SOCIALRÅDGIVEREN. alkoholmisbrug. Scener fra et liv med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALRÅDGIVEREN. alkoholmisbrug. Scener fra et liv med"

Transkript

1 12/14 SOCIALRÅDGIVEREN Scener fra et liv med alkoholmisbrug Digital Post tager tid Løntjek gav flere tusinde kroner Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn

2 Socialrådgivere bliver bedt om at gøre det umulige Der stilles i dag paradoksale krav til socialrådgiveren om på én gang at være systemets fagperson og det autentiske menneske over for borgeren, mener professor Niels Åkerstrøm Andersen. Hvordan ser du udviklingen i socialpolitikken gennem de seneste 50 år? Hvad betød det for behandlingen af borgeren? Hvordan er synet på borgeren så i dag? Socialforvaltningernes syn på borgerne kan groft opdeles i tre perioder forud for i dag. Først var borgeren et retssubjekt, som enten havde ret til eller ikke ret til ydelser. I 60 erne og 70 erne udvikledes socialrådgivningens faglighed til at se borgeren som modtager af rådgivning og vejledning. Sidst i 80 erne og i begyndelsen af 90 erne introducerede man så begreberne den aktive medborger og empowerment. Man opdagede, at man udøvede magt, når man hjalp folk, og man mente, at den magt var med til at klientgøre borgerne og gøre dem afhængige af hjælpen. Derfor kom sagsbehandlingen i stedet til at handle om at komme i dialog med borgeren og styrke borgerens indre motivation for at løse sine egne problemer. Nu mener man, at der ikke altid er en indre motivation i klienten til at løse sine egne problemer. Derfor gælder det om at hjælpe borgeren til at have et åbent forhold til sig selv og sine ukendte potentialer. Vejen til større livskvalitet handler om at fremmane, frisætte og mobilisere disse ukendte muligheder og hjælpe borgeren til at se alternative billeder af sig selv. 5HURTIGE Hvilke konsekvenser har dette syn på borgeren for socialrådgiverens rolle? Kan de to roller forenes? Det skaber en ny konflikt i professionen. Hvis man vil hjælpe borgeren til at se sig selv anderledes, skal rådgiveren træde i karakter som autentisk person. Faglig er man kun, når man ekskluderer det personlige og fokuserer på den professionelle rolle. Autentisk er man til gengæld kun, hvis man ikke spiller en rolle. Kravet om at være autentisk professionel udgør et paradoks, for man kan ikke fremstå som faglig autoritet uden at miste autenticitet og omvendt. Man kan ikke både tage vare på en rolle og samtidigt bare være sig selv, uden at man gør det at være sig selv til en rolle. Nej, det er som at blæse og have mel i munden. Man bliver bedt om at gøre det umulige, og det er derfor, det er så hamrende svært at være socialrådgiver. Rollen er i dag skruet paradoksalt sammen, og man kan ikke leve op til alle systemets forventninger eller de forventninger, man har til sig selv. Det kan måske give en vis lettelse og frihed at forlige sig med det. Niels Åkerstrøm Andersen er cand.scient.adm., ph.d. og professor på CBS. Bogen Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering af Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors udkom tidligere i år på Hans Reitzels Forlag. 2 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST LARS FRIIS

3 Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver. 14 Et liv med alkoholmisbrug Henrik Halbys liv forsvandt i druk, stoffer og svigt af familien og selvmordsforsøg. Indtil han fik et ultimatum af sin socialrådgiver. Foto Kristian Sønderstrup-Granquist Mette Deding, SFI 10 Mig og mit arbejde Socialrådgiver Vibeke Sieborg lader gerne op med en krimi efter en lang arbejdsdag. 8 Foto Kissen Møller Hansen 02 5 hurtige 04 Sygehussocialrådgivere Afskedigelser i Aalborg og Aarhus er blevet afværget. 06 Kort Nyt 08 Mig og mit arbejde Vibeke Sieborg er socialkonsulent i Det Grønlandske Hus. 09 Juraspalten Oplysninger som optakt til børnefaglig undersøgelse. 10 Evidens Ikke alt børne-familiearbejde bør bestå af guldrandede evidensmetoder. 13 Digital post Udsatte skal motiveres til at tømme den digitale postkasse. 14 Ultimatum Scener fra et liv med alkoholmisbrug, som sluttede, da en socialrådgiver stillede et ultimatum. 22 Løntjek 18 socialrådgivere har fået efterbetalt tillæg på tusinder af kroner. 24 Kommentar Hvornår er alkohol en problem for at få et job. 26 Generalforsamlinger 3. oktober holdt DS tre regioner generalforsamling. 39 Klumme fra praksis Sociale problemer til aftenkaffen. 40 Leder Socialrådgiveren udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon Ansvarshavende redaktør Majbrit Berlau Redaktør Mette Ellegaard Journalister Susan Paulsen Jesper Nørby Kommunikationsmedarbejdere Martin Hans Skouenborg Birgit Barfoed Annoncer DG Media a/s Studiestræde København K Telefon Fax Grafisk design Salomet grafik Pernille Kleinert Tryk Datagraf Årsabonnement 700 kr. inkl. moms Løssalg 37 kr. pr. nummer plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 15 gange om året Dette nummer udkommer 16. oktober Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: Trykt oplag: ISSN SOCIALRÅDGIVEREN

4 Protester halverer bebudede besparelser på socialrådgiverfunktionen i Aarhus På baggrund af en række protester fra Dansk Socialrådgiverforening, læger og patientforeninger har ledelsen på Aarhus Universitetshospital reduceret de planlagte besparelser på socialrådgiverfunktionen. - Selv om socialrådgiverfunktionen er reddet, så er det svært at få armene op, når antallet af socialrådgiverstillinger skal reduceres med over 50 procent. Stemningen er meget nedtrykt, fortæller tillidsrepræsentant Steen Højer. Fokus på de sygeste Der er i øjeblikket 3,27 fuldtidsstilling i socialrådgiverfunktionen, og ifølge Steen Højer skal mere end halvdelen spares væk, så man ender på 1,5 fuldtidsstilling. Heraf er den ene en halvtidsstilling, som foreløbig varer i tre år. Konkret betyder det, at der skal siges farvel til to kolleger. - Når man skærer så meget, så er der ingen tvivl om, at det bliver et langt mindre omfattende tilbud. Vi har fået at vide af ledelsen, at vi fremover primært skal have fokus på de mest sårba- re familier og familierne til de meget syge børn, som eksempelvis har kræft eller cystisk fibrose, siger Steen Højer. DS: Beklageligt at antallet af socialrådgivere halveres Formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Mads Bilstrup, er forundret over, at ledelsen trods de mange advarsler har valgt at halvere socialrådgiverfunktionen. - Det er meget beklageligt, at antallet af socialrådgivere halveres, da det socialrådgiverarbejde, der udføres på hospitalet, ikke udføres i kommunalt regi. Det betyder, at det er patienterne og de pårørende, der bliver taberne. Selv om socialrådgiverfunktionen er reddet, så er det svært at få armene op, når antallet af socialrådgiverstillinger skal reduceres med over 50 procent. Tillidsrepræsentant Steen Højer. - Når det er sagt, så hæfter jeg mig ved, at vi med fælles protest, dialog med den lokale ledelse, skrivelser til de politisk ansvarlige, samarbejde med forskellige interesseorganisationer og mediefokus på sagen, fik reduceret besparelserne. Det er et godt eksempel på, at et tæt samarbejde og dialog mellem Dansk Socialrådgiverforening og tillidsrepræsentanten er af stor betydning, siger Mads Bilstrup. S Besparelser på sygehussocialrådgivere i Aalborg er droppet I forbindelse med besparelser i Region Nordjylland var der lagt op til, at socialrådgiverfunktionen på Aalborg Universitetshospital skulle reduceres. Det fik socialrådgivernes tillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital, Helle Hedelund Hansen, og formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Mads Bilstrup, til at slå alarm. For at lægge pres på regionsrådspolitikerne sendte de for tre måneder siden et brev til regionsrådet, hvor de advarede om konsekvenserne ved at spare socialrådgiverfunktionen væk. Socialrådgiverne fra Aalborg inviterede efterfølgende regionsrådspoliti- kerne til en dialog om, hvad deres arbejdsopgaver består i. - Jeg glæder mig over, at budgettet nu er vedtaget uden, at vi er med i besparelserne og håber selvfølgelig, at politikerne har lyttet til vores argumenter, siger Helle Hedelund Hansen. Frygter stadig sparekniven Selv om regionens spareplaner ikke længere peger direkte på sygehussocialrådgiverne, så er budgetstramninger på adskillige millioner kroner stadig en realitet. Og det bliver nu op til hvert enkelt sygehus i regionen at finde pengene. - Jeg frygter da stadig for socialrådgiverne, når det handler om besparelser. Vi har adskillige gange været i spil, når der skulle budgetforhandles på regionalt- samt hospitalsniveau. Den 23. oktober holder Aalborg Universitetshospital en budgetkonference, med deltagelse af ledere fra hospitalets forskellige klinikker, hvor det forventes, at de enkelte klinikker bliver pålagt et krav om besparelser, fortæller Helle Hedelund Hansen. - Men nu må vi vente og se, hvad der sker og vurdere, hvad vi skal gøre, hvis der kommer udspil til besparelser på sygehussocialrådgiverne. S 4 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST SUSAN PAULSEN OG SIMONE HAHNE

5 Psykiatrivejleder EFTERUDDANNELSE I RÅDGIVNING AF PSYKISK SÅRBARE OG SYGE Med skuespillere og eksterne oplægsholdere Uddannelsen henvender sig til dig, der rådgiver psykisk sårbare og syge mennesker i forhold til arbejde eller uddannelse, fx som socialrådgiver, jobkonsulent eller sagsbehandler. På uddannelsen får du blandt andet: Viden om de forskellige psykiske sygdomme og tilstande Konkrete redskaber til at håndtere samtalen og rådgivningen bedst muligt Indsigt i hvilke hensyn du skal tage og hvordan du stiller krav Viden om og redskaber til at beskytte både dine og borgerens grænser i samtalen Den nyeste viden om hvilke arbejdsrettede tiltag, der virker Teknikker til at fremme motivation for forandring Herudover får du: En borgers personlige beretning om vejen fra førtidspensionist med en skizofrenidiagnose og til et liv som medicinfri og selvforsørgende Oplæg fra eksterne eksperter i bl.a. personlighedsforstyrrelser Samtaletræning med professionelle skuespillere Efteruddannelsen afholdes i København og består af 5 moduler af 2 dage (10 dage i alt) samt en afsluttende samtale. Holdstart forår 2015: Den 9. og 10. marts Prisen er ,00 kr., inklusiv forplejning, undervisningsmateriale og bøger, eksklusiv moms. Læs mere på Du er også velkommen til at kontakte Birgitte Wärn på telefon: eller mail: UNDERVISER Birgitte Wärn er cand. mag. i dansk og psykologi, indehaver af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til flere erhvervshåndbøger, blandt andre Når psyken strejker og Kort og godt om stress. Birgitte Wärn har mange års erfaring som underviser af rådgivere og ledere i samtaleteknikker, herunder kommunikation med psykisk sårbare og syge. Derudover har hun selv erfaring med rådgivning af psykisk sårbare ledige fra en tidligere ansættelse som konsulent, ligesom hun løbende kører rådgivningsforløb for mennesker, der er sygemeldte med stress, angst eller depression. Psykiatrivejlederuddannelsen er oprindeligt udviklet i samarbejde med Psykiatrifonden. Else Marie Hollen Pedersen, socialrådgiver og vejleder ved CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse), Københavns Kommune: Jeg har deltaget i efteruddannelsen til psykiatrivejleder, og jeg har fået et meget stort udbytte af det. Indholdet på uddannelsen har været meget praksisnært, og for hvert modul, har jeg kunne vende tilbage til mit arbejde og bruge den nye viden og de redskaber, der har været gennemgået. Kombinationen af personlige erfaringer, deltagernes oplevelser, oplægsholdere udefra og rollespil med skuespillere, har givet et godt samspil, og ikke mindst variation af videndeling. Samtidig har Birgitte været god til at dele ud af sin egen viden og erfaring, hvilket har gjort undervisningen meget levende. Alt dette tilsammen har klart højnet og nuanceret indholdet og læringen. Især modul 5, Rådgiverens professionelle rum, har gjort stort indtryk på mig, da det er et ofte overset emne i socialrådgiverens arbejde. Der har igennem hele forløbet været plads til refleksion over egen praksis, men at kunne fordybe sig i, hvordan man passer på sig selv, og samtidig bevare empatien og være til stede i rådgivningssamtalen, har givet rigtig meget mening som afslutning på forløbet. Wärn Kompetenceudvikling. Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal København K. Tlf Rådgivning af rådgivere

6 Den danske model det bygger på tillid af Bjarne Henrik Lundis, Forlaget Sidespejlet, 120 sider, 199 kroner. Beskæftigelsesrettet rehabilitering af Louise Hansen (red.), Hans Reitzels Forlag, 160 sider, 200 kroner. Unges livsvilkår muligheder, risici og professionelle udfordringer af Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen (red.), Akademisk Forlag, 256 sider, 299 kroner. DEN DANSKE MODEL Hvordan fungerer den danske model i praksis, og hvordan trives den på den enkelte arbejdsplads, hvor aftaler hele tiden indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentanter? Bogen portrætterer otte forskellige arbejdspladser i Danmark, store og små, private og offentlige. I bogen fortæller parterne, hvordan samarbejdet fungerer, og der gives konkrete eksempler på lokalaftaler. REHABILITERING Beskæftigelsessystemet har de seneste år været præget af gennemgribende reformer med øget fokus på at udvikle borgernes arbejdsevne under fællesbetegnelsen beskæftigelsesrettet rehabilitering. Bogen, der henvender sig til professionelle og studerende, præsenterer lovgivningen og strukturen på området og giver en række værktøjer til brug i praksis. UNGE LIVSVILKÅR Bogen beskriver de udfordringer, unge møder i overgangen fra barn til voksen. Det er en lærebog for praktikere, der arbejder professionelt med unge, samt studerende og undervisere på professionsuddannelser, der skal give indsigt og forståelse for kompleksiteten i unges vilkår og kvalificere den professionelle indsats. Kampagne sætter fokus på aftaler op til OK15 Skolesocialrådgiverne fortsætter i København Siden 2007 har Københavns Kommune haft en skolesocialrådgiverordning på forsøgsbasis. Effekten er så positiv, at der nu afsættes 12,7 mio. kroner til at gøre ordningen permanent. Ordningen med socialrådgivere på skolerne blev startet for at styrke samarbejdet mellem kommune, skole og familier med udsatte børn, unge og deres familier. Den har kørt på forskellige forsøgsgrundlag, og nu vil kommunen altså gøre den permanent. DANMARK KORT Morsø Jobcenter Mors vil rekruttere ressourcestærke frivillige til projekt, hvor 90 unge på kontanthjælp skal have rollemodeller. Aabenraa Aabenraa er en af ni kommuner i et forskningsprojekt, der skal afdække, om belønning er en vej til at få unge til at blive stoffri. Odense Med hjælp fra en gruppe socialt udsatte, som gik rundt med en GPS, har Odense kortlagt, hvor væresteder bedst placeres. Randers 700 borgere har skrevet under på et krav om en undersøgelse af jobcenterets kontanthjælpsafdeling. Borgmesteren tvivler på, at det bliver indfriet. Langeland Kommunen vil spare på SSP-arbejdet blandt øens unge. De unge fra Rudkøbing kæmper for at bevare Team Ung bl.a. med en støtteside på Facebook. Vores aftaler. Din styrke er en ny kampagne lanceret af Dansk Socialrådgiverforening og 33 andre faglige medlemsorganisationer, der tilsammen repræsenterer over en halv million offentligt ansatte. Kampagnen sætter fokus på værdien af det stærke fællesskab, de aftaler og den tillid, den såkaldte danske model har opbygget gennem årtier, og som er karakteristisk for de offentlige danske arbejdspladser. Det budskab er vigtigt op til de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger med KL, der løber over efteråret og ind i foråret 2015, understreger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau. - Når aftalerne bliver presset, bliver tilliden det også. Netop derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan de stærke kollektive aftaler er med til at sikre et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. Færre unge er på den lave kontanthjælp Efter en massiv kritik for kassetænkning sætter landets kommuner nu mærkatet uddannelsesparat på færre unge kontanthjælpsmodtagere, skriver Jyllands- Posten. Selvom andelen af uddannelsesparate på landsplan er faldet fra over 50 til 40 procent, er der stadig store forskelle. I den ene ende ligger Rudersdal med bare 14 procent, mens Skive vurderer, at 62 procent af de unge kan gå i gang med en uddannelse her og nu eller senest i løbet af et år. København misbrugere har benyttet sig af byens to fixerum, siden det første blev oprettet i oktober Hver fjerde er udlænding. Ishøj Siden 2008 er andelen af kontanthjælpsmodtagere i kommunen steget fra 2.9 til 5.1 procent. Det er den højeste andel i landet. Faxe Et samarbejde med frivilligjob.dk betyder, at lokale opgaver for frivillige dukker op på Faxe kommunes hjemmeside. 6 SOCIALRÅDGIVEREN

7 KOMMUNER OG PLEJEFAMILIER TILFREDSE MED SAMARBEJDE Samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier fungerer efter hensigten i langt de fleste tilfælde, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet. Det mener både kommuner og plejefamilier. I en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen svarer 86 procent af plejefamilierne, at deres samarbejde med den kommunale familieplejekonsulent er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende for 68 procent, når de bliver spurgt om samarbejdet med deres myndighedssagsbehandler. Tilsvarende mener 90 procent af de kommunale familieplejekonsulenter, at samarbejdet med plejefamilier er enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Den opfattelse deler 55 procent af myndighedssagsbehandlerne. Både plejefamilier og kommuner udtrykker dog, at der er plads til forbedringer. Især forhandlinger om vederlag under anbringelser kan skabe konflikter. Læs hele undersøgelsen på ast.dk DS I PRESSEN Vi kommer aldrig ud i, at der bliver en totalt ensartet visitering. Men problemet er lige nu, at hvis du spørger de 98 arbejdsmarkedschefer om, hvordan man opfatter begrebet uddannelsesparathed, så får du 98 forskellige svar. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, på Altinget.dk 25. september. DET SKREV VI FOR 25 ÅR SIDEN I Socialrådgiveren : Det sociale arbejde er i udvikling. Vi skal som socialrådgivere i højere og højere grad definere vores fag som tilknyttet centrale, kvalificerende opgaver i det sociale system fremfor at definere det ud fra de rammer, som det sociale system tilbyder. Men hvilke kvalifikationer skal en nyuddannet socialrådgiver egentlig være i besiddelse af for at leve op til de nye krav? Det vil vi undersøge gennem et grunduddannelses-kvalitetsprojekt. Det er utroligt, at Regionen ikke kan se hvilken betydning socialrådgiverne har for patienter og deres behandlingstid i psykiatrien. Socialrådgiverne gør ikke kommunens arbejde, men er netop bindeledet mellem patient, kommune og øvrige samarbejdspartnere. Socialrådgiver Susanne Fals i det nye kommentarspor på socialraadgiverne.dk/ nyheder til nyheden DS advarer mod at spare på socialrådgivere i psykiatrien. 8 % Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at antallet af lejere, der blev sat ud af deres bolig, ligger otte procent lavere end i SOCIALRÅDGIVEREN

8 mig og mit arbejde Som socialkonsulent i Det Grønlandske Hus i Aalborg står Vibeke Sieborg midt i et socialt stykke arbejde, der er i gang med et grundlæggende fokusskifte: Med regeringens nye grønlænderstrategi er man begyndt at tale integration, og det giver større fokus på modtagelsen af de nytilflyttede grønlændere både i Det Grønlandske Hus og hos samarbejdsparterne. Det, der fylder mest lige nu, er at få sat handling bag regeringens grønlænderstrategi sammen med Aalborg Kommune. Det er mindre end et år siden, at strategien blev vedtaget, så det er stadig meget nyt. Det er ikke fordi, at vi nødvendigvis skal finde på helt nye tiltag, men vi skal kigge grundigt på, hvordan vi i samarbejde med andre aktører på området kan blive bedre til at støtte op om de nytilflyttede grønlændere, der oplever problemer. At tale om integration af grønlændere er nyt grønlændere er jo også danske statsborgere. Jeg gør en forskel hver dag, og det er fantastisk at kunne sige det. Der er ingen tvivl om, at de grønlandske borgere, der henvender sig til Det Grønlandske Hus, har brug for hjælp til at orientere sig i det danske system, og at de oplever det som en kæmpe hjælp, når vi oplyser dem om hvor i kommunen, de skal henvende sig. Vi spænder fra det store udviklingsarbejde til de her små, konkrete opgaver med at vise dem, vi arbejder med, det rigtige sted hen. Den spændvidde føler jeg mig meget privilegeret over at have i mit arbejde. 8 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST MARTIN HANS SKOUENBORG FOTO KISSEN MØLLER HANSEN

9 Jeg holder allermest af mit arbejde, når jeg er i gang med noget, som jeg ikke ved hvor ender Jeg holder allermest af mit arbejde, når jeg er i gang med noget, som jeg ikke ved hvor ender. Jeg følger ikke nogen facitliste, og jeg er ikke én, der er klogere end andre. Jeg prøver mig frem ud fra erfaringer og et kvalificeret grundlag, men det er processen, der er det vigtigste for mig. Når jeg skal lade op efter en lang arbejdsdag, har jeg brug for en modpol til de mange mennesker og uforudsigeligheden i mit arbejde. Det kan være en gang yoga, en god cykeltur, at være herhjemme sammen med familien eller at sidde alene med en god og gerne forudsigelig krimi. S Oplysninger som optakt til børnefaglig undersøgelse Hvilke oplysninger kan indhentes ved vurderingen af, om der er grundlag for iværksættelse af børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50? Det spørgsmål er et af de mange, som er blevet stillet til Ankestyrelsens juridiske hotline og offentliggjort på hjemmesiden (https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar). Det er ikke alle svar, der er lige detaljerede, og de er generelt korte og afgrænsede. Det gælder også det nævnte spørgsmål, som er interessant. Og det er svaret også. Hotlinen svarede, at hvis det i forbindelse med vurderingen af, om der skal udarbejdes en undersøgelse, findes nødvendigt at indhente supplerende oplysninger, for eksempel i form af statusattest fra dagtilbud eller skole, skal dette ske. Hotlinen henviste til, at det er udgangspunktet efter retssikkerhedsloven, at der opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaver, men hvis der ikke kan opnås samtykke, kan allerede eksisterende oplysninger dog indhentes uden samtykke, jf. retssikkerhedslovens 11c. Der er dog grund til at være opmærksom på to forhold her. For det første gælder der ikke (længere) en regel om eksisterende oplysninger. (Den tidligere regel - i servicelovens 50, stk. 9, - blev ophævet i 2010, samtidig med, at kravet om samtykke efter 50 blev ophævet). For det andet er det et spørgsmål, om den bestemmelse, som Ankestyrelsen henviser til - nemlig retssikkerhedslovens 11c - gælder i forhold til den situation, der spørges om. Reglen i 11c giver adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, men kun i visse sager, bl.a. på børneområdet. Disse sager er kendetegnet ved ikke at være ansøgningssager, og derfor kan der her fraviges fra de almindelige principper om samtykke mv. På børneområdet kan der oven i købet indhentes oplysninger om andre end parterne og også fra private. Men hvornår gælder disse særlige regler? Efter bestemmelsen gælder 11c på børneområdet i forbindelse med undersøgelser efter 50, og ved behandlingen af en sag. Det er altså et spørgsmål, om reglen gælder, når der ikke er iværksat en 50-undersøgelse (endnu). Dvs. når man er ved at undersøge, om der skal træffes afgørelse efter 50. Er dette sagsoplysning i forbindelse med undersøgelse efter 50? Eller skal der være truffet en afgørelse efter 50 for, at reglen kan anvendes? Det er i realiteten det, spørgsmålet til hotlinen handler om. Og det spørgsmål kunne det være spændende at få besvaret Af Idamarie Leth Svendsen, ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol JURASPALTEN SKRIVES PÅ SKIFT AF JURISTERNE KAREN ELMEGAARD, JANNIE DYRING IDAMARIE LETH SVENDSEN jura SOCIALRÅDGIVEREN

10 Ikke alt børne- familiearbejde bør bestå af guldrandede evidensmetoder med manualer og dyr supervision, mener forsker Richard Barth Richard Barth har været en del af det sociale felt i 40 år. Han er uddannet socialarbejder og har en ph.d. i socialt arbejde. Han har skrevet et utal af bøger, blandt andet om evidensbaserede metoder. Og så er han dekan og professor på fakultetet for socialt arbejde ved University of Baltimore i Maryland, USA. De seneste år er han samtidig blevet bannerfører for et synspunkt, der i hvert fald i USA har gjort ham kontroversiel blandt forskere og praktikere. Han advarer mod den omsiggribende tendens, at alle udsatte børn og familier ideelt set bør behandles med evidensbaserede metoder, der kræver rigid overholdelse af manualer og medfører store udgifter til ekstern kvalitetssikring. - Der er ikke penge nok til, at vi har råd til at behandle alle børn, unge og familier med disse guldrandede metoder. Samtidig er de slet ikke udbredte nok til at kunne Vi må bestemt ikke gå tilbage til dengang, vi behandlede udsatte grupper ud fra, hvad vi hver især troede ville virke, uden at det havde et troværdigt, videnskabeligt fundament. Richard Barth dække behovet, sagde Richard Barth til godt 400 forskere og praktikere fra hele verden, der i begyndelsen af september var samlet i København til konference arrangeret af SFI. I stedet vil Richard Barth have socialarbejdere og myndigheder til at anlægge en langt mere pragmatisk tilgang til problemerne ikke at forveksle med at gå tilbage til tiden før de evidensbaserede metoder vandt indpas. - En masse af de evidensbaserede metoder indeholder fælles elementer, som vi til overflod ved virker. Forældreinddragelse, systematisérbare mål og evalueringer, træning af forældrene etc. etc. I stedet for at indføre enkelte rigide metoder med alle de udgifter, det medfører, bør man se på, hvilke elementer fra de forskellige metoder, man har brug for til at løse bestemte udfordringer, siger Richard Barth. Erstat dyre mærkevarer med kopiprodukter Richard Barth kalder sin tilgang for en Common Elements Approach. Han sammenligner den med den tilgang, sundhedsmyndighederne tager, når de erstatter dyre mærkevareprodukter med de billigere kopipræparater, som virker lige så godt som de dyre. - En effektiv Common Elements Approach definerer jeg som en tilgang, der bygger på elementer fra forskellige evidensbaserede metoder, og som bygger på den enkelte families behov, ikke på, at alle i en bestemt gruppe behandles ens og med samme metode, forklarer Richard Barth. Den amerikanske forsker og dekan lægger dermed afstand til ikke bare at stræbe efter at indføre evidensbaserede metoder i større og større omfang. Han vender sig også imod den standardisering, der ligger i, at one size fits all altså at alle børn og familier med en bestemt type af problemer behandles ens. - Vi må bestemt ikke gå tilbage til dengang, vi behandlede udsatte grupper ud fra, hvad vi hver især troede ville virke, uden at det havde et troværdigt, videnskabeligt fundament. Vi skal arbejde systematisk, vi skal opstille mål, og vi skal evaluere. Men vi svigter alle de grupper, der ikke får glæde af de dyre, evidensbaserede programmer, hvis vi 10 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN

11 ikke begynder at bruge forskningen mere effektivt, påpeger Richard Barth. Den store hemmelighed Richard Barth præsenterede deltagerne på SFI-konferencen for en række studier, der sætter hans tilgang i perspektiv. For eksempel viste et studie, at børn mellem 4 og 11 år med traumer efter seksuelle overgreb havde lige stor gavn af en otte ugers light-version af den manualbaserede metode TF-CBT (Trauma-Focused Cognitive-Behavioural Therapy), som de havde af den fulde, manualbaserede og superviserede 16-ugers metode. Og ifølge Richard Barth er der meget få studier, der faktisk beviser, at det er den dyre eksterne kvalitetssikring og overvågning af, om manualerne bliver overholdt, der har den ønskede effekt på resultaterne. - Den store og velbevarede hemmelighed er, at vi overvurderer betydningen af at overvåge fidelity, altså i hvor høj grad man er tro mod manualen. Hvis nogen i tilfældet med TF-CBT på forhånd havde argumenteret med, at de ikke havde råd til et 16-ugers program, men kun til de otte uger, ville man have sagt, at de ikke var tro mod programmet. Nu ved vi, at den kortere version virker lige så godt, fortalte Richard Barth de 400 forskere og praktikere på konferencen. Hans pointe er samtidig, at der kan være mange, forskellige variationer af metoden, der ville virke lige så godt som selve TF-CBT, og hvor man kan spare både tid og penge. Slæk på tøjlerne, men undgå kaos Richard Barth lagde ikke skjul på, at der er ricisi ved at slække på de stramme, manualbaserede og superviserede tøjler. En af dem er, at det sociale arbejde falder tilbage i kaos. Og han gør sig ingen illusioner om, at han nu har fundet de vises sten. Det har han som han formulerede det været for længe i socialt arbejde til. Nogle af deltagerne i konferencen specielt fra USA var skeptiske over for Richard Barths tilgang. Som en af dem formulerede det: Har toget ikke forladt stationen, forstået på den måde, at myndighederne kun vil bevilge penge til de evidensbaserede programmer? - Jeg tror, der vil komme en erkendelse af, at evidensba- Der er ikke penge nok til, at vi har råd til at behandle alle børn, unge og familier med disse guldrandede metoder. Richard Barth serede programmer ikke leverer resultater til de mange. Den udfordring må forskerne tage på sig, sagde Richard Barth. Hvordan skal man så ifølge Richard Barth gå til værks, hvis man for eksempel er en børne- familieafdeling i en dansk kommune og står over for en udfordring med, hvordan man bedst behandler en gruppe af borgere med komplekse behov. Det vigtige er ifølge Richard Barth, at man først laver en ordentlig udredning af de enkelte borgere og de problemstillinger eller symptomer, man ønsker at afhjælpe. - Herefter vil jeg anbefale, at man rådfører sig med eksperter, der kender de forskellige metoder, og som kan hjælpe med at finde ud af, hvilke elementer i de forskellige metoder, der virker over for de specifikke problemstillinger eller symptomer, og hvilken rækkefølge af elementerne, der virker mest hensigtsmæssig, siger han og tilføjer: - Og så er det vigtigt at være systematisk, så man får skabt sin egen version af, hvad der virker. S» SOCIALRÅDGIVEREN

12 SFI-forsker: Richard Barths tilgang er frugtbar også i en dansk sammenhæng. Forskningsleder Mette Deding står i spidsen for SFI s Afdeling for kontrollerede forsøg. Hun sad på en af de forreste rækker, da Richard Barth holdt sit oplæg, og hun hilser hans budskaber velkomne. - Hans synspunkter kan bruges til at kvalificere brugen af evidensbaserede indsatser i Danmark også. Det er blevet for meget for eller imod disse metoder. Men sandheden er, at de aldrig har været tænkt til at kunne løse alle sociale problemer, de er designet til et hjørne af problemfeltet, siger Mette Deding til Socialrådgiveren. Mette Deding er på mange måder personificeringen af de evidensbaserede metoder. Hendes afdeling i SFI står blandt andet for at måle effekter af forskellige programmer til udsatte børn og familier, og hun argumenterer gerne for vigtigheden af gennem kontrollerede forsøg at få egentlig evidens for, om en indsats virker. Men for Mette Deding er der intet lighedstegn mellem disse bestræbelser og en naiv tro på, at evidensbaserede metoder skal udbredes til hvert et hjørne i de kommunale foranstaltninger. - Dermed bliver Richard Barths pointe sindssygt vigtig. Der er kommuner, der kommer til mig og siger, at det er fint, I kommer med MTFC, altså Multidimensional Treatment Foster Care, men hvad med alle de andre børn? Til dem og alle andre må vi sige, at evidensbaserede metoder ikke skal redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver, forklarer Mette Deding. Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver. Mette Deding Praktikere - kom ind i kampen Richard Barth og Mette Deding er også enige på et andet punkt: Vigtigheden af at arbejde systematisk. - Det vil være en styrke for dansk, socialt arbejde, hvis vi drager nytte af Richard Barths pointer fra hans Common Elements Approach. At arbejde systematisk, at være data-driven, at sætte sig mål og evaluere på dem. Lige nu famler vi jo rundt, vurderer Mette Deding. På nogle punkter er den amerikanske og den danske virkelighed i socialt arbejde milevidt fra hinanden. I USA er der stater, hvor myndighederne udelukkende giver bevilliger til interventioner, der bygger på evidensbaserede metode. Der er vi langt fra i Danmark. Og på den måde kan vi måske nyde godt af, at udviklingen i Danmark ofte siges at være 10 år efter USA s. - Vi burde kunne lære af og drage nytte af, at vi er bagefter USA på dette område. At det aldrig bliver så slemt, at alting skal løses med et bogstav-program. Men det kræver for mig at se, at praktikerne griber bolden og er med i diskussionen af, hvad vi så skal herhjemme i stedet for. Vi skal have praktikere, der kommer ind i kampen. Som sætter fokus på systematik, som lader sig måle på resultater og som følger op på deres mål, siger Mette Deding. S Læs temanummer om forskning og evidens i Socialrådgiveren 13/ SOCIALRÅDGIVEREN TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN

13 Udsatte skal motiveres til at tømme den digitale postkasse, men der er mange udfordringer Senest 1. november skal alle borgere som udgangspunkt være tilmeldt Digital Postkasse. Men den digitale postkasse kan være en stor udfordring for udsatte borgere. Og for de socialrådgivere, som arbejder med borgerne. - Borgerne skal ikke være meget over 40 eller 45 år, før det digitaliserede samfund opleves som en enormt stor udfordring. Og en del af de unge har heller ikke lært at klare de krav, der stilles digitalt, fortæller Marianne Friis, formand for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe Boformer for hjemløse, som til daglig er socialrådgiver på forsorgshjemmet Roskildehjemmet. - En af vores brugere, som har boet i Danmark i 10 år, behersker ikke sproget godt nok til at finde rundt på nettet. Digitalisering og selvbetjening forudsætter adgang til en computer eller smartphone, og det er der rigtig mange, som ikke har råd til. Og måske kan de heller ikke overskue at gå på biblioteket eller Borgerservice, hvor de kan få adgang til Digital Post. Digitalisering tager socialrådgivernes tid Desuden koster det socialrådgiverne en masse tid at hjælpe borgerne med at få adgang til eksempelvis netbank. - Vi bruger meget tid på at rende mod døde ender, fordi brugerne ikke har de ting, de skal have, for at få adgang til systemerne, siger Marianne Friis. For at få NemID skal man vise gyldig billedlegitimation som kørekort eller pas. - Helt almindelig legitimation, som vores brugere ofte ikke har, siger Marianne Bang Hun frygter, at Digital Post og e-boks kan få alvorlige konsekvenser for de mest udsatte borgere. - Hvis man ikke får den post, man skal have, så kan man ikke overholde sine aftaler, og man risikerer at miste sine ydelser, siger Marianne Friis. Samme erfaringer har Gitte Østerberg, socialrådgiver på Forsorgscenter Fyn. Selvom centeret har investeret en del ressourcer i at hjælpe brugerne, som tæller psykisk syge, misbrugere og hjemløse, med at fungere i det digitale samfund, vil der altid være borgere, som kan komme i klemme, fordi de ikke har mulighed for eller evner til at gå ind og tjekke elektronisk post. - De kan slet ikke honorere kravene om at være Digital postkasse fra 1. november Fra 1. november 2014 skal alle over 15 år modtage post fra det offentlige digitalt enten vis borger.dk eller e-boks.dk, med mindre man er blevet fritaget. Det er kun nødvendigt at tilmelde sig digital post ét sted enten på borger.dk eller e-boks.dk, som er to indgange til den samme post. Læs mere på borger.dk Socialt udsatte kan fravælge Digital Post Man kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis man opfylder mindst en af fritagelsesgrundene: Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i hjem eller opholdssted Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som er en barriere i fht. at modtage post digitalt Er registreret som udrejst af Danmark Er blevet hjemløs Har sproglige vanskeligheder Har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID. Læs mere på borger.dk en digital borger, der tænker systematisk og har styr på koder og nøglekort, siger hun. Digital Post kan vendes til en fordel Dorthe Sørensen, socialrådgiver på Kofoed Skole i København, forsøger at motivere skolens brugere til at træde ind i den digitaliserede verden, og Kofoed Skole tilbyder undervisning i at være E-borger bl.a. i håndtering af Digital Post. - Mange har ikke computer derhjemme, og derfor søger de om at blive fritaget for Digital Post i første omgang i to år. Jeg siger til dem, at det er vigtigt, at de forsøger at bruge de to år på at opkvalificere sig. Trods udfordringerne med elektronisk post, kan digitaliseringen også rumme fordele for hjemløse borgere, mener Dorthe Sørensen. - Mange har indtil nu oprettet en poste restante-adresse på posthuset, men når man lever en meget omskiftelig tilværelse, så kan det faktisk også være en udfordring at få så meget struktur på sit liv, at man husker at hente sin post. Med Digital Post kan man få fat i sin post uanset, hvor man opholder sig geografisk under forudsætning af, at man har NemID og har lært at anvende den. S TEKST SUSAN PAULSEN SOCIALRÅDGIVEREN

14 Scener fra et liv med alkoholmisbrug 54-årige Henrik Halbys liv forsvandt i en årrække i druk og stoffer og svigt af familien. Svigt, som til sidst gjorde, at hans nærmeste vendte ham ryggen med flere selvmordsforsøg til følge. Den nedadgående spiral fortsatte, indtil Henrik Halby fik et ultimatum af sin socialrådgiver. Et ultimatum, der fik ham til at lægge sit liv fuldstændigt om. I dag er Henrik Halby uddannet misbrugsbehandler. I løbet af det seneste år har han og datteren Julie genfortalt de kaotiske år med misbrug og svigt i teaterstykket Ultimatum. Genfortællingen gør ondt på far og datter, men budskabet er smerten værd. Og ved den afsluttende forestilling er det for Henrik Halby tid til et særligt gensyn med fortiden.» 14 SOCIALRÅDGIVEREN

15 SOCIALRÅDGIVEREN

16 Socialrådgiveren stillede et ultimatum September Teater V i Vanløse er propfyldt. På scenen står 54-årige Henrik Halby og hans 27-årige datter, Julie. De fremfører forestillingen Ultimatum for et publikum bestående af medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst. Men stykkets scener med skrig og svigt er ikke skuespil. Det er Henrik og Julies egen historie. Ultimatum fortæller om en familie, som udefra ser ud til at være velfungerende. Men det er også beretningen om familiefaren Henrik Halby, som hiver alt med sig, da hans liv forsvinder i en nedadgående spiral af sprut og stoffer, isolation og selvmordsforsøg. De har fremført stykket flere gange før, far og datter. Men det gør ondt hver eneste gang. Og denne forestilling er noget ganske særligt. For i salen sidder en kvinde, som på sin vis er ansvarlig for, at forestillingen overhovedet er blevet til noget. Det er den nu pensionerede socialrådgiver Elsebeth Velling. For 12 år siden gav hun Henrik Halby et ultimatum, som fik ham til at vende sit liv på hovedet. - Da jeg var længst ude, var det Elsebeth, som i sidste ende fik mig til at indse, at jeg skulle holde op med de dårlige undskyldninger, som smadrede både mig og min familie. Derfor har det været vigtigt for mig, at hun fik mulighed for at se forestillingen. For hun skal mærke, hvor meget hendes hjælp har betydet, fortæller Henrik Halby. Drukket bevidstløs som syvårig Alkoholen har fulgt Henrik Halby hele livet. Som helt lille er han ofte med sin far - der er medlem af rockergruppen De Vilde Engle - på bodega, og som syvårig drikker faren ham bevidstløs i påskebryg. Underretninger fra omverdenen kommer der ingen af. - Alle vidste, at min far var medlem af en rockergruppe, som svarer til Hells Angels og Bandidos i dag. Men der var ingen, der hjalp. Heller ikke selvom de vidste, hvor mange bank, jeg fik derhjemme, fortæller han. Nogle år senere dropper Henrik Halby ud af folkeskolen og opbygger selv et stort alkoholforbrug. Alligevel får han uddannet sig til smed, og han bliver med årene en af de mest brugte teatersmede i Danmark. - Jeg havde mit eget værksted og et kæmpestort netværk. Jeg producerede blandt andet for alle de store revyer. Henrik Halby gifter sig med ungdomskæresten Lisbeth, som i dag er bogholder. Sammen får de to børn: Datteren Julie og sønnen Kristian. Men en anden bekendt fra ungdomsårene holder også ved: Alkoholen. Og den bliver i stigende grad suppleret med stoffer. Især på de ofte hektiske arbejdsdage op til de store premierer. - Lisbeth blev ved med at kysse mig, selvom jeg i stigende grad forsvandt på druk. Hendes far har haft krigstraumer, som han forsøgte at dæmpe med alkohol, og hun er også vokset op i et hjem med masser af kaos og tillidsbrud. Så hun var jo sindssygt god til at tilgive mig, for hun havde selv oplevet ting, som var værre. Da børnene bliver født, begynder Lisbeth at sige fra over for sin mands druk, men kyssene bliver ved. Det samme gør drukturene. - På det tidspunkt var jeg allerede kommet for langt ud til at fatte situationens alvor. Først mange år senere, hvor Lisbeth er dybt ulykkelig og holder op med at vise mig kærlighed, indser jeg, hvor langt ud jeg er kommet. Far fik en øl og jeg fik en Cocio Fra Julie Halby var helt lille, var hun fars pige. Og selvom hendes far havde et stort alkoholforbrug allerede, da hun 16 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST JESPER NØRBY FOTO KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUIST

17 Vi havde mistet hus, bil, campingvogn, firma. Alt. Vi boede i en ghetto. Det var så vigtigt, at min socialrådgiver havde modet til at sige til mig, at nu var det slut med undskyldningerne. Henrik Halby blev født, har hun masser af gode minder fra den tidlige barndom. - Jeg elskede at være med far på arbejde inde i København. Af og til var vi på værtshus bagefter, og det husker jeg også som enormt hyggeligt. Der sad en masse businessmænd og spiste frokost, og så fik jeg en stol og en Cocio, mens min far stod ved siden af med en øl i hånden. Julie Halby lyste op, når hendes far var ædru, men de gode oplevelser gjorde også følelsen af svigt endnu større, når han igen faldt i. - De gode perioder blev kortere og kortere. Da jeg var lille, kunne far holde alkoholfri måned, så blev det til alkoholfri uge, og til sidst var der kun få dage, hvor han ikke drak. Jeg vænnede mig til usikkerheden og til, at man aldrig kunne vide, hvad man kom hjem til. Underretningerne udeblev Perioder med ædruelighed afløses i stigende grad af drukture, som varer i flere dage, indtagelse af stoffer og svigt af familien. Alligevel kommer der ikke en eneste underretning til de sociale myndigheder. Netop manglen på handling fra omverdenen adresserer Julie Halby selv i teaterforestillingen. - Fatter I ingenting?! Er det virkelig kun mor og mig, der kan se, at far kommer pissefuld til forældremøderne, råber hun ud i salen. Men familien Halby så ud til at fungere fint, så længe ingen kradsede i overfladen. - Lisbeth var utroligt god til at dække over mig. Og børnene er aldrig blevet slået eller tydeligt misrøgtet. De passede deres skole og havde madpakker med og alt det der. Så omverdenen så ikke de svigt, der skete. Henrik Halby har siden erfaret, at flere folk havde fattet mistanke til hans misbrug, men at ingen turde agere på det. En dag finder Julie kokain på en tallerken i køkkenet. Hun er godt syv år gammel. Episoden er bare en af mange, Henrik Halby gengiver fra scenekanten på Teater V. Men det er en af dem, som er sværest at komme igennem. - Hun spørger, hvad det er. Jeg siger, at det er mel, og spiser det. Men man spiser jo ikke mel bare sådan, siger hun. Hun vil vise det til sin mor. Jeg tager hende i armen og trækker hende ud i gangen. Jeg giver hende overtøj på og sætter hende ud i bilen. Vi kører langt ud i skoven. Her fortæller Henrik Halby sin datter, at hun ikke kan være med i familien mere, når hun vil gå til sin mor på den måde. - Jeg stopper bilen og siger til Julie, at hun skal hoppe ud. Det vil hun ikke, og hun begynder at skrige. Jeg hopper ud og løber rundt om bilen. Jeg tager min egen datter i armen og smider hende ned i grøften. Jeg lukker døren. Jeg kan stadig se Julie kæmpe sig op af grøften - hendes hue, hendes lille ansigt SOCIALRÅDGIVEREN »

18 At få at vide at ens kone, som man elsker, er blevet i ægteskabet, fordi hun er bange for, om man vil slå hende og børnene ihjel, det er det forfærdeligste, man kan få at vide. Henrik Halby Det er hårdt, når folk, man ser som nære venner, ikke kan forstå, hvorfor man ikke vil have rødvin til forretten. Hårdt at indse, at det måske har været alkoholen, som har bragt os sammen, fortæller Henrik Halby 18 SOCIALRÅDGIVEREN

19 og hendes små vanter, da hun slår på sideruden og vil ind i bilen. Jeg kører fra hende, og hun triller ned langs bilen og ryger ned i grøften. De næste ti år fortæller hverken Henrik eller Julie Halby andre om episoden. Det er deres hemmelighed. Han kørte i øvrigt selv tilbage og hentede sin datter. Stoppede bilen midt på vejen og vendte om. Og han fandt hende liggende i fosterstilling i grøften dér, hvor han havde efterladt hende. - Det skal jeg leve med den dag i dag. Fyret på grund af druk I midten af 1990 erne bliver Henrik Halby overfølsom over for jern. Det er et nederlag, han ikke er klar til at tage, og han nægter at give slip på smedefaget. - I 1995 skiftede jeg til et job som leder af et metalværksted på en produktionsskole. Men i 1997 blev jeg fyret på grund af druk. Min bil blev set uden for et værtshus en dag, hvor jeg havde lagt mig syg. Det er her, Henrik Halby møder socialrådgiver Elsebeth Velling, som arbejdede på misbrugscenteret i det daværende Vestsjællands Amt. - Da jeg troppede op ude på alkoholbehandlingen, troede de, at jeg kom for at aflevere nogle fra skolen. Det havde jeg gjort før. Men nu var det mig selv, jeg parkerede. Henrik Halby husker stadig samtalerne med Elsebeth Velling. Men han husker også, at han aldrig involverede sin familie i behandlingen - og at han slap afsted med det. - Jeg gik aldrig hjem og fortalte sandheden om, hvad vi talte om på misbrugscenteret. For jeg havde ikke helt sluppet tanken om at begynde at drikke igen. Dengang inddrog man ikke familierne i behandlingen på samme måde, som man gør i dag. Det var en fejl, og det er godt, at det nu er ændret. I denne periode når Henrik Halby at give familien et håb om en ædru mand og far rigtig mange gange, hvorefter han falder i sit misbrug igen. - Der går et par år, hvor jeg vader ud og ind af misbrugsbehandlingen. I den periode sørger jeg hele tiden for at give lidt af den far og mand, min familie elsker og savner. For eksempel en uges ferie med hele familien, hvor jeg holder mig nogenlunde ædru, og alt er godt. Fatter I ingenting?! Er det virkelig kun mor og mig, der kan se, at far kommer pissefuld til forældremøderne? Julie Halby Men kort tid efter sidder jeg igen oppe ved Elsebeth og græder, fordi det hele er væltet. Elsebeth Velling anbefaler Henrik Halby at gå i døgnbehandling. Men han afslår. - Jeg sagde nej, fordi jeg ikke synes, jeg kunne være bekendt at lade min kone være alene med madpakkerne. Det er helt absurd, og det var jo bare en dum undskyldning. For jeg kunne åbenbart godt byde hende den tortur, jeg trak familien igennem, når jeg var fuld. I dagene op til Julie Halbys konfirmation i foråret 2000 forsvinder hendes far igen på en druktur, som varer flere dage. - Jeg blev rigtig bange for, at han ikke ville være der, når jeg skulle konfirmeres. Det var mit højeste ønske, at han bare ville være der og ikke flygte fra det hele, fortæller hun. Men Henrik Halby kommer hjem igen. Ganske få dage før datterens store dag. De har en hyggelig morgen sammen, og Julie beslutter sig for at skrive et brev til sin far. I brevet fortæller hun, hvor glad hun er for ham, når de er sammen, og han ikke er fuld. Men hun fortæller også, hvordan hun har det, når han drikker: - Kære far. Du må forstå, at jeg hader dig, når du er fuld. Jeg forstår ikke, hvorfor du gør det. Og så når du ved, at mor bliver sur. Og hvorfor gøre det lige op til min konfirmation, som kun sker én gang i mit liv, læser Julie Halby op fra scenekanten på Teater V. Hemmeligholdt brev i to år Brevet lægger Julie Halby på sin fars hovedpude. Herefter tager hun til svømmetræning. - Da jeg kom hjem, var brevet væk, så jeg vidste godt, han havde set det. Men han nævnte intet om det, siger hun. - Jeg blev rigtig vred, fortæller Henrik Halby. Han krøller brevet sammen og smider det i skraldespanden. Her finder hans kone det. Hun gemmer det og holder det hemmeligt for ham. To et halvt år senere modtager Henrik Halby igen brevet. Denne gang overrakt af hans kone som et led i et familiebesøg. Udglattet, så de værste krøller er væk. Den dag i dag har han stadig det brev. Kold tyrker eller selvmord Det er oktober Henrik Halby drikker hver eneste dag. Han tager kokain og lægeordineret medicin. Han har flere selvmordsforsøg bag sig. - Jeg skider på mig selv og pisser i bukserne. Jeg ligger i sengen og råber og skriger. Min kone og børn har vendt mig ryggen og siger, at de ikke kan holde det ud mere, og at det her må jeg selv klare. Jeg indser, at jeg er nødt til at tage mit liv seriøst. Eller tage mit liv. Han vender ryggen til det åbne vindue på fjerde sal og går i stedet ind til sin kone, Lisbeth. Han vil tage en kold tyrker, fortæller han. Få dage efter sidder Henrik Halby endnu engang på Elsebeth Vellings kontor. Hun har fået bevilget en døgnbehandling til ham. Men han afviser igen. - Jeg sagde tydeligt, at hvis der var ventetid, så jeg først kunne få en plads til jul, så ville jeg ikke derop. For jeg var jo nødt til at være hjemme hos mine børn til jul. SOCIALRÅDGIVEREN »

20 Da jeg var lille, kunne far holde alkoholfri måned, så blev det til alkoholfri uge, og til sidst var der kun få dage, hvor han ikke drak. Julie Halby Men det er slut med undskyldningerne, bliver det hurtigt klart for ham. - Elsebeth lænede sig frem og sagde: Henrik. Hvis ikke, du gør, som jeg siger nu, så kan du rende og hoppe. Du smadrer ikke bare dig selv, du smadrer også din familie. Den bedste julegave, du kan give dem, er, at du går i døgnbehandling. Hun gav mig et ultimatum, og det var lige det, jeg havde brug for. Socialrådgiver: Tiden var inde For socialrådgiver Elsebeth Velling var forskellen på dette og tidligere møder, at hun kunne mærke, at Henrik Halby var klar til at tage sin situation alvorligt. - Det var det afgørende. For du kan tilbyde folk alle mulige behandlinger, men hvis de ikke selv er klar til det, så nytter det ikke noget. Det er jo meget almindeligt, at der er flere tilløb til en døgnbehandling, påpeger hun. - Jeg havde drukket alt op, fortæller Henrik Halby. - Vi havde mistet hus, bil, campingvogn, firma. Alt. Vi boede i en ghetto. Det var så vigtigt, at min socialrådgiver havde modet til at sige til mig, at nu var det slut med undskyldningerne. Ved hjælp af antabus formår han at holde sig ædru i ugerne op til døgnbehandlingen. - Jeg var i døgnbehandlingen i fire uger og én dag. Så blev jeg udskrevet, og jeg var hjemme ved familien til jul. Det var i 2002, og jeg har været ædru siden. Sideløbende med Henrik Halbys døgnbehandling, kommer hans kone og børn i familiebehandling. - Vi sad med en terapeut og en masse andre familier. Hver især fortalte folk deres historier, og her gik det op for mig, at jeg ikke var alene. Der var masser andre, som havde samme historie som vores familie. Det var meget overvældende og rigtig fedt, husker Julie Halby. Vigtig anerkendelse fra socialrådgiver Da Henrik Halby kommer i døgnbehandling, er han ikke længere en sag på Elsebeth Vellings bord. Hun har sikret, at han efterfølgende kommer i efterbehandling, men også den foregår i et andet regi. - Elsebeth lod andre tage over, og det er jo sådan, systemet fungerer rent professionelt, det ved jeg jo godt. Men det var alligevel svært for mig at give slip på misbrugscenteret og på Elsebeth. Så i starten kiggede jeg flere gange forbi for at vise, at det stadig gik godt. Da Henrik Halby har gennemgået sin efterbehandling og været ædru i et år, bliver han inviteret tilbage på døgninstitutionen, Majorgården, for at få bevis på mærkedagen. Hans familie er med i salen. Det samme er Elsebeth Velling. - Jeg husker det så tydeligt, som var det i går, at hun var der, fortæller Henrik Halby. Opbakning til arrangementer som det på Majorgården er en vigtig gestus fra socialrådgiverens side, mener Elsebeth Velling. - Det skete nogle gange i mit arbejdsliv, at jeg blev inviteret med til sådanne ting. Og når jeg blev inviteret og havde mulighed for at deltage, så mødte jeg op. For jeg tror på, at det betyder no- 20 SOCIALRÅDGIVEREN

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere