Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts Høringsnotat S-tog til Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde"

Transkript

1 Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde

2 INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle problemstillinger i høringssvarene Resultater af høringen Læsevejledning for høringsnotatet TRAFIKALE FORHOLD Roskilde Hedehusene/Trekroner Hvidovre-Kastrup Høje Taastrup-København Togbetjening generelt Projektets beslutningsgrundlag S-togsforslaget generelt ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD Roskilde Høje Taastrup Hvidovre-Kastrup Alternative anlægsforslag MATERIEL Togtype og systemovergang Ind- og udstigningsforhold Regionaltogenes længde VISUELLE FORHOLD Roskilde Høje Taastrup Hvidovre

3 7. STØJ OG VIBRATIONER Roskilde Høje Taastrup Hvidovre Det trafikale grundlag for støjberegninger Nyanlæg eller eksisterende jernbane Støjberegning og -måling Støjafskærmning og -isolering PLAN- OG AREALFORHOLD Roskilde Glostrup og Brøndby Øst for Hvidovre station Kommunale anlægsudgifter Kriminalitet BILAG Oversigt over afsendere af høringssvar Oversigt over indkomne høringssvar

4 1. KORT OM PROJEKTET Den 24. januar 2001 indgik de daværende regeringspartier Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre - en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD om trafikinvesteringer i de kommende år. Bl.a. besluttede partierne på baggrund af Trafikministeriets rapport Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde at projektere og afsætte penge til 1. etape af projekt S-tog til Roskilde. Samtidig blev det besluttet at undersøge en 2. etape - S-tog fra Roskilde til Kastrup men man har endnu ikke besluttet at afsætte penge til denne del af projektet. Det blev endvidere besluttet at opretholde arealreservation til et femte spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, så det senere kan etableres, hvis behovet viser sig. Herudover blev det besluttet at opretholde arealreservationer til anlæg af to nye spor i et helt nyt sporforløb mellem København og Ringsted via Køge. Med disse beslutninger er mulighederne sikret for senere at kunne tilvejebringe tilstrækkelig jernbanekapacitet mellem København og Ringsted i en overskuelig fremtid. Der foretages en særskilt undersøgelse vedrørende arealreservationerne, og disse ligger således uden for dette projekts rammer. De politiske aftaler blev konfirmeret af Folketinget ved vedtagelse af Lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring af Lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted. I den indledende fase af projekt S-tog til Roskilde har Banestyrelsen desuden på foranledning af Trafikministeriet og i samarbejde med DSB S-tog A/S, Roskilde Amt, Roskilde Kommune og Vejdirektoratet - vurderet mulighederne for at etablere en ny station, med arbejdstitlen Roskilde Syd, sydvest for Roskilde Station. BAGGRUND FOR DEN VALGTE S-TOGSLØSNING I 1997 vedtog Folketinget lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. Banestyrelsen fik til opgave at finde en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne på strækningen. I foretog Banestyrelsen derfor omfattende undersøgelser af muligheden for at bygge to nye spor, så der i alt ville blive fire fjernbanespor hele vejen mellem København og Ringsted. Tre hovedvarianter blev undersøgt: - Udbygningsløsningen: To ekstra spor langs de eksisterende på strækningerne København Høje Taastrup og Roskilde Ringsted. - Nybygningsløsningen: To nye spor København-Ringsted i et helt nyt sporforløb via Køge. - Kombinationsløsningen: En kombination af de to andre løsninger. Alle tre muligheder ville kræve betydelige investeringer, og der blev ikke afsat midler til projektet. 4

5 I 2000 blev det besluttet at undersøge, om man inden for begrænsede økonomiske rammer vil kunne forbedre kapaciteten mellem København og Roskilde, dér hvor problemerne er mest presserende. Et undersøgelsesarbejde blev gennemført i et samarbejde mellem Trafikministeriet, DSB, DSB S-tog A/S og Banestyrelsen og resulterede i rapporten Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde, der blev udgivet af Trafikministeriet i oktober I rapporten er to modeller analyseret: - 5.-sporsløsningen, hvor der anlægges et ekstra spor Hvidovre-Høje Taastrup. - S-togsløsningen - hvor lokaltrafikken internt på strækningen København Roskilde suppleres med S-tog. S-togsløsningen blev undersøgt som både en jævnstrøms- og en vekselstrømsløsning. Da jævnstrømsløsningen viste sig trafikalt og teknisk mindre fordelagtig end vekselstrømsløsningen, er vekselstrømsløsningen lagt til grund for S-togsløsningen. Rapporten peger på S-togsløsningen som den mest attraktive af de to alternativer, bl.a. fordi S-togsløsningen rummer en bedre udnyttelse af den eksisterende bane og de fire spor mellem Roskilde og Høje Taastrup, og fordi løsningen giver mulighed for de fleste togafgange i lokaltrafikken mellem Roskilde og København/Kastrup og den bedste betjening af mellemliggende stationer. Endvidere rummer S-togsløsningen den bedste drifts- og samfundsøkonomi, og trafikken mellem Roskilde og Kastrup kan forbedres væsentligt, hvis 2. etape gennemføres. 5. spor giver i normal drift mulighed for tre afgange ekstra i timen mellem København og Roskilde. Hvis både S-togsløsningens 1. og 2. etape gennemføres, giver det mulighed for to ekstra tog mellem København og Roskilde. 5

6 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Dette høringsnotat samler høringssvar fra høringen om S-tog til Roskilde, der har været afholdt. Banestyrelsen har gennemlæst og vurderet alle indkomne henvendelser og kommenterer i dette Høringsnotat de mange fremlagte forslag og synspunkter. Høringsnotatet indgår i Folketingets beslutning om projektets gennemførelse. HØRINGSPERIODEN S-tog til Roskilde har været til offentlig debat fra 22. oktober til 17. december Offentlighedsperioden blev bekendtgjort ved annoncering i dagblade og regionale distriktsblade samt i en let læselig informationspjece. Borgerne i de berørte områder blev ligeledes gjort opmærksomme på høringen og projektet via opslag på lokale stationer mv. Information om projektet Som oplæg til høringen udgav Banestyrelsen i oktober 2001 en høringsudgave af Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og informationspjecen S-tog til Roskilde. Både høringsudgaven af Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og pjecen er sendt til kommuner langs jernbanen, virksomheder, lokal- og landspressen og foreninger, der har særlig interesse i projektet. Materialet er ligeledes sendt til en række stationer i hovedstadsområdet, uddelt på borgermøder i Roskilde, Høje Taastrup og Hvidovre og blevet sendt løbende til borgere, institutioner mv., som har rekvireret det. Borgermøder For at informere bredt om projektet og for at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere projektet har Banestyrelsen afholdt tre borgermøder: - I Roskilde den 12. november 2001 deltog ca. 350 borgere. Et af hovedemnerne under debatten var broløsningen kontra tunnelløsningen. Både på grund af de visuelle forhold og på grund af støjgener fra jernbanen er det et stort lokalt ønske, at forbindelsesporet mellem S-bane og fjernbane anlægges i en tunnel. Desuden var der en del debat om nødvendigheden af en Roskilde Syd station. Også behovet for adgangsveje og stier til en evt. ny station med de gener, dette ville kunne medføre for villabebyggelsen i stationens nærområde, blev drøftet. Støjgener generelt fra jernbanen blev ligeledes debatteret. I forbindelse med trafikale forhold blev der især udtrykt stor lokal bekymring for, at projektet ikke er tilstrækkeligt til at løse de kapacitetsproblemer, der er på strækningen mellem København og Roskilde, og at regionaltogsbetjeningen mellem Roskilde og Valby, København H, Nørreport og Østerport bliver ringere. Der blev også spurgt til en evt. udbygning af Nordvestbanen og en evt. forlængelse af S-togslinjen til Lejre. 6

7 Mødet bar præg af, at projektet her medfører de største fysiske forandringer. Der var et stort fremmøde og en meget livlig og til tider følelsesladet debat om projektet. - I Høje Taastrup den 8. november 2001 deltog knap et halvt hundrede borgere. Der var på mødet tilfredshed med, at der sker en forbedring af betjeningen af Hedehusene. Enkelte af de fremmødte gav dog udtryk for utilfredshed med, at sporforbindelsen mellem fjernbanen og S-banen anlægges på en bro - af hensyn til visuelle forhold og støj fra broen. Støjgener fra jernbanen generelt blev også drøftet. Men debatten i Høje Taastrup drejede sig især om trafikale forhold. Der blev stillet spørgsmål om de fremtidige muligheder for togforbindelser mellem Roskildeområdet og Kastrup, kapacitetsproblemer gennem Røret (strækningen mellem København H og Østerport) blev berørt, og forhold vedrørende transitgodstrafikken blev bragt på bane. Desuden drøftede man indretning af tog og indstigningsforholdene for passagerne på de stationer, der både skal anvendes af S-tog og regionaltog. De fremmødte på borgermødet var i øvrigt generelt tilfredse med, at der sker forbedringer for jernbanetrafikken i Hovedstadsområdet. - I Hvidovre-området den 27. november 2001 deltog ca. et halvt hundrede borgere. Da det berørte område øst for Hvidovre station bærer præg af store trafikanlæg, var støj- og vibrationsgener fra jernbanen et gennemgående hovedtema under mødet. Der blev i øvrigt givet udtryk for sympati for udbygning af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og jernbaner i det hele taget. Det andet gennemgående hovedtema var således en række spørgsmål vedrørende jernbanebetjening generelt. I forbindelse med borgermøderne havde Banestyrelsen oprettet et spørgehjørne, hvor de borgere, der har mere personlige spørgsmål til projektet - f.eks. i forbindelse med ekspropriation og sporplaceringer - kunne få en individuel og personlig betjening. De emner, der er blevet drøftet, og de indsigelser, der blev rejst under møderne, er også modtaget skriftligt i forbindelse med høringsfasen, så Banestyrelsens kommentarer til disse emner fremgår af dette høringsnotat. Debat i dagspressen Banestyrelsen arrangerede ved høringsperiodens start et pressemøde om Projekt S-tog til Roskilde. I dagspressen har der især lokalt i Roskilde været nogle artikler om projektet. Der har været debat om den trafikale togbetjening af Roskilde, hvor Banestyrelsen har bidraget med indlæg, bl.a. for at få præciseret nogle faktuelle forhold om projektet. Der har desuden været et par artikler om de beboere og lokalområder, der bliver berørt af ekspropriation. 7

8 Spørgsmål til projektet Banestyrelsen har besvaret ca. 30 skriftlige henvendelser fra borgere, der har haft konkrete spørgsmål til projektet. Desuden har Banestyrelsen besvaret en del telefoniske henvendelser. I høringsfasen er der indkommet 68 høringssvar. GENERELLE PROBLEMSTILLINGER I HØRINGSSVARENE Generelt er der opbakning til planerne om S-tog til Roskilde. En række berørte kommuner, amter, en bydel og Hovedstadens Udviklingsråd hilser projektet velkommen. Det samme gør Roskilde Universitetscenter og Pendlerklub Trekroner, som berøres trafikalt af projektet. De fleste har dog i deres høringssvar nogle kommentarer, forslag eller indvendinger omkring de temaer, der er aktuelle i lokalområderne eller generelt. Også mange borgere og beboerrepræsentanter er positive over for projektet. Men en del er dog imod, bl.a. borgere som berøres af de planlagte anlæg. Også NOAH-trafik er imod projektet, idet projektet efter foreningens opfattelse er en lappeløsning. Hverken Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen har bemærkninger til projektet. RESULTATER AF HØRINGEN Banestyrelsen har givet tilsagn om at indlede et konstruktivt, uformelt samarbejde med grundejerforeninger og andre repræsentanter på strækninger, der vil blive berørt af nye anlæg. Det er intentionen, at denne dialog fortsættes i det videre arbejde med projektet. Høringssvarene fra offentligheden sætter fokus på en række vigtige temaer. Nogle af kommentarerne har medført uddybende undersøgelser. Banestyrelsen vil med dette høringsnotat orientere Trafikministeriet og politikerne om høringssvarenes forslag og kommentarer til forhold i og uden for projektets rammer. Nedenstående eksempler viser, hvilke temaer der bl.a. har været kommentarer til i høringssvarene: - I Roskilde er der på borgermøder og ved skriftlige henvendelser gjort mange indsigelser mod anlæg af en bro - især på grund af de visuelle forhold. Banestyrelsen vurderer, at en bro vil have større visuelle gener end en tunnel. Til gengæld koster det mindre at anlægge en bro end en tunnel. 8

9 Også placering af depot- og vendesporene ved Roskilde er et tema i debatten. I Miljøredegørelsens høringsudgave lægger Banestyrelsen op til, at depot- og vendesporene placeres sydvest for Roskilde station, enten med en østlig eller vestlig placering og evt. med en ny station, Roskilde Syd. En del høringssvar peger på den østlige placering - op mod Lille Syd. Argumenterne for den østlige placering er bl.a., at denne giver mulighed for en senere forlængelse af S-togsdriften mod Køge. - Andre høringssvar fra Roskilde peger på en alternativ linieføring med depot- og vendespor øst for Roskilde station. Argumenterne for den alternative linieføring er bl.a., at man derved kan udgå at anlægge bro/tunnel i Roskilde. Banestyrelsen har efterfølgende undersøgt forslaget. Løsningen har vist sig at være væsentligt dyrere og anlægsteknisk mere kompliceret end den løsning, Banestyrelsen har fremlagt i Miljøredegørelsen. - I Høje Taastrup peger enkelte høringssvar på, at der af hensyn til både visuelle forhold og støj bør vælges en tunnelløsning frem for en broløsning. Banestyrelsen vurderer, at anlægsudgifterne til en tunnelløsning er væsentligt højere end til en broløsning. Desuden vil de togtrafikale gener i anlægsperioden være væsentligt større, hvis der skal anlægges en tunnel. Med overskudsjord fra anlægsarbejdet vil Banestyrelsen søge at løse de visuelle problemer ved at forhøje og forlænge volden langs jernbanen i Høje Taastrup. - I Hvidovreområdet peger høringssvar bl.a. på forventede ekstra støjgener, hvis den store broløsning vælges. Ligeledes anførers det i nogle høringssvar, at en forlængelse af Ringbanen kan være et alternativ til projektets 2. etape, bl.a. fordi det så ikke bliver nødvendigt med broanlæg i Hvidovre. Selvom forslaget om en Ringbaneforlængelse ligger uden for dette projekts kommissorium, har Banestyrelsen undersøgt de trafikale konsekvenser. Banestyrelsen vurderer, at Ringbaneforlængelsen anlægsteknisk, trafikalt og økonomisk er en løsning, som kan være et muligt alternativ til projektets 2. etape. Den endelige Miljøredegørelse er opdateret, således at Trafikministeriet og politikerne kan vurdere, om der skal arbejdes videre med en Ringbaneforlængelse som alternativ til 2. etape. LÆSEVEJLEDNING FOR HØRINGSNOTATET For at give læserne af dette høringsnotat et overblik over, hvilke temaer der lokalt eller generelt er debat omkring, har Banestyrelsen valgt at behandle de indkomne høringssvar geografisk og tematisk. Fordelen ved at inddele høringsnotatet tematisk i stedet for at behandle de enkelte høringssvar hver for sig er, at læseren får overblik over, hvilke temaer der har optaget borgerne, 9

10 og hvor stor modstanden eller tilslutningen er til en given del af projektet. Ulempen er, at nogle afsendere måske ville foretrække en anden placering af deres kommentarer, end dén Banestyrelsen vælger. Høringssvarene vedrører overordnet seks emner: Trafikale forhold, Anlægsmæssige forhold, Materiel, Visuelle forhold, Støj og vibrationer og Plan- og arealforhold. Hvert emne er først inddelt geografisk, hvor dette er muligt, og derefter tematisk. F.eks. under overskriften Anlægsmæssige forhold refereres først alle de kommentarer, som handler om bro- eller tunnelløsning i Roskilde. Dernæst refereres alle de kommentarer, som handler om placering af ny station ved Roskilde. Banestyrelsens kommentarer er inddelt efter samme princip som kommentarerne. Da mange høringssvar indeholder kommentarer, forslag eller indvendinger, der hører til under flere overskrifter, kan dele af det samme høringssvar godt optræde i flere forskellige sammenhænge i Høringsnotatet. Bagerst i høringsnotatet er der en oversigt over, hvem der har afgivet høringssvar, og under hvilke temaer de enkelte høringssvar er behandlet. Banestyrelsen har med dette høringsnotat forsøgt loyalt at placere de enkelte kommentarer, hvor de passer bedst i sammenhængen. Ligeledes har Banestyrelsen søgt at få alle kommentarer med, som er relevante for projektets videre behandling i Folketinget. Da nogle kommentarer vedrører temaer, som ikke er inden for dette projekts kommissorium f.eks. bygning af motorveje, elektrificering af hele tognettet mv. - er ikke alle med i høringsnotatet, eller de bliver kun nævnt kort. God læselyst. 10

11 3. TRAFIKALE FORHOLD En del henvendelser omhandler projektets trafikale konsekvenser. Mange giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning, der forbedrer trafikbetjeningen i 1. etape mellem København og Roskilde og i 2. etape mellem Roskilde og Kastrup. Nogle mener ikke, at der er behov for projektet. Andre giver udtryk for, at de hellere så andre løsninger fremmet. En række høringssvar har bemærkninger til de trafikale forhold. Nogle har lokale eller generelle indvendinger til de fremlagte køreplanseksempler, andre anfører vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet. ROSKILDE Passagergrundlag: Nogle borgere (16B, 20B, 38B, 46B) gør opmærksom på, at mange af eleverne til skolerne tæt på den planlagte Roskilde Syd station ikke kommer fra København men vest- og sydfra og derfor ikke har gavn af S-tog. Banestyrelsens kommentarer Passagergrundlag: Elevernes reelle oplands-fordeling er undersøgt efter, at Miljøredegørelsens høringsudgave udkom. Stationens passagerprognoser er korrigeret i den endelige Miljøredegørelse, bl.a. for dette forhold. Der forventes samlet lidt færre passagerer, og usikkerheden vurderes større især for 1. etape, hvor der kun er 20-minuttersdrift. Ved østlig placering af Roskilde Syd station vil det være muligt også at etablere en perron på Lille Syd (Næstved-Køge-Roskilde), så passagerer til skolerne fra denne bane opnår en forbedret betjening. HEDEHUSENE/TREKRONER Rejsetid og frekvens: En borger (3B) udtrykker bekymring for længere rejsetid mellem Hedehusene og Valby/København H, når regionaltogsbetjeningen erstattes af S-togsbetjening. Borgeren mener, at rejsetiden er vigtigere end frekvensen. Borgeren beder om en præcis vurdering af, hvor meget rejsetiden forlænges. En borger (34B) frygter ringere service i Hedehusene. En borger (37B) anfører, at betjeningen af Hedehusene og Trekroner er tilstrækkelig med den ellers forventede halvtimesdrift. NOAH-trafik mener, at bl.a. studerende på RUC har helt andre forventninger til togtrafikken end S-tog til Roskilde. 11

12 Andre borgere mener, at S-tog til Roskilde er en forbedring. Pendlerklub Trekroner (30F) og RUC (33V) udtrykker tilfredshed med S-tog til Roskilde ud fra de fremlagte køreplaneksempler. De fokuserer i deres høringssvar på gavnligheden for Trekroner station især lægger de vægt på den forbedrede frekvens. Også nogle borgere (25F) betoner vigtigheden af at få S-togsbetjening til Hedehusene, som bl.a. udmærker sig ved høj frekvens. Parker og Rejs i Trekroner: NOAH-trafik (41F) lægger vægt på foreliggende planer om Parker og Rejs anlæg ved Trekroner og finder i den sammenhæng S-togsbetjening utilstrækkelig. Banestyrelsens kommentarer Rejsetid og frekvens: De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i de køreplanseksempler, der fremgår af den endelige Miljøredegørelse. Af de nye køreplanseksempler fremgår det, at rejsetiden Hedehusene-Valby vil blive 18 minutter med S-tog i stedet for 13 minutter med regionaltog. Rejsetiden Hedehusene-Nørreport vil blive 27 minutter med S-tog i stedet for 23 minutter med regionaltog. Passagerernes opfattelse af rejsetid afhænger imidlertid også af den hyppighed, en station togbetjenes med. Den gennemsnitlige ventetid falder fra 15 til 10 minutter med overgangen fra halv-times drift til 20-minutters drift og videre ned til 5 minutter, hvis Hedehusene i forbindelse med 2. etape betjenes ca. hvert 10. minut. Opfattelsen af rejsetid vil således være stort set neutral, når der ses på Hedehusene-København, mens der vil være væsentlige forbedringer til store stationer mellem Høje Taastrup og Valby. Parker og Rejs i Trekroner: Muligheden for at foretage standsning med regionaltog på Trekroner station vil blive opretholdt dog synes det ikke på nuværende tidspunkt sandsynligt, at Parker og Rejs trafikken kan blive tungtvejende nok til, at standsning her vil blive udnyttet i daglig drift. HVIDOVRE-KASTRUP En borger (37B) mener, at der er en uhensigtsmæssig sammenblanding af fjerntog, godstog og S-tog mellem Roskilde og Høje Taastrup samt uhensigtsmæssig trafikafvikling ved 2. etape til Kastrup pga. den knebne kapacitet på Kastrupbanen (Øresundsbanen til Kastrup), herunder ikke mindst flaskehalsen på lufthavnsstationen. 12

13 DSB (51V) fremhæver, at der allerede i dag er kapacitetsproblemer på Kastrupbanen og betvivler, at der er plads til et 20-minutters S-togssystem på strækningen. Banestyrelsens kommentarer Konsekvenserne af at sammenblande fjerntog, godstog og S-tog på de nævnte strækninger er undersøgt nøje i projektets trafikale analyser. Disse viser, at sammenblandingen på de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde giver tilfredsstillende muligheder for både at lægge køreplaner og afvikle togtrafikken. Dette skyldes, at der netop mellem Høje Taastrup og Roskilde er en del fri kapacitet. På Øresundsbanens to spor er der ikke tilstrækkelig overskudskapacitet og frihedsgrader for køreplanlægningen. Derfor vurderer Banestyrelsen, at en integration af både trafikken på Vestbanen og Øresundsbanen giver dårlig regularitet og vil binde køreplanerne på hele fjern- og S-togsnettet for kraftigt til hinanden. HØJE TAASTRUP-KØBENHAVN Togtrafik på Vestegnen: Hvidovre Kommune (24K) anfører, at der især i 1. etape bliver for dårlig betjening mellem Roskilde og Rødovre/Hvidovre og mener, at den nye S-togslinie D også bør standse i Rødovre og Hvidovre. NOAH-trafik (41F) finder afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til Glostrup uhensigtsmæssig og foreslår Høje Taastrup bevaret som endestation af hensyn til betjeningen af Albertslund og Taastrup. DSB (51V) mener, at afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til Glostrup vil medføre et ikke ubetydeligt fald i passagerantallet pga. den forringede betjening på hverdagsaftener og søndage først og fremmest i Høje Taastrup, Taastrup og Albertslund. Høje Taastrup Kommune (63K) er meget positiv over for projektet, men mener, at der skal sikres 10-minuttersdrift om aftenen fra Høje Taastrup og Taastrup. En borger (3B) mener, at mellem København H og Høje Taastrup skal S-togslinien til Roskilde kun standse i Valby og Glostrup. Desuden bør der være myldretids S-tog med stop på alle stationer mellem Roskilde og Høje Taastrup. En borger (1B) ønsker generelt bedre frekvens på hurtige S-tog (B). Banestyrelsens kommentarer Togtrafik på Vestegnen: Forslagene vil blive overvejet med hensyn til trafikal gavnlighed og driftsøkonomi i forbindelse med det videre arbejde. Samfundsøkonomiske analyser viser dog en klar trafikal gavnlighed ved at lade en linie til 13

14 Roskilde springe Rødovre/Hvidovre over. Analyserne peger desuden entydigt på, at det er meget fordelagtigt at lade S-togslinien til Roskilde standse i Taastrup og Albertslund, der begge er store stationer. Det vil derimod blive overvejet, om det er dagtimelinien (B+) i stedet for den linie, som kører hele dagen (B), der skal afkortes til Glostrup. Hermed vil der også i aftentimerne være direkte tog mellem alle stationer på strækningen Roskilde-Hvidovre. Det vil også blive yderligere overvejet, om afkortningen til Glostrup med fordel helt kan udelades. Hvis 2. etape ikke realiseres, kan i stedet overvejes en udvidet 1. etape. I en udvidet 1. etape kan en linie, som standser ved alle stationer i dagtimerne (B+), forlænges til Roskilde sammen med linie D. Linie B kan så vende i Høje Taastrup. En udvidet 1. etape vil i det store hele betjene stationerne på strækningen Roskilde-Hvidovre lige så godt som 2. etape af projekt S-tog til Roskilde. TOGBETJENING GENERELT Køretider: DSB (51V) mener, at køretiden for S-tog mellem København og Roskilde kan blive en smule hurtigere end de angivne 30 minutter såfremt holdetider i Hedehusene og Trekroner bliver som på det øvrige S-togsnet. DSB betoner i denne sammenhæng vigtigheden af perronombygninger, der kan lette indstigningsforholdene for kørestolsbrugere. 5. spor og myldretid: DSB (51V) bemærker, at der ved beskrivelsen af 5. -sporsforslaget bør gøres opmærksom på, at der ud over tre ekstra kanaler pr. time - også vil være mulighed for at køre et større antal tog i aktuel retning i myldretiden. S-tog eller regionaltog: En borger (2B) mener, at transporttiden for S-tog er for lang, når man skal til endestationen sammenlignet med gennemkørende regionaltog. Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde Amt (58K) og Roskilde Kommune (65K) betoner vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet. Roskilde Kommune påpeger, at 1. etape ikke løser problemerne. Derfor er en yderligere udbygning nødvendig. Trafikbetjening i anlægsperioden: DSB (51V) peger på en forbedring af indkøringsmulighederne fra Godsbanegården til Hovedbanegården i projektets 2. etape. DSB fremhæver, at man i forbindelse med trafikaf- 14

15 vikling i anlægsperioden så vidt muligt bør foretrække at omlægge tog via godsforbindelsesbanen frem for at lade passagerer stige om til S-tog i Høje Taastrup/Roskilde eller omlægge tog til Kastrup. Banestyrelsens kommentarer Køretider: Mulighederne for perronombygninger med henblik på bedre ind- og udstigningsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede vil indgå i det videre arbejde. Foreløbig regner Banestyrelsen ikke med ændringer af eksisterende perronanlæg. De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i køreplanseksemplerne i den endelige Miljøredegørelse. Rejsetiden København H-Roskilde vil blive 28 minutter med S-tog. 5. spor og myldretid: Flaskehalse, primært på strækningen Roskilde-Ringsted, hindrer i praksis, at der også vil være mulighed for at køre et større antal tog i aktuel retning i myldretiden. Muligheden for senere etablering af et 5. spor forringes ikke som følge af S-tog til Roskilde. S-tog eller regionaltog: Passagerer, der skal hele vejen fra Roskilde til det centrale København, vil med fordel kunne benytte regionaltog som hidtil. Uanset om S-togsprojektet gennemføres, vil der være en hyppig betjening med regional- og fjerntog på strækningen. Trafikbetjening i anlægsperioden: Hvis projektets 2. etape realiseres, vil der i store dele af anlægsperioden være behov for at køre tog via godsforbindelsesbanen. Det giver en forlængelse af rejsetiden på 8 minutter mellem København H og Høje Taastrup. Der vil dog højst være et spor spærret på Vestbanen ad gangen. Det giver mulighed for enkeltsporsdrift Glostrup-København H, suppleret med kørsel over Godsbanegården. Der er ikke afsat midler i projekt S-tog til Roskilde til at etablere forbindelser mellem København H og Godsbanegården. PROJEKTETS BESLUTNINGSGRUNDLAG Beregningsgrundlag: En borger (45B) mener, at følgeomkostninger til udvidelse af stier, tilkørselsveje, busruter m.v. er nødvendige at medregne, hvis den anslåede passagerfremgang skal opnås. 15

16 Passagergrundlag: En borger (37B) betvivler generelt værdien af trafikmodelberegnede passagerprognoser. En borger (20B) tvivler på, om passagergrundlaget for S-tog til Roskilde holder og opfordrer Banestyrelsen til at undersøge det nærmere. Banestyrelsens kommentarer Beregningsgrundlag: Stationerne på Vestegnen er for så vidt angår adgangsveje, perronbredde osv. udrustet som S-togsstationer andre steder med større passagertal. Hvis passagervæksten skulle overgå forventningerne, kan der blive behov for at udvide antallet af cykelparkeringspladser. Passagergrundlag: Som beslutningsgrundlag har de gennemførte trafikmodelberegninger primært tjent som grundlag for at kunne sammenligne den samfundsøkonomiske nytte af forskellige projekter. Selvom der ofte er betydelig usikkerhed forbundet med trafikmodelberegninger, var resultaterne i dette tilfælde i så stærkt favør for S-togsforslaget, at de konklusioner, der er draget, forekommer sikre. S-TOGSFORSLAGET GENERELT Andre trafikløsninger: En borger (20B) ser ikke store fordele ved S-tog til Roskilde, men foretrækker forbedrede tværforbindelser i hovedstadsområdet. NOAH-trafik (41F) mener generelt, at projektet er helt utilstrækkeligt i forhold til den forventede trafikudvikling og et principielt mål om overflytning af biltrafik til kollektiv trafik. NOAH-trafik beklager, at den mere omfattende udbygning mellem København og Ringsted foreløbig er opgivet og mener, at dette er udtryk for en nedprioritering af den kollektive trafik, når det samtidig er vedtaget at udbygge visse motorvejsstrækninger. NOAHtrafik henleder især opmærksomheden på behovet for kortere rejsetider, som foreningen mener, projektet tenderer til at modvirke. NOAH-trafik frygter, at projektet i sammenhæng med utilstrækkelig jernbanekapacitet på længere sigt fremmer uhensigtsmæssige trafikløsninger, f.eks. at godstog i strid med fælles europæiske intentioner afvises i myldretider, at toghastigheden ensartes, at tog med forskellige destinationer sammenkobles, og at visse regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen vil få endestation i Roskilde. 16

17 Banestyrelsens kommentarer Andre trafikløsninger: Banestyrelsens kommissorium er anlæg af S-tog til Roskilde. Projektets trafikale forudsætninger bygger på nye direkte forbindelser mellem en række store stationer på strækningen Roskilde-Hvidovre og højere togfrekvens en række steder. Forbedringerne er lokale. S- togsprojektet sigter ikke mod at give de regionale og landsdækkende trafikudvidelsesmuligheder, som var formålet med København-Ringsted projektet. Der er ingen planer om, at regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen skal afkortes til Roskilde, idet det vil forringe betjeningen af disse baner. Der er i Miljøredegørelsens køreplanseksempler reserveret plads til et godstog pr. retning pr. time hele døgnet. 17

18 4. ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD En del henvendelser giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning. Mange har også indvendinger eller konkrete forslag til ændringer af de skitserede anlæg. I Roskilde er der især modstand mod en bro, som afsenderne giver udtryk for, vil skæmme byen visuelt. De anbefaler derfor en tunnelløsning. Også i Høje Taastrup har spørgsmålet om bro eller tunnel optaget enkelte borgere afsenderne fra Høje Taastrup området foretrækker også en tunnelløsning. I Hvidovre-området er det på den anlægsmæssige side bl.a. spørgsmål om et 5. spor og valget mellem stor og lille broløsning, der præger høringssvarene. ROSKILDE Bro eller tunnel: Spørgsmålet om bro eller tunnel er et væsentligt tema i henvendelserne fra Roskilde-området. Mange borgere (5B, 6B, 17B, 29B, 36F, 45B, 47B, 58B, 68F) erklærer sig af miljømæssige grunde - støj og visuelle forhold - som modstandere af en broløsning og tilhængere af en tunnelløsning i Roskilde. En borger (28B) mener ikke, der er behov for S-tog til Roskilde og gør desuden indsigelse mod anlæg af bro i Roskilde. Det samme gør en anden borger (60B). Roskilde Kommune (65K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og NOAH-trafik (41F) anbefaler anlæg af tunnel i Roskilde. Roskilde Kommune (65K) mener, at tunnel er den eneste acceptable løsning og finder de visuelle konsekvenser ved broløsningen voldsomme. Det opfattes også som en fordel, at stationen kommer til at ligge afgravet af hensyn til støjforhold og vejadgang. Placering af ny station ved Roskilde: Ved den mulige station Roskilde Syd drejer mange kommentarer sig om placering af stationen. Lejre Kommune (12K) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M) erklærer sig som tilhængere af Roskilde Syd uden at forholde sig direkte til placeringen. En borger (6B) mener, at S-tog til Roskilde er en lappeløsning, men tager projektet til efterretning og anbefaler anlæg af Roskilde Syd. En borger (29B) har nogle forbehold over for hele S-togsprojektet, men er positiv over for en station i Roskilde Syd, bl.a. fordi stationen vil mindske presset på at komme til Roskilde centrum. Sydvestkvarterets Lokalråd (36F) og nogle borgere (16B, 38B, 39F, 46B) anbefaler, at Roskilde Syd placeres vestligt. Argumenterne for en vestlig placering er bl.a., at adgangsvejen på vestsiden af stationen kan klares med eksisterende stier og veje. Ligeledes frem- 18

19 føres det, at en vestlig placering har større passagergrundlag og tilgodeser passagerer fordelt over hele dagen. Roskilde Kommune (65K), Roskilde Amt (58K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde Dyrskue (23V) og nogle borgere (35B, 42B) anbefaler, at Roskilde Syd placeres østligt med vej- og stiforbindelse. Argumenterne for en østlig placering er bl.a., at dette kan forberede en forlængelse af S-banen til Køge. DSB (51V) finder det oplagt, at såfremt Roskilde Syd får en østlig placering, skal stationen også betjenes af regionaltog mod Køge. NOAH-trafik (41F) henleder opmærksomheden på perspektivet i anlæg af godsspor til Roskilde Lufthavn, såfremt mængden af flyfragt forøges. Endestation og vendespor: En borger (45B) anbefaler anlæg af station mellem motorvejen og det nye Hyrdehøjcenter syd for Roskilde. En anden borger (35B) foreslår undersøgelse af endestation i nærheden af Svogerslev eller byområdet Hyrdehøj/Margrethehåb. Andre borgere (68F) vender sig mod en placering af vendeanlægget på trekantsarealet og foreslår en placering tættere på Roskilde station, bl.a. ved Roskilde Ring eller Ringstedgade, hvor der ifølge afsenderen allerede er glimrende adgang og et stort opland. En borger (17B) spørger, om det ikke kan lade sig gøre at placere spor til og fra vendesporsarealet på den sydlige side af banen. En borger (38B) foreslår, at S-toget kan fortsætte til Viby/Borup eller Lejre/Hvalsø. Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd: En borger (20B) mener, at mulighederne for stier og adgangsveje ved Roskilde Syd er undersøgt og beskrevet alt for overfladisk i Miljøredegørelsens høringsudgave. Borgeren mener ikke, der er behov for station i Roskilde Syd og peger i stedet på forbedret busbetjening af skoleområdet. Afsenderen foreslår, at der inddrages P-pladser ved Roskilde station, så passagerer fra et øget antal busser fra Roskilde Syd kan komme til at stige af ved stationen. Nogle borgere (16B, 38B, 46B, 68F) betvivler behovet for de foreslåede nye stiforbindelser til Roskilde Syd og finder konsekvenserne, herunder især de angivne ekspropriationsbehov og øvrige gener, uacceptable. Afsenderne foreslår alternative stiplaceringer uden om boligområdet øst for trekantsarealet. En borger (50B) er modstander af Roskilde Syd og vender sig stærkt mod både en sti- og især en vejforbindelse fra Bakkesvinget til en station i Roskilde Syd. DSB (51V) lægger vægt på, at den viste nordlige stiforbindelse etableres. En virksomhed (66V) oplyser, at virksomhedens ejendom vil blive berørt af en vejforbindelse til en kommende Roskilde Syd station, hvis den udføres som angivet i 19

20 Miljøredegørelsens høringsudgave. Ejendommen vil være uberørt af en station, der kun omfatter stiforbindelse. Socialdemokratiet i Roskilde (44F) g Roskilde Kommune (65K) mener, at den foreslåede station i Roskilde Syd inklusiv Parker og Rejs bør etableres med det samme. Roskilde Kommune (65K), Roskilde Dyrskue (23V) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M) anbefaler en vejbetjent station. Hovedstadens Udviklingsråd lægger vægt på gode omstigningsmuligheder mellem bus og tog i Roskilde Syd. Roskilde Kommune anfører, at en løsning uden vejadgang er uacceptabel. I 1. etape kan man nøjes med at etablere vejadgang fra Ringstedvej, senere bør der også etableres vejadgang sydfra. Adgangsveje og krydsninger af baneanlæg betragter kommunen som en del af projektet og forventer disse finansieret af Banestyrelsen i forbindelse med anlægsloven. NOAH-trafik (41F) tilslutter sig idéen om at etablere en station i Roskilde Syd med hovedvægten lagt på fodgængere og cyklister og betoner vigtigheden af gode forpladsfaciliteter for disse. Anlægsalternativ ved Roskilde: Nogle borgere (26B, 28B og 60B) foreslår at etablere skæringen af de fire hovedspor øst for Roskilde station i stedet for i området ved Wæbersvej. Herved undgås større anlægsarbejder sydvest for Roskilde station, som berører lokalområdet både ved Skovbovængets Sideallé og øst for trekantsarealet, hvor vende- og opstillingssporene placeres. Afsenderne mener, at hvis forslaget gennemføres, vil det give bedre plads og færre påvirkninger af lokalområdet. Desuden kan kørslen til og fra vendesporsarealet undgås. Parker og Rejs i Roskilde Syd: Valby Bydel (14K) er positiv over for projektet og ser Parker og Rejs i Roskilde som et godt perspektiv. DSB (51V) mener, at Parker og Rejs vil få større anvendelse end de anslåede biler dagligt og mener i øvrigt, at den østlige placering er bedst af hensyn til et Parker og Rejs anlæg. Hovedstadens Udviklingsråd (67M) lægger vægt på, at depot- og evt. stationsanlæg i Roskilde Syd projekteres, så der senere kan etableres Parker og Rejs. En borger (37B) og NOAH-trafik (41F) betvivler rentabiliteten af Parker og Rejs anlæg i Roskilde Syd og finder generelt anlæggene for omfattende i forhold til gavnligheden. Anlæg ved Lejre: Nogle borgere (4B, 6B) og Vestsjællands Amt (19K) foreslår anlæg af dobbeltspor/enkeltspor fra Lejre og nordvestpå. Lejre Kommune (12K) tilkendegiver, at S-togsprojektet ikke må forsinke etablering af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. En borger (16B) foreslår elektrificering til Lejre, så S-togene kan vende her, og man kan spare tunnel/broanlægget i Roskilde. 20

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Januar 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

København-Ringsted projektet høringsnotat

København-Ringsted projektet høringsnotat Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet høringsnotat April 2009 København-Ringsted projektet Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Miljøredegørelse 8 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København.

Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Miljøredegørelse 8 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Klimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Klimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Klimatilpasning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Klimatilpasning Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-241-4 Klimatilpasning Indhold

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Side 1 af 10 Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Indhold: Indledning Baggrund Projektforslag Fravalg af alternativer Påvirkning af

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

MIMIC s analyse af Valby station - et brugbart værktøj ved terminalplanlægning?

MIMIC s analyse af Valby station - et brugbart værktøj ved terminalplanlægning? MIMIC s analyse af Valby station - et brugbart værktøj ved terminalplanlægning? af Lektor Jan Grubb Laursen Center for Trafik- og Transportforskning ved Institut for Planlægning, DTU Indledning MIMIC-projektet,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere