Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Oksbøl. Ydre, set fra øst. El. M OKSBØL KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der var viet Vor Frue (jfr. klokke nr. 1 p. 2604), skal i ældre tid have været anneks til Nordborg 1 ; efter reformationen havde den samme tilhørsforhold som denne kirke (jfr. p. 2171) var kirkens cathedraticumafgift 1 rdl. 3. Om kirkens grundlæggelse går det almindelige vandresagn (her som navneforklaring), at man anbragte den dér, hvor een (eller to) okser lagde sig (eller brølede) 4. Kirken ligger på et plant terræn i den ret højtliggende landsby nordøstligt i sognet. Kirkegården er udvidet mod syd og øst, sidstnævnte sted bl.a og , samt 1956 mod nordøst. Den sidste udvidelse hegnes af hække, resten af jordfyldte kampestensdiger fra ; langs digernes inderside er der jævngamle lindetræer 7. I vest findes der en køreport flankeret af fodgængeråbninger, alle med støbte jerngitterfløje mellem granitpiller kronet med jern-

2 545 OKSBØL KIRKE 2589 Fig. 2. Oksbøl. Plan. 1:300. Målt af John Petersen kors og kugler, opsat Vestligt i nordmuren og østligt i sydmuren er der tremmelåger af træ 8. Kirkeriste er nævnt bl.a og Kirken består af romansk kor og skib (opført i to tempi), våbenhus i syd og tårn i vest fra gotisk tid (med trappehus og spir fra 1775), et gravkapel fra 1697 på skibets nordside og ved korets gavl et nyere sakristi. En tagrytter over koret blev nedtaget 1674 og tårnets spir Orienteringen har ringe afvigelse til syd. Den romanske bygning, kor og skib, er som nævnt opført i to omgange, med koret og skibets østhjørner som den ældste del; dette fremgår dels af ændring i sokkelprofilen, dels af stød i tagværkets murremme 1,5 2 meter fra skibets østhjørner. Sammenfaldende med ændringen i sokkelprofilen er der i skibets nordmur et spring i sokkelhøjden, således at sokkeloverkanten ligger ca. 30 cm højere på murens vestre del end østover. Hele bygningen har profileret granitkvadersokkel med hulkant under den ældste del og stejl skråkant under den yngste (sml. p. 2202, fig. 7 9). Murene er opført af rå kamp med hjørner og andre detaljer af relativt svagt tildannede granitkvadre. Murhøjden målt over soklen i nordøst er ca. 4,5 m og ens for kor og skib; murtykkelsen er noget mindre i kor end i skib. Korets østvindue er stærkt ødelagt af døren til sakristiet (p. 2592), men de bevarede dele af den ydre indfatning viser en langt mere omhyggelig kvaderbehandling og en anden form end den, der træffes i Danmarks Kirker, Sønderborg amt 164

3 2590 ALS NØRRE HERRED 546 skibets to bevarede nordvinduer. I disse brede, lave (ca. 105 ca. 150 cm), stærkt smigede vinduer, hvis ca. 35 cm brede lysningskant kun sidder 40 cm fra ydre murflugt, er rå kamp anvendt sammen med svagt kvaderdannede sten. En tilsvarende simpel stenbehandling synes at være benyttet til dørene, af hvilke den nordre er delvis ødelagt af et vindue. Den høje, rundbuede syddør er i brug, men omdannet i lysning og indersmige; en forhugget og itubrudt, halvcirkulær granitsten (diameter cm), der ligger som trin foran tårnets trappehus, har muligvis siddet som tympanon over syddøren, hvorfra den kan være fjernet ved våbenhusets forhøjelse (p. 2592). E. M Skibets vestre taggavl, der står med lige Fig. 3. Oksbøl. Enwaldt s gravkapel. Dør. taglinier, er bevaret under tårnets østmur, hvorimod korets østre er helt fornyet i små teglsten , og taggavlen over triumfmuren nedbrudt. Indre. Den store triumfbue har lavtsiddende, skråkantede kragbånd og i nord muligvis tillige en profileret sokkelsten; til trods for at murværket under vederlagshøjde virker ret urørt, tyder åbningens store bredde snarest på, at vangerne er samtidige med det spidsbuede stik, som formentlig er jævngammelt med korhvælvingen (p. 2592). Både kor og skib har haft bjælkeloft, og bjælkerne må som de nuværende have ligget oven på murkronen. Tilføjelser og ændringer. Rækkefølgen af de gotiske byggearbejder kan ikke fastslås med sikkerhed, men de tilhører formentlig alle tiden efter Ældst er muligvis det overordentlig stærkt ombyggede tårn. Det er indtil midten af andet stokværk opført af rå kamp med hjørner og andre enkeltheder af munkesten, og sidstnævnte materiale er enerådende i tårnets øvre del. De delvis overcementerede syldsten i syd og vest hidrører snarest fra en reparation. Tårnrummet, der åbner sig mod skibet med en stor, spidsbuet arkade forsynet med kragbånd af et udkraget skifte, har nyere vinduer i syd og nord; den indvendige vestkarm af sydvinduet stammer formentlig fra et oprindeligt, spidsbuet vindue. Den med murene samtidige krydshvælving har vederlag i disse og retkantede halvstens ribber; ingen overribber. Adgangen til andet stokværk er ad en spindeltrappe, der dels ligger i sydmuren, dels i en halvrund udbygning fra denne; i sin nuværende form må trappen være omtrent samtidig med spiret,

4 547 OKSBØL KIRKE 2591 Fig. 4. Oksbøl. Ydre, set fra nordvest. El. M thi den var 1776 så brøstfældig, at man ikke kunde komme op til klokkerne 11. Trappen, der siden ombygningen kun har haft murede trin i den nederste del, udmunder gennem en fladbuet og falset, noget ødelagt overdør vestligt i mellemstokværket, som har en fladbuet, falset lysåbning i hver af de frie mure. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to fladbuede, falsede glamhuller, hvoraf det vestre og søndre par er helt eller delvis ommuret. Nord- og østmuren har mellem og over glamhullerne to savskifter, og tårnet afsluttes nu af en profileret gesims (hulkehl under kvartrundt led og platte), der sikkert er samtidig med det nuværende spir. Årstallet 1593 (jernankre) på tårnets vestmur må stamme fra den istandsættelse, der blev en følge af den med Peter murmester i Sønderborg 1589 afsluttede kontrakt, i hvilken tårnmuren omtales som revnet og meget»udfalden« blev det spåntækte og stærkt forfaldne spir efter kongelig tilladelse nedrevet 13, og 1738 oplyses det, at der i stedet for dette er»igien et Got forsvarlig Klocke Torn af Muur og tømmer op Reist og forfærdiget Kircken I tiiden til Stoer fordehl«14. Dette» klokketårns«udseende er ukendt, men i det nuværende tårns mellemstokværk er der en del genanvendt tømmer, som meget vel kan have siddet i en slags bindingsværksopbygning sluttedes kon- 164*

5 2592 ALS NØRRE HERRED 548 trakt med entreprenør Seiffert om»det nye Taarns Bygning«15, og fra den tid stammer nok både tårnets firsidede pyramidetag og det sekssidede lanternespir, hvis spånbeklædning 7 er afløst af skifer Våbenhuset foran syddøren er af rå kamp og munkesten, anvendt på samme måde som i tårnet. Den asymmetrisk placerede dør, som sidder ud for skibets dør, er rundbuet, med spidsbuet spejl udvendig og fladbuet indvendig. Taggavlen er fornyet, vistnok i 1700 rne, da hele bygningen synes forhøjet med gule sten. Rummets vestre halvdel har murede bænke, og dens østre del var indtil 1926 udskilt som materialhus; fra dette år stammer det store vindue og gulvet af gotlandsfliser, der afløste et af gule mursten 6. Korets hvælv er sengotisk; det hviler på falsede hjørnepiller, helstens skjoldbuer og retkantede kvartstensribber, der mødes om en rund slutsten; ret kraftigt puklede kapper; ingen overribber. Samtidig med hvælvingen er vel triumfbuen (p. 2590) og en ommuring af den østre taggavl, som i højde med langmurenes sugfjæl udbyggedes med konsoller. Fra samme eller en lidt senere tid er formentlig tillige gavlens to kraftige støttepiller. Gravkapellet midt på skibets nordside er opført 1697 (jernankre på nordmur og dørfløj, sml. p. 2602) som begravelsesplads for forpagter på Melsgård Peter Enwaldt og hustru (sml. p. 2606). Den lille, nette bygning med muret indfatning om døren (fig. 3), små rundbuede luftåbninger, tandsnitgesims og valmtag samt tøndehvælvet indre er opført af gule sten over en kampestenssokkel. Om sørgedekorationen, se p Det lille sakristi mellem de to gotiske støttepiller på korets østgavl er muligvis opført sidst i 1700 rne. Et sakristi på samme sted er omtalt 1801, 1824, da døren til koret skulde gøres ni tommer højere, således at en voksen mand kunde gå oprejst igennem 7, og 1847, da loftet maledes f. blev der udgravet en varmekælder under bygningen 6. En blytækt tagrytter over koret, nævnt første gang , blev nedrevet 1674 på grund af»ælde oc Regn Vand, sed maxime impulsu alicujus mali spiritus«(»men især af en ond ånds anslag«) og aldrig mere opbygget 1. Tagværk. Over kor, skib og våbenhus er der bevaret rester af de oprindelige egetagværker. Korets spærfag med eet hanebånd og lodrette spærstivere er ændret ved hvælvslagningen og ved istandsættelsen , da der mellem spær og hanebånd opsattes dobbeltfornaglede, konsolagtige kopbånd. Skibets spærfag, der synes at være blevet forsynet med nye bjælker , har haft to hanebånd og temmelig lange, lodrette spærstivere. Hele tagværket er nyafbundet efter et syn ; ved denne lejlighed forsvandt det store tagudhæng, og de lodrette spærstivere afløstes af lange, skrå, som er fremstillet af de oprindelige hanebånd. Gravkapellets egetagværk er fra 1697 og lanternens fra

6 549 OKSBØL KIRKE 2593 Fig. 5. Oksbøl. Indre, set mod vest. L. L ; formen på spirets løgformede del er fremkaldt ved hjælp af krumvoksede egegrene. Kirken står hvidkalket med tjæret sokkel og rødt tegltag; trappehus og lanternespir har dog henholdsvis bly- og skifertag var der tag af»munke«og»nonner«12. Kor og skib har smalle, vandrette eller skråtstillede, malede sugfjæle. Bræddegulvene ligger vistnok oven på forfaldne murstensgulve (omtalt ). Vinduerne, som har smige sider og fladbuet, falset stik udvendig samt trækarme, stammer sikkert fra restaureringen , da skibets malede træloft på bjælkernes overside, afløstes af et gipsloft på undersiden med stuklister og -roset. Et solur af kalksten, på våbenhusets gavl, bærer årstallet 1796 samt med reliefskriveskrift:»55 Gr. Pol-hoyde«. En vindfløj med årstallet 1958 findes på tårnet. En ældre fløj blev 1668 opsat samme sted 9. Kalkmalerier. I korhvælvingens sydvesthjørne ses lidt af en kalkmalet dekoration, der svarer til den, som lindes på korhvælvet i Hagenbjærg kirke (p. 2571) fandtes der på væggen bag alteret et malet draperi 18. Om sørgedekorationen i gravkapellet fra 1697, se p

7 2594 ALS NØRRE HERRED 550 INVENTAR Med de nygotiske stolestader (1900), den nygotiske kunststenfont (1889) og det spidsvinklede orgel (1937) er det den nyere tid, der behersker kirkeinventaret. Gotikken er repræsenteret af den gotiske fløjaltertavle, som 1957 genopstilledes efter en omtumlet tilværelse, rekonstrueret og forsynet med en alt for høj predella og med en ikke helt heldig gendigtning af de middelalderlige farver. Korbuekrucifikset er en kopi (på sengotisk kors) af den unggotiske original i museet på Sønderborg slot. Fra den tidlige barok er den Jørgen Ringnis tilskrevne prædikestol, fra senbarokken lysekronen og en for tiden typisk træ-døbefont med»lidelsesengel«(nu hensat i sakristiet), begge skænket af kirkens velgører, forpagter Enwaldt på Melsgård, hvis fornemste gave, en fin, unggotisk alterkalk gik til grunde 1913 ved præstegårdens brand. En morsom håndklædeholder fra 1825 har undgået de skiftende tiders hang til udrydning. Alterbordet består af glatte fyrrebrædder, hvorpå der o er malet en grøn tornekrone ophængt på et gyldent kors. Før den tid dækkedes bordet af et alterklæde. Alter klæder. Kort før sin død skænkede forpagter Enwaldt (jfr. kapellet p. 2592) en rød fløjls»alterdug« købtes fint, sort fløjl og»brede massiv Tresser«med videre tilbehør til en ny messehagel (p. 2598) og et nyt alterklæde fik guldsmed [Peter v.] Ham 20 (Bøje p. 404) 40 sk. for»sølvornater«på alterklædet 3. Af inventarierne m.fl. samt af C. Knudsens beskrivelse o fremgår, at forsiden bar et sølvkrucifiks (nu alterkrucifiks) med INRI samt, med sølvtal,»a. 1780« afløstes det sorte klæde af et rødt med ægte guldtresser og -frynser samt årstallet 1853 i sølvforgyldte tal 22. Altertavlen (fig. 7 8) er nu efter en omtumlet skæbne 23 og efter en tid at have været afløst af det nedenfor omtalte maleri, genopstillet på alteret i nyt skab (med for største delen nyskåret baldakin og to nyskårne apostle) på ny, for høj predella 40 ; samtidig har man ved en meget farvekraftig nystaffering søgt at give et indtryk af tavlens oprindelige farveholdning. På tavlens bagside er malet en skematisk fremstilling af den, med grå signatur for oprindelige, gul for nye dele (jfr. i øvrigt nedenfor). Tavlen indgår i en stor gruppe værkstedsarbejder, fra første halvdel af 1400 rne, hvoraf ikke mindre end tre findes på Als (Hørup p. 2364, Tandslet p. 2431); den altertavle, Oksbøl imidlertid kommer nærmest, er den splittede i Bevtoft (Haderslev amt p. 894); det gælder ikke blot hovedgruppen, som viser, at de to tavler har haft samme opbygning, men også et par apostelfigurer (»Bartholomæus«og»Matthæus«, nu Matthias, jfr. ndf.). I modsætning til hovedparten af gruppens altertavler, der er mer eller mindre splittede, er vi i det heldige tilfælde, at vi nøje ved, hvorledes Oksbøl-tavlen har set ud, idet C. Knudsen 21 i sin kirkebeskrivelse ikke blot giver en levende skildring af den»ældgamle og dertil yderst smagløse«tavle, men også har tegnet en løs skitse. Det fremgår heraf, at der er tale om en langstrakt, lav fløjaltertavle, der (som

8 551 OKSBØL KIRKE 2595 E. M Fig. 6. Oksbøl. Indre, set mod øst. i rekonstruktionen) i midtskabet havde hovedgruppen, Kristus som verdensdommer flankeret af Maria og Johannes Døberen, med to apostle til hver side; i fløjene stod apostle, i smalfelterne (nu i Flensborg bymuseum, nr. 4216) 40 under de tre skabe var der en yngre, malet indskrift (1. Cor. 11,28 29) og under midtskabet en lav predella med skråt afskårne (vel hulede?)»vinger«, der ikke strakte sig ud over midtskabets bredde. Predellaens forside viste et sekundært maleri af nadveren. På Knudsens tid synes apostlene endnu at have bevaret deres attributter. De ti bevarede, cm høje apostle havde alle (nu overmalede) navnebetegnelser på deres konsoller, malet med en kursivskrift fra 1700 rne 24 (jfr. fig. 7), til dels forkerte (således var Matthias med øksen blevet til Jakob minor, mens Matthæus kaldtes Matthias) 25. Aposteltyperne er stort set de samme, der går igen i de andre af gruppens tavler. Der er ikke lagt vægt på nogen større differentiering Petrus og Simon er således dragtmæssigt spejlvendte efter samme forbillede (træsnit), og flere af apostlenes ansigter er næsten ens, ligesom hår- og skægformer er lidet varierede. Foldekastets lidt tunge fald kontrasterer mod Tandslets bløde og endnu mere mod Hørups knækkede folder, og Oksbølfigurerne savner i deres stive frontalitet ganske de tilløb til kropsvajning, som ses på de to andre alsiske tavler.

9 2596 ALS NØRRE HERRED 552 Fig. 7 a e. Oksbøl. Altertavlefigurer for restaureringen. a. Matthias, b. Simon (nu Paulus), c. Judas Thaddæus, d. ubestemmelig, e. Matthæus (nu Simon) (p. 2594, jfr. note 25). V. M skænkede Jens Barteisen i Oksbøl 10 mk. til altertavlens staffering, og det noteres, at pengene anvendtes til dette formål ff. 16 førtes forhandlinger med et københavnsk kunsthandlerfirma om køb af et maleri til erstatning for den gamle tavle, der fjernedes o R. Haupt fandt den splittet over hele kirken og reddede resterne til Flensborg (by)museum, hvor de bevaredes som et kirken tilhørende depositum 5. Herfra kom de efter Sønderjyllands genforening til museet på Sønderborg slot og genopstilledes endelig 1957 i kirken. På tavlens bagside er i forbindelse med den ovenfor nævnte skematiske tegning af altertavlen malet: Istandsat af Gunnar Hansen, Sigurd Forchhammer, Carl Bjerring. Taget i Brug igen 6 / , da Frode Beyer var Biskop etc. i alt 12 navne. Bag på fløjene nymalede skriftsteder. Den tidligere altertavle, der fungerede fra (jfr. ovenfor) til 1957 er et maleri, bebudelsen, udført af Carl Balsgaard 27 efter et maleri i den kgl. malerisamling (dvs. på Christiansborg) 28 af [Agostino] Masucci 29 (romersk maler, d. 1785). Nu ophængt på skibets nordvæg. Altersølv. Altersølvet gik til grunde ved præstegårdens brand 1913 to æsker med det gamle, værdifulde nadversølv, der kun til dels kunde genfremstilles af det fremdragne materiale 6, og 1914 anskaffedes det nuværende sæt, af hvilket alterkalken er i barokform, af sølv, mens disk og vinkande er tysk fabriksvare af plet. Oblatæsken er fra før branden, af sølv, 4,5 cm høj, 8,9 i tvm., trind, med hvælvet, karnisprofileret låg, hvorpå graveret skriveskrift:

10 553 OKSBØL KIRKE 2597 N. E. 1951) Fig. 8. Oksbøl. Altertavle, detalje, før restaureringen. Midtgruppen med Jakob major og Petrus til venstre, og Simon til højre (p. 2594).»Det Brød som vi bryde, er Christi Legemes Samfund«og, under bunden:»skiænket til Oxbølle Kirke i Aaret 1680 af Herr Christian Frost, Forvalter paa Melsgaard; omdannet i Aaret 1853.«Ifølge Knudsen 21 havde den tidligere»form af et gammeldags Kruus«og har formentlig tjent som vinkande. I inventariet nævnes et sølvkrus (1821 kaldet en kande) 17 på 1 pund og 3 lod. Altersølv. Unggotisk, o. 1325, skænket 1695 af Peter Enwaldt, forpagter på Melsgård (jfr. p. 2606). Ifølge Haupt svarede kalken til Wewelsfleth (Kreis Steinburg, afb. hos Haupt II ved p. 442). Foden var cirkulær med fire ophøjede cirkelfelter, hvori evangelisttegnene og derimellem plads til et krucifiks»von verkrümmt frühgotischer Haltung«mellem to stjerner; i sviklerne var der dyr: hjort, påfugl og ulv. På de trinde skaftled så man romaniserende ranker, knoppen var»schräg gerillt«, bægeret fladt halvkugleformet. Knudsens beskrivelse 21 meddeler, at den ud- og indvendig forgyldte kalk på foden bar indskriften:»peter Enwaldt Undt Ewa Maria Enwaldtin haben diese Kirche [fejl for Kelch u.] Tisch zu Gottes Ehren der Kirchen Ochsbül verehrt Anno 1695 Den 15 Martio.«1824 reparerede og forgyldte guldsmed N. Winther [i Nordborg, Bøje p. 303] kalken anskaffedes to brunmalede, rumdelte skrin, det største forsynet med to hvide, slebne flasker, det mindre med en dito, til offentlig og privat kommunion købtes en sort porcelænskande med guldkors og 1847 en æske af poleret træ til den 17. Berettelsessæt fra ny tid købtes en vinflaske og 1669 en kalk og Danmarks Kirker, Sønderborg amt 165

11 2598 ALS NØRRE HERRED 554 disk af tin vejede sygekalk 22 lod 17. Alterstager, sengotiske (o eller senere?), omtrent som Egen (p. 2530); men mens de tre bløde skaftringe her er fordelt jævnt over skaftet, er den øvre og nedre på Oksbøl rykket helt tæt til lyse- og fodskål, der begge er ret flade. 43,5 cm høje forsynedes de med oliebeholdere i form af hvidlakerede bliklys 17. To gravstager i nygotiske former, tysk fabriksvare af blik, står på loftet. Alterkrucifiks, 1700 rne, af sølv på ibenholtskors, sikkert stammende fra alterklæde (jfr. p. 2594). Som alterkrucifiks tidligst nævnt i Knudsens beskrivelse 21 og i inventariet Messehagel (fig. 9), måske fra E. M Fig. 9. Oksbøl. Messehagel (p. 2598). (jfr. p. 2594), af sort fløjl, med guldgalonerede kanter og kors; i sakristiet. Messedragt. Ifølge pastor Knudsen 21 ejede kirken på hans tid en komplet messedragt af sort fløjl med kors og kant af uægte guldtresser samt en hvid messeskjorte; den opbevaredes i præstegården men brugtes aldrig, da brugen af messedragt i mange år havde været afskaffet på Als. Alterskranke , af fyr. Allerede 1780 havde kirken alterskranke med knæleskammel 3, som skulde fornyes vilde man have den afrundet og betrukket med sort læder samt anbragt trin på hver side for den ofrende menighed 7. O klagede pastor Knudsen over 21, at altergulvet var i samme højde som skamlen, der kun kunde rumme 15 personer, men ikke udvides på grund af de lukkede stolestader [stader med døre] i korets nord- og sydside. Døbefonte. 1) (Jfr. fig. 6) , nygotisk, af kunstsandsten. I korbuens nordside. 2) (Fig. 10), barok, af træ, formodentlig samtidig med dåbsfadet og skænket af dettes giver, med flad, ottetunget fod på løvefødder,»korintisk«søjle, der omklamres af englebarn (sikkert efter et stik af en engel, som holder»kristi søjle«), kumme dannet af små, krumme træstykker, som er lagt i tungede skifter, det ene kragende ud over det andet; tunget, hulkehlet mundingsprofil passende til et fladt låg. Gråblå-hvid marmorering med brunt på profiler; søjle og engel hvidgrå med uægte guld, alt fra O i korbuen 21, nu i sakristiet og ude af brug.

12 555 OKSBØL KIRKE 2599 Dåbsfad 1692, af messing, glat, 51 cm i tvm. På randen graverede versaler:»peter Enwaldt A S Eva Maria Enwaldtin anno 1692«(jfr. p. 2606). Dåbskande af forgyldt kobber, skænket 1933 som minde om den dette år afdøde præstesøn, Kjeld Blichfeldt 6. Håndklædeholder (jfr. fig. 6), af fyr, med udskåret krone. Egetræsmalet med mørkebrune kanter. Korbuekrucifikset består af et sengotisk kors med en Kristusfigur fra , en kopi ved Martinus Sørensen, efter kirkens unggotiske *krucifiks (fig ), som nu er i museet på Sønderborg slot. Originalen, der er skåret i sidste fjerdedel af E. S Fig. 10. Oksbøl. Døbefont nr. 2 (p. 2598). 1200årene, står både ved forlæg og udførelse Varnæs (Åbenrå amt p. 1900), Riseby (Kreis Eckernförde) og Nordhackstedt (Landkr. Flensburg) nær af Fritz Fuglsang henført til Hürup-værkstedet 31. Figuren, der er 105 cm høj, mangler begge arme, og såvel venstre fods tæer som en del af tornekronen og håret ved skuldrene er ødelagt af råd og orm. Der findes rester af tre stafferinger, en middelalderlig, på ret tyk kridtgrund (kun et brunligt lag, som kan være et poliment, fandtes på lændeklædet), herover en anden, på tyndere kridering, hudfarve med bloddråber, grøn tornekrone, brunt hår og skæg, hvidt lændeklæde med guldkanter, og endelig den nuværende staffering, der i høj grad var en»oppudsning«af staffering nr. 2. Korset er fra sengotisk tid, et meget primitivt arbejde med stor glorieskive bag figurens hoved, firkantede felter for korsarmsenderne (det øvre firkantfelt hviler direkte på glorieskiven) med naive evangelistsymboler. Langs alle arme har der været korsblomster. Korsets stafferinger svarer til figurens. Den ældste, oprindelige staffering havde rester af blå smalte; i den mellemste var korset mørkegrønt med en ca. 8 mm gråhvid streg langs kanten. Skråfase og endefelternes forkanter var røde (snarest indiskrødt), glorieskiven med gule stråler, korsblomsterne uægte guld. I den nuværende staffering, som er konserveret, er korset bleggrønt med smalle, gråhvide stråler på glorieskiven, desuden på skråfase og forkanter cinnober og lysblåt. Sort farve i endefelterne. R. Haupt fandt krucifikset (den unggotiske figur på det sengotiske kors) på loftet og reddede begge dele sammen med altertavlens rester (jfr. p. 2596). 165*

13 2600 ALS NØRRE HERRED 556 Fig. 11. Oksbøl. Detalje af fig. 12. L. L *Krucifiks (fig. 13), sengotisk, fra 1500årenes første fjerdedel, lille, 57 cm højt, elegant og sikkert, som påvist af V. Thorlacius-Ussing 32, udført i Claus Bergs Odense-værksted. Rester af kridtgrund og sekundære farver. Konserveret 1959 af Mogens Larsen. Det er uvist, om krucifikset har tilhørt en korsfæstelsesgruppe i en sidealtertavle, eller om det er identisk med det krucifiks, der 1742 var anbragt»over Alteret«33. Da det imidlertid fandtes i Enwaldts kapel 33, og det såvel af den af Enwaldt skænkede unggotiske alterkalk som af lysekronen fremgår, at den Melsgård forpagter har været en kunstforstandig opkøber, kan krucifikset også (gennem ham) være kommet fra en anden kirke. I museet på Sønderborg slot. Prædikestol (fig. 15) i bruskbarok, fra o , som Nordborg-stolen (p. 2188), med hvilken den er nær beslægtet, sikkert et ungdomsarbejde af Jørgen Ringnis, der o slog sig ned på Lolland, hvor han udøvede en produktiv virksomhed (jfr. DK. Maribo p. 1594). Stolen, der har opgang gennem triumfmurens sydparti, består af en firesidet»polygon«samt et fag vinkelret på skibets sydvæg. I storfelternes arkader er de fra mesterens og til dels fra Flensborg-snideren Hinrich Ringerincks arbejder kendte relieffer, til hvilke der for-

14 557 OKSBØL KIRKE 2601 mentlig har stået malede skriftstedshenvisninger i frisefelterne: 1) Isaks ofring, 2) kobberslangen, 3) Kristus på korset mellem Maria og Johannes, 4) opstandelsen og 5) himmelfarten. De varierede hermer forestiller: 1) Kvinde med bog, 2) Håbet, 3) Kærligheden, 4) Retfærdigheden, 5) Styrken, 6) Klogskaben, 7) (fig. 14) Mådehold, 8) (fig. 14) mand uden attribut og 9)»Fandens oldemor«, en gammel kvinde med forvrænget ansigt, vinger og gyselige hængebryster. Stolen hviler på to i muren indstukne egeplanker. Murstenstrappe, barok dør med bukkehornsbeslag. Himlen er forsvundet bortset fra to portalagtige *topstykker i Flensborg bymuseum (nr.4218 a b). O omtales den som»ligeledes«forsynet med billedhuggerarbejde; den hang da så lavt,»at man under Prædikenen er nærved at slaae Panden imod den.«sandsynligvis er det da pastor C. Knudsen, der også fik fjernet den gamle altertavle, som har kasseret himmelen. 1847repareredes en Kristusfigur, og et løvehoved blev skåret af nyt; begge dele forgyldtes 16. Staff e- ringen af stolen stammer fra 1850 erne 21 : hvidt, beige, gråt og dekomponeret forgyldning. Stoleværket er fra 1900, leveret af snedkermester Andr. Petersen, Åbenrå 30. Stoleværk hedder det, at staderne skal indrettes ligesom i Svenstrup, med panel, og 1782 fik man tilladelse til at forsyne dem med ryglæn ligesom i Svenstrup 34. Endnu o strakte stolene sig op på begge sider i koret 21 (sml. alterskranke p. 2598), skønt man allerede 1824 havde bestemt, at de L. L Fig. 12. Oksbøl. *Korbuekrucifiks-figur, i museet på Sønderborg slot (p. 2599).

15 2602 ALS NØRRE HERRED 558 skulde»indskrænkes«her 7. Stolene i skibet omtales af pastor C. Knudsen 21 som lukkede, ikke meget gamle og ret tækkelige bekendtgjordes det 5, at de pladser for kvindfolk, som ingen ejere havde, og navnlig første del af den nordre bænk i koret mellem præstekonens og kirkegangskonernes plads bliver til almindelig brug for alle, som ikke har plads i stolestader. Endnu 1910 (og sikkert længe efter) sad mænd og kvinder adskilt, børnene på [nord]pulpituret og ved orglet. Kirkegangskonerne alle gik»kirkegang«[efter barnefødsel] undtagen ugifte satte sig på bænken til højre for alteret 6. Et stolestaderegister fra 1630 er bevaret 1. Dørfløj (fig. 3) 1697 til Enwaldts kapel fra kirkegården, af tre egeplanker, samlet med fjer og not og bundet med to vandrette revler på indersiden og to gangjern på ydersiden. Oprindeligt låseblik og rigellås. På den hvidmalede dørs udvendige side med jernbogstaver:»anno 1697«omkring spejlmonogram P E mellem palmegrene (sml. p. 2592). Pulpiturer. Kirken har haft et»sandsynligvis o opsat«vestpulpitur (der har afløst et ældre fra o. 1625) 1, som fortsatte langs hele skibets nordvæg og ragede ud foran korbuen 6 ; oprindelig hvilede det på svære egestolper, som 1853 erstattedes af jernsøjler 17 ; fra dette stammer måske et brudstykke af en 184 cm lang gesimsplanke med to ornamentfyldinger i Flensborg bymuseum (nr. 4217) trængte kirken til et nyt pulpitur»eller loft«på grund af den befolkningsforøgelse, der fulgte med udstykningen af Melsgård 34. Pastor Knudsen 21 karakteriserede pulpituret som plumpt og smagløst bygget til forskellige tider ud og ind fik kirketjener Peter Christensen til opgave at nedtage»det gamle Pulpitur«mod at få rådighed over»alle Materialier, der forefindes« skulde der laves knager på alle pulpiturstolene, ca. 130, til at hænge hovedtøjet på 22. Orgel 1937, udført af Zachariassen, Åbenrå, for klingpungpengene, 6000 kr. samt det gamle orgel 6. Det nye orgel, med otte stemmer, opstilledes på gulvet i tårnrummet. Det tidligere orgel havde fire stemmer og oktavkobbel 35 og var ifølge en seddel 6, der fandtes i dets bund, bygget 1853 af Marcussen og søn 17,»Königlicher dänische Hoforgelbauer in Apenrade«for»250 schl. Cour, oder 200 species.«klingpung, vel den, der anskaffedes , men muligvis med ældre sølvklokke. Sort, fløjlsbetrukket skindpose kantet med sølvpossementer og tarveligt, sort skaft besluttede man, at klingpungen indtil videre ikke skulde ombæres 5, en bestemmelse, der senere er ophævet (jfr. orgel), og pungen er i brug den dag i dag. Salmenummertavlerne er nye. På loftet ligger fem korte og fem lange tavler til skydenumre, med udsavet top- og hængestykke. De fire blev sammen med et poleret skrin til nummerpladerne leveret 1817 af snedker Andr. Rasmussen 7.

16 559 OKSBØL KIRKE 2603 Præsterækketavle, ny, af eg. På korets nordvæg. Maleri, se tidligere altertavle p Lysekrone 1642, skænket 1697, barok, med kraftigt profileret midtstang og meget stor, midtdelt hængekugle, som ender i en lille drueklase; som topfigur tjener en flakt ørn. Otte lysearme, hver bærende en stor, gennembrudt prydblomst, otte volut-pyntearme på skaftets øvre skive. På hængekuglens øvre halvdel er graveret et alliancevåben for Vind (Lillie)Skinkel, initialerne I W, H S og 1642, henvisende til kronens første ejere: Iver Vind (d som lensmand på Dalum kloster) og hustru Helvig Nielsdatter Skinkel (d. 1677). På kuglens nedre halvdel graverede versaler:»herren Peter Enwaldt vndt dessen Fravw Eva Maria Enwaldtin haben dieser (!) Krohn zv Gottes Ehre dieser Kirchen Oxbøl verehret im Iahr 1697 im May.«Levende lys. I skibet. Kirkeskib, skoleskibet»danmark«. Ligbåre, o. 1800, stor, af fyr, stigeformet, med kølbueudsavede skråbånd til benene; sortmalet. På loftet. Sejerværk, helt af jern, dog et enkelt tandhjul fornyet i messing; rektangulær jernramme, 76,5 33 cm, 61 cm høj, med opragende spidser hvorpå rødmalede trækugler. Anbragt i lille fyrretræshus mod klokkestokværkets østvæg. På døren 1700tals lås. Slaghammer til klokke nr. 1. Skiven, der fornyedes 1825 i forbindelse med en reparation 7 og som 1880 ønskedes flyttet hen til tårnets sydside 5 er nu anbragt på tårnets nordside. Ude af brug. Klokker. 1) 1566, støbt af Michel E. M Fig. 13. Oksbøl. *Korbuekrucifiks-figur, imuseet på Sønderborg slot (p. 2600).

17 2604 ALS NØRRE HERRED 560 E. S Fig. 14. Oksbøl. Detaljer fra prædikestolen, herme nr. 6, 7 og 8 (p. 2601). Dibler. Reliefversaler om halsen mellem dobbeltlinier:»im 1566 iar goet mi Michel Dibler, dat is war. De Segen des Heren maket rick ane (»uden«) moie.«på kroppen et 13,5 cm højt relief af Maria (kirkens værnehelgen); på hankene skæggemasker. Tvm. 100 cm. Ude af brug som slagklokke. Ny ophængning. 2) 1639, støbt af Peter Melchiorsen, Husum. Reliefversaler om halsen mellem værkstedets vanlige, smukke bladborter:»anno 1639 H. Petrvs Nicolai Svnderborch, Petrvs Melchiors tho Hvsem (!) me fecit.«på legemet et 17,5 cm højt relief af apostel-evangelisten Johannes med kalk, under reliefversaler:»s. Iohanes«. Tvm. 82 cm. Afleveret 1917 til krigsbrug, blev liggende i Altona og returneredes Klokker. 1 2) O oplyses det, at klokkestøberen Hans Jepsen (jfr. Lysabild p. 2418) endnu manglede at få udbetalt 104 mk. ½ sk. for omstøbning af klokkerne 36. 3) I en notits med pastor Mart. Nissens hånd 1 ((1667) ) nævnes den 1674 nedtagne tagrytter,»udi hvilcket [spir] hengde 1 liden Klocke, S. Mariæ virgini consecreret (»viet S. M.«), oc deraf kaldet Marie Klocke, meget brugt i Pavedommet S. Mariæ til Ære.«Klokkestol 1840, af eg, til to klokker, med dobbelte skråstivere til hver side, udført af C. Jensen, Nordborg 7. GRAVMINDER Epitaf (fig. 17), henimod 1800, over Christopher Frid. Riisbrich, f. i Norburg 3. juni 1717, d. som sognepræst f. Oxbølle menighed 10. okt i hans alders 70., embedes 40. år, samt to hustruer,»helena Susanna von Eynen fra Heiligen Haven 1762 død d. 25. Sept. i hendes 46de Aar og Dorthea Margaretha Brandt fra Norburg død d. <16. Marti 1810> i hendes Alders <66.> Aar. Aab. 3,5.«Kalksten, ca cm, med lavt relief af sarkofag (set fra en-

18 561 OKSBØL KIRKE 2605 Fig. 15. Oksbøl. Prædikestol (p. 2600). E. S den) på tværriflet baggrund, kronet af evighedslampe og med stor»kisteplade«ophængt i sløjfe. Gråmalet, men har tidligere været sort som endnu pladen, der har fordybet, gylden versalskrift. På oprindelig plads 21 ved korets sydvæg.

19 2606 ALS NØRRE HERRED 562 El. M Fig. 16. Oksbøl. Romansk gravsten (p. 2606). Gravsten. 1) (Fig. 16) romansk, af granit, cm, med stort, latinsk reliefkors, hvis tre korsarme ender i halvcirkulære skiver, mens nedre korsarm står på stor, rund»golgathahøj« blev stenen, der i pastor Holms tid ( ) var brækket ud af kirkemuren 5, ifølge J. Raben våbenhusets vestmur man troede, der var en begravelse med kostbarheder bagved opstillet ved våbenhusets østmur. Herfra fjernedes den efter afslutningen af første verdenskrig og står nu også som et vidnesbyrd om menighedsrådets økonomiske sans som genforeningsminde 37 i et anlæg vest for kirken. ( )2) O Joh. Chr. Riisbrich, f. 1682, d. 1730, og hustru. Rød kalksten, brudstykke, nu anvendt som sålbænk i våbenhusets østvindue. Tysk indskrift med skriveskrift og store skønskriftsbogstaver, kun præstens årstal skimtes; men stenen kan identificeres efter C. Knudsens optegnelser 21, ifølge hvilke den store sten lå tæt inden for kirkedøren. ( )Begravelse. Ifølge pastor Mart. Nissens optegnelser 1 skulde alle hans forgængere efter reformationen (undtagen David Monrad, der forflyttedes til Ketting) ligge i kirken»i Begravelsen norden for Alteret«. Peter Enwaldt og hustru Eva Marias gravkapel. Om bygningen, se p. 2592, dørfløj p Til det 1697 opførte kapel knyttede afdøde, der var forpagter på den umiddelbart nord for kirken liggende Melsgaard en tid også på Gammelgård, jfr. Ketting p og som i øvrigt havde begavet kirken rigt ( alterklæde, meget kostbar talterkalk, dåbsfad og lysekrone), et legat på 300 rdl. Renten af de 200 skulde anvendes til at holde kapellet»i god Stand, og det overskydende hører til Kirken«38. I kapellet står to egekister med tresidet låg og messingbeslag på låg og kanter, bærehanke. Rester af sort læderbetræk. Kisterne står på smedejernsbukke. Låget på Peter Enwaldts kiste prydes desuden af et korslagt messingbånd med bladmotiver og en præget figur af Kristus. I dette bånds korsskæring ligger en oval kisteplade med fordybede versaler:»herr Peter Enwaldt, Ambt-Schreiber, gebohren zu Kliploff Anno 1627, gestorben auf Melsgard Ao 1697, alt 70 Iar«. 205 cm lang; nu ingen inderkiste.

20 563 OKSBØL KIRKE 2607 Fruens kiste, 190 cm lang, har mistet næsten alt læderbetræk. På låget ligger en 22 cm høj Kristusfigur af tin, og i gennembrudt jernbeslag findes afdødes monogram på kistens sider; endnu o læstes tillige hendes dødsår»1707« omtales de velbevarede, hvide silkeligklæder med sølv- og silkekniplinger 39. På vestvæggen er der, med sort fraktur, malet skriftsteder, og det samme har været tilfældet på nordvæggen fik en maler betaling for at ommale fem udviskede inskriptioner, sort på hvid grund, i ligkapellet 16. Ifølge Knudsen 21 var indskrifterne på nordvæggen»sandsynligvis Salmevers«da ulæselige og måtte overkalkes. Mindesmærke 1922 over sognets faldne i verdenskrigen , indfældet i våbenhusets vestvæg. E. S Fig. 17. Oksbøl. Epitaf over Chr. Frid. Riisbrich, d. 1787, og to hustruer (p. 2604). KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Oksbøl præstearkiv: H ca Optegnelser af præsterne Olaus Christiani, Mattz Mortensen, Peder Clausen og Martinus Nyssen (jfr. uddrag hos Raben pr. 75 ff.). Als nørre herreds provstearkiv: Sager vedr. Oksbøl sogn. Sønderborg provstearkiv (efter 1879): (1818) Sager ang. de enkelte sogne. Nybøl, Oksbøl, Sottrup. Biskoppen over Als og Ærø: Aflev. fra Kiel Abt. 18, nr Oksbøl kirkeregnskabsbog. Sager ang. de enkelte sogne Notmark, Oksbøl etc. Als nørre herreds kirkeinspektorat: 1802, Kirkeregnskaber med bilag, Oksbøl sogn. Overdirektionens arkiv (Als): Kirkelige sager ang. Nordborg, Oksbøl og Svenstrup sogne. Sønderborg landrådsarkiv: Akthæfte nr. 1454/20. RA. Rtk. Revid. rgsk. Kirkeregnskaber: Nyborg provstis kirkeregnskaber Se i øvrigt arkivalier for Sønderborg provsti i almindelighed p Kgl. Bibl.: Præsteindberetning til Thurah Ny kgl. Saml. 2683, 4:o. Bd. XXVIII. Tilføjelser efter III. Pastor Chr. Knudsen: Saml. til øen Als historie og beskrivelse. Ved embedet: Embedsbog ved Oxbølle Præstekald. Protokoll über die Sitzungen des Kirchenvorstandes und des Kirchencollegiums zu Oxbüll [1870 ff.]. Gemeindechronik für das Kirchspiel Oxbüll [1900 ff.]. Kirchenrechnungen Oxbüll, begonnen im Frühjahr Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Poul Nørlund 1922 (altertavlefigurer, krucifiks), N. J. Termansen 1947 og 1950 (forslag til og istandsættelse af korbuekrucifiks) og 1955 (altertavlens figurer) samt Mogens Larsen 1956 (Enwaldts kapel). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller 1959 og Erik Skov 1956 (inventar), suppleret ved Erik Moltke og Vibeke Michelsen 1960.

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. ØSTER MARIE KIRKE BORNHOLMS ØSTRE HERRED En gård i sognet omtales 1403 som liggende i»den Hellige

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

KIRKESAL I KOLDING HOSPITAL

KIRKESAL I KOLDING HOSPITAL KIRKESAL I KOLDING HOSPITAL 909 Fig. 1. Hospitalets gamle hovedlænge set fra sydøst. Foto AM 2008. The old main wing of the hospital viewed from the south east. KIRKESAL I KOLDING HOSPITAL NEDLAGT 1805

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB Sct. Jacobi Kirke Historik - fra 2 kirker til 1 kirke og frem til i dag 1537 1551 1748 1806 fik lov at nedrive Sct. Nicolai Kirke. Tilladelsen blev ikke benyttet. Byen brændte og begge kirker brændte.

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER Den frugtbare, kystnære egn omkring Slagelse er et gammelt kulturområde. Der er spor af en ret rig bebyggelse i både bronze- og jernalderen, og i vikingetiden

Læs mere

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD REFERAT FOR BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag 27. maj 2014 kl. 19.00 i Annexgården, Brøndbyøstervej 117 B, 2605 Brøndby Til stede: Leif Andersen,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse Det årlige syn Forberedelse, afvikling og udførelse Menighedsrådets opgaver og ansvar for synsarbejdet Et menighedsråd har det grundlæggende ansvar for, at sognets kirke og kirkegård samt de bygninger

Læs mere

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere