håndbog 2008 forebyggende hjemmebesøg til ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "håndbog 2008 forebyggende hjemmebesøg til ældre"

Transkript

1 håndbog 2008 forebyggende hjemmebesøg til ældre

2 Bogen er udgivet i 2008: Tekster: Ankestyrelsen og Identitet & Design A/S Foto: Velfærdsministeriet, Identitet & Design A/S, DKbilleder, Schutterstock, Gettyimages, Palle Hedemann/Scanpix og Mikkel Østergaard/BAM/Scanpix Design: Identitet & Design A/S Tryk: Scanprint A/S, Svanemærkegodkendt trykkeri

3 håndbog 2008 forebyggende hjemmebesøg til ældre

4 indhold Få kontakt skab en tidlig og tæt relation Sæt spot på de forebyggende hjemmebesøg Orienteringsmøder kan aflive fordomme Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed Få en god samtale om livet Livet slutter ikke, når ægtefællen dør Demens skal opdages i tide Ældre og sundhed det er aldrig for sent Organisering og samarbejde skaber helhed Ældre med anden etnisk baggrund end dansk Uddannelse og opkvalificering giver mere velfungerende ældre Lovrevisionen i 2005 Når dokumentation fører til kvalitetsudvikling Side indhold / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

5 forord Kommunerne har siden 1996 stået for at gennemføre forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere. Formålet med besøgene er blandt andet at sikre, at ældre lever et så godt og selvhjulpent liv som muligt. Gennem årene har kommunerne udviklet redskaber og teknikker, som har forbedret besøgene, samtalerne og udbyttet af dem. Ankestyrelsen har på vegne af Velfærdsministeriet udarbejdet denne håndbog for netop at samle op på disse gode erfaringer. Erfaringerne er indsamlet gennem kvalitative interviews med 10 kommuner. Der er tale om et øjebliksbillede af de forebyggende hjemmebesøg og ikke om en udtømmende beskrivelse af ordningens indhold. Håndbogen skal være til inspiration for såvel ledere som medarbejdere, der i det daglige møder ældre borgere og ønsker størst mulig effekt af besøgene. Der skal lyde en stor tak til de kommuner, der har taget sig tid til at fortælle om deres arbejde med de forebyggende hjemmebesøg. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / forord 5

6 Sådan får du nemmest kontakt Få kontakt skab en tidlig og tæt relation Mange ældre, der i starten er skeptiske over for besøgene, bliver efterfølgende glade for dem Kommunerne benytter sig af forskellige metoder, når de kontakter ældre borgere for at tilbyde dem forebyggende hjemmebesøg. Mange ældre, der i starten er skeptiske over for besøgene, bliver efterfølgende glade for dem. En del oplever, at samtalerne med en forebyggende medarbejder både kan hjælpe dem med at løse de problemer, de oplever her og nu, og samtidig kan støtte dem i planlægningen af fremtiden. For at få fuldt udbytte af de forebyggende hjemmebesøg skal borgeren allerede fra det første møde forstå, hvad besøgene kan bruges til. Samtidig er det vigtigt, at der opstår en tæt kontakt mellem borgeren og medarbejderen, og at kontakten holdes ved lige. Ved første møde: Vurder borgerens tilstand Tjek at borgeren står i systemet Opnå kontakt til ældre som er for svage til selv at tage kontakt Få kendskab til ældre med funktionsnedsættelse og demens Tilbyd behandling af kroniske sygdomme på et tidligt stadie Giv forebyggende råd og vejledning om kost og motion 6 Få kontakt skab en tidlig og tæt relation / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

7 Erfaringer fra Rebild Kommune om en svær start med en modvillig mand I Rebild Kommune krævede det tid at få en ældre mand til at løsne op i samtalen: Jeg besøgte en politimand, som opfattede de forebyggende hjemmebesøg som et kommunalt dyneløft. Han var meget aggressiv over for alt offentligt og var meget mistænksom. Men efter to til tre besøg fandt han ud af, at jeg var god nok. At jeg var ordholdende og ikke lod mig kyse af, at vi stort set startede med at skændes, når jeg kom ind af døren. Jeg tror, han havde brug for at få afløb for et eller andet, men det kunne jeg godt rumme, for det handlede jo ikke om mig. Efterhånden fandt vi ud af, at vi godt kunne snakke sammen, og lige pludselig lukkede han op for alt det, som han gik og sloges med både sygdom og dårlig økonomi. Faktisk lykkedes det at få kontakt til et barnebarn. Jeg vil sige, at han blev mere fredfyldt, inden han døde især fordi han opnåede at komme i kontakt med familien. Jeg tror, at det gjorde en stor forskel for ham. tag kontakt via brev Alle borgere på 75 år og derover skal have tilbud om mindst to årlige, forebyggende hjemmebesøg. Borgere, som modtager både personlig og praktisk hjælp, kan dog undtages. Tilbuddene kan gives ved at ringe eller sende et brev. Medarbejderen bør sikre sig, at den pågældende har forstået tilbuddet. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, om den ældre svarer på henvendelsen uanset om vedkommende ønsker et hjemmebesøg eller ej. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at oplyse generelt om tilbuddet, via for eksempel annoncer. Kommunerne vælger typisk at orientere om hjemmebesøgene via brev med en dato og et klokkeslæt for hjemmebesøget. Borgeren skal kun reagere, hvis besøget skal aflyses eller tidspunktet flyttes. Hermed sikrer kommunen sig kontakt til borgere, der ikke tidligere har modtaget hjemmebesøg. Hvis den pågældende for eksempel ikke er hjemme på mødetidspunktet, kan medarbejderen lægge et brev med forslag til et nyt møde eller bede den ældre ringe. Det kan også være en god idé, at medarbejderen selv ringer op dagen efter. Det er vigtigt, at der sker en opfølgning på henvendelsen til borgeren. Tips om breve Brevet bør være let at læse og være udformet, så borgeren både forstår og husker tilbuddet om de forebyggende hjemmebesøg. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Få kontakt skab en tidlig og tæt relation 7

8 Det kan være en hjælp, hvis der bruges større skrifttyper end ellers. Brevet skal desuden være relativt kort og let at overskue. Det er en god idé at vedlægge en pjece og et visitkort med et billede af den forebyggende medarbejder. Pjecen og visitkortet har flere funktioner. Dels fortæller de om formålet med det forebyggende hjemmebesøg, så forveksling med visitation og hjemmehjælp undgås. Dels bliver besøgene synlige for pårørende og andre, der kommer i hjemmet. Det virker bedst, hvis borgeren placerer pjecen og visitkortet et sted, hvor de let kan ses. Det kan derfor være en god ide at udlevere et visitkort med en magnet og opfordre borgeren til at sætte kortet på køleskabet. Breve til forskellige situationer Almindeligt brev med mødetidspunkt. Her skal borgeren ikke reagere for at få hjemmebesøget. Brevet er godt til ældre, der tidligere har fået besøg, og som fuldt ud forstår formålet med de forebyggende hjemmebesøg. Åbent brev, for eksempel et postkort med mødetidspunkt. Den åbne form giver hjemmehjælpen eller de pårørende mulighed for at reagere på brevet. Brevet er godt til nye ældre, der ikke tidligere har fået besøg, og til svage eller demente ældre, der tidligere har fået besøg. 8 Sådan får du nemmest kontakt / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

9 Fortæl om hjemmebesøg Sæt spot på de forebyggende hjemmebesøg Brug foldere og artikler, men også kommunens hjemmeside, til at sætte fokus på de forebyggende hjemmebesøg Kommunerne benytter sig af mange muligheder for at synliggøre de forebyggende hjemmebesøg og samtidig fortælle ældre borgere, hvad de kan bruge besøgene til. Sådan kan du synliggøre de forebyggende hjemmebesøg: Deltagelse med en stand på forskellige messer, markeder mv. Deltagelse i informationsmøder, som er rettet mod nye folkepensionister på 65 år og derover. De forebyggende medarbejdere kan bidrage med deres kendskab til lokale aktiviteter. Artikler i lokale aviser og dagblade. Lad en borger og en medarbejder fortælle om deres gode erfaringer med forebyggende hjemmebesøg. Artiklen bør vise, at hjemmebesøgene henvender sig til en bred gruppe af ældre. Artiklen kan også præsentere formål og indhold. I forbindelse med arrangementer for ældre, om for eksempel livsstilssygdomme, kan medarbejdere fortælle om de forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende medarbejdere kan besøge ældreklubber, hvor de kan præsentere hjemmebesøgene og sig selv. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Sæt spot på de forebyggende hjemmebesøg 9

10 Giv klar besked med en folder Det er en god idé at udarbejde en folder eller pjece til borgere, der netop er fyldt 75 år og derfor skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Der kan stå lidt om formålet med besøgene, hvordan de foregår, og hvad der typisk tales om. Folderen kan præsentere medarbejderne med billede samt telefonnummer, adresse og mailoplysninger. Alle henviser i Odense Kommune I Odense Kommunes Ældrepleje er alle, der møder en borger, som ikke modtager forebyggende hjemmebesøg, men måske kunne have gavn af det, opmærksomme på at henvise til ordningen. Samme praksis bruges generelt, hvis en ansat møder en borger, der har behov for eksempelvis visitation, sygepleje eller terapi. En anden folder kan henvende sig til en bredere målgruppe af pårørende, naboer, praktiserende læger med flere. Folderen kan stå på eksempelvis biblioteker, apoteker, i lægepraksisser og medborgerhuse. Brug og hjemmeside Foruden brev og folder kan være et nyttigt supplement, når det drejer sig om at opnå kontakt til målgruppen. Det kan også være en god idé at samle oplysninger om forebyggende hjemmebesøg, personale og aktiviteter på kommunens hjemmeside. Skab for eksempel et ældreunivers på hjemmesiden og sørg for, at borgerne kan abonnere på nyhedsbreve, så de kan holde sig ajour med nyt på ældreområdet. 10 Sæt spot på de forebyggende hjemmebesøg / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

11 Spar tid med orienteringsmøder Orienteringsmøder kan aflive fordomme På baggrund af orienteringsmødet kan borgeren bedre vurdere, om han eller hun har brug for forebyggende hjemmebesøg eller ej Hvad er forebyggende hjemmebesøg egentlig? Er der tale om en besøgsven, om kontrol, eller er det et tilbud om hjælp fra kommunen? Og hvem i gruppen af 75-årige tilhører målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg? Det er nogle af de spørgsmål, som mange ældre borgere stiller sig selv. Det kan derfor være vanskeligt for mange at vurdere, hvorvidt besøgene er nødvendige i en måske velfungerende dagligdag. Mange oplever, at det er overflødigt med et besøg fra kommunen, blot fordi de fylder 75 år. Andre giver udtryk for, at det er rart at vide, hvor de kan henvende sig, hvis deres situation på et tidspunkt ændrer sig. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Orienteringsmøder kan aflive fordomme 11

12 Orienteringsmøder øger interessen blandt 75-årige I nogle kommuner holder de forebyggende medarbejdere fælles orienteringsmøder for de 75-årige, før de aftaler individuelle hjemmebesøg. Erfaringerne viser, at orienteringsmødet afklarer mange spørgsmål, og at den efterfølgende samtale hjemme hos borgeren ofte bliver mere fortrolig. På den måde kan fællesmøderne spare både tid og ressourcer. Samtidig oplever kommuner, der har indført orienteringsmøder, at tilslutningen til hjemmebesøgene bliver større, og at kommunen hermed får mulighed for at sætte tidligt ind med en forebyggende indsats. Borgere, som ikke vælger at få hjemmebesøg efter orienteringsmødet, får typisk et opfølgende brev et halvt år efter. De bliver tilbudt en individuel samtale med en forebyggende medarbejder, får eventuelt udleveret pjecer og andet materiale om forebyggende hjemmebesøg og kan igen tage stilling til, om de ønsker et besøg. Stort fremmøde i Esbjerg Esbjerg Kommune har siden 2003 holdt orienteringsmøder for kommunens 75-årige. Her får deltagerne indblik i, hvad de forebyggende hjemmebesøg kan bruges til, ligesom de møder medarbejderne. Erfaringerne med orienteringsmøderne er positive. En tredjedel af alle, der netop er fyldt 75 år, deltager i møderne og får hermed afstemt deres forventninger til, hvad de forebyggende hjemmebesøg kan bruges til. Samtidig bliver de orienteret om, hvad kommunen ellers kan tilbyde på ældreområdet. I Esbjerg er orienteringsmøderne med til at afkræfte en række fordomme: Vi oplevede, at mange havde fordomme om forebyggende hjemmebesøg, men ikke helt vidste, hvad besøgene gik ud på. Mange troede, at det handlede om at få bevilget hjælp, eller at der skulle være noget i vejen, før man kunne få et besøg. På baggrund af orienteringsmødet kan den ældre bedre vurdere, om han eller hun har brug for forebyggende hjemmebesøg eller ej. 12 Orienteringsmøder kan aflive fordomme / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

13 Sørg for at den samme medarbejder kommer igen Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed Hvis der sker noget uventet, så ved de, at de altid kan ringe til os. Det drejer sig om handlemuligheder, og det er vi med til at give dem Det kan være en god idé, at kommunen har procedurer, der sikrer kontinuitet, opfølgning og fleksibilitet i de forebyggende hjemmebesøg. Procedurerne kan indarbejdes i en handlingsplan med konkrete målsætninger. Sammen med politikere og ledere kan de forebyggende medarbejdere løbende følge op på handlingsplanen både for den enkelte og for gruppen af besøgsmodtagere. Kontinuitet handler især om, at det er den samme person, som gennemfører de forebyggende hjemmebesøg, så besøgene føles trygge og fortrolige. Med opfølgningen sikrer medarbejderen, at borgeren følger eventuelle råd og vejledninger. Fleksibiliteten skal være med til at sikre, at den ældre borger får den nødvendige hjælp på det rette tidspunkt. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed 13

14 Sådan sikrer du kontinuitet Det kan være en fordel, hvis kommunen deles ind i distrikter, så den forebyggende medarbejder tilbyder hjemmebesøg hos en bestemt gruppe borgere. Hvis medarbejderen bliver forhindret i at gennemføre et aftalt besøg, er det bedre at udskyde besøget end at sende en anden medarbejder. Odense Kommune sikrer kontinuiteten gennem opdeling af kommunen i geografiske enheder: Vi har opdelt kommunen i geografiske enheder, der har hver sin ældrekonsulent. Vi har stabile medarbejdere, for der er rift om stillingerne. På den måde sikrer vi, at det altid er den samme medarbejder, som tilbyder forebyggende hjemmebesøg til en fast gruppe af ældre. Hvis medarbejderen rejser, flyttes de ældre i området til en ny, fast medarbejder. Kontinuiteten skaber mening med besøgene for alle parter. Medarbejderne kender de ældre, og der kan lettere følges op på henvisninger. Og så er det nemmere at fange eventuelle forandringer i den ældres hverdag både fysisk, mentalt og socialt. Forventningsafstemning og individuelle planer Det første møde mellem medarbejder og borger er vigtigt. Det er en god idé at tale om de forventninger, man hver især har til de forebyggende hjemmebesøg, så man ikke går fejl af hinanden. Brug også lidt tid på at tale om formålet med besøgene, og fortæl hvad borgeren kan bruge hjemmebesøgene til. Som medarbejder er det samtidig vigtigt at finde ud af, hvor ressourcestærk borgeren er, og hvilke ønsker den pågældende har til tilbud og aktiviteter. I fællesskab afdækker I den ældres behov for forebyggende hjemmebesøg: Hvor mange årlige besøg er der brug for, hvornår på dagen skal I mødes, passer kemien eller skal det være en anden medarbejder, der kommer på besøg? Resultatet af forventningsafstemningen og den individuelle vurdering kan indarbejdes i handlingsplanen og danne grundlag for de fremtidige hjemmebesøg. Hermed sikres kontinuitet og opfølgning i besøgene og samtidig er der fokus på den enkelte borgers ønsker og behov. Tryghed og tillid tager tid Tryghed og tillid opstår ikke altid efter den første eller anden samtale, men kan opbygges over tid. Derfor er kontinuiteten vigtig. 14 Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

15 Kontinuiteten i hjemmebesøgene sikrer samtidig, at eventuelle forandringer i den ældres hverdag opfanges, og at den ældre får de nødvendige råd og vejledning i tide. En medarbejder fra Roskilde Kommune fortæller, hvordan den kontinuerlige kontakt gør det trygt for den ældre at henvende sig, når der opstår problemer: Det betyder alt, at det er den samme, som kommer, fordi man lærer borgerne at kende her og nu, og mens de stadig er friske. På den måde kan jeg bedre vurdere, hvad der skal gøres i forskellige situationer med hensyn til støtte og hjælpemidler. Jeg får efterhånden skabt en tillid, så jeg stille og roligt kan lukke op for nogle ting hos folk, og det gør også, at i det øjeblik, der sker et eller andet, så har de ældre tillid til, at de skal have fat i mig. En medarbejder fra Esbjerg Kommune fortæller om vigtigheden af at give den ældre handlemuligheder: Trygheden bliver oparbejdet i takt med, at vi lærer hinanden at kende. Det kan den ældre bruge i hverdagen. Hvis der sker noget uventet, så ved de, at de altid kan ringe til os. Det betyder noget for deres almene velbefindende og selvfølgelig deres helbred. Det drejer sig om handlemuligheder, og det er vi med til at give dem. Det er ikke rart kun at være afhængig af børn og venner. Det er dejligt med en neutral person, der har tid og er nærværende, og som kan give dig gode muligheder. En forebyggende medarbejder fra Tønder Kommune fortæller, at det tager tid at lære hinanden at kende: Det handler om at have et sammenligningsgrundlag, og følge med i hvad der sker i den ældres liv. Især forandringerne. Det kan være, at blomsterne i hjemmet ikke har fået vand, eller at man ikke længere bliver tilbudt en kop kaffe, fordi borgeren ikke magter det længere. Altså hele atmosfæren i hjemmet. Den får man først en fornemmelse af efter to eller tre besøg. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed 15

16 Forandring kræver kontinuitet og opfølgning Det tager tid at lave om på faste rutiner og at tilpasse sig nye. Hvis man som medarbejder vil motivere en borger til at indføre store eller små forandringer i hverdagen, er det en forudsætning, at der er en kontinuerlig kontakt, og at der jævnligt følges op. Hvis en borger med tiden får fysiske skavanker, kan det blive nødvendigt med forskellige former for hjælpemidler. Nogle har dog i første omgang svært ved at forlige sig med tanken om at skulle bruge hjælpemidler. Her kan det være en idé, at det er den samme forebyggende medarbejder, som gennem flere besøg motiverer den ældre til at vænne sig til tanken. Fleksibilitet skaber frihed Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hjemmebesøgene kan være med til at sikre, at borgeren hele tiden får den hjælp og støtte, som er nødvendig i hverdagen. Forandringer i den ældres liv kan betyde, at behovet ændrer sig og den forebyggende medarbejder skal både være opmærksom på forandringerne og have mulighed for at tilpasse hjælpen. Følg med i forandringerne og tilpas hjælpen: > Hjemmebesøg kan aftales med forskellige intervaller. Udgangspunktet er den enkelte borgers behov. I særlige situationer, for eksempel hvis der opstår dødsfald i familien, kan den ældre dog få behov for særlig støtte og flere sammenhængende besøg over en kort periode. > Borgeren kan også få behov for at ringe til den forebyggende medarbejder for at få råd og vejledning om blandt andet kommunale ydelser. Her er det en fordel, at der er faste tidsrum på dagen, hvor den ældre kan få direkte kontakt til den forebyggende medarbejder. Socialministeriets projekt Kontinuitet og helhed i hjemmeplejen fra 2006 viser, at der kan skabes en bedre organisering samt bedre procedurer og rammer i forhold til kontinuitet og helhed. Erfaringerne kan eventuelt overføres til de forebyggende hjemmebesøg. Der henvises til 16 Kontinuitet og fleksibilitet giver tillid og tryghed / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

17 Før en samtale med fokus Få en god samtale om livet Vi tager først og fremmest udgangspunkt i, hvad der fylder i den ældres hverdag her og nu. Ellers kan vi ikke tale om kost og motion og motivere den ældre til en sundere livsstil Samtalen er en væsentlig del af det forebyggende hjemmebesøg. En god og motiveret samtale kan tage udgangspunkt i borgerens liv og i de ønsker og forventninger, den pågældende har til sin hverdag og fremtid. Samtalen vil typisk dreje sig om dagligdagen, trivsel, socialt netværk, bolig, økonomi, sundhed og funktionsevne. Samtalen skal være behagelig Det første succeskriterium for den forebyggende medarbejder er, at borgeren inviterer den pågældende ind i sit hjem, og at der aftales nye hjemmebesøg i fremtiden. Derudover er det vigtigt, at borgeren følger de råd og den vejledning, de har modtaget. Det er især vigtigt, at samtalen hjælper den ældre til at reflektere over, hvordan han eller hun selv kan gribe eventuelle problemstillinger an. Medarbejderen kan støtte op om overvejelserne ved at henvise til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud. Det kan være tilbud, der er tilrettelagt af frivillige, private organisationer eller af kommunen selv. Det vil desuden være oplagt at vejlede om for eksempel tilbud på social- og sundhedsområdet, boligtilbud og aktiviteter. Det er især vigtigt, at medarbejderen kommer tæt ind på livet af borgeren uden at det opleves ubehageligt. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Få en god samtale om livet 17

18 En medarbejder i Horsens fortæller om den hårfine balance i samtalen: Jeg har lyst til at sige, at det skal være højt kvalificerede medarbejdere, der skal gennemføre besøgene. Man skal ikke være en nikkedukke, men virkelig følge med i, hvad den ældre egentlig vil snakke om, ellers risikerer man at gøre mere skade end gavn. Du skal være i stand til at komme ind til de steder, hvor det kan gøre lidt ondt, og samtidig bevare respekten omkring den ældre og hele hjemmebesøget. Borgeren må ikke opleve det som et pres eller som noget skræmmende. Samtalen kan medvirke til at sikre at: > Den ældre borger bevarer selvstændigheden længst muligt > Borgeren er så fortrolig med den forebyggende medarbejder, at han/hun selv tager kontakt, hvis der opstår et akut behov for et besøg > Hjemmebesøgene lever op til kommunens målsætninger og servicedeklarationer på området > Forandringer opdages, og der sættes ind med en tidlig indsats i forhold til eksempelvis risikoen for at falde 18 Få en god samtale om livet / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

19 Samtaleguide kan skabe helhed i hjemmebesøget En samtaleguide kan sikre, at medarbejderen kommer omkring hele livssituationen. Hermed afdækkes borgerens ressourcer, og eventuel begyndende funktionsnedsættelse kan opfanges. Samtaleguiden kan samtidig hjælpe ældre borgere til selv at komme på banen med problemer eller forventninger til besøgene. Blandt de forebyggende medarbejdere er der enighed om, at de forskellige spørgsmål helst skal ligge på rygraden. Det gør samtalen med borgeren mere naturlig og nærværende. Som nyansat kan det være svært at huske de forskellige emner, samtalen skal indeholde, men det kommer med tiden. En medarbejder fra Roskilde fortæller om samtalens indhold: Samtalen er ikke struktureret på forhånd. Vi har en slags remse i baghovedet altså emner, som det er vigtigt, vi kommer omkring. Det kan være kost, faldforebyggelse, motion osv. Men vi tager først og fremmest udgangspunkt i, hvad der fylder i den ældres hverdag her og nu. Ellers kan vi ikke tale om kost og motion og motivere den ældre til en sundere livsstil på sigt. Ofte kan det være nødvendigt med flere besøg tæt på hinanden. Samtaleark følg op fra gang til gang Nogle medarbejdere fortæller, at det kan virke forstyrrende på samtalen, hvis de skal notere samtidig. Til gengæld kan det efterfølgende være en god idé at samle op på samtalen ved hjælp af et såkaldt samtaleark. På arket kan væsentlige emner for samtalen noteres, herunder eventuelle aftaler der skal følges op på. Det er vigtigt, at borgeren får en kopi af arket, og at det ligger fremme i hjemmet. Så kan både den ældre selv samt eventuelle pårørende eller hjemmehjælpere medvirke til, at aftalerne bliver holdt. Arket fungerer som en slags kontrakt mellem borgeren og den forebyggende medarbejder, og der kan følges op på den ved næste besøg. En medarbejder fra Tønder Kommune fortæller om samtalearket: Man er ikke nærværende nok over for borgeren, hvis man skal sidde og skrive ned samtidig. Derfor udfylder vi et ark med de aftaler, vi laver, og giver den ældre en kopi. Det kan for eksempel være en aftale med den praktiserende læge om at få målt blodtryk. Altså en slags huskeliste om, hvem der gør hvad og hvornår. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Få en god samtale om livet 19

20 Råd og vejledning Samtalen med borgeren handler om at styrke den pågældendes evne til at håndtere sit eget liv. Det forudsætter imidlertid, at medarbejderen formår at formidle råd og vejledning videre på en god måde. Årlige fokusområder i Odense Odense Kommune vælger hvert år en række fokusområder i samtaleguiden, som sætter særligt fokus på temaer som fald, medicin, motion eller ensomhed. Der samles op på fokusområderne i årlige rapporter. En forebyggende medarbejder fra Høje- Taastrup Kommune fortæller om samtalens indhold og form: I dag har vi ændret besøget fra at være et omsorgsbesøg til at være et besøg, der handler om at give den ældre gode råd om sundhed og styrke den ældres egen mestringsevne. Det handler meget om den måde, som tingene bliver omtalt på. Hvis borgeren for eksempel omtaler noget, der er sket i livet, er det vigtigt, at man har fokus på, hvordan vedkommende vil klare det i fremtiden. Odense Kommunes årlige opsamlingsrapporter kan downloades på under forebyggende hjemmebesøg. 20 Få en god samtale om livet / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

21 Fokus på syns- og høreproblemer på Langeland Langeland Kommune gør en særlig indsats for at hjælpe ældre med syns- og høreproblemer. En del ældre er ikke opmærksomme på, at de har nedsat syn og hørelse, og det kan føre til, at de isolerer sig eller har øget risiko for at falde. Problemet kan opdages ved hjælp af en særlig spørgeguide, der bruges i de forebyggende hjemmebesøg. Herefter tilbydes den ældre borger et besøg af en døvblindekonsulent, som skal sørge for det videre forløb og den nødvendige hjælp. Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Få en god samtale om livet 21

22 Tag ensomheden i opløbet Livet slutter ikke, når ægtefællen dør En tidlig indsats kan forebygge depression og selvmordstanker hos den efterladte Mange ældre er meget alene. Nogle er ensomme, mens andre blot er tilbageholdende. Forebyggende hjemmebesøg kan være vigtige i arbejdet med at hindre social isolation og ensomhed blandt ældre især når ægtefællen falder bort. Flere studier har vist, at sundhedsfremmende tiltag kan forhindre og forebygge isolation og ensomhed blandt ældre. Andre undersøgelser viser, at ældre, der selv vurderer, at de har et godt helbred, i højere grad også har et godt socialt netværk. De har en aktiv fritid, bruger mindre sovemedicin og falder sjældnere end ældre, der selv vurderer, at de har et dårligt helbred. 22 Livet slutter ikke, når ægtefællen dør / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

23 En forebyggende medarbejder i Frederikshavn fortæller, hvordan gymnastik og socialt samvær gav en borger et tiltrængt netværk: Hun var gået helt i stå med det hele. Hun lukkede ingen indenfor i sit hjem, og brevene forblev uåbnede. Men en dag henvendte hun sig uanmeldt her i Sund By. Som udgangspunkt var det ikke de psykiske problemer, der kom frem i lyset, men det faktum, at hun selv følte sig fysisk dårligt fungerende. Så efter nogle samtaler blev hun tilmeldt vores balancehold. I dag er hun blevet en del af det sociale netværk. Hun drikker kaffe bagefter og er blomstret gevaldigt op. Nu er hun udadvendt og tager på eget initiativ til dagcentret og til forskellige arrangementer rundt om i kommunen. Besøg hos efterladte ægtefæller på Langeland At miste en ægtefælle er ofte forbundet med stor sorg. I Langeland Kommune er det derfor praksis, at den forebyggende medarbejder 3-6 uger efter et dødsfald tager kontakt til den efterladte. Langeland Kommune er således opmærksom på, at en tidlig indsats kan forebygge depression og selvmordstanker hos den efterladte. foretages umiddelbart, så de forebyggende medarbejdere kan støtte den efterladte i sorgfasen. I visse tilfælde vil der være behov for at stable et socialt netværk på banen og eventuelt arrangere besøg i dagcentre. Kommunen giver tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg til efterladte i et særligt udformet brev. Brevet er et led i kvalitetsstandarderne for de forebyggende hjemmebesøg. Også når en borger flytter på plejehjem, kontakter Langeland Kommune en eventuel ægtefælle. Mange ældre føler skyld, når de ikke længere magter at passe ægtefællen. Det er derfor vigtigt, at den forebyggende medarbejder tager kontakt og støtter den tilbageblevne. Nyt livsmod hos enkemand i Esbjerg For mange efterladte kan de sidste år alene virke trøstesløse. Det er derfor en central opgave for den forebyggende medarbejder at støtte den efterladte. Det lykkedes blandt andet i Esbjerg, hvor et tip om seniordans betød en genvunden livsglæde hos en ældre mand. Fra politisk side er der givet grønt lys til, at hyppige besøg hos den efterladte kan Forebyggende hjemmebesøg til ældre / Livet slutter ikke, når ægtefællen dør 23

24 Jeg var ude hos en ældre herre, som var blevet alene og var meget ked af det. Han syntes, at hans verden var sunket i grus efter konens død. De havde levet et liv, hvor de havde nok i sig selv og familien, så nu vidste han ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde ingen interesser, syntes han, for de havde brugt deres tid på at være sammen. Vi fik en god snak, hvor jeg spurgte ind til, om han før havde haft nogle interesser. Det havde han ikke umiddelbart, men så kom han i tanke om, at han havde danset som ung. Jeg undersøgte mulighederne for at gå til dans i kommunen, hvad det kostede og hvor det foregik, og fik efterfølgende formidlet en kontakt. I skulle se ham i dag. Nu er han begyndt til seniordans, er blomstret op og har fået nye gode venner. Til seniordans arrangerer de også udflugter og rejser, så nu har han været i Tyrol og Holland. I skulle se hans øjne det virker som en lille bitte indsats fra vores side, men vi oplever, at det betyder så meget. Det er det, de forebyggende hjemmebesøg kan gøre, hvis vi kan nå den ældre, hvor han er: Give ham et lille skub fremad. Vi skal støtte den ældre uden at være omklamrende. Tre måneder efter besøgte jeg ham igen, og nu får han kun besøg én gang om året. Han har fået den hjælp, der skulle til for at komme videre i livet. 24 Livet slutter ikke, når ægtefællen dør / Forebyggende hjemmebesøg til ældre

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau og

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Program for workshop 1

Program for workshop 1 Program for workshop 1 Seniorkurser fremrykket forebyggelse Seniorkurser Lisbeth Møllegaard Hansen (fysioterapeut) Tidlig opsporing af funktionsnedsættelse Signe Pedersen (Cand. Scient. San. Publ.) Spørgsmål

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere