Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling"

Transkript

1 b y f o r n y e l s e Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse

2 Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Publikationen er udgivet af: Velfærdsministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Jens V. Nielsen, hvor intet andet angivet Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Kort & Matrikelstyrelsen (197) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Velfærdsministeriet, 2008 Publikationen kan rekvireres hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon

3 Helhedsorienteret byfornyelse En eksempelsamling Velfærdsministeriet, 2008

4 Skive 6 2 Middelfart 3 Præstø 4 Nykøbing Mors 5 Fredericia 6 Odder 5 2

5 Helhedsorienteret byfornyelse Sammenfattende erfaringer og 25 udvalgte eksempler Helhedsorienteret byfornyelse indgik som en af flere statslige støtteordninger i byfornyelsen i perioden 1998 til Ordningen blev indført som et supplement og en overbygning til den traditionelle byfornyelse, som typisk havde fokus på den enkelte bygning eller karré. Tankegangen bag og metoderne i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet og støtteordningen Områdefornyelse. Helhedsorienteret byfornyelse sigter mod en samlet fornyelse af byområder gennem inddragelse af såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige forhold. Indsatsen har rettet sig mod problemfyldte byområder, som ikke kunne løftes alene gennem en indsats i boligmassen, men som krævede løsninger af mere sammenhængende karakter. Et væsentligt sigte med den helhedsorienterede byfornyelse har været at skabe en afsmittende virkning, så indsatsen blev en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Der er givet tilsagn til helhedsorienteret byfornyelse i i alt 72 byområder. De 72 byområder spænder over både centrale bydele i de største byer, nyere byområder i storbyernes omegne, center- og blandede byområder i købstæderne og mindre småbyer eller landsbyer. Eksempelsamlingen beskriver i ord og billeder de konkrete resultater og erfaringer med støtteordningen helhedsorienteret byfornyelse. Resultaterne beskrives dels gennem 25 eksempler, dels gennem en kortfattet tematisk opsamling af de temaer, der er indgået i den helhedsorienterede byfornyelse. Skriftlige opsamlinger har en tendens til at fokusere på det konkrete på fysiske forhold og aktiviteter, som kan iagttages og registreres. Mange erfaringer og resultater med helhedsorienteret byfornyelse ligger imidlertid på et andet plan i processen, i nye samarbejder mellem forskellige aktører, i økonomien og i nye oplevelser og følelser hos mennesker i byfornyelsesområderne. Erkendelsen af det er en vigtig nøgle, ikke bare til læsning af denne publikation, men til hele vurderingen af helhedsorienteret byfornyelse som et redskab til at skabe bedre rammer om livet i byerne. Eksempelsamlingen er en af flere publikationer, der samlet evaluerer helhedsorienteret byfornyelse som støtteform og byfornyelsesredskab. Det er ministeriets håb, at eksempelsamlingen kan give konkret inspiration til kommuner og andre parter, som står overfor planlægning af den nugældende ordning Områdefornyelse, eller som på anden vis arbejder med en helhedsorienteret tilgang til byens fornyelse. Velfærdsministeriet 2008

6 Gudhjem Fjerritslev Nørresundby Nørholm Arden Roslev Skive Viborg Rønde Ikast Århus Lem Linå Kokkedal Odder Fredericia Holbæk Albertslund Frederiksberg Odense Svendborg Lohals Præstø Aabenraa Nykøbing F

7 Indhold overblik temaer eksempler Gudhjem Hvad er helhedsorienteret byfornyelse Fornyelse i forskellige typer af byområder Oversigt over alle 72 byområder Plan og proces Sociale aktiviteter Kultur- og aktivitetshuse Fornyelse af gader og byrum Trafikforbedring Byøkologiske initiativer Opsamling storby Frederiksberg Lindevangs kvarteret Odense Rosenbæk kvarteret Aalborg Nørresundby bymidte Århus I Frederiksbjerg Øst nyere byområde Albertslund Albertslund Syd Kokkedal Kokkedal Viborg Søndre bydel købstad Fredericia Sjællandsgade kvarteret Holbæk Holbæk bymidte Nykøbing F Østerbro kvarteret Præstø Præstø bymidte Skive Skive bymidte Svendborg Ørkildsgade kvarteret Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by Arden Arden bymidte Fjerritslev Fjerritslev bymidte Gudhjem Gudhjem bymidte Ikast Ikast bymidte Lem Lem by Lohals Lohals bymidte Odder Odder bymidte Roslev Roslev by Rønde Rønde bymidte landsby Linå Linå by Nørholm Nørholm by 5

8

9 overblik

10 hvad er helhedsorienteret byfornyelse Helhedsorienteret byfornyelse var en statslig støtteordning i byfornyelsen i perioden fra 1998 til Helhedsorienteret byfornyelse er rettet mod en samlet fornyelse af byområder gennem såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige initiativer. Mål og metoder i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet Områdefornyelse. Borgerinddragelse og afsmittende effekt Et nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er borgerinddragelse. Det har været en vigtig forudsætning for tildeling af støtte, at områdets borgere er inddraget i såvel udpegning af indsatsområder som udarbejdelse af det konkrete program for fornyelsen. Engagerede og involverede borgere er en forudsætning for bredere forankring af en fornyelse, som netop sigter bredt. Et andet nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er afsmittende effekt. Støttemidlerne har været begrænsede og i nogle byområder stærkt begrænsede i forhold til områdets størrelse og problemernes omfang. Helt afgørende er derfor, at midlerne og hele processen kan virke som en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Den afsmittende effekt er både et spørgsmål om at vælge projekter, som kan inspirere og tilskynde til en bredere fornyelse, og om at indgå partnerskaber med aktører, der kan bære udviklingen videre efter støttens ophør. Hvilke områder har kunnet få støtte Støtten til helhedsorienteret byfornyelse er primært tildelt følgende typer af byområder: ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer nyere byområder i omegnen af større byer mindre byer eller landsbyer med behov for nye udviklingsmuligheder mindre belastede byområder med behov for en forebyggende indsats. Projekterne er derudover også prioriteret ud fra en såkaldt trediedelsregel, som har skullet sikre en sammenhæng mellem helhedsorienteret byfornyelse og anden offentlig byfornyelse. Højst en trediedel af midlerne er således tildelt byområder, hvor der ikke også gennemføres bygningsfornyelse. Hvordan er støtten givet Midlerne til den helhedsorienterede byfornyelse er disponeret af By- og Boligministeriet/Erhvervsog Boligstyrelsen inden for en samlet årlig investeringsramme. Den samlede ramme til hele landet har udviklet sig fra 100 mio. kr i 1998, over 125 mio. kr i 1999 til 150 mio. kr i årene Investeringsrammen i det enkelte byområde har højst kunnet udgøre i alt 10 mio. kr. Støtten er givet til følgende hovedområder: Aktiviteter med 50% statslig støtte: programudarbejdelse og planlægning borgerinddragelse etablering af kultur- og aktivitetshuse Aktiviteter med 20% statslig støtte: sociale foranstaltninger byrumsfornyelse torve og pladser trafikforbedring byøkologiske initiativer For så at sige at holde tempo har støtten været betinget af, at byfornyelsesprogram blev udarbejdet inden et år efter tilsagn, og at fornyelsen blev afsluttet inden for en periode på fem år derefter. 8

11 væsentlige byfornyelsesmetoder / støtteordninger Sanering Byfornyelse Kvarterløft Aftalt boligforbedring Helhedsorienteret byfornyelse Bygningsfornyelse Friarealforbedring Områdefornyelse Fornyelse af nedslidte boligkarreer i de større byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, indretning af fælles friarealer. Fornyelse af boligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, ombygning af erhverv til bolig, indretning af fælles friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer typisk i de større byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, byrumsfornyelse, trafikforbedring og miljøforbedring. Fornyelse af beboelsesbygninger. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og egne friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse i såvel større som mindre byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitetshuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. Fornyelse af boliger og bygninger i større såvel som mindre byer. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og til ombygning af erhverv til bolig. Fornyelse af private friarealer typisk i de større byer. Støtte til indretning af fælles friarealer for flere ejendomme. Fornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, samt fornyelse af nyere boligområder og ældre havneområder Støtte til sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfornyelse, samt planlægning af erhvervs- og havneomdannelse. 9

12 Fornyelse i forskellige typer af byområder Et af målene med den helhedsorienterede byfornyelse har været at nå bredt ud i landet til forskellige regioner og til forskellige typer af byområder. Midlerne er også blevet anvendt meget bredt. Samtidig er der en klar tendens til, at det især er de mindre byer, som har brugt støtteordningen og måske også fået de mest mærkbare resultater. Typer af byområder Der er mange måder at kategorisere byer og byområder i Danmark og dermed de områder, hvor der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse. Uanset vinklen vil mange områder befinde sig i et grænseområde mellem forskellige kategorier. Ud fra den kategorisering, som er valgt i eksempelsamlingen, har anvendelsen af helhedsorienteret byfornyelse fordelt sig således: Storbyer: 10 projekter 14% Nyere byområder: 12 projekter 17% Købstæder: 23 projekter 32% Mindre byer: 22 projekter 30% Landsbyer: 5 projekter 7% I alt 72 projekter 100% Det følgende er en meget kort opsummering af erfaringerne med helhedsorienteret byfornyelse i de forskellige typer af byområder. Storbyen København/Frederiksberg København har kun i ret begrænset omfang anvendt helhedsorienteret byfornyelse og specielt ikke i de centrale byområder. Hvor landets største by i en årrække har brugt cirka 50% af de byfornyelsesmidler, der i hele landet har været til traditionel karréorienteret byfornyelse, er mindre end 5% af de midler, der har været til helhedsorienteret byfornyelse, brugt i de centrale bykvarterer i København. Midlerne er således alene brugt i et enkelt projekt på Ydre Vesterbro. De problemstillinger, som helhedsorienteret byfornyelse kunne rette sig imod i København, er i nogen udstrækning i stedet håndteret gennem de såkaldte kvarterløft, som med langt større ressourcer har kunnet løfte nogle af de tungere bykvarterer. Af de ialt 7 kvarterløft, der er gennemført i Danmark i perioden , ligger de tre således i København: Holmbladsgadekvarteret, Kongens Enghave og Femkanten. Efter at helhedsorienteret byfornyelse i 2004 blev afløst af områdefornyelse og de økonomiske muligheder forbedret arbejdes der nu på den måde helhedsorienteret i København. Områdefornyelser på Indre og Ydre Nørrebro udgør i disse år en vigtig del af den offentligt støttede byfornyelse i København. I Frederiksberg er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i tre områder. Indsatsen har primært gået på en form for afrunding af en meget betydelig fornyelsesindsats, som tidligere er gennemført. I Svømmehalskvarteret er en årelang traditionel byfornyelse afrundet med en indsats i byrummet og i Lindevangskvarteret et kvarter domineret af store boligselskabsbyggerier har den helhedsorienterede byfornyelse suppleret en fornyelse, som primært er gennemført i regi af lokale boligselskaber. Storbyerne Århus, Aalborg og Odense I de centrale byområder i landets tre øvrige storbyer er der gennemført i alt seks projekter et i Odense, to i Aalborg og tre i Århus. Bortset fra projektet i Odense er der tale om geografisk store områder med mange indbyggere og komplekse fornyelsesproblemer. Her er midlerne fra den helhedsorienterede byfornyelse ikke tilstrækkelige i sig selv, og der er derfor arbejdet meget med strategier for afsmitning og for synergieffekt mellem forskellige parter og forskellige typer af finansiering. Størst gennemslagskraft har der måske været i de to projekter, som ligger i direkte forlængelse af en større fornyelse, som har kørt i en årrække. Både i havneområdet i Nørresundby og i brokvar 10

13 teret Frederiksbjerg Øst i det sydlige Århus har den helhedsorienterede byfornyelse skabt nye og meget mærkbare kvaliteter i byområderne. Projektet i Rosenbækkvarteret Odense er omvendt gennemført i et geografisk meget overskueligt område. Den geografiske koncentration og et tæt partnerskab med driftige lokale aktører har her resulteret i en meget spændende og sammenhængende forandring af et bykvarter. Rosenbækkvarteret udgør i dag et attraktivt byområde med store kvaliteter i det helt centrale Odense. Nyere byområder forstadsområder Betegnelsen nyere byområder dækker over de forstadsområder og nye bydele, der er opført efter anden verdenskrig typisk i tilknytning til de største byer. De nyere byområder er karakteriseret ved en funktionalistisk byplanlægning med adskillelse af byens funktioner og store enheder af fx boliger, erhverv, institutioner eller grønne områder. Områderne har typisk et uinspirerende fysisk miljø, overdimensionerede trafiksystemer og en overvægt af almene boliger med sociale udfordringer i form af udsatte grupper og danskere med anden etnisk baggrund. Der er gennemført otte projekter i regionen omkring København, et enkelt uden for Århus og tre projekter i nyere bydele i henholdsvis Næstved, Ringsted og Viborg. Flere af de otte byområder har problemer af en karakter, som kræver helt andre redskaber end helhedsorienteret byfornyelse. I de områder er der typisk også andre initiativer i spil med fx midler fra Landsbyggefonden eller fra forskellige sociale puljer. Den helhedsorienterede byfornyelse synes generelt at have to roller at spille i de nyere byområder. For det første et bidrag til nye positive processer gennem hele den dialog og det netværksarbejde, der er knyttet til selve programarbejdet. For det andet en konkret punktvis indsats i form af fx byrumsfornyelse eller små væresteder i de ofte ret store byområder. Fornyelsen i de nyere byområder er karakteriseret ved at tage lang tid også i forhold til de andre typer af byområder og det har været rigtig svært så at sige at komme i jorden inden for den femårige periode, som har været et vilkår for helhedsorienteret byfornyelse. Problemerne er komplekse og der er samtidig en stærk tradition for demokratiske processer, som skal have tid til at komme hele vejen rundt. Et område, hvor tingeme har udviklet sig hurtigt, er Sydbyen i Viborg, hvor et handlekraftigt partnerskab mellem kommune og boligselskaber har sat fart i processen og givet hurtige konkrete resultater. Købstæder bymidter og brokvarterer Der er gennemført 23 projekter med helhedsorienteret byfornyelse i købstadsbyer. Selv om byerne og derfor også fornyelsen er forskellig i sit indhold, tegner der sig to hovedtyper: fornyelse i selve bymidten det historiske bymiljø præget af handelsliv og ældre boligbebyggelse og fornyelse i mere sammensatte brokvarterer i købstædernes periferi. Der er gennemført 19 projekter med fokus på bymidten og 4 projekter i brokvarterer. Fornyelsen i bymidten har typisk udgangspunkt i en samlet bymidteplan eller bymidtestrategi og bygger oftest videre på allerede gennemførte fornyelser af centrale byrum som torvet eller gågaden. Langt den største del af investeringerne i købstæderne og i de øvrige områdetyper er da også gået til byrumsfornyelse. Standarden i det danske byrum er steget betydeligt gennem de seneste årtier og den helhedsorienterede byfornyelse har været med til at give et yderligere løft til bymiljø, byudstyr og bydesign. Der er indrettet nye kultur- eller aktivitetshuse i syv købstads-bymidter. Husene er dels lavet som renovering af eksisterende bygninger eller der er opført nye huse, som i fx Nykøbing Mors og Struer. Den direkte sociale indsat i bymidterne har været meget begrænset. Et byområde, som her skiller sig ud, er det lidt brogede kvarter omkring havnen i Fredericia, hvor der er gennem 11

14 fornyelse i forskellige typer af byområder ført en meget målrettet social indsats med blandt andet nye rammer for psykisk handicappede, misbrugere samt forskellige frivillige sociale organisationer. Fornyelsen i købstædernes yderområder har været noget bredere. Trafikproblematikken har fyldt mere og der er gennemført flere sociale og kulturelle projekter, der har skabt nye tilbud i områderne. Blandt vellykkede eksempler kan nævnes en stor naturlegeplads i Ørkildsgadekvarteret i Svendborg og Kulturfabrikken, et samlingssted for unge i Østerbrokvarteret i Nykøbing F. To byområder skiller sig ud ved en geografisk meget koncentreret anvendelse af midlerne til helhedsorienteret byfornyelse. I Vestbyen i Vejle er omdannelsen af en tidligere spinderifabrik til kulturhus under forberedelse, og i Aabenraa er en lille karré i bymidten indrettet som et samlet kultur- og uddannelsesområde med aktivitetshus, musikskole samt sprog- og ungdomsskole. I begge tilfælde er der tale om at skabe nye faciliteter med rækkevidde langt ud over det byområde, som har været omfattet af den støttede byfornyelse. Projektet i Vejle er samtidig et af de få projekter, som i større skala har taget fat i muligheden for at anvende helhedsorienteret byfornyelse til omdannelse af nedslidte erhvervsområder. Mindre byer bymidter Betegnelsen mindre byer dækker i eksempelsamlingen over meget forskellige bytyper med en bred vifte af fornyelsesbehov og udfordringer. Fælles for byerne er, at de har en så begrænset størrelse, at indsatsen ikke på samme måde som i købstæderne må sættes ind punktvis. Udfordringerne er knyttet til bymidten som i mange tilfælde er hovedgaden med bagland og indsatsen har umiddelbar effekt på hele byen. For en stor del af de mindre byer er udgangspunktet en form for konkurrencesituation med større nærliggende byer. En attraktiv bymidte med et smukt bymiljø og kulturelle tilbud bliver her en vigtig parameter for at fastholde eller tiltrække borgere og arbejdspladser. En samlende overskrift for den helhedsorienterede byfornyelse i de mindre byer er således: ny dynamik i bymidten. Den konkrete indsats har primært bestået i byrumsforbedring, trafikforbedring og i en række nyetablerede aktivitetshuse med nye rammer for kultur og fællesskab. Der er opført nye aktivitetshuse i hele 10 af de 22 mindre byer, som har gennemført helhedsorienteret byfornyelse, og flere huse er under forberedelse. Kultur- og aktivitetshuse er en betydelig forandringskraft i de mindre byer, hvilket tydeligt ses i byer som fx Arden, Lohals, Odder, Kjellerup og Tinglev. Flere mindre byer har haft deres helt særlige udgangspunkt for fornyelsen. Et eksempel er Lohals på Langeland, hvor nedlæggelsen af en færgeforbindelse satte en ny dagsorden for en lille by i et udkantsområde. Den helhedsorienterede byfornyelse har her skabt et aktivitetshus og et nyt attraktivt bymiljø omkring havnen, og der er med nyt boligbyggeri lagt et fundament for en ny udvikling i byen. Et andet særligt eksempel er Gudhjem, som slås med at finde en balance mellem sommerturisme og helårstilværelse i den idylliske men også sårbare bymidte. Det er en udfordring, som kræver flere midler og andre handlemuligheder, end der umiddelbart ligger i helhedsorienteret byfornyelse, men også her er lagt nogle spor for udvikling af et bysamfund i en ny retning. Landsbyer Landsbyer er i eksempelsamlingen defineret som byer med mindre end 1000 indbyggere og beliggenhed i et landområde. Der er ud fra den definition gennemført helhedsorienteret byfornyelse i fem landsbyer, mens et enkelt projekt er opgivet undervejs af økonomiske årsager. Helhedsorienteret byfornyelse har vist sig som et virkningsfuldt, men også ressourcekrævende redskab til fornyelse i landsbyer. Landsbyerne har som regel et godt socialt udgangspunkt og forny 12

15 Frederiksberg 2 Kokkedal 3 Aabenraa 4 Fjerritslev 5 Linå 4 5 elsen har kunnet fokusere på konkrete fysiske initiativer som forsamlingshuset, forskønnelse af gader og stræder eller forbedring af trafikken. I landsbyerne tæller det fælles liv rigtig meget. Hvis landsbyerne skal være mere end små pendlersamfund er det afgørende med fælles faciliteter som skole og forsamlingshus. Helhedsorienteret byfornyelse er et godt redskab til at sikre de faciliteter enten gennem en direkte indsats eller indirekte gennem en bred fornyelse, som fastholder eller udbygger befolkningsunderlaget i byen. Et fælles mønster for de gennemførte projekter er, at der er tale om landsbyer med et gunstigt udgangspunkt i form af naturskønne omgivelser og især kort afstand til større byer. Arbejdspladser og kultur er inden for tæt hold og landsbyerne udgør et godt bosætningstilbud med ro og sammenhold. Den helhedsorienterede byfornyelse er her med til at sikre og videreudvikle nogle stærke værdier. Til gengæld er den helhedsorienterede byfornyelse ikke nået til mere udviklingstruede landsbyer (fx i den såkaldte udviklingsbanan fra Nordjylland over det vestlige og sydlige Jylland til Lolland- Falster og Bornholm). En væsentlig forklaring er, at udviklingsproblemerne i de udsatte regioners landsbyer simpelthen overskrider kommunernes ressourcer. Allerede i de gennemførte projekter i velfungerende landsbyer har der været et betydeligt ressourceforbrug til planlægning og gennemførelse målt pr indbygger, og der er en tendens til at kommunerne her samler kræfterne om i stedet at få de større bysamfund til at fungere. Helhedsorienteret byfornyelse i Danmark Det efterfølgende kapitel rummer en kortfattet beskrivelse af resultater og erfaringer med de seks hovedelementer, som er indgået i helhedsorienteret byfornyelse: borgerinddragelse, sociale aktiviteter, kulturhuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. 13

16

17 oversigt alle 72 områder med helhedsorienteret byfornyelse Storby 1 Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 3 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 4 København Ydre Vesterbro 5 Odense Rosenbæk kvarteret 6 Aalborg Nørresundby bymidte 7 Aalborg Østerbro kvarteret 8 Århus Frederiksbjerg Øst 9 Århus Søndervangs kvarteret 10 Århus Trøjborg nyere byområde 11 Albertslund Albertslund Syd 11 Albertslund Albertslund Syd 2 13 Brønshøj Tingbjerg-Utterslevhuse 14 Glostrup Vestervang kvarteret 15 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 16 Kokkedal Kokkedal 17 Lyngby Fortunbyen 18 Næstved Sydbyen 19 Ringsted Ringsted syd 20 Trige Trige 21 Valby Folehave kvarteret 22 Viborg Søndre bydel købstad 23 Ebeltoft Ebeltoft bymidte 24 Esbjerg Torvegade kvarteret 25 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 26 Frederikshavn Frederikshavn bymidte 27 Haderslev Gammel Haderslev kvarteret 28 Hobro Skibsgade kvarteret 29 Holbæk Holbæk bymidte 30 Kerteminde Kerteminde bymidte 31 Lemvig Lemvig bymidte 32 Løgstør Løgstør bymidte 33 Maribo Maribo bymidte 34 Middelfart Middelfart bymidte 35 Nykøbing F Hollands Gård 36 Nykøbing F Østerbro kvarteret 37 Nykøbing Mors Nykøbing Mors bymidte 38 Skive Skive bykerne øst 39 Struer Struer bymidte 40 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 41 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 42 Tønder Tønder bymidte 43 Vejle Vestbyen 44 Præstø Præstø bymidte 45 Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by 46 Arden Arden bymidte 47 Brande Brande bymidte 48 Brovst Brovst by 49 Fjerritslev Fjerritslev bymidte 50 Fuglebjerg Fuglebjerg by 51 Gudhjem Gudhjem bymidte 52 Hadsund Hadsund bymidte 53 Hinnerup Hinnerup bymidte 54 Ikast Ikast bymidte 55 Jelling Jelling by 56 Kjellerup Kjellerup bymidte 57 Lem Lem by 58 Lohals Lohals by 59 Nørager Nørager byport 60 Odder Odder bymidte 61 Padborg Padborg by 62 Roslev Roslev by 63 Rønde Rønde bymidte 64 Skørping Skørping by 65 Tinglev Tinglev bymidte 66 Vejen Vejen bymidte 67 Aalestrup Aalestrup bymidte landsby 68 Haverslev Haverslev by 69 Jerslev Jerslev by 70 Linå Linå by 71 Nørholm Nørholm by 72 Skelby Skelby by 15

18 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Storby Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2001 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 1999 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 1998 København Ydre Vesterbro 2001 Odense Rosenbæk kvarteret 1998 Aalborg Nørresundby bymidte 1998 Aalborg Østerbro kvarteret 2000 Århus Frederiksbjerg Øst 1998 Århus Søndervangs kvarteret 1999 Århus Trøjborg nyere byområde Albertslund Albertslund Syd 1999 Albertslund Albertslund Syd Glostrup Glostrup bymidte 2000 Fredensborg Kokkedal 2001 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 2002 Lyngby-Tårbæk Fortunbyen 2002 København Valby Folehave kvarteret 2002 København Brønshøj Tingbjerg, Utterslevhuse 2003 Næstved Sydbyen 2002 Ringsted Ringsted bymidte 2001 Viborg Søndre bydel 1999 Århus Trige xxx 66 købstad Esbjerg Torvegade kvarteret 2002 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 19xx Frederikshavn Frederikshavn bymidte 2000 Guldborgsund Nykøbing Hollands Gård 1999 Guldborgsund Nykøbing Østerbro kvarteret 2000 Haderslev Gammel Haderslev 1998 Holbæk Holbæk bymidte 2001 Kerteminde Kerteminde bymidte 1999 Lemvig Lemvig bymidte 2003 Lolland Maribo bymidte 2003 Mariagerfjord Hobro Skibsgade kvarteret 2001 Middelfart Middelfart bymidte 2003 Morsø Nykøbing Mors bymidte 2001 Skive Skive bykerne øst x 16

19 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Struer Struer bymidte 2001 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 1998 Syddjurs Ebeltoft bymidte 2000 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 1998 Tønder Tønder bymidte 2003 Vejle Vestbyen 2002 Vesthimmerlands Løgstør bymidte 2001 Vordingborg Præstø bymidte 1998 Aabenraa Aabenraa bymidte 1999 mindre by Bornholm Gudhjem bymidte 2002 Ikast-Brande Brande by 2000 Ikast-Brande Ikast bymidte 2003 Jammerbugt Brovst by 2003 Jammerbugt Fjerritslev bymidte 1999 Langeland Lohals by 2002 Mariagerfjord Arden bymidte 1998 Mariagerfjord Hadsund bymidte 2002 Næstved Fuglebjerg by 2001 Odder Odder bymidte 1999 Rebild Nørager byport 1998 Rebild Skørping by 2000 Ringkøbing-Skjern Lem by 1999 Silkeborg Kjellerup bymidte 2002 Skive Roslev by 1999 Syddjurs Rønde bymidte 2000 Vejen Vejen bymidte 2003 Vejle Jelling by 2002 Vesthimmerlands Aalestrup by 1999 Aabenraa Padborg by 1999 Aabenraa Tinglev bymidte 1999 Århus Hinnerup bymidte xxx landsby Brønderslev-Dr.lund Jerslev by 2003 Næstved Skelby by 2000 Rebild Haverslev by 1998 Silkeborg Linå by 2000 Aalborg Nørholm by

20 18

21 19 temaer

22 plan og proces Helhedsorienteret byfornyelse gennemføres på baggrund af et program for fornyelsen. Programmet forholder sig til problemer og muligheder og udarbejdes af kommunen i samarbejde med borgere og øvrige aktører. Programmet er første skridt i en dialog, der typisk fortsætter til aktiviteterne er gennemført. I mange tilfælde er selve processen omkring planlægning og programudarbejdelse imidlertid også et resultat i sig selv. Gennem processen opbygges netværk og strukturer, som er fundament for en vedvarende fornyelse, der rækker ud over de fem år, hvor de støttede aktiviteter gennemføres. Hvem tager initiativet Initiativet til at indlede en proces med helhedsorienteret byfornyelse kommer i de fleste tilfælde fra kommunen. Områderne udpeges på basis af en samlet kortlægning af kommunens fornyelsesbehov og overordnede strategi for byområdernes udvikling og fornyelse. Men initiativet kan også komme fra andre parter. I nogle tilfælde er det byområdets egne borgere, som tager fat i en problemstilling og henvender sig til kommunen. Det er typisk set i mindre byer som fx Lem, Linå og Nørholm. I andre tilfælde har en privat investor været tæt involveret, typisk med udgangspunkt og interesser i et større fornyelsesprojekt. Den private investor har oftest rødder i byggebranchen og er enten entreprenør, arkitekt eller ejendomsmægler. En tredie aktiv part er byfornyelsesselskaber eller konsulentfirmaer, som ikke alene fungerer som rådgivere i planlægnings- og gennemførelsesprocessen, men ofte også har en udfarende rolle allerede ved kommunerens ansøgning om støtte. Fornyelsen i den overordnede planlægning Den helhedsorienterede byfornyelse indgår i et lovgivent samspil med kommune- og lokalplanlægningen. Specielt i de mindre byer vil der ofte være en meget direkte kobling mellem kommunens planstrategi og den helhedsorienterede by fornyelse. I mange byer er koblingen mellem overordnet planlægning og konkret fornyelse beskrevet i en tematisk plan for bymidten eller fx for udvikling af et havneområde. I enkelte byområder har problemstillingerne været så komplekse, at en betydelig del af midlerne i den helhedsorienterede byfornyelse er gået til planlægning og udarbejdelse af planer og program. Det ses fx i områder som Albertslund og Nørresundby, hvor udarbejdelsen af en samlet helhedsplan, der kan styre mange års fornyelse i området, er en vigtig del af resultatet. Udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet Organiseringen af arbejdet med planlægning og programudarbejdelse er langt de fleste steder foregået efter en ret ensartet opskrift: en politisk styregruppe, en tværsektoriel projektgruppe og et antal arbejdsgrupper med deltagelse af interesserede borgere. Helhedsorienteret byfornyelse bygger på en tværsektoriel tilgang og langt de fleste steder har både den teknisk/fysiske, den sociale og den kulturelle forvaltning i kommunen været en del af organiseringen. Erfaringerne viser ret tydeligt, at et godt tværsektorielt klima er en forudsætning for at skabe gode resultater, og det konstateres hurtigt, når det modsatte ikke har været tilfældet. Selve byfornyelsesprogrammet er udformet med stor variation. En del programmer har foretaget en meget omfattende problemudpegning og analyse, mens andre er gået meget kortfattet til de konkrete programforslag. Programmet er i mange tilfælde suppleret af skitseoplæg til fx byrumsfornyelse eller kulturhusindretning. Der kan være stor forskel mellem byfornyelsesprogrammet og det senere realiserede. En del programmer indeholder brede idékataloger og er måske samtidig lidt upræcis eller urealistisk i sin prioritering i forhold til midler og muligheder. En ubalance her kan lægge en tidlig grund til efterfølgende frustrationer hos borgerne i området. 20

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere