt være, at mange folk ikke længere bliver talt med i statistikken, men den virkelige arbejdsløshed, folk der mangler arbejde, stiger måned for måned. I USA betyder det nu nye fald i boligpriserne. Man havde et prisfald tidligere, og nu er man klar til et nyt fald. Folk bliver stadigt mere desperate, og eftersom de ikke bliver politisk repræsenteret af hverken det Demokratiske eller det Republikanske Parti, er der fortsat en massestrejkeproces i gang i USA. Folk vender sig imod de etablerede politiske partier, melder sig på gaden og siger:»nu skal vi gøre noget«. Der var netop en protestdemonstration i Washington i lørdags, der samlede mennesker. Det er rigtigt mange. Man var dybt rystet over det i Washington og i Det Hvide Hus.»Hvem kører det her?«sarah Palin var med som en taler sammen med andre, hvis primære kvalifikation er, at de ikke sidder på en politisk post netop nu.»dem kan man bedre stole på, for dem der sidder derinde, som Barack Obama, Nancy Pelosi og de andre, dem kan vi i hvert fald ikke stole på.«irak og Afghanistan Som en påmindelse om, hvor langt væk fra virkeligheden Barack Obama er, så holdt han i går aftes en stor tale til nationen, om at Irak-krigen nu er slut, at USA nu er ude af Irak. Bortset fra at der stadig officielt er amerikanske soldater i Irak. Derudover er der et ukendt antal lejesvende, for alle de her private vagtselskaber, Black Water og lignende, selskaber der render rundt og skyder folk på gaden, de er der stadigvæk, og sandsynligvis i et større antal end de officielle amerikanske soldater. Så man er der stadig. Man forsøger at sige, at vi har gjort denne store indsats, og at det er blevet meget bedre, mens det i virkeligheden går ad helvede til. Alle, der bare følger en lille smule med, ved, at situationen er langt værre i dag, end den var inden man påbegyndte Irak-krigen. Både for befolkningen, men også for sikkerheden i hele regionen rundt omkring Irak. Så alle de ofre som USA og Danmark, som vore soldater, har ydet i Irak, er alt sammen forgæves. Det er ikke en gang for ingenting. Det er for noget negativt, og det samme gælder for situationen i Afghanistan. Obama ser det nok ikke en gang, for han er fanget i en selvforherligelse. Han tror, at han er så fantastisk, at han ikke kan lave noget forkert. Hvis der er noget galt, så må det være resten af verden, der er noget galt med, for han selv er i hvert fald ufejlbarlig. Det er derfor, at han må væk! Finansielt uvejr i Europa Vi kan forvente os fortsat finanskrise her i september. Her i Europa får vi ikke lov til at dø i synden. Grækenland og Irland er i meget store problemer. Bankerne i Irland, Grækenland, Spanien og Portugal ved ikke, om de kommer til at kunne finansiere deres gæld. Om der er nogle, der vil købe deres obligationer, eller om Den europæiske Centralbank må købe allesammen, som det sker netop nu. Der løber hele tiden flere problemer til. Det er netop blevet offentliggjort, at den nationaliserede bank Anglo- Irish Bank, som den irske stat måtte overtage for to år siden, har haft yderligere tab på 8,2 mia. euro, og derfor behøvede yderligere 8,6 mia. euro fra staten omkring 60 mia. kr. Den irske stat har indtil nu pumpet 22,9 mia. euro i denne ene bank alene det er en sjettedel af det irske BNP og der spekuleres i, at staten nok må tilføre yderligere 12 mia. euro (ca. 90 mia. kr.) til denne ene bank. Når Irland gør det, så vil man på et eller andet tidspunkt sige:»det er jo meget godt, at den irske stat overtager al gælden fra de her banker, men hvorfor skal vi så have tillid til den irske stat, for så er det jo den, der er bankerot«. Det, der var et problem, der kunne løses, nogle bankerotte banker man kunne sætte under konkursbehandling, er pludseligt blev til en stat, der går bankerot. I Grækenland er man netop nu i desperate forhandlinger med EU og IMF, da det er helt klart, at den hjælpepakke man lavede til Grækenland, vil Grækerne aldrig kunne betale tilbage. De skal tilbagebetale nogle beløb over de kommende år, som de ikke har og ikke kan få. Derfor forsøger man at lave en plan B, som blot udskyder tidshorisonten for tilbagebetalingen. Lige nu regner man med, at Grækenland skal ud og låne 313 mia. euro mellem 2011 og 2015 nogle enorme beløb. Allerede nu er renteforskellen mellem græske og tyske statsobligationer ni procent, og de har samme valuta! Teknisk set skulle renten være den samme, og det er en indikation på, at alle godt er klar over, at Grækenland og Tyskland ikke vil have den samme valuta særligt meget længere. Enten smider man en række lande ud af euroen, eller også er der en række lande [som f.eks. Tyskland], der vil forlade den. Euroen, som man kender den i dag, vil ikke fortsætte med at eksistere. Det er Grækenland, så er det Irland, og snart er det Spanien, som vil være i en krise, der er langt større i sit omfang, men det er ikke, hvad det i virkeligheden er. Det er ikke blot nationale kriser men en systemkrise. Det er hele systemet. Det er alle lande, som egentlig står i samme håbløse situation. En forbrydelse imod menneskeheden Dette har allerede enorme konsekvenser. Schweizeren Jean Ziegler, som måske huskes af nogle fra sine indlæg i debatten tidligere om fødevarekrisen, da han var FN s rapportør om retten til mad , kom netop ud på den tyske fjernsynskanal ZDF i et interview, hvor han sagde, at de bankfolk, der var ansvarlige for den finansielle kri- september 2010 Schiller Instituttet 5

6 se,»burde sættes for en Nürnbergretssag for forbrydelser imod menneskeheden«. Staternes hjælpepakker til bankerne har betydet, at man nu stopper bidragene til madprogrammerne i alle de fattige lande. Han fortalte som et eksempel, at en million børn i Bangladesh fik skolemad. Det var det daglige måltid børnene fik. Det har man nu skåret væk, fordi bidragene er forsvundet, da regeringer har besluttet i stedet at bruge pengene til at redde sine banker. Han sagde yderligere, at»videnskabeligt og teknologisk fremskridt gør det muligt for os at brødføde 12 mia. mennesker med dagens teknologi.«intervieweren indskød:»ja rent teoretisk«.»nej«, svarede Ziegler,»Nej, nej, rent fysisk. I dag er dødeligheden besejret. Et barn der sulter i dag, er et mord på et menneske.«det er en rent politisk beslutning, og ikke fordi vi ikke har teknologien til at forhindre det. Kernekraftens renæssance Der skal i Europa og USA træffes et valg. I Asien er man faktisk i gang med udvikling. Der har man ikke helt stået af al fornuft. Iran startede netop driften af sit første kernekraftværk med hjælp fra Rusland. Det er det første kernekraftværk i hele Mellemøsten, og det betyder, at næsten alle andre lande i Mellemøsten siger, at det vil de også have. Sydkorea har netop indgået en aftale med Tyrkiet om at bygge et kernekraftværk, men er også interesseret i at bygge til mange andre. I Ægypten havde Mubarak netop et møde med sit økonomiske råd, om hvordan man kan få kernekraft. Rusland har annonceret, at man er i gang med at udvikle nogle nye typer kernekraftværker. Indien har annonceret et større program for bygningen af en række nye kernekraftværker, der bruger thorium som brændsel, som Indien har store reserver af. Kina bygger en masse. I Tyskland er der netop nu en stor kampagne fra tysk industri om at stoppe afviklingen af den tyske kernekraft, for hvis man ikke forlænger aftalerne, så kommer Tyskland helt bag af dansen. Men man har i Tyskland stadig problemet med en fanatisk kult, som kalder sig den»grønne«bevægelse, men som i virkeligheden er den»brune«bevægelse, for de vil ikke gøre verden grøn, men brun. De vil ikke have kernekraft, men solceller. Jeg tror, at det var den tyske energiminister, der netop var ude at sige, at man regner med, at man i 2020 vil producere mere elektricitet fra solceller i Tyskland end fra vindmøller. Problemet er bare, at solceller er dødens pølse for klimaet og for biosfæren. De er anti-natur. Jeg fortalte sidst om problemet med solcelleanlæg, som folk har på huset, at hvis der udbryder ildebrand, så kan brandfolkene ikke slukke den, for når de går op på huset, så får de stød. Derfor må de i stedet stille sig ved siden af huset og vente på, at det brænder ned, og så i stedet forsøge at forhindre branden i at sprede sig til andre huse. Er det et rigtigt stort anlæg, eller findes det i et tætbebygget område, har man selvfølgelig et større problem. Så er det måske hele byen, der går op i røg. Solceller dræber dyreliv Nu er der kommet et andet problem for dagen ved solcelleanlæggene, som man kan høre om i et meget spændende interview, der findes på LaRouchePac.com med en af vores ledende videnskabsmedarbejdere, Sky Shields,»Why Green Plants Hate Solar Cells«,»Hvorfor grønne planter hader solceller«. Han går igennem hele processen fra et højere plan, om hvordan vi mennesker kan transformere verden til grønne områder, med bl.a. NAWAPA-projektet og lignende. Han kan så også berette om et meget aktuelt problem, man har fået ved de solcelleanlæg, man er begyndt at opbygge, som f.eks. ligger ude i ørkenen. Det er nogle af de steder, hvor Obama er taget hen og har proklameret, at her er fremtidens energi. Der er en lang række insekter, der lægger deres æg i vand. Hvordan finder insekterne vandet, hvor de kan lægge deres æg? Ved at de, når de flyver rundt, med deres sanseapparat kan opfatte polariseret lys. Når der er en sø, kommer der en refleksion fra vandoverfladen i form af polariseret lys, og insektet ved derfor, at det er der, det skal lægge sine æg. Men problemet er, at et solcelleanlæg udsender den samme form for polariseret lys, men i en endnu renere form, så insekterne, der ser det, siger:»der er supervandet. Dernede skal jeg lægge mine æg«. De lægger sine æg på solcelleanlægget, men i stedet for at få sine æg udklækket, og få en masse små insektunger, så bliver der spejlæg ud af det hele. Det betyder, at hvis man faktisk bygger en hel masse af disse solcelleanlæg, vil man udradere en række insekter. Det er ikke kun et problem for insekterne, men da de spiller en vigtig rolle i fødekæden for de andre dyr i samme områder, truer man de lokale økosystemer. Det er en refleksion af, at verden er langt mere kompliceret, og langt mere spændende sammensat, end dumme folk i den»brune«bevægelse de kalder sig»grønne«, men de er en»brun«bevægelse tror. Pakistan-katastrofen må lære os noget I stedet for at bruge ufatteligt mange ressourcer på at bygge solcelleanlæg, vindmøller og alt det her, mens en stor del af menneskeheden dør, skal vi nu være vores opgave voksen, og begynde at transformere naturen. Man kan næsten ikke have undgået at bemærke den naturkatastrofe, der er i gang i Pakistan. 20 mio. mennesker har mistet alt. Og det er vitterligt alt, og det er ikke fordi de var rige i forvejen. Huse og det hele, alt er skyllet væk, og de lever på flugt fra vandet netop nu. Man kan næsten ikke forestille sig, hvordan Pakistan skal komme over det her. Hvordan de her mennesker skal få en tilværelse igen. Næste gang hører vi måske, fra et sted ikke så langt væk, om tørke og sultkatastrofer. Dette er helt unødvendigt. Det er fordi, man lader naturens luner bestemme, hvordan tingene går. Vi har teknologien til at kunne lave dæmninger. Sørge for, at når der kommer rigtigt meget vand på ét tidspunkt, og det er et stort problem, så gemmer vi noget af det vand, således, at vi på et senere tidspunkt, når der er tørke og vi 6 Schiller Instituttet september 2010

7 mangler vandet, kan vi bruge af det. Samtidigt kan vi producere en masse elektricitet gennem vandkraft. Der er projekter i alle dele af verden, som ligger klar. Som man måske har udarbejdet for 50 år siden, for 40 siden, 30 år siden, 20 år siden eller for nyligt, men som ikke er blevet sat i værk, fordi der ikke var penge til det, eller der ikke var interesse for det. I Pakistan, i Bangladesh, over det hele. Det er alt det, der nu skal sættes i gang, og går vi i gang med det, så er der ikke længere nogen verdensomspændende økonomisk krise, for så er der pludselig en hel masse ting, der skal bygges op. Det betyder ikke, at det løser det hele. Vi skal stadigvæk tænke os om. Undersøge hvordan vi kan øge fødevareproduktionen, og produktionen af andre vigtige ting. Men går man ind ovenfra med en styring, en vision og en opbygning, så kan vi komme ud af det her. Vi har teknologien, så spørgsmålet er, om vi kan skabe den politiske vilje. Vil vi handle som mennesker, som Prometheus, eller vil vi acceptere, som det beskrives i Aischylos tragedie»den trælbundne Prometheus«, hvorledes Zeus vil forhindre mennesket i at få ilden, og blive sat fri gennem sin kreativitet. Hvad er Zeus? Det er oligarkiet, det er finansverdenen, det er globaliseringen, der er frihandel, det er Det britiske Imperium, det er»de brune«fra Verdensnaturfonden som prins Phillip, der siger, at der kun må være to mia. mennesker i veden, og at han derfor gerne vil genfødes som en dødelig virus, så han kan udradere så meget af menneskeheden som muligt. Vil vi stå op imod det, imod den undertrykkelse, imod det helt unødvendige folkemord, der finder sted? Og vil specielt de unge, i stedet for at flygte fra det, de ser som en meningsløs virkelighed, og derfor flygter ind i computerspil, reality tv-shows, technofester, narkotika eller hvad det måtte være, beslutte sig for, at i stedet for at flygte fra den meningsløse virkelighed, at give denne virkelighed, og deres eget liv, mening? At sprede liv her på jorden, gennem at bygge store projekter som NAWAPA, sætte gang i beskæftigelsen med at bygge noget meningsfuldt for fremtiden? Danmark skal i gang med at bygge I Danmark lige nu er det måske ikke så meget store vandprojekter, der behøves der er selvfølgelig nogle kloakeringsprojekter rundt omkring, der skal laves, så det hele ikke bliver oversvømmet, når der er skybrud men vores presserende store lokale projekter er Kattegatbroen, Femern Bælt-forbindelsen og en fast Helsingør/Helsingborgforbindelse, sammen med et dansk magnettognet, kernekraftværker og forskning. Samtidigt skal vi så se på, hvordan vi kan være med i projekter som NAWAPA. Vi har kritisk knowhow, der er en masse ingeniører i Danmark, som har en indsigt i teknologi, som kan være vigtigt for NAWAPAprojektet. Men også når det gælder projekter i Afrika, Asien og alle de andre steder, hvor ting skal sættes i gang. Vi skal transformere biosfæren, og gør vi det, er det også en begyndelse til, at vi for alvor kan gøre det samme ude i verdensrummet under lidt mere besværlige omstændigheder. I interviewet med Sky Shields, som jeg refererede til tidligere, bruger han udtrykket, at tidspunktet er kommet, hvor mennesket må forlade livmoderen. På samme måde som et lille barn, der hygger sig inden i den beskyttende livmoder, når det bliver født, kommer ud i en hård verden, der er lidt af et chok at komme ud til, og pludselig skal til at lære en hel masse ting, tilegne sig kundskaber, lære at tænke osv., gøre en masse spændende ting. Det er, hvad vi som menneskehed står overfor, for Jorden er vores livmoder. Vi er meget beskyttede her, der er os meget givet. Over de næste mange generationer skal vi ud i verdensrummet, og lære at skabe det her selv andre steder. Derigennem gør vi, hvad vi gør i mindre målestok med NAWAPA-projektet. Der er områder, hvor der ikke er liv, fordi der mangler vand. Så griber mennesket ind, sørger for at der kommer vand, og så bliver der liv, og kommer en masse dejlige ting ud af det. Det skal vi så gøre i lidt større målestok ude i verdensrummet. En del af det at være nation er, at man tidligere sagde i Danmark:»Vi skal også være her om mange hundrede år. Til den tid behøver vi en dansk flåde. Derfor må vi nu anlægge en masse skove, så vi om hundrede, tohundrede eller trehundrede år, når de skove er blevet store nok, har træerne til at lave de store master af, som vi får brug for. På grund af den teknologiske udvikling, fik man så ikke brug for dem alle sammen. Men man tænkte faktisk så langt frem. Hvorfor skal vi gøre noget for nogle, der først vil være her om tohundrede år? Hvad positiv effekt vil det give på finansloven i dag? Grunden til, at der er en dansk nation, er at man faktisk tænkte ud i fremtiden på den måde. Det skal vi gøre nu, men med et lidt større og lidt længere perspektiv. Vi vil sætte projekter i gang ude i rummet, hvor det måske tager ti eller tyve generationer, før vi ser den egentlige effekt af det vi gør. Men det er okay, for det er, hvad det hele drejer sig om. Det, at leve et godt liv, drejer sig ikke om, hvor meget man kan fylde i posen, hvor mange oplevelser og hvor megen tilfredsstillelse man kan få, som man så kan tage med sig i graven. For man tager det med sig graven! Det er fint at have noget af det, men det der virkelig tæller, det er dét, man fik gjort for de kommende generationer, som lever videre, og som der bygges videre på, når man selv ligger i graven. Det er dét, der gør, at man kan dø med et smil på læben, fordi man ved, at man ikke levede forgæves. Gør man det, træder man ind og spiller en afgørende rolle for hele menneskeheden, både i nuet og i fremtiden, så behøver man ikke flygte fra virkeligheden, så er den ikke så frygtelig. Så er det faktisk spændende at være til. Så er det spændende at kunne leve et liv, som faktisk gør en forskel. Men vent ikke til næste måned, eller næste år, eller næste årti. Bidrag med alt, hvad du kan nu, for det er nu, slaget står, og det er nu, det besluttes, om vi er på vej mod himlen eller på vej mod helvedet. september 2010 Schiller Instituttet 7

8 LÆS_MERE: I DETTE NUMMER: Franklin D. Roosevelt På vej mod hyperinflation USA s centralbank Federal Reserve og Den europæiske Centralbank ECB har i panik besluttet at trykke på den elektroniske seddelpresse og pumpe enorme pengemængder ud i finansverdenen. Samtidigt forlanger man nedskæringer i de forskellige landes investeringer og befolkningernes levestandard. Det må ændres, da det er den sikre vej imod hyperinflation, som man så det i Weimar-Tyskland 1923, men denne gang på global skala! Den kommende 4-magts-alliance LaRouche forbereder sammen med en voksende gruppe af politikere, økonomer m.v. i USA en verden efter at katastrofen Obama er fjernet fra præsidentembedet. En genindindførelse af Glass/Steagall-banklovgivningen vil sammen med en amerikansk iværksættelse af NAWAPA-projektet bane vejen ud af krisen. Det vil ikke blot transformere Det nordamerikanske Kontinent, men markere et globalt politisk skifte og blive fulgt af en 4-magts-alliance mellem USA, Rusland, Kina og Indien og etableringen af et nyt globalt kreditsystem. Ved hjælp af moderne teknologi som kernekraft kan mennesket gribe ind og hjælpe biosfæren med at blive grønnere og mere fuld af liv i stedet for med vindmøller og solceller at skabe en gold og ufrugtbar brun ørken. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Janus Kramer Møller, Michelle Rasmussen, Percy Rosell. Homebanking: , Giro: Eget tryk. LaRouche LÆS_MERE: Nye opdateringer på video og skrift flere gange dagligt!