Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. El. M OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der var viet Vor Frue (jfr. klokke nr. 1 p. 2604), skal i ældre tid have været anneks til Nordborg 1 ; efter reformationen havde den samme tilhørsforhold som denne kirke (jfr. p. 2171) var kirkens cathedraticumafgift 1 rdl. 3. Om kirkens grundlæggelse går det almindelige vandresagn (her som navneforklaring), at man anbragte den dér, hvor een (eller to) okser lagde sig (eller brølede) 4. Kirken ligger på et plant terræn i den ret højtliggende landsby nordøstligt i sognet. Kirkegården er udvidet mod syd og øst, sidstnævnte sted bl.a og , samt 1956 mod nordøst. Den sidste udvidelse hegnes af hække, resten af jordfyldte kampestensdiger fra ; langs digernes inderside er der jævngamle lindetræer 7. I vest findes der en køreport flankeret af fodgængeråbninger, alle med støbte jerngitterfløje mellem granitpiller kronet med jern-

2 545 OKSBØL KIRKE 2589 Fig. 2. Oksbøl. Plan. 1:300. Målt af John Petersen kors og kugler, opsat Vestligt i nordmuren og østligt i sydmuren er der tremmelåger af træ 8. Kirkeriste er nævnt bl.a og Kirken består af romansk kor og skib (opført i to tempi), våbenhus i syd og tårn i vest fra gotisk tid (med trappehus og spir fra 1775), et gravkapel fra 1697 på skibets nordside og ved korets gavl et nyere sakristi. En tagrytter over koret blev nedtaget 1674 og tårnets spir Orienteringen har ringe afvigelse til syd. Den romanske bygning, kor og skib, er som nævnt opført i to omgange, med koret og skibets østhjørner som den ældste del; dette fremgår dels af ændring i sokkelprofilen, dels af stød i tagværkets murremme 1,5 2 meter fra skibets østhjørner. Sammenfaldende med ændringen i sokkelprofilen er der i skibets nordmur et spring i sokkelhøjden, således at sokkeloverkanten ligger ca. 30 cm højere på murens vestre del end østover. Hele bygningen har profileret granitkvadersokkel med hulkant under den ældste del og stejl skråkant under den yngste (sml. p. 2202, fig. 7 9). Murene er opført af rå kamp med hjørner og andre detaljer af relativt svagt tildannede granitkvadre. Murhøjden målt over soklen i nordøst er ca. 4,5 m og ens for kor og skib; murtykkelsen er noget mindre i kor end i skib. Korets østvindue er stærkt ødelagt af døren til sakristiet (p. 2592), men de bevarede dele af den ydre indfatning viser en langt mere omhyggelig kvaderbehandling og en anden form end den, der træffes i Danmarks Kirker, Sønderborg amt 164

3 2590 ALS NØRRE HERRED 546 skibets to bevarede nordvinduer. I disse brede, lave (ca. 105 ca. 150 cm), stærkt smigede vinduer, hvis ca. 35 cm brede lysningskant kun sidder 40 cm fra ydre murflugt, er rå kamp anvendt sammen med svagt kvaderdannede sten. En tilsvarende simpel stenbehandling synes at være benyttet til dørene, af hvilke den nordre er delvis ødelagt af et vindue. Den høje, rundbuede syddør er i brug, men omdannet i lysning og indersmige; en forhugget og itubrudt, halvcirkulær granitsten (diameter cm), der ligger som trin foran tårnets trappehus, har muligvis siddet som tympanon over syddøren, hvorfra den kan være fjernet ved våbenhusets forhøjelse (p. 2592). E. M Skibets vestre taggavl, der står med lige Fig. 3. Oksbøl. Enwaldt s gravkapel. Dør. taglinier, er bevaret under tårnets østmur, hvorimod korets østre er helt fornyet i små teglsten , og taggavlen over triumfmuren nedbrudt. Indre. Den store triumfbue har lavtsiddende, skråkantede kragbånd og i nord muligvis tillige en profileret sokkelsten; til trods for at murværket under vederlagshøjde virker ret urørt, tyder åbningens store bredde snarest på, at vangerne er samtidige med det spidsbuede stik, som formentlig er jævngammelt med korhvælvingen (p. 2592). Både kor og skib har haft bjælkeloft, og bjælkerne må som de nuværende have ligget oven på murkronen. Tilføjelser og ændringer. Rækkefølgen af de gotiske byggearbejder kan ikke fastslås med sikkerhed, men de tilhører formentlig alle tiden efter Ældst er muligvis det overordentlig stærkt ombyggede tårn. Det er indtil midten af andet stokværk opført af rå kamp med hjørner og andre enkeltheder af munkesten, og sidstnævnte materiale er enerådende i tårnets øvre del. De delvis overcementerede syldsten i syd og vest hidrører snarest fra en reparation. Tårnrummet, der åbner sig mod skibet med en stor, spidsbuet arkade forsynet med kragbånd af et udkraget skifte, har nyere vinduer i syd og nord; den indvendige vestkarm af sydvinduet stammer formentlig fra et oprindeligt, spidsbuet vindue. Den med murene samtidige krydshvælving har vederlag i disse og retkantede halvstens ribber; ingen overribber. Adgangen til andet stokværk er ad en spindeltrappe, der dels ligger i sydmuren, dels i en halvrund udbygning fra denne; i sin nuværende form må trappen være omtrent samtidig med spiret,

4 547 OKSBØL KIRKE 2591 Fig. 4. Oksbøl. Ydre, set fra nordvest. El. M thi den var 1776 så brøstfældig, at man ikke kunde komme op til klokkerne 11. Trappen, der siden ombygningen kun har haft murede trin i den nederste del, udmunder gennem en fladbuet og falset, noget ødelagt overdør vestligt i mellemstokværket, som har en fladbuet, falset lysåbning i hver af de frie mure. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to fladbuede, falsede glamhuller, hvoraf det vestre og søndre par er helt eller delvis ommuret. Nord- og østmuren har mellem og over glamhullerne to savskifter, og tårnet afsluttes nu af en profileret gesims (hulkehl under kvartrundt led og platte), der sikkert er samtidig med det nuværende spir. Årstallet 1593 (jernankre) på tårnets vestmur må stamme fra den istandsættelse, der blev en følge af den med Peter murmester i Sønderborg 1589 afsluttede kontrakt, i hvilken tårnmuren omtales som revnet og meget»udfalden« blev det spåntækte og stærkt forfaldne spir efter kongelig tilladelse nedrevet 13, og 1738 oplyses det, at der i stedet for dette er»igien et Got forsvarlig Klocke Torn af Muur og tømmer op Reist og forfærdiget Kircken I tiiden til Stoer fordehl«14. Dette» klokketårns«udseende er ukendt, men i det nuværende tårns mellemstokværk er der en del genanvendt tømmer, som meget vel kan have siddet i en slags bindingsværksopbygning sluttedes kon- 164*

5 2592 ALS NØRRE HERRED 548 trakt med entreprenør Seiffert om»det nye Taarns Bygning«15, og fra den tid stammer nok både tårnets firsidede pyramidetag og det sekssidede lanternespir, hvis spånbeklædning 7 er afløst af skifer Våbenhuset foran syddøren er af rå kamp og munkesten, anvendt på samme måde som i tårnet. Den asymmetrisk placerede dør, som sidder ud for skibets dør, er rundbuet, med spidsbuet spejl udvendig og fladbuet indvendig. Taggavlen er fornyet, vistnok i 1700 rne, da hele bygningen synes forhøjet med gule sten. Rummets vestre halvdel har murede bænke, og dens østre del var indtil 1926 udskilt som materialhus; fra dette år stammer det store vindue og gulvet af gotlandsfliser, der afløste et af gule mursten 6. Korets hvælv er sengotisk; det hviler på falsede hjørnepiller, helstens skjoldbuer og retkantede kvartstensribber, der mødes om en rund slutsten; ret kraftigt puklede kapper; ingen overribber. Samtidig med hvælvingen er vel triumfbuen (p. 2590) og en ommuring af den østre taggavl, som i højde med langmurenes sugfjæl udbyggedes med konsoller. Fra samme eller en lidt senere tid er formentlig tillige gavlens to kraftige støttepiller. Gravkapellet midt på skibets nordside er opført 1697 (jernankre på nordmur og dørfløj, sml. p. 2602) som begravelsesplads for forpagter på Melsgård Peter Enwaldt og hustru (sml. p. 2606). Den lille, nette bygning med muret indfatning om døren (fig. 3), små rundbuede luftåbninger, tandsnitgesims og valmtag samt tøndehvælvet indre er opført af gule sten over en kampestenssokkel. Om sørgedekorationen, se p Det lille sakristi mellem de to gotiske støttepiller på korets østgavl er muligvis opført sidst i 1700 rne. Et sakristi på samme sted er omtalt 1801, 1824, da døren til koret skulde gøres ni tommer højere, således at en voksen mand kunde gå oprejst igennem 7, og 1847, da loftet maledes f. blev der udgravet en varmekælder under bygningen 6. En blytækt tagrytter over koret, nævnt første gang , blev nedrevet 1674 på grund af»ælde oc Regn Vand, sed maxime impulsu alicujus mali spiritus«(»men især af en ond ånds anslag«) og aldrig mere opbygget 1. Tagværk. Over kor, skib og våbenhus er der bevaret rester af de oprindelige egetagværker. Korets spærfag med eet hanebånd og lodrette spærstivere er ændret ved hvælvslagningen og ved istandsættelsen , da der mellem spær og hanebånd opsattes dobbeltfornaglede, konsolagtige kopbånd. Skibets spærfag, der synes at være blevet forsynet med nye bjælker , har haft to hanebånd og temmelig lange, lodrette spærstivere. Hele tagværket er nyafbundet efter et syn ; ved denne lejlighed forsvandt det store tagudhæng, og de lodrette spærstivere afløstes af lange, skrå, som er fremstillet af de oprindelige hanebånd. Gravkapellets egetagværk er fra 1697 og lanternens fra

6 549 OKSBØL KIRKE 2593 Fig. 5. Oksbøl. Indre, set mod vest. L. L ; formen på spirets løgformede del er fremkaldt ved hjælp af krumvoksede egegrene. Kirken står hvidkalket med tjæret sokkel og rødt tegltag; trappehus og lanternespir har dog henholdsvis bly- og skifertag var der tag af»munke«og»nonner«12. Kor og skib har smalle, vandrette eller skråtstillede, malede sugfjæle. Bræddegulvene ligger vistnok oven på forfaldne murstensgulve (omtalt ). Vinduerne, som har smige sider og fladbuet, falset stik udvendig samt trækarme, stammer sikkert fra restaureringen , da skibets malede træloft på bjælkernes overside, afløstes af et gipsloft på undersiden med stuklister og -roset. Et solur af kalksten, på våbenhusets gavl, bærer årstallet 1796 samt med reliefskriveskrift:»55 Gr. Pol-hoyde«. En vindfløj med årstallet 1958 findes på tårnet. En ældre fløj blev 1668 opsat samme sted 9. Kalkmalerier. I korhvælvingens sydvesthjørne ses lidt af en kalkmalet dekoration, der svarer til den, som lindes på korhvælvet i Hagenbjærg kirke (p. 2571) fandtes der på væggen bag alteret et malet draperi 18. Om sørgedekorationen i gravkapellet fra 1697, se p

7 2594 ALS NØRRE HERRED 550 INVENTAR Med de nygotiske stolestader (1900), den nygotiske kunststenfont (1889) og det spidsvinklede orgel (1937) er det den nyere tid, der behersker kirkeinventaret. Gotikken er repræsenteret af den gotiske fløjaltertavle, som 1957 genopstilledes efter en omtumlet tilværelse, rekonstrueret og forsynet med en alt for høj predella og med en ikke helt heldig gendigtning af de middelalderlige farver. Korbuekrucifikset er en kopi (på sengotisk kors) af den unggotiske original i museet på Sønderborg slot. Fra den tidlige barok er den Jørgen Ringnis tilskrevne prædikestol, fra senbarokken lysekronen og en for tiden typisk træ-døbefont med»lidelsesengel«(nu hensat i sakristiet), begge skænket af kirkens velgører, forpagter Enwaldt på Melsgård, hvis fornemste gave, en fin, unggotisk alterkalk gik til grunde 1913 ved præstegårdens brand. En morsom håndklædeholder fra 1825 har undgået de skiftende tiders hang til udrydning. Alterbordet består af glatte fyrrebrædder, hvorpå der o er malet en grøn tornekrone ophængt på et gyldent kors. Før den tid dækkedes bordet af et alterklæde. Alter klæder. Kort før sin død skænkede forpagter Enwaldt (jfr. kapellet p. 2592) en rød fløjls»alterdug« købtes fint, sort fløjl og»brede massiv Tresser«med videre tilbehør til en ny messehagel (p. 2598) og et nyt alterklæde fik guldsmed [Peter v.] Ham 20 (Bøje p. 404) 40 sk. for»sølvornater«på alterklædet 3. Af inventarierne m.fl. samt af C. Knudsens beskrivelse o fremgår, at forsiden bar et sølvkrucifiks (nu alterkrucifiks) med INRI samt, med sølvtal,»a. 1780« afløstes det sorte klæde af et rødt med ægte guldtresser og -frynser samt årstallet 1853 i sølvforgyldte tal 22. Altertavlen (fig. 7 8) er nu efter en omtumlet skæbne 23 og efter en tid at have været afløst af det nedenfor omtalte maleri, genopstillet på alteret i nyt skab (med for største delen nyskåret baldakin og to nyskårne apostle) på ny, for høj predella 40 ; samtidig har man ved en meget farvekraftig nystaffering søgt at give et indtryk af tavlens oprindelige farveholdning. På tavlens bagside er malet en skematisk fremstilling af den, med grå signatur for oprindelige, gul for nye dele (jfr. i øvrigt nedenfor). Tavlen indgår i en stor gruppe værkstedsarbejder, fra første halvdel af 1400 rne, hvoraf ikke mindre end tre findes på Als (Hørup p. 2364, Tandslet p. 2431); den altertavle, Oksbøl imidlertid kommer nærmest, er den splittede i Bevtoft (Haderslev amt p. 894); det gælder ikke blot hovedgruppen, som viser, at de to tavler har haft samme opbygning, men også et par apostelfigurer (»Bartholomæus«og»Matthæus«, nu Matthias, jfr. ndf.). I modsætning til hovedparten af gruppens altertavler, der er mer eller mindre splittede, er vi i det heldige tilfælde, at vi nøje ved, hvorledes Oksbøl-tavlen har set ud, idet C. Knudsen 21 i sin kirkebeskrivelse ikke blot giver en levende skildring af den»ældgamle og dertil yderst smagløse«tavle, men også har tegnet en løs skitse. Det fremgår heraf, at der er tale om en langstrakt, lav fløjaltertavle, der (som

8 551 OKSBØL KIRKE 2595 E. M Fig. 6. Oksbøl. Indre, set mod øst. i rekonstruktionen) i midtskabet havde hovedgruppen, Kristus som verdensdommer flankeret af Maria og Johannes Døberen, med to apostle til hver side; i fløjene stod apostle, i smalfelterne (nu i Flensborg bymuseum, nr. 4216) 40 under de tre skabe var der en yngre, malet indskrift (1. Cor. 11,28 29) og under midtskabet en lav predella med skråt afskårne (vel hulede?)»vinger«, der ikke strakte sig ud over midtskabets bredde. Predellaens forside viste et sekundært maleri af nadveren. På Knudsens tid synes apostlene endnu at have bevaret deres attributter. De ti bevarede, cm høje apostle havde alle (nu overmalede) navnebetegnelser på deres konsoller, malet med en kursivskrift fra 1700 rne 24 (jfr. fig. 7), til dels forkerte (således var Matthias med øksen blevet til Jakob minor, mens Matthæus kaldtes Matthias) 25. Aposteltyperne er stort set de samme, der går igen i de andre af gruppens tavler. Der er ikke lagt vægt på nogen større differentiering Petrus og Simon er således dragtmæssigt spejlvendte efter samme forbillede (træsnit), og flere af apostlenes ansigter er næsten ens, ligesom hår- og skægformer er lidet varierede. Foldekastets lidt tunge fald kontrasterer mod Tandslets bløde og endnu mere mod Hørups knækkede folder, og Oksbølfigurerne savner i deres stive frontalitet ganske de tilløb til kropsvajning, som ses på de to andre alsiske tavler.

9 2596 ALS NØRRE HERRED 552 Fig. 7 a e. Oksbøl. Altertavlefigurer for restaureringen. a. Matthias, b. Simon (nu Paulus), c. Judas Thaddæus, d. ubestemmelig, e. Matthæus (nu Simon) (p. 2594, jfr. note 25). V. M skænkede Jens Barteisen i Oksbøl 10 mk. til altertavlens staffering, og det noteres, at pengene anvendtes til dette formål ff. 16 førtes forhandlinger med et københavnsk kunsthandlerfirma om køb af et maleri til erstatning for den gamle tavle, der fjernedes o R. Haupt fandt den splittet over hele kirken og reddede resterne til Flensborg (by)museum, hvor de bevaredes som et kirken tilhørende depositum 5. Herfra kom de efter Sønderjyllands genforening til museet på Sønderborg slot og genopstilledes endelig 1957 i kirken. På tavlens bagside er i forbindelse med den ovenfor nævnte skematiske tegning af altertavlen malet: Istandsat af Gunnar Hansen, Sigurd Forchhammer, Carl Bjerring. Taget i Brug igen 6 / , da Frode Beyer var Biskop etc. i alt 12 navne. Bag på fløjene nymalede skriftsteder. Den tidligere altertavle, der fungerede fra (jfr. ovenfor) til 1957 er et maleri, bebudelsen, udført af Carl Balsgaard 27 efter et maleri i den kgl. malerisamling (dvs. på Christiansborg) 28 af [Agostino] Masucci 29 (romersk maler, d. 1785). Nu ophængt på skibets nordvæg. Altersølv. Altersølvet gik til grunde ved præstegårdens brand 1913 to æsker med det gamle, værdifulde nadversølv, der kun til dels kunde genfremstilles af det fremdragne materiale 6, og 1914 anskaffedes det nuværende sæt, af hvilket alterkalken er i barokform, af sølv, mens disk og vinkande er tysk fabriksvare af plet. Oblatæsken er fra før branden, af sølv, 4,5 cm høj, 8,9 i tvm., trind, med hvælvet, karnisprofileret låg, hvorpå graveret skriveskrift:

10 553 OKSBØL KIRKE 2597 N. E. 1951) Fig. 8. Oksbøl. Altertavle, detalje, før restaureringen. Midtgruppen med Jakob major og Petrus til venstre, og Simon til højre (p. 2594).»Det Brød som vi bryde, er Christi Legemes Samfund«og, under bunden:»skiænket til Oxbølle Kirke i Aaret 1680 af Herr Christian Frost, Forvalter paa Melsgaard; omdannet i Aaret 1853.«Ifølge Knudsen 21 havde den tidligere»form af et gammeldags Kruus«og har formentlig tjent som vinkande. I inventariet nævnes et sølvkrus (1821 kaldet en kande) 17 på 1 pund og 3 lod. Altersølv. Unggotisk, o. 1325, skænket 1695 af Peter Enwaldt, forpagter på Melsgård (jfr. p. 2606). Ifølge Haupt svarede kalken til Wewelsfleth (Kreis Steinburg, afb. hos Haupt II ved p. 442). Foden var cirkulær med fire ophøjede cirkelfelter, hvori evangelisttegnene og derimellem plads til et krucifiks»von verkrümmt frühgotischer Haltung«mellem to stjerner; i sviklerne var der dyr: hjort, påfugl og ulv. På de trinde skaftled så man romaniserende ranker, knoppen var»schräg gerillt«, bægeret fladt halvkugleformet. Knudsens beskrivelse 21 meddeler, at den ud- og indvendig forgyldte kalk på foden bar indskriften:»peter Enwaldt Undt Ewa Maria Enwaldtin haben diese Kirche [fejl for Kelch u.] Tisch zu Gottes Ehren der Kirchen Ochsbül verehrt Anno 1695 Den 15 Martio.«1824 reparerede og forgyldte guldsmed N. Winther [i Nordborg, Bøje p. 303] kalken anskaffedes to brunmalede, rumdelte skrin, det største forsynet med to hvide, slebne flasker, det mindre med en dito, til offentlig og privat kommunion købtes en sort porcelænskande med guldkors og 1847 en æske af poleret træ til den 17. Berettelsessæt fra ny tid købtes en vinflaske og 1669 en kalk og Danmarks Kirker, Sønderborg amt 165

11 2598 ALS NØRRE HERRED 554 disk af tin vejede sygekalk 22 lod 17. Alterstager, sengotiske (o eller senere?), omtrent som Egen (p. 2530); men mens de tre bløde skaftringe her er fordelt jævnt over skaftet, er den øvre og nedre på Oksbøl rykket helt tæt til lyse- og fodskål, der begge er ret flade. 43,5 cm høje forsynedes de med oliebeholdere i form af hvidlakerede bliklys 17. To gravstager i nygotiske former, tysk fabriksvare af blik, står på loftet. Alterkrucifiks, 1700 rne, af sølv på ibenholtskors, sikkert stammende fra alterklæde (jfr. p. 2594). Som alterkrucifiks tidligst nævnt i Knudsens beskrivelse 21 og i inventariet Messehagel (fig. 9), måske fra E. M Fig. 9. Oksbøl. Messehagel (p. 2598). (jfr. p. 2594), af sort fløjl, med guldgalonerede kanter og kors; i sakristiet. Messedragt. Ifølge pastor Knudsen 21 ejede kirken på hans tid en komplet messedragt af sort fløjl med kors og kant af uægte guldtresser samt en hvid messeskjorte; den opbevaredes i præstegården men brugtes aldrig, da brugen af messedragt i mange år havde været afskaffet på Als. Alterskranke , af fyr. Allerede 1780 havde kirken alterskranke med knæleskammel 3, som skulde fornyes vilde man have den afrundet og betrukket med sort læder samt anbragt trin på hver side for den ofrende menighed 7. O klagede pastor Knudsen over 21, at altergulvet var i samme højde som skamlen, der kun kunde rumme 15 personer, men ikke udvides på grund af de lukkede stolestader [stader med døre] i korets nord- og sydside. Døbefonte. 1) (Jfr. fig. 6) , nygotisk, af kunstsandsten. I korbuens nordside. 2) (Fig. 10), barok, af træ, formodentlig samtidig med dåbsfadet og skænket af dettes giver, med flad, ottetunget fod på løvefødder,»korintisk«søjle, der omklamres af englebarn (sikkert efter et stik af en engel, som holder»kristi søjle«), kumme dannet af små, krumme træstykker, som er lagt i tungede skifter, det ene kragende ud over det andet; tunget, hulkehlet mundingsprofil passende til et fladt låg. Gråblå-hvid marmorering med brunt på profiler; søjle og engel hvidgrå med uægte guld, alt fra O i korbuen 21, nu i sakristiet og ude af brug.

12 555 OKSBØL KIRKE 2599 Dåbsfad 1692, af messing, glat, 51 cm i tvm. På randen graverede versaler:»peter Enwaldt A S Eva Maria Enwaldtin anno 1692«(jfr. p. 2606). Dåbskande af forgyldt kobber, skænket 1933 som minde om den dette år afdøde præstesøn, Kjeld Blichfeldt 6. Håndklædeholder (jfr. fig. 6), af fyr, med udskåret krone. Egetræsmalet med mørkebrune kanter. Korbuekrucifikset består af et sengotisk kors med en Kristusfigur fra , en kopi ved Martinus Sørensen, efter kirkens unggotiske *krucifiks (fig ), som nu er i museet på Sønderborg slot. Originalen, der er skåret i sidste fjerdedel af E. S Fig. 10. Oksbøl. Døbefont nr. 2 (p. 2598). 1200årene, står både ved forlæg og udførelse Varnæs (Åbenrå amt p. 1900), Riseby (Kreis Eckernförde) og Nordhackstedt (Landkr. Flensburg) nær af Fritz Fuglsang henført til Hürup-værkstedet 31. Figuren, der er 105 cm høj, mangler begge arme, og såvel venstre fods tæer som en del af tornekronen og håret ved skuldrene er ødelagt af råd og orm. Der findes rester af tre stafferinger, en middelalderlig, på ret tyk kridtgrund (kun et brunligt lag, som kan være et poliment, fandtes på lændeklædet), herover en anden, på tyndere kridering, hudfarve med bloddråber, grøn tornekrone, brunt hår og skæg, hvidt lændeklæde med guldkanter, og endelig den nuværende staffering, der i høj grad var en»oppudsning«af staffering nr. 2. Korset er fra sengotisk tid, et meget primitivt arbejde med stor glorieskive bag figurens hoved, firkantede felter for korsarmsenderne (det øvre firkantfelt hviler direkte på glorieskiven) med naive evangelistsymboler. Langs alle arme har der været korsblomster. Korsets stafferinger svarer til figurens. Den ældste, oprindelige staffering havde rester af blå smalte; i den mellemste var korset mørkegrønt med en ca. 8 mm gråhvid streg langs kanten. Skråfase og endefelternes forkanter var røde (snarest indiskrødt), glorieskiven med gule stråler, korsblomsterne uægte guld. I den nuværende staffering, som er konserveret, er korset bleggrønt med smalle, gråhvide stråler på glorieskiven, desuden på skråfase og forkanter cinnober og lysblåt. Sort farve i endefelterne. R. Haupt fandt krucifikset (den unggotiske figur på det sengotiske kors) på loftet og reddede begge dele sammen med altertavlens rester (jfr. p. 2596). 165*

13 2600 ALS NØRRE HERRED 556 Fig. 11. Oksbøl. Detalje af fig. 12. L. L *Krucifiks (fig. 13), sengotisk, fra 1500årenes første fjerdedel, lille, 57 cm højt, elegant og sikkert, som påvist af V. Thorlacius-Ussing 32, udført i Claus Bergs Odense-værksted. Rester af kridtgrund og sekundære farver. Konserveret 1959 af Mogens Larsen. Det er uvist, om krucifikset har tilhørt en korsfæstelsesgruppe i en sidealtertavle, eller om det er identisk med det krucifiks, der 1742 var anbragt»over Alteret«33. Da det imidlertid fandtes i Enwaldts kapel 33, og det såvel af den af Enwaldt skænkede unggotiske alterkalk som af lysekronen fremgår, at den Melsgård forpagter har været en kunstforstandig opkøber, kan krucifikset også (gennem ham) være kommet fra en anden kirke. I museet på Sønderborg slot. Prædikestol (fig. 15) i bruskbarok, fra o , som Nordborg-stolen (p. 2188), med hvilken den er nær beslægtet, sikkert et ungdomsarbejde af Jørgen Ringnis, der o slog sig ned på Lolland, hvor han udøvede en produktiv virksomhed (jfr. DK. Maribo p. 1594). Stolen, der har opgang gennem triumfmurens sydparti, består af en firesidet»polygon«samt et fag vinkelret på skibets sydvæg. I storfelternes arkader er de fra mesterens og til dels fra Flensborg-snideren Hinrich Ringerincks arbejder kendte relieffer, til hvilke der for-

14 557 OKSBØL KIRKE 2601 mentlig har stået malede skriftstedshenvisninger i frisefelterne: 1) Isaks ofring, 2) kobberslangen, 3) Kristus på korset mellem Maria og Johannes, 4) opstandelsen og 5) himmelfarten. De varierede hermer forestiller: 1) Kvinde med bog, 2) Håbet, 3) Kærligheden, 4) Retfærdigheden, 5) Styrken, 6) Klogskaben, 7) (fig. 14) Mådehold, 8) (fig. 14) mand uden attribut og 9)»Fandens oldemor«, en gammel kvinde med forvrænget ansigt, vinger og gyselige hængebryster. Stolen hviler på to i muren indstukne egeplanker. Murstenstrappe, barok dør med bukkehornsbeslag. Himlen er forsvundet bortset fra to portalagtige *topstykker i Flensborg bymuseum (nr.4218 a b). O omtales den som»ligeledes«forsynet med billedhuggerarbejde; den hang da så lavt,»at man under Prædikenen er nærved at slaae Panden imod den.«sandsynligvis er det da pastor C. Knudsen, der også fik fjernet den gamle altertavle, som har kasseret himmelen. 1847repareredes en Kristusfigur, og et løvehoved blev skåret af nyt; begge dele forgyldtes 16. Staff e- ringen af stolen stammer fra 1850 erne 21 : hvidt, beige, gråt og dekomponeret forgyldning. Stoleværket er fra 1900, leveret af snedkermester Andr. Petersen, Åbenrå 30. Stoleværk hedder det, at staderne skal indrettes ligesom i Svenstrup, med panel, og 1782 fik man tilladelse til at forsyne dem med ryglæn ligesom i Svenstrup 34. Endnu o strakte stolene sig op på begge sider i koret 21 (sml. alterskranke p. 2598), skønt man allerede 1824 havde bestemt, at de L. L Fig. 12. Oksbøl. *Korbuekrucifiks-figur, i museet på Sønderborg slot (p. 2599).

15 2602 ALS NØRRE HERRED 558 skulde»indskrænkes«her 7. Stolene i skibet omtales af pastor C. Knudsen 21 som lukkede, ikke meget gamle og ret tækkelige bekendtgjordes det 5, at de pladser for kvindfolk, som ingen ejere havde, og navnlig første del af den nordre bænk i koret mellem præstekonens og kirkegangskonernes plads bliver til almindelig brug for alle, som ikke har plads i stolestader. Endnu 1910 (og sikkert længe efter) sad mænd og kvinder adskilt, børnene på [nord]pulpituret og ved orglet. Kirkegangskonerne alle gik»kirkegang«[efter barnefødsel] undtagen ugifte satte sig på bænken til højre for alteret 6. Et stolestaderegister fra 1630 er bevaret 1. Dørfløj (fig. 3) 1697 til Enwaldts kapel fra kirkegården, af tre egeplanker, samlet med fjer og not og bundet med to vandrette revler på indersiden og to gangjern på ydersiden. Oprindeligt låseblik og rigellås. På den hvidmalede dørs udvendige side med jernbogstaver:»anno 1697«omkring spejlmonogram P E mellem palmegrene (sml. p. 2592). Pulpiturer. Kirken har haft et»sandsynligvis o opsat«vestpulpitur (der har afløst et ældre fra o. 1625) 1, som fortsatte langs hele skibets nordvæg og ragede ud foran korbuen 6 ; oprindelig hvilede det på svære egestolper, som 1853 erstattedes af jernsøjler 17 ; fra dette stammer måske et brudstykke af en 184 cm lang gesimsplanke med to ornamentfyldinger i Flensborg bymuseum (nr. 4217) trængte kirken til et nyt pulpitur»eller loft«på grund af den befolkningsforøgelse, der fulgte med udstykningen af Melsgård 34. Pastor Knudsen 21 karakteriserede pulpituret som plumpt og smagløst bygget til forskellige tider ud og ind fik kirketjener Peter Christensen til opgave at nedtage»det gamle Pulpitur«mod at få rådighed over»alle Materialier, der forefindes« skulde der laves knager på alle pulpiturstolene, ca. 130, til at hænge hovedtøjet på 22. Orgel 1937, udført af Zachariassen, Åbenrå, for klingpungpengene, 6000 kr. samt det gamle orgel 6. Det nye orgel, med otte stemmer, opstilledes på gulvet i tårnrummet. Det tidligere orgel havde fire stemmer og oktavkobbel 35 og var ifølge en seddel 6, der fandtes i dets bund, bygget 1853 af Marcussen og søn 17,»Königlicher dänische Hoforgelbauer in Apenrade«for»250 schl. Cour, oder 200 species.«klingpung, vel den, der anskaffedes , men muligvis med ældre sølvklokke. Sort, fløjlsbetrukket skindpose kantet med sølvpossementer og tarveligt, sort skaft besluttede man, at klingpungen indtil videre ikke skulde ombæres 5, en bestemmelse, der senere er ophævet (jfr. orgel), og pungen er i brug den dag i dag. Salmenummertavlerne er nye. På loftet ligger fem korte og fem lange tavler til skydenumre, med udsavet top- og hængestykke. De fire blev sammen med et poleret skrin til nummerpladerne leveret 1817 af snedker Andr. Rasmussen 7.

16 559 OKSBØL KIRKE 2603 Præsterækketavle, ny, af eg. På korets nordvæg. Maleri, se tidligere altertavle p Lysekrone 1642, skænket 1697, barok, med kraftigt profileret midtstang og meget stor, midtdelt hængekugle, som ender i en lille drueklase; som topfigur tjener en flakt ørn. Otte lysearme, hver bærende en stor, gennembrudt prydblomst, otte volut-pyntearme på skaftets øvre skive. På hængekuglens øvre halvdel er graveret et alliancevåben for Vind (Lillie)Skinkel, initialerne I W, H S og 1642, henvisende til kronens første ejere: Iver Vind (d som lensmand på Dalum kloster) og hustru Helvig Nielsdatter Skinkel (d. 1677). På kuglens nedre halvdel graverede versaler:»herren Peter Enwaldt vndt dessen Fravw Eva Maria Enwaldtin haben dieser (!) Krohn zv Gottes Ehre dieser Kirchen Oxbøl verehret im Iahr 1697 im May.«Levende lys. I skibet. Kirkeskib, skoleskibet»danmark«. Ligbåre, o. 1800, stor, af fyr, stigeformet, med kølbueudsavede skråbånd til benene; sortmalet. På loftet. Sejerværk, helt af jern, dog et enkelt tandhjul fornyet i messing; rektangulær jernramme, 76,5 33 cm, 61 cm høj, med opragende spidser hvorpå rødmalede trækugler. Anbragt i lille fyrretræshus mod klokkestokværkets østvæg. På døren 1700tals lås. Slaghammer til klokke nr. 1. Skiven, der fornyedes 1825 i forbindelse med en reparation 7 og som 1880 ønskedes flyttet hen til tårnets sydside 5 er nu anbragt på tårnets nordside. Ude af brug. Klokker. 1) 1566, støbt af Michel E. M Fig. 13. Oksbøl. *Korbuekrucifiks-figur, imuseet på Sønderborg slot (p. 2600).

17 2604 ALS NØRRE HERRED 560 E. S Fig. 14. Oksbøl. Detaljer fra prædikestolen, herme nr. 6, 7 og 8 (p. 2601). Dibler. Reliefversaler om halsen mellem dobbeltlinier:»im 1566 iar goet mi Michel Dibler, dat is war. De Segen des Heren maket rick ane (»uden«) moie.«på kroppen et 13,5 cm højt relief af Maria (kirkens værnehelgen); på hankene skæggemasker. Tvm. 100 cm. Ude af brug som slagklokke. Ny ophængning. 2) 1639, støbt af Peter Melchiorsen, Husum. Reliefversaler om halsen mellem værkstedets vanlige, smukke bladborter:»anno 1639 H. Petrvs Nicolai Svnderborch, Petrvs Melchiors tho Hvsem (!) me fecit.«på legemet et 17,5 cm højt relief af apostel-evangelisten Johannes med kalk, under reliefversaler:»s. Iohanes«. Tvm. 82 cm. Afleveret 1917 til krigsbrug, blev liggende i Altona og returneredes Klokker. 1 2) O oplyses det, at klokkestøberen Hans Jepsen (jfr. Lysabild p. 2418) endnu manglede at få udbetalt 104 mk. ½ sk. for omstøbning af klokkerne 36. 3) I en notits med pastor Mart. Nissens hånd 1 ((1667) ) nævnes den 1674 nedtagne tagrytter,»udi hvilcket [spir] hengde 1 liden Klocke, S. Mariæ virgini consecreret (»viet S. M.«), oc deraf kaldet Marie Klocke, meget brugt i Pavedommet S. Mariæ til Ære.«Klokkestol 1840, af eg, til to klokker, med dobbelte skråstivere til hver side, udført af C. Jensen, Nordborg 7. GRAVMINDER Epitaf (fig. 17), henimod 1800, over Christopher Frid. Riisbrich, f. i Norburg 3. juni 1717, d. som sognepræst f. Oxbølle menighed 10. okt i hans alders 70., embedes 40. år, samt to hustruer,»helena Susanna von Eynen fra Heiligen Haven 1762 død d. 25. Sept. i hendes 46de Aar og Dorthea Margaretha Brandt fra Norburg død d. <16. Marti 1810> i hendes Alders <66.> Aar. Aab. 3,5.«Kalksten, ca cm, med lavt relief af sarkofag (set fra en-

18 561 OKSBØL KIRKE 2605 Fig. 15. Oksbøl. Prædikestol (p. 2600). E. S den) på tværriflet baggrund, kronet af evighedslampe og med stor»kisteplade«ophængt i sløjfe. Gråmalet, men har tidligere været sort som endnu pladen, der har fordybet, gylden versalskrift. På oprindelig plads 21 ved korets sydvæg.

19 2606 ALS NØRRE HERRED 562 El. M Fig. 16. Oksbøl. Romansk gravsten (p. 2606). Gravsten. 1) (Fig. 16) romansk, af granit, cm, med stort, latinsk reliefkors, hvis tre korsarme ender i halvcirkulære skiver, mens nedre korsarm står på stor, rund»golgathahøj« blev stenen, der i pastor Holms tid ( ) var brækket ud af kirkemuren 5, ifølge J. Raben våbenhusets vestmur man troede, der var en begravelse med kostbarheder bagved opstillet ved våbenhusets østmur. Herfra fjernedes den efter afslutningen af første verdenskrig og står nu også som et vidnesbyrd om menighedsrådets økonomiske sans som genforeningsminde 37 i et anlæg vest for kirken. ( )2) O Joh. Chr. Riisbrich, f. 1682, d. 1730, og hustru. Rød kalksten, brudstykke, nu anvendt som sålbænk i våbenhusets østvindue. Tysk indskrift med skriveskrift og store skønskriftsbogstaver, kun præstens årstal skimtes; men stenen kan identificeres efter C. Knudsens optegnelser 21, ifølge hvilke den store sten lå tæt inden for kirkedøren. ( )Begravelse. Ifølge pastor Mart. Nissens optegnelser 1 skulde alle hans forgængere efter reformationen (undtagen David Monrad, der forflyttedes til Ketting) ligge i kirken»i Begravelsen norden for Alteret«. Peter Enwaldt og hustru Eva Marias gravkapel. Om bygningen, se p. 2592, dørfløj p Til det 1697 opførte kapel knyttede afdøde, der var forpagter på den umiddelbart nord for kirken liggende Melsgaard en tid også på Gammelgård, jfr. Ketting p og som i øvrigt havde begavet kirken rigt ( alterklæde, meget kostbar talterkalk, dåbsfad og lysekrone), et legat på 300 rdl. Renten af de 200 skulde anvendes til at holde kapellet»i god Stand, og det overskydende hører til Kirken«38. I kapellet står to egekister med tresidet låg og messingbeslag på låg og kanter, bærehanke. Rester af sort læderbetræk. Kisterne står på smedejernsbukke. Låget på Peter Enwaldts kiste prydes desuden af et korslagt messingbånd med bladmotiver og en præget figur af Kristus. I dette bånds korsskæring ligger en oval kisteplade med fordybede versaler:»herr Peter Enwaldt, Ambt-Schreiber, gebohren zu Kliploff Anno 1627, gestorben auf Melsgard Ao 1697, alt 70 Iar«. 205 cm lang; nu ingen inderkiste.

20 563 OKSBØL KIRKE 2607 Fruens kiste, 190 cm lang, har mistet næsten alt læderbetræk. På låget ligger en 22 cm høj Kristusfigur af tin, og i gennembrudt jernbeslag findes afdødes monogram på kistens sider; endnu o læstes tillige hendes dødsår»1707« omtales de velbevarede, hvide silkeligklæder med sølv- og silkekniplinger 39. På vestvæggen er der, med sort fraktur, malet skriftsteder, og det samme har været tilfældet på nordvæggen fik en maler betaling for at ommale fem udviskede inskriptioner, sort på hvid grund, i ligkapellet 16. Ifølge Knudsen 21 var indskrifterne på nordvæggen»sandsynligvis Salmevers«da ulæselige og måtte overkalkes. Mindesmærke 1922 over sognets faldne i verdenskrigen , indfældet i våbenhusets vestvæg. E. S Fig. 17. Oksbøl. Epitaf over Chr. Frid. Riisbrich, d. 1787, og to hustruer (p. 2604). KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Oksbøl præstearkiv: H ca Optegnelser af præsterne Olaus Christiani, Mattz Mortensen, Peder Clausen og Martinus Nyssen (jfr. uddrag hos Raben pr. 75 ff.). Als nørre herreds provstearkiv: Sager vedr. Oksbøl sogn. Sønderborg provstearkiv (efter 1879): (1818) Sager ang. de enkelte sogne. Nybøl, Oksbøl, Sottrup. Biskoppen over Als og Ærø: Aflev. fra Kiel Abt. 18, nr Oksbøl kirkeregnskabsbog. Sager ang. de enkelte sogne Notmark, Oksbøl etc. Als nørre herreds kirkeinspektorat: 1802, Kirkeregnskaber med bilag, Oksbøl sogn. Overdirektionens arkiv (Als): Kirkelige sager ang. Nordborg, Oksbøl og Svenstrup sogne. Sønderborg landrådsarkiv: Akthæfte nr. 1454/20. RA. Rtk. Revid. rgsk. Kirkeregnskaber: Nyborg provstis kirkeregnskaber Se i øvrigt arkivalier for Sønderborg provsti i almindelighed p Kgl. Bibl.: Præsteindberetning til Thurah Ny kgl. Saml. 2683, 4:o. Bd. XXVIII. Tilføjelser efter III. Pastor Chr. Knudsen: Saml. til øen Als historie og beskrivelse. Ved embedet: Embedsbog ved Oxbølle Præstekald. Protokoll über die Sitzungen des Kirchenvorstandes und des Kirchencollegiums zu Oxbüll [1870 ff.]. Gemeindechronik für das Kirchspiel Oxbüll [1900 ff.]. Kirchenrechnungen Oxbüll, begonnen im Frühjahr Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Poul Nørlund 1922 (altertavlefigurer, krucifiks), N. J. Termansen 1947 og 1950 (forslag til og istandsættelse af korbuekrucifiks) og 1955 (altertavlens figurer) samt Mogens Larsen 1956 (Enwaldts kapel). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller 1959 og Erik Skov 1956 (inventar), suppleret ved Erik Moltke og Vibeke Michelsen 1960.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED

Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED E. M. 1950 Fig. 1. Hørup. Ydre, set fra syd. HØRUP KIRKE ALS SØNDER HERRED Kirkens værnehelgen er ukendt, men af de bevarede sidealter-figurer (jfr. sidealtertavler p. 2368) tør man måske antage, at kirken

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED

Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED Fig. 1. Tandslet. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1958 TANDSLET KIRKE ALS S ØNDER-HERRED Om kirkens forhold i middelalderen er intet oplyst. Efter reformationen har den ligget under landsherren 1, dog synes

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. E. M. 1957 EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der 1292 nævnes som viet S. Morten 1, har i 1300 rne tilhørt den sønderjyske hertug,

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED Fig. 1. Svenstrup. Ydre, set fra sydøst. L. L. 1959 SVENSTRUP KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, om hvis forhold i middelalderen intet synes oplyst, kom ved reformationen under landsherren, fra 1544 kongen

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. N. E. 1956 EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Hellevad (p. 1737) omtales 1514 som viet S. Laurentius 1. Indtil 1300 havde Egvad, Bedsted,

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. N. E. 1956 FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Kirken var i katolsk tid viet S. Dionysius; 1486 skænkedes en toft i Tombol»to buwynge und nüttyckeyt

Læs mere

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. I,. I,. 11)74 OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Sognet, som for reformationen synes at have været selvstændigt 1457 nævnes en sognepræst 1 har i hvert

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Trækirken ved Moesgård

Trækirken ved Moesgård Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.

Læs mere

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Asminderød. Ydre, set fra nordøst. E.M. 1962 ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen været kongelig.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. L. L. 1955 HJERPSTED KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER K irken fra 1921»indtil videre«anneks til Emmerlev 1, der ifølge Haupt gjaldt for den ældste i egnen, omtales

Læs mere

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1953 ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Kirken var ifølge Danske Atlas 1 viet jomfru Maria, men om der er andet hold i denne tilskrivelse end den endnu bevarede Mariatavle

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere