KVALITETSRAPPORT for skoler 2013/2014. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT for skoler 2013/2014 Høje-Taastrup Kommune 1 Hjernen&Hjertet

2 1 FORORD LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Politiske visioner for skolevæsnet SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %- målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Øvrige resultater INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER IT/digitalisering Samlet status på kommunale mål Øvrige kommunale fokusområder KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE

3 1 FORORD Denne kvalitetsrapport for skolevæsenet i Høje-Taastrup Kommune er udarbejdet i vinteren 2015, og omhandler skoleåret 2013/ altså det sidste skoleår efter den gamle folkeskolelov. Denne kvalitetsrapport skal ses som en "baseline" for implementeringen af folkeskolereformen. Med denne baseline kan byrådet, administrationen, de ansatte, som arbejder med skolebørnene og borgerne fremover vurdere, hvad den nye folkeskolelov kommer til at betyde for kommunens skoler. Der kommer kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 i foråret 2016, og herefter vil der komme en kvalitetsrapport hvert andet år. I denne kvalitetsrapport for folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune er dog også medtaget en kort status på de temaer, som byrådet har besluttet, at evalueringen af folkeskolereformen skal fokusere på. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem byrådet, den kommunale administration, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens pædagogiske personale. På baggrund af dialogen kan der besluttes handleplaner, hvis der er behov for at forbedre niveauet generelt eller specifikt på enkelte skoler eller enkelte indsatsområder. Det kan eksempelvis være i en form, som den eksisterende handleplan for læsning, som angiver både overordnet og på lokalt niveau, hvordan der skal arbejdes med at forbedre elevernes læsning. Kvalitetsrapporten er også et grundlag for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. Et tredje formål med kvalitetsrapporten er, at den skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunens folkeskoler, så der er mulighed for en offentlig debat om dette.

4 2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten I forbindelse med folkeskolereformen, blev også bekendtgørelse om kvalitetsrapport for folkeskolen revideret. Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og fire resultat mål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Hvis niveauet vurderes som "ikke tilfredsstillende", skal kvalitetsrapporten inde holde en handlingplan for, hvordan niveauet kan hæves. Ved den efterfølgende kvalitetsrapport skal der følges op på resultaterne af handleplanen fra den foregående kvalitetsrapport. De nationale mål er at: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtig, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De fire resultat mål er at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Nationale test og trivselsmåling Disse første tre af de fire resultat mål skal måles ved hjælp af data om resultater af nationale test. Som noget afgørende nyt er det nu blevet muligt at offentliggøre resultat er af nationale test. Dette gør det muligt at få et bredere blik på elevernes resultater end udelukkende ved resultatet ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse (og 10. klasse) Der er nationale test i 2.,3.,4.,6.,7 og 8. klasse. De nationale test er blevet kriteriebaserede i stedet for normbaserede. De nationale test retter sig mod de nye fælles mål og elevens præstation ved de nationale test vurderes og placeres i en af følgende seks kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation For at en skole eller kommune kan opfylde det første af de nationale mål, skal 80 % af eleverne placere sig i de øverste tre kategorier. For at opfylde det andet nationale mål, skal der være en årlig stigning i den andel af eleverne, som placeres sig i kategorien "fremragende". For at opfylde det tredje nationale mål, skal der være et årligt fald i den anden af eleverne, som placerer sig i de to nederste kategorier "mangelfuld præstation" eller "ikke tilstrækkelig præstation". Måleredskabet til de fjerde og sidste resultatmål om at elevernes trivsel skal øges er ikke blevet færdig før arbejdet med kvalitetsrapport er påbegyndt. Der foretages en "baseline" for trivselsmåling i foråret 2015, som så indarbejdes i kvalitetsrapporterne fremover. I denne 4

5 kvalitetsrapport indgår udelukkende fraværsstatistik som datagrundlag for at vurdere elevernes trivsel. Afgangskarakterer Der har løbende været meget fokus på gennemsnittet af en årgangs afgangskarakterer i den offentlige debat. Afgangskaraktererne bruges indimellem til at rangdele skoler eller kommuner, og i erkendelse af, at elever har forskellige forudsæt ninger for at lære og opnå de mål, der er sat for undervisningen, har Undervisningsministeriet beregnet en såkaldt "socioøkonomisk" reference for en elevgruppe, hvor elevens sociale og økonomiske baggrund tages i betragtning. Fx. er der evidens for, at hvis man er dreng, har enlige forældre, er tosproget, forældrene har lav uddannelse og/eller indkomst, så præsterer man lavere. Man kan så sammenligne en resultaterne for en elevgruppe i eksempelvis en afgangsklasse med en elevgruppe med tilsvarende socioøkonomiske baggrunde et andet sted i landet. Der er naturligvis en usikkerhed i denne beregning, så der angives fra ministeriets side, om der er signifikans i tallene - altså, om der er statistisk sikkerhed for resultatet. Dog er de ikkesignifikante tal stadig interessante, da de giver en indikation af, hvordan eleverne klarer sig i forhold til den socioøkonomiske referencegruppe. 2.2 Rapportens opbygning I følge bekendtgørelsen for kvalitetsrapport for folkeskolen skal en kvalitetsrapport indeholde resultater og kvalitetsoplysninger om folkeskolen, en sammenfattende helhedsvurdering, evt. handleplaner for at forbedre resultaterne, evt. opfølgning på handleplan fra sidste kvalitetsrapport. Ministeren kan vælge temaer for kvalitetsrapporten, og denne gang har hun valgt at sætte fokus på inklusion og kompetencedækning. Kompetencedækning betyder i hvilken grad undervisningen forestås af lærere, der har kompetence (linjefag eller tilsvarende) indenfor det fag, vedkommende underviser i. Derudover kan kommunen selv vælge at inddrage nogle mål og indsatsområder i kvalitetsrapporten. Denne kvalitetsrapport for Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler indeholder: en vurdering fra skolerne om niveauet for IT og digitalisering resultater af kommunale læsetest i 1. og 3. klasse en aktuel status for en række af de temaer, som Byrådet har besluttet skal indg å i evaluering af implementering af folkeskolereformen i Høje-Taastrup Kommune. Efter "overgang til ungdomsuddannelse" kommer status for skolernes arbejde med UTA Efter "øvrige resultater, kommunale læsetest" kommer afsnit om skolernes arbejde med den lokale handleplan for læsning Efter "inklusion" kommer afsnit om skolernes arbejde med SP og specialundervisning Endelig er der fem temaer i slutningen af rapporten om nye fag og valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse, erfaringer med idræt og bevægelse, samarbejdet mellem pædagoger og lærere samt forældresamarbejde.

6 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Der er i alt 12 skoler i Høje-Taastrup, hvor ca børn undervises efter folkeskoleloven. 9 folkeskoler har klasser fra 0.-9 klasse - herunder Selsmoseskolen, som fra klasse er heltidsskole med undervisning fra 8-16 hver dag. Reerslev Skole har klasser fra klasse. Linie 10 har undervisning frem mod afgangprøve efter 10. klasse, men hvor eleverne også får mulighed for at gå op til 9. klasses afgangsprøve. Heltidsundervisningen i Ungdomsskolen er et tilbud til ca. 35 elever i udskolingen, som har behov for en anden undervisning end folkeskolen kan tilbyde. På Mølleholmskolen, Borgerskolen og Charlotteskolen er der specialklasserækker for børn med forskellige typer indlæringsvanskeligheder på alle klassetrin. På Sengeløse Skole er der en lille afdeling for ca. 24 børn til og med 6. klasse, der er i socioemotionelle udfordringer. Høje-Taastrup er en kommune med stor varietet i befolkningssammensæt ningen, og også mellem skolerne. Der er blandt andet tre landsbyskoler, og tre skoler, der ligger i udsatte boligområder, som er på regeringens ghettoliste. Samtidigt er der relativt kort rejseafstand mellem skolerne, så borgerne benytter i høj grad muligheden for det frie skolevalg. Kun knap 58 % af eleverne i kommunen går distriktsskolen, og 23 % går i privatskole. Derfor skal denne kvalitetsrapport læses med det for øje, at skolerne - især hvor transportforholdene er gode - er skoler for et bredt udsnit af børn fra hele kommunen. Lidt mere end hvert 5. barn i kommunen i den skolepligtige alder går på en af kommunes fire privatskoler. Da det i stor udstrækning er ressourcestærke og veluddannede forældre, som vælger privatskole, giver det et ekstra udfordring for skolevæsenet at undvære disse borgere og deres børn som løftestang eller rollemodeller for det faglige niveau i folkeskolen. En omdømmeanalyse af Høje-Taastrup Kommune (COWI januar 2015) konkluderer, at borgerne i Høje-Taastrup er yngre og har lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgere på landsplan. Andelen af beskæftigede er det samme som på landsplan. Borgere i Taastrup og især Høje-Taastrup er mindre ressourcestærke end borgere i Hedehusene og landsbyerne i øvrigt. Der er tendens til at tilflyttere i stigende grad har færre ressourcer, hvad angår uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. En barriere i kommunens omdømme er (ifølge analysen), at skolerne ikke lever op til forventningerne, fordi det opleves, at der bliver brugt for mange ressourcer til de svage elever, og at de dygtige elever derfor ikke får et tilbud med tilstrækkelige udfordringer. 6

7 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet De politiske visioner for skolevæsenet er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik. Indtil 2016 arbejder Høje-Taastrup med programmet Morgendagens Børne- og Ungeliv, som allerede forud for folkeskolereformen satte fokus på centrale udviklingsmål for børnene i kommunen. Målet med Morgendagens Børne- og Ungeliv er, at 'Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og læ rer mest muligt, uanset forudsætninger'. Målet er, at Høje-Taastrup Kommune skal være en uddannelseskommune: hvor alle børn og unge indgår i et fællesskab, hvor de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag og bliver klar til livet, hvor vi har en af Danmarks bedste folkeskoler, og hvor de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og så vidt muligt en videregående erhvervsrettet eller akademisk uddannelse. Målene skal nås gennem en tværgående indsats på hele 0-18-årsområdet - dvs. i samspil mellem daginstitutioner, skoler/sfo og klubber m.v. Byrådet har vedtaget seks anbefalinger, som er programmets strategiske indsatsområder: Ledelse skal styrkes. Refleksion og helheds-tænkning skal styrke børnenes faglige resultater og alsidige udvikling. Samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen skal styrkes. Sprog og læsning i dagtilbud, skole/sfo og klub skal struktureres. Samarbejdet med forældrene skal styrkes. Der skal ske et fag-fagligt kompetenceløft, og der skal være fokus på ungdomsuddannelse.

8 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det kommunale skolevæsen i Høje-Taastrup er mangfoldigt. Det afspejler sig i resultaterne i denne kvalitetsrapport. Der er gode og mindre gode resultater på alle skoler - der er ikke enkelte skoler, som skiller sig væsentligt ud, når man tager samt lige resultater i betragtning. På nogle skoler opnår eleverne gode resultater ved afgangsprøven i 9. klasse og mindre gode resultater i de nationale test for de mindre klasser. Der er skoler, hvor eleverne præsterer godt i udskolingen, men mindre godt i indskoling, og der er skoler, hvor det går fremad i matematikresultater og tilbage i dansk - og omvendt. Der er naturligt nok en tendens til, at elever på skoler, som ligger i områder med mange almene boliger opnår lavere karakterer - målt i faktuelle tal - ved folkeskolens afgangsprøve end elever, som går i skoler i landsbyerne. Men når man vurderer karaktererne ud fra den socioøkonomiske reference, som knytter sig til elevgruppen, ligger resultaterne i Høje-Taastrup på linje med tilsvarende elever andre steder i landet (se afsnit 6.2.3). Målt på de faktiske karakterer, præsterer eleverne i heltidsundervisningen over elever i tilsvarende skoletilbud på landsplan. Der er med andre ord ikke klare tendenser til at de faglige resultater er bedre på nogle end på andre skoler. Derfor vil enkelte skoler ikke blive nævnt i denne sammenfattende helhedsvurdering. Set ud fra kommuneresultaterne er der dog tendenser som skal fremhæves her: Resultaterne i dansk læsning er generelt på vej i den rigtige retning. På enkelte skoler og på enkelte årgange er de nationale mål allerede opnået, men ikke for kommunen som helhed. Det indikerer, at det lader sig gøre at blive dygtig til dansk læsning i folkeskolen i Høje-Taastrup Kommune. Der er tendens til at læseresultaterne er bedst i indskolingen og dårligere, jo ældre børnene bliver. Vi skal have fokus på, at læseudviklingen understøttes gennem hele skoleforløbet. I forbindelse med at skolerne i samarbejde med dagtilbud og klub skal i gang med at udarbejde den lokale handleplan for læsning, kan der strammes op omkring dette. Der er grund til opmærksomhed på faget matematik, hvor resultaterne ved de nationale test i 3. og 6. klasse er svingende. Det kan fx. ses ved at der på kommuneplan IKKE er sket en stigning i gruppen af de allerdygtigste elever, og omvendt er gruppen af elever der i 3. klasse, som er dårlige til matematik steget. Der er også kun én enkelt skole, hvor målet om 80 % gode til matematik er nået. Det giver anledning til skærpet fokus på matematikundervisning - herunder fagets kompetencedækning. Afgangsprøverne ligger lavere end landsgennemsnittet og for drengenes vedkommende 0,5 under pigernes. På nogle skoler præsterer drengene højst. De højeste karakterer gives i mundtlig dansk og i engelsk, som også er en mundtlig prøve. Det er positivt at eleverne præsterer godt ved de mundtlige prøveformer. Flere skoler bruger prøveform B med positivt resultat i forhold til karakterer, så det kan give anledning til i de kommende år at arbejde med at udnytte de muligheder for prøveformer, som loven åbner mulighed for, så de i højere grad passer til de elever, der skal op til prøven. Overgang til ungdomsuddannelse er nogenlunde stabil på omkring 60 % der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de er gået ud af 9. klasse. Efter 6 år er det % som har fået en ungdomsuddannelse. Det er ikke tilfredsstillende, da der er brug for at langt flere får en ungdomsuddannelse. Blandt andet er der et problematisk frafald blandt drengene. Det er positivt, at flere vælger en erhvervsfaglig og færre en gymnasial uddannelse. Erhvervsuddannelserne er formodentlig et bedre valg for nogle elever - taget i betragtning at 8

9 mange elever i kommunen kommer fra ikke-boglige hjem. I vurderingen af resultatet omkring overgang til ungdomsuddannelse skal man huske at tage i betragtning, at ca. 20 % af en årgang går i privatskole, og derfor ikke indgår i de nævnte tal. Overgang til ungdomsuddannelse er formodentlig højere på privatskolerne, ligesom også gennemsnittet af afgangskarakterer er højere på disse skoler. Høje-Taastrup Kommune har nået målet om at 95 % af eleverne skal inkluderes i almentilbud. Det er positivt set i et medmenneskeperspektiv, men har også negativ indflydelse på gennemsnittet af de faglige resultater. Skolerne er i fuld gang med at implementere den nye folkeskolelov - på nogle områder går det strygende og andre er vanskeligere at implementere. Det ser ud som om skolerne aktivt kaster sig ud i udfordringen, men at der stadig er strukturelle og organisatoriske problemer, som skal findes løsninger på. 5 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Der er ingen handlingsplaner fra sidste kvalitetsrapport, der skal følges op på.

10 6 RESULTATER 6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%, 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Borgerskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Charlotteskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Fløng Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej Gadehaveskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hedehusene Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.- center Mølleholmskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Reerslev Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Selsmoseskolen Nej Nej Ja Nej Nej Ja Sengeløse Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej N ote: A ndel elever med gode res ultater i dans k, læs ning / matematik bes kriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et res ultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den krit eriebas erede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, N ej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for s kolen. Specials koler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS) Der er skoler og årgange, der allerede nu har nået det nationale mål om at 80 % af børnene er gode til læsning/matematik, men langt overvejende er der for få børn i Høje-Taastrup Kommune, som er gode til læsning og matematik. Det nationale mål for læsning er opnået for enkelte skoler i 4 af de 6 test. Der er kun en enkelt skole (Selsmoseskolen), hvo r målet er nået i matematik. Set fra skoleperspektivet er målet om de 80 % med gode resultater opnået på 5 ud af de 10 skoler. Det drejer sig om: Borgerskolen, Sengeløse Skole og Mølleholmskolen har nået målet i 1 af de 6 test (2. klasse læsning) Fløng Skole har nået målet i 2 test (2. og 8.klasse læsning) Selsmoseskolen har nået målet i 2 test (6. klasse læsning og 6. klasse matematik). 10

11 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er 'gode' til at læse ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Tallene er beregnet på baggr und af de totale andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS) Det er positivt, at andelen af elever, der er gode til læsning stiger for 3 af de 4 test fra 2013 til Stigningen er størst for 2. klasse (5,6 % flere gode læsere) og det er et flot resultat - især i sammenligning med landsniveauet, hvor andelen er blevet mindre (0,8 % færre gode læsere). Det er også positivt, at eleverne tidligt er blevet gode læsere, fordi det fremadrettet giver mulighed for et mere ambitiøst læringsmiljø, og at færre elever er bagud fra starten. For 4. og 8. klasse er der også blevet flere gode læsere fra 2013 til 2014 og stigningen i Høje- Taastrup er også større end på landsplan. Det mest kritiske i udviklingen af gode læsere er for 6. klasse, hvor der er 1,2 % færre gode læsere i 2014 end året før, og selvom der også er tilbagega ng for denne årgang på landsplan (0,1 færre gode læsere), er det vigtigt at få fokus på fremover at få vendt udviklingen for Høje-Taastrup Kommunes 6. klasser. Faldet for 6. klasse på 1,2 % er så marginalt lille, at det ikke i sig selv er afgørende for at opnå målet om gode læsere. Selvom der er en stigning i andelen af gode læsere, er den altså ikke stor og kraftig nok til at give udslag på at det samlede antal gode læsere kommer over de 80 %. Hvis man i vurderingen medtager udviklingen fra 2012 til 2013 er der et radikalt andet mønster for alle andre end 4. klasserne, så der er risiko for, at udsvingene bliver ophævet fra det ene år til det andet. Når der er flere år at sammenligne med, kan man for alvor aflæse tendenser i udviklingen. En forsigtig vurdering er, at der er fremgang i andelen af 4. klasseelever, der er gode læsere og at det samlet set ser ud som om der bliver flere gode læsere i Høje-Taastrup Kommunes skoler

12 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af elever, der er gode til matematik er steget fra 2012 til 2013, men faldet igen fra 2013 til Faldet er større for 3. klasserne, så der samlet set er blevet færre elever i 3. klasse, der er gode til matematik. For 6. klasse er faldet fra 2013 til 2014 ikke så stort, og da der var en meget stor stigning året inden, har den negative udvikling i antallet langtfra ophævet stigningen fra Sammenholdt med landstallene er der blevet færre gode matematikere i Høje-Taastrup i både 3. og 6. klasse, så der er grund til skærpet opmærksomhed på, om Høje-Taastrupelevernes matematiske kompetencer er på vej i den forkerte retning i forhold til landsgennemsnittet. Udviklingen i graferne tyder på, at det for 3. klasserne er mest kritisk. 12

13 6.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Charlotteskolen Nej Ja Ja Nej Nej Nej Fløng Skole Ja Ja Nej Nej Nej Nej Gadehaveskolen Nej Ja Ja Ja Nej Ja Hedehusene Skole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.- center Mølleholmskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Reerslev Skole Nej Ja Ja - Ja Nej Selsmoseskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Sengeløse Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja N ote: A ndel af de allerdygtigste elever i dans k, læs ning/matematik beskriver, hvor stor en andel af elev erne på et givet klassetrin, der har opnået et res ultat i de nationale tes t, der karakteriseres s om fremragende på den kriteriebaserede s kala. Ja angiver, at andelen er steget, N ej angiver, at andelen ikke er s teget, - angiver, at der ikke er data for s kolen. Specials koler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). På alle skoler er der en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i en eller flere af de 6 test. Oversigt over hvor mange test, hvor der er b levet flere dygtige elever til læsning og/eller matematik: Sengeløse og Hedehusene Skole: 5 ud af 6 Gadehaveskolen og Selsmoseskolen: 4 ud af 6 Reerslev Skole: 3 ud af 5 Borgerskolen: 3 ud af 6 Charlotteskolen, Mølleholmskolen og Fløng Skole: 2 ud af 6 Torstorp Skole: 1 ud af 6 Tendensen til at der er blevet flere dygtige elever er så kraftig, at det slår igennem på kommuneresultatet i læsning på alle fire årgange, der har gennemført nationale test. Der er altså på kommuneniveau en stigning i andelen af de allerdygtigste elever. Med hensyn til stigningen i andelen af de allerdygtigste til matematik er tendensen ikke så klar, så selvom der er stigning i andelen af de allerdygtigste matematikere på 6 ud af de 10 skoler (for Hedehusene Skole og Selsmoseskolen endda på både 3. og 6. klasse) er det ikke nok til at der samlet set er blevet flere af de allerdygtigste til matematik i Høje-Taastrup. En manglende stigning i andelen af de allerdygtigste elever kan skyldes, at skolens andel allerede ligger højt, og at stigningen kom i et det foregående år. Det er relativt lettere at få fremgang fra et lavt end fra et højt niveau.

14 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). Stigning i andelen af de allerdygtigste elever i dansk fra 2013 til 2014 er markant, og en del over stigningen i landsgennemsnittet. Der var ligeledes en stigning i andelen af de dygtigste i året inden - bortset fra 8. klasseresultatet. Dette er en indikator af, at selvom niveauet i Høje- Taastrup er lavere end landsgennemsnittet, så kan folkeskolen godt undervise eleverne, så de bliver blandt de dygtigste i dansk læsning Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). Faldet i andelen af dygtige til matematik fra 2013 til 2014 er mindre en stigningen året forinden, så samlet set er der stadig fremgang i andelen af elever, der er dygtige til matematik fra 2012 til Dog er det problematisk med et fald i antallet af de allerdygtigste elever, når der er en målsætning om at andelen skal stige år for år. Derfor er det vigtigt, at andelen ikke også falder fremover, hvis udviklingen ikke skal gå i stå og hvis ikke Høje-Taastrup skal sakke bagud i andelen af elever, der er blandt de allerdygtigste til matematik. 14

15 6.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Borgerskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Charlotteskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Fløng Skole Ja Ja Nej Ja Nej Nej Gadehaveskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja Hedehusene Skole Ja Ja Nej Ja Nej Ja Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.- center Mølleholmskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Reerslev Skole Ja Nej Ja - Ja Nej Selsmoseskolen Ja Nej Ja Ja Ja Ja Sengeløse Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Taastrup Ungdomsskole Torstorp Skole Nej Ja Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej N ote: A ndel elever med dårlige res ultater i dans k, læs ning/ma tematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et res ultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tils trækkelig på den kriteri ebas erede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, N ej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for s kolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). Andelen af elever med dårlige resultater er faldet på mange skoler og på mange årgange. Der er ingen af skolerne, hvor der ikke i mindst én test er blevet færre elever med dårlige resultater. Bedste resultat findes på Gadehaveskolen og Selsmoseskolen, hvor der i 5 af de 6 test er blevet færre med dårlige resultater. På Borgerskolen og Hedehusene Skole er der for 4 ud af de 6 test blevet færre med dårlige resultater På Fløng Skole, Mølleholmsskolen, Reerslev Skole og Torstorp Skole er der i 3 af de 6 test blevet færre med dårlige resultater. I vurderingen af dette, skal man tage højde for, at statistisk set er det relativt lettere at få færre elever med dårlige resultater for skoler, hvor udgangspunktet er dårligere.

16 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Negativ udvikling bety der, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige res ultater. T allene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). Grafen ovenfor viser, at der er blevet meget færre elever med dårlige resultater fra 2012 til bortset fra i 6. klasse. Året inden var der kun færre i 4. og 6. klasse, så set over den toårige periode er der kun et fald i andelen af elever med dårlige resultater år for år på 4. årgang Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, kommuneniveau N ote: Grafen vis er udviklingen for et skoleår set i forhold til res ultatet for det foregående s koleår. Negativ udvikling bety der, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige res ultater. T allene er beregnet på baggrund af de tota le andele for de enkelte s koleår. Specials koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS). Der er grund til opmærksomhed på niveauet i matematik i 3. klasse. I 2014 var der flere med dårlige resultater, og det er en udvikling i den forkerte retning af målet. 16

17 6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning Andelen er forholdsvis stabil omkring 90 %, og en anelse lavere end landsgennemsnittet. Forskellen kan evt. hænge sammen med at borgerne i Høje-Taastrup Kommune er mere syge end landsgennemsnittet og at det ulovlige fravær er højere - både på dagen for afgangsprøven og generelt Andel af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i skoleåret 2013/14, skoleniveau N ote: Spec ialklass er er ikke indeholdt i grafen. Specials koler er ikke indeholdt i kommuneopgørels en. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. I forhold til gennemsnittet på 90 % er der maksimalt en variation på 10 % over eller under dette gennemsnitstal, hvilket ikke giver anledning til bekymring for bestemte skoler. Fx. var resultatet på Sengeløse Skole at 80 % af eleverne aflagte alle afgangsprøver. Det drejer sig om 4 elever, som ikke gik op - 2 elever var indlagt på hospital på prøvedagen og 2 udeblev. Den ene af de to sidstnævnte ha r deltaget i syge-prøven efter sommerferien På Borgerskolen har alle elever, som ikke gik op inden sommerferien været til syge -prøve, og andelen er oppe på 100 % for denne skole.

18 6.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau Dansk Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Kommunen, 2013/14 5,7 5,2 7,1 4,6 5,9 Kommunen, 2012/13 5,7 5,6 7,0 5,0 5,4 Kommunen, 2011/12 5,8 5,9 6,7 4,9 5,7 5,8 Landstal, 2013/14 6, N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennems nittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. Gennemsnitskarakteren i dansk er stabil - 1,0 karakterpoint under landsgennemsnittet. For de enkelte discipliner som udgør karakteren i dansk er der tale om mindre udsving på maksimalt 0,7 karakterpoint. Der er tilbagegang i dansk læsning i afgangsprøven. Forhåbentlig vil denne udvikling vende, når de elever, hvis resultater ses i de foregående afsnit om nationale test i dansk læsning kommer i udskoling og til afgangsprøve. Der er en stabil vækst i andelen af de dygtigste ele ver på alle fire årgange og et fald i andelen af de dårligste til at læse i 4. klasse. Der er også tilbagegang i dansk retskrivning. Der er tale om en stabil tilbagegang på i alt 0,9 karakterpoint fra 2012 til Det kan være en del af årsagen til tilbagegangen i læsning. Hvis man er god til retskrivning, er man også en god læser (men man kan godt være en god læser uden nødvendigvis at være god til retskrivning). Der er en moderat fremgang i mundtlig dansk. Generelt er scorer eleverne i Høje-Taastrup Kommune højest i de mundtlige fag. Det er det samme på landsplan, at de mundtlige karakterer er højst og altså med til at hæve gennemsnittet for dansk ved afgangsprøven Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau (fortsat) Matematik Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2013/14 5,3 4,9 5,6 6,9 5,4 Kommunen, 2012/13 5,5 4,9 6,1 6,6 6,1 Kommunen, 2011/12 5,8 5,4 6,2 6,4 5,4 Landstal, 2013/14 6, ,6 6,5 N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennems nittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. Karakteren for matematik er svagt, men stabilt, faldende. Det gælder for både problemløsning og i matematiske færdigheder. I engelsk er karakteren svagt stigende. I fysik/kemi er der ikke en klar tendens i udviklingen. Forskellen mellem Høje-Taastrupelevernes resultat og landsgennemsnittet: For engelsk er efterslæbet mindst: 0,7 karakterpoint under landsgennemsnittet. For matematik er det 1,2 under, og for fysik/kemi 1,1 under landsgennemsnittet. 18

19 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/14 5,2 6,3 5,9 5,1 5,5 6,0 Kommunen, 2012/13 5,6 6,2 6,1 5,2 5,9 5,9 Kommunen, 2011/12 5,1 6,4 6,2 5,5 5,5 6,1 Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennems nittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning. Forholdet mellem drenge og pigers præstationer er som på landsplan - pigerne er bedst til dansk og drengene er bedst til matematik. I følge PISA er kønsforskellene mest udtalte i Danmark, når der sammenlignes med de øvrige nordiske lande Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag, 2013/14, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Borgerskolen 6,3 5,3 6,0 Charlotteskolen 6,3 5,6 5,8 Fløng Skole 7,0 7,7 7,2 Gadehaveskolen 5,2 3,9 4,9 Hedehusene Skole 5,8 6,0 6,1 Mølleholmskolen 5,5 5,8 5,6 Selsmoseskolen 2,6 2,6 2,9 Sengeløse Skole 5,7 6,0 6,4 Taastrup Ungdomsskole 3,7 1,9 3,3 Torstorp Skole 6,1 5,4 5,9 Kommunen, 2013/14 5,7 5,3 5,6 Landstal, 2013/14 6,7 6,5 6,7 N ote: Spec ialklass er er ikke indeholdt i grafen. Specials koler er ikke indeholdt i kommuneopgørels en. Gennemsnittet er beregnet for de elever, s om har aflagt minds t 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vis es ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. Variationen mellem skolerne er overordentlig stor, hvilket ikke er overraskende, når man tager kommunens demografi i betragtning. Det understreger det problematiske i at tale om et samlet kommunalt skolevæsen som en homogen gruppe af skoler, som skal måles med samme alen. Det ændrer dog ikke ved, at man som elev i skolen er afhængig af et godt skoleresultat, fordi det åbner muligheden for fortsat at uddanne sig og få et arbejde. Men som de foregående resultater fra de nationale test viser, så er der mulighed for at blive dygtig på alle kommunens skoler.

20 6.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/ / /12 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Borgerskolen 6,0 6,0 6,3 6,2 5,8 6,1 Charlotteskolen 5,8 5,8 5,3 5,3 5,5 5,7 Fløng Skole 7,2 7,0 6,6 6,6 6,9 6,5 Gadehaveskolen 4,9 5,2 4,2 4,7 5,1 5,5 Hedehusene Skole 6,1 6,1 6,0 6,3 5,5 6,2* Mølleholmskolen 5,6 5,8 5,7 6,0 5,4 5,8 Selsmoseskolen 2,9 3,9* 3,4 4,1 Sengeløse Skole 6,4 6,6 6,5 6,6 7,2 7,1 Torstorp Skole 5,9 5,9 6,9 6,3* 6,9 6,7 N ote: Den s ocioøkonomiske referenc e er et s tatistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på lands plan med samme baggrunds forhold s om s kolens elever har klaret afgangsprøverne. Dans k Orden er ikke medregnet. Spec ialskoler og klasser s amt kommunale ungdomss koler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Stjernemarkeringen angiver om s kolens karaktergennems nit er s tatis tisk s ignifikant forskelligt fra den soc ioøkonomiske refere nce. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS) Der er enkelte skoler, hvor elevernes gennemsnitlige resultat signifikant afviger positivt eller negativ fra den socioøkonomiske referencegruppe. Men generelt kan man ikke udpege en eller flere skoler i kommunen, som over den treårige periode løfter eller sænker elevernes resultater udover deres socioøkonomiske reference. Man kunne foretage yderligere undersøgelser for at afdække, hvad der ligger til grund for nogle skolers "evne" til at løfte eleverne. 20

21 6.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. I Høje-Taastrup Kommune er der i alle de sidste 3 år flere drenge end piger, som præsterer karakterer på 2 og derove r ved afgangsprøven. Det adskilles sig fra landsgennemsnittet, hvor der er flest piger, som får 2 og derover. Når vi ved, at pigerne - også i Høje-Taastrup - gennemsnitligt har højere karakterer end drengene, betyder det at pigernes resultater ligger mere spredt ud over karakterskalaen end drengenes Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2013/14, skoleniveau N ote: Spec ialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vis es ikke og indgår ikke i kommunegennems nittet. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning. Grafen følger overordnet set skolernes afgangskarakterer således, at de skoler der har et lavt karaktergennemsnit til afgangsprøverne og har en større andel af elever, der præstere lavt i både matematik og dansk. Dette peger på, at der er en vis konsekvens i elevernes præstation, således at lavtpræsterende elever ofte scorer lavt i både dansk og matematik. Denne elevgruppe, der har store faglige udfordringer, vil desuden have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

22 6.2.5 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse fordelt på prøvefag, 2013/14, skoleniveau FSA Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.-center 2,2 2,5 2,4 Taastrup Ungdomsskole 3,6 1,9 5,3 Kilde: Kommunens indberetning, dec ember 2014 De elever, der går til folkeskolens afgangsprøve på Linie 10 (hvor undervisningen er rettet mod en 10. klassesniveau) får så at sige en anden chance for at få en 9. klasses afgangsprøve. Gennemsnittet er lavt - lavere end gennemsnittet for 10. klasse på Linie 10. På Ungdomsskolen går de allersvageste elever i udskolingen - de som ikke kan undervises på den lokale folkeskole. Eleverne går kun op i dansk, matematik og engelsk. Karaktergennemsnittet er heller ikke højt her. Men sammenlignet med gennemsnittet på andre ungdomsskoler i landet er resultaterne i Høje-Taastrup højere en landsgennemsnittet for drengenes vedkommende og lidt under landsgennemsnittet for pigernes vedkommende Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse fordelt på prøvefag, 2013/14, skoleniveau FS10 Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.-center Kilde: Kommunens indberetning, dec ember ,3 4,0 5,4 3,8 Det gælder på landsplan, at selvom ca. halvdelen af elever på en årgang vælger at gå i 10. klasse, er det kun få af de dygtige elever, der vælger at gå i 10. klasse på en kommunal folkeskole som fx Linie 10. De dygtige vælger i højere grad at gå i 10. klasse på en efterskole. Derfor er det ikke overraskende, at afgangskaraktererne i 10. klasse er lavere end i 9. klasse. Dog er dette års danskkarakterer efter 10. klasse (5,3) næsten på niveau med de øvrige grundskolernes 9. klasses danskkarakterer (5,7). 22

23 6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau N ote: E lever, s om har fuldført et grundforløb på erhvervs uddannels erne tæller s om værende i gang med en erhvervs uddannels e, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. På trods af, at grafen afs pejler de tilgængelige data i LI S, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke s ummer til '100% '. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Andelen af elever i Høje-Taastrup Kommune, der 9 måneder efter afsluttet 9. klasse er indskrevet på en ungdomsuddannelse ligger forholdsvis stabilt omkring de 80 %. Dette tal ligger desuden forholdsvis tæt på landgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for andelen af elever der ikke har påbegyndt eller er droppet ud af ungdomsuddannelsen. Når det er sagt, er der stadig udfordringer i forhold til 95 %- målsæt ningen, og det viser at behovet for kommunens UTAindsats er til stede. Ser man på kønsfordelingen fremgår det, at det er drengene, der afbryder ungdomsuddannelsen, mens de piger, der starter på en ungdomsuddannelse, alle er

24 indskrevet 9 måneder efter at have afsluttet 9. klasse. Der kan potentielt være flere årsage til dette. Det kan være at pigerne er bedre til at vælge den rigtige uddannelse end drengene. Det kan være at overgangen til en ungdomsuddannelse er sværere for drenge end for pigerne. Det kan også være, at drengene i højere grad end pigerne vælger en erhvervsuddannelse, hvor der kræves en praktikplads for at fortsætte i uddannelsen, og hvor en manglende praktikplads så er årsagen til, at drengen dropper ud. Det fremgår ikke af tallene hvorvidt dette er en tendens der også ses på landsplan. 24

25 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau N ote: E lever, s om har fuldført et grundforløb på erhvervs uddannels erne tæller s om værende i gang med en erhvervs uddannels e, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 10. klasse. P å trods af, at grafen afs pejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, s om ikke s ummer til '100% ' Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Det er ca. 100 elever, der hvert år forlader Linie 10, så enkelte elever t æller med ca. 1 %. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse i 2012 er 9 % lavere end landsgennemsnittet. Derved er det tilbage ved det niveau det lå på for elever, som forlod 10. klasse i På trods af en positiv, men kortvarig udvikling i 2011, er kommunen således stadig udfordret når det kommer til at få denne elevgruppe i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder at Høje-Taastrup Kommune i dag er 29 procentpoint fra 95 %- målsætningen. I 2011 var tallet dog 76 %, så på den årgang lykkedes det i højere grad at fastholde 10. klasseeleverne i ungdomsuddannelse. Ser man på fordelingen mellem drenge og piger er der blandt denne elevgruppe er der stort set samme andel drenge og piger, som begynder på en ungdomsuddannelse. Men der en moderat tendens til, at andelen af piger, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse er højere.

26 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau N ote: A ndel, der fastholdes i ungdoms uddannels e er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdoms uddannels e 9 måneder efte r afgang fra grundskolen ud af antallet, s om har påbegy ndt en ungdoms uddannelse i 9 måneders perioden. Å ret angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Det er positivt, at eleverne som overgår til ungdomsuddannelse fra 9. klasse generelt fastholdes 9 måneder efter. Kommunen ligger i denne henseende på linje med landsgennemsnittet Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau N ote: A ndel, der fastholdes i ungdoms uddannels e er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdoms uddannels e 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, s om har påbegyndt en ungdoms uddannelse i 9 måneders perioden. Å ret angiver det år, hvo r eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Også blandt elever der har gået i 10. klasse, er andelen af elever der fastholdes i en ungdomsuddannelse, på niveau med landsgennemsnittet. Der er her tale om en stabil, positiv udvikling fra 2010 til

27 6.3.2 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau N ote: At have gennemført minds t en ungdoms uddannelse efter 6 år vil s ige, at man enten har gennemført en ungdoms uddannelse eller en videregående uddannelse. Å ret angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klass e. U dda nnels esstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Andel af elever der er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse er i store træk stabil i kommunen og ligger heller ikke så langt fra landsnormen Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau N ote: Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Der er en tendens til at lidt flere (2 % flere end på landsplan) går i gang med en erhvervsuddannelse og lidt færre (1 % på landsplan) går i gang med en gymnasial uddannelse. Det er positivt, hvis det betyder, at eleverne vælger en uddannelsesretning, som passer bedre til dem, og de derfor i højere grad vil gennemføre den og bruge den i videre uddannelses eller arbejdsforløb.

28 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau N ote: Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er der 5 % flere Høje-Taastrup-elever, der fortsat er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse end på landsplan. Derimod er der 4 % færre, der 15 måneder efter stadig er i gang med en gymnasieuddannelse. Som nævnt ved forrige graf, er det en indikator på, at erhvervsuddannelserne passer bedre til nogle af Høje-Taastrupeleverne end gymnasiet. Måske ville det være en fordel, at flere valgte en erhvervsfaglig uddannelse frem for gymnasiet, og derfor kan der i UUvejledningen have skærpet fokus på dette Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau N ote: At have gennemført minds t en ungdoms uddannelse vil s ige, at man enten har gennemført en ungdoms uddannels e eller en videregående uddannelse. Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. I prognosen for, hvordan det vil gå 6 år efter endt folkeskole, er der ligeledes en udsigt til, at færre vil have en gymnasial uddannelse og lidt flere vil have en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse uden fuld ungdomsuddannelse. 28

29 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Borgerskolen 44,9% 90,0% Charlotteskolen 37,0% 83,9% Fløng Skole 60,0% 95,3% Gadehaveskolen 36,8% 82,9% Hedehusene Skole 61,5% 81,6% Mølleholmskolen 37,8% 77,0% Parkskolen 88,2% Sengeløse Skole 25,0% 90,0% Taastrup Ungdomsskole 71,4% Torstorp Skole 48,4% 94,7% Kommunen 42,7% 86,6% N ote: Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennems nittet. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er gennemsnitligt 86,6 % i gang med en ungdomsuddannelse. Det er forventeligt, at andelen af elever fra Ungdomssko len ikke er høj, men det er bemærkelsesværdigt, at den næstlaveste andel findes på Mølleholmskolen (77 %). Det er elever fra Torstorp Skole og Fløng Skole, som i højest grad er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter. Dog kan mønstret mellem skolerne andel af, hvor mange der 15 måneder efter stadig er i gang med en ungdomsuddannelse sandsynligvis ændre sig en del fra det ene år til det næste, så derfor skal man have en længere historik for at udlede noget sikkert om forskel mellem skoler Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.-center 71,3% 69,3% Taastrup Ungdomsskole 33,3% 52,6% N ote: Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 10. klasse på en af kommunens folkes koler. Kilde: Kommunens indberetning, dec ember Andel af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau N ote: At have gennemført minds t en ungdoms uddannelse vil s ige, at man enten har gennemført en ungdoms uddannels e eller en videregående uddannelse. Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Andelen af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter de er gået ud af 9. klasse fra en folkeskole i Høje-Taastrup Kommune ligger nogenlunde stabilt omkring 68 %. Det er 6 % lavere en landsgennemsnittet.

30 Andel af elever, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau N ote: At have gennemført minds t en ungdoms uddannelse vil s ige, at man enten har gennemført en un gdoms uddannels e eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervs faglig uddannels e er ikke s kilt ud. Å ret angiver det år, hvor eleven har afs luttet 9. klasse. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Der er ingen ændring i de tre sidste årgange i, hvilke typer uddannelse de unge i Høje - Taastrup tager. Høje-Taastrup adskiller sig fra landsgennemsnittet ved at der er ca. 4 % færre, der tager en gymnasial uddannelse og 1-2 % færre, der tager en erhvervsfaglig uddannelse Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Høje-Taastrup Kommune deltager i KL-netværket Uddannelse Til Alle "UTA" om at nå 95 pct. målsætningen. 38 kommuner er her gået sammen om et særligt fokus på problemstill ingen. Det overordnede formål med netværket er at udvikle nye samarbejdsmodeller mellem relevante aktører med henblik på at øge antallet af unge med ungdomsuddannelse, herunder et ekstra fokus på den tidlige indsats. Formålet er endvidere at udvikle nye initiativer og værktøjer i de deltagende kommuner samt i netværket mellem kommunerne. Der er besluttet en række indsatser under følgende overskrifter: Generelle indsatser, Institution og grundskole, Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og Ungdomsuddannelse og frafald. Skolerne beskriver i skolerapporterne, hvordan de hver især arbejder for at styrke elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Der nævnes fx.: tilbud om valgfag og holddannelse, som støtter overgangen til ungdomsuddannelse engagere forældre i uddannelsesplanen - herunder hjælpe med at acceptere, at plan B også kan være en god mulighed for den unge, hvis ikke fagligheden rækker til plan A samarbejde med andre skoler om at kvalificere udskolingen et godt samarbejde med UUvejledere n forsøg på at få repræsentanter for erhvervsliv og ungdomsuddannelser i skolebestyrelsen arbejde med UTA på alle klassetrin 30

31 6.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det gennemsnitlige elevfravær i procent, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler og klasser s amt 10. klassec entre og kommunale ungdomss koler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning. Elevfraværet i Høje-Taastrup er stabilt ca. 2 % højere end på landsplan. Det lovlige fravær er som på landsplan, men der er mere sygefravær og mere ulovligt fravær. Kommunens sundhedsprofil viser, at der i alle aldersgrupper er risikofaktorer for borgernes sundhed i alle aldersgrupper. Fx. kan det forhold, at der er mange hjem, hvor der ryges eller hvor der ikke er sunde mad- og måltidsvaner have betydning for børnenes sundhed. Almindelig hygiejne kan også have indflydelse på sygeligheden, så en indsats - både i forhold til adfærd og rengøringsniveau kunne nedbringe elevernes sygefravær. Bag det ulovlige fravær ligger dels pjæk, dels rejser til udlandet, som skoleledelsen ikke har godkendt. På nogle skoler handler det om familierejser til forældrenes oprindelige lande og på andre skoler handler det om ferierejser udenfor skoleferierne, hvor det er billigst at rejse Det gennemsnitlige elevfravær i procent, 2013/14, skoleniveau N ote: Spec ialklass er er ikke indeholdt i grafen. Specials koler, 10. klass ecentre og kommunale ungdomss koler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolernes indberetning s amt kommunens indberetning, december 2014

32 Elevfraværet et højest på Linie 10, skarpt efterfulgt af Gadehaveskolen og Selsmoseskolen. På Linie 10 og Selsmoseskolen udgør det ulovlige fravær den største del af det samlede fravær, og på Gadehaveskolen er det næsten lige så stort som sygefraværet. Det er Hedehusene Skole, der har lavest fravær. Skolerne kan ikke nedbringe det ulovlige fravær uden et sama rbejde med forældrene, hvilket skolerne også beskriver i skolerapporterne. Fx kan Charlotteskolen, som i flere år har arbejdet med at nedbringe det ulovlige fravær se, at indsatsen har givet resultat. Skolerne kan delvis nedbringe sygefraværet ved diverse hygiejneforanstaltninger - men dette er også afhængigt af, hvilke ressourcer til rengøring m.m., der er til rådighed. Men også i forhold til sygefravær spiller forældrenes medvirken afgørende ind. 32

33 6.5 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede, 2013/14, kommuneniveau 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Borgerskolen Charlotteskolen Fløng Skole Gadehaveskolen Hedehusene Skole Mølleholmskolen Reerslev Skole Selsmoseskolen Sengeløse Skole Torstorp Skole Kommunen, 2013/ Kilde: Kommunens egen indberetning. 100 % (alle elever) i 3. klasse er testet med den kommunale læsetest. 97 % i 1. klasse er testet Læseresultater for 1. klasse, 2013/14, kommuneniveau Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Borgerskolen 0,0% 3,1% 28,1% 50,0% 18,7% Charlotteskolen 0,0% 1,7% 42,4% 35,6% 20,3% Fløng Skole 0,0% 6,2% 25,0% 47,9% 20,8% Gadehaveskolen 2,2% 2,2% 44,5% 42,2% 8,9% Hedehusene Skole 2,2% 0,0% 21,8% 52,2% 23,9% Mølleholmskolen 0,0% 6,6% 38,2% 22,4% 32,9% Reerslev Skole 0,0% 6,7% 13,3% 33,3% 46,7% Selsmoseskolen 0,0% 0,0% 24,1% 75,9% 0,0% Sengeløse Skole 0,0% 0,0% 8,9% 26,6% 64,4% Torstorp Skole 0,0% 4,3% 40,6% 30,5% 24,6% Kommunen, 2013/14 0,4% 3,2% 31,3% 39,4% 25,6% Landsnorm, 2010/11 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% N ote: I automatis ering læser eleverne minds t 95 % rigtige, og læsehastighe den er høj. Læs ningen er hurtig og ube-s været. I beherskels es fasen arbejder eleven på et opnå fuld s ikkerhed (mindst 90 % rigtige s var) med en god ha-s tighed og i et roligt tempo. Denne gruppe har behov for at øge hastigheden men er s ikre læsere. Stabilise rings fasen læs er eleven minds t 80 % rigtige svar og har mindre end 40 bes varede opgaver. E rkendelses fas en er andelen af rigtige s var mindst 40 % rigtige s var og med lav hastighed. H vis sikkerhed ligger under 40 %, befinder eleverne sig i Før-fas en. O m læsehastigheden er lav eller høj er ikke s å interess ant, så længe sikkerhed er s å lav. Kilde: Kommunens egen indberetning I læsetest i 1. klasse ligger eleverne generelt meget bedre end landsnormen. Der er færre i de tre kategorier for de tre dårligste læsere. Man skal helt op i niveauet for beherskelse, inden der er en overvægt af Høje-Taastrup-elever, og i den bedste læse-kategori (automatisering) er der næste dobbelt så mange Høje-Taastrup elever som landsnormen. Det tyder på, at skolerne er MEGET godt til at lære børnene de første skridt i læseudviklingen.

34 Læseresultater for 3. klasse, 2013/14, kommuneniveau Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatiserin g Elite læsere Borgerskolen 1,3% 12,0% 57,3% 28,0% 1,3% 0,0% Charlotteskolen 0,0% 15,2% 50,0% 32,6% 2,2% 0,0% Fløng Skole 0,0% 6,3% 37,5% 47,9% 8,3% 0,0% Gadehaveskolen 0,0% 18,2% 51,5% 27,3% 3,1% 0,0% Hedehusene Skole 2,1% 10,6% 38,3% 48,9% 0,0% 0,0% Mølleholmskolen 3,1% 12,3% 53,8% 20,0% 10,8% 0,0% Reerslev Skole 0,0% 0,0% 18,2% 36,4% 36,4% 9,1% Selsmoseskolen 4,8% 4,8% 81,0% 9,5% 0,0% 0,0% Sengeløse Skole 0,0% 8,7% 58,7% 32,6% 0,0% 0,0% Torstorp Skole 0,0% 10,8% 55,4% 30,8% 3,1% 0,0% Kommunen, 2013/14 1,1% 10,9% 51,6% 31,7% 3,5% 0,2% Landsnorm, 2010/11 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% N ote: I automatis ering læser eleverne minds t 95 % rigtige, og læsehastigheden er høj. Læs ningen er hurtig og ube-s været. I beherskels es fasen arbejder eleven på et opnå fuld s ikkerhed (mindst 90 % rigtige s var) med en god ha-s tighed og i et roligt tempo. Denne gruppe har behov for at øge hastigheden men er s ikre læsere. Stabiliserings fasen læs er eleven minds t 80 % rigtige svar og har mindre end 40 bes varede opgaver. E rkendelses fas en er andelen af rigtige s var mindst 40 % rigtige s var og med lav hasti ghed. Hvis sikkerhed ligger under 40 %, befinder eleverne sig i Før-fas en. O m læsehastigheden er lav eller høj er ikke s å interess ant, så længe sikkerhed er s å lav. Kilde: Kommunens egen indberetning I 3. klasse er resultatet for elevernes læseniveau mindre positivt end for 1. klasseseleverne. Der er flere, der placerer sig i før-fasen (laveste kategori) og færre i elite-læserfasen (højeste kategori) end for landsnormen. Der er kun elitelæsere på en enkelt skole (Reerslev Skole). Denne skole skiller sig positivt ud i alle kategorierne. Lidt over halvdelen af børnene (51,6 %) placerer sig i stabiliseringsfasen, hvilket tyder på at resultaterne "klumper sig sammen" på midten i forhold til landsnormen, hvor eleverne fordeler sig mere bredt i kategorierne. Det er første gang denne type test er anvendt i Høje-Taastrup Kommune, så der er ingen historik at referere til. Det er også relativt få børn på den enkelte skole på de små skoler, så resultaterne kan godt se meget anderledes ud til næste år. Der er dog grund til opmærksomhed på, om det er en tendens, at vi er gode til at undervise i læsning i de allerførste klasser (der er også mange gode læsere i nationale test i 2. klasse), men om vi allerede i 3. klasse ikke formår at følge op på, hvad der skal til for at understøtte elevernes læseudvikling. Med i vurderingen skal også, at der på alle klassetrin kan komme tilflyttende børn fra udlandet, som ikke har lært dansk, før de begynder i skolen. Handleplan for læsning Høje-Taastrup Kommune har en læsepolitik, som er udmøntet i en Handleplan for læsning. Denne handleplan skal hvert enkelt skoledistrikt gøre til sit eget i samarbejde med de daginstitutioner og klubber, der findes i området. Det er stor forskel mellem skolerne på, hvordan status er for dette arbejde med den lokale handleplan for læsning. Nogle skoler er langt i forhold til at beskrive, hvad skolen selv gør for at udmønte handleplanen, og andre skoler er langt i forhold til samarbejdet med daginstitutioner og klub. Det er blevet et mål i skolernes aftalestyring, at den lokale handleplan for læsning skal være udarbejdet med udgangen af

35 7 INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau N ote: N øgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopæls kommune og beregnes s om andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervis ning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervis ning i specia lklasser i forhold til det s amlede antal elever. E lever i s pecials koler og dagbehandlings tilbud og anbringelsess teder er per definition s pec ialklasseelever. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Der er en høj inklusionsgrad i Høje-Taastrup - oven i købet 1 % højere end på landsplan. I forhold til måltallet om at 96 % af eleverne skal være inkluderet, er Høje-Taastrup Kommune i mål Antal elever, der modtager specialundervisning i alt, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 2013/ ,9% Kommunen, 2012/ ,4% Kommunen, 2011/ ,9% N ote: Alle elever i specialskoler, dagbehandlings tilbud og anbringels essteder modtager per definition s pec ialundervis ning. Det samme gælder elever i s pec ialklass er i folkes koler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Der er markant færre elever (under halvdelen), der modtager specialundervisning i 2014 sammenlignet med Det store fald fra 2011/2012 til 2012/2013 skyldes at midlerne til enkeltintegrationstimer blev lagt ud til skolerne og at elever, som skolerne tildeler timer ikke figurerer i listen ovenfor. Kun når en elev skal have specialundervisning i over 9 klokketimer ugentligt, er det PPR, som tildeler ressourcen, og dermed registrerer eleven, som så t æller med i ovennævnte liste Antal elever, der modtager specialundervisning i alt, 2013/14, skoleniveau Antal elever Procent Borgerskolen 73 9,8% Charlotteskolen 43 8,4% Mølleholmskolen 36 4,6% Sengeløse Skole 24 5,9% Kommunen, 2013/ ,9% N ote: Alle elever i specialskoler, dagbehandlings tilbud og anbringels essteder modtager per definition s pec ialundervis ning. Det samme gælder elever i s pec ialklass er i folkes koler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vis es ikke. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. De 195 børn, der går i skole i et af kommunens specialklassetilbud har forskellige læringsmæssige og/eller socio-emotionelle udfordringer. Der pågår i øjeblikket drøftelser om, hvordan specialundervisningstilbuddet i fremt iden skal sammensættes.

36 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/ / /12 Kilde: Kommunens egen indberetning Der har ikke været klager i skoleårene 11/12 og 12/13, men der har været 3 klager i skoleåret 13/ Arbejdet med SP og specialundervisning Skolerne i vest er godt i gang med SP, mens skolerne i øst først er ved at få en struktur omkring SP på plads. Der er en enkelt skole (Reerslev), som i skolerapporten skriver, at man konkret har set en ændret pædagogisk praksis på baggrund af SP har båret frugt i form af at barnet har fået det bedre/ændret adfærd. På Fløng Skole oplever man at det, at skolen på flere fronter arbejder med inklusion, gør en forskel for elevernes trivsel og inklusion, og at det samtidigt mindsker lærernes frustration over manglende handlemuligheder. En anden skole (Charlotteskolen) skriver at der generelt ekskluderes færre elever, men kan ikke påvise, om det specifikt skyldes SP. Ellers skriver skolerne, at SP har betydet en ny form for refleksion, en ændret tænkning om problemstillinger med børnene, et bredere syn på børnene og et fælles sprog. I øjeblikket evalueres SP både kvalitativt og kvantitativt i forbindelse med opfølgning på Morgendagens Børne- og Ungeliv, og når evalueringen foreligger, vil viden om implementering af SP være blive mere valid. Ikke alle skoler har beskrevet arbejdet med specialundervisning, men på baggrund af dem, der har svaret, ser det ud til at skolerne både tildeler midlerne til enkelte elever og til klasser/grupper, og at de rådfører sig med skolens psykolog, når ressourcerne skal fordeles. En enkelt skole skriver, at de vil i gang med at formulere deciderede principper for tildeling af specialundervisningsmidlerne. 36

37 8 KVALITETSOPLYSNINGER 8.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Kommunen, 2013/ ,5% 20,3% Kommunen, 2012/ ,9% 23,5% Kommunen, 2011/ ,0% 21,0% Landstal, 2013/14-96,3% 4,7% N ote: T allene er opgjort pr. 5. s eptember (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Elevantallet i kommunes folkeskoler ligger nogenlunde konstant på % bor i kommunen, men 5 % bor udenfor. Det er især på Linie 10, at der går elever, som bor udenfor kommunen.i de sidste tre år ligger andelen af elever, der får undervisning i dansk som andetsprog på lidt over 20 % - hvor landsgennemsnittet er 4,7 %. Det betyder, at der i hverdagens undervisning er elever, som er udfordret af det danske sprog, hvilket har betydning for deres læring, resultat ved afgangsprøven og hermed mulighed for videre uddannelse Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 2013/14, skoleniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Borgerskolen % 96% 14,1% 12,5% Charlotteskolen % 96% 19,8% 17,3% Fløng Skole % 98% 3,2% Gadehaveskolen % 96% 72,9% 81,3% Hedehusene Skole % 98% 4,0% 5,1% Linie 10 - Høje-Taastrup Kommunes 10. kl.-center % 83% 40,7% 37,0% Mølleholmskolen % 95% 11,0% 10,6% Reerslev Skole % 97% Selsmoseskolen % 97% 71,9% 76,6% Sengeløse Skole % 97% 8,1% 4,6% Torstorp Skole % 98% 17,8% 11,9% Kommunen, 2013/ % 20% N ote: T allene er opgjort pr. 5. s eptember (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LI S, vis es ikke og indgår ikke i kommunegennems nittet. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Danmarks Statis tik. Der er en overvægt af drenge i kommunens skoler svarende til en fordeling af 48 % piger og 52 % drenge. Forskellen er stor, og det kan skyldes at det i højere grad er piger end drenge, som går på privatskole i Høje-Taastrup Kommune. I nogle af specialklasserne er der mange

38 drenge. På Borgerskolen er 80 % af eleverne i specialklasserne drenge og på Sengeløse Skole er 87 % af eleverne i specialklasserne drenge. Kønsfordelingen har også en marginal betydning for resultaterne ved afgangsprøven, da piger generelt scorer højere end drenge. Gennemsnittet på 20 % af eleverne, som modtager undervisning i dansk som andetsprog dækker over, at der er en stor variation mellem skolerne. Lavest andel er på Hedehusene og Sengeløse Skole (4-8 %) og højeste andel er på Gadehaveskolen (73-81 %)- tæt fulgt af Selsmoseskolen på omkring 74 %. Der er på de fleste skoler flere drenge end piger, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Dog ikke på de to skoler Selsmoseskolen og Gadehaveskolen, hvor der er flest elever, der modtager denne undervisning. På disse er det flest piger, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2013/ / /12 Kommunen N ote: N øgletallet beregnes s om regns kabs tal på funktion , og , og udgifter til undervisning netto er bruttodrifts udgifterne fratrukket indtægter og s tats refusion. A ntallet af elever i beregningen s tammer fra kommunernes indberettede budgetforuds ætninger. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på tal fra Økonomi- og I ndenrigs ministeriet 38

39 8.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler, 10. klassec entre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning. Grafen er udarbejdet efter skolernes indberetning af om lærerne er linjefagsuddannede. Fremover kan også lærere, der har "tilsvarende kompetencer" komme med i opgørelsen over lærere med kompetencer indenfor faget, og det vil sandsynligvis hæve niveauet for kompetencedækning. To skoler har ikke indberettet data, hvilket kan påvirke status for kompetencedækning i både positiv og negativ retning. Grafens viser med de ovennævnte forbehold at kompetencedækning blandt lærer i Høje - Taastrup Kommune er 10 % lavere end landsgennemsnittet. Det er en udfordring, når delmålene mod fuld kompetencedækning (95 %) i 2020 skal nås. Delmålet for 2016 er 85 % og delmål for 2018 er 90 %. Skolelederne er opmærksomme på de udfordringer, der er med kompetencedækning af fagene.

40 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler, 10. klassec entre og kommunale ungdomssko ler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning. I alle fag, undtaget fransk, er andelen af undervisning med kompetencedækning lavere i Høje- Taastrup Kommune end landsgennemsnittet. For natur og teknik og kristendomskundskab er kompetencedækningen under 30 %, men også geografi, biologi, samfundsfag og historie ligger lavt med omkring 50 % kompetencedækning. For kristendomsundervisningen ser den lave kompetencedækning ikke ud til at betyde noget målt på elevernes resultater ved afgangsprøven. Her er der generelt gode resultater, når faget udtrækkes som prøvefag ved afgangsprøven (med gode resultater menes, at kristendomskarakteren ligger højt i forhold til Høje-Taastrupgennemsnittet, men dog stadig lavere end landsgennemsnittet). I fysik, som der undervises i fra 7. klasse er kompetencedækningen relativt god - 85 %. Man kunne formode, at resultaterne i fysik/kemi ved afgangsprøven ville blive endnu bedre, hvis eleverne inden 7. klasse modtager undervisning i natur og teknik af lærere, der har kompetencer indenfor dette fag. I fransk er der 100 % kompetencedækning. 40

41 Dansk er det fag med næsthøjest kompetencedækning - 86 %. Det er positivt i forhold til at kompetencerne er til stede for at indfri målene i folkeskolereformen. Derimod er grund til at holde fokus på kompetencedækningen i matematik. Høje- Taastrupresultaterne i matematik er ringere end danskresultaterne og på vej i den forkerte retning, og kompetencedækningen af faget er 15 % under landsgennemsnittet. Der er lærere, der i skoleåret 2013/2014 har fået en halv diplomuddannelse i matematik, og disse læreres kompetencer kan måske i endnu højere grad komme i spil Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, kommuneniveau N ote: Spec ialskoler, 10. klassec entre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning Der er 100 % kompetencedækning i 10. klasse, og ellers ligger kompetencedækningen på omkring 70 %. 3. årgang skiller sig negativt ud - her har kun 60 % af lærerne kompetencer i de fag, de underviser i. Er det mon en tilfældighed, eller er der en tendens til at kompetencedækningen er lavere på mellemtrinnet end i ind- og udskoling. En mulig forklaring kan være, at der i 3. klasse er et lærerskift med henblik på at sikre en overgang til mellemt rin, og at det kan betyde, at der er en overgang med lav kompetencedækning, fordi målet med lærerbesætningen her er styret af hensynet til børnenes trivsel frem for at være betinget af de faglige mål. Det er forholdsvis nemt at sikre kompetencedækning i indskolingen, fordi børnene har så få fag.

42 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, 2013/14, skoleniveau N ote: Spec ialskoler, 10. klassec entre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørels en. Kilde: Styrels en for I t og Læring (LIS), bas eret på s kolens indberetning samt kommunens indberetning, dec ember Kompetencedækningen fordelt på skoler viser, at Reerslev Skole er hårdest ramt i forhold til at sikre undervisning med lærere med kompetencer indenfor faget, de underviser i. Forklaringen ligger i at skolen er lille og derfor med en lille lærerstab, hvor det er udfordrende at finde netop den rette lærerprofil til skolens behov. Skolens geografiske (trafikale) placering kan også medvirke til at det kan være svært at rekruttere lærere med de ønskede kompetenceprofiler. Linie 10s undervisning er med fuld kompetencedækning, så her er målet for 2020 allerede opnået. 42

43 9 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 9.1 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørges kema, november Der er et stykke vej igen (fra 3 til 5) før IT og digitalisering på skolerne fungerer optimalt. Der er højest tiltro til, at IT understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen, men lavere scorer på om de tekniske rammer er til stede og at der er høj kvalitet i skolens arbejde med IT og digitalisering. 9.2 Samlet status på kommunale mål Samlet status på kommunale mål opdelt på skoler, 2014, skoleniveau IT/ digitalisering Borgerskolen 3,0 Charlotteskolen 2,4 Fløng Skole 2,8 Gadehaveskolen 2,8 Hedehusene Skole 3,0 Mølleholmskolen 2,0 Reerslev Skole 2,7 Selsmoseskolen 3,1 Sengeløse Skole 3,9 Taastrup Ungdomsskole 3,6 Torstorp Skole 3,6 Kommunen, ,0 N ote: Skoler, der ikke fremgår af tabellen, har ikke svaret på s pørgeskemaet. Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørges kema, november 2014 Skoleledernes vurdering fordeler sig på mellem 2,0 og 3,9 i forhold til de maksimale 5 point.