JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT"

Transkript

1 JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1.0 VERSION 6 UDGIVELSESDATO 04. juni 2014 UDARBEJDET KRBR, SERO, JAAU KONTROLLERET MHJN GODKENDT SERO

4

5 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Byudviklingstendenser i Ringbyen - resumé 9 3 De store linjer Ringbyen i den regionale udvikling Regionale udviklingstendenser og konkurrenceforhold Tendenser på ejendomsmarkedet i Hovedstadsregionen og Ringbyen 19 4 Byomdannelsespotentialet i Ringbyen 23 5 Kommunernes mulige strategier og værktøjer i byomdannelsen Valg af byomdannelsesstrategier for forskellige markedsforhold Match mellem kommunale visioner og planer samt markedsmæssige muligheder 31 6 Kommunernes styrkepositioner, konkrete planer og behov for ny viden 37 7 Fremtidige samarbejdsformer 40 8 Bilag: Eksempel - byggeri af kontordomicil med forskellige parkeringsløsninger 42

6

7 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 7 1 Forord Den 20. juni 2013 indgik Transportministeriet, Region Hovedstaden og elleve kommuner en principaftale om at anlægge og drive en letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd Letbanen skal understøtte byudviklingen og skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Letbanen er således et åbningstræk for Ringby-Letbanesamarbejdets byvision LOOP City. En byvision, der handler om at revitalisere forstadsområderne langs Ring 3, som et væsentligt element i indsatsen for at løfte den funktionelle region omkring Øresund. Realiseringen af visionen for en ambitiøs og bæredygtig byomdannelse af Ringbyen forudsætter stærke politiske og administrative evner til at skabe sammenhæng mellem de politiske visioner og de aktuelle markedsvilkår for byggeri i byomdannelsesområderne i Ringbyen. Spørgsmålet er, hvordan Ringbykommunerne bedst kan udnytte de potentialer, som letbanen vil skabe, og hvordan de rige muligheder for erhvervs- og befolkningsudvikling skal prioriteres. På Ringby-Letbanesamarbejdets politikerseminar den 28. november 2012, var der politisk opbakning til at arbejde videre med et fælles vidensgrundlag og strategi for lokalisering af erhverv og boliger i Ringbyen På den baggrund har Ringby-Letbanesamarbejdets styregruppe i august 2013 igangsat et dialogprojekt mellem Ringbykommunerne Region Hovedstaden og Naturstyrelsen. Formålet er at diskutere og blive klogere på kommunernes rammevilkår for byomdannelsen og herudfra tilrettelægge fælles og individuelle udviklingsstrategier. Med udgangspunkt i letbanen beskriver denne rapport derfor en række kortlagte udfordringer og potentialer i relation til at realisere visionen for byudvikling i Ringbyen. Rapporten skal fungere som baggrundsmateriale for et politisk debatoplæg om de videre strategier for byudviklingen. Rapporten er opdelt i en række temaer. Et resumé skaber overblik over de væsentligste byudviklingstendenser.

8 8 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Dernæst følger et overblik over regionale tendenser i relation til befolkningsog erhvervsudvikling samt tendenser på ejendomsmarkedet, der påvirker udviklingen i Ringbyen. Disse tendenser sammenholdes efterfølgende med en vurdering af byomdannelsespotentialet i Ringbyen. Et afsnit om kommunernes mulige strategier og værktøjer i byomdannelsen giver et indblik i, hvordan kommunerne kan arbejde med at skabe et match mellem tendenser, markedsforhold og kommunale strategier og planer, der kan bidrage til en realisering af byomdannelsespotentialet. Afslutningvis følger hhv. et afsnit om kommunernes styrkepositioner, konkrete planer og behov for viden samt et afsnit om overvejelser om fremtidige samarbejdsformer på tværs af kommunerne.

9 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 9 2 Byudviklingstendenser i Ringbyen - resumé Rapportens analyser og vurderinger kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Den planlagte letbane langs Ring 3 forventes at bidrage positivt til realisering af kommunernes visioner og planer for byomdannelse langs Ring 3. Letbanen langs Ring 3 er bl.a. besluttet for at styrke den kollektive transport, men samtidig ud fra en forventning om, at letbanen smitter positivt af på byudviklingsmuligheder langs Ring 3. Dette understøttes af undersøgelser, der viser at infrastruktur som eksempelvis stationer på S-togs- og metrolinier har positiv betydning for boligpriserne. Erfaringer fra Bybanen i Bergen, hvor 1. etape blev indviet i 2010, viser desuden at der her er investeret mere end 10 kroner i bolig- og erhvervsbyggeri for hver krone det offentlige har investeret i Bybanen. Ringbyen får i disse år del i væksten i Hovedstadsområdet. Befolkningstilvæksten er den primære "driver" i regionens udvikling. Tilvæksten i Ringbyen har de senere år været lavere end i Københavns og Frederiksberg Kommuner, men højere end i resten af Hovedstadsområdet. Ringbyen har som resten af regionen tabt arbejdspladser under lavkonjunkturen relativt flere end København og Frederiksberg, men færre end resten af regionen. Samtidig er der sket en forskydning i retning af en større andel byintegrerbare erhverv som eksempelvis offentlig og privat service, hoteller, restauranter, handel osv erhverv som typisk indgår i byomdannelsesprojekter. Disse erhverv udgør i dag ca. 75% af arbejdspladserne. Men der er stadigvæk ca arbejdspladser indenfor industri, byggeri, anlæg, transport mv. Arbejdspladser som spiller en vigtig rolle i en storbyregion. Ringbyens kommuner har vurderet, at de byomdannelsesområder, der er udpeget i de enkelte kommuner, kan rumme 3,8 mio. etagemeter erhvervsbyggeri. Til sammenligning har Københavns Kommune med 70% flere arbejdspladser end i Ringbyen i i seneste kommuneplan fra 2011 skabt plads til 2,8 mio. m² nyt erhvervbyggeri. I Ringbyen er der desuden rummelighed til omkring 1 mio. etagemeter boligbyggeri. Set i forhold til potentialerne for fremtidig befolknings- og erhvervsudvikling vurderes det, at der i planlægnin-

10 10 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT gen i Ringbyen set under ét, er en overvægt på byomdannelse til erhvervsbyggeri frem for boliger. En fokuseret planlægning der sikrer, at fremtidige, arealintensiv erhvervsudvikling som f.eks. kontorerhverv lokaliseres tæt på letbanestationerne vurderes at være en forudsætning for at understøtte letbanens passagergrundlag. Markedets efterspørgsel på lokaliteter til kontorarbejdspladser vurderes generelt at understøtte lokalisering af arbejdspladser med optimal trafikbetjening, herunder også S-tog/letbane. De markedsmæssige vilkår for byomdannelse er vidt forskellige, og markedet har i praksis skabt en vis arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringbyen. Indenfor Ringbyen er der meget store variationer i huspriser, lejeniveauer i erhvervs- og butiksbyggeri mv. Det har stor betydning for, hvilke former for byomdannelse der kan realiseres. Interviews med repræsentanter for større investorer viser, at der er en tro på at letbanen vil få en positiv betydning for mulighederne for at udleje eksempelvis kontorbyggerier, og måske også på lejeniveauet på nogle ejendomme. Interviewpersonerne peger på, at projekter med kontorbyggeri i nogle tilfælde kan fremmes ved at tillade dagligvarehandel i stueetagen eksempelvis ved de fremtidige letbanestationer og påpeger endvidere at kommunerne bør planlægge for en zonering, hvor ekstensive anvendelser placeres længere fra letbanestationerne for at fremme fortætning omkring stationerne. Endeligt peges der på, at det bør overvejes at tillade boligbyggerier i nogle af de områder, der hidtil har været planlagt til kontorerhverv. Der peges dog også på, at det er for tidligt at forvente positive effekter. Det er en udvikling, der i givet fald vil ske over en længere tidshorisont, og i det aktuelle marked lægger de mange tomme lejemål og kontorbygninger en dæmper på mulighederne for at realisere nye projekter der baseres på kontorudlejning i stort omfang. Derudover er der samtidig en tendens til, at nogle kontorvirksomheder ønsker at leje sig ind i nyt byggeri, der er areal- og energieffektivt, frem for at leje ældre kontorlokaler. Der peges også på, at kommunerne bør formulere klare visioner for hvordan de vil udvikle de enkelte byområder, og der peges på at kommunerne bør kommunikere visioner og planer i samarbejde. De mange tomme lejemål kan således lægge en dæmper på hastigheden i byomdannelsen. Men i et bredere, erhvervsmæssigt perspektiv kan et stort udbud af kontorlokaler dog samtidig have positiv betydning for nogle virksomheders konkurrenceevne, da en stort udbud holder lejeniveauerne nede. Valget af byomdannelsesstrategi for det enkelte byomdannelsesområde må fastlægges ud fra de lokale markedsforhold, men afhænger også af politiske beslutninger om enten at fremme byomdannelse eller at afvente at markedsforholdene ændrer sig. Et godt match mellem de kommunale planer og de lokale markedsforhold er en forudsætning for, at byomdannelsespotentialet kan realiseres.

11 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 11 I områder hvor der ikke er markedsmæssigt grundlag for eksempelvis etablering af nye kontorarbejdspladser kan byomdannelsesstrategierne måske i stedet fokusere på eksempelvis at skabe bedre forhold for eksisterende transportog industrivirksomheder i de nuværende, fysiske rammer. Eller på opgradering og renovering af utidssvarende kontorbyggerier, omdannelse af randområder i nogle erhvervsområder til boliger mv. I nogle områder kan en delvis ekstensivering, hvor nedslidt byggeri nedrives og erstattes af nye, grønne forbindelser og klimatilpasningsprojekter, måske tilføre de omkringliggende grunde og virksomheder øget værdi. En lokal optimering af mulighederne for at realisere byomdannelsesmulighederne kan i nogle områder ske ved at revurdere plankrav som f.eks. parkeringsnormer, krav om parkering i konstruktion, ved at udvikle helhedsplaner med flere forskellige anvendelsesmuligheder, så planerne bliver robuste overfor konjunkturmæssige ændringer, via en tættere, bilateral dialog med den enkelte grundejer mv. Et fortsat, tværkommunalt samarbejde om realisering af byomdannelsesmulighederne i Ringbyen og dermed en styrkelse af letbanens passagergrundlag kan ske på flere niveauer. På politisk, tværkommunalt niveau er der i Hovedstadsområdet en voksende vilje til at arbejde for en fælles erhvervsudvikling, der styrker den samlede region på tværs af Øresund. Ét blandt flere intiativer kan være en fælles branding og markedsføring af byudviklingsmulighederne overfor danske og internationale investorer. Internt i Ringbyen betyder de meget forskellige markedsvilkår, at det er en udfordring at lave én samlet byomdannelsesstrategi der favner alle kommunerne. Størst udbytte fås formentlig ved at skabe målrettede samarbejder på flere niveauer; samarbejder for Ringbyen som helhed og samarbejder i mindre grupper af kommuner indenfor Ringbyen. Desuden efterspørger kommunernes by- og trafikplanlæggere, miljø- og erhvervsmedarbejdere mv. et fortsat samarbejde på embedsmandsniveau om vidensdeling med fokus på specifikke temaer som eksempelvis dialog med markedet, brug af udbygningsaftaler, optimering af parkeringsnormer mv.

12 12 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 3 De store linjer Ringbyen i den regionale udvikling Letbanen langs Ring 3 bringer Ringby-kommunerne i en ny position i forhold til at skabe byudvikling og bidrage til den regionale vækst. Letbanen øger tilgængeligheden til byomdannelsesområder langs Ring 3 og en fortætning af byomdannelsesområder langs Ring 3 kan understøtte letbanens passagergrundlag. Da samarbejdet om Ringbyen og letbanen startede i 2007 var den økonomiske aktivitet og byggeaktiviteten på et meget højt niveau. Medio 2014 er den økonomiske udvikling såvel som byggeaktiviteten og dermed byomdannelsen på et mere afdæmpet niveau. Virkeligheden, som visionerne skal realiseres i, ser anderledes ud, og en række af mekanismerne på ejendomsmarkedet har ændret sig. Det begrænser på nogle områder de tidligere forventninger til, hvad der kunne lade sig gøre, men der er samtidig skabt nye muligheder. Udviklingen på ejendomsmarkedet med eksempelvis lavere lejeniveauer har også skabt potentielle fordele for nogle virksomheder. 3.1 Regionale udviklingstendenser og konkurrenceforhold Byudviklingen i Ringbyen udspringer af de generelle tendenser, der præger de danske byers udvikling i kølvandet på krisen. Den overordnede tendens er, at befolkning og arbejdspladser koncentreres i de største byer og byregioner. De senere år er tendenserne til at danskerne flytter mod de større byer blevet forstærket. Befolkningsudviklingen har koncentreret sig endnu mere om København og en vækstzone omkring København. Men samtidig er der internt i de store byregioner en stærk konkurrence om væksten. Tilflytningen mod de større byregioner er en del af en global tendens. Der er mange indikationer på, at de store byer også i fremtiden vil drive befolknings- og erhvervsudviklingen. McKinsey forventer, at 600 byregioner over hele verden vil stå for 60 % af den globale vækst. De største vækstrater forventes i byregioner med mio. indbyggere. Øresundsregionen er udpeget som én af de mindre byregioner i denne sammenhæng men udfordres af et stort antal nye byregioner

13 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 13 globalt ("Urban World: Mapping the economic powers of cities", McKinsey, Den regionale befolkningsudvikling Udviklingen i Hovedstadsområdet er generelt, og specifikt i Ringbyen, præget positivt af, at der er sket kraftige ændringer i bosætningsmønstrene i Østdanmark efter krisen. Den kraftige udflytning fra København til forstæder og provinsbyer over en stor del af Sjælland, som skete i kraft af de høje boligpriser før krisen, er efter krisen afløst af en kraftig befolkningstilvækst i bl.a. København og på Frederiksberg, som drives af tilflytning fra ind- og udland, og af at eksempelvis unge familier i større omfang bliver i byen i stedet for at flytte langt ud på Sjælland. Denne koncentration smitter positivt af på nogle af de nærmeste forstæder til København bl.a. i Ringbyen. Mens København og Frederiksberg har oplevet en vækst i indbyggertallet på knap 12 % siden 2008 er indbyggertallet i Ringbykommunerne vokset med 5,5 %, og hovedstadsregionen uden for Ring 3 har haft en mere begrænset vækst på 2,5 %. Ringbyen ligger således på kanten af den kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet. I faktiske tal er befolkningen i Ringby-kommunerne siden 2008 vokset med knap personer. Væksten har især været stor blandt de unge mellem 18 og 29 år. Vanskeligheder med at finde bolig i de mest centrale kommuner, det høje lejeniveau, begrænset udflytning fra centralkommunerne mv. kan være forhold, der har betydet, at Ringby-kommunerne er attraktive for unge. Vækst i gruppen af unge skaber god grobund for at fastholde væksten på længere sigt, hvis det lykkes at fastholde dem, når de etablerer sig med job og familie. Generelle flyttemønstre viser, at valget af første bosted, når de unge har afsluttet deres uddannelse og stifter familie, er afgørende for, hvor de kommer til at bo senere i livet. Efter 40 års alderen er der kun få, der flytter.

14 14 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Befolkningsudvikling i Ringby-kommunerne opdelt på aldersgrupper Vækst i antal Vækst i % Aldersgruppe Alder 2014 (2. kv.) (2. kv.) Børn ,0 De frie unge ,4 De unge familier ,7 De etablerede familier ,2 Seniorer ,0 Ældre ,0 I alt ,5 Kilde: Danmarks Statistik Fremadrettet kan Ringby-kommunerne ifølge Danmarks Statistiks prognoser se frem til en vækst på knap personer frem mod 2040, svarende til 17 %. De enkelte kommuner står til vækst på mellem 4 og 21 %. Prognosen er en ren fremskrivning, der bygger på de senere års flyttemønstre. Det afgørende bliver, hvordan rammebetingelserne på boligmarkedet udvikler sig, og i hvor høj grad det lykkes Ringby-kommunerne at udnytte mulighederne. Eksempelvis er det i udredningsrapporten om Ring 3-letbanen vurderet, at nogle af Ringby-kommunerne i kraft af letbanen kan opnå en højere befolkningstilvækst end forudsat i de generelle prognoser.

15 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 15 Den positive befolkningsudvikling afspejler sig også i boligpriserne. Realkreditrådets statistik over realiserede handler med ejerlejligheder viser, at den kraftige befolkningstilvækst de seneste par år har ført til prisstigninger i Københavns og Frederiksberg Kommuner, men også i den nordligste del af Ringbyen, hvorimod prisudviklingen i den sydlige del af Ringbyen har været svagere. Set i et planlægningsmæssigt perspektiv er der dog tale om prisstigninger over en kort periode, og priserne er generelt langt fra at nå niveauet før finanskrisen. kr kr kr København Frederiksberg kr Høj (Lyngby) kr Middel høj (Gladsaxe) kr kr kr Middel (Glostrup, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk) Lav (Albertslund, Brøndby, Ishøj) kr. 0 Hele landet Realkreditrådet, ejendomspriser på ejerlejligheder, realiserede handler Krisen har medført tab af arbejdspladser De ændrede økonomiske konjunkturer har også betydet, at arbejdspladserne koncentreres i de store byer, men da det samlede billede har været, at der er tabt mange arbejdspladser landet over, så handler koncentrationstendenserne om, at de store byer har tabt færre arbejdspladser end resten af landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner har fået marginalt flere arbejdspladser (0,4%) i perioden Ringby-kommunerne har tabt 3,0 %, og Hovedstadsregionen uden for Ring 3 har tabt 5,3 % af arbejdspladserne.

16 16 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Udvikling i arbejdspladser i Ringby-kommunerne 2009 til Vækst Vækst Kommune Antal Antal Antal % Albertslund ,4 Brøndby ,9 Gladsaxe ,9 Glostrup ,8 Herlev ,3 Hvidovre ,6 Ishøj ,0 Lyngby-Taarbæk ,3 Rødovre ,6 Vallensbæk , ,0 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdspladser i Ringbykommunerne fordelt på typer. Kilde: Danmarks Statistik. Tre Ringby-kommuner, Gladsaxe, Herlev og Vallensbæk, har haft vækst i arbejdspladser. Resten har haft tilbagegang. Tilbagegangen er især sket inden for industrien, hvor 14 % af arbejdspladserne er tabt. Der er en enkelt undtagelse, nemlig medicinalindustri, som har haft en vækst i arbejdspladser på 32 %. Vækstbrancherne i Ringby-kommunerne består herudover bl.a. af ejendomshandel og udlejning (27 %), forskning og udvikling (6 %), sundhedsvæsen (6 %).

17 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 17 Set på grupper af brancher, der har forskellige lokaliseringskrav, så har udviklingen været, at industri, forsyning, byggeri og anlæg mv., der typisk lokaliserer sig i byernes yderområder og i nogle tilfælde kan være vanskelige at integrere med f.eks. boliger, tabt 6 % af arbejdspladserne. Men der var i 2013 fortsat arbejdspladser indenfor disse brancher. I relation til byomdannelse langs Ring 3-letbanen er det særligt interessant at zoome ind på de byintegrerbare erhverv, der i dag skønnes at udgøre ¾ af arbejdspladserne i Ringbyen, og som typisk er de typer arbejdspladser, der indgår i byomdannelsesprojekter. Udviklingen for de mere byintegrerbare erhverv har været: at gruppen af medier, tele, it, finansiering, forsikring, ejendomme, rådgivning, forsikring, reklame mv. har mistet 3 % af arbejdspladserne. at handel, hotel, restauration, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service har mistet 6 % af arbejdspladserne. at offentlig administration, forsvar, politi, undervisning, sundhed, sociale institutioner, kultur og fritid mv. som eneste gruppe har haft vækst med godt 2 % flere arbejdspladser. En fortsat udvikling i retning af flere byintegrerbare erhverv vil kunne understøtte byomdannelsesplaner, der typisk baseres på miljøvenlige erhvervstyper, der kan indgå i en fortætning omkring letbanestationer mv. Samtidig er det dog værd at bemærke, at der trods tabet af arbejdspladser under krisen fortsat er et meget stort antal arbejdspladser indenfor industri, forsyning, bygge og anlæg mv. Udviklingen for Danmark som helhed peger således ikke entydigt på et skift fra industri- til videnserhverv. Eksempelvis er omsætningen i industriproduktionen i Danmark som helhed i vækst, og fremtidens erhvervsliv behøver ikke nødvendigvis være en uændret fortsættelse af udflytningen af industriarbejdspladser. En undersøgelse viser, at næsten hver femte virksomhed planlægger at lukke fabrikker i udlandet og i stedet fremstille varerne her i Danmark. Moderne industri med udnyttelse af robotteknologi mv. kan derfor også blive en del af fremtidens erhvervsliv.

18 18 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Økonomi- og Indenrigsministeriet, Dansk Konjunkturnyt uge 6, Omsætningen i figur 1.2 er for industri, eksklusiv fremstilling af skibe og andre transportmidler. Figuren afspejler, at industrien i Danmark efter en voldsom nedgang efter finanskrisen igen er i omsætningsmæssig vækst. En række virksomheder i disse brancher er afhængige af, at der fortsat opereres med zonering af erhvervsområder, som sikrer at disse virksomheder ikke presses ud af skærpede miljøkrav i forbindelse med eksempelvis planlægning af nye boliger i dele af erhvervsområderne. En fortsat zonering i nogle områder kan sikre, at miljøfølsomme anvendelser som eksempelvis boliger planlægges under hensyntagen til eksisterende, velfungerende virksomheder Den fremtidige erhvervsudvikling - forsigtig optimisme Den fremtidige erhvervsudvikling i Ringbyen har afgørende betydning for, i hvilket omfang der er behov for at arbejde aktivt med planer for byomdannelse, samt hvilke funktioner og virksomhedstyper mv. der skal planlægges for. Mens befolkningstilvæksten i de store byer er en global tendens, der også forventes at præge de største, danske byer i de kommende år, er det vanskeligere at forudsige omfanget af og karakteren af den fremtidige erhvervsudvikling, og hvor fremtidens arbejdspladser lokaliseres i de store byregioner. Det er vanskeligt at vurdere hvad koncentrationen af vækst i de globale byregioner betyder for den fremtidige udvikling i antallet af arbejdspladser i Hovedstadsregionen. På kort sigt inden for et par år forventede Danmarks Statistik og Økonomiog Indenrigsministeriet primo 2014 en vækst i beskæftigelsen i Østdanmark på godt personer, dvs. en relativ afdæmpet vækst. Omsættes denne vækst teoretisk til moderne kontorarbejdspladser svarer det til et etageareal på blot m² for hele Østdanmark i et marked præget af stor tomgang i udlejnin-

19 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 19 gen af kontorejendomme, og hvor der samtidig sker en reduktion af arealforbruget i en række virksomheder. Samtidig sker der dog en forældelse af dele af kontorbyggeriet, som kan føre til, at der opføres nybyggeri. Set i forhold til en byplanmæssig planlægningshorisont er Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose dog meget kortsigtet. På længere sigt kan tilflytningen til Hovedstadsområdet skabe en række jobs indenfor eksempelvis detailhandel, service, byggeri og andre erhverv, der er drevet af den lokale efterspørgsel. Én blandt flere afgørende parametre er i hvilket omfang der er kvalificeret arbejdskraft til stede som grundlag for at skabe vækst. Som en langsigtet og meget overordnet indikator på potentialet for at skabe vækst i Hovedstadsområdet kan det opgøres, at Danmarks Statistik forventer at indbyggertallet i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Ringbykommunerne frem mod 2040 stiger med ca indbyggere, hvoraf godt forventes at være i den erhvervsaktive alder (15-66 år). I Ringbyen forventes der dog kun knap flere indbyggere i den erhvervsaktive alder. En stor del af den fremtidige befolkningstilvækst forventes således at ske i aldersgrupper, der overvejende er udenfor den erhvervsaktive alder. Der er tale om en meget langsigtet prognose med stor usikkerhed, og det reelle potentiale for at skabe arbejdspladser afhænger samtidig af en lang række andre faktorer herunder uddannelsesniveau og virksomhedernes evner til at skabe nye jobs. 3.2 Tendenser på ejendomsmarkedet i Hovedstadsregionen og Ringbyen De overordnede tendenser i befolkningsudviklingen og udviklingen i antallet af arbejdspladser i forskellige brancher skaber sammen med overordnede rammevilkår i form af den generelle økonomiske udvikling, renteniveauet, ændringer i forbrugsmønstre og virksomhedernes lokaliseringsmønstre mv. en række grundvilkår for den fremtidige byomdannelse i Hovedstadsområdet og dermed også i Ringbyen. Forandringerne vil i nogle byområder afspejle sig i eksempelvis lukning af industrivirksomheder, etablering af nye kontordomiciler og i andre områder eksempelvis en øget efterspørgsel efter flere boliger. Om forandringerne rent faktisk medfører en byomdannelse af et givent byområde afhænger af, om kommuner, grundejere, developere og investorer mv. i samspil udvikler løsninger, der skaber incitamenter til at en byomdannelsesproces gennemføres. Nedenfor beskrives derfor en række tendenser og forandringer på ejendomsmarkedet i Hovedstadsområdet og Ringbyen med betydning for de byomdannelsesstrategier, de enkelte kommuner vælger Igangværende forandringer i erhvervsområderne Lavkonjunkturen har skabt markante forandringer i danske erhvervsområder. Det overordnede billede er som nævnt, at antallet af arbejdspladser er faldet - også i Hovedstadsområdet og i Ringby-kommunerne. Men det overordnede billede dækker over, at virksomhederne er kommet ud af krisen med vidt forskellige, fremtidi-

20 20 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT ge udviklingsmuligheder. Mens nogle virksomheder har drejet nøglen om og lukket har andre i kølvandet på krisen effektiviseret og skærpet virksomhedens konkurrencedygtighed til et højere niveau end før krisen. På det konkrete, fysiske niveau betyder det, at eksempelvis tabet i antallet af industriarbejdspladser kan aflæses direkte i omfanget af tomme erhvervslokaler i nogle erhvervsområder. Men virksomhedernes vidt forskellige udviklingsvilkår betyder samtidig, at én virksomhed i et erhvervsområde kan stå overfor afvikling, mens nabovirksomheden klarer sig i den skærpede konkurrence og spiller en vigtig rolle som eksportvirksomhed. Nye erhvervsinvesteringer i udvalgte byområder samtidig med at tomgangen i kontorbyggeriet generelt er høj Den aktuelle udvikling på ejendomsmarkedet i hovedstadsområdet er således karakteriseret ved en meget stor spredning i de lokale muligheder og udfordringer. Nybyggerier til kontor i bl.a. Ørestad, Nordhavn, Lyngby og Gladsaxe afspejler, at en række virksomheder vælger at leje sig ind i nybyggeri for at komme tættere på kvalificeret arbejdskraft, en bedre beliggenhed ifht. infrastrukturen, samt for at opnå en mere effektiv drift og arealudnyttelse i nybyggeri i stedet for at blive i eller flytte ind i ældre, utidssvarende kontorbyggeri. Set i forhold til det samlede udbud af kontorejendomme er der dog p.t. tale om nybyggeri i beskedent omfang. Et andet eksempel på en omlokalisering, men fra ældre kontorbyggeri i København til eksisterende kontorbyggeri i forstæderne, er DSBs flytning fra det indre København til eksisterende kontorbyggeri i Høje-Taastrup. At der også er sket lukning af kontor- og servicevirksomheder samt en mere effektiv arealudnyttelse i eksisterende kontor- og servicevirksomheder betyder desuden, at der i Hovedstadsområdet gennem de senere år har været en stigende tomgang i kontorbyggeri til udlejning. Tomgangen i kontorbyggeriet i "Københavns Omegn" er pr. 1. april 2014 opgjort til 14,1%, mod 9,2% for København By ("Statistik over ledige erhvervslokaler", Dansk Ejendomsmæglerforening). For hovedstadsområdet under et er tomgangen i kontorbyggeriet væsentligt højere end før krisen. Tomgangen i kontorbyggeriet var desuden markant højere end tomgang i eksempelvis lager- og produktionslokaler, hvor tomgangen pr. 1. april 2014 var hhv. 0,6% i København By og 5,9% i Københavns Omegn (("Statistik over ledige erhvervslokaler", Dansk Ejendomsmæglerforening). Sadolin & Albæk vurderer i et nyhedsbrev fra februar 2014, at tomgangen i kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet selv med forberede økonomiske udsigter og en stigning i beskæftigelsen næppe vil falde i nævneværdig grad de kommende 24 måneder. I en aktuel artikel om kontorejendomsmarkedet påpeges det, at omfanget af tomme kontorejendomme kan omfatte værdier for knap 20 mia. kr. (http://politiken.dk/oekonomi/ece /tomme-kontorer-giver-frygt-forboble/).

21 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 21 Udviklingen afspejler således, at der på nogle lokaliteter bygges nyt kontor, samtidig med at andelen af ledigt kontorbyggeri som helhed er stigende og måske skaber en ny byomdannelsesudfordring i relation til den del af kontorbyggeriet, der har lavest standard og ligger på sekundære placeringer. Hovedvægten i den aktuelle byggeaktivitet vurderes p.t. at ligge i de nordlige kommuner, men der er også nyere byggerier eller projekter i de øvrige kommuner i Ringbyen, eksempelvis ved attraktive knudepunkter med særlig høj tilgængelighed. Tendenserne bekræftes af interviews med repræsentanter for større investorer, som peger på at den store tomgang p.t. lægger en dæmper på nybyggeriet. Det påepeges, at der måske går 3-5 år før tomgangen er reduceret i tilstrækkelig grad. Der peges på, at det må forventes at tage mange år at realisere store planer for meget omfattende domicilbyggerier langs eksempelvis Ring 3. Samtidig peger interviewpersonerne på, at projekter med kontorbyggeri i nogle tilfælde kan fremmes ved at tillade dagligvarehandel i stueetagen eksempelvis ved de fremtidige letbanestationer. Der peges også på, at kommunerne bør planlægge for en zonering, hvor ekstensive anvendelser placeres længere fra letbanestationerne for at fremme fortætning omkring stationerne. Og endelig peges der på, at der bør overvejes at tillade boligbyggerier i nogle af de områder, der var planlagt til kontorerhverv. Renovering og ny anvendelse af eksisterende bygninger Tomgangen i kontorbyggeriet har på nogle lokaliteter i København gjort det attraktivt at konvertere kontorbyggeri til boliger. Det forudsætter dog høje kvadratmeterpriser og/eller lejeniveauer i boligbyggeriet. Det vurderes generelt at være mere udfordrende at omdanne kontorbyggeri i forstæderne til boliger, medmindre der er tale om en særlig attraktiv bygningsmasse på en særlig attraktiv beliggenhed. Her er der i stedet behov for at finde andre anvendelser til overflødigt kontorbyggeri. Det må forventes, at byomdannelse i forstædernes erhvervsområder i fremtiden således både kan omfatte konvertering af industri til andre formål og fornyelse af kontorbyggerier eller omdannelse af utidssvarende kontorbyggerier til nye formål. Betydningen af at understøtte eksisterende virksomheders vækstmuligheder i de nuværende, fysiske rammer frem for at arbejde for en omfattende byomdannelse i hele Ringbyen på kort sigt vil formentlig også få større fokus i nogle områder. Det kan også bidrage til at sikre og styrke letbanens passagergrundlag. Detailhandel som driver i byomdannelsesprojekter Detailhandel herunder ikke mindst discountbutikker har gennem længere tid været én af drivkræfterne i en række byomdannelsesprojekter. Med stigende internethandel og en svag forbrugsudvikling er dele af detailhandlen særligt udvalgsvarehandlen - dog kommet under pres. På en række lokaliteter er dagligvarehandel, evt. som discount, dog fortsat én af de drivkræfter, der kan få et byomdannelsesprojekt til at lykkes. Samtidig kan det dog konstateres, at discountbutikkernes andel af dagligvarehandlen i Danmark har nået et højt niveau, og nogle af kæderne vurderes i de kommende år at være mindre ekspansive end hidtil. I Ringbyen er det

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE

DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE Agenda Case 1: Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Case 2: Ringby-letbanesamarbejdet

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Strategiproces Glostrup Bymidte 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME. 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015

Strategiproces Glostrup Bymidte 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME. 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015 Strategiproces Glostrup Bymidte 1 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015 Dagens program 16.00 16.10: Velkomst samt gennemgang af strategiprocessen

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. OVERORDNEDE RAMMER 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3

Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 Handelsliv Letbanen som driver: Vækst, bykvalitet og passagergrundlag Væksterhverv Testområder for nye satsninger Offentlig service og institutioner 1 Kultur

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Principper for boligtilvækst/ og -fortætning

Principper for boligtilvækst/ og -fortætning Notat 2. juni 2016 Sagsbeh.: TJRB J.nr.: 01.00.05-P00-5-16 By Byggeri og Ejendomme Principper for boligtilvækst/ og -fortætning Ved temadrøftelsen i By- og Miljøudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget d.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere