Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard"

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 14 SEPTEMBER 1989

2 440 Indhold - Sivkrovej - dengang og nu Domænegårde i Nordslesvig Nationalitetsforhold i Søndergård i Øster Terp Mejeriet Nordstjernen i Øster Terp Bebyggelsesnavne i Bedsted sogn Bedsted sogn Om kirkens rørlige ting Mejeriejer dræbt af giftige syredampe Mejeriejer Peter Thorndals jordefærd Bebyggelsesnavne i Bedsted sogn Stemmetal til folketinget siden Forsidebilledet viser gården Søndergård i Øster Terp. Gården, der kendes helt tilbage til tallet, og som fra var domænegård, ejes i dag af gårdmand Mathias Brodersen. Billedet, der er fra 1950-erne og taget fra gårdspladsens nordøstlige hjørne med dammen med svømmende gæs i forgrunden, er lånt af den tidligere ejer Margrethe Brodersen, der var gift med Mathias Brodersen ( ). Margrethe Brodersen bor i dag i Bedsted, Birkevej 5. Meddelelser. Nærværende hefte, det 14. i rækken, er på 36 sider. Det udsendes her i september 1989 med nogle få måneders forsinkelse. I alt er der med dette hefte nu udgivet 476 sider om Bedsted sogns historie. Dertil kommer 5 tillægshefter på i alt 166 sider. Næste nummer udkommer til foråret 1990 og vil indeholde artikler om Sivkro samt naturnavne i Bedsted sogn, hentet fra bogen om Sønderjyske Stednavne. Med venlig hilsen Henning Haugaard ISSN:

3 441 Sivkrovej - dengang og nu Landsbyidyl i Bedsted i årene omkring 1910, hvor alt ånder fred og ro. Til højre i billedet ses huset, hvor skomager Anders Andersen boede, i dag Sivkrovej 4. Overfor skimtes taget af landsbyens smedje. Her boede Hans Løbner. Midt ude på vejen ses en mand med en stor kalv. Til venstre for ham kommer tre piger gående hen imod fotografen. Ingen af personerne er identificeret. Billedet er lånt af Tinne Hansen, Bedsted. Omtrent samme sted i landsbyen mange år senere. I stedet for en kalv er billedet præget af biler og traktorer. Smedjen er i dag omdannet til et stort smedje- og maskinværksted, der ejes af Svend Åge Jacobsen. Huset til højre er derimod ikke blevet ændret ret meget. Her bor i dag Johan Meienburg. Foto: Henning Haugaard, ca

4 442 Domænegårde i Nordslesvig Ordet domæne kommer af det franske "domaine", som betyder krongods. En domænegård blev derfor i tysk tid betegnelsen for en stor landejendom, der tilhørte den preussiske stat. I 1896 foreslog den preussiske finansminister Johs. von Miquet, at staten skulle opkøbe større gårde i Nordslesvig. Det hed sig, at man ønskede at drive et antal mønstergårde, men det egentlige formål var snarere nationalpolitisk. Samme år og i de næste 20 år indkøbte Preussen i alt 36 store gårde. To ud af tre gårde lå i Haderslev amt, og mange af disse lå i nærheden af Kongeå-grænsen. Disse opkøb var tydeligvis et forsøg på at styrke tyskheden. Med forpagtere og folkehold sydfra håbede man, at vinde politisk fodfæste. De 36 domæners samlede tilliggende var ca ha og staten investerede i alt 7,5 millioner mark i købene. I gennemsnit blev det en domænegård på 188 ha og som kostede mark. Dyrest blev Rønhave på Als, som blev købt i 1904 for mark. Billigst var Ballegård i Fole sogn, der i 1899 blev købt for mark. Den dansksindede befolknings indstilling til dette projekt fremgår tydeligt af det indlæg, som landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager, Københoved fremkom med ved 2. behandlingen af den preussiske finanslov 31. jan. 1911: "Mine herrer, der foreslås i år 5,3 millioner mark til erhvervelse af domæner og domænejorde. Jeg vil bede regeringens repræsentant at forskåne os for denne guldstrøm i Nordslesvig. Vi har i de senere år allerede fået domæner nok. I bilag nr. 11, som er blevet os tilsendt af ministeren, opregnes, at der i det forløbne år af nationalistiske hensyn er blevet opkøbt følgende ejendomme i Nordslesvig: Gården Ejsbøl med 160 ha for mark, gården Kjerulfsminde med 99 ha for mark, gården Seggelund med 105 ha for mark, alle tre beliggende i Haderslev amt. I Aabenraa amt gården Bedsted med 143 ha for mark samt Søndergård i Øster Terp med 140 ha for mark. Domæneforvaltningen har i en årrække drevet denne trafik oppe hos os. Det er beklageligt. Hvorfor køber man i det hele taget domæner? - Er jordfordelingen måske ikke god nok deroppe? Jeg kan forstå det, hvis jordfordelingen er uheldig, men det er ikke tilfældet hos os. I Nordslesvig findes der hovedsagelig større og mindre bøndergårde, og det er efter min mening den bedste fordeling. Vi har kun meget få fattige folk hos os, men endnu mindre storkapital og overklasse. Vi har en meget kraftig og god mellemstand, som det efter min mening gælder om at bevare. Jeg vil derfor bede om, at man i år ikke køber gårde hos os igen. Det er også en meget dårlig kapitalanbringelse. Det hedder sig, at de opkøbte gårde forrenter sig med 3 ½ %. - Det er dog en meget dårlig pengeanbringelse i vor tid. Jeg kan ikke indse, at man skal forstyrre gode økonomiske forhold for at lave dårlige. Staten køber først en gård, så en til, så lægger man gårdene sammen og laver storgodser af dem, hvad vi ikke havde i forvejen i Nordslesvig. Det er en meget dårlig politik. Den er dårlig for statskassen og dårlig for landet deroppe." Når oprettelsen af domænegårdene trods alt fik forholdsvis ringe politisk betydning, skyldes det bl.a., at kun af gårdene blev overtaget fra dansksindede ejere, de øvrige havde i forvejen tysksindede ejere, og at man fra dansk side stiftede "Foreningen af 5. oktober 1898", som skulle arbejde for at skaffe penge til bevarelse af ejendomme på danske hænder. Det lykkedes fra 1899 til 1910 at bevare i alt ha til en værdi af ca. 12,5 millioner mark. Efter genforeningen overtog den danske stat domænegårdene, og der blev i 1921 oprettet et særligt embede som domæneforvalter. Året efter fastsatte lov nr. 364 af 7. aug regler for afhændelse af disse ejendomme. De

5 443 fleste blev stærkt reduceret ved udstykning, inden stamparcellen blev afhændet. Enkelte blev helt udstykket. Den særlige domæneforvaltning blev ophævet i 1934, og Statens Jordlovs-udvalg overtog administrationen af de tilbageværende domæner. Kilde: Niels H. Kragh Nielsen: "Domænegårde i Rødding kommune", artikel i Historisk Årbog for Rødding kommune Side Håndbog i det slesvigske spørgsmåls historie, Redigeret af F. v. Jessen Bind 1, side 461. Oplysning: Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager, født 2. juli 1868, død 3. okt. 1930, var gårdmand i Københoved. Fra var han prøjsisk landdagsmand. Efter genforeningen sad han i landstinget til Nationalitetsforhold i 1935 Seminarielærer Claus Eskildsen, Tønder foretog omkring 1935 en undersøgelse af forskellige sønderjyske sognes nationale fordeling ud fra slægtsnavne. Ved undersøgelsen benyttede han skattelisterne og resultatet for Bedsted sogn viste, at der i sognet var: 79 % danske familier 17 % tyske familier 4 % polske familier Kilde: Claus Eskildsen: "Dansk Grænselære". C. A. Reitzels Forlag. 7. udgave Side 48. Søndergård i Terp Gården Søndergård var i tidligere tid den næststørste i Øster Terp. Den var 4 otting stor og blev kun overgået af herredsfogedgården, der var på 5 otting. I 1641 havde Søndergård tre samtidige ejere: Claus Michelsen, Oue Hansen og Hans Nissen, og ser vi Johannes Mejers kort lå gården samme sted som i dag. Om Claus Michelsen ved vi, at han i 1638 skænker to alterlysestager til kirken. De pryder endnu den dag i dag alteret. (Se side 468). Måske var gaven en tak til Vor Herre over, at han og hustruen Ellen bevarede livet på trods af gentagne krigshæres hærgen gennem sognet. I 1629 blev Claus Michelsen således udplyndret for varer, penge, klæder, m. m. samt to heste. Tabet blev for ham opgjort til i alt 55 rigsdaler. (Se side 62-63). Han må således have været en formuende mand. Fra samme kort over Mårbæk var han desuden også medejer af en 2 ½ ottings gård der. Først i 1709 får vi igen informationer om gården i Terp. Ejeren hed nu Iver Pedersen. Han overtog gården i 1708 og indgik samme år i ægteskab med Sinnet Hansdatter ( ). Hun var da kun 16 år gammel, han var ca. 43 år. Da det vides, at hun var fra Alslev, må det være ham, der har fået gården i arv. Gården var i ½ otting eller 15/16 plov. I skat blev den sat til 48 rigsdaler 2 mark og 4 skilling. Også om bygningerne gives der oplysninger. Stuehuset er på 22 fag og siges at være bygget for længe siden. Dertil hører der 25 fag stald og lade.

6 444 En del heraf var i temmelig god stand, mens resten var i dårlig stand. Udsæden opgives til 6 tønder 5 skæpper rug, 3 tønder 6 skp. byg samt 5 skæpper boghvede. Besætningen bestod samme år af 7 heste, 1 føl, 8 køer samt 1 kirkeko, 4 stykker ungdyr, 6 kalve, 6 stude, 8 får og 2 svin. I 1738 overtog Iver Pedersens datter Maren og svigersønnen Peter Hansen Toft gården. Han var fra Horns i Ravsted sogn, en søn af gårdmand Hans Pedersen Toft og Ellen Petersdatter. Navnet Toft var nu kommet til Søndergård, og fire gange gik gården i arv til enten en søn eller svigersøn, og alle benyttede slægtsnavnet Toft. Slægt efter slægt knyttedes der forbindelse med Søndergård i Terp og gården i Horns. Rudolf Schuldts gård omkring 1914, set fra vejen. I baggrunden til venstre hovedbygningen, der er hvidkalket og stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Til højre staldbygningen. Bag ved denne skimtes vindmøllen. Midt på gårdspladsen står to store kastanietræer. Efter Hans Hynding Tofts død i 1837 blev gården overtaget af hans søster Helene Marie Hansdatter Toft ( ). Hun var gift to gange. Først 1835 med Hans Christian Lilholdt, født i Lilholdt ved Halk. Ved sin død i 1849 nævnes han at være sognefoged. Anden gang giftede enken sig 1853 med atter en slægtning fra Horns, Jørgen Peter Toft. Disse ægteskaber var barnløse, men igen ser vi at familien i Horns træder til, ved at gårdmand Nis Peter Tofts datter overtager gården Terp. Datterens navn var Caroline Cathrine Toft (1856-). Hun giftede sig i 1877 med en gårdmandssøn fra Terp, Peter Nicolaj Outzen, søn af Calle Peter Outzen og Elise Cathrine Jespersen. Han blev den sidste fra dette gamle dynasti. Om Peter Nic. Outzen skrev Martin Refslund Poulsen i sin bog " 5 minder" følgende: "Nicolaj Outzen satte en meget stor og god gård til ved manglende dygtighed og for meget gæsteri. Han gav venner fuldmagt til at sælge en stor del af besætningen og inventaret, såsom landaueren, klaveret osv., hvorved den mest trykkende gæld kunne afdrages. Eng og jord lejedes ud, og lejen kunne lige dække renter og skatter og tilbage havde Nicolaj Outzen så meget jord, at han kunne holde 2 heste og 20 stk. hornkvæg, uden at skulle betale skatter og renter. Som lille jordbruger sad han altså meget godt i det, men han kunne ikke lægge roret om, så det blev kun til en galgenfrist for Nicolaj Outzen". I 1899 solgtes gården til Andreas P. Johansen for 2271 mark. Gården havde da 170 ha. Nicolaj Outzen og hustru

7 445 flyttede herefter til Kolding, men beholdt dog en lille arvelod inde i Terp by på 2,3 ha. Den solgte de dog i 1910 til gårdmand Jes Chr. Lorenzen i Terp for 5000 mark. Stuehuset på Søndergård set fra haven en vinterdag omkring Til højre i billedet ses gårdens daværende besidder Rudolf Schuldt og hustruen Marie Schønfeldt. De øvrige 4 personer på billedet kendes ikke. Billedet er taget af fotograf A. Juul, Flensborg og lånt af Margrethe Brodersen, Bedsted. Den nye ejer Andreas Peter Johansen stammede fra Harris i Brede sogn. Han blev i 1906 gift med Martha Christine Petersen (1877-) fra Aabenraa. Han havde dog kun den store gård indtil han blev gift og videresolgte den til Mathias Hansen Korsgård. Han begyndte i den daværende øst længe at drive mejeribrug i det små. Denne beskæftigelse udviklede sig hurtigt til et heldags job. Korsgård besluttede sig derfor til at sælge gården med al dens tilliggende på nær 2066 m² af toften vest for. På denne grund byggede han et mejeri med et fritliggende beboelseshus. (Se artiklen om Terp Mejeri, side ). Luftfoto af Søndergård i Øster Terp, set fra syd. Omkring gården ses mange store og gamle bøgetræer. Øverst i billedet ses Visbjergvej, og i venstre hjørne skimtes Øster Terp Mejeri. Se mere om mejeriet side Billedet er lånt af Margrethe Brodersen, født Jepsen. Hun bor nu i Bedsted på adressen Birkevej 3.

8 446 Søndergårds jordtilliggender i De skraverede områder udgjorde da 173,71 hektar. Gårdens ejer var Peter Nicolaj Outzen. Søndergård solgtes i 1910 til den preussiske domæneforvaltning uden inventar og besætning med et jordtilliggende på 140,7045 ha for prisen mark. I 19 år var Søndergård herefter en såkaldt domænegård. Først med Rudolf Schuldt som bestyrer. Omtrent samtidigt brændte gården. Den østre længe blev ikke genopført, mens vestfløjen opførtes i bedste tysk stil, en stor rummelig bygning med jernbjælker, hvælvinger og tagpap, med stald forneden og laderum ovenpå. Huset Visbjergvej 32 blev bygget i 1933 som aftægtshus for Peter Jepsen ( ) og Hansine Hansen ( ) i Gravlund. Deres datter Margrethe havde siden l928 sammen med manden Mathias Brodersen været ejere af Søndergård. Til højre i billedet skimtes dammen, der ligger lige op til Søndergård. Huset bebos i dag af Margit og Henning Brodersen. Billedet er lånt af Margrethe Brodersen, Birkevej 3, Bedsted.

9 447 Efter verdenskrigen blev Jacob Østergård forpagter. Han var gift med Anne Johansen. Forpagtningen udløb først i 1928, fra hvilket år gården da blev overtaget af den danske stat med udstykning for øje. I alt 9 statshusmandsbrug blev oprettet i Øster Terp i årene De oprindelige gårdstørrelser var således: 2 gårde á 12 ha, 4 gårde á 11 ha, 2 gårde á 9,3 ha og 1 gård på 7,5 ha., i alt ca. 94 ha, der for størstedelens vedkommende stammede fra den nedlagte domænegård. De nye gårdbrugs første besiddere var: Jacob Nielsen, Jørgen Nielsen, Johannes Christensen, Anton Milert Mathiesen, Søren Krogh Larsen, Kristian Thomsen, Hans Jespersen, Hans Ferdinand Bekke og Nis Lausten Nielsen. Domænegården med de resterende 30 ha blev solgt til Mathias Brodersen for kr. og for løsøre 5000 kr. med overtagelse 1. apr Mathias Brodersen var søn af gårdmand i Mårbæk Christian Brodersen og Nicoline Lydiksen ( ). I 1924 blev han gift med Margrethe Jepsen (1901-), datter af gårdmand i Gravlund Peter Jepsen og Hansine Hansen ( ). I årene fra havde de en gård i forpagtning i Svejlund.

10 448 Omkring 1940 købte Mathias Brodersen 24 tdr. land på Gravlund Mark, hvoraf de 8 tdr. var skov, samt 8 tdr. land hede ved gården Tyrkiet. Gårdens besætning opgives samtidigt til 7 heste, 15 køer, 30 stk. ungkvæg og 100 svin. Søndergård i Øster Terp, bind 1, blad 14. Gården kan spores tilbage til 1600-tallet. Omkring 1910 brændte den da 3-længede gård. En ny og større vest længe blev kort efter opført med jernbjælker, hvælvinger og tagpap. Bygningen rummer ladeplads foroven og stald forneden. Midt på gårdspladsen ses foran stuehuset en trægruppe. Billedet er fra 1950-erne og lånt af Margrethe Brodersen. I 1963 afstod Mathias Brodersen gården til sønnen Christian. Han byttede faderens indkøbte jord, 16 tdr. + 8 tdr. land med 30 tdr. land på Terp Vestermark. Skoven på Gravlund Mark beholdt han. Gården havde således i Christian Brodersens tid et jordtilliggende på 98 tdr. land. Samtidig med overtagelsen blev Christian Brodersen 18. apr gift med Ingrid Petersen, datter af gårdmand på Højvang i Korup Peter A. Petersen. Nævnes skal også, at Ingrid og Chr. Brodersen i 1985 ved gården opførte en helsepyramide med henblik på alternativ helbredelse. Den 1. jan overtog sønnen Mathias Brodersen forældrenes gård. Han solgte de 30 tdr. land på Terp Vestermark og har på gården specialiseret sig i kornavl og kreaturdrift. Hans forældre bosatte sig samtidigt i Løgumkloster, men ejer dog stadig skoven på Gravlund Mark. Kilde: Aabenraa amtsarkiv: Jordbog med inventarium Nr 496. Landsarkivet i Aabenraa. "Sønderjyske Gårde", samlet af landbrugskandidat J. Jespersen, Horsens Heri om Søndergård, side 320. "Større Danske Landbrug", udarbejdet af forstander J. J. Hansen, København Heri om Søndergård side 198. "Anetavle for Martin Meng", angående slægten Toft fra Horns. Hvidtfeldts Samlinger, Nr. 3. Landsarkivet i Aabenraa. Trap: "Danmark", Aabenraa amt. 5. udgave, Heri om Søndergård side 862. "Danske landmænd og deres indsats", Herning m gårdmand Mathias Brodersen, Søndergård i Terp, side 461. M. Refslund Paulsen: " 5 minder" Om Peter Nicolaj Outzen, side 157. Margrethe Brodersen og sønnen Christian Brodersen: Oplysninger om gården og slægten.

11 449 Mejeriet Nordstjernen i Terp I 1906 overtog Mathias Hansen Korsgaard gården Søndergård i Terp. Kort tid herefter begyndte han i nogle rum i gårdens daværende østlænge under primitive forhold at drive hollænderi, dvs. mejeridrift. Denne beskæftigelse interesserede ham meget, og det udviklede sig efterhånden til at blive hans heldagsjob. Mathias Hansen Korsgård tog konsekvensen heraf og solgte gården til den prøjsiske domæneforvaltning for mark uden inventar og besætning. Han beholdt dog gårdtoftens nordvestlige hjørne, et areal på i alt 2066 m² og opførte herpå i 1909 et mejeri med tilhørende stuehus. Mejeriet "Nordstjernen" i Terp, som det så ud i Mathias Hansen Korsgårds tid. I fløjen til højre ses selve mejeriet, mens der i den østre ende var forretning bag de to butiksvinduer. Foran butikken ses tre personer, hvoraf den ene af damerne muligvis er Korsgårds hustru Marie Boysen. Et samtidigt billede af mejeriets stuehus findes side 43. Billedet er lånt af gårdmand Hans Skou, Øster Terp. I det lidt tilbagetrukne stuehus blev der samtidigt indrettet et postkontor for hele sognet samt telefoncentral. Disse service-funktioner havde til huse her indtil kort efter genforeningen, hvorefter postkontoret flyttede til Bedsted, mens telefoncentralen flyttedes hen i kroen og stationsbygningen i Terp. (Se side og ). I selve mejeriet indrettedes desuden en mindre forretning med salg af de mest almindelige købmandsvarer samt husets egne mejeriprodukter. I 1919 blev mejeriet overtaget af 3 sjællændere i kompagniskab og i lige store anparter. De 3 ejere var mejeriejer Aksel Ank jer, Roskilde, fabriksleder Carl Johan Mathiesen, København og direktør Rasmus Frydendal, Charlottenlund. De drev det ikke selv, men ved hjælp af en bestyrer, men allerede i 1921 solgtes mejeriet videre til Hans Michael Hansen ( ) og hustru Marie Appel ( ). Hustruen var fra Grenå, mens Hans M. Hansen var fra Give, søn af inderste Peder Hansen og Ane Malene Mikkelsen. Han var da 60 år gammel, da han i 1921 flyttede hertil fra Hedensted. Det var den sønderjyske sag der interesserede parret, og mente, at kunne hjælpe til med at genoprette danskheden ved at flytte til sognet. Sammen med dem kom i øvrigt også datteren

12 450 Gudrun og svigersønnen Peter S. Bøje til sognet. Han nedsatte sig som snedker på Valmuevej i Bedsteds vestlige bydel. Mejeriet i Øster Terp, set fra nord i mejeriejer Hans Michael Hansens tid. Billedet er fra midten af 1920-erne og lånt af tidl. Snedker Peter Bøje, Bedsted. Mejeriet blev ved genforeningen vurderet til kr. Hans M. Hansen havde det til 1927, hvor han da solgte det til mejeriejer Niels Mærsk Ravnsbæk, Jyderup på Sjælland for kr. Heller ikke han forestod selv mejeriets drift, men bortforpagtede det samtidigt til mejeriejer på mejeriet Arnå i Alslevkro, Søren Peter Petersen. Han overlod driften af Terp Mejeri til en af sine mejerister, Peter Christian Thorndahl, der således blev bestyrer. Efter i 6 år at være bestyrer af mejeriet Nordstjernen købte Peter Thorndahl i 1935 mejeriet af Niels Mærsk Ravnsbæk for kr., og samtidigt blev klausulen om at Søren P. Petersen i Alslev havde forkøbsret slettet. I 1930 var der 60 leverandører til mejeriet. De havde tilsammen 602 køer. Fire leverandører havde over 20 køer, mens der kun var en, der havde færre end 5 køer. Mejeriets personale bestod foruden af Peter Thorndahl, af 1 elev samt leverandørernes 6 mælkekuske. I 1930 blev der indvejet 1 million kg mælk. Af denne mængde var den samlede smørproduktion kg. Hjemmesalget, der foregik fra mejeriets egen forretning var samme år på i alt 1450 kg, heraf 700 kg smør. Peter Thorndahl drev sit mejeri på bedste vis. Han konsoliderede den gode leverandørkreds, og mejeriet var inde i en god udvikling, da han ulykkeligvis omkom ved en arbejdsulykke på mejeriet den 6. sept (Se mere

13 451 om ulykken side 472). - Allerede samme år solgte enken Sigrid Thorndahl mejeriet til mejerist Børge Steffensen i Skødstrup med overtagelse 17. okt Han ombyggede, udvidede og moderniserede straks mejeriet. Peter Christian Thorndahl blev født i Gudum 5. nov som søn af landpostbud Christian Thorndahl og Marie Hermansen. I 1932 blev han gift med Sigrid Karoline Andreasen, født 8. apr. 1907, og som stammer fra Nr. Kongerslev Kær ved Ålborg. Peter Thorndahl blev uddannet til mejerist i 1925 fra Brørup mejeri. Herefter blev han ansat ved andelsmejeriet i Ulkær. I 1928 kom han til Arnå mejeri i Alslevkro. Mejeriejeren her, Søren Peter Petersen, der samtidigt var forpagter af mejeriet i Terp lod det fra 1929 bestyre af Peter Thorndahl. I 1935 købte Thorndahl mejeriet "Nordstjernen" i Terp, og han drev det indtil han 6. sept ved en arbejdsulykke blev dræbt af syredampe fra en knust glasballon med koncentreret salpetersyre. Mejeriet "Nordstjernen", set fra nordvest. Billedet er fra 1920-erne, da det var i mejeriejer Hans Michael Hansens besiddelse. Billedet er lånt af tidligere snedker i Bedsted, Peter S. Bøje.

14 452 Denne sentens, der er brændt ind i en træplade hænger på mejeriets mur Til højre selve logoet for mejeriet. Mejeriejer siden 1958 Børge Overvad Steffensen. Han blev født i Gjerrild i Randers amt 22. jan. 1924, som søn af gårdmand Andreas Steffensen og Laura Overvad. Gift 20. juli 1952 med Helene Christensen, født på Tåsinge 6. nov. 1929, datter af mejeribestyrer Christian M. Christensen og Margrethe Schmidt. Børge Steffensen blev uddannet ved Damkilde Mejeri på Tåsinge og Dalum Mejeriskole. Efter flere studieophold i både Holland og Tyskland virkede han i en årrække på Skødstrup mejeri ved Århus indtil han 17. okt overtog mejeriet "Nordstjernen" i Øster Terp. Billedet er fra dagbladet Vestkysten 17. okt Børge Steffensen har nu i over 30 år været mejeriejer i Øster Terp. I de forløbne år er mejeriet flere gange blevet udvidet og moderniseret, og det på trods af, at utallige andre mejerier i de selv samme årtier er blevet lukket. I dag er der kun 3 privatmejerier tilbage i Sønderjylland, hvoraf Terp Mejeri er den ene. Børge Steffensen har især specialiseret sig i en håndværksmæssig fremstilling af bløde "Danbo" Nordstjernen - oste, der sælges overalt i Danmark samt direkte fra mejeriet. Mælken kommer i dag fra en vid omkreds. I 1962 var der 55 leverandører med i alt 2 millioner kg mælk. Dengang var der foruden ejeren ansat 2 mejerister, 1 medhjælper samt 1 kontorist. I dag er der 9 beskæftigede på mejeriet, hvoraf Helene Steffensen er ansat i regnskabsafdelingen. Kilde: 'Dansk Mejeristat", redigeret af G. Ellbrecht. Udgivet af selskabet "Vort Samfund", København Heri om fællesmejeriet Nordstjernen i Øster Terp, side 397. "Sønderjysk Mejeriforening gennem 75 år" "Dansk Mejeribrug", redigeret af professor H. M. Jensen, den kgl. veterinær og landbohøjskole Bind 2, side 633. Børge Steffensen, Øster Terp Mejeri: Oplysninger om mejeriet. Henning Thorndahl, Rødekro: Oplysninger om mejeriet og for lån af billeder.

15 453 Bebyggelsesnavne i Bedsted sogn Nedenfor gengives en fuldstændig og alfabetisk liste over tidligere og nuværende bebyggelsesnavne, såsom veje, broer, huse, gårde, mindre bebyggelser og landsbyer i Bedsted sogn. - Med andre ord: Navne på alle de menneskeskabte ting: Albuen. Vej-T øst for Bedsted by, hvor Lundbyesvej munder ud i Sivkro vej. Amalienborg. Hus i Bedsted by, Lundbyesvej 6. Karen Erichsen. Andreasminde. Gård i Mårbæk, Andreasmindevej 4. Lejf Hansen. Gården er opkaldt efter dens ejer indtil 1941, Andreas Hansen, født i Øster Terp 29. marts 1876, død 24. jan. 1945, søn af parcellist i Terp Hans Peter Hansen (1826-) og Bodel Marie Langkjær (1835-). Gift 1. g. med Anna Dorothea Lorenzen. Gift 2. g. med Marie Christiane Petersen (1891-). Billedet af Andreas Hansen er fra ca og er lånt af sønnen Frederik Hansen, Bedsted. Andreas Hansen Andreasmindevej. Vej i Mårbæk og Gravlund. Vejen er opkaldt efter gården Andreasminde i Mårbæk. Annemariesminde. Gård i Gravlund, Hellevadvej 5. Henry Andersen. Navnet er af nyere dato, fra omkring 1960, og refererer til Anne Marie Rudolph ( ). Hun var gift med gårdmand, Hans Tilgaard Lorentzen ( ). De var ejere af gården fra Billedet af Anne Marie Rudolph er lånt af Magdalene Toft, Bedsted. Anne Marie Rudolph Armhus. Se Sivborg. Arndrup. Landsby. Se side 473. Arndrup Kirkesti. Tidligere en gangsti fra Arndrup over Arndrup Stok til Bedsted kirke. Arndrup Mølle. Se side 473.

16 454 Arndrup Stok. I tidligere tid et gangbræt hvor Arndrup Kirkesti passerer Arnåen. Johannes Mejers sognekort over Bedsted sogn: Bedsted, Øster Terp og Mårbæk Arndrupgård Gård i Arndrup, Arndrupgårdvej 3. Mathias Hansen. Undertiden benævnes gården også Stjærtende. Dette navn hentyder til en bygning, der ligger for enden af en vej. Se også Vestergård i Arndrup. Arndrupgårdvej. Vej i Arndrup. Opkaldt efter Arndrupgård. Arndrupvej Vej gennem Arndrup. Barsø Se Basseklint. Basseklint Gård i Terp, Visbjergvej 38. Ove N. Kristensen. Tidligere gårdmand på Bedsted Mark Hans Sørensen ( ) fortæller i 1980, at Basseklint fik sit navn af gårdmand Hans Møller i Terp. Tidligere skal gården ellers have heddet Barsø. Se også side 473. Bedsted Landsby. Se side 473. Bedsted Bjerg Bebyggelse på 3 gårde nordøst for Bedsted. Se side 473. Bedsted Mark Bebyggelse på 6 bosteder sydvest for Bedsted. Se side 473. Bedsted Nørremark. Bebyggelse på 5 bosteder nord for Bedsted. Bedsted-Sivkro Domæne. I tysk tid en storgård bestående af Sivkro og den tidligere herredsfogedgård i Bedsted. Bedsted Østermark. Bebyggelse på 7 bosteder øst for Bedsted. Bethesda Missionshuset i Bedsted, Sivkrovej 14. Bethesda er et bibelsk ord, hentet fra Johannes evangeliet kap. 5, vers 2, og var en i Jerusalem ved fåreporten liggende dam med tilhørende bygninger, hvor der skete underfulde gerninger. (Kirkeleksikon for Norden, bd. 1, side ). Navnet bruges nu sjældent. Birkevej Vej i Bedsted af nyere dato. Navnet er konstrueret. Bjergvej Vej i Bedsted fra byen til Bedsted Bjerg.

17 455 Bolbro æ Bygade Bøgely Bøgevej Bålstedvej Bro over Bolbro eller Skelbækken mellem Bedsted og Øster Terp. Se billede af broen med forklaring side 89. Ældre navn for Sivkrovej. Hus i Bedsted, Sivkrovej 18. Johan Wilkens. Tidligere blev huset også kaldt Snedborg. Et navn, der hentyder til husets skæve beliggenhed i forhold til vejen eller nabohusene. Vej i Bedsted af nyere dato. Navnet er konstrueret. Se Vestermarksvej. Kort (nr. 9) over Tønder og Lugumcloster Amter, samt deele af Haderslebhuus, Apenrade, Flensborg og Bredsted Amter udi Hertugdømmet Schleswig. Det Kgl. Videnskabernes Societet v / T. Bugge og F. Wilster Dunhammermose. Gård i Kisbæk, Kisbækvej 1. Medert Thomsen. Navnet er hentet fra naturnavnet Dunhammermose i nærheden. Enggård Gård i Terp, Visbjergvej 16. Hans Eskildsen. Se side 473. Engholm Gård på Bedsted Nørremark, Stenagervej 2. Svend Brodersen. Gammelgård Gård i Terp, Visbjergvej 51. Johannes Møller. Ginegård Gård i Terp, Ginegårdsvej 9. Lars Peter Stigsen. Gården er opkaldt efter dens ejer til 1940, Jørgine Schildt, født i Arndrup 16. sept. 1861, død i Øster Terp 7. jan Hun var datter af gårdmand i Arndrup og senere i Terp, Gert Jørgensen Schildt ( ) og Magdalene Nielsen Ravit ( ). Jørgine eller blot Gine Schildt forblev ugift. På hendes tid blev gården også spøgende kaldt Hvemharlyst. Billedet af Gine Schildt er taget af Hans Kroger, Flensborg, og lånt af Kæthe Abild, tidligere Øster Terp. (Se også side 215).

18 456 Gine Schildt Ginegårdsvej Vej i Terp fra sidst i 1950-erne. Opkaldt efter gården Ginegård. Gloria Hus i Bedsted, Kirkegade 23. Gunnar Iversen. Navnet kommer af latin og betyder ære eller berømmelse. Soli Deo Gloria = Gud alene æren. Granly Hus i Bedsted, Granstien 2. Kristian Wilkens. Granstien Smal vej i Bedsted mellem Kirkegade og kirkeplantagen. Gravlund Landsby. Se side 473. Se også Sønder Gravlund. Gravlund Kirkesti. Sti, der tidligere blev anvendt, når man fra Gravlund gik til Bedsted kirke. Gravlundmark. Vej i Gravlund fra 1950-erne. Opkaldt efter bebyggelsen på Gravlund Mark. Gravlund Mark. Bebyggelse, bestående af 5 husmandssteder vest for Gravlund. Gravlundvej Vej i Gravlund. Opkaldt efter landsbyen Gravlund. Tidligere blev vejen også kaldt Kovej. Grækenland Gård i Gravlund, Gravlundvej 3. Erik Schrøder. Navnet stammer fra den tyske tid og hentyder til gårdens ensomme beliggenhed. Se også side 473. Haderslevvej Nord - sydgående vej gennem Bedsted fra sidst i 1940-erne. Vejen nordpå fører til Haderslev. Heiselvej Nyere vej fra 1960-erne fra Bedsted og sydpå mod Hejsel. Hellevadvej Øst - vestgående vej gennem sognet. Vejen østpå fører mod Hellevad. Tidligere kaldtes vejen med navne som Herrevej, Tingvej og Møllevej, alt afhængig af, til hvilket formål vejen blev benyttet. Se også Herrevej. Herrevej Afledt af herremand. Navnet antyder, at der er tale om en vigtig forbindelsesvej. Nogle gange bruges ordet Hærvej, der blot er en omskrivning af Herrevej. (Brede sogn, bind 3, side 418). I dag er navnet Hellevadvej. Holmsgård Gård på Bedsted Mark, Hellevadvej 17. Albert Friis. Gården er opkaldt efter ejeren af gården til 1944, Andreas Holm, født i Emmerske 14. marts 1870, død i Løgumkloster 20. aug Han var søn af Martinus Rasmussen Holm og Johanne Petersen. I 1897 blev Andreas Holm gift med Anna Margrethe Andresen ( ). Se billede af Andreas Holm side 318. Holvej Vejen fra Øster Terp og nordpå gennem kløften til Nerballe. Hvemharlyst Se Ginegård. Højrupsgård Gård på Bedsted Bjerg, Bjergvej 6. Henrik Abrahamsen. Navnet er fra 1980-erne og inspireret af slægten Højrup, der i over 100 år havde gården i besiddelse. Hørgård Gård i Terp, Nederballevej 2. Kurth Hansen. Navnet er inspireret af toften vest for, og som helt tilbage i 1700-tallet hed Hørgård. Jernbanegade Se Lundbyesvej. Karenmariesminde. Gård i Kisbæk, Ginegårdsvej 4. Erik Sørensen. Navnet er opstået på humoristisk vis i forbindelse med ejerens sølvbryllup i Gården har navn efter Erik Sørensens hustru, Karen

19 457 Marie Sørensen, født Jensen, den 24. apr Hun er datter af Christian Jensen og Anne Elisa Juhl, Skovlund ved Roost. Kastanjegård Gård i Bedsted, Lundbyesvej 30. Birger Jessen Hansen. Navnet er inspireret af det store kastanjetræ, der står midt i gårdspladsen. Generalstabskort l: Efter Videnskabernes Selskabs opmålinger. Sleswigs fastland i 6 blade: Nordvestre blad 1, vestre blad Kik Ind Hus i Bedsted, Lundbyesvej 28. Huset er lejet af Birger Jessen Hansen af foreningen: Bedsted KFUM og K's Ungdomsklub. Kilen Hus i Bedsted, Bjergvej 11. Ole Damm. Navnet er inspireret af den til huset lange kileformede have. Kirkegade Vej i Bedsted fra Sivkrovej og sydpå forbi kirken til Hellevadvej. Vejen blev også tidligere kaldt Søndergade. Kirkevej Navn for flere af de gamle indfaldsveje til kirken. Kirkesti Navn for flere af de gamle stier, der anvendtes, når man tidligere gik til kirke i Bedsted. Speciel var kirkestien fra Bedsted by vest for og parallel med Kirkegade. Stien findes ikke mere. Kisbæk Bebyggelse på 9 husmandssteder i det vestlige Øster Terp. 5 af gårdene hører til Nr. Løgum sogn, 1 til Løgumkloster og 3 til Bedsted sogn. Ordet Kisbæk kommer vist nok fra det tyske ord kies = grus. (Døstrup sogn, bind 3, side 395). Kisbækvej Vej af nyere dato gennem Kisbæk. Klostervej Tidligere navn for de veje, der fra Bedsted sogn førte mod Løgumkloster. I dag først og fremmest Visbjergvej og Hellevadvej. Korskrovej Vej i Arndrup fra Arnå gennem Arndrup til Korskro. Kovej Se Gravlundvej.

20 458 Korupmarkvej Vej fra Arndrup og østpå mod Korup. Kvindelum Se Kvindlund. Kvindlund Bebyggelse på 3 gårde i det nordlige område af Bedsted sogn ved skellet til Agerskov sogn. Den ene, Kvindlundvej 10 hører til Bedsted sogn. Eduard Lorenzen. Det oprindelige navn er Kvindlum og nævnes første gang i en præsteindberetning fra Agerskov i Dets betydning kendes ikke, men kommer muligvis fra en tid, hvor især kvinder dominerede stedet. I Burkal sogn kendes et Kvindeholm, der tidligere var et sted i et ellers lavtliggende område, hvor der havde boet kvinder. (Agerskov sogn, bind 2, side 700). Kvindlundvej Et ikke asfalteret vejstykke fra Bedsted Nørremark og nordpå mod Bovlund. Kort over Bedsted sogn 1: Königliche Preussiske Landes Aufnahme. 12 Løgumkloster Kådnervej Tidligere et navn for vejen fra Bedsted mod Bedsted Mark. Lagervej Sidevej til Kirkegade. Navnet er rimeligvis inspireret af firmaet J. B. Møllers lagerhal ved vejen. Landlyst Hus i Bedsted, Sivkrovej 33. Gunnar Christensen. Lille Horn Hus, tidligere mindre gård i Arndrup, Heiselvej 2. Hans E. Hansen. Lindevej Vej i Bedsted af nyere dato. Navnet er konstrueret. Lundbyesvej Vej i Bedsted fra Haderslevvej gennem byen til udmunding i Sivkrovej øst for byen. Opkaldt efter maleren Johan Thomas Lundbye, født 1. sept. 1818, død ved vådeskud ved Arndrup Mølle 26. apr. 1848, søn af oberst Joachim Lundbye ( ) og Cathrine Bonnevie ( ). I dag regnes Johan Th. Lundbye for at være en af Danmarks største guldaldermalere. (Se også side og 86). Billedet af Lundbye er et selvportræt, malet i 1841, 23 år gammel. Lundbyesvej kaldtes tidligere Jernbanegade eller Stationsvej, i det noget af vejen udgjorde banelegemet i årene

21 459 Johan Thomas Lundbye Generalstabens Topografiske Kort: Løgumkloster 1: Lykkebo Hus i Bedsted, Lundbyesvej 11. Birthe Julius. Lykken Hus i Bedsted, Lundbyesvej 17. Indtil 1989 Margrethe Christensen. Lyshøj Hus i Bedsted, Sivkrovej 22. Petra Ryttersgaard. Myretuen Hus i Bedsted, Lundbyesvej 1. Huset tilhører Bedsted Legestue og Skolepasning. Møllebro Broen over Arnå ved Arndrup Mølle. Møllevej Se Hellevadvej. Mårbæk Landsby. Se side 474. Mårbæk Kirkesti Sti fra Mårbæk til Bedsted kirke. Stien findes ikke mere. Mårbækvej Vejstykke mellem Terp og Mårbæk. Nerballe Gårdgruppe ved nordskråningen af Øster Terp. Officielt skrives navnet Nederballe. Se side 474. Nerballegård Gård i Terp, Nederballevej 3. H. J. Schmidt Meyer.

22 460 Nederballevej Vej fra Terp gennem Nerballe og nordpå mod Kvindlund. Tidligere kaldtes den også Nørrevej. Nordstjernen Øster Terp mejeri, Visbjergvej 28. Børge Steffensen. Se også side Nygård Gård i Bedsted, Bjergvej 17. Benny Erichsen. Nyholm Gård på Bedsted Nørremark, Stenagervej 5. Holger Wilkens. Nørballe Gård i Terp, nævnt 1936, men hvilken gård, der bar dette navn vides ikke. Se side 474. Nørreby Den nordlige del af Bedsted by. Se side 474. Nørrekær Gård i Bedsted, Bjergvej 13. Carl Damgaard. Navnet er inspireret af engdraget af samme navn nord for gården. Nørrevej Se Nederballevej. Nørrevirke Sidevej til Sivkrovej i Bedsteds vestlige bydel. Overballevej Vejstykke i Øster Terp by. Overballe Den del af Øster Terp, der ligger oppe på bjerget i modsætning til Nerballe. Se side 474. Ordet balle er gammelt. Kommer fra balgh = skede i betydningen "neden for bjerget". Jævnfør Skedebjerg ved Aabenraa. Pandehus Se gården Sønder Gravlund. Rosa Hus i Bedsted, Lundbyesvej 16. Jan Larsen. Rønnevej Vej i Bedsted. Navnet er konstrueret. Siedlung Gård i Terp, Visbjergvej 18. Jens Nissen. Navnet stammer fra tysk tid og betyder nybebyggelse. Se side 474. Siesta Hus i Bedsted, Bjergvej 9. Marcus Hansen. Geodætisk Institut. Løgumkloster, A 4006, 1: Vejrevision

23 461 Sivborg Tidligere fattiggård i Bedsted. Bygningen rummede 3 familier, blev opført omkring 1846 og nedrevet i Fattiggården eller æ Arrahus, som den også blev kaldt, lå ved Lundbyesvej i den sydlige ende af skolens sportsanlæg. Se side 474. Sivkro Gård øst for Bedsted, 'Hellevadvej 18. Lorenz Petersen Sivkrovej Øst - vestgående vej gennem Bedsted by fra Haderslevvej til Sivkro. Tidligere brugtes navnet æ Bygade. Skotvej Se Nederballevej eller Skøtvej. Skovbo Hus i Bedsted ved kirkeplantagen, Granstien 3. A.dam Helms. Skovbrynet Hus i Bedsted, Lundbyesvej 42. Martin Christensen. Skøtvej Vejen fra Terp og nordpå mod Bovlund. I dag hedder den også Nederballevej. Skøtvej kommer af skudt vej eller Skotvej og betyder en mindre bivej mellem to byer (Feilberg). Navnet kan dog også være opstået af de skøtter = sluser ved vejens tilhørende grøft og som brugtes til opstemning af vand. (Se bind 3, Tønder Landsogn, side 238 og Løgumkloster, side 31). Snedborg Gård i Arndrup, Arndrupvej 6. Gården eksisterer ikke mere. Dens sidste ejer hed Mathias Holm. Snedborg Hus i Bedsted.. Se Bøgely. Snerlevej Vej i Bedsteds nordlige bydel. Navnet er konstrueret. Solgården Plejehjemmet I Bedsted, Lundbyesvej 36. Johs. Laugesen. Solglimt Hus i Bedsted, Lundbyesvej 40. Bent Henriksen. Sorgenfri Hus på Terp Nørremark ved Nederballevej. Det brændte 1963 hvorved 3 børn indebrændte. Det blev ikke genopført. Huset blev også kaldt æ Villa. Se side 474. Geodætisk Institut. 4 cm kort, 1: III SV Ravsted og 1112 II SØ Løgumkloster. Målt Rettet Nye rettelser

24 462 Southfork Gård i Bedsted, Haderslevvej 1. Werner Christensen. Navnet er ironisk og inspireret fra TV serien Dallas. Spejderhytten Spejdernes hus i Bedsted, Lundbyesvej 26. Sprøkborg Hus eller gård i eller ved Bedsted. Bygningen findes ikke mere. Navnet er af spottende karakter som skyldes, at den var opført af gammelt og dårligt materiale. Det sønderjyske ord sprøk = gammelt træ eller grene, der blev brugt til brændsel. (Se bind 3, Burkal sogn, side 617). Se også side 474. Stationsvej Se Lundbyesvej. Stenager Gård på Bedsted Nørremark, Stenagervej 4. John Bøhnke. Stenagervej Vej på Bedsted Nørremark. Navnet er inspireret af gården Stenager. Stjærtende Se Arndrupgård. Store Horn Hus i Arndrup, tidligere en mindre gård, Heiselvej 6. Bernd Brinkmann. Syrenvej Mindre vejstykke i Bedsted mellem Lundbyesvej og Sivkrovej. Navnet er konstrueret. Sønder Gravlund. Gård i Gravlund, Hellevadvej 6. Rikard Lund. Gården blev også tidligere kaldt æ Pandehus, og hentydede til at gården tidligt fik tegltag. Se side 474. Sønder Gravlund. Nyere navn for Gravlund. På alle kort og vejskilte læses Sønder Gravlund. Forklaringen stammer fra den tid, der kørte tog igennem området. For ikke at forveksle byen med Gravlund på Haderslev-banen eller Gravlund på Varde-Grindsted-banen fik stationen derfor navnet Sønder Gravlund. (Se også side 201 og 420). Sønderby Den sydlige del af Bedsted by. Se side 474. Søndergade Se Kirkegade. Søndergård Gård i Terp, Visbjergvej 30. Mathias Brodersen. I den tyske tid var den domænegård, hvorfor gården da også blev kaldt Øster Terp Domæne. Se side 474. Søndervej Se Mårbækvej. Tannenhof Gård i Terp, Visbjergvej 22. Johannes Ulrich. Navnet stammer fra tysk tid, hvor alle enligliggende gårde og huse skulle have navn. Se side 475. Terp Nørremark. Bebyggelse på 6 landbrug nord for Øster Terp. De opførtes i 1830-erne. I dag er der kun 2 landbrug tilbage. Terp Vestermark. Bebyggelse på 5 landbrug nordvest for Øster Terp. Tingvej Se Hellevadvej. Tjørnevej Sidevej til Kirkegade i Bedsted. Navnet er konstrueret. Toftevænget Sidevej til Kirkegade i Bedsted. Navnet er sandsynligvis inspireret af den toft, der tidligere var på stedet. Tulipanvej Mindre vejstykke i Bedsted mellem Sivkrovej og Lundbyesvej. Navnet er konstrueret. Tværvej Vejstykke i Terp. Tyrkiet Gård syd for Terp, Ginegårdsvej 7. Helmer Jensen. Navnet stammer fra tysk tid og hentyder til dens fjerne beliggenhed tidligere. Se side 475. Tøndervej Tidligere navn for vejen fra Bedsted via Arndrup Mølle mod Tønder. Vejen kaldtes også undertiden Møllevej. Se også Hellevadvej. Vallekaj Ironisk navn for bebyggelserne på Gravlund Mark og Kisbæk på grund af deres øde beliggenhed. Valmuevej Vej i Bedsteds vestlige bydel. Navnet er konstrueret. Vestergade Se Sivkrovej. Se side 475. Vestergård I tidligere tid en gård i Arndrup, nævnt i Løgumbogen Muligvis er denne gård en forløber for Arndrupgård. Side 475.

25 463 Vestergård Tidligere gård i Bedsted ved Visbjergvej. Den brændte 1970 og blev ikke genopført. Gårdens sidste ejer var Andreas Haugaard Vestergård Gård i Bedsteds nordlige bydel. Gården brændte 1919 og blev ikke genopført. Den lå omtrent hvor huset Snerlevej 3 i dag ligger. Gårdens sidste ejer var Hans Paulsen Enemark. Vesterled Hus med tilbygning, tidligere snedkeri, Valmuevej 3. Karsten Rasmussen. Vestermarksvej. Vej i Terp fra Visbjergvej gennem Terp Vestermark mod Bålsted. Fra sogneskellet til Nr. Rangstrup kommune og videre mod nord hedder vejen Hykjærvej efter den enligliggende gård Højkær. Tidligere kaldtes vejen Bålstedvej æ Villa Se Sorgenfri. Se side 475 Villa Mett Tidligere et hus ved Nederballevej. Inden det i 1920-erne blev nedrevet fungerede det som tysk skole. Hvem Mett er vides ikke Virkelyst Hus i Bedsted, Lundbyesvej 23. Niels Mastrup Visbjerg Bebyggelse ved skellet i Bedsted sogns nordvestlige hjørne. Bebyggelsens to østlige gårde ligger i Bedsted sogn. (Bind 3, Nr. Løgum sogn, side 434) Visbjergvej Vejen fra Bedsted vestpå gennem Terp til Visbjerg og videre til Branderupvej Wigwam Hus i Bedsted, Lundbyesvej 46. Christel Erichsen Vort Borgerskab er i himlene. Gård i Gravlund, Hellevadvej 7. Hans Lorentzen. Gården er fra 1912, og det specielle navn er hentet fra Phillipper-brevet 3, vers 20, der var konfirmandordet ved Marie Kjestine Hansens konfirmation Vostepas Hus i Bedsted, Lundbyesvej 38. Mads Friis Æ Taut Hus på Bedsted Mark, Hellevadvej 19. Viggo Petersen Øster Terp Landsby. Se side 475 Øster Terp Domæne. Se Søndergård Østergård Gård øst for Terp, Visbjergvej 53. Flemming Møller Østergård Gård i Bedsted, Bjergvej 4. Peter Haugaard Østergård Tidligere en gård øst for Bedsted. Den skal have ligget omtrent midtvejs mellem Sivkro og Bedsted Bjerg. Gården nævnes på Videnskabernes Selskabs kort fra Se side 475 Østervirke Sidevej til Sivkrovej ved industriområdet øst for Bedsted Ålykke Gård i Arndrup, Arndrupvej 3. Emil Svenson Kilde: Kirkebogen for Bedsted sogn. "Vejviseren 1988", udgivet af Løgumkloster Kommune. Oplysning: I artiklen er der anbragt 7 forskellige kort over Bedsted sogn. De er alle gengivet i omtrent samme størrelse, og dækker tidsrummet Efterlysning: Skulle der være et eller andet navn, jeg har udeladt i ovenstående artikel, håber jeg på, at blive gjort opmærksom på det.

26 464 Bedsted sogn 1935 BEDSTED SOGN. Som en stump kile borer Bedsted sogn, der sammen med Hellevad, Egvad og Øster Løgum sogne danner Sønder Rangstrup Herred, sig ind mellem Haderslev og Tønder amter. Sognet, der ligger i det nordvestlige hjørne af Aabenraa amt og er det nordligste i amtet, ligger mod nord omgivet af Agerskov sogn, Løgumkloster flække og Løgumkloster landsogn og mod syd af Øster Højst og Ravsted sogne. Mod øst grænser det til Hellevad sogn. I Bedsted Sogn, der har en i store træk samlet og afrundet form, findes byerne: Bedsted, Mårbæk, Arndrup, Arndrup Vandmølle, Gravlund, Øster Terp og Sivkro. Sognet gennemskæres fra øst til vest af banen Rødekro - Bredebro, som det flere gange i den sidste tid har været på tale at nedlægge. Landevejene Haderslev - Tønder og Aabenraa - Løgumkloster fører gennem sognet. Den sidstnævnte vej skærer banelinjen ved Sivkro og føres ikke ind til Bedsted by, men går et stykke sydom denne. Gennem den sydligste del af Bedsted sogn løber Arnå med retning mod vest ligesom de øvrige vandløb på dette strøg. I den nordlige del af sognet løber Kisbæk. Den efter forholdene ret store by, Bedsted, ligger østligst i sognet ved banelinien og med jernbanestationen Bedsted Lø. Bedsted kirke set fra sydøst. Billedet er fra 1930-erne. Læg mærke til kirkegården med den tids gravsten. Der var heller ikke dengang hække omkring gravstederne. Syd for byen rager den gamle, ærværdige kirke op. Kirken, der er forsynet med tårn og rummer flere ting fra katolicismens tid, er for den egentlige kirkebygnings vedkommende opført af rå og kløvet kamp. Karakteristisk for den er det bemærkelsesværdigt lange, romanske skib med et lige afsluttet kor. Kirken er skiferdækket og hvidtet. Tårnet mod vest og våbenhuset mod syd er opført i middelalderen. Korets østgavl blev ombygget i Særegent for kirkens indre er det lade, gipsede loft. Den norskfødte arkivtegner" Søren Abildgaard besøgte i somrene Sønderjylland for på den danske stats bekostning af aftegne Monumenta Patriæ". I begyndelsen af juli 1776 var

27 465 han i Bedsted. Fra sit besøg her skriver han: I kirken er hensat et Mariæ billede med barnet på armen. På tvende store alter-lysestager står: Claus Mickelsen tho Therp Ellen Clavses tho Therp 1638". Her forvares et katolsk røgelseskar af kobber. På klokken i tårnet står oven over en inskription med munkebogstaver. Medens det fine, yndefulde Maria-billede, der omsluttes af et enkelt, men smukt udskåret skab med fløje og baldakin, stadig findes i kirken, er kobber røgelseskarret forsvundet. Lige sådan er det gået med en udskåret gotisk figur af Sankt Nikolaus. Den er også borte. Alterskabet er af katolsk oprindelse og hidrører fra gotikkens sidste periode, fra tidsrummet En korsfæstelsesscene med talrige figurer, hvoriblandt flere ryttere, pryder midtskibet. Ud til siderne er der statuer bl.a. af Johannes Døberen. Skabets fløje rummer de tolv apostle. Alterkalken er fra Prædikestolen er skåret i renæssancestil. Pastor Høher har siden november 1924 været sognepræst for Bedsted menighed. I Bedsted by og i Øster Terp findes der en dansk kommunal skole. I Øster Terp er der desuden en tysk privatskole. Den danske skole i Bedsted er opført i 1902, den danske skole i Øster Terp i 1883 og den tyske privatskole, det sidstnævnte sted i I Bedsted by er der et missionshus, og der findes mejerier i Bedsted og Øster Terp. Gdr. Georg Knudsen, Bedsted, har siden 1. april 1921 beklædt hvervet som sognerådsmand, gdr. Mathias Brodersen, Øster Terp, er sognefoged og medlem af skatterådet for Aabenraa amt. Jorden i sognet er af temmelig forskellig kvalitet. Mulden er på store strækninger sandblandet, og underlaget består af grus eller sand. Den sydlige del af sognet var især sandet og mager jord, de øvrige steder er det noget bedre. Områderne ved Øster Terp opviser lerunderlag. I løbet af den sidste menneskealder er kultiveringsarbejdet skredet godt frem. Der har tidligere været flere hedeagtige strækninger, men de er nu overalt forsvundet, undtagen på enkelte felter i den vestlige del af sognet. Ved Øster Terp er der skabt en ret betydelig granplantning, der omfatter ikke mindre end ca. 20 ha. I Bedsted sogn findes tre domæner, Øster Terp, Bedsted og Sivkro, som ved Genforeningen overtoges af den danske stat, men således, at de daværende forpagtere blev siddende på ejendommene forpagtningstiden ud. Øster Terp Domæne blev uden besætning og inventar, i 1909 erhvervet af den preussiske stat for mark. Den 1. juli 1928 udløb forpagtningstiden for forpagteren af Domænen, hvis udstykning staten allerede havde påbegyndt i foråret samme år. Efter at der var udstykket 8 brug, blev stamparcellen, der er ca. 29 ha stor, med 160,24 daler skyldudbytte solgt til gdr. Mathias Brodersen for kr. Bedsted Domæne blev i 1909 købt af den preussiske stat for ca mark, og i 1910 erhvervedes Sivkro. Bedsted Domænes størrelse er godt 47 ha med 209,7 daler skyldudbytte. Forpagtningstiden udløb for begge domæner den 1. juli 1927, på hvilket tidspunkt staten overtog driften. I 1928 solgtes et par parceller til Rasmus Laursen, Bedsted, for kr., og der er i det hele udstykket godt en halv snes brug. Da staten i 1932 solgte stamparcellen til Johannes Østergaard, blev der atter skilt et par brug fra.

28 466 Sivkro Domæne var i 1930 på 105 ha med 423,16 daler skyldudbytte. Det nævnte år blev den solgt til gdr. Laust Arnum for kr. Forinden var der udstykket 8 brug. I 1932 overtog jordfonden ejendommen, som nu drives af bestyrer Syberg. Sognets befolkningstal er ret konstant, selv om der er en svag stigning. Indbyggertallet var i , i og ved folketællingen i november Ved afstemningen den 10. februar 1920 blev der afgivet 268 stemmer for Danmark og 91 for Tyskland. Af disse blev 59 stemmer afgivet af tilrejsende fra Danmark og 18 af tilrejsende fra Tyskland. Maleren Johan Thomas Lundbyes navn er for stedse blevet knyttet til Bedsted sogn. Lundbye, der var gået med som frivillig i krigen 1848, var sammen med sin bataljon, hvortil også var knyttet hans venner, de krigsfrivillige Svend Grundtvig og Carlo Dalgas, den 26. april kommet til sognet, hvor bataljonen havde gjort et nogle timer langt holdt i nærheden af Bedsted by. I det der blev givet signal til at træde an, blev ved et ulykkeligt tilfælde en geværpyramide revet om, og da geværerne styrtede sammen, gik et skud af. Dette skud ramte Lundbye. Der hørtes kun et dybt suk, og så segnede han om. Da vennerne løb til for at hjælpe ham, udåndede han i deres arme. Hans lig førtes på en vogn ind til skolen i Bedsted. Her blev han indsyet i et lagen - det har formentlig ikke været muligt at fremskaffe en kiste - og en bonde bragte et Dannebrog, som svøbtes om den døde. Præsten i Bedsted pastor Ludvig Chr. Schrader foretog jordfæstelsen, og det er formentlig ham, der har indført følgende linjer i Bedsted kirkebog: Den 26. april jordedes her på kirkegården, en ved den danske armés gennemmarch ved uforsigtighed skudt frivillig ved navn Johan Thomas Lundbye. Landskabsmaler (Dette er overstreget af en anden, senere hånd, og ovenover er indføjet: Dyremaler), en søn af oberstløjtnant Lundbye, 30 år gammel". Kilde: "Sønderjylland - et historisk, topografisk værk", under redaktion af A. Kirkeskov. Bind 2, Aabenraa og Sønderborg amter. Amtshistorisk forlag. København Heri om Bedsted sogn side Det sidste afsnit i artiklen om Bedsted sogn, der i øvrigt er skrevet af Carl E. Johnsen og omhandler Lundbyes videre historie, er udeladt. Om kirkens rørlige ting 1860 I 1860 udarbejdedes i Bedsted et nyt kirkeinventarium på foranledning af kirkevisitatoriets skrivelse af 22. okt De involverede parter i Bedsted gik straks i gang og udfærdigede et trykt kirkeinventarium på 24 sider, bestående af 4 afdelinger, hvoraf de 3 sidste afdelinger, om de urørlige ting og andre indkomster, om præstekaldets indtægter, og om degne og skolekaldets indtægter tidligere er udgivet. (Se side , og ). Kirkeinventariet blev vedtaget og underskrevet i Bedsted 31. jan af sognepræst C. Ishøj, degn L. Dall, skolelærer i Terp S. H. Sørensen, kirkeværgerne Nicolaj Chr. Toft og Niels M. Frandsen, fattigforstanderkollegiet, bestående af P. L. Outzen, M. P. Jacobsen, Peter P. Gram, Thomas Chr. Hansen, Paul Jørgensen og Joh. Hansen, skoleforstandere i Bedsted Jep Heinrich Toft og Nis Jørgensen samt skoleforstandere i Øster Terp Peter Petersen og Hans Bruun. Nedenfor gengives første afdeling, afsnittet om kirkens løse dele, om de såkaldte rørlige ting: "Bedsted kirke besidder for tiden følgende rørlige genstande:

29 En forgyldt sølvkalk og dito disk med tilhørende læderfoderal, som opbevares i præstegården. Disse to genstande vejer tilsammen 39 lod (1 lod = 15,5 gram), og ere anskaffede efter højfyrstelig befaling i året En mindre sølvkalk og dito disk, samt en lille glasflaske til vin, med tilhørende foderal, til brug ved sygeberettelser. Anskaffet i året 1840 på kirkens regning. 3. En gammel tinkalk og dito disk med tilhørende læderfoderal, som forhen har været brugt til sygeberettelser. I sin tid skjænket kirken af pastor Viborg. Alterkalken, af forgyldt sølv fra Den er 18,8 cm høj. Skålens øverste diameter er 11 cm, dybde 7 cm. Den sekstungede fod (14,5 cm fra tunge til tunge) har pånittede, støbte figurer, der viser en krucifiksgruppe på den ene side og Kristus med sit kors på den anden. Langs fodens yderkant løber en indskrift med graverede versaler: "Anno domine 1592 procvratvs calix iste ad vsvm ecclesiæ Bethstadensis. Emanvwel" (I Herrens år 1592 er denne kalk anskaffet til Bedsted kirkes brug, Emanuel). Under den delvis afbrudte fodplade er en defekt indskrift, hvor der efter pastor Wiborgs beskrivelse står: "Petrvs Hennings / ivssv magistratvs et cvra Io/hannis Petri pastoris Bedstedæ fecit Appen/radæ / xxxix loth" (Peder Henningsen i Aabenraa gjorde kalken på øvrighedens befaling og ved pastor Johannes Petersens omsorg). - Skaftleddet er en sekskantet knop med bladgraverede tunger og fastloddede, støbte englehoveder. På de mellem faldende rudefremspring renæssanceversalerne "Ihesus". - Til kalken hører også en samtidig disk. Disse to dele blev i midten af 1970-erne erstattet af et nyt sæt alterkalk og alterdisk. Foto: efter bogen Danmarks Kirker, side 69.

30 468 Sygekalk, af tin, 11 cm høj. Under bunden et rektangulært stempel for mesteren Joh. Andr. Ohrt, Tønder. Kalken er sikkert den der før 1770 blev skænket af pastor Wiborg. Til denne tinsygekalk hørte en lille tinflaske med skruelåg og rum til oblater. Den findes ikke mere. Foto: efter bogen Danmarks Kirker, side Døbebækken haves ikke, men i stedet derfor bruges et sædvanligt vandfad, som står i fonten, ved hvilken der også hænger et håndklæde. 5. To større og to mindre messing-lysestager på alteret. De to større ere kirken skjænkede i året 1638 af Claus Michelsen, boelsmand i Terp og hustru Ellen Clauses, hvis navne står indgraverede på to små messing-hjerter, som ere fastnaglede midt på stagerne. Alterstager, i alt to ens sæt. Til venstre er fra tiden mellem 1550 og 1600, af messing i gotisk stil. Stagerne er 40 cm høje og har et kraftigt cylinderskaft med 3 vulstringe ledsaget af småvulster. Ens fod og lyseskåle med let svejet overside og hul stavsprofil. Fodens diameter er 20,5 cm, lyseskålens diameter er 20 cm. Nederst på stagerne tre lave ben, der måske er afsavede. Billedet er lånt af pastor Frederik Birkler. Sættet til højre er fra 1638 og af messing. Stagerne har et rigt profileret skaft med barokt pæreled, og med klokkeagtige fod- og lyse-skåle i renæssancestil. Stagernes højde er 48,5 cm. Fodens diameter er 19 cm, lyseskålens diameter er 16,5 cm. Midt på alterstagerne er ophængt messingskjolde, hvorpå givernes navne står med graverede versaler: "Claus Mickelsen tho Terp anno 1638" og "Ellen Clauses tho Terp anno 1638". Billedet er lånt af pastor Frederik Birkler. Anmærkning 1. De to større stager er det af kirkevisitatorerne forbudt at sætte på lig, eller tage af alteret til privat brug, da den ene af dem ved en sådan lejlighed er bleven beskadiget. Anmærkning 2. Stagerne holdes rene af degnen, som derfor får 3 mark årlig af kirkens kasse. Denne betaling findes første gang anført i kirkeregnskabsbogen i regnskabet for året 1745 med 1 daler lybsk. Anmærkning 3. Kirkelysene på alteret anskaffes af 2 boelsmænd, den ene af Bedsted, den anden af Terp. De nuværende er Martin Peter Jacobsen i Bedsted og Daniel Hinrichsen i Terp. Resterne af

31 469 de udbrændte lys tilfalder vedkommende anskaffere. Det vil nærmere blive anført i 2. afdeling ved kirkens jordejendomme. 6. To glaskander til vin på alteret skjænkede kirken af afdøde pastor Jepsens enke. 7. En hvid alterdug, kantet med kniplinger og et rødt fløjls alterklæde med guldbort. Anmærkning. Alterklædets og dåbshåndklædets vask besørges af degnen, som derfor får 3 mark årlig, der er tillagt ham fra gammel tid, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for året Fire krucifikser: 2 mindre, som hænger på kirkens nordre væg, hvoraf det ene er skjænket kirken af den forhen nævnte Claus Michel sen og hustru i Terp. Et større, som hænger på hvælvingen mellem koret og skibet, og endelig et ganske lille, med en slange under den korsfæstedes fødder, hvilket er anbragt over præstens stol (forhen skriftestolen). (Se også billederne side 105 og 107). 8 a. Et Mariabillede med barnet på armen, som står i et hjørne af præstekonens stol. (Se også billedet side l02). Anmærkning. Alle disse gjenstande holdes ved lige af kirken, og have ingen særlige revenyer til deres vedligeholdelse. 9. En klingpung af fløjl. Anmærkning. Degnen får årlig 1 rigsdaler og 8 mark for at ombære klingpungen af fattigkassen. 10. Fire førte tavler, til at skrive psalmenummerne på i kirken. Anmærkning. For at skrive psalmerne får degnen årlig 1 rigsdaler og 8 mark. 11. En lille trætavle indenfor kirkedøren til at samle kollekter på. 12. En lænestol og to gamle skrifteskamler, som står i præstens stol. 13. En bogstol, som bruges af degnen, når han læser i kirken under præstens forfald. 14. En stor kirkestige, og en mindre dito til kirkeloftet. 15. En kirkeklokke i tårnet med en inskription dels på plattysk, dels på latin. Den er støbt i Garup, kaldet Maria, og er helliget St. Nicolaus, hvis billede står på den. Sagnet siger, at den er støbt i Øster Terp, her i sognet i en lavning, som kaldes Helligdal. Anmærkning 1. Klokken holdes ved lige med reb, smørelse osv. af kirken. For at smøre den får degnen årlig 1 mark af kirkens kasse. Anmærkning 2. Ifølge et kgl. rescript til generalsuperintendenten af 31. maj 1763, bekendtgjort ved generalsuperintendent Struenses skrivelse af 25. juni 1763, er degnen forpligtet til at have tilsyn med klokken ved ligbeglængelser, for at den ikke skal blive beskadiget ved ringningen. 16. Et arkivskab, som står i præstegården, samt et lille skrin til at opbevare kirkens obligationer i, som opbevares i et skab i kirken. 17. En fattigblok i kirken, forsynet med 3 låse, hvori indkomsterne af klingpungen opbevares. 18. Følgende bøger: En storstilet dansk bibel i folio, uden titelblad, men af det bagerste blad ses der, at den er "prentet i Kjøbenhavn 1589 af Mads Vingård" Dedekenni "Thesaurus consiliorum & decisionum etc". 2 vol. in fol Samme værk som ovenfor. Det ene eksemplar er anskaffet af kirken efter højfyrstelig befaling af 2. nov Hvorfor det findes in duplo vides ikke Christiani Alberti inauguratio etc., in f o l., Pergament Luthers "Deutsche Bibel", i 2 bind Pergamentbind. Det tredje bind med det nye testamente findes ikke her Provst Arnkiels "Confirmation der Katechumenen" I folio. Pergamentbind En gammel dansk alterbog

32 470 Reinboths "Sonnen-Staats-Haupt-Schantze". I qvart Des Königlichen Synodi zu Rendsburg Ansprache Johannes Lundius "Die alten Jüdischen Heiligthümer". Hamburg 1722, I folio. Hvor denne bog, som ikke findes i det gamle inventars fortegnelse, er kommen fra, vides ikke. Systematische Sammlung, 3ter und 4ter Band. Kiel En kirkeregnskabsbog, der begynder med året Katolsk sidealter. Jomfru Maria med barnet. Sengotisk type fra slutningen af 1400-tallet (1496?). Maria-figuren med krone, hvis bly-støbte takker og kugler er nye, måler 100 cm. Skabet, hvori figuren står, har æselrygbuede dobbeltfløje og ovenover en stavværksbaldakin, kronet af fialespir, foran ribbeloft med midtroset. Skabet er konstrueret således, at det selv i opslået tilstand ikke generer skabet i triumfvæggen. Sidealteret står sikkert på sin oprindelige plads i skibets nordøst - hjørne på et muret alter, som ved sidste restaurering forhøjedes med to udkragede skifter. Bemalingen blev atter fremdraget i Forinden stod figurerne hvidmalede. Marias kjortel er mørkeblå med rødt foer, underkjortelen vissengrøn. Barnets kjortel er rød. Skabets rammeværk er grønt med rødt - hvidt - blåt marmorerede felter. Baldakinen er grøn og rød. Billedet er lånt af pastor Frederik Birkler. Bedsted kirkebog fra 1700 til Kirken har ingen ældre kirkebøger En dito kirkebog fra 1751 til 1764 En udskreven kirkebog over trolovede, copulerede, confirmerede og publice deprecantes fra 1764 til 1855 En regnskabsbog over skolelærerbibliotheket. En dito over Jespersens og H. L. Møllers legater En kirkebog over døbte, begyndt 1764 En dito over de døde, begyndt 1764 En dito over trolovede, copulerede og confirmerede, begyndt 1856

33 471 En confitentbog fra 1764 til 1779 En dito fra 1779 til 1794 En dito fra 1794 til 1825 En dito fra 1826 til 1855 En dito begyndt 1856 Røgelseskar, af kobber, formodentlig eftermiddelalderligt. Det består af en flad kugleformet beholder (største diameter er 16,5 cm), båret oppe af 3 stænger fastgjort til en ring. I 1754 opbevaredes det bag alteret og brugtes af degnen "til at hente ild i, når der skulle sættes røgelse på ligene i kirken". Røgelseskarret findes i dag på museet Møntergården i Odense under nummeret 61/1928. Billedet er fra bogen om Danmarks Kirker, side 71. En rescriptbog fra 1765 til 1853 En ny dito, begyndt 1859 En pastoratregnskabsbog, begyndt 1843 En bog over kirkens kapitaler En gammel fattigregnskabsbog fra En dito fra 1765 til 1844 En dito fra 1845 Kilde: "Bedsted Kirkeinventarium". Aabenraa Første afdeling: Om de rørlige ting, side 3-7. Afsnittet er gengivet i sin helhed. "Danmarks Kirker". Bind 22. Aabenraa amt

34 472 Mejeriejer dræbt af giftige syredampe AABENRAA. På Øster Terp Mejeri ved Bedsted Lø skete i lørdags en usædvanlig ulykke, som nu har kostet mejeriets ejer, den 54-årige Peter Thorndahl, livet. Han blev så stærkt forgiftet af syre-dampe fra en knust glasballon med salpetersyre, at hans liv ikke stod til at redde. En ulykke af denne art må heldigvis siges at være meget sjælden herhjemme, og hvad der skete på Øster Terp Mejeri var faktisk dette, at mejeriejer Thorndahl satte sit eget liv på spil, for at andre beboere i ejendommen ikke skulle blive forgiftet af de udstrømmende og farlige syre-dampe. Fejede salpetersyren ud Ulykken skete lørdag morgen. Mejeriejer Thorndahl vil flytte en glasballon, indeholdende salpetersyre, fra en gang i en af mejeriets ejendomme, på hvis 1. sal mejerist Hans Peter Holm og familie har deres lejlighed, men under arbejdet stødte syreballonen imod et eller andet, væltede og knustes, så den farlige syre strømmede ud over hele gangen. Mejeriejer Thorndahl var velkendt med syre-dampenes farlighed, og for at hindre, at dampene skulle trænge op i lejligheden oven over og forgifte familien dér, gik han straks i gang med at feje syre-væsken ud. Herunder må han imidlertid selv have indåndet de - dødsensfarlige dampe, men han fik syren fejet ud og havde tilsyneladende ikke pådraget sig forgiftninger deraf. Blev syg og døde om natten Peter Thorndahl fortsatte sit arbejde i mejeriet formiddagen igennem og spiste også middagsmad sammen med sin hustru, men hen på eftermiddagen klagede han over smerter i brystet, hvorfor læge Otto Rasmussen, Hellevad, blev tilkaldt. Han lod straks Thorndahl indlægge på sygehuset i Aabenraa, hvor lægerne gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at fjerne en indre forgiftning efter syre-dampene, men forgæves. Natten til søndag døde mejeriejer Thorndahl af forgiftningen fra de farlige dampe. Netop moderniseret sit mejeri Budskabet om mejeriejer Peter Thorndahls bratte død har spredt sorg i Bedsted sogn, hvor han var en meget afholdt og dygtig mand. Thorndahl var født på Aalborg egnen den 5. november 1904 og ville således om et par måneder være fyldt 54 år. Efter at være uddannet på sin hjemegn kom han i 1927 som mejerist til Alslevkro Mejeri ved Løgumkloster, det nuværende Arnå Mejeri, men flyttede to år senere til Øster Terp Mejeri. Her blev han bestyrer for den daværende ejer, af hvem han i 1931 købte mejeriet, der er Aabenraa Amts eneste privatmejeri. Med stor dygtighed havde Thorndahl drevet sit mejeri igennem de 27 år, og han havde stadig god tilslutning fra sin leverandørkreds på egnen. I de senere år havde han foretaget betydelige moderniseringer af mejeriet, således i sommer ladet opføre et nyt og moderne osteri, som netop var kommet i gang. Den omkomne helligede sig mest sin egen virksomhed og deltog ikke i større udstrækning i sognets offentlige liv. Han havde dog været kommunal revisor, gjort en stor indsats for ungdomsforeningen, og ved sin død var han repræsentant for Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring. Mejeriejer Thorndahl overleves af sin hustru samt af to børn, en søn, der er uddannet som kommis og for tiden besøger Andelsskolen ved Middelfart, samt en datter, der konfirmeredes for et par år siden og nu er elev på Vojens Ungdomsskole. Stor medfølelse samler sig på egnen om de hårdt ramte efterladte. Kilde: Jydske Tidende tirsdag den 9. sept

35 473 Mejeriejer Peter Thorndahls jordefærd Største begravelse i mands minde i Bedsted Sogn Mejeriejer Peter Thorndahl Øster Terp, der forleden omkom ved en forgiftningsulykke, blev i går eftermiddags begravet på Bedsted Kirkegaard. Og følget, der fulgte ham til det sidste hvilested, var det største i mands minde i sognet. Rustvognen fulgtes fra hjemmet til kirken af 73 biler, og Bedsted Kirke viste sig for lille til at rumme de mange i følget. En del måtte således stå udenfor under højtideligheden. Efter en kort højtidelighed i hjemmet i Øster Terp, hvor kisten stod i haven, kørte følget mod Bedsted, og det lange tog af biler nåede lige fra Øster Terp til Bedsted Lø By. I kirken talte efter salmen: Lyksalig, lyksalig, sognepræsten, pastor Andersen, ud fra Johannes Evangeliet kap. 11. Det er mesteren, som er her, og han kalder ad dig. Det var, sagde pastoren, en underlig stemning, der søndag morgen bredte sig over sognet, da budskabet om Peter Thorndahls pludselige og tragiske død nåede os. Vi forstod slet ikke, at det var sådan. Det lød utroligt for os, at denne raske og stærke mand skulle være gået bort. Peter Thorndahl var for os blevet et symbol på handlekraft. Han var en redelig og meget afholdt mand, besindig og tilbageholdende i hele sit væsen og en dygtig mand, vi alle måtte se op til. Ved hans død er der ikke blot blevet en stor og en tom plads i hjemmet i Øster Terp, men i hele Bedsted sogn og på hele egnen. Pastoren sluttede med nogle trøstende ord til de efterladte, som han lovede hjælp og bistand fremover, og efter salmen: Så tag mig da ved hånden, førtes kisten af familiemedlemmer til graven. Efter jordpåkastelsen bragte en svoger en tak til det store følge for deltagelse og trøst i den tunge sorg. Senere samledes følget til en mindesammenkomst i forsamlingshuset, hvor flere udtalte mindeord over den afdøde. Til kisten var sendt et væld af kranse, hvoraf mange var med bånd, bl a. fra Aabenraa Amts Mejeristforening, Foreningen af Mejeriejere og Forpagtere, Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, personalet ved Øster Terp Mejeri, Bedsted Andelsmejeri og fra leverandører til Øster Terp Mejeri. Mange havde dog i stedet for kranse sendt kontante bidrag til en mindesten, der skal rejses på Thorndahls grav. Kilde: Jydske Tidende torsdag den 11. sept Bebyggelsesnavne i Bedsted sogn 1936 I årene udkom 5-bindsværket "Sønderjyske Stednavne", der blev udgivet af Stednavneudvalget. Et bind for hvert af de fire gamle sønderjyske amter, samt et indledningsbind. Stednavnene er heri ordnet sognevis og inddelt i to afsnit: Afsnit A omhandler bebyggelsesnavnene og afsnit B: naturnavnene. Nedenfor gengives i sin helhed det navnestof fra bind 4, der omhandler Bedsted sogns bebyggelsesnavne. Arndrup, Lb 4/ (LB) Arndropmarck, Arndrup; 8 / (LB) Arndrop; 11 / (LB) Arndropmark; 29 /6, 1269 (LB) Arndrop marck; 1/ (LB) Arndrop; u. D (LB) Arndrup, Arndrop, Arndorp; 3/ (LB) Arndrop; Sk 1548, Jb 1607, Mejer 1648 Arndrup; Sk 1676 Ahrndorff; Jb 1686, Jb 1704 Ahrendorff; Reg 1709 Ahrendorff,

36 474 Ahrendrop; DAtl Arndrup; VSK Arendorf; Gst , Trap 1 Arndrup; TGst Arendorf; Gst Arndrup. - Mandsnavn glda. Arni eller den gamle genitiv Arnar af Mandsnavnet glda. ørn Arndrup Mølle 4 / Arndrupmölle; Jb 1607 Arndrup mohle, Arndorff mühl; Mejer 1648 Arndrupmohl; Danckw 1652 Arndrupmühl; U Arndrup-Mölle; Gst Arndrup Ml.; Trap 1 Arndrup Vandmølle; TGst Arendorf-M.; Gst Arndrup Ml.; Trap 4 Arndrup Vandml. - Se Arndrup ovfr Basseklint, Gd. Gst Basserklint; Trap 4 Basseklint. - Efter naturnavnet B a s sekl i n t i Øster Terp Bedsted, Lb. RO Bylstath; 9 / (LB), 13 / (LB), 29/ (LB) Bilstedt; 10/ Bylstet; 30/ (LB), 15 / (LB) Bilstedt; 26 / Bilstede; 18/ (LB) Bestedt; 5 / (17. årh.) Bedtstede; 29 / Beested; 28/ (1531) Bedsted; 2 / (LB), 23 / (LB), Bestedt; 13 el. 20 / Bestede; 9 / (LB) Bestedt; Jb 1535, Sk 1539 Bestede; Sk 1548 Bedstedt; 18 / Bestede; Jb 1607 Bedtstede; Jb 1609 Bedtslette; Mejer 1648, Danckw 1652 Bedtstede; Sk 1676 Beedstette, Beedstede; Reg Beedsted; Jb 1686 Bedtstedte; Reg 1704 Bettstett; Reg 1709 Bedstedt; DAtl Bedsted; VSK, Gst , Trap 1 Bested; Gst Bedsted. - De ældste former af navnet findes i sammensætningen Bedsted-Terp, se under Øster-Terp ndfr. Forleddet er mandsnavnet oldn. Bili eller en stærk sideform dertil, glda. Bil, som må formodes at indgå i Bilstrup, forsv. Lb i Kongens Lyngby S., Sokkelund H. ( 21 / Bylsthorp), og måske også i Bilstrup, Lb i Skive Lds., Hindborg H. (1525 belstrop), Jfr. Bedsted, sogneby i Hassing Herred, 23 / Bilstæth, Bilstætha Bedsted Bjærg, Gde. TGst Bedstedtberg; Postadr9 Bedstedbjerg; Gst Bedstedbjærg. - Landsbynavnet Bedsted Bedsted Mark, Hse. TGst Bedstedtfeld; Posladr9 Bedsted Mark Enggaard. Gd. Gst, Postadr9 Enggaard; Trap 4 Enggd Gravlund, Sønder-, Lb. 18/ (LB), 2/ (LB), 23/ Grafflund; Sk 1548 Graulundt; Jb 1607 Grauelundt; Mejer 1648 Grawelundt; Danckw 1652 Grawlundt; Sk 1676 Graulund; Jb 1686, Reg 1704 Graulundt; Reg 1709, DAtl Graulund; VSK, Gst , Trap 1 Gravlund; TGst Graulund; Gst S. Gravlund. Subst. grlda. graf grav", her snarest brugt om dyregrav (f. eks. ulvegrav) eller om savgrav el. lign. Derimod forekommer grav vist aldrig i landsbynavne i ordets nuværende betydning Sted hvor lig er begravet"; jfr. NG indledning p. 52 Gravlund, Sønder-. Gst Sr. Gravlund. - Navn på et hus syd for landsbyen Sønder- Gravlund; jfr. Pandehus ndfr Grækenland, Gd. Gst, Trap 4 Grækenland Hvemharlyst, Gd. Trap 4 Hvemhalyst Maarbæk, Lb. l / Mordbech; Sk 1535, Sk 1539 Morbeke; 4 / (LB) Mordbeck; Sk 1548 Mordtbech; Jb 1607 Morbeck; Jb 1609 Moerbeck; Mejer 1648 Morbeck; Danckw 1652 Moerbeck; Sk 1676 Mohrbeck; Reg Morbeck; Jb 1686, Reg Reg 1709 Mohrbeck; DAtl Moorbek; VSK Mohrbeck; Gst , Trap 1 Maarbæk; TGst Moorbek; Gst Maarbæk. - Måske af subst. glda. marth, glsv. marp Skov", som i DS II p. 57 antages at indgå i landsbynavnene Maarum i Holbo H. og Maarslet i Ning H. En anden mulighed er dyrenavnet glda. m a r t h Mår". Endelig kunde forleddet være et subst., der svarer til gotl. mord, n. groft grus", og som antagelig forekommer som forled i landsbynavnet Maare, Herrested S., Vindinge H. (se Marius Kristensen i Fortid og Nutid 1 p. 119). Jfr. bæknavnet Moorbeck på Flensborg bymark (Flensb. Stadsr. marthbæk)

37 475 Nederballe, Gde. Posladr9, Gst, Trap 4 Nederballe. - Del af Øster-Terp, jfr. O v e r b a l l e ndfr Nørballe, Gd. Trap 4 Nørballe Nørreby. - Den nordlige del af Bedsted by Nørremark, Hse. TGst Norderfeld; Postadr9, Gst Nørremark Overballe, Gde. Gst, Trap 4 Overballe. - Del af Øster Terp; jfr. Nederballe Pandehus. - Andet navn på huset Sønder Gravlund (se ovfr.), som ifl. opt tidligere har været lækket med tegltag. Forleddet er subst. sønderjysk pande teglsten" Siedlung. - Navn på en lille gård, som det tyske Siedlungsgenossenschaft har ejet Sivborg, Hs. Gst Sivborg. - Ifl. opt opkaldt efter naturnavnet si v t o f t i Bedsted Sivkro, Gd. U 1771 Svvekroet, Sieve-Krug; B 1771 Syve Kroet; U 1772 in Sievekrug; U 1773 Siwekroet; U 1777 Sieverkrug, Sieve-Kroens; DAtl, VSK Sive Kroe; Gst , Trap 1 Sivkro; TGst Siverkrug; Gst Sivkro; Trap 4 Bedsted-Sivkro Domæne. Af plantenavnet siv Slibemølle. - Et nu nedbrudt hus, hvor der tidligere har været sl ibemø l l e, en mølle, der driver en slibesten Sorgenfri, Hs. Gst Sorgenfri. - Jfr. villa ndfr Sprøkborg, Hs i Bedsted. - Se under S p r ø k b o r g i Burkal Sogn, 3135 Sønderby. - Den sydlige del af Bedsted by Søndergaard, Gd Søndergade. - I Bedsted Tannenhof, Gd. TGst, Posladr9 Tannenhof. - Af subst. hty. tanne Gran. Gården ligger ved en granplantage Sivkrovej set fra Haderslevvej og østpå ind mod byen. Huset i baggrunden er Sivkrovej 2, der i dag bebos af Hans Nielsen. Man lægger især mærke til vejlegemets beskaffenhed, en noget pløret kørebane samt en godt til trampet gangsti inde i venstre side. Billedet er fra 1920-erne fra før det høje transformatortårn blev bygget. Billedet er lånt af Iver Gubi, Bedsted.

38 476 Terp, Øster -, Lb. 4/ (LB) Bilsteterp; 8/ (LB), 11 / (LB) Bilstedterp; u. D (LB) Bilstædt Terp, Bilstedterp, Bylsteterp; 1/ (LB) Bestedterp; 2 / (LB) Terp; 18 / Beestetorppe; 27 / Besteterp; Jb 1535, Sk 1539 Terpe; 4/ (LB) Bestedterp; Sk 1548 Terpe; 13 / (LB) Bestedt Terp; 4 / Terpe; Overskrift i LB 1578 Beestedt terp; Reg 1580 Terp; Jb 1607 Bedtstedeterp; Jb 1609 Terpe; Mejer 1648 Terp; Danckw 1652 Torp; Sk 1676 Terp, Terpe, Beedstett Terp; Reg Terp; Jb 1686 Bedtstedt Terp; Reg 1704 Bettstett Terp; Reg 1709 Oster Terp; DAtl Terp; VSK Øster Terp; Gst Øster Terp; Trap 1 Øster-Terp; TGst Osterterp; Gst Ør Terp. - Det ældre navn Bedsted - Terp er i 18. årh. afløst af Øster Terp, og navnet stilles herved i modsætning til Terp i nabosognet N. Løgum, 3117, der i 17. årh. har antaget navnet Vester-Terp. Se i øvrigt indl. under Torp Tyrki, Gd. Gst Tyrkiet; Trap4 Tyrki. - Jfr. naturnavnet Tyrki i Øster Terp. Vestergaard, Gd. 29 / (LB) Westergaard; Postadr9 Vestergaard Vestergade. - I Bedsted Vestermark, Gde. TGst Westerfeld; Gst Vestermark Villa, Hs. - Andet navn på Sorgenfri ovfr. - Ifl. opt er navnet ironisk ment Østergaard, nedbrudt Gd. VSK Østergd; Postadr9 Østergaard Østermark, Gde og Hse. Trap 4 Ø. - Mark Øster-Terp Domæne, Gd. Trap4 Ø. - Terp Domæne Kilde: "Sønderjyske Stednavne", Aabenraa Amtsrådskreds, bind 4. Udgivet af Stednavneudvalget. København Heri "3201 Bedsted sogn", afsnit A side Manuskriptet til afsnittet om Bedsted sogn er udarbejdet af cand. mag. Anders Bjerrum. Afsnit B, naturnavne fra Bedsted sogn, bringes i næste hefte Oplysninger: Danckw = Casper Danckwerth: "Newe Landesbeschreibung der zwey Hertzog-thümer Schleswieh vud Holstein". Husum 1652 DAtl = Pontoppidan: "Den Danske Atlas", Tomus VII. København 1781 DS II = "Danmarks Stednavne", Nr. 1 ff. København 1922 ff Gst = Generalstabens Målebordsblade i 1: eller Danske Generalstabs-kort Indl. = Indledningen i Sønderjyske Stednavne, bind 1 LB = Løgumbogen 1578 i "Scriptores Rerum Danicarum", bd Mejer = Johannes Mejers kort i Danckwerths LandesbeSchreibung 1652 Mejer 1641 = Johs. Mejers håndtegnede kort over Aabenraa amt. Rigsarkivet. Udgivet af N. E. Nørlund: "Johannes Mejers kort over det danske rige", bind 3. København 1942 NG = 0. Rygh m. fl.: "Norske Gårdnavne". Kristiania 1897 ff Postadr 9 = Postadressebog for kongeriget Danmark, udgivet af Vilh. H. Finsen. 9. udgave. København 1921 RO = 0. Nielsen: "Avia Ripensis" (Ribe Oldemoder). København 1867 Trap 1 = Trap: "Hertugdømmet Slesvig". København 1864 Trap 4 = Trap: "Kongeriget Danmark", 4. udgave. København 1920 ff VSK = Videnskabernes Selskabs Kort Ordforklaring: Gd = gård, glda = gammeldansk, glsv = gammelsvensk, H = Herred, Hs = hus, hty = højtysk, Jb = jordebog, Lb = landsby, Lds = landsogn, Ml = mølle, Vml = vandmølle, oldn = oldnordisk, Opt = Optegnelse i Stednavneudvalgets kartotek, Reg = register, S = sogn, Sk = skatteliste, Sdr = sønder, Subst = substantiv, TGst = tyske general-stabskort, U = udskiftningssager, u. D. = uden dato, ndfr = nedenfor

39 477 Stemmetal til folketinget siden 1924 Oplysninger og bemærkninger til ovenstående skema: A = Socialdemokratiet, B = Radikale, C = Konservative, E = Rets Forbundet, F = Socialistisk Folkeparti, K = Kommunisterne, M = Centrumdemokraterne, Q = Kristeligt Folkeparti, S = Slesvigsk Parti, V = Venstre, Y = Venstresocialisterne, Z = Fremskridtspartiet. Udover nævnte stemmetal blev der afgivet følgende stemmer i parentes til følgende partier og personer.: 1924: Landmandspartiet (16). 1932: Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti = DNSAP (15). 1935: DNSAP (23), Frie Folkeparti (28). 1939: DNSAP (24), Nationalt Samvirke (1). 1947: Dansk Samling (5), Christmas Møller (4), W. Reuter (45). 1950: Hans Schmidt Gåsblok (36). 1953: Hans Schmidt Gåsblok (55), Uafhængige = U (12). 1957: U (31). I960: U (29). 1964: U (15), Dansk Samling (2). 1966: U (19), Liberalt Centrum = LC (5). 1968: U (5), LC (3). 1977: Pensionistpartiet (2). 1987: De Grønne (2), Fælles Kurs (1). 1988: De Grønne (3), Fælles Kurs (5). Bedsted sogn udgør et stemmeområde, der er en del af Løgumkloster Kreds. Prikkerne i skemaet angiver de enkelte partier uden prik er fra før Kilde: "Statistiske Meddelelser for årene 1924, 1926, 1929, 1952, 1935, 1939, 1947, 1950, 1953 og Dagbladene Jydske Tidende og Vestkysten: Angående valgresultater fra 1960 og frem til Stemmetallene ved valget i 1971 kendes ikke.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Konfirmander

Konfirmander Konfirmander 1966-1999 1966-15. maj: Hanne Mathilde Toft, Bedsted Louise Petersen, Bedsted Dagny Nielsen, Bedsted Ethel Knudsen, Bedsted Mark Helene Schrøder, Gravlund Metha Wind. Bedsted Rositta Frederiksen,

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1.

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. 1. Chresten Andersen, * 14 jul 1874 i Harres [Harris] (Dk) Brede Sogn,, 23 okt 1945 i Tønder Sygehus, begravet 1945 i Brede Kirkegaard. Han blev gift med Hanne

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 30. DECEMBER 2004 1238 Indhold - Bedsted eller Bedsted Lø 1239 - Skous gård i Øster Terp 1240 - Eskild Eskildsen om Øster

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Henning Haugaard. Samlet, bearbejdet og udgivet af

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Henning Haugaard. Samlet, bearbejdet og udgivet af Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard TILLÆG A TIL NR. 30 DECEMBER 2004 76 Indhold - Sogneatlas for Bedsted sogn 333 Andreasmindevej 333 Arndrupgårdvej 335 Arndrupvej

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16)

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Nørrelykkevej 16 På præstekort hus nr. 7 ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Viet den 3. jul. 1784. Nicolai Johansen Schmidt * ca. 1739. Maren Petersdatter * ca. 1761. Deres søn. 1. Jørgen

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Konfirmander

Konfirmander Konfirmander 1900-1916 1900-8. april / palmesøndag Carl Peter Jørgensen 22. apr. 1885 Kådner Martin Jørgensen (1850-) + Anne Lene Andersen, Bedsted Andreas Christian Christensen 17. jan. 1885 Arbejder

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Møllegade 13. Viet den 23. nov

Møllegade 13. Viet den 23. nov Møllegade 13 Poul Smed * 1558 gift med NN * 1559. 1. Mads Poulsen Smed * 1586, gift første gang den 26. maj. 1622 med Margrethe Christensen, gift anden gang 23. nov. 1623 med Kirsten Christensdatter *

Læs mere

Transskriberet af Lene Fabritius

Transskriberet af Lene Fabritius Fra 15 de Februar 1886 til 15 de Februar 1887 Lab 1 Zacharias Petersen 04/04 1886 Fisker Janus Petersen F 2 Carl Marinus Trolle 04/04 1886 Fisker August Trolle F 3 Niels Christian Lønstrup 30/04 1886 Fisker

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen Beck 166 162 328 I Jan 70 Erik Høltermand 125 139 264 I Jun 84 René Poulsen 060664 186 206 392 I Mar 86

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Boldklub 1951 til 2009

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Boldklub 1951 til 2009 Knudsen Vagn 1951 Formand 1951-06-07- Alslev Knudsen Finn 1951 Kasserer Visselbjerg Jensen- Musiker Harry 1951 Alslev Fugleberg Jens 1951 Alslev Andersen Erik 1951 Alslev Knudsen Vagn 1951 Formand 1952-06-12-Alslev

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Side 1. Transskriberet af Edla Lund Hansen Side 1. Ark 1

Side 1. Transskriberet af Edla Lund Hansen Side 1. Ark 1 Side 1 Ark 1 ORTEGNELSE over de Mænd og Kvinder som ere fødte i Tidsrummet fra 15de ebruar 1883 til 15de ebruar 1885 ødsels=dat o orældrenes eller Værgens Aar 1 Mads Jensen Knudsen Søren Chr. Knudsen 16/1

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering

IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering Lysegrå gruppe rødbrun gruppe violet gruppe blågrøn gruppe mørkegrå gruppe Lyserød gruppe Lysegrøn gruppe orange gruppe gul gruppe Fremtidig

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 30 DECEMBER 2004 1238 Indhold - Bedsted eller Bedsted Lø 1239 - Skous gård i Øster Terp 1240 - Eskild Eskildsen om Øster

Læs mere

Konfirmander 1850-1899

Konfirmander 1850-1899 Konfirmander 1850-1899 1850-3. marts Hans Beck Thomsen 4. jan. 1834 Selvinderste Anders Thomsen (1793-) + Anna B. Petersen, Bedsted Anne Marie Bojsen 24. marts 1835 Selvinderste Hans P. Bøjsen (c1790-)

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Viet den 5. nov Peter Jørgensen Petersen * 14. sep Med pigen.

Viet den 5. nov Peter Jørgensen Petersen * 14. sep Med pigen. Viet den 20. nov. 1784 Jørgen Petersen * aug. 1756, søn af Peter Mathiasen og Marie Madsdatter Damgade 24. Maren Christensdatter (1762 1790), datter af Christen Jørgensen Schmidt og Kirsten Hansdatter

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole 1851-1878 Kilde: Dagjournaler for Vesteregede Skole (hos Landsarkivet for Sjælland) I skolen dagjournaler er indført forskellige oplysninger om skolens elever

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Efterslægt Ole Poulsen

Efterslægt Ole Poulsen Efterslægt Ole Poulsen 1. generation 1. Ole Poulsen, søn af Povel Olsen og Ane Pedersdatter, blev født den 2 Aug. 1834 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg, døde den 29 Jul. 1875 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg,

Læs mere

Konfirmander 1945-1965

Konfirmander 1945-1965 Konfirmander 1945-1965 1945-18. marts: Knud Valdemar Johannsen 21. juli 1930 Landmand Peter Nissen Johannsen (1890-) + Marie Nissen, Arndrup Anders Jensen 6. sept. 1930 Landmand Christian Emil Jensen (1897-)

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 28 DECEMBER 2002 106 Indhold - Konfirmandbillede 1948 1131 - Sagn om Tønder og Rørkær 1131 - Brodersens gård i Terp Vestermark

Læs mere

Holdturnering, Finale

Holdturnering, Finale Række C2 Bane 25-26 Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Sonja Andresen Poul Spaabæk Gunnar Pedersen Johan Andersen Grindsted FFI 6: C2p1 1: XXX XXX 16 16 0 32 40 2: XXX XXX 20 20

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård

Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård 1 De udpegede gravsteder og gravsten blev i 1999 valgt i henhold til et cirkulære fra Kirkeministeriet om registrering af særligt bevaringsværdige

Læs mere