K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 63 / april / 2012 OPLEVELSESØKONOMI ER MERE END OPLEVELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 63 / april / 2012 OPLEVELSESØKONOMI ER MERE END OPLEVELSER"

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 63 / april / 2012 OPLEVELSESØKONOMI OPLEVELSESØKONOMI ER MERE END OPLEVELSER NÅR MØBLERNE ER I HUS KAFFEN ER IKKE HUMLEN

2 indhold 6-27 / TEMa: OPLEVELsEsØKOnOMi alt FRa BaMsER TiL ØKOLOgisK MæLK Kan sælges Via OPLEVELsER Oplevelsesøkonomi er både en rationel videnskab og en følelsesmæssig involvering, der ikke kan sættes på formel. Samtidig tillægger oplevelsesøkonomi vores forbrug en symbolsk betydning. Vi kan bruge vores forbrug til at positionere os selv. Hvad enten vi køber mælk eller bamser. 8 / OPLEVELsEsØKOnOMi ER MERE EnD OPLEVELsER 12 / HaVEs: KREaTiV KUnnEn ØnsKEs: strategisk samarbejdspartner arbejdsliv, TRiVsEL Og stress 30/ arbejdspresset stiger, MEn Vi arbejder MED DET Over de seneste tre år er antallet af medlemssager om arbejdsmiljø steget med 200 procent i KS. Det passer godt med, at det er omkring halvdelen af KS erne, der oplever et stigende arbejdspres. 32 / Min KROP BEgYnDTE at sige stop, MEn JEg FORTsaTTE DERUDaF Hvis man er en superwoman, kan man vel ikke gå ned med flaget? Jo, det kan man godt og endda noget så eftertrykkeligt. Det måtte et af vores medlemmer se i øjnene. Hun forsøgte at klare to job og fik både stress, en depression og en langvarig sygemelding ud af det. Nu er hun ved at være tilbage. Hør og lær af hendes historie. 16 / når MØBLERnE ER i HUs 18 / giver DU LYD FRa Dig? 20 / KaFFEn ER ikke HUMLEn 24 / OPLEVELsEsKOMMUniKaTiOn smører OPLEVELsEsØKOnOMiEn 36 / DERFOR LYKKEs (nogle) sprogprojekter Sprogprojekter har det med at mislykkes. Det kan der være mange grunde til. En af dem er, at virksomheder gennem 25 år har fulgt sproglige anbefalinger, der ikke virker. Tradition Tradition Tradition Tradition Tradition Tradition TraditionTradition 38 / En BREMsE PÅ DEn DansKE EKsPORT Kulturelle, sproglige og tekniske problemer står i vejen for, at danske virksomheders hjemmesider kommer til at bidrage til vores eksport til Tyskland. Og hvad der gælder for tyske hjemmesider, gælder formentlig også for hjemmesider på mange andre sprog.

3 3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH FOTO / CARSTEN SNEJBJERG EN BEDRE OPLEVELSE, OGSÅ FOR SIGNE Varme vinde fra Atlanterhavet har endelig fortrængt kulden. Vinterfrakken er blevet hængt ind bagest i skabet. Dagene er blevet længere. Solen får mere magt, og fortovscaféerne er fyldt med glade mennesker, der nyder den første forårssol. Krokus, påskeliljer og tulipaner pibler op af jorden. Foråret er kommet. Der ligger en masse oplevelser og venter på os. Det drejer sig blot om at udnytte øjeblikket og nyde dem. Oplevelser eller oplevelsesøkonomi og dermed kommunikationen i forbindelse med oplevelser er det gennemgående tema i dette nummer af KOM, som du sidder med lige nu. Så glæd dig til oplevelsen. Du spørger måske dig selv, hvilken rolle en sprog- eller kommunikationsuddannet spiller, når talen falder på oplevelsesøkonomi. Hvordan kommer vores faglighed i spil? Et gammelt dogme inden for markedsføring er, at ingen vare sælger sig selv. Det samme gør sig gældende for oplevelser. En oplevelse skal have hjælp af eller understøttes af ord, billeder, lyd eller noget helt fjerde, før vi får kendskab til oplevelsen. Turistbranchen har i mange år forstået at sætte ord og især billeder på deres produkter. Oplevelsesøkonomien er imidlertid ikke begrænset til rejser, restaurantbesøg og lignende. Oplevelsesøkonomien breder sig til stadig flere brancher: finansielle virksomheder, produktionsvirksomheder, offentlige virksomheder, servicefagene, detailhandlen og så videre. Oplevelser er mange ting. I de fleste tilfælde forbinder vi oplevelser med noget positivt. Men oplevelser er langt fra altid positive. Det kan vi læse om næsten dagligt i aviserne eller høre om i forskellige nyhedsudsendelser eller debatprogrammer. Mange er vist enige om, at vores nuværende beskæftigelsessystem har spillet fallit og ikke bidrager synderligt til at få ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Vores politikere har manglet konstruktiv handlekraft, og beskæftigelsesministeren har bebudet en reform af beskæftigelsessystemet, men ministerens udtalelser tyder ikke umiddelbart på, at akademikerne skal forvente positive oplevelser. Jeg tænker i den forbindelse på udtalelser om, at universiteterne i højere grad skal gøre kandidaterne mere arbejdsmarkedsparate. Der er grænser for, hvor meget mere der kan fyldes i uddannelserne, uden at det går ud over det faglige niveau. I stedet for tvang og meningsløs aktivering burde man anvende ressourcerne til at finde ud af, hvilke kompetencer, ønsker og ambitioner den enkelte ledige har, og hvordan den ledige kan støttes i at udleve dem. Og ikke mindst hvor. På den måde presses ingen til at foretage valg, som kun systemet synes godt om. På den måde kan man skabe bedre oplevelser for Signe, som kunne være det medlem, jeg for nyligt talte med ved et arrangement. Signe blev færdiguddannet på tærsklen til finanskrisen og har ikke fundet døren til jobmarkedet. Signe har deltaget i flere tvungne aktiveringstilbud og et hav af netværksskabende erhvervsarrangementer. Signe har søgt job under niveau. Men Netto vil ikke ansætte hende, for du rejser jo, så snart du har fundet et job, der matcher dine kvalifikationer. Og Signe mister snart sin dagpengeret og skal så søge om kontanthjælp. Det er ikke den oplevelse, Signe havde regnet med, da hun fulgte politikernes opfordring til at tage en akademisk uddannelse. Så vi har brug for et beskæftigelsessystem fri for tvang og nyttesløs aktivering, men som fører til job for blandt andet akademikere. Så vil også Signe få en god oplevelse. Per Lindegaard Hjorth Formand Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet Nr. Deadline Udgivelse 64/ /05 15/06 65/ /06 17/08 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon Hjemmeside: Postgiro Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE BARSEL TIL FAR ER TIL GAVN FOR MOR Når talen falder på øremærkning af barsel til faderen, bliver der ofte anvendt begreber som tvang, indgreb i familierne og indgreb i privatlivets fred. Det sker lige i øjeblikket, fordi regeringen vil øremærke en del af barselsorloven til fædrene. - KS arbejder for en øremærkning af barsel til fædre, så der sker en samlet udvidelse af barselsperioden for forældrene. Der skal således ikke gå noget fra kvinderne ud fra vores synspunkt, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. - Godt nok har vi allerede muligheden for, at faren i dag tager tre måneders orlov eller mere for den sags skyld. Men erfaringerne viser, at det gør faren ikke. Først og fremmest er det værd at bemærke, at orloven er med dagpenge, hvilket naturligt nok kan være en økonomisk hindring. Og det er ej heller næppe mangel på interesse for den lille ny eller familien. Men der er mange barrierer, som faren skal nedbryde. Dels skal orloven på plads i forhold til chefen, dels i forhold til kollegaerne, og ikke mindst i forhold til moren, som ofte føler et ejerskab til hele orloven, siger han. - Så det er mange ender, der skal mødes. Og man kan undre sig over, at lige så snart lovgiverne tager initiativ til at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, så er der nogle, der ryger i blækhuset. I stedet for at trække fronterne op, sætter KS et ben i begge køns lejr og taler familiernes sag. For med en øremærkning til far er det faktisk ikke kun far, der bliver tilgodeset. Det gør mor også. Og det gør babyen sådan set også, siger KS-formanden. MEDLEMMERNE BRUGER KS FLITTIGT KS-medlemmerne bliver mere og mere tilfredse. Det kan vi konkludere efter at have studeret medlemmernes svar i den tilfredshedsundersøgelse, som KS gennemførte i januar. Knapt medlemmer, svarende til 26 procent, deltog i undersøgelsen, som vi også gennemførte i slutningen af Og der er ingen tvivl: I 2012 er tilfredsheden enten større eller på niveau med På alle områder er andelen af meget tilfredse steget, og omvendt er andelen af utilfredse og meget utilfredse faldet. På en skala fra 5 til 1, hvor 5 er det bedste og 1 det dårligste, vurderer cirka 75 procent KS til enten 4 eller 5. KS siger tak til alle, der har svaret. Også tak for de mange kommentarer, som vi i den kommende tid vil følge op på. For eksempel kom der gode forslag om at udsende Jobklip to gange om ugen, og det begynder vi på inden længe. SKAL, SKAL IKKE? Mange danskere er i tvivl om, hvad de skal gøre med deres efterløn. Skal man hæve pengene eller blive i ordningen? A-kassen melder om en MEGET stor interesse for information om efterløn blandt KS erne. Hver fjerde deltog i de informationsmøder, der blev holdt i februar og marts. Alle, der er med i efterlønsordningen, har fået noget at tænke over. Skal jeg hæve pengene og hoppe ud af ordningen? Eller skal jeg blive? Hvilke grunde kan man have til at gøre det ene eller det andet? Tvivlen er stor, og det oplever folkene i vores a-kasse, AJKS, også, når de holder informationsmøder om efterlønnen for medlemmerne. Steen Rønnengart, der, som konsulent i a-kassen, er en af dem, der har informeret medlemmerne om efterlønnen på møderne, fortæller, at det i løbet af møderne går op for de fleste, at man ikke kan sætte efterlønnen ind i en formel og få et færdigt svar. - Om du skal blive i ordningen eller ej, handler først og fremmest om, hvad du selv vil. Man kan godt give nogle generelle retningslinjer, for eksempel om at ordningen er mere attraktiv, jo ældre man er. Men ud over det kommer det an på, hvad dit svar er på spørgsmål som: Har jeg behov for et sikkerhedsnet, for eksempel i form af muligheden for et seniorjob? Hvor længe vil jeg arbejde? Kan jeg stoppe med at arbejde samtidig med min ægtefælle? Hvor stor er min risiko for at blive syg? Hvor stor er min risiko for at blive ledig? - De fleste synes, at 10 år er lang tid at se ud i fremtiden. Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det er svært, for det er det. Men heldigvis er der stadig tid til at undersøge, hvordan ens egen situation er, overveje tingene og tage en beslutning. Man kan få sine penge ud skattefrit indtil oktober i år. Og får man ikke gjort det inden da, kan man også gøre det senere. Så er det bare ikke helt så lukrativt, siger Steen Rønnengart. - Og husk, at I altid kan kontakte os i a-kassen og få individuel vejledning, slutter han. På kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkomme

5 4/5 OK-13: LØN, EMPLOYABILITY OG ARBEJDSMILJØ TRE KS ERE FYRET I UDENRIGSMINISTERIET KS ernes krav til de offentlige overenskomstforhandlinger har tre klare overskrifter: Reallønnen skal sikres. Det samme skal de offentligt ansattes værdi på arbejdsmarkedet. Og endelig skal der være nye rammer for og værktøjer til at håndtere og udvikle det gode arbejdsmiljø. Løn: Der skal aftales generelle lønstigninger det vil sige, at alle får de samme procentvise lønstigninger. Der skal også ses på basislønningerne både på overenskomsterne for akademikere og overenskomsten for korrespondenter i staten. Sammenlagt er det ambitionen, at reallønnen sikres. Employability: De offentligt ansattes employability eller markedsværdi skal til stadighed sikres. Det er der ikke noget nyt i. Men de seneste års massive nedskæringsrunder har kastet yderligere lys på behovet for, at der ikke bare fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til eksisterende job, men at kravene på det fremtidige arbejdsmarked indtænkes. Det fordrer dog, at kompetenceudvikling tænkes bredere end i dag, og der skal nye virkemidler til. Arbejdsmiljø: Tempoet på de offentlige arbejdspladser er stigende og i en krisetid er der risiko for, at man tænker kortsigtet og springer hensynet til det gode arbejdsmiljø over. Det koster dog både for den enkelte og for arbejdspladsen også på langt sigt. Derfor er der behov for nye rammer for og værktøjer til at håndtere og udvikle det gode arbejdsmiljø. Og det skal ske så tæt på den enkelte arbejdsplads som overhovedet muligt. Der er desuden krav, som ligger uden for de tre områder. Det er for eksempel, at der skal ske en udvidelse af barselsperioden med løn reserveret til faren, og at overenskomsten for korrespondenter i staten skal slås sammen med AC-overenskomsten. Kravene er blevet til på baggrund af input fra medlemmer, offentlige klubber og ikke mindst et seminar for KS tillidsrepræsentanter i den offentlige sektor. Ældre medarbejdere i det offentlige afskediges langt hyppigere end yngre, viser ny undersøgelse. Fyringen tre KS ere i Udenrigsministeriet på 48, 56 og 61 år bekræfter tendensen: Medarbejdere over 50 år står i langt højere grad i skudlinjen end deres yngre kolleger, når især staten, men også kommuner og regioner, skiller sig af med ansatte. Dette foregår, selv om politikere gør meget for at lokke ældre danskere til at blive på arbejdsmarkedet. - I en tid, hvor flere på hinanden følgende regeringer har opfordret os til at blive længere på arbejdsmarkedet, er det vel påfaldende, at det er en appel til de ansatte og ikke til arbejdsgiverne om at beholde de ældre. Staten som arbejdsgiver går tilsyneladende ikke selv i spidsen som det gode eksempel, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og peger desuden på, at det nok alt andet lige er nemmere for de yngre at finde nyt arbejde. Vi har faktisk en lovgivning, der siger noget om disse ting. En arbejdsgiver må for eksempel ikke forskelsbehandle på grund af alder. Det gælder også ved afskedigelse. Man må heller ikke diskriminere på grund af ung alder, men interessant nok er den sparsomme praksis koncentreret om forskelsbehandling på grund af høj alder. Hvis man er blevet forskelsbehandlet på grund af alder, kan man få en godtgørelse, også hvis forskelsbehandlingen sker i forbindelse med en ansættelsessituation. Som lønmodtager skal du kunne sandsynliggøre, at der er sket en forskelsbehandling. Hvis du kan det, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at han ikke har diskrimineret. KOMMUNIKATIONSDAGEN 2012: SPOT PÅ DIG OG DIT UDBYTTE Kan man skabe en hel kommunikationsdag, hvor der virkelig bliver sat skarpt på deltagerne og det, de skal have ud af dagen? Det har vi nu forsøgt. KS samarbejder med Teknologisk Institut om Kommunikationsdagen, der finder sted hvert år i juni. I år har vi valgt at sætte deltagernes udbytte helt i centrum. Hele dagen igennem sætter vi fokus på dit udbytte gennem faglig facilitering og aktiv involvering. Som dagens gennemgående facilitator vil kommunikationsrådgiver og ph.d. i retorik Anne Katrine Lund være med til at sikre skarpe pointer, relevant dialog, erfaringsudveksling og stof til eftertanke. Dagen indledes med en stor paneldebat: Strategisk kommunikation i effektivt samspil. Effektivt samspil med direktion, HR, marketing, CSR og alle de andre interne drivere er afgørende for at kunne skabe den ægte strategiske kommunikation, der gør en forskel. Men det er ikke let hverken at få mandatet, samarbejde optimalt eller sikre de fælles strategiske mål. Få tre kompetente bud på, hvordan vi bedst møder udfordringerne i snitfladerne. Hvordan gør vi kommunikationen strategisk kompetent, så vi understøtter organisationen optimalt? Deltag i debatten med en topleder, en kommunikationsdirektør med sans for den tætte relation til ledelsen og en forsker, der stiller skarpt på rådgiverens rolle i sikringen af værditilvækst for forretningen. Panel: Bjarne Pedersen, kommunaldirektør, Rudersdal Kommune, og formand for kommunaldirektørforeningen; Jeanette Fangel Løgstrup, Director Corporate Communications & CSR, Codan A/S; og Flemming Poulfelt, professor og prodekan for formidling, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. På sporene kan du vælge mellem inspirerende caseindlæg, involverende ekspertsessions eller lærende workshops. Se hvem der er keynote-taler, og hvad der ellers skal ske på dagen i programmet, som du kan finde på kommunikationogsprog.dk. ALT DET PRAKTISKE TID OG STED: Torsdag 14. juni 2012 Teknologisk Institut, Taastrup Gregersensvej 1, 2630 Taastrup PRIS: kr. pr. deltager (ekskl. moms). Prisen inkluderer frokost og forfriskninger under hele konferencen samt konferencedokumentation, som kan downloades fra nettet. RABAT: Medlemmer af Kommunikation og Sprog får en rabat på 500 kr.- på deltagerprisen. Ved fire eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnår I 25 procent rabat på den samlede faktura. TILMELDING: Telefon: til NB! Tilmelding er bindende. r hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

6 6/6 Dans PÅ TRaPPEn Hvordan får man fl ere folk til at tage trappen? Ja, man kan naturligvis slukke for rulletrappen, men man kan også bede en designer om at omdanne trappen til et stort klaver, hvor hvert trin er en tangent. Det gjorde man på Odenplan station i stockholm, hvorefter hele 66 procent fl ere tog trappen. Læs i TEMa: OPLEVELsEsØKOnOMi 8 / OPLEVELsEsØKOnOMi ER MERE EnD OPLEVELsER 12 / HaVEs: KREaTiV KUnnEn. ØnsKEs: strategisk samarbejdspartner 16 / når MØBLERnE ER i HUs 18 / giver DU LYD FRa Dig? 20 / KaFFEn ER ikke HUMLEn 24 / OPLEVELsEsKOMMUniKaTiOn smører OPLEVELsEsØKOnOMiEn

7 6/7 OPLEVELSESØKONOMI TEKST / ANNE NIMB Q&A OPLEVELSER ER HURTIGE VÆKSTSKABERE OLAV HARSLØF, PROFESSOR, PERFORMANCE-DESIGN, ROSKILDE UNIVERSITET, HAR SVARET PÅ SPØRGSMÅL. Q: Hvordan bidrager oplevelsesøkonomi til at skabe den vækst, alle efterspørger? A: Oplevelsesøkonomi har altid eksisteret, men først i de seneste årtier har den fået sine teorier, strategier og sit potentiale. At skabe værdier, indtjening og fortjeneste ud af oplevelser har vi kendt som eksotiske rejser (Orientekspressen, safari), måltidsoplevelser, camping eller bjergbestigning. Men de fleste af disse oplevelser er investeringstunge. Den rene oplevelsesøkonomiske oplevelse er i princippet en oplevelse i den forstand, at det er dens tilskrevne værdi, der skaber værdiforøgelsen og dermed væksten. Pine & Gilmores eksempel med kaffen, der bliver serveret på Markuspladsen i Venedig, koster ti gange så meget som den, man kan indtage på kaffebaren i sidegaden, selv om kaffen er den samme og lige så veltillavet. Oplevelseskoncepter i by og på land uden investeringer er hurtige vækstskabere: en guidet tur i det centrale London i sporet på beat- og rocklegenderne Beatles og Stones, en rundtur i Wiens arbejderkvarterer, vandringer på Københavns Vesterbro eller langs Christianshavns porte og kanaler. Flere af disse enmandshjemmevirksomheder med ingen eller minimal startkapital har vokset sig større og større og er blevet til regulære virksomheder. Helt på linje med event- og konceptbureauer, som har måttet investere i kontorfaciliteter og udstyr. De påtager sig alle facilitator- og designopgaver og løser dem uden eller med kun få økonomiske omkostninger ud over det aftalte honorar. Q: Hvor ser du især potentialerne, hvis vi skal blive endnu bedre til at anvende oplevelsesøkonomien i fremtiden? A: Oplevelsesøkonomien har en æstetik og en økonomisk moral, som må respekteres. Ellers ender den som dårlig smag, plattenslageri, fidusrestauranter og shoppingboder, som vi kender dem fra de danske badebyer i halvanden sommermåned. Potentialerne ligger i erkendelsen af oplevelsesøkonomiens reelle eksistens. Såvel gammel landbrugsøkonomisk som industriøkonomisk tænkning trækker sine dybe og bagstræberiske spor gennem den aktuelle krise i et umuligt forsøg på at fastholde fordums arbejdspladser. Af samme grund sættes oplevelsesøkonomien ureflekteret ind i industrielle og førindustrielle scenarier og gør den synonym med turisme, vandlande, sommertivolier, havnefester og dyreparker. Oplevelsesøkonomiens store mulighedsfelter er derimod industrialismens og landbrugets kirkegårde byernes nedlagte fabriksområder og naturen. Bydesign og naturdesign er vejen frem. Her ligger den oplagte anvendelse af oplevelsesøkonomien. Flere byråd landet over har forstået dette, og såvel bykerner som fabrikskvarterer undergår i disse år et enten arkitektkonceptualiseret og/eller brugerinddraget redesign. Værre står det til med naturen, der så længe landbrugsstøtten opretholdes, fastholder produktionsformer til skade for miljøet og i realiteten agerer stoppeklods for de utallige muligheder, som ligger i oplevelsesøkonomiske naturkoncepter. Q: Hvilken rolle spiller kommunikatørerne i oplevelsesøkonomien? A: Oplevelsesøkonomiens aktører befinder sig i krydsfeltet mellem design, erhvervsøkonomi og kommunikation. I Danmark lægges der for lidt vægt på design- og konceptdelen, og vi er derfor noget bagud i forhold til Sverige og især Norge. Men når kommunikatørerne kommer mere på banen (og de ovenfor nævnte forhindringer er afhjulpet), vil der være et stort udfoldelsesområde for den konceptkyndige kommunikatør. Især vil fødevareområdet skabe stor aktivitet. Både inden for økologi, smag og egnsspecifikation. En række regionale og egnsbaserede tiltag er netop i disse år i fuld gang over hele landet, initieret af såvel lokale som offentlige aktører. Hvis disse tiltag fortsættes og udbygges, vil der fremover ligge store muligheder i oplevelsesøkonomien for kommunikatørerne. Q: Hvorfor tror du, at oplevelseserhvervene i Danmark bidrager mere til den samlede værditilvækst, end de gør i flere andre europæiske lande? A: Jeg er ikke sikker på at præmissen holder. Med det kommer naturligvis an på, hvad man indregner under oplevelsesøkonomien. Men lad os alligevel glæde os over, at der er en stigende forståelse for en økonomi, der kan iværksættes af enkeltindivider alene eller i mindre og større sammenslutninger med nulinvesteringer, lavinvesteringer eller overkommelige investeringer. I den forstand er oplevelsesøkonomien en demokratisk økonomi, som kan tages i besiddelse af idérige, opfindsomme og initiativrige danske iværksættere. Og det er måske derfor og i den forstand at de nye oplevelsesvirksomheder bidrager mere til den samlede værditilvækst, end de gør i flere andre europæiske lande.

8 OPLEVELSESØKONOMI TEKST / SIGNE TRIER SIMONSEN FOTO / CLAUS BONNERUP

9 OPLEVELSESØKONOMI ER MERE END OPLEVELSER OPLEVELSESØKONOMI ER DET NYE SORT INDEN FOR KOMMUNIKATION. SOPHIE ESMANN ANDERSEN, LEKTOR I OPLEVELSESØKONOMI PÅ AARHUS UNIVERSITET, GØR OS KLOGE PÅ, HVORDAN ALT FRA BAMSER TIL ØKOLOGISK MÆLK KAN SÆLGES VIA OPLEVELSER. 8/9

10 Da jeg fik beskrevet oplevelsesøkonomi for første gang, var det ved hjælp af bamser. Butikskonceptet Build-A-Bear var det eksempel, der blev nævnt. Forældre køber nu ikke blot en bamse til deres børn. De køber en oplevelse, fik jeg fortalt. Det eksempel klamrede jeg mig så til i en måned, indtil jeg indså, at beskrivelsen af børn, som sammensætter bamser fra yderst til inderst, ikke dækkede oplevelsesøkonomiens mange facetter. Det er Sophie Esmann Andersen enig i. Også selvom hun synes, at Build-A-Bear er et godt eksempel. Ifølge hende er oplevelsesøkonomi både en rationel videnskab og en følelsesmæssig involvering, der ikke kan sættes på formel. Samtidig tillægger oplevelsesøkonomi vores forbrug en symbolsk betydning. Vi kan bruge vores forbrug til at positionere os selv. Sophis Esmann Andersen, der også har forsket i social ansvarlighed i danske virksomheder, påpeger dog også, at oplevelsesøkonomi ikke altid er den rette løsning. For eksempel er det meget vigtigt ikke at skuffe sin forbruger gennem en dårlig oplevelse. Det kan få dem til at forsvinde for altid. Og så er der bare produkter, hvor vi ikke orker at opleve noget de skal bare ned i indkøbsvognen. Det handler derfor om at give kunden en god oplevelse med sit produkt. Så vil kunden nemlig have lyst til at opsøge oplevelsen igen. Oplevelserne kan komme i alle størrelser, forklarer Sophie Esmann Andersen: - Oplevelsesøkonomi kan være både stort og småt. For eksempel kan købere af Læsø Sydesalt føle sig sat tilbage i tiden, når de ser den rustikke saltpose i lærred og den svungne gotiske skrift på forsiden. Det er en ægte og autentisk oplevelse for dem. Det vil de gerne betale for. Sophie Esmann Andersen fortæller videre, på økologiske grøntsager og fair trade, fordi det har værdi for dem, påpeger Sophie Esmann Andersen. Hun fortæller, at forbrugeren positionerer sig igennem sine indkøb. Vi signalerer, hvem vi er igennem vores forbrug og det går hånd i hånd med oplevelsesøkonomien. - Når jeg har økologisk marmelade eller Læsøsalt til at stå på bordet, når jeg får gæster, fortæller jeg noget om mig selv igennem mine produkter. Deres oplevelsesøkonomiske merværdi smitter af på mig, siger hun. NOGLE GANGE VIL VI BARE GERNE HAVE LOV TIL AT KØBE EN TUBE TANDPASTA, UDEN AT SKULLE OPLEVE ALT MULIGT At opleve er at leve og købe Ifølge Sophie Esmann Andersen er der flere måder at betragte oplevelsesøkonomi på. Nogen kalder oplevelsesøkonomien et paradigmeskift i vores samfundsøkonomi. Andre ser den som en ny kanal eller et redskab i den store medieværktøjskasse. Grundlæggende mener Sophie Esmann Andersen dog, at det handler om et nyt syn på, hvad der får samfundets tandhjul til at dreje rundt. - Oplevelsesøkonomi er en måde at betragte samfundets drivkraft på. Her tror man på, at oplevelser ligger til grund for menneskers motivation til at handle og dermed købe. Gode oplevelser kan derfor hvis de bruges rigtigt føre til gode salgstal, forklarer hun. at hun ikke tror på, at den gode oplevelse kan sættes på formel. Den varierer fra forbruger til forbruger og fra produkt til produkt. En ny forbruger At mennesket drives af lysten til at opleve er imidlertid kun toppen af oplevelsesøkonomiens isbjerg. Et andet aspekt, som også skal tages i betragtning, er ifølge Sophie Esmann Andersen, at vi i dag ser en ny forbruger. En forbruger med overskud, som har et ønske om at blive involveret i verden og i sine indkøb. - Forbrugerne er blevet mere bevidste. Vi vil gerne bruge energi og penge på ting, der betyder noget for os på et personligt plan. Miljøbevidste forbrugere spenderer derfor flere penge Jagten på symbolsk merværdi God oplevelsesøkonomi er derfor også kendetegnet ved, at forbrugerne får tillagt en symbolsk værdi til deres indkøb. I stedet for at indkøb er en bevidstløs, uovervejet handling, kan de pludselig få større betydning igennem oplevelsesøkonomi. Sophie Esmann Andersen bruger Øko-dag som et eksempel på oplevelsesøkonomi, der ændrer forbrugerens syn på køb af mælk. - Øko-dag er en oplevelsesøkonomisk event, hvor danske familier tager på landet for at se de økologiske køer danse ud på græs. Det særlige ved oplevelsen er, at kun økologiske køer kommer på græs. Det gør almindelige køer ikke.

11 10/11 Sophie Esmann Andersen forklarer videre, at der her skabes en symbolsk merværdi i forbrugerens bevidsthed omkring økologisk mælk. Næste gang forbrugeren skal vælge mellem økologisk og ikke-økologisk mælk, handler dette valg pludselig også om køernes frihed. Mælken har fået en symbolsk merværdi. Oplevelse og fakta hånd i hånd Forbrugerens forståelse af for eksempel økologisk mælk og det, at køerne, der leverer den, kommer på græs, viser også, hvordan oplevelsesøkonomi kan være med til at servere fakta på en uhøjtidelig måde. Her går rationel viden om økologi og glæde over køernes frihed op i en højere enhed. Sophie Esmann Andersen forklarer: - Det er svært at få forbrugere til at tage imod faktuel viden om for eksempel en vares produktionsforhold, eller hvor god den er for BLÅ BOG SOPHIE ESMANN ANDERSEN, LEKTOR, IN- STITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION, AARHUS UNIVERSITET. FORSKER I BRANDING OG FORBRUG I OPLE- VELSESØKONOMIEN, HERUNDER FOKUSOM- RÅDER SOM: FORBRUGERIDENTITETER OG FÆLLES- SKABER I FORBRUGET BRANDING OG BRAND MANAGEMENT (PRODUKT, CORPORATE OG EMPLOYER BRANDING) OPLEVELSESØKONOMI CSR, ETIK OG SOCIALT ANSVARLIGE FOR- BRUGERE SOCIALE MEDIER OG NYE FORMER FOR MARKEDSKOMMUNIKATION. dig. Men ved at give kunden en oplevelse, kan den viden leges ind på en positiv måde. Netop derfor mener Sophie Esmann Andersen heller ikke, at oplevelsesøkonomi skal erstatte traditionel, og mere faktabaseret, markedsføring. I stedet skal det ses som et supplement. - Oplevelsesøkonomi er en ny farve på den palet af muligheder, som virksomheder kan vælge, når de vil skabe deres markedsføring. Det bedste er derfor at kombinere flere metoder på en gang, siger Sophie Esmann Andersen. Hvornår dur oplevelsesøkonomi ikke? At oplevelsesøkonomi kan være et kraftfuldt markedsføringsmiddel er slået fast. Men Sophie Esmann Andersen understreger også, at det kan give kraftigt bagslag. For eksempel orker vi forbrugere ikke altid at blive involveret. Som Sophie Esmann Andersen siger: - Nogle gange vil vi bare gerne have lov til at købe en tube tandpasta uden at skulle opleve alt muligt. Andre gange fejler oplevelsesøkonomien, hvis oplevelsen ikke har en direkte sammenhæng med selve det produkt, som sælges. Det er ifølge Sophie Esmann Andersen afgørende, at der er en klar, og ikke forceret, kobling mellem produkt og oplevelse. - Et eksempel på dårlig oplevelsesøkonomi blev forleden leveret af en af mine kollegaer. Hun var ude og se på ny bil. Men det var næsten umuligt, fordi bilforhandleren havde en klovn til børnene og en stjerne fra Vild med dans, som hoppede rundt i butikken. Hverken klovne eller Vild med dans har nogen forbindelse til biler. Derfor virker oplevelsen ikke optimalt. I sidste ende blev kunden skuffet og forhandleren gik glip af en handel. Det er derfor afgørende for god oplevelsesøkonomi, at der eksisterer en klar kobling fra produkt til oplevelse. Denne skal være helt tydelig og ikke forceret. - Ellers bliver det bare oplevelser for oplevelsernes skyld, og det er præcis det modsatte af, hvad oplevelsesøkonomi handler om, slutter Sophie Esmann Andersen.

12 OPLEVELSESØKONOMI TEKST / CHARLOTTE BREDSTED FOTO / CARSTEN SNEJBJERG HAVES: KREATIV KU ØNSKES: STRATEGISK SAMARBEJD

13 12/13 NNEN SPARTNER DET OPLEVELSESBASEREDE SAMSPIL MELLEM VIRKSOMHEDER OG KREATIVE AKTØRER ER TIL STOR GAVN FOR BEGGE PARTER. DET KAN BLANDT ANDRE WEBER, STOCKHOLM KOMMUNE, ROBINHUS OG DANFOSS SKRIVE UNDER PÅ. ALLIGEVEL HAR MANGE VIRKSOMHEDER STADIG FRUGTERNE AF KREATIV FORRETNINGSUDVIKLING TIL GODE.

14 Hvad har 90 ernes dogmeregler til fælles med parken, der flyder med skrald? Jo, ser du. Dogmereglerne blev skabt for at fremhæve skuespillet og historien i film. Og ifølge flere filmmagere skaber disse dogmeregler en fantastisk frihed, fordi de giver mulighed for at te sig tosset inden for nogle helt faste rammer. Det samme gælder, når en organisation beslutter sig for at bruge kreative kræfter til at løse en given problemstilling. Den kreative kan gå kunstnerisk amok inden for problemstillingens rammer. For eksempel ved at sætte lyd til en skraldespand, så den siger som en dyb brønd og giver os lyst til at smide skrald i. Igen og igen. At give kreative mennesker mulighed for at samarbejde med erhvervslivet på et strategisk niveau er blot en af oplevelsesøkonomiens store fordele. På Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi (CKO) er de meget bevidst om den dimension i oplevelsesøkonomien. - Der er mange grunde til, at oplevelsesbaseret forretningsudvikling er vigtig. Blandt andet er det med til at styrke kreative aktørers markedsforståelse og på den måde bringe dem videre i deres kunstneriske virke. For eksempel begyndte keramiker Anne Black for otte år siden at samarbejde med sin partner, Jesper Moseholm, der er økonom. Og det har givet virksomheden en årlig vækst på 90 procent lige siden, fortæller CKO s kommunikationskonsulent, Morten Schwarz Lausten. - Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er vigtig, fordi det er med til at styrke kreative aktørers markedsforståelse og på den måde bringe dem videre i deres kunstneriske virke, fortæller CKO s kommunikationskonsulent, Morten Schwarz Lausten. Skuespiller som læremester Og netop det at udbrede kendskabet til, hvordan virksomheder skaber vækst gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling, er en væsentlig del af CKO s formål. Direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning forklarer, at en virksomhed kan drage nytte af kreative kræfter på mange niveauer. - Nærmest i alle de udfordringer en virksomhed står med. Rekruttering, medarbejderudvikling, produktudvikling, innovation, lederuddannelse. For eksempel kan en virksomhedsleder, der har brug for at brænde igennem, drage stor nytte af sceniske virkemidler og dermed af at have en skuespiller som læremester. Hvordan arbejder dansk erhvervsliv med oplevelsesøkonomi i dag? - Mange danske virksomheder har set, at det er noget, der virker. At det virkelig gør en forskel for dem. Oslobåden er ikke bare en færge, men et univers af muligheder. Weber sælger grilloplevelser og ikke bare bøjet jern. Pressalit er en designoplevelse til badeværelset og meget mere end et toiletsæde. Og sådan går Danmark foran på mange områder, siger Rasmus Wiinstedt Tscherning. Direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning: - En virksomhed kan drage nytte af kreative kræfter på mange niveauer. Kreative der kan Han understreger dog også, at der ligger en stor udfordring i at få virksomhederne på sporet, og at CKO derfor er meget opmærksomme på at tale erhvervslivets sprog. For eksempel hedder deres virksomhedsstøtte ikke en støtteordning, men en vækstpulje. En pulje, som blandt andre Danfoss og RobinHus har fået glæde af. Begge virksomheder har med udgangspunkt i strategiske overvejelser valgt at samarbejde med

15 14/15 Kort om CKO CKO er en offentlig selvejende institution, der blev stiftet af Folketinget i 2008 og i dag hører under Kulturministeriet og Økonomi- og Vækstministeriet. CKO løser også opgaver for andre myndigheder, for ekselmpel Udenrigsministeriet. CKO er blandt andet sat i verden for at styrke samspil og udveksling af kompetencer mellem kulturliv og det øvrige erhvervsliv. CKO samarbejder med blandt andre Nordisk Ministerråd for at styrke kreative erhverv og for at lette dem i deres arbejde med at skaffe kapital. Læs meget mere på cko.dk. computerspiludviklere, som besad præcis de kompetencer, virksomhederne havde brug for. - Vi gør i det hele taget meget ud af at fortælle, at Danmark har nogle kreative mennesker, der virkelig kan det her, fastslår direktøren. Er det en udbredt holdning, at rigtige kunstnere ikke samarbejder med erhvervslivet? - Jeg tror, mange kreative har indset, at et samarbejde med erhvervslivet kan være med til at professionalisere deres virke. Og at der kommer gode produkter ud af det. Tænk på alle reklamefilmene for Squash, som filminstruktør Lone Scherfig har skabt. Selv siger Lone Scherfig: - Jeg ved ikke, om jeg kunne have lavet en film som Samme dag næste år, der har så mange forskellige filmgreb og kommer så meget rundt i filmsproget, hvis ikke jeg havde lavet så mange reklamefilm og tv-spil og trods alt har mange kilometer film bag mig. (Fra AOK oktober 2011). Flaskeautomaten er et spil Lone Scherfig er blot et enkelt eksempel på, at afsmitningen går begge veje. Alligevel er der stadig mange virksomheder, der har oplevelsesdimensionen til gode. Blandt andet fordi resultaterne kan være mindre håndgribelige. Rasmus Wiinstedt Tscherning er hurtig til at ryste et par konkrete eksempler ud af skjorteærmet. - Når hospitaler bruger formgivning og æstetik til at vende sengene om mod lyset, bliver patienterne hurtigere udskrevet. Og når flaskecontaineren er et spil, får langt flere mennesker trang til at smide deres flasker til genbrug. Og apropos gode eksempler, så står skraldespanden-der-siger-som-en-dyb-brønd i en park i Sverige og samler 41 kilo mere skrald, end andre skraldespande i nærheden. Hvad kan et kursus gøre for dig? Underviserne rundt omkring på sprog- og kommunikationsstudierne er dygtige folk ofte forbilleder og inspirationskilder for de studerende, både når det gælder teori og praksis. På mit eget studie, sprogpsykologi ved Københavns Universitet, fokuserer man især på teorien. Det kan være udfordrende, givende og lidt af en hobby at sidde og læse sig klog på, hvad store skikkelser har gjort sig af tanker. Men er den faglighed, jeg bliver tilbudt gennem mit studie, nok? Nok til at skaffe mig drømmejobbet bagefter? Når jeg læser opslag om stillinger, som jeg teoretisk set synes, at jeg er ideel til at bestride, så må jeg i mine ansøgninger ofte finde kreative måder at nedtone mine praktiske mangler. Helt konkret gælder det mange gange tekniske kvalifikationer, såsom at have erfaring med HTML, InDesign eller produktion af indhold til nettet. De fleste arbejdsgivere forventer, at man har haft berøring med noget af dette. Som humaniorastuderende føler jeg til tider, at jeg bare bliver dannet og ikke uddannet. Dannelsen skorter det ikke på, men det afgørende uddannelseselement, den praktiske faglighed som jeg føler, kan være forskellen mellem jobsøgende og erhvervsaktiv må jeg ganske rigtig ud for at hente. På det punkt er kurserne i KS rigtig værdifulde. Kurserne er spændende, relevante og supplerer den daglige undervisning på universitetet godt. Man kan hurtigt og enkelt få opbygget et godt lager af kompetencer, hvis man holder øje med arrangementskalenderen på KS hjemmeside. I løbet af vinteren og foråret har vi i hele landet haft stort fokus på kurser i InDesign, Adobe Illustrator, opbygning af hjemmesider samt hvordan man laver video til web. Over 20 kurser er det blevet til. Vi har stadig et enkelt forårskursus tilbage i Photoshop (30. april i Ballerup), men det er et fokus, vi vil fastholde resten af året, især opbygning af hjemmesider og brug af Adobe Illustrator. Mange hilsener Jonathan Heldorf, kommunikationspraktikant i KS og studerende på sprogpsykologi, KU.

16 OPLEVELSESØKONOMI TEKST / CHARLOTTE BREDSTED OPLEVELSESØKONOMI HAR TO DELE. OPLEVELSEN OG ØKONOMIEN. DET UNDERSTREGER ROBINHUS DIREKTØR, TORBEN ANDERSEN, IMENS HAN FORTÆLLER OM VIRKSOMHEDENS ARBEJDE MED 3D DESIGN EXPERIENCE. ET KREATIVT SAMARBEJDE FYLDT MED MØBLER. Hvis du har prøvet at købe hus eller lejlighed, så har du garanteret også prøvet at gå fra en fremvisning med oplevelsen af, at det ikke liiige var det rigtige. Og forhåbentlig har du også prøvet at gå derfra med et yes, her vil jeg bo. Uanset hvilken følelse du har i kroppen, så kan en fremvisning på nettet ikke give dig det samme. Men måske kan den give dig lysten til at lege med boligen. Fjerne vægge, sætte vinduer i, putte møbler ind og male. I det hele taget at blive lidt længere ved en potentiel bolig, end du egentlig havde forestillet dig. Det er netop, hvad ejendomsmægleren RobinHus tænker at få ud af deres samarbejde med 3D-designfirmaet Love My Home. - I en tid hvor der er rigtig meget til salg, er det vigtigt at kunne give køberne noget ekstra. Det var en af grundene til, at vi valgte at sige ja tak til et utraditionelt samarbejde. For i udgangspunktet var det bestemt ikke oplagt for os som ejendomsmægler at lave forretning med et firma, der udvikler 3D-simulation. Det kunne nemt risikere at ende i fyld og forvirring på vores website, fortæller Torben Andersen, direktør i RobinHus. Du køber dit hus med maven Han har i mellemtiden droppet de korslagte arme og i stedet bredt dem ud for at fortælle hjerteligt om, hvad denne form for oplevelsesøkonomi kan give virksomheder. Love My Home kontaktede RobinHus i foråret 2011 med fortællingen om, at de kunne se det spændende i at koble forskellige møbelforhandlere og designere på RobinHus boligpræsentationer. Det ville give køberne mulighed for at se en bolig ikke bare i 3D, men også med sovesofaer, sækkestole, multifarvede tæpper og maling på væggene. Det, der i dag hedder Design Experience på RobinHus website. - Når du køber et hus, er det en stor ting. Det fylder meget. Det er dit hjem, og du køber det med maven. Derfor er det vigtigt, at vi som ejendomsmægler kan give køberne så mange måder at se deres nye hjem på som muligt. Det kan Love My Home hjælpe os med at gøre. Men de kan også hjælpe designerne med at få føling med og kontakt til erhvervslivet. Benhård business på baggrund af kunstværk Torben Andersen understreger, at en vigtig pointe i oplevelsesøkonomi er at være bevidst om mekanismerne på begge sider af bordet. Oplevelsen og økonomien. - Det handler ikke om at købe et kunstværk eller om benhård business. Det handler om benhård business på baggrund af et kunstværk.

17 16/17 Økonomien er naturligvis en del af det her, og der skal være økonomi i det for en virksomhed som os, ligesom der skal være kunstnerisk frihed for de kreative personer, vi samarbejder med. Mange designere skaber produkter, som ingen vil købe. Og så kan sådan et projekt som det her være en hjælp, fastslår Torben Andersen. Der skal med andre ord være åbenhed. På begge sider af bordet. Virksomheden skal være åben over for at bevæge sig ind på et nyt og måske særpræget felt, og kunstneren skal være åben over for erhvervslivets tankegang. - Det nytter ikke, at virksomheden har en sådan plejer vi ikke at gøre-attitude. Det kommer man ingen vegne med. Du er nødt til at tænke de kreative og kunstneriske muligheder ind i kernen af det, du laver. På den måde kan du nemlig også levere et ægte modspil til den kreative tankegang, pointerer Torben Andersen, der erkender, at han selv i starten var lidt vel skeptisk. DESIGNER NÆRMER SIG FORHANDLER Det er sket før, at en kunstner har skabt noget i sit værksted, og ingen vil købe det. Det er også sket før, at en kunstner er blevet kontaktet af en virksomhed, og at der er kommet et frugtbart samarbejde ud af det. Ikke dermed sagt, at det altid er sådan, men RobinHus Design Experience er et godt eksempel på, hvordan kunstnere kan få mulighed for at mærke, om deres design har potentiale til at komme videre ud af værkstedet. Direktør Torben Andersen forklarer, at der ofte er langt fra designer til forhandler, fordi producenten er mellemmand og først skal overbevises. - En ekstra bonus i Design Experience er, at de designere, som Love My Home har aftale med, kan lægge deres møbler på websitet og på den måde lynhurtigt finde ud af, om der er potentielle kunder. Jo mere det stykke møbel bliver brugt i boligindretning, desto større mulighed er der for at få det solgt i virkeligheden. Og så har kunstneren allerede lært at tale producentens sprog og nærmer sig derved forhandleren. - Vi startede også med at være konservative og tænke, at vi kun skulle bruge vores krudt på at sælge folks huse. Men så åbnede vi ørerne og fandt ud af, at der faktisk er noget i det her. Og så er det altid interessant at samarbejde med nogle, der tænker anderledes, lyder det fra en glad direktør. Vupti en model Og det er selvom opstartsfasen krævede 3Dplantegninger af mere end boliger og en tur omkring Makedonien. - Ja, jeg tænkte faktisk, at det ville være helt vildt besværligt at få det her projekt på skinner. Men så havde Love My Home heldigvis nogle udviklere i Makedonien, og vupti, så havde vi en model. Det viser noget om, at vi med oplevelsesøkonomi og med så meget andet skal være tålmodige og åbne. Tilsvarende kan kunstnere ved at være åbne for utraditionelle løsninger også få succes med kommercielle samarbejdspartnere. - For nylig læste jeg et interview med rapperen L.O.C. i forbindelse med hans samarbejde med TDC. Han sagde: Man sælger kun ud, hvis ikke man kan stå inde for det, man laver.

18 OPLEVELSESØKONOMI TEKST / CHARLOTTE BREDSTED Illustration / Maj Ribergaard GIVER DU LYD FRA DIG? MUSIK KAN SKABE FØLELSER I VORES KROP, SOM STORT SET INTET ANDET KAN. DERFOR GIVER DET OGSÅ MENING AT ARBEJDE MED MUSIK ELLER LYD I SIN BRANDING. MEN IKKE FOR ENHVER PRIS. MØDET MELLEM LYDMAND OG LEGESYG VIRKSOMHED KAN BEGYNDE HER.

19 18/19 Når DSB får en lyddesigner til at udvikle den lyd, du hører, før lokomotivføreren giver en besked i S-toget. Når Dong Energy får skabt en telefonsvarer, der taler i samme tone, som de skriver på deres website. Når indgangsklokken i den københavnske te-salon Tante T lyder som om, at du træder ind i en købmandsbutik anno Så er det tegn på, at nogen har tænkt over vigtigheden af, at deres virksomhed også har en lyd. At den lyd skal stemme overens med resten af brandet. Og at den skal vække en følelse i dem. Det er der mennesker, der lever af at tænke over, udvikle og nyde. En af dem er Karsten Kjems, stifter af og direktør for Sonic Minds, og han er ikke i tvivl om, hvorfor det er helt essentielt, at virksomheder i dag overvejer, hvilken lyd de har. - I har en kommunikationsstrategi. Men har I også en lydstrategi? Tænk på, om jeres telefonsvarer passer til det, som I gerne vil signalere over for jeres kunder. Hvis I har en strategi om at være verdens hurtigste containerfirma, så nytter det ikke at have en telefonstemme, der dovent siger You have called firma XX, please hold og så lade kunden vente i fire minutter. Det passer ikke sammen med jeres vision. Og det er der, man skal starte, fastslår Karsten Kjems. Fra lokal ejendomsmægler til lyden af bil Sonic Minds har eksisteret siden 2004 og startede med at lave lyd til den lokale ejendomsmægler og Skagen Hotel. Siden har firmaet udviklet sig til at have 9 medarbejdere, der hver dag skaber musikoplevelser for kunder som Volvo og Vestas. Se nogle af lydopgaverne på showreel. sonicminds.dk. Musik til indkøbet Musik har betydning for salget. Det bliver bevist igen og igen. For eksempel i en vinforretning i London, der forsøgte sig med at spille tysk musik en dag og klassisk musik en anden. På dagen med tysk musik blev der overvejende solgt øl, og på dagen med klassisk musik var det dyre franske vine, der blev langet over disken. Tilsvarende forsøgte Netto sig med at spille mexicansk musik bag ved hylden med mexicanske chips og dip. Da kunderne blev spurgt, om de kunne lide musikken, svarede de fleste, at de synes, det var irriterende. Ikke desto mindre steg salget af mexicanske varer i musikperioden med hele 137 procent. Han taler meget og gerne om lydens muligheder og umuligheder. Han er musiker, trommeslager, med alt, hvad det bringer med sig af kreativ tilgang til verden. Og ligesom hos hovedparten af kollegaerne i Sonic Minds er det musikken, der fylder. Alligevel er det erhvervslivet, de samarbejder med hver dag mellem 8 og 16. Virksomheder som Danske Spil, Vestas, Velux, Volvo og Nordea. Hvad får en musiker ud af at lave lyd til internetbannere, spil og reklamefilm? - De arbejder med det, de allerhelst vil. Nemlig lyd. At være musiker i dag har meget mere bredde, og de fleste musikere vil gerne arbejde med noget, der giver mening for mange. Når vi for eksempel har lavet lyd til en reklamefilm, så hører man jo den melodi igen og igen, og den fornøjelse er ikke enhver musiker forundt, smiler Karsten Kjems, der også ser andre kunstnere bidrage positivt til erhvervslivet. - Vi bruger mange skuespillere til at indtale telefonsvarere og til voice over på film, ligesom flere af dem også lægger stemmer til reklamer. Musik har som bekendt stor betydning for os. Det kan skabe en særlig stemning og give os en oplevelse, en følelse, som stort set intet andet kan. Ifølge hr. Kjems er det også en af grundene til, at det giver mening at sætte lyd til en virksomheds brand. - En musiker er god til at arbejde med følelser. Musik går ind på et underliggende emotionelt niveau hos mennesker og giver en følelse i kroppen. På den måde kan en musiker ofte omdanne noget hårdt og skarpt til noget, folk kan forholde sig til. Man kan sige, at musikken giver en slags identitet til en genstand. Containere er et godt eksempel. Og biler. For eksempel samarbejder Chevrolet med det amerikanske band OK Go i lanceringen af deres nye bil, Sonic. Men musik er jo også støj. Hvordan forholder du dig til det? - Jeg er ikke tilhænger af mere lyd. Jeg er tilhænger af den rette lyd på rette sted, ellers hedder det støj, og det er der nok af i verden i forvejen. En virksomhed skal altså have den rigtige lyd. For eksempel er det ikke en god ide at tage udgangspunkt i Anders Trentemøller, hvis opgaven går på at sætte lyd til Jysk. Der er for langt imellem Jysks værdier som nøjsomhed, ærlighed og flid, og så det udtryk Trentemøller afspejler nemlig urban, hip og kunstnerisk. Det vil ganske enkelt være utroværdigt og et uheldigt match, påpeger Karsten Kjems. Hvad skal en virksomhed være opmærksom på, hvis de overvejer at arbejde med lyd? - Det er ikke alle virksomheder, der skal bruge lyd i deres kommunikation. Det er vigtigt at overveje, hvordan lyd kan give værdi i forhold til jeres brand, og hvordan det passer sammen med de øvrige kommunikationsplatforme. I skal ikke vælge lyd, bare fordi det kunne være sjovt. Det skal give mening i forlængelse af jeres vision.

20 OPLEVELSESØKONOMI TEKST OG FOTO / JONATHAN HELDORF, PRAKTIKANT I KS OG SPROGPSYKOLOLOGISTUDERENDE, KU

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

lad gå videre Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre

lad gå videre Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre Deltagerbegrænsning hurtig tilmelding anbefales Lad gå videre bedre strategisk lederkommunikation Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre Bliv en stærkere rådgiver med

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

tag ordet i din magt!

tag ordet i din magt! Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2009 tag ordet i din magt! 3 intensive moduler med personlig rådgivning og nye værktøjer til din retorik som leder. Begrænset deltagerantal sikrer, at forløbet bliver

Læs mere

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sådan finder du dit nye job

Sådan finder du dit nye job A-KASSE Sådan finder du dit nye job Gode råd til jobsøgning DECEMBER 2016 Indhold Hvad er det rigtige job for dig? 3 Brug dit netværk 5 Brug de sociale medier 7 FOA Job 8 Jobannoncer i medierne 9 FOA JobMatch

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Teknisk assistent og designer 2009

Teknisk assistent og designer 2009 Teknisk assistent og designer 2009 2. - 3. j u n i 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Effektivitet i hverdagen: Tag initiativ, samarbejd og nå dine mål Sådan kan du bidrage med

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Teknologisk Institut Taastrup 20. april 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Forhandling for kvinder

Forhandling for kvinder INTENSIVT KURSUS Forhandling for kvinder 4. - 5. n o v e m b e r 2 0 0 8 o g 1 3. - 1 4. j a n u a r 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Opnå forståelse for forhandlingens psykologi

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Forhandling for kvinder

Forhandling for kvinder INTENSIVT KURSUS Forhandling for kvinder 1 3. - 1 4. j a n u a r 2 0 0 9 o g 2. - 3. j u n i 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Opnå forståelse for forhandlingens psykologi og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Deltag på et intensivt seminar om Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Det får du ud af at deltage på seminaret: n Lær, hvordan coaching anvendes som udviklingsredskab n Skab større

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør 4 dages uddannelse 28. april til 8. juni 2016 i Taastrup 26. september til 3. november 2016 i Aarhus Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere