Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge"

Transkript

1 Kortudsnit fra Google Earth Roskilde Kommune Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge August 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Roskilde som vinderby 3 2. Profilanalyse af detailhandelen Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Generelle udviklingstendenser 39 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Roskilde som vinderby 3

4 Roskilde som vinderby Baggrund Roskilde Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) om at gennemføre en vurdering af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Roskilde. Roskilde Kommune har i sin planstrategi udpeget detailhandelen som et potentielt vækstområde. Det er kommunens hensigt. at Roskilde på detailhandelsområdet skal være ét af de førende udbudspunkter i Hovedstadsregionen. Denne rapport er en overordnet vurdering af de fremtidige udviklingsmuligheder for detailhandelen i Roskilde, og skal således ses som en foranalyse, der skal udstikke retningen for den vinderstrategi, der skal sikre og udbygge Roskildes position som handelsby i et betydeligt markedsområde. Man kan således opfatte resultatet som en langsigtet vision for udviklingen af Roskilde som en vinderby. Der foreslås en tidsrækkefølge for udbygningen med butikker i de forskellige dele af Roskilde kommune, men der er ikke på det nuværende grundlag basis for at sætte konkrete årstal på, hvornår der vil være markedsmæssig dækning for at iværksætte udbygningen. Analysen er baseret på tidligere udarbejdet materiale om detailhandelen i Roskilde og en profilanalyse gennemført medio 2011 af den eksisterende detailhandel i Roskilde bymidte herunder RO s Torv samt butikkerne i Københavnsvejskvarteret. Desuden er ICP s generelle viden om detailhandelen i markedsområdet fra tidligere gennemførte analyser samt de generelle udviklingstendenser inden for detailhandelen såvel nationalt som internationalt sat i forhold til mulighederne i Roskilde inddraget i vurderingerne. Som en del af analysen vurderes, hvorledes projektet Røde Port kan indgå i den detailhandelsmæssige udvikling af Roskilde som handelsdestination, herunder indholdet og omfanget af detailhandel i projektet. Det vurderes endvidere umiddelbart, hvilken effekt en udbygning med butikker i Røde Port vil have for den eksisterende detailhandel i Roskilde. Herudover inddrages fortætningsområderne i de forskellige dele af bymidten med henblik på at belyse, hvorledes disse udbygningsområder kan understøtte vinderstrategien, ligesom udbygningsmulighederne syd for Trekroner Station vil indgå. Endelig beskrives den nuværende og den fremtidige konkurrencesituationen for detailhandelen i Roskilde. 4

5 Roskilde som vinderby Shoppingcentret RO s Torv åbnede i 2003 og blev udvidet væsentligt i Detailhandelen i Roskilde I Roskildes historiske bymidte vest for Røde Port ligger der i dag knap 200 butikker. Der er for langt hovedpartens vedkommende tale om udvalgsvarebutikker, der har en relativt høj attraktion i forhold til forbrugerne, hvis man sammenligner med andre større udbudspunkter i regionen. Det vurderes således, at næsten 40 % af butikkerne i bymidten vest for Røde Port har en attraktion over middel. Butikkerne er generelt også en smule større end man generelt ser i de oprindelige bymidter i Danmark. I RO s Torv er butikkernes gennemsnitlige attraktion en del højere end i bymidten. Dette hænger sammen med, at omsætningskravet i en butikscenterbeliggenhed er ofte væsentligt højere end i en gadebeliggenhed. Dette frasorterer generelt de butikker, der ikke appellerer til et større, mainstream publikum, og som derfor i den almindelige forbrugers øjne ikke har helt samme attraktion. Kombinationen af et overdækket center og en gammel, traditionel bymidte er principielt en rigtig god kombination, idet både butiksprofilerne og udeog indemiljøer supplerer hinanden. I Roskilde vurderes det dog, at afstanden mellem de to udbudspunkter, på trods af at de begge planlægningsmæssigt ligger i bymidten, er for stor til at synergieffekten forløses optimalt. I Københavnsvejskvarteret ligger der 36 butikker. Der er primært tale om større udvalgsvarebutikker og pladskrævende butikker, der appellerer til et kørende publikum. Der er tale om butikstyper som El-giganten, Jysk, Jem & Fix og Silvan samt bilforhandlere. Denne type butikker ses i de fleste byer af Roskildes størrelse og funktion i aflastningscentre eller andre former for eksterne centerdannelser. 5

6 Roskilde som vinderby Foto: Schaumann Group En række attraktive storbutikker er lokaliseret langs Københavnsvej tæt på bymidten. I Analyse af detailhandelen i Roskilde Kommune fra 2009, er det opgjort, at den samlede detailhandelsomsætning i 2007 var på ca. 2,3 mia. kr. incl. moms i Roskilde bymidte incl. RO s Torv. Til sammenligning havde Field s i 2007 en omsætning på 2,7 mia. kr., Waves (på daværende tidspunkt Hundige Storcenter) ca. 1,8 mia. kr., City 2 ca. 1,5 mia. kr., Lyngby bymidte ca. 4,4 mia. kr. og Københavns City en omsætning på ca. 13,8 mia. kr. Ringsted Bymidte havde en omsætning på ca. 1 mia. og Køge bymidte en anslået omsætning på ca. 1,25 mia. kr. Sammenfattende er Roskilde ét af de betydeligste udbudspunkter på Sjælland. Der er, trods de fysiske afstande, tale om en samlet koncentration, der har både højtprofilerede udvalgsvarebutikker og mere mainstreamorienterede udvalgsvarebutikker, gode dagligvarebutikker, en traditionel bymidte, et stort overdækket shoppingcenter samt en række storbutikker, hvor de fleste relevante kædebutikker er repræsenteret med minimum én butik og i enkelte tilfælde to eller flere. Konkurrencesituationen I dag er Roskilde ubetinget den betydeligste spiller i den vestlige og sydlige del af Hovedstadsregionen og det midtsjællandske område. Byer og shoppingcentre som Holbæk, Ringsted, Køge, Waves og City 2 er alle butiksmæssigt og omsætningsmæssigt mindre, ligesom de er mindre rigt facetterede i deres samlede udbud af butikker og kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. Fremadrettet er der dog en række udfordringer, som man i en vurdering af udviklingsmulighederne for Roskilde må forhold sig til. Dels er der for nylig sket styrkelser i den regionale konkurrencesituation, dels er der potentielt nye konkurrenter på vej og dels bør man forholde sig til det faktum, at en stadigt større del af omsætningen i detailhandelen går via internettet. Køge Der er planer om en meget væsentlig udbygning på ca m 2 i Køge bymidte, der i dag til en vis grad er præget af mange mindre og utidssvaren- 6

7 Roskilde som vinderby de butikker. Det vurderes, at Køge i dag ikke har det opland, som byens placering og størrelse betinger. En udvidelse vil styrke Køge og vil give byen mulighed for at opnå større markedsandele dels i nærmarkedet men også i et lidt større markedsområde. Waves Hundige Storcenter er i perioden frem til 2009 blevet udvidet og relanceret under navet Waves. Udvidelsen har betydet, at shoppingcentret i dag har et samlet bruttoareal til udlejning på ca m 2 og på den måde størrelsesmæssigt matcher Field s. Indkøringen af Waves har dog været vanskeliggjort af finanskrise og generel afmatning i forbruget, men da centret ejes og administreres af én af Danmarks betydeligste butikscenterejere og administratorer (DA- DES/Datea), må det forventes, at der vil blive arbejdet målrettet mod at centret får den plads i markedet, som størrelsen og funktionerne betinger. Hundige Storcenter blev til Waves i 2009, hvor shoppingcentret blev udvidet med m 2 og ca. 50 nye butikker. City 2 City 2 ligger størrelsesmæssigt en smule under Waves. I dag kæmper City 2 mod stor tomgang, bl.a. forårsaget af, at den største dagligvareoperatør i centret, Kvickly i 2010 valgte at lukke deres butik. Desuden har centret bl.a. mistet en stor El-giganten og et Magasin-stormagasin. Dette har betydet, at centrets omsætning har været markant under pres. På længere sigt er det vanskeligt at forestille sig, at der ikke sker noget markant på butikssiden i centret. Danica, der ejer centret og Høje-Taastrup Kommune har udskrevet en konkurrence omkring udvikling og sammenbinding af hele Høje-Taastrupområdet. 7

8 Roskilde som vinderby Potentielt ligger der en mulighed for at udvide detailhandelsarealet i tilknytning til centret med ca m 2. E-handel Handel over internettet har igennem de senere år været voldsomt stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, køb af rejser m.v., men også inden for visse detailhandelsvarer har man oplevet en betydelig vækst. ICP s analyser viser, at omkring halvdelen af kunderne sommetider køber varer på internettet og ca. 35 % af dem, der e-handler, har købt varer inden for den sidste uge. Danskernes e-handel omfatter typisk tøj, elektronik, bøger, musik og film. Næsten 50 % af de adspurgte køber tøj på nettet, mens ca. 26 % køber henholdsvis musik og/eller film. Ca. 7 % nævnte, at de købte dagligvarer på nettet i vores analyse fra Der findes ikke entydig statistik, der belyser hvilken betydning e-handel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede e-handelsomsætning for fysiske varer i Danmark er over 15 mia.. kr. Samlet set vurderes det, at e-handel og postordre med detailhandelsrelaterede varer udgør 5-10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark. Roskilde som vinderby Ambitionen om at Roskilde skal være en vinderby, skal måske omformuleres til, at Roskilde skal arbejde for at bevare og udbygge sin position som en vinderby. Allerede på nuværende tidspunkt er Roskilde karakteriseret ved en attraktiv, geografisk placering tæt ved hovedstaden. De ydre rammer med en historisk bymidte med et attraktivt bymiljø, kulturelle turistattraktioner og et universitet udgør et enestående grundlag. Koblingen mellem byens fysiske, attraktive rammer og handelslivet skal udnyttes til at skabe et oplevelsesunivers, som endnu stærkere end i dag markerer Roskilde som vinderby. Roskilde skal være kendt for, at byen kan tilbyde alt, at det er enkelt at komme ind til byen og at det er let at parkere tæt ved den centrale bymidte. Roskilde skal sikre, at de ydre rammer i form af byinventar, gadebelægninger og ikke mindst kunst i bymidten er med til at sætte en høj standard for livet i byen. Investeringer i de ydre rammer vil oftest resultere i, at også butikkerne øger investeringerne i deres egne butikker og i uddannelse af personalet, hvilket højner serviceniveauet, som bliver en meget afgørende konkurrenceparameter i de kommende år. Dominans er kodeordet, hvis Roskilde også i fremtiden skal være en vinderby. Byen skal være så attraktiv for nye butikskoncepter, at nye internationale eller danske butikskæder automatisk vil prioritere Roskilde til en af deres første butiksetableringer i Danmark. 8

9 Roskilde som vinderby Udbuddet af butikker skal være varieret og komplet. Hermed menes ikke blot, at man skal kunne købe alle typer af varer i Roskilde, men at også udbuddet af butikker skal være både varieret og komplet. Nedenfor oplistes en række butikker, som allerede på nuværende tidspunkt vil være aktuelle for Roskilde, men det gælder også om at være parat til at kunne tage imod de nye, endnu ukendte koncepter, som vil komme til Danmark om nogle år. Det gælder om at have en strategi, der kan skabe rammerne for det fremtidige handelsliv i Roskilde, der både sikrer, at forbrugerne i stigende grad føler sig tiltrukket af Roskilde som handelsdestination og at detailhandelen har trygge rammer for at foretage de nødvendige investeringer. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag eksakt at opgøre, hvor meget butiksareal, der skal disponeres for at realisere vinderstrategien, men der er i det følgende foretaget nogle overvejelser omkring hvilken type af butikker, der bør tilføres i de enkelte fortætnings- eller udbygningsområder i Roskilde. Overordnet vil vi foreslå en strategi for butikslokaliseringer af udvalgsvarebutikker, der vil indebære, at mindre og mellemstore udvalgsvarebutikker (op til m 2 ) lokaliseres i den centrale bymidte inkl. byfortætningsområderne Borchsgade, Læderstræde, Schmeltz Plads og Sortebrødre Plads samt RO s Torv. Store udvalgsvarebutikker (over m 2 ) lokaliseres som rygrad i Røde Port, der suppleres med naturligt hørende mindre udvalgsvarebutikker samt i Københavnsvejskvarteret. Særligt pladskrævende detailhandel lokaliseres i Trekroner Syd samt som opfyldning i Københavnsvejskvarteret. 9

10 Roskilde som vinderby Tidsrækkefølge for de større udviklingsprojekter Skal Roskilde fra sin nuværende position arbejde hen imod at blive mere attraktiv på detailhandel og byliv til glæde for kommunens borgere og besøgende, er det overordnet ICP s anbefaling, at der bygges videre på det, man har i dag. Det er væsentligt, at udbuddet ikke spredes over flere udbudspunkter. Der er derfor bymidten og de tilstødende områder, der bør prioriteres. Den overordnede prioritering af de større udviklingsprojekter skal ses i lyset af ønsket om at gøre Roskilde til en vinderby. Erfaringer fra andre større byer viser, at en manglende prioritering kan medføre et diffust billede hos udviklere og ejendomsbesiddere og kan udløse usikkerhed omkring investeringernes værdi på længere sigt. Dette kan i sidste ende medføre, at investorer fravælger Roskilde til fordel for investeringer i andre byer. Ovennævnte hensyn skal dog afvejes med, at de forskellige kæder og butikstyper efterspørger forskellige beliggenhedstyper. Det er derfor væsentligt, at udviklingen foregår parallelt, således at detailhandelen styrkes både for så vidt angår den meget bymidteorienterede detailhandel og den detailhandel, der f.eks. af pladshensyn, har lidt andre beliggenhedsønsker f.eks. på Røde Port eller i Københavnsvejskvarteret. Endelig skal de butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, have deres egen udviklingstakt og -muligheder. Den tidsmæssige prioritering skal sikre, at der ikke etableres et overudbud, der f.eks. vil kunne betyde, at etablering af mere butiksareal i vid udstrækning blot vil betyde en omflytning af bestående butikker og ikke en egentlig styrkelse og udvikling af Roskilde by. På baggrund heraf foreslås nedenstående tidsrækkefølge: Projektet på Sortebrødre Plads bør udvikles først. Dette projekt vil gavne den del af bymidten, der i dag har brug for en styrkelse og samtidig vil en udvikling på Sortebrødre Plads i et længere perspektiv åbne for en bedre sammenbinding af udbuddet i den historiske bymidte, Københavnsvejskvarteret og RO s Torv. Beliggenheden af Sortebrødre Plads kan åbne mulighed for undtagelsesvist at etablere en større butik (f.eks. et stormagasin) som en del af projektet. For at sikre, at de lidt større butikker og butikskoncepter, der er interesseret i Roskilde også kan finde attraktive etableringsmuligheder, bør der derefter fokuseres på etablering af detailhandel i Røde Port-projektet. Udviklingen af Røde Port vil ligeledes betyde, at koblingen mellem den historiske bymidte og Københavnsvejskvarteret styrkes. Såfremt området gøres aktivt i især den østlige del af projektet, vil den historiske bymidte i endnu højere grad end tilfældet er i dag, kunne bindes sammen med RO s Torv og storbutiksområdet lang den indre del af Københavnsvej. I dag ligger området som et passiv for bymidten og tilfører hverken liv eller oplevelser. Detailhandel har i flere tilfælde været med til at starte en bymæssig udvikling. Et af de fremmeste eksempler på dette er Field s, der var med til at trække etableringen af Ørestad i gang. Af andre eksempler kan nævnes projektet ved Odense Banegård, som Steen & Strøm er i gang med at udvikle. 10

11 Roskilde som vinderby Røde Port kan anskues som en mulighed for Roskilde til at tiltrække storbutikskoncepter, der er for store til umiddelbart at indpasse i bymidten og måske vil have vanskeligt ved at betale en egentlig city-husleje og som samtidig planlægningsmæssigt bør lægges, så de styrker bymidten bedst muligt. Som supplement til den historiske bymidte og RO s Torv skal der således ikke etableres et traditionelt shoppingcenter, men en centerdannelse i en åben struktur, som naturligt vil kunne udnytte projektområdets beliggenhed og udformning. Skal man udvikle et område til butiksformål, er afstanden til andre butikker central. Enten skal man etablere butikker i tæt kontakt med andre butikker eller også skal en koncentration have et vist volumen for at kunne eksistere i sig selv. Selvom Røde Port ligger som bindeled mellem den historiske bymidte og RO s Torv, er afstanden til begge disse koncentrationer for stor til, at en mindre bebyggelse vil kunne eksistere. Det er derfor ICP s vurdering at Røde Port-projektet fuldt udviklet minimum skal have et areal på m 2 for at kunne blive et kommercielt aktiv i udviklingen af Roskilde bymidte. Det skal bemærkes, at den foreslåede udbygning af Røde Port med en rygrad af store udvalgsvarebutikker suppleret med naturligt tilhørende mindre udvalgsvarebutikker, ikke er blevet vurderet i forhold til de økonomiske muligheder for at realisere projektet. Projektet på Schmeltz Plads bør derefter prioriteres. På denne måde styrkes ankeret i den vestlige del af gågadenettet. Omvendt er kvaliteten af udbuddet her i dag på et niveau, så det også uden etablering af væsentlig flere detailhandelsarealer på f.eks. Schmeltz Plads vil udgøre en ligeværdig modpol til en styrket Algade. De mest effektive ankre i en bymidte er store dagligvarebutikker som varehuse eller supermarkeder. Projektet på Schmeltz Plads bør således overveje at inddrage de to eksisterende supermarkeder, som måske kan optimeres. I stedet for etablering af en udvalgsvarebutik på m 2 foreslås at etablere en koncentration af mindre butikker, der i højere grad fletter sig ind i byens gader og fortætter området. Dette betyder samtidig, at projektet bliver mere interessant for investorer og andre interessenter, idet det overordnet giver mulighed for en højere husleje. Herefter bør man prioritere udviklingen af fortætningsområderne Borchsgade og Læderstræde. Når Røde Port-projektet har sikret en bedre sammenbinding bør der fokuseres på udviklingsmulighederne i den ydre del af Københavnsvej. Området ved Trekroner Syd udvikles uafhængigt af de øvrige områder til udelukkende at indeholde butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er udlagt arealer til udvalgsvaredetailhandel i Musicon. En spredning af arealerne til udvalgsvaredetailhandel vil ikke være i tråd med ICP s anbefalinger om en styrkelse af de eksisterende udbudspunkter. ICP vil alene anbefale, at der eventuelt udlægges arealer til lokalforsyning af befolkningen i lokalområdet ved Musicon. 11

12 Roskilde som vinderby Byfortætningsområderne Bønnelyckes Plads, Ringstedgade samt Skoleslagteriet anbefales ligeledes ikke at blive udlagt til handel med udvalgsvarer. Kommercielle funktioner Som det fremgår af ovenstående og af kapitel 2, har Roskilde i dag et stort og attraktivt butiksudbud. Mange af de mere main stream udvalgsvarebutikker findes både i bymidten og i RO s Torv. Én af de mest markante udviklinger indenfor detailhandelen for tiden er, foruden udbredelsen af e-handel, koncentrationstendenserne. De store udbudspunkter bliver større, især på bekostning af de lidt mindre, der generelt mister terræn på udvalgsvareområdet. Alene dette forhold betyder, at der skabes et øget behov for velbeliggende detailhandelsarealer i de større detailhandelskoncentrationer, mens man ser tomme lokaler i de mindre koncentrationer eller i de knap så attraktive detailhandelsbeliggenheder også i byer af Roskildes størrelse. Der kommer hele tiden nye butikskoncepter til, og det kan være vanskeligt at forudse tendenser afledt af den teknologiske udvikling og skift i forbrugeradfærd. Her en Puma popup-butik indrettet i containere. Denne udvikling ser og vil man også fremadrettet se i Roskilde og i Roskildes markedsområde. Derfor vil der fra bl.a. gode kædebutikker være en tendens til at søge mod de større udbudspunkter, som f.eks. Roskilde. Finanskrisen kombineret med stigende fødevare- og benzinpriser har sat det private forbrug under pres. Ser man på de seneste 25 år, er det private forbrug af udvalgsvarer i gennemsnit dog steget med omkring 2 % på årsbasis, renset for prisstigninger. Det er en kombination af det stadigt stigende forbrug og ovennævnte koncentrationstendenser, der bl.a. har gjort det muligt at etablere stadigt flere butikker og shoppingcentre, herunder RO s Torv. 12

13 Roskilde som vinderby ICP vurderer bl.a. på baggrund af ovennævnte, at denne overordnede udvikling vil fortsætte, og ser derfor ingen fare i relativt store arealudlæg til fremtidige butikker, men som nævnt prioriteret i en tidsrækkefølge. Det er ICP s vurdering, at følgende butikstyper vil kunne etableres i Roskilde og være med til at styrke Roskilde som handelsdestination: Røde Port Butikstype/kæde Arealkrav (m 2 ) Bymidten Købenbenhavnsvej Trekroner Syd Stormagasin (f.eks. Magasin, Åhléns) X X Store beklædningsbutikker (f.eks. Next, Zara) Ung beklædning (f.eks. Weekday, Monki, NewYorker) Bolig/beklædning livsstilsbutikker (f.eks. Sephora, Varta, Englestøv) Bolig/beklædning livsstilsbutikker (f.eks. Sinnerup, Peek & Cloppenburg) Specialbutikker for forbrugerelektronik (tele, it, kommunikation iø.) Ny butiksform. Kombinationsbutik fysisk/internet Forbrugerelektronik ( f.eks. Elgiganten, MediaMarkt) X X X X X X X X X X Sport (f.eks. Decathlon) X X Legetøj (f.eks. TOYS R US) X X Møbler (f.eks. Idé Møbler) X X X Byggemarked (f.eks. Bauhaus, Hornbach) X Stormagasinet som butikstype har i disse år store udfordringer i vor del af verden, mens de står stærkt i detailhandelsbilledet i USA og især i Asien. Det er ICP s vurdering, at man på sigt vil kunne tiltrække en stormagasinkæde til Roskilde. Enten en engelsk kæde eller f.eks. en svensk, finsk eller tysk stormagasinkæde. Markedet for forbrugerelektronik er i stadig vækst. Der kommer hele tiden nye produkter, og disses reelle levetid mindskes. Markedet i Danmark domineres i dag reelt af én udbyder. Den engelske kæde Dixons ejer dels El-giganten via et norsk selskab og ejer desuden en væsentlig del af Fona-kæden. Fremadrettet må det forventes, at dette forhold ændres og at der kommer en ny operatør på det danske marked. F.eks. har den tyske kæde MediaMarkt etableret sig i Sverige. Mange butikskæder arbejder for tiden intensivt med at integrere e-handel og salgs- og oplevelsesfremmende it-løsninger i deres fysiske butikker. Denne tendens vurderes at ville accelerere, og det ventes at betyde, at nog- 13

14 Roskilde som vinderby le af de eksisterende butikker i den forbindelse får ændrede arealkrav. Dette kan indebære, at der generelt bliver et øget pres på gode velbeliggende detailhandelsarealer. Den øgede individualisering i samfundet vil skabe grobund for produkter, der i højere grad er tilpasset den enkelte. E-handel er et godt redskab i den forbindelse, men det vurderes, at udviklingen også vil skabe grobund for flere butikstyper inden for individualiserede livsstilsprodukter. Butikker, der i deres koncept har indbygget et øget fokus på individualitet, men som samtidig også appellerer bredt, og på den måde har brug for en attraktiv fysisk eksponering. Kan en racerbil bygget af t-shirts være oplevelsesøkonomi? Det videre arbejde En udbygning med flere butikker i Roskilde vil umiddelbart betyde, at byens position som handelsdestination styrkes. Dette vil dels ske ved at forbrugere bosat uden for Roskilde Kommune i stigende grad vil foretage deres indkøb i Roskilde, dels fordi borgerne i Roskilde Kommune i stigende omfang vil lægge forbrugskroner i kommunens butikker, frem for at tage til City 2, Københavns City etc. Etableringen vil dog også betyde, at de eksisterede butikker i bymidten, i Ro s Torv og langs Københavnsvej påføres konkurrence, der vil sætte deres omsætning under pres. I de mindre udbudspunkter bl.a. i Jyllinge og Viby vil udvalgsvaredetailhandelen også kunne mærke etableringen. Endelig vil det være butikker uden for kommunen i primært Lejre, Høje- Taastrup (især Hedehusene), Egedal, Frederikssund, Holbæk og Ringsted kommuner, der vil kunne mærke oprustningen i Roskilde og hvor butikkernes omsætning vil komme under pres. Udarbejdelse af en konsekvensanalyse, som kan klarlægge, hvor omsætningen til de ny butikker skal komme fra, vil kræve, at der opstilles forudsætninger for det konkrete indhold i de ny byggerier med detailhandel, li- 14

15 Roskilde som vinderby gesom det vil kræve, at der udarbejdes en egentlig analyse af detailhandelen, hvor de aktuelle butiksarealer og omsætningstal i detailhandelen i Roskilde gøres op. De seneste års økonomiske udvikling har ændret på driftsvilkårene for mange butikker, men vi kan fra andre analyser konstatere, at udviklingen langtfra har været entydig. Detailhandelsanalysen skal udover en opdatering af omsætningstal og arealopgørelser for butikkerne i Roskilde belyse den nuværende og fremtidige konkurrencesituation og de markedsmæssige muligheder for at etablere yderligere butiksareal. Man kan herved danne et bedre overblik over, hvor meget yderligere butiksareal, der kan tilføres i Roskilde - uden at kommunens nuværende detailhandel rammes af alvorlige konsekvenser. Endelig vil man få en vurdering af, i hvilken takt det vil være realistisk at udbygge detailhandelen i Roskilde. 15

16 Profilanalyse af detailhandelen Profilanalyse af detailhandelen 16

17 Profilanalyse af detailhandelen ICP har medio 2011 foretaget en rekognoscering af de tre største detailhandelskoncentrationer i Roskilde: Roskilde bymidte, shoppingcentret Ro s Torv samt Københavnsvejskvarteret. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne samt størrelsesprofil i forhold til branchen generelt. Nedenstående figur 2.1 og 2.2 viser de tre detailhandelskoncentrationer i Roskilde. Opdelingen af de tre koncentrationer er anderledes end afgrænsningen i kommuneplanen, da der er taget udgangspunkt i de funktionelle detailhandelskoncentrationer. Figur 2.1 Roskilde bymidte, Ro s Torv og Københavnsvej Figur 2.2 Roskilde bymidte 17

18 Profilanalyse af detailhandelen Antal butikker I nedenstående tabel 2.1 vises antallet af butikker i de tre koncentrationer. Der er i alt 194 butikker i Roskilde bymidte, heraf er ca. 81 % udvalgsvarebutikker. Langt hovedparten af butikkerne er koncentreret i Algade og Skomagergade. Der er i alt 71 beklædningsbutikker i Roskilde bymidte, hvilket svarer til ca, 37 % af det samlede antal butikker i bymidten. Der er 61 butikker i shoppingcentret Ro s Torv, heraf er 90 % udvalgsvarebutikker. På Københavnsvej inklusiv Ro s Have og butikkerne på Industrivej er der 36 butikker. Disse er primært store udvalgsvarebutikker. Knap halvdelen af butikkerne på Københavnsvej er boligudstyrsbutikker. Her ligger blandt andet Silvan, Harald Nyborg, Jem&Fix, Jysk, BoConcept og Biva. Tabel 2.1 Antal detailhandelsbutikker fordelt på brancher i 2011 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Roskilde bymidte Ro s Torv Københavnsvej mv

19 Profilanalyse af detailhandelen Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment i vurderingen. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Den samlede gennemsnitlige attraktion for Roskilde bymidte ligger lidt over middel for både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne. På Ro s Torv er den gennemsnitlige attraktion en del højere end i bymidten. Her er en høj andel af butikker med en høj eller meget høj attraktion og tilgengæld meget få butikker med en lav attraktion. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne på Københavnsvej ligger omkring middel. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion ultimo 2010 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Roskilde bymidte 3,3 3,2 3,1 3,3 3,2 3,2 Ro s Torv 3,8 3,7 3,7 3,5 3,9 3,7 Københavnsvej mv 3,0 3,1 2,0 3,3 3,1 3,1 Køge bymidte 3,2 3,2 3,4 3,2 3,2 3,3 Hillerød bymidte 3,2 3,2 3,1 3,4 3,1 3,2 Kgs. Lyngby 3,3 3,3 3,3 3,4 3,3 3,3 De gennemsnitlige attraktioner indeholder en vis spredning. Figur 2.3 til 2.5 viser spredningen i attraktionen i Roskilde bymidte, Ro s Torv og Københavnsvej mv. 39 % af butikkerne i Roskilde bymidte har en høj eller meget høj attraktion, mens 23 % har en lav eller meget lav attraktion. I alt har ca. 38 % af butikkerne i Roskilde bymidte en attraktion på middel. Nogenlunde samme billede gør sig gældende for butikkerne på Københavnsvej, hvor 44 % af butikkerne har en attraktion på middel, mens 34 % har en attraktion over middel og 22 % en attraktion under middel. 19

20 Profilanalyse af detailhandelen På Ro s Torv har 65 % af butikkerne en attraktion på høj eller meget høj, mens kun 3 % af butikkerne har en attraktion under middel. Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Roskilde bymidte Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Ro s Torv Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Københavnsvej mv 20

21 Profilanalyse af detailhandelen Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkelt uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre steder. Figur 2.6 til 2.8 viser andelen af kædebutikker i de tre udbudspunkter. Godt halvdelen af butikkerne i Roskilde bymidte er medlem af et kædesamarbejde, mens 84 % af butikkerne på Ro s Torv er medlem af et kædesamarbejde. 68 % af butikkerne på Københavnsvej er medlem af et kædesamarbejde. Figur 2.6 Andel af kædebutikker i % i Roskilde bymidte Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % på Ro s Torv 21

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Danmarks Bedste Shoppingcenter

Danmarks Bedste Shoppingcenter Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Shoppingcenter 2013 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 20 Juryens bedømmelse 28 Kundernes vs. juryens bedømmelser

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER Oktober 2014 Lokalplanen for Hillerød Storcenter godkendt Den 29. oktober 2014 blev lokalplanen for det kommende Hillerød Storcenter godkendt af Byrådet i Hillerød Kommune.

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del Indledning Indledning Vejle by har udviklet sig til en meget stærk og markant handelsby, der er

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Frederiksværk butikstorv

Frederiksværk butikstorv Frederiksværk butikstorv Frederiksværk butikstorv I Frederiksværk butikstorv I Projektet ] Det er intentionen, at skabe en butikspark der med sine butikker henvender sig til kunder i hele kommunen. De

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD 1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Detailhandel Tre modeller for fremtidens detailhandel i Aabenraa Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere