SOCIALRÅDGIVEREN. alkoholmisbrug. Scener fra et liv med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALRÅDGIVEREN. alkoholmisbrug. Scener fra et liv med"

Transkript

1 12/14 SOCIALRÅDGIVEREN Scener fra et liv med alkoholmisbrug Digital Post tager tid Løntjek gav flere tusinde kroner Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn

2 Socialrådgivere bliver bedt om at gøre det umulige Der stilles i dag paradoksale krav til socialrådgiveren om på én gang at være systemets fagperson og det autentiske menneske over for borgeren, mener professor Niels Åkerstrøm Andersen. Hvordan ser du udviklingen i socialpolitikken gennem de seneste 50 år? Hvad betød det for behandlingen af borgeren? Hvordan er synet på borgeren så i dag? Socialforvaltningernes syn på borgerne kan groft opdeles i tre perioder forud for i dag. Først var borgeren et retssubjekt, som enten havde ret til eller ikke ret til ydelser. I 60 erne og 70 erne udvikledes socialrådgivningens faglighed til at se borgeren som modtager af rådgivning og vejledning. Sidst i 80 erne og i begyndelsen af 90 erne introducerede man så begreberne den aktive medborger og empowerment. Man opdagede, at man udøvede magt, når man hjalp folk, og man mente, at den magt var med til at klientgøre borgerne og gøre dem afhængige af hjælpen. Derfor kom sagsbehandlingen i stedet til at handle om at komme i dialog med borgeren og styrke borgerens indre motivation for at løse sine egne problemer. Nu mener man, at der ikke altid er en indre motivation i klienten til at løse sine egne problemer. Derfor gælder det om at hjælpe borgeren til at have et åbent forhold til sig selv og sine ukendte potentialer. Vejen til større livskvalitet handler om at fremmane, frisætte og mobilisere disse ukendte muligheder og hjælpe borgeren til at se alternative billeder af sig selv. 5HURTIGE Hvilke konsekvenser har dette syn på borgeren for socialrådgiverens rolle? Kan de to roller forenes? Det skaber en ny konflikt i professionen. Hvis man vil hjælpe borgeren til at se sig selv anderledes, skal rådgiveren træde i karakter som autentisk person. Faglig er man kun, når man ekskluderer det personlige og fokuserer på den professionelle rolle. Autentisk er man til gengæld kun, hvis man ikke spiller en rolle. Kravet om at være autentisk professionel udgør et paradoks, for man kan ikke fremstå som faglig autoritet uden at miste autenticitet og omvendt. Man kan ikke både tage vare på en rolle og samtidigt bare være sig selv, uden at man gør det at være sig selv til en rolle. Nej, det er som at blæse og have mel i munden. Man bliver bedt om at gøre det umulige, og det er derfor, det er så hamrende svært at være socialrådgiver. Rollen er i dag skruet paradoksalt sammen, og man kan ikke leve op til alle systemets forventninger eller de forventninger, man har til sig selv. Det kan måske give en vis lettelse og frihed at forlige sig med det. Niels Åkerstrøm Andersen er cand.scient.adm., ph.d. og professor på CBS. Bogen Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering af Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors udkom tidligere i år på Hans Reitzels Forlag. 2 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST LARS FRIIS

3 Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver. 14 Et liv med alkoholmisbrug Henrik Halbys liv forsvandt i druk, stoffer og svigt af familien og selvmordsforsøg. Indtil han fik et ultimatum af sin socialrådgiver. Foto Kristian Sønderstrup-Granquist Mette Deding, SFI 10 Mig og mit arbejde Socialrådgiver Vibeke Sieborg lader gerne op med en krimi efter en lang arbejdsdag. 8 Foto Kissen Møller Hansen 02 5 hurtige 04 Sygehussocialrådgivere Afskedigelser i Aalborg og Aarhus er blevet afværget. 06 Kort Nyt 08 Mig og mit arbejde Vibeke Sieborg er socialkonsulent i Det Grønlandske Hus. 09 Juraspalten Oplysninger som optakt til børnefaglig undersøgelse. 10 Evidens Ikke alt børne-familiearbejde bør bestå af guldrandede evidensmetoder. 13 Digital post Udsatte skal motiveres til at tømme den digitale postkasse. 14 Ultimatum Scener fra et liv med alkoholmisbrug, som sluttede, da en socialrådgiver stillede et ultimatum. 22 Løntjek 18 socialrådgivere har fået efterbetalt tillæg på tusinder af kroner. 24 Kommentar Hvornår er alkohol en problem for at få et job. 26 Generalforsamlinger 3. oktober holdt DS tre regioner generalforsamling. 39 Klumme fra praksis Sociale problemer til aftenkaffen. 40 Leder Socialrådgiveren udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon Ansvarshavende redaktør Majbrit Berlau Redaktør Mette Ellegaard Journalister Susan Paulsen Jesper Nørby Kommunikationsmedarbejdere Martin Hans Skouenborg Birgit Barfoed Annoncer DG Media a/s Studiestræde København K Telefon Fax Grafisk design Salomet grafik Pernille Kleinert Tryk Datagraf Årsabonnement 700 kr. inkl. moms Løssalg 37 kr. pr. nummer plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 15 gange om året Dette nummer udkommer 16. oktober Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: Trykt oplag: ISSN SOCIALRÅDGIVEREN

4 Protester halverer bebudede besparelser på socialrådgiverfunktionen i Aarhus På baggrund af en række protester fra Dansk Socialrådgiverforening, læger og patientforeninger har ledelsen på Aarhus Universitetshospital reduceret de planlagte besparelser på socialrådgiverfunktionen. - Selv om socialrådgiverfunktionen er reddet, så er det svært at få armene op, når antallet af socialrådgiverstillinger skal reduceres med over 50 procent. Stemningen er meget nedtrykt, fortæller tillidsrepræsentant Steen Højer. Fokus på de sygeste Der er i øjeblikket 3,27 fuldtidsstilling i socialrådgiverfunktionen, og ifølge Steen Højer skal mere end halvdelen spares væk, så man ender på 1,5 fuldtidsstilling. Heraf er den ene en halvtidsstilling, som foreløbig varer i tre år. Konkret betyder det, at der skal siges farvel til to kolleger. - Når man skærer så meget, så er der ingen tvivl om, at det bliver et langt mindre omfattende tilbud. Vi har fået at vide af ledelsen, at vi fremover primært skal have fokus på de mest sårba- re familier og familierne til de meget syge børn, som eksempelvis har kræft eller cystisk fibrose, siger Steen Højer. DS: Beklageligt at antallet af socialrådgivere halveres Formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Mads Bilstrup, er forundret over, at ledelsen trods de mange advarsler har valgt at halvere socialrådgiverfunktionen. - Det er meget beklageligt, at antallet af socialrådgivere halveres, da det socialrådgiverarbejde, der udføres på hospitalet, ikke udføres i kommunalt regi. Det betyder, at det er patienterne og de pårørende, der bliver taberne. Selv om socialrådgiverfunktionen er reddet, så er det svært at få armene op, når antallet af socialrådgiverstillinger skal reduceres med over 50 procent. Tillidsrepræsentant Steen Højer. - Når det er sagt, så hæfter jeg mig ved, at vi med fælles protest, dialog med den lokale ledelse, skrivelser til de politisk ansvarlige, samarbejde med forskellige interesseorganisationer og mediefokus på sagen, fik reduceret besparelserne. Det er et godt eksempel på, at et tæt samarbejde og dialog mellem Dansk Socialrådgiverforening og tillidsrepræsentanten er af stor betydning, siger Mads Bilstrup. S Besparelser på sygehussocialrådgivere i Aalborg er droppet I forbindelse med besparelser i Region Nordjylland var der lagt op til, at socialrådgiverfunktionen på Aalborg Universitetshospital skulle reduceres. Det fik socialrådgivernes tillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital, Helle Hedelund Hansen, og formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Mads Bilstrup, til at slå alarm. For at lægge pres på regionsrådspolitikerne sendte de for tre måneder siden et brev til regionsrådet, hvor de advarede om konsekvenserne ved at spare socialrådgiverfunktionen væk. Socialrådgiverne fra Aalborg inviterede efterfølgende regionsrådspoliti- kerne til en dialog om, hvad deres arbejdsopgaver består i. - Jeg glæder mig over, at budgettet nu er vedtaget uden, at vi er med i besparelserne og håber selvfølgelig, at politikerne har lyttet til vores argumenter, siger Helle Hedelund Hansen. Frygter stadig sparekniven Selv om regionens spareplaner ikke længere peger direkte på sygehussocialrådgiverne, så er budgetstramninger på adskillige millioner kroner stadig en realitet. Og det bliver nu op til hvert enkelt sygehus i regionen at finde pengene. - Jeg frygter da stadig for socialrådgiverne, når det handler om besparelser. Vi har adskillige gange været i spil, når der skulle budgetforhandles på regionalt- samt hospitalsniveau. Den 23. oktober holder Aalborg Universitetshospital en budgetkonference, med deltagelse af ledere fra hospitalets forskellige klinikker, hvor det forventes, at de enkelte klinikker bliver pålagt et krav om besparelser, fortæller Helle Hedelund Hansen. - Men nu må vi vente og se, hvad der sker og vurdere, hvad vi skal gøre, hvis der kommer udspil til besparelser på sygehussocialrådgiverne. S 4 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST SUSAN PAULSEN OG SIMONE HAHNE

5 Psykiatrivejleder EFTERUDDANNELSE I RÅDGIVNING AF PSYKISK SÅRBARE OG SYGE Med skuespillere og eksterne oplægsholdere Uddannelsen henvender sig til dig, der rådgiver psykisk sårbare og syge mennesker i forhold til arbejde eller uddannelse, fx som socialrådgiver, jobkonsulent eller sagsbehandler. På uddannelsen får du blandt andet: Viden om de forskellige psykiske sygdomme og tilstande Konkrete redskaber til at håndtere samtalen og rådgivningen bedst muligt Indsigt i hvilke hensyn du skal tage og hvordan du stiller krav Viden om og redskaber til at beskytte både dine og borgerens grænser i samtalen Den nyeste viden om hvilke arbejdsrettede tiltag, der virker Teknikker til at fremme motivation for forandring Herudover får du: En borgers personlige beretning om vejen fra førtidspensionist med en skizofrenidiagnose og til et liv som medicinfri og selvforsørgende Oplæg fra eksterne eksperter i bl.a. personlighedsforstyrrelser Samtaletræning med professionelle skuespillere Efteruddannelsen afholdes i København og består af 5 moduler af 2 dage (10 dage i alt) samt en afsluttende samtale. Holdstart forår 2015: Den 9. og 10. marts Prisen er ,00 kr., inklusiv forplejning, undervisningsmateriale og bøger, eksklusiv moms. Læs mere på Du er også velkommen til at kontakte Birgitte Wärn på telefon: eller mail: UNDERVISER Birgitte Wärn er cand. mag. i dansk og psykologi, indehaver af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til flere erhvervshåndbøger, blandt andre Når psyken strejker og Kort og godt om stress. Birgitte Wärn har mange års erfaring som underviser af rådgivere og ledere i samtaleteknikker, herunder kommunikation med psykisk sårbare og syge. Derudover har hun selv erfaring med rådgivning af psykisk sårbare ledige fra en tidligere ansættelse som konsulent, ligesom hun løbende kører rådgivningsforløb for mennesker, der er sygemeldte med stress, angst eller depression. Psykiatrivejlederuddannelsen er oprindeligt udviklet i samarbejde med Psykiatrifonden. Else Marie Hollen Pedersen, socialrådgiver og vejleder ved CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse), Københavns Kommune: Jeg har deltaget i efteruddannelsen til psykiatrivejleder, og jeg har fået et meget stort udbytte af det. Indholdet på uddannelsen har været meget praksisnært, og for hvert modul, har jeg kunne vende tilbage til mit arbejde og bruge den nye viden og de redskaber, der har været gennemgået. Kombinationen af personlige erfaringer, deltagernes oplevelser, oplægsholdere udefra og rollespil med skuespillere, har givet et godt samspil, og ikke mindst variation af videndeling. Samtidig har Birgitte været god til at dele ud af sin egen viden og erfaring, hvilket har gjort undervisningen meget levende. Alt dette tilsammen har klart højnet og nuanceret indholdet og læringen. Især modul 5, Rådgiverens professionelle rum, har gjort stort indtryk på mig, da det er et ofte overset emne i socialrådgiverens arbejde. Der har igennem hele forløbet været plads til refleksion over egen praksis, men at kunne fordybe sig i, hvordan man passer på sig selv, og samtidig bevare empatien og være til stede i rådgivningssamtalen, har givet rigtig meget mening som afslutning på forløbet. Wärn Kompetenceudvikling. Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal København K. Tlf Rådgivning af rådgivere

6 Den danske model det bygger på tillid af Bjarne Henrik Lundis, Forlaget Sidespejlet, 120 sider, 199 kroner. Beskæftigelsesrettet rehabilitering af Louise Hansen (red.), Hans Reitzels Forlag, 160 sider, 200 kroner. Unges livsvilkår muligheder, risici og professionelle udfordringer af Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen (red.), Akademisk Forlag, 256 sider, 299 kroner. DEN DANSKE MODEL Hvordan fungerer den danske model i praksis, og hvordan trives den på den enkelte arbejdsplads, hvor aftaler hele tiden indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentanter? Bogen portrætterer otte forskellige arbejdspladser i Danmark, store og små, private og offentlige. I bogen fortæller parterne, hvordan samarbejdet fungerer, og der gives konkrete eksempler på lokalaftaler. REHABILITERING Beskæftigelsessystemet har de seneste år været præget af gennemgribende reformer med øget fokus på at udvikle borgernes arbejdsevne under fællesbetegnelsen beskæftigelsesrettet rehabilitering. Bogen, der henvender sig til professionelle og studerende, præsenterer lovgivningen og strukturen på området og giver en række værktøjer til brug i praksis. UNGE LIVSVILKÅR Bogen beskriver de udfordringer, unge møder i overgangen fra barn til voksen. Det er en lærebog for praktikere, der arbejder professionelt med unge, samt studerende og undervisere på professionsuddannelser, der skal give indsigt og forståelse for kompleksiteten i unges vilkår og kvalificere den professionelle indsats. Kampagne sætter fokus på aftaler op til OK15 Skolesocialrådgiverne fortsætter i København Siden 2007 har Københavns Kommune haft en skolesocialrådgiverordning på forsøgsbasis. Effekten er så positiv, at der nu afsættes 12,7 mio. kroner til at gøre ordningen permanent. Ordningen med socialrådgivere på skolerne blev startet for at styrke samarbejdet mellem kommune, skole og familier med udsatte børn, unge og deres familier. Den har kørt på forskellige forsøgsgrundlag, og nu vil kommunen altså gøre den permanent. DANMARK KORT Morsø Jobcenter Mors vil rekruttere ressourcestærke frivillige til projekt, hvor 90 unge på kontanthjælp skal have rollemodeller. Aabenraa Aabenraa er en af ni kommuner i et forskningsprojekt, der skal afdække, om belønning er en vej til at få unge til at blive stoffri. Odense Med hjælp fra en gruppe socialt udsatte, som gik rundt med en GPS, har Odense kortlagt, hvor væresteder bedst placeres. Randers 700 borgere har skrevet under på et krav om en undersøgelse af jobcenterets kontanthjælpsafdeling. Borgmesteren tvivler på, at det bliver indfriet. Langeland Kommunen vil spare på SSP-arbejdet blandt øens unge. De unge fra Rudkøbing kæmper for at bevare Team Ung bl.a. med en støtteside på Facebook. Vores aftaler. Din styrke er en ny kampagne lanceret af Dansk Socialrådgiverforening og 33 andre faglige medlemsorganisationer, der tilsammen repræsenterer over en halv million offentligt ansatte. Kampagnen sætter fokus på værdien af det stærke fællesskab, de aftaler og den tillid, den såkaldte danske model har opbygget gennem årtier, og som er karakteristisk for de offentlige danske arbejdspladser. Det budskab er vigtigt op til de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger med KL, der løber over efteråret og ind i foråret 2015, understreger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau. - Når aftalerne bliver presset, bliver tilliden det også. Netop derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan de stærke kollektive aftaler er med til at sikre et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. Færre unge er på den lave kontanthjælp Efter en massiv kritik for kassetænkning sætter landets kommuner nu mærkatet uddannelsesparat på færre unge kontanthjælpsmodtagere, skriver Jyllands- Posten. Selvom andelen af uddannelsesparate på landsplan er faldet fra over 50 til 40 procent, er der stadig store forskelle. I den ene ende ligger Rudersdal med bare 14 procent, mens Skive vurderer, at 62 procent af de unge kan gå i gang med en uddannelse her og nu eller senest i løbet af et år. København misbrugere har benyttet sig af byens to fixerum, siden det første blev oprettet i oktober Hver fjerde er udlænding. Ishøj Siden 2008 er andelen af kontanthjælpsmodtagere i kommunen steget fra 2.9 til 5.1 procent. Det er den højeste andel i landet. Faxe Et samarbejde med frivilligjob.dk betyder, at lokale opgaver for frivillige dukker op på Faxe kommunes hjemmeside. 6 SOCIALRÅDGIVEREN

7 KOMMUNER OG PLEJEFAMILIER TILFREDSE MED SAMARBEJDE Samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier fungerer efter hensigten i langt de fleste tilfælde, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet. Det mener både kommuner og plejefamilier. I en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen svarer 86 procent af plejefamilierne, at deres samarbejde med den kommunale familieplejekonsulent er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende for 68 procent, når de bliver spurgt om samarbejdet med deres myndighedssagsbehandler. Tilsvarende mener 90 procent af de kommunale familieplejekonsulenter, at samarbejdet med plejefamilier er enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Den opfattelse deler 55 procent af myndighedssagsbehandlerne. Både plejefamilier og kommuner udtrykker dog, at der er plads til forbedringer. Især forhandlinger om vederlag under anbringelser kan skabe konflikter. Læs hele undersøgelsen på ast.dk DS I PRESSEN Vi kommer aldrig ud i, at der bliver en totalt ensartet visitering. Men problemet er lige nu, at hvis du spørger de 98 arbejdsmarkedschefer om, hvordan man opfatter begrebet uddannelsesparathed, så får du 98 forskellige svar. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, på Altinget.dk 25. september. DET SKREV VI FOR 25 ÅR SIDEN I Socialrådgiveren : Det sociale arbejde er i udvikling. Vi skal som socialrådgivere i højere og højere grad definere vores fag som tilknyttet centrale, kvalificerende opgaver i det sociale system fremfor at definere det ud fra de rammer, som det sociale system tilbyder. Men hvilke kvalifikationer skal en nyuddannet socialrådgiver egentlig være i besiddelse af for at leve op til de nye krav? Det vil vi undersøge gennem et grunduddannelses-kvalitetsprojekt. Det er utroligt, at Regionen ikke kan se hvilken betydning socialrådgiverne har for patienter og deres behandlingstid i psykiatrien. Socialrådgiverne gør ikke kommunens arbejde, men er netop bindeledet mellem patient, kommune og øvrige samarbejdspartnere. Socialrådgiver Susanne Fals i det nye kommentarspor på socialraadgiverne.dk/ nyheder til nyheden DS advarer mod at spare på socialrådgivere i psykiatrien. 8 % Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at antallet af lejere, der blev sat ud af deres bolig, ligger otte procent lavere end i SOCIALRÅDGIVEREN

8 mig og mit arbejde Som socialkonsulent i Det Grønlandske Hus i Aalborg står Vibeke Sieborg midt i et socialt stykke arbejde, der er i gang med et grundlæggende fokusskifte: Med regeringens nye grønlænderstrategi er man begyndt at tale integration, og det giver større fokus på modtagelsen af de nytilflyttede grønlændere både i Det Grønlandske Hus og hos samarbejdsparterne. Det, der fylder mest lige nu, er at få sat handling bag regeringens grønlænderstrategi sammen med Aalborg Kommune. Det er mindre end et år siden, at strategien blev vedtaget, så det er stadig meget nyt. Det er ikke fordi, at vi nødvendigvis skal finde på helt nye tiltag, men vi skal kigge grundigt på, hvordan vi i samarbejde med andre aktører på området kan blive bedre til at støtte op om de nytilflyttede grønlændere, der oplever problemer. At tale om integration af grønlændere er nyt grønlændere er jo også danske statsborgere. Jeg gør en forskel hver dag, og det er fantastisk at kunne sige det. Der er ingen tvivl om, at de grønlandske borgere, der henvender sig til Det Grønlandske Hus, har brug for hjælp til at orientere sig i det danske system, og at de oplever det som en kæmpe hjælp, når vi oplyser dem om hvor i kommunen, de skal henvende sig. Vi spænder fra det store udviklingsarbejde til de her små, konkrete opgaver med at vise dem, vi arbejder med, det rigtige sted hen. Den spændvidde føler jeg mig meget privilegeret over at have i mit arbejde. 8 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST MARTIN HANS SKOUENBORG FOTO KISSEN MØLLER HANSEN

9 Jeg holder allermest af mit arbejde, når jeg er i gang med noget, som jeg ikke ved hvor ender Jeg holder allermest af mit arbejde, når jeg er i gang med noget, som jeg ikke ved hvor ender. Jeg følger ikke nogen facitliste, og jeg er ikke én, der er klogere end andre. Jeg prøver mig frem ud fra erfaringer og et kvalificeret grundlag, men det er processen, der er det vigtigste for mig. Når jeg skal lade op efter en lang arbejdsdag, har jeg brug for en modpol til de mange mennesker og uforudsigeligheden i mit arbejde. Det kan være en gang yoga, en god cykeltur, at være herhjemme sammen med familien eller at sidde alene med en god og gerne forudsigelig krimi. S Oplysninger som optakt til børnefaglig undersøgelse Hvilke oplysninger kan indhentes ved vurderingen af, om der er grundlag for iværksættelse af børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50? Det spørgsmål er et af de mange, som er blevet stillet til Ankestyrelsens juridiske hotline og offentliggjort på hjemmesiden (https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar). Det er ikke alle svar, der er lige detaljerede, og de er generelt korte og afgrænsede. Det gælder også det nævnte spørgsmål, som er interessant. Og det er svaret også. Hotlinen svarede, at hvis det i forbindelse med vurderingen af, om der skal udarbejdes en undersøgelse, findes nødvendigt at indhente supplerende oplysninger, for eksempel i form af statusattest fra dagtilbud eller skole, skal dette ske. Hotlinen henviste til, at det er udgangspunktet efter retssikkerhedsloven, at der opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaver, men hvis der ikke kan opnås samtykke, kan allerede eksisterende oplysninger dog indhentes uden samtykke, jf. retssikkerhedslovens 11c. Der er dog grund til at være opmærksom på to forhold her. For det første gælder der ikke (længere) en regel om eksisterende oplysninger. (Den tidligere regel - i servicelovens 50, stk. 9, - blev ophævet i 2010, samtidig med, at kravet om samtykke efter 50 blev ophævet). For det andet er det et spørgsmål, om den bestemmelse, som Ankestyrelsen henviser til - nemlig retssikkerhedslovens 11c - gælder i forhold til den situation, der spørges om. Reglen i 11c giver adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, men kun i visse sager, bl.a. på børneområdet. Disse sager er kendetegnet ved ikke at være ansøgningssager, og derfor kan der her fraviges fra de almindelige principper om samtykke mv. På børneområdet kan der oven i købet indhentes oplysninger om andre end parterne og også fra private. Men hvornår gælder disse særlige regler? Efter bestemmelsen gælder 11c på børneområdet i forbindelse med undersøgelser efter 50, og ved behandlingen af en sag. Det er altså et spørgsmål, om reglen gælder, når der ikke er iværksat en 50-undersøgelse (endnu). Dvs. når man er ved at undersøge, om der skal træffes afgørelse efter 50. Er dette sagsoplysning i forbindelse med undersøgelse efter 50? Eller skal der være truffet en afgørelse efter 50 for, at reglen kan anvendes? Det er i realiteten det, spørgsmålet til hotlinen handler om. Og det spørgsmål kunne det være spændende at få besvaret Af Idamarie Leth Svendsen, ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol JURASPALTEN SKRIVES PÅ SKIFT AF JURISTERNE KAREN ELMEGAARD, JANNIE DYRING IDAMARIE LETH SVENDSEN jura SOCIALRÅDGIVEREN

10 Ikke alt børne- familiearbejde bør bestå af guldrandede evidensmetoder med manualer og dyr supervision, mener forsker Richard Barth Richard Barth har været en del af det sociale felt i 40 år. Han er uddannet socialarbejder og har en ph.d. i socialt arbejde. Han har skrevet et utal af bøger, blandt andet om evidensbaserede metoder. Og så er han dekan og professor på fakultetet for socialt arbejde ved University of Baltimore i Maryland, USA. De seneste år er han samtidig blevet bannerfører for et synspunkt, der i hvert fald i USA har gjort ham kontroversiel blandt forskere og praktikere. Han advarer mod den omsiggribende tendens, at alle udsatte børn og familier ideelt set bør behandles med evidensbaserede metoder, der kræver rigid overholdelse af manualer og medfører store udgifter til ekstern kvalitetssikring. - Der er ikke penge nok til, at vi har råd til at behandle alle børn, unge og familier med disse guldrandede metoder. Samtidig er de slet ikke udbredte nok til at kunne Vi må bestemt ikke gå tilbage til dengang, vi behandlede udsatte grupper ud fra, hvad vi hver især troede ville virke, uden at det havde et troværdigt, videnskabeligt fundament. Richard Barth dække behovet, sagde Richard Barth til godt 400 forskere og praktikere fra hele verden, der i begyndelsen af september var samlet i København til konference arrangeret af SFI. I stedet vil Richard Barth have socialarbejdere og myndigheder til at anlægge en langt mere pragmatisk tilgang til problemerne ikke at forveksle med at gå tilbage til tiden før de evidensbaserede metoder vandt indpas. - En masse af de evidensbaserede metoder indeholder fælles elementer, som vi til overflod ved virker. Forældreinddragelse, systematisérbare mål og evalueringer, træning af forældrene etc. etc. I stedet for at indføre enkelte rigide metoder med alle de udgifter, det medfører, bør man se på, hvilke elementer fra de forskellige metoder, man har brug for til at løse bestemte udfordringer, siger Richard Barth. Erstat dyre mærkevarer med kopiprodukter Richard Barth kalder sin tilgang for en Common Elements Approach. Han sammenligner den med den tilgang, sundhedsmyndighederne tager, når de erstatter dyre mærkevareprodukter med de billigere kopipræparater, som virker lige så godt som de dyre. - En effektiv Common Elements Approach definerer jeg som en tilgang, der bygger på elementer fra forskellige evidensbaserede metoder, og som bygger på den enkelte families behov, ikke på, at alle i en bestemt gruppe behandles ens og med samme metode, forklarer Richard Barth. Den amerikanske forsker og dekan lægger dermed afstand til ikke bare at stræbe efter at indføre evidensbaserede metoder i større og større omfang. Han vender sig også imod den standardisering, der ligger i, at one size fits all altså at alle børn og familier med en bestemt type af problemer behandles ens. - Vi må bestemt ikke gå tilbage til dengang, vi behandlede udsatte grupper ud fra, hvad vi hver især troede ville virke, uden at det havde et troværdigt, videnskabeligt fundament. Vi skal arbejde systematisk, vi skal opstille mål, og vi skal evaluere. Men vi svigter alle de grupper, der ikke får glæde af de dyre, evidensbaserede programmer, hvis vi 10 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN

11 ikke begynder at bruge forskningen mere effektivt, påpeger Richard Barth. Den store hemmelighed Richard Barth præsenterede deltagerne på SFI-konferencen for en række studier, der sætter hans tilgang i perspektiv. For eksempel viste et studie, at børn mellem 4 og 11 år med traumer efter seksuelle overgreb havde lige stor gavn af en otte ugers light-version af den manualbaserede metode TF-CBT (Trauma-Focused Cognitive-Behavioural Therapy), som de havde af den fulde, manualbaserede og superviserede 16-ugers metode. Og ifølge Richard Barth er der meget få studier, der faktisk beviser, at det er den dyre eksterne kvalitetssikring og overvågning af, om manualerne bliver overholdt, der har den ønskede effekt på resultaterne. - Den store og velbevarede hemmelighed er, at vi overvurderer betydningen af at overvåge fidelity, altså i hvor høj grad man er tro mod manualen. Hvis nogen i tilfældet med TF-CBT på forhånd havde argumenteret med, at de ikke havde råd til et 16-ugers program, men kun til de otte uger, ville man have sagt, at de ikke var tro mod programmet. Nu ved vi, at den kortere version virker lige så godt, fortalte Richard Barth de 400 forskere og praktikere på konferencen. Hans pointe er samtidig, at der kan være mange, forskellige variationer af metoden, der ville virke lige så godt som selve TF-CBT, og hvor man kan spare både tid og penge. Slæk på tøjlerne, men undgå kaos Richard Barth lagde ikke skjul på, at der er ricisi ved at slække på de stramme, manualbaserede og superviserede tøjler. En af dem er, at det sociale arbejde falder tilbage i kaos. Og han gør sig ingen illusioner om, at han nu har fundet de vises sten. Det har han som han formulerede det været for længe i socialt arbejde til. Nogle af deltagerne i konferencen specielt fra USA var skeptiske over for Richard Barths tilgang. Som en af dem formulerede det: Har toget ikke forladt stationen, forstået på den måde, at myndighederne kun vil bevilge penge til de evidensbaserede programmer? - Jeg tror, der vil komme en erkendelse af, at evidensba- Der er ikke penge nok til, at vi har råd til at behandle alle børn, unge og familier med disse guldrandede metoder. Richard Barth serede programmer ikke leverer resultater til de mange. Den udfordring må forskerne tage på sig, sagde Richard Barth. Hvordan skal man så ifølge Richard Barth gå til værks, hvis man for eksempel er en børne- familieafdeling i en dansk kommune og står over for en udfordring med, hvordan man bedst behandler en gruppe af borgere med komplekse behov. Det vigtige er ifølge Richard Barth, at man først laver en ordentlig udredning af de enkelte borgere og de problemstillinger eller symptomer, man ønsker at afhjælpe. - Herefter vil jeg anbefale, at man rådfører sig med eksperter, der kender de forskellige metoder, og som kan hjælpe med at finde ud af, hvilke elementer i de forskellige metoder, der virker over for de specifikke problemstillinger eller symptomer, og hvilken rækkefølge af elementerne, der virker mest hensigtsmæssig, siger han og tilføjer: - Og så er det vigtigt at være systematisk, så man får skabt sin egen version af, hvad der virker. S» SOCIALRÅDGIVEREN

12 SFI-forsker: Richard Barths tilgang er frugtbar også i en dansk sammenhæng. Forskningsleder Mette Deding står i spidsen for SFI s Afdeling for kontrollerede forsøg. Hun sad på en af de forreste rækker, da Richard Barth holdt sit oplæg, og hun hilser hans budskaber velkomne. - Hans synspunkter kan bruges til at kvalificere brugen af evidensbaserede indsatser i Danmark også. Det er blevet for meget for eller imod disse metoder. Men sandheden er, at de aldrig har været tænkt til at kunne løse alle sociale problemer, de er designet til et hjørne af problemfeltet, siger Mette Deding til Socialrådgiveren. Mette Deding er på mange måder personificeringen af de evidensbaserede metoder. Hendes afdeling i SFI står blandt andet for at måle effekter af forskellige programmer til udsatte børn og familier, og hun argumenterer gerne for vigtigheden af gennem kontrollerede forsøg at få egentlig evidens for, om en indsats virker. Men for Mette Deding er der intet lighedstegn mellem disse bestræbelser og en naiv tro på, at evidensbaserede metoder skal udbredes til hvert et hjørne i de kommunale foranstaltninger. - Dermed bliver Richard Barths pointe sindssygt vigtig. Der er kommuner, der kommer til mig og siger, at det er fint, I kommer med MTFC, altså Multidimensional Treatment Foster Care, men hvad med alle de andre børn? Til dem og alle andre må vi sige, at evidensbaserede metoder ikke skal redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver, forklarer Mette Deding. Evidensbaserede metoder skal ikke redde alle børn. De er designet relativt snævert til et specifikt problem, men verden er ikke så snæver. Mette Deding Praktikere - kom ind i kampen Richard Barth og Mette Deding er også enige på et andet punkt: Vigtigheden af at arbejde systematisk. - Det vil være en styrke for dansk, socialt arbejde, hvis vi drager nytte af Richard Barths pointer fra hans Common Elements Approach. At arbejde systematisk, at være data-driven, at sætte sig mål og evaluere på dem. Lige nu famler vi jo rundt, vurderer Mette Deding. På nogle punkter er den amerikanske og den danske virkelighed i socialt arbejde milevidt fra hinanden. I USA er der stater, hvor myndighederne udelukkende giver bevilliger til interventioner, der bygger på evidensbaserede metode. Der er vi langt fra i Danmark. Og på den måde kan vi måske nyde godt af, at udviklingen i Danmark ofte siges at være 10 år efter USA s. - Vi burde kunne lære af og drage nytte af, at vi er bagefter USA på dette område. At det aldrig bliver så slemt, at alting skal løses med et bogstav-program. Men det kræver for mig at se, at praktikerne griber bolden og er med i diskussionen af, hvad vi så skal herhjemme i stedet for. Vi skal have praktikere, der kommer ind i kampen. Som sætter fokus på systematik, som lader sig måle på resultater og som følger op på deres mål, siger Mette Deding. S Læs temanummer om forskning og evidens i Socialrådgiveren 13/ SOCIALRÅDGIVEREN TEKST KIRSTEN HOLM-PETERSEN

13 Udsatte skal motiveres til at tømme den digitale postkasse, men der er mange udfordringer Senest 1. november skal alle borgere som udgangspunkt være tilmeldt Digital Postkasse. Men den digitale postkasse kan være en stor udfordring for udsatte borgere. Og for de socialrådgivere, som arbejder med borgerne. - Borgerne skal ikke være meget over 40 eller 45 år, før det digitaliserede samfund opleves som en enormt stor udfordring. Og en del af de unge har heller ikke lært at klare de krav, der stilles digitalt, fortæller Marianne Friis, formand for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe Boformer for hjemløse, som til daglig er socialrådgiver på forsorgshjemmet Roskildehjemmet. - En af vores brugere, som har boet i Danmark i 10 år, behersker ikke sproget godt nok til at finde rundt på nettet. Digitalisering og selvbetjening forudsætter adgang til en computer eller smartphone, og det er der rigtig mange, som ikke har råd til. Og måske kan de heller ikke overskue at gå på biblioteket eller Borgerservice, hvor de kan få adgang til Digital Post. Digitalisering tager socialrådgivernes tid Desuden koster det socialrådgiverne en masse tid at hjælpe borgerne med at få adgang til eksempelvis netbank. - Vi bruger meget tid på at rende mod døde ender, fordi brugerne ikke har de ting, de skal have, for at få adgang til systemerne, siger Marianne Friis. For at få NemID skal man vise gyldig billedlegitimation som kørekort eller pas. - Helt almindelig legitimation, som vores brugere ofte ikke har, siger Marianne Bang Hun frygter, at Digital Post og e-boks kan få alvorlige konsekvenser for de mest udsatte borgere. - Hvis man ikke får den post, man skal have, så kan man ikke overholde sine aftaler, og man risikerer at miste sine ydelser, siger Marianne Friis. Samme erfaringer har Gitte Østerberg, socialrådgiver på Forsorgscenter Fyn. Selvom centeret har investeret en del ressourcer i at hjælpe brugerne, som tæller psykisk syge, misbrugere og hjemløse, med at fungere i det digitale samfund, vil der altid være borgere, som kan komme i klemme, fordi de ikke har mulighed for eller evner til at gå ind og tjekke elektronisk post. - De kan slet ikke honorere kravene om at være Digital postkasse fra 1. november Fra 1. november 2014 skal alle over 15 år modtage post fra det offentlige digitalt enten vis borger.dk eller e-boks.dk, med mindre man er blevet fritaget. Det er kun nødvendigt at tilmelde sig digital post ét sted enten på borger.dk eller e-boks.dk, som er to indgange til den samme post. Læs mere på borger.dk Socialt udsatte kan fravælge Digital Post Man kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis man opfylder mindst en af fritagelsesgrundene: Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i hjem eller opholdssted Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som er en barriere i fht. at modtage post digitalt Er registreret som udrejst af Danmark Er blevet hjemløs Har sproglige vanskeligheder Har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID. Læs mere på borger.dk en digital borger, der tænker systematisk og har styr på koder og nøglekort, siger hun. Digital Post kan vendes til en fordel Dorthe Sørensen, socialrådgiver på Kofoed Skole i København, forsøger at motivere skolens brugere til at træde ind i den digitaliserede verden, og Kofoed Skole tilbyder undervisning i at være E-borger bl.a. i håndtering af Digital Post. - Mange har ikke computer derhjemme, og derfor søger de om at blive fritaget for Digital Post i første omgang i to år. Jeg siger til dem, at det er vigtigt, at de forsøger at bruge de to år på at opkvalificere sig. Trods udfordringerne med elektronisk post, kan digitaliseringen også rumme fordele for hjemløse borgere, mener Dorthe Sørensen. - Mange har indtil nu oprettet en poste restante-adresse på posthuset, men når man lever en meget omskiftelig tilværelse, så kan det faktisk også være en udfordring at få så meget struktur på sit liv, at man husker at hente sin post. Med Digital Post kan man få fat i sin post uanset, hvor man opholder sig geografisk under forudsætning af, at man har NemID og har lært at anvende den. S TEKST SUSAN PAULSEN SOCIALRÅDGIVEREN

14 Scener fra et liv med alkoholmisbrug 54-årige Henrik Halbys liv forsvandt i en årrække i druk og stoffer og svigt af familien. Svigt, som til sidst gjorde, at hans nærmeste vendte ham ryggen med flere selvmordsforsøg til følge. Den nedadgående spiral fortsatte, indtil Henrik Halby fik et ultimatum af sin socialrådgiver. Et ultimatum, der fik ham til at lægge sit liv fuldstændigt om. I dag er Henrik Halby uddannet misbrugsbehandler. I løbet af det seneste år har han og datteren Julie genfortalt de kaotiske år med misbrug og svigt i teaterstykket Ultimatum. Genfortællingen gør ondt på far og datter, men budskabet er smerten værd. Og ved den afsluttende forestilling er det for Henrik Halby tid til et særligt gensyn med fortiden.» 14 SOCIALRÅDGIVEREN

15 SOCIALRÅDGIVEREN

16 Socialrådgiveren stillede et ultimatum September Teater V i Vanløse er propfyldt. På scenen står 54-årige Henrik Halby og hans 27-årige datter, Julie. De fremfører forestillingen Ultimatum for et publikum bestående af medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst. Men stykkets scener med skrig og svigt er ikke skuespil. Det er Henrik og Julies egen historie. Ultimatum fortæller om en familie, som udefra ser ud til at være velfungerende. Men det er også beretningen om familiefaren Henrik Halby, som hiver alt med sig, da hans liv forsvinder i en nedadgående spiral af sprut og stoffer, isolation og selvmordsforsøg. De har fremført stykket flere gange før, far og datter. Men det gør ondt hver eneste gang. Og denne forestilling er noget ganske særligt. For i salen sidder en kvinde, som på sin vis er ansvarlig for, at forestillingen overhovedet er blevet til noget. Det er den nu pensionerede socialrådgiver Elsebeth Velling. For 12 år siden gav hun Henrik Halby et ultimatum, som fik ham til at vende sit liv på hovedet. - Da jeg var længst ude, var det Elsebeth, som i sidste ende fik mig til at indse, at jeg skulle holde op med de dårlige undskyldninger, som smadrede både mig og min familie. Derfor har det været vigtigt for mig, at hun fik mulighed for at se forestillingen. For hun skal mærke, hvor meget hendes hjælp har betydet, fortæller Henrik Halby. Drukket bevidstløs som syvårig Alkoholen har fulgt Henrik Halby hele livet. Som helt lille er han ofte med sin far - der er medlem af rockergruppen De Vilde Engle - på bodega, og som syvårig drikker faren ham bevidstløs i påskebryg. Underretninger fra omverdenen kommer der ingen af. - Alle vidste, at min far var medlem af en rockergruppe, som svarer til Hells Angels og Bandidos i dag. Men der var ingen, der hjalp. Heller ikke selvom de vidste, hvor mange bank, jeg fik derhjemme, fortæller han. Nogle år senere dropper Henrik Halby ud af folkeskolen og opbygger selv et stort alkoholforbrug. Alligevel får han uddannet sig til smed, og han bliver med årene en af de mest brugte teatersmede i Danmark. - Jeg havde mit eget værksted og et kæmpestort netværk. Jeg producerede blandt andet for alle de store revyer. Henrik Halby gifter sig med ungdomskæresten Lisbeth, som i dag er bogholder. Sammen får de to børn: Datteren Julie og sønnen Kristian. Men en anden bekendt fra ungdomsårene holder også ved: Alkoholen. Og den bliver i stigende grad suppleret med stoffer. Især på de ofte hektiske arbejdsdage op til de store premierer. - Lisbeth blev ved med at kysse mig, selvom jeg i stigende grad forsvandt på druk. Hendes far har haft krigstraumer, som han forsøgte at dæmpe med alkohol, og hun er også vokset op i et hjem med masser af kaos og tillidsbrud. Så hun var jo sindssygt god til at tilgive mig, for hun havde selv oplevet ting, som var værre. Da børnene bliver født, begynder Lisbeth at sige fra over for sin mands druk, men kyssene bliver ved. Det samme gør drukturene. - På det tidspunkt var jeg allerede kommet for langt ud til at fatte situationens alvor. Først mange år senere, hvor Lisbeth er dybt ulykkelig og holder op med at vise mig kærlighed, indser jeg, hvor langt ud jeg er kommet. Far fik en øl og jeg fik en Cocio Fra Julie Halby var helt lille, var hun fars pige. Og selvom hendes far havde et stort alkoholforbrug allerede, da hun 16 SOCIALRÅDGIVEREN TEKST JESPER NØRBY FOTO KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUIST

17 Vi havde mistet hus, bil, campingvogn, firma. Alt. Vi boede i en ghetto. Det var så vigtigt, at min socialrådgiver havde modet til at sige til mig, at nu var det slut med undskyldningerne. Henrik Halby blev født, har hun masser af gode minder fra den tidlige barndom. - Jeg elskede at være med far på arbejde inde i København. Af og til var vi på værtshus bagefter, og det husker jeg også som enormt hyggeligt. Der sad en masse businessmænd og spiste frokost, og så fik jeg en stol og en Cocio, mens min far stod ved siden af med en øl i hånden. Julie Halby lyste op, når hendes far var ædru, men de gode oplevelser gjorde også følelsen af svigt endnu større, når han igen faldt i. - De gode perioder blev kortere og kortere. Da jeg var lille, kunne far holde alkoholfri måned, så blev det til alkoholfri uge, og til sidst var der kun få dage, hvor han ikke drak. Jeg vænnede mig til usikkerheden og til, at man aldrig kunne vide, hvad man kom hjem til. Underretningerne udeblev Perioder med ædruelighed afløses i stigende grad af drukture, som varer i flere dage, indtagelse af stoffer og svigt af familien. Alligevel kommer der ikke en eneste underretning til de sociale myndigheder. Netop manglen på handling fra omverdenen adresserer Julie Halby selv i teaterforestillingen. - Fatter I ingenting?! Er det virkelig kun mor og mig, der kan se, at far kommer pissefuld til forældremøderne, råber hun ud i salen. Men familien Halby så ud til at fungere fint, så længe ingen kradsede i overfladen. - Lisbeth var utroligt god til at dække over mig. Og børnene er aldrig blevet slået eller tydeligt misrøgtet. De passede deres skole og havde madpakker med og alt det der. Så omverdenen så ikke de svigt, der skete. Henrik Halby har siden erfaret, at flere folk havde fattet mistanke til hans misbrug, men at ingen turde agere på det. En dag finder Julie kokain på en tallerken i køkkenet. Hun er godt syv år gammel. Episoden er bare en af mange, Henrik Halby gengiver fra scenekanten på Teater V. Men det er en af dem, som er sværest at komme igennem. - Hun spørger, hvad det er. Jeg siger, at det er mel, og spiser det. Men man spiser jo ikke mel bare sådan, siger hun. Hun vil vise det til sin mor. Jeg tager hende i armen og trækker hende ud i gangen. Jeg giver hende overtøj på og sætter hende ud i bilen. Vi kører langt ud i skoven. Her fortæller Henrik Halby sin datter, at hun ikke kan være med i familien mere, når hun vil gå til sin mor på den måde. - Jeg stopper bilen og siger til Julie, at hun skal hoppe ud. Det vil hun ikke, og hun begynder at skrige. Jeg hopper ud og løber rundt om bilen. Jeg tager min egen datter i armen og smider hende ned i grøften. Jeg lukker døren. Jeg kan stadig se Julie kæmpe sig op af grøften - hendes hue, hendes lille ansigt SOCIALRÅDGIVEREN »

18 At få at vide at ens kone, som man elsker, er blevet i ægteskabet, fordi hun er bange for, om man vil slå hende og børnene ihjel, det er det forfærdeligste, man kan få at vide. Henrik Halby Det er hårdt, når folk, man ser som nære venner, ikke kan forstå, hvorfor man ikke vil have rødvin til forretten. Hårdt at indse, at det måske har været alkoholen, som har bragt os sammen, fortæller Henrik Halby 18 SOCIALRÅDGIVEREN

19 og hendes små vanter, da hun slår på sideruden og vil ind i bilen. Jeg kører fra hende, og hun triller ned langs bilen og ryger ned i grøften. De næste ti år fortæller hverken Henrik eller Julie Halby andre om episoden. Det er deres hemmelighed. Han kørte i øvrigt selv tilbage og hentede sin datter. Stoppede bilen midt på vejen og vendte om. Og han fandt hende liggende i fosterstilling i grøften dér, hvor han havde efterladt hende. - Det skal jeg leve med den dag i dag. Fyret på grund af druk I midten af 1990 erne bliver Henrik Halby overfølsom over for jern. Det er et nederlag, han ikke er klar til at tage, og han nægter at give slip på smedefaget. - I 1995 skiftede jeg til et job som leder af et metalværksted på en produktionsskole. Men i 1997 blev jeg fyret på grund af druk. Min bil blev set uden for et værtshus en dag, hvor jeg havde lagt mig syg. Det er her, Henrik Halby møder socialrådgiver Elsebeth Velling, som arbejdede på misbrugscenteret i det daværende Vestsjællands Amt. - Da jeg troppede op ude på alkoholbehandlingen, troede de, at jeg kom for at aflevere nogle fra skolen. Det havde jeg gjort før. Men nu var det mig selv, jeg parkerede. Henrik Halby husker stadig samtalerne med Elsebeth Velling. Men han husker også, at han aldrig involverede sin familie i behandlingen - og at han slap afsted med det. - Jeg gik aldrig hjem og fortalte sandheden om, hvad vi talte om på misbrugscenteret. For jeg havde ikke helt sluppet tanken om at begynde at drikke igen. Dengang inddrog man ikke familierne i behandlingen på samme måde, som man gør i dag. Det var en fejl, og det er godt, at det nu er ændret. I denne periode når Henrik Halby at give familien et håb om en ædru mand og far rigtig mange gange, hvorefter han falder i sit misbrug igen. - Der går et par år, hvor jeg vader ud og ind af misbrugsbehandlingen. I den periode sørger jeg hele tiden for at give lidt af den far og mand, min familie elsker og savner. For eksempel en uges ferie med hele familien, hvor jeg holder mig nogenlunde ædru, og alt er godt. Fatter I ingenting?! Er det virkelig kun mor og mig, der kan se, at far kommer pissefuld til forældremøderne? Julie Halby Men kort tid efter sidder jeg igen oppe ved Elsebeth og græder, fordi det hele er væltet. Elsebeth Velling anbefaler Henrik Halby at gå i døgnbehandling. Men han afslår. - Jeg sagde nej, fordi jeg ikke synes, jeg kunne være bekendt at lade min kone være alene med madpakkerne. Det er helt absurd, og det var jo bare en dum undskyldning. For jeg kunne åbenbart godt byde hende den tortur, jeg trak familien igennem, når jeg var fuld. I dagene op til Julie Halbys konfirmation i foråret 2000 forsvinder hendes far igen på en druktur, som varer flere dage. - Jeg blev rigtig bange for, at han ikke ville være der, når jeg skulle konfirmeres. Det var mit højeste ønske, at han bare ville være der og ikke flygte fra det hele, fortæller hun. Men Henrik Halby kommer hjem igen. Ganske få dage før datterens store dag. De har en hyggelig morgen sammen, og Julie beslutter sig for at skrive et brev til sin far. I brevet fortæller hun, hvor glad hun er for ham, når de er sammen, og han ikke er fuld. Men hun fortæller også, hvordan hun har det, når han drikker: - Kære far. Du må forstå, at jeg hader dig, når du er fuld. Jeg forstår ikke, hvorfor du gør det. Og så når du ved, at mor bliver sur. Og hvorfor gøre det lige op til min konfirmation, som kun sker én gang i mit liv, læser Julie Halby op fra scenekanten på Teater V. Hemmeligholdt brev i to år Brevet lægger Julie Halby på sin fars hovedpude. Herefter tager hun til svømmetræning. - Da jeg kom hjem, var brevet væk, så jeg vidste godt, han havde set det. Men han nævnte intet om det, siger hun. - Jeg blev rigtig vred, fortæller Henrik Halby. Han krøller brevet sammen og smider det i skraldespanden. Her finder hans kone det. Hun gemmer det og holder det hemmeligt for ham. To et halvt år senere modtager Henrik Halby igen brevet. Denne gang overrakt af hans kone som et led i et familiebesøg. Udglattet, så de værste krøller er væk. Den dag i dag har han stadig det brev. Kold tyrker eller selvmord Det er oktober Henrik Halby drikker hver eneste dag. Han tager kokain og lægeordineret medicin. Han har flere selvmordsforsøg bag sig. - Jeg skider på mig selv og pisser i bukserne. Jeg ligger i sengen og råber og skriger. Min kone og børn har vendt mig ryggen og siger, at de ikke kan holde det ud mere, og at det her må jeg selv klare. Jeg indser, at jeg er nødt til at tage mit liv seriøst. Eller tage mit liv. Han vender ryggen til det åbne vindue på fjerde sal og går i stedet ind til sin kone, Lisbeth. Han vil tage en kold tyrker, fortæller han. Få dage efter sidder Henrik Halby endnu engang på Elsebeth Vellings kontor. Hun har fået bevilget en døgnbehandling til ham. Men han afviser igen. - Jeg sagde tydeligt, at hvis der var ventetid, så jeg først kunne få en plads til jul, så ville jeg ikke derop. For jeg var jo nødt til at være hjemme hos mine børn til jul. SOCIALRÅDGIVEREN »

20 Da jeg var lille, kunne far holde alkoholfri måned, så blev det til alkoholfri uge, og til sidst var der kun få dage, hvor han ikke drak. Julie Halby Men det er slut med undskyldningerne, bliver det hurtigt klart for ham. - Elsebeth lænede sig frem og sagde: Henrik. Hvis ikke, du gør, som jeg siger nu, så kan du rende og hoppe. Du smadrer ikke bare dig selv, du smadrer også din familie. Den bedste julegave, du kan give dem, er, at du går i døgnbehandling. Hun gav mig et ultimatum, og det var lige det, jeg havde brug for. Socialrådgiver: Tiden var inde For socialrådgiver Elsebeth Velling var forskellen på dette og tidligere møder, at hun kunne mærke, at Henrik Halby var klar til at tage sin situation alvorligt. - Det var det afgørende. For du kan tilbyde folk alle mulige behandlinger, men hvis de ikke selv er klar til det, så nytter det ikke noget. Det er jo meget almindeligt, at der er flere tilløb til en døgnbehandling, påpeger hun. - Jeg havde drukket alt op, fortæller Henrik Halby. - Vi havde mistet hus, bil, campingvogn, firma. Alt. Vi boede i en ghetto. Det var så vigtigt, at min socialrådgiver havde modet til at sige til mig, at nu var det slut med undskyldningerne. Ved hjælp af antabus formår han at holde sig ædru i ugerne op til døgnbehandlingen. - Jeg var i døgnbehandlingen i fire uger og én dag. Så blev jeg udskrevet, og jeg var hjemme ved familien til jul. Det var i 2002, og jeg har været ædru siden. Sideløbende med Henrik Halbys døgnbehandling, kommer hans kone og børn i familiebehandling. - Vi sad med en terapeut og en masse andre familier. Hver især fortalte folk deres historier, og her gik det op for mig, at jeg ikke var alene. Der var masser andre, som havde samme historie som vores familie. Det var meget overvældende og rigtig fedt, husker Julie Halby. Vigtig anerkendelse fra socialrådgiver Da Henrik Halby kommer i døgnbehandling, er han ikke længere en sag på Elsebeth Vellings bord. Hun har sikret, at han efterfølgende kommer i efterbehandling, men også den foregår i et andet regi. - Elsebeth lod andre tage over, og det er jo sådan, systemet fungerer rent professionelt, det ved jeg jo godt. Men det var alligevel svært for mig at give slip på misbrugscenteret og på Elsebeth. Så i starten kiggede jeg flere gange forbi for at vise, at det stadig gik godt. Da Henrik Halby har gennemgået sin efterbehandling og været ædru i et år, bliver han inviteret tilbage på døgninstitutionen, Majorgården, for at få bevis på mærkedagen. Hans familie er med i salen. Det samme er Elsebeth Velling. - Jeg husker det så tydeligt, som var det i går, at hun var der, fortæller Henrik Halby. Opbakning til arrangementer som det på Majorgården er en vigtig gestus fra socialrådgiverens side, mener Elsebeth Velling. - Det skete nogle gange i mit arbejdsliv, at jeg blev inviteret med til sådanne ting. Og når jeg blev inviteret og havde mulighed for at deltage, så mødte jeg op. For jeg tror på, at det betyder no- 20 SOCIALRÅDGIVEREN

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE HVAD ER DIGITAL POST? Digital Post er en fællesoffentlig postkasse, som alle offentlige myndigheder kan sende digital post til Med edag3 (1. november 2010)

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere