It-sikkerhed. Kommunikation&IT

Transkript

1 It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at lave en syntes godt om eller en reklame, på Facebook. Isabel Odder, Katrine Heidelbach & Jeanette Bengtsen

2 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Problemobservation... 3 Projektmål... 5 Forundersøgelse... 5 Kvantitativ... 5 Graf... 6 Diskussion og konklusion... 6 Målgruppe... 7 Løsningsforslag og valg af løsning... 7 Løsningsforslag... 7 Valg af løsning... 7 Scenariobeskrivelse... 8 Tidsplan... 8 Strategi... 8 Det kommunikationsfaglige arbejde... 8 Hvordan har vi arbejdet os frem til prototypen, og hvordan er vi kommet frem til logoet?... 8 Hvordan vi har tænkt os det skal laves (syntes-godt-om) eller reklame side... 9 Medieproduktets udseende... 9 Formål...10 Produktbeskrivelse...10 Konklusion...10 Bilag 1) Spørgeskema...12 Bilag 2) Tidsplan...13

3 IT-sikkerhed Facebook I dette projekt består gruppen af Katrine H, Isabel og Jeanette fra klasse 3.5k. Projektet handler om IT-sikkerhed, hvor vi har valgt at arbejde med sikkerhed på Facebook. Metode Det som vi først skal beskæftige os med er at undersøge og observere, hvor stort problemets omfang er. Dette gjorde vi ved at undersøge på nettet, hvor vi fandt en masse relevante artikler, som vi kunne bruge i vores projektforløb. Derefter skal vi lave en undersøgelse, som vi gjorde i form af et spørgeskema, for at finde ud af om vores observation stemmer overens med hvad vi har fået ud af undersøgelsen. Når vi har fået tjek på hvilken målgruppe det er at vi vil ramme, så kan vi dernæst fokusere på, hvordan vi vil løse problemets omfang. Når vi er kommet frem til nogle enkelte forslag, skal vi finde ud af hvilken en løsning som er bedst i vores situation af problemet. Det næste som vi skulle tænke på er, hvilken effekt det skal have på brugeren. For at sætte os ind brugeren, skal der laves en scenariobeskrivelse, som kan bruges til at finde ud af hvordan vi gerne vil have produktet til at blive opfattet og fungere. Dernæst skulle vi finde ud af hvordan vores produkt skal se ud. Dertil lavede vi en masse sketch, som så vi kunne finde ud af hvilke der bedst egnede sig, og gjorde at vi fik den virkning som vi ønskede. Logoet var det som vi fokuserede meget på, da det er det som skal fange brugeren. Da vi havde fundet ud af hvordan produktet skulle se ud, lavede vi en prototype. Prototypen valgte vi at bruge til vores brugertest, hvor vi på den kan konkludere om vores produkt er i øjenfaldende. Problemobservation Problemet giver sig ud i at primært unge ikke tænker over eller ved, hvordan de skal færdes på nettet. Facebook er attraktivt, men kan forårsage at din kæreste slår op, du får fyresedlen, stuerest eller lignende, fordi nogle så noget, som ikke var din mening. Det kan enten være fordi du blev tagget i et billede eller fordi du skrev noget forkert. Facebook er en hjemmeside, hvor du kan dele dine tanker med andre på din blog, se billeder, holde dig orienteret om andres status eller lign. Mange, især unge, tænker ikke over at det ikke kun er ens venner som ser ens Facebook profil, men eksempel ens arbejdsgiver, nabo, eller indbrudstyve, hackere og producenter af spam. Problemet kan enten give sig ud i at vi som brugere ikke har fået den givne viden om, hvordan man bedst muligt skal beskytte sine personlige oplysninger, eller fordi vi ikke tænker over konsekvenserne af, hvad der kan ske. Det er et stort problem at teenagere som lige har fået lov til at gå på nettet og skrevet med andre, ikke har fået at vide af deres forældre, hvordan de bægere sig an på nettet. De er ikke umiddelbart klare over hvilke konsekvenser der kan være ved at give eksempel sin adresse eller telefon nummer på nettet. En statistik der er blevet foretaget af Medierådet fortæller at årsalderen har en eller flere profiler på sociale mødesteder på nettet, såsom Facebook og Arto. Resultater fra undersøgelsen:

4 86 % af de årige har en profil på nettet det samme har 61 % af de årige og 26 % af de 9-10-årige. 66 % af de årige lægger billeder og videoer ud på internettet det samme gør 32 % af de årige. 41 % af de årige tagger andre på billeder det samme gør 14 % af de årige. 74 % af de årige kommenterer på andres profiler det samme gør 49 % af de 11 til 13-årige og 20 % af de 9-10-årige. 53 % af de årige deltager i debatter på nettet det samme gør 31 % af de 9-10-årige. De lever i en medieverden, så det er derfor vigtigt at de bliver informeret om de konsekvenser de tager med sig, når de chatter på nettet med mere. Det er derfor vigtigt både som forældre, søskende og venner at informere dem som er yngre end en, og hjælpe dem godt på vej. 1 Det som vi ser er et problem for eksempel brugere på Facebook er at, når du deler dine personlige informationer, meninger og tanker, billeder eller lignende, vil andre foruden dine venner have glæde af dem. Især unge er ikke klar over at de informationer de giver Facebook aldrig vil gå tabt, også selvom de sletter deres profil. Ens oplysninger man har givet, kan man altså ikke trykke delete til og så er de væk, nej du er bundet til dem, da du skrev og trykkede enter eller godkend. Dvs. Mange især unge, ved ikke at selvom du sletter noget du har skrevet i din blog, og som ikke kan ses mere på din profil mere, altid vil ligge i et depot et sted. Det er ikke noget man ligger mærke til i hverdagen, når du er online på din Facebook og mange er eller ikke klar over dette. Endvidere er der ikke mange, især unge, som har læst Facebooks brugerrettigheder, men det har enten skyldes dovenskab eller fordi vi ikke har lært, hvordan vi skal færdes eller forholde os til det. Facebook kan altså sælge dine informationer, men det kan du ikke fortryde, selvom du nok først nu har fået det at vide af nogle af dine venner. Alt det som du har givet af informationer eller integreret med kan du ikke fortryde, det er for nogen nok skræmmende at tænke på. Der er sandsynligvis ikke mange Facebook brugere som har været klar over de rettigheder de har sagt ja til, de har sandsynligvis bare sagt ja til dem uden at de har læst dem. Endvidere kan Facebook ændre betingelser uden at informere dig om dem og man mister desuden alle rettighederne til de oplysninger, som man giver Facebook. Dette er på kant med dansk lov. Problemet er, om de personlige oplysninger og aktiviteter på Facebook falder ind under dansk lovgivning, når det foregår på den dansksprogede del af sitet på adressen Facebook.dk, eller om det falder ind under lovgivningen i Delaware i Californien i USA, sådan som Facebook reglerne siger. Mange er ikke klar over at man acceptere at Facebook må gemme og bruge dine oplysninger så lang tid det passer dem, for eksempel for at videresælge eller udnytte kommercielt, også selv om man vælger at slette dem fra sin profil, siger Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet. Det er på kant med dansk lov, da det ifølge dansk lovgivning er ulovligt at gemme oplysninger om folk for evigt og udnytte det kommercielt bag ryggen på brugeren

5 Projektmål Eftersom at mange mennesker ikke er opmærksomme på at de oplysninger de uploader på nettet kan misbruges, har vi tænkt os at prøve på at finde en løsning på problemet. Vi synes at det er vigtigt at alle ved hvilke konsekvenser der er i at være så åben omkring deres privatliv, som mange er på f.eks. Facebook. Danmark er et af de lande med den højeste procent af aktive brugere på Facebook. Herhjemme er det ikke bare unge, men også voksne, ældre og oven i købet børn, som benytter sig af chat og fællesskabssiden. De ældre og voksne er for det meste opmærksomme på ikke at lægge for meget ud på nettet, fordi de ikke har brug for at alle ved hvad de tænker og føler. Men de unge er af en anden kaliber. De vil for det første gerne have opmærksomhed fra folk, lade deres ekskærester vide hvor sjov en bytur de havde og derved hvor meget de er kommet videre. Desværre tænker de bare ikke over, at deres fremtidige arbejdsgivere, bekendte og tyve også kan bruge det. Ved at uploade billeder der er taget i dit hus, kan du risikere at der er ting i baggrunden af billedet som er til nytte for tyve eller bekendte, der ikke er på din gode side. F.eks. tyverialarm; hvor den sidder og hvilken slags, døre og vinduer. Når man lægger oplysninger om at deres bytur var for vild!!!!! og at de aldrig har drukket og scoret så meget før!, vil fremtidige arbejdsgivere kunne finde det inde på nettet, og derfra bedømme om folk er værd at ansætte. De vil jo ikke ansætte en drukkenbolt. Vores mål med projektet er derfor at oplyse folk. Vi synes at det er vigtigt at alle er klar over hvad deres oplysninger kan bruges til, hvem der kan bruge dem og hvad der kan komme ud af det, af negative konsekvenser. Det som vi vil med projekt er helt konkret at vi vil have brugeren til at ændre adfærd. Forundersøgelse Kvantitativ For at undersøge problemet har vi tænkt os at lave en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema, for at finde ud af hvor stort problemet er. Spørgeskemaet med resultaterne skrevet ind, kan ses i bilag 1)

6 Graf Her kan man se fordelingen i procentvis af hvad folk har svaret Svar: kun lidt Svar: Nej Svar: Ja Diskussion og konklusion Et smart træk fra vores side ville have været at dele spørgeskemaet ud til børn/unge i alderen 10 til 14 år og som ikke går på HTX, da de ikke er ligeså informeret om risikoforholdene som ældre unge der til dagligt arbejder med f.eks. IT sikkerhed i skolen. Unge på år er særligt slemme til at uploade billeder af dem selv iført måske en bluse og et par bukser for lidt. De er også meget tilbøjelige til at fortælle omverdenen hvor sejt det er at drikke og at de skal være alene hjemme hele weekenden. Sidstnævnte er sammen med deres billeder og videoer, desuden en fremragende måde for indbrudstyve at bedømme deres chancer for et succesfulgt indbrud. Sådan kan de nemlig se om der er alarmsystemer i huset og de kan også se hvilken lås der bliver brugt, kombiner dette med alene hjemme oplysningen og du har dig et indbrud.

7 Til gengæld viser vores undersøgelse at forbløffende mange af disse unge HTX studerende, i henhold til hvor meget de arbejder på internettet, ikke ved så meget om sikkerheden, som de burde, når de nu arbejder med computere hver eneste dag, og hele 27 ud af 29 tjekker deres Facebook profiler i skoletiden hvor nettet i forvejen ikke er sikkert. Ud af disse 29 ved 17 unge desuden ikke at Facebook vil sælge deres oplysninger videre. 9 personer ved ikke at deres oplysninger for evigt vil ligge ude på nettet og hele 28 ved ikke hvad Facebook Beacon går ud på. Målgruppe Den primære målgruppe som vi har tænkt os at ramme starter allerede fra 10-års alderen 25-års alderen. Dette skyldes at børn i 10 års alderen allerede opretter Facebook-profiler, dog ulovligt, og færdes på nettet. Det kan være farligt at færdes på nettet, hvis ikke man er klar over hvilke oplysninger man ikke skal give og hvordan ens oplysninger kan blive misbrugt. Det skal derfor gøres klart for selv børn i 10-års alderen, som opretter profiler ulovligt, da man skal være 13 år gammel, at deres oplysninger kan blive brugt. Grunden til at vi har valgt at sige den primære går til 25 år, er at det er de år, hvor man chatter mest og færdes mest på nettet. Den sekundære målgruppe er fra 25+. Løsningsforslag og valg af løsning Løsningsforslag 1. Plakat 2. Folder 3. Kampagne på Facebook Valg af løsning Fortælle om designet, og hvordan vi er kommet frem til valg af løsning? Designet er let og struktureret. Det vi har lavet er en synes godt om side på Facebook som skal hjælpe mennesker til at være vidende om farerne ved at være bruger af Facebook. Vi kom frem til denne løsning fordi det er det mest oplagte at gøre. At ligge en kampagne på Facebook er nok løsningen da det er dem vi vil have fat i. Her kan vi få fat i dem og oplyse dem om evt. nye data eller andet der er relevant for dem. Forklare fra undersøgelse til valg af løsning, hvorfor lige det produkt? Dette er produktet vi valgte at lave fordi det er den måde vi bedst kan oplyse og få fat i mennesker. Det er jo Facebook brugerne vi vil have fat i, så derfor er det jo oplagt at lave en side på Facebook. Her kan brugerne selv med jævne mellemrum eller lige så meget de vil tjekke siden. De kan også selv uploade information som ville være relevant for andre. Det skal være lige det produkt pga. den kan man finde på Facebook. Det var det mest oplagte produkt at vælge.

8 Scenariobeskrivelse Jonas er 16 år gammel og går i 9.klasse. Jonas er bruger af Facebook sidder online og er i færd med at tjekke sin profil. Jonas får øje annonce-feltet, hvor han får øje på en annonce, som hjælper folk med at færdes rigtigt på Facebook. Han syntes, at det lyder spændende, og klikker på annoncen. Derefter kommer han ind på hjemmesiden, hvor kan læser overskriften og bliver klar over at det er om bruger sikkerhed. Jonas har aldrig fået råd fra hans forældre om, hvordan man færdes på hjemmesider, og vil gerne vide noget om det. Han begynder at læse videre, hvor han ser der står gode råd og tip til, hvordan man færdes på sociale hjemmesider. Jonas læser de gode råd og tip, og ved nu hvordan han færdes rigtigt på sociale hjemmesider. Tidsplan Tidsplanen kan ses i bilag 2) Strategi Vi har arbejdet os frem til prototypen gennem vores spørgerskemaer. Her fik vi noget information om hvad der ville være relevant at lave. Vores produkt skulle selvfølgelig være noget som Facebook brugerne kunne have let adgang til. Vi kom frem til at lave produktet gennem tanker og artikler. Vi har lavet prototypen i programmet Paint. Her har Isabel lavet en brugergrænseflade til hvordan vores produkt evt. kunne se ud. Her har vi gået ud fra Facebooks brugergrænseflade, da det er der vores produkt skal ligge. Vi har også lavet et logo. Dette logo skulle selvfølgelig være noget relevant med internettet, computere og Facebook. Vi valgte at lave et logo der var en computer. Herunder logoet står der IT-Sikkerhed. Der står også med lille skrift under logoet htx da det er noget vi har lavet. Vores motto er Beskyt dig selv på nettet. Dette er jo det vi hjælper folket med at beskytte sig selv på nettet. Logoet er vi nået frem til gennem at vi har snakket om det. Vi blev enige om at logoet skulle have en varm farve. Den varme farve viser at man er velkommen dette er jo det vi gerne vil have at mennesker skal føle. Det kommunikationsfaglige arbejde Hvordan har vi arbejdet os frem til prototypen, og hvordan er vi kommet frem til logoet? Vi har arbejdet os frem til prototypen gennem vores spørgerskemaer. Her fik vi noget information om hvad der ville være relevant at lave. Vores produkt skulle selvfølgelig være noget som Facebook brugerne kunne have let adgang til. Vi kom frem til at lave produktet gennem tanker og artikler. Vi har lavet prototypen i programmet Paint. Her har Isabel lavet en brugergrænseflade til hvordan vores produkt evt. kunne se ud. Her har vi gået ud fra Facebooks brugergrænseflade, da det er der vores produkt skal ligge. Vi har også lavet et logo. Dette logo skulle selvfølgelig være noget relevant med internettet, computere og Facebook. Vi valgte at lave et logo der var en computer. Herunder logoet står der IT-sikkerhed. Der står også med lille skrift under logoet htx da det er noget vi har lavet. Vores motto er Beskyt dig selv på nettet. Dette er jo det vi hjælper folket med at beskytte sig selv på nettet. Logoet er vi nået frem til gennem at vi har snakket

9 om det. Vi blev enige om at logoet skulle have en varm farve. Den varme farve viser at man er velkommen dette er jo det vi gerne vil have at mennesker skal føle. Hvordan vi har tænkt os det skal laves (syntes-godt-om) eller reklame side Vi har tænkt os at lave en synes godt om side på Facebook. Synes godt om sider bruges til at få information eller noget du synes godt om. F.eks. hvis du er fan af Lady GaGa kan du gå ind på hendes side på Facebook og synes godt om hende. Her står der information om hende, dette kunne være hendes biografi. Her er der også billeder og andet. En gang imellem får du måske en lille mail over Facebook hvis der er sket noget nyt med Lady GaGa eller hendes karriere. En reklame på Facebook er en lille annonce/reklame ude i højre side. Her reklamerer firmaer eller andet for evt. produkter eller noget de ved du interesserer dig for. En reklame side er ikke lige så effektiv som en synes godt om side. Her er der kun lidt info om budskabet og evt. et lille billede. På denne måde kan du ikke fremlægge dit budskab som ved en synes godt om side. Medieproduktets udseende Medieproduktets udseende på synes godt om siden er lidt som de andre på Facebook. Her har vi vores eget logo som er vores profilbillede. Her kan man få information om siden og budskabet. Der er også billeder. Her kan dem der ejer siden poste til på væggen. Her har alle der synes godt om ret til at svare igen på det der lægges op på væggen. Her kan man også debattere og ligge indlæg ind. Dette er en god ide da der kunne komme gode ideer og man kan måske ændre holdningen til det bedre ved nogle. Vi har et logo med en computer med en rødlig farve. Vi kunne selvfølgelig vælge den blålige farve som udstråler professionalitet. Men det ville vi ikke, vi ville gå den anden vej. Den rødlige farve udviser tryghed. Det er lidt vigtigt da den information menneskene skal bruge fra vores side. Det er vigtigt de stoler på det vi

10 skriver. Den røde farve er hjemlig og hyggelig, det er altid vigtigt uanset hvad. Vores side på Facebook er let opbygget og let at finde rundt på. Formål Formålet ved dette projekt er selvfølgelig at informere og oplyse om det der kan ske når du færdes på nettet. Derfor har vi besluttet os at gøre dette via Facebook. Et socialt netværk næsten alle bruger. Med streg under alle. Her har vi lavet både en synes godt om side og en annonce/reklame i siden. Så man ikke kan undgå at kigge på det og ligge mærke til det. Produktbeskrivelse Produktet vi har lavet er et fornuftigt produkt. Den giver information og er et at finde rundt i. Man kan se information, billeder og debattere. Så er der selvfølgelig også vores væg. Her kan ejerne af siden poste info og fans kan give feedback. Her kan de skrive hvad de synes og hvad der måske kunne laves om. De kan skrive hvad de har lyst til. Konklusion På trods af vi ikke havde de forventede timer til sidst, fik vi formået at lave et god rapport med et godt produkt. Vi har haft et godt samarbejde, hvor vi har været haft planlagt nøje gang til gang, hvad vi skulle lave og nå til næste gang. Endvidere har vi arbejdet fornuftigt og seriøst, både i gruppen og individuelt, hvor vi har fordelt opgaverne imellem os. Det har været et godt projekt, hvor vi fik afleveret på dags dato d.5/ Efter vi har fået 3 moduler ekstra til at gøre projektet helt færdigt i, kan vi derfor lave en ny konklusion. I vores rapport har vi ikke fået skrevet præcist hvordan vi har arbejdet med tingene, men det har vi nu fået styr på. Selvom Katrine ikke har været der i de første 2 moduler i det ekstra tid vi har fået, så har vi fået

11 uddelt opgaverne imellem os, så alle har kunnet lave noget. I rapporten kan man nu se hvordan vi har arbejdet os frem til vores produkt. Den færdige aflevering skete d.13/

12 Bilag 1) Spørgeskema Vi har spurgt 29 unge i alderen år: Tænker du over, hvilke oplysninger du giver Facebook? [JA : 26] [NEJ : 3] Da du oprettede dig en profil, tænkte du så på de konsekvenser du sagde ja til, med henblik på, at Facebook fik retten til at bruge og sælge dine oplysninger? [JA : 10] [NEJ : 19] Vidste du at dine oplysninger du har givet aldrig vil forsvinde helt, også selvom du sletter din profil? [JA : 20] [NEJ : 9] Har du hørt om Facebook Beacon går ud på? [JA : 1] [NEJ : 28] Har du hørt om at Facebook vil sælge dine privat-oplysninger, billeder, news om hvad du foretager dig m.m. til firmaer? [JA : 12] [NEJ : 17] Hvad syntes du om det? [DÅRLIGT : 26] eller [GODT : 3] Tænker du på at firmaerne vil kunne bruge dine billeder i en reklame? Bruge dine billeder på porno hjemmesider? Eller bruge dine privatoplysninger til at sælge osv.? [JA : 5] [NEJ : 24] Ved du hvordan man bedst muligt undgår at give for meget af sig selv? [JA : 14] [NEJ : 2] [KUN LIDT : 13] Har dine nærmeste vejledt dig i, hvordan man skal færdes på sider som Facebook mht. udgivelse af personlige oplysninger? [JA : 7] [NEJ : 22] Er du klar over at det ikke kun er dine venner som ser din profil, men eksempel din arbejdsgiver, nabo, eller indbrudstyve, hackere og producenter af Spam? [JA : 25] [NEJ : 4] Har du været udsat for misbrug af din Facebook profil? [JA : 3] [NEJ : 26] Sikre du dig at ingen kender din adgangskode? [JA : 24] [NEJ : 5] Hvis du vidste hvilke konsekvenser der var ved at være bruger af Facebook, ville du så havde ladet være med at være bruger? [JA : 4] [NEJ : 25] Benytter du dig af Facebook i skoletiden? [(NÆSTEN) HVER DAG : 27] [(NÆSTEN) ALDRIG : 2] Føler du at du mangler råd til, hvordan du skal færdes på nettet? [JA : 1] [NEJ : 28]

13 Bilag 2) Tidsplan Dato: Antal moduler: Aktivitet: Opgaver til næste gang: Fredag d.13/8 1 modul Introduktion af emnet danne grupper Tirsdag d.17/8 1 modul Læse opgaven igennem og lave tidsplan Onsdag d.18/8 1 modul Påbegynd brainstorm Alle laver hver en brainstorm til næste gang Mandag d.23/8 1 modul Lave brainstorm færdig Overveje emne Tirsdag d.24/8 1 modul Komme frem til emne vi vil arbejde med Fredag d.27/8 1 modul Research om emnet Læse artiklerne til næste gang Tirsdag d.31/8 1 modul Diskuterer og lave Understrege de vigtigste research igen Onsdag d.1/9 1 modul Påbegynd projektbeskrivelse Skrive indledning og uddele opgaver!* Mandag d.6/9 1 modul Research (hvis der er behov for det) og skrive projektbeskrivelse! Tirsdag d.7/9 1 modul Skrive det sidste og samle rapporten Tirdag d.14/9 1 modul Læse rapporten igennem og rette småfejl og samle den!* Onsdag d.15/9 1 modul Ligge opgaven op på ens studieweb. Planlægge fremefter, om hvad vi mangler. Tirsdag d.21/9 1 modul Læse spørgeskemaet igennem og uddele spørgeskemaer. Hvis ikke man har uploadet opgaven, gøres dette senest i dag! Tirsdag d.28/9 1 modul Finde på et produkt på baggrund af resultatet fra spørgeskemaerne + påbegynd produkt og uddelegere arbejde. Tirsdag d.5/10 1 modul Færdiggøre det sidste og aflevere produkt, samt rapport. punkter! *Info: Jeanette skriver problemobservation, Katrine skriver projektmål, Isabel skriver løsningsforslag og valg af løsning, samt værktøjer og metoder. (Alt efter hvor langt man er nået, kan man skrive videre hjemme) *Projektbeskrivelse skal afleveres i morgen. Jeanette laver en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema og gøres færdigt til næste gang. Katrine bearbejder spørgeskemaerne Alle laver deres arbejde færdig til d.5/10!