Det vil ofte være en vekselvirkning af alle 3 former for læring og i disse processer vil vi, som voksne, også få nye erfaringer og ny læring.

Transkript

1 Bilag: PÆDAGOGIK / LÆREPLAN fra vres virksmhedsplan Overrdnede pædaggiske mål: Vre mål med det pædaggiske arbejde er, at give børnene en glad g tryg tid hs s, sm udvikler dem hen imd en gd sklestart g med md på livet. Vi vil gerne pnå, at de er fulde af selvtillid g selvværd, at vre børn har lært at tage hensyn til sig selv g andre g at de har tilegnet sig evnen til, at etablere en psitiv kntakt til andre børn g vksne. Derfr skal børnene hs s Mødes med anerkendelse g respekt Mærke tryghed g msrg Lege g knytte venskaber Lære gennem udfldelser g plevelser Frstå g begribe mverdenen Høres g medinddrages Kunne være nysgerrige g spntane Respektere hinandens frskelligheder Bruge sin krp / mtrik ude sm inde Læreplan: Den pædaggiske læreplan indehlder flg. 6 temaer: Barnets alsidige persnlighedsudvikling Sciale kmpetencer Sprg Krp g bevægelse Natur g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Hvad er læring: Læring er en prces, hvr børn tilegner sig viden, kunnen g færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage g bidrage i samspil med andre. Frskellige relatiner skaber frskellige muligheder g begrænsninger fr læring.(uddrag fra Pædaggiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale udgivet af ministeriet fr familie g frbrug) Vres læringssyn: Børn lærer hvedsagelig gennem leg, hvr de er aktivt handlende, bruger krppen / sanserne, udfrsker / eksperimenterer g bruger fantasien. Børn skal se, føle g mærke fr at frstå. De skal drage deres egne erfaringer, men støttes af vksne efter behv. Vi vil skabe rum fr flere slags læring: - læring, hvr den vksne viser vejen - læring børnene imellem - læring hvr det er de fysiske rammer g udbud, der lægger p til børnenes egen læring / initiativer. Det vil fte være en vekselvirkning af alle 3 frmer fr læring g i disse prcesser vil vi, sm vksne, gså få nye erfaringer g ny læring. Vi mener, at dette i samspil med vres verrdnede mål fr det pædaggiske arbejde, vil tilgdese alle elementer i den pædaggiske læreplans 6 temaer. 1

2 Hvad gør vi g hvrfr Hvr intet andet er nævnt, gælder flg. fr både vuggestuen g børnehaven. Struktur Ord der betegner: Tryghed, samvær, venskab, gde relatiner.. Vi er stuepdelte, da vi mener at børn har brug fr en base, sm en del af trygheden. Derudver giver det en gd kntinuitet i børnenes dag, at de vksne har et gdt kendskab til dem g deres frældre, hvad der skete i går g skal ske i mrgen. Når basen er tryg, tør børnene efterhånden gså bevæge sig mere frit mkring på alle stuer g her møde andre børn g vksne, måske nabens barn hjemmefra vejen. Stuerne i børnehaven er aldersintegrerede fra 3 6 år. Dette fr at tilgdese, at de stre kan hjælpe de små, de små lære af de stre mm. Fr at tilgdese de enkelte aldersgrupper vælger vi jævnligt / dagligt, at dele børnene p i mindre grupper. På legepladserne vil børnene sm regel være blandet i alder. Vuggestuen har dg gså sin egen legeplads. Metder / planlægning Ord der betegner: Kvalitet, udvikling, refleksin, anerkendelse, viden, erfaringspsamling, Årsplan: Hvert år i kt. / nv. evaluerer vi på persnalemøde årets frløb / aktiviteter mm. g vurderer, hvad vi vil have med i det nye år + evt. nye tiltag. Ligeså i frældrebestyrelsen. I januar ligger en årsplan klar, sm frældrene rienteres m derudver udleveres en ½års datplan fra hver stue inden udgangen af januar g september. Stuemøder: Hver stue har et møde i middagsstunden 1 gang ugentlig, hvr aktiviteter planlægges, børn, handleplaner, evt. indkøb mm. vendes g hvr man kan give hinanden råd /vejledning, lave kvalitetskncept g frberede samtaler. Kvalitetskncepter: Alle traditiner / planlagte aktiviteter fr en afdeling / huset skrives i et kvalitetskncept. Derved sikrer vi s, at vi hlder fkus, har alle elementer med i planlægningen g får en bedre evaluering g refleksin ver, hvrdan emne/aktivitet kan udvikles. Se bilag. Handleplaner på børn: Vi bruger gså kvalitetsknceptet til at beskrive, hvilke tiltag / handlinger vi påtænker, når et barn har brug fr særlig hjælp i sin udvikling. Marte Me: Betyder ved egen kraft. Vi bruger denne anerkendende arbejdsmetde sm udgangspunkt i vres hus. Vi har derfr uddannet 2 pædagger til Marte Me terapeuter, sm bruges af alle i huset. Metdefrihed: Ud ver de før nævnte metder, så har den enkelte pædagg frihed til at vælge den metde / det redskab, sm passer bedst til hendes arbejdsfrm blt den harmnerer med vre verrdnede mål. Leg Vi vægter legens betydning meget højt, da den udvikler hele barnet. Vksne sætter rd på plevelser børn sætter leg på. Legen er med i alt, hvad barnet fretager sig. Det er gennem legen, at barnet får afprøvet ny viden g nye færdigheder så sm: at løse prblemer, bruge sin krp g sit sprg, bruge sin fantasi, får afprøvet virkningen af sine følelser, at give sin mening til kende uden nødvendigvis at få sin vilje, at frhandle g gå på kmprmis, at planlægge g afprøve ideer, at lave rden i kas, at danne ven- g kammeratskaber. I legens samvær øver barnet sig sammen med de andre børn g dette udvikler sig til en færdighed fr barnet g plevelsen af det kan / tør jeg. At lege er fr barnet, at lære på gdt g ndt via egne handlinger. Legen er altså målet i sig selv. 2

3 Vuggestuen: Barnet begynder med sanselege (putte ting i munden mv.) g går ver til funktinslege sm f.eks. at sætte kldser venpå hinanden, anvende legetøjet efter funktin (bil, sand/vand). Legen kan fregå sammen med andre børn, men børnene leger endnu ikke sammen, de følger hver deres mønster de leger g taler parallelt. Hvad gør vi: Sikrer: - at dagen er tilrettelagt med mange muligheder/tilbud fr frskellige lege (vekslen mellem fri leg g aktiviteter, leg ude / inde, ting til rllelege / regellege mm) - at indretningen inspirerer til lege (f.eks. puderum, dukkehjørne, læsekrg, gulvplads til tgbaner /biler) - at der er et alsidigt udbud af legetøj g udstyr til leg.( f.eks. udklædningstøj) - at der i børnehaven er tilgængelige materialer, sm kan bruges kreativt. (f.eks. lim, papir, farver, perler) - at ved tilrettelagte aktiviteter er prcessen vigtigere end prduktet (legen er målet i sig selv fr barnet, ikke nødvendigvis f.eks. hvrdan maleriet ser ud) - at vi tager hensyn til frskelle i pige g drengelege Vksen / barn barn/barn kntakt Ord der betegner: Vksne sm rllemdeller, empati, anerkendelse, engagement, nærvær, tydelighed, trværdig, respekt, msrg, frståelse, selvværd Fr at pnå vre mål kræver det, at vi vksne kender vres rlle g betydning. Vi er rllemdeller fr børnene g skal derfr i vre handlinger udtrykke det vi vil pnå / lære fra s være tydelige vksne. Samvær/vksenrllen: Vi bør være empatiske / indfølende, engagerede, anerkendende, tydelige g trværdige. Tale pænt g rdentligt til barnet med respekt. Være imødekmmende, lyttende g nærværende. Frsigtige med irni tale g krpssprg skal hænge sammen. Skæld ud kan næppe undgås, men kan begrænses meget f.eks. sig hvad du vil have barnet skal gøre ikke hvad det ikke skal gøre. Vi møder børnene i øjenhøjde, viser msrg i samværet g kan give et knus, grine g pjatte med børnene. Vi kan styrke barnets selvværd ved bl.a. anerkendelse gså når det er nget barnet ikke får lv til. F.eks. Jeg frstår gdt du er ked af det, men der er ikke plads til flere. Vi er pmærksmme på de frskellige typer børn g på betydningen af børns venskaber fr trivsel g samspil. Frsøge at undgå krænkelse ved, at sige på en gd måde Jeg kan se, at du ikke kan Samtidig ved vi gså, at vi ngen gange må iværksætte sanktiner, hvis et barn bliver ved med at spytte, sparke, bide på trds af vre gde intentiner. Det kan derfr være nødvendigt, at begrænse legemrådet fr barnet eller med brug af en slapper på bænken, men barnet skal ikke sidde til skue. Udelukkelse af gruppen kan kmme på tale, men det er vigtigt, at der tages hånd m situatinen / barnet både før g efter. Regler: Vi vil helst have så få regler sm muligt. En regel skal have en frklaring / begrundelse. Eksempler: - Børn må ikke bruge tyggegummi i inst., da det bla. kan kmme galt i halsen under leg eller sætte sig i gulve. - Enkelte regler på legepladsen, sm at man ikke må grave i højen, men andre steder pga. højen er så udsat i frvejen. - Der må være 6 børn ude eller i salen, alene. Det mener vi er frsvarligt. Børn skal gså kunne lege uden at føle sig vervåget knstant. 3

4 Sprgbrug: Vi vksne bander ikke g mener heller ikke banden / grimme rd skal være en del af børnenes daglige sprg. Vi har øje fr, at de udviklingsmæssigt har perider, hvr banden skal afprøves g derfr verhører vi indimellem børnenes banden. Følelser: Vi respekterer børnenes følelser. Er et barn ked af det ved afleveringen m mrgenen møder vi barnet med frståelse ikke med nedgørelse. Det er tilladt at være vred, ked, sur g glad ingen følelser er frkerte. Dg kan måden de udtrykkes på være mere eller mindre hensigtsmæssig her må vi give s tid til, at snakke enten med det enkelte barn eller hele gruppen m hvilke måder / muligheder, der gså kan bruges. Venskaber: Handler gså m følelser g relatiner til hinanden. Venskaber pstår når barnet får lyst til at være sammen med et / flere børn g lysten er gensidig. Derfr vil man gså pleve at det kan betyde, at andre børn til tider udelukkes. Det er gdt at have en gd ven, der bare hlder af en, hjælper g lytter g accepterer én sm den man er. Én sm man kan være uvenner med g blive gde venner med igen. Én sm viser msrg g trøster. Børns venskaber har str betydning fr deres trivsel g samvær med andre. Derfr må vi gså sm vksne respektere g anerkende, at børn f.eks. kun vil lege en 2 eller 3-leg (dvs. at lige nu kan der ikke ptages flere persner i legen), andre gange kan vi med samme respekt frsøge, at få andre med ind i legen. Vuggestuen: Her viser børnene glæde ved andre børn g i den sidste tid i vuggestuen begynder børnene at knytte venskaber. Knflikter: Børn skal lære at løse knflikter selv. Vi er derfr pmærksmme, når de pstår g afventer m de selv kan løse dem eller har brug fr hjælp. Ved knflikter, sm vi ikke har fulgt, kan vi bruge børnenes følelser til frståelse af hinanden. Drenge især, har brug fr at prøve kræfter / slås fr sjv g her kan vi gøre pmærksm på evt. spilleregler. Det er vigtigt, at vi er bs på, at et bestemt barn(sm kan være svært at tackle) ikke nævnes knstant / råbes ud, da det nemt munder ud i, at barnet får skyld fr alt af de andre børn. Vuggestuen: Her guider g hjælper vi børnene, sætter rd på g giver nye handlemuligheder. Seksuelle lege / dktrlege: Børnehaven: Det er naturligt, at børn har disse lege. Her er vi pmærksmme på m det er ligeværdige børn, der leger sammen. Om det er gensidig nysgerrighed eller m et barn føler sig presset, ligeså m der evt. bruges uhensigtsmæssige genstande til undersøgelse af hinanden. Vuggestuen: Fra ca. 2½ års alderen begynder ngle børn at pdage, at der er kønsfrskelle. Børn med særlige behv: Ord der betegner: Rummelighed, frudsigelighed, struktur, supervisin, handleplan, ressurcer. Ngle børn har særlige behv fr, hvrdan deres dag skal tilrettelægges, hvr mange børn /vksne de kan verskue eller de har brug fr en bestemt slags træning. Ngle børn har det særlige behv i en peride g andre i meget lang tid. Vi frsøger at tilgdese behvene på frskellige måder, men hvis det ikke hjælper g barnet kræver 1 vksen det meste af dagen, så ansøger vi m støtte. Mange børn har brug fr frudsigelighed, fast struktur, fast plads ved spisning samling mv. Der bør gives plads g r til samværet med barnet. Vi aftaler / afklarer, hvem der gør hvad, hvrnår. Handleplaner er et værktøj. Vi vil barnet det bedste g derfr beder vi PPR / distriktsteamet m råd / vejledning eller supervisin. Ligeledes bør der være en fælles viden i afdelingen så alle ved, hvrdan man hjælper barnet bedst g vi sm kllegaer kan sparre hinanden. Vi hjælper hinanden i huset ved f.eks. at barnet kan besøge en anden stue, på legepladsen g bruge hinandens ressurcer g styrker. Samarbejdet med frældrene m, hvrdan barnet trives / udvikles, hvad gør de / vi, evt. vejledning fra PPR, er her uhyre vigtigt. Faxe kmmune har ngle verrdnede retningslinjer fr, hvrnår g hvrdan vi kan indhente hjælp g rådgivning. 4

5 Aktiviteter / traditiner Ord der betegner: Leg, nærvær, frdybelse, plevelser, læring, udfrdring, alsidighed, traditiner, fællesskab, scialt samspil, små grupper. Traditiner: Traditiner er en del af vres kultur / histrie / identitet. Traditiner er vigtige, da gentagelse/ genkendelse giver tryghed g de giver en gd scial frståelse, da det er nget vi gør i fællesskab. Vre traditiner er: Med børnene: Fastelavn, påske, afskedsfest g afskedstur fr kmmende sklebørn, Sct. Hans bål, gamle børns besøgsdag (invitatin af de børn der er gået ud i årets løb), skvuge, juleaktiviteter. Vuggestuen: Afskedstur fr kmmende børnehavebørn, bedstefrældredag, juleafslutning hldes i vuggestuen. Med børn g frældre: Vår eller smmerfest, arbejdsfredag g julehygge. Øvrige aktiviteter: Der er ting vi gør jævnligt, ugentlig/månedlig g andet der blt sker ngle gange årligt g sm da enten er i årsplanen eller pstår spntant. Hvad gør vi jævnligt g hvrfr: Fri leg : Er et udtryk fr den leg der fregår, når barnet ikke er invlveret i en aktivitet sm er planlagt på frhånd. Ture ud af huset: Mest i skven g nærmiljøet. Det giver frandring g andre mtriske udfldelsesmuligheder. Der er altid nye plevelser g indtryk, ting der skal undersøges g vides mere m. Hvad sker der i byen, frretninger mm. Byggerier g håndværkere især, er interessante at følge de arbejder j rigtigt. Vuggestuen: Her går vi ikke så langt, men dvæler længe ved f.eks. en gravemaskine, en mariehøne mv. Skven g åen giver næring til mange gde lege g eksperimenter g ikke mindst at følge naturens / årstidernes gang. Vi har naturkasser med behldere, luppe, bøger, reb mm., sm vi fte medbringer på turene. Vi lejer et mråde af skven sammen med skle/sf. Vuggestuen: Her bruges krppen meget til at mærke med, trille, løbe g se på hvad der rører sig. Mtrik i salen: I vres gde sal har vi, stuevis, rigtig mange muligheder fr at bruge krppen både mtrisk, rytmisk g til dramalege mm. Det styrker børnenes mtrik g udtryksmåder/ sprg, ligesm de fte plever jeg kan gdt. Vuggestuen: Har mest en mindre gruppe ad gangen i salen. Hallen: I vinterhalvåret kan vi 1 gang ugentlig bruge sklens hal. Her har vi mulighed fr at være alle sammen. Her er plads til masser af bevægelse. De stuer/ grupper, der har lyst mødes så dervre. Vuggestuen: Her deltager de ældste vuggebørn. Maddage: Her laves enten varmt eller kldt brd med små grupper børn. De lærer at håndtere køkkenredskaber, skære ud / skrælle, m råvarer, at tælle p til brddækning, at gøre nget fr resten af stuen. Til slut nyder de den fælles spisning g de spiser næsten altid dbbelt så meget sm nrmalt. Vuggestuen: Børnene hjælper lidt til, men følger mest prcessen. Små grupper: Indimellem inddeler vi stuens børn i mindre grupper g laver frskellige aktiviteter sm er målrettet deres alder. Det kan være klippe / klistre, male, læse, spille, lege, ture, udeliv. Dette giver bedre mulighed fr at frdybe sig g betyder mindre støj på stuen. 5

6 Samling: Børnene samles enten i frbindelse med frkst eller frugt. Indhldet kan være, hvad der rører sig lige nu, hvr br du mm, synge, lege, rim /remser, viden. Det giver samhørighed, verblik, lære at vente på tur, - at turde sige nget i en større frsamling, tryghed da det hldes så gdt sm dagligt. Vuggestuen: Hlder en stund, hvr der synges / rimes mv, sm regel inden frmiddagens aktivitet. Bål / udeliv: Ild, jrd g vand er elementer, sm giver børn mulighed fr at eksperimentere g undersøge. Det er tilgængeligt på vre legepladser g især m smmeren løber vandet lige så stille. Vandpytter har vi gså masser af efter et regnvejr, hvr pinde så kan sejle mm. Bål laves indimellem i vres bålhus eller på det mbile bålsted. Vre legepladser er indrettet, så børnene kan få mange mtriske udfrdringer g rum fr mange frskellige lege. Vuggestuen: Kan lide at lege med sand g bruge krppen. Er ftest på afd. legepladsen m frmiddagen g på egen legeplads m eftermiddagen. Emneuger: Har vi sm regel et par gange årligt i hele huset. Disse giver gde muligheder fr at frdybe sig i nget særligt g anskue det fra flere vinkler. Vuggestuen: Deltager i det mfang, sm børnene har gavn af. Teater: Vil vi gerne se min. 1 gang årligt. Ngle gange laver vi gså selv frskellig ptræden til f.eks. fester. Vuggestuen: De ældste børn kan ngen gange deltage. Værksted: Vi har et træværksted i kælderen. Det kunne bruges mere end vi p.t. gør. Vuggestuen: Dette er ikke aktuelt fr vuggebørnene. Stående tilbud: Der står, fr det meste, diverse materialer, papir, sakse, farver mm. fremme i børnehavestuerne, sm børnene kan bruge, når de har lyst. Vuggestuen: Her tages tingene frem, når de skal anvendes. Vide/dvd: Vi begrænser brugen i huset til et par gange årligt, da det kan være rigtig hyggeligt, at se en film sammen med sine kammerater men det er samtidig nget børn har rig mulighed fr gså at se hjemme. Fødselsdage: Fødselsdagen er fr barnet en særlig dag fyldt med glæde g frventninger. Vi gør derfr en del ud af at fejre den. 2 eren sætter flagstang på stuen med fødselsdagstegning på. 4 eren hejser flaget udenfr g sætter lagkage på stuens pslagstavle. Barnet har nget med til at dele ud. Fødselsdagen hldes sm regel i frbindelse med frksten. Vi tager gerne hjem til fødselsdage, hvis barnet br i gå-afstand eller vi kan benytte ff. transprt. Det er dg ikke altid vi kan kmme på selve dagen, da det afhænger af den øvrige planlægning. Fødselsdagskrt må ikke deles ud i børnehaven med mindre, at alle stuens børn (eller enten alle piger eller drenge) skal med. Kstplitik: Vi har en kstplitik, sm alle får udleveret sammen med velkmstflderen. I stre træk handler det m, at vi køber øklgisk mælk, gryn, crnflakes, mel, smør g brød. Det vil sige det sm barnet indtager dagligt. Derudver frtæller den m vre øvrige mål fr kvalitet, hvad vi vægter vedr. spisning, særlig kst mm. Vedlagt sm bilag. Sprgstimulering: Vi har en talepædagg, der kmmer ugentlig g arbejder med de henviste børn. Derudver har vi en sprgansvarlig pædagg i hver afdeling. Hver sprgansvarlig har en lille gruppe børn de træner / stimulerer på frskellig vis 1 gang ugentlig i perider. Derudver screener vi børnene ml. 2,8år g 3,4 år ved behv. Udver dette er vi alle pmærksmme på at hjælpe de børn, sm sprget falder svært, i frbindelse med vre hverdagsaktiviteter / rutiner. Sklestart: I slutningen af ktber / beg. af nvember måned indkaldes til et frældremøde fr evt. kmmende børnehaveklassefrældre ca. 1 times tid. Her snakkes m de generelle krav der stilles til et barn, når det starter i skle / SFO. Hvad skal man sm frældre tage med i sine 6

7 vervejelser, når man skal beslutte m barnet skal i skle + der er mulighed fr at stille spørgsmål. Inden mødet uddeles vres fælles flder m sklestart. I nvember måned tilbydes en frældresamtale, hvr pædaggen kmmer med stuens vurdering af evt. sklestart + hvad der evt. skal arbejdes med indtil sklestart, både i hjemmet g i børnehuset. I hver afdeling er der en afskedsfest + en afskedstur. En til t måneder før smmerferien, besøges både Tandhjulet g børnehaveklassen på Karise skle + evt. andre kmmunale afd.skler /sf.. I maj afhldes et møde med bh.klassen, hvr vi videregiver plysninger ud fra et skema m barnet, sm er underskrevet af frældrene. Hvrdan kan en hverdag se ud i børnehuset: Vuggestuen: Kl. 6.15: Vi er 2 åbnere i hver afdeling. Der åbnes altid i vuggestuen. Den ene vksne laver mrgenbrd klar, mens den anden stler ned g laver ngle praktiske pgaver (hver mrgen sine pgaver), børnene hjælper fte til. Der spises mrgenmad indtil kl. 8. Ngle børn leger andre steder i afdelingen g hygger sig ved, at de kan være få børn på en stue eller i puderummet. Der tages imd børn g frældre, gives beskeder g vinkes. Kl. 8 skal der gså være et verblik ver, hvrdan dagen hænger sammen, hvis der er pstået persnalesygdm. Dvs. der rkeres måske med persnalet eller ringes efter vikar (vi dækker kun fravær delvis), der må måske ændres i de planlagte aktiviteter. Kl. 8.00: De sidste børnehavebørn går på egne stuer. Børnene leger, der er måske et barn sm skal skiftes, børn møder ind g der vinkes, mdtages beskeder mm. Kl. 8.30: Lukker vi døren til børnehaven, fr at give r til vuggestuebørnene. Et barn kan være i så gd leg, at det frtsætter sit besøg i børnehaven. Der spises fte en lille mad inden Kl. 9.30: Ngle dage synges, leges lidt inden f.eks. en gruppe går i skven eller i salen mv. Andre dage er alle på stuen eller man går en tur eller er på legepladsen. Kl : Spisning, inden da vaskes hænder. Børnene sidder ved 3 brde, hvr de er blandet i alder. Barnet hælder selv mælk p, hvis det kan klare det. Kl : Ngle børn spiser stadig, andre bliver skiftet g lagt ud at sve. Alle er skiftet g lagt til at sve kl : Der er en vksen i vuggestuen, hvis et barn vågner p. Der lægges tøj sammen g rdnes ngle praktiske pgaver, frugt laves g de første børn vågner så småt. Der hldes pause på skift. Kl /45: Børnene tages p g skiftes når de vågner eller skal vækkes, der spises frugt / en mad. Der leges ude, når vejret er til det, ellers leges inde. Kl / /30: En vksen tilbage. Kl / : Afdelingens børn er samlet. Vi er 1-2 vksne i hver afdeling, der på skift rydder p, fejer mv. Her hjælper børnene gså indimellem, hvis de ikke bare har brug fr at slappe af /lege/ høre histrie.. Børnehavestuerne: Kl. 6.15: Der åbnes altid i vuggestuen. 7

8 Den ene vksne laver mrgenbrd klar, mens den anden stler ned g laver ngle praktiske pgaver (hver mrgen sine pgaver), børnene hjælper fte til. Der spises mrgenmad indtil kl. 8. Ngle børn leger andre steder i afdelingen g hygger sig ved, at de kan være få børn på en stue eller i puderummet. Der tages imd børn g frældre, gives beskeder g vinkes. Kl. 8 skal der gså være et verblik ver, hvrdan dagen hænger sammen, hvis der er pstået sygdm. Dvs. der rkeres måske med persnalet eller ringes efter vikar (dækker kun fravær delvis), der må måske ændres i de planlagte aktiviteter. Kl. 8.00: Vi går på egne stuer, dg er dørene åbne fr besøgende børn, efter aftale med de vksne. Der leges, bygges, spilles, snakkes, flere børn møder ind. Kl. 8.45: Deltidsbørn kan møde ind. Mange børn spiser en mad fra madkassen i løbet af frmiddagen. Kl. 9.30: Aktiviteter begynder fte her. (brtset fra mandage, hvr 1 vksen fra hver stue deltager i afd.møde ½t ¾ t. til ca. kl. 10, derefter kan der være anden frberedelse på tværs af afdelingen) Musereden går i skven g tager reb, luppe mm. med. Bjørnebanden har maddag g derfr går en lille gruppe børn i gang med at skrælle gulerødder sammen med en vksen. De andre børn har mtrik i salen. Mariehønsene har delt børnene p i grupper. Den ene går tur i byen, den anden klipper/klistrer, den tredje leger frskellige lege m dyr. Skvtrldene har en hjemmedag uden planlagte ting, men til gengæld plads til leg g spntane ting ude sm inde. Kl : Der hldes en samling på de fleste stuer (ngen Pwer-nap er i perider). Inden da eller imens, dækker ngle børn brd til frkst. Der vaskes hænder inden spisning. Derefter spises. Maden pakkes ud g sættes på tallerken, der er mælk g vand g mulighed fr at bruge bestik. Vi lærer børnene, at bede m mælken g hjælpe hinanden g spisningen fregår med stille snak ved brdene (tilstræbes i hvert fald). Efter maden vaskes hænder g de børn der skal sve lægger deres tøj på plads de øvrige tager tøj på efter årstiden g går på legepladsen. Kl : Børnene leger ude på legepladsen hver dag. Frisk luft kan man ikke få fr meget af g børnene har brug fr det frirum uden så megen støj, hvr de kan bruge krppen fuldt ud, lege rlle g regellege eller blt være sig selv. Der undersøges g eksperimenteres f.eks. ved vandleg eller når børnene leger arbejdsmænd. Der pstår gså knflikter ind i mellem, hvr vi vksne lige tager bestik af situatinen, kan de klare det selv eller skal de have hjælp. Derfr kan ngen frældre undre sig ver, hvrfr vi dg bare ser på g ikke løser det, men det er helt bevidst kan børnene selv, er det den bedste læring. Persnalet hlder pause på skift, har svetimer, har stuemøder, rdner frugt, tager børn p igen fra svning, hjælper børn af med tøjet efter udeleg. Deltidsbørn går hjem senest kl Kl /30: Vi spiser frugt (barnet har 1 stk. med til frugtkurven), sm er skåret ud på fade. Bagefter tager barnet måske en mad fra madkassen. Fri leg på stuerne eller ude. Den stue der har salen m eftermiddagen, benytter gerne den mulighed til enten rytmik eller leg fr ngle af stuens børn. Børn hentes, der snakkes med frældre g gives beskeder mm. Barnet rydder p inden det går hjem. Kl / : Afdelingens børn er samlet. Vi er 2 vksne i hver afdeling, der på skift rydder p, fejer mv. Her hjælper børnene gså indimellem, hvis de ikke bare har brug fr at slappe af /lege/ høre histrie.. 8

9 Ovenstående er et rids af den rytme vi tilstræber dagen skal have. Der kan være andre aktiviteter, fælles fr afdelingen eller hele huset, men vi vægter, at der er en vis frudsigelighed i hverdagen det har de fleste børn brug fr. Børn bruger ikke klkken, men før g efter frkst / frugt. 9