Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer"

Transkript

1 Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer Resumé og redigeret udskrift af Høring i Folketinget den 19. januar 2005 Teknologirådets rapporter 2005/1

2 Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 19. januar 2005 Projektledelse i Teknologirådets Sekretariat Gy Larsen Projektmedarbejder: Ditte Vesterager Christensen Projektsekretær: Ulla Spangsberg Ipsen Resumé Hanna Sigga Madslund Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten kan bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2005/1

3 Forord Denne rapport samler op på høringen Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer, som blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg onsdag den 19. januar Høringen er den første af i alt 4 høringer i 2005 om Det fremtidige danske energisystem, som Teknologirådet arrangerer i samarbejde med et Fremtidspanel i Folketinget. Formålet med høringen var at belyse de fremtidige globale, regionale og nationale udfordringer på energiområdet, som vi skal tage stilling til i energipolitikken i dag. Spørgsmålene diskuteres derfor i både et globalt, regionalt og dansk perspektiv. Rapporten indeholder et resumé af høringen, en redigeret udskrift af høringen, og desuden det materiale, som høringens deltagere fik udleveret forud for høringen; Program, deltagerliste, præsentation af Folketingets Fremtidspanel, beskrivelse af Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem, præsentation af oplægsholdere og oplægsholdernes skriftlige indlæg. Teknologirådet vil gerne takke høringens oplægsholdere, Folketingets administration, Folketingets Fremtidspanel og Teknologirådets kontaktperson i Folketinget, sekretær for Energipolitisk Udvalg, Jan Rasmussen. En særlig tak til den eksterne styregruppe, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen: Inga Thorup Madsen, Centralkommunernes Transmissionsselskab Hans Jürgen Stehr, Energistyrelsen Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Benny Christensen, Ringkjøbing amt Flemming Nissen, Elsam Helge Ørsted Pedersen, Elkraft system Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss Aksel Hauge Pedersen, DONG Tarjei Haaland, Greenpeace Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) Teknologirådet, marts 2005 Ditte Vesterager Christensen Gy Larsen

4 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...4 PROGRAM...6 DELTAGERLISTE...9 FREMTIDSPANELETS MEDLEMMER...12 PROJEKTET DET FREMTIDIGE DANSKE ENERGISYSTEM...13 DELTAGELSE AF ET BREDT UDSNIT AF FOLKETINGETS POLITIKERE FREMTIDSPANEL SOM METODE PROJEKTETS ANVENDELSE RESUME AF HØRINGEN...16 DE KOMMENDE ÅRTIERS ENERGIMÆSSIGE UDFORDRINGER GLOBALT OG REGIONALT DANMARKS RESSOURCER TIL ENERGIPRODUKTION TEKNOLOGIUDVIKLING INDENFOR ENERGIOMRÅDET ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER PÅ FORBRUGSSIDEN MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER FOR ENERGIOMRÅDET PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERNE...36 JØRGEN ØRSTRØM MØLLER KJELL ALEKLETT BENT SØRENSEN PETER HOFFMANN HENRIK LUND KEN FRIIS HANSEN JØRGEN STIG NØRGÅRD JES FENGER MIKAEL SKOU ANDERSEN DE GLOBALE UDFORDRINGER...41 AF: AMBASSADØR J. ØRSTRØM MØLLER, ADJUNGERET PROFESSOR VED HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN IEA ACCEPTS PEAK OIL - AN ANALYSIS OF CHAPTER 3 OF THE WORLD ENERGY OUTLOOK AF: KJELL ALEKLETT, PROFESSOR IN PHYSICS UDFORDRINGER FOR EUROPA...68 AF: AFDELINGSCHEF HANS JØRGEN KOCH, ENERGISTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMISKE FØLGER AF OLIEKNAPHED AF: ØKONOMISK VISMAND JØRGEN BIRK MORTENSEN, DET ØKONOMISKE RÅD ENERGIPOLITISKE FÆLLESSKABER I EU...83 AF: KONSULENT PETER HOFFMANN, DANSK ENERGI FOSSILE ENERGIRESSOURCER I DANMARK...87 AF: VICEDIREKTØR PETER HELMER STEEN, ENERGISTYRELSEN... 87

5 VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMARK...92 AF: ENERGIVEJLEDER SØREN HERMANSEN, ORGANISATIONEN FOR VEDVARENDE ENERGI HVILKE SÆRLIGE FORHOLD PRÆGER UDVIKLING AF ENERGITEKNOLOGIER...95 AF: STINE GRENAA JENSEN, SYSTEMANALYSE, FORSKNINGSCENTER RISØ FORSKNING, UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF ENERGITEKNOLOGIER AF: CIVILINGENIØR TAGE DRÆBYE, DRÆBYE RÅDGIVNING UDVIKLINGEN I DET DANSKE ENERGIFORBRUG OM DEN DANSKE ENERGIPOLITIKS HISTORIE, RESULTATER OG UDFORDRINGER AF: HENRIK LUND, AALBORG UNIVERSITET TRANSPORTSEKTORENS ROLLE I ENERGIFORBRUGET AF: CENTERCHEF KEN FRIIS HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT MULIGE ENERGIBESPARELSESSTRATEGIER AF: LEKTOR EMERITUS JØRGEN STIG NØRGÅRD, DTU HVILKE MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER VIL DANMARK MØDE I FREMTIDEN? AF: JES FENGER, DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF MILJØBELASTNINGEN AF: PROF. MIKAEL SKOU ANDERSEN, DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER REDIGERET UDSKRIFT AF HØRINGEN TEKNOLOGIRÅDETS UDGIVELSER

6 Program Ordstyrer: Sekretariatschef Lars Klüver, Teknologirådet Velkomst Ved Helga Moos (V) og Anne Grete Holmsgaard (SF) Samarbejdet mellem Fremtidspanelet og Teknologirådet Ved Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg og medlem af Teknologirådets styregruppe Første del: De kommende årtiers energimæssige udfordringer og de samfundsmæssige konsekvenser belyses og vurderes globalt og regionalt De globale udfordringer for energiområdet Ved ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller - Den aktuelle internationalisering, ressourcefordelingen, øget ulighed og politisk ustabilitet Olieressourcerne i fremtiden Ved professor Kjell Aleklett, Uppsala Universitet - Det øgede energiforbrug, som følge af fortsat økonomisk vækst, kontra de svindende reserver af fossile brændsler Klimaproblematikken og den globale opvarmning Ved professor Bent Sørensen, Roskilde Universitets Center - Hvilke fremtidige klimamæssige ændringer vil udfordre energipolitikken i dag? Udfordringer for Europa Ved afdelingschef Hans Jørgen Koch, Energistyrelsen - Kravet til regional og europæisk energipolitik - Kan EU opretholde det forsyningssikkerhedsniveau, vi har i dag? - EU som henholdsvis energiimportør og -eksportør? Samfundsøkonomiske følger af olieknaphed Ved økonomisk vismand Jørgen Birk Mortensen, Det Økonomiske Råd - Hvem vil blive ramt af en forringet forsyningssikkerhed? - Hvilke samfundsøkonomiske følger kan disse problemer få? Energipolitiske fællesskaber i EU 6

7 Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk Energi - Hvilke energipolitiske fællesskaber findes der inden for EU? - Findes der en europæisk energipolitik? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Frokostpause Anden del: De fremtidige danske udfordringer på energiområdet belyses og vurderes indenfor områderne: ressourcer, teknologiudvikling, forbrug og miljø. Danmarks ressourcer til energiproduktion Fossile energiressourcer i Danmark Ved vicedirektør Peter Helmer Steen, Energistyrelsen - Hvilke ressourcer har vi til rådighed til en energiproduktion baseret på fossile brændsler? Og hvordan er fremtidsudsigterne for disse ressourcer? - Hvilke muligheder har vi for at importere fossile brændsler? Vedvarende energiressourcer i Danmark Ved energivejleder Søren Hermansen, Organisationen for Vedvarende Energi - Hvilke ressourcer har vi til rådighed til vedvarende energiproduktion og hvilke perspektiver rummer fremtiden? - Hvilke kombinationer af vedvarende energiteknologier kan give gode løsninger i det samlede energisystem? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Teknologiudvikling indenfor energiområdet Særlige forhold som præger udviklingen af energiteknologier Ved Stine Grenaa Jensen, Forskningscenter Risø - Hvilke særlige kendetegn er der ved forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye energiteknologier? - Hvilke samfundsmæssige gevinster og omkostninger er der ved udvikling af nye energiteknologier? Forskning, udvikling og implementering af energiteknologier Ved civilingeniør Tage Dræbye, Dræbye rådgivning - Hvilke udviklingsmæssige stadier skal nye energiteknologier igennem? - Hvilke investeringer er nødvendige i de forskellige led af processen? 7

8 Spørgsmål fra Fremtidspanelet Kaffepause Energipolitiske udfordringer på forbrugssiden Udviklingen i det danske energiforbrug Ved lektor Henrik Lund, Aalborg Universitet, AAU - Hvordan har man historisk set forsøgt at påvirke energiforbruget i Danmark? Og hvad har det resulteret i? - Den danske energipolitik historisk set. Hvilke udfordringer står vi over for i dag? Transportsektorens rolle i energiforbruget Ved centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut - Transportsektoren er det sorte får på forbrugssiden. Hvor stort et energiforbrug er der tale om, og hvilke forventninger er der til fremtiden? - Hvilke potentialer er der for at reducere forbruget og erstatte olieanvendelsen? Mulige energibesparelsesstrategier Ved lektor emeritus Jørgen Stig Nørgaard, Danmarks Tekniske Universitet, DTU - Hvilke indsatsområder på varme- og elforbrugssiden er vigtige, hvis vi skal reducere vores energiforbrug? Og hvor meget kan der hentes indenfor disse områder? - Hvilke strategier kan vi vælge i forhold til disse indsatsområder? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Miljømæssige udfordringer for energiområdet Miljømæssige udfordringer som Danmark vil møde i fremtiden Ved seniorforsker Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser - Hvilke miljøproblemer skaber den danske energisektor globalt, regionalt og lokalt? - Hvilke mulige løsninger findes der på de miljømæssige udfordringer? De samfundsøkonomiske konsekvenser af miljøbelastningen Ved forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser - Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger kan energisektorens miljøeffekter resultere i? - Kan Danmark opfylde sine internationale forpligtigelser på miljøområdet? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Afslutning Ved Helga Moos (V) og Anne Grete Holmsgaard (SF) 8

9 Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen DONG A/S Allan Andersen Danmarks Naturfredningsforening Allan Schrøder Pedersen Forskningscentret Risø Anders Ryelund Danmarks Miljøundersøgelser Anders Stouge Dansk Industri Ann Vikkelsø Organisationen for vedvarende Anne Grete Holmsgaard Medlem af Folketinget (SF) Anne Marie Clemensen Anne Marie Zinck Dansk Landbrug Arne Lund NOAH-trafik Asbjørn Bjerre Benny Christensen Ringkjøbing Amt, Teknik- og Miljø Bent Sørensen RUC - Hus 02 Energy and Environment Group Birte Holst Jørgensen RISØ Afdelingen for systemanalyse, bygn. 110 Bjørn Bedsted Teknologirådet Britta Edelberg Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Børge Holm Christensen Biosystemer ApS Charles Nielsen Elsam A/S Claus Andersen Energistyrelsen Claus Borum Arbejdernes Andelsboligforening Claus Madsen ABB A/S Ditte Wiene Koldorf Mærsk Olie & Gas Emanuel Brender Batec Solvarme A/S Erik Mortensen Medlem af Folketinget (S) Finn R. Nielsen ABB A/S Finn Aaberg c/o Vestegnens Kraftvarmeselsk Flemming Nissen ELSAM A/S Flemming Preisler Tekniq Instalatørernes Organisation Flemming Wennike Ringkøbing Amt Frank Haagensen DTU Freddy Cronquist Arbejdernes Andelsboligforening Haldor Topsøe Haldor Topsøe A/S Hanna Sigga Madslund Hanne Jersild Vindmølleindustrien Hans Jürgen Stehr Energistyrelsen Hans Jørgen Koch Energistyrelsen Helga Moos Medlem af Folketinget (V) Helge Ørsted Pedersen Elkraft System Helle Juhler-Kristoffersen Dansk Industri Henriette Hindrichsen Eltra Magasinet Henrik Lund Inst.f.Samfudv. og Planl. AUC Henrik Morgen GTS Henrik Steen-Knudsen Ærø Energikontor Herman Nielsen 9

10 Hinrich Hartmann Inga Thorup Madsen Irene Odgaard Ivan Katic Jacob Skjødt Nielsen Jakob Bøss Jakob Vedelsby Jan Andersen Jan Elleriis Jan Johansen Jan Rasmussen Jens Astrup Madsen Jens H. Larsen Jens Rostrup-Nielsen Jens Rømer Olsen Jes Fenger Jesper Koch John K. Pedersen Jytte Wittrock Jørgen Birk Mortensen Jørgen Broen Jørgen Jakobsen Jørgen JGJ Jørgensen Jørgen Stig Nørgaard Jørgen Ørstrøm Møller Kaj Stærkind Ken Friis Hansen Kim Ernest Kim Winther Kirsten Dyhr-Mikkelsen Kjeld Oksbjerg Kjell Aleklett Klaus Hækkerup Klaus Illum Knut Conradsen Kristian Pihl Lars Gullev Lars Keller Lars Klüver Lars Yde Leif Sønderberg Petersen Lene Lange Lia Lefland Lis Grønnegård Rasmussen Lisa Bjergbakke Lisbeth Grønberg Marianne Bender Marie Münster Martin Lidegaard Michael Mücke Jensen DTU BioCentrum-DTU Centralkommunernes Trans- Specialarbejderforbundet SID Teknologisk Institut Teknologirådet DONG A/S Energistyrelsen CTR I/S SEAS A/S Det Energipolitiske Udvalg Dansk Landbrug Københavns Miljø- og Energikontor Haldor Topsøe A/S Storstrøms Amt Bygge- & Energikontoret DMU/afd. f. Forureningskilder og Luftforurening Dansk Energi Institut for Energiteknik Medlem af Folketinget (S) Det Økonomiske Råd Elsam A/S Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Danske Fjernvarmeværkers Foreninge DTU Energistyrelsen Teknologisk Institut Kyndbyværket Elsam Engineering SRC International A/S Energi E2 Uppsala Universitet Medlem af Folketinget (S) ECO Consult Danmarks Tekniske Universitet Rektoratet Teknologirådet VEKS I/S Organisationen for vedvarende Teknologirådet HIH-Vind Risøs Informationskontor Novozymes A/S ATV Folketinget Administrationen Trafikministeriet Forskningscenter Risø Organisationen for vedvarende RAMBØLL Energi og Olie/gas Medlem af Folketinget (RV) Oliebranchens Fællesrepræsentation 10

11 Mikael Bay Hansen Mikael Skou Andersen Mogens Arndt N.J. Nyborg Therkelsen Nicolai Zarganis Niels Erik Andersson Niels I. Meyer Niels Langvad Niels Olesen Niels Reiter Olav Bliksted Ole Alm Ole John Nielsen Ole Stilund Jeppesen Ole Vagn Christensen Ove Folmer Jensen Ove Nørholm Paw Mortensen Per Andersen Per Balslev Per Holmgård Per Kalvig Per Lundsager Per Nørgård Peter Bach Peter Helmer Steen Peter Stigsgaard Peter Theill Poul Dyhr-Mikkelsen Poul Erik Morthorst Poul Nyborg Sanne Wittrup Steen Hartvig Jacobsen Stefan Krüger Nielsen Stine Grenaa Jensen Sven Nybo Rasmussen Svend Erik Hovmand Svend H. Andersen Svend Svendsen Søren Dyck-Madsen Søren Hermansen Tage Dræbye Tarjei Haaland Thomas Brændgaard Nielsen Thomas Engell Uffe Geertsen Ulla Röttger Ulla Spangsberg Ipsen Ulrik Kragh Dansk Metal Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Systemanalyse ENERGI E2 A/S Mejeriforeningen Energistyrelsen Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Tekniske Universitet BankInvest ATV Energicenter Vest I/S Østsjællands Miljø- og Energikontor Københavns Universitet Dep. of Chemistry, C514 FTF Medlem af Folketinget (S) Dansk Smedemesterforening Håndværk & Industri Amtsrådsmedlem (KF) Ringkjøbing Amt Eltra Danfoss A/S Energi E2 A/S Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Forskningscenter RISØ RISØ Energistyrelsen Energistyrelsen Oliebranchens Fællesrepræsentation Simcorp Danfoss A/S Risø Udenrigsministeriet Ingeniøren Kommunikationsbureauet Rubrik Forskningscenter RISØ Forskningscenter Risø Medlem af Folketinget (V) ARCON Solvarme A/S Lab.f. Varmeisolering, DTU Det Økologiske Råd Organisationen for vedvarende Dræbye rådgivning og projektledelse aps Greenpeace Danmark Københavns Energi Carl Bro Energi Det Økologiske Råd og Selskab I/S Amagerforbrænding Teknologirådet Medlem af Folketinget (V) 11

12 Fremtidspanelets medlemmer Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem V Venstre Kim Andersen Ulrik Kragh Lars Lilleholt Helga Moos S Socialdemokratiet Torben Hansen Klaus Hækkerup Jan Trøjborg Svend Auken DF - Dansk Folkeparti Aase D. Madsen Jørn Dohrmann KF Det Konservative Folkeparti Else Theill Sørensen Christian Wedell-Neergaard Pia Christmas-Møller SF - Socialistisk Folkeparti Anne Grete Holmsgaard Poul Henrik Hedeboe RV Det Radikale Venstre Martin Lidegaard Morten Helveg Petersen EL Enhedslisten Keld Albrechtsen KD Kristendemokraterne Emanuel Brender Kontaktperson i Folketinget er sekretær for Energipolitisk udvalg Jan Rasmussen 12

13 Projektet Det fremtidige danske energisystem Teknologirådet følger op på to energiprojekter, som blev iværksat af Teknologirådet i 2003: Energiteknologi som vækstområde og Når den billige olie slipper op. Projekterne har vist, at stadig flere aktører på energiområdet efterspørger en langsigtet dansk energivision med balance mellem forsyningssikkerhed, miljø og økonomi en vision, som kan fremme det danske energiområdes erhvervsmæssige potentialer, og som tager hensyn til olieressourcernes begrænsning inden for en overskuelig tidshorisont. Der efterspørges en åben dialog med bred inddragelse af aktører, interessenter og politiske beslutningstagere, der er i berøring med den danske energisektor. En sådan dialog vil kunne bidrage med de pejlemærker for den fremtidige udvikling, som sektorens aktører i dag savner i forhold til deres langsigtede planlægning. Samtidig vil dialogen kunne levere stof til en offentlig debat om det fremtidige danske energisystem. Teknologirådets bestyrelse har derfor igangsat et nyt energiprojekt, som skal skabe rum for en bred debat om mulige udviklingsspor for det fremtidige danske energisystem. Projektet har titlen Det fremtidige danske energisystem. Der er nedsat en ekstern styregruppe, som skal bistå Teknologirådet i planlægningen af forløbet, og som desuden kan bidrage med viden om det danske energisystem. Projektets styregruppe består af: Inga Thorup Madsen, Centralkommunernes Transmissionsselskab Hans Jürgen Stehr, Energistyrelsen Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Benny Christensen, Ringkjøbing amt Flemming Nissen, Elsam Helge Ørsted Pedersen, Elkraft system Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss Aksel Hauge Pedersen, DONG Tarjei Haaland, Greenpeace Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) Deltagelse af et bredt udsnit af Folketingets politikere I styregruppen er der enighed om, at det er afgørende for et godt projekt, at der bliver tale om en løbende dialog med et bredt udsnit af Folketingets politikere. Dialogen skal omfatte alle de politiske partier i et velstruktureret forløb, hvor Teknologirådet har det administrative ansvar for hele procesforløbet. Der er et ønske om ikke kun at involvere de politikere, som har særligt fokus på energiområdet, men ligeledes inddrage politikere, der beskæftiger sig med trafik, erhvervsudvikling, landbrug, miljø, forskning og økonomi m.m. idet disse områder i høj grad vil kunne påvirke og blive påvirket af energipolitiske beslutninger. Formålet med et samarbejde mellem Teknologirådet og Folketinget i det kommende projekt vil være at: - alle politiske partier inddrages i en overvejelse om det fremtidige energisystem 13

14 - der skabes gode rammer for samarbejde mellem politikere og eksperter - ideer og forslag kommer til offentlig debat - der skabes gode rammer for en fri debat - der inddrages viden, som findes mange forskellige steder i samfundet - der gives bud på vigtige punkter til Folketingets dagsorden ift. det fremtidige danske energisystem Teknologirådet har rettet henvendelse til de energipolitiske ordførere for Folketingets partier, og forespurgt om interessen for et sådant projekt om det fremtidige danske energisystem. De energipolitiske ordførere har alle tilkendegivet interesse for og opbakning til projektideen. I foråret 2005 vil regeringen fremlægge en national handlingsplan for udbygning af energiinfrastrukturen frem til Der er dialog mellem Energistyrelsen og Teknologirådets angående de to institutioners projekter. Fremtidspanel som metode Styregruppen og Teknologirådets sekretariat vurderer, at i forhold til at sikre en bred deltagelse på tværs af de traditionelle politiske udvalg og i forhold til igangsættelse af et længerevarende dialogforløb, vil Teknologirådets metode med at inddrage et Fremtidspanel af folketingspolitikere være anvendelig. Teknologirådet har tidligere haft et meget positivt samarbejde med Folketinget om projektet Det aldrende Samfund. Her blev der nedsat et Fremtidspanel med medlemmer udpeget af alle de politiske partier. Panelet - med nogen udskiftning undervejs - fulgte arbejdet, som strakte sig over 2 år. Der blev afholdt i alt 4 høringer med forskellige temaer, som politikerne var med til at beslutte. Hver høring blev efterfulgt af en rapport, og Fremtidspanelets arbejde blev sluttet af med et seminar for politikere og eksperter. Folketinget har udgivet publikationen Velfærd fremover en udfordring, som opsamler dette arbejde. Det foreslås, at der i forbindelse med projektet Det fremtidige danske energisystem scenarier og udviklingsspor iværksættes et lignende projektforløb med et Fremtidspanel, som forløber over 1½ år med afslutning ved udgangen af I et forløb med fire høringer skal Fremtidspanelet forholde sig til centrale udfordringer i det fremtidige danske energisystem, og diskutere handlemuligheder i forhold til disse udfordringer. En skitse til forløbet med Fremtidspanelet kunne se ud som illustreret nedenfor. September 2004 Januar 2005 April 2005 September 2005 November 2005 December 2005 Introseminar : Fremtidspanel Styregruppe 4 Formøder: Formænd Styregruppe 4 høringer: Fremtidspanel Eksperter Tilhørere Styregruppe Afsluttende seminar Fremtidspanel Styregruppe Afsluttende rapport Forløbet indledes i september 2004 med et halvdags introducerende seminar, hvor Fremtidspanelet for første gang mødes med Teknologirådets styregruppe. En skitse for det kommende forløb fremlægges og diskuteres, og det overordnede indhold for de fire høringer tilrettelægges. I forbindelse med tilrettelæg- 14

15 gelsen af høringerne vælges der blandt Fremtidspanelets medlemmer to formænd for hver høring. Disse formænd mødes med Teknologirådets styregruppe forud for hver høring, for at diskutere og fastlægge det konkrete indhold for den kommende høring. Projektets anvendelse Efter afholdelsen af de 4 høringer, holdes et afsluttende seminar for Fremtidspanelet. På baggrund af dette skrives et oplæg om de samlede politiske udfordringer, som de mulige udviklingsspor rejser. Fremtidspanelets arbejde dokumenteres i en rapport, der rummer: 1) En beskrivelse af de problemstillinger og den viden, der er kommet frem i løbet af projektet 2) Fremtidspanelets konklusioner om de politiske udfordringer ift. de mulige udviklingsspor for det danske energisystem. Rapporten kan danne baggrund for debat i Folketingets udvalg eller folketingssalen, hvis Fremtidspanelets medlemmer tager initiativ til det. Rapporten kan videreformidles til Folketingets medlemmer, deltagere i høringerne, ministerier, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og øvrige interesserede. 15

16 Resume af høringen Af journalist Hanna Sigga Madslund Høringen er den første af i alt 4 høringer i 2005 om Det fremtidige danske energisystem, som Teknologirådet arrangerer i samarbejde med et Fremtidspanel i folketinget. Formålet med høringen er at belyse de fremtidige globale, regionale og nationale udfordringer på energiområdet, som vi skal tage stilling til i energipolitikken i dag. Spørgsmålene diskuteres i både et globalt, regionalt og dansk perspektiv. Resuméet af indlæggene følger programmet. De kommende årtiers energimæssige udfordringer globalt og regionalt Jørgen Ørstrøm Møller, ambassadør og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København, talte om den aktuelle internationalisering, ressourcefordeling, øget ulighed og politisk ustabilitet. Han opridsede to grundlæggende forhold ved globaliseringen: Det økonomiske i form af økonomisk vækst, arbejdsdeling, transport og logistik, der har slået igennem i de sidste 50 til 100 år. Og internationalismen i form af en internationaliseret tankegang som ikke har fulgt med den økonomiske globalisering. Det, som med 100 procents sikkerhed kan konstateres er, at Kina snart vil blive verdens største økonomi, skarpt efterfulgt af Indien (begge fra en anden kulturtradition, pointerede han) og dermed vil de overhale USA indenom. De to store lande vil derfor i de kommende mange år opleve en stor efterspørgsel efter energi. Hvorimod lande som for eksempel Japan og EU i højere grad har nået et energimæssigt mætningspunkt. USA har altså en aftagende indflydelse på verdens energimarkeder. Kina og Indien vil for eksempel kunne vinde over USA, hvis Canada udbyder rettigheder til at udnytte deres oliefelter off-shore. Spørgsmålet er, hvordan USA vil reagere på at Kina får så vigtige oliefelter lige udenfor USA s hoveddør. Verden kan opdeles i 4 grupper, forklarede Ørstrøm Møller: 1. De rige lande, som bestemmer udviklingen for øjeblikket, dvs. USA, EU, Japan. 2. De olieproducerende lande, som nyder godt af udviklingen i dag. 3. De fremstormende lande, som vil komme til at nyde godt af globaliseringen, dvs. Kina, Indien og Brasilien. Lande med store befolkninger og høj vækst, der har et ønske om at fastholde globaliseringen, og ikke ønsker politiske indgreb, der sætter grænser ved globalisering eller energiforbrug. 4. Udviklingslande, især i Afrika fra Marokko i Vest til Bangla Desh i Øst. Det er lande, som ikke nyder godt af globaliseringen, og det er sprængfarligt. Deres andel af verdenshandlen er faldet fra 10 procent i 1980 til ca. 3,8 procent, og samtidig har de set deres befolkningstal fordoblet fra 300 til 600 millioner. De ønsker også at få glæde af globaliseringen. Lige nu taler alle om, at vi skal væk fra kul som energikilde. Men faktum er, at Kina for 70 procents vedkommende er afhængig af kul som den vigtigste forsyningskilde. Jørgen Ørstrøm Møller mener ikke, vi 16

17 skal regne med, at vedvarende energi kan bidrage mærkbart til den globale energiforsyning, med den stærke økonomiske vækst, vi ser i dag. Benzin kan derimod erstattes med andre brændsler; i USA kører man i nogen grad i hybridbiler, der kan køre på alkoholbaseret brændstof. Et gennembrud på dette område ville få stor betydning i fremstormende nye vækstlande, og ville desuden mindske USA s afhængighed af Mellemøstens olie. Jørgen Ørstrøm Møller kaldte muligheden for et skift til alternative transportbrændstoffer for en joker eller et wild-card, og understregede at det vil få afgørende industri- og udviklingsmæssige konsekvenser, hvis dette sker. Overalt i verden ses en stigende interesse for energiressourcer og energiproduktion og ofte er det ikke vedvarende energi, der er i fokus. Kina planlægger at øge sin andel af atomkraft fra 2 til 4 procent af energiproduktionen indenfor år, hvilket betyder at nye A-kraft-værker er under opførelse. Og USA, Rusland og Frankrig kæmper om at få kontrakt på at opføre dem. Også naturgas er der stigende interesse for i Kina, hvilket vil få store konsekvenser for globaliseringen og for transporten af gas. Ustabiliteten i de områder, der råder over energireserver, er afgørende. Centralasien menes at have verdens største energiresserver, men det er svært tilgængelige områder, hvor der vil være logistiske problemer. For eksempel kræves der meget lange rørledninger fra Centralasien ned til Det Kaspisk hav og derfra videre gennem Kaukasus til Middelhavet. Alternativt er en rørledning til Tyrkiet gennem Afghanistan og Pakistan på tegnebrættet. Men alle steder er der tale om politisk ustablie områder, hvor uregelmæssigheder er mulig. For terrorismen, som hovedsageligt er islamisk funderet, er olieresserver og deres udvindingssteder og transportveje derfor et oplagt mål. De vil med angreb på disse mål kunne kaste det internationale samfund ud i en krise. For 3-4 måneder siden hørte man således Osama Bin Laden tale om at gå over til økonomisk krigsførelse, dvs. at gå fra lynkrige i stil med 11. september-aktionen og over til en udmattelseskrig, der kan lamme energi- og transportsystemer i centrale dele af verden. Jørgen Ørstrøm Møller pegede desuden på den betydning, som kultur og religion også har i det globale spil. Bliver det de lande, der orienterer sig mod et verdsligt livssyn, eller de religiøst orienterede lande, der kommer til at få mest magt i fremtiden? Bl.a. Mellemøstens oliereserver spiller en afgørende rolle her. Udfaldet af disse magtkampe får også betydning for den fortsatte globalisering; for bliver vinderne de, der ønsker fortsat globalisering? Alt i alt konkluderede Jørgen Ørstøm Møller, at energi spiller en hovedrolle i verden på flere planer, og at man bliver nødt til i højere grad at indtænke energispørgsmålet, når man debatterer økonomisk vækst og globalisering. Ligeledes bør man også overveje sikkerheds politiske perspektiver, hvad sker der f.eks., når Kina og Inden haler ind på USA s områder, og hvis Kina og Indien derudover indleder et indbyrdes konkurrenceforhold? Kjell aleklett, professor ved Uppsala Universitet, Institutionen för strålningsvetenskap, og præsident for Association for the Study of Peak Oil&Gas, talte om de globale olieressourcer. I en illustration af verdens olieanvendelse på en tidsskala fra Kristi fødsel og år frem, ses The end of the oil Age som en lille top omkring vores tidsalder. Kjell Aleklett illustrerede derved sin hovedpointe, nemlig at forbruget af den fossile energi, og frem for alt olien, for øjeblikket har nået et maksimum, og at forbruget efterfølgende kommer til at falde. Man benytter sig af billeder, når man diskuterer fremtiden. Ét af de billeder, man benytter sig af, når energi er på dagsordenen, er et billede, som præsenteredes af International Energy Agency (IEA) i oktober 17

18 2004. Mange tror, at det er en slags fakta, men man skal være bevidst om, at IEA er en politisk organisation, som har et politisk mål, skabt af OECD-landene. Og medlemslandene ønsker, at man skal have en global tilvækst på omtrent 3 procent per år. Og skal man have en global tilvækst på 3 procent per år, så bliver der også et øget energiforbrug; og det er for oliens vedkommende 1,5 procent per år. Så IEA s World Energy Outlook er en politisk leverance. Det skal behandles som et scenarie. Kjell Aleklett fremstillede herefter olieselskabet Exxon Mobiles bud på, hvor meget olie der kan produceres i fremtiden. Dette viste stort set underskud sammenlignet med IEA s scenarie. Kjell Alekletts egen forskergruppe har også fremstillet nogle bud på den fremtidige olieproduktion, og disse viser samme tendens nemlig at verdens olieproduktion snart vil toppe, og at olieproduktionen ikke vil kunne holde trit med efterspørgslen. At der ikke findes så meget olie, det får naturligvis konsekvenser for klimapolitikken. IPCC har scenarier, der beskriver, hvor meget olie IPCC mener, at der kan produceres i verden. Disse har politikerne truffet beslutninger på baggrund af. I virkeligheden findes der ikke så meget olie i verden, som IPCC må have ment, for at kunne opfylde deres scenarier. Der findes heller ikke så meget naturgas, som IPCC mener. Det vil sige, at vi har bygget noget op, som politikerne bindes enormt stærkt fast til. Og det er forkert. Der findes kun ét reelt globalt problem mht. klimaforandringer, og det er kul. Her kan Danmark jo for eksempel hjælpe med at sørge for, at vi ikke anvender så meget kul. Men der er som sagt mange store sager, som ligger i forlængelse af det faktum, at vi ikke har så meget olie i fremtiden. Og blandt de, som spiller med i IPCC s skuespil, er også de danske energimyndigheder det skal vi ikke lukke øjnene for. Bent Sørensen, professor ved Roskilde Universitetscenter, talte om, hvilke fremtidige klimamæssige ændringer der udfordrer energipolitikken i dag. Bent Sørensen slog indledningsvis fast, at den naturlige drivhuseffekt er grundlaget for alt liv på Jorden, men at denne drivhuseffekt kan ændres gennem tilførsel af store mængder drivhusgasser til atmosfæren. I sin naturlige stabile tilstand er jorden dækket af is, men vores klode er i dag i en ikke-stabil situation, hvilket betyder at små ændringer i klimaet kan frembringe et hop til et helt andet klima, end det vi har i dag. Kyoto protokollen var et første forsøg på internationalt at håndtere problemet med den menneskeskabte drivhuseffekt. Man har gjort det på lignende vis for ozon og har begrænset udslippene og nu prøver man med Kyoto protokollen at begrænse udledningen af drivhusgasser. Selvom det ikke er tilstrækkeligt, så skal det ses som et forsøg på at samarbejde og på at finde en samlet løsning. Men Kyoto protokollen er ikke nok. Det rigtige niveau ville være en nedgang i udslippet af drivhusgasser til mindre end 20 procent af det, vi slipper ud i dag. De modeller der bruges der er eksempler på det i det udleverede materiale viser en gennemsnitlig global opvarmning på 2 grader, hvilket svarer til en fordobling af CO 2 -indholdet i atmosfæren. Dette dækker dog over store regionale forskelle med langt den største opvarmning i de nordlige polarområder, og faktisk også nogle steder et temperaturfald. De nuværende klimamodeller ser bort fra små bevægelser, dvs. det der kaldes kaos, og de indeholder stadig usikkerheder, men de kan ikke skjule store potentielle effekter. Effekten af klimaændringerne er desværre størst i de dele af verden, hvor man har de dårligste muligheder for at håndtere dem. Det er effekter som tropesygdomme og dårligere afgrøder, der af IPCC forudsiges 18

19 at stige gevaldigt. Hvad angår landbruget, vil danske landmænd have det lettere; de vil blot begynde at dyrke noget andet, mens det er vanskeligt at få den nødvendige tilpasning i fattige ulande. Ser man på statistikkerne, ser det ud til, at ekstreme forhold som hedebølger og oversvømmelser vil blive mere almindelige. Det kan have en forbindelse til klimaforandringerne, men lige netop dette er enormt svært at få ud af modellerne, som ikke er gode nok endnu. Løsningen er ifølge Bent Sørensen at undgå udslip af drivhusgasser og gå væk fra forbruget af kul og olie. Der er vedvarende energi nok i verden, viser nogle temmelig detaljerede modeller, som han og andre forskere har lavet. Atomkraft er der ikke perspektiv i, da også uran er en energikilde, der vil slippe op. Hans Jørgen Koch, afdelingschef i Energistyrelsen, talte om de energimæssige udfordringer for Europa. Han indledte med at sige, at det er nødvendigt med en global sammenhæng på energiområdet, og præsenterede derefter IEA s World Energy Outlook IEA repræsenterer 26 af de rigeste lande i verden, bl.a. OECD-lande som USA, Japan og Canada, G-7 og samtlige EU-lande. Hvis der ikke bliver taget nye vidtrækkende energibeslutninger, vil vores energiforbrug, beregnet på grundlag af den forventede økonomiske vækst samt andre faktorer, stige med 60 procent i perioden , dvs. en gennemsnitlig 1,7 procents årlig stigning, hvilket er mindre end i de seneste tre årtier, hvor stigningen var 2 procent. Olie vil være den vigtigste energikilde, og gas forventes at vokse med lidt over 2 procent. Der vil ske en stigning i brug af vedvarende energi, der ikke er vandkraft, fra 4 til 10 procent af den samlede energiforsyning. Kul vil derimod tabe i det samlede billede. Hans Jørgen Koch understregede, at dette er et scenarie, som ikke nødvendigvis bliver til virkelighed. Men spørgmålet er, hvor de stigende mængder af olie skal komme fra, hvis det gør. Der vil være en stadig stigende afhængighed af Mellemøsten og af Rusland. På den måde går det lige modsat intentionerne fra dengang IEA blev dannet, hvor man ville reducere afhængigheden af olie og sikre forsyninger til rimelige priser. Det positive er, at oliepriser over 50 dollar pr. tønde, stadig kun er ca. det halve af, hvad den var i 1980 erne før det første alvorlige kollaps i energipriserne, og at olie kun spiller halvt så stor en rolle i økonomierne i dag, som den gjorde tidligere. Men IEA mener grundlæggende, at der er rigeligt med ressourcer. Og det er teknologien, der skal hjælpe os med at udnytte dem. IEA peger som løsninger på atomenergi, Carbon capture and storage og vedvarende energi. Af de beviste olieressourcer, er der nok til at kunne dække perioden frem til 2030 og et godt stykke tid derefter. Der er også de ikke-konventionelle råoliereserver, som man kan bruge, hvis der bliver problemer med de konventionelle eller hvis de skulle blive for dyre. IEA regner med at mere end 95 procent af stigningen i råolie-produktionen vil ske i ikke-oecd-lande. Alt i alt ser det ud til, at det samlede energimix vil være mere carbon-tungt og medføre en stigning i CO2-emmisionerne i fremtiden. IEA vurderer, at problemet ikke så meget er oliereserverne, men mere om det er muligt at få de nødvendige investeringer til at arbejde de steder, hvor der er konkrete muligheder for energiproduktion til konkurrencedygtige priser. Industrien har problemer med at få adgang til områder med store og billige fund; i dag er det svært at komme til i både Rusland, Kina og Iran. Og Kuwait, Mexico og Saudi-Arabien er nærmest totalt lukkede for fremmede investeringer. Vi kan kun håbe på en gradvis adgang til disse lande på almindelige forretningsmæssige vilkår. Hvad vil konsekvenserne så blive af høje oliepriser? Hvis OPEC fastholder de meget høje oliepriser på for eksempel 35 dollars, vil det globale olieforbrug i 2030 blive 15 procent lavere end i reference-scenariet. OPEC-landene vil blive hårdt ramt fordi der, med de høje oliepriser, vil være bedre adgang til olieproduktion fra andre lande, og så vil OPEC-produktionen formodentlig falde kraftigere. Det samlede provenu ville blive reduceret med ca. 7 procent eller millarder dollars i den periode vi taler om. 19

20 Hvad angår forsyningssikkerheden for naturgas, som er en af de vigtigste energikilder i EU, vil den være faldende samtidig med et stigende forbrug frem mod Der vil være en væsentlig større nettoimport fra de velkendte leverandører Rusland, Norge og Algeriet, men der kan også blive tale om import fra andre afrikanske lande, fra Mellemøsten og fra Latinamerika. Med hensyn til de energirelaterede CO 2 -udledninger ser det dystert ud i IEA s scenarie. I 2030 ligger udledningerne omkring 20 procent over og 2000-niveauet. Kraftværkerne vil forblive den største enkelt-udleder af CO 2, og deres andel vil stige fra 35 til nær ved de 40 procent i perioden. Transportens andel vil stige med procent. Det nye i IEA s World Energy Outlook 2004 er, at de også laver et alternativt scenarie. Det viser hvilken udvikling vi vil se i Europa, hvis man gennemfører nogle af de initiativer, som bliver diskuteret i Europa. Nogle af disse er direktiver om vedvarende energi, men det ser ikke opmuntrende ud med hensyn til at opfylde direktivet. Kun få af landene er ved at nå målene. Der er også et direktiv om kombination af kraft og varme. Der er frivillige aftaler i transportsektoren om en reduktion af CO 2 -udledningerne. Og endelig et handelssystem, der skal bidrage til CO 2 -reduktion på et markedsorienteret grundlag. Det alternative scenarie ville medføre oliebesparelser i 2030, der nogenlunde svarer til den produktion, der i dag finder sted i Venezuela. Og det er især i transportsektoren at der er et meget stort potentiale for oliebesparelser. I øvrigt er det alternative scenarie billigere end referencescenariet; det vil kræve yderligere investringer i efterspørgselssiden, men til gengæld vil man undgå investeringer på forsyningssiden. Hvis man ser på CO 2 -emmissioner i forhold til referencescenariet, så vil der dog selv i dette scenarie være væsentligt højere emmisioner end Kyoto-målene tilsigter. Hvis vi skal se på, hvilke faktorer der kan bidrage til at mindske CO 2 -udledningen, så ligger det største potentiale i forøget energieffektivitet og det næststørste potentiale i en forøget anvendelse af vedvarende energi til kraftværkerne, og øget atomkraft især udenfor Europa. Det er tydeligt, at der indenfor energisektoren er brug for meget betydelige investeringer, måske op til 500 mia. dollars pr. år i den 30 års-periode, som World Energy Outlook 2004 beskriver og derfor er det nødvendigt med ambitiøse nye politikker, hvis der skal gøres noget effektivt ved drivhusgasemmisionen. Jørgen Birk Mortensen, økonomisk vismand i Det Økonomiske Råd, beskrev i sit oplæg de mulige samfundsøknomiske følger af olieknaphed. Grundlaget for Det Økonomiske Råds vurderinger af energiområdet er blandt andet input fra Energistyrelsen, de internationale organisationer på energiområdet samt tal fra Det Økonomiske Råds kollegaer i Norge. Jørgen Birk Mortensen understregede, at forsyningssikkerhed ikke er det samme på forskellige typer af markeder. Man risikerer at der kan ske fysiske brud på leverancerne, ikke mindst i Mellemøsten, hvor der er et stort kaos. Det normale og det hyppige er, at man altid kan købe olie, hvis man er villig til at betale prisen. Det, der kan være et chok for økonomien, er stærke prisstigninger og ustabilitet i prisudviklingen. Det vil hyppigt indtræde og kan få indflydelse på samfundsøkonomien. Olieprisændringer og ustabilitet i olieprisen er de vigtigste konsekvenser, som vi arbejder med i Det Økonomiske Råd. Disse faktorer har betydning for den internationale økonomi og derfor også for vores eksportmuligheder, hvilket for eksempel har givet sig udslag i, at det forventede økonomiske opsving har været svagere end forventet. Dette skyldes også psykologiske effekter som forbrugertillid og investeringslyst, som falder i den slags situationer. For Danmark er det vigtigt, om man er olieimporterende eller olieeksporterende, hvis oliepriserne stiger. Der er fordele eller ulemper, men som eksporterende får man en 20

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Anbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark

Anbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark til klimalov og klimaråd i Danmark Energiens Tingsted 2014 1 Indhold Om Energiens Tingsted 2014 3 fra gruppe 1 4 4 4 fra gruppe 2 5 5 5 fra gruppe 3 6 6 6 fra gruppe 4 7 7 7 fra gruppe 5 8 8 8 Deltagere

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Dansk energiproduktion i fremtiden

Dansk energiproduktion i fremtiden Dansk energiproduktion i fremtiden Resumé og redigeret udskrift af Høring i Folketinget den 17. november 2005 Teknologirådets rapporter 2006/1 Dansk energiproduktion i fremtiden Resumé og redigeret udskrift

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121 Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013 Afholdelsessted Hotel Faaborg Fjord Startdato 15/08-13 Slutdato 16/08-13 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Leif M. Larsen, Gitte

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Meget mere fagforening. 1. ordinære kongres og delegeretmøde 2007. Kongres. Valg til 3F

Meget mere fagforening. 1. ordinære kongres og delegeretmøde 2007. Kongres. Valg til 3F Meget mere fagforening 1. ordinære kongres og delegeretmøde 2007 Kongres Valg til 3F Forbundsledelsen forbundsledelsen forbundsledelsen forbundsledelsen forbundsledelsen Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

resultater2007.xls 19-12-201317:27:35

resultater2007.xls 19-12-201317:27:35 Grunddata Starttidspunkt gruppe 1 14:00 Starttidspunkt gruppe 2 14:00 Starttidspunkt gruppe 3 14:00 Starttidspunkt gruppe 4 14:00 Starttidspunkt gruppe 5 14:00 Starttidspunkt gruppe 6 14:00 Starttidspunkt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk Invitation Medlemsmøde I SOLENS TEGN Dronninglund, 26. maj 2011 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til sommermedlemsmøde den 26. maj 2011 kl. 12.00. Denne gang

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 # Navn Klub Score Spil Points 1. Britta Skalshøj Hjørring Firma Sport 4 4:1 57:28 2. Jimmi Nielsen Firmaidræt Hillerød 4 4:1 61:35 3.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere