Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling"

Transkript

1 b y f o r n y e l s e Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse

2 Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Publikationen er udgivet af: Velfærdsministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Jens V. Nielsen, hvor intet andet angivet Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Kort & Matrikelstyrelsen (197) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Velfærdsministeriet, 2008 Publikationen kan rekvireres hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon

3 Helhedsorienteret byfornyelse En eksempelsamling Velfærdsministeriet, 2008

4 Skive 6 2 Middelfart 3 Præstø 4 Nykøbing Mors 5 Fredericia 6 Odder 5 2

5 Helhedsorienteret byfornyelse Sammenfattende erfaringer og 25 udvalgte eksempler Helhedsorienteret byfornyelse indgik som en af flere statslige støtteordninger i byfornyelsen i perioden 1998 til Ordningen blev indført som et supplement og en overbygning til den traditionelle byfornyelse, som typisk havde fokus på den enkelte bygning eller karré. Tankegangen bag og metoderne i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet og støtteordningen Områdefornyelse. Helhedsorienteret byfornyelse sigter mod en samlet fornyelse af byområder gennem inddragelse af såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige forhold. Indsatsen har rettet sig mod problemfyldte byområder, som ikke kunne løftes alene gennem en indsats i boligmassen, men som krævede løsninger af mere sammenhængende karakter. Et væsentligt sigte med den helhedsorienterede byfornyelse har været at skabe en afsmittende virkning, så indsatsen blev en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Der er givet tilsagn til helhedsorienteret byfornyelse i i alt 72 byområder. De 72 byområder spænder over både centrale bydele i de største byer, nyere byområder i storbyernes omegne, center- og blandede byområder i købstæderne og mindre småbyer eller landsbyer. Eksempelsamlingen beskriver i ord og billeder de konkrete resultater og erfaringer med støtteordningen helhedsorienteret byfornyelse. Resultaterne beskrives dels gennem 25 eksempler, dels gennem en kortfattet tematisk opsamling af de temaer, der er indgået i den helhedsorienterede byfornyelse. Skriftlige opsamlinger har en tendens til at fokusere på det konkrete på fysiske forhold og aktiviteter, som kan iagttages og registreres. Mange erfaringer og resultater med helhedsorienteret byfornyelse ligger imidlertid på et andet plan i processen, i nye samarbejder mellem forskellige aktører, i økonomien og i nye oplevelser og følelser hos mennesker i byfornyelsesområderne. Erkendelsen af det er en vigtig nøgle, ikke bare til læsning af denne publikation, men til hele vurderingen af helhedsorienteret byfornyelse som et redskab til at skabe bedre rammer om livet i byerne. Eksempelsamlingen er en af flere publikationer, der samlet evaluerer helhedsorienteret byfornyelse som støtteform og byfornyelsesredskab. Det er ministeriets håb, at eksempelsamlingen kan give konkret inspiration til kommuner og andre parter, som står overfor planlægning af den nugældende ordning Områdefornyelse, eller som på anden vis arbejder med en helhedsorienteret tilgang til byens fornyelse. Velfærdsministeriet 2008

6 Gudhjem Fjerritslev Nørresundby Nørholm Arden Roslev Skive Viborg Rønde Ikast Århus Lem Linå Kokkedal Odder Fredericia Holbæk Albertslund Frederiksberg Odense Svendborg Lohals Præstø Aabenraa Nykøbing F

7 Indhold overblik temaer eksempler Gudhjem Hvad er helhedsorienteret byfornyelse Fornyelse i forskellige typer af byområder Oversigt over alle 72 byområder Plan og proces Sociale aktiviteter Kultur- og aktivitetshuse Fornyelse af gader og byrum Trafikforbedring Byøkologiske initiativer Opsamling storby Frederiksberg Lindevangs kvarteret Odense Rosenbæk kvarteret Aalborg Nørresundby bymidte Århus I Frederiksbjerg Øst nyere byområde Albertslund Albertslund Syd Kokkedal Kokkedal Viborg Søndre bydel købstad Fredericia Sjællandsgade kvarteret Holbæk Holbæk bymidte Nykøbing F Østerbro kvarteret Præstø Præstø bymidte Skive Skive bymidte Svendborg Ørkildsgade kvarteret Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by Arden Arden bymidte Fjerritslev Fjerritslev bymidte Gudhjem Gudhjem bymidte Ikast Ikast bymidte Lem Lem by Lohals Lohals bymidte Odder Odder bymidte Roslev Roslev by Rønde Rønde bymidte landsby Linå Linå by Nørholm Nørholm by 5

8

9 overblik

10 hvad er helhedsorienteret byfornyelse Helhedsorienteret byfornyelse var en statslig støtteordning i byfornyelsen i perioden fra 1998 til Helhedsorienteret byfornyelse er rettet mod en samlet fornyelse af byområder gennem såvel fysiske som boligsociale, kulturelle eller miljømæssige initiativer. Mål og metoder i den helhedsorienterede byfornyelse er fra 2004 videreført i begrebet Områdefornyelse. Borgerinddragelse og afsmittende effekt Et nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er borgerinddragelse. Det har været en vigtig forudsætning for tildeling af støtte, at områdets borgere er inddraget i såvel udpegning af indsatsområder som udarbejdelse af det konkrete program for fornyelsen. Engagerede og involverede borgere er en forudsætning for bredere forankring af en fornyelse, som netop sigter bredt. Et andet nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelse er afsmittende effekt. Støttemidlerne har været begrænsede og i nogle byområder stærkt begrænsede i forhold til områdets størrelse og problemernes omfang. Helt afgørende er derfor, at midlerne og hele processen kan virke som en katalysator for bredere investeringer i byområderne. Den afsmittende effekt er både et spørgsmål om at vælge projekter, som kan inspirere og tilskynde til en bredere fornyelse, og om at indgå partnerskaber med aktører, der kan bære udviklingen videre efter støttens ophør. Hvilke områder har kunnet få støtte Støtten til helhedsorienteret byfornyelse er primært tildelt følgende typer af byområder: ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer nyere byområder i omegnen af større byer mindre byer eller landsbyer med behov for nye udviklingsmuligheder mindre belastede byområder med behov for en forebyggende indsats. Projekterne er derudover også prioriteret ud fra en såkaldt trediedelsregel, som har skullet sikre en sammenhæng mellem helhedsorienteret byfornyelse og anden offentlig byfornyelse. Højst en trediedel af midlerne er således tildelt byområder, hvor der ikke også gennemføres bygningsfornyelse. Hvordan er støtten givet Midlerne til den helhedsorienterede byfornyelse er disponeret af By- og Boligministeriet/Erhvervsog Boligstyrelsen inden for en samlet årlig investeringsramme. Den samlede ramme til hele landet har udviklet sig fra 100 mio. kr i 1998, over 125 mio. kr i 1999 til 150 mio. kr i årene Investeringsrammen i det enkelte byområde har højst kunnet udgøre i alt 10 mio. kr. Støtten er givet til følgende hovedområder: Aktiviteter med 50% statslig støtte: programudarbejdelse og planlægning borgerinddragelse etablering af kultur- og aktivitetshuse Aktiviteter med 20% statslig støtte: sociale foranstaltninger byrumsfornyelse torve og pladser trafikforbedring byøkologiske initiativer For så at sige at holde tempo har støtten været betinget af, at byfornyelsesprogram blev udarbejdet inden et år efter tilsagn, og at fornyelsen blev afsluttet inden for en periode på fem år derefter. 8

11 væsentlige byfornyelsesmetoder / støtteordninger Sanering Byfornyelse Kvarterløft Aftalt boligforbedring Helhedsorienteret byfornyelse Bygningsfornyelse Friarealforbedring Områdefornyelse Fornyelse af nedslidte boligkarreer i de større byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, indretning af fælles friarealer. Fornyelse af boligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af boligejendomme, ombygning af erhverv til bolig, indretning af fælles friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer typisk i de større byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, byrumsfornyelse, trafikforbedring og miljøforbedring. Fornyelse af beboelsesbygninger. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og egne friarealer. Sammenhængende fornyelse af byområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse i såvel større som mindre byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitetshuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. Fornyelse af boliger og bygninger i større såvel som mindre byer. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesbygninger og til ombygning af erhverv til bolig. Fornyelse af private friarealer typisk i de større byer. Støtte til indretning af fælles friarealer for flere ejendomme. Fornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, samt fornyelse af nyere boligområder og ældre havneområder Støtte til sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfornyelse, samt planlægning af erhvervs- og havneomdannelse. 9

12 Fornyelse i forskellige typer af byområder Et af målene med den helhedsorienterede byfornyelse har været at nå bredt ud i landet til forskellige regioner og til forskellige typer af byområder. Midlerne er også blevet anvendt meget bredt. Samtidig er der en klar tendens til, at det især er de mindre byer, som har brugt støtteordningen og måske også fået de mest mærkbare resultater. Typer af byområder Der er mange måder at kategorisere byer og byområder i Danmark og dermed de områder, hvor der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse. Uanset vinklen vil mange områder befinde sig i et grænseområde mellem forskellige kategorier. Ud fra den kategorisering, som er valgt i eksempelsamlingen, har anvendelsen af helhedsorienteret byfornyelse fordelt sig således: Storbyer: 10 projekter 14% Nyere byområder: 12 projekter 17% Købstæder: 23 projekter 32% Mindre byer: 22 projekter 30% Landsbyer: 5 projekter 7% I alt 72 projekter 100% Det følgende er en meget kort opsummering af erfaringerne med helhedsorienteret byfornyelse i de forskellige typer af byområder. Storbyen København/Frederiksberg København har kun i ret begrænset omfang anvendt helhedsorienteret byfornyelse og specielt ikke i de centrale byområder. Hvor landets største by i en årrække har brugt cirka 50% af de byfornyelsesmidler, der i hele landet har været til traditionel karréorienteret byfornyelse, er mindre end 5% af de midler, der har været til helhedsorienteret byfornyelse, brugt i de centrale bykvarterer i København. Midlerne er således alene brugt i et enkelt projekt på Ydre Vesterbro. De problemstillinger, som helhedsorienteret byfornyelse kunne rette sig imod i København, er i nogen udstrækning i stedet håndteret gennem de såkaldte kvarterløft, som med langt større ressourcer har kunnet løfte nogle af de tungere bykvarterer. Af de ialt 7 kvarterløft, der er gennemført i Danmark i perioden , ligger de tre således i København: Holmbladsgadekvarteret, Kongens Enghave og Femkanten. Efter at helhedsorienteret byfornyelse i 2004 blev afløst af områdefornyelse og de økonomiske muligheder forbedret arbejdes der nu på den måde helhedsorienteret i København. Områdefornyelser på Indre og Ydre Nørrebro udgør i disse år en vigtig del af den offentligt støttede byfornyelse i København. I Frederiksberg er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i tre områder. Indsatsen har primært gået på en form for afrunding af en meget betydelig fornyelsesindsats, som tidligere er gennemført. I Svømmehalskvarteret er en årelang traditionel byfornyelse afrundet med en indsats i byrummet og i Lindevangskvarteret et kvarter domineret af store boligselskabsbyggerier har den helhedsorienterede byfornyelse suppleret en fornyelse, som primært er gennemført i regi af lokale boligselskaber. Storbyerne Århus, Aalborg og Odense I de centrale byområder i landets tre øvrige storbyer er der gennemført i alt seks projekter et i Odense, to i Aalborg og tre i Århus. Bortset fra projektet i Odense er der tale om geografisk store områder med mange indbyggere og komplekse fornyelsesproblemer. Her er midlerne fra den helhedsorienterede byfornyelse ikke tilstrækkelige i sig selv, og der er derfor arbejdet meget med strategier for afsmitning og for synergieffekt mellem forskellige parter og forskellige typer af finansiering. Størst gennemslagskraft har der måske været i de to projekter, som ligger i direkte forlængelse af en større fornyelse, som har kørt i en årrække. Både i havneområdet i Nørresundby og i brokvar 10

13 teret Frederiksbjerg Øst i det sydlige Århus har den helhedsorienterede byfornyelse skabt nye og meget mærkbare kvaliteter i byområderne. Projektet i Rosenbækkvarteret Odense er omvendt gennemført i et geografisk meget overskueligt område. Den geografiske koncentration og et tæt partnerskab med driftige lokale aktører har her resulteret i en meget spændende og sammenhængende forandring af et bykvarter. Rosenbækkvarteret udgør i dag et attraktivt byområde med store kvaliteter i det helt centrale Odense. Nyere byområder forstadsområder Betegnelsen nyere byområder dækker over de forstadsområder og nye bydele, der er opført efter anden verdenskrig typisk i tilknytning til de største byer. De nyere byområder er karakteriseret ved en funktionalistisk byplanlægning med adskillelse af byens funktioner og store enheder af fx boliger, erhverv, institutioner eller grønne områder. Områderne har typisk et uinspirerende fysisk miljø, overdimensionerede trafiksystemer og en overvægt af almene boliger med sociale udfordringer i form af udsatte grupper og danskere med anden etnisk baggrund. Der er gennemført otte projekter i regionen omkring København, et enkelt uden for Århus og tre projekter i nyere bydele i henholdsvis Næstved, Ringsted og Viborg. Flere af de otte byområder har problemer af en karakter, som kræver helt andre redskaber end helhedsorienteret byfornyelse. I de områder er der typisk også andre initiativer i spil med fx midler fra Landsbyggefonden eller fra forskellige sociale puljer. Den helhedsorienterede byfornyelse synes generelt at have to roller at spille i de nyere byområder. For det første et bidrag til nye positive processer gennem hele den dialog og det netværksarbejde, der er knyttet til selve programarbejdet. For det andet en konkret punktvis indsats i form af fx byrumsfornyelse eller små væresteder i de ofte ret store byområder. Fornyelsen i de nyere byområder er karakteriseret ved at tage lang tid også i forhold til de andre typer af byområder og det har været rigtig svært så at sige at komme i jorden inden for den femårige periode, som har været et vilkår for helhedsorienteret byfornyelse. Problemerne er komplekse og der er samtidig en stærk tradition for demokratiske processer, som skal have tid til at komme hele vejen rundt. Et område, hvor tingeme har udviklet sig hurtigt, er Sydbyen i Viborg, hvor et handlekraftigt partnerskab mellem kommune og boligselskaber har sat fart i processen og givet hurtige konkrete resultater. Købstæder bymidter og brokvarterer Der er gennemført 23 projekter med helhedsorienteret byfornyelse i købstadsbyer. Selv om byerne og derfor også fornyelsen er forskellig i sit indhold, tegner der sig to hovedtyper: fornyelse i selve bymidten det historiske bymiljø præget af handelsliv og ældre boligbebyggelse og fornyelse i mere sammensatte brokvarterer i købstædernes periferi. Der er gennemført 19 projekter med fokus på bymidten og 4 projekter i brokvarterer. Fornyelsen i bymidten har typisk udgangspunkt i en samlet bymidteplan eller bymidtestrategi og bygger oftest videre på allerede gennemførte fornyelser af centrale byrum som torvet eller gågaden. Langt den største del af investeringerne i købstæderne og i de øvrige områdetyper er da også gået til byrumsfornyelse. Standarden i det danske byrum er steget betydeligt gennem de seneste årtier og den helhedsorienterede byfornyelse har været med til at give et yderligere løft til bymiljø, byudstyr og bydesign. Der er indrettet nye kultur- eller aktivitetshuse i syv købstads-bymidter. Husene er dels lavet som renovering af eksisterende bygninger eller der er opført nye huse, som i fx Nykøbing Mors og Struer. Den direkte sociale indsat i bymidterne har været meget begrænset. Et byområde, som her skiller sig ud, er det lidt brogede kvarter omkring havnen i Fredericia, hvor der er gennem 11

14 fornyelse i forskellige typer af byområder ført en meget målrettet social indsats med blandt andet nye rammer for psykisk handicappede, misbrugere samt forskellige frivillige sociale organisationer. Fornyelsen i købstædernes yderområder har været noget bredere. Trafikproblematikken har fyldt mere og der er gennemført flere sociale og kulturelle projekter, der har skabt nye tilbud i områderne. Blandt vellykkede eksempler kan nævnes en stor naturlegeplads i Ørkildsgadekvarteret i Svendborg og Kulturfabrikken, et samlingssted for unge i Østerbrokvarteret i Nykøbing F. To byområder skiller sig ud ved en geografisk meget koncentreret anvendelse af midlerne til helhedsorienteret byfornyelse. I Vestbyen i Vejle er omdannelsen af en tidligere spinderifabrik til kulturhus under forberedelse, og i Aabenraa er en lille karré i bymidten indrettet som et samlet kultur- og uddannelsesområde med aktivitetshus, musikskole samt sprog- og ungdomsskole. I begge tilfælde er der tale om at skabe nye faciliteter med rækkevidde langt ud over det byområde, som har været omfattet af den støttede byfornyelse. Projektet i Vejle er samtidig et af de få projekter, som i større skala har taget fat i muligheden for at anvende helhedsorienteret byfornyelse til omdannelse af nedslidte erhvervsområder. Mindre byer bymidter Betegnelsen mindre byer dækker i eksempelsamlingen over meget forskellige bytyper med en bred vifte af fornyelsesbehov og udfordringer. Fælles for byerne er, at de har en så begrænset størrelse, at indsatsen ikke på samme måde som i købstæderne må sættes ind punktvis. Udfordringerne er knyttet til bymidten som i mange tilfælde er hovedgaden med bagland og indsatsen har umiddelbar effekt på hele byen. For en stor del af de mindre byer er udgangspunktet en form for konkurrencesituation med større nærliggende byer. En attraktiv bymidte med et smukt bymiljø og kulturelle tilbud bliver her en vigtig parameter for at fastholde eller tiltrække borgere og arbejdspladser. En samlende overskrift for den helhedsorienterede byfornyelse i de mindre byer er således: ny dynamik i bymidten. Den konkrete indsats har primært bestået i byrumsforbedring, trafikforbedring og i en række nyetablerede aktivitetshuse med nye rammer for kultur og fællesskab. Der er opført nye aktivitetshuse i hele 10 af de 22 mindre byer, som har gennemført helhedsorienteret byfornyelse, og flere huse er under forberedelse. Kultur- og aktivitetshuse er en betydelig forandringskraft i de mindre byer, hvilket tydeligt ses i byer som fx Arden, Lohals, Odder, Kjellerup og Tinglev. Flere mindre byer har haft deres helt særlige udgangspunkt for fornyelsen. Et eksempel er Lohals på Langeland, hvor nedlæggelsen af en færgeforbindelse satte en ny dagsorden for en lille by i et udkantsområde. Den helhedsorienterede byfornyelse har her skabt et aktivitetshus og et nyt attraktivt bymiljø omkring havnen, og der er med nyt boligbyggeri lagt et fundament for en ny udvikling i byen. Et andet særligt eksempel er Gudhjem, som slås med at finde en balance mellem sommerturisme og helårstilværelse i den idylliske men også sårbare bymidte. Det er en udfordring, som kræver flere midler og andre handlemuligheder, end der umiddelbart ligger i helhedsorienteret byfornyelse, men også her er lagt nogle spor for udvikling af et bysamfund i en ny retning. Landsbyer Landsbyer er i eksempelsamlingen defineret som byer med mindre end 1000 indbyggere og beliggenhed i et landområde. Der er ud fra den definition gennemført helhedsorienteret byfornyelse i fem landsbyer, mens et enkelt projekt er opgivet undervejs af økonomiske årsager. Helhedsorienteret byfornyelse har vist sig som et virkningsfuldt, men også ressourcekrævende redskab til fornyelse i landsbyer. Landsbyerne har som regel et godt socialt udgangspunkt og forny 12

15 Frederiksberg 2 Kokkedal 3 Aabenraa 4 Fjerritslev 5 Linå 4 5 elsen har kunnet fokusere på konkrete fysiske initiativer som forsamlingshuset, forskønnelse af gader og stræder eller forbedring af trafikken. I landsbyerne tæller det fælles liv rigtig meget. Hvis landsbyerne skal være mere end små pendlersamfund er det afgørende med fælles faciliteter som skole og forsamlingshus. Helhedsorienteret byfornyelse er et godt redskab til at sikre de faciliteter enten gennem en direkte indsats eller indirekte gennem en bred fornyelse, som fastholder eller udbygger befolkningsunderlaget i byen. Et fælles mønster for de gennemførte projekter er, at der er tale om landsbyer med et gunstigt udgangspunkt i form af naturskønne omgivelser og især kort afstand til større byer. Arbejdspladser og kultur er inden for tæt hold og landsbyerne udgør et godt bosætningstilbud med ro og sammenhold. Den helhedsorienterede byfornyelse er her med til at sikre og videreudvikle nogle stærke værdier. Til gengæld er den helhedsorienterede byfornyelse ikke nået til mere udviklingstruede landsbyer (fx i den såkaldte udviklingsbanan fra Nordjylland over det vestlige og sydlige Jylland til Lolland- Falster og Bornholm). En væsentlig forklaring er, at udviklingsproblemerne i de udsatte regioners landsbyer simpelthen overskrider kommunernes ressourcer. Allerede i de gennemførte projekter i velfungerende landsbyer har der været et betydeligt ressourceforbrug til planlægning og gennemførelse målt pr indbygger, og der er en tendens til at kommunerne her samler kræfterne om i stedet at få de større bysamfund til at fungere. Helhedsorienteret byfornyelse i Danmark Det efterfølgende kapitel rummer en kortfattet beskrivelse af resultater og erfaringer med de seks hovedelementer, som er indgået i helhedsorienteret byfornyelse: borgerinddragelse, sociale aktiviteter, kulturhuse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer. 13

16

17 oversigt alle 72 områder med helhedsorienteret byfornyelse Storby 1 Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 3 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 4 København Ydre Vesterbro 5 Odense Rosenbæk kvarteret 6 Aalborg Nørresundby bymidte 7 Aalborg Østerbro kvarteret 8 Århus Frederiksbjerg Øst 9 Århus Søndervangs kvarteret 10 Århus Trøjborg nyere byområde 11 Albertslund Albertslund Syd 11 Albertslund Albertslund Syd 2 13 Brønshøj Tingbjerg-Utterslevhuse 14 Glostrup Vestervang kvarteret 15 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 16 Kokkedal Kokkedal 17 Lyngby Fortunbyen 18 Næstved Sydbyen 19 Ringsted Ringsted syd 20 Trige Trige 21 Valby Folehave kvarteret 22 Viborg Søndre bydel købstad 23 Ebeltoft Ebeltoft bymidte 24 Esbjerg Torvegade kvarteret 25 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 26 Frederikshavn Frederikshavn bymidte 27 Haderslev Gammel Haderslev kvarteret 28 Hobro Skibsgade kvarteret 29 Holbæk Holbæk bymidte 30 Kerteminde Kerteminde bymidte 31 Lemvig Lemvig bymidte 32 Løgstør Løgstør bymidte 33 Maribo Maribo bymidte 34 Middelfart Middelfart bymidte 35 Nykøbing F Hollands Gård 36 Nykøbing F Østerbro kvarteret 37 Nykøbing Mors Nykøbing Mors bymidte 38 Skive Skive bykerne øst 39 Struer Struer bymidte 40 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 41 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 42 Tønder Tønder bymidte 43 Vejle Vestbyen 44 Præstø Præstø bymidte 45 Aabenraa Aabenraa bymidte mindre by 46 Arden Arden bymidte 47 Brande Brande bymidte 48 Brovst Brovst by 49 Fjerritslev Fjerritslev bymidte 50 Fuglebjerg Fuglebjerg by 51 Gudhjem Gudhjem bymidte 52 Hadsund Hadsund bymidte 53 Hinnerup Hinnerup bymidte 54 Ikast Ikast bymidte 55 Jelling Jelling by 56 Kjellerup Kjellerup bymidte 57 Lem Lem by 58 Lohals Lohals by 59 Nørager Nørager byport 60 Odder Odder bymidte 61 Padborg Padborg by 62 Roslev Roslev by 63 Rønde Rønde bymidte 64 Skørping Skørping by 65 Tinglev Tinglev bymidte 66 Vejen Vejen bymidte 67 Aalestrup Aalestrup bymidte landsby 68 Haverslev Haverslev by 69 Jerslev Jerslev by 70 Linå Linå by 71 Nørholm Nørholm by 72 Skelby Skelby by 15

18 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Storby Frederiksberg Finsens Have kvarteret 2001 Frederiksberg Lindevangs kvarteret 1999 Frederiksberg Svømmehals kvarteret 1998 København Ydre Vesterbro 2001 Odense Rosenbæk kvarteret 1998 Aalborg Nørresundby bymidte 1998 Aalborg Østerbro kvarteret 2000 Århus Frederiksbjerg Øst 1998 Århus Søndervangs kvarteret 1999 Århus Trøjborg nyere byområde Albertslund Albertslund Syd 1999 Albertslund Albertslund Syd Glostrup Glostrup bymidte 2000 Fredensborg Kokkedal 2001 Høje Tåstrup Høje Tåstrup bymidte 2002 Lyngby-Tårbæk Fortunbyen 2002 København Valby Folehave kvarteret 2002 København Brønshøj Tingbjerg, Utterslevhuse 2003 Næstved Sydbyen 2002 Ringsted Ringsted bymidte 2001 Viborg Søndre bydel 1999 Århus Trige xxx 66 købstad Esbjerg Torvegade kvarteret 2002 Fredericia Sjællandsgade kvarteret 19xx Frederikshavn Frederikshavn bymidte 2000 Guldborgsund Nykøbing Hollands Gård 1999 Guldborgsund Nykøbing Østerbro kvarteret 2000 Haderslev Gammel Haderslev 1998 Holbæk Holbæk bymidte 2001 Kerteminde Kerteminde bymidte 1999 Lemvig Lemvig bymidte 2003 Lolland Maribo bymidte 2003 Mariagerfjord Hobro Skibsgade kvarteret 2001 Middelfart Middelfart bymidte 2003 Morsø Nykøbing Mors bymidte 2001 Skive Skive bykerne øst x 16

19 Kommune Byområde Støtteår Program: Sociale aktiviteter Kulturhus Fornyelse af byrum Trafikforbedring Byøkologi Andet Beskrevet side Struer Struer bymidte 2001 Svendborg Ørkildsgade kvarteret 1998 Syddjurs Ebeltoft bymidte 2000 Sønderborg Rådhusgade kvarteret 1998 Tønder Tønder bymidte 2003 Vejle Vestbyen 2002 Vesthimmerlands Løgstør bymidte 2001 Vordingborg Præstø bymidte 1998 Aabenraa Aabenraa bymidte 1999 mindre by Bornholm Gudhjem bymidte 2002 Ikast-Brande Brande by 2000 Ikast-Brande Ikast bymidte 2003 Jammerbugt Brovst by 2003 Jammerbugt Fjerritslev bymidte 1999 Langeland Lohals by 2002 Mariagerfjord Arden bymidte 1998 Mariagerfjord Hadsund bymidte 2002 Næstved Fuglebjerg by 2001 Odder Odder bymidte 1999 Rebild Nørager byport 1998 Rebild Skørping by 2000 Ringkøbing-Skjern Lem by 1999 Silkeborg Kjellerup bymidte 2002 Skive Roslev by 1999 Syddjurs Rønde bymidte 2000 Vejen Vejen bymidte 2003 Vejle Jelling by 2002 Vesthimmerlands Aalestrup by 1999 Aabenraa Padborg by 1999 Aabenraa Tinglev bymidte 1999 Århus Hinnerup bymidte xxx landsby Brønderslev-Dr.lund Jerslev by 2003 Næstved Skelby by 2000 Rebild Haverslev by 1998 Silkeborg Linå by 2000 Aalborg Nørholm by

20 18

21 19 temaer

22 plan og proces Helhedsorienteret byfornyelse gennemføres på baggrund af et program for fornyelsen. Programmet forholder sig til problemer og muligheder og udarbejdes af kommunen i samarbejde med borgere og øvrige aktører. Programmet er første skridt i en dialog, der typisk fortsætter til aktiviteterne er gennemført. I mange tilfælde er selve processen omkring planlægning og programudarbejdelse imidlertid også et resultat i sig selv. Gennem processen opbygges netværk og strukturer, som er fundament for en vedvarende fornyelse, der rækker ud over de fem år, hvor de støttede aktiviteter gennemføres. Hvem tager initiativet Initiativet til at indlede en proces med helhedsorienteret byfornyelse kommer i de fleste tilfælde fra kommunen. Områderne udpeges på basis af en samlet kortlægning af kommunens fornyelsesbehov og overordnede strategi for byområdernes udvikling og fornyelse. Men initiativet kan også komme fra andre parter. I nogle tilfælde er det byområdets egne borgere, som tager fat i en problemstilling og henvender sig til kommunen. Det er typisk set i mindre byer som fx Lem, Linå og Nørholm. I andre tilfælde har en privat investor været tæt involveret, typisk med udgangspunkt og interesser i et større fornyelsesprojekt. Den private investor har oftest rødder i byggebranchen og er enten entreprenør, arkitekt eller ejendomsmægler. En tredie aktiv part er byfornyelsesselskaber eller konsulentfirmaer, som ikke alene fungerer som rådgivere i planlægnings- og gennemførelsesprocessen, men ofte også har en udfarende rolle allerede ved kommunerens ansøgning om støtte. Fornyelsen i den overordnede planlægning Den helhedsorienterede byfornyelse indgår i et lovgivent samspil med kommune- og lokalplanlægningen. Specielt i de mindre byer vil der ofte være en meget direkte kobling mellem kommunens planstrategi og den helhedsorienterede by fornyelse. I mange byer er koblingen mellem overordnet planlægning og konkret fornyelse beskrevet i en tematisk plan for bymidten eller fx for udvikling af et havneområde. I enkelte byområder har problemstillingerne været så komplekse, at en betydelig del af midlerne i den helhedsorienterede byfornyelse er gået til planlægning og udarbejdelse af planer og program. Det ses fx i områder som Albertslund og Nørresundby, hvor udarbejdelsen af en samlet helhedsplan, der kan styre mange års fornyelse i området, er en vigtig del af resultatet. Udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet Organiseringen af arbejdet med planlægning og programudarbejdelse er langt de fleste steder foregået efter en ret ensartet opskrift: en politisk styregruppe, en tværsektoriel projektgruppe og et antal arbejdsgrupper med deltagelse af interesserede borgere. Helhedsorienteret byfornyelse bygger på en tværsektoriel tilgang og langt de fleste steder har både den teknisk/fysiske, den sociale og den kulturelle forvaltning i kommunen været en del af organiseringen. Erfaringerne viser ret tydeligt, at et godt tværsektorielt klima er en forudsætning for at skabe gode resultater, og det konstateres hurtigt, når det modsatte ikke har været tilfældet. Selve byfornyelsesprogrammet er udformet med stor variation. En del programmer har foretaget en meget omfattende problemudpegning og analyse, mens andre er gået meget kortfattet til de konkrete programforslag. Programmet er i mange tilfælde suppleret af skitseoplæg til fx byrumsfornyelse eller kulturhusindretning. Der kan være stor forskel mellem byfornyelsesprogrammet og det senere realiserede. En del programmer indeholder brede idékataloger og er måske samtidig lidt upræcis eller urealistisk i sin prioritering i forhold til midler og muligheder. En ubalance her kan lægge en tidlig grund til efterfølgende frustrationer hos borgerne i området. 20

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

byfornyelses atlas dk2

byfornyelses atlas dk2 byfornyelses atlas dk 08 Byfornyelsesatlas dk byfornyelsesatlas dk Byfornyelsesatlas dk byfornyelsesatlas dk Byfornyelsesatlas dk Udgivelse: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdelse: Tegnestuen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015

Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015 Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015 Region Hovedstaden Møderum til Valby Kino Valby Kinos Venner i Københavns Kommune modtager 180.000 kr. til ombygning af et uudnyttet loftsrum i foreningens

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE...

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byfornyelse i mindre bysamfund

Byfornyelse i mindre bysamfund SBi 2008:13 Byfornyelse i mindre bysamfund Udfordringer, muligheder og gode eksempler Byfornyelse i mindre bysamfund Udfordringer, muligheder og gode eksempler Jesper Ole Jensen Thorkild Ærø Jan K. Staunstrup

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere