JORDFORURENING Technology Outlook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORDFORURENING Technology Outlook"

Transkript

1 JORDFORURENING Technology Outlook Udarbejdet af: Mette Tjener Andersson, DHI Anke Oberender, DHI 14. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION OG METODER Generel introduktion til jordforureningsområdet Udvælgelse af emner til technology outlook for jordforurening arbejdsprocessen og valg af udviklingsprojekter og -ideer FELTUNDERSØGELSER Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Forslag til udviklingsprojekter VALG AF OPRENSNINGSTEKNOLOGI Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Generelt Tungmetaller Forslag til udviklingsprojekter Generelt Tungmetaller OPRENSNING Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Tungmetaller Frakturering mv Forslag til udviklingsprojekter Tungmetaller Frakturering mv JORD SOM RÅSTOF OG JORDSTABILISERING Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Forslag til udviklingsprojekter Jord som råstof og genanvendelse af jord Jordstabilisering OPSAMLING REFERENCER Bilag 1 Beslutningsmatrix for afværgeteknikker ved jord- og grundvandsforureninger JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 2/32

3 1 INTRODUKTION OG METODER Innovationsnetværk for Miljøteknologi 1 vil gerne styrke sine aktiviteter inden for jordområdet og har derfor sat et Technology Outlook i gang på dette område. Ved at starte med et bredt fokusområde som jordforurening er der mulighed for, at alle medlemmer i innovationsnetværket med interesse i jordområdet kan deltage i processen og påvirke retningen for innovationsnetværkets arbejde på dette område. DHI er tovholder på dette Technology Outlook og er partner i Innovationsnetværk for Miljøteknologi. 1.1 GENEREL INTRODUKTION TIL JORDFORURENINGSOMRÅDET Håndteringen af forurenede grunde og forurenet jord er i de fleste sammenhænge fastlagt på baggrund af Jordforureningsloven [1] samt diverse retningslinjer for håndtering af affald/restprodukter, særligt bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter mv. [2]. Det administrative ansvar for implementering ligger i første række hos kommunerne og for registreringen og kortlægningens vedkommende hos regionerne. Aktørerne på markedet er foruden myndighederne grundejere/forurenere, rådgivende Ingeniørfirmaer, entreprenører, analyselaboratorier, jordbehandlere, teknologiejere og vidensinstitutioner. Håndteringen af en forureningssag følger en række mere eller mindre fastlagte forløb, som i grove træk er skitseret nedenfor: Undersøgelse af potentielle forurenede grunde i offentligt regi Historisk kortlægning, hvor der ud fra historikken for en ejendom er formodninger om forurening Indledende undersøgelser på ejendommen, der afklarer, om der er forurening eller ej Videregående undersøgelser, der afgrænser påvist forurening Risikovurdering ift. mennesker og miljø og beslutning om eventuel igangsætning af afværgeforanstaltninger Oprensning af forurening og/eller monitering Evt. jordbehandling ex-situ/deponering Bortskaffelse af forurenet jord i forbindelse med byggeanlægsprojekter Byggefelt fastlægges og matriklens historik kortlægges Der udføres eventuelt indledende undersøgelser baseret på historikken Der udtages jordprøver fra byggefeltet - for større byggefelter 1/100 tons og for mindre 1/20 tons Baseret på resultaterne fra jordprøverne laves en afgravningsplan Den forurenede jord fra byggefeltet bortgraves Jordbehandling ex-situ/deponering Videnformidling inden for jordforureningsområdet sker ofte via ATV Jord og Grundvand og deres konferencer og temadage, men også via Regionernes Videncenter for Jordforurening. Sidstnævnte er i øjeblikket ved at starte et partnerskab (Jordpartnerskabet) for aktører på jordforureningsområdet, inklusive et netværk af testgrunde. Partnerskabet har til formål at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale og synliggøre danske løsninger i udlandet. Innovationsnetværk for Miljøteknologi har et tæt samarbejde med Jordpartnerskabet og er med i partnerskabets styregruppe. 1 For mere information om innovationsnetværket se JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 3/32

4 1.2 UDVÆLGELSE AF EMNER TIL TECHNOLOGY OUTLOOK FOR JORDFORURENING Indledningsvist blev innovationsnetværkets medlemmer og andre interessenter inviteret til at deltage i et opstartsmøde. Mødet blev afholdt den 22. august 2013 med følgende deltagere: Mette Tjener Andersson DHI Svenning Lyholm Jensen Arkil Rikke Granum Andersen DHI Wille Hyrkäs Arkil Jonas Mortensen Inno-MT Martin Glendrup Arkil Lisbeth M. Ottosen DTU Byg Martin Andreasen Arkil Kristian Kirkebjerg Grontmij Christian Andersen Arkil Erik Hansen Cleanfield Jørgen Mølgaard Christensen DGE/BioREM Gry Schwarz Cleanfield Niels Plough Krüger Jakob Lemming Bygherreforeningen Maiken Faurbye Krüger På mødet blev drøftet forskellige emner, der kunne tages op som en del af dette Technology Outlook. Der var bred enighed om, at der ikke er behov for, at Innovationsnetværk for Miljøteknologi ser nærmere på udvikling af specifikke oprensningsmetoder, da dette område i forvejen har stor fokus fra de deltagene virksomheders side. De emner, der blev drøftet, er derfor af mere generel karakter. Afslutningsvist blev det på mødet aftalt at fokusere arbejdet i dette Technology Outlook om fire emner. Deltagerne meldte sig til støttegrupper på de enkelte emner. Efterfølgende har Paw Nielsen fra Højvang Miljølaboratorier meldt sig under emne 1 - Feltundersøgelser. Dansk Affaldsforening og Grontmij har desuden meldt henholdsvis Rene Møller Rosendal og Peter Stockmarr ind som deltagere under emne 4 - Jord som råstof og jordstabilisering. COWI har meldt sig under de tre første emner om undersøgelser og oprensning. Emne Støttegruppe 1. Feltundersøgelser Kristian Kirkebjerg, Grontmij Jørgen Mølgaard Christensen, DGE/BioREM Svenning Lyholm Jensen, Arkil Paw Nielsen, Højvang Miljølaboratorier Kirsten Rügge, COWI 2. Valg og oprensningsteknologi Niels Plough, Krüger Svenning Lyholm Jensen og Kim Jensen, Arkil Kristian Kirkebjerg, Grontmij Erik Hansen, Cleanfield Kirsten Rügge, COWI 3. Oprensning Willie Hyrkäs, Arkil (metaller, chlorerede opløsningsmidler og adgang til matrice) Lisbeth M. Ottensen, DTU Byg Jørgen Mølgaard Christensen, DGE/BioREM Kirsten Rügge, COWI 4. Jord som råstof og jordstabilisering Willie Hyrkäs og Kim Jensen, Arkil Peter Stockmarr, Grontmij Erik Hansen, Cleanfield Rene Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 4/32

5 1.3 ARBEJDSPROCESSEN OG VALG AF UDVIKLINGSPROJEKTER OG -IDEER Efterfølgende har DHI for hvert af de fire emner gennemgået følgende trin: 1. Ideer fra opstartsmødet blev listet og gennemgået 2. En kort introduktion om den nuværende situation blev givet 3. Støttegruppens medlemmer blev kontaktet og den nuværende situation og nye trends eller ønsker blev drøftet 4. Nye trends eller ønsker til nye teknologier/metoder blev beskrevet 5. Der blev skitseret et eller flere specifikke udviklingsprojekter eller andre aktiviteter, der kan arbejdes videre med På et afsluttende mødes vil ideerne blive drøftet og det vil blive udvalgt, hvilke initiativer der igangsættes. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 5/32

6 2 FELTUNDERSØGELSER 2.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet var der enighed om, at der er behov for billige og hurtige screeningsmetoder samt for at få brugen af disse accepteret hos myndighederne. På mødet blev det drøftet, om der kan være mulighed for at benytte metoder fra andre teknologiområder, fx fra vandområdet, stål- eller metalbranchen. Der blev drøftet feltmetoder som sensorer, XDF metal screening, phytocore og håndholdt oliescreener. Der var desuden enighed om, at det er væsentligt først at kortlægge behovet og derefter pege på eventuelle relevante teknologier. Det blev derudover perifert drøftet, hvorledes man kunne fremme myndighedernes accept af de nye feltmetoder, og hvorvidt dette er noget, der kan gøres i regi af Inno-MT eller ved invitation af myndigheder til en workshop, hvor resultater fra dette Technology Outlook præsenteres. 2.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER De gængse metoder, der bruges i felten eller i et feltlaboratorium i dag, er følgende: Metode PID-måling Poreluftmålinger MIP-sonderinger (Membrane Interface Probe) HPT (Hydraulic Profiling Tool) Beskrivelse Screener for indhold af flygtige organiske stoffer; særligt god til stoffer med dobbeltbindinger. Oftest måles i headspace over jordprøve i lufttæt pose. Der kan anvendes forskellige pærer for at måle efter forskellige stoffer. Luft udtaget fra jorden, fx ved brug af spyd. Luften analyseres for flygtige organiske stoffer på GC-FID i feltlaboratorium. Sonden er opvarmet, hvilket medfører en forhøjet afgivelse af flygtige forureningskomponenter til poreluften fra jordmatricen. Poreluften analyses på GC- FID i feltlaboratorium. Dertil kommer kontinuerlig måling af ledningsevne ved hjælp af en elektrode i sonden, herved opnås information om den geologisk lagfølge. MIPsonderinger laves oftest med brug af Geoprobe rig og til chlorerede opløsningsmidler. Standard prober indeholder en trykmåler (HTP) og en ledningsevnemåler. Begge giver informationer om de geologiske forhold i jorden. HPT-sondering laves oftest med Geoprobe og kan udføres sammen med MIP-sonderinger. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 6/32

7 Dertil kommer et par andre metoder, der bruges i begrænset udstrækning: Metode XRF (X-ray fluorescens) Olie-kit REA-måler Mobilt feltlaboratorium FID Beskrivelse Screener for tungmetaller. Oftest måles på knust/malet jord i et lille prøveglas. Anvendes i dag ofte til måling på beton, fx for indhold af metaller i maling. Der er set god korrelation mellem XRF-målinger og jordanalyser. Fx PetroFLAG eller UVF-3100 fra sitelab. Dette er et feltkit, der kan bruges til måling af total kulbrinter. Det bliver primært brugt ved bortgravning af jord forurenet med tunge kulbrinter, som den billigere PID-måler ikke reagerer på. Metoden kan bruges direkte under gravearbejdet til fx at bestemme, hvornår man stopper en bortgravning. Analysen er relativt omkostningstung og er dyrere end en almindelig laboratorieanalyse. En ppbrea-måler er en højfølsom PID-måler. Den er baseret på samme måleprincipper som PID-måleren, men kan måle meget lave koncentrationer på ppb-niveau. Den anvendes ofte til indeklimamålinger. Måleren er dyr i anskaffelse. Laboratoriet kan udføre målinger af fx lette olier, BTEX, chlorerede opløsningsmidler, freon og PCB. Der kan medbringes GC-FID, GC-MS eller ECD i felten. Analyser udføres i reglen på ekstraktion fra vand- eller jordprøver. Ved feltmålinger afkortes ekstraktionstiden fra 16 timer til fx 10 min. Dette er muligt for let ekstraherbare stoffer, men ikke for tunge stoffer som fx PAH er. Det er ikke rentabelt at medbringe udstyr til sædvanlige metalanalyser i feltlaboratoriet. Kan måle oliestoffer. Benyttes meget sjældent længere. Den er for dyr i vedligeholdelse. En prøvetagningsmetodik fra USA, Triad 2, er ved at vinde indpas i Danmark. Når Triad anvendes, fokuseres der på at udtage mange feltmålinger frem for færre laboratoriemålinger samt på at forkorte beslutningsprocessen, da analysehastighederne for feltmetoderne er minutter sammenlignet med dage for prøver der sendes til laboratorieanalyse. Triad består af et dynamisk koncept med tre komponenter (se desuden Figur 2.1): Systematisk planlægning, inkl. konceptuel model og kortlægning af usikkerheder, som kan medføre fejlbeslutninger Dynamisk arbejdsstrategi, inkl. databehandling af fx tidligere undersøgelser, der giver mulighed for beslutningstagning og tilpasninger i felten Analysestrategi baseret på realtidsmåleteknologier, der giver hurtige resultater Med andre ord tager man alle relevante feltmetoder, teorier, information om lokaliteten og tidligere resultater med ud i felten og tager ikke hjem igen, før forureningssituationen er kortlagt. 2 Triad betegner en gruppe på tre. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 7/32

8 FIGUR 2.1 TRIAD METODIKKEN [1]. Fordelene er et effektivt og komprimeret undersøgelsesforløb, løbende justering og tilpasning af undersøgelserne, hurtig frembringelse af et detaljeret billede af forureningsudbredelsen, større datagrundlag og dermed større sikkerhed i beslutningsgrundlaget, færre gener for matrikelejere i forbindelse med undersøgelsen, da alt udføres på én gang, og endelig reducerede omkostninger i forhold til den indsamlede datamængde. Ulemperne er til gengæld, at det er et meget komprimeret undersøgelsesforløb, der kan give lange arbejdsdage, ligesom det kan være svært at budgettere undersøgelsen ud fra de begrænsede indgangsinformationer. De mange hurtigt indkomne resultater kræver en kort reaktionstid, stor beslutningskraft og fleksibilitet hos projektmedarbejdere. I Figur 2.2 er angivet en grafisk sammenligning mellem hhv. traditionel og Triad prøvetagning og oprensning. FIGUR 2.2 GRAFISK SAMMENLIGNING MELLEM HHV. TRADITIONEL OG TRIAD PRØVETAGNING OG OPRENSNING [2]. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 8/32

9 2.3 NYE TRENDS OG ØNSKER Ved hjælp af støttegruppen har det været muligt at identificere følgende metoder, som det kan være interessant at udvikle eller arbejde videre med: Metode MICCS (Methods for Investigation and Characterisation of Contaminated sites) Oliemåling på stedet i udgravning Billede med FLIR Fri fase-bestemmelse Heated Diod Ionization (HDI) Mikrobiologiske undersøgelsesmetoder Beskrivelse Et EU projekt støttet af det 7. rammprogram har udviklet en ny kosteffektiv og hurtig undersøgelsesmetode rettet mod alle flygtige komponenter. Projektet hedder Methods for Investigation and Characterisation of Contaminated Sites (MICCS). Fra Danmark har Teknologisk Institut, DGE Group og BioREM deltaget [3]. Metoden har en to-trins undersøgelsesfase, hvor der i første trin udføres en indledende undersøgelse med georadar og geotracer, der giver et billede af jordmatricen, hvorfra det er muligt at identificere steder med størst forureningsrisiko. Andet trin er boring med hurtigt sonisk boregrej udstyret med sensorer, der bl.a. måler specifikke forureningsparametre. Til behandling af data er der udarbejdet et tilhørende stykke software. Metoden er testet i Holland og optimeres fortsat. Der er ønske om et pålideligt testkit til måling af olie i en udgravning. Det skal være let at bruge, gerne uden brug af ekstraktion. Metoden skal gerne være billigere end eller på prisniveau med laboratorieanalyser. Det vil være acceptabelt, at der er større usikkerhed på metoden, og at man derfor behøver at lave flere målinger, hvis metoden er billig at anvende. Det er muligt, at RemScan [4] fra australske Ziltek vil kunne bruges til dette. Den måler C 10 -C 36 i jord og anvendes til olie, som PID-måleren ikke kan måle. Den er bedst på jorde med en fugtighed på under 5 %, hvilket kan give problemer i Danmark. RemScan er i øjeblikket ved at blive testet på et uafhængigt testlaboratorium i USA. Kits som fx PetroFLAG eller UVF-3100 fra sitelab vil også være muligheder, men begge anvender ekstraktionsprincippet. FLIR er infrarød fotografering. FLIR kan se temperaturforskelle helt ned til 0,1 C og vil kunne benyttes, når der fx injiceres væsker eller varme under oprensninger, for at give et billede at udbredelsen af det injicerede/opvarmede område. Metoden anses for at billig. Det er ukendt, hvordan opvarmningen af jorden spreder sig opad, og dermed hvor dybt kameraet kan vise temperaturændringer. Der er i dag ingen gode måder at bestemme fri fase på. Dette medfører, at det er vanskeligt at lave ordentlige beregninger af flux og masse fx i forbindelse med risikovurderinger. I november 2013 blev der i Malmø afholdt et Renare Mark seminar omkring nye teknikker. Her blev der ift. feltmetoder præsenteret en feltmetode til måling af chlorerede opløsningsmidler, Heated Diod Ionization (HDI) [5], som kan anvendes som supplement til PID-måleren, der kun måler kulbrinter. På Renare Mars seminaret blev der også præsenteret mikrobiologisk prøvetagning [6]. Fokus her var en vurdering at tre forskellige metoder til at bestemme mikrobiologisk aktivitet (nedbrydning af forurening) i jorden, hhv. grundvandsprøver og to passive prøvetagere, BioTraps og Mesocosmer. I Danmark er der også i øjeblikket et projekt i gang omkring mikrobiologiske undersøgelsesmetoder hos Københavns Universitet og Eurofins. Detaljerne omkring dette projekt er ikke kendt. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 9/32

10 2.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER De fire forslag til nye feltmetoder vurderes alle at kunne videreudvikles fx med støtte fra støttepuljer som Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening eller Inno-MT pulje til boble-projekter. MICCS projekt har allerede et stort antal virksomheder bag sig, og forsættelse af test samt videreudvikling af projektet forventes at ligge hos de allerede involverede parter, hvor der ikke er behov for Inno-MT fokus. Ligeledes er der for de mikrobiologiske undersøgelsesmetoder et projekt i gang herhjemme. For de fire resterende metoder gives følgende anbefalinger til det videre arbejde: Oliemåling på stedet i udgravning: Det anbefales, at der laves en kortlægning af de allerede eksisterende metoder, både med og uden brug af ekstraktion. Samtidig skal metodernes egnethed under danske forhold vurderes. Kortlægningen skal udmunde i en konklusion af, om en eller flere af de eksisterende metoder kan anbefales til brug i Danmark, eller om der er behov for nyudvikling eller tilpasning af en eksisterende teknologi. Dette kan gøres som en Inno-MT udredning. Hvis der kan samles en projektgruppe til dette, kan det gøres som et boble-projekt i Inno-MT regi, hvori der kan være indeholdt enkelte test af udstyret. Billede med FLIR: For at få accept af anvendelsen af denne metode til vurdering af udbredelse af injicerede væsker vil det kræve, at der udføres uvildige test med udstyret. Eftersom metoden i sig selv er meget billig, og test af metoden kan ske på allerede planlagte injektioner, vil testomkostningerne være begrænsede. Hvis der kan samles en projektgruppe til dette, kan det gøres som et boble-projekt i Inno-MT regi. Fri fase-bestemmelse: Der findes i dag meget få metoder til dette, og ingen af dem har udbredt anderkendelse. Det anbefales at lave en kortlægning af metoderne og deres egnethed ift. de krav, vi i Danmark stiller til en sådan metode. Dette kunne gøres om en Inno-MT udredning. Det forventes, at der efterfølgende skal udvikles en ny metode, måske baseret på principper i en eller flere af de eksisterende metoder. Dette projekt vil derfor blive omfattende og ift. støttemidler anbefales det at søge en større pulje, som fx Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Feltmetode til måling af chlorerede opløsningsmidler, Heated Diod Ionization (HDI): Denne metode vurderes at kunne have bred anvendelse herhjemme. For at få accept af brugen af HDI vil det kræve, at der udføres uvildige test af metoden, hvor udførte HDI-målinger sammenlignes med laboratorieanalyser. Det er muligt, at sådanne data kan rekvireres fra leverandøren, alternativt kan der udføres test, hvilket vil kunne gøres som et boble-projekt under Inno-MT. Dette kræver som nævnt, at der samles en projektgruppe. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 10/32

11 3 VALG AF OPRENSNINGSTEKNOLOGI 3.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet blev det drøftet, at valget af oprensningsmetode ikke følger de gængse retningslinjer, men kan virke lidt tilfældigt, fx ud fra hvad myndigheden har haft held med tidligere, eller hvilket teknologier rådgiveren eller entreprenøren har til rådighed. På samme vis er der heller ingen retningslinjer for, hvornår en oprensning er til ende. Kriterierne herfor fastsættes fra sag til sag og bliver ofte end ikke offentliggjort efterfølgende. Det blev på mødet drøftet, at en forbedret risikovurdering vil give et bedre grundlag for valg af oprensningsmetode, og samtidig vil et bredere datagrundlag, fx ved kombination af metoder, kunne give et bedre grundlag for at afslutte en oprensning. Anvendelse af en kombination af metoder og indikatorparametre vil kunne give bedre mulighed for at sammenligne opnået rensning fra forskellige metoder, selvom der naturligvis er nogle parametre, som er teknologiafhængige og kun giver mening i den specifikke sammenhæng. 3.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Når forureningsforholdene på en ejendom er afdækket med hensyn til forurenende stoffer og deres udbredelse, foretages der vurderinger af, hvorvidt den eller de kortlagte forureninger udgør en risiko for mennesker eller miljø. Her foretages der i princippet risikovurderinger dels i forhold til beboelser og anden menneskelig aktivitet, dels i forhold til spredning til grundvandet og endelig i forhold til andre recipienter i naturen. Dersom risikobilledet vurderes at have en karakter, så det vil være fordelagtigt at foretage en oprensning under hensyntagen til miljømæssige og økonomiske afvejninger, vil der på grundlag af risikovurderingen blive udarbejdet et forslag til afværge- eller oprensningsforanstaltninger. En afværgeforanstaltning kan være alt lige fra at bortgrave forureningen, at foretage en in-situ rensning ved hjælp af avanceret teknologi eller blot at monitere en naturlig nedbrydning/fortynding af forureningen. Uanset hvilken type, der iværksættes, vil det være nødvendigt at foretage en række moniteringer for at følge og dokumentere resultaterne af de valgte aktiviteter. Mange af de eksisterende oprensningsmetoder er mest velegnede til fjernelse af forurening i sandet jord, mens der på mange danske lokaliteter primært findes lerjord. Videncenter for Jordforurening har udarbejdet et afværgekatalog med oversigt over de mange metoder [7]. Heri findes desuden en beslutningsmatrix til brug ved valg af afværgeteknologi ved jord- og grundvandsforureninger. Matricen er vedlagt som bilag 1 til denne rapport. På Videncenterets hjemmeside findes desuden et online værktøj, der er baseret på kataloget og matricen. I branchen anses afværgekataloget for nyttigt for nye medarbejdere, mens garvede inden for området ofte har så stort kendskab til teknologierne, at de ikke finder nye informationer der. Videncenteret har derudover, i samarbejde med Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen, fået udarbejdet værktøjet RemS (Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution), der er et excel-baseret værktøj, der ud fra informationer om lokaliteten og forureningen udvælger oprensningsstrategier og sætter sammenlignelig pris, tid og miljøomkostninger på disse. Erfaringen viser dog, at det i reglen er prisen, der er afgørende ved valg af oprensningsmetode. I dag er det ofte sådan, at når en lokalitet overdrages fra fx rådgiver på V2-undersøgelser til rådgiver på forureningsafgrænsning og senere videre til oprensningsentreprenør, vil den, der overtager lokaliteten, kræve JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 11/32

12 at udføre supplerende undersøgelser for at være sikker på forholdene på stedet før vedkommende tør tage ansvar fx i forbindelse med en oprensning. Der savnes på området mere åbenhed om de valgte metoder, og hvilke krav man stiller til, hvor god oprensningen skal være. Der er i dag ikke altid dialog med myndighederne om, hvordan dokumentation for oprensningen skal være. Det er blevet foreslået, at der tages en dialog med myndighederne inden en oprensning starter, for at aftale deres krav til dokumentation for opfyldelse af oprensningskriterier og sikring af, at ejendommen efterfølgende fjernes fra kortlægningen. Miljøstyrelsen har i 2011 fået udarbejdet en rapport omkring fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger [8]. I rapporten fremgår det, at hvis man skal følge Miljøstyrelsens vejledning om, at grundvandskriteriet skal overholdes et års strømning, dog max 100 m, nedstrøms kildeområdet, kræves meget høje oprensningsgrader (> 99%). Da dette ikke er praktisk eller økonomisk muligt, har man i rapporten lavet en metodik til opstilling af lokalitetsspecifikke oprensningskriterier. Derudover forholder de sig til problemstillingen om, hvornår oprensningskriterierne skal være overholdt ved kilden såvel som ved et kontrolpunkt. Tilbage i 2008 fik Miljøstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning af jordforurening [9]. I denne rapport gennemgås hele sagsforløbet, og ift. til dokumentationsniveauet efter endt oprensning gøres der opmærksom på, at der stort set altid er behov for et mere omfattende dokumentationsgrundlag ved oprensningens afslutning end ved forureningsundersøgelsen (hvor der blev påvist et forureningsproblem). Dette skyldes, at der ved slutdokumentationen skal tages højde for eventuelle variationer i tid og sted, som ikke er nødvendige, når der dokumenteres et muligt problem. Det kræver således en mere omfattende vurdering at afvise, at forureningen kan udgøre en risiko, end at dokumentere, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko. De påpeger desuden, at det er en fordel at have en gennemarbejdet metodebeskrivelse, da den kan være med til at opstille et realistisk forventningsniveau til den konkrete oprensning. Det er ikke reglen, men undtagelsen, at en oprensning går bedre end forventet, og det er i alles interesse, at forventningsniveauet ikke ligger urealistisk højt fra starten! Det nævnes derudover, at der ved in-situ oprensning af jordforurening ofte er forskel på den effekt, der opnås under den aktive drift af afværgeforanstaltningerne, og den effekt, der kan forventes opnået på lang sigt efter ophør af driften. Dette skyldes det såkaldte tilbageslag, hvor der ved mange oprensningsformer forekommer en migration af forureningskomponenter ud af forholdsvist utilgængelige dele af jordmatricen, efter ophør af den aktive afværgeforanstaltning. Det er derfor vigtigt, at slutmoniteringen foretages et stykke tid efter afværgeforanstaltningens ophør (eksempelvis efter 6 eller 12 mdr.), og at der ved denne monitering også foretages monitering i moniteringspunkter, der ikke har været benyttet i forbindelse med den løbende monitering. Slutteligt nævnes det, at da in-situ oprensninger ofte afsluttes med en risikovurdering, er det essentielt, at analysetyper, omfang og vurderingsmetoder er aftalt på forhånd. I forbindelse med forureningsundersøgelser analyseres der gerne for metaller. Her er det ofte bly, der er udslagsgivende for, at jorden klassificeres som forurenet. Bly i jorden stammer primært fra trafikbelastning, da bly tidligere var indeholdt i benzin, og der er således tale om en diffus overfladeforurening. Der findes dog lokaliteter, hvor der er tungmetalforurening fra specifikke, mere eller mindre industrielle kilder, som fx stålværker eller anden metalforarbejdning, trykimprægnering af træ, autoværksteder samt frugtplantager, hvor sprøjtemidler tidligere har indeholdt metaller. Nogle af disse områder ønskes i dag anvendt til andre formål, og det er derfor nødvendigt at håndtere forureningerne. I reglen bliver jordprøver analyseret for 6 specifikke tungmetaller (bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink), men det er ved metalanalysen let at få mange flere metaller med på samme analyse. Det gælder fx arsen, som tidligere var en specialanalyse, men JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 12/32

13 som i dag kan analyseres sammen med andre tungmetaller ved ICP-metoden. Det skal her bemærkes, at det i Sverige ofte er arsen, som er udslagsgivende for afværgeforanstaltninger. 3.3 NYE TRENDS OG ØNSKER GENERELT Ud fra diskussionerne på opstartsmødet og de efterfølgende individuelle samtaler med støttegruppen blev det klart, at man ønsker bedre risikovurderinger, end der fortages i dag, for at sikre korrekt valg af oprensningsstrategi. I nogle tilfælde var ønsket flere undersøgelsespunkter, mens andre gerne vil have mere viden om fx fri fase, da dette er en meget væsentlig faktor i flux- og masseberegninger, og andre igen efterlyser bedre beregningsværktøjer. Det blev bemærket, at risikovurderinger til fastsættelse af oprensningskriterier nok sjældent er ens og derfor vil være svære at gentage fra rådgiver til rådgiver. Angående valg af oprensningsteknologi findes der i dag gode støtteværktøjer i Afværgekataloget fra Videncenteret og RemS. Det er dog sådan, at disse værktøjer ofte ender med at foreslå et par alternativer, hvorefter det er op til de udførende parter at vælge den endelige oprensningsteknologi. Der er i branchen ikke helt klarhed over, hvorfor der bliver valgt, som der gør i de enkelte sager. Der er således på det sidste trin i valg af oprensningsteknologi en vis usikkerhed og uigennemsigtighed. I forhold til retningslinjer for oprensningskriterier findes der som nævnt på grundvandsområdet en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2011 [8], mens dokumentationsgraden og aftale med myndigheden om dette blandt andet er beskrevet i Miljøstyrelsens rapport fra 2008 [9]. På trods af disse to gode rapporter er der forsat lidt usikkerhed i branchen om, hvordan oprensningskriterier og tilhørende dokumentation bliver fastlagt, og særligt hvordan det udmønter sig i praksis, da jordforureningssager ofte er ret komplekse TUNGMETALLER Da metalforureninger ofte er overfladenære forureninger, er den lette og hurtige løsning at grave den forurenede jord bort. Der er dog også mulighed for at lade jorden ligge, fx har det vist sig, at der er stor forskel på giftigheden af metallerne og på deres mobilitet og biotilgængelighed. Desuden findes der også metoder til at fjerne metaller på lokaliteten. Der er derfor behov for en vurdering af tungmetallernes farlighed, således at det kan vurderes, hvilke tungmetaller der skal fokuseres på. Et sådant arbejde blev fx udført i forbindelse med forurening på en tidligere frugtplantage, hvor der var påvist bly, arsen, cadmium (og PAH) i jorden [10]. Resultatet af studiet viste, at arsen i jorden var det mest kritiske pga. af arsens akut toksiske egenskaber. Den almindelige metalanalysepakke indeholder 6 tungmetaller (bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink), men andre tungmetaller som molybdæn, arsen og antimon er også interessante ift. mobilitet og giftighed. Miljøstyrelsen har tilbage i 2006 fået undersøgt metoder til test af tungmetallers og PAHs bioopløselighed [11]. Princippet er her, at man kun behøver at sammenholde den biotilgængelige andel af koncentrationen med grænseværdien: C er koncentration og f er fraktion. Et eksempel. En jordprøve indeholder 80 mg Pb/kg TS. Det viser sig ved en biotilgængelighedstest at kun 20 % er biotilgængelig. Dermed er den biotilgængelig andel 16 mg Pb/kg TS. Hvis man da sammenholder den JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 13/32

14 biotilgængelige andel med kvalitetskriteriet på 40 mg PB/kg TS vil jorden kategoriseres som ren jord, hvilket ikke vil være tilfældet hvis man anvender den totale mængde på 80 mg Pb/kg TS. Miljøstyrelsen har anerkendt, at denne metode kan anvendes for bly, cadmium, nikkel og PAH. For bly og cadmium kan testene anvendes kvantitativt i risikovurdering, hvor bioopløselige koncentrationer af jordforureningerne bly og cadmium for hver enkelt grund kan kontrolleres over for kvalitetskriterier for forurenet jord, mens resultaterne for nikkel og PAH indtil videre alene kan benyttes relativt, dvs. til at beskrive én jord som mere risikabel end en anden. Hvis metoden skal have større udbredelse, er det væsentligt at undersøge, om metoden kan anvendes kvantitativt for flere metaller end bly og cadmium. I Danmark har metoden f.eks. været brugt til at vurdere arsen forurening fra gamle frugtplantager [12]. Desuden vil det være væsentligt, at testen og analysen for biotilgængelighed kan måle sig med omkostningerne for at bortgrave jord. I øjeblikket er metoden meget omkostningstung og gennemføres derfor mest af forskningslaboratorier og primært i forbindelse med udviklingsprojekter. Erfaringsmæssigt kan test og analyser blive væsentlig billigere, hvis de gennemføres rutinemæssigt af laboratorier, og derudover vil øget efterspørgsel og dermed et øget prøveantal kunne reducere prisen væsentligt. Et andet væsentligt punkt er, at der skal etableres retningslinjer for, hvordan resultaterne fra bioopløselighedstest må anvendes. Der forgår i øjeblikket en del arbejde inden for dette område på internationalt plan, hvorfra man i Danmark vil kunne høste erfaringer. 3.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER GENERELT Det foreslås, at der laves en Inno-MT udredning indeholdende fx 5-8 cases med gennemførte oprensninger af jordforurening. I udredningen skal følgende fremgå: Hvorfor blev den benyttede metode valgt? Hvordan var oprensningsforløbet, tid, ressourcer, effekt - både faktisk og sammenlignet med forventning? Hvilke oprensningskriterier var der, hvordan var de fastsat, og hvordan var kravene til dokumentationen? Var det kundens ønske at fjerne ejendommen fra kortlægning? Blev kortlægningen som forurenet fjernet fra ejendommen efter endt oprensning? Baseret på denne udredning afholdes et diskussionsmøde/en temadag, hvor valgene drøftes, og hvor man bliver udfordret på, om det kunne være gjort på en anden måde. Både rådgivere og myndigheder samt evt. entreprenører tænkes at bridrage til udredning og deltage i diskussionsmøde. Det kan overvejes, om et sådant møde kan holdes i samarbejde med det nystartede Jordpartnerskab under ledelse af Videncenter for Jordforurening eller ATV Jord og Grundvand TUNGMETALLER For tungmetaller kan sættes to ting i gang: 1) Identifikation af fokusstoffer ift. giftighed, bioopløselighed og mobilitet. I første omgang ses på de seks tungmetaller, der er indeholdt i den klassiske analysepakke, men dette suppleres med andre relevante metaller, fx fra Miljøprojekt nr. 700 om stofferne i andet geled [13] samt arsen. 2) En diskussion med myndighederne om, hvorvidt de vil acceptere, at bioopløselighedstest (eller alternative metoder) benyttes for flere metaller, og hvordan retningslinjerne for anvendelsen af JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 14/32

15 bioopløselighedstest i risikovurdering skal være. Et væsentligt punkt vil også være mulighederne for at reducere prisen for testen. Dette kunne gøres i et sammenkoblet projekt, hvor der i første omgang laves en identifikation of fokusstofferne baseret på deres giftighed, opløselighed og mobilitet. Efterfølgende igangsættes en drøftelse med myndighederne omkring brugen af bioopløselighedstest for fokusstofferne samtidig med, at det undersøges, om det kunne være attraktiv for analyselaboratorier at udbyde metoden, og hvordan anvendelsen af bioopløselighed i praksis kan understøttes af egnede retningslinjer. Dette kan fx udføres som en Inno-MT udredning, eller der kan eventuelt søges om støtte fra støttepuljer hos regionerne, fx Regions Sjællands Offentlig og privat samarbejde om jordforurening [14]. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 15/32

16 4 OPRENSNING 4.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE Alle rådgivere og entreprenører på jordområdet har i større eller mindre skala forskellige avancerede teknologier til oprensning af forskellige forureningstyper. Det blev valgt ikke at gå i detaljer omkring virksomhedernes udvikling af disse metoder, da der ikke vurderes at være grundlag for samarbejde omkring dette i den forsamlede gruppe. Der blev derimod på mødet peget på, at uanset hvilken forureningstype man vil oprense, og uagtet hvilken oprensningsmetode man benytter, er der problemer med hensyn til at komme tilstrækkeligt langt ud/ind i jordmatricen. Oprensning af tungmetalforurening har ikke haft særlig stor fokus. Det vil være relevant at identificere nogle fokusmetaller, fx de som er mest sundheds- og miljøskadelige samt mest biotilgængelige, og derefter undersøge mulige oprensningsmetoder for disse tungmetaller. Endelig blev det drøftet, om der findes bedre metoder til fjernelse af chlorerede opløsningsmidler end de allerede brugte. Dette hænger sammen med problematikken om at komme længere ud i matricen. De valgte fokusområder er derfor: Udvælgende af fokus-tungmetaller og metoder til oprensning af disse Metoder til at komme længere ud i matricen (frakturering), fx ved oprensning af chlorerede opløsningsmidler 4.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Som nævnt tidligere i denne rapport er det ofte bly, der er udslagsgivende for, at metalforurenet jord klassificeres som forurenet. Der findes imidlertid lokaliteter, hvor andre metaller udgør hovedrisikoen, og hvor koncentrationerne er så høje, at det vil være relevant at rense jorden og ikke blot deponere den, som det oftest sker i dag. Der findes i dag et par enkelte metoder til dette på markedet, men brugen er ikke udbredt. Med hensyn til fjernelse af organiske forureninger (fx olie og chlorerede opløsningsmidler) findes der flere metoder, som anvendes i dag i Danmark. Det er dog sådan, at hovedparten af disse metoder fungerer bedst i sandede jorde, da strømningsforholdene her er relativt ensartede, og transporthastigheden af fx vand eller luft sker relativt hurtigt. I lerede jorde kan der findes meget tætte lag, som det er vanskelig at trænge igennem, og hvor forureningen vil kunne blive hængene. Frakturering kan være en vanskelig metode i danske jorde, da lerjord er meget heterogen. Derfor bliver fraktureringen aldrig med en lige radius fra fraktureringspunktet, men kan i nogle tilfælde ende med at blive meget skæv, hvilket øger risikoen for områder, der ikke bliver behandlet, og hvor der vil blive efterladt forurening. Det vil i sådanne tilfælde være sikrere at sætte afværgeboringerne tættere i stedet for at frakturere. Det skal tilføjes at termisk oprensning afdampes klorerede opløsningsmidler og oliekomponenter også i tæt formation som fx ler. Oprensningsvolumenen per boring er her ikke afhængigt den hydrauliske konduktivitet (direkte injektion, frakturering), men den termiske konduktivitet (GTR og ISTD) eller den elektriske JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 16/32

17 konduktivitet. Termisk konduktivitet er nærmest uafhængig af kornstørrelse, i forhold til hydraulisk og elektrisk. 4.3 NYE TRENDS OG ØNSKER TUNGMETALLER Elektrodialyse er en metode som igennem mange år er forsøgt benyttet til oprensning af metaller i jord. Metoden har vist sig at være egnet, men den er omkostningstung og kan kun anvendes på begrænsede jordmængder. Metoden er løbende blevet videreudviklet og kan i dag anvendes til udvinding af metaller fra aske og af fosfor fra forbrændt spildevandsslam [15]. Flere steder, fx i Sverige [16], har man forsøgt med jordvask. Her ender man oftest med en stor fin/slamfraktion, hvor metallerne efterfølgende skal udvindes fra. Det er der flere metoder til fx den ovenfornævnte eletrokdialyse, mens man i projektet i Sverige [16] har benyttet hhv. udfældning, væskeekstraktion og elektrolyse samt et bioelektrisk system. Region Hovedstaden skal til at igangsætte et nyt projekt med oprensning af forurening på en grund, hvor trykimprægnering har fundet sted, og hvor der er forekomster af arsen, kobber og krom. Dette er det første projekt i mange år i Danmark inden for dette område FRAKTURERING MV. Der er behov for nye og veltestede metoder til frakturering af lerede danske jorde. Dette emne indgik som del af et stort forskningsprojekt REMTEC [17] (Innovative REMediation and assessment TEChnologies for contaminated soil and groundwater), der blev ledet af DTU Miljø og løb fra 2009 til Med i dette projekt var desuden GEUS, Danmarks Miljøundersøgelser, NIRAS, COWI, Orbicon, Geosyntec, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Miljøstyrelsen og Videncenter for Jordforurening Desuden deltog University of Neuchâtel i Schweiz, CSIRO i Australien, Clemsom Univerity i USA og UFZ i Tyskland. Projektet var støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. I forbindelse med projektet blev tre fraktureringsmetoder testet på den samme lokalitet for at sammenligne effektiviteten af disse. De tre metoder var [18]: Pneumatisk frakturering, som baserer sig på injektion af gas i jorden ved tryk, der overstiger det kombinerede hydrostatiske tryk og jordens brudstyrke, samt ved flowrater, der overstiger den effektive permeabilitet af den uforstyrrede jord. Direkte injektion med sonde. Ved denne metode injiceres de reaktive stoffer direkte i undergrunden under tryk. Dette udføres med GeoProbe. Hydraulisk frakturering, som udføres ved nedramning af et fraktureringsrør der trækkes lidt op/tilbage for at skabe kontakt med lerformationen. Herefter skæres en horisontal fraktur omkring fraktureringsrøret med en roterende højtryksdysse (vand). Resultatet viste, at direkte injektion med GeoProbe var den bedste metode af de tre, da den er både robust og effektiv ift. frakturering af leraflejringer. Blandt andet Region Hovedstaden har efterfølgende arbejdet videre med området og testet alternative fraktureringsmetoder og vil blive inkluderet i et specifikt netværk for test og testgrunder under det kommende Jordpartnerskab. I øjeblikket er der stor interesse for en alternativ metode til at nå ud i matricen vha. af strøm, den såkaldte elektrokinetik. På denne måde kan substrat og næringsstoffer transporteres frem til bakterierne og fremme disses nedbrydning af organiske forureninger. Elektrokinetik er i øjeblikket under anvendelse ved en JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 17/32

18 oprensning ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering (SRD) i Skuldelev og har også været anvendt i mindre sager med olieforureninger. 4.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER TUNGMETALLER Eftersom Region Hovedstaden skal til at igangsætte et nyt projekt på dette område, iværksætter Inno-MT ingen aktiviteter området FRAKTURERING MV. Der kan rettes henvendelse til Jordpartnerskabets Netværk for test og testgrunde om, at det vil være ønskeligt med en resultatoversigt over de fraktureringsmetoder, der er testet, samt deres anvendelighed, dvs. hvor gode er de, og hvor de fungerer bedst. Ligeledes opfordres netværket til at videreformidle en systematisk viden om de elektrokinetiske metoder og resultaterne af de igangværende test i Skuldelev. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 18/32

19 5 JORD SOM RÅSTOF OG JORDSTABILISERING 5.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet drøftede deltagerne håndtering af jord som ressource samt mulighederne for jordstabilisering. Hvert år opgraves og flyttes store mængder jord, og der er i branchen et ønske om, at jorden opfattes som en ressource frem for et restprodukt eller affald. Hvis overskudsjord kan genanvendes lokalt, kan unødig transport i forbindelse med jordflytning minimeres, og samtidig kan behovet for indvinding af nye råstoffer reduceres. Der findes teknologier til stabilisering af jord. Stabilisering gennemføres ved at tilsætte bindemidler/additiver som kalk, cement, flyveaske m.v. Stabiliseringen giver mulighed for at genanvende jord, som ellers på grund af sammensætningen eller indhold af forurening vil blive kasseret. På mødet blev det drøftet, at der er problemer med genbrug/genanvendelse af jord samt med geoteknikken og stabiliseringsmetoderne. Deltagerne på mødet drøftede desuden, at der mangler teknikker, der kan sikre en øget genanvendelse af jord, samt en procedure for jordstrømme, som f.eks. kunne indebære etablering af jorddepoter. 5.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Overskudsjord fremkommer som resultat af bygge- og anlægsprojekter og oprydning af forureninger, og store mængder jord og råstoffer flyttes, uden at aktørerne har overblik over jordstrømmene. I 2007 trådte Jordflytningsbekendtgørelsen i kraft, som retter sig mod de miljøsagsbehandlere i kommunerne, som arbejder med håndtering af overskudsjord. Bekendtgørelsen omfatter: forurenet jord, der skal flyttes fra den grund, hvor den er opgravet jord, der flyttes bort fra en ejendom kortlagt på vidensniveau 1 og/eller 2, hvor den er opgravet jord, der flyttes bort fra en del af en ejendom kortlagt på vidensniveau 1 og/eller 2, hvor den er opgravet jord fra en offentlig vej, hvor den er opgravet jord fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificeringen jord, der flyttes bort fra et godkendt modtageanlæg for jord Jordflytningsbekendtgørelsen, som p.t. er under revision, regulerer klasse 1 og 2 jord. Regionerne står for kortlægningen af alle forurenede arealer, jf. jordforureningsloven. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Regionerne skal lave en nuanceret kortlægning, dvs. inddele forureningen i forureningskategorier afhængigt af risikoen i forhold til ejendommes boliganvendelse. På denne måde får boligejerne en mere nuanceret viden om forureningen på deres ejendom. Nuanceret kortlægning har især været efterspurgt af ejendomsmæglere og realkreditinstitutter i forbindelse med køb/salg og belåning af forurenede ejendomme [19]. I forbindelse med kortlægningen af forurenede arealer og jordflytning benyttes de gældende jordkvalitetskriterier/afskæringskriterier. I branchen benyttes stadig Sjællandsvejledningen [20] i forbindelse med jordhåndteringen. Også vejledninger til jordhåndtering fra andre tidligere amter er stadig i brug. Vejledningerne giver nogle principper til inddeling af jord i forureningsklasser, hvorefter jorden kan anvises til JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 19/32

20 rensning/deponering. Det betyder, at der findes regionale forskelle på, hvordan jorden reguleres, hvilket virker uhensigtsmæssigt. For at gøre arbejdet med anmeldelse og flytning af jord hurtigere og nemmere har miljøvirksomheden RGS90 i samarbejde med Grontmij udviklet et simpelt, internetbaseret værktøj, Kommuner, transportører, jordmodtagere og anmeldere af jordflytning kan tilmelde sig og benytte værktøjet. Tidligere praksis har ofte været kartering af jord i mellemdepoter (også kaldet jordhoteller) og efterfølgende bortskaffelse. Der har i de senere år været stigende fokus på at tænke genanvendelse og bortskaffelse af overskudsjord samt behov for tilkørsel af råstoffer ind i nye projekter allerede i planlægningsfasen. Ved at forklassificere jord med henblik på at bestemme, hvor meget der kan genanvendes inden for projekterne, kan mængderne af opgravet jord minimeres. Planlægning kan bidrage til at udnytte ressourcerne optimalt ved f.eks. at benytte stabiliseret lerjord i stedet for råstofferne sand og grus til vejprojekter. Der findes gode eksempler på samarbejde mellem aktørerne, f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet, der har indgået et tæt samarbejde om planlægning og praktiske forhold i forbindelse med jernbaneudvidelsen København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen [21]. Kommunerne, som har det administrative ansvar i forbindelse med kortlægningen, jordflytningen etc., påpeger dog, at der er behov for større videndeling, da der generelt er langt mellem dem, der planlægger og udbyder projekterne, og kommunerne, som har det administrative ansvar i forbindelse med håndteringen af den overskudjord, der fremkommer ved projekterne [22]. Jord fra mindre projekter, f.eks. fra private, sendes fra genbrugspladser til karteringsanlæg, hvor man efter analyse af jorden kan vurdere, om den kan genanvendes, samt finde afsætningsmuligheder. Da der er tale om mindre mængder jord, typisk forskellige typer jord og evt. jordforurening, er det svært at udnytte denne ressource bedre. Hvis jordflytninger i forbindelse med håndtering af disse mindre mængder jord skal reduceres, er der behov for anden planlægning samt for koordinering af udbud og efterspørgsel. Ofte vil der være en restmængde jord, som ikke kan indbygges eller genanvendes på stedet. Der er behov for alternative løsninger, såsom at anvende overskudsjord til etablering af rekreative områder eller i forbindelse med klimasikring. På deponeringsanlæg benytter man f.eks. jord i forbindelse med den daglige afdækning. Også lettere forurenet jord vil kunne bruges til dette formål, ligesom det vil kunne bruges som en del af slutafdækning af deponier, når de nedlukkes. Mens ren jord er fritaget fra afgifter, skal der dog betales deponeringsafgift ved brugen af lettere forurenet jord, hvilket er årsagen til, at man ikke udnytter denne ressource endnu. Dansk Affaldsforening er p.t. ved at udarbejde et notat, der beskriver udfordringerne forbundet med de eksisterende afgifter og giver forslag til løsninger [23]. Notatet har titlen: Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource - anbefalinger og forslag til ændringer af affaldsafgiften så den forfølger miljø- og ressourcemål og kan findes på foreningens hjemmeside [24]. I de senere år er man begyndt at bruge mere og mere jordstabilisering for at kunne genbruge jord, der på grund af f.eks. ringe bæreevne ellers skal bortskaffes. Jordstabilisering er en kendt teknik og benyttes også i resten af Europa. Forskelle i geologien og jordtyperne gør, at man i Danmark kan nøjes med tilsætning af mindre mængder bindemidler (f.eks. brændt kalk) end i andre lande for at opnå samme grad af stabilisering. Teknologien er udviklet til større projekter og større områder, men efterhånden findes der småskala blandingsanlæg, dvs. mobile anlæg, der kan stabilisere jord på stedet for at undgå unødig transport. Typisk ligger der en del forarbejde i at finde det rette bindemiddelmiks i forhold til den jord, som skal stabiliseres. Dette er en stor udfordring, især i forbindelse med mindre projekter, da det resulterer i en relativt høj pris for JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 20/32

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Projekt setup Koordinationsgruppe Leadpartnere

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Mellemdeponering og afvanding sker dels i Høje-Taastrup Kommune og dels i Vallensbæk kommune. Udlægningsområdet ligger i Vallensbæk kommune.

Mellemdeponering og afvanding sker dels i Høje-Taastrup Kommune og dels i Vallensbæk kommune. Udlægningsområdet ligger i Vallensbæk kommune. TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2650 Brøndby Dir.tlf.: 43591240 Email: piafroe@htk.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Status for genanvendelse af jord Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Miljøprojekt Nr. 1378 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning

Læs mere

Grundejere reddes fra ruin

Grundejere reddes fra ruin JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Tom Heron Helsinki Stockholm Aalborg Århus Esbjerg København Odense Warszwa Poznan Krakóv Kiév Hydrogeolog & Divisionsdirektør Sofia 1010 kolleger

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: 978-87-92026-57-6 Rent

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 BYGNINGSFORURENING Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning Den 16. april 2015 Rune Østergaard Haven, Markedschef Mail: RUH@Grontmij.dk, Tlf: 2723

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Afslutningsprojekt. Håndtering af jordforurening i byggesager Management of soil pollution in building projects

Afslutningsprojekt. Håndtering af jordforurening i byggesager Management of soil pollution in building projects Afslutningsprojekt Håndtering af jordforurening i byggesager Management of soil pollution in building projects Jordbrugsteknologuddannelsen 2014 Linjen for Miljø og Natur Skrevet af: Hanne Ingversen Vejleder:

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø WWW.DANISHSOIL.ORG Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø 17-04-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 20452/15 Sagsbehandler

Læs mere

Jordregulativ for Hillerød Kommune

Jordregulativ for Hillerød Kommune Jordregulativ for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1 formål, lovgrundlag m.v. 1.1 Formål 1.2 Lovgrundlag 1.3 Definitioner 1.4 Gyldigheds- og anvendelsesområde Kapitel 2 - affaldshåndtering

Læs mere

Regulativ for jord for Gentofte Kommune

Regulativ for jord for Gentofte Kommune Regulativ for jord for Gentofte Kommune 2 Formål 1 Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 19, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at Gentofte Kommune skal vedtage et selvstændigt

Læs mere

Vejledning i. Håndtering af forurenet jord på Sjælland

Vejledning i. Håndtering af forurenet jord på Sjælland Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 1 Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS 2 3 Projektet i MOLDOVA: Formål at identificere og afprøve afværgeteknologier

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

REGULATIV FOR JORD. Gældende fra d. 1. januar 2012

REGULATIV FOR JORD. Gældende fra d. 1. januar 2012 Gældende fra d. 1. januar 2012 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Gyldigheds- og anvendelsesområde... 3 Lovgrundlag... 4 Definitioner... 4 Arealer omfattet af områdeklassificeringen... 4 Affaldsproducentens

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 22 Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces 2 bilag Koncern Regional Udvikling Bilag 1 Forretningsudvalget den 15/5 2012.

Læs mere

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning Denne

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet? Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger

Læs mere

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kortlægning af kommunernes frivillige undersøgelser, oprensninger og afværgeforanstaltninger ifm. jordforurening 2011 Miljøprojekt, nr. 1448, 2012 Titel:

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Tidligere og kommende anvendelse af forurenet jord Inger Holck Gregersen, Natur og Miljø Eksempler på nyttiggørelse og udnyttelse af eksisterende lovgivning Udfordringer i forhold til genanvendelse Nye

Læs mere

Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland

Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland Jordforureningsområdet -En strategi for Region Sjælland Ren jord - en regional strategi for jordforureningsområdet En af Region Sjællands vigtige opgaver er at kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger.

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere