Onsdag den 17. september 2014 kl i Silkeborg

Transkript

1 Noter fra gruppemøde Per Alex Sørensen Nordjylland T: M: E: Vedrørende: Møde i Det østjyske bybånd Dato og tid: Onsdag den 17. september 2014 kl i Silkeborg Deltagere: Lars Bo Jensen, Randers Kommune Majken Hentze, Randers Kommune Anne Støy Rodil, Randers Kommune Kirsten Hesselaa, Silkeborg Kommune Birgit Thorup Eriksen, Silkeborg Kommune Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Steffen Damskier, Horsens Kommune Peter Didriksen, Horsens Kommune Niels Rauff, Hedensted Kommune Anders Reuss, Hedensted Kommune Jette Lehrmann Harlund, Odder Kommune Jesper Sahl, Verdo Jens Østergaard Jørgensen, Silkeborg Varme A/S Søren Junge Bak, Silkeborg Varme A/S Peter Jensen, Skanderborg Fjernvarme Peter Gedbjerg, AffaldVarme Aarhus Christian Niederbockstruck, Østjysk Fjernvarme Louise Langbak Hansen, Region Midtjylland Bjarne Lykkemark, Rambøll Niels Beck Larsen, Rambøll Anders Dyrelund, Rambøll Peter Kristensen, Viegand Maagøe Steffen Nielsen, Aalborg Universitet Jørgen Olesen, PlanEnergi Per Alex Sørensen, PlanEnergi NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax Indledning og dagens program Louise Langbak bød velkommen og præsenterede programmet. Analyse arbejdet vil munde ud i en række delrapporter. 2 Fjernvarmeanalysens resultater Rapportudkastet Superstruktur i Østjylland blev omdelt. Der er data fra de forskellige kommuner, men nogle tal er fra værkerne og andre fra kom MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR: X:\Koncern\RUD\_Faelles\MTI\E&M\SEP \DET ØSTJYSKE BYBÅND\Gruppemøder\Gruppemøde 17 september\referat østgruppemøde docx Side 1 af 5

2 munerne. Værker og kommuner bedes gå i dialog og meddele evt. ændringer til tallene. Afgrænsning mellem kollektiv og individuel varmeforsyning v. Steffen Nielsen, Aalborg Universitet Notatet Afgrænsning omdeltes og Steffen Nielsen præsenterede metoden. Til præsentationen knyttedes følgende kommentarer: Er priserne taget fra et enkelt år? Ja, men alle forudsætninger er oplyste, så man kan gå ind med en anden pris. Varmeatlas bruges til at beregne varmebehovet. Den individuelle pris for et standardhus anvendes som sammenligning. Forslag til nye biomassefyrede værker er markeret med lilla. Hvad skal der til af justering af varmeprisen, for at forstæderne skifter farve? Der var enighed om, at kortet er et screeningsværktøj og at det kun skal bruges som sådan. Det kan ikke alene danne grundlag for beslutninger. Det kræver selvstændige beregninger og projektforslag. Kortet bruges i dialog med værker og kommuner. Kortene skal nærlæses af arbejdsgruppen. Kommentarer indberettes til Bjarne Lykkemark. Steffen undersøger om hele materialet (tabeller og shapefiler) kan videregives til kommunerne, så de selv kan bearbejde tallene. Overskudsvarme v. Peter Kristensen Notatet Overskudsvarme omdeltes. Peter Kristensen præsenterede notatet og følgende kommentarer knyttedes til gennemgangen: rensningsanlæggene er ikke med. el til varmepumper er med i tabellerne over varmeleverancen. det er vigtigt at gøre opmærksom på temperaturafhængigheden, af varmepumpens afkast, når økonomien var deres. det er en screeningsliste, som skal bruges til virksomhedskontakt. der er mange køleanlæg, som kan bidrage (Super Brugsen m.fl.). Hedensted har lige lavet aftale om modtagelse af overskudsvarme fra en virksomhed. Tilbagebetalingstid 3,7 år. Evt. kommentarer til kommunesiderne sendes til Peter Kristensen. Side 2 af 5

3 Begreber i superstrukturen v. Bjarne Lykkemark Der henvises til præsentationen Caseområdet og resultater af scenarieanalyserne v. Niels Beck Larsen og Bjarne Lykkemark Til præsentationen knyttedes følgende spørgsmål og kommentarer: Superstrukturen indeholder kun de største byer. der er ikke reinvesteringer inde i referenceberegningen af selskabs og samfundsøkonomi. de nuværende elpriser er lavere end Energistyrelsens udmelding, så regnes der med de faktiske elpriser, bliver referencen dyrere. data for bioraffinaderiet savnes. Bjarne har regnet med 10 MW overskudsvarme. der er indtil videre regnet med samme investering i transmissionsnettet i alle alternativer. naturgassen er stort set erstattet i reference A. overskudsvarmen er sat til 350 kr/mwh. Brændselsfri varmeforsyning i Aarhus er det muligt? v. Peter Gedbjerg. Peter Gedbjerg præsenterede oplægget. Der knyttede sig følgende kommentarer til oplægget: ny unit husinstallation til kr. incl. installation er planlagt i Geding. en ren varmepumpeløsning til Aarhus Ø ville kræve 25 MW el, hvilket ikke er muligt. Derfor er planlagt i første omgang 2 MW varme varmepumpe, som kan forøges op til 14 MW. Gruppearbejde 1 Grupperne fremlagde hver sin swot. Styrker Bedre mulighed for udnyttelse af lokale VE ressourcer som ikke udnyttes i dag Større forsyningssikkerhed, fleksibilitet og robusthed ift. ændrede rammebetingelser Spredning af den økonomiske risiko ved f.eks. geotermi. Lægge anlæg der hvor der er plads og grunden er billigst Bruge det udvidede net som døgnlager Der sker en prisudjævning mellem værker Storskalafordele, herunder på affaldsforbrænding Side 3 af 5

4 Kan understøtte et MEGA Bioraffinaderi Frihed til at lokalisere VE anlæg Mulighed for geotermi Mulighed for udfasning af naturgasbaseret fjernvarme Udvide det samlede varmegrundlag Bedre varmeudveksling og mindre behov for lokal spidslast Svagheder Prisudjævning Stor kapitalbinding Svært at styre afregning og fordeling Stor investering i ledning kunne være brugt på decentrale anlæg i stedet Måske negativ samfundsøkonomi Alle værker underlægges central kraftvarmekrav Kompliceret organisatorisk Vi mangler en stor billig varmeproducent Lang afskrivningsperiode på ledning Manglende lokal selvbestemmelse Hvordan skal investering i net fordeles mellem værker. Efter benefit? Lavt økonomisk incitament Muligheder Sammentænke med planlægning til arealkrævende anlæg, f.eks. bioraffinaderier Bedre udnyttelse af produktionskapacitet EU Trusler Levetid på central værker Nye decentrale energikilder Reduceret varmebehov Ændringer i forudsætninger (Afgifter og anden regulering) Hovedkonklusionen var, at superstrukturen giver stor brændselsmæssig og anden fleksibilitet og at der er en organisatorisk og økonomisk udfordring. Gruppearbejde 2 Anders Dyrelund indledte. Grupper sagde: Nye samarbejder det skal være en økonomisk fordel at samarbejde der skal informeres om miljøfordele det skal ske etapevist man skal måske starte uden rør en fælles målsætning gør samarbejdet på tværs, bedre lokal suboptimering er svær at undgå. Der er individuelle hensyn gennem varmeplanlægningen kan kommunen påvike brændselsvalg. Vi kan ikke tvinge til samarbejde, men pålægge projektforslag Side 4 af 5

5 Forslag til ændrede rammebetingelser skal varmeplanlægning være en skal opgave strategisk energiplanlægning i samarbejde med nabokommuner kunne være et must skal staten ind og lave motorvejene på fjernvarmeområdet (Energinet.dk) Fishbowl Hvad er det vigtigste for gruppen at arbejde videre med? Hvad er den mest oplagte del af superstrukturen? Det er her vi skal starte Vi skal have de væsentlige argumenter foruden økonomien frem. Fremmer vi de nationale mål? Er en superstruktur afgørende for, at vi kan nå vores langsigtede mål? Vi må have klarlagt de relevante alternativer til en superstruktur. Kan vi få 100 % VEbaseret fjernvarme baseret på affald, geotermi, sol og varmepumpe uden en superstruktur? Vi skal også i samarbejde undersøge alternativer til en superstruktur Fokus på samarbejde skal i fokus. Med eller uden superstruktur. Vi skal etablere en mere formaliseret regional samarbejdsplatform Hvilke input har vi til formulering af strategi for omstilling af større byer? Vision: 100 % vedvarende energi med reduceret brændselsforbrug Strategi: Konkrete stepvise delmål på vejen mod 100 % Input: Fokus på fleksibilitet, lagring og robusthed Vores strategi skal kunne rumme ændringer i rammebetingelser Vi skal have en etapeplan, som vi løbende kan revidere Vi skal arbejde med en fælles regional garantifond De næste 5 års handlinger må ikke stå i vejen for det langsigtede mål Er der dømt dødt løb mellem en decentral og en central struktur? Kan vi omstille Århus til 100 % VE uden en superstruktur? Hvad skal motivationen være for værker, der allerede i dag hører til blandt de billigste? Vi skal redegøre for, at de vandbårne systemer også spiller en rolle efter 2035 Per Alex Sørensen og Jørgen Lindgaard Olesen Side 5 af 5