Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Transkript

1 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

2 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i verden Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). 81 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder

3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden 2000

4 Naturens forhold i agerlandet Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 20 år Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang

5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Haren er nu på den danske rødlisteover truede arter På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 20 år Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke.

6 Bestandsudvikling for 4 fuglearter

7 Bestandsudvikling for Bomlærke

8 Fugle i det åbne land Sanglærken er specielt knyttet til agrene

9 Bestandsudvikling for Sanglærke

10 Bestandsudvikling for Agerhøne

11 SÅDAN LIGGER LANDET -tal om landbruget 2011

12

13 Vil vi Viben?

14 Bestandsudvikling for Vibe

15 Undersøgelsesområdet

16 Resultaterne af mine optællinger 20/3 26/3 5/4 9/4 15/4 25/4 1/5 6/5 14/5 20/5 26/5 31/5 9/6 16/6 25/ Oversigt over optællingsdatoer i øverste række og sumantallet af iagttagede viber i nederste række. Markblok nr. Markblok 1 Markblok 2 Markblok 3 Markblok 4 Markblok 5 Markblok 6 Ialt Antal ynglepar Oversigt over det skønnede/optalte antal ynglepar ordnet efter markblokkene.

17

18 Udviklingen af afgrødehøjden

19 Sensommerviber vender tilbage til stubmarkerne

20 Markblok 1

21 Markblok 2

22 Markblok 3

23 Markblok 4

24 Markblok 5

25 Markblok 6

26 Gode forhold for agerfugle kræver: Helligdage i form af bare, udyrkede pletter på fugtige eller tørre steder Mosaikker med blomsterrige og frørigestriber. Forskellige afgrøder i sædskiftet, gerne også vårkorn og grøntsager.

27 Lærke-og vibepletter danner mosaikker i landskabet

28 Lærke-og vibepletter danner mosaikker i landskabet Lærkepletter kan laves i både konventionelle og økologiske landbrug Lærkepletter er teknisk simple og meget effektive Selv få pletter giver stor effekt Få pletter kan anlægges uden at få effekt på hektarstøtten Vibepletter anlægges på fugtige områder, hvor kornet ikke trives, og er ofte større end lærkepletter. Herved spares dræning og omsåning. Dette er samtidig de bedste ynglehabitater.

29 Håbets gård i England Forsøgslandbrug med fuglevenlig dyrkning: Blomsterrige striber Frørige bræmmer Lærkepletter De fuglevenlige tiltag dækker bare 7% af dyrkningsarealet Øger antallet af ynglefugle med tre gange i løbet af 10 år

30 Lærketerritorier, før og efter Lærketerritorier på Hope Farm, da den blev overtaget af RSPB i 2000 og nu ti år efter. Prøv selv at tælle, hvor meget bestanden er gået frem.

31 Sådan ser DOF problemerne med landbruget løst 1. Lærke-og vibepletter skal danne mosaikker i landskabet 2. Husdyrene skal tilbage i landskabet 3. Arealet med lysåbennatur skal fordobles inden Landbrugsstøtten skal omlægges til naturstøtte 5. Landbruget skal selv betale for sin forurening