sådan taler medier og borgere om politik EN DISKURSANALYTISK UNDERSØGELSE AF POLITIK I DET MEDIALISEREDE SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sådan taler medier og borgere om politik EN DISKURSANALYTISK UNDERSØGELSE AF POLITIK I DET MEDIALISEREDE SAMFUND"

Transkript

1

2 sådan taler medier og borgere om politik EN DISKURSANALYTISK UNDERSØGELSE AF POLITIK I DET MEDIALISEREDE SAMFUND

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Louise Phillips og Kim Schrøder S Å DA N TA L E R ME D I E R OG BORG E R E OM P O L I T I K EN DISKURSANALYTISK UNDERSØGELSE AF POLITIK I DET MEDIALISEREDE SAMFUND AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Sådan taler medier og borgere om politik En diskursanalytisk undersøgelse af politik i det medialiserede samfund er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDH O L D DEL 1 PROBLEMSTILLINGER, TEORIER, METODER, RESULTATER 11 KAPITEL 1 KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 Medier og demokrati : portræt af en debat 13 Politik, medier og demokrati 21 Analysemetoden: den diskursanalytiske ramme 27 De empiriske undersøgelser 34 DEL 2 SÅDAN TALER BORGERNE OM DERES BRUG AF MEDIERNE 47 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 KAPITEL 8 KAPITEL 9 KAPITEL 10 Brug og oplevelse af lokale medier 53 Brug og oplevelse af landsdækkende medier 67 Brug og oplevelse af konkrete tv nyhedsindslag 85 Brug og oplevelse af aktualitets- og debatudsendelser på tv 107 Orientering mod verden uden for danmark 133 Sammenfatning og diskussion: journalistiske og mediepolitiske overvejelser 138

7 DEL 3 SÅDAN TALER MEDIERNE OM POLITIK 149 KAPITEL 11 KAPITEL 12 KAPITEL 13 KAPITEL 14 KAPITEL 15 KAPITEL 16 Det parlamentariske demokrati i arbejdstøjet 156 Det parlamentariske demokrati: bagsiden af medaljen 178 Populisme i medierne: borgerne mod systemet 183 Græsrods- og hverdagspolitik i medierne 193 Metadiskurser om politik 199 Sådan taler medierne om politik: mønstre i mediernes diskursive landskab 203 DEL 4 SÅDAN TALER BORGERNE OM POLITIK 207 KAPITEL 17 KAPITEL 18 KAPITEL 19 KAPITEL 20 KAPITEL 21 KAPITEL 22 BILAG 1 Fokusgrupper 297 Det partipolitiske spil: det parlamentariske demokrati i arbejdstøjet og bagsiden af medaljen 215 Populisme 235 Politikken i hverdagen forhandling af individuelt ansvar 247 Borgernes refleksioner over egen deltagelse i det politiske system 265 Sådan taler borgere om politik: opsummering og konklusioner 285 Medier, mediebrug og demokrati 292 BILAG 2 Samtaleguide til fokusgrupper om trafik, politik og medier 300 BILAG 3 Samtaleguide til fokusgrupper om brug og oplevelse af medier 308 LITTERATUR 314

8 FORORD De undersøgelser om forholdet mellem medier, borgere og politik, som denne bog handler om, viser, hvis det skal siges meget kort, at danskerne har et vågent, velinformeret og kritisk forhold til det politiske system og det mediesystem, som vi har udviklet i Danmark frem til i dag. Ud over selve konklusionen er det nuancerne, der er denne undersøgelses stærke side. Vi har gennemført en omfattende kvalitativ analyse af, hvordan danskerne oplever medier og politik i deres dagligdag, og vi lader dem i vid udstrækning selv komme til orde i de analytiske kapitler, hvor vi citerer fyldigt fra de gruppesamtaler, vi har haft med et bredt men selvfølgelig ikke statistisk repræsentativt udvalg af danskere. På baggrund af deltagernes udtalelser i gruppesamtalerne har vi så at sige taget temperaturen på almindelige danskeres brug og oplevelse af de mangfoldige trykte, elektroniske og digitale medier, som de har adgang til i hverdagen, og deres oplevelse af politik og politiske partier. Vi har ikke haft nogen ambitioner om at nå frem til en påvisning af enkle årsagsforbindelser mellem medier og politik. Tværtimod har vi været styret af den grundholdning, at det i et moderne, hyperkomplekst og gennemmedialiseret samfund ikke lader sig påvise generelt, om medierne har magten over det politiske system (sådan som det i visse spektakulære enkeltsager godt kunne tage sig ud), eller om det er det politiske system, der orkestrerer sin kommunikation på en sådan måde, at medierne lader sig trække rundt ved næsen (sådan som fx spindoktordebatten indimellem kan tyde på). Som den amerikanske forsker William Gamson udtrykker det, er forholdet mellem medier og politik komplekst og virker begge veje. Første del af bogen tager afsæt i den måde, hvorpå samfundsdebatten om medier og politik hidtil er foregået, og vores position i forhold hertil, hvorefter vi skitserer den opfattelse af politik og demokrati, som bogen bygger på. I del 1 beskriver vi også vores teoretiske og metodiske fundament, og 7

9 vi fortæller konkret om, hvordan vi har lavet de tre delundersøgelser, som optager resten af bogen: En undersøgelse af hvordan danskere i dag bruger og oplever de medier, som er alment tilgængelige i dagens Danmark, og en vurdering af hvordan mediebrugen sætter dem i stand til at handle inden for det politiske system i bred forstand (del 2). En undersøgelse af mediernes fremstilling af politik, blandt andet eksemplificeret gennem et casestudie af mediernes fremstilling af trafikproblemer og trafikspørgsmål som et område for politisk handling (del 3). En undersøgelse af danskernes oplevelse i hverdagen af trafikproblemer og trafikspørgsmål som et område for politisk handling (del 4). Som det fremgår af ordlyden i den anden og tredje delundersøgelse, er disse to delundersøgelser tæt forbundne og munder tilsammen, i det afsluttende kapitel, ud i en sammenlignende vurdering af mediernes og medborgernes måder at tale om politik på. Læsere, der ønsker at gå direkte til undersøgelsesresultaterne, vil finde dem i hver af de analytiske deles slutkapitel, dvs. kapitel 10, 16 og 21, og i bogens sidste kapitel 22. Undersøgelsens metode er i bred forstand diskursanalytisk både hvad angår den indholds- og tekstanalytiske undersøgelse af mediernes italesættelse af (trafik)politik, og hvad angår de to kvalitative interviewundersøgelser, herunder den receptionsanalytiske undersøgelse af medborgerdiskurser om medieoplevelse og -brug. Hvad vi forstår ved diskursanalyse, forklarer vi nærmere i kapitel 3. Den diskursanalytiske tilgang fører til, at vi i et vist omfang benytter den fagterminologi, som hører til inden for denne videnskabstradition begreber som diskursive praksisser, diskursorden, italesættelse osv. Læserne vil altså støde på sådanne begreber i både de teoretiske og analytiske kapitler. Men vi har forsøgt at minimere denne slags terminologiske barrierer. Alle ikke-danske citater er oversat af os. Maja Kiener Jensen og Rikke Hessellund, begge kommunikationsstuderende, har været ansat som forskningsassistenter til at bistå med de praktiske sider af fokusgruppesamtalerne. De har især bidraget til undersøgelsen med deres kompetente udskrifter af de video- og lydbånd, som vi brugte til at fastholde fokusgrupperne med. Vi takker studerende og kolleger for værdifulde input og feedback 8

10 undervejs. Det gælder især vores kolleger ved Center for Brugerorienteret Kommunikationsforskning, Roskilde Universitetscenter, der har været deltagerobservatører til vores arbejdsproces. Også en tak til Henrik Larsen for kommentarer til store dele af manuskriptet. Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra Magtudredningens styregruppe, ikke mindst fra professor Lise Togeby, der på utroligt konstruktiv vis har udvidet vores opfattelse af, hvad ordet tålmodighed betyder. Roskilde, januar 2004 Louise Phillips Kim Schrøder

11 DEL 1 P R O B L E M S T I LLING E R, T E O R I E R, MET O D E R, F E L T ARB E J D E

12

13 KAPI T E L 1 M E D I E R OG DE M O K R A T I : POR T R Æ T A F E N D E B A T Den offentlige debat om mediernes, især tv s, rolle og magt i den demokratiske proces er præget af rutinemæssig bekymring. Når spørgsmålet om mediernes påvirkning af den politiske proces gennem de sidste årtier gøres til genstand for intellektuel debat, er der som oftest tale om en sørgelig historie. Det er de debattører, der fremfører denne store fortælling om mediernes og politikkens forfald, der har vinden i ryggen, mens de mere optimistiske debattører befinder sig i en perifer position, hvorfra der må argumenteres imod det pessimistiske syn. For eksempel skrev den ansete sprogprofessor og redaktør af Danmarks Nationalleksikon Jørn Lund i 1997 en kronik med overskriften Det kulturelle nulpunkt om mediernes ansvar for demokratiets sørgelige tilstand, hvori han konkluderede: Tv har svigtet folkeoplysningen, kulturen og sproget til fordel for perspektivløs dansk og udenlandsk underholdning. ( ) Efter min mening repræsenterer 1996 på begge stationer det kulturelle nulpunkt, det punkt, hvorefter de skadelige virkninger på kulturen er større end de gavnlige (Politiken, 29. august 1997). Når debatten omhandler de nyere programformer, som har taget udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og ladet en bred vifte af stemmer fra hverdagens Danmark komme til orde, er kritikken lige så skarp. For eksempel skrev daværende debatredaktør, senere radikal udviklingsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering, Anita Bay Bundegaard (2000), under overskriften Medier: Den almindelige mening en klumme i Politiken, hvor hun tegnede et portræt af de demokratiske skadevirkninger af programmer som Synspunkt (et debatprogram på DR1, hvor et halvt dusin almindelige mennesker en gang om ugen blev sat til at diskutere aktuelle samfundsspørgsmål) og 19Direkte (DR1 s nyheds/magasin-program med nyheder i øjenhøjde ): 13

14 Lige så langsomt er almindelige mennesker ved at sætte sig på især de elektroniske mediers sendeflade. ( ) Programmet (Synspunkt) er kun et af mange, hvor almindelige mennesker optræder for andre almindelige mennesker på den anden side af skærmen. Ikke fordi de ved noget, har noget på hjerte eller en historie at fortælle. Deres eneste kvalifikation er, at de er almindelige, og at de har en mening. ( ) Er det ikke bare demokratisk? For er det måske ikke netop kernen i demokratiet, at alle har lov til at komme til orde, sige deres mening og påvirke dem, de har valgt til at styre landet? Er medierne i virkeligheden i gang med en tiltrængt demokratisering af samfundet? Det kunne godt se sådan ud. Men der kunne også være tale om noget mindre ædelmodigt, nemlig at de har travlt med at legitimere deres virksomhed ved hjælp af sagesløse mennesker. ( ) Nu er populisme jo et godt gammelt trick, når man vil i verden frem, der er bare det ved det, at i den moderne informationsverden vil almindeliggørelsen af medierne ret hurtigt få store konsekvenser for den offentlige debat og for det enkelte menneske. ( ) Medierne synes i al deres iver efter at tækkes et marked ( ) at lide af en kolossal frygt for at stå ved det, der simpelthen er deres forbandede pligt: at kvalificere den offentlige debat, så det enkelte menneske får et bedre grundlag at danne sin egen holdning på så vi bliver klogere (Politiken, 22. januar 2000). Med andre ord så er medierne godt på vej til at gøre os alle sammen dummere og dermed til at trække det hidtidige fundament af oplysning væk under vores demokratiske samfundsorden. I disse indlæg er det den overhåndtagende underholdning og almindelige menneskers invasion af sendefladen, der er problemet. Når det mere specifikt er nyhedsjournalistikken, der kritiseres, nævner kritikerne ofte en række indbyrdes forbundne forfaldstegn: Personfiksering: Nyhederne bliver mere og mere personfikserede og interesserer sig udelukkende for politiske aktørers taktiske spil og personlige troværdighed og ikke for deres politiske visioner og programmer. Trivialisering: Der fokuseres mere og mere på human interest og bløde nyheder i stedet for på væsentlige politiske sager. Populisme: Medierne bygger konflikter i samfundet op ud fra en modsætning mellem fjerne, uvidende og arrogante politikere og folkets repræsentanter, der ved, hvor skoen trykker, men ikke kan råbe politikerne op, så fornuften sejrer. Tempo-opskruning: Der bliver mindre og mindre tid til at dvæle ved tingene, indslagene bliver kortere og kortere, æstetiske virkemidler som 14

15 klipperytme bliver mere og mere hektiske, politikerne får kun lov til at tale i lydbidder, og skærmen fyldes med samtidige visuelle, talte og skriftlige informationer. Samtale-gørelse: Hverdagssproget finder vej også til nyhederne, som derved får præg af hyggesnak snarere end seriøs information. Set i historisk perspektiv er disse tendenser, og kritikken af dem, ingenlunde nye. De har i mere end hundrede år kendetegnet det, man med forskellige betegnelser har kaldt sensationspressen, den gule presse og tabloidpressen heraf etiketten tabloidisering. Men tendenserne er nye i tv-mediet, hvor de nok var på vej i dansk tv i erne under betegnelsen amerikanisering, men først for alvor fik fodfæste efter monopolbruddet og oprettelsen af TV2 i Denne udvikling er blandt andet dokumenteret af Stig Hjarvards analyser af tv-nyhedernes historiske udvikling i Danmark (Hjarvard, 1999b) og af Anne Jerslevs analyser af reality-tv i en dansk sammenhæng (Jerslev, 2004). I den internationale medieforskning vinkles udviklingen på samme måde og næsten altid i forlængelse af Jürgen Habermas historiske analyse af den borgerlige offentligheds forfald (Habermas, 1962). En radikal og velkendt eksponent for denne kritik er amerikaneren Neil Postman, der ofte citeres for, at seriøst tv er en selvmodsigelse (Postman, 1986). En nutidig skandinavisk eksponent for bekymringen på demokratiets vegne over mediernes ændrede italesættelse 1 af blandt andet politik tegner følgende signalement af situationen i dag: Det er stadig meningsfuldt at tale om en offentlig sfære, der eksisterer i dag, men ud fra en hvilken som helst målestok befinder den sig i en ynkelig tilstand. ( ) Den stigende popularisering kan være og har i mange tilfælde været en positiv udvikling, der har bragt flere ind i den offentlige sfære, men efter de flestes opfattelse er tendensen til popularisering i dag ved at degenerere i trivialisering og sensationstrang. ( ) Vi står over for en alvorlig nedbrydning af borgernes engagement, ( ) en krise for det civile samfund og samfundsborgerskab som sådan, der kan ses i forlængelse af en mere omfattende kulturel forarmelse (Dahlgren, 2001). Denne karakteristik af mediernes påvirkning af samfundet hævder altså, at medierne gør os borgere til dårligere medspillere i den demokratiske proces hvis vores demokrati er lidende, så er det i høj grad mediernes skyld. Der findes andre vurderinger af samspillet medier/demokrati, som anlægger en mere optimistisk synsvinkel. I en dansk sammenhæng kan man sige, 15

16 at forskere med analytisk indsigt i dansk nyhedsjournalistik er mere afdæmpet kritiske over for de nævnte tendenser (fx Lund, 2002; Hjarvard, 1999b). Det gælder også Jerslevs analyser af nyere dokumentar- og reality-genrer, der bl.a. ser på, hvordan unge seere faktisk oplever og bruger tabloid- og infotainmentprogrammer (Jerslev, 2004). Blandt internationale medieforskere er der nogle få, der næsten stiller sagen på hovedet. Briten John Fiske er nærmest herostratisk berømt for at se tabloidjournalistikken som et symbolsk udtryk for de undertrykte samfundsklassers oprør imod de økonomiske, politiske, kulturelle og videnskabelige eliters herredømme over det offentlige meningsrum (Fiske, 1987; 1992). Fiske hævder (inspireret af de Certeaus teorier om de undertryktes symbolske krybskytteri imod magthaverne), at dette oprør har rod i almindelige menneskers hverdagsliv, og at det italesætter politisk ukorrekte perspektiver på samfundsudviklingen og overtræder gældende normer for etisk og upartisk journalistik. Eksempler fra den danske virkelighed kunne være Ekstra Bladets fremmedkampagne og tabloidpressens brug af paparazzimetoder over for de kendte. I vores undersøgelse kan tabloidavisernes og tv-nyhedernes populistiske kampagne for en ældrebolig til den kræftsyge Aksel Jensen være et eksempel (se kapitel 13). Den hollandske medieforsker Liesbet van Zoonen deler Fiskes udgangspunkt og fremhæver, hvad man kunne kalde det lødige i det vulgære. Hun hævder det synspunkt, at der under tabloidjournalistikkens udskejelser ligger anvisninger på demokratisk sunde handlingsformer, at det faktisk er tabloidjournalistikkens fortjeneste, at det usigelige bliver sagt, at de herskende sandheder bliver anfægtet. Et dansk eksempel kunne her være de danske mediers udskældte italesættelse af sandheden om flygtninge og indvandrere, som ikke får lov til at komme til udtryk i den offentlige debat i Sverige. Senest har van Zoonen påvist paralleller mellem på den ene side ideel vælgeradfærd i det parlamentariske demokrati, og på den anden side den seer-adfærd, man ser omkring Big Brother-fænomenet: Yngre seeres intense engagement i programmet, deres livlige debatter om personer og begivenheder i Big Brother i chat-fora, og deres deltagelse i demokratiske afstemninger om, hvilke deltagere der i kraft af deres menneskelige egenskaber og livsprojekter går videre i eksperimentet henholdsvis stemmes ud (van Zoonen, 2003). Hendes generelle vurdering af nyere politisk journalistik er, at den repræsenterer et forsøg på at helbrede et svækket demokrati: Populærpolitisk journalistik kan ses som et forsøg på at genoprette forholdet mellem politikere og vælgere, mellem folket og 16

17 dets repræsentanter, og at genvinde den nødvendige følelse af fællesskab mellem folkevalgte og deres offentligheder (van Zoonen, 1998; se også Street, 2000; Corner, 2000). Der findes således stemmer i medieforskerverdenen og i den danske debat (Pedersen m.fl., 2000), der forsøger at give modspil til den demokratiske bekymring. Men de er relativt sjældne, og de fremstår ofte som et kuriosum i forhold til den seriøse medie- og journalistikforskning. Problemet med bekymringen over udviklingen i medieindholdet på demokratiets vegne er, at den overvejende er begrundet i forskeres og intellektuelles analyser og iagttagelser af medieindholdet og/eller af kommercialiseringen og koncentrationen af medievirksomhederne og dennes indvirkning på mediernes indhold og æstetik. Der findes meget få analyser af, hvordan borgerne bruger eller ikke bruger medierne i hverdagen som led i deres demokratiske myndiggørelse. Det er på den baggrund, at vi i denne bog sætter fokus på borgernes brug af medierne til at orientere sig om, hvad der foregår i samfundet omkring dem, lokalt, nationalt og internationalt, og på samspillet mellem mediernes italesættelse af politik og borgernes italesættelse af politik. M E D I E R N E, BO R G E R N E O G D E N PO L I T I S K E OFF E N T L I G H E D Vi mener, at enhver diskussion og vurdering af mediernes politiske definitionsmagt i samfundet må tage udgangspunkt i undersøgelser af, hvordan medierne konkret spiller sammen med borgerne i den offentlige meningsdannelsesproces. Der er i dag almindelig konsensus iblandt medieforskere om, at dette samspil, især som følge af mediernes kommercialisering og konkurrence, foregår under et grundvilkår, som kan betegnes modtager-orientering, dvs. at al massemedieret kommunikation må rette ind efter modtagernes værdier, holdninger og ønsker. For os giver det anledning til at støve den antropologisk inspirerede teori om medierne som samfundets skjald af og indstille vores undersøgelses optik derefter. Teorien, der er beslægtet med teorien om medierne som kulturelt forum (Newcomb & Hirsch, 1984), er udviklet af Fiske og Hartley (1978), med henblik på nationalt tv som kommunikations- og offentlighedsform men kan udvides til en generel teori om alle former for massemedieret kommunikation, der fungerer med modtagerorientering som et grundvilkår. Ifølge den udvidede teori fungerer medierne i rollen som skjald kort og 17

18 godt som et socialt ritual, hvorigennem en kultur kommunikerer med sin kollektive bevidsthed: For at dække denne forestilling ( ) har vi opkastet den ide at anskue fjernsynet som vores kulturs skjald. Fjernsynet opfylder en skjaldefunktion for kulturen og for alle de forskellige individer, som lever i den. ( ) Når vi bruger udtrykket skjald er det for at understrege visse egenskaber, som er fælles for fjernsynsbudskabets mangfoldige ophav og for mere klassiske skjaldeytringer. ( ) skjalden fungerer i den traditionelle opfattelse som en instans, der ud fra kulturens forhåndenværende sproglige ressourcer sammensætter en række bevidst strukturerede budskaber, hvis funktion er at kommunikere et selvbekræftende billede af kulturens medlemmer (Fiske & Hartley, 1978: 85). Fiske og Hartley påpeger, at både den klassiske skjald og fjernsynet/medierne er centralt placerede i deres kultur, ligesom det gælder for dem begge, at den virkelige ophavsmand bag såvel skjaldens som mediernes budskaber er det publikum, som de deler kommunikativt og kulturelt fællesskab med. Begge fungerer under en kulturel logik, der får dem til at bestræbe sig på at tale ud fra et fælles samlingspunkt, eller når det ikke er muligt at udstille de forenelige eller uforenelige positioner, som samfundet rummer, så de bliver synlige for samfundets medlemmer. Det væsentlige ved denne opfattelse af mediernes skjalderolle i samfundet er, at den i stedet for simple magt- og årsagsrelationer betoner gensidigheden og samspillet imellem medier og borgere i den kollektive konstruktion af samfundets diskursive univers: Mediernes kommunikative virke ses som præget af en vekselvirkning imellem en aldrig helt stabiliseret konsensustilstand (der blandt andet manifesterer sig som taget-for-givne holdninger), og de sprækker i enigheden, der dukker op som diskursive konflikter og ambivalenser, i både medie- og borgerdiskurser. Vores undersøgelse af forholdet mellem medier og borgere/samfund foregår altså inden for rammerne af et diskursteoretisk magtbegreb, der kompleksificerer, hvad magt overhovedet er. Vi er således grundlæggende enige med Tore Slaatta, der har analyseret den norske medieorden som led i den norske magtudredning (Slaatta, 2003), og i sin rapport kritiserer den udbredte tendens til, at mediernes magt behandles og omtales, som om den skulle findes som en éntydig, objektiv størrelse, som en kraft som medierne en bloc har (Slaatta, 2003: 14). Han fremhæver, at der er stor uenighed om, hvad mediernes magt egentlig består i, men at der på det helt banale plan egentlig ikke er stor tvivl om, hvordan denne magt kommer til 18

19 udtryk: Mediernes virkemåder og magt er nemlig overordentlig synlige, velbeskrevet og alment forstået, både blandt folk flest og blandt mediernes professionelle udøvere (Slaatta, 2003: 13). På enkeltsagsniveau kan medierne jo ofte gennemtrumfe et virkelighedsbillede, som andre samfundsaktører mere eller mindre godvilligt må handle ud fra. Her er det, som Slaatta siger, let at forstå at mediernes magt forstås som næsten ubegribelig stor (Slaatta, 2003: 13). Et eksempel kunne være Politikens påpegning af danske skoleelevers manglende geografikundskaber (efteråret 2003), der allerede i skrivende stund har fået undervisningsministeren og et flertal af politiske partier til at planlægge et lovindgreb, der skal styrke geografiundervisningen i folkeskolens højeste klasser. Et andet eksempel er den allerede nævnte sag om den kræftsyge mand, som vi analyserer nedenfor, og som fik mobiliseret et stort antal politikere til fordel for sin sag. Vores diskursanalytiske pointe er, at i alle disse sager, hvor mediernes dagsordensættende rolle er ubestridelig, foregår italesættelsen af sagen inden for rammerne af værdi- og holdningssæt, der allerede findes hos store grupper af borgere. Det vil sige, at medierne også i sådanne tilfælde magtmæssigt fungerer som det, vi med Fiske og Hartley kalder samfundets skjald, dvs. som italesættere af samfundets kollektive dialog med sig selv. Det er disse værdi- og holdningssæt, vi vil forsøge at fremanalysere i vores undersøgelse, hvor vi vil afdække, hvordan politik i bred forstand italesættes gennem en række politiske fortolkningsrepertoirer i henholdsvis medie- og borgerdiskurser. Vi vil se nærmere på, hvilke stemmer der kommer til orde i disse diskurser, og på hvordan de indgår i dominans- og underordningsrelationer med hinanden og dermed på, hvordan det politiske overhovedet får eksistens (bliver konstitueret) diskursivt i det danske samfund. For os består det at indkredse mediernes magt ikke i at udpege nogen, der foretager sig noget odiøst, men i selve det at skabe en ny erkendelse om magtens kompleksitet i medialiserede samfund at gøre det muligt at se nye sammenhænge og muligheder, som udfordrer etablerede forståelser af magt, og som i næste omgang kan øge den enkeltes og det kollektive handlingsrum i forhold til det at påvirke og ændre de eksisterende magtrelationer (Slaatta, 2003: 230). Vi håber, at vi med vores sammenlignende analyse af mediernes og borgernes forskellige italesættelser af politik kan udfordre de etablerede og hårdnakkede opfattelser af, hvad mediemagt er, og at erkendelsen af, at magtrelationen mellem medier og borgere er 19

20 kompleks og tovejs (Gamson, 1992), kan skabe bevidsthed om borgernes organiserede og individuelle muligheder for politisk handling. Mediernes rolle i magtkredsløbet består for os at se i at offentliggøre mosaikken af samfundets forskellige stemmer gennem italesættelsen af dem i tekster, lyd og billeder, som vi møder i aviser, radio, tv og på nettet. Herigennem sættes forskellige måder at se verden på i spil i det offentlige rum og indgår som diskursive ressourcer i de mangfoldige samtaler rundt omkring i hverdagen. Vi undersøger også, hvordan de diskursive ressourcer, som medierne stiller til rådighed inden for rammerne af skjaldelogikken, så forvaltes af borgerne i deres daglige brug af medierne til at holde sig orienterede om, hvad der sker i verden omkring dem. Not e 1 Italesættelse er et diskursanalytisk begreb, der betegner det at give noget eksistens gennem selve den måde, man taler om det på. Politik kan for eksempel italesættes på talrige måder: Som noget der foregår i parlamentariske forsamlinger; som noget der foregår i folkelige bevægelser; eller som noget den enkelte borger praktiserer i sin hverdag, fx gennem politisk forbrug. Måden, politik italesættes på, får konsekvenser for, hvad man opfatter som politiske spørgsmål, hvordan man kan forholde sig til politik, og hvordan man kan agere politisk som borger. Medierne italesætter politik på mange forskellige måder, men ofte vil der være tale om, at én eller nogle få måder at italesætte politik på dominerer over andre. 20

21 KAPI T E L 2 POL I T I K, M E D I E R OG DE M O K R A T I Politik betragtes inden for liberale demokratiforståelser ofte som lig med det etablerede parlamentariske og partipolitiske system. Denne forståelse er imidlertid blevet udfordret af kampe, der har fundet sted om politikkens grænser. Græsrodsbevægelser har presset på for udvidelsen af det politiske til også at omfatte spørgsmål, som den politiske sfære ikke har anerkendt som politiske anliggender eller ikke har taget tilstrækkeligt alvorligt, fordi de inden for den traditionelle forståelse har hørt til den private sfære. Med udgangspunkt i Ulrich Beck, Anthony Giddens og beslægtede samfundsteorier ser vi politik som en udvidet størrelse, der rummer former for politik uden for det etablerede, formelle politiske system bestående af politik og parlamentarisk politik (Beck, 1994; 1997a; 1997b; Giddens, 1991; 1994a; 1994b). Mens der i de senere år har været en tendens til, at borgerne er blevet desillusionerede over og har trukket sig tilbage fra det etablerede politiske system (udtrykt blandt andet i tilbagegangen i de politiske partiers medlemstal), har der været en parallel tendens til, at de er blevet mere engagerede i andre former for politiske emner og politisk handlen, som af Beck betegnes som subpolitik og af Giddens som livspolitik. Både subpolitikkens og livspolitikkens opståen ses som udtryk for og del af en generel tendens hen imod individualisering, hvorved aspekter af livet, som før betragtedes som uundgåelige og faste, nu gøres til genstand for valg og ansvar. Beck og Giddens hævder begge, at den viden om fjerne problemer, som individet får gennem medierne, skaber en følelse af personligt ansvar for at løse problemerne. En type af politisk handlen, som kan tjene som et eksempel på individualiseret politik, er det politiske forbrug, hvor man handler ud fra en følelse af personligt ansvar for almene problemer vedrørende fx det globale miljø og menneskerettigheder. Når man fx køber Max Havelaar-kaffe, inkorporerer man det globale i sit hverdagsliv. Man forsøger at påvirke globale fordelingsspørgsmål ved at drikke en bestemt 21

22 kaffe, og samtidig sender man et signal til sine omgivelser om, at man er et bevidst og solidarisk menneske. Beck ser subpolitikken som et produkt af refleksivitet skabt gennem refleksiv modernisering. Refleksiv modernisering indebærer to former for refleksivitet. Den første form for refleksivitet er en form for refleksagtig selvkonfrontering med selve moderniseringsprocessen, hvor samfundet konfronteres med de negative konsekvenser af risikosamfundet (fx på miljøområdet), som ikke kan afhjælpes inden for industrisamfundets regi. Den anden er en form for refleksion over indretningen af samfundet praktiseret af medborgere, der er bekymrede over de mange farer, som man føler man står over for i risikosamfundet. Det moderne samfunds konceptuelle byggesten fremskridt, teknologisk rationalisering og herredømme over naturen bliver ikke længere taget for givet som objektive sandheder, men udfordres og gøres til genstand for politiske kampe over samfundets indretning (Holzer & Sørensen, ). Her arbejder Beck med en forståelse af politik som skabelsen og forandringen af livsomstændigheder frem for den konventionelle forståelse som et forsvar for og en legitimation af herredømme, magt og interesser (Beck, 1997b: 311). Traditionel politik foregår inden for rammerne af det etablerede politiske system, mens subpolitikken finder sted uden for dette etablerede formelle system. I modsætning til traditionel politik er der ikke behov for, at subpolitikken legitimerer sig gennem brug af demokratiske procedurer (Holzer & Sørensen, 2003: 82). Desuden deltager såvel enkeltindivider som grupper i subpolitiske aktiviteter, i kontrast til den traditionelle politik, som karakteriseres ved deltagelsen af kollektive agenter dvs. repræsentanterne for interessegrupper og partier. Beck fremhæver socialbevægelser som hovedaktørerne i subpolitikken. I subpolitikken deltager både individer og grupper uden for det etablerede politiske system i politisk vurdering og handlen vedrørende moralske spørgsmål som fx økologi, energi, familien og etnicitet. Deltagerne fremlægger videnspåstande, der ofte er baseret på en social frem for en videnskabelig rationalitet. Beck argumenterer for, at gennem engagement i subpolitikken har medborgere uden for det etablerede politiske system politisk taget magten, således at det er lykkedes dem at sætte moralske sager på dagsordenen på trods af de etablerede partiers modstand (Beck, 1997: 100). Livspolitik har ifølge Giddens teori rødder i behovet for personlig selvaktualisering, og fokus er på personligt ansvar for offentlige problemer. Selvaktualiseringsprocesserne formes af et samspil mellem det lokale og det 22

MEDIER OG DEMOKRATI : PORTRÆT AF EN DEBAT

MEDIER OG DEMOKRATI : PORTRÆT AF EN DEBAT KAPITEL 1 MEDIER OG DEMOKRATI : PORTRÆT AF EN DEBAT Den offentlige debat om mediernes, især tv s, rolle og magt i den demokratiske proces er præget af rutinemæssig bekymring. Når spørgsmålet om mediernes

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere