Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer"

Transkript

1 Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer Resumé og redigeret udskrift af Høring i Folketinget den 19. januar 2005 Teknologirådets rapporter 2005/1

2 Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 19. januar 2005 Projektledelse i Teknologirådets Sekretariat Gy Larsen Projektmedarbejder: Ditte Vesterager Christensen Projektsekretær: Ulla Spangsberg Ipsen Resumé Hanna Sigga Madslund Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten kan bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2005/1

3 Forord Denne rapport samler op på høringen Energi i fremtiden globale, regionale og nationale udfordringer, som blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg onsdag den 19. januar Høringen er den første af i alt 4 høringer i 2005 om Det fremtidige danske energisystem, som Teknologirådet arrangerer i samarbejde med et Fremtidspanel i Folketinget. Formålet med høringen var at belyse de fremtidige globale, regionale og nationale udfordringer på energiområdet, som vi skal tage stilling til i energipolitikken i dag. Spørgsmålene diskuteres derfor i både et globalt, regionalt og dansk perspektiv. Rapporten indeholder et resumé af høringen, en redigeret udskrift af høringen, og desuden det materiale, som høringens deltagere fik udleveret forud for høringen; Program, deltagerliste, præsentation af Folketingets Fremtidspanel, beskrivelse af Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem, præsentation af oplægsholdere og oplægsholdernes skriftlige indlæg. Teknologirådet vil gerne takke høringens oplægsholdere, Folketingets administration, Folketingets Fremtidspanel og Teknologirådets kontaktperson i Folketinget, sekretær for Energipolitisk Udvalg, Jan Rasmussen. En særlig tak til den eksterne styregruppe, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen: Inga Thorup Madsen, Centralkommunernes Transmissionsselskab Hans Jürgen Stehr, Energistyrelsen Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Benny Christensen, Ringkjøbing amt Flemming Nissen, Elsam Helge Ørsted Pedersen, Elkraft system Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss Aksel Hauge Pedersen, DONG Tarjei Haaland, Greenpeace Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) Teknologirådet, marts 2005 Ditte Vesterager Christensen Gy Larsen

4 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...4 PROGRAM...6 DELTAGERLISTE...9 FREMTIDSPANELETS MEDLEMMER...12 PROJEKTET DET FREMTIDIGE DANSKE ENERGISYSTEM...13 DELTAGELSE AF ET BREDT UDSNIT AF FOLKETINGETS POLITIKERE FREMTIDSPANEL SOM METODE PROJEKTETS ANVENDELSE RESUME AF HØRINGEN...16 DE KOMMENDE ÅRTIERS ENERGIMÆSSIGE UDFORDRINGER GLOBALT OG REGIONALT DANMARKS RESSOURCER TIL ENERGIPRODUKTION TEKNOLOGIUDVIKLING INDENFOR ENERGIOMRÅDET ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER PÅ FORBRUGSSIDEN MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER FOR ENERGIOMRÅDET PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERNE...36 JØRGEN ØRSTRØM MØLLER KJELL ALEKLETT BENT SØRENSEN PETER HOFFMANN HENRIK LUND KEN FRIIS HANSEN JØRGEN STIG NØRGÅRD JES FENGER MIKAEL SKOU ANDERSEN DE GLOBALE UDFORDRINGER...41 AF: AMBASSADØR J. ØRSTRØM MØLLER, ADJUNGERET PROFESSOR VED HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN IEA ACCEPTS PEAK OIL - AN ANALYSIS OF CHAPTER 3 OF THE WORLD ENERGY OUTLOOK AF: KJELL ALEKLETT, PROFESSOR IN PHYSICS UDFORDRINGER FOR EUROPA...68 AF: AFDELINGSCHEF HANS JØRGEN KOCH, ENERGISTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMISKE FØLGER AF OLIEKNAPHED AF: ØKONOMISK VISMAND JØRGEN BIRK MORTENSEN, DET ØKONOMISKE RÅD ENERGIPOLITISKE FÆLLESSKABER I EU...83 AF: KONSULENT PETER HOFFMANN, DANSK ENERGI FOSSILE ENERGIRESSOURCER I DANMARK...87 AF: VICEDIREKTØR PETER HELMER STEEN, ENERGISTYRELSEN... 87

5 VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMARK...92 AF: ENERGIVEJLEDER SØREN HERMANSEN, ORGANISATIONEN FOR VEDVARENDE ENERGI HVILKE SÆRLIGE FORHOLD PRÆGER UDVIKLING AF ENERGITEKNOLOGIER...95 AF: STINE GRENAA JENSEN, SYSTEMANALYSE, FORSKNINGSCENTER RISØ FORSKNING, UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF ENERGITEKNOLOGIER AF: CIVILINGENIØR TAGE DRÆBYE, DRÆBYE RÅDGIVNING UDVIKLINGEN I DET DANSKE ENERGIFORBRUG OM DEN DANSKE ENERGIPOLITIKS HISTORIE, RESULTATER OG UDFORDRINGER AF: HENRIK LUND, AALBORG UNIVERSITET TRANSPORTSEKTORENS ROLLE I ENERGIFORBRUGET AF: CENTERCHEF KEN FRIIS HANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT MULIGE ENERGIBESPARELSESSTRATEGIER AF: LEKTOR EMERITUS JØRGEN STIG NØRGÅRD, DTU HVILKE MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER VIL DANMARK MØDE I FREMTIDEN? AF: JES FENGER, DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF MILJØBELASTNINGEN AF: PROF. MIKAEL SKOU ANDERSEN, DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER REDIGERET UDSKRIFT AF HØRINGEN TEKNOLOGIRÅDETS UDGIVELSER

6 Program Ordstyrer: Sekretariatschef Lars Klüver, Teknologirådet Velkomst Ved Helga Moos (V) og Anne Grete Holmsgaard (SF) Samarbejdet mellem Fremtidspanelet og Teknologirådet Ved Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg og medlem af Teknologirådets styregruppe Første del: De kommende årtiers energimæssige udfordringer og de samfundsmæssige konsekvenser belyses og vurderes globalt og regionalt De globale udfordringer for energiområdet Ved ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller - Den aktuelle internationalisering, ressourcefordelingen, øget ulighed og politisk ustabilitet Olieressourcerne i fremtiden Ved professor Kjell Aleklett, Uppsala Universitet - Det øgede energiforbrug, som følge af fortsat økonomisk vækst, kontra de svindende reserver af fossile brændsler Klimaproblematikken og den globale opvarmning Ved professor Bent Sørensen, Roskilde Universitets Center - Hvilke fremtidige klimamæssige ændringer vil udfordre energipolitikken i dag? Udfordringer for Europa Ved afdelingschef Hans Jørgen Koch, Energistyrelsen - Kravet til regional og europæisk energipolitik - Kan EU opretholde det forsyningssikkerhedsniveau, vi har i dag? - EU som henholdsvis energiimportør og -eksportør? Samfundsøkonomiske følger af olieknaphed Ved økonomisk vismand Jørgen Birk Mortensen, Det Økonomiske Råd - Hvem vil blive ramt af en forringet forsyningssikkerhed? - Hvilke samfundsøkonomiske følger kan disse problemer få? Energipolitiske fællesskaber i EU 6

7 Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk Energi - Hvilke energipolitiske fællesskaber findes der inden for EU? - Findes der en europæisk energipolitik? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Frokostpause Anden del: De fremtidige danske udfordringer på energiområdet belyses og vurderes indenfor områderne: ressourcer, teknologiudvikling, forbrug og miljø. Danmarks ressourcer til energiproduktion Fossile energiressourcer i Danmark Ved vicedirektør Peter Helmer Steen, Energistyrelsen - Hvilke ressourcer har vi til rådighed til en energiproduktion baseret på fossile brændsler? Og hvordan er fremtidsudsigterne for disse ressourcer? - Hvilke muligheder har vi for at importere fossile brændsler? Vedvarende energiressourcer i Danmark Ved energivejleder Søren Hermansen, Organisationen for Vedvarende Energi - Hvilke ressourcer har vi til rådighed til vedvarende energiproduktion og hvilke perspektiver rummer fremtiden? - Hvilke kombinationer af vedvarende energiteknologier kan give gode løsninger i det samlede energisystem? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Teknologiudvikling indenfor energiområdet Særlige forhold som præger udviklingen af energiteknologier Ved Stine Grenaa Jensen, Forskningscenter Risø - Hvilke særlige kendetegn er der ved forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye energiteknologier? - Hvilke samfundsmæssige gevinster og omkostninger er der ved udvikling af nye energiteknologier? Forskning, udvikling og implementering af energiteknologier Ved civilingeniør Tage Dræbye, Dræbye rådgivning - Hvilke udviklingsmæssige stadier skal nye energiteknologier igennem? - Hvilke investeringer er nødvendige i de forskellige led af processen? 7

8 Spørgsmål fra Fremtidspanelet Kaffepause Energipolitiske udfordringer på forbrugssiden Udviklingen i det danske energiforbrug Ved lektor Henrik Lund, Aalborg Universitet, AAU - Hvordan har man historisk set forsøgt at påvirke energiforbruget i Danmark? Og hvad har det resulteret i? - Den danske energipolitik historisk set. Hvilke udfordringer står vi over for i dag? Transportsektorens rolle i energiforbruget Ved centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut - Transportsektoren er det sorte får på forbrugssiden. Hvor stort et energiforbrug er der tale om, og hvilke forventninger er der til fremtiden? - Hvilke potentialer er der for at reducere forbruget og erstatte olieanvendelsen? Mulige energibesparelsesstrategier Ved lektor emeritus Jørgen Stig Nørgaard, Danmarks Tekniske Universitet, DTU - Hvilke indsatsområder på varme- og elforbrugssiden er vigtige, hvis vi skal reducere vores energiforbrug? Og hvor meget kan der hentes indenfor disse områder? - Hvilke strategier kan vi vælge i forhold til disse indsatsområder? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Miljømæssige udfordringer for energiområdet Miljømæssige udfordringer som Danmark vil møde i fremtiden Ved seniorforsker Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser - Hvilke miljøproblemer skaber den danske energisektor globalt, regionalt og lokalt? - Hvilke mulige løsninger findes der på de miljømæssige udfordringer? De samfundsøkonomiske konsekvenser af miljøbelastningen Ved forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser - Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger kan energisektorens miljøeffekter resultere i? - Kan Danmark opfylde sine internationale forpligtigelser på miljøområdet? Spørgsmål fra Fremtidspanelet Afslutning Ved Helga Moos (V) og Anne Grete Holmsgaard (SF) 8

9 Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen DONG A/S Allan Andersen Danmarks Naturfredningsforening Allan Schrøder Pedersen Forskningscentret Risø Anders Ryelund Danmarks Miljøundersøgelser Anders Stouge Dansk Industri Ann Vikkelsø Organisationen for vedvarende Anne Grete Holmsgaard Medlem af Folketinget (SF) Anne Marie Clemensen Anne Marie Zinck Dansk Landbrug Arne Lund NOAH-trafik Asbjørn Bjerre Benny Christensen Ringkjøbing Amt, Teknik- og Miljø Bent Sørensen RUC - Hus 02 Energy and Environment Group Birte Holst Jørgensen RISØ Afdelingen for systemanalyse, bygn. 110 Bjørn Bedsted Teknologirådet Britta Edelberg Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Børge Holm Christensen Biosystemer ApS Charles Nielsen Elsam A/S Claus Andersen Energistyrelsen Claus Borum Arbejdernes Andelsboligforening Claus Madsen ABB A/S Ditte Wiene Koldorf Mærsk Olie & Gas Emanuel Brender Batec Solvarme A/S Erik Mortensen Medlem af Folketinget (S) Finn R. Nielsen ABB A/S Finn Aaberg c/o Vestegnens Kraftvarmeselsk Flemming Nissen ELSAM A/S Flemming Preisler Tekniq Instalatørernes Organisation Flemming Wennike Ringkøbing Amt Frank Haagensen DTU Freddy Cronquist Arbejdernes Andelsboligforening Haldor Topsøe Haldor Topsøe A/S Hanna Sigga Madslund Hanne Jersild Vindmølleindustrien Hans Jürgen Stehr Energistyrelsen Hans Jørgen Koch Energistyrelsen Helga Moos Medlem af Folketinget (V) Helge Ørsted Pedersen Elkraft System Helle Juhler-Kristoffersen Dansk Industri Henriette Hindrichsen Eltra Magasinet Henrik Lund Inst.f.Samfudv. og Planl. AUC Henrik Morgen GTS Henrik Steen-Knudsen Ærø Energikontor Herman Nielsen 9

10 Hinrich Hartmann Inga Thorup Madsen Irene Odgaard Ivan Katic Jacob Skjødt Nielsen Jakob Bøss Jakob Vedelsby Jan Andersen Jan Elleriis Jan Johansen Jan Rasmussen Jens Astrup Madsen Jens H. Larsen Jens Rostrup-Nielsen Jens Rømer Olsen Jes Fenger Jesper Koch John K. Pedersen Jytte Wittrock Jørgen Birk Mortensen Jørgen Broen Jørgen Jakobsen Jørgen JGJ Jørgensen Jørgen Stig Nørgaard Jørgen Ørstrøm Møller Kaj Stærkind Ken Friis Hansen Kim Ernest Kim Winther Kirsten Dyhr-Mikkelsen Kjeld Oksbjerg Kjell Aleklett Klaus Hækkerup Klaus Illum Knut Conradsen Kristian Pihl Lars Gullev Lars Keller Lars Klüver Lars Yde Leif Sønderberg Petersen Lene Lange Lia Lefland Lis Grønnegård Rasmussen Lisa Bjergbakke Lisbeth Grønberg Marianne Bender Marie Münster Martin Lidegaard Michael Mücke Jensen DTU BioCentrum-DTU Centralkommunernes Trans- Specialarbejderforbundet SID Teknologisk Institut Teknologirådet DONG A/S Energistyrelsen CTR I/S SEAS A/S Det Energipolitiske Udvalg Dansk Landbrug Københavns Miljø- og Energikontor Haldor Topsøe A/S Storstrøms Amt Bygge- & Energikontoret DMU/afd. f. Forureningskilder og Luftforurening Dansk Energi Institut for Energiteknik Medlem af Folketinget (S) Det Økonomiske Råd Elsam A/S Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Danske Fjernvarmeværkers Foreninge DTU Energistyrelsen Teknologisk Institut Kyndbyværket Elsam Engineering SRC International A/S Energi E2 Uppsala Universitet Medlem af Folketinget (S) ECO Consult Danmarks Tekniske Universitet Rektoratet Teknologirådet VEKS I/S Organisationen for vedvarende Teknologirådet HIH-Vind Risøs Informationskontor Novozymes A/S ATV Folketinget Administrationen Trafikministeriet Forskningscenter Risø Organisationen for vedvarende RAMBØLL Energi og Olie/gas Medlem af Folketinget (RV) Oliebranchens Fællesrepræsentation 10

11 Mikael Bay Hansen Mikael Skou Andersen Mogens Arndt N.J. Nyborg Therkelsen Nicolai Zarganis Niels Erik Andersson Niels I. Meyer Niels Langvad Niels Olesen Niels Reiter Olav Bliksted Ole Alm Ole John Nielsen Ole Stilund Jeppesen Ole Vagn Christensen Ove Folmer Jensen Ove Nørholm Paw Mortensen Per Andersen Per Balslev Per Holmgård Per Kalvig Per Lundsager Per Nørgård Peter Bach Peter Helmer Steen Peter Stigsgaard Peter Theill Poul Dyhr-Mikkelsen Poul Erik Morthorst Poul Nyborg Sanne Wittrup Steen Hartvig Jacobsen Stefan Krüger Nielsen Stine Grenaa Jensen Sven Nybo Rasmussen Svend Erik Hovmand Svend H. Andersen Svend Svendsen Søren Dyck-Madsen Søren Hermansen Tage Dræbye Tarjei Haaland Thomas Brændgaard Nielsen Thomas Engell Uffe Geertsen Ulla Röttger Ulla Spangsberg Ipsen Ulrik Kragh Dansk Metal Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Systemanalyse ENERGI E2 A/S Mejeriforeningen Energistyrelsen Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Tekniske Universitet BankInvest ATV Energicenter Vest I/S Østsjællands Miljø- og Energikontor Københavns Universitet Dep. of Chemistry, C514 FTF Medlem af Folketinget (S) Dansk Smedemesterforening Håndværk & Industri Amtsrådsmedlem (KF) Ringkjøbing Amt Eltra Danfoss A/S Energi E2 A/S Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Forskningscenter RISØ RISØ Energistyrelsen Energistyrelsen Oliebranchens Fællesrepræsentation Simcorp Danfoss A/S Risø Udenrigsministeriet Ingeniøren Kommunikationsbureauet Rubrik Forskningscenter RISØ Forskningscenter Risø Medlem af Folketinget (V) ARCON Solvarme A/S Lab.f. Varmeisolering, DTU Det Økologiske Råd Organisationen for vedvarende Dræbye rådgivning og projektledelse aps Greenpeace Danmark Københavns Energi Carl Bro Energi Det Økologiske Råd og Selskab I/S Amagerforbrænding Teknologirådet Medlem af Folketinget (V) 11

12 Fremtidspanelets medlemmer Teknologirådets projekt Det fremtidige danske energisystem V Venstre Kim Andersen Ulrik Kragh Lars Lilleholt Helga Moos S Socialdemokratiet Torben Hansen Klaus Hækkerup Jan Trøjborg Svend Auken DF - Dansk Folkeparti Aase D. Madsen Jørn Dohrmann KF Det Konservative Folkeparti Else Theill Sørensen Christian Wedell-Neergaard Pia Christmas-Møller SF - Socialistisk Folkeparti Anne Grete Holmsgaard Poul Henrik Hedeboe RV Det Radikale Venstre Martin Lidegaard Morten Helveg Petersen EL Enhedslisten Keld Albrechtsen KD Kristendemokraterne Emanuel Brender Kontaktperson i Folketinget er sekretær for Energipolitisk udvalg Jan Rasmussen 12

13 Projektet Det fremtidige danske energisystem Teknologirådet følger op på to energiprojekter, som blev iværksat af Teknologirådet i 2003: Energiteknologi som vækstområde og Når den billige olie slipper op. Projekterne har vist, at stadig flere aktører på energiområdet efterspørger en langsigtet dansk energivision med balance mellem forsyningssikkerhed, miljø og økonomi en vision, som kan fremme det danske energiområdes erhvervsmæssige potentialer, og som tager hensyn til olieressourcernes begrænsning inden for en overskuelig tidshorisont. Der efterspørges en åben dialog med bred inddragelse af aktører, interessenter og politiske beslutningstagere, der er i berøring med den danske energisektor. En sådan dialog vil kunne bidrage med de pejlemærker for den fremtidige udvikling, som sektorens aktører i dag savner i forhold til deres langsigtede planlægning. Samtidig vil dialogen kunne levere stof til en offentlig debat om det fremtidige danske energisystem. Teknologirådets bestyrelse har derfor igangsat et nyt energiprojekt, som skal skabe rum for en bred debat om mulige udviklingsspor for det fremtidige danske energisystem. Projektet har titlen Det fremtidige danske energisystem. Der er nedsat en ekstern styregruppe, som skal bistå Teknologirådet i planlægningen af forløbet, og som desuden kan bidrage med viden om det danske energisystem. Projektets styregruppe består af: Inga Thorup Madsen, Centralkommunernes Transmissionsselskab Hans Jürgen Stehr, Energistyrelsen Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Benny Christensen, Ringkjøbing amt Flemming Nissen, Elsam Helge Ørsted Pedersen, Elkraft system Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss Aksel Hauge Pedersen, DONG Tarjei Haaland, Greenpeace Ulla Röttger, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) Deltagelse af et bredt udsnit af Folketingets politikere I styregruppen er der enighed om, at det er afgørende for et godt projekt, at der bliver tale om en løbende dialog med et bredt udsnit af Folketingets politikere. Dialogen skal omfatte alle de politiske partier i et velstruktureret forløb, hvor Teknologirådet har det administrative ansvar for hele procesforløbet. Der er et ønske om ikke kun at involvere de politikere, som har særligt fokus på energiområdet, men ligeledes inddrage politikere, der beskæftiger sig med trafik, erhvervsudvikling, landbrug, miljø, forskning og økonomi m.m. idet disse områder i høj grad vil kunne påvirke og blive påvirket af energipolitiske beslutninger. Formålet med et samarbejde mellem Teknologirådet og Folketinget i det kommende projekt vil være at: - alle politiske partier inddrages i en overvejelse om det fremtidige energisystem 13

14 - der skabes gode rammer for samarbejde mellem politikere og eksperter - ideer og forslag kommer til offentlig debat - der skabes gode rammer for en fri debat - der inddrages viden, som findes mange forskellige steder i samfundet - der gives bud på vigtige punkter til Folketingets dagsorden ift. det fremtidige danske energisystem Teknologirådet har rettet henvendelse til de energipolitiske ordførere for Folketingets partier, og forespurgt om interessen for et sådant projekt om det fremtidige danske energisystem. De energipolitiske ordførere har alle tilkendegivet interesse for og opbakning til projektideen. I foråret 2005 vil regeringen fremlægge en national handlingsplan for udbygning af energiinfrastrukturen frem til Der er dialog mellem Energistyrelsen og Teknologirådets angående de to institutioners projekter. Fremtidspanel som metode Styregruppen og Teknologirådets sekretariat vurderer, at i forhold til at sikre en bred deltagelse på tværs af de traditionelle politiske udvalg og i forhold til igangsættelse af et længerevarende dialogforløb, vil Teknologirådets metode med at inddrage et Fremtidspanel af folketingspolitikere være anvendelig. Teknologirådet har tidligere haft et meget positivt samarbejde med Folketinget om projektet Det aldrende Samfund. Her blev der nedsat et Fremtidspanel med medlemmer udpeget af alle de politiske partier. Panelet - med nogen udskiftning undervejs - fulgte arbejdet, som strakte sig over 2 år. Der blev afholdt i alt 4 høringer med forskellige temaer, som politikerne var med til at beslutte. Hver høring blev efterfulgt af en rapport, og Fremtidspanelets arbejde blev sluttet af med et seminar for politikere og eksperter. Folketinget har udgivet publikationen Velfærd fremover en udfordring, som opsamler dette arbejde. Det foreslås, at der i forbindelse med projektet Det fremtidige danske energisystem scenarier og udviklingsspor iværksættes et lignende projektforløb med et Fremtidspanel, som forløber over 1½ år med afslutning ved udgangen af I et forløb med fire høringer skal Fremtidspanelet forholde sig til centrale udfordringer i det fremtidige danske energisystem, og diskutere handlemuligheder i forhold til disse udfordringer. En skitse til forløbet med Fremtidspanelet kunne se ud som illustreret nedenfor. September 2004 Januar 2005 April 2005 September 2005 November 2005 December 2005 Introseminar : Fremtidspanel Styregruppe 4 Formøder: Formænd Styregruppe 4 høringer: Fremtidspanel Eksperter Tilhørere Styregruppe Afsluttende seminar Fremtidspanel Styregruppe Afsluttende rapport Forløbet indledes i september 2004 med et halvdags introducerende seminar, hvor Fremtidspanelet for første gang mødes med Teknologirådets styregruppe. En skitse for det kommende forløb fremlægges og diskuteres, og det overordnede indhold for de fire høringer tilrettelægges. I forbindelse med tilrettelæg- 14

15 gelsen af høringerne vælges der blandt Fremtidspanelets medlemmer to formænd for hver høring. Disse formænd mødes med Teknologirådets styregruppe forud for hver høring, for at diskutere og fastlægge det konkrete indhold for den kommende høring. Projektets anvendelse Efter afholdelsen af de 4 høringer, holdes et afsluttende seminar for Fremtidspanelet. På baggrund af dette skrives et oplæg om de samlede politiske udfordringer, som de mulige udviklingsspor rejser. Fremtidspanelets arbejde dokumenteres i en rapport, der rummer: 1) En beskrivelse af de problemstillinger og den viden, der er kommet frem i løbet af projektet 2) Fremtidspanelets konklusioner om de politiske udfordringer ift. de mulige udviklingsspor for det danske energisystem. Rapporten kan danne baggrund for debat i Folketingets udvalg eller folketingssalen, hvis Fremtidspanelets medlemmer tager initiativ til det. Rapporten kan videreformidles til Folketingets medlemmer, deltagere i høringerne, ministerier, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og øvrige interesserede. 15

16 Resume af høringen Af journalist Hanna Sigga Madslund Høringen er den første af i alt 4 høringer i 2005 om Det fremtidige danske energisystem, som Teknologirådet arrangerer i samarbejde med et Fremtidspanel i folketinget. Formålet med høringen er at belyse de fremtidige globale, regionale og nationale udfordringer på energiområdet, som vi skal tage stilling til i energipolitikken i dag. Spørgsmålene diskuteres i både et globalt, regionalt og dansk perspektiv. Resuméet af indlæggene følger programmet. De kommende årtiers energimæssige udfordringer globalt og regionalt Jørgen Ørstrøm Møller, ambassadør og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København, talte om den aktuelle internationalisering, ressourcefordeling, øget ulighed og politisk ustabilitet. Han opridsede to grundlæggende forhold ved globaliseringen: Det økonomiske i form af økonomisk vækst, arbejdsdeling, transport og logistik, der har slået igennem i de sidste 50 til 100 år. Og internationalismen i form af en internationaliseret tankegang som ikke har fulgt med den økonomiske globalisering. Det, som med 100 procents sikkerhed kan konstateres er, at Kina snart vil blive verdens største økonomi, skarpt efterfulgt af Indien (begge fra en anden kulturtradition, pointerede han) og dermed vil de overhale USA indenom. De to store lande vil derfor i de kommende mange år opleve en stor efterspørgsel efter energi. Hvorimod lande som for eksempel Japan og EU i højere grad har nået et energimæssigt mætningspunkt. USA har altså en aftagende indflydelse på verdens energimarkeder. Kina og Indien vil for eksempel kunne vinde over USA, hvis Canada udbyder rettigheder til at udnytte deres oliefelter off-shore. Spørgsmålet er, hvordan USA vil reagere på at Kina får så vigtige oliefelter lige udenfor USA s hoveddør. Verden kan opdeles i 4 grupper, forklarede Ørstrøm Møller: 1. De rige lande, som bestemmer udviklingen for øjeblikket, dvs. USA, EU, Japan. 2. De olieproducerende lande, som nyder godt af udviklingen i dag. 3. De fremstormende lande, som vil komme til at nyde godt af globaliseringen, dvs. Kina, Indien og Brasilien. Lande med store befolkninger og høj vækst, der har et ønske om at fastholde globaliseringen, og ikke ønsker politiske indgreb, der sætter grænser ved globalisering eller energiforbrug. 4. Udviklingslande, især i Afrika fra Marokko i Vest til Bangla Desh i Øst. Det er lande, som ikke nyder godt af globaliseringen, og det er sprængfarligt. Deres andel af verdenshandlen er faldet fra 10 procent i 1980 til ca. 3,8 procent, og samtidig har de set deres befolkningstal fordoblet fra 300 til 600 millioner. De ønsker også at få glæde af globaliseringen. Lige nu taler alle om, at vi skal væk fra kul som energikilde. Men faktum er, at Kina for 70 procents vedkommende er afhængig af kul som den vigtigste forsyningskilde. Jørgen Ørstrøm Møller mener ikke, vi 16

17 skal regne med, at vedvarende energi kan bidrage mærkbart til den globale energiforsyning, med den stærke økonomiske vækst, vi ser i dag. Benzin kan derimod erstattes med andre brændsler; i USA kører man i nogen grad i hybridbiler, der kan køre på alkoholbaseret brændstof. Et gennembrud på dette område ville få stor betydning i fremstormende nye vækstlande, og ville desuden mindske USA s afhængighed af Mellemøstens olie. Jørgen Ørstrøm Møller kaldte muligheden for et skift til alternative transportbrændstoffer for en joker eller et wild-card, og understregede at det vil få afgørende industri- og udviklingsmæssige konsekvenser, hvis dette sker. Overalt i verden ses en stigende interesse for energiressourcer og energiproduktion og ofte er det ikke vedvarende energi, der er i fokus. Kina planlægger at øge sin andel af atomkraft fra 2 til 4 procent af energiproduktionen indenfor år, hvilket betyder at nye A-kraft-værker er under opførelse. Og USA, Rusland og Frankrig kæmper om at få kontrakt på at opføre dem. Også naturgas er der stigende interesse for i Kina, hvilket vil få store konsekvenser for globaliseringen og for transporten af gas. Ustabiliteten i de områder, der råder over energireserver, er afgørende. Centralasien menes at have verdens største energiresserver, men det er svært tilgængelige områder, hvor der vil være logistiske problemer. For eksempel kræves der meget lange rørledninger fra Centralasien ned til Det Kaspisk hav og derfra videre gennem Kaukasus til Middelhavet. Alternativt er en rørledning til Tyrkiet gennem Afghanistan og Pakistan på tegnebrættet. Men alle steder er der tale om politisk ustablie områder, hvor uregelmæssigheder er mulig. For terrorismen, som hovedsageligt er islamisk funderet, er olieresserver og deres udvindingssteder og transportveje derfor et oplagt mål. De vil med angreb på disse mål kunne kaste det internationale samfund ud i en krise. For 3-4 måneder siden hørte man således Osama Bin Laden tale om at gå over til økonomisk krigsførelse, dvs. at gå fra lynkrige i stil med 11. september-aktionen og over til en udmattelseskrig, der kan lamme energi- og transportsystemer i centrale dele af verden. Jørgen Ørstrøm Møller pegede desuden på den betydning, som kultur og religion også har i det globale spil. Bliver det de lande, der orienterer sig mod et verdsligt livssyn, eller de religiøst orienterede lande, der kommer til at få mest magt i fremtiden? Bl.a. Mellemøstens oliereserver spiller en afgørende rolle her. Udfaldet af disse magtkampe får også betydning for den fortsatte globalisering; for bliver vinderne de, der ønsker fortsat globalisering? Alt i alt konkluderede Jørgen Ørstøm Møller, at energi spiller en hovedrolle i verden på flere planer, og at man bliver nødt til i højere grad at indtænke energispørgsmålet, når man debatterer økonomisk vækst og globalisering. Ligeledes bør man også overveje sikkerheds politiske perspektiver, hvad sker der f.eks., når Kina og Inden haler ind på USA s områder, og hvis Kina og Indien derudover indleder et indbyrdes konkurrenceforhold? Kjell aleklett, professor ved Uppsala Universitet, Institutionen för strålningsvetenskap, og præsident for Association for the Study of Peak Oil&Gas, talte om de globale olieressourcer. I en illustration af verdens olieanvendelse på en tidsskala fra Kristi fødsel og år frem, ses The end of the oil Age som en lille top omkring vores tidsalder. Kjell Aleklett illustrerede derved sin hovedpointe, nemlig at forbruget af den fossile energi, og frem for alt olien, for øjeblikket har nået et maksimum, og at forbruget efterfølgende kommer til at falde. Man benytter sig af billeder, når man diskuterer fremtiden. Ét af de billeder, man benytter sig af, når energi er på dagsordenen, er et billede, som præsenteredes af International Energy Agency (IEA) i oktober 17

18 2004. Mange tror, at det er en slags fakta, men man skal være bevidst om, at IEA er en politisk organisation, som har et politisk mål, skabt af OECD-landene. Og medlemslandene ønsker, at man skal have en global tilvækst på omtrent 3 procent per år. Og skal man have en global tilvækst på 3 procent per år, så bliver der også et øget energiforbrug; og det er for oliens vedkommende 1,5 procent per år. Så IEA s World Energy Outlook er en politisk leverance. Det skal behandles som et scenarie. Kjell Aleklett fremstillede herefter olieselskabet Exxon Mobiles bud på, hvor meget olie der kan produceres i fremtiden. Dette viste stort set underskud sammenlignet med IEA s scenarie. Kjell Alekletts egen forskergruppe har også fremstillet nogle bud på den fremtidige olieproduktion, og disse viser samme tendens nemlig at verdens olieproduktion snart vil toppe, og at olieproduktionen ikke vil kunne holde trit med efterspørgslen. At der ikke findes så meget olie, det får naturligvis konsekvenser for klimapolitikken. IPCC har scenarier, der beskriver, hvor meget olie IPCC mener, at der kan produceres i verden. Disse har politikerne truffet beslutninger på baggrund af. I virkeligheden findes der ikke så meget olie i verden, som IPCC må have ment, for at kunne opfylde deres scenarier. Der findes heller ikke så meget naturgas, som IPCC mener. Det vil sige, at vi har bygget noget op, som politikerne bindes enormt stærkt fast til. Og det er forkert. Der findes kun ét reelt globalt problem mht. klimaforandringer, og det er kul. Her kan Danmark jo for eksempel hjælpe med at sørge for, at vi ikke anvender så meget kul. Men der er som sagt mange store sager, som ligger i forlængelse af det faktum, at vi ikke har så meget olie i fremtiden. Og blandt de, som spiller med i IPCC s skuespil, er også de danske energimyndigheder det skal vi ikke lukke øjnene for. Bent Sørensen, professor ved Roskilde Universitetscenter, talte om, hvilke fremtidige klimamæssige ændringer der udfordrer energipolitikken i dag. Bent Sørensen slog indledningsvis fast, at den naturlige drivhuseffekt er grundlaget for alt liv på Jorden, men at denne drivhuseffekt kan ændres gennem tilførsel af store mængder drivhusgasser til atmosfæren. I sin naturlige stabile tilstand er jorden dækket af is, men vores klode er i dag i en ikke-stabil situation, hvilket betyder at små ændringer i klimaet kan frembringe et hop til et helt andet klima, end det vi har i dag. Kyoto protokollen var et første forsøg på internationalt at håndtere problemet med den menneskeskabte drivhuseffekt. Man har gjort det på lignende vis for ozon og har begrænset udslippene og nu prøver man med Kyoto protokollen at begrænse udledningen af drivhusgasser. Selvom det ikke er tilstrækkeligt, så skal det ses som et forsøg på at samarbejde og på at finde en samlet løsning. Men Kyoto protokollen er ikke nok. Det rigtige niveau ville være en nedgang i udslippet af drivhusgasser til mindre end 20 procent af det, vi slipper ud i dag. De modeller der bruges der er eksempler på det i det udleverede materiale viser en gennemsnitlig global opvarmning på 2 grader, hvilket svarer til en fordobling af CO 2 -indholdet i atmosfæren. Dette dækker dog over store regionale forskelle med langt den største opvarmning i de nordlige polarområder, og faktisk også nogle steder et temperaturfald. De nuværende klimamodeller ser bort fra små bevægelser, dvs. det der kaldes kaos, og de indeholder stadig usikkerheder, men de kan ikke skjule store potentielle effekter. Effekten af klimaændringerne er desværre størst i de dele af verden, hvor man har de dårligste muligheder for at håndtere dem. Det er effekter som tropesygdomme og dårligere afgrøder, der af IPCC forudsiges 18

19 at stige gevaldigt. Hvad angår landbruget, vil danske landmænd have det lettere; de vil blot begynde at dyrke noget andet, mens det er vanskeligt at få den nødvendige tilpasning i fattige ulande. Ser man på statistikkerne, ser det ud til, at ekstreme forhold som hedebølger og oversvømmelser vil blive mere almindelige. Det kan have en forbindelse til klimaforandringerne, men lige netop dette er enormt svært at få ud af modellerne, som ikke er gode nok endnu. Løsningen er ifølge Bent Sørensen at undgå udslip af drivhusgasser og gå væk fra forbruget af kul og olie. Der er vedvarende energi nok i verden, viser nogle temmelig detaljerede modeller, som han og andre forskere har lavet. Atomkraft er der ikke perspektiv i, da også uran er en energikilde, der vil slippe op. Hans Jørgen Koch, afdelingschef i Energistyrelsen, talte om de energimæssige udfordringer for Europa. Han indledte med at sige, at det er nødvendigt med en global sammenhæng på energiområdet, og præsenterede derefter IEA s World Energy Outlook IEA repræsenterer 26 af de rigeste lande i verden, bl.a. OECD-lande som USA, Japan og Canada, G-7 og samtlige EU-lande. Hvis der ikke bliver taget nye vidtrækkende energibeslutninger, vil vores energiforbrug, beregnet på grundlag af den forventede økonomiske vækst samt andre faktorer, stige med 60 procent i perioden , dvs. en gennemsnitlig 1,7 procents årlig stigning, hvilket er mindre end i de seneste tre årtier, hvor stigningen var 2 procent. Olie vil være den vigtigste energikilde, og gas forventes at vokse med lidt over 2 procent. Der vil ske en stigning i brug af vedvarende energi, der ikke er vandkraft, fra 4 til 10 procent af den samlede energiforsyning. Kul vil derimod tabe i det samlede billede. Hans Jørgen Koch understregede, at dette er et scenarie, som ikke nødvendigvis bliver til virkelighed. Men spørgmålet er, hvor de stigende mængder af olie skal komme fra, hvis det gør. Der vil være en stadig stigende afhængighed af Mellemøsten og af Rusland. På den måde går det lige modsat intentionerne fra dengang IEA blev dannet, hvor man ville reducere afhængigheden af olie og sikre forsyninger til rimelige priser. Det positive er, at oliepriser over 50 dollar pr. tønde, stadig kun er ca. det halve af, hvad den var i 1980 erne før det første alvorlige kollaps i energipriserne, og at olie kun spiller halvt så stor en rolle i økonomierne i dag, som den gjorde tidligere. Men IEA mener grundlæggende, at der er rigeligt med ressourcer. Og det er teknologien, der skal hjælpe os med at udnytte dem. IEA peger som løsninger på atomenergi, Carbon capture and storage og vedvarende energi. Af de beviste olieressourcer, er der nok til at kunne dække perioden frem til 2030 og et godt stykke tid derefter. Der er også de ikke-konventionelle råoliereserver, som man kan bruge, hvis der bliver problemer med de konventionelle eller hvis de skulle blive for dyre. IEA regner med at mere end 95 procent af stigningen i råolie-produktionen vil ske i ikke-oecd-lande. Alt i alt ser det ud til, at det samlede energimix vil være mere carbon-tungt og medføre en stigning i CO2-emmisionerne i fremtiden. IEA vurderer, at problemet ikke så meget er oliereserverne, men mere om det er muligt at få de nødvendige investeringer til at arbejde de steder, hvor der er konkrete muligheder for energiproduktion til konkurrencedygtige priser. Industrien har problemer med at få adgang til områder med store og billige fund; i dag er det svært at komme til i både Rusland, Kina og Iran. Og Kuwait, Mexico og Saudi-Arabien er nærmest totalt lukkede for fremmede investeringer. Vi kan kun håbe på en gradvis adgang til disse lande på almindelige forretningsmæssige vilkår. Hvad vil konsekvenserne så blive af høje oliepriser? Hvis OPEC fastholder de meget høje oliepriser på for eksempel 35 dollars, vil det globale olieforbrug i 2030 blive 15 procent lavere end i reference-scenariet. OPEC-landene vil blive hårdt ramt fordi der, med de høje oliepriser, vil være bedre adgang til olieproduktion fra andre lande, og så vil OPEC-produktionen formodentlig falde kraftigere. Det samlede provenu ville blive reduceret med ca. 7 procent eller millarder dollars i den periode vi taler om. 19

20 Hvad angår forsyningssikkerheden for naturgas, som er en af de vigtigste energikilder i EU, vil den være faldende samtidig med et stigende forbrug frem mod Der vil være en væsentlig større nettoimport fra de velkendte leverandører Rusland, Norge og Algeriet, men der kan også blive tale om import fra andre afrikanske lande, fra Mellemøsten og fra Latinamerika. Med hensyn til de energirelaterede CO 2 -udledninger ser det dystert ud i IEA s scenarie. I 2030 ligger udledningerne omkring 20 procent over og 2000-niveauet. Kraftværkerne vil forblive den største enkelt-udleder af CO 2, og deres andel vil stige fra 35 til nær ved de 40 procent i perioden. Transportens andel vil stige med procent. Det nye i IEA s World Energy Outlook 2004 er, at de også laver et alternativt scenarie. Det viser hvilken udvikling vi vil se i Europa, hvis man gennemfører nogle af de initiativer, som bliver diskuteret i Europa. Nogle af disse er direktiver om vedvarende energi, men det ser ikke opmuntrende ud med hensyn til at opfylde direktivet. Kun få af landene er ved at nå målene. Der er også et direktiv om kombination af kraft og varme. Der er frivillige aftaler i transportsektoren om en reduktion af CO 2 -udledningerne. Og endelig et handelssystem, der skal bidrage til CO 2 -reduktion på et markedsorienteret grundlag. Det alternative scenarie ville medføre oliebesparelser i 2030, der nogenlunde svarer til den produktion, der i dag finder sted i Venezuela. Og det er især i transportsektoren at der er et meget stort potentiale for oliebesparelser. I øvrigt er det alternative scenarie billigere end referencescenariet; det vil kræve yderligere investringer i efterspørgselssiden, men til gengæld vil man undgå investeringer på forsyningssiden. Hvis man ser på CO 2 -emmissioner i forhold til referencescenariet, så vil der dog selv i dette scenarie være væsentligt højere emmisioner end Kyoto-målene tilsigter. Hvis vi skal se på, hvilke faktorer der kan bidrage til at mindske CO 2 -udledningen, så ligger det største potentiale i forøget energieffektivitet og det næststørste potentiale i en forøget anvendelse af vedvarende energi til kraftværkerne, og øget atomkraft især udenfor Europa. Det er tydeligt, at der indenfor energisektoren er brug for meget betydelige investeringer, måske op til 500 mia. dollars pr. år i den 30 års-periode, som World Energy Outlook 2004 beskriver og derfor er det nødvendigt med ambitiøse nye politikker, hvis der skal gøres noget effektivt ved drivhusgasemmisionen. Jørgen Birk Mortensen, økonomisk vismand i Det Økonomiske Råd, beskrev i sit oplæg de mulige samfundsøknomiske følger af olieknaphed. Grundlaget for Det Økonomiske Råds vurderinger af energiområdet er blandt andet input fra Energistyrelsen, de internationale organisationer på energiområdet samt tal fra Det Økonomiske Råds kollegaer i Norge. Jørgen Birk Mortensen understregede, at forsyningssikkerhed ikke er det samme på forskellige typer af markeder. Man risikerer at der kan ske fysiske brud på leverancerne, ikke mindst i Mellemøsten, hvor der er et stort kaos. Det normale og det hyppige er, at man altid kan købe olie, hvis man er villig til at betale prisen. Det, der kan være et chok for økonomien, er stærke prisstigninger og ustabilitet i prisudviklingen. Det vil hyppigt indtræde og kan få indflydelse på samfundsøkonomien. Olieprisændringer og ustabilitet i olieprisen er de vigtigste konsekvenser, som vi arbejder med i Det Økonomiske Råd. Disse faktorer har betydning for den internationale økonomi og derfor også for vores eksportmuligheder, hvilket for eksempel har givet sig udslag i, at det forventede økonomiske opsving har været svagere end forventet. Dette skyldes også psykologiske effekter som forbrugertillid og investeringslyst, som falder i den slags situationer. For Danmark er det vigtigt, om man er olieimporterende eller olieeksporterende, hvis oliepriserne stiger. Der er fordele eller ulemper, men som eksporterende får man en 20

DET FREMTIDIGE DANSKE ENERGISYSTEM SCENARIER OG UDVIKLINGSSPOR

DET FREMTIDIGE DANSKE ENERGISYSTEM SCENARIER OG UDVIKLINGSSPOR Projektbeskrivelse DET FREMTIDIGE DANSKE ENERGISYSTEM SCENARIER OG UDVIKLINGSSPOR Energisektoren i Danmark har indenfor de seneste 7 år 1 fået nye rammebetingelser i kraft af liberaliseringen og de internationale

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde 30.-31. oktober 2014 Aalborg Kongres & Kultur Center Program Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde PROGRAM Torsdag den 30. oktober Tid til forandring! Så er det igen tid til to dage med fokus på en fjernvarmebranche

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Vand og klima - fra problem til potentiale

Vand og klima - fra problem til potentiale Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 18 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 0. maj 2013 1. udkast til

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009. Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK

NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009. Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009 Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK Teknologirådets bestyrelse besluttede i august 2009 at

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Spillere tilmeldt turneringen

Spillere tilmeldt turneringen A A KONFEKTION 0001 A A KONFEKTION-1 0001-0001 Peter Bragh 45 165 A A KONFEKTION-1 0001-0002 Agathe Andersen 45 158 COLAS 0003 COLAS-2 0003-0008 Anna Laura Johansen 45 157 COLAS-2 0003-0023 Henry Johansen

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Reaktioner på Klimakomissionens rapport

Reaktioner på Klimakomissionens rapport Reaktioner på Klimakomissionens rapport Seminar i Aalborg Mandag 1. november 2010 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Matcher. Stilling. Gruppe H1 Matcher 1 : Køge OK - O-63/NFR/Maribo : 55-64 2 : Køge OK - OK Skærmen Værløse : 66-50 3 : Køge OK - DSR/Fredensborg/Vinderød : 66-47 4 : O-63/NFR/Maribo - OK Skærmen Værløse : 60-47 5 : O-63/NFR/Maribo

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Program Toksværd Badminton Klub Ældrestævne den 14. oktober 2015. kl 08:30 i Toksværd Hallen.

Program Toksværd Badminton Klub Ældrestævne den 14. oktober 2015. kl 08:30 i Toksværd Hallen. Badminton Klub Program Badminton Klub Ældrestævne den 14. oktober 2015. kl 08:30 i Hallen. Vi gør opmærksom på: At spillerne skal melde sig ved dommerbordet umiddelbart efter ankomst til hallen At spillerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding til finansiering af velfærd og overgangen til vedvarende energi

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding til finansiering af velfærd og overgangen til vedvarende energi Beslutningsforslag nr. B 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Kim Mortensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og John Dyrby Paulsen (S) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen-Beck 185 203 388 I Jan 70 Erik Høltermann 170 179 349 I Jun 84 Rene Poulsen 060664 167 135 302 I Mar 86

Læs mere

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense Herre M pulje 1 1 4 4 1750 83 21,08 Kim Jensen,, FFFIF 2 2 2 1354 83 16,31 Henrik Sørensen,, FKBU Herre A pulje 1 1 4 4 1184 77 15,38 Regner Sørensen,, Nykøbing Falster Firmasport 2 3 3 1170 67 17,46 Preben

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Veter an bedste m M30 M35 M40 M45 M50

Veter an bedste m M30 M35 M40 M45 M50 100 m Frank Engmark, 57 12,7s 1987 Søren K Jacobsen, 70 13,5s 2002 Jens Holm, 51 13,5s 1983 Claus Berentsen, 57 13,6s 1991 Erik G Olsen, 70 13,7s 2000 Carsten Theilgaard, 58 15,6s 1989 Kurt Brandt, 46

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere