JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT"

Transkript

1 JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1.0 VERSION 6 UDGIVELSESDATO 04. juni 2014 UDARBEJDET KRBR, SERO, JAAU KONTROLLERET MHJN GODKENDT SERO

4

5 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Byudviklingstendenser i Ringbyen - resumé 9 3 De store linjer Ringbyen i den regionale udvikling Regionale udviklingstendenser og konkurrenceforhold Tendenser på ejendomsmarkedet i Hovedstadsregionen og Ringbyen 19 4 Byomdannelsespotentialet i Ringbyen 23 5 Kommunernes mulige strategier og værktøjer i byomdannelsen Valg af byomdannelsesstrategier for forskellige markedsforhold Match mellem kommunale visioner og planer samt markedsmæssige muligheder 31 6 Kommunernes styrkepositioner, konkrete planer og behov for ny viden 37 7 Fremtidige samarbejdsformer 40 8 Bilag: Eksempel - byggeri af kontordomicil med forskellige parkeringsløsninger 42

6

7 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 7 1 Forord Den 20. juni 2013 indgik Transportministeriet, Region Hovedstaden og elleve kommuner en principaftale om at anlægge og drive en letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd Letbanen skal understøtte byudviklingen og skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Letbanen er således et åbningstræk for Ringby-Letbanesamarbejdets byvision LOOP City. En byvision, der handler om at revitalisere forstadsområderne langs Ring 3, som et væsentligt element i indsatsen for at løfte den funktionelle region omkring Øresund. Realiseringen af visionen for en ambitiøs og bæredygtig byomdannelse af Ringbyen forudsætter stærke politiske og administrative evner til at skabe sammenhæng mellem de politiske visioner og de aktuelle markedsvilkår for byggeri i byomdannelsesområderne i Ringbyen. Spørgsmålet er, hvordan Ringbykommunerne bedst kan udnytte de potentialer, som letbanen vil skabe, og hvordan de rige muligheder for erhvervs- og befolkningsudvikling skal prioriteres. På Ringby-Letbanesamarbejdets politikerseminar den 28. november 2012, var der politisk opbakning til at arbejde videre med et fælles vidensgrundlag og strategi for lokalisering af erhverv og boliger i Ringbyen På den baggrund har Ringby-Letbanesamarbejdets styregruppe i august 2013 igangsat et dialogprojekt mellem Ringbykommunerne Region Hovedstaden og Naturstyrelsen. Formålet er at diskutere og blive klogere på kommunernes rammevilkår for byomdannelsen og herudfra tilrettelægge fælles og individuelle udviklingsstrategier. Med udgangspunkt i letbanen beskriver denne rapport derfor en række kortlagte udfordringer og potentialer i relation til at realisere visionen for byudvikling i Ringbyen. Rapporten skal fungere som baggrundsmateriale for et politisk debatoplæg om de videre strategier for byudviklingen. Rapporten er opdelt i en række temaer. Et resumé skaber overblik over de væsentligste byudviklingstendenser.

8 8 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Dernæst følger et overblik over regionale tendenser i relation til befolkningsog erhvervsudvikling samt tendenser på ejendomsmarkedet, der påvirker udviklingen i Ringbyen. Disse tendenser sammenholdes efterfølgende med en vurdering af byomdannelsespotentialet i Ringbyen. Et afsnit om kommunernes mulige strategier og værktøjer i byomdannelsen giver et indblik i, hvordan kommunerne kan arbejde med at skabe et match mellem tendenser, markedsforhold og kommunale strategier og planer, der kan bidrage til en realisering af byomdannelsespotentialet. Afslutningvis følger hhv. et afsnit om kommunernes styrkepositioner, konkrete planer og behov for viden samt et afsnit om overvejelser om fremtidige samarbejdsformer på tværs af kommunerne.

9 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 9 2 Byudviklingstendenser i Ringbyen - resumé Rapportens analyser og vurderinger kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Den planlagte letbane langs Ring 3 forventes at bidrage positivt til realisering af kommunernes visioner og planer for byomdannelse langs Ring 3. Letbanen langs Ring 3 er bl.a. besluttet for at styrke den kollektive transport, men samtidig ud fra en forventning om, at letbanen smitter positivt af på byudviklingsmuligheder langs Ring 3. Dette understøttes af undersøgelser, der viser at infrastruktur som eksempelvis stationer på S-togs- og metrolinier har positiv betydning for boligpriserne. Erfaringer fra Bybanen i Bergen, hvor 1. etape blev indviet i 2010, viser desuden at der her er investeret mere end 10 kroner i bolig- og erhvervsbyggeri for hver krone det offentlige har investeret i Bybanen. Ringbyen får i disse år del i væksten i Hovedstadsområdet. Befolkningstilvæksten er den primære "driver" i regionens udvikling. Tilvæksten i Ringbyen har de senere år været lavere end i Københavns og Frederiksberg Kommuner, men højere end i resten af Hovedstadsområdet. Ringbyen har som resten af regionen tabt arbejdspladser under lavkonjunkturen relativt flere end København og Frederiksberg, men færre end resten af regionen. Samtidig er der sket en forskydning i retning af en større andel byintegrerbare erhverv som eksempelvis offentlig og privat service, hoteller, restauranter, handel osv erhverv som typisk indgår i byomdannelsesprojekter. Disse erhverv udgør i dag ca. 75% af arbejdspladserne. Men der er stadigvæk ca arbejdspladser indenfor industri, byggeri, anlæg, transport mv. Arbejdspladser som spiller en vigtig rolle i en storbyregion. Ringbyens kommuner har vurderet, at de byomdannelsesområder, der er udpeget i de enkelte kommuner, kan rumme 3,8 mio. etagemeter erhvervsbyggeri. Til sammenligning har Københavns Kommune med 70% flere arbejdspladser end i Ringbyen i i seneste kommuneplan fra 2011 skabt plads til 2,8 mio. m² nyt erhvervbyggeri. I Ringbyen er der desuden rummelighed til omkring 1 mio. etagemeter boligbyggeri. Set i forhold til potentialerne for fremtidig befolknings- og erhvervsudvikling vurderes det, at der i planlægnin-

10 10 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT gen i Ringbyen set under ét, er en overvægt på byomdannelse til erhvervsbyggeri frem for boliger. En fokuseret planlægning der sikrer, at fremtidige, arealintensiv erhvervsudvikling som f.eks. kontorerhverv lokaliseres tæt på letbanestationerne vurderes at være en forudsætning for at understøtte letbanens passagergrundlag. Markedets efterspørgsel på lokaliteter til kontorarbejdspladser vurderes generelt at understøtte lokalisering af arbejdspladser med optimal trafikbetjening, herunder også S-tog/letbane. De markedsmæssige vilkår for byomdannelse er vidt forskellige, og markedet har i praksis skabt en vis arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringbyen. Indenfor Ringbyen er der meget store variationer i huspriser, lejeniveauer i erhvervs- og butiksbyggeri mv. Det har stor betydning for, hvilke former for byomdannelse der kan realiseres. Interviews med repræsentanter for større investorer viser, at der er en tro på at letbanen vil få en positiv betydning for mulighederne for at udleje eksempelvis kontorbyggerier, og måske også på lejeniveauet på nogle ejendomme. Interviewpersonerne peger på, at projekter med kontorbyggeri i nogle tilfælde kan fremmes ved at tillade dagligvarehandel i stueetagen eksempelvis ved de fremtidige letbanestationer og påpeger endvidere at kommunerne bør planlægge for en zonering, hvor ekstensive anvendelser placeres længere fra letbanestationerne for at fremme fortætning omkring stationerne. Endeligt peges der på, at det bør overvejes at tillade boligbyggerier i nogle af de områder, der hidtil har været planlagt til kontorerhverv. Der peges dog også på, at det er for tidligt at forvente positive effekter. Det er en udvikling, der i givet fald vil ske over en længere tidshorisont, og i det aktuelle marked lægger de mange tomme lejemål og kontorbygninger en dæmper på mulighederne for at realisere nye projekter der baseres på kontorudlejning i stort omfang. Derudover er der samtidig en tendens til, at nogle kontorvirksomheder ønsker at leje sig ind i nyt byggeri, der er areal- og energieffektivt, frem for at leje ældre kontorlokaler. Der peges også på, at kommunerne bør formulere klare visioner for hvordan de vil udvikle de enkelte byområder, og der peges på at kommunerne bør kommunikere visioner og planer i samarbejde. De mange tomme lejemål kan således lægge en dæmper på hastigheden i byomdannelsen. Men i et bredere, erhvervsmæssigt perspektiv kan et stort udbud af kontorlokaler dog samtidig have positiv betydning for nogle virksomheders konkurrenceevne, da en stort udbud holder lejeniveauerne nede. Valget af byomdannelsesstrategi for det enkelte byomdannelsesområde må fastlægges ud fra de lokale markedsforhold, men afhænger også af politiske beslutninger om enten at fremme byomdannelse eller at afvente at markedsforholdene ændrer sig. Et godt match mellem de kommunale planer og de lokale markedsforhold er en forudsætning for, at byomdannelsespotentialet kan realiseres.

11 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 11 I områder hvor der ikke er markedsmæssigt grundlag for eksempelvis etablering af nye kontorarbejdspladser kan byomdannelsesstrategierne måske i stedet fokusere på eksempelvis at skabe bedre forhold for eksisterende transportog industrivirksomheder i de nuværende, fysiske rammer. Eller på opgradering og renovering af utidssvarende kontorbyggerier, omdannelse af randområder i nogle erhvervsområder til boliger mv. I nogle områder kan en delvis ekstensivering, hvor nedslidt byggeri nedrives og erstattes af nye, grønne forbindelser og klimatilpasningsprojekter, måske tilføre de omkringliggende grunde og virksomheder øget værdi. En lokal optimering af mulighederne for at realisere byomdannelsesmulighederne kan i nogle områder ske ved at revurdere plankrav som f.eks. parkeringsnormer, krav om parkering i konstruktion, ved at udvikle helhedsplaner med flere forskellige anvendelsesmuligheder, så planerne bliver robuste overfor konjunkturmæssige ændringer, via en tættere, bilateral dialog med den enkelte grundejer mv. Et fortsat, tværkommunalt samarbejde om realisering af byomdannelsesmulighederne i Ringbyen og dermed en styrkelse af letbanens passagergrundlag kan ske på flere niveauer. På politisk, tværkommunalt niveau er der i Hovedstadsområdet en voksende vilje til at arbejde for en fælles erhvervsudvikling, der styrker den samlede region på tværs af Øresund. Ét blandt flere intiativer kan være en fælles branding og markedsføring af byudviklingsmulighederne overfor danske og internationale investorer. Internt i Ringbyen betyder de meget forskellige markedsvilkår, at det er en udfordring at lave én samlet byomdannelsesstrategi der favner alle kommunerne. Størst udbytte fås formentlig ved at skabe målrettede samarbejder på flere niveauer; samarbejder for Ringbyen som helhed og samarbejder i mindre grupper af kommuner indenfor Ringbyen. Desuden efterspørger kommunernes by- og trafikplanlæggere, miljø- og erhvervsmedarbejdere mv. et fortsat samarbejde på embedsmandsniveau om vidensdeling med fokus på specifikke temaer som eksempelvis dialog med markedet, brug af udbygningsaftaler, optimering af parkeringsnormer mv.

12 12 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 3 De store linjer Ringbyen i den regionale udvikling Letbanen langs Ring 3 bringer Ringby-kommunerne i en ny position i forhold til at skabe byudvikling og bidrage til den regionale vækst. Letbanen øger tilgængeligheden til byomdannelsesområder langs Ring 3 og en fortætning af byomdannelsesområder langs Ring 3 kan understøtte letbanens passagergrundlag. Da samarbejdet om Ringbyen og letbanen startede i 2007 var den økonomiske aktivitet og byggeaktiviteten på et meget højt niveau. Medio 2014 er den økonomiske udvikling såvel som byggeaktiviteten og dermed byomdannelsen på et mere afdæmpet niveau. Virkeligheden, som visionerne skal realiseres i, ser anderledes ud, og en række af mekanismerne på ejendomsmarkedet har ændret sig. Det begrænser på nogle områder de tidligere forventninger til, hvad der kunne lade sig gøre, men der er samtidig skabt nye muligheder. Udviklingen på ejendomsmarkedet med eksempelvis lavere lejeniveauer har også skabt potentielle fordele for nogle virksomheder. 3.1 Regionale udviklingstendenser og konkurrenceforhold Byudviklingen i Ringbyen udspringer af de generelle tendenser, der præger de danske byers udvikling i kølvandet på krisen. Den overordnede tendens er, at befolkning og arbejdspladser koncentreres i de største byer og byregioner. De senere år er tendenserne til at danskerne flytter mod de større byer blevet forstærket. Befolkningsudviklingen har koncentreret sig endnu mere om København og en vækstzone omkring København. Men samtidig er der internt i de store byregioner en stærk konkurrence om væksten. Tilflytningen mod de større byregioner er en del af en global tendens. Der er mange indikationer på, at de store byer også i fremtiden vil drive befolknings- og erhvervsudviklingen. McKinsey forventer, at 600 byregioner over hele verden vil stå for 60 % af den globale vækst. De største vækstrater forventes i byregioner med mio. indbyggere. Øresundsregionen er udpeget som én af de mindre byregioner i denne sammenhæng men udfordres af et stort antal nye byregioner

13 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 13 globalt ("Urban World: Mapping the economic powers of cities", McKinsey, Den regionale befolkningsudvikling Udviklingen i Hovedstadsområdet er generelt, og specifikt i Ringbyen, præget positivt af, at der er sket kraftige ændringer i bosætningsmønstrene i Østdanmark efter krisen. Den kraftige udflytning fra København til forstæder og provinsbyer over en stor del af Sjælland, som skete i kraft af de høje boligpriser før krisen, er efter krisen afløst af en kraftig befolkningstilvækst i bl.a. København og på Frederiksberg, som drives af tilflytning fra ind- og udland, og af at eksempelvis unge familier i større omfang bliver i byen i stedet for at flytte langt ud på Sjælland. Denne koncentration smitter positivt af på nogle af de nærmeste forstæder til København bl.a. i Ringbyen. Mens København og Frederiksberg har oplevet en vækst i indbyggertallet på knap 12 % siden 2008 er indbyggertallet i Ringbykommunerne vokset med 5,5 %, og hovedstadsregionen uden for Ring 3 har haft en mere begrænset vækst på 2,5 %. Ringbyen ligger således på kanten af den kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet. I faktiske tal er befolkningen i Ringby-kommunerne siden 2008 vokset med knap personer. Væksten har især været stor blandt de unge mellem 18 og 29 år. Vanskeligheder med at finde bolig i de mest centrale kommuner, det høje lejeniveau, begrænset udflytning fra centralkommunerne mv. kan være forhold, der har betydet, at Ringby-kommunerne er attraktive for unge. Vækst i gruppen af unge skaber god grobund for at fastholde væksten på længere sigt, hvis det lykkes at fastholde dem, når de etablerer sig med job og familie. Generelle flyttemønstre viser, at valget af første bosted, når de unge har afsluttet deres uddannelse og stifter familie, er afgørende for, hvor de kommer til at bo senere i livet. Efter 40 års alderen er der kun få, der flytter.

14 14 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Befolkningsudvikling i Ringby-kommunerne opdelt på aldersgrupper Vækst i antal Vækst i % Aldersgruppe Alder 2014 (2. kv.) (2. kv.) Børn ,0 De frie unge ,4 De unge familier ,7 De etablerede familier ,2 Seniorer ,0 Ældre ,0 I alt ,5 Kilde: Danmarks Statistik Fremadrettet kan Ringby-kommunerne ifølge Danmarks Statistiks prognoser se frem til en vækst på knap personer frem mod 2040, svarende til 17 %. De enkelte kommuner står til vækst på mellem 4 og 21 %. Prognosen er en ren fremskrivning, der bygger på de senere års flyttemønstre. Det afgørende bliver, hvordan rammebetingelserne på boligmarkedet udvikler sig, og i hvor høj grad det lykkes Ringby-kommunerne at udnytte mulighederne. Eksempelvis er det i udredningsrapporten om Ring 3-letbanen vurderet, at nogle af Ringby-kommunerne i kraft af letbanen kan opnå en højere befolkningstilvækst end forudsat i de generelle prognoser.

15 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 15 Den positive befolkningsudvikling afspejler sig også i boligpriserne. Realkreditrådets statistik over realiserede handler med ejerlejligheder viser, at den kraftige befolkningstilvækst de seneste par år har ført til prisstigninger i Københavns og Frederiksberg Kommuner, men også i den nordligste del af Ringbyen, hvorimod prisudviklingen i den sydlige del af Ringbyen har været svagere. Set i et planlægningsmæssigt perspektiv er der dog tale om prisstigninger over en kort periode, og priserne er generelt langt fra at nå niveauet før finanskrisen. kr kr kr København Frederiksberg kr Høj (Lyngby) kr Middel høj (Gladsaxe) kr kr kr Middel (Glostrup, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk) Lav (Albertslund, Brøndby, Ishøj) kr. 0 Hele landet Realkreditrådet, ejendomspriser på ejerlejligheder, realiserede handler Krisen har medført tab af arbejdspladser De ændrede økonomiske konjunkturer har også betydet, at arbejdspladserne koncentreres i de store byer, men da det samlede billede har været, at der er tabt mange arbejdspladser landet over, så handler koncentrationstendenserne om, at de store byer har tabt færre arbejdspladser end resten af landet. Københavns og Frederiksberg Kommuner har fået marginalt flere arbejdspladser (0,4%) i perioden Ringby-kommunerne har tabt 3,0 %, og Hovedstadsregionen uden for Ring 3 har tabt 5,3 % af arbejdspladserne.

16 16 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Udvikling i arbejdspladser i Ringby-kommunerne 2009 til Vækst Vækst Kommune Antal Antal Antal % Albertslund ,4 Brøndby ,9 Gladsaxe ,9 Glostrup ,8 Herlev ,3 Hvidovre ,6 Ishøj ,0 Lyngby-Taarbæk ,3 Rødovre ,6 Vallensbæk , ,0 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdspladser i Ringbykommunerne fordelt på typer. Kilde: Danmarks Statistik. Tre Ringby-kommuner, Gladsaxe, Herlev og Vallensbæk, har haft vækst i arbejdspladser. Resten har haft tilbagegang. Tilbagegangen er især sket inden for industrien, hvor 14 % af arbejdspladserne er tabt. Der er en enkelt undtagelse, nemlig medicinalindustri, som har haft en vækst i arbejdspladser på 32 %. Vækstbrancherne i Ringby-kommunerne består herudover bl.a. af ejendomshandel og udlejning (27 %), forskning og udvikling (6 %), sundhedsvæsen (6 %).

17 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 17 Set på grupper af brancher, der har forskellige lokaliseringskrav, så har udviklingen været, at industri, forsyning, byggeri og anlæg mv., der typisk lokaliserer sig i byernes yderområder og i nogle tilfælde kan være vanskelige at integrere med f.eks. boliger, tabt 6 % af arbejdspladserne. Men der var i 2013 fortsat arbejdspladser indenfor disse brancher. I relation til byomdannelse langs Ring 3-letbanen er det særligt interessant at zoome ind på de byintegrerbare erhverv, der i dag skønnes at udgøre ¾ af arbejdspladserne i Ringbyen, og som typisk er de typer arbejdspladser, der indgår i byomdannelsesprojekter. Udviklingen for de mere byintegrerbare erhverv har været: at gruppen af medier, tele, it, finansiering, forsikring, ejendomme, rådgivning, forsikring, reklame mv. har mistet 3 % af arbejdspladserne. at handel, hotel, restauration, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service har mistet 6 % af arbejdspladserne. at offentlig administration, forsvar, politi, undervisning, sundhed, sociale institutioner, kultur og fritid mv. som eneste gruppe har haft vækst med godt 2 % flere arbejdspladser. En fortsat udvikling i retning af flere byintegrerbare erhverv vil kunne understøtte byomdannelsesplaner, der typisk baseres på miljøvenlige erhvervstyper, der kan indgå i en fortætning omkring letbanestationer mv. Samtidig er det dog værd at bemærke, at der trods tabet af arbejdspladser under krisen fortsat er et meget stort antal arbejdspladser indenfor industri, forsyning, bygge og anlæg mv. Udviklingen for Danmark som helhed peger således ikke entydigt på et skift fra industri- til videnserhverv. Eksempelvis er omsætningen i industriproduktionen i Danmark som helhed i vækst, og fremtidens erhvervsliv behøver ikke nødvendigvis være en uændret fortsættelse af udflytningen af industriarbejdspladser. En undersøgelse viser, at næsten hver femte virksomhed planlægger at lukke fabrikker i udlandet og i stedet fremstille varerne her i Danmark. Moderne industri med udnyttelse af robotteknologi mv. kan derfor også blive en del af fremtidens erhvervsliv.

18 18 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT Økonomi- og Indenrigsministeriet, Dansk Konjunkturnyt uge 6, Omsætningen i figur 1.2 er for industri, eksklusiv fremstilling af skibe og andre transportmidler. Figuren afspejler, at industrien i Danmark efter en voldsom nedgang efter finanskrisen igen er i omsætningsmæssig vækst. En række virksomheder i disse brancher er afhængige af, at der fortsat opereres med zonering af erhvervsområder, som sikrer at disse virksomheder ikke presses ud af skærpede miljøkrav i forbindelse med eksempelvis planlægning af nye boliger i dele af erhvervsområderne. En fortsat zonering i nogle områder kan sikre, at miljøfølsomme anvendelser som eksempelvis boliger planlægges under hensyntagen til eksisterende, velfungerende virksomheder Den fremtidige erhvervsudvikling - forsigtig optimisme Den fremtidige erhvervsudvikling i Ringbyen har afgørende betydning for, i hvilket omfang der er behov for at arbejde aktivt med planer for byomdannelse, samt hvilke funktioner og virksomhedstyper mv. der skal planlægges for. Mens befolkningstilvæksten i de store byer er en global tendens, der også forventes at præge de største, danske byer i de kommende år, er det vanskeligere at forudsige omfanget af og karakteren af den fremtidige erhvervsudvikling, og hvor fremtidens arbejdspladser lokaliseres i de store byregioner. Det er vanskeligt at vurdere hvad koncentrationen af vækst i de globale byregioner betyder for den fremtidige udvikling i antallet af arbejdspladser i Hovedstadsregionen. På kort sigt inden for et par år forventede Danmarks Statistik og Økonomiog Indenrigsministeriet primo 2014 en vækst i beskæftigelsen i Østdanmark på godt personer, dvs. en relativ afdæmpet vækst. Omsættes denne vækst teoretisk til moderne kontorarbejdspladser svarer det til et etageareal på blot m² for hele Østdanmark i et marked præget af stor tomgang i udlejnin-

19 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 19 gen af kontorejendomme, og hvor der samtidig sker en reduktion af arealforbruget i en række virksomheder. Samtidig sker der dog en forældelse af dele af kontorbyggeriet, som kan føre til, at der opføres nybyggeri. Set i forhold til en byplanmæssig planlægningshorisont er Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose dog meget kortsigtet. På længere sigt kan tilflytningen til Hovedstadsområdet skabe en række jobs indenfor eksempelvis detailhandel, service, byggeri og andre erhverv, der er drevet af den lokale efterspørgsel. Én blandt flere afgørende parametre er i hvilket omfang der er kvalificeret arbejdskraft til stede som grundlag for at skabe vækst. Som en langsigtet og meget overordnet indikator på potentialet for at skabe vækst i Hovedstadsområdet kan det opgøres, at Danmarks Statistik forventer at indbyggertallet i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Ringbykommunerne frem mod 2040 stiger med ca indbyggere, hvoraf godt forventes at være i den erhvervsaktive alder (15-66 år). I Ringbyen forventes der dog kun knap flere indbyggere i den erhvervsaktive alder. En stor del af den fremtidige befolkningstilvækst forventes således at ske i aldersgrupper, der overvejende er udenfor den erhvervsaktive alder. Der er tale om en meget langsigtet prognose med stor usikkerhed, og det reelle potentiale for at skabe arbejdspladser afhænger samtidig af en lang række andre faktorer herunder uddannelsesniveau og virksomhedernes evner til at skabe nye jobs. 3.2 Tendenser på ejendomsmarkedet i Hovedstadsregionen og Ringbyen De overordnede tendenser i befolkningsudviklingen og udviklingen i antallet af arbejdspladser i forskellige brancher skaber sammen med overordnede rammevilkår i form af den generelle økonomiske udvikling, renteniveauet, ændringer i forbrugsmønstre og virksomhedernes lokaliseringsmønstre mv. en række grundvilkår for den fremtidige byomdannelse i Hovedstadsområdet og dermed også i Ringbyen. Forandringerne vil i nogle byområder afspejle sig i eksempelvis lukning af industrivirksomheder, etablering af nye kontordomiciler og i andre områder eksempelvis en øget efterspørgsel efter flere boliger. Om forandringerne rent faktisk medfører en byomdannelse af et givent byområde afhænger af, om kommuner, grundejere, developere og investorer mv. i samspil udvikler løsninger, der skaber incitamenter til at en byomdannelsesproces gennemføres. Nedenfor beskrives derfor en række tendenser og forandringer på ejendomsmarkedet i Hovedstadsområdet og Ringbyen med betydning for de byomdannelsesstrategier, de enkelte kommuner vælger Igangværende forandringer i erhvervsområderne Lavkonjunkturen har skabt markante forandringer i danske erhvervsområder. Det overordnede billede er som nævnt, at antallet af arbejdspladser er faldet - også i Hovedstadsområdet og i Ringby-kommunerne. Men det overordnede billede dækker over, at virksomhederne er kommet ud af krisen med vidt forskellige, fremtidi-

20 20 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT ge udviklingsmuligheder. Mens nogle virksomheder har drejet nøglen om og lukket har andre i kølvandet på krisen effektiviseret og skærpet virksomhedens konkurrencedygtighed til et højere niveau end før krisen. På det konkrete, fysiske niveau betyder det, at eksempelvis tabet i antallet af industriarbejdspladser kan aflæses direkte i omfanget af tomme erhvervslokaler i nogle erhvervsområder. Men virksomhedernes vidt forskellige udviklingsvilkår betyder samtidig, at én virksomhed i et erhvervsområde kan stå overfor afvikling, mens nabovirksomheden klarer sig i den skærpede konkurrence og spiller en vigtig rolle som eksportvirksomhed. Nye erhvervsinvesteringer i udvalgte byområder samtidig med at tomgangen i kontorbyggeriet generelt er høj Den aktuelle udvikling på ejendomsmarkedet i hovedstadsområdet er således karakteriseret ved en meget stor spredning i de lokale muligheder og udfordringer. Nybyggerier til kontor i bl.a. Ørestad, Nordhavn, Lyngby og Gladsaxe afspejler, at en række virksomheder vælger at leje sig ind i nybyggeri for at komme tættere på kvalificeret arbejdskraft, en bedre beliggenhed ifht. infrastrukturen, samt for at opnå en mere effektiv drift og arealudnyttelse i nybyggeri i stedet for at blive i eller flytte ind i ældre, utidssvarende kontorbyggeri. Set i forhold til det samlede udbud af kontorejendomme er der dog p.t. tale om nybyggeri i beskedent omfang. Et andet eksempel på en omlokalisering, men fra ældre kontorbyggeri i København til eksisterende kontorbyggeri i forstæderne, er DSBs flytning fra det indre København til eksisterende kontorbyggeri i Høje-Taastrup. At der også er sket lukning af kontor- og servicevirksomheder samt en mere effektiv arealudnyttelse i eksisterende kontor- og servicevirksomheder betyder desuden, at der i Hovedstadsområdet gennem de senere år har været en stigende tomgang i kontorbyggeri til udlejning. Tomgangen i kontorbyggeriet i "Københavns Omegn" er pr. 1. april 2014 opgjort til 14,1%, mod 9,2% for København By ("Statistik over ledige erhvervslokaler", Dansk Ejendomsmæglerforening). For hovedstadsområdet under et er tomgangen i kontorbyggeriet væsentligt højere end før krisen. Tomgangen i kontorbyggeriet var desuden markant højere end tomgang i eksempelvis lager- og produktionslokaler, hvor tomgangen pr. 1. april 2014 var hhv. 0,6% i København By og 5,9% i Københavns Omegn (("Statistik over ledige erhvervslokaler", Dansk Ejendomsmæglerforening). Sadolin & Albæk vurderer i et nyhedsbrev fra februar 2014, at tomgangen i kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet selv med forberede økonomiske udsigter og en stigning i beskæftigelsen næppe vil falde i nævneværdig grad de kommende 24 måneder. I en aktuel artikel om kontorejendomsmarkedet påpeges det, at omfanget af tomme kontorejendomme kan omfatte værdier for knap 20 mia. kr. (http://politiken.dk/oekonomi/ece /tomme-kontorer-giver-frygt-forboble/).

21 FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT 21 Udviklingen afspejler således, at der på nogle lokaliteter bygges nyt kontor, samtidig med at andelen af ledigt kontorbyggeri som helhed er stigende og måske skaber en ny byomdannelsesudfordring i relation til den del af kontorbyggeriet, der har lavest standard og ligger på sekundære placeringer. Hovedvægten i den aktuelle byggeaktivitet vurderes p.t. at ligge i de nordlige kommuner, men der er også nyere byggerier eller projekter i de øvrige kommuner i Ringbyen, eksempelvis ved attraktive knudepunkter med særlig høj tilgængelighed. Tendenserne bekræftes af interviews med repræsentanter for større investorer, som peger på at den store tomgang p.t. lægger en dæmper på nybyggeriet. Det påepeges, at der måske går 3-5 år før tomgangen er reduceret i tilstrækkelig grad. Der peges på, at det må forventes at tage mange år at realisere store planer for meget omfattende domicilbyggerier langs eksempelvis Ring 3. Samtidig peger interviewpersonerne på, at projekter med kontorbyggeri i nogle tilfælde kan fremmes ved at tillade dagligvarehandel i stueetagen eksempelvis ved de fremtidige letbanestationer. Der peges også på, at kommunerne bør planlægge for en zonering, hvor ekstensive anvendelser placeres længere fra letbanestationerne for at fremme fortætning omkring stationerne. Og endelig peges der på, at der bør overvejes at tillade boligbyggerier i nogle af de områder, der var planlagt til kontorerhverv. Renovering og ny anvendelse af eksisterende bygninger Tomgangen i kontorbyggeriet har på nogle lokaliteter i København gjort det attraktivt at konvertere kontorbyggeri til boliger. Det forudsætter dog høje kvadratmeterpriser og/eller lejeniveauer i boligbyggeriet. Det vurderes generelt at være mere udfordrende at omdanne kontorbyggeri i forstæderne til boliger, medmindre der er tale om en særlig attraktiv bygningsmasse på en særlig attraktiv beliggenhed. Her er der i stedet behov for at finde andre anvendelser til overflødigt kontorbyggeri. Det må forventes, at byomdannelse i forstædernes erhvervsområder i fremtiden således både kan omfatte konvertering af industri til andre formål og fornyelse af kontorbyggerier eller omdannelse af utidssvarende kontorbyggerier til nye formål. Betydningen af at understøtte eksisterende virksomheders vækstmuligheder i de nuværende, fysiske rammer frem for at arbejde for en omfattende byomdannelse i hele Ringbyen på kort sigt vil formentlig også få større fokus i nogle områder. Det kan også bidrage til at sikre og styrke letbanens passagergrundlag. Detailhandel som driver i byomdannelsesprojekter Detailhandel herunder ikke mindst discountbutikker har gennem længere tid været én af drivkræfterne i en række byomdannelsesprojekter. Med stigende internethandel og en svag forbrugsudvikling er dele af detailhandlen særligt udvalgsvarehandlen - dog kommet under pres. På en række lokaliteter er dagligvarehandel, evt. som discount, dog fortsat én af de drivkræfter, der kan få et byomdannelsesprojekt til at lykkes. Samtidig kan det dog konstateres, at discountbutikkernes andel af dagligvarehandlen i Danmark har nået et højt niveau, og nogle af kæderne vurderes i de kommende år at være mindre ekspansive end hidtil. I Ringbyen er det

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 1. kvartal 1 Økonomi Langsom vækst Der er fremgang i den danske økonomi, men væksten er lav. Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort BNP-væksten for hele 1, men den årlige vækst for årets

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ejendomsmarkedet i Danmark

Ejendomsmarkedet i Danmark Ejendomsmarkedet i Danmark Status og forventninger Søren Leth Pedersen Partner, regionsdirektør EDC EDC Poul Erik Bech Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed Etableret i 1978 og beskæftiger i dag 400+

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Colliers STATUS. Fremgang i den danske økonomi 4. KVARTAL 2013

Colliers STATUS. Fremgang i den danske økonomi 4. KVARTAL 2013 Colliers STATUS. KVARTAL Fremgang i den danske økonomi ØKONOMI >. KvARTAL Der var pæn fremgang i den danske økonomi i. kvartal i år. Desværre var der tilbagegang i. kvartal, så selvom væksten måtte fortsætte

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere