Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug"

Transkript

1 Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

2 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Maj 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Analysen er udarbejdet med støtte fra TrygFonden.

3 Forord TrygFonden arbejder for at skabe sikkerhed, sundhed og trivsel. Man skal ikke arbejde længe med f.eks. sikkerhed i trafikken, forebyggelse af kriminalitet, sundhed eller børns trivsel, før problemer med overforbrug af alkohol dukker op. For mange er alkohol en kilde til hygge og fest, men der er også en meget stor skyggeside ved overforbrug af alkohol. Med denne analyse prøver TrygFonden at kaste lys over denne skyggeside og komme med en samlet vurdering af, hvor meget overforbruget af alkohol egentlig koster det danske samfund. Det er bestemt ikke alle konsekvenser, der kan gøres op i penge, og det er heller ikke praktisk muligt at identificere alle med et alkoholmisbrug. I denne analyse er den forsigtige og konservative konklusion ikke desto mindre, at omkostningerne for hele samfundet ved overforbrug af alkohol beløber sig til 13 mia. kr. årligt. Konsekvenserne af et for stort alkoholforbrug rækker langt ud over den enkelte person, der drikker. Analysen viser bl.a., at sundhedsudgifterne er to til fire gange højere blandt mennesker med et alkoholproblem. At udgifterne til hjemmehjælp mv. er tre til fem gange højere, og at de kommunale udgifter til anbringelser af børn af forældre med et overforbrug af alkohol er ca. fem gange større end blandt ædru forældre. Produktionen fra (målt som lønindkomsterne hos) mennesker med alkoholproblemer er mindst halveret. Til sammenligning er alkoholafgifterne i Danmark på 4 mia. kr. årligt. Beregningerne i denne analyse er kun baseret på data om de mennesker med et alkoholproblem, som det offentlige har kendskab til. Det drejer sig om godt mennesker. Nogle bliver indlagt på sygehuset og får registreret en alkoholrelateret lidelse eller får en recept på medicin mod alkoholmisbrug. Andre opsøger de offentlige tilbud om behandling for alkoholmisbrug. Dermed åbnes der mulighed for via registre detaljeret at følge disse menneskers historie både før og efter, de har henvendt sig. Analysen sammenligner disse mennesker med alkoholproblemer med en kontrolgruppe, som har samme køn, alder, uddannelse mv. Forskellene mellem grupperne er som nævnt dramatiske. Samtidig er antallet af mennesker i Danmark, som har problemer med alkohol utvivlsomt større end de godt i denne analyse. Andre undersøgelser viser, at der er tale om op mod mennesker, der er afhængige af alkohol. Men størstedelen af dem kommer ikke i behandling, og de figurerer derfor ikke i denne analyse. De menneskelige lidelser bag alkoholmisbruget er der selvsagt ikke sat tal på. Analysen fortæller heller ikke, hvad det danske samfund skal gøre ved alkoholproblemerne. Men den påviser, at problemerne uden for enhver diskussion er meget store og at de ikke bare rammer den enkelte, der drikker, men også vedkommendes familie og i sidste ende os alle. I den forstand drikker man ikke alene. Analysen er bestilt og finansieret af TrygFonden og udarbejdet af professor Jakob Kjellberg, KORA. Anders Hede, forskningschef i TrygFonden

4 Indhold 1 Formål og indhold Opsummering Data og metode Design Population Omkostninger Registerbaserede omkostninger Estimater af alkoholrelaterede samfundsomkostninger Statistisk metode Omkostninger Individuelle omkostninger og udgifter Omkostninger til sundhedsydelser Omkostninger til hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale omkostninger og udgifter Omkostninger forbundet med ikke-kommunale overførsler Omkostninger forbundet med produktionstab (målt i løntab) Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker Kriminalitet Plejehjem Arbejdsulykker Samlede omkostninger og perspektivering Litteratur Bilag 1 Omkostningsgrupper... 18

5 1 Formål og indhold Formålet med denne analyse er at beregne de samfundsmæssige omkostninger, der kan relateres til alkoholoverforbrug i Danmark. De inkluderede omkostninger tæller både registerbaserede omkostninger og estimater af alkoholrelaterede omkostninger. Analysen inkluderer: Registerbaserede omkostninger forbundet med Forbrug af sundhedsydelser og medicin Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Kommunale omkostninger (overførsler og ydelser, anbringelser og hjælpeforanstaltninger) Ikke-kommunale omkostninger (aldersbetinget pension, efterløn, A-kasse) Produktionstab (målt i løntab) Alkoholrelaterede samfundsomkostninger forbundet med Trafikulykker Kriminalitet Registeranalyserne er lavet for to grupper af overforbrugere af alkohol. Den ene gruppe består af borgere med et overforbrug af alkohol, som er identificeret på baggrund af registreringer i Landspatientregisteret med en alkoholrelateret diagnose. Den anden gruppe består af borgere, der har modtaget alkoholbehandling med lægemidlerne Antabus eller Campral, eller har været på et offentligt betalt alkoholbehandlingscenter. For de to grupper af alkoholoverforbrugere er der fundet tilsvarende kontrolpersoner uden alkoholoverforbrug. Kontrolpersonerne er identiske med hensyn til køn, alder, geografi, civilstand og uddannelsesniveau. De samlede offentlige omkostninger i de to grupper er sammenlignet, og på baggrund heraf er meromkostningen for alkoholoverforbrug beregnet. Der er tidligere foretaget økonomiske opgørelser af konsekvenserne af danskernes alkoholforbrug i et bredt samfundsmæssigt perspektiv. For eksempel har Sundhedsministeriet i 1999 offentliggjort analyser omkring udgifter til behandling, færdselsulykker, kriminalitet, social bistand, information og forebyggelse samt produktionstab. Dette notat er i essens en opdatering af analysen fra 1999, men hvor registeranalyser i højere grad anvendes end tidligere. I 2013 udarbejdede Sundhedsstyrelsen endvidere en rapport, som samlede de kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Dette notat bygger direkte videre på den tidligere analyse af de kommunale omkostninger her med fokus på samfundets omkostninger. 5

6 2 Opsummering For en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er den årlige direkte meromkostning på kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. For en borger i alkoholbehandling er den årlige meromkostning kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Produktionstabet målt i løntab for en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Produktionstabet målt i løntab for en borger i alkoholbehandling er kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Andelen af anbragte børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 11,5 % mod 2 % i kontrolgruppen. De tilsvarende tal for borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe er 7,1 % mod 1,5 %. Omkostninger til anbringelser pr. barn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 5 gange højere end for kontrolgruppen og for borgere i alkoholbehandling 4,5 gange højere. Den estimerede omkostning af alkoholrelaterede trafikulykker er knap 2 mia. kr. Den estimerede omkostning af alkoholrelateret kriminalitet er ca. 1,6 mia. kr. Det samlede estimat af omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark beløber sig til ca. 13 mia. kr. på årsbasis. Dog er omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og kommunal genoptræning ikke inkluderet. Der vurderes at være alkoholafhængige i Danmark, mens denne registerbaserede analyse kun har identificeret personer. Ikke-identificerede alkoholafhængiges forbrug af ydelser er ikke med i denne analyse, hvorfor de 13 mia. kr. er et minimumsestimat. 6

7 3 Data og metode 3.1 Design Analysen er foretaget som en matchet case-kontrol analyse. Cases er i denne sammenhæng defineret som borgere med et overforbrug af alkohol. Kontrolgruppen består af borgere uden alkoholoverforbrug. For hver borger med et alkoholoverforbrug er der fundet kontrolpersoner med tilsvarende alder, køn, uddannelse, civilstand samt bopælskommune. For at få det bedst mulige match i samme kommune trækkes kontrolgrupperne i forholdet 1:2, dvs. for hver borger med et overforbrug af alkohol matches med to borgere uden alkoholoverforbrug. Ikke alle borgere med overforbrug af alkohol kan matches med to borgere i samme kommune. Disse borgere matches derfor i forholdet 1:1, dvs. med én borger fra samme kommune. De borgere, som ikke har kunnet matches med nogen fra samme kommune, er i stedet blevet matchet med to tilfældigt udvalgte borgere fra samme bopælsamt 1. Analysen er suppleret med estimater for alkoholrelaterede omkostninger til henholdsvis trafikulykker og kriminalitet. Det har ikke været muligt at finde valide estimater til de alkoholrelaterede omkostninger til plejehjem og arbejdsulykker. Estimaterne er baseret på aggregerede nationale data, hvor andelen af alkoholrelaterede omkostninger estimeres på baggrund af opgørelser og/eller tidligere studier. 3.2 Population Borgere over 18 år med et overforbrug af alkohol er identificeret på baggrund af henholdsvis Landspatientregisteret (LPR), Lægemiddelstatistikregisteret (LMDB) og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Landspatientregisteret indeholder oplysninger om alle skadestuebesøg, ambulante besøg samt indlæggelser på offentlige danske sygehuse samt offentligt betalte besøg på private sygehuse. I Landspatientregisteret identificeres borgere, der har haft en alkoholrelateret sygehuskontakt i Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om medicin, der er afhentet på danske apoteker. Databasen er baseret på indberetninger fra alle danske apoteker og sygehusapoteker. Borgere, der har afhentet receptpligtig medicin til behandling af alkoholproblemer i form af Antabus eller Campral i 2010, er identificeret. Følgende ATC-koder er anvendt: N07BB01 (Antabus ) og N07BB03 (Campral ). Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) indeholder oplysninger om borgere, der har været i offentligt betalt alkoholbehandling på et alkoholbehandlingscenter. Borgere, der i 2010 har været i behandling, er medtaget i populationen. Med ovennævnte inklusionskriterier fås en gruppe på borgere med et alkoholoverforbrug. Denne gruppe er i analyserne delt i to. Den ene gruppe består af borgere, der er i alkoholbehandling ved offentlig betalt alkoholbehandling på alkoholbehandlingscenter og/eller i medicinsk alkoholbehandling, idet de enten er registreret i det Nationale Alkoholbehandlingsregister og/eller registreret i Lægemiddelstatistikregisteret i behandling med henholdsvis Antabus eller Campral. Denne gruppe udgør 66 % af den samlede population (benævnes fremover som borgere i alkoholbehandling ). Gruppen består givetvis overvejende af borgere med alkoholafhængighed eller med et svært skadeligt 1 2 Bopælsamt er anvendt, da en geografisk matchning på regionsniveau vurderes at være upræcis på grund af de meget store enheder. Jf. definition fra Sundhedsstyrelsen er der søgt på både hoved- og bi-diagnoser for følgende ICD10- koderne E24.4, G31.2, G62.1, G72.1, I42.6, K29.2, K70, K85.2, K86.0, O35.4 P04.3, Q86.0, F10, T51. 7

8 alkoholforbrug. Den anden gruppe består af borgere, der har haft en alkoholrelateret henvendelse til sygehusvæsenet. Denne gruppe borgere antages at have et knapt så systematisk overforbrug af alkohol, idet inklusionskriterierne omfatter såvel borgere med eksempelvis svære alkoholskader som skrumpelever som borgere med diagnoser relateret til eksempelvis behandling på grund af styrt på cykel i påvirket tilstand. Gruppen omfatter de resterende 34 % af populationen (benævnes fremover som borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt ). Borgere, der optræder i begge grupper, er placeret i gruppen af borgere i alkoholbehandling. 31 % af alkoholoverforbrugerne er kvinder, mens 69 % er mænd. Der er således en klar overhyppighed af mænd blandt overforbrugerne. Der er ikke forskel på kønsfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. Der er derimod forskel på aldersfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. I gruppen af borgere, der er i alkoholbehandling, er der således færre unge (under 30 år) og færre ældre (over 60 år). Tabel 3.1 viser aldersfordelingen for de to grupper. Uddannelsesfordelingen er vist i Tabel 3.2. Uddannelserne er opdelt i hovedgrupper for uddannelseslængde samt kategorien ukendt. Kategorien ukendt omfatter typisk udlændinge, som ikke har konverteret deres uddannelse til en dansk uddannelse, samt ældre borgere for hvem uddannelse er underregistreret. Tabel 3.1 Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Aldersgrupper Andele (%) år 15,2 5,9 9, år 6,3 13,4 11, år 14,2 27,0 22, år 24,9 29,7 28, år 25,9 18,6 21, år 10,8 4,9 7,0 80+ år 2,7 0,5 1,3 Tabel 3.2 Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Uddannelse Andele (%) Ufaglært 46,6 38,3 41,2 Gymnasial 5,0 4,6 4,7 Erhvervsuddannelse 33,0 37,1 35,7 Kort videregående 2,0 2,9 2,6 Mellemlang videregående 6,7 10,2 9,0 Lang videregående 2,4 3,6 3,2 Andet 4,3 3,3 3,6 8

9 3.3 Omkostninger De samfundsøkonomiske omkostninger inddeles i to kategorier: Registerbaserede omkostninger Estimerede alkoholrelaterede samfundsomkostninger I sundhedsøkonomi differentieres mellem omkostninger og overførsler. Hvor en omkostning kan betragtes som forbrug af ressourcer, er overførsler en omfordeling af forbrugsmuligheder en pengestrøm, der går fra én gruppe i samfundet til en anden og dermed ikke påvirker den samlede samfundsomkostning. Et tab i indkomst som følge af sygdom betragtes som en omkostning for samfundet. Overførsler, eksempelvis en førtidspension, er formelt ikke et økonomisk tab, men blot en overførsel af købekraft. Dette betyder, at overførsler ikke indgår i det samlede estimat for omkostningerne, mens tab af indkomst gør Registerbaserede omkostninger De registerbaserede omkostninger omfatter offentlige omkostninger og udgifter forbundet med sundhedsydelser, hjemmehjælp, kommunale omkostninger samt tabt produktion målt i løntab. I analyse opgøres endvidere udgifter til overførsler fra kommune og stat. Kommunale omkostninger til eksempelvis hjemmesygepleje, botilbud, støttepersonsordninger, kommunal genoptræning m.fl. er ikke medtaget, da disse ydelser ikke registreres på ensartet og lettilgængelig måde i de forskellige kommuner. Tabel 3.3 giver et overblik over, hvilke ydelser der er inkluderet i omkostningsgrupperne. En mere dybdegående metodisk beskrivelse af data kan findes i Bilag 1. Tabel 3.3 Omkostningsgruppe og omfattede ydelser Omkostningsgruppe Sundhedsydelser Hjemmehjælp Andre kommunale omkostninger og udgifter Øvrige overførsler Tabt produktion målt som løntab Omfattede ydelser Somatiske stationære behandlinger Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren (almen læge, speciallæge) Psykiatriske stationære behandlinger Psykiatriske ambulante behandlinger Medicin Pleje og praktisk hjælp Kommunale overførsler og ydelser mv. (kontanthjælp, førtidspension, fleks- og skånejobordninger, sygedagpenge og boligtilskud, børnetilskud) Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. barn af alkoholoverforbruger Aldersbetinget pension Efterløn A-kasse Lønindkomst Estimater af alkoholrelaterede samfundsomkostninger Estimaterne for alkoholrelaterede samfundsomkostninger i forhold til trafikulykker, kriminalitet, plejehjem og arbejdsulykker er baseret på tidligere studier og opgørelser. Estimaterne er fun- 9

10 det ved søgning i tidligere arbejder på området, identificeret ved henvendelse til relevante ministerier, råd, organer m.m. Det har ikke været muligt at finde nyere og anvendelige opgørelser for alle områder. Estimaterne er generelt behæftet med en betydelig usikkerhed. 3.4 Statistisk metode Det er undersøgt, hvorvidt omkostningsforskellen mellem en borger med et alkoholoverforbrug og en tilsvarende borger i kontrolgruppen er forskellig fra nul, altså om der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Dette er gjort på baggrund af en t-test. Ved hver sammenligning mellem alkoholoverforbrugsgruppe og kontrolgruppe er angivet en p-værdi. Hvis p-værdien er mindre end 0,05, betragtes forskellen mellem grupperne som statistisk signifikant, idet der i analysen er anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %. 10

11 4 Omkostninger Analysen har fundet i alt borgere med et alkoholoverforbrug. Af disse borgere er enten identificeret som at have været i offentligt betalt alkoholbehandling ved alkoholbehandlingscenter og/eller i medicinsk behandling med Antabus eller Campral. De resterende borgere har haft en alkoholrelateret sygehuskontakt. Der er en overhyppighed af mænd blandt overforbrugerne, idet opgørelsen viser, at 31 % af alkoholoverforbrugerne er kvinder, mens 69 % er mænd. Der er ikke forskel på kønsfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. I gruppen af borgere, der er i alkoholbehandling, er der færre unge (<30 år) og færre ældre (>60 år). For borgere i gruppen med en alkoholrelateret sygehuskontakt er andelen af ufaglærte, gymnasialt uddannede og ukendte større end i gruppen i alkoholbehandling. Dette er i overensstemmelse med aldersprofilen, som viser en overvægt af unge og gamle borgere sammenlignet med gruppen i alkoholbehandling. 4.1 Individuelle omkostninger og udgifter Omkostningerne baseret på registerdata er forbundet med: Sundhedsydelser og medicin Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale omkostninger og udgifter (overførsler og ydelser, anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. alkoholoverforbruger og pr. barn af alkoholoverforbruger) Ikke-kommunale overførsler (aldersbetinget pension, efterløn, A-kasse) Produktionstab målt i løntab Omkostningerne er opgjort i tabel 4.1 og beskrives i det følgende Omkostninger til sundhedsydelser For begge alkoholoverforbrugsgrupper er der et højere forbrug af sundhedsydelser end kontrolgruppen. For alkoholoverforbrugere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er sundhedsomkostningerne 4,3 gange højere end tilsvarende omkostninger for kontrolgruppen. For gruppen af borgere i alkoholbehandling er sundhedsomkostningerne 2,7 gange højere end for kontrolgruppen Omkostninger til hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) De gennemsnitlige omkostninger pr. borger til personlig og praktisk hjælp er også markant højere for borgere med et overforbrug af alkohol sammenlignet med kontrolgrupperne. I gruppen af borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er der tale om mere end en firdobling af de gennemsnitlige omkostninger pr. borger, mens der for borgere i alkoholbehandling er tale om mere end en fordobling. 11

12 4.1.3 Andre kommunale omkostninger og udgifter Andre kommunale omkostninger er inddelt i kommunale overførsler og ydelser samt omkostninger til anbringelser og hjælpeforanstaltninger. Den gennemsnitlige omkostning forbundet med kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og boligtilskud er signifikant højere blandt alkoholoverforbrugere sammenlignet med kontrolgruppen. For borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er de kommunalt betalte overførsler og ydelser 2,7 gange højere end for kontrolgruppen og for gruppen i alkoholbehandling ca. 2,3 gange højere. I forhold til anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. alkoholoverforbruger er meromkostningen pr. borger med alkoholrelateret sygehuskontakt ca. 3,1 højere sammenlignet med kontrolgruppen og for gruppen af borgere i alkoholbehandling 3,5 gange højere. Andelen af anbragte børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 11,5 % mod blot 2 % i kontrolgruppen. De tilsvarende tal for borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe er 7,1 % mod 1,5 %. Samme tendens ses i forhold til andelen af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger, hvor det for børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 6,5 % mod 2 % blandt kontrolgruppen og for børn af borgere i alkoholbehandling 5,5 % mod 1,8 % i kontrolgruppen. I Tabel 4.1 er angivet de gennemsnitlige omkostninger pr. barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger for de to grupper af alkoholoverforbrugere (og kontrolgrupper). 12

13 Tabel 4.1 Gennemsnitlige omkostninger pr. barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholoverforbrugere Kontrol P-værdi Alkoholoverforbrugere Kontrol P-værdi Antal borgere i alt Antal børn Anbringelser Døgninstitution kr kr. <0, kr kr. <0,001 Kommunalt døgntilbud kr kr. <0, kr. 582 kr. <0,001 Socialpædagogisk opholdssted kr kr. <0, kr kr. <0,001 Akutinstitution kr. 523 kr. 0, kr. 262 kr. <0,001 Familiepleje kr kr. <0, kr kr. <0,001 Slægtsanbringelse 315 kr. 104 kr. 0, kr. 68 kr. <0,001 Netværksfamilie kr. 104 kr. <0, kr. 137 kr. <0,001 Kost-, ungdoms- eller efterskole 465 kr. 32 kr. <0, kr. 55 kr. <0,001 Eget værelse 844 kr. 182 kr. 0, kr. 110 kr. <0,001 Skibsprojekt 168 kr. 35 kr. 0,79 61 kr. 3 kr. 0,28 Ukendt kr. 276 kr. 0, kr. 195 kr. 0,67 Omkostninger til anbringelser i alt pr. barn kr kr. <0, kr kr. <0,001 Hjælpeforanstaltninger Fast kontaktperson 822 kr. 242 kr. <0, kr. 237 kr. <0,001 Aflastning kr kr. <0, kr kr. <0,001 Personlig rådgiver 65 kr. 13 kr. 0,05 58 kr. 14 kr. <0,001 Praktikophold 85 kr. 44 kr. 0, kr. 48 kr. <0,001 Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt pr. barn Omkostninger til anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger pr. barn totalt kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0,001 Omkostninger til anbringelser pr. barn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 5 gange højere end for kontrolgruppen og 4,5 gange højere for borgere i alkoholbehandling. I forhold til forebyggende foranstaltninger er omkostningerne over 3 gange højere for borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og alkoholbehandling sammenlignet med deres kontrolgrupper Omkostninger forbundet med ikke-kommunale overførsler I Tabel 4.2 ses, at de ikke-kommunale overførsler (aldersbetinget pension, efterløn og A-kasse) gennemsnitligt udgør kr. pr. person blandt gruppen, der har haft alkoholrelateret sygehuskontakt, mens dette tal for kontrolgruppen er kr. For personer i alkoholbehandling er der et merforbrug af aldersbetinget pension og A-kasse, men ikke for efterløn. Den gennemsnitlige omkostning pr. person i alkoholbehandling udgør kr., mens den for kontrolgruppen udgør kr. 13

14 4.1.5 Omkostninger forbundet med produktionstab (målt i løntab) Det samfundsmæssige produktionstab er beregnet ud fra forskellen i lønindkomst blandt de to grupper af alkoholoverforbrugere og deres kontrolgrupper. Den gennemsnitlige lønindkomst pr. person med alkoholrelateret sygehuskontakt er kr. og dermed 2,6 gange lavere end kontrolgruppens på kr. For gruppen af personer i alkoholbehandling er den gennemsnitlige lønindkomst for alkoholoverforbrugere kr., mens den for kontrolgruppen er kr., hvilket er knap 2 gange højere. Det gennemsnitlige produktionstab pr. alkoholoverforbruger med sygehuskontakt beløber sig til kr., mens det tilsvarende tab for alkoholoverforbruger i alkoholbehandling er kr. En meget betydelig del af omkostningerne relateret til alkoholoverforbrug er således tabt produktion for samfundet. Tabel 4.2 Gennemsnitlige registerbaserede omkostninger og produktionstab for alkoholoverforbrugere og deres kontrolgruppe pr. person Personer med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Personer i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe P-værdi Alkoholoverforbrugere Kontrolgruppe Alkoholoverforbrugere Kontrolgruppe Antal borgere P-værdi Gennemsnitlige omkostninger pr. person Sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger Somatiske ambulante behandlinger kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0,001 Praksissektoren kr kr. <0, kr kr. <0,001 Psykiatriske stationære behandlinger Psykiatriske ambulante behandlinger kr kr. <0, kr. 866 kr. <0, kr. 440 kr. <0, kr. 469 kr. <0,001 Medicin kr kr. <0, kr kr. <0,001 Sundhedsydelser i alt kr kr kr kr. Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale udgifter Kommunale overførsler og ydelser mv.* Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Andre kommunale udgifter og omkostninger i alt kr kr kr kr kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr kr kr. Omkostninger pr. person i alt kr kr kr kr. Meromkostning pr. person kr kr. Ikke-kommunale overførsler* Aldersbetinget pension kr kr. <0, kr kr. <0,001 Efterløn kr kr. <0, kr kr. 0,09 A-kasse kr kr. <0, kr kr. <0,001 Ikke-kommunale overførsler i alt kr kr kr kr. Lønindkomst pr. person kr kr. <0, kr kr. <0,001 Produktionstab pr. person kr kr. * = overførsler og indgår derfor ikke i videre udregninger. 14

15 4.2 Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker For det senest opgjorte år 2012 er der registreret 460 personskader som følge af spiritusuheld. Heraf blev 24 personer dræbt, 270 kom alvorligt til skade, og 254 blev lettere skadet (Forenede Danske Motorejere 2013). Det er dog kun nogle af tilfældene, hvor alkohol har været involveret, som registreres af politiet (Ulykkesanalysegruppen, 2013), hvorfor det reelle antal tilskadekomne som følge af for høj promille formentlig er højere. I 2011 beregnede Rådet for Sikker Trafik de samlede omkostninger til alkoholrelaterede ulykker i trafikken fra , herunder omkostninger til politi og redningsvæsen, behandlingsomkostninger, nettoproduktionstab samt materielskadeomkostninger. Resultatet blev 9,974 mia. kr. (Rådet for Sikker Trafik 2011), hvilket på årsbasis er kr Kriminalitet I forhold til omkostninger forbundet med alkoholrelateret kriminalitet har det ikke været muligt at finde en aktuel opgørelse, men på baggrund af en svensk undersøgelse fra 1991 kan et forsigtigt estimat beregnes. Den svenske undersøgelse fra 1991 finder, at 15 % af udgifterne til politi og administration af kriminalforsorgen samt 20 % af udgifterne til domstole og kriminalforsorg er alkoholrelaterede (Johnson 1991). De samlede udgifter til kriminalitet i Danmark er i et notat fra 2005 anslået til at være ca. 11,03 mia. kr. fordelt på både politi, domstole og kriminalforsorg (CEBR 2006). Hvis procentsatsen på 15 % anvendes, koster alkoholrelateret kriminalitet det danske samfund ca. 1,65 mia. kr. årligt Plejehjem I en rapport over samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug fra Sundhedsministeriet 1999 skønnes, at 1 % af de samlede plejeomkostninger er en følge af alkoholoverforbrug (Sundhedsministeriet 1999). Dette estimat inkluderer ud over omkostninger til plejehjem også variable såsom hjemmepleje. Denne variabel er allerede inkluderet under de registerbaserede omkostninger i nærværende analyse (jf ). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har opgjort, at kommunerne i 2012 samlet set brugte 37,4 mia. kr. (2013-priser) på ældreomsorg (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014). På baggrund af denne opgørelse og ved anvendelse af estimatet på 1 % fås, at der årligt anvendes 374 mio. kr. på alkoholrelateret ældreomsorg. I denne analyse er omkostninger til hjemmepleje beregnet til at udgøre kr. pr. person med alkoholrelateret sygehuskontakt og kr. pr. person i alkoholbehandling. I og med der findes personer i gruppe 1 og i gruppe 2, udgør omkostningen til hjemmehjælp til alkoholoverforbrugere over 713 mio. kr. altså langt over det estimat, der fås ved at anvende 1 % estimatet fra 1999, på trods af at den registerbaserede omkostning udelukkende inkluderer omkostninger til hjemmehjælp og altså ikke plejehjem m.m. Det er derfor vurderet, at estimatet på 1 % fra 1999 ikke er anvendeligt. Det har ikke været muligt at finde en nyere procentsats eller anvendelige opgørelser Arbejdsulykker Det har ikke været muligt at finde en opgørelse over alkoholrelaterede arbejdsulykker. 15

16 5 Samlede omkostninger og perspektivering Opgøres alle omkostninger, har de to grupper af alkoholoverforbrugere et betydeligt merforbrug af ydelser. Tabel 5.1 viser de registerbaserede meromkostninger og estimerede alkoholrelaterede samfundsomkostninger. Det samlede estimat inkluderer de totale meromkostninger (ikke overførsler), det totale produktionstab og den totale meromkostning for børn af alkoholoverforbrugere i forhold til anbringelser og hjælpeforanstaltninger. Disse udgør i alt over 9,3 mia. kr. på årsbasis. Dertil kommer estimaterne for alkoholrelaterede samfundsomkostninger på knap 2 mia. kr. for trafikulykker og over 1,6 mia. kr. for kriminalitet. Samlet koster alkoholoverforbrug i Danmark på årsbasis 13 mia. kr. Tabel 5.1 Samlede meromkostninger pr. år Alkoholoverforbrugere med alkoholrelateret sygehuskontakt Alkoholoverforbrugere i behandling Samlet Antal borgere Antal børn Registerbaserede omkostninger Pr. borger Total Pr. borger Total Meromkostning kr kr kr kr kr. Produktionstab kr kr kr kr kr. Meromkostning (børn) kr kr kr kr kr. Total kr kr kr. Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker Kriminalitet kr kr. Plejehjem - Arbejdsulykker - Samlet estimat af omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark kr. Det er KORAS vurdering, at 13 mia. kr. er en kraftig undervurdering, da omkostningerne til plejehjem, arbejdsulykker og genoptræning ikke er inkluderet i analysen. Dertil kommer, at formentlig langtfra alle med alkoholoverforbrug er blevet identificeret. Ifølge en rapport fra Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet vurderes der at være omkring alkoholafhængige i Danmark (Hvidtfeldt et al. 2008), hvor denne registerbaserede analyse alene inkluderer de personer, som enten har en alkoholrelateret indlæggelse eller har været i behandling for alkoholoverforbrug. Forestiller man sig rent hypotetisk, at denne gruppe har et forøget forbrug af ydelser, som fx er halvt så stort som det, der er fundet blandt de identificerede alkoholoverforbrugere i denne analyse, kan det samlede estimat af omkostninger til alkoholoverforbrug i Danmark løbe op på 24 mia. kr., hvilket stadig ikke inkluderer ovennævnte variable. Det skal dog understreges, at der er tale om et hypotetisk regnestykke. Foruden inkluderede omkostninger eksisterer også de uhåndgribelige omkostninger relateret til psykosociale og adfærdsmæssige effekter af alkohol, ofre for alkoholrelateret kriminalitet, tab af livskvalitet m.m. 16

17 Litteratur Sundhedsministeriet (1999). De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug, (Skriftserie om sundhedsanalyser), 2. udg. København: Sundhedsministeriet. Kjellberg, J.; Ibsen, R.; Oxholm, S. (2013). Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol nr. 2 en registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen. Ulykkesanalysegruppen (2013). Politiregistreringens dækningsgrad af trafiktilskadekomne på Fyn i forhold til skadestueregistrering i perioden Ulykkesanalysegruppen, Ortopædkirurgisk afd. Odense: Odense Universitetshospital. CEBR (2006). Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, (Teknisk note nr. 15), for Rockwoolfondens Forskningsenhed. Frederiksberg: Centre for Economic and Business Research (CEBR). Nationalt Videnscenter for Demens (2014). "Forekomst, symptomer og forløb ved alkoholrelateret demens." Lokaliseret d fra: ved-alkoholrelateret-demens. Foreningen for Danske Motorejere (2013). "Spiritusulykker styrtdykker." Lokaliseret d fra: Hvidtfeldt, U. A.; A. B. G. Hansen, M. Grønbæk & J. S. Tolstrup (2008). Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Johnson, A. (1991). 100 miljarder kostar supen. Stockholm: Sober Förlag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014). "Ældreomsorg." Lokaliseret d fra: Rådet for Sikker Trafik (2011). "Spritulykker koster Danmark 9,8 mia." Lokaliseret d fra: https://www.sikkertrafik.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/spritulykker-kostermilliarder.aspx. 17

18 Bilag 1 Omkostningsgrupper Sundhedsydelser Omkostninger til sundhedsydelser er udregnet på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. For hver borger er der opgjort data for forbruget af sundhedsydelser i Omkostningerne til medicin er for år 2010 og hentet fra Lægemiddelstatistikregisteret. Hjemmepleje De kommunale udgifter forbundet med personlig og praktisk hjælp er beregnet på bagrund af 2010-data fra kommunernes EOJ-systemer (elektroniske omsorgsjournaler). Tre kommuner har ikke indberettet til Danmarks Statistik i 2010, så for disse kommuner bruges oplysninger for For 25 kommuner mangler oplysninger for én eller flere måneder. I disse tilfælde anvendes gennemsnittet af de tilgængelige måneder, jf. metode brugt af Danmarks Statistik. Data i EOJ for personlig og praktisk hjælp er opgjort som antal visiterede minutter pr. uge i den pågældende måned. Det månedlige forbrug antages således at være antal minutter pr. uge ganget med 4,35. I EOJ-data er enheden visiterede minutter fordelt på personlig og praktisk hjælp. De visiterede minutter og fritvalgspriserne fra de enkelte kommuner anvendes til at beregne de kommunale omkostninger. Der er ikke foretaget en opdeling af visiterede minutter til personlig hjælp og pleje på hverdag eller anden tid, som det er tilfældet for priserne i Fritvalgsdatabasen. I stedet anvendes en vægtning af plejens placering på hverdage og anden tid ud fra 5 tilfældigt valgte kommuners interne opgørelser. Andre kommunale og ikke-kommunale omkostninger Finansministeriets udlægning af, hvad der defineres som overførselsindkomster, er anvendt 3. Oplysningerne om overførslerne er hentet fra Indkomststatistikken samt PUOB-registeret (personer uden ordinær beskæftigelse) suppleret med Sygedagpengeregisteret. Omkostninger til skåne- og fleksjobordningerne samt løntilskud betales til arbejdsgiveren og har derfor ikke kunnet hentes i Indkomststatistikken. For skåne- og fleksjobordninger er der i stedet foretaget et estimat. Dette er baseret på oplysninger om perioden for skåne- eller fleksjobansættelsen samt andelen af lønindkomsten, der dækkes af kommunen. Tilsvarende har ikke kunnet gøres rede for de kommunale løntilskud. Disse er således ikke inkluderet i opgørelserne af omkostningerne. Data fra Indkomststatistikken er fra det senest tilgængelige å For alle borgere i populationen er tilhørende børn og unge under 18 år identificeret. For disse er der hentet oplysninger om anbringelser og (hjælpe)foranstaltninger i Danmarks Statistiks Børnog Unge Register. Omkostningerne er dernæst udregnet på baggrund af takster for de forskellige ydelser hentet i Rødovre Kommune. For enkelte af anbringelserne har ikke været angivet, hvilken type ydelse der var tale om. I disse tilfælde er der lavet en undergruppe kaldet ukendt for hvem taksten er sat som et vægtet gennemsnit af de øvrige ydelser. For børn og unge med forældre i både gruppen af borgere i alkoholbehandling og i gruppen af borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er omkostningerne placeret i gruppen af borgere i alkoholbehandling. Tilsvarende er udgifterne hos børn og unge af forældre i både kontrolgruppen og grupperne af overforbrugere placeret i gruppen af alkoholoverforbrugere. Børnene og de unge er inkluderet, uanset om forældrene har forældremyndighed/samkvem mv. Produktionstab Oplysninger om lønindkomst er indhentet fra Indkomststatistikken år Se evt. 18

19 Statistisk metode Tidligere undersøgelser har vist, at omkostningsdata ofte ikke er normalfordelte derfor er bootstrapping anvendt. Der er således samplet fra populationen af matchede borgere med tilbagelægning gange med henblik på at opnå en statistisk tilstrækkelig population til, at t-testen er valid. Der er desuden foretaget en analyse af andelen af borgere, der er på en eller anden form for overførselsindkomst, og hvorvidt denne andel er større blandt borgere med et overforbrug af alkohol relativt til gruppen af kontrolpersoner uden et alkoholoverforbrug. Denne er foretaget som en Cochran-Armitage test. Samme test er anvendt ved sammenligningerne af andelen af borgere, der har haft en henvendelse i sundhedsvæsenet, samt andelen med børn der har modtaget hjælpeforanstaltninger eller er anbragt. 19

20

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, medfinanciering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Hvilke sundhedsfremmende indsatser skal kommunerne koncentrere sig om, og hvilke skal de lade ligge? Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef & Programleder

Læs mere

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Gå-hjem-møde for brugerudvalgene for Arbejdsmarkeds, Befolknings- og Velfærdsstatistik 23. juni 2011 Kamilla Heurlén Sundhedsindikatorer - Indhold

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere