nypoesi februar 2005 AASE BERG JOHAN JÖNSON PATRICK LUNDBERG MARIUS NØRUP-NIELSEN ØYVIND RIMBEREID MARTIN GLAZ SERUP LARS SKINNEBACH NYE TIDSSKRIFTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nypoesi februar 2005 AASE BERG JOHAN JÖNSON PATRICK LUNDBERG MARIUS NØRUP-NIELSEN ØYVIND RIMBEREID MARTIN GLAZ SERUP LARS SKINNEBACH NYE TIDSSKRIFTER"

Transkript

1 nypoesi februar 2005 AASE BERG JOHAN JÖNSON PATRICK LUNDBERG MARIUS NØRUP-NIELSEN ØYVIND RIMBEREID MARTIN GLAZ SERUP LARS SKINNEBACH NYE TIDSSKRIFTER 1

2 Oslo, februar 2005 Forfatterne og nypoesi.net Redaksjon: Paal Bjelke Andersen Mariann Enge Kari Løvaas Knut Oterholm Ola Uvaas nypoesi februar 2005 Redaksjonsråd: Hanna Hallgren Tone Hødnebø Mette Moestrup Øyvind Rimbereid Martin Glaz Serup Joar Tiberg Redaktør for denne utgaven: Paal Bjelke Andersen Produksjon: Paal Bjelke Andersen Design: Judith Nærland Kontakt: nypoesi.net er støttet av Norsk Kulturråd og Nordbok/ Nordisk Ministerråd. AASE BERG fra Uppland 4 JOHAN JÖNSON fra Monomtrl 16 PATRICK LUNDBERG fra Dager og regler 29 MARIUS NØRUP-NIELSEN fra Alle tiders barn 36 ØYVIND RIMBEREID fra Solaris korrigert 43 MARTIN GLAZ SERUP Skrøbelige voldsmænd Om I morgen findes systemerne igen av Lars Skinnebach 49 LARS SKINNEBACH Fra I morgen findes systemerne igen 57 NYE TIDSSKRIFTER Hvedekorn, Apparatur, Oei Lyrikvännen, Luj, Biblioteket Gasspedal, Vinduet 62 OM FORFATTERNE OG BØKENE 76

3 Nypoesi.net blir heretter oppdatert hver måned i form av en pdf-fil som denne. De månedlige oppdateringene kommer til å inneholde utdrag fra aktuelle bøker, anmeldelser, essays og nyhetsstoff. Hovedvekten vil med andre ord ligge på å dokumentere det som skjer på poesifronten i Skandinavia framfor å publisere nytt materiale. Fire ordinære, større oppdateringer kommer i tillegg. I denne utgaven presenterer vi tekster fra svenske Aase Berg og Johan Jönsons Uppland og Monomtrl, norske Patrick Lundbergs debut Dager og regler og danske Marius Nørup-Nielsens All verdens barn. Solaris korrigert av Øyvind Rimbereid var en av fjorårets mest omtalte diktsamlinger i Norge. Det over førti sider lange titteldiktet er skrevet på en blanding av stavangerdialekt, engelsk, dansk, norrønt og tysk og lagt i munnen på et jeg som snakker fra året De norske anmelderne har stort sett behandlet dette som fiksjon og språket som tidskoloritt. Kanskje er det på tide at noen spør seg hva det innebærer å skrive og lese dette språket her og nå, hvordan det gir annen mening, virker annerledes enn tekster skrevet på normert norsk. Da I morgen findes systemerne igjen av Lars Skinnebach kom ut i Danmark i fjor fikk den blandet mottakelse. De fleste anmelderne var enige i at den var et forsøk på å skrive «politisk» litteratur, men meningene var delte om hvor vellykket den var og om hvordan den kunne leses, hvis den i det hele tatt kunne leses. Det ble skrevet at den lukket seg om seg selv i ren og skjær menneskeforakt, at det var vanskelig å finne ut av hva boken egentlig ville og at det å lese den var som å lytte til en radio hvor man hele tiden skifter frekvens. I essayet Skrøbelige voldsmænd leverer Martin Glaz Serup en mulig lesning av denne gode og viktige boka. Det har kommet mange nye tidsskrifter de siste månedene. Noen av dem presenteres med korte omtaler. REDAKSJONELT 3 Redaksjonen tar mer enn gjerne i mot tips og forslag til tekster for de kommende oppdateringene. Kontakt: Paal Bjelke Andersen

4 Uppland AASE BERG En flygplan Människoider, stränga androider Stränga upp, sjögupp Festfarkoster, lyckolyktor, männistjärnorna! Uppland ljusland svävareland Goda gula cirklar Spänningsvidd, vingebredd, ljusband efter ljusband 4 NYE BØKER Alla mina stjärnfall sprakar över Uppland Se hur hela Uppland står i lågor bränner gräns

5 Kraschlanda, styr mjukt ur skrovlet landare, laddare krossad sys hel NYE BØKER 5

6 Flyt EOLSUND Sjöflyg fiskhopp simhudssträckta Gummiglid längs lyckans yta Hundsjung skallens eko över den stillsamt sluttande sjön VATTENLÖPARE Vattensnabba strålstänk springer ut från stranden stämningen bär flygfät snällt förledande 6 NYE BØKER POESIK Vingevibrationerna i dur, flyggan frasar, partitur Töj andrummen i vassen vid en sjökant

7 SUPRALEDNING Omöjligt möjligt. Det finns inte. Ändå går det inte sönder. STÄMJA Vårat husdjur Amygdala Hur hundhjärnan skvalpar i litandets handlösa ovisshets visshet NYE BØKER 7

8 FOT! I kolibrikokongen: Här dansar fogsvansar kofotklöverklövar vedklyvspedodaler kring midsommarstången Kräva liv kalva liv underliv 8 NYE BØKER Idissla alfabön elfenben Akta krokben lilla grodd på analfagrönbete i magen

9 Bockstövlar med och utan segelfötter med stadigt och inte stadigt men kan stå NYE BØKER 9

10 Almunge Lilla vackra gräsand overkliga bebis gummibåten guppar Översinnligt miffo vecklar upp sin blickfångst, greppar handens böjning, stirrar vindögt på «Aha!» HOPPAS 10 NYE BØKER Svisch fögul över regnbågshinna, regnbågshopp Ditt föschta spraggul: aero, areuh, errö I fallskärmshopp, följ maskrosfrö, flygfisskar visskar: det finns en skatt vid språgelfoten

11 OUROBOROS värka ut ur tuggom väcka tidens tand vinka klumpt korallisk huggorms kladdinghand äggu! hättä!, äsping gapet av en gäsping gaddvampyrets giftsting biter på ingenting lindorm ömsar summan av en bitring NYE BØKER 11

12 Kolibribunker Fyra väggar överallt, väggklockan tickar syre Aldrig mer ska det bli kallt, mitt lilla mufflonpyre Gullfiberbalen, isoleringsduk I härden en brasa så hemstickigt mjuk Den ullrande värmen i skäggstubbe huggkubbe ylletröjluddet bor malen DEFORMATIONSZON 12 NYE BØKER Viltstängslet har upphört fladdermusar fittar sig kring krubbet Vårt pösmunkfetto slaggar i sin goda ro, som stötdämpad av svallningar i knubbet

13 SOFFPOTATIS Solstrålen stirrar uppslukat på Sommartorpet I soffan såsar liten lugn krapyl Hör Storpotäten frossla under jord och mull Det ger de blanka faan i, mina små softa hjärtegull NYE BØKER 13

14 Genomskinlig drake Vidlyftiga planen Högtflygande matta ända bort till Ängland flight längs lustprincipen Vindrodret vibrerar på ryggen av en sfinx Inuti är hemlikt eko mot madrassen cellen vaddrasserad infällt landningsställ 14 NYE BØKER Verkligheten vilar hängförtöjd i luften Tvärsäker i tomrum, hudlös drakskinnsfäll Muppland, vårt schlaraffenland Spräcklig glada cirklar Spaningsvidd, varsamt ledd, Varm hand länkar stamband

15 Är det sant att man aldrig är ämsam på döden? NYE BØKER 15

16 Monomtrl JOHAN JÖNSON Fra «Dagar expanderande zoner» 30 Vaknade tidigt, daggen låg kvar i trädgården; som en stum och okänd notskrift. Dialektiken mellan eld och rörelse. Nya kolonialiseringar inlemmas alltid med hjälp av ett förföriskt rus. Längs vägen döda hästar. 3 Olika lager av död materia i munnen; främmande också för tungan. Misstanke om stelnande tunga. Tog en ny handduk ur garderoben NYE BØKER Tillfälligt frirum, ofrånkomligen obeständigt. Påmind om kroppen; klåda, smärta, avföring. 7 Dialogen fortsätter. Jag hörde den idag. Den försöker dölja det fruktansvärda. Det finns en gräns för människors samtal. De olika tidsplanen korsar varann. Kan inte längre skilja dem åt. 8

17 9 Låg länge och läste. Bombplanen som passerade; vibrationerna syntes som små krusningar på ytan av vattnet i glaset på nattduksbordet. 11 Uppe tidigt. Gick fram till fönstret, som varje morgon. Jag frågar världen, eller åtminstone den här platsen, med denna morgonritual. 13 Varje kapitulation är en oåterkallelig handling; strömmar också genom språket. Man bör hellre låta döda sig. På kvällen musslor och sicilianskt vitt vin. 17 Tingen gör stumt motstånd. Den värld som skänker dig teknologin vill ha ditt nuvarande liv i utbyte. 18 Utmattade och märkta. Kanske fångar. Som en kolonn i planlös riktning. Har tidigare sett många lidande människor inom ett begränsat fält; förnimmelsen upprepade sig: att blixtlikt kunna urskilja reell existens och det långsamt maskinella och oemotståndliga suget hos katastrofer som snuddar vid ens kropp, och sen drar förbi. Ljusbomber. Man hatar de som räddar ens liv. 19 NYE BØKER Gick ut. I parken spår av detonerade bomber. Barn lekte i de små kratrarnas vattenpölar. Gestalter i clowndräkter delade ut leksaker. Jag noterade att leksakerna föreställde en sorts muterade varelser i olika skepnader; samtliga refererade en social konkurrenssituation.

18 21 Att fördriva plågan med ny plåga. Plågan har inget mål, inga intressen; men den gör ett monologiskt beteendemönster, en roterande rörelse. 22 Gick ut. Vid järnvägsstationen trängdes en stor människomassa framför huvudingången. Uppenbarligen flyktingar av något slag. Barnvagnar belamrade med packning. Gasmasker. Unga kvinnor som stod och sminkade sig. 24 Livet är nu befriat från babbel. Det väsentliga framträder med skalpellskarpa konturer. Det talar inte. 18 NYE BØKER

19 Fra «Slasher» Du osynliga blåst förintande genom tingen och mellanrummen du fortsätter tingen. Det finns ingen återvändo. Jag är för alltid åtskild från det som har varit. Jag ska inte kunna dröja kvar och vill inte. Vektorer av amfetaminmutationer andas in. Ett vacuumsuger i riktning mot framtiden. DET FINNS INGEN OMEDELBAR TILLGÅNG TILL DET SOM VERKAR UTSAGOKLIPP MÅSTE ERFARA MER ÄN UPPHOVSMANNEN. Jag vill inte uppväcka de döda jag ska drivas av ruiner skam. Jag är knullad JA JA JA havande med negation och framåtrörelse. NYE BØKER 19

20 20 NYE BØKER Ingen vind svarar. Stamma stumma NAMNBLIVNINGAR som ingen känner. De döda som diar de ofödda kreaturens bröstvårtor. Det går inte att rista in någonting i solen: inte dödsfall, inte sanning, inte vittnesmål om detta.

21 Jag svävar en bit ovanför min kropp min kropp på ett operationsbord ett dissektionsbord blank stålplåt. Experterna som omringar min kropp skär upp den med en strålning hörs som en dov vibration. Man har visat mig ett spel mellan skuggor och ljus och tal och ljus de döda expanderande fläckarna som ska avlägsnas. Nu vet jag hur levandet yttrar sig NU VET DU HUR GUD BESTRAFFAR FÖRLORARFETTON jag blev nästan rörd över den institutionella uppmärksamheten av den bespottade sjukdomen. Jag ser att latexhänder muterade med en vibration min öppna kropp den inre sörjan en oåtkomlig monolog. DU SKALL L E V A V I D A R E J A G S K A L E V A V I D A R E F Ö R A T T D Ö D A J A J A J A G O D L A R S J Ä L V H A T E T F Ö R A K T E T M O T A N D R A H A T E T D E N BLINDA VIDRIGA AVSKYN MOT ATT LEVA havet förstår inte varför det inte kan dö av sina vågor. NYE BØKER 21

22 22 NYE BØKER I periferin (i arbetet med inget i arbetet med något) av denna ljumma världskrigsmåndag, där kan jag nu stanna till T I C K T I C K T I C K T A C K K A T O D A T T A C K T I C K T I C K T I C K snabbspola och pausera samplingar av dödsblivande. Historien, jag följer nu en Hegelläsning en Marxläsning, expanderar infinit och täpper till sitt minne. Ett utsnittat ögonblick flammar till mot projektionsaggregatet. Utsagorna (som drömtexter) och avstånden som inte längre finns. Allt levande är nära. Vetande inget om datum inget något sedan något. Inget aldrig inga motsättningar.

23 Fra «Negativ meditation» skammen inför de döda måste pågå en verklig horisont måste kunna skälva Solen plågar. Jag ska inte försöka fly. nätterna har störtats in i absolut ljus NYE BØKER 23 namnen utplånas till ett med transparensen

24 Jag tänker på dem jag önskar smärtsam död. Jag tänker på dem som hellre ser mig död. ljusets omnimateria orden kan göra skuggor och ofattbart mörker där skillnader död och gränserna mot Gud är möjliga utsagorna är inte ett hem men en rörelse bort och vidare och tillbaka till upprepningstvången 24 NYE BØKER Det är en horisont av oändlig repetition. Skillnader pågår. VAD ERFAR DU? Andras avföring. Andras slem. Deras uppkastningar. Jag lever.

25 flödet av förintelse kan inte hållas i handen Jag måste utplåna fantasin. Jag måste utveckla föraktet. det oavbrutna strömmandet av mångfaldigad mening genom de febriga kreaturen Vid varje brott uppenbarar sig gränserna för Gud. Guds gränser kan inte utplånas. Gud har aldrig varit död. ur poesin instörtande förintelse och ingenting NYE BØKER 25

26 Fra «De territorier» Öknen / svarar inte. ett platt membran en dallrande oerfarbar hinna är solen 232. De dödas masker / förintas i / strålningen «T-t-t-tystnader-som-rispar-upp-Upprepningen.» 26 NYE BØKER vi skulle bistå våra kamrater med vatten och på tillbakavägen ta med oss de döda och de sårade. Vi hade packat mulorna med vattendunkar, ammunition och en ny granatkastare. Vi gick alltid om nätterna, i skuggljuset från månen. Den här natten var dock tom på både måne och stjärnor. Men jag kunde vägen blint, och våra kamrater behövde vatten, så vi gav oss iväg Jag vaknar till ett kort, dvalliknande tillstånd. Jag noterar drömskt den fuktiga kylan,

27 det kala rummet, ljudet av insekter och stela palmblad som slår försiktigt mot varann. Jag befinner mig i en oas, omgiven av öknen, i ett virvlande duggregn av timglassand. natten var ogenomträngligt svart. Man kunde inte se någonting. Kroppens gränser mot omgivningen blev flytande. Bara kroppstyngden vid varje steg mot marken, i ett ben i sänder, vittnade om att man ännu inte var ett med mörkret och tystnaden. Tyngden av vapnet man bar på ryggen var sen länge införlivat med den egna kroppsuppfattningen det finns inte någon väg tillbaka från öknen Det är ett Oändligt hav av sandkorn. Det är långsamt böljande Rörelse. Det är utan Ursprung och utan Undergång. Det är en slöja av Ordning. Det är Ordningens stoff. Det är Ordningens stoft. NYE BØKER 27

28 mulorna var tungt lastade, kanske alltför tungt. De flåsade. Vi drog dom framåt i betslet. Det kompakta mörkret blev allt mer påfrestande. Det var som att vandra i en fullständigt tom rymd. Någon undrade om också mulor har ett kroppsmedvetande våra överlevande kamrater kastade sig över dunkarna med vatten. De var utmattade av de senaste striderna. Åtta var döda, fem sårade. Vi bad för de döda och la dom över ryggen på mulorna och började gå tillbaka. Det täta nattmörkret gjorde att man gick som i en dröm, man fick orientera sig med hjälp av kroppens minne. Jag minns den djupa tröttheten. Och tystnaden mellan oss. De sårade gnydde då och då, mellan perioderna av medvetslöshet. Men för det mesta: mörker, tystnad, ljudet av hovar och steg och mulornas flåsande andhämtning 28 NYE BØKER

29 PATRICK LUNDBERG Dager og regler Høyanger Industri forebygger nød, hjelper oss å komme overens med myndighetene. Veiene er ikke tilfeldige. Hydro bestemmer at gatene mister lyset. Det blir mørkt og du har sett Høyanger for andre gang. Industrien fyller blodårene, tankene, leieplassen, husken med kjettinger, båtene som kommer inn og ut fjorden. Du leiker til du blir tretten, du er mor, du er far du er noe annet enn det du finner opp på turen ned til sentrum. Det tar bare fem minutter å gå dit. Høyanger er en liten bygd. Det betyr at du kjenner noen og at noen kjenner deg på lang avstand. Du bør hilse for du vet navnet. NYE BØKER 29

30 30 NYE BØKER Jeg går videre og føttene er blitt lengre når enda en søster flytter når enda en søster flytter. Ungdommen, barndommen flytter. Alle jeg kjenner, kjenner de hemmelige plassene som kan ramses opp med navn: Et tjern, en kai og et ansikt. Den oransje sykkelen som må ha punktert og blitt kastet på tippen og tippen eksisterer ikke lenger. Sånn er det.

31 Veggene og taket finnes ikke lenger, bilene finnes. Jeg liker bilene. Trærne gror der de skal gro. Dyrene kommer tilbake. De gule bilene ruster nede ved elva der toget møter dalen. Der planlegger de en fabrikk. Jeg og alle vennene mine står på stasjonen med muligheter. Telefonen ringer. Gatene ligner optimismen på 1900-tallet. Jeg svarer aldri. NYE BØKER 31

32 Den første dagen Hele døgnet fraktes aluminium forbi de nødvendige husene, gjennom de nødvendige gatene. Utenfor dette systemet gir turbinene i fabrikken også lys til tivoliets berg- og dalbaner, hvor jeg og de andre barna samles. En gang i året klapper vi den late hesten på manen, ved slottet, som akkurat får plass på den store sletta. Når tivoliet demonteres, går vi tilbake til skolen. Vi skal på ekskursjon til fabrikken, for å lære noe om det nødvendige og om verdenshistorien. Det merkes etter hvert hvordan vi blir mer og mer utydelige overfor hverandre. Personlige først når vi rekker opp en hånd. 32 NYE BØKER

33 Gjenfortellinger Jeg husker kongens tale, utenfor Nord-Europas nest lengste tunnel, i ,5 kilometer lang. Tre år etter er Høyanger forandret. I 2003, atten år seinere, er fontenen i sentrum flyttet åtte meter og det nye kulturminnesmerket står der fontenen stod før. I 1976 bodde vi femti meter til høyre for fontenen, to år etter femti meter til venstre. Under filminnspillingen i 1980 vasset flere av statistene rundt i bassenget. På broen stod folk og så på den fiktive bilulykken som filmteamet hadde laget og på broren til kameraten min som hadde Jimi- Hendrix hår. Ambulansen kjørte forbi den røde byporten i åtti kilometer i timen, tre ganger. NYE BØKER 33 Folk satte seg ofte ned ved fontenen, delte likt eller fant på en unnskyldning for å la være.

34 34 NYE BØKER Ting som har skjedd ved fontenen: Ei jente skjærer seg på et glasskår. Alle vet at faren hennes sykler, selv når han er full. Etter en halv dag går en venn av meg over fotgjengerovergangen delvis fordi hans nye sykkel har blitt ødelagt. Høyanger er finest om våren. Jeg har to søstre som minner meg om at en gang var jeg på deres alder. Ved broen stod alle de som i dag er godt over førti.

35 MARIUS NØRUP NIELSEN Alle tiders barn Små slag At dyrke jorden. Fjerne skægget. At op og då -stå, en sidste gang. I tøjet. Blus på. Over til dig. Rejsende i små hår. Et visitkort med udstående, nærmest barket titel. Adresse, ikke at forvilde. Telefonnummer, også, den linje oprettet. Abonnement på Fremskridtet, det tegner man lyst. Skruer op. Klik. Stiller om til den veltrimmede skovkant langs asfaltevigheden, fanfare, af sted, skynd dig så længe øjet rækker. Over til dig. Kommer til kort, kommer tid. Værsgo, og forhusk mig ej, vil glemsommestider. Et møde, bytter hænder, kan til overraskelse stadig hæve bladet, kunne være saks, kunne være sav, kunne være økse, ikke så overraskende, igen. Pælene rejst og trådene trukket, fimrende. Det er en sommerdag, lader halsens læder fremstå rødt og hvidt, i prikker. Morgendagens Mand har forladt vuggen, vi gentager: Morgendagens Mand er set efterladt, rokkende. Opkald: kom op til øret, kommer ikke ud af røret, kan lege i dag. NYE BØKER 35

36 * Den bygger på den kommunikation vi har Indbygget, de bette bangs vi er skabt af og til. Hulter til bulter. Skifter. Det lyder af i gamle dage, men er et helt nyt produkt af fantasien: Støv- og gastelefonen for som vi altid har sagt, vi skal til at brænde igen. Mellem hinanden. 36 NYE BØKER

37 Forår Reklamationer modtages kun med morgenposten, så allerede der er du i andres voldhænder. Skrøbeliggrøn, umoden. Det kan man kun beklage. Det ender altid med en Nachfüllbar. En meget menneskelig misforstået uudtømmelighed. Også jeg gik tidligt til i Tellsk præcision., jeg følte mig jo som en orm i det æble, var endnu ikke vokset ud i hovedet under det, i hvert fald, fingrene havde knap fundet næseborene. Men altså, så stod jeg ligesom død der, uden synlige blodige beviser på at jeg havde ofret mig for friheden. Jeg skriver mig vej: korte linjer fra hånden, et aftryk af tæt beskåret forgrening, ikke til at spå i, men det er meget poetisk, i overalls, foråret, i barndommens have. Rødhovedet falder og triller længere og længere væk fra stammen. En tur i skoven!? Den største af alle NYE BØKER 37

38 38 NYE BØKER haver, for hvor smukt fløjter fugle og drenge da ikke i det lokale, i det globale!?: worldwideweb.gjoerslev-boegeskov.dk: et traktørsted på Stevns, op til OTTE, jeg gentager OTTE lune retter i buffeten. Det anbefales at bestille bord til bedre tider. Du får lidt mere af dig selv med hjem. Jeg ser sådan på det og det eeeelsker mig, spejlet. Nu om dage er vi sgu så landsdelte, men vi har jo selvfølgelig også fået vores storhed beskåret til middelmådighed på det seneste par århundreder eller tre. Tænk, at kunne holde stille, stille forår ved Ejderen, under Dannebrog. Lydefrit.dk, jydefrit.dk, pommesfrit.dk. Hvem tager sig af Napoleon når det er forår!? Siden attenfireogtres har vi været i vinterkrig med os selv, så kommer du sydfra og drømmer om fred, forstår du os slet ikke. Og det er ikke fordi vi er asociale, vi kommer da bestemt hinanden ved, bag ryggen i bestyrtelserne i genforenings-danmark. Og jo, jeg har også været revolutionær. Jeg misbrugte benzin under oliekrisen, for at haste rundt til rastepladser, og omdøbe dem til Rastapladser. Nu får jeg kvalme af reggae, og kan knap danse vals. Det er væmmeligt, men det var mig. Et langtrukkent liv, ja, det er lige så det knager i knoglerne ved yderligere træk fra nye vinde. Jeg orker ikke flere jubelscener, hvor nogen

39 i den grad har fået ret. Muren er faldet, plankeværket malet, naboen klipper stadig sin side af hækken skævt. Men vi har da lært, at man ikke skal græde over spildt mælk, når bare den er langtidsholdbar, den holder sig lige godt uden for sæsonen, undskyld, kartonen. En lille hvid sø. Langtidsholdbar. Hvad siger du? Er det mig der er ved at smelte. En anderledes form for kalkbrud, siger du!? Er det det du siger!? Jamen, så kan vi da more os lidt over det, på min bekostning. Jeg giver. Men det er da godt, det er forår, så behøver man ikke selv tørre duggen af panden, og pilen jeg fik plantet i dåbsgave, så jeg altid kan kende min næsetips retning, fungerer jo også fint som dræn. Jo jo. * Vi har ofret en time, for at få mere lys og alligevel regner det. Men vi skal nok klare den, jeg har en plan: du løber ind med frokosten, så ryster jeg dugen for dråber og krummer, og så dækker vi op i udestuen. NYE BØKER 39

40 SJETTE TIL HØJRE, SJETTE TIL VENSTRE (FRA MIDTERDELEN KA DU LEGE!? OGSÅ KENDT SOM BOGEN I BOGEN ) 40 NYE BØKER Hvis vi bare lytter lidt mere til hinanden, ikke!? Både forskellene og enigheden ligger jo i nuancerne. Tag nu min nabo. Jeg beskyldte ham engang, sendte tydelige signaler, ansigt til ryg, for at være uniform, med al den usexede, monotont pumpende dansemusik, stangtøj og byturstosserier torsdagsforlænget weekend efter torsdagsforlænget weekend efter Men så. En formildende ustadighed er det da, at vide, at han også nyder at blive slikket som en kvinde. Fra testiklernes buskede, stenede og knoldede bakker, over mellemkødets bløde mos, til anus snævre hule. Trang til orden: ordenstrængsler. Sans for orden: ordenssansninger. Blot for at illustrere at jeg ditto har mine særheder: ordspil, og så selvfølgelig landskabsmetaforik. Og at han også kender dem. Den mig der gemmer sig i dem, bag ryggen. Jo, vi kender hinanden, ud over det afmålte, sky goddag på trappen, for jeg har lagt øre til vægge, og læst op for dem af epos efter epos efter Og ifølge al rimelig akustikballistisk sandsynlighed, kan han ikke have undhørt sig, ligesom jeg heller ikke har været uinteresseret i hans og skiftende pigers lørdagsslik. Hans klynk, som svar på hendes»er det godt sådan!?«jo, vi kommer ikke

41 helskindet ud af det med hinanden. Respekt. Så fantastisk forskellige. Fuldstændig enig. Tag nu min genbo. Én af dem. Hun står helt tydeligt i sin stue gennem kikkert. En let forskruning med højre pegefinger cirklende, så står også det i fokus og klart, at hun har et problem, med sin kondicykel, at hun bestiger den på alle tider af døgnet og i lang tid ad gangen. Og det er jo ikke det vilde ridt, vel!? Det nærmer sig, snarere end kødets, knoglernes lyst. Gennemlyst, selv af sparsom oplysning. Hun er skind og ben, og hun er tør, det må man gå ud fra, og derfor kan man ikke engang komme hende til undsætning med paraplyer. Hun er som en kiks, skrøbelig. Hun er ikke som en kiks, sugende. Snart er hun slet ikke som noget længere, knap et skoleeksempel på en diagnose. Sådan bevæger og sulter hun sig altså også ud af statistikkerne, og i hvis interesse så, må man spørge, kan hun som gennemsigtig påkalde sig? Jeg er i hvert fald for videnskabeligt højt anlagt. Tag nu min overbo, den blonde, som man kan møde på trappen, tilfældigt naturligvis, både som hærget og hot, på en manisk måde. Således omskiftelig, finder jeg ingen hvile i hende, naturligt nok. Hun afspiller satans højt, ofte en af disse forfærdelige now, that s what I call music -cd er, igen og igen gennemspiller hun altså bestemte udspillede stemninger fra sit liv, åh, sikke patosserier, og sikkert i forsøget på at overdøve sin nuværende status af blot overlevende, sidder hun fast i et banalt skema, uden frikvarterer fra klichekundskabstimerne, som de ellers højlydt pjækker fra på skolen over baggården, og måske er det, i og fra virkeligheden, de skrigende, NYE BØKER 41

42 legende børn hun prøver at overdøve, jo, og man vil jo gerne aktivt afhjælpe disse sorger, disse alskens -løsheder, og derfor overvejede jeg at stjæle et til hende, men i fantasien trådte hun bare over barnet på dørmåtten. Tørre sko, vaske hænder. Heldigvis havde ingen orden nok i deres vildeste fantasi, og jeg blev aldrig behørigt takket. Sikke et mareridt, ellers. Men hendes orgasmer er nu det værste ved hendes væren: ingen knagen, prusten, stønnen, dunken, blot et pludseligt»åh!«og så slut. Se, det kalder jeg ensomhed. Det tyder på minimal aktivitet, tyder på at bevægelsen og elskeren, begrænser sig til hjernebølgernes oprørte hav, mens hun, i virkeligheden, bare rager uberørt rundt, som afskumfødt. Og det er da slemt nok at ligge på ryggen på sengen med en over sig, men at ligge på ryggen på sengen med ingen over sig, værre. Tag nu mig. Tag mig. Nu. 42 NYE BØKER

43 ØYVIND RIMBEREID Solaris korrigert Fra «Solaris korrigert» / SOMTIIMS ven aig ne svefndrauma kan, aig draumen ein simpl, silly draum. SO er den: AIG imago meg self lefa innside ein astroide vid hundre odder humans, reisen vekk fra Systm Sol, ne meir moons. FOR all tiim onli fara out. VUL det einsamme i uss da fersvinna? NE point ou naa out til, ne point ou gaa back til. NE lengt meir. SOM guder vul wi da lefa, draumande om all crying ovfr ne. NYE BØKER 43 / KOMMEN du vid meg? /

44 OR den dagen wi andr signals merk, kan henda via micro-vv-speigelen som om 340 age til interstellar space ska komma, ampliferingen all ljus og gravitation fra outside. VUL dessa signals da bli som gudars tekn? VUL wi da faa old gudars meining back? DESSA tekn, fysical-faktical, men for all tiim skild fra uss, af tusen age og spaces. IMPOSSIBL-FACTICAL! OG oren eigen signals? VUL dei self bli som fra gudar? KAN henda? MEN ne for dei vesen som existen befor uss or existen an sama tiim som uss. NE, onli for vesen tusen age eftr uss vul oren signals tyda noko ERGO: GUDARS gudar i infinit linja. 44 NYE BØKER / WAT ne fersvinna kan, er gravitationen. GRAVITATIONEN existen ovfr all distans fra mill sol-agen away og strikt back til uss. LITL so litl, veik so veik, men ne zero. GRAVITATIONEN er det minsta wi kan stola an. DEN er den onli total

45 kommunicationen i univrs. DEN arbeiden ogso i uss. ALL haf wi gravitationkroppar, tick tock i oren celln og knokl. ALL wi arbeiden, all wi spiik: gravitationen. VEN wi love og hatr: gravitationen. SOMTIIMS Shiri smerts meg vid bad bad ord. DET er ogso gravitation. GRAVITATION er for Shiri ou fylla up noko emti i hennar self, vid wat hu kan grafa out af meg vid bad bad ord. OG aig exist litl emtier ven Shiri da seer an meg, og aig graviteren mot Shiri. / SHI ein vett, glinsen dyr seer an meg, fra kaien reit vid robot-telten min. DYREN must up fra seaen haft kommat. EIN oter den must vera. DEN staar der vid skinnande augr i veik, dusti morgning-ljus. SO big den er! SELDAN so big dyr i fri ou see. FUGLAR og hundar smaa. MOSKITO mang naw an hot hot sumar. OGSO smaa katz exist fri. DEI kryssar sirkl an sirkl i siddyen, ogso gennom organic 3.4 og 3.5, NYE BØKER 45

46 forbidden kryssar, undr sonarsystm og over hoy murar. DEI er neexistensen, lefande som nesubsummert outside ein kvar organic, leikande i det vilde grasset millom sonar. DEI er dyr absolutt! MEN smaa. ELEFANTEN er forts biggast, seifat i zoo. MEN deirs kroppar impossibl som fri. EXPERIMENTA Afriq feilat. EXPERIMENTA Canada feilat. MEN er elefanten difor vakker? OR er den onli ein forolda, big klumsen kropp, den elefanten wi syns so om, nostalgic syns so om, midt i ein vorld af oren eigner eleganten kroppar, svummande i electric intelligenten picomaterien. 46 NYE BØKER / SKUGGAR wi kallar dei. SKUGGAR backom all konstruction, production all nummer, namn og ideo. DEI lefr i deirs eigna sentrum (i organic 3.4 og i linkad parts). DEI bevegen seg onli blant kverodder, tenkande onli i deirs eigne tank. PUST onli

47 i eigen pust. DEI er novledghumans, vid staerkar pow enn all arealog materie-eigare. DEIRS pow ar unbegrensat, dei seis. SEIS: WI grav i framtiim og wat wi find af pow er all wat framtiim som pow er! DEI matar og matar uss vid deir unbegrensat pow, dei seis. TAKK so byr! FOR aig spor: WAT er novledg ven ein ne veit og seer wat novledg mein og er outside eins eigen skugge? / GREASE er wat aig haf an mine hendr denna morgning. GULSVART glinsande grease fra miner robotarbeidern, fra deirs beltfoot, arms og linkgreip. AIG love miner rektangl-robots (1200 x 400 x 350 mm)! OLDA og simpl-mekanical som dei er. DEI er ne onli part af modern modellnovledg. DEI er ogso part af old sea, af old pipes og old grease. DEI arbeiden i unbegrensa links, miner robots, so om ein af dei sku i error gaa, ein odder kommen, erstatt. DEI er lik maur, onli konstructet. ALL er linka til kverodder. NYE BØKER 47

48 OG dei til meg, lik aig til kloakkpipes undr bridge via dei, og aig via dei og kloakk-pipes til odder humans. MEN vidout grease miner robots vul for lengst haf stifna GREASE er links total! FOR greasen glinsen og glossen i all flatar gluen og gliden i all links og vehickel og greasen gefr all veksande skinn og life. DU human, so greasen ven du born! / 48 NYE BØKER KAN hugs: AT nokon bar meg ovfr skuldr, kan henda far halft i svefn, halft vakn bar meg gennom hoy, bolgjande grass tidli morgning vid vitt ljus og miner armr hengd ned, merkat dei so tunge som om grass trakk i dei, electric greip eftr meg, som om all grass vul ned meg taka, hafa meg, stela meg so tung, so tung aig var og aig ku stola an grasset som aig ku stola an skuldr som aig ku stola an all af tyngd og ein old, gul hus stod der fram millom trer, ein hus vid den varm melken i krus aig sku faa.

49 MARTIN GLAZ SERUP Skrøbelige voldsmænd Så føl dig frem, min skeløjede ven. Landsbyen, du kom til er abstrakt og formiddagen. Naboen hælder varmt vand over bilens rude, du vågner med et åbent sind Søen frøs til den Svanerne var allerede fløjet de lød per, de organiserer mine drømme og privatøkonomi Har jeg andet? En ren skjorte, lyseblå som himlen om morgenen og du kalder inde fra huset. Kan du i det mindste se en hånd for dig? Jeg glæder mig sådan. Venlig hilsen (Første digt fra I morgen findes systemerne igen, fra afsnittet Til læseren ) Om politik og poesi, og om umuligheden af at stå med ryggen til sig selv. Lars Skinnebachs anden digtsamling I morgen findes systemerne igen, er i Danmark blevet præmieret af Statens Kunstfond og har udløst Klaus Rifbjergs debutantpris, og derudover en række meget blandede anmeldelser. Hvad er det egentlig bogen vil? 1. Om modtagelsen og politikken og kritikken og jeget Da Lars Skinnebachs anden digtsamling I morgen findes systemerne igen udkom sidste år, affødte det en del røre i den litterære andedam. Ikke mindst fordi forventningerne til Skinnebach var høje, efter den kritikerroste debut fire år tidligere med Det mindste paradis. Da toeren endelig udkom, var modtagelsen blandet Lars Bukdahl (Weekendavisen) og Lillian Munk Rösing (Politiken) var begejstrede, men en god del af de resterende anmeldere var skeptiske og syntes at have svært ved at finde ud af hvordan de skulle læse bogen, om den overhovedet kunne læses. Dog var de fleste enige om at bogen var et forsøg på at bedrive en art politisk litteratur, men ikke alle fandt forsøget lige vellykket. Erik Skyum-Nielsen skrev i Information at bogen lukkede sig om sig selv i ren og skær menneskeforagt, og Niels Lyngsø kunne i Politiken ikke finde ud af hvad det egentlig var bogen ville. Følgende indledte kritikeren Tue Andersen Nexø og forfatteren Martin Larsen en lang samtale om netop ESSAY 49

50 50 ESSAY det på webloggen Udpost. Hvad skal man stille op med de mange selvmodsigende udsagn og den tilsyneladende abstrakte kritik af systemet? Lillian Munk Rösing har brugt den metafor om at læse I morgens findes systemerne igen, at det er som at lytte til en radio, hvor man hele tiden skifter frekvens. Det der har virket provokerende på mange anmeldere, har netop været uafgørligheden i digtenes udsagn hvor kommer de fra, er de løsrevet fra deres kontekst eller hvad? Står forfatteren ved det der bliver sagt eller tager han afstand fra det; har vi at gøre med ironi eller dybfølt patos? Svaret på dét spørgsmål får man ikke digtenes udsigelse findes et andet sted, et hverken-eller hvor det ikke giver mening at tale om sandt eller falsk. Om at mene eller ikke-mene noget. Det er som om Skinnebach siger: disse udsagn er i verden, nu, ved siden af hinanden, lad os prøve at høre hvad de siger. At Digteren bag, den autoritative forfatterinstans, ikke samtidig lægger klar afstand eller ubetinget slutter sig til udsagnene, kan virke forvirrende, for hvad skal vi stille op med det hele, hvis det bare er noget nogen siger eller kunne have sagt? Kan man tage det alvorligt? Skal man tage det alvorligt? Overordnet indeholder bogen en række tråde eller temaer, der bliver ved at dukke op og genkomment væves ind i hinanden, hvorved der også opstår en art kronologi; et barn bliver født, årstiderne skifter, en lungesyg (far?) dør, der er meget trafik og kærlighed og sex, og en dyb indignation eller vrede, der mere eller mindre retningsløst går løs på systemerne og politikerne. Bogen arbejder blandt andet i fragmenter eller ophuggede sætningsstumper, ord der kommer forskellige steder fra. Eller måske netop kommer fra det samme sted fra forfatteren bag men tilhører domæner der traditionelt er tydeligere adskilt, indfald og udfald, erindringer, børnesange, mundheld og datoer side om side. En mere traditionel og politisk poesi hviler ofte på en form for autoritet, der forankrer udsagnene et konkret sted i verden nemlig hos forfatteren. Men udsigelserne hos Skinnebach er hverken dybfølte eller ironiske men begge dele på én gang, de kommer ikke fra det samme stabile sted så at sige, og derved mister de (og giver helt bevidst afkald på) den autoritet, der i høj grad er konstituerende for det man kan kalde centrallyrik : Ved centrallyrik forstås der monologiske tekster, i hvilke det lyriske subjekts stemme forlenes med en høj grad af autoritet og autenticitet, og i hvilke dette subjekt figurerer som det entydige centrum i et poetisk univers, hvor alle betydningselementer er samstemte. (Stein Larsen, 145)

51 I den slags centrallyrik Peter Stein Larsen ovenfor beskriver, kan man som læser ofte og i høj grad forholde sig til de udsagn der måtte være i sådan et digt, som udtryk for ihvertfald en holdning man kan diskutere, men hvad skal man se Skinnebachs ord som udtryk for? I I morgen findes systemerne igen er der tilsyneladende flere stemmer på færde, det er svært at få hold på det lyriske jeg, på hvem det er der taler hvornår, forfatteren Lars Skinnebach stiller sig i hvert fald ikke entydigt i centrum som den talende, der, som en anden dirigent, samler verden i det yderste af sin taktstok, som der står et sted. Tekstens betydningselementer skønt der er mange genkommende motiver og stilistiske figurer, samt en nogenlunde konsistent tone bogen igennem er svære umiddelbart at få indarbejdet i en form for hierarki eller meningsfuld organisering i forhold til hinanden. Det hele er der tilsyneladende samtidig. Lars Skinnebach selv mener ikke der er tale om flerstemmighed eller fragmenter. Ved en debat om den yngre litteratur og dens engagement, afholdt på Københavns Universitet i oktober 2004, sagde han at bogen tværtimod er et forsøg på at skildre et troværdigt jeg, et jeg der ikke kan skelnes fra institutionerne;»et jeg der er noget større end man er vant til at se i poesien.«et jeg der strækker sig udover den snævre idé om hvad et jeg er og kan i en poetisk tekst.»jeget er også byfornyelsen«sagde han blandt andet, dog uden at forklare det nærmere. Uanset om man opfatter stemmen eller stemmerne i I morgen findes systemerne igen som udtryk for et stort eller et splittet jeg, eller for mange forskellige stemmer og diskurser der blander sig, kommer diskussionen let til at dreje sig om hvad det betyder. Hvordan det betyder. Og i den forbindelse, er et af de grundlæggende spørgsmål tilsyneladende i hvert fald når man skal tale politik og systemkritik - hvorfra kritikken kommer. Hvad den er hængt op på. Om man kan tage den alvorligt. Er Skinnebachs bog så åben at den kan betyde hvad det skulle være, fordi den er så forhippet på ikke at betyde på en traditionel, mere entydig måde, at den ender med ikke at betyde noget som helst? Den indeholder lige så lidt et samlet og samlende udsagn, alle de andre udsagn i bogen kan indordnes under, som en tur op og ned gennem radiofrekvenserne gør det. Men forskellen på sådan en radio og sådan en digtsamling er vel, at bag sidstnævnte er der en bevidsthed, der som udgangspunkt vel velovervejet har udvalgt hvad vi skal se og høre. Hvilke holdninger kommer til udtryk i bogen? Mange forskellige - eller måske slet ingen. Man kan jo sige så meget, og»de viser så meget i fjernsynet«, som der står på side 16. Måske er forfatteren træt af holdninger men er det så kritisk eller består kritikken netop i det? ESSAY 51

52 Til dette problem melder sig et andet, nemlig den gode gamle form/indholddiskussion: Lad os sige vi har et digt, der rent tematisk kritiserer en regering, men som i formen er konventionel og regelbundet så ville Adorno-disciple altid kunne gøre gældende, at digtet på alle måder spejlede, reproducerede og bekræftede den gældende orden, uagtet dets prisværdige kritiske bestræbelser. Omvendt ville et digt, der i sin form brød med alle kendte skabeloner, kunne udråbes til at være eminent kritisk fordi det sætter vores analytiske apparat og vores kritiske sensibilitet i højeste alarmberedskab, og dermed alt andet lige bedre end det blot tematiske digt bereder os på at være selvtænkende borgere. Her ville indvendingen, blandt mange, kunne lyde at obskure eller esoteriske formeksperimenter notorisk ikke har haft skyggen af politiske effekter (Zangenberg) Mikkel Bruun Zangenbergs diskussion af hvad en politisk tekst er, indkapsler vel for så vidt meget fint den kritik Erik Skyum-Nielsen, Mai Misfeldt, Niels Lyngsø med flere har rettet imod I morgen findes systemerne igen, ligesom den måske rammer bogens eget projekt. Hele diskussionen af uafgørligheden, om kritikken ikke mister sin brod, ved ikke at have en autoritet bag der tilsyneladende står ved det sagte, rejser et andet og mere generelt spørgsmål. Nemlig om der virkelig skal et selvidentisk subjekt til, for at en sætning opnår status af denotativt udsagn»om«et forhold i verden? Ja, før vi overhovedet gider at forholde os til den? 2. Om læsning og oplæsning og om at stå med ryggen til sig selv 52 ESSAY Flere af de danske forfattere der fik deres gennembrud i 60 erne og 70 erne oplever i disse år en fornyet interesse. Det er blandt andet folk som Johannes L. Madsen, Per Højholt, Peter Laugesen, Klaus Høeck, Dan Turéll og Ivan Malinovski. Hos mange af de forfattere er der flere steder et inkluderende, approprierende formsprog, der blander det formelle eksperiment med en hverdags-sfære og en interesse for virkeligheden og samfundet. Blandt andet i Ivan Malinovskis digtsamling Romerske bassiner (1963), der på mange måder kunne være det direkte forlæg for I morgen findes systemerne igen. Ikke mindst digtet Sex og samfund ; der indledes, som hos Skinnebach (og Baudelaire bag det hele), med en (patroniserende?) henvendelse til læseren (»Uvidende læsere!«(malinovski, 42),»Nye læsere kan stå af her«(skinnebach, 12)), der er graviditet og trafik, veje, sex, samfund som sådan og demokrati i særdeleshed, og (ud)råb til/af embedsvæsnet:

53 Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! Velkommen også I! Velkommen! Velkommen, I embedsmænd der kun evner at betjene et par knapper, en telefon, velkommen. Tak for det lidt. (Malinovski, 43) Er det dødsangsten, der får os til at vedtage love som får vores liv til at imitere livet i de mest rigide dødsriger? Lovgiverne, regelmagerne og værdisætterne, lad dem administrere en forlystelsespark for døende. Jamen, det er jo det de gør. (Skinnebach, 15) Både hos Malinovski og Skinnebach er det det abstrakte SYSTEMET som sådan, ikke nærmere konkretiseret, der langes ud efter. Også Romerske bassiner fik en blandet modtagelse, og blev endda erklæret mere eller mindre ulæselig visse steder. Torben Brostrøm skrev om bogen i Information:»Det bliver en poesi, der helt patetisk udleverer sig som offer for sin tid. Patetisk også derved, at Ivan Malinovski med sit talent sagtens kunne have skrevet lyrik i stedet for den antipoesi, om han havde valgt det.«(rønhede) det lyder næsten som en sampling af flere af de anmeldelser Skinnebach skulle få næsten fyrre år senere. 1 Der er mange eksempler på at den nyere danske litteratur igen tager en drejning i retning af det etiske eller politiske, hvad man nu skal kalde det. En uhildet interesse for hvad der foregår i verden imellem mennesker i det domæne vi sædvanligvis forstår som det politiske. Altså noget med politikere, fart- og nationalgrænser, indvandring, hungersnød, racisme, krig, demokrati, køn og den slags. Man ser det blandt andet hos forfattere som Katrine Marie Guldager, Marius Nørup-Nielsen, Martin Glaz Serup, Lars Frost, Peter Laugesen, Klaus Høeck, Ursula Andkjær Olsen, Claus Beck-Nielsen og Lars Skinnebach. Meget af den mere traditionelle politiske litteratur (her primært lyrik) som fx Guldagers Ankomst, Husumgade (2001), Serups Borgmester Gud (2003), Andkjær Olsens Atlas over huller i verden (2004), Nørup-Nielsens Alle tiders barn (2004) kommer gerne med et mere eller mindre samlende blik på verden, som bogen derved billedlig talt står udenfor og betragter. Der præsenteres ofte en kritik man langt hen af vejen kan være enig eller uenig i. I morgen findes systemerne igen forsøger at stille sig et andet sted, ved også samtidig, i samme bevægelse som verden glider ind i digtets optik, at vende blikket indad, at være noget i, at sige noget i verden, fra ESSAY 53

54 54 ESSAY et eller flere punkter under konstant transport, forskydning, bevægelse, i stedet for kunstigt at fokusere, stå stille, og sige noget om verden. Måske er det netop denne væren i verden der accentueres i Skinnebachs konkrete oplæsning af bogen. Her illustreres det - i et særegent, hæsblæsende tempo, der i sig selv må siges at være en fysisk bedrift - hvordan tekstens mange skift og glidningerne fungerer glimrende (og i høj grad lydligt i de mange allitterationer), på trods af at man næsten ikke kan høre ordenes indhold i den massive speedsnakkende strøm. Det man kan høre, når man knapt at fordøje før man er videre. Teksten fungerer i oplæsningen som en slags kværnende (bevidstheds)strøm; de forskellige tråde, diskurser og brokker væver sig uhindret ud og ind af hinanden. Det er ikke noget problem at tingene kommer forskellige steder fra, at de ikke betyder så enkelt eller peger entydigt i en bestemt retning. Måske man kan sammenligne oplevelsen med dette tænkte eksempel: at høre eller læse stream of consciousness for første gang, når man er vant til opbyggelige, kronologisk fremadskridende udviklingsromaner? Som at radioen er tændt mens fjernsynet kører og man tænker på noget og taler måske med nogen. I dagligdagens sproghav, har vi intet problem med at skifte niveauer, zappe eller befinde os flere sprogsteder samtidig, det er ikke svært at sortere, at finde ud af hvad man vil forfølge, hvad man kan glemme nærmest øjeblikkeligt det dukker måske op senere men er det ikke også sådan Skinnebachs bog prøver at arbejde, og er det ikke blandt andet derfor det kan virke umuligt eller omsonst at lede efter bogens endelige udsagn, eller hvad man vælger at kalde den slags, der ikke findes i livet, i virkeligheden, og som man måske derfor leder efter i kunsten? Jeg tror Skinnebach som mange før ham forsøger at udjævne eller til en vis grad ophæve skellet imellem kunst og liv (læs: virkelighed ), det hele fylder allerede alt, hvorfor skulle det ikke også gøre det i skriften?!:»jeg tror ikke noget menneske, mystiker eller oplyst hund/kan opleve verden større end jeg: Den fylder allerede alt«(s.18). I en af de mulige læsninger man kan mobilisere af I morgen findes systemerne igen, ved at læse spredt og ikke ville have alting til at gå op, kan man sige at bogen gestalter eller efterligner eller forsøger at åbne op for en slags fænomenologisk verden i teksten, der former en umulig kritik af de tilsyneladende selvorganiserende systemer, der altid allerede findes før enhver analyse eller accept af dem. De tilsyneladende afpersonaliserede, objektive moderne krige, der bliver ligeså selvfølgelige og evige som vejret, der»er en konstant, jeg mener forestil dig/et ikkevejr«(s.12), som verden vel også er en konstant.»i morgen findes i morgen igen«(s.33) i tidens eller verdens system, man kun kan tilpasse sig. Det kan være

55 svært at sige noget fornuftigt om disse systemer og netværk, svært at være i dem»sig noget fornuftigt om om om stjernerne f.eks.«stammer digtet på side 11;»Vi kunne ligge længe og kigge på dem/for ikke at se dagen i øjnene«. Der er mange drømme og ønsker, ønsker om ønsker, mange varsler i bogen. Er det hvad vi har at stille op imod Systemerne; vores drømme, vores privatøkonomi (som edderkopperne også organiserer i deres systemer) og vores lyseblå skjorte, et personligt stykke tøj, der måske giver os en plads i den verden der er vores? Lyspunkterne er stort set private, det er duet, det er datteren, det er skjorten der lyser op midt i den indædte, udbrændende og også underligt retningsløse aggression der præger bogen. Det er de små ting i den store verden der holder sammen på det hele, som det også var tilfældet, helt ud i titlen, i Det mindste paradis. I den optik ligger der måske også en dobbelttydighed gemt i enjambementet her:»kan du i det mindste/se en hånd for dig«fra bogens indledende digt, der leger med talemåden om ikke at kunne se en hånd for sig. Det er i det mindste man bliver synlig for hinanden.»man mangler vilje til at stå op af sengene, man mangler mod/til næsten alle følelser«(s.24) Sådan lyder de sidste vers i digtet der begynder»man må være villig til at mislykkes.«digtet efterlyser desperat en ambition i det vi kalder det politiske, i det vi kalder humanisme, i livet, både på makro- og mikroplanet. Du vet redan tillräckligt. Det gör jag också. Det är inte kunskap vi saknar. Vad som fattas oss är modet att inse vad vi vet och dra slutsatserna. (Lindqvist, 9) Med det credo, der kommer igen og igen bogen igennem, begynder Sven Lindqvist sin undersøgelse af racismens idéhistorie Utrota varenda jävel, og som jeg læser det, er det næsten det samme der står i Skinnebachs citat ovenfor. Men udover efterlysningen af mod, og den implicitte opfordring til modstand, ligger der også en knugende skrøbelighed i dét citat, en desperation og en gennemgående følelse af at være fanget og ufri, der gør den talende til en af de skrøbelige voldsmænd, sensibel som en aktie, Lars Skinnebach skriver om. Det fangenskab, er det det de forskellige systemer udgør? Systemerne er her altid allerede, det er ikke muligt at få et barn uden man skal tage stilling til et eksisterende udefrakommende system;»hvad er kriterierne for god opdragelse?«(s.28). Man fødes tilsyneladende ind i det, som man fødes ind i en krop man ikke føler sig tilpas i. Det synes hverken muligt at tilpasse sig eller lade være, lige så lidt som det er muligt at stå med ryggen til sig selv, uanset hvor meget man end prøver. ESSAY 55

56 1 En anden oplagt og nulevende åndsfælle er den tyske dramatiker René Pollesch. I stykket Byen som Bytte (2001, da. 2003) er det umuligt at skelne individet fra systemerne, privatlivet fra arbejdslivet, og alle dele af livet er reduceret til en art servicevirksomhed. De privilegerede (hvide mænd) forsvarer deres privilegier. Pollesch anses for at udgøre en del af det postdramatiske teater, som den tyske teoretiker H-T. Lehmann har navngivet. Det postdramatiske teater er blandt andet karakteriseret ved at der»( ) gøres op med det litterære teater for så vidt, at traditionelle dramaturgiske kategorier som handling, fabel og dramatisk illusion erstattes til fordel for collagen, montagen og fragmentet. Ydermere er de postdramatiske former karakteriseret ved at have forladt en klassisk mimesis-logik, hvor kunstværket repræsenterer en bagvedliggende mening en mening, som inden for det traditionelle litterære teater typisk har udkrystalliseret sig i en tekst, der så at sige kommer før og determinerer den sceniske opførelse. I stedet præsenteres publikum i det postdramatiske teater for en række sceniske handlinger, som det er op til den enkelte tilskuer at tilskrive betydning. Den sceniske opførelse ophører med andre ord med at referere til et bagved i form af en på forhånd givet mening for i stedet at pege på sig selv og sine egne sceniske handlingers realitet.«(gade) LITTERATUR: 56 ESSAY Lars Bukdahl: Deponér din vejrtrækning her! in Weekendavisen, den 7/ Solveig Gade: Politisk teater i en postdramatisk tid pop og aktivistisk tænkning hos René Pollesch in Politisk teater gensyn og genopfindelse (Red. Lisbet Jørgensen, Mary Hviid Petersen og Solveig Gade), Forlag ved Institut for teatervidenskab, 2005 Martin Larsens weblog Udpost: Sven Lindqvist: Utrota varenda jävel, Albert Bonniers Förlag, 1992 Niels Lyngsø: Privat, politisk, poetisk? in Politiken, den 3/ Ivan Malinovski: Romerske bassiner, Gyldendal, 1963 Mai Misfeldt: Et flakkende blik in Litlive.dk, april 2004 René Pollesch, Byen som Bytte oversatt af Morten Koefoed in LUJ 1+2, 2003 Nikolaj Rønhede: Den anden tradition over there, upubliceret artikel Lillian Munk Rösing: Den lyttende digter in Politiken, den 1/ Peter Stein Larsen: Genreekspansioner in KRITIK 168/169, Gyldendal, 2004 Lars Skinnebach: Det mindste paradis, Gyldendal, 2000 Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen, Gyldendal, 2004 Erik Skyum-Nielsen: Betydninger taget med kejsersnit in Information, den 23/ Mikkel Bruun Zangenberg: Kontrafaktisk fascisme in Litlive.dk, november 2004

57 LARS SKINNEBACH Fra I morgen findes systemerne igen Jeg tror ikke på fragmenter, de styrter ud over Storebæltsbroen, af uheld, ved uheld personificér dem eller gør dem til selvmordere i en tæt skov. Det er billigt at kende sig selv mellem Sjælland og Fyn. Har du mon samvittighed nok til et helt liv? Menneskene er mer talrige end lus Side 22. Har du en plan? Noget med det uendelige Motorvejene ligner floder, som kun de døde kan krydse Er det dødsangsten, der får os til at vedtage love som får vores liv til at imitere livet i de mest rigide dødsriger? Lovgiverne, regelmagerne og verdisætterne, lad dem administrere en forlystelsespark for døende. Jamen, det er jo det vi gør. Der må være en dag og en bedre vej til Tistrup. Side 23 Husk altid hvor du er kommet til og sæt ingen mærker Jeg må gøre alt, jeg må være det hele At pisse skræmmer de onde ånder væk At have en lyseblå skjorte på NYE BØKER 57

58 58 NYE BØKER En fisk sprættes op på køkkenet, han kender dens involde de lover statens undergang og en stor lykke Der er for megen ulykke i huset og vinteren, kulden gør den væggene mere nærværende? De viser så meget i fjernsynet, hvorfor elsker vi løgnen? Jeg kan ikke leve uden dig, du ved, de trompeter Jamen, så blev det alligevel vinter, uvirkeligt og jeg lovede altid at ville holde dybden i mine strejfture Husk dine sikkerhedsinstruktioner. Man kunne måske redde en færge fra at gå under. Elfenbensmåne Natten er følsomme fingerspidser, de spiller fermt på din selvopfattelse. Hvorfor ikke tage velfærden på sig? I stedet for at finde dybder i... Strammer det? Kan du holde takterne i det højeste politiske mål. Gør nu befolkningen til orkester, et hvilket som helst. Ingen ansvarlige kan se en lav levealder eller manglende uddannelse som positive værdier, siger man. Kunne man også sige Ensret befolkningen! Han ligger og venter, den lungesyge på at endnu en følelse skal gå under. Det er så spørgsmålet hvornår. Du kalder dine hunde til dig. Jeg svarer Mennesket er grimt

59 At følge vores natur i de gamle kolonier. Senere fik vi drinks på dækket og natten var en ukendt bedøvelse. Vil du med? Du skulle have været der. Så tog vi hjem. Mennesket er en svulst der først nu begynder at forstå den er en sygdom. Tænk dig om. Igen? Nej, tænk dig nu om Tak for arrogant betjening. Hvad er der at sige efter det? At mit sind er legesygt i dag. Og ellers, at følge vores natur vores naturlige tilbøjligheder er vores undergang Slæk nu på sejlene. Nattehimlen oplevet af en blind Det gik for hurtigt. Man må bevare høfligheden over for sine nærmeste til det sidste, lige til det sidste. Hvor længe har du igen? Jeg tror ikke noget menneske, mystiket eller oplyst hund kan opleve verden større end jeg: Den fylder allerede alt Nostalgi er en degradering af følelsen Ethvert følelsesudbrud er en degradering af følelsen Du vil ikke være evigt til grin NYE BØKER 59

60 60 NYE BØKER I morgen findes systemerne igen, kommunen Regelmæssig søvn er helbredende Immunforsvaret holder parade i dag. Ah, jeg er så frisk Det er en vederkvægelse. Det er en lise. Det er stadig nat i de små hjerner, de ryger hash i husene, i lejligheder Uendelige vinter. Eller uendelige sommer. Eller hviler sig i røde blodlegemer. Kære, kan du høre dem drømme om et bedre liv? Der er stille på slottet. Din Din røv er så holdbar, fast, hold så fast vi knepper og vi kneppede. Han sneg sig til at se den lovgivende forsamling, helvedeslyset. Jeg ejer verden jeg er ingen. Kan du høre om festen fortsatte? Smagen er den fundamentale åndskvalitet Jeg bryder mig kun lidt om sandheder. Poppelgade, Poppelgade Her kommer min selvbiografi... Nej, hvor er det dejligt At erindre, det smager dejligt Det er min stille åndedræt, der får verden til at lyde

61 Du har vel et instinkt for dygtiggørelse, forfinelse Af og til avler instinktet nyttevirkninger, uhæmmet som i videnskaben, teknologien, andre ganger farer det vild Du tænker. Det er allerede tænkt af dværgchimpanser i lingvistisk fangenskab. Du lærer sprog med symboler på pegeplader. Solen ind ad vinduet, forfædrene de rituelle, der blafrer i baghovedet, som søvnen om morgenen, mens vi drikker kaffe i køkkenet eller kører på vejene i velfærdsørkenen. Kan du køre bil? Jeg undgår helst metaforerne det går hurtigere. Vejen fører ingen steder hen De angrep gerne i flokke, det var et blodgilde eller et fyrværkeri i sprogets nat, vejene er glatte du undviger at svare mig, sig mig, hvem elsker du få hundrede meter før dit endeligt? NYE BØKER 61

62 HVEDEKORN 4/04 Dokumenter fra eposiologiens fødsel 62 TIDSSKRIFTER Hvedekorn 4/04 er viet den eposiske forskningen. Nypoesi bringer her redaksjonens forord, mer informasjon finnes på Hvedekorns hjemmsider. Efter de dramatiske begivenheder vi har været vidne til i det forløbne år, navnlig de opdagelser som har tegnet nye linjer i vores verdensbillede og slettet andre, er der ikke længere nogen for hvem stednavnet»eposien«klinger fremmed. Selvom vi godt ved det, lader det til at være nyttigt at minde om, at det kun er en håndfuld år siden, at få danskere ville kunne placere Eposien geografisk eller mentalt: Der er intet opslag i Den Store Danske Encyklopædi, ikke et ord om Eposien eller Mygind! Som bekendt er begrebet»bobleeksistens«blevet brugt som betegnelse for denne tidligere tilstand, der nu næsten virker som en parallel verden. Vi må ikke glemme denne lærestreg, denne demonstration af hvor skrøbelig vores såkaldt sikre viden er. Alene derfor er publiceringen af de følgende tekster væsentlig. Hver enkelt tekst har sin egen baggrund, men samlet set dokumenterer de den korte og næsten glemte overgangsperiode, mellem før og efter. Eposiologien fandtes, men eksisterede som spredte tiltag i forskellige faglige traditioner. Der var stadig modstand fra reaktionære kræfter i forskningsmiljøerne, og måske vigtigst, var den mentale revolution kun sket hos få. Forfattere og andre kunstnere (ord vi vel snart glemmer) stod i spidsen, og gav energi til feltet, men forlenede det i visse forskeres øjne med en manglende seriøsitet. Der skal ikke nævnes navne her, men det er i denne periode at folk, der burde have vidst bedre, holdt eposiologien tilbage med meningsløs polemik, og var skyld i at der gik lang tid før miljøet fik rimelige eksistensvilkår. Det mest positive ved forløbet er måske, at repræsentanterne for det nye forskningsparadigme tilsyneladende ikke anvendte den nyvundne status til at»straffe«de bagudskuende. Tværtimod har eposiologien formået at på én gang feje det gamle af bordet og bibeholde det, ved at give det nye roller. Disse forskydninger og bevægelser i fagområderne er langt fra afsluttede endnu.

63 Det er af afgørende vigtighed for eposiologiens anseelse og fremtid, at vi fastholder et perspektiv på feltet der giver det menneskelig størrelse. Men læg mærke til at hverken det abstrakte, det tekniske, det samfundsmæssige eller hvad det nu kan være, censureres væk i dette perspektiv. Som Mygind noterer det i et af sine sidste dagbogscitater,»jeg ser ned over bygningerne. Klemmer øjnene i. Betragter bagsiden af min hånd. Klemmer øjnene i. Jeg ser et efterbillede. Det er et billede af et menneske.«(em#7361) Kort om antologiens dokumenter Det siger sig selv at denne antologi ikke giver et samlet billede af den eposiske forskning. Hvis man ønsker en grundig historisk gennemgang af eposiologiens første år, anbefales N. Rørvig Seesteds»Mere end et paradigme«. Leder man efter noget overbliksskabende, er et ud af mange mulige bud S. H. Hansens»Opdag Eposien«, og for potentielle turister, udkommer Politikens»Turen går til Eposien«medio Med»Epifania«, ved M. P. Helle, foreligger for første gang den tekst som regnes for at være hovedinspirationen til hvad der i dag er fastslået som det vertikale princip. Det er herfra den ofte citerede sætning stammer:»denne eposiske gravskik, hvor den døde ikke ligger, men står, mener jeg nu at have fundet oprindelsen til i drømmen om at flyve, om ikke i dette, så det næste liv.«s. Holms kongeniale gendigtning af et eposisk fragment (ep#1437 ), giver yderligere en brik til det puslespil der samlet skulle vise sig at forandre vores opfattelse af døden. Vi kender den flyvende dødes»helt spontant opstå[ende] hjemfølelse over for andre planeter. Og forstår visdommen i ordene Ræk dem dine hænder, dem du har«. Som repræsentant for de tidlige internationale artikler, har vi valgt»inscriptions in Byzantine javelin head. Support for controversial culture?«af José Ramos. Det er en cadeau til Ramos fornemmelser, at han så tidligt kunne spekulere:»the only hypothesis we can advance is that, although peaceful, the Eposians practiced execution by book throwing.«der var ikke bare tale om heldig intuition, men om grundighed: ikke mange ville have opdaget de»indstøbte«skriftstykker i våbenobjekterne. TIDSSKRIFTER 63

64 64 TIDSSKRIFTER Ligesom kiromanti (at læse i hænder) er lepidopteromanti en divinationsform, nemlig»kunsten at tage varsler af mønstrene på sommerfuglenes vinger«. I A.H. Petersens»Om anvendelsen af lepidopteromanti i tidlig eposisk shamanisme«kan vi læse om forbindelsen mellem det eposiske skriftsprog og tegningerne på den eposiske rapssommerfugls vinger. Denne artikel har affødt en hel litteratur. En af dagens udfordringer er at kaste lys på forbindelserne mellem de eposiske divinationsformer, det eposiske sprog og verdens faktiske beskaffenhed.»den eposiske astrologi- og lengtesjanger«af norske E. Stueland, indgår her som en grundtekst, især mht. tåreteknikken. Som Stueland skriver:»tåreteknikken må derfor regnes blant ekspedisjonens vellykkede forsøk på å la medbrakt vitenskap smelte sammen med den lokale kunnskap. Det må også anses som et resultat av den sjamanistiske kosakkantropologi våre danske venner selv ble gjenstand for. Korsangerenes bidrag (dumkaen) er absolutt uvurderlig (måtte vennskapsbåndene aldri kuttes).«v. Madsen fortæller i»gåden fra Epiram«, om indskrifterne på klippefladerne ved Eposiens nordspids. Hvad var deres kultiske betydning? Gådens løsning blev fundet i et partitur på en pergament af fårevom, der også var en musikalsk sensation da det danner forlæg for den eposiske dissonans. Brudstykker af musikalske tolkningsforsøg kan høres på tidsskriftets hjemmeside. Vi får mere at vide om den eposiske musikkultur, i B. Glirosans artikel»eposiens musik«. Artiklen blev i sin tid udeladt af Gads Musikleksikon pga.»usikker videnskabelig status«. En fejlbedømmelse som må have ærgret redaktionen siden hen. På tidsskriftets hjemmeside kan man lytte til en musikalsk rekonstruktion. I»Epiousious«ved A.L. Bosman og P. Jansson, sættes den eposiske ligevægtskult og dens arkitektoniske udtryk ind i en bred kulturel sammenhæng.»for dem var arkitekturen én måde til at opnå indsigt i verden, opklare dens mysterier, betvinge den og derefter forsøge at genskabe den.«vi kan tilføje at denne treklang; opklaring, betvingelse og genskabelse, genfindes i en række eposiske kulturudtryk, bl.a. i musikken, hvor også ligevægtstænkningen er tydelig i opdelingen af instrumenter i svæve- og jordtyper (se»eposiens musik«). Se i øvrigt»padapa og Sydvinden«for et eksempel på tidligere mytologiske konstruktioner, samt»eposisk eksempel på historiens nye æstetik, den løsagtige«der supplerer billedet af den eposiske arkitektur. I notatet»eposian garment«(sru) og i L. S. Hansens fine og koncise indføring i»eposisk broderikultur«hører vi om eposiske skikke relateret til påklædning, og om broderiets store betydning og høje æstetiske stade. Det er på sin plads at bemærke at

65 den eposiske kvindekultur stadig er et underdokumenteret felt, og at kilderne synes at være modstridende hvad angår omfanget og karakteren af eposiske kønsroller. Et ledemotiv for forskningen synes at være de eposiske kønsrelaterede futteraler (skede, hylster), jf. foldeetuier (se»eposisk broderikultur«), postsublimeringssymboler (se»sjoveren tisser på din sukkermad...«), penisfutteraler (Se»Interview med den ukrainske...«), samt det indfoldede rum (se»eposien i lommen«). M. Fossmo har venligt givet tilladelse til at vi trykker et uddrag af en personlig rejseberetning, hvori vi har en af de første beskrivelser af den eposiske olfaktik, altså den særegne eposiske duftmusik. I den aktuelle forskning ses olfaktik, lepidopteromanti (se»om anvendelsen af lepidopteromanti i tidlig eposisk shamanisme«), samt musik for jord- og svæveinstrumenter (se»eposiens musik«) og flere andre former, som medlemmer af en større familie af lyrisk/musikalske udtryksformer. Vi ved nu at mange af udøverne og komponisterne (i den udstrækning disse begreber er dækkende) er de samme, og at koncerter hovedsagelig fandt sted i degamollerne (se»eposiens musik«). Andre fællestræk er udnyttelsen af det sansemæssigt konkrete, og en opløsning af tidsfornemmelsen der har en»svimlende, søsygeagtig effekt«,»påvirker balancenerven og gør det nemt at falde«(se»gåden fra Epiram«). Den eposiske fauna er desværre underrepræsenteret i denne tekstsamling (der dog heldigvis rummer C. R. Nielsens fine stykke om»den hvide tiger«), til gengæld er floraen meget nærværende i kraft af S. Larsens smukt og præcist afbildede eposiske planter (Oralopsis linga og Vaginella vulgaris), og J. Ramos spændende beretning om»black poppy, also called Eposian poppy (Papaver nigra)«. De resterende tekster vi har valgt at bringe, har generelt mere karakter af fragmenter. Én kategori omfatter dagbogscitater o.l. fra ekspeditionens deltagere, samt erindringstof der ikke har været publiceret andetsteds:»jeg tænker på mig selv «,»Fra erindringsbogen Mit forsøg på at forstå «,»Den sidste eposiker«,»dagbogsfragment«og»størrelse 43«. En anden kategori omfatter læserbidrag til det tidlige månedsskrift for eposiologi,»eposiske notater«, hvis cirkulation var så begrænset at vi har genoptrykt nogle af de bedste notater her:»landvindinger i Eposien«,»Den hvide tiger«,»af Eposiens perlustration«,»note om Eposiens idé«,»eposisk seksualpraksis«,»eposisk eksempel på historiens nye æstetik, den løsagtige«,»padapa og Sydvinden«.»De L-talende tartarer«,»interview med Kestr Aschnitz«, samt»vedrørende eposisk krigs- og ordkunst«tilhører en tredje kategori. Disse tekster har cirkuleret i fotokopieret form i en tværfaglig studiekreds ved handelshøjskolen i Zhytomyrska, TIDSSKRIFTER 65

66 der som nogle af de første beskæftigede sig med det eposiske sprog og den eposiske sprogkultur. Fjerde kategori, udgøres af tre tekster som har været bragt i et julesærnummer af førnævnte»eposiske notater«(under titlen:»eposisk julegodter«):»eposien i lommen«,»sjoveren tisser på din sukkermad«, samt»teoristerne i Eposien«. Vi har grebet muligheden for at trykke uddrag af»det eposiske leksikon«, som er under udarbejdelse, og forventes færdig til efteråret Og endelig har vi efter meget forarbejde (tak til vores ven på ambassaden!) fået mulighed for at reproducere den originale fax der satte det hele i gang. Efter redaktionens vidende har den, skønt så omtalt, aldrig været gengivet før. Redaktionen ønsker at rette en stor tak til alle der har bidraget. Ud over personerne nævnt i kolofonen, går en særlig tak til: Nationalmuseet, Litteraturrådet (som finansierede et redaktionsmedlems ophold i Eposien i 2000), Merete Ahnfeldt-Mollerup, Arkitekt MAA, Ph.d. (der stod for den første danske udstilling om Eposien i 1992), Udenrigsministeriet, Den Ukrainske ambassade, Det Norske Historielag, Den finlands-svenske eposiske venskabsforening, EF (Eposiological Forum) på universitet i Köln, Tommys Flygeltransport, Nasa, Skoletjenesten/Thorvaldsens Museum, ESKKK, Forsvarets efterretningstjeneste, Politiets efterretningstjeneste, Jørgen Mygind, Anja og en række andre entusiastiske personer og samarbejdsvillige institutioner. M. Søndergaard (Pietrasanta), A. Brøgger (São Salvador) og T. Thøfner (Hellerup) 66 TIDSSKRIFTER

67 APPARATUR LYRIKVÄNNEN OEI LUJ BIBLIOTEKET GASSPEDAL VINDUET NYE TIDSSKRIFTER APPARATUR 10 «Vi har nemlig smidt to sten i vandet», skriver redaksjonen i forordet til det nye nummeret. «Den ene er konkretismen i nogle af dens avskygninger, den anden er litteraturen befriet for det traditionelle krav om sandhed og skønhed. Da de to er lige så ens, som de er forskellige, kan man lave en skeløjet læsning og se ringene brede sig i en formfuldendt, men dissonantisk figur.» Resultatet er et av de mest interessante numrene av tidsskriftet foreløpig, med tekster av Viggo Madsen, Jackson Mac Low, Charles Bernstein, Rosmarie Waldrop og Øyvind Fahlström i tillegg til en rekke, stort sett yngre danske forfattere, samt Thomas Hvid Kromanns intervju med «digteren og programmøren» Tomas Tøfner (Kromanns lesning av Tøfners siste bok A kan for øvrig leses på nypoesi.net). At amerikanske forfattere med en eller annen tilknytning til tidsskriftet L=A=N=G=U=A=G=E og etterfølgerne deres brukes for å løfte fram kvaliteter ved diktet som ellers er lite omtalt i den skandinaviske diskursen begynner å bli symptomatisk. Ord & Bild, OEI og Lyrikvännen har publisert disse forfatterne lenge, i Danmark har det blitt utgitt flere antologier med både teoretiske og skjønnlitterære tekster, i tillegg til at Den blå port og Banana Split har publiserte dem, her på nypoesi.net har vi også prøvd oss og nylig ga Vinduet ut et nummer hvor drøyt halvparten var viet ny amerikansk poesi. Det første avsnittet i Rosmarie Waldrops essay «Et grundlag for konkretpoesi» er i så måte representativ for den amerikanske vinklingen, med fokus på hvordan (den konkrete) poesien yter motstand mot «ordets transparens»: «Velkendte former i velkendte omgivelser er usynlige. Normalt ser vi ikke ord, vi læser dem, hvilket vil sige, at vi ser igennem dem, direkte på deres betydning, deres innhold. Konkretpoesi er først og fremmest et oprør imod denne ordets transparens, ligesom al poesi er. Jeg behøver næppe citere A poem should not mean but be og andre lignende udtalelser. Men der er en forskel. Mens poesi overordnet bruger ordets materielle aspekter som funktionelle i den poetiske informations proces i digte om et givent emne ( The sound must seem an echo to the sense ), gør konkretpoesi ordenes lyd og form til sit eksplicitte undersøgelsesområde. Konkretpoesi er om ord. Videre understreger den den visuelle side, som selv den konventionelle digtning opmærksomhed på lyd og følelse negligerere (sådan som det også 67

68 68 sker i det orale grundlag for de fleste lingvister).» Et velkjent fokus, men i skandinavisk sammenheng er det interessant hvordan både hennes og Øyvind Fahlström tekst, «Bris» (fra Rondo 3/1961) hovedsakelig handler om tyske, østerriske og brasiliansk forfattere som Eugene Gomringer, Helmut Heissenbüttel, Gerhard Rühm, Ernst Jandel og den såkalte Noigandres-kretsen (Augusto og Haroldo de Campos, Décio Pignatari). Disse forfatterne har i liten grad blitt presentert i skandinaviske de siste åra og særlig Fahlströms tekst viser med all mulig tydelighet at det som i Sverige kalles «språkmaterialistisk poesi» skriver seg inn i en internasjonal og skandinavisk tradisjon. Apparatur koster 79 dkr og kan bestilles fra OEI 18/19/20/21 I overkant av 600 sider med undertittelen «Visuell poesi, textkonst, konseptuellt skrivande», uten paginering, innholdsfortegnelse eller redaksjonelt forord. Forordet i det forrige nummeret, 15/16/17, som tok for seg ulike former for postproduksjon, «Appropriering, Collage, Copyleft, Cut-up, Decollage, Détournament, Fold-in, Found text», og så videre, gir en pekepinn om hva dette handler om: «Oei:s ambitioner har alltid varit mer arkivisk-aktivistisk än avantgardistisk. Vad vi hela tiden har insisterat på, parallelt med begäret att infiltrera områden som inte traditionellt tilhört poesien, är omläsningar av de historiska avantgarden: för att omdirigera dem för nya användningsområden, för att visa på modeller och exempel som kan brukas och utveklas på olika sätt av var och en, och för att skapa en teoretisk-begreppslig bas som gör det möjligt att på allvar ta itu med några av den samtida västerländska kulturens mest avgörande och ofrånkomliga frågor.» I 15/16/17 ble disse spørsmålene formulert som «minnets teknologisering, copyright/copywrong/copyleft, DJ:en och programmeraren som bilder för nya kulturella aktörer på konstens och litteraturens område.» I 18/19/

69 20/21 dreier spørsmålene seg om bildet: det litterære bildet og om teksters visuelle kvaliteter. Og dermed også om den delen av billedkunsten som behandler tekst konseptuelt. Bidragene varierer fra reine bilder, via mer eller mindre visuelle og konseptuelle tekster til hardcore fransk og amerikansk teori. OEI er uten sammenligning det mest interessante litterære tidsskriftet i Skandinavia i dag og redaksjonen er i ferd med å bygge opp et arkiv uomgjengelige tekster som kommer til å fungere som referansepunkt i mange, mange år framover. Løp og kjøp. Web: LYRIKVÄNNEN 6/04 Lyrikvännen har fått nye redaktører igjen. Etter knapt ett år er Boel Schenlær skiftet ut med Jenny Tunedal og Daniel Sjölin. Skiftet har avfødt en voldsom debatt i Sverige, hvor frontene later til å gå mellom aktører som hevder å representere de «alminnelige leserne» (noe som ikke er tatt helt ut av lufta, Lyrikvännens opplagstall steg under Schenlær), og de såkalte «språkmaterialistene» (en term som etter hvert brukes om så mange ulike forfatterskap at den har mistet mening). Et underliggende påstand i debatten er at kretsen rundt OEI dominerer den svenske offentligheten på bekostning av den poesien folk faktisk leser. At OEIs synlighet kanskje først og fremst har å gjøre med det enorme arbeidet redaksjonen har lagt ned i tidsskriftet blir sjelden nevnt. Andreas Björstens innlegg på www. tidskrift.nu er talende: 69 Låt oss göra tankeexperimentet att placera in några av landets främsta kulturtidskrifter längs en vänsterhögerskala! Till vänster placerar jag då Lyrikvännen (under sina respektive redaktörer Torbjörn Schmidt, Petter Lindgren och Boel Schenlær), till vänster hamnar även Serum och Ordkonst. Någonstans i mittfältet lägger

70 70 sig 00TAL. Till höger om mitten placerar jag Lyrikvännen (under Lars Hermansson och Camilla Hammarström). Långt till höger sätter jag OEI, och till höger hamnar även Glänta. Nej, detta är ingen politisk rankning av tidskrifterna, det handlar om något långt mer kontroversiellt, nämligen litteraturpolitik. Till vänster hamnar tidskrifter som är intresserade av kommunikation och läsarnas vardag, som vill nå ut med folkbildning och kvalitet. Till höger hamnar tidskrifter som tycker att kommunikation är något fult, som odlar en inåtvänd, närmast sekteristisk litteratursyn. Inlegget ble skrevet før Tunedal og Sjölin tok over, men har likevel blitt et referansepunkt i debatten, hvor den nye redaktørduoen slås i hartkorn med OEI og Glänta, mens Lyrikvännen under Schenlær plasseres til venstre i denne oppdelingen. Sett utenfra er det vanskelig å forstå at redaksjonen bak Lyrikvännen 6/04 skulle mene «att kommunikation är något fult» eller «odlar en inåtvänd, närmast sekteristisk litteratursyn». I forordet betoner Jenny Tunedal nettopp samtalen, om enn med en åpning mot at samtalen kanskje ikke alltid er mulig, eller ønskelig: «Det är svårt att samtala om poesi, det blir ett samtal om det man inte kan prata om och aldrig bör tiga om. Poesin är väl till för att vara svår att samtala om. Den kanske till och med är till för att avbryta samtal.» Muligens er det her skillelinjen går i den svenske debatten. Ved bevisstheten om at det å sperre for kommunikasjon, å nekte å formidle et innhold direkte, også kan være en av språkets og poesiens kvaliteter. Eller kanskje går den, og jeg vet jeg er retorisk nå, mellom dem som vil utelukke denne kvaliteten ved språket og de som vil inkludere, undersøke, likevel gå i møte med den. «Jag vill ändå prata om [poesin]», fortsetter Tunedal, «och jag vill att dikterna, och det som inte är dikterna, i Lyrikvännan skal prata med varandra.» Det kanskje tydeligste eksemplet på hvordan dikta og det som ikke er dikta prater sammen, og på tekster som både kommuniserer direkte med leseren og holder noe tilbake i dette nummeret står Marie Silkeberg og Åsa Maria Kraft for. Under overskriften «Poeter kommunicerar» skriver redaktørene: «Ett interpoetisk samtal pågår därute. Poeter pratar med, lyssnar på, skriver till, härmar, samplar, frågar och svarar varandra. Vi vill också vara med.» Silkeberg har sendt Kraft et essay og et dikt Kraft responderer på. Silkeberg skriver om Sommerfugldalen av Inger Christensen, om å se Edvard Munchs bilder i Oslo og om Poul Erik Tøjners bok om Munch, men kanskje først og fremst om hvordan det å erfare en tekst virker over på hvordan man erfarer verden, og omvendt. Og

71 hun siterer, Lyn Hejinian, Nietszche, Deleuze, Inger Christensen som siterer Novalis. Essayet heter «En öppen bok», diktet eller dikta «P I C T U R E T H I S» eller «PICTURE» og «THIS» og kan kun leses i en åpen bok, med tre tekstblokker og et av orda i tittelen på hver side av oppslaget. Åsa Maria Krafts tekst heter «Mellan dikterna en spegel»: siterer, David Hockney, Peter Weiss, Cole Swensen. Tekstene forholder seg til hverandre. At den ene er skrevet som en følge av den andre er bare en av flere sider ved relasjonen dem i mellom. De samtaler, beveger seg side om side, passerer, går hver sin vei, møtes igjen, har en dynamisk relasjon. Som disse to sitatene: Silkeberg fra Hejinian; Mellan dikterna skulla jag vilja ställa en spegeln. En spegel som skulle visa hur dikterna speglar varandra:»skuggeffekter«mittemot»en glipa mellan hans arm och armhåla«,»att vakna i ett mörkt rum«mittimot»vitmålat fönster«. Mellan dikterna en spegel. Och inutu dikterna andra speglar. En spegel kann aldrig slitas ut. En spegels yta (av silver?) kan slitas bort, flaga bort. Bilden blir suddigare, fläckigara. Men inte sliten. När jag läser Marie Silkebergs»Picture This«ser jag först denna spegeleffekt. texten. Sedan fäster jag mig vid hur abrupt fokus förflyttas i Krafts tekst handler om kunstverket som en projeksjon av verden, som kalkering, som speil/bilde. Og også hun Poetry takes as its premise that language (all language) is a medium for experiencing experience. Kraft i forlengelsen av Swensen; Den amerikanska poeten Cole Swensen har försökt klargjöra den nyare poesins sätt att förhålla sig till konst:»dessa är verk som lever med konsten snarare än betraktar den. Skillnaden i princip ligger inte i verbet utan i prepositionen. Det är ett slags sida-vid-sida, ett slags gå-tilsammans-med, som är utgängspunkten.«ekfrasen nuförtiden handlar då om att försöka gå inn och ut ur redan befintliga bilder, snarare än att utifrån beskriva konstverket. En liknande rörelse finns i den nya poesins sätt att närma sig andra röster. Det är samspel med andra stämmor som eftersträvas, i många fall. Det är ibland mer än så: det är viljan att gå ut och in ur röster, att leva med och i dem. 71

72 72 Dette siste avsnittet forekommer meg å være en ganske presis beskrivelse av hva som foregår i mye av den mest interessante svenske (og norske) poesien for tida. Og formulert på en måte som setter et begrep som «språkmaterialism» i parentes. Av innholdet ellers: Kristina Lugn intervjuet av Hanna Hallgren, Bengt Emil Johnson om Ann Hallström og nye tekster av Niclas Nilsson, Lars Mikael Raattamaa, Anna Hallberg, Ida Börjel og Ingrid Storholmen. Og mye mer. Web: LUJ Luj er tilbake med et over fem hundre sider stort nummer. Halvparten av utgivelsen består av Nordisk kalender for litterär kritik & essäistik. En dokumentasjon (?) av «Fria seminaret i litterär kritikk» som gikk av stabelen høsten 2003 og vinteren 2004 under ledelse av Ulf Eriksson og Magnus William- Olsson. Seminaret samlet forfattere og kritikere fra Finland, Sverige og Norge. Uttrykket «litterär kritikk» kan her tas bokstavelig, siden mange av tekstene like mye dreier seg om en implisitt kritikk av forventningene til sjangeren som en eksplisitt kritikk av andre tekster. Forhåpentligvis er dette bare en begynnelse. Men hvorfor var det ingen dansker med? Bidrag fra Espen Stueland, Jenny Tunedal, Erik Bergqvist, Ulrika Nielsen, Ann Hallström, Maria Zennström, Mikael Nydahl, Jonas Ellerström, Daniel Sjölin, Anna Hallberg, Gunnar Wærness, Ingrid Storholmen, Arve Kleiva, Ernst Ernst, Inger Braatveit og Oskar Rossi. Nordisk kalender for litterär kritik & essäistik er et samarbeidsprosjekt: LUJ gir den ut i Norge, tidsskriftet/forlaget Ariel i Sverige og tidsskriftet Horisont i Finland. Se for mer informasjon.

73 Det «egentlige» Luj 2 presenterer enaktere av Catharina Gripenberg, Hanne Ørstavik og Morten Koefoed, andre del av den tyske dramatikeren René Pollesch trilogi, første del sto å lese i LUJ 1. Ellers bidrar Øyvind Berg, Erling Kittelsen, Jan Erik Vold, Gro Dahle, Sigurd Helseth, Karina Lein, Kjersti Bronken Senderud og Ero Karlsen. I tillegg kan man lese et kollektivarbeid av Marit Östberg, Jenny Tunedal, Hanna Hallgren og Niclas Nilsson, tekster av Agneta Enckell, Pierre Roy og Henri Michaux, en novelle av Musa Mutajev oversatt fra tsjetsjensk, og nyoversatte arbeider av Yoko Tawada, Peter Waterhouse og Brigitte Oleschinski. Biblioteket Gasspedal # 9, Arild Vanges oversettelse av Peter Waterhouse lille diktsamling Blomster, er også vedlagt. BIBLIOTEKET GASSPEDAL # 6-9 Biblioteket Gasspedal er ikke et tidsskrift, men en serie bøker i A6-format redigert av Susanne Christensen, Audun Lindholm og Øystein Vidnes, som også står bak Grønn Kylling (arb. tittel). Forlaget har base i Bergen, men «slår med BG #6-8 et slag for nordisk utveksling og mot litterær provinsialisering», som det heter i presse-meldingen. Under headingen Avant Norden presenteres én utgivelse på hvert av de nordiske hovedspråkene: Langz av Anneli Axén, Z av Pål Nordheim og The Democracy Destination: Iraq av forfatterkollektivet Das Beckværk. #9 er Biblioteket Gasspedals første gjendiktning, Blomster av Peter Waterhouse, gjendiktet av Arild Vange. 73 Tidsskriftet kan bestilles fra eller luj, postboks 302 sentrum, 7402 Trondheim. Ellers vil bladet bli å kjøpe i utvalgte bokhandlere i Trondheim, Bergen og Oslo. Det koster 120,- over disk og 220,- tilsendt i posten. Web: OM FORFATTERNE: Annelie Axén, f. 1975, bosatt i Paris. Axén har tidligere publisert tekster i Vagant og Signaler. Langz er hennes første separatutgivelse. Forsideillustrasjonen er ved Magnus Voll Mathiassen (Grandpeople.org). Pål Norheim, f. 1962, bosatt på Eidsvågneset. Norheim har tidligere publisert essays, kritikk, dikt og prosa i bl.a. Vagant, Vinduet, Samtiden og Grønn Kylling (arb. tittel).

74 74 Tidligere bøker: Gottfried von Baaders dagbok (Tiden, 1998) og Stemmegafler (Tiden, 2000). Omslaget er ved Christopher Haanes. Das Beckværk, reaktoren i Buddinge, er et senter for spaltning og nedsmeltning av kunstformer og verdensordener. Reaktoren åpnet våren 2002 i en forstad til København i det nordlige EU, og har siden, som de fleste reaktorer i dette området av verden, vært truet av nedleggelse. Blant de største og mest velutførte forsøkene fra reaktorens side kan nevnes: En sidste sang (2002), Nielsens Liv (2002), De smukkeste mennesker (2004), Parlamentet / The Democracy (2003-) og Den sidste Europæer (2005). Omslagsfotografiet er ved Das Beckværk og er tatt ved bredden av Tigris. Peter Waterhouse, f i Berlin, oppvokst i Tyskland, England og Singapore, bor i Wien. Waterhouse har utgitt et tyvetalls bøker: dikt, prosa, essays og dramatikk, har en doktorgrad på Paul Celans diktning og er en anerkjent oversetter fra engelsk og italiensk. For tiden arbeider han med en tysk utgave (ni bind) av Andrea Zanzottos verk. Arild Vange har tidligere gjendiktet Peter Waterhouses første bok, Menz (1984): Mennsk (Oktober 2004), i tillegg til essays og dikt av Waterhouse i tids-skrifter som Ny poesi, Vinduet og Luj. Vange har også gjendiktet Botho Strauss, Georg Trakl og Franz Kafka. Siste egne bok: Vinteroverrumplet (Aschehoug, 2003). Omslagsillustrasjonen er ved Magnus Voll Mathiassen (Grandpeople.org). Utgivelsene blir tilgjengelige i bokhandler i alle de største nordiske byene, blant andre Norli Galleriet i Bergen, Tronsmo i Oslo, Atheneum i København og Café Edenborg i Stockholm, i løpet av den første uka i februar. Blomster distribueres som vedlegg til Luj #2/ Utsalgsprisen på BG #6-9 er 40 kroner per stykk, med unntak av Pål Norheims bok, som koster 80. De kan også bestilles via eller Gasspedal, Residensen, Professor Hansteens gate 88, N-5006 Bergen.

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 13. december CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET)

JULEPOSTHUSET. 13. december CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET) STHUSET afs.13 side 1 JULEPOSTHUSET 13. december LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET) (CLS POSTHUS) Postmester! Postmester! - De må vågne! Hva'? Hva' beha'r?

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere