Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug"

Transkript

1 Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

2 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Maj 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Analysen er udarbejdet med støtte fra TrygFonden.

3 Forord TrygFonden arbejder for at skabe sikkerhed, sundhed og trivsel. Man skal ikke arbejde længe med f.eks. sikkerhed i trafikken, forebyggelse af kriminalitet, sundhed eller børns trivsel, før problemer med overforbrug af alkohol dukker op. For mange er alkohol en kilde til hygge og fest, men der er også en meget stor skyggeside ved overforbrug af alkohol. Med denne analyse prøver TrygFonden at kaste lys over denne skyggeside og komme med en samlet vurdering af, hvor meget overforbruget af alkohol egentlig koster det danske samfund. Det er bestemt ikke alle konsekvenser, der kan gøres op i penge, og det er heller ikke praktisk muligt at identificere alle med et alkoholmisbrug. I denne analyse er den forsigtige og konservative konklusion ikke desto mindre, at omkostningerne for hele samfundet ved overforbrug af alkohol beløber sig til 13 mia. kr. årligt. Konsekvenserne af et for stort alkoholforbrug rækker langt ud over den enkelte person, der drikker. Analysen viser bl.a., at sundhedsudgifterne er to til fire gange højere blandt mennesker med et alkoholproblem. At udgifterne til hjemmehjælp mv. er tre til fem gange højere, og at de kommunale udgifter til anbringelser af børn af forældre med et overforbrug af alkohol er ca. fem gange større end blandt ædru forældre. Produktionen fra (målt som lønindkomsterne hos) mennesker med alkoholproblemer er mindst halveret. Til sammenligning er alkoholafgifterne i Danmark på 4 mia. kr. årligt. Beregningerne i denne analyse er kun baseret på data om de mennesker med et alkoholproblem, som det offentlige har kendskab til. Det drejer sig om godt mennesker. Nogle bliver indlagt på sygehuset og får registreret en alkoholrelateret lidelse eller får en recept på medicin mod alkoholmisbrug. Andre opsøger de offentlige tilbud om behandling for alkoholmisbrug. Dermed åbnes der mulighed for via registre detaljeret at følge disse menneskers historie både før og efter, de har henvendt sig. Analysen sammenligner disse mennesker med alkoholproblemer med en kontrolgruppe, som har samme køn, alder, uddannelse mv. Forskellene mellem grupperne er som nævnt dramatiske. Samtidig er antallet af mennesker i Danmark, som har problemer med alkohol utvivlsomt større end de godt i denne analyse. Andre undersøgelser viser, at der er tale om op mod mennesker, der er afhængige af alkohol. Men størstedelen af dem kommer ikke i behandling, og de figurerer derfor ikke i denne analyse. De menneskelige lidelser bag alkoholmisbruget er der selvsagt ikke sat tal på. Analysen fortæller heller ikke, hvad det danske samfund skal gøre ved alkoholproblemerne. Men den påviser, at problemerne uden for enhver diskussion er meget store og at de ikke bare rammer den enkelte, der drikker, men også vedkommendes familie og i sidste ende os alle. I den forstand drikker man ikke alene. Analysen er bestilt og finansieret af TrygFonden og udarbejdet af professor Jakob Kjellberg, KORA. Anders Hede, forskningschef i TrygFonden

4 Indhold 1 Formål og indhold Opsummering Data og metode Design Population Omkostninger Registerbaserede omkostninger Estimater af alkoholrelaterede samfundsomkostninger Statistisk metode Omkostninger Individuelle omkostninger og udgifter Omkostninger til sundhedsydelser Omkostninger til hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale omkostninger og udgifter Omkostninger forbundet med ikke-kommunale overførsler Omkostninger forbundet med produktionstab (målt i løntab) Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker Kriminalitet Plejehjem Arbejdsulykker Samlede omkostninger og perspektivering Litteratur Bilag 1 Omkostningsgrupper... 18

5 1 Formål og indhold Formålet med denne analyse er at beregne de samfundsmæssige omkostninger, der kan relateres til alkoholoverforbrug i Danmark. De inkluderede omkostninger tæller både registerbaserede omkostninger og estimater af alkoholrelaterede omkostninger. Analysen inkluderer: Registerbaserede omkostninger forbundet med Forbrug af sundhedsydelser og medicin Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Kommunale omkostninger (overførsler og ydelser, anbringelser og hjælpeforanstaltninger) Ikke-kommunale omkostninger (aldersbetinget pension, efterløn, A-kasse) Produktionstab (målt i løntab) Alkoholrelaterede samfundsomkostninger forbundet med Trafikulykker Kriminalitet Registeranalyserne er lavet for to grupper af overforbrugere af alkohol. Den ene gruppe består af borgere med et overforbrug af alkohol, som er identificeret på baggrund af registreringer i Landspatientregisteret med en alkoholrelateret diagnose. Den anden gruppe består af borgere, der har modtaget alkoholbehandling med lægemidlerne Antabus eller Campral, eller har været på et offentligt betalt alkoholbehandlingscenter. For de to grupper af alkoholoverforbrugere er der fundet tilsvarende kontrolpersoner uden alkoholoverforbrug. Kontrolpersonerne er identiske med hensyn til køn, alder, geografi, civilstand og uddannelsesniveau. De samlede offentlige omkostninger i de to grupper er sammenlignet, og på baggrund heraf er meromkostningen for alkoholoverforbrug beregnet. Der er tidligere foretaget økonomiske opgørelser af konsekvenserne af danskernes alkoholforbrug i et bredt samfundsmæssigt perspektiv. For eksempel har Sundhedsministeriet i 1999 offentliggjort analyser omkring udgifter til behandling, færdselsulykker, kriminalitet, social bistand, information og forebyggelse samt produktionstab. Dette notat er i essens en opdatering af analysen fra 1999, men hvor registeranalyser i højere grad anvendes end tidligere. I 2013 udarbejdede Sundhedsstyrelsen endvidere en rapport, som samlede de kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Dette notat bygger direkte videre på den tidligere analyse af de kommunale omkostninger her med fokus på samfundets omkostninger. 5

6 2 Opsummering For en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er den årlige direkte meromkostning på kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. For en borger i alkoholbehandling er den årlige meromkostning kr., når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Produktionstabet målt i løntab for en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Produktionstabet målt i løntab for en borger i alkoholbehandling er kr. pr. år, når der sammenlignes med en tilsvarende borger uden et overforbrug af alkohol. Andelen af anbragte børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 11,5 % mod 2 % i kontrolgruppen. De tilsvarende tal for borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe er 7,1 % mod 1,5 %. Omkostninger til anbringelser pr. barn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 5 gange højere end for kontrolgruppen og for borgere i alkoholbehandling 4,5 gange højere. Den estimerede omkostning af alkoholrelaterede trafikulykker er knap 2 mia. kr. Den estimerede omkostning af alkoholrelateret kriminalitet er ca. 1,6 mia. kr. Det samlede estimat af omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark beløber sig til ca. 13 mia. kr. på årsbasis. Dog er omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og kommunal genoptræning ikke inkluderet. Der vurderes at være alkoholafhængige i Danmark, mens denne registerbaserede analyse kun har identificeret personer. Ikke-identificerede alkoholafhængiges forbrug af ydelser er ikke med i denne analyse, hvorfor de 13 mia. kr. er et minimumsestimat. 6

7 3 Data og metode 3.1 Design Analysen er foretaget som en matchet case-kontrol analyse. Cases er i denne sammenhæng defineret som borgere med et overforbrug af alkohol. Kontrolgruppen består af borgere uden alkoholoverforbrug. For hver borger med et alkoholoverforbrug er der fundet kontrolpersoner med tilsvarende alder, køn, uddannelse, civilstand samt bopælskommune. For at få det bedst mulige match i samme kommune trækkes kontrolgrupperne i forholdet 1:2, dvs. for hver borger med et overforbrug af alkohol matches med to borgere uden alkoholoverforbrug. Ikke alle borgere med overforbrug af alkohol kan matches med to borgere i samme kommune. Disse borgere matches derfor i forholdet 1:1, dvs. med én borger fra samme kommune. De borgere, som ikke har kunnet matches med nogen fra samme kommune, er i stedet blevet matchet med to tilfældigt udvalgte borgere fra samme bopælsamt 1. Analysen er suppleret med estimater for alkoholrelaterede omkostninger til henholdsvis trafikulykker og kriminalitet. Det har ikke været muligt at finde valide estimater til de alkoholrelaterede omkostninger til plejehjem og arbejdsulykker. Estimaterne er baseret på aggregerede nationale data, hvor andelen af alkoholrelaterede omkostninger estimeres på baggrund af opgørelser og/eller tidligere studier. 3.2 Population Borgere over 18 år med et overforbrug af alkohol er identificeret på baggrund af henholdsvis Landspatientregisteret (LPR), Lægemiddelstatistikregisteret (LMDB) og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Landspatientregisteret indeholder oplysninger om alle skadestuebesøg, ambulante besøg samt indlæggelser på offentlige danske sygehuse samt offentligt betalte besøg på private sygehuse. I Landspatientregisteret identificeres borgere, der har haft en alkoholrelateret sygehuskontakt i Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om medicin, der er afhentet på danske apoteker. Databasen er baseret på indberetninger fra alle danske apoteker og sygehusapoteker. Borgere, der har afhentet receptpligtig medicin til behandling af alkoholproblemer i form af Antabus eller Campral i 2010, er identificeret. Følgende ATC-koder er anvendt: N07BB01 (Antabus ) og N07BB03 (Campral ). Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) indeholder oplysninger om borgere, der har været i offentligt betalt alkoholbehandling på et alkoholbehandlingscenter. Borgere, der i 2010 har været i behandling, er medtaget i populationen. Med ovennævnte inklusionskriterier fås en gruppe på borgere med et alkoholoverforbrug. Denne gruppe er i analyserne delt i to. Den ene gruppe består af borgere, der er i alkoholbehandling ved offentlig betalt alkoholbehandling på alkoholbehandlingscenter og/eller i medicinsk alkoholbehandling, idet de enten er registreret i det Nationale Alkoholbehandlingsregister og/eller registreret i Lægemiddelstatistikregisteret i behandling med henholdsvis Antabus eller Campral. Denne gruppe udgør 66 % af den samlede population (benævnes fremover som borgere i alkoholbehandling ). Gruppen består givetvis overvejende af borgere med alkoholafhængighed eller med et svært skadeligt 1 2 Bopælsamt er anvendt, da en geografisk matchning på regionsniveau vurderes at være upræcis på grund af de meget store enheder. Jf. definition fra Sundhedsstyrelsen er der søgt på både hoved- og bi-diagnoser for følgende ICD10- koderne E24.4, G31.2, G62.1, G72.1, I42.6, K29.2, K70, K85.2, K86.0, O35.4 P04.3, Q86.0, F10, T51. 7

8 alkoholforbrug. Den anden gruppe består af borgere, der har haft en alkoholrelateret henvendelse til sygehusvæsenet. Denne gruppe borgere antages at have et knapt så systematisk overforbrug af alkohol, idet inklusionskriterierne omfatter såvel borgere med eksempelvis svære alkoholskader som skrumpelever som borgere med diagnoser relateret til eksempelvis behandling på grund af styrt på cykel i påvirket tilstand. Gruppen omfatter de resterende 34 % af populationen (benævnes fremover som borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt ). Borgere, der optræder i begge grupper, er placeret i gruppen af borgere i alkoholbehandling. 31 % af alkoholoverforbrugerne er kvinder, mens 69 % er mænd. Der er således en klar overhyppighed af mænd blandt overforbrugerne. Der er ikke forskel på kønsfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. Der er derimod forskel på aldersfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. I gruppen af borgere, der er i alkoholbehandling, er der således færre unge (under 30 år) og færre ældre (over 60 år). Tabel 3.1 viser aldersfordelingen for de to grupper. Uddannelsesfordelingen er vist i Tabel 3.2. Uddannelserne er opdelt i hovedgrupper for uddannelseslængde samt kategorien ukendt. Kategorien ukendt omfatter typisk udlændinge, som ikke har konverteret deres uddannelse til en dansk uddannelse, samt ældre borgere for hvem uddannelse er underregistreret. Tabel 3.1 Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Aldersgrupper Andele (%) år 15,2 5,9 9, år 6,3 13,4 11, år 14,2 27,0 22, år 24,9 29,7 28, år 25,9 18,6 21, år 10,8 4,9 7,0 80+ år 2,7 0,5 1,3 Tabel 3.2 Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Uddannelse Andele (%) Ufaglært 46,6 38,3 41,2 Gymnasial 5,0 4,6 4,7 Erhvervsuddannelse 33,0 37,1 35,7 Kort videregående 2,0 2,9 2,6 Mellemlang videregående 6,7 10,2 9,0 Lang videregående 2,4 3,6 3,2 Andet 4,3 3,3 3,6 8

9 3.3 Omkostninger De samfundsøkonomiske omkostninger inddeles i to kategorier: Registerbaserede omkostninger Estimerede alkoholrelaterede samfundsomkostninger I sundhedsøkonomi differentieres mellem omkostninger og overførsler. Hvor en omkostning kan betragtes som forbrug af ressourcer, er overførsler en omfordeling af forbrugsmuligheder en pengestrøm, der går fra én gruppe i samfundet til en anden og dermed ikke påvirker den samlede samfundsomkostning. Et tab i indkomst som følge af sygdom betragtes som en omkostning for samfundet. Overførsler, eksempelvis en førtidspension, er formelt ikke et økonomisk tab, men blot en overførsel af købekraft. Dette betyder, at overførsler ikke indgår i det samlede estimat for omkostningerne, mens tab af indkomst gør Registerbaserede omkostninger De registerbaserede omkostninger omfatter offentlige omkostninger og udgifter forbundet med sundhedsydelser, hjemmehjælp, kommunale omkostninger samt tabt produktion målt i løntab. I analyse opgøres endvidere udgifter til overførsler fra kommune og stat. Kommunale omkostninger til eksempelvis hjemmesygepleje, botilbud, støttepersonsordninger, kommunal genoptræning m.fl. er ikke medtaget, da disse ydelser ikke registreres på ensartet og lettilgængelig måde i de forskellige kommuner. Tabel 3.3 giver et overblik over, hvilke ydelser der er inkluderet i omkostningsgrupperne. En mere dybdegående metodisk beskrivelse af data kan findes i Bilag 1. Tabel 3.3 Omkostningsgruppe og omfattede ydelser Omkostningsgruppe Sundhedsydelser Hjemmehjælp Andre kommunale omkostninger og udgifter Øvrige overførsler Tabt produktion målt som løntab Omfattede ydelser Somatiske stationære behandlinger Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren (almen læge, speciallæge) Psykiatriske stationære behandlinger Psykiatriske ambulante behandlinger Medicin Pleje og praktisk hjælp Kommunale overførsler og ydelser mv. (kontanthjælp, førtidspension, fleks- og skånejobordninger, sygedagpenge og boligtilskud, børnetilskud) Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. barn af alkoholoverforbruger Aldersbetinget pension Efterløn A-kasse Lønindkomst Estimater af alkoholrelaterede samfundsomkostninger Estimaterne for alkoholrelaterede samfundsomkostninger i forhold til trafikulykker, kriminalitet, plejehjem og arbejdsulykker er baseret på tidligere studier og opgørelser. Estimaterne er fun- 9

10 det ved søgning i tidligere arbejder på området, identificeret ved henvendelse til relevante ministerier, råd, organer m.m. Det har ikke været muligt at finde nyere og anvendelige opgørelser for alle områder. Estimaterne er generelt behæftet med en betydelig usikkerhed. 3.4 Statistisk metode Det er undersøgt, hvorvidt omkostningsforskellen mellem en borger med et alkoholoverforbrug og en tilsvarende borger i kontrolgruppen er forskellig fra nul, altså om der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Dette er gjort på baggrund af en t-test. Ved hver sammenligning mellem alkoholoverforbrugsgruppe og kontrolgruppe er angivet en p-værdi. Hvis p-værdien er mindre end 0,05, betragtes forskellen mellem grupperne som statistisk signifikant, idet der i analysen er anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %. 10

11 4 Omkostninger Analysen har fundet i alt borgere med et alkoholoverforbrug. Af disse borgere er enten identificeret som at have været i offentligt betalt alkoholbehandling ved alkoholbehandlingscenter og/eller i medicinsk behandling med Antabus eller Campral. De resterende borgere har haft en alkoholrelateret sygehuskontakt. Der er en overhyppighed af mænd blandt overforbrugerne, idet opgørelsen viser, at 31 % af alkoholoverforbrugerne er kvinder, mens 69 % er mænd. Der er ikke forskel på kønsfordelingen mellem de to grupper af alkoholoverforbrugere. I gruppen af borgere, der er i alkoholbehandling, er der færre unge (<30 år) og færre ældre (>60 år). For borgere i gruppen med en alkoholrelateret sygehuskontakt er andelen af ufaglærte, gymnasialt uddannede og ukendte større end i gruppen i alkoholbehandling. Dette er i overensstemmelse med aldersprofilen, som viser en overvægt af unge og gamle borgere sammenlignet med gruppen i alkoholbehandling. 4.1 Individuelle omkostninger og udgifter Omkostningerne baseret på registerdata er forbundet med: Sundhedsydelser og medicin Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale omkostninger og udgifter (overførsler og ydelser, anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. alkoholoverforbruger og pr. barn af alkoholoverforbruger) Ikke-kommunale overførsler (aldersbetinget pension, efterløn, A-kasse) Produktionstab målt i løntab Omkostningerne er opgjort i tabel 4.1 og beskrives i det følgende Omkostninger til sundhedsydelser For begge alkoholoverforbrugsgrupper er der et højere forbrug af sundhedsydelser end kontrolgruppen. For alkoholoverforbrugere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er sundhedsomkostningerne 4,3 gange højere end tilsvarende omkostninger for kontrolgruppen. For gruppen af borgere i alkoholbehandling er sundhedsomkostningerne 2,7 gange højere end for kontrolgruppen Omkostninger til hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) De gennemsnitlige omkostninger pr. borger til personlig og praktisk hjælp er også markant højere for borgere med et overforbrug af alkohol sammenlignet med kontrolgrupperne. I gruppen af borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er der tale om mere end en firdobling af de gennemsnitlige omkostninger pr. borger, mens der for borgere i alkoholbehandling er tale om mere end en fordobling. 11

12 4.1.3 Andre kommunale omkostninger og udgifter Andre kommunale omkostninger er inddelt i kommunale overførsler og ydelser samt omkostninger til anbringelser og hjælpeforanstaltninger. Den gennemsnitlige omkostning forbundet med kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og boligtilskud er signifikant højere blandt alkoholoverforbrugere sammenlignet med kontrolgruppen. For borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er de kommunalt betalte overførsler og ydelser 2,7 gange højere end for kontrolgruppen og for gruppen i alkoholbehandling ca. 2,3 gange højere. I forhold til anbringelser og hjælpeforanstaltninger pr. alkoholoverforbruger er meromkostningen pr. borger med alkoholrelateret sygehuskontakt ca. 3,1 højere sammenlignet med kontrolgruppen og for gruppen af borgere i alkoholbehandling 3,5 gange højere. Andelen af anbragte børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 11,5 % mod blot 2 % i kontrolgruppen. De tilsvarende tal for borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe er 7,1 % mod 1,5 %. Samme tendens ses i forhold til andelen af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger, hvor det for børn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 6,5 % mod 2 % blandt kontrolgruppen og for børn af borgere i alkoholbehandling 5,5 % mod 1,8 % i kontrolgruppen. I Tabel 4.1 er angivet de gennemsnitlige omkostninger pr. barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger for de to grupper af alkoholoverforbrugere (og kontrolgrupper). 12

13 Tabel 4.1 Gennemsnitlige omkostninger pr. barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholoverforbrugere Kontrol P-værdi Alkoholoverforbrugere Kontrol P-værdi Antal borgere i alt Antal børn Anbringelser Døgninstitution kr kr. <0, kr kr. <0,001 Kommunalt døgntilbud kr kr. <0, kr. 582 kr. <0,001 Socialpædagogisk opholdssted kr kr. <0, kr kr. <0,001 Akutinstitution kr. 523 kr. 0, kr. 262 kr. <0,001 Familiepleje kr kr. <0, kr kr. <0,001 Slægtsanbringelse 315 kr. 104 kr. 0, kr. 68 kr. <0,001 Netværksfamilie kr. 104 kr. <0, kr. 137 kr. <0,001 Kost-, ungdoms- eller efterskole 465 kr. 32 kr. <0, kr. 55 kr. <0,001 Eget værelse 844 kr. 182 kr. 0, kr. 110 kr. <0,001 Skibsprojekt 168 kr. 35 kr. 0,79 61 kr. 3 kr. 0,28 Ukendt kr. 276 kr. 0, kr. 195 kr. 0,67 Omkostninger til anbringelser i alt pr. barn kr kr. <0, kr kr. <0,001 Hjælpeforanstaltninger Fast kontaktperson 822 kr. 242 kr. <0, kr. 237 kr. <0,001 Aflastning kr kr. <0, kr kr. <0,001 Personlig rådgiver 65 kr. 13 kr. 0,05 58 kr. 14 kr. <0,001 Praktikophold 85 kr. 44 kr. 0, kr. 48 kr. <0,001 Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt pr. barn Omkostninger til anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger pr. barn totalt kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0,001 Omkostninger til anbringelser pr. barn af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt er 5 gange højere end for kontrolgruppen og 4,5 gange højere for borgere i alkoholbehandling. I forhold til forebyggende foranstaltninger er omkostningerne over 3 gange højere for borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og alkoholbehandling sammenlignet med deres kontrolgrupper Omkostninger forbundet med ikke-kommunale overførsler I Tabel 4.2 ses, at de ikke-kommunale overførsler (aldersbetinget pension, efterløn og A-kasse) gennemsnitligt udgør kr. pr. person blandt gruppen, der har haft alkoholrelateret sygehuskontakt, mens dette tal for kontrolgruppen er kr. For personer i alkoholbehandling er der et merforbrug af aldersbetinget pension og A-kasse, men ikke for efterløn. Den gennemsnitlige omkostning pr. person i alkoholbehandling udgør kr., mens den for kontrolgruppen udgør kr. 13

14 4.1.5 Omkostninger forbundet med produktionstab (målt i løntab) Det samfundsmæssige produktionstab er beregnet ud fra forskellen i lønindkomst blandt de to grupper af alkoholoverforbrugere og deres kontrolgrupper. Den gennemsnitlige lønindkomst pr. person med alkoholrelateret sygehuskontakt er kr. og dermed 2,6 gange lavere end kontrolgruppens på kr. For gruppen af personer i alkoholbehandling er den gennemsnitlige lønindkomst for alkoholoverforbrugere kr., mens den for kontrolgruppen er kr., hvilket er knap 2 gange højere. Det gennemsnitlige produktionstab pr. alkoholoverforbruger med sygehuskontakt beløber sig til kr., mens det tilsvarende tab for alkoholoverforbruger i alkoholbehandling er kr. En meget betydelig del af omkostningerne relateret til alkoholoverforbrug er således tabt produktion for samfundet. Tabel 4.2 Gennemsnitlige registerbaserede omkostninger og produktionstab for alkoholoverforbrugere og deres kontrolgruppe pr. person Personer med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Personer i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe P-værdi Alkoholoverforbrugere Kontrolgruppe Alkoholoverforbrugere Kontrolgruppe Antal borgere P-værdi Gennemsnitlige omkostninger pr. person Sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger Somatiske ambulante behandlinger kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0,001 Praksissektoren kr kr. <0, kr kr. <0,001 Psykiatriske stationære behandlinger Psykiatriske ambulante behandlinger kr kr. <0, kr. 866 kr. <0, kr. 440 kr. <0, kr. 469 kr. <0,001 Medicin kr kr. <0, kr kr. <0,001 Sundhedsydelser i alt kr kr kr kr. Hjemmehjælp (pleje og praktisk hjælp) Andre kommunale udgifter Kommunale overførsler og ydelser mv.* Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Andre kommunale udgifter og omkostninger i alt kr kr kr kr kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr. <0, kr kr kr kr. Omkostninger pr. person i alt kr kr kr kr. Meromkostning pr. person kr kr. Ikke-kommunale overførsler* Aldersbetinget pension kr kr. <0, kr kr. <0,001 Efterløn kr kr. <0, kr kr. 0,09 A-kasse kr kr. <0, kr kr. <0,001 Ikke-kommunale overførsler i alt kr kr kr kr. Lønindkomst pr. person kr kr. <0, kr kr. <0,001 Produktionstab pr. person kr kr. * = overførsler og indgår derfor ikke i videre udregninger. 14

15 4.2 Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker For det senest opgjorte år 2012 er der registreret 460 personskader som følge af spiritusuheld. Heraf blev 24 personer dræbt, 270 kom alvorligt til skade, og 254 blev lettere skadet (Forenede Danske Motorejere 2013). Det er dog kun nogle af tilfældene, hvor alkohol har været involveret, som registreres af politiet (Ulykkesanalysegruppen, 2013), hvorfor det reelle antal tilskadekomne som følge af for høj promille formentlig er højere. I 2011 beregnede Rådet for Sikker Trafik de samlede omkostninger til alkoholrelaterede ulykker i trafikken fra , herunder omkostninger til politi og redningsvæsen, behandlingsomkostninger, nettoproduktionstab samt materielskadeomkostninger. Resultatet blev 9,974 mia. kr. (Rådet for Sikker Trafik 2011), hvilket på årsbasis er kr Kriminalitet I forhold til omkostninger forbundet med alkoholrelateret kriminalitet har det ikke været muligt at finde en aktuel opgørelse, men på baggrund af en svensk undersøgelse fra 1991 kan et forsigtigt estimat beregnes. Den svenske undersøgelse fra 1991 finder, at 15 % af udgifterne til politi og administration af kriminalforsorgen samt 20 % af udgifterne til domstole og kriminalforsorg er alkoholrelaterede (Johnson 1991). De samlede udgifter til kriminalitet i Danmark er i et notat fra 2005 anslået til at være ca. 11,03 mia. kr. fordelt på både politi, domstole og kriminalforsorg (CEBR 2006). Hvis procentsatsen på 15 % anvendes, koster alkoholrelateret kriminalitet det danske samfund ca. 1,65 mia. kr. årligt Plejehjem I en rapport over samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug fra Sundhedsministeriet 1999 skønnes, at 1 % af de samlede plejeomkostninger er en følge af alkoholoverforbrug (Sundhedsministeriet 1999). Dette estimat inkluderer ud over omkostninger til plejehjem også variable såsom hjemmepleje. Denne variabel er allerede inkluderet under de registerbaserede omkostninger i nærværende analyse (jf ). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har opgjort, at kommunerne i 2012 samlet set brugte 37,4 mia. kr. (2013-priser) på ældreomsorg (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2014). På baggrund af denne opgørelse og ved anvendelse af estimatet på 1 % fås, at der årligt anvendes 374 mio. kr. på alkoholrelateret ældreomsorg. I denne analyse er omkostninger til hjemmepleje beregnet til at udgøre kr. pr. person med alkoholrelateret sygehuskontakt og kr. pr. person i alkoholbehandling. I og med der findes personer i gruppe 1 og i gruppe 2, udgør omkostningen til hjemmehjælp til alkoholoverforbrugere over 713 mio. kr. altså langt over det estimat, der fås ved at anvende 1 % estimatet fra 1999, på trods af at den registerbaserede omkostning udelukkende inkluderer omkostninger til hjemmehjælp og altså ikke plejehjem m.m. Det er derfor vurderet, at estimatet på 1 % fra 1999 ikke er anvendeligt. Det har ikke været muligt at finde en nyere procentsats eller anvendelige opgørelser Arbejdsulykker Det har ikke været muligt at finde en opgørelse over alkoholrelaterede arbejdsulykker. 15

16 5 Samlede omkostninger og perspektivering Opgøres alle omkostninger, har de to grupper af alkoholoverforbrugere et betydeligt merforbrug af ydelser. Tabel 5.1 viser de registerbaserede meromkostninger og estimerede alkoholrelaterede samfundsomkostninger. Det samlede estimat inkluderer de totale meromkostninger (ikke overførsler), det totale produktionstab og den totale meromkostning for børn af alkoholoverforbrugere i forhold til anbringelser og hjælpeforanstaltninger. Disse udgør i alt over 9,3 mia. kr. på årsbasis. Dertil kommer estimaterne for alkoholrelaterede samfundsomkostninger på knap 2 mia. kr. for trafikulykker og over 1,6 mia. kr. for kriminalitet. Samlet koster alkoholoverforbrug i Danmark på årsbasis 13 mia. kr. Tabel 5.1 Samlede meromkostninger pr. år Alkoholoverforbrugere med alkoholrelateret sygehuskontakt Alkoholoverforbrugere i behandling Samlet Antal borgere Antal børn Registerbaserede omkostninger Pr. borger Total Pr. borger Total Meromkostning kr kr kr kr kr. Produktionstab kr kr kr kr kr. Meromkostning (børn) kr kr kr kr kr. Total kr kr kr. Alkoholrelaterede samfundsomkostninger Trafikulykker Kriminalitet kr kr. Plejehjem - Arbejdsulykker - Samlet estimat af omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark kr. Det er KORAS vurdering, at 13 mia. kr. er en kraftig undervurdering, da omkostningerne til plejehjem, arbejdsulykker og genoptræning ikke er inkluderet i analysen. Dertil kommer, at formentlig langtfra alle med alkoholoverforbrug er blevet identificeret. Ifølge en rapport fra Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet vurderes der at være omkring alkoholafhængige i Danmark (Hvidtfeldt et al. 2008), hvor denne registerbaserede analyse alene inkluderer de personer, som enten har en alkoholrelateret indlæggelse eller har været i behandling for alkoholoverforbrug. Forestiller man sig rent hypotetisk, at denne gruppe har et forøget forbrug af ydelser, som fx er halvt så stort som det, der er fundet blandt de identificerede alkoholoverforbrugere i denne analyse, kan det samlede estimat af omkostninger til alkoholoverforbrug i Danmark løbe op på 24 mia. kr., hvilket stadig ikke inkluderer ovennævnte variable. Det skal dog understreges, at der er tale om et hypotetisk regnestykke. Foruden inkluderede omkostninger eksisterer også de uhåndgribelige omkostninger relateret til psykosociale og adfærdsmæssige effekter af alkohol, ofre for alkoholrelateret kriminalitet, tab af livskvalitet m.m. 16

17 Litteratur Sundhedsministeriet (1999). De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug, (Skriftserie om sundhedsanalyser), 2. udg. København: Sundhedsministeriet. Kjellberg, J.; Ibsen, R.; Oxholm, S. (2013). Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol nr. 2 en registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen. Ulykkesanalysegruppen (2013). Politiregistreringens dækningsgrad af trafiktilskadekomne på Fyn i forhold til skadestueregistrering i perioden Ulykkesanalysegruppen, Ortopædkirurgisk afd. Odense: Odense Universitetshospital. CEBR (2006). Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, (Teknisk note nr. 15), for Rockwoolfondens Forskningsenhed. Frederiksberg: Centre for Economic and Business Research (CEBR). Nationalt Videnscenter for Demens (2014). "Forekomst, symptomer og forløb ved alkoholrelateret demens." Lokaliseret d fra: ved-alkoholrelateret-demens. Foreningen for Danske Motorejere (2013). "Spiritusulykker styrtdykker." Lokaliseret d fra: Hvidtfeldt, U. A.; A. B. G. Hansen, M. Grønbæk & J. S. Tolstrup (2008). Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Johnson, A. (1991). 100 miljarder kostar supen. Stockholm: Sober Förlag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014). "Ældreomsorg." Lokaliseret d fra: Rådet for Sikker Trafik (2011). "Spritulykker koster Danmark 9,8 mia." Lokaliseret d fra: https://www.sikkertrafik.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/spritulykker-kostermilliarder.aspx. 17

18 Bilag 1 Omkostningsgrupper Sundhedsydelser Omkostninger til sundhedsydelser er udregnet på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. For hver borger er der opgjort data for forbruget af sundhedsydelser i Omkostningerne til medicin er for år 2010 og hentet fra Lægemiddelstatistikregisteret. Hjemmepleje De kommunale udgifter forbundet med personlig og praktisk hjælp er beregnet på bagrund af 2010-data fra kommunernes EOJ-systemer (elektroniske omsorgsjournaler). Tre kommuner har ikke indberettet til Danmarks Statistik i 2010, så for disse kommuner bruges oplysninger for For 25 kommuner mangler oplysninger for én eller flere måneder. I disse tilfælde anvendes gennemsnittet af de tilgængelige måneder, jf. metode brugt af Danmarks Statistik. Data i EOJ for personlig og praktisk hjælp er opgjort som antal visiterede minutter pr. uge i den pågældende måned. Det månedlige forbrug antages således at være antal minutter pr. uge ganget med 4,35. I EOJ-data er enheden visiterede minutter fordelt på personlig og praktisk hjælp. De visiterede minutter og fritvalgspriserne fra de enkelte kommuner anvendes til at beregne de kommunale omkostninger. Der er ikke foretaget en opdeling af visiterede minutter til personlig hjælp og pleje på hverdag eller anden tid, som det er tilfældet for priserne i Fritvalgsdatabasen. I stedet anvendes en vægtning af plejens placering på hverdage og anden tid ud fra 5 tilfældigt valgte kommuners interne opgørelser. Andre kommunale og ikke-kommunale omkostninger Finansministeriets udlægning af, hvad der defineres som overførselsindkomster, er anvendt 3. Oplysningerne om overførslerne er hentet fra Indkomststatistikken samt PUOB-registeret (personer uden ordinær beskæftigelse) suppleret med Sygedagpengeregisteret. Omkostninger til skåne- og fleksjobordningerne samt løntilskud betales til arbejdsgiveren og har derfor ikke kunnet hentes i Indkomststatistikken. For skåne- og fleksjobordninger er der i stedet foretaget et estimat. Dette er baseret på oplysninger om perioden for skåne- eller fleksjobansættelsen samt andelen af lønindkomsten, der dækkes af kommunen. Tilsvarende har ikke kunnet gøres rede for de kommunale løntilskud. Disse er således ikke inkluderet i opgørelserne af omkostningerne. Data fra Indkomststatistikken er fra det senest tilgængelige å For alle borgere i populationen er tilhørende børn og unge under 18 år identificeret. For disse er der hentet oplysninger om anbringelser og (hjælpe)foranstaltninger i Danmarks Statistiks Børnog Unge Register. Omkostningerne er dernæst udregnet på baggrund af takster for de forskellige ydelser hentet i Rødovre Kommune. For enkelte af anbringelserne har ikke været angivet, hvilken type ydelse der var tale om. I disse tilfælde er der lavet en undergruppe kaldet ukendt for hvem taksten er sat som et vægtet gennemsnit af de øvrige ydelser. For børn og unge med forældre i både gruppen af borgere i alkoholbehandling og i gruppen af borgere med en alkoholrelateret sygehuskontakt er omkostningerne placeret i gruppen af borgere i alkoholbehandling. Tilsvarende er udgifterne hos børn og unge af forældre i både kontrolgruppen og grupperne af overforbrugere placeret i gruppen af alkoholoverforbrugere. Børnene og de unge er inkluderet, uanset om forældrene har forældremyndighed/samkvem mv. Produktionstab Oplysninger om lønindkomst er indhentet fra Indkomststatistikken år Se evt. 18

19 Statistisk metode Tidligere undersøgelser har vist, at omkostningsdata ofte ikke er normalfordelte derfor er bootstrapping anvendt. Der er således samplet fra populationen af matchede borgere med tilbagelægning gange med henblik på at opnå en statistisk tilstrækkelig population til, at t-testen er valid. Der er desuden foretaget en analyse af andelen af borgere, der er på en eller anden form for overførselsindkomst, og hvorvidt denne andel er større blandt borgere med et overforbrug af alkohol relativt til gruppen af kontrolpersoner uden et alkoholoverforbrug. Denne er foretaget som en Cochran-Armitage test. Samme test er anvendt ved sammenligningerne af andelen af borgere, der har haft en henvendelse i sundhedsvæsenet, samt andelen med børn der har modtaget hjælpeforanstaltninger eller er anbragt. 19

20

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, medfinanciering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012 Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Kommunernes ansvar på alkoholområdet Ansvar for forebyggelse

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Hvilke sundhedsfremmende indsatser skal kommunerne koncentrere sig om, og hvilke skal de lade ligge? Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig? Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef & Programleder

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA Samfundsøkonomiske omkostninger ved ADHD blandt voksne Anne-Mette Lange Klinisk psykolog Forskningsafdelingen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Aarhus Universitetshospital ADHD Centrets Konference: Vejle

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Hvad koster uheldene kommunerne?

Hvad koster uheldene kommunerne? Hvad koster uheldene kommunerne? Svend Torp Jespersen, specialist, economics 1 27. AUGUST 2013 Indhold Fokus og metode for analysen Resultater 2 Fokus og metode for analysen 3 Fokus for analysen 4 Metode

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

De fælles psykiatriske patienter

De fælles psykiatriske patienter Marie Kruse og Camilla Dürke Tybring De fælles psykiatriske patienter Beskrivelse af omfang og karakteristika for de psykiatriske patienter, der har behov for både regionale og kommunale ydelser De fælles

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

ANBRAGTE BØRNS LÆRING Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sygedagpengemodtageres forbrug af sundhedsydelser

Sygedagpengemodtageres forbrug af sundhedsydelser Sygedagpengemodtageres forbrug af sundhedsydelser Mette Lundsby Jensen Kim Rose Olsen Rebecca Zachariae Nielsen Michael Nyhus Andreasen Dorte Gyrd-Hansen Dansk Sundhedsinstitut April 2010 Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Og hvad betyder det så? Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Der er lavet en del af den type undersøgelse før I 1999 publicerede

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere