JORDFORURENING Technology Outlook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORDFORURENING Technology Outlook"

Transkript

1 JORDFORURENING Technology Outlook Udarbejdet af: Mette Tjener Andersson, DHI Anke Oberender, DHI 14. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION OG METODER Generel introduktion til jordforureningsområdet Udvælgelse af emner til technology outlook for jordforurening arbejdsprocessen og valg af udviklingsprojekter og -ideer FELTUNDERSØGELSER Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Forslag til udviklingsprojekter VALG AF OPRENSNINGSTEKNOLOGI Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Generelt Tungmetaller Forslag til udviklingsprojekter Generelt Tungmetaller OPRENSNING Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Tungmetaller Frakturering mv Forslag til udviklingsprojekter Tungmetaller Frakturering mv JORD SOM RÅSTOF OG JORDSTABILISERING Baggrund for valg af emne og fokusområde Teknologiområdet i dag og udfordringer Nye trends og ønsker Forslag til udviklingsprojekter Jord som råstof og genanvendelse af jord Jordstabilisering OPSAMLING REFERENCER Bilag 1 Beslutningsmatrix for afværgeteknikker ved jord- og grundvandsforureninger JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 2/32

3 1 INTRODUKTION OG METODER Innovationsnetværk for Miljøteknologi 1 vil gerne styrke sine aktiviteter inden for jordområdet og har derfor sat et Technology Outlook i gang på dette område. Ved at starte med et bredt fokusområde som jordforurening er der mulighed for, at alle medlemmer i innovationsnetværket med interesse i jordområdet kan deltage i processen og påvirke retningen for innovationsnetværkets arbejde på dette område. DHI er tovholder på dette Technology Outlook og er partner i Innovationsnetværk for Miljøteknologi. 1.1 GENEREL INTRODUKTION TIL JORDFORURENINGSOMRÅDET Håndteringen af forurenede grunde og forurenet jord er i de fleste sammenhænge fastlagt på baggrund af Jordforureningsloven [1] samt diverse retningslinjer for håndtering af affald/restprodukter, særligt bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter mv. [2]. Det administrative ansvar for implementering ligger i første række hos kommunerne og for registreringen og kortlægningens vedkommende hos regionerne. Aktørerne på markedet er foruden myndighederne grundejere/forurenere, rådgivende Ingeniørfirmaer, entreprenører, analyselaboratorier, jordbehandlere, teknologiejere og vidensinstitutioner. Håndteringen af en forureningssag følger en række mere eller mindre fastlagte forløb, som i grove træk er skitseret nedenfor: Undersøgelse af potentielle forurenede grunde i offentligt regi Historisk kortlægning, hvor der ud fra historikken for en ejendom er formodninger om forurening Indledende undersøgelser på ejendommen, der afklarer, om der er forurening eller ej Videregående undersøgelser, der afgrænser påvist forurening Risikovurdering ift. mennesker og miljø og beslutning om eventuel igangsætning af afværgeforanstaltninger Oprensning af forurening og/eller monitering Evt. jordbehandling ex-situ/deponering Bortskaffelse af forurenet jord i forbindelse med byggeanlægsprojekter Byggefelt fastlægges og matriklens historik kortlægges Der udføres eventuelt indledende undersøgelser baseret på historikken Der udtages jordprøver fra byggefeltet - for større byggefelter 1/100 tons og for mindre 1/20 tons Baseret på resultaterne fra jordprøverne laves en afgravningsplan Den forurenede jord fra byggefeltet bortgraves Jordbehandling ex-situ/deponering Videnformidling inden for jordforureningsområdet sker ofte via ATV Jord og Grundvand og deres konferencer og temadage, men også via Regionernes Videncenter for Jordforurening. Sidstnævnte er i øjeblikket ved at starte et partnerskab (Jordpartnerskabet) for aktører på jordforureningsområdet, inklusive et netværk af testgrunde. Partnerskabet har til formål at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale og synliggøre danske løsninger i udlandet. Innovationsnetværk for Miljøteknologi har et tæt samarbejde med Jordpartnerskabet og er med i partnerskabets styregruppe. 1 For mere information om innovationsnetværket se JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 3/32

4 1.2 UDVÆLGELSE AF EMNER TIL TECHNOLOGY OUTLOOK FOR JORDFORURENING Indledningsvist blev innovationsnetværkets medlemmer og andre interessenter inviteret til at deltage i et opstartsmøde. Mødet blev afholdt den 22. august 2013 med følgende deltagere: Mette Tjener Andersson DHI Svenning Lyholm Jensen Arkil Rikke Granum Andersen DHI Wille Hyrkäs Arkil Jonas Mortensen Inno-MT Martin Glendrup Arkil Lisbeth M. Ottosen DTU Byg Martin Andreasen Arkil Kristian Kirkebjerg Grontmij Christian Andersen Arkil Erik Hansen Cleanfield Jørgen Mølgaard Christensen DGE/BioREM Gry Schwarz Cleanfield Niels Plough Krüger Jakob Lemming Bygherreforeningen Maiken Faurbye Krüger På mødet blev drøftet forskellige emner, der kunne tages op som en del af dette Technology Outlook. Der var bred enighed om, at der ikke er behov for, at Innovationsnetværk for Miljøteknologi ser nærmere på udvikling af specifikke oprensningsmetoder, da dette område i forvejen har stor fokus fra de deltagene virksomheders side. De emner, der blev drøftet, er derfor af mere generel karakter. Afslutningsvist blev det på mødet aftalt at fokusere arbejdet i dette Technology Outlook om fire emner. Deltagerne meldte sig til støttegrupper på de enkelte emner. Efterfølgende har Paw Nielsen fra Højvang Miljølaboratorier meldt sig under emne 1 - Feltundersøgelser. Dansk Affaldsforening og Grontmij har desuden meldt henholdsvis Rene Møller Rosendal og Peter Stockmarr ind som deltagere under emne 4 - Jord som råstof og jordstabilisering. COWI har meldt sig under de tre første emner om undersøgelser og oprensning. Emne Støttegruppe 1. Feltundersøgelser Kristian Kirkebjerg, Grontmij Jørgen Mølgaard Christensen, DGE/BioREM Svenning Lyholm Jensen, Arkil Paw Nielsen, Højvang Miljølaboratorier Kirsten Rügge, COWI 2. Valg og oprensningsteknologi Niels Plough, Krüger Svenning Lyholm Jensen og Kim Jensen, Arkil Kristian Kirkebjerg, Grontmij Erik Hansen, Cleanfield Kirsten Rügge, COWI 3. Oprensning Willie Hyrkäs, Arkil (metaller, chlorerede opløsningsmidler og adgang til matrice) Lisbeth M. Ottensen, DTU Byg Jørgen Mølgaard Christensen, DGE/BioREM Kirsten Rügge, COWI 4. Jord som råstof og jordstabilisering Willie Hyrkäs og Kim Jensen, Arkil Peter Stockmarr, Grontmij Erik Hansen, Cleanfield Rene Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 4/32

5 1.3 ARBEJDSPROCESSEN OG VALG AF UDVIKLINGSPROJEKTER OG -IDEER Efterfølgende har DHI for hvert af de fire emner gennemgået følgende trin: 1. Ideer fra opstartsmødet blev listet og gennemgået 2. En kort introduktion om den nuværende situation blev givet 3. Støttegruppens medlemmer blev kontaktet og den nuværende situation og nye trends eller ønsker blev drøftet 4. Nye trends eller ønsker til nye teknologier/metoder blev beskrevet 5. Der blev skitseret et eller flere specifikke udviklingsprojekter eller andre aktiviteter, der kan arbejdes videre med På et afsluttende mødes vil ideerne blive drøftet og det vil blive udvalgt, hvilke initiativer der igangsættes. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 5/32

6 2 FELTUNDERSØGELSER 2.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet var der enighed om, at der er behov for billige og hurtige screeningsmetoder samt for at få brugen af disse accepteret hos myndighederne. På mødet blev det drøftet, om der kan være mulighed for at benytte metoder fra andre teknologiområder, fx fra vandområdet, stål- eller metalbranchen. Der blev drøftet feltmetoder som sensorer, XDF metal screening, phytocore og håndholdt oliescreener. Der var desuden enighed om, at det er væsentligt først at kortlægge behovet og derefter pege på eventuelle relevante teknologier. Det blev derudover perifert drøftet, hvorledes man kunne fremme myndighedernes accept af de nye feltmetoder, og hvorvidt dette er noget, der kan gøres i regi af Inno-MT eller ved invitation af myndigheder til en workshop, hvor resultater fra dette Technology Outlook præsenteres. 2.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER De gængse metoder, der bruges i felten eller i et feltlaboratorium i dag, er følgende: Metode PID-måling Poreluftmålinger MIP-sonderinger (Membrane Interface Probe) HPT (Hydraulic Profiling Tool) Beskrivelse Screener for indhold af flygtige organiske stoffer; særligt god til stoffer med dobbeltbindinger. Oftest måles i headspace over jordprøve i lufttæt pose. Der kan anvendes forskellige pærer for at måle efter forskellige stoffer. Luft udtaget fra jorden, fx ved brug af spyd. Luften analyseres for flygtige organiske stoffer på GC-FID i feltlaboratorium. Sonden er opvarmet, hvilket medfører en forhøjet afgivelse af flygtige forureningskomponenter til poreluften fra jordmatricen. Poreluften analyses på GC- FID i feltlaboratorium. Dertil kommer kontinuerlig måling af ledningsevne ved hjælp af en elektrode i sonden, herved opnås information om den geologisk lagfølge. MIPsonderinger laves oftest med brug af Geoprobe rig og til chlorerede opløsningsmidler. Standard prober indeholder en trykmåler (HTP) og en ledningsevnemåler. Begge giver informationer om de geologiske forhold i jorden. HPT-sondering laves oftest med Geoprobe og kan udføres sammen med MIP-sonderinger. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 6/32

7 Dertil kommer et par andre metoder, der bruges i begrænset udstrækning: Metode XRF (X-ray fluorescens) Olie-kit REA-måler Mobilt feltlaboratorium FID Beskrivelse Screener for tungmetaller. Oftest måles på knust/malet jord i et lille prøveglas. Anvendes i dag ofte til måling på beton, fx for indhold af metaller i maling. Der er set god korrelation mellem XRF-målinger og jordanalyser. Fx PetroFLAG eller UVF-3100 fra sitelab. Dette er et feltkit, der kan bruges til måling af total kulbrinter. Det bliver primært brugt ved bortgravning af jord forurenet med tunge kulbrinter, som den billigere PID-måler ikke reagerer på. Metoden kan bruges direkte under gravearbejdet til fx at bestemme, hvornår man stopper en bortgravning. Analysen er relativt omkostningstung og er dyrere end en almindelig laboratorieanalyse. En ppbrea-måler er en højfølsom PID-måler. Den er baseret på samme måleprincipper som PID-måleren, men kan måle meget lave koncentrationer på ppb-niveau. Den anvendes ofte til indeklimamålinger. Måleren er dyr i anskaffelse. Laboratoriet kan udføre målinger af fx lette olier, BTEX, chlorerede opløsningsmidler, freon og PCB. Der kan medbringes GC-FID, GC-MS eller ECD i felten. Analyser udføres i reglen på ekstraktion fra vand- eller jordprøver. Ved feltmålinger afkortes ekstraktionstiden fra 16 timer til fx 10 min. Dette er muligt for let ekstraherbare stoffer, men ikke for tunge stoffer som fx PAH er. Det er ikke rentabelt at medbringe udstyr til sædvanlige metalanalyser i feltlaboratoriet. Kan måle oliestoffer. Benyttes meget sjældent længere. Den er for dyr i vedligeholdelse. En prøvetagningsmetodik fra USA, Triad 2, er ved at vinde indpas i Danmark. Når Triad anvendes, fokuseres der på at udtage mange feltmålinger frem for færre laboratoriemålinger samt på at forkorte beslutningsprocessen, da analysehastighederne for feltmetoderne er minutter sammenlignet med dage for prøver der sendes til laboratorieanalyse. Triad består af et dynamisk koncept med tre komponenter (se desuden Figur 2.1): Systematisk planlægning, inkl. konceptuel model og kortlægning af usikkerheder, som kan medføre fejlbeslutninger Dynamisk arbejdsstrategi, inkl. databehandling af fx tidligere undersøgelser, der giver mulighed for beslutningstagning og tilpasninger i felten Analysestrategi baseret på realtidsmåleteknologier, der giver hurtige resultater Med andre ord tager man alle relevante feltmetoder, teorier, information om lokaliteten og tidligere resultater med ud i felten og tager ikke hjem igen, før forureningssituationen er kortlagt. 2 Triad betegner en gruppe på tre. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 7/32

8 FIGUR 2.1 TRIAD METODIKKEN [1]. Fordelene er et effektivt og komprimeret undersøgelsesforløb, løbende justering og tilpasning af undersøgelserne, hurtig frembringelse af et detaljeret billede af forureningsudbredelsen, større datagrundlag og dermed større sikkerhed i beslutningsgrundlaget, færre gener for matrikelejere i forbindelse med undersøgelsen, da alt udføres på én gang, og endelig reducerede omkostninger i forhold til den indsamlede datamængde. Ulemperne er til gengæld, at det er et meget komprimeret undersøgelsesforløb, der kan give lange arbejdsdage, ligesom det kan være svært at budgettere undersøgelsen ud fra de begrænsede indgangsinformationer. De mange hurtigt indkomne resultater kræver en kort reaktionstid, stor beslutningskraft og fleksibilitet hos projektmedarbejdere. I Figur 2.2 er angivet en grafisk sammenligning mellem hhv. traditionel og Triad prøvetagning og oprensning. FIGUR 2.2 GRAFISK SAMMENLIGNING MELLEM HHV. TRADITIONEL OG TRIAD PRØVETAGNING OG OPRENSNING [2]. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 8/32

9 2.3 NYE TRENDS OG ØNSKER Ved hjælp af støttegruppen har det været muligt at identificere følgende metoder, som det kan være interessant at udvikle eller arbejde videre med: Metode MICCS (Methods for Investigation and Characterisation of Contaminated sites) Oliemåling på stedet i udgravning Billede med FLIR Fri fase-bestemmelse Heated Diod Ionization (HDI) Mikrobiologiske undersøgelsesmetoder Beskrivelse Et EU projekt støttet af det 7. rammprogram har udviklet en ny kosteffektiv og hurtig undersøgelsesmetode rettet mod alle flygtige komponenter. Projektet hedder Methods for Investigation and Characterisation of Contaminated Sites (MICCS). Fra Danmark har Teknologisk Institut, DGE Group og BioREM deltaget [3]. Metoden har en to-trins undersøgelsesfase, hvor der i første trin udføres en indledende undersøgelse med georadar og geotracer, der giver et billede af jordmatricen, hvorfra det er muligt at identificere steder med størst forureningsrisiko. Andet trin er boring med hurtigt sonisk boregrej udstyret med sensorer, der bl.a. måler specifikke forureningsparametre. Til behandling af data er der udarbejdet et tilhørende stykke software. Metoden er testet i Holland og optimeres fortsat. Der er ønske om et pålideligt testkit til måling af olie i en udgravning. Det skal være let at bruge, gerne uden brug af ekstraktion. Metoden skal gerne være billigere end eller på prisniveau med laboratorieanalyser. Det vil være acceptabelt, at der er større usikkerhed på metoden, og at man derfor behøver at lave flere målinger, hvis metoden er billig at anvende. Det er muligt, at RemScan [4] fra australske Ziltek vil kunne bruges til dette. Den måler C 10 -C 36 i jord og anvendes til olie, som PID-måleren ikke kan måle. Den er bedst på jorde med en fugtighed på under 5 %, hvilket kan give problemer i Danmark. RemScan er i øjeblikket ved at blive testet på et uafhængigt testlaboratorium i USA. Kits som fx PetroFLAG eller UVF-3100 fra sitelab vil også være muligheder, men begge anvender ekstraktionsprincippet. FLIR er infrarød fotografering. FLIR kan se temperaturforskelle helt ned til 0,1 C og vil kunne benyttes, når der fx injiceres væsker eller varme under oprensninger, for at give et billede at udbredelsen af det injicerede/opvarmede område. Metoden anses for at billig. Det er ukendt, hvordan opvarmningen af jorden spreder sig opad, og dermed hvor dybt kameraet kan vise temperaturændringer. Der er i dag ingen gode måder at bestemme fri fase på. Dette medfører, at det er vanskeligt at lave ordentlige beregninger af flux og masse fx i forbindelse med risikovurderinger. I november 2013 blev der i Malmø afholdt et Renare Mark seminar omkring nye teknikker. Her blev der ift. feltmetoder præsenteret en feltmetode til måling af chlorerede opløsningsmidler, Heated Diod Ionization (HDI) [5], som kan anvendes som supplement til PID-måleren, der kun måler kulbrinter. På Renare Mars seminaret blev der også præsenteret mikrobiologisk prøvetagning [6]. Fokus her var en vurdering at tre forskellige metoder til at bestemme mikrobiologisk aktivitet (nedbrydning af forurening) i jorden, hhv. grundvandsprøver og to passive prøvetagere, BioTraps og Mesocosmer. I Danmark er der også i øjeblikket et projekt i gang omkring mikrobiologiske undersøgelsesmetoder hos Københavns Universitet og Eurofins. Detaljerne omkring dette projekt er ikke kendt. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 9/32

10 2.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER De fire forslag til nye feltmetoder vurderes alle at kunne videreudvikles fx med støtte fra støttepuljer som Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening eller Inno-MT pulje til boble-projekter. MICCS projekt har allerede et stort antal virksomheder bag sig, og forsættelse af test samt videreudvikling af projektet forventes at ligge hos de allerede involverede parter, hvor der ikke er behov for Inno-MT fokus. Ligeledes er der for de mikrobiologiske undersøgelsesmetoder et projekt i gang herhjemme. For de fire resterende metoder gives følgende anbefalinger til det videre arbejde: Oliemåling på stedet i udgravning: Det anbefales, at der laves en kortlægning af de allerede eksisterende metoder, både med og uden brug af ekstraktion. Samtidig skal metodernes egnethed under danske forhold vurderes. Kortlægningen skal udmunde i en konklusion af, om en eller flere af de eksisterende metoder kan anbefales til brug i Danmark, eller om der er behov for nyudvikling eller tilpasning af en eksisterende teknologi. Dette kan gøres som en Inno-MT udredning. Hvis der kan samles en projektgruppe til dette, kan det gøres som et boble-projekt i Inno-MT regi, hvori der kan være indeholdt enkelte test af udstyret. Billede med FLIR: For at få accept af anvendelsen af denne metode til vurdering af udbredelse af injicerede væsker vil det kræve, at der udføres uvildige test med udstyret. Eftersom metoden i sig selv er meget billig, og test af metoden kan ske på allerede planlagte injektioner, vil testomkostningerne være begrænsede. Hvis der kan samles en projektgruppe til dette, kan det gøres som et boble-projekt i Inno-MT regi. Fri fase-bestemmelse: Der findes i dag meget få metoder til dette, og ingen af dem har udbredt anderkendelse. Det anbefales at lave en kortlægning af metoderne og deres egnethed ift. de krav, vi i Danmark stiller til en sådan metode. Dette kunne gøres om en Inno-MT udredning. Det forventes, at der efterfølgende skal udvikles en ny metode, måske baseret på principper i en eller flere af de eksisterende metoder. Dette projekt vil derfor blive omfattende og ift. støttemidler anbefales det at søge en større pulje, som fx Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Feltmetode til måling af chlorerede opløsningsmidler, Heated Diod Ionization (HDI): Denne metode vurderes at kunne have bred anvendelse herhjemme. For at få accept af brugen af HDI vil det kræve, at der udføres uvildige test af metoden, hvor udførte HDI-målinger sammenlignes med laboratorieanalyser. Det er muligt, at sådanne data kan rekvireres fra leverandøren, alternativt kan der udføres test, hvilket vil kunne gøres som et boble-projekt under Inno-MT. Dette kræver som nævnt, at der samles en projektgruppe. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 10/32

11 3 VALG AF OPRENSNINGSTEKNOLOGI 3.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet blev det drøftet, at valget af oprensningsmetode ikke følger de gængse retningslinjer, men kan virke lidt tilfældigt, fx ud fra hvad myndigheden har haft held med tidligere, eller hvilket teknologier rådgiveren eller entreprenøren har til rådighed. På samme vis er der heller ingen retningslinjer for, hvornår en oprensning er til ende. Kriterierne herfor fastsættes fra sag til sag og bliver ofte end ikke offentliggjort efterfølgende. Det blev på mødet drøftet, at en forbedret risikovurdering vil give et bedre grundlag for valg af oprensningsmetode, og samtidig vil et bredere datagrundlag, fx ved kombination af metoder, kunne give et bedre grundlag for at afslutte en oprensning. Anvendelse af en kombination af metoder og indikatorparametre vil kunne give bedre mulighed for at sammenligne opnået rensning fra forskellige metoder, selvom der naturligvis er nogle parametre, som er teknologiafhængige og kun giver mening i den specifikke sammenhæng. 3.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Når forureningsforholdene på en ejendom er afdækket med hensyn til forurenende stoffer og deres udbredelse, foretages der vurderinger af, hvorvidt den eller de kortlagte forureninger udgør en risiko for mennesker eller miljø. Her foretages der i princippet risikovurderinger dels i forhold til beboelser og anden menneskelig aktivitet, dels i forhold til spredning til grundvandet og endelig i forhold til andre recipienter i naturen. Dersom risikobilledet vurderes at have en karakter, så det vil være fordelagtigt at foretage en oprensning under hensyntagen til miljømæssige og økonomiske afvejninger, vil der på grundlag af risikovurderingen blive udarbejdet et forslag til afværge- eller oprensningsforanstaltninger. En afværgeforanstaltning kan være alt lige fra at bortgrave forureningen, at foretage en in-situ rensning ved hjælp af avanceret teknologi eller blot at monitere en naturlig nedbrydning/fortynding af forureningen. Uanset hvilken type, der iværksættes, vil det være nødvendigt at foretage en række moniteringer for at følge og dokumentere resultaterne af de valgte aktiviteter. Mange af de eksisterende oprensningsmetoder er mest velegnede til fjernelse af forurening i sandet jord, mens der på mange danske lokaliteter primært findes lerjord. Videncenter for Jordforurening har udarbejdet et afværgekatalog med oversigt over de mange metoder [7]. Heri findes desuden en beslutningsmatrix til brug ved valg af afværgeteknologi ved jord- og grundvandsforureninger. Matricen er vedlagt som bilag 1 til denne rapport. På Videncenterets hjemmeside findes desuden et online værktøj, der er baseret på kataloget og matricen. I branchen anses afværgekataloget for nyttigt for nye medarbejdere, mens garvede inden for området ofte har så stort kendskab til teknologierne, at de ikke finder nye informationer der. Videncenteret har derudover, i samarbejde med Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen, fået udarbejdet værktøjet RemS (Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution), der er et excel-baseret værktøj, der ud fra informationer om lokaliteten og forureningen udvælger oprensningsstrategier og sætter sammenlignelig pris, tid og miljøomkostninger på disse. Erfaringen viser dog, at det i reglen er prisen, der er afgørende ved valg af oprensningsmetode. I dag er det ofte sådan, at når en lokalitet overdrages fra fx rådgiver på V2-undersøgelser til rådgiver på forureningsafgrænsning og senere videre til oprensningsentreprenør, vil den, der overtager lokaliteten, kræve JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 11/32

12 at udføre supplerende undersøgelser for at være sikker på forholdene på stedet før vedkommende tør tage ansvar fx i forbindelse med en oprensning. Der savnes på området mere åbenhed om de valgte metoder, og hvilke krav man stiller til, hvor god oprensningen skal være. Der er i dag ikke altid dialog med myndighederne om, hvordan dokumentation for oprensningen skal være. Det er blevet foreslået, at der tages en dialog med myndighederne inden en oprensning starter, for at aftale deres krav til dokumentation for opfyldelse af oprensningskriterier og sikring af, at ejendommen efterfølgende fjernes fra kortlægningen. Miljøstyrelsen har i 2011 fået udarbejdet en rapport omkring fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger [8]. I rapporten fremgår det, at hvis man skal følge Miljøstyrelsens vejledning om, at grundvandskriteriet skal overholdes et års strømning, dog max 100 m, nedstrøms kildeområdet, kræves meget høje oprensningsgrader (> 99%). Da dette ikke er praktisk eller økonomisk muligt, har man i rapporten lavet en metodik til opstilling af lokalitetsspecifikke oprensningskriterier. Derudover forholder de sig til problemstillingen om, hvornår oprensningskriterierne skal være overholdt ved kilden såvel som ved et kontrolpunkt. Tilbage i 2008 fik Miljøstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning af jordforurening [9]. I denne rapport gennemgås hele sagsforløbet, og ift. til dokumentationsniveauet efter endt oprensning gøres der opmærksom på, at der stort set altid er behov for et mere omfattende dokumentationsgrundlag ved oprensningens afslutning end ved forureningsundersøgelsen (hvor der blev påvist et forureningsproblem). Dette skyldes, at der ved slutdokumentationen skal tages højde for eventuelle variationer i tid og sted, som ikke er nødvendige, når der dokumenteres et muligt problem. Det kræver således en mere omfattende vurdering at afvise, at forureningen kan udgøre en risiko, end at dokumentere, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko. De påpeger desuden, at det er en fordel at have en gennemarbejdet metodebeskrivelse, da den kan være med til at opstille et realistisk forventningsniveau til den konkrete oprensning. Det er ikke reglen, men undtagelsen, at en oprensning går bedre end forventet, og det er i alles interesse, at forventningsniveauet ikke ligger urealistisk højt fra starten! Det nævnes derudover, at der ved in-situ oprensning af jordforurening ofte er forskel på den effekt, der opnås under den aktive drift af afværgeforanstaltningerne, og den effekt, der kan forventes opnået på lang sigt efter ophør af driften. Dette skyldes det såkaldte tilbageslag, hvor der ved mange oprensningsformer forekommer en migration af forureningskomponenter ud af forholdsvist utilgængelige dele af jordmatricen, efter ophør af den aktive afværgeforanstaltning. Det er derfor vigtigt, at slutmoniteringen foretages et stykke tid efter afværgeforanstaltningens ophør (eksempelvis efter 6 eller 12 mdr.), og at der ved denne monitering også foretages monitering i moniteringspunkter, der ikke har været benyttet i forbindelse med den løbende monitering. Slutteligt nævnes det, at da in-situ oprensninger ofte afsluttes med en risikovurdering, er det essentielt, at analysetyper, omfang og vurderingsmetoder er aftalt på forhånd. I forbindelse med forureningsundersøgelser analyseres der gerne for metaller. Her er det ofte bly, der er udslagsgivende for, at jorden klassificeres som forurenet. Bly i jorden stammer primært fra trafikbelastning, da bly tidligere var indeholdt i benzin, og der er således tale om en diffus overfladeforurening. Der findes dog lokaliteter, hvor der er tungmetalforurening fra specifikke, mere eller mindre industrielle kilder, som fx stålværker eller anden metalforarbejdning, trykimprægnering af træ, autoværksteder samt frugtplantager, hvor sprøjtemidler tidligere har indeholdt metaller. Nogle af disse områder ønskes i dag anvendt til andre formål, og det er derfor nødvendigt at håndtere forureningerne. I reglen bliver jordprøver analyseret for 6 specifikke tungmetaller (bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink), men det er ved metalanalysen let at få mange flere metaller med på samme analyse. Det gælder fx arsen, som tidligere var en specialanalyse, men JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 12/32

13 som i dag kan analyseres sammen med andre tungmetaller ved ICP-metoden. Det skal her bemærkes, at det i Sverige ofte er arsen, som er udslagsgivende for afværgeforanstaltninger. 3.3 NYE TRENDS OG ØNSKER GENERELT Ud fra diskussionerne på opstartsmødet og de efterfølgende individuelle samtaler med støttegruppen blev det klart, at man ønsker bedre risikovurderinger, end der fortages i dag, for at sikre korrekt valg af oprensningsstrategi. I nogle tilfælde var ønsket flere undersøgelsespunkter, mens andre gerne vil have mere viden om fx fri fase, da dette er en meget væsentlig faktor i flux- og masseberegninger, og andre igen efterlyser bedre beregningsværktøjer. Det blev bemærket, at risikovurderinger til fastsættelse af oprensningskriterier nok sjældent er ens og derfor vil være svære at gentage fra rådgiver til rådgiver. Angående valg af oprensningsteknologi findes der i dag gode støtteværktøjer i Afværgekataloget fra Videncenteret og RemS. Det er dog sådan, at disse værktøjer ofte ender med at foreslå et par alternativer, hvorefter det er op til de udførende parter at vælge den endelige oprensningsteknologi. Der er i branchen ikke helt klarhed over, hvorfor der bliver valgt, som der gør i de enkelte sager. Der er således på det sidste trin i valg af oprensningsteknologi en vis usikkerhed og uigennemsigtighed. I forhold til retningslinjer for oprensningskriterier findes der som nævnt på grundvandsområdet en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2011 [8], mens dokumentationsgraden og aftale med myndigheden om dette blandt andet er beskrevet i Miljøstyrelsens rapport fra 2008 [9]. På trods af disse to gode rapporter er der forsat lidt usikkerhed i branchen om, hvordan oprensningskriterier og tilhørende dokumentation bliver fastlagt, og særligt hvordan det udmønter sig i praksis, da jordforureningssager ofte er ret komplekse TUNGMETALLER Da metalforureninger ofte er overfladenære forureninger, er den lette og hurtige løsning at grave den forurenede jord bort. Der er dog også mulighed for at lade jorden ligge, fx har det vist sig, at der er stor forskel på giftigheden af metallerne og på deres mobilitet og biotilgængelighed. Desuden findes der også metoder til at fjerne metaller på lokaliteten. Der er derfor behov for en vurdering af tungmetallernes farlighed, således at det kan vurderes, hvilke tungmetaller der skal fokuseres på. Et sådant arbejde blev fx udført i forbindelse med forurening på en tidligere frugtplantage, hvor der var påvist bly, arsen, cadmium (og PAH) i jorden [10]. Resultatet af studiet viste, at arsen i jorden var det mest kritiske pga. af arsens akut toksiske egenskaber. Den almindelige metalanalysepakke indeholder 6 tungmetaller (bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink), men andre tungmetaller som molybdæn, arsen og antimon er også interessante ift. mobilitet og giftighed. Miljøstyrelsen har tilbage i 2006 fået undersøgt metoder til test af tungmetallers og PAHs bioopløselighed [11]. Princippet er her, at man kun behøver at sammenholde den biotilgængelige andel af koncentrationen med grænseværdien: C er koncentration og f er fraktion. Et eksempel. En jordprøve indeholder 80 mg Pb/kg TS. Det viser sig ved en biotilgængelighedstest at kun 20 % er biotilgængelig. Dermed er den biotilgængelig andel 16 mg Pb/kg TS. Hvis man da sammenholder den JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 13/32

14 biotilgængelige andel med kvalitetskriteriet på 40 mg PB/kg TS vil jorden kategoriseres som ren jord, hvilket ikke vil være tilfældet hvis man anvender den totale mængde på 80 mg Pb/kg TS. Miljøstyrelsen har anerkendt, at denne metode kan anvendes for bly, cadmium, nikkel og PAH. For bly og cadmium kan testene anvendes kvantitativt i risikovurdering, hvor bioopløselige koncentrationer af jordforureningerne bly og cadmium for hver enkelt grund kan kontrolleres over for kvalitetskriterier for forurenet jord, mens resultaterne for nikkel og PAH indtil videre alene kan benyttes relativt, dvs. til at beskrive én jord som mere risikabel end en anden. Hvis metoden skal have større udbredelse, er det væsentligt at undersøge, om metoden kan anvendes kvantitativt for flere metaller end bly og cadmium. I Danmark har metoden f.eks. været brugt til at vurdere arsen forurening fra gamle frugtplantager [12]. Desuden vil det være væsentligt, at testen og analysen for biotilgængelighed kan måle sig med omkostningerne for at bortgrave jord. I øjeblikket er metoden meget omkostningstung og gennemføres derfor mest af forskningslaboratorier og primært i forbindelse med udviklingsprojekter. Erfaringsmæssigt kan test og analyser blive væsentlig billigere, hvis de gennemføres rutinemæssigt af laboratorier, og derudover vil øget efterspørgsel og dermed et øget prøveantal kunne reducere prisen væsentligt. Et andet væsentligt punkt er, at der skal etableres retningslinjer for, hvordan resultaterne fra bioopløselighedstest må anvendes. Der forgår i øjeblikket en del arbejde inden for dette område på internationalt plan, hvorfra man i Danmark vil kunne høste erfaringer. 3.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER GENERELT Det foreslås, at der laves en Inno-MT udredning indeholdende fx 5-8 cases med gennemførte oprensninger af jordforurening. I udredningen skal følgende fremgå: Hvorfor blev den benyttede metode valgt? Hvordan var oprensningsforløbet, tid, ressourcer, effekt - både faktisk og sammenlignet med forventning? Hvilke oprensningskriterier var der, hvordan var de fastsat, og hvordan var kravene til dokumentationen? Var det kundens ønske at fjerne ejendommen fra kortlægning? Blev kortlægningen som forurenet fjernet fra ejendommen efter endt oprensning? Baseret på denne udredning afholdes et diskussionsmøde/en temadag, hvor valgene drøftes, og hvor man bliver udfordret på, om det kunne være gjort på en anden måde. Både rådgivere og myndigheder samt evt. entreprenører tænkes at bridrage til udredning og deltage i diskussionsmøde. Det kan overvejes, om et sådant møde kan holdes i samarbejde med det nystartede Jordpartnerskab under ledelse af Videncenter for Jordforurening eller ATV Jord og Grundvand TUNGMETALLER For tungmetaller kan sættes to ting i gang: 1) Identifikation af fokusstoffer ift. giftighed, bioopløselighed og mobilitet. I første omgang ses på de seks tungmetaller, der er indeholdt i den klassiske analysepakke, men dette suppleres med andre relevante metaller, fx fra Miljøprojekt nr. 700 om stofferne i andet geled [13] samt arsen. 2) En diskussion med myndighederne om, hvorvidt de vil acceptere, at bioopløselighedstest (eller alternative metoder) benyttes for flere metaller, og hvordan retningslinjerne for anvendelsen af JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 14/32

15 bioopløselighedstest i risikovurdering skal være. Et væsentligt punkt vil også være mulighederne for at reducere prisen for testen. Dette kunne gøres i et sammenkoblet projekt, hvor der i første omgang laves en identifikation of fokusstofferne baseret på deres giftighed, opløselighed og mobilitet. Efterfølgende igangsættes en drøftelse med myndighederne omkring brugen af bioopløselighedstest for fokusstofferne samtidig med, at det undersøges, om det kunne være attraktiv for analyselaboratorier at udbyde metoden, og hvordan anvendelsen af bioopløselighed i praksis kan understøttes af egnede retningslinjer. Dette kan fx udføres som en Inno-MT udredning, eller der kan eventuelt søges om støtte fra støttepuljer hos regionerne, fx Regions Sjællands Offentlig og privat samarbejde om jordforurening [14]. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 15/32

16 4 OPRENSNING 4.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE Alle rådgivere og entreprenører på jordområdet har i større eller mindre skala forskellige avancerede teknologier til oprensning af forskellige forureningstyper. Det blev valgt ikke at gå i detaljer omkring virksomhedernes udvikling af disse metoder, da der ikke vurderes at være grundlag for samarbejde omkring dette i den forsamlede gruppe. Der blev derimod på mødet peget på, at uanset hvilken forureningstype man vil oprense, og uagtet hvilken oprensningsmetode man benytter, er der problemer med hensyn til at komme tilstrækkeligt langt ud/ind i jordmatricen. Oprensning af tungmetalforurening har ikke haft særlig stor fokus. Det vil være relevant at identificere nogle fokusmetaller, fx de som er mest sundheds- og miljøskadelige samt mest biotilgængelige, og derefter undersøge mulige oprensningsmetoder for disse tungmetaller. Endelig blev det drøftet, om der findes bedre metoder til fjernelse af chlorerede opløsningsmidler end de allerede brugte. Dette hænger sammen med problematikken om at komme længere ud i matricen. De valgte fokusområder er derfor: Udvælgende af fokus-tungmetaller og metoder til oprensning af disse Metoder til at komme længere ud i matricen (frakturering), fx ved oprensning af chlorerede opløsningsmidler 4.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Som nævnt tidligere i denne rapport er det ofte bly, der er udslagsgivende for, at metalforurenet jord klassificeres som forurenet. Der findes imidlertid lokaliteter, hvor andre metaller udgør hovedrisikoen, og hvor koncentrationerne er så høje, at det vil være relevant at rense jorden og ikke blot deponere den, som det oftest sker i dag. Der findes i dag et par enkelte metoder til dette på markedet, men brugen er ikke udbredt. Med hensyn til fjernelse af organiske forureninger (fx olie og chlorerede opløsningsmidler) findes der flere metoder, som anvendes i dag i Danmark. Det er dog sådan, at hovedparten af disse metoder fungerer bedst i sandede jorde, da strømningsforholdene her er relativt ensartede, og transporthastigheden af fx vand eller luft sker relativt hurtigt. I lerede jorde kan der findes meget tætte lag, som det er vanskelig at trænge igennem, og hvor forureningen vil kunne blive hængene. Frakturering kan være en vanskelig metode i danske jorde, da lerjord er meget heterogen. Derfor bliver fraktureringen aldrig med en lige radius fra fraktureringspunktet, men kan i nogle tilfælde ende med at blive meget skæv, hvilket øger risikoen for områder, der ikke bliver behandlet, og hvor der vil blive efterladt forurening. Det vil i sådanne tilfælde være sikrere at sætte afværgeboringerne tættere i stedet for at frakturere. Det skal tilføjes at termisk oprensning afdampes klorerede opløsningsmidler og oliekomponenter også i tæt formation som fx ler. Oprensningsvolumenen per boring er her ikke afhængigt den hydrauliske konduktivitet (direkte injektion, frakturering), men den termiske konduktivitet (GTR og ISTD) eller den elektriske JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 16/32

17 konduktivitet. Termisk konduktivitet er nærmest uafhængig af kornstørrelse, i forhold til hydraulisk og elektrisk. 4.3 NYE TRENDS OG ØNSKER TUNGMETALLER Elektrodialyse er en metode som igennem mange år er forsøgt benyttet til oprensning af metaller i jord. Metoden har vist sig at være egnet, men den er omkostningstung og kan kun anvendes på begrænsede jordmængder. Metoden er løbende blevet videreudviklet og kan i dag anvendes til udvinding af metaller fra aske og af fosfor fra forbrændt spildevandsslam [15]. Flere steder, fx i Sverige [16], har man forsøgt med jordvask. Her ender man oftest med en stor fin/slamfraktion, hvor metallerne efterfølgende skal udvindes fra. Det er der flere metoder til fx den ovenfornævnte eletrokdialyse, mens man i projektet i Sverige [16] har benyttet hhv. udfældning, væskeekstraktion og elektrolyse samt et bioelektrisk system. Region Hovedstaden skal til at igangsætte et nyt projekt med oprensning af forurening på en grund, hvor trykimprægnering har fundet sted, og hvor der er forekomster af arsen, kobber og krom. Dette er det første projekt i mange år i Danmark inden for dette område FRAKTURERING MV. Der er behov for nye og veltestede metoder til frakturering af lerede danske jorde. Dette emne indgik som del af et stort forskningsprojekt REMTEC [17] (Innovative REMediation and assessment TEChnologies for contaminated soil and groundwater), der blev ledet af DTU Miljø og løb fra 2009 til Med i dette projekt var desuden GEUS, Danmarks Miljøundersøgelser, NIRAS, COWI, Orbicon, Geosyntec, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Miljøstyrelsen og Videncenter for Jordforurening Desuden deltog University of Neuchâtel i Schweiz, CSIRO i Australien, Clemsom Univerity i USA og UFZ i Tyskland. Projektet var støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. I forbindelse med projektet blev tre fraktureringsmetoder testet på den samme lokalitet for at sammenligne effektiviteten af disse. De tre metoder var [18]: Pneumatisk frakturering, som baserer sig på injektion af gas i jorden ved tryk, der overstiger det kombinerede hydrostatiske tryk og jordens brudstyrke, samt ved flowrater, der overstiger den effektive permeabilitet af den uforstyrrede jord. Direkte injektion med sonde. Ved denne metode injiceres de reaktive stoffer direkte i undergrunden under tryk. Dette udføres med GeoProbe. Hydraulisk frakturering, som udføres ved nedramning af et fraktureringsrør der trækkes lidt op/tilbage for at skabe kontakt med lerformationen. Herefter skæres en horisontal fraktur omkring fraktureringsrøret med en roterende højtryksdysse (vand). Resultatet viste, at direkte injektion med GeoProbe var den bedste metode af de tre, da den er både robust og effektiv ift. frakturering af leraflejringer. Blandt andet Region Hovedstaden har efterfølgende arbejdet videre med området og testet alternative fraktureringsmetoder og vil blive inkluderet i et specifikt netværk for test og testgrunder under det kommende Jordpartnerskab. I øjeblikket er der stor interesse for en alternativ metode til at nå ud i matricen vha. af strøm, den såkaldte elektrokinetik. På denne måde kan substrat og næringsstoffer transporteres frem til bakterierne og fremme disses nedbrydning af organiske forureninger. Elektrokinetik er i øjeblikket under anvendelse ved en JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 17/32

18 oprensning ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering (SRD) i Skuldelev og har også været anvendt i mindre sager med olieforureninger. 4.4 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER TUNGMETALLER Eftersom Region Hovedstaden skal til at igangsætte et nyt projekt på dette område, iværksætter Inno-MT ingen aktiviteter området FRAKTURERING MV. Der kan rettes henvendelse til Jordpartnerskabets Netværk for test og testgrunde om, at det vil være ønskeligt med en resultatoversigt over de fraktureringsmetoder, der er testet, samt deres anvendelighed, dvs. hvor gode er de, og hvor de fungerer bedst. Ligeledes opfordres netværket til at videreformidle en systematisk viden om de elektrokinetiske metoder og resultaterne af de igangværende test i Skuldelev. JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 18/32

19 5 JORD SOM RÅSTOF OG JORDSTABILISERING 5.1 BAGGRUND FOR VALG AF EMNE OG FOKUSOMRÅDE På opstartsmødet drøftede deltagerne håndtering af jord som ressource samt mulighederne for jordstabilisering. Hvert år opgraves og flyttes store mængder jord, og der er i branchen et ønske om, at jorden opfattes som en ressource frem for et restprodukt eller affald. Hvis overskudsjord kan genanvendes lokalt, kan unødig transport i forbindelse med jordflytning minimeres, og samtidig kan behovet for indvinding af nye råstoffer reduceres. Der findes teknologier til stabilisering af jord. Stabilisering gennemføres ved at tilsætte bindemidler/additiver som kalk, cement, flyveaske m.v. Stabiliseringen giver mulighed for at genanvende jord, som ellers på grund af sammensætningen eller indhold af forurening vil blive kasseret. På mødet blev det drøftet, at der er problemer med genbrug/genanvendelse af jord samt med geoteknikken og stabiliseringsmetoderne. Deltagerne på mødet drøftede desuden, at der mangler teknikker, der kan sikre en øget genanvendelse af jord, samt en procedure for jordstrømme, som f.eks. kunne indebære etablering af jorddepoter. 5.2 TEKNOLOGIOMRÅDET I DAG OG UDFORDRINGER Overskudsjord fremkommer som resultat af bygge- og anlægsprojekter og oprydning af forureninger, og store mængder jord og råstoffer flyttes, uden at aktørerne har overblik over jordstrømmene. I 2007 trådte Jordflytningsbekendtgørelsen i kraft, som retter sig mod de miljøsagsbehandlere i kommunerne, som arbejder med håndtering af overskudsjord. Bekendtgørelsen omfatter: forurenet jord, der skal flyttes fra den grund, hvor den er opgravet jord, der flyttes bort fra en ejendom kortlagt på vidensniveau 1 og/eller 2, hvor den er opgravet jord, der flyttes bort fra en del af en ejendom kortlagt på vidensniveau 1 og/eller 2, hvor den er opgravet jord fra en offentlig vej, hvor den er opgravet jord fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificeringen jord, der flyttes bort fra et godkendt modtageanlæg for jord Jordflytningsbekendtgørelsen, som p.t. er under revision, regulerer klasse 1 og 2 jord. Regionerne står for kortlægningen af alle forurenede arealer, jf. jordforureningsloven. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Regionerne skal lave en nuanceret kortlægning, dvs. inddele forureningen i forureningskategorier afhængigt af risikoen i forhold til ejendommes boliganvendelse. På denne måde får boligejerne en mere nuanceret viden om forureningen på deres ejendom. Nuanceret kortlægning har især været efterspurgt af ejendomsmæglere og realkreditinstitutter i forbindelse med køb/salg og belåning af forurenede ejendomme [19]. I forbindelse med kortlægningen af forurenede arealer og jordflytning benyttes de gældende jordkvalitetskriterier/afskæringskriterier. I branchen benyttes stadig Sjællandsvejledningen [20] i forbindelse med jordhåndteringen. Også vejledninger til jordhåndtering fra andre tidligere amter er stadig i brug. Vejledningerne giver nogle principper til inddeling af jord i forureningsklasser, hvorefter jorden kan anvises til JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 19/32

20 rensning/deponering. Det betyder, at der findes regionale forskelle på, hvordan jorden reguleres, hvilket virker uhensigtsmæssigt. For at gøre arbejdet med anmeldelse og flytning af jord hurtigere og nemmere har miljøvirksomheden RGS90 i samarbejde med Grontmij udviklet et simpelt, internetbaseret værktøj, Kommuner, transportører, jordmodtagere og anmeldere af jordflytning kan tilmelde sig og benytte værktøjet. Tidligere praksis har ofte været kartering af jord i mellemdepoter (også kaldet jordhoteller) og efterfølgende bortskaffelse. Der har i de senere år været stigende fokus på at tænke genanvendelse og bortskaffelse af overskudsjord samt behov for tilkørsel af råstoffer ind i nye projekter allerede i planlægningsfasen. Ved at forklassificere jord med henblik på at bestemme, hvor meget der kan genanvendes inden for projekterne, kan mængderne af opgravet jord minimeres. Planlægning kan bidrage til at udnytte ressourcerne optimalt ved f.eks. at benytte stabiliseret lerjord i stedet for råstofferne sand og grus til vejprojekter. Der findes gode eksempler på samarbejde mellem aktørerne, f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet, der har indgået et tæt samarbejde om planlægning og praktiske forhold i forbindelse med jernbaneudvidelsen København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen [21]. Kommunerne, som har det administrative ansvar i forbindelse med kortlægningen, jordflytningen etc., påpeger dog, at der er behov for større videndeling, da der generelt er langt mellem dem, der planlægger og udbyder projekterne, og kommunerne, som har det administrative ansvar i forbindelse med håndteringen af den overskudjord, der fremkommer ved projekterne [22]. Jord fra mindre projekter, f.eks. fra private, sendes fra genbrugspladser til karteringsanlæg, hvor man efter analyse af jorden kan vurdere, om den kan genanvendes, samt finde afsætningsmuligheder. Da der er tale om mindre mængder jord, typisk forskellige typer jord og evt. jordforurening, er det svært at udnytte denne ressource bedre. Hvis jordflytninger i forbindelse med håndtering af disse mindre mængder jord skal reduceres, er der behov for anden planlægning samt for koordinering af udbud og efterspørgsel. Ofte vil der være en restmængde jord, som ikke kan indbygges eller genanvendes på stedet. Der er behov for alternative løsninger, såsom at anvende overskudsjord til etablering af rekreative områder eller i forbindelse med klimasikring. På deponeringsanlæg benytter man f.eks. jord i forbindelse med den daglige afdækning. Også lettere forurenet jord vil kunne bruges til dette formål, ligesom det vil kunne bruges som en del af slutafdækning af deponier, når de nedlukkes. Mens ren jord er fritaget fra afgifter, skal der dog betales deponeringsafgift ved brugen af lettere forurenet jord, hvilket er årsagen til, at man ikke udnytter denne ressource endnu. Dansk Affaldsforening er p.t. ved at udarbejde et notat, der beskriver udfordringerne forbundet med de eksisterende afgifter og giver forslag til løsninger [23]. Notatet har titlen: Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource - anbefalinger og forslag til ændringer af affaldsafgiften så den forfølger miljø- og ressourcemål og kan findes på foreningens hjemmeside [24]. I de senere år er man begyndt at bruge mere og mere jordstabilisering for at kunne genbruge jord, der på grund af f.eks. ringe bæreevne ellers skal bortskaffes. Jordstabilisering er en kendt teknik og benyttes også i resten af Europa. Forskelle i geologien og jordtyperne gør, at man i Danmark kan nøjes med tilsætning af mindre mængder bindemidler (f.eks. brændt kalk) end i andre lande for at opnå samme grad af stabilisering. Teknologien er udviklet til større projekter og større områder, men efterhånden findes der småskala blandingsanlæg, dvs. mobile anlæg, der kan stabilisere jord på stedet for at undgå unødig transport. Typisk ligger der en del forarbejde i at finde det rette bindemiddelmiks i forhold til den jord, som skal stabiliseres. Dette er en stor udfordring, især i forbindelse med mindre projekter, da det resulterer i en relativt høj pris for JORDFORURENING INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 20/32

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Projekt setup Koordinationsgruppe Leadpartnere

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 014991-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om jordflytning:

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, Jordflytning flytning Jordflytning 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, som medførte en udvidelse af anmeldepligten ved

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Københavns Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Center for Miljø 2008 ARBEJDER DU MED JORD Forord Læsevejledning Graver du i jord Anmelder du jord Kører du

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR?

HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? Cand.scient. Morten Kjærgaard GEO ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 016997-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) 1 Overskudsjord (masser) er en ressource 2 Overskudsjord (masser) er en ressource 3 Disposition Vision og mål for at arbejde med genanvendelse

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune. Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal

Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune. Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal 2008-11053 Att: Fuldmægtig Pia Lund Dokumentnr. 2008-41451

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Afdeling: Byg og Miljø Dato: MÅNED ÅÅÅÅ TEKNIK OG MILJØ Regulativ for områdeklassificering og jordstyring i Norddjurs Kommune Ændringer skrevet med rødt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Sags nr. 81346 Dokument nr. 1815136 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4.

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Delprojektbeskrivelse

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Delprojektbeskrivelse HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Delprojektbeskrivelse 3. juli 2013 Rev. 29. august 2013 TITEL : Delprojekt 2 - Planlægningstilgange FORMÅL Formålet er at få udviklet nogle planlægningsværktøjer,

Læs mere

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening!

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Af Birgit Skånvad Jordforureningsloven 2011 ATV-møde d. 27/10 2011 Områdeklassificering Betydning af ændringerne vedr. lettere

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

1 of 10. Regulativ for jordstyring

1 of 10. Regulativ for jordstyring 1 of 10 Regulativ for jordstyring Marts 2014 2 of 10 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Definitioner 2 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 5. Anmeldelse af jordflytninger 2 5.1 Anmeldelse

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune

Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune Maj? 2010 Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 2. Lovgrundlag 1 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 1 4. Anmeldelse af jordflytninger 1

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Anmeldelser af jordflytninger/anmeldepligt 5. Ikrafttrædelse Bilag A:

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord ATV Projekter med forurenet jord 8. maj 2013 En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Gladsaxe Kommune er som udgangspunkt

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Regulativ for jordflytning

Regulativ for jordflytning Regulativ for jordflytning Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 4. Anmeldelse af jordflytninger 2 4.1 Anmeldelse af jord 3 4.2 4.3 Iværksættelse

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil?

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? René Møller Rosendal RenoSam René Møller Rosendal RenoSam Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9-10 marts 2010, Vingstedcentret, Bredsten v.

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr.

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr. Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord Geo projekt nr. 39126 Rapport 2, 2015-12-22 Sammenfatning I forbindelse med en planlagt udstykning

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende FORSLAG Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1. Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 1. Formål Formålet med nærværende jordhåndteringsplan er at få godkendt jordhåndteringsplanen således at opgravet materialer kan mellemdeponeres for genindbygning

Læs mere