Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts Høringsnotat S-tog til Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde"

Transkript

1 Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde

2 INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle problemstillinger i høringssvarene Resultater af høringen Læsevejledning for høringsnotatet TRAFIKALE FORHOLD Roskilde Hedehusene/Trekroner Hvidovre-Kastrup Høje Taastrup-København Togbetjening generelt Projektets beslutningsgrundlag S-togsforslaget generelt ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD Roskilde Høje Taastrup Hvidovre-Kastrup Alternative anlægsforslag MATERIEL Togtype og systemovergang Ind- og udstigningsforhold Regionaltogenes længde VISUELLE FORHOLD Roskilde Høje Taastrup Hvidovre

3 7. STØJ OG VIBRATIONER Roskilde Høje Taastrup Hvidovre Det trafikale grundlag for støjberegninger Nyanlæg eller eksisterende jernbane Støjberegning og -måling Støjafskærmning og -isolering PLAN- OG AREALFORHOLD Roskilde Glostrup og Brøndby Øst for Hvidovre station Kommunale anlægsudgifter Kriminalitet BILAG Oversigt over afsendere af høringssvar Oversigt over indkomne høringssvar

4 1. KORT OM PROJEKTET Den 24. januar 2001 indgik de daværende regeringspartier Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre - en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD om trafikinvesteringer i de kommende år. Bl.a. besluttede partierne på baggrund af Trafikministeriets rapport Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde at projektere og afsætte penge til 1. etape af projekt S-tog til Roskilde. Samtidig blev det besluttet at undersøge en 2. etape - S-tog fra Roskilde til Kastrup men man har endnu ikke besluttet at afsætte penge til denne del af projektet. Det blev endvidere besluttet at opretholde arealreservation til et femte spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, så det senere kan etableres, hvis behovet viser sig. Herudover blev det besluttet at opretholde arealreservationer til anlæg af to nye spor i et helt nyt sporforløb mellem København og Ringsted via Køge. Med disse beslutninger er mulighederne sikret for senere at kunne tilvejebringe tilstrækkelig jernbanekapacitet mellem København og Ringsted i en overskuelig fremtid. Der foretages en særskilt undersøgelse vedrørende arealreservationerne, og disse ligger således uden for dette projekts rammer. De politiske aftaler blev konfirmeret af Folketinget ved vedtagelse af Lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring af Lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted. I den indledende fase af projekt S-tog til Roskilde har Banestyrelsen desuden på foranledning af Trafikministeriet og i samarbejde med DSB S-tog A/S, Roskilde Amt, Roskilde Kommune og Vejdirektoratet - vurderet mulighederne for at etablere en ny station, med arbejdstitlen Roskilde Syd, sydvest for Roskilde Station. BAGGRUND FOR DEN VALGTE S-TOGSLØSNING I 1997 vedtog Folketinget lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. Banestyrelsen fik til opgave at finde en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne på strækningen. I foretog Banestyrelsen derfor omfattende undersøgelser af muligheden for at bygge to nye spor, så der i alt ville blive fire fjernbanespor hele vejen mellem København og Ringsted. Tre hovedvarianter blev undersøgt: - Udbygningsløsningen: To ekstra spor langs de eksisterende på strækningerne København Høje Taastrup og Roskilde Ringsted. - Nybygningsløsningen: To nye spor København-Ringsted i et helt nyt sporforløb via Køge. - Kombinationsløsningen: En kombination af de to andre løsninger. Alle tre muligheder ville kræve betydelige investeringer, og der blev ikke afsat midler til projektet. 4

5 I 2000 blev det besluttet at undersøge, om man inden for begrænsede økonomiske rammer vil kunne forbedre kapaciteten mellem København og Roskilde, dér hvor problemerne er mest presserende. Et undersøgelsesarbejde blev gennemført i et samarbejde mellem Trafikministeriet, DSB, DSB S-tog A/S og Banestyrelsen og resulterede i rapporten Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde, der blev udgivet af Trafikministeriet i oktober I rapporten er to modeller analyseret: - 5.-sporsløsningen, hvor der anlægges et ekstra spor Hvidovre-Høje Taastrup. - S-togsløsningen - hvor lokaltrafikken internt på strækningen København Roskilde suppleres med S-tog. S-togsløsningen blev undersøgt som både en jævnstrøms- og en vekselstrømsløsning. Da jævnstrømsløsningen viste sig trafikalt og teknisk mindre fordelagtig end vekselstrømsløsningen, er vekselstrømsløsningen lagt til grund for S-togsløsningen. Rapporten peger på S-togsløsningen som den mest attraktive af de to alternativer, bl.a. fordi S-togsløsningen rummer en bedre udnyttelse af den eksisterende bane og de fire spor mellem Roskilde og Høje Taastrup, og fordi løsningen giver mulighed for de fleste togafgange i lokaltrafikken mellem Roskilde og København/Kastrup og den bedste betjening af mellemliggende stationer. Endvidere rummer S-togsløsningen den bedste drifts- og samfundsøkonomi, og trafikken mellem Roskilde og Kastrup kan forbedres væsentligt, hvis 2. etape gennemføres. 5. spor giver i normal drift mulighed for tre afgange ekstra i timen mellem København og Roskilde. Hvis både S-togsløsningens 1. og 2. etape gennemføres, giver det mulighed for to ekstra tog mellem København og Roskilde. 5

6 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Dette høringsnotat samler høringssvar fra høringen om S-tog til Roskilde, der har været afholdt. Banestyrelsen har gennemlæst og vurderet alle indkomne henvendelser og kommenterer i dette Høringsnotat de mange fremlagte forslag og synspunkter. Høringsnotatet indgår i Folketingets beslutning om projektets gennemførelse. HØRINGSPERIODEN S-tog til Roskilde har været til offentlig debat fra 22. oktober til 17. december Offentlighedsperioden blev bekendtgjort ved annoncering i dagblade og regionale distriktsblade samt i en let læselig informationspjece. Borgerne i de berørte områder blev ligeledes gjort opmærksomme på høringen og projektet via opslag på lokale stationer mv. Information om projektet Som oplæg til høringen udgav Banestyrelsen i oktober 2001 en høringsudgave af Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og informationspjecen S-tog til Roskilde. Både høringsudgaven af Miljøredegørelse for S-tog til Roskilde og pjecen er sendt til kommuner langs jernbanen, virksomheder, lokal- og landspressen og foreninger, der har særlig interesse i projektet. Materialet er ligeledes sendt til en række stationer i hovedstadsområdet, uddelt på borgermøder i Roskilde, Høje Taastrup og Hvidovre og blevet sendt løbende til borgere, institutioner mv., som har rekvireret det. Borgermøder For at informere bredt om projektet og for at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere projektet har Banestyrelsen afholdt tre borgermøder: - I Roskilde den 12. november 2001 deltog ca. 350 borgere. Et af hovedemnerne under debatten var broløsningen kontra tunnelløsningen. Både på grund af de visuelle forhold og på grund af støjgener fra jernbanen er det et stort lokalt ønske, at forbindelsesporet mellem S-bane og fjernbane anlægges i en tunnel. Desuden var der en del debat om nødvendigheden af en Roskilde Syd station. Også behovet for adgangsveje og stier til en evt. ny station med de gener, dette ville kunne medføre for villabebyggelsen i stationens nærområde, blev drøftet. Støjgener generelt fra jernbanen blev ligeledes debatteret. I forbindelse med trafikale forhold blev der især udtrykt stor lokal bekymring for, at projektet ikke er tilstrækkeligt til at løse de kapacitetsproblemer, der er på strækningen mellem København og Roskilde, og at regionaltogsbetjeningen mellem Roskilde og Valby, København H, Nørreport og Østerport bliver ringere. Der blev også spurgt til en evt. udbygning af Nordvestbanen og en evt. forlængelse af S-togslinjen til Lejre. 6

7 Mødet bar præg af, at projektet her medfører de største fysiske forandringer. Der var et stort fremmøde og en meget livlig og til tider følelsesladet debat om projektet. - I Høje Taastrup den 8. november 2001 deltog knap et halvt hundrede borgere. Der var på mødet tilfredshed med, at der sker en forbedring af betjeningen af Hedehusene. Enkelte af de fremmødte gav dog udtryk for utilfredshed med, at sporforbindelsen mellem fjernbanen og S-banen anlægges på en bro - af hensyn til visuelle forhold og støj fra broen. Støjgener fra jernbanen generelt blev også drøftet. Men debatten i Høje Taastrup drejede sig især om trafikale forhold. Der blev stillet spørgsmål om de fremtidige muligheder for togforbindelser mellem Roskildeområdet og Kastrup, kapacitetsproblemer gennem Røret (strækningen mellem København H og Østerport) blev berørt, og forhold vedrørende transitgodstrafikken blev bragt på bane. Desuden drøftede man indretning af tog og indstigningsforholdene for passagerne på de stationer, der både skal anvendes af S-tog og regionaltog. De fremmødte på borgermødet var i øvrigt generelt tilfredse med, at der sker forbedringer for jernbanetrafikken i Hovedstadsområdet. - I Hvidovre-området den 27. november 2001 deltog ca. et halvt hundrede borgere. Da det berørte område øst for Hvidovre station bærer præg af store trafikanlæg, var støj- og vibrationsgener fra jernbanen et gennemgående hovedtema under mødet. Der blev i øvrigt givet udtryk for sympati for udbygning af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og jernbaner i det hele taget. Det andet gennemgående hovedtema var således en række spørgsmål vedrørende jernbanebetjening generelt. I forbindelse med borgermøderne havde Banestyrelsen oprettet et spørgehjørne, hvor de borgere, der har mere personlige spørgsmål til projektet - f.eks. i forbindelse med ekspropriation og sporplaceringer - kunne få en individuel og personlig betjening. De emner, der er blevet drøftet, og de indsigelser, der blev rejst under møderne, er også modtaget skriftligt i forbindelse med høringsfasen, så Banestyrelsens kommentarer til disse emner fremgår af dette høringsnotat. Debat i dagspressen Banestyrelsen arrangerede ved høringsperiodens start et pressemøde om Projekt S-tog til Roskilde. I dagspressen har der især lokalt i Roskilde været nogle artikler om projektet. Der har været debat om den trafikale togbetjening af Roskilde, hvor Banestyrelsen har bidraget med indlæg, bl.a. for at få præciseret nogle faktuelle forhold om projektet. Der har desuden været et par artikler om de beboere og lokalområder, der bliver berørt af ekspropriation. 7

8 Spørgsmål til projektet Banestyrelsen har besvaret ca. 30 skriftlige henvendelser fra borgere, der har haft konkrete spørgsmål til projektet. Desuden har Banestyrelsen besvaret en del telefoniske henvendelser. I høringsfasen er der indkommet 68 høringssvar. GENERELLE PROBLEMSTILLINGER I HØRINGSSVARENE Generelt er der opbakning til planerne om S-tog til Roskilde. En række berørte kommuner, amter, en bydel og Hovedstadens Udviklingsråd hilser projektet velkommen. Det samme gør Roskilde Universitetscenter og Pendlerklub Trekroner, som berøres trafikalt af projektet. De fleste har dog i deres høringssvar nogle kommentarer, forslag eller indvendinger omkring de temaer, der er aktuelle i lokalområderne eller generelt. Også mange borgere og beboerrepræsentanter er positive over for projektet. Men en del er dog imod, bl.a. borgere som berøres af de planlagte anlæg. Også NOAH-trafik er imod projektet, idet projektet efter foreningens opfattelse er en lappeløsning. Hverken Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen har bemærkninger til projektet. RESULTATER AF HØRINGEN Banestyrelsen har givet tilsagn om at indlede et konstruktivt, uformelt samarbejde med grundejerforeninger og andre repræsentanter på strækninger, der vil blive berørt af nye anlæg. Det er intentionen, at denne dialog fortsættes i det videre arbejde med projektet. Høringssvarene fra offentligheden sætter fokus på en række vigtige temaer. Nogle af kommentarerne har medført uddybende undersøgelser. Banestyrelsen vil med dette høringsnotat orientere Trafikministeriet og politikerne om høringssvarenes forslag og kommentarer til forhold i og uden for projektets rammer. Nedenstående eksempler viser, hvilke temaer der bl.a. har været kommentarer til i høringssvarene: - I Roskilde er der på borgermøder og ved skriftlige henvendelser gjort mange indsigelser mod anlæg af en bro - især på grund af de visuelle forhold. Banestyrelsen vurderer, at en bro vil have større visuelle gener end en tunnel. Til gengæld koster det mindre at anlægge en bro end en tunnel. 8

9 Også placering af depot- og vendesporene ved Roskilde er et tema i debatten. I Miljøredegørelsens høringsudgave lægger Banestyrelsen op til, at depot- og vendesporene placeres sydvest for Roskilde station, enten med en østlig eller vestlig placering og evt. med en ny station, Roskilde Syd. En del høringssvar peger på den østlige placering - op mod Lille Syd. Argumenterne for den østlige placering er bl.a., at denne giver mulighed for en senere forlængelse af S-togsdriften mod Køge. - Andre høringssvar fra Roskilde peger på en alternativ linieføring med depot- og vendespor øst for Roskilde station. Argumenterne for den alternative linieføring er bl.a., at man derved kan udgå at anlægge bro/tunnel i Roskilde. Banestyrelsen har efterfølgende undersøgt forslaget. Løsningen har vist sig at være væsentligt dyrere og anlægsteknisk mere kompliceret end den løsning, Banestyrelsen har fremlagt i Miljøredegørelsen. - I Høje Taastrup peger enkelte høringssvar på, at der af hensyn til både visuelle forhold og støj bør vælges en tunnelløsning frem for en broløsning. Banestyrelsen vurderer, at anlægsudgifterne til en tunnelløsning er væsentligt højere end til en broløsning. Desuden vil de togtrafikale gener i anlægsperioden være væsentligt større, hvis der skal anlægges en tunnel. Med overskudsjord fra anlægsarbejdet vil Banestyrelsen søge at løse de visuelle problemer ved at forhøje og forlænge volden langs jernbanen i Høje Taastrup. - I Hvidovreområdet peger høringssvar bl.a. på forventede ekstra støjgener, hvis den store broløsning vælges. Ligeledes anførers det i nogle høringssvar, at en forlængelse af Ringbanen kan være et alternativ til projektets 2. etape, bl.a. fordi det så ikke bliver nødvendigt med broanlæg i Hvidovre. Selvom forslaget om en Ringbaneforlængelse ligger uden for dette projekts kommissorium, har Banestyrelsen undersøgt de trafikale konsekvenser. Banestyrelsen vurderer, at Ringbaneforlængelsen anlægsteknisk, trafikalt og økonomisk er en løsning, som kan være et muligt alternativ til projektets 2. etape. Den endelige Miljøredegørelse er opdateret, således at Trafikministeriet og politikerne kan vurdere, om der skal arbejdes videre med en Ringbaneforlængelse som alternativ til 2. etape. LÆSEVEJLEDNING FOR HØRINGSNOTATET For at give læserne af dette høringsnotat et overblik over, hvilke temaer der lokalt eller generelt er debat omkring, har Banestyrelsen valgt at behandle de indkomne høringssvar geografisk og tematisk. Fordelen ved at inddele høringsnotatet tematisk i stedet for at behandle de enkelte høringssvar hver for sig er, at læseren får overblik over, hvilke temaer der har optaget borgerne, 9

10 og hvor stor modstanden eller tilslutningen er til en given del af projektet. Ulempen er, at nogle afsendere måske ville foretrække en anden placering af deres kommentarer, end dén Banestyrelsen vælger. Høringssvarene vedrører overordnet seks emner: Trafikale forhold, Anlægsmæssige forhold, Materiel, Visuelle forhold, Støj og vibrationer og Plan- og arealforhold. Hvert emne er først inddelt geografisk, hvor dette er muligt, og derefter tematisk. F.eks. under overskriften Anlægsmæssige forhold refereres først alle de kommentarer, som handler om bro- eller tunnelløsning i Roskilde. Dernæst refereres alle de kommentarer, som handler om placering af ny station ved Roskilde. Banestyrelsens kommentarer er inddelt efter samme princip som kommentarerne. Da mange høringssvar indeholder kommentarer, forslag eller indvendinger, der hører til under flere overskrifter, kan dele af det samme høringssvar godt optræde i flere forskellige sammenhænge i Høringsnotatet. Bagerst i høringsnotatet er der en oversigt over, hvem der har afgivet høringssvar, og under hvilke temaer de enkelte høringssvar er behandlet. Banestyrelsen har med dette høringsnotat forsøgt loyalt at placere de enkelte kommentarer, hvor de passer bedst i sammenhængen. Ligeledes har Banestyrelsen søgt at få alle kommentarer med, som er relevante for projektets videre behandling i Folketinget. Da nogle kommentarer vedrører temaer, som ikke er inden for dette projekts kommissorium f.eks. bygning af motorveje, elektrificering af hele tognettet mv. - er ikke alle med i høringsnotatet, eller de bliver kun nævnt kort. God læselyst. 10

11 3. TRAFIKALE FORHOLD En del henvendelser omhandler projektets trafikale konsekvenser. Mange giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning, der forbedrer trafikbetjeningen i 1. etape mellem København og Roskilde og i 2. etape mellem Roskilde og Kastrup. Nogle mener ikke, at der er behov for projektet. Andre giver udtryk for, at de hellere så andre løsninger fremmet. En række høringssvar har bemærkninger til de trafikale forhold. Nogle har lokale eller generelle indvendinger til de fremlagte køreplanseksempler, andre anfører vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet. ROSKILDE Passagergrundlag: Nogle borgere (16B, 20B, 38B, 46B) gør opmærksom på, at mange af eleverne til skolerne tæt på den planlagte Roskilde Syd station ikke kommer fra København men vest- og sydfra og derfor ikke har gavn af S-tog. Banestyrelsens kommentarer Passagergrundlag: Elevernes reelle oplands-fordeling er undersøgt efter, at Miljøredegørelsens høringsudgave udkom. Stationens passagerprognoser er korrigeret i den endelige Miljøredegørelse, bl.a. for dette forhold. Der forventes samlet lidt færre passagerer, og usikkerheden vurderes større især for 1. etape, hvor der kun er 20-minuttersdrift. Ved østlig placering af Roskilde Syd station vil det være muligt også at etablere en perron på Lille Syd (Næstved-Køge-Roskilde), så passagerer til skolerne fra denne bane opnår en forbedret betjening. HEDEHUSENE/TREKRONER Rejsetid og frekvens: En borger (3B) udtrykker bekymring for længere rejsetid mellem Hedehusene og Valby/København H, når regionaltogsbetjeningen erstattes af S-togsbetjening. Borgeren mener, at rejsetiden er vigtigere end frekvensen. Borgeren beder om en præcis vurdering af, hvor meget rejsetiden forlænges. En borger (34B) frygter ringere service i Hedehusene. En borger (37B) anfører, at betjeningen af Hedehusene og Trekroner er tilstrækkelig med den ellers forventede halvtimesdrift. NOAH-trafik mener, at bl.a. studerende på RUC har helt andre forventninger til togtrafikken end S-tog til Roskilde. 11

12 Andre borgere mener, at S-tog til Roskilde er en forbedring. Pendlerklub Trekroner (30F) og RUC (33V) udtrykker tilfredshed med S-tog til Roskilde ud fra de fremlagte køreplaneksempler. De fokuserer i deres høringssvar på gavnligheden for Trekroner station især lægger de vægt på den forbedrede frekvens. Også nogle borgere (25F) betoner vigtigheden af at få S-togsbetjening til Hedehusene, som bl.a. udmærker sig ved høj frekvens. Parker og Rejs i Trekroner: NOAH-trafik (41F) lægger vægt på foreliggende planer om Parker og Rejs anlæg ved Trekroner og finder i den sammenhæng S-togsbetjening utilstrækkelig. Banestyrelsens kommentarer Rejsetid og frekvens: De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i de køreplanseksempler, der fremgår af den endelige Miljøredegørelse. Af de nye køreplanseksempler fremgår det, at rejsetiden Hedehusene-Valby vil blive 18 minutter med S-tog i stedet for 13 minutter med regionaltog. Rejsetiden Hedehusene-Nørreport vil blive 27 minutter med S-tog i stedet for 23 minutter med regionaltog. Passagerernes opfattelse af rejsetid afhænger imidlertid også af den hyppighed, en station togbetjenes med. Den gennemsnitlige ventetid falder fra 15 til 10 minutter med overgangen fra halv-times drift til 20-minutters drift og videre ned til 5 minutter, hvis Hedehusene i forbindelse med 2. etape betjenes ca. hvert 10. minut. Opfattelsen af rejsetid vil således være stort set neutral, når der ses på Hedehusene-København, mens der vil være væsentlige forbedringer til store stationer mellem Høje Taastrup og Valby. Parker og Rejs i Trekroner: Muligheden for at foretage standsning med regionaltog på Trekroner station vil blive opretholdt dog synes det ikke på nuværende tidspunkt sandsynligt, at Parker og Rejs trafikken kan blive tungtvejende nok til, at standsning her vil blive udnyttet i daglig drift. HVIDOVRE-KASTRUP En borger (37B) mener, at der er en uhensigtsmæssig sammenblanding af fjerntog, godstog og S-tog mellem Roskilde og Høje Taastrup samt uhensigtsmæssig trafikafvikling ved 2. etape til Kastrup pga. den knebne kapacitet på Kastrupbanen (Øresundsbanen til Kastrup), herunder ikke mindst flaskehalsen på lufthavnsstationen. 12

13 DSB (51V) fremhæver, at der allerede i dag er kapacitetsproblemer på Kastrupbanen og betvivler, at der er plads til et 20-minutters S-togssystem på strækningen. Banestyrelsens kommentarer Konsekvenserne af at sammenblande fjerntog, godstog og S-tog på de nævnte strækninger er undersøgt nøje i projektets trafikale analyser. Disse viser, at sammenblandingen på de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde giver tilfredsstillende muligheder for både at lægge køreplaner og afvikle togtrafikken. Dette skyldes, at der netop mellem Høje Taastrup og Roskilde er en del fri kapacitet. På Øresundsbanens to spor er der ikke tilstrækkelig overskudskapacitet og frihedsgrader for køreplanlægningen. Derfor vurderer Banestyrelsen, at en integration af både trafikken på Vestbanen og Øresundsbanen giver dårlig regularitet og vil binde køreplanerne på hele fjern- og S-togsnettet for kraftigt til hinanden. HØJE TAASTRUP-KØBENHAVN Togtrafik på Vestegnen: Hvidovre Kommune (24K) anfører, at der især i 1. etape bliver for dårlig betjening mellem Roskilde og Rødovre/Hvidovre og mener, at den nye S-togslinie D også bør standse i Rødovre og Hvidovre. NOAH-trafik (41F) finder afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til Glostrup uhensigtsmæssig og foreslår Høje Taastrup bevaret som endestation af hensyn til betjeningen af Albertslund og Taastrup. DSB (51V) mener, at afkortningen af linie B (eller tilsvarende) til Glostrup vil medføre et ikke ubetydeligt fald i passagerantallet pga. den forringede betjening på hverdagsaftener og søndage først og fremmest i Høje Taastrup, Taastrup og Albertslund. Høje Taastrup Kommune (63K) er meget positiv over for projektet, men mener, at der skal sikres 10-minuttersdrift om aftenen fra Høje Taastrup og Taastrup. En borger (3B) mener, at mellem København H og Høje Taastrup skal S-togslinien til Roskilde kun standse i Valby og Glostrup. Desuden bør der være myldretids S-tog med stop på alle stationer mellem Roskilde og Høje Taastrup. En borger (1B) ønsker generelt bedre frekvens på hurtige S-tog (B). Banestyrelsens kommentarer Togtrafik på Vestegnen: Forslagene vil blive overvejet med hensyn til trafikal gavnlighed og driftsøkonomi i forbindelse med det videre arbejde. Samfundsøkonomiske analyser viser dog en klar trafikal gavnlighed ved at lade en linie til 13

14 Roskilde springe Rødovre/Hvidovre over. Analyserne peger desuden entydigt på, at det er meget fordelagtigt at lade S-togslinien til Roskilde standse i Taastrup og Albertslund, der begge er store stationer. Det vil derimod blive overvejet, om det er dagtimelinien (B+) i stedet for den linie, som kører hele dagen (B), der skal afkortes til Glostrup. Hermed vil der også i aftentimerne være direkte tog mellem alle stationer på strækningen Roskilde-Hvidovre. Det vil også blive yderligere overvejet, om afkortningen til Glostrup med fordel helt kan udelades. Hvis 2. etape ikke realiseres, kan i stedet overvejes en udvidet 1. etape. I en udvidet 1. etape kan en linie, som standser ved alle stationer i dagtimerne (B+), forlænges til Roskilde sammen med linie D. Linie B kan så vende i Høje Taastrup. En udvidet 1. etape vil i det store hele betjene stationerne på strækningen Roskilde-Hvidovre lige så godt som 2. etape af projekt S-tog til Roskilde. TOGBETJENING GENERELT Køretider: DSB (51V) mener, at køretiden for S-tog mellem København og Roskilde kan blive en smule hurtigere end de angivne 30 minutter såfremt holdetider i Hedehusene og Trekroner bliver som på det øvrige S-togsnet. DSB betoner i denne sammenhæng vigtigheden af perronombygninger, der kan lette indstigningsforholdene for kørestolsbrugere. 5. spor og myldretid: DSB (51V) bemærker, at der ved beskrivelsen af 5. -sporsforslaget bør gøres opmærksom på, at der ud over tre ekstra kanaler pr. time - også vil være mulighed for at køre et større antal tog i aktuel retning i myldretiden. S-tog eller regionaltog: En borger (2B) mener, at transporttiden for S-tog er for lang, når man skal til endestationen sammenlignet med gennemkørende regionaltog. Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde Amt (58K) og Roskilde Kommune (65K) betoner vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet. Roskilde Kommune påpeger, at 1. etape ikke løser problemerne. Derfor er en yderligere udbygning nødvendig. Trafikbetjening i anlægsperioden: DSB (51V) peger på en forbedring af indkøringsmulighederne fra Godsbanegården til Hovedbanegården i projektets 2. etape. DSB fremhæver, at man i forbindelse med trafikaf- 14

15 vikling i anlægsperioden så vidt muligt bør foretrække at omlægge tog via godsforbindelsesbanen frem for at lade passagerer stige om til S-tog i Høje Taastrup/Roskilde eller omlægge tog til Kastrup. Banestyrelsens kommentarer Køretider: Mulighederne for perronombygninger med henblik på bedre ind- og udstigningsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede vil indgå i det videre arbejde. Foreløbig regner Banestyrelsen ikke med ændringer af eksisterende perronanlæg. De mulige rejsetider med to-system S-tog er undersøgt nærmere og indarbejdet i køreplanseksemplerne i den endelige Miljøredegørelse. Rejsetiden København H-Roskilde vil blive 28 minutter med S-tog. 5. spor og myldretid: Flaskehalse, primært på strækningen Roskilde-Ringsted, hindrer i praksis, at der også vil være mulighed for at køre et større antal tog i aktuel retning i myldretiden. Muligheden for senere etablering af et 5. spor forringes ikke som følge af S-tog til Roskilde. S-tog eller regionaltog: Passagerer, der skal hele vejen fra Roskilde til det centrale København, vil med fordel kunne benytte regionaltog som hidtil. Uanset om S-togsprojektet gennemføres, vil der være en hyppig betjening med regional- og fjerntog på strækningen. Trafikbetjening i anlægsperioden: Hvis projektets 2. etape realiseres, vil der i store dele af anlægsperioden være behov for at køre tog via godsforbindelsesbanen. Det giver en forlængelse af rejsetiden på 8 minutter mellem København H og Høje Taastrup. Der vil dog højst være et spor spærret på Vestbanen ad gangen. Det giver mulighed for enkeltsporsdrift Glostrup-København H, suppleret med kørsel over Godsbanegården. Der er ikke afsat midler i projekt S-tog til Roskilde til at etablere forbindelser mellem København H og Godsbanegården. PROJEKTETS BESLUTNINGSGRUNDLAG Beregningsgrundlag: En borger (45B) mener, at følgeomkostninger til udvidelse af stier, tilkørselsveje, busruter m.v. er nødvendige at medregne, hvis den anslåede passagerfremgang skal opnås. 15

16 Passagergrundlag: En borger (37B) betvivler generelt værdien af trafikmodelberegnede passagerprognoser. En borger (20B) tvivler på, om passagergrundlaget for S-tog til Roskilde holder og opfordrer Banestyrelsen til at undersøge det nærmere. Banestyrelsens kommentarer Beregningsgrundlag: Stationerne på Vestegnen er for så vidt angår adgangsveje, perronbredde osv. udrustet som S-togsstationer andre steder med større passagertal. Hvis passagervæksten skulle overgå forventningerne, kan der blive behov for at udvide antallet af cykelparkeringspladser. Passagergrundlag: Som beslutningsgrundlag har de gennemførte trafikmodelberegninger primært tjent som grundlag for at kunne sammenligne den samfundsøkonomiske nytte af forskellige projekter. Selvom der ofte er betydelig usikkerhed forbundet med trafikmodelberegninger, var resultaterne i dette tilfælde i så stærkt favør for S-togsforslaget, at de konklusioner, der er draget, forekommer sikre. S-TOGSFORSLAGET GENERELT Andre trafikløsninger: En borger (20B) ser ikke store fordele ved S-tog til Roskilde, men foretrækker forbedrede tværforbindelser i hovedstadsområdet. NOAH-trafik (41F) mener generelt, at projektet er helt utilstrækkeligt i forhold til den forventede trafikudvikling og et principielt mål om overflytning af biltrafik til kollektiv trafik. NOAH-trafik beklager, at den mere omfattende udbygning mellem København og Ringsted foreløbig er opgivet og mener, at dette er udtryk for en nedprioritering af den kollektive trafik, når det samtidig er vedtaget at udbygge visse motorvejsstrækninger. NOAHtrafik henleder især opmærksomheden på behovet for kortere rejsetider, som foreningen mener, projektet tenderer til at modvirke. NOAH-trafik frygter, at projektet i sammenhæng med utilstrækkelig jernbanekapacitet på længere sigt fremmer uhensigtsmæssige trafikløsninger, f.eks. at godstog i strid med fælles europæiske intentioner afvises i myldretider, at toghastigheden ensartes, at tog med forskellige destinationer sammenkobles, og at visse regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen vil få endestation i Roskilde. 16

17 Banestyrelsens kommentarer Andre trafikløsninger: Banestyrelsens kommissorium er anlæg af S-tog til Roskilde. Projektets trafikale forudsætninger bygger på nye direkte forbindelser mellem en række store stationer på strækningen Roskilde-Hvidovre og højere togfrekvens en række steder. Forbedringerne er lokale. S- togsprojektet sigter ikke mod at give de regionale og landsdækkende trafikudvidelsesmuligheder, som var formålet med København-Ringsted projektet. Der er ingen planer om, at regionaltog fra Nordvest- og Sydbanen skal afkortes til Roskilde, idet det vil forringe betjeningen af disse baner. Der er i Miljøredegørelsens køreplanseksempler reserveret plads til et godstog pr. retning pr. time hele døgnet. 17

18 4. ANLÆGSMÆSSIGE FORHOLD En del henvendelser giver udtryk for, at S-tog til Roskilde er en god løsning. Mange har også indvendinger eller konkrete forslag til ændringer af de skitserede anlæg. I Roskilde er der især modstand mod en bro, som afsenderne giver udtryk for, vil skæmme byen visuelt. De anbefaler derfor en tunnelløsning. Også i Høje Taastrup har spørgsmålet om bro eller tunnel optaget enkelte borgere afsenderne fra Høje Taastrup området foretrækker også en tunnelløsning. I Hvidovre-området er det på den anlægsmæssige side bl.a. spørgsmål om et 5. spor og valget mellem stor og lille broløsning, der præger høringssvarene. ROSKILDE Bro eller tunnel: Spørgsmålet om bro eller tunnel er et væsentligt tema i henvendelserne fra Roskilde-området. Mange borgere (5B, 6B, 17B, 29B, 36F, 45B, 47B, 58B, 68F) erklærer sig af miljømæssige grunde - støj og visuelle forhold - som modstandere af en broløsning og tilhængere af en tunnelløsning i Roskilde. En borger (28B) mener ikke, der er behov for S-tog til Roskilde og gør desuden indsigelse mod anlæg af bro i Roskilde. Det samme gør en anden borger (60B). Roskilde Kommune (65K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og NOAH-trafik (41F) anbefaler anlæg af tunnel i Roskilde. Roskilde Kommune (65K) mener, at tunnel er den eneste acceptable løsning og finder de visuelle konsekvenser ved broløsningen voldsomme. Det opfattes også som en fordel, at stationen kommer til at ligge afgravet af hensyn til støjforhold og vejadgang. Placering af ny station ved Roskilde: Ved den mulige station Roskilde Syd drejer mange kommentarer sig om placering af stationen. Lejre Kommune (12K) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M) erklærer sig som tilhængere af Roskilde Syd uden at forholde sig direkte til placeringen. En borger (6B) mener, at S-tog til Roskilde er en lappeløsning, men tager projektet til efterretning og anbefaler anlæg af Roskilde Syd. En borger (29B) har nogle forbehold over for hele S-togsprojektet, men er positiv over for en station i Roskilde Syd, bl.a. fordi stationen vil mindske presset på at komme til Roskilde centrum. Sydvestkvarterets Lokalråd (36F) og nogle borgere (16B, 38B, 39F, 46B) anbefaler, at Roskilde Syd placeres vestligt. Argumenterne for en vestlig placering er bl.a., at adgangsvejen på vestsiden af stationen kan klares med eksisterende stier og veje. Ligeledes frem- 18

19 føres det, at en vestlig placering har større passagergrundlag og tilgodeser passagerer fordelt over hele dagen. Roskilde Kommune (65K), Roskilde Amt (58K), Socialdemokratiet i Roskilde (44F), Roskilde Dyrskue (23V) og nogle borgere (35B, 42B) anbefaler, at Roskilde Syd placeres østligt med vej- og stiforbindelse. Argumenterne for en østlig placering er bl.a., at dette kan forberede en forlængelse af S-banen til Køge. DSB (51V) finder det oplagt, at såfremt Roskilde Syd får en østlig placering, skal stationen også betjenes af regionaltog mod Køge. NOAH-trafik (41F) henleder opmærksomheden på perspektivet i anlæg af godsspor til Roskilde Lufthavn, såfremt mængden af flyfragt forøges. Endestation og vendespor: En borger (45B) anbefaler anlæg af station mellem motorvejen og det nye Hyrdehøjcenter syd for Roskilde. En anden borger (35B) foreslår undersøgelse af endestation i nærheden af Svogerslev eller byområdet Hyrdehøj/Margrethehåb. Andre borgere (68F) vender sig mod en placering af vendeanlægget på trekantsarealet og foreslår en placering tættere på Roskilde station, bl.a. ved Roskilde Ring eller Ringstedgade, hvor der ifølge afsenderen allerede er glimrende adgang og et stort opland. En borger (17B) spørger, om det ikke kan lade sig gøre at placere spor til og fra vendesporsarealet på den sydlige side af banen. En borger (38B) foreslår, at S-toget kan fortsætte til Viby/Borup eller Lejre/Hvalsø. Sti- og vejforbindelser ved Roskilde Syd: En borger (20B) mener, at mulighederne for stier og adgangsveje ved Roskilde Syd er undersøgt og beskrevet alt for overfladisk i Miljøredegørelsens høringsudgave. Borgeren mener ikke, der er behov for station i Roskilde Syd og peger i stedet på forbedret busbetjening af skoleområdet. Afsenderen foreslår, at der inddrages P-pladser ved Roskilde station, så passagerer fra et øget antal busser fra Roskilde Syd kan komme til at stige af ved stationen. Nogle borgere (16B, 38B, 46B, 68F) betvivler behovet for de foreslåede nye stiforbindelser til Roskilde Syd og finder konsekvenserne, herunder især de angivne ekspropriationsbehov og øvrige gener, uacceptable. Afsenderne foreslår alternative stiplaceringer uden om boligområdet øst for trekantsarealet. En borger (50B) er modstander af Roskilde Syd og vender sig stærkt mod både en sti- og især en vejforbindelse fra Bakkesvinget til en station i Roskilde Syd. DSB (51V) lægger vægt på, at den viste nordlige stiforbindelse etableres. En virksomhed (66V) oplyser, at virksomhedens ejendom vil blive berørt af en vejforbindelse til en kommende Roskilde Syd station, hvis den udføres som angivet i 19

20 Miljøredegørelsens høringsudgave. Ejendommen vil være uberørt af en station, der kun omfatter stiforbindelse. Socialdemokratiet i Roskilde (44F) g Roskilde Kommune (65K) mener, at den foreslåede station i Roskilde Syd inklusiv Parker og Rejs bør etableres med det samme. Roskilde Kommune (65K), Roskilde Dyrskue (23V) og Hovedstadens Udviklingsråd (67M) anbefaler en vejbetjent station. Hovedstadens Udviklingsråd lægger vægt på gode omstigningsmuligheder mellem bus og tog i Roskilde Syd. Roskilde Kommune anfører, at en løsning uden vejadgang er uacceptabel. I 1. etape kan man nøjes med at etablere vejadgang fra Ringstedvej, senere bør der også etableres vejadgang sydfra. Adgangsveje og krydsninger af baneanlæg betragter kommunen som en del af projektet og forventer disse finansieret af Banestyrelsen i forbindelse med anlægsloven. NOAH-trafik (41F) tilslutter sig idéen om at etablere en station i Roskilde Syd med hovedvægten lagt på fodgængere og cyklister og betoner vigtigheden af gode forpladsfaciliteter for disse. Anlægsalternativ ved Roskilde: Nogle borgere (26B, 28B og 60B) foreslår at etablere skæringen af de fire hovedspor øst for Roskilde station i stedet for i området ved Wæbersvej. Herved undgås større anlægsarbejder sydvest for Roskilde station, som berører lokalområdet både ved Skovbovængets Sideallé og øst for trekantsarealet, hvor vende- og opstillingssporene placeres. Afsenderne mener, at hvis forslaget gennemføres, vil det give bedre plads og færre påvirkninger af lokalområdet. Desuden kan kørslen til og fra vendesporsarealet undgås. Parker og Rejs i Roskilde Syd: Valby Bydel (14K) er positiv over for projektet og ser Parker og Rejs i Roskilde som et godt perspektiv. DSB (51V) mener, at Parker og Rejs vil få større anvendelse end de anslåede biler dagligt og mener i øvrigt, at den østlige placering er bedst af hensyn til et Parker og Rejs anlæg. Hovedstadens Udviklingsråd (67M) lægger vægt på, at depot- og evt. stationsanlæg i Roskilde Syd projekteres, så der senere kan etableres Parker og Rejs. En borger (37B) og NOAH-trafik (41F) betvivler rentabiliteten af Parker og Rejs anlæg i Roskilde Syd og finder generelt anlæggene for omfattende i forhold til gavnligheden. Anlæg ved Lejre: Nogle borgere (4B, 6B) og Vestsjællands Amt (19K) foreslår anlæg af dobbeltspor/enkeltspor fra Lejre og nordvestpå. Lejre Kommune (12K) tilkendegiver, at S-togsprojektet ikke må forsinke etablering af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. En borger (16B) foreslår elektrificering til Lejre, så S-togene kan vende her, og man kan spare tunnel/broanlægget i Roskilde. 20

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN Dagsordenpunkt Endelig vedtagelse af hovedforslag som linjeføring samt tillæg nr. 19 med tilhørende VVM-redegørelse til Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan 10-026 for Drewsensvejs forlængelse mod vest Sagsbehandler:

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov Langeskov station - Beslutningsgrundlag for perronplacering Ny station i Langeskov Langeskov station Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Langeskov Station Indhold

Læs mere

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Ringbanen af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Indledning I december 1998 indgik Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et politisk forlig, som blandt andet indebærer, at der frem

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen

Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen Ringbanen en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøbenhavnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

15. februar Sagsnr Dokumentnr Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019

15. februar Sagsnr Dokumentnr Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 15. februar 2018 Sagsnr. 2018-0003612 Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019 Dokumentnr. 2018-0003612-5 Valby Lokaludvalg

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Supplerende indstilling

Supplerende indstilling Dato 27. marts 2019 Dokument 18/18248-11 Side 1/6 Supplerende indstilling Nærværende indstilling supplerer Vejdirektoratets indstilling af 18. december, idet gennemgang af høringssvar på enkelte punkter

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 3. maj 2018 2018-6509 Bilag 1 DSB s køreplanforslag for fjern- og regionaltogtrafikken i 2019 I dette bilag

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

8. februar Sagsnr Dokumentnr Udkast til høringssvar vedr. Bynet 2019

8. februar Sagsnr Dokumentnr Udkast til høringssvar vedr. Bynet 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast til

Læs mere

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006 Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets

Læs mere

1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,

1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag, 105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018 Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus S - Aarhus N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Informationspjece - september 2018 VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Østjyske Motorvej fra

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne

Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne Projekt Den nye bane København-Ringsted Fagområde: Orienteringsmøde vedr. skærende veje Mødedato/tid 5. sep 2013 Næste mødedato/tid: - Referent

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter: [Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige

Læs mere

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig. Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning

Læs mere

Køreplaner og passagerer

Køreplaner og passagerer Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere