Lang næringsdeklaration står øverst på ønskesedlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lang næringsdeklaration står øverst på ønskesedlen"

Transkript

1 No 036 Juni 2008 Lang næringsdeklaration står højest på ønskesedlen Tilladt at anprise lavt saltindhold Er bananer egentlig gule? DVN i medierne Klip fra udenlandske medier World of Private Label Forskrifter Personalenyt Nyt om mærkning

2 Lang næringsdeklaration står øverst på ønskesedlen Af Ib Keld Jensen DVN sætter i dette og følgende numre af Mærkning spot på den ideelle fødevaredeklaration ved at spørge en række centrale aktører om deres ønsker og krav. Både fra producentside, fra forbrugerside og hos dagligvarehandlen er der en stigende interesse for præcis og troværdig information om vores fødevarer. > Fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, Camilla Udsen Hvad tænker du umiddelbart, der mangler, før vi har den ideelle fødevaredeklaration? At gøre næringsdeklarationen obligatorisk i den lange form angivet pr. 100 gram eller milliliter har højeste prioritet for os. Det giver den bedste mulighed for at gennemskue produkterne. Hvilke fordele/ulemper ser du ved ernæringsmærker? Fordelen ved ernæringsmærker er, at forbrugerne kan træffe et hurtigt valg på et objektivt grundlag. Forudsat at det er et godt ernæringsmærke, så er ønskesituationen, at man har nøgleoplysninger på forsiden af produktet og mere uddybende oplysninger på bagsiden. GDA er vi stærkt imod, blandt andet fordi det er industrien, der fastsætter portionsstørrelserne. Bliver næringsdeklarationer overflødige med ernæringsmærker? Nej. Det er en god model med begge løsninger. De har forskellige målgrupper, men retter sig også mod forskellige situationer, hvor deklarationen typisk kræver mere tid. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg foretrække deklarationen. Bør fiberindholdet i en fødevare altid fremgå? Ja, indhold af fiber, salt og sukker er utrolig vigtige oplysninger for forbrugerne. Hvilke informationer på madvarer kunne du ønske dig, og som vi ikke automatisk får i dag? De oplysninger, der ligger i den lange næringsdeklaration, men også datomærkning. Vi får mange henvendelser fra forbrugere, der ikke kan forstå, at der ikke er produktions- og holdbarhedsdato på salater som for eksempel rucola, der hurtigt bliver dårligt. Allergimærkning? Ja, men det kræver en længere diskussion om, hvad man skal oplyse om, for der er mange ting, man kan være allergisk overfor. Oprindelse? Ja, men det er ikke et spørgsmål om nationalisme, og om at varerne skal være produceret i Danmark. Men vi vil gerne have, at hovedbestanddelen i et produkt for eksempel frikadeller oplyses med oprindelsesland. Så kan forbrugeren vælge til eller fra ud fra etiske, miljømæssige eller andre overvejelser. Det kan for eksempel være, at der er et land, man gerne vil støtte. Det er helt klart noget, forbrugerne efterspørger. Klimabelastning ved at producere og købe varen? Nej, det går vi ikke ind for. Der er for stor usikkerhed, men måske det kan tænkes mere ind i Ø-mærket. Etisk mærkning? Etisk mærkning er et område i vækst, som vi støtter. Genmodificering? Der er jo allerede lovgivning på området, men det helt store problem er, at man ikke behøver at mærke, at dyr har fået GMO-foder, når de leverer for eksempel mælk og æg. Det bliver risikofrit for landmændene at fodre med GMO, når de ikke skal mærke, og dermed får forbrugerne ikke mulighed for at fravælge teknologien, hvad mange gerne vil. Bør alle madvarer deklareres, selvom de ikke er færdigpakkede, men sælges over disk (bagerforretning, fiskehandler, slagter, delikatesse)? Nej, men selvfølgelig er der problemer dér. Det er vigtigt, at de vigtigste oplysninger er tilgængelige, men det er svært at sige noget generelt om. Mener du grundlæggende, at man kan stole på deklarationerne? Vildledning er et stort problem, især i forhold til sundhed. Hvem laver den bedste fødevaremærkning? Det synes jeg ikke, jeg vil svare på. > Konceptchef Henrik Rendbøll, SuperGros a/s Mener du, der skal være mere specifikke regler for, hvordan en deklaration skal opbygges, se ud og placeres på pakken? Jeg mener egentlig, at reglerne er rimelig klare. Man kunne selvfølgelig tale for en obligatorisk lang næringsdeklaration, men nogle produkter er så simple, at det ikke ville give mening. I dag er der krav om, at deklarationen skal være læsbar. Bør der indføres en bindende minimumsskriftstørrelse for deklarationer? Nej, det mener jeg ikke. Det ville give kæmpeproblemer, hvis man skulle have en 12-punkt skrift på en Yankie Bar. Det ville bare tvinge slikproducenterne til at lave større poser. Men man kunne godt sætte en grænse for de multinationale producenter for i hvor høj grad, de må blande sprogene sammen. Bør man stille krav om, at teksten altid skal være sort på hvid baggrund? Nej, men den bør selvfølgelig være læsbar. Hvordan skal man deklarere sammensatte ingredienser på den bedste måde (fx kødboller i en hønsekødssuppe)? Man skal ikke oplyse præcist indhold af alle ingredienser. Som producent må man have lov at have visse forretningshemmeligheder for sig selv. Men det er fint at give besked om, hvad der er suppe og kødboller. Hvis der er 44 pct. frugt i en vare, vil man også gerne vide hvilken frugt. Men der bør være en bagatelgrænse. Vi skal ikke kende indholdet af den enkelte krydderiblanding. Det er for småt. Er QUID-mærkningen (mængdemæssige angivelser af ingredienser) vigtig oplysning for forbrugerne? Ordningen med at angive indholdet i faldende rækkefølge fungerer fint, men det er begrænset, hvad folk kan bruge det til. Det er skammeligt, at så få kan læse en næringsdeklaration. Det er faktisk kun os, der bevæger os i miljøet, der kan det. Hvordan skal man håndtere det forhold, at ingredienser kan hedde noget forskelligt i forskellige produkter (fx vegetabilsk fedtstof - planteolie, kasein - mælkeprotein - animalsk protein)? Egentlig burde man give ens betegnelse på alle deklarationer, men jeg kan ikke helt gennemskue konsekvenserne.

3 Er det vigtigt for forbrugerne at kende oprindelsen af en ingrediens, populært sagt, hvad den er lavet af (stivelse eller majsstivelse, fedtstof eller fiskeolie, protein eller mælkeprotein, animalsk fedtstof eller svinefedt)? Ja, man skal skrive præcis betegnelse. Nogle forbrugere vil gerne undgå bestemte typer af produkter, og det skal de have mulighed for. Bør det kræves, at latinsk fagterminologi altid oversættes til dansk, hvor det er muligt? Salt i stedet for natrium, sukker i stedet for glukose? Det er jeg ikke så sikker på. Det er ikke så svært at slå op på nettet, hvad de forskellige betegnelser dækker over, og der er også udlændinge, der handler i Danmark. Jeg bryder mig ikke om, at det skal blive som i Frankrig, hvor alt har franske navne. Jeg er også nervøs for, at det kan fordyre og komplicere produktet. Camilla Udsen, Forbrugerrådet Henrik Rendbøll, SuperGros a/s Tilladt at anprise lavt saltindhold Af fødevarekonsulent Kirsten Träger, Dansk Varefakta Nævn Der er øget fokus på salt, som danskerne spiser for meget af. Fra december 2006 har det været muligt at anprise produkter med lavt saltindhold. Efter at der igennem flere år har været fokus på fødevarers indhold af sukker og fedt, er opmærksomheden nu rettet mod danskernes indtag af salt, der er ca. dobbelt så højt som anbefalet. Et højt saltindtag øger risikoen for forhøjet blodtryk. De Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 har et anbefalet dagligt indtag på 3-5 gram salt pr. dag. En undersøgelse af danskernes saltforbrug i husholdningen foretaget af Danmarks Fødevareforskning* viser at indtaget ligger på 7-11 gram pr. dag. På den baggrund kan det undre, at salt overhovedet ikke er nævnt i Motions- og Ernæringsrådets kostråd fra Til gengæld er det et af kriterierne i det ernæringsmærke (Spis mærket), det nu nedlagte Familie- og forbrugerministerium lancerede i Denne mærkningsordning har indtil videre ikke vundet nogen udbredelse, og har dermed ingen betydning for forbrugerne. Salt findes i mange færdigproducerede fødevarer, hvor det anvendes som smagsforstærker og som et middel til konservering. Salt er et både effektivt og billigt konserveringsmiddel. Lagesaltning er en af de ældste metoder til konservering af fødevarer. Tilsætning af salt til fx kødprodukter medfører en sænkning af vandaktiviteten, hvilket har en betydelig konserverende effekt, da både bakteriernes vækst og overlevelse er afhængig af vandaktivitet. Tidligere, da salt i højere grad blev anvendt som konserveringsmiddel, var smagspreferencerne anderledes end i dag, hvor der sjældent foretrækkes en udpræget stærk saltsmag. Alligevel er der traditionelle områder for anvendelse af salt til fødevarer som for eksempel saltning af sild, hvor saltningen har stor betydning for smag og konsistens. Saltindholdet kan variere Ifølge forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer kan saltindhold anprises som lavt saltindhold, meget lavt saltindhold eller saltfri. Hvis disse eller tilsvarende anprisninger anvendes, må natriumværdien højst udgøre henholdsvis 0,12 gram, 0,04 gram og 0,005 gram pr. 100 gram. For at omregne natrium til salt skal man gange natriumindholdet med 2,5. Det anbefalede saltindtag er 3-5 gram om dagen. Danskerne spiser dobbelt så meget. Dansk Varefakta Nævn deklarerer saltindhold, når indholdet er over 1 g/100 g svarende til 1%, i enkelte tilfælde deklareres det også, når indholdet er under 1%, fortrinsvis for sammenlignelige produkter, fx forskellige salater i samme serie. For enkelte produkter, hvor DVN har erfaring for, at saltindholdet varierer fra produktion til produktion fx soltørrede tomater, deklareres saltindhold som et interval. Uanset deklarationsmåden er formålet at gøre det tydeligere og nemmere for forbrugeren i indkøbssituationen at foretage en vurdering og sammenligning af saltindhold i færdigpakkede fødevarer. Kirsten Träger er ernærings- og husholdningsøkonom * Salt og sundhed, af seniorforsker Lone Banke Rasmussen og lic. Agro Heddie Maiborn, Danmarks Fødevareforskning 2006.

4 Er bananer egentlig gule? Af Helga Møller Siden sidste nummer af Mærkning har der været heftig debat om oliven og deres farve. Det har affødt denne kommentar fra DVN s direktør. Medierne interesserer sig ligesom forbrugerne i stigende omfang for, hvad der egentlig står på varedeklarationerne. Det er vi svært tilfredse med. Også når det sker med et kritisk blik, som da Jyllands-Posten for nylig kiggede nærmere på de sorte oliven og fandt ud af, at nogle sorte oliven i virkeligheden er grønne oliven, der er blevet farvet. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Jyllands- Posten tog munden lige vel rigelig fuld denne gang. For efter min bedste overbevisning bliver de grønne oliven altså ikke farvet sorte. I stedet sker der det, at de grønne oliven iltes kunstigt, hvorved modningen fremskyndes, og olivenerne bliver sorte. Det er præcis den samme proces, der sættes i gang med en række andre frugter, vi kender. Bananerne for eksempel. Som mange sikkert ved, er bananerne grønne som en nyudsprungen bøgehæk, når de kommer til landet. Men efter en kunstig iltning på lager modnes de hurtigt og sælges solgule og spiseklare, som bananer skal være. Ingen vil vel påstå, at bananerne af den grund er blevet farvet gule. Forskellen er, at olivenerne blegner igen, hvis ikke man gør noget for at holde farven, og derfor tilsætter man stabilisator eller E 579, som det bliver betegnet. E 579 er altså ikke et farvestof, men et af de helt harmløse E-numre, som fastholder den farve, iltningen har givet olivenerne. Går vi til udlandet, vil man opleve tilsvarende løsninger. I olivenernes eget land, Frankrig, har man valgt at betegne disse hurtigt modnede grønne oliven med stabilisator, ja gæt selv: Sorte oliven. Eller olives noires for at være helt præcis. Nu skal det ikke lyde som om, jeg er utilfreds med Jyllands-Postens artikel om olivenerne, som bredte sig til andre aviser og til de elektroniske medier. Tværtimod. Det er positivt med debat om, hvad vi kan få ud af varedeklarationerne, så forbrugerne kan få så klar besked som muligt. I dette tilfælde fører det til, at nogle producenter vil give tydeligere information om den proces, grønne oliven har været igennem for at blive sorte. Hvordan det lige skal formuleres bliver dog lidt af en udfordring. Skal vi kalde de oliven, som modnes i saltlage over lang tid, for gammeldags modnede eller måske traditionelt modnede. Og hvad med de kunstigt iltede. Hvis de er kunstigt iltede, så er bananerne det jo også, for slet ikke at tale om de kryddersild, der ikke er gammeldags modnede. Det er ikke så enkelt, vel?

5 DVN i medierne Svære varedeklarationer Nørresundby Avis, 9. april 2008 Otte ud af ti af de forbrugere, som kigger på varedeklarationer, synes, at de er svære at forstå. Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Varefakta Nævn. Undersøgelsen viser desuden, at 87 procent af alle forbrugere bruger varedeklarationen mindst en gang imellem. Derfor udgav Dansk Varefakta Nævn i forbindelse med sit 50-års jubilæum en pjece, der skal lære forbrugerne at tyde de indviklede deklarationer, skriver avisen. Lugtfri og miljøvenlig briket Nordjyske Stiftstidende, 29. marts 2008 Henrik Knudsens firma hedder HVK, men tændbriketterne bliver solgt under navnet Heat Beads, der er et stort australsk varemærke. Henrik Knudsens lugtfrie og miljøvenlige briket, har fået Varefakta-mærket på emballagen, der fortæller, at myndighederne kontrollerer produktet. Indtil videre er der solgt rør med 96 briketter og pakker med 64 briketter i 2008, skriver avisen. (Kommentar fra DVN: Varefakta er ikke en myndighedskontrol, men en frivillig mærkningsordning) Nyt madmærke klar i butikkerne Politiken.dk, 26. marts 2008 Politiken.dk henviser i en omtale af GDA-mærkning til, at undersøgelser fra Dansk Varefakta Nævn tyder på, at det har været nødvendigt at lave nye rettesnore for forbrugeren og give dem et supplement til varedeklarationen. For har du hidtil haft svært ved at hitte rundt i næringsdeklarationer per 100 gram på bagsiden af dine madvarer, er du slet ikke alene. Hele 80 procent af den danske befolkning forstår ifølge undersøgelserne ikke næringsdeklarationer og bliver derfor ikke klogere på, hvad de spiser. Farvefup i olivenglasset Jyllands-Posten, 2. april Sorte oliven er ofte grønne oliven i forklædning, men det får forbrugerne ikke at vide, og det er vildledning, mener bromatolog Orla Zinck. Kvalitetschef Jørgen Bentzen, Dansk Supermarked, beklager, at der ikke er oplyst om farvningen på Bon Appetit-oliven. Netto sælger vand som roastbeef Ekstrabladet.dk, 25. marts 2008 Det sælges som marineret roastbeef og tykstegsbøffer, men det er bare kød pumpet op med vand. Det mener Danmarks Aktive Forbrugere, som kalder det vildledende markedsføring, når Netto sælger oksekød, hvor syv procent er naturelmarinade. Dansk Supermarked imødeser myndighedernes sagsbehandling med sindsro med henvisning til, at DVN har deklareret, og at intet er skjult. Dårlige cykkellygter kan være livsfarlige Nyhedsavisen, Avisen.dk, 12. og 13. marts 2008 Alt for mange danskere cykler rundt i mørket med helt lovligkøbte cykellygter, der kan vise sig at være livsfarlige. Dansk Cyklist Forbund kræver skrappere regler, skriver Nyhedsavisen i forlængelse af omtale på sin hjemmeside Avisen.dk på baggrund af pressemeddelelse fra DVN. Artiklen på hjemmesiden medførte en længere debat. Lignende på Politiken.dk 12. marts, i Lokal- Avisen Nordvest, Hanbo Bladet, Folkebladet Vodskov-Vestbjerg-Sulsted-Tylstrup, Fyns Stiftstidende, Ekstra Posten 25. og 26. marts, i Berlingske Tidende 29. marts, Politiken.dk 10. april og 24timer 11. april. Klip fra udenlandske medier New York-restauranter skal tælle kalorier New York har som den første by i USA bestemt, at alle kæderestauranter fremover skal oplyse det samlede kalorieindhold på deres menuer. Det sker som et initiativ mod fedme og sukkersyge, og myndighederne regner med, at New Yorkere vil undgå fedme, mens vil undgå at udvikle sukkersyge over de kommende fem år. Undersøgelsen har vist, at en stor kop java-baseret Frappucino-kaffe hos Starbucks indeholder 600 kalorier, svarende til et måltid mad. The Guardian, England, 21. april 2008 Fængsel for at forfalske deklarationer Den indiske regering har bestemt, at producenter, der forfalsker fødevaredeklarationer, kan imødese store bøder og sågar fængsel på fra 3 til 7 år. Repræsentanter for fødevare- og drikkevareindustrien hilser de nye regler velkommen, så længe de bliver passende implementeret. Economic Times, Indien, 18. april 2008 For meget salt i vegetarmad Nogle vegetar-burgere og pølser er lige så salte, som tilsvarende med kød. Forbrugere skal se godt efter, hvis de leder efter sundere kødfri alternativer, skriver avisen, på baggrund af en undersøgelse fra Consensus Action on Salt and Health (Cash). Den mest salte vegetariske pølse indeholdt fem gange så meget salt som en pose chips. Cash opfordrer indtrængende forbrugerne til at tjekke varedeklarationen. The Daily Telegraph, England, 19. maj pct. af kød er mærket forkert Engelske supermarkeder og slagtere mærker hver tredje af deres kødprodukter forkert. Typisk er der en anden kødtype i produktet, end varen lover, og det er et problem især for forbrugere, der på grund af religion eller diæt ønsker at undgå bestemte typer kød. Problemet skyldes mere sjusk end et forsøg på at snyde, siger en talsmand for de handlendes brancheorganisation. Daily Mail, England, 18. april 2008

6 Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Dansk Varefakta Nævn Byleddet Roskilde Tlf Fax varefakta@varefakta.dk World of Private Label i Amsterdam Af Mette Bagger Nissen, salgskonsulent hos Dansk Varefakta Nævn maj 2008 blev der afholdt private label messe i Amsterdam. 3 konsulenter fra DVN, en fødevarekonsulent, en nonfoodkonsulent og en salgskonsulent deltog på messens 2 udstillingsdage. Formålet med at deltage var at få et indblik i, hvad der rører sig på private label området i Europa. Messen, med mere end 3000 udstillere og med mange nationale stande, var opdelt i en fødevaremesse og en nonfoodmesse. 70 lande var repræsenteret på messen. Besøget på messen gav god lejlighed til at få hilst på kontaktpersoner eller repræsentanter fra mange af de leverandører, som DVN dagligt er i kontakt med, når der udarbejdes deklarationer til supermarkedskæderne. Der var også lejlighed til at få hilst på flere af DVN s kunder, som havde stande på messen. Det var spændende at se, hvor forskellige produkter der udbydes i Europa, hvor mange produkter afspejler traditioner fra det land, de er produceret i. Særligt spændende var det at besøge PLMA s NEW PRODUCT EXPO, hvor nye innovative produkter og emballager blev præsenteret. Den særlige udstilling IDEA Supermarket bød på mange eksempler på emballager fra producenter og supermarkedskæder fra blandt andet Europa, og der var også flere eksempler på danske emballager. Forskrifter Følgende forskrifter er blevet ajourført eller revideret siden 6. marts 2008: Duge, servietter og lommetørklæder af papir, DVN 6220 Hygiejnebind og trusseindlæg, DVN 7121 Legetøj, DVN 5240 Solbriller, DVN 5652 Toiletpapir og køkkenruller, DVN 6210 Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 6. marts 2008: Dansk Erhvervs årsdag, Dansk Erhverv Salgsteknik, Psykologi og kommunikation, Business Danmark Spin eller fair snak når fødevarer taler, konference på CBS Laboratorietekniker Ellen ter Haar Hansen er tiltrådt en stilling som nonfoodkonsulent. Ellen kommer fra en stilling som laboratorieleder hos Vattenfall A/S. Hos DVN arbejder Ellen med de områder, der hidtil er blevet varetaget af Mette Bagger Nissen, dvs. Varefakta på nonfood dagligvarer og børneprodukter. Mette Bagger Nissen fortsætter hos DVN, men fremover i stillingen som salgskonsulent. Uddeling af Kellogg s kommunikationspris, Kellogg s World of Private Label, Amsterdam Direktør Helga Møller har holdt oplæg om Varefakta og fødevaredeklarationer for Familie og Samfund Vestlolland og Vissenbjerg. Nyt om mærkning Da standarden DS/EN 14604, Røgalarmer er harmoniseret ifølge byggevaredirektivet skal alle røgalarmer (med eller uden Varefakta) som sælges efter 1. august 2008 opfylde standarden og være certificeret efter bygevaredirektivet. Røgalarmer som indeholder radioaktivt materiale skal desuden fortsat godkendes af Statens Institut for Strålehygiejne, og de skal fortsat have Varefakta. DVN s kunder er orienteret om ændringerne pr. brev. Ellen ter Haar Hansen Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Ib Keld Jensen Marianne M. Palbo 12. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 2. juni 2008.

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring

Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring No 046 Maj 2011 Varefakta-stempel giver fordel ved forsikring Dyrt at undlade beregning af fedtafgift Stor interesse for pjece og videnspil Saltindhold: 1,1 g pr. 100 g Næringsindhold med eller uden lage?

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer

Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober 2013 00:53:40 Sidst ændret: 31. oktober 2013 00:55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse:

Læs mere

No 032 September 2007. Vi glæder os til at fortælle mere i næste nummer af Mærkning, som udkommer op til jubilæet.

No 032 September 2007. Vi glæder os til at fortælle mere i næste nummer af Mærkning, som udkommer op til jubilæet. No 032 September 2007 Varedeklarationer skal på skoleskemaet Ministerinterview: Skolebørn skal kunne forstå en varedeklaration Ekspert: Varedeklarationer - det er også for børn! Baby- og småbørnsmesserne

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

No 037 September 2008

No 037 September 2008 No 037 September 2008 Produktionsdato bør være standard Undersøgelse: Læserne vil læse om fødevarer Summer of recalls bør mane til eftertanke DVN i medierne Klip fra udenlandske medier Nu kommer varedeklarationer

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Deklarationer under lup. Viden mangler Ser forbrugerne disse mærker, læser og forstår de dem, og bruger de dem i deres indkøb? Forbrugerundersøgelser

Deklarationer under lup. Viden mangler Ser forbrugerne disse mærker, læser og forstår de dem, og bruger de dem i deres indkøb? Forbrugerundersøgelser No 040 Juni 2009 Deklarationer under lup Hvor meget er 110.000 hop værd? Saltindhold skjult bag natrium Analyser til korrekt mærkning Emballageregler i ny indpakning DVN foreslår emballage-hotline Personalenyt

Læs mere

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

DVN går i offensiven. Det har undret os, at en del af vores kunder ikke tydeligere gør opmærksom på, at de

DVN går i offensiven. Det har undret os, at en del af vores kunder ikke tydeligere gør opmærksom på, at de No 044 Juni 2010 DVN går i offensiven Flere gode råd til småbørnsforældrene Nyttige oplysninger i en grill-tid Spiludviklere tog børnepanel med storm Nul tilbagetrækninger med Varefakta Ny varefakta.dk

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Her er listen over snacks, der snyder dig fed

Her er listen over snacks, der snyder dig fed Her er listen over snacks, der snyder dig fed Nogle gange har man lyst til en sund snack, der ikke bryder den slanke linje. Men hvilke snacks opfylder egentlig disse kriterier, og hvilke snyder? Se et

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

En virkelig sød læskedrikhistorie

En virkelig sød læskedrikhistorie No 038 December 2008 En virkelig sød læskedrikhistorie DVN åbner eget nonfoodlaboratorium Billigere at få godkendt røgalarm Undervisningsmateriale tager form DVN i medierne Klip fra udenlandske medier

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Radioavisen sendte direkte

Radioavisen sendte direkte No 039 April 2009 Radioavisen sendte direkte Nyt pejlemærke til en sundere livsstil Ny quickguide til indkøbsturen Slut med at brug lup New York-restauranter tæller kalorier Dyrt at vente med at sikre

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal

Grafisk. Workflow. Orkla Foods. Dansk Supermarked Quick Meal Grafisk Workflow Orkla Foods 13 Dansk Supermarked Quick Meal Dansk Supermarked Meal Quick Udtryk Projektet er forskellige salater til Dansk Supermarked. Der er blevet udarbejdet forskellige varianter til

Læs mere

Forklaring på bindefars.

Forklaring på bindefars. Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Hold din ryg fri. Husk at. Produktet skal være sikkert. Du skal udføre et aktivt, forebyggende sikkerhedsarbejde 1. 2.

Hold din ryg fri. Husk at. Produktet skal være sikkert. Du skal udføre et aktivt, forebyggende sikkerhedsarbejde 1. 2. No 031 April 2007 Hold din ryg fri Et misforhold mellem indhold og deklaration kan have en forklaring Forbrugerpanelet: Undersøgelse af forbrugernes optøningsvaner Personalenyt Populær pjece i ny udgave

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide?

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Camilla Udsen, cand.techn.al., ph.d. Fødevarepolitisk medarbejder Forbrugerrådet Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K Er sporbarhed et forbrugerkrav????? Eksempler

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvor ofte går du på McDonald's? Oplever du, at McDonald's kommunikerer om ansvarlighed?

Hvor ofte går du på McDonald's? Oplever du, at McDonald's kommunikerer om ansvarlighed? Hvor ofte går du på McDonald's? Oplever du, at McDonald's kommunikerer om ansvarlighed? Hvor vil du foretrække at høre om McDonald's ansvarlighed?vælg gerne flere steder Hvor vil du foretrække at høre

Læs mere

tlf

tlf Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

NOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018

NOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018 30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Danmarksmester i cykellåse

Danmarksmester i cykellåse Danmarksmester i cykellåse (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af

Læs mere

Når der er tvivl om emballagen

Når der er tvivl om emballagen No 043 Marts 2010 Når der er tvivl om emballagen Minideklarationen Varefaktas nye lillebror Landbrug & fødevarer igen i DVN s bestyrelse Industrien får kritik for mangelfuld mærkning Kom til gratis seminar

Læs mere

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Mærkning af allergener i fødevarer Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Program Generel lovgivning om fødevaremærkning Hvad er allergene stoffer i fødevarer? Mærkning med

Læs mere

Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?

Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? No 035 April 2008 Er fødevarevalget blevet supra-komplekst? Bedre cykellåse udløser million-gevinst Pluk fra danske og udenlandske medier DVN vinder udbud Forskrifter Personalenyt Nyt om mærkning Er fødevarevalget

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Tre måneder i beskyttelsesrum

Tre måneder i beskyttelsesrum No 042 December 2009 Tre måneder i beskyttelsesrum Farvel til detaljens mester Vær forberedt, når det går galt DVN i medierne Energiberegning af kostfiber Nyt om mærkning Personalenyt Forskrifter Tre måneder

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den kødfrie trend. Dansk kvægkongres. Jakob Bernhard Knudsen

Den kødfrie trend. Dansk kvægkongres. Jakob Bernhard Knudsen Den kødfrie trend Dansk kvægkongres Jakob Bernhard Knudsen Hvorfor så meget fokus på at undgå animalske produkter? 2 Klima er strøget til tops på forbrugeragendaen På kun to år er klima-agendaen strøget

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)

Læs mere

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere

Læs mere

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Resultater af tredje survey Bilag 7 Første plakat til Kampsax

Læs mere

NOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker

NOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker 30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra

Læs mere