Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme"

Transkript

1 Fleksenergi Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Designprojektets gennemførelse... 3 Designprojektets formål... 4 Undersøgelser for de 11 forsyninger... 4 Resultater og sammenfatning... 6 Kommunens varmeplan... 6 Forsyningernes videre arbejde... 7 Muligheder... 7 Hindringer... 8 Anbefalinger... 8 Øvrigt arbejde under Fleksenergi... 9 Forudsætninger og resultater Beregningsmetoder...10 Reference for forsyningerne...10 Fælles net til forsyning af nogle eller alle værker...11 Varme fra Vattenfall...12 Varme fra Vattenfall direkte...13 Varme fra fælles halmanlæg...13 Individuel halm...13 Individuel flis...14 Biogas...14 Overskudsvarme fra Danraps...15 Udvidelse til naturgasområder...15 Geotermi...17 Geotermiprojekt Jammerbugt...17 Konklusion...18 Elkedel...18 Varmeproduktion...18 Reserve og regulermarkedet...19 Øvrige forhold...19 Konklusion...19 Plan & Projekt A/S Side 2 af 20

3 Indledning Indledning Denne sammenfattende rapport er resultatet af et designprojekt i Brønderslev Kommune, der har været en del af et større fælles nordjysk projekt, Fleksenergi. Projektets overordnede formål har været at udnytte, udbygge og videreudvikle kompetencer inden for klima- og energiområdet, specielt med henblik på at implementere lokalt baserede forsyningsløsninger og udfase fossile brændsler. Projektet har mange aktører, og ud over fem nordjyske kommuner deltager repræsentanter fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner i andre delprojekter. Designprojektets gennemførelse Projektet har medført, at der har været afholdt en række temadage og konferencer med behandling af forskellige emner. De netværk, der er blevet oparbejdet i projektets forløb, har haft mulighed for at deltage og bidrage med erfaringer og problematikker til videre behandling. Der er i Brønderslev arbejdet i et innovativt netværk bestående af repræsentanter for bestyrelser og driftspersonale fra samtlige 11 varmeforsyninger i kommunen. Brønderslev Varme Hjallerup Fjernvarme Dronninglund Fjernvarme Asaa Fjernvarme Jerslev Varmeværk Klokkerholm Kraftvarmeværk Øster Brønderslev Kraftvarmeværk Agersted Varmeværk Flauenskjold Fjernvarme Manna Thise Kraftvarmeværk Hallund Kraftvarmeværk Der har været afholdt workshops med gennemgang og diskussion af relevante emner og analyser af forskellige, fremtidige forsyningsmuligheder. Herudover har der været afholdt møder med forskellige interessenter, der kan være relevante for de fremtidige forsyninger, og der er slutteligt, i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, udarbejdet konklusioner på forsyningernes fremtidige indsatsområder i forhold til ændring af de nuværende forsyningsformer. Plan & Projekt A/S Side 3 af 20

4 Indledning Projektet har været gennemført i en række faser, der har indeholdt følgende aktiviteter: Afholdelse af møde med Brønderslev Kommune og Aalborgsamarbejdet Afholdelse af møde med en repræsentant for AAU, der præsenterede deres del af projektet Afholdelse af rådgivermøder med repræsentanter for de fem kommuner, der alle har udarbejdet designprojekter. Kommunerne er Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø og Aalborg Deltagelse i konferencer Deltagelse i temamøder Afholdelse af møder med LandboNord og andre repræsentanter for landbruget Afholdelse af møde med Vattenfall Afholdelse af møde med Dansk Geotermi Afholdelse af møder i samarbejdsgruppen, der er nedsat af de 11 varmeforsyninger Afholdelse af workshops for de 11 varmeforsyningers bestyrelser og driftspersonale Designprojektets formål Designprojektets formål har været at opstille en række fremtidige muligheder for at skabe en varmeforsyning på vej væk fra fossile brændsler til understøttelse af det lokale, hvad angår brændsler og øvrige kompetencer, der enten allerede findes eller kan oparbejdes i det nordjyske område. Projektet har levet op til det formål, og der er i det følgende gennemgået en række muligheder for at ændre den nuværende naturgasbaserede forsyning hos de 11 forsyninger i fremtiden. Undersøgelser for de 11 forsyninger I nedenstående tabel er lavet en oversigt over, hvilke muligheder der er undersøgt for de enkelte forsyninger. Plan & Projekt A/S Side 4 af 20

5 Indledning Brønderslev Hjallerup Dronninglund Asaa Jerslev Klokkerholm Øster Brønderslev Agersted Flauenskjold Manna-Thise Hallund Biogas X X X X X X X X X X Biogas fra Vester Hjermitslev X Varme fra Vattenfall X X X X X X X X X X X Varme fra Vattenfall - direkte X X Varme fra fælles biomasseanlæg Udvidelse til naturgasområder X X X X X X X X X X X X X X Flis X Halm individuelt X X Geotermi X X X X X X X X X X X Elkedel X X X X X X X X X X X Spildvarme fra Danraps X Plan & Projekt A/S Side 5 af 20

6 Resultater og sammenfatning Resultater og sammenfatning Projektet har vist en række muligheder for at reducere varmeprisen i forhold til de nuværende produktionspriser. Dette gælder, uanset om man vælger en fælles eller en individuel løsning. De overordnede beregningsresultater for de økonomisk mest optimale løsninger er angivet i tabellen nedenfor. De detaljerede resultater fremgår af de enkelte rapporter for hver forsyning. Årlige besparelser Brønderslev Fælles halmanlæg Klokkerholm Fælles halmanlæg Hjallerup Fælles halmanlæg Øster Brønderslev Fælles halmanlæg Jerslev Fælles halmanlæg Hallund Fælles halmanlæg Dronninglund Fælles halmanlæg Asaa Individuelt halmanlæg Manna Thise Biogas fra Vester Hjermitslev 2,90 kr./m 3 Agersted Overskudsvarme fra Danraps 100 kr./mwh Flauenskjold Individuelt flisanlæg kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Som det fremgår af tabellen er der for alle forsyninger ret gode besparelser at hente, med de forskellige, nævnte løsninger. Der er også andre løsninger, der giver fornuftige besparelser, men ovenstående er kun nævnt de mest rentable. Kommunens varmeplan Brønderslev kommune har givet udtryk for, at de på baggrund af det gennemførte projekt, og deraf beskrevne mulige alternative forsyninger, vil gå i gang med at udarbejde en varmeplan i samarbejde med alle de berørte forsyninger. En varmeplan kan indeholde mange forskellige facetter, men bør, som minimum, forholde sig til de overordnede politiske målsætninger, der findes både nationalt og kommunalt. Derudover vil et vigtigt element i planen være de ønsker og muligheder, forsyningerne påpeger. Det er altså særdeles vigtigt, at en varme- Plan & Projekt A/S Side 6 af 20

7 Resultater og sammenfatning plan er et værktøj, der er udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og de berørte forsyninger. En varmeplan i traditionel forstand har ofte været en stationær plan, som var gældende i en årrække, og som alle projekter blev vurderet i forhold til. En ny varmeplan bør måske i højere grad være en rettesnor, med politiske holdninger, som til stadighed er under forandring, og som jævnligt tages op til diskussion når noget relevant i samfundet ændrer sig. Man bør også forholde sig til, om planen bør udarbejdes alene som en varmeplan, eller om den i højere grad bør være en Energi og miljøplan for kommunen. Arbejdet med varmeplanen vil blive påbegyndt umiddelbart efter designprojektets afslutning og løbe parallelt med forsyningernes videre arbejde med de konkrete projekters gennemførelse. Forsyningernes videre arbejde På baggrund af designprojektets resultater er det besluttet at arbejde videre med en grundigere gennemgang af muligheder og hindringer for gennemførelse af et projekt, hvor hovedparten af varmeforsyningerne i kommunen kobles fysisk sammen via et transmissionsnet. Da der er flere attraktive produktionsmuligheder, vil en del af det videre arbejde være en gennemgribende vurdering af, hvilke alternativer der både politisk og økonomisk, såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk, kan komme i spil. Samtidig vil en meget stor del af det videre arbejde blive organiseringen af et fremtidigt samarbejde. Der er blandt værkerne et udpræget ønske om at indgå i et samarbejde, men hvorledes det samarbejde skal formaliseres, er der endnu ikke er taget stilling til. Muligheder Projektet udviser særdeles gunstige muligheder for at etablere en fælles forsyning til f.eks. syv værker, mens de øvrige ændrer forsyningen til alternative løsninger. Der er peget på gode muligheder for fremtidig forsyning med biobrændsler, og det gælder både den fælles og de individuelle forsyninger. Afhængig af hvor omfangsrigt et fremtidigt samarbejde vil blive, vil der være særdeles gode muligheder for at opnå driftsbesparelser, både Plan & Projekt A/S Side 7 af 20

8 Resultater og sammenfatning hvad angår indkøb af forskellige komponenter, og hvad angår dagligt personale og vagtordninger. Hindringer En væsentlig hindring for at etablere CO 2 -fri forsyning er lovgivningens begrænsning for de naturgasfyrede kraftvarmeværker, der, store som små, ikke har mulighed for at ændre brændsel til for eksempel halm, træflis eller energipil, der alle tre er CO 2 -fri brændsler. Kraftvarmeværkerne har mulighed for at anvende biogas i stedet for naturgas, men denne løsning er særdeles dyr og ikke realistisk til erstatning af den samlede varmeproduktion. Anbefalinger Der bør arbejdes hen imod oprettelse af et fælles selskab, der kan tage forskellige former, afhængigt af hvor langt de enkelte forsyninger ønsker at gå i et samarbejdsforum. På længere sigt vil det økonomisk mest optimale være en sammenlægning af alle de forsyninger, der er tilsluttet transmissionsnettet, således der kan laves en samlet strategi for den daglige drift af samtlige forsyningsenheder på systemet. Da dette er et stort skridt, og kræver en særdeles omfattende række diskussioner og aftaler, må det anbefales at anvende en metode, hvor der tages små skridt i den endelige retning, så det samtidig sikres, at projektet med den fysiske sammenkobling af forsyningsselskaberne ikke forsvinder i organisatoriske diskussioner. Følgende plan kan anvendes for det videre arbejde: Fastlæggelse af hvilke forsyninger der ønsker at deltage i det fortsatte samarbejde Nedsættelse af samarbejdsgruppe der repræsenterer alle i det videre arbejde Fastlæggelse af ønsker og krav fra alle forsyninger både hvad angår det organisatoriske og det økonomiske Videre bearbejdning af relevante projekter og fastlæggelse af den organisatoriske struktur Fastlæggelse af tids- og aktivitetsplan Plan & Projekt A/S Side 8 af 20

9 Resultater og sammenfatning Øvrigt arbejde under Fleksenergi Der arbejdes desuden videre med forskellige andre områder under projektet Fleksenergi. Af stor relevans for forsyningerne er arbejdet, som AAU har påtaget sig. Arbejdet omfatter en videreudvikling af muligheden for at simulere driftssituationer og optimering af anlæg i forbindelse med større energisystemer med forskellige, uafhængige varmeleverandører. Arbejdet er påbegyndt og forventes løbende at formidle delresultater til de relevante parter. Plan & Projekt A/S Side 9 af 20

10 Forudsætninger og resultater Forudsætninger og resultater Beregningsmetoder Som sammenligningsgrundlag for alle gennemførte beregninger er anvendt forsyningens aktuelle produktioner, udgifter og indtægter for Der er indhentet tal fra forsyningen, der fremgår af rapporterne for de enkelte forsyninger. Herudover er anvendt en række generelle forudsætninger i alle beregninger. Disse forudsætninger er dels indhentet hos relevante aktører og leverandører og dels aftalt anvendt til dette projekt i rådgivergruppen. På baggrund af disse tal er beregnet en marginal varmeproduktionspris som reference, og denne er sammenlignet med de beregnede produktionspriser for de øvrige, alternative beregninger. De alternative beregninger, der er gennemført for forsyningerne, er gennemgået efterfølgende. Alle beregninger er udarbejdet som 20-årige beregninger i faste priser. Herefter er alle angivne priser gennemsnitspriser for de 20 år. Alle beregningsresultater kan aflæses af rapporterne for de enkelte forsyninger. Det skal pointeres, at alle investeringer er overslagspriser, da det ikke har ligget i projektet, at der skulle indhentes bindende priser. Gennemregningerne er derfor anvendelige til en beslutning om, hvilken retning der er mest givtig at arbejde videre i, men ikke som et endeligt beslutningsgrundlag i forbindelse med et konkret projekt. Reference for forsyningerne Alle varmeforsyninger i Brønderslev Kommune består af naturgasfyrede kraftvarmeværker med gasmotorer og naturgaskedler. Fra Brønderslev Varmeforsyning leveres 10 % af forsyningens varme fra et biogasanlæg. Som udgangspunkt for alle øvrige beregninger er beregnet en marginal produktionspris for hver forsyning for 1 MWh, set som et gennemsnit over 20 år. Denne pris er baseret på, at kraftvarmeanlægget fortsat producerer som i dag, og prisen er brugt i alle efterfølgende sammenligninger. Plan & Projekt A/S Side 10 af 20

11 Forudsætninger og resultater Fælles net til forsyning af nogle eller alle værker Der har i designprojektet i Brønderslev været arbejdet intensivt med en løsning, hvor alle værker kobles sammen i et fælles net. Forudsætningen har været et ønske om stor forsyningssikkerhed i fremtiden omstilling til et brændsel med mindre usikkerhed omkring prisen end den nuværende naturgas et fælles system med de fordele og besparelser, det kan give og fælles for ovennævnte, at opnå en stabil og gerne billig varmepris både nu og i fremtiden Ud fra samme ønsker har der ligeledes været arbejdet med et mindre net til blot seks værker for derigennem at optimere økonomien yderligere. Der har været arbejdet med en forsyningsmulighed til nettet, hvor varmen bliver leveret fra Vattenfall, og en mulighed hvor nettet forsynes med biomassevarme fra et stort, fælles halmvarmeværk. Ideen er, at nettet i princippet kan anvendes til, at der til stadighed leveres den til enhver tid billigste varme til nettet, så der vil ligeledes være mulighed for at levere biogasvarme eller andet til nettet. For forsyning via et fælles transmissionsnet er forudsat følgende. Plan & Projekt A/S Side 11 af 20

12 Forudsætninger og resultater Transmissionsnet km Investering mio. kr. Transmissionsnet fra Vattenfall til 11 forsyninger 84,5 234 Transmissionsnet fra Vattenfall til 6 forsyninger 39,5 125 Transmissionsnet med forsyning fra fælles halmanlæg 73,5 358 Varme fra Vattenfall Det er forudsat, at Vattenfall kan levere præcis, når de enkelte værker har behov for det, og omvendt at værkerne kan producere på egne anlæg, når elprisen er så høj, at det er mere givtigt selv at producere end at modtage varme fra Vattenfall. Der er således ingen krav om et bestemt aftag af varme fra Vattenfall, men Vattenfall er heller ikke indstillet på at tage nogen form for risiko i projektet og vil ikke være investeringspart i nogen del af ledningen eller andet anlæg, der ikke hidrører til deres eget produktionsanlæg. Der er forudsat en varmepris opgivet af Vattenfall på 290 kr./mwh. Selve prisen for overskudsvarmen udgør 79 kr./mwh, mens afgiften til staten udgør resten. Den høje afgift skyldes, at overskudsvarmen fra elproduktionen er baseret på kul. Her mener Vattenfall dog, at de i løbet af en årrække vil omstille værket til at være baseret på biomassebrændsler, hvorefter afgiften vil falde, hvis det nuværende niveau for afgifter fastholdes. Med en varmeforsyning fra Vattenfall til alle 11 varmeforsyninger skal etableres 84,5 km ledninger som transmissionsnet. I beregningerne er forudsat, at hvert værk producerer på eget anlæg, når det er mest optimalt, og aftager fra Vattenfall, når det er optimalt rent økonomisk. Deles den samlede besparelse, der kan opnås i systemet med 11 forsyninger, ud på hver produceret MWh, vil den gennemsnitlige produktionspris kunne reduceres med 17 kr./mwh. Hvis følgende seks forsyninger indgår i systemet Brønderslev Øster Brønderslev Hallund Jerslev Klokkerholm og Hjallerup vil besparelsen blive 21 kr./mwh. Plan & Projekt A/S Side 12 af 20

13 Forudsætninger og resultater Varme fra Vattenfall direkte En direkte forsyning, hvor kun Brønderslev forsynes med varme fra Vattenfall, reducerer varmeprisen med 4 kr./mwh, er derfor ikke så interessant en løsning som de fælles løsninger. En direkte forsyning til Hjallerup vil derimod give Hjallerup en besparelse på 28 kr./mwh og kan derfor være meget interessant. Varme fra fælles halmanlæg I beregningen for et fælles halmanlæg, der tilsluttes et fælles transmissionsnet i stedet for varmen fra Vattenfall, er det ligeledes forudsat, at de eksisterende kraftvarmeanlæg stadig producerer, når det er økonomisk fornuftigt. Der er i beregningen valgt et rent varmeproducerende halmanlæg, men i praksis vil der sandsynligvis blive tale om et anlæg, der kan fyre med forskellige biobrændsler. Det skal også i denne sammenhæng nævnes, at det ikke p.t. er muligt at omlægge naturgasfyret kraftvarmeproduktion til varmeproducerende biomasseproduktion, men muligheden er alligevel ønsket skitseret, da flere politiske signaler indikerer, at det kan blive en mulighed i nær fremtid. Der etableres et halmanlæg (biomasseanlæg) på 40 MW, svarende til cirka 60 % af den samlede, maksimale varmeeffekt, eller et anlæg der kan producere cirka % af det samlede varmebehov. Anlægget er estimeret til en pris på 165 mio. kr. Det fælles transmissionsanlæg bliver cirka 11 km kortere, da ledningen fra Hjallerup til Vattenfall ikke bliver nødvendig. Transmissionsanlægget udgør en samlet investering på 193 mio. kr. Halmprisen er sat til 600 kr. pr. ton halm, og beregningen medfører en samlet besparelse for alle 11 værker svarende til 48 kr./mwh. Et mindre halmanlæg med en effekt på for eksempel 30 MW vil øge udgiften i den fælles løsning. Individuel halm Derimod er der regnet på et 30 MW halmanlæg som en individuel løsning udelukkende til forsyning af Brønderslev. Investeringen i anlægget er sat til 125 mio. kr., og der er anvendt en halmpris på 600 kr./ton. Resultatet er her en gennemsnitlig besparelse på 45 kr./mwh. Besparelsen svarer i denne situation omtrent til besparelsen i den fælles løsning. Plan & Projekt A/S Side 13 af 20

14 Forudsætninger og resultater En individuel halmløsning i Asaa, med et 2 MW anlæg til en investering på 23,5 mio.kr., giver Asaa en besparelse på 30 kr./mwh og er her en særdeles interessant løsning. Individuel flis Der er vurderet på en løsning i Flauenskjold, med 1 MW flisanlæg til en investering på 13,2 mio. kr. Prisen på flis er sat til 45 kr./gj, og beregningen medfører en marginal varmeproduktionspris på 403 kr./mwh. Det er en besparelse på 32 kr./mwh, og en besparelse der er interessant. Biogas Der er mange politiske ønsker om at etablere flere biogasanlæg, og der bliver også i øjeblikket gjort tiltag for at bedre eksempelvis finansieringssituationen for landbruget. Blandt andet er der vedtaget en tilskudspulje til fremtidige biogasanlæg, og der er diskussioner om, hvorvidt elprisen for el produceret på biogas skal øges igen. Blandt de involverede fjernvarmeforsyninger er der ligeledes bred interesse for at aftage biogas eller varme fra et biogasanlæg, så længe det er en økonomisk fornuftig forretning. Det samme gælder for landbruget, der også nødvendigvis skal have et fornuftigt resultat, hvis de skal etablere biogasanlæg. Efter en række temadage om biogas, samt møder med repræsentanter for LandboNord og forskellige landmænd i området, må det dog konkluderes, at det i øjeblikket er vanskeligt for landbruget at skaffe penge til at bygge biogasanlæg for. Som følge heraf er det også vanskeligt for landbruget at spille ud med en konkret pris for den biogas, der måtte blive produceret på et sådant anlæg, men det ligger rimeligt klart, at landbruget primært er interesseret i at bygge nye anlæg af en vis størrelse. Det er blevet nævnt, at et sådant anlæg mindst skal kunne levere 5 mio. m 3 biogas årligt. Det betyder, at et sådant anlæg vil være for stort til kun at levere til et enkelt værk, og derfor skal værket etableres med gasledninger ud til flere værker. Da placering i forhold til fjernvarmeforsyningerne ikke har været diskuteret på nuværende tidspunkt, er det i beregningerne forudsat, at biogasproducenterne leverer biogassen på fjernvarmeværket, og at fjernvarmeværket selv sørger for motoranlægget til at brænde biogassen af. Plan & Projekt A/S Side 14 af 20

15 Forudsætninger og resultater I beregningerne er forudsat, at en motor på anlægget omstilles til at kunne køre både biogas og naturgas, eller at der etableres en ny motor til biogas. I Manna Thise er det påtænkt, at biogassen kunne komme fra anlægget i Vester Hjermitslev. Ud fra dette er beregnet den pris, det er muligt for varmeforsyningen at betale for en m 3 biogas, hvis der skal opnås en besparelse på 10 % i forhold til den nuværende situation. Biogasprisen kan højst andrage mellem 2,25 og 3,15 kr./m 3 biogas an det enkelte kraftvarmeværk. Skal biogasprisen give samme besparelse som den fælles halmløsning kan biogasprisen udgøre mellem 2,05 og 3,20 kr./m 3. Overskudsvarme fra Danraps I Agersted har der vist sig en mulighed for at aftage overskudsvarme fra Danraps, der er meget interesseret i at levere varme til fjernvarmeforsyningen. Det er forudsat, at Agersted etablerer en ledning på en kilometer fra Danraps til fjernvarmenettet. Denne udgør en investering på 2,2 mio. kr. Hvis prisen fra Danraps andrager 100 kr./mwh fås en produktionspris på 174 kr./mwh, hvilket giver en besparelse på 147 kr./mwh. Hvis besparelsen skal være den samme som i alternativet med et fælles halmanlæg, kan der betales op til 200 kr./mwh til Danraps. Det har vist sig muligt at lave en aftale med en pris på 88 kr./mwh. Udvidelse til naturgasområder I udkanten af nogle forsyningsområder, og i for eksempel Serritslev, er der i dag individuel naturgasforsyning af boliger og erhverv. I det følgende er lavet en vurdering af mulighederne for at konvertere boligforbrugere til fjernvarme. Om det er en god idé for den enkelte forbruger at skifte til fjernvarme afhænger af to ting, nemlig dels tilslutningsafgiften til fjernvarme og dels den årlige omkostning til varme og drift af anlægget. Samtidig er det interessant om det kan betale sig for fjernvarmeforsyningen at lave ledninger til disse forbrugere. I tabellen efterfølgende er både forholdene for forbrugeren og forsyningen vurderet og sammenlignet med en naturgasforsyning. Plan & Projekt A/S Side 15 af 20

16 Forudsætninger og resultater Sammenligningerne er lavet for en naturgasforbruger, der skal skifte sin gaskedel ud, da det ellers ikke vil være interessant for forbrugeren, at overveje fjernvarme rent økonomisk. Der er ligeledes set på to fjernvarmesituationer. Èn hvor forbrugeren betaler tilslutningsafgift og stikledning, og én hvor forbrugeren får gratis tilslutning, men stadig selv betaler sin fjernvarmeunit. Forbrugernes omkostninger Naturgas Fjernvarme Fjernvarme uden tilslutningsafgift Brændselspriser 8,275 kr./m kr./mwh 790 kr./mwh Forbrugsafgift for 150 m 2 bolig med varmebehov på 18 MWh kr kr kr. Årlig drift kr. 250 kr. 250 kr. Samlet, årlig forbrugsudgift kr kr kr. Kedel / unit + tilslutningsafgift kr kr kr. Finansiering af investering kr kr kr. Samlet omkostning forbruger kr kr kr. Forsyningens omkostninger Fjernvarme Fjernvarme uden tilslutningsafgift Investering i stik - tilslutningsbidrag kr kr. Finansieringsomkostning 240 kr kr. Produktionsomkostninger kr kr. Indtægter kr kr. Marginalt dækningsbidrag kr kr. Mulig investering for dækningsbidrag kr kr. Selv når forbrugeren ikke betaler tilslutningsafgift, har forsyningen svært ved at konkurrere med en naturgasforsyning. Står forbrugeren ikke over for at skulle udskifte sit naturgasfyr, er det slet ikke interessant for ham at vurdere fjernvarme. Det fremgår til gengæld, at der for forsyningen er en relativ stor gevinst at hente ved at forsyne nye forbrugere. Gevinsten på kr. årligt kan finansiere mellem og kr. til for eksempel ledningsnet, eller yderligere rabat til forbrugeren i form af en unit eller andet. Brønderslev er brugt som eksempel i ovenstående tabel, men den samme situation gør sig gældende for hovedparten af forsyningerne. Det betyder, at det er af stor vigtighed, at den enkelte forsyning forholder sig til, om den ønsker at gøre det mere attraktivt for naturgasforbrugere at konvertere til fjernvarme. Det vil kræve en reduktion i tilslut- Plan & Projekt A/S Side 16 af 20

17 Forudsætninger og resultater ningsafgiften og måske også en omlægning af de årlige udgifter, enten de faste eller de variable afgifter. Geotermi Geotermi er et emne, der tidligere er behandlet i Brønderslev, og hver gang med et resultat der viste, at det ikke var økonomisk rentabelt. Der sker en del ændringer af muligheden for at erhverve koncessionerne på de mulige boringer i Brønderslev Kommune, der i dag ejes af DONG. Det er vigtigt, også fremover, at holde sig orienteret om mulighederne, og ikke mindst skæve til hvad der sker andre steder. Både Sønderborg og Viborg er meget langt med geotermiprojekter. Sønderborg har påbegyndt boringen, men har slet ikke nået de resultater, man havde håbet og imødeser derfor en forringet økonomi i forhold til den forventede. Samtidig er geotermi en del af designprojekterne i både Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune, og i nærværende er derfor besluttet at bruge resultater og konklusioner herfra. En overordnet konklusion fra Jammerbugt Kommunes projektvurderinger og beregninger er gengivet i nedenstående. Flere detaljer fremgår af Jammerbugt Kommunes samlede projektrapport under Fleksenergi projektet. Geotermiprojekt Jammerbugt Projektet i Jammerbugt opererer med to løsninger. Den ene er en optimistisk løsning, hvor vandet hentes op med en temperatur på 85 o C, og derfor kan leveres direkte til fjernvarmenettet, mens der i den anden løsning hentes vand op med cirka 50 o C, som efterfølgende skal opvarmes i en absorptionsvarmepumpe, der suppleres med hedt vand fra en fliskedel. Den optimistiske løsning med meget varmt vand fra undergrunden giver en kort tilbagebetalingstid for værkerne, og en besparelse der overgår besparelserne i alle andre projekter. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det er muligt at hente tilstrækkeligt varmt vand op, og man har derfor valgt også at regne på en anden løsning med vand ved 50 o C. Beregningerne viser her, at varmen kan leveres til en varmepris an værk på cirka 230 kr./mwh inklusiv drift og finansiering. Resultatet bliver, at varmen fra et geotermisk anlæg vil kunne konkurrere med varmen fra Vattenfall, men ikke med varmen fra et stort fælles biomasseanlæg. Plan & Projekt A/S Side 17 af 20

18 Forudsætninger og resultater Det kræver naturligvis, at alle de givne forudsætninger, specielt omkring temperaturforhold og investeringer, holder, men er det tilfældet, kan et projekt med geotermisk varme vise sig at være interessant. Konklusion Det er stadig forbundet med store risici, at påbegynde et geotermisk projekt, da det kræver store investeringer inden det ligger fast, om der dels er vand ved den temperatur, man forventer i boringen, og dels er mulighed for at pumpe nok vand op i forhold til de forventede mængder. Den forholdsvis store investeringsmæssige risiko, der vil være forbundet med et sådant projekt, vil have meget stor betydning for de enkelte værker i tilfælde af, at forventningerne ikke indfries. Det vil derfor være tilrådeligt at holde øje med markedet, og hvilke muligheder der opstår i de nærmeste år, men vente med selv at gå i gang med et sådant projekt, til der foreligger lidt flere erfaringer, fra de projekter der allerede kører. Elkedel I projektforløbet har det været diskuteret, hvorvidt det vil være en fordel at etablere større og mindre elkedler på de respektive kraftvarmeværker. Da emnet falder lidt uden for selve projektet, er det valgt at behandle dette emne i et særskilt notat. Installering af en elkedel på et decentralt kraftvarmeværk kan ske på grund af ét af følgende argumenter eller en kombination af flere: Varmeproduktion Agere på elmarkedet som primær reserve Agere på elmarkedet som sekundær reserve Agere på elmarkedet som manuel reserve Varmeproduktion Elkedler kunne muligvis være interessante til varmeproduktion i situationer med meget lave elpriser. Selv ved meget lave elpriser skal der dog stadig betales afgift og eltariffer af den el, der forbruges, og selve elkedlen skal afskrives. Det viser sig, at elprisen kun i meget få timer om året (67 timer) er tilstrækkelig lav til, at varmeproduktion på en elkedel kan konkurrere med varmeproduktion på en naturgaskedel. Dette er langt fra tilstrækkeligt til, at elkedlen kan afskrives over en fornuftig årrække. Plan & Projekt A/S Side 18 af 20

19 Forudsætninger og resultater Reserve og regulermarkedet Den fremtidige udvikling på markedet for reserve- og regulerkraft er svær at forudsige noget om, hvilket gør det svært at vurdere indtjeningsmulighederne med en elkedel. Der synes dog at være en tendens til, at markedet for reserve er faldet meget i forhold til markedets introduktion, og priserne synes at være stagneret. Desuden er der tiltag på vej for yderligere at reducere behovet for reservekapacitet. Forrentningen af investeringen skal således ske ved indtjening på det lidt mere usikre regulerkraftmarked eller ved indtjening på nye markeder som eksempelvis primær reservemarkedet. Øvrige forhold En række forhold, som nævnt nedenfor, er medvirkende til at vanskeliggøre en vurdering af, hvor store økonomiske indtægter der kan være ved en elkedel. Følgende forhold er i høj grad med til at forringe forholdene for elkedler: Udbygning af produktionen på vindmøller Nye elkabler til Norge Nye elkabler til Holland og Tyskland Kabelforbindelse over Store Bælt Installering af flere elkedler Udviklingen i de omkringliggende elmarkeder Konklusion Risikoen ved at installere elkedlen er begrænset til selve investeringen, og projektet er således betinget af udviklingen på elmarkedet og udviklingen i naturgaspriserne. Der kan forekomme situationer, hvor det enkelte værk kan tjene penge på installation af en elkedel, men situationen må vurderes som værende meget usikker. Plan & Projekt A/S Side 19 af 20

20 Udarbejdet af Plan & Projekt A/S Juni 2010 Plan & Projekt

Fleksenergi. Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Øster-Brønderslev Kraftvarmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets gennemførelse...

Læs mere

Fleksenergi. Asaa Fjernvarme Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Asaa Fjernvarme Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Asaa Fjernvarme Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets gennemførelse... 3 Designprojektets

Læs mere

Fleksenergi. Klokkerholm Kraft-Varmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Klokkerholm Kraft-Varmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Klokkerholm Kraft-Varmeværk Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets gennemførelse...

Læs mere

Fleksenergi. Brønderslev Varme A/S Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Brønderslev Varme A/S Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Brønderslev Varme A/S Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets gennemførelse... 3 Designprojektets

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Maj 2015 PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VARMELAGER, OVERSKUDSVARME OG ELKEDEL

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

JPH ENERGI A/S. Rådgivende ingenørfirma VI RÅDGIVER OM FREMTIDENS ENERGIANLÆG

JPH ENERGI A/S. Rådgivende ingenørfirma VI RÅDGIVER OM FREMTIDENS ENERGIANLÆG JPH ENERGI A/S Rådgivende ingenørfirma VI RÅDGIVER OM FREMTIDENS ENERGIANLÆG RÅDGIVENDE INGENIØRER JPH Energi A/S er ét af de mest erfarne rådgivende ingeniørfirmaer indenfor energianlæg, damp- og kedelanlæg,

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Sæby Varmeværk A.m.b.a.

Sæby Varmeværk A.m.b.a. Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere