Blandt psykologer på en børneafdeling
|
|
- Silje Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blandt psykologer på en børneafdeling På Glostrup Hospitals børneafdeling arbejdes der med forskellige psykologfaglige problemstillinger. Tre psykologer fortæller om deres hverdag blandt børnene, børnenes familier og det øvrige personale. Vi befinder os på Glostrup Hospitals børneafdeling. I det daglige arbejder psykolog Dorthe From med børn, der har diabetes, og børn med socialpædiatriske problemstillinger fx børn, der indlægges til observation med forskellige funktionelle smerter eller andre belastningsreaktioner. Hendes kollega, psykolog Anne Magnussen, er primært beskæftiget med neonatale og neuropædiatriske problemstillinger og varetager sammen med Dorthe From det krisepsykologiske beredskab på afdelingen. Psykolog Else-Marie Jensen arbejder med børn fra hele landet med Tourettes syndrom og børn med hovedpine. De oplever alle at være meget efterspurgte af såvel læger som sygeplejersker. Deres arbejdsopgaver bliver udført i afsnittene med de indlagte børn eller ambulant på eget kontor. - Vi forsøger at danne en modvægt til den fortravlede kultur, der også findes i hospitalsverdenen, indleder Anne Magnussen. De indkomne sager drøftes på afdelingens tværfaglige konferencer, hvor læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer er til stede. På nogle afsnit er der ligeledes en lærer og en pædagog repræsenteret samt en fysioterapeut og en ergoterapeut. Den daglige visitering hvem tager sig af hvilke sager i hvilken rækkefølge? er en vigtig del af psykologernes funktion og giver dem mulighed for at have indflydelse på deres egen arbejdsmængde, samt hvad der skal sendes videre til eksterne instanser, såsom socialforvaltningen eller PPR. - Børn med diabetes kan eksempelvis også have det vanskeligt i skolen, fortæller Dorthe From. De kan have det rigtig skidt, men jeg kan jo ikke løse skoleproblemerne herfra alligevel. Derfor er det vigtigt at få disse børn visiteret videre til PPR, da psykologen dér kan handle på det og kan udrede sådanne sager ordentligt. Når børnene genvinder deres trivsel i skolen, får de atter overskud til at passe deres diabetes. 4 Psykolog nyt Tre psykologer, som alle arbejder med børn i somatikken. Fra venstre: Dorthe From, Else-Marie Jensen og Anne Magnussen. fotos: Nina Lemvigh-müller
2 Der mangler ressourcer At være med til at beslutte, hvad der skal ske i en given sag, er del af en inspirerende samarbejdskultur, som der bruges kræfter på at holde ved lige i en presset hverdag med knappe ressourcer. - Ressourcerne har været jævnt nedadgående, ikke mindst i kommunerne, eller også er behovet for psykologer stigende, siger Anne Magnussen og peger på et typisk etisk dilemma: - Vi kan komme til at arbejde for længe med sager, og børn, der egentlig ikke skal fastholdes i hospitalssystemet, kommer til det alligevel, da det er vanskeligt at overdrage dem til kommunen. Psykologernes indsats er et tilbud, som det syge barn eller barnets familie kan sige ja eller nej til. Ofte er børnene og deres forældre motiverede for hjælp, da det kan være meget belastende at håndtere en kronisk sygdom. Omvendt har nogle forældre brug for tid til at acceptere, at en psyko- I somatikken Af Irene Christiansen Psykolog nyt
3 De fleste afsnit kunne snildt bruge en fuldtidspsykolog, vurderer de tre psykologer, men alligevel er alle psykologer beskæftiget på flere afsnit ad gangen. De tværfaglige team bliver dermed nødt til at sortere i, hvad de bruger psykologerne til. Det er tydeligt, at der er langt større behov for psykologisk intervention, end de ansatte psykologer kan dække. logisk forklaring fx på deres barns smerter også kan være relevant. Forældrene kan være i tvivl om, hvorvidt der ikke er en fysisk årsag, som lægerne endnu ikke har opdaget. Der kan således være modstand imod at erkende en psykologisk dimension. Dette kan yderligere kompliceres af forældre og børns gensidige påvirkning af hinanden, idet der kan være en sekundær gevinst ved, at tingene forbliver, som de er. Også i disse sager er det nære samarbejde med læger og sygeplejersker rigtigt givtigt, således at børn og forældre kan føle sig trygge. - Børnene bliver ikke altid henvist til psykologen efter eget ønske, påpeger Else-Marie Jensen. Det kan være forældrene, der synes, det er en god idé. Det kræver pædagogiske evner at få skabt et trygt rum for børnene og få dem gjort interesseret i psykologisk behandling: Man skal ikke tage fejl af, at rigtig mange børn også har fordomme imod psykologer. Flere af de børn, jeg taler med, fortæller, at de hverken er sindssyge eller syge i hovedet. Der er virkelig behov for kontaktevne og en afmystificering af vores fag. Hvad kræver arbejdet? At arbejde i børnepsykologisk regi kræver kendskab til mange forhold, og heldigvis kan der trækkes på forskellige faggrupper; fx kan der hurtigt bestilles psykiatrisk tilsyn til et barn eller en forælder. Psykiatriske problemstillinger er der i øvrigt en del af i det almindelige arbejde på børneafdelingen, så spørgsmålet rejses, om psykologerne er klædt godt nok på til blandt andet disse opgaver? - Det ville være godt med solid erfaring i psykiatrien, både inden for børne- og voksenområdet, eventuelt gennem en slags turnus, siger Dorthe From. Det kan fx være svært at vurdere graden af en forælders behandlingsbehov, når man primært har arbejdet med børn. Det er da vigtigt at kende sin egen begrænsning. På hospitalet er kvalitetsudvikling sat i højsædet, og man vil gerne arbejde med evidens, forske, blive bedre og klogere, hvilket smitter positivt af på psykologernes udviklingsmuligheder. Der er fx en del undervisningstilbud for læger, som også psykologerne kan deltage i. Og lægerne vil gerne have, at psykologerne præsenterer dem for psykologiske teorier og metoder, hvormed lægernes forståelse af det psykologiske fagområde udvides. Tilbage står psykologernes eget ønske om specialist- og efteruddannelse, som der er forståelse for på en arbejdsplads med et højt fagligt niveau. Til forskel fra lægerne er psykologernes efteruddannelse dog ikke indarbejdet i en FAKTA Overgangsfase Interviewet fandt sted medio marts 2010 i en overgangsfase, hvor Glostrup Hospitals børneafdeling organisatorisk allerede er overgået til Herlev Hospital. Ifølge hospitalsplanen for Region H skal hele børneafdelingen, inklusive neonatalafsnittet, i løbet af det næste års tid fysisk flyttes til Herlev. Planen er, at der skal bygges et mor-barnhospital dér. 6 Psykolog nyt
4 fast struktur. Efteruddannelsesønsker skal løbende fremsættes og motiveres. De kan indfries afhængigt af den økonomiske situation og kursets relevans. Else-Marie Jensen fortæller, at der skal arbejdes for at få en plan for specialistuddannelsen: - Vi er en lille faggruppe, og vi må sørge for at gøre opmærksom på os selv i det store system, specielt i disse tider. At have flere ressourcer til at udvikle metoder kunne også være gavnligt, understreger de tre psykologer, men der mangler tid og mulighed for planlægning i en klinisk dagligdag, hvor ingen kan forudsige, hvilken type opgave der er på vej. - Lige pludselig kan psykologen fx sidde med seks individuelle forløb med gymnasiepiger med diabetes, hvor det ville have været mere hensigtsmæssigt med gruppepsykologiske tiltag. Men arbejdet med at etablere sådanne grupper når psykologen desværre ikke altid. Det kan også være rigtigt svært ikke at lade barnet være i fokus i arbejdet. - Hvis der skal gøres en egentlig forskel, er det tit familien og især forældrene, der skal være centrum for psykologens opmærksomhed. Af psykologen kræver denne vinkel på arbejdet en bredt funderet viden, erfaring samt evnen til at konfrontere forældrene og formidle den psykologiske fagkundskab, så der kan ske en positiv udvikling for barnet. Syn for sagn - I somatikken møder psykologen både død og alvorlig sygdom, og som daglig arbejdsbetingelse er dette barsk. Psykologen bliver naturligvis berørt af familiernes situation, siger Anne Magnussen. - Som psykolog på denne arbejdsplads bliver man opmærksom på mange farer, som man ellers har levet i lykkelig uvidenhed om. Psykologerne er ikke med i afsnittenes debriefinger, men får fast fælles supervision ti gange om året. I pressen bringes der talrige beskrivelser af ressourcemangel og børn, der som følge heraf ikke får adækvat hjælp. På blandt andet Glostrup Hospitals børneafdeling får psykologerne syn for sagn, at det faktisk kan forholde sig således i virkeligheden. Hvordan får psykologerne passet på sig selv i en dagligdag, som på flere forskellige måder kan komme ind under huden i negativ henseende? Og hvor det skorter på såvel supervisionstimer som mulighed for erfaringsopsamling? - Det handler om at gøre sig realistiske overvejelser om arbejdsområdet, svarer Else-Marie Jensen. Hvilke muligheder har jeg som psykolog i forhold til min funktion og denne specifikke familie? Hvis jeg ikke bevarer fokus på en afgrænset del af opgaven, kan det være meget svært ikke at blive overvældet, måske sågar udbrændt af de mange sager. Psykologerne er enige om, at det naturligvis er godt at være ambitiøs på fagets vegne, men ikke på alt, der trænger til at blive gjort. - Vi er kun én faggruppe ud af mange, og vores fag virker langsomt i sammenligning med visse former for medicinsk behandling, supplerer Dorthe From. Hun anfører som et eksempel på en realistisk afgrænsning, at det måske nok kan lykkes at gøre en patient smertefri ad psykologisk vej bare ikke altid i denne afdeling og kun sjældent under denne hospitalsindlæggelse. At motivere patienten til at bruge den psykologiske behandling til at arbejde med sine smerter kan i første omgang være et tilstrækkeligt delmål. Ja til psykologer i somatikken Parallelt med døende børn eller børn med alvorlige kroniske sygdomme er der heldigvis også mange solstrålehistorier, for mange børn ender med at blive raske eller formår at leve med en kronisk sygdom eller et handicap og få en fin tilværelse alligevel. Mange forældre yder en utrolig indsats i forhold til at skabe et godt liv for barnet, men må ind- Psykolog nyt
5 FAKTA Arbejdsprogram I arbejdsprogrammet for har Dansk Psykolog Forening planlagt en undersøgelse af, hvilke psykologiske behandlingstilbud der findes i kommunerne for at få kastet lys over blandt andet de nævnte problemstillinger om ressourceknaphed. imellem føre brave kampe med offentlige instanser for at få hjælp til barnets særlige behov. De tre psykologer oplever at hjælpe familierne lidt hurtigere igennem kriser, som når det fx lykkes at hjælpe diabetes-unge med, at de også på sigt i deres egen familie formår at passe deres sygdom samtidig med at de er i puberteten. På neonatalområdet udvikler flere og flere spædbørn sig rigtig fint, fortæller psykologerne, selv om der har været tale om en vanskelig eller tidlig start. Her er effekten af en forbedret somatisk behandling særlig synlig, og når den suppleres af en psykologisk indsats, så tilknytningen mellem barn og mor sikres, kan disse børn komme videre i livet. - Vi er en reel del af behandlingen. Vi er ikke bare pynt på kransekagen. Vi hjælper til med behandlingen, så børnene får det bedre med deres sygdom eller symptomer. Dette er en vigtig pointe. Psykologer i somatikken udfører ikke alene krisepsykologi. Patienterne får det ikke bare psykisk bedre, de får det også somatisk bedre på grund af vores tiltag, konkluderer Dorthe From. Investering på sigt Ud over dette væsentlige argument for, at der skal være psykologer i pædiatrien, er der den kendsgerning, at psykologer inden for dette speciale har omfattende kendskab til sygdomme samt adgang til læger, der kan behandle disse sygdomme. Psykologerne på børneafdelingen ved tilstrækkeligt om fx diabetes til at kunne arbejde med, hvad disse børn eksistentielt kommer igennem på grund af deres somatiske problemer. At være opmærksom på psykiske konsekvenser af en given somatisk sygdom kan være sværere for såvel PPR-psykologen som den privatpraktiserende psykolog, der med stor sandsynlighed kun møder ganske få af disse tilfælde i deres virke. - Vi opsamler en del erfaring med de forskellige sygdomme, anfører Anne Magnussen, om hvilke hensyn der skal tages, og hvilke der ikke er nødvendige. - Nogle forældre kan blive meget overbeskyttende og forsigtige på barnets vegne.. Et kronisk sygt barn får man måske ekstra trang til at beskytte, men det er ikke nødvendigvis godt for barnets psykologiske udvikling at blive begrænset. Psykologerne afholder sig naturligvis fra konkret rådgivning om medicin og minder i stedet børnene og deres forældre om, at de i tvivlstilfælde kan overveje at tale med lægen en ekstra gang. Nogle gange handler det om, at visse familier ikke helt forstår, hvad barnets sygdom drejer sig om, og så kan det blive nødvendigt at indkalde til endnu en samtale, hvor psykologen eventuelt kan deltage for at sikre psykisk støtte i en proces, hvor hele familien fx skal erkende nødvendigheden af livslang medicinering. Når de tre psykologer tænker sig selv ind i det helt store samfundsmæssige system, må de konkludere, at der mangler ressourcer, både inden for og uden for hospitalet, til psykologfagligt set at komme helt rundt om problemerne. Til trods for, at de i det daglige arbejde oplever stor forståelse for sammenhængen mellem psyke og soma, afspejler dette sig ikke altid i de økonomiske og politiske prioriteringer, der realiseres på højeste niveau. Der udvikles til stadighed psykologiske metoder med dokumenteret effekt, der kan bringe lindring til patienter i eksistentielt belastende omstændigheder. Selv om psykologisk behandling måske umiddelbart kræver mere tid end somatisk behandling, vil de investerede ressourcer på længere sigt give både individuelle og samfundsmæssige gevinster. Irene Christiansen, cand.psych. Ansat i Krisepsykologisk Enhed, Neurocentret, Rigshospitalet 8 Psykolog nyt
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSOMATIKKEN PSYKOLOGER I
Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereHIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget
HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereCases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode
Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereIndlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser
Patientinformation Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser H.C. Andersen Børnehospital OUH Odense Universitetshospital En funktionel lidelse kan komme til udtryk på mange forskellige
Læs mereLysten til. livet. Det er fem
Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereUDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 28. september Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 6. Medlemmer:
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 28. september 2010 Kl. 17.00 på Regionsgården i H6 Møde nr. 6 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Julie Herdal Molbech (F) Per Seerup Knudsen (A) Lene Kaspersen
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Læs mereDANSK PSYKOLOG FORENINGS UNDERSØGELSE AF PPR-LEDERE OG PPR-PSYKOLOGER 2018 VISIONER OG NUVÆRENDE PRAKSIS I PPR
DANSK PSYKOLOG FORENINGS UNDERSØGELSE AF PPR-LEDERE OG PPR-PSYKOLOGER 2018 VISIONER OG NUVÆRENDE PRAKSIS I PPR Forebyggelse og behandling af psykiske problemstillinger hos børn og unge i PPR Jeg tænker
Læs mereSmerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereAudit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015
Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 955 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP Samrådsspørgsmål AÆ Ministrene
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi
Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereProgram for fyraftensmøder i Kreds Nord 2018/2019
Program for fyraftensmøder i Kreds Nord 2018/2019 Igen i år inviterer Dansk Psykolog Forenings Kreds Nord til en række spændende fyraftensarrangementer, som har til formål at skabe rum for både socialt
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereSygeplejerskernes syge dilemmaer
Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100
Læs merePå efterskole med diabetes
Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs merePsykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere.
PSYKIATERENS PROFIL Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. Flere andre aktører på området giver løbende deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; politikere,
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereStyrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse
Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBehandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
Læs mereEn henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen
Skemaet indeholder andel del af bilag 2 fra Samarbejdsaftalen på det børne- og ungdomspsykiatriske område, 2010. En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereKL`s konference: Børn og Unge med Handicap 2015 9. sep. 2015 Tværsektoriel psykoedukation
KL`s konference: Børn og Unge med Handicap 2015 9. sep. 2015 Tværsektoriel psykoedukation Tove Bech, ledende socialrådgiver, Region Hovedstadens Psykiatri Susanne Kragh, specialkonsulent, Københavns Kommune
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15015013 Sagsbeh..: HASURA Spørgsmål
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem
Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende Center for Bostøtte i eget Hjem 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Adresse: Postnr. og
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereProblemet set fra min stol: Knappe ressourcer gør det umuligt for politikerne at prioritere alt. Alligevel bliver politikerne ved med at bruge mia.
Sybille Hildebrandt Journalist på Dagens Medicin Presserådgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dagbladet Information Videnskab.dk Fagbladet Ingeniøren Illustreret Videnskab IT-konsulent UNI-C Cand scient.
Læs mereDET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING
Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mere