Grib Hverdagen slutevaluering. Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grib Hverdagen slutevaluering. Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune"

Transkript

1 Grib Hverdagen slutevaluering Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

2 Udgivet af: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg Udarbejdet af: Merete Tonnesen Jes Bak Sørensen (sundhedsøkonomisk analyse) Karsten Nygaard Henriksen (statistik) Udgivelsesår: 2012 ISBN nummer: ISBN Rapporten kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside: søg på Grib Hverdagen For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Hovedpointer... 5 Indledning... 7 Del 1 Overordnede evaluerings- og begrebsmæssige rammer 1.1.Evaluering og metodik... 8 Ramme for evalueringen... 8 Guidende spørgsmål... 9 Effektmåling og virkningsanalyse af Grib Hverdagen Datagrundlag Opsummering Begrebsdefinition og teoretisk afsæt Rehabilitering Hverdag(sliv) Paradigmeskifte Opsummering Del 2 Beskrivelser og analyser af indsatsen 2.1 Grib Hverdagen - en forandringsproces Kronologi Kontekster i forandringsprocessen: makro, meso, mikroniveauer Tre elementer i forandringsprocessen Opsummering Organisering, målgruppe, og ydelser Projektorganisering og målgruppe er, ydelser og light / rehab Opsummering Selve indsatsen Else en rehab borger i 80 erne Scener fra dagvagt

4 Scener fra aftenvagt Opsummering Del 3 - Evaluerende perspektiver 3.1 Grib Hverdagen fra et borgerperspektiv Borgerudsagn Tab af funktionsevner: Unmaking of the world Opsummering Solstråler, sten på vejen og løsninger fra medarbejderperspektiv Procespil - det gode, det problematiske og ideer til forbedring Medarbejderanbefalinger Opsummering Virker den tværfaglige organiseringsform? Tværfaglighed en begrebsdefinition Tværfaglighed: kittet, der holder Grib Hverdagen sammen Sammenhæng i forløb Faggrupper og funktioner i det tværfaglige team modeller for teamorganisering Kompetenceudvikling Opsummering Resultater virkning og sundhedsøkonomi Baselinebeskrivelse og udvikling i borgerindtag Vurdering af virkning: grad af selvhjulpethed, COPM og Barthel Sundhedsøkonomisk analyse Udviklingen i Aarhus Kommunes udgifter på Fritvalgsområdet Opsummering Del 4 Konklusion & anbefalinger 4.1 Overordnet konklusion og perspektivering Anbefalinger & opmærksomhedspunkter

5 Bilag Bilag 1. Ønskelige data for hverdagsrehabilitering Bilag 2. Interessentanalyse Grib Hverdagen Bilag 3. Liste over medlemmer af kvalitetssikringsgruppen Bilag 4. Liste over medlemmer af styregruppen Bilag 5. Borgere med alkoholmisbrug Bilag 6. Uddybning omkring sygeplejerskers rolle i Grib Hverdagen Bilag 7 Tilbagebouncere analyse af selvhjulpne borgere, som kommer tilbage til systemet igen Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters Fagfestival Bilag 9 Frafaldsanalyse i den sundhedsøkonomiske analyse Opbygning af rapporten Læsevejledning. Rapporten indeholder 4 overordnede dele: 1. Skitsering af overordnede evalueringsrammer og begrebsmæssige rammer Herunder præsentation af evalueringsspørgsmål, datagrundlag, refleksioner omkring effektmål, og definition af tre begreber hverdag rehabilitering - paradigme 2. Beskrivelser og analyser af indsatsen Herunder beskrivelse af den overordnede forandringsproces i projektet, beskrivelse af organisatoriske rammer: organisationsdiagram, målgruppe, juridiske og ydelsesmæssige rammer, flowdiagram over indsatserne og empiriske beskrivelser af selve indsatsen 3. Evaluerende perspektiver Denne del er den evaluerende del af rapporten. Den er yderligere opdelt i tre : a. Pointer fra interviews med borgere og pårørende om oplevelsen af Grib Hverdagen b. Medarbejderperspektiv på hvad der fungerer godt, hvad der fungerer skidt og ideer til fremtidig model for indsats c. Resultater i tal, herunder sundhedsøkonomisk analyse 4. Overordnet konklusion & anbefalinger Til læseren med interesse for de centrale pointer, indledes rapporten med en opsummering af disse. Til læseren med særlige interessefelter, er det tilstræbt at hver del kan læses for sig, uden man nødvendigvis har nærlæst hele rapporten. Til læseren med stor interesse for hverdagsrehabilitering i en aa rhusiansk kontekst anbefales det at lave en god kop kaffe, før man sætter sig med rapporten. God læselyst! 3

6 Forord Det er med stolthed, at vi hermed præsenterer den endelige evaluering af "Grib Hverdagen". Igennem de sidste to år har medarbejdere, ledere og borgere i Aarhus Kommune lagt fagligt engagement, hjerteblod og vilje i det udviklingsprojekt, som har banet vejen for, at vi nu kan præsentere en særlig Aarhus model for hverdagsrehabilitering. Det er vi stolte af, fordi flere borgere kan få magten over eget liv tilbage. For det vi har gennemført de sidste to år, og som man nu kan læse resultat af i denne rapport er ikke bare en anden måde at yde hjemmepleje på. Det er et værdiskifte, som gør op med forventningen om, at vi pr. automatik gør noget for borgeren. Vi gør noget sammen med borgeren, og med afsæt i borgerens egne mål og behov. Det har krævet store ændringer hos medarbejderne, i vores organisation og ikke mindst hos borgene, som er blevet mødt på en anden måde, end de hidtil har været vant til. Og vi på vores side er blevet smittet med det store engagement, som både borgere og medarbejdere har vist i løbet af perioden. Vi har set borgere, som troede de aldrig mere skulle tage bussen selv, live op og få handlekraften og deres liv tilbage. Vi har set stolte medarbejdere stille krav til arbejdspladsen og dermed skabt større medarbejdertilfredshed. Nu står vi her ved tærsklen til det nye, og personligt glæder jeg mig til at se hele tankegangen blive spredt ud og virke i hele Sundhed og Omsorg. For der ingen tvivl om, at Grib Hverdagen og den model, der nu skal rulles ud, også skal vise vejen for, hvordan vi vil matche de opgaver, som kommer til os i de kommende år. Tak til alle for jeres indsats. Venlig hilsen Thomas Medom (SF) Medlem af Aarhus Byråd Fungerende Rådmand for Sundhed og Omsorg Politisk Ordfører 4

7 Hovedpointer Grib Hverdagen har været i gang i 2 år. 2 år med indføring af et paradigmeskifte fra at gøre for til at gøre med borgere, med over 1800 borgerforløb og etablering af 25 tværfaglige rehabiliteringsteams. Processen har været præget både af drivkræfter og modstand, og det har været nødvendigt at arbejde aktivt med begge dele i projektperioden. Malet med den brede pensel har Grib Hverdagen været succesfuld. Næsten alle målene for projektperioden er opfyldt, definitionen af rehabiliteringspotentiale har rykket sig: medarbejdere ser muligheder og potentialer ved langt flere borgere end i opstarten af projektfasen, og borgerudsagn vidner om, at Grib Hverdagens fokus på skræddersyede forløb, der planlægges i samarbejde med borgeren selv, er en god vej at gå. Resultater Over 400 unikke borgere hver dag i Grib Hverdagen 37 % af alle borgerne i Grib Hverdagen afsluttes som selvhjulpne. Heraf er der en forskel på selvhjulpethedsgrad ved hhv. rehab (33%) og light borgerforløb (53 %) 1. Resultaterne er tilfredsstillende i forhold til, at halvdelen af borgerne har været i systemet før, og derved vant til en anden måde at modtage ydelser på og at de fleste borgere (næsten 40 %) er mellem år. Gennemsnitsalderen er 76 år. Den yngste borger er 18 år, den ældste 103 år. Betydelig forbedring i funktionsevne for en stor del af borgere i Grib Hverdagen 85 % af borgere, som scorer COPM, oplever positive ændringer i såvel tilfredshed som udførsel af betydningsfulde aktiviteter 70 % af borgere, der er scoret Barthel på, har fået forbedret deres funktionsevne Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at påvise de økonomiske konsekvenser af Grib Hverdagen. Projektperioden har vist, at de samlede omkostninger de første 26 uger efter visitationen til Grib Hverdagen pr. borger er kr. Hertil kommer omkostninger til pleje, praktisk hjælp, nødkald på samlet kr. Udvikling af en Aarhus Kommune model for hverdagsrehabilitering Bevare ilden, bevare kernen Hvad sker der, når også Grib Hverdagen bliver hverdag? Udfordringen fremover bliver at bevare kernen i hverdagsrehabilitering, så indsatsen ikke udvandes, og bevare den ild, den tilfredshed, medarbejdere udtrykker ift. at arbejde i tværfaglige rehabiliteringsteams. Herunder opmærksomhedspunkter: Ø Bevågenhed. Det er af betydning, at Grib Hverdagen fortsat har bevågenhed på flere niveauer: - Ledelsesmæssig bevågenhed, både på centralt og lokalt niveau - Bevågenhed på egen praksis; putte lup på praksis og reflektere over indsatsen - Løbende monitorering og evaluering af indsatsen, også når den sættes i drift 1 Der er to forløb i Grib Hverdagen, hhv. rehab light og rehab. Light er enkle forløb med behov for 1-2 medarbejdere, rehab er komplekse forløb med behov for ekspertise fra flere faggrupper. 5

8 Ø Mål! Det virker at arbejde med mål i det enkelte borgerforløb. Både som motivationsfaktor for borgere og medarbejdere, og fordi medarbejderes tydelighed omkring mål for indsatsen skaber klarhed over processen for borgere Ø Der er behov for systematik og ensartethed på tværs af kommunen. Der peges derfor på en fast model for organisering af indsatsen. Ø Tid. En forudsætning for at bevare kernen er tid. Det tager længere tid at gøre noget med borger end for borger; at arbejde rehabiliterende fordrer således tid til opgaven. Ø Videndeling. Aarhus Kommune er stor, med mange medarbejdere med gode ideer. En fortsat udvikling af Grib Hverdagen fordrer videndeling af best practise. Ø Grib Hverdagen står ikke alene. Mange borgere er del af andre forløb, enten før, efter eller sideløbende med hverdagsrehabilitering. Der er behov for at sikre sammenhængende forløb på tværs af faggrupper og sektorer. 6

9 Indledning Grib Hverdagen slutevaluering Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den konstrueres af selvfølgeligheder, som vi først forstår essensen af, når hverdagen slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Når de små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke kan hente avisen, tage bussen, tage bad. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, med udredning og træning, skræddersyet borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Hverdagsrehabilitering er bærer af et paradigmeskifte på flere niveauer grundlæggende et skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Erfaringer fra over 1800 borgerforløb og 25 hverdagsrehabiliteringsteams i Grib Hverdagen, Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, danner grundlag for denne rapport. Landet over er der forskellige modeller for hverdagsrehabilitering; der er mange ligheder, men også markante forskelle. Grib Hverdagen konstitueres af en mængde forskellige elementer og samarbejdsflader, som tilsammen giver et billede af en Aarhus model. Det er det billede, som denne rapport med de tilvalg og fravalg der er foretaget søger at stykke sammen. Slutevalueringen af projektfasen af Grib Hverdagen 2 omhandler udviklingen i projektfasen på de mange forskellige niveauer og en status på projektmål, afsluttende med anbefalinger. Evalueringen indeholder dels en sundhedsøkonomisk analyse og en kvalitativ analyse. I den kvalitative del af slutevalueringen er der særligt fokus på udsagn fra frontmedarbejdere og borgere. Som f.eks. Poul Erik, en mand i 60 erne, der som Dan Turell har sin særlige definition af hverdagen: En hverdag er en hverdag. Hvis jeg skal tisse, tisser jeg. Hvis det ringer på døren, åbner jeg. Sådan er hverdagen 2 Grib Hverdagen: med associationer til det latinske begreb: carpe diem, var tanken bag titlen at sige: Lad os gribe hverdagen og gøre den vigtig 7

10 Del 1 Overordnede evaluerings- og begrebsmæssige rammer 1.1 Evaluering og metodik Evalueringens formål er: ü at fungere som beslutningsstøtte til den fulde implementering af hverdagsrehabilitering i Aarhus ü ü Kommune at dokumentere effekter (herunder cost benefit) som følge af hverdagsrehabilitering at fungere som et internt redskab til refleksion i forhold til egen praksis Nærværende rapport bygger videre på midtvejsevalueringen fra september Flere af de samme temaer belyses, nu et spadestik dybere. Hvor det er relevant vil enkelte afsnit og pointer fra midtvejsevalueringen gengives eller refereres. Ramme for evalueringen En evalueringsproces skaber en værdifuld viden om organisationen, om processer og om effekter. Det er besluttet at lave en intern evaluering af Grib Hverdagen af følgende grunde: 1. Modellen, som Grib Hverdagen bygger på, er allerede veldokumenteret og analyseret: det virker og kan betale sig 3 2. Ved eksterne evalueringer er erfaringen, at der i formidlingen af evalueringsresultater ofte går værdifuld viden tabt. En intern evaluering er med til at sikre, at denne viden bringes i spil og løbende omsættes til handling i projektet. 3. De faglige kompetencer til at lave evalueringen er til stede i Aarhus Kommune (cand. scient phd., cand.scient.oecon og mag.art i etnografi og socialantropologi og uddannet i innovativ evaluering). Evalueringen indeholder dels en kvalitativ analyse og dels en sundhedsøkonomisk analyse, foretaget på en afgrænset del af borgergruppen i projektet. Til kvalitetssikring af den sundhedsøkonomiske analyse er der lavet aftale med Jan Sørensen, professor Mso, candpolit, m.sc (health econ.) ved CAST-Center for Anvendt Sundhedsforskningstjeneste og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. Til kvalitetssikring af den kvalitative del af evalueringen er der lavet aftale med Malene Skov Dinesen, cand. mag i informationsvidenskab og stifter af evalueringsvirksomheden Ineva. Rammerne omkring evalueringen er inspireret af innovativ evaluering. Innovativ evaluering 4 er en evalueringstilgang, hvor fokus flyttes fra det retrospektive (realiserede vi målene, virkede det og hvorfor) til også at inkludere et mere fremadrettet perspektiv (hvad virker godt, hvorfor, hvad skal justeres, hvor ønsker vi at komme hen og hvordan). Nøgleord er: fra best practise til next practise, anvendeliggørelse og innovation af praksis, meningsfuldhed. 3 Månsson, M. (2009): Hemrehabilitering:vad, hur och för vem? Fortbilding AB/Tidningen äldreomsorg Kjellberg,J & Ibsen,R (2010): Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune. Dansk SundhedsInstitut og itracks 4 Dinesen, M.S.& Kølsen De Wit, C.(2010): Innovativ evaluering. Dansk Psykologisk forlag 8

11 Guidende spørgsmål I projektbeskrivelsen for Grib Hverdagen er der opsat både resultatmål og effektmål: Resultatmål: borgere i projektperioden, heraf 40 % selvhjulpne (ikke behov for hjælp fra personale mere) 90% af borgerne i projektet får udarbejdet en plan for rehabilitering 80 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af indsatsen Udarbejdelse af model for hverdagsrehabilitering i Aarhus Kommune Effektmål langsigtede virkninger: Flere borgere klarer sig selv Økonomisk gevinst: frigørelse af personalemæssige ressourcer pga. ændret måde at organisere arbejdet på Fremme af tværfagligt samarbejde, fremme af en rehabiliterende tankegang Større arbejdsglæde og motivation gennem kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde Adfærdsændring hos borgere mht. henvendelse om hjælp Med baggrund i disse mål, fremstilles herunder de spørgsmål, der guider rapporten, inspireret af MTV elementerne: Teknologi, Borger/medarbejdere, Organisation og Økonomi (figur 1). 9

12 Effektmåling og virkningsanalyse af hverdagsrehabilitering Hvad kan vi måle og hvordan? Det har været hovedspørgsmål siden projektstart. Erfaringsudveksling med lignende tiltag landet over indikerer, at det er en generel problematik på feltet: hvordan kan man f.eks. påvise en økonomisk effekt af hverdagsrehabilitering? Det er svært at overføre beregningsmetode og resultater til andre kommuner, hvor datatilgængelighed, afregningssystem og kvalitetsstandard kan være forskellig. I Aarhus er en økonomisk effektmåling blevet vanskeliggjort af, at der ikke var foretaget baseline studier i forbindelse med indførelse af Grib Hverdagen. I den sundhedsøkonomiske analyse er det således ikke muligt at lave nøjagtige beregninger på besparelser, som direkte følge af Grib Hverdagen. Til gengæld indeholder analysen en række andre effektmålinger, baseret på statistiske udtræk 5. Enkelte af disse målinger indgår som del af et monitoreringssystem, hvor hvert af de 9 lokalområder, som Aarhus er inddelt i, kan trække deres egne data og se udviklingen over tid. En anden måling, som har vist sig vanskelig, er graden af selvhjulpethed. Hvor mange er blevet selvhjulpne, og hvor mange delvist selvhjulpne 6, dvs. har fået forbedret funktionsevnen på nogle områder, men stadig modtager ydelser på andre områder. I starten, ca. det første halve år af projektperioden, foretog visitatorer sideregistreringer, dvs. opgjorde hvilke ydelser borger fik i Grib Hverdagen, og hvad de afsluttede med efter forløbet, men også hvilke ydelser de ville have fået hvis Grib Hverdagen ikke eksisterede. Ikke blot var denne (papir)registrering tidskrævende for visitatorer og projektleder, som samlede data på excelark, men det blev hurtigt klart, at på trods af (flere) fælles introduktioner til brug af sideregistrering, var der ikke en ensartethed i visitatorers måde at sideregistrere på. Jo flere visitatorer, der blev koblet til projektet, jo tydeligere blev det, at disse data var så forskelligartede, at de var vanskelige at bruge til noget. Visitatorerne oplevede endvidere, at de hurtigt fandt det vanskeligt at tænke i parallelt spor til en praksis, der nu var fortid. Det blev derfor valgt at stoppe sideregistreringen, med det resultat, at det nu kun er muligt at måle antal selvhjulpne, men ikke antal delvist selvhjulpne 7. 5 I forbindelse med effektmål er det væsentligt at afklare, hvem der bruger målingerne og hvor meget tid (dvs. omkostninger), der er ved f.eks. at lave før, under og efter målinger af borgeres funktionsniveau. Se bilag 1 for liste over data, som kunne være ønskelige at måle på. Der pågår løbende diskussion omkring need to know og nice to know. Data kan ikke bare trækkes ud af allerede eksisterende systemer; hvert spørgsmål kræver typisk mange timers udviklingsarbejde. I Mål- og Økonomistyring/Plan og Analyse arbejdes pt. med de data, der skal indgå i fremtidige need to know rapporteringer på rehabiliteringsområdet. 6 Definition på delvis selvhjulpen: Er blevet selvhjulpen på nogle delmål, men ikke alle så modtager fortsat ydelser fra medarbejdere i MSO. 7 Flere kommuner måler besparelser på hverdagsrehabilitering baseret helt eller delvist på sideregistrering; da validiteten af disse data ofte er til diskussion blandt projektledere og konsulenter, der arbejder med hverdagsrehabilitering, ville det være formålstjenstligt om et nationalt organ ville forholde sig til denne problematik, således at der kan skabes et mere reelt billede af de økonomiske gevinster af hverdagsrehabilitering. 10

13 En kvalitativ analyse muliggør en undersøgelse i både dybde og bredde af de områder, som statistik ikke kan afdække. Metodisk er den kvalitative del af evalueringen baseret på et etnografisk feltstudium med en bred vifte af kvalitative og kvantitative metoder, se skema under afsnittet Datagrundlag. Feltstudiet er foretaget af projektleder i Grib Hverdagen. Endskønt rollen som projektleder giver adgang til alle niveauer af felten, har det løbende givet anledning til refleksioner over, hvor nysgerrigt og åbent det kan lade sig gøre at betragte felten, når man samtidig selv er en hovedaktør i selvsamme felt? I et læringsperspektiv sikrer sammenkoblingen projektleder = evaluator dyb forståelse for mange detaljer i Grib Hverdagen samtidig med en direkte kobling til konkrete ændringer på baggrund af evalueringsresultater. Det vil sige, at viden derved bliver i organisationen og kan omsættes til konkrete aktiviteter hurtigt og effektivt. I et evalueringsperspektiv kan og skal denne sammenkobling problematiseres. Antropologer arbejder med den grundpræmis, at felten ikke er statisk, men konstrueres, med feltarbejderen som medkonstruktør 8. Det betyder, at antropologen/undersøgeren altid påvirker og bliver påvirket af det felt, der undersøges. Stringent brug af antropologiske metoder og gennemsigtighed i analyse er metoder til at sikre en udsigelseskraft på baggrund af de indsamlede data fra Grib Hverdagen indsatsen. Denne slutevaluering er dannet på baggrund af en blanding af kvalitative og kvantitative data. Web baserede spørgeskemaer er anvendt til gruppen af koordinerende teamledere for at få anonymiserede data blandt andet i forhold til projektteamets rolle i projektet. Datagrundlag Herunder en skematisk oversigt over metoder brugt i evaluering af Grib Hverdagen er data fra midtvejsevalueringen, 2012 er data indsamlet til slutevaluering F.eks. Roepstorff, A. (2004) Vidensstilistik. Fem bud på en praktisk vidensantropologi. I: Viden om verden.(red. Kirsten Hastrup). København: Hans Reitzels Forlag. 9 Alle fokusgruppeinterviews er optaget på bånd og herefter transkriberet, omtrent 1/3 af interviews med borgere er optaget og herefter transkriberet. Studentermedhjælper, Lauge Noe, har transkriberet fokusgruppeinterviews fra Alle borgere på nær to blev interviewet efter endt Grib Hverdagen forløb. De overordnede udvælgelseskriterier for borgerinterviews har været alder og interventionsformer (light/rehab), for at sikre repræsentativitet ift. den overordnede borgerprofil. Specifikke udvælgelseskriterier har været et ønske om at interviewe en borger, der har klaget over et (light)forløb, samt forløb hvor der typisk er flere aktører ind over, herunder borgere med hjerneblødning/blodpropper i hjernen samt borgere med misbrug. Konkret er interview personerne blevet udvalgt ad forskellige veje: via rehabiliteringsteams, på dag/aftenvagter med hjemmetrænere, hvor et par borgere, vi kom til blev spurgt om de ville deltage i et interview, samt efter en metode, hvor arbitrære geografiske områder er valgt ud, og ud fra journaloversigten er der valgt borgere ud, som umiddelbart ser ud til at være afsluttede. Hvis det pågældende rehabiliteringsteam kan bekræfte, at borgeren er afsluttet, er borger blevet kontaktet for interview. Kun enkelte har afvist; og afvisningen har ofte været begrundet i forestående hospitalsbesøg eller lignende. 3 af de 4 pårørende er blevet interviewet sammen med deres ægtefælle. Shadowing borgere: Disse er udvalgt ved at være på feltarbejde med en rehabiliteringsvisitator. Ved første borgerhenvendelse bliver borger spurgt, om projektleder fra Grib Hverdagen kan deltage i det kommende dialogmøde. Ved dialogmødet orienteres borger om shadowing konceptet og det nærmere forløb aftales, hvis borger er indforstået. En enkelt shadowing er opstået på feltarbejde, hvor en borger netop er kommet hjem fra hospitalet. 10 Shadowing (Czarniawska, B. (2007): Shadowing and Other Techniques for Doing Fieldwork in Modern Societies. Malmö: Liber) er en etnografisk metode, hvor antropologen følger en person i alle personens gøremål for at forstå logik og sammenhæng i handlinger, som ofte tages for givet af personen/informanten. Her bruges det til at følge sagen/processen i alle dets faser og med alle sagens medvirkende aktører. Metoden åbner op for at se Grib Hverdagen fra en anden vinkel end det er muligt i interviews og fokusgruppeinterviews ved at følge sammenhænge og overgange. 11

14 12

15 Opsummering Nærværende evaluering er en intern evaluering foretaget af medarbejdere i Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Evalueringen er inspireret af innovativ evaluering med fokus på bevægelsen fra best practise til next practise. Evalueringen bygger på et omfattende datagrundlag af såvel kvantitative som kvalitative data fra årene

16 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk afsæt Dette kapitel bryder ordet hverdagsrehabilitering op og kigger på definitionerne heraf. Desuden indeholder kapitlet et afsnit omkring paradigmeskifte, et ord, der ofte i praksis kædes sammen med hverdagsrehabilitering. Rehabilitering Grib Hverdagen tager udgangspunkt i følgende rehabiliteringsdefinition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Rehabilitering i Danmark-Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004) Ovenstående definition består af en række nøgleord, som guider Grib Hverdagen indsatsen. Da rehabilitering tenderer til at være et af tidens gummiord, altså et ord der anvendes til lidt af hvert og bøjes efter behov, er det en væsentlig pointe at holde fast ved grunddefinitionen, således at begrebet ikke udvandes. Ifølge denne definition skal vi arbejde efter mål, processen er tidsbestemt, dvs. der er ikke tale om en varig indsats, det foregår i samarbejde mellem borger, pårørende og fagfolk. Det overordnede mål er et selvstændigt og meningsfuldt liv og det er essentielt med den røde tråd gennem forløbet. For at vi kan kalde indsatser rehabilitering, skal borger med andre ord indgå som aktør og medbeslutningstager i processen 11. Hverdag (sliv) Dan Turell og Poul Erik har hver deres definitioner af hverdagen. Når man kigger på teoretikere indenfor sociologi og antropologi, som beskæftiger sig med studier af hverdagsliv, er der ikke én men rigtig mange forskellige definitioner 12. Hverdagen kan ikke sættes på formel. Således skriver sociologerne Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen, som har redigeret bogen Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede, at det er svært at definere hverdagslivet, netop fordi det ikke har et veldefineret produkt eller funktion (Hviid Jakobsen/Kristiansen 2005:13). De skriver samtidig, at det nærmeste de kommer en definition af hverdagslivet er, at det består af den viden og de meningsstrukturer, som mennesker producerer, genskaber og trækker på gennem deres daglige, ofte rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter. Det er en verden, hvis indhold vi ikke reflekterer over, men tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved (ibid:12). 11 For uddybning omkring rehabiliteringsdefinitionen se blandt andet Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark. 12 Hviid Jacobsen,M & Kristiansen,S (2005): Hverdagslivssociologiens variationer. I: Hverdagslivet. Sociologer om det upåagtede (red. Hviid Jacobsen,M & Kristiansen,S), Hans Reitzels forlag. 14

17 I hverdagslivet produceres og genskabes en form for orden, som gør det muligt for mennesker at etablere forståelse med og for hinanden; denne orden sikrer genkendelighed og fungerer samtidig som et betydnings univers, som vi kan finde os tilrette i (ibid.). Men hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv; det er også en del af noget større: den overordnede samfundsstruktur, uden hvilken hverdagslivet slet ikke ville være og vice versa (ibid:11). Kultursociologen Birte Bech Jørgensen definerer hverdagen som det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag (1994:17) 13. Det er altså ikke afgrænset til mandag til fredag, men vitterlig hver dag. Generelt tager vi hverdagen for givet vi har vaner, rutiner og foretager upåagtede aktiviteter igen og igen. Det er disse upåagtede aktiviteter, der opretholder, genskaber og fornyer, hvad Bech-Jørgensen kalder selvfølgelighedens symbolske orden. Vi tænker med andre ord ikke over, de dagligdagsting vi gør og netop denne selvfølgelighed, hvor vi ikke behøver analysere og fortolke hver handling, omtaler hun som den grundlæggende betingelse for at få hverdagslivet til at fungere. Sociologen Jürgen Habermas taler om hverdagen som livsverden, som den sfære der sørger for og faciliterer den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse. Livsverdenen udgør rammen omkring kommunikativ handlen, hvor igennem mennesker deler, skaber og omskaber normer og værdier (Hviid Jakobsen/Kristiansen 2005:21). Han understreger, at der udspilles store temaer i det hverdagsliv, som ellers ofte beskrives i termer som trivialitet, upåagtethed, rutine og repetition. Sociologen/antropologen Goffmann (1992) 14 er ligeledes kendt for at sætte spot på hverdagslivet, og enkelte af hans analytiske begreber vil indgå i rammen for at perspektivere de empiriske data. I sit arbejde bruger han en dramaturgisk tilgang: alle mennesker optræder, når de er i selskab med andre. Han introducerer begreberne på scenen (frontstage) og bag scenen (backstage). Begreberne bruges både i forhold til fysiske lokaliteter og i forhold til interaktionen mellem aktørerne. Frontstage er således det offentligt tilgængelige rum /interaktion (f.eks. visitationer, besøg ved borger, COPM interview), backstage er det ikke umiddelbart tilgængelige rum (f.eks. tværfaglige møder, borgers private snakke med pårørende om forløbet, kolleger der mødes udenfor opgangen og drøfter forløbet). En forudsætning for at spillet kan indledes er at der er en kulisse eller et scenearrangement (ibid.: 28). Teoretikere synes således at være enige om, at hverdagen er vigtig. Den konstrueres af selvfølgeligheder, af repetitioner, af samhandlinger mellem mennesker. Hverdagen leves ikke i et tomrum, eller lukket rum, men i interaktion med den større samfundsmæssige orden. Ofte forstår vi dog først essensen af hverdagen, når den slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Det er den essens, som borgere i hverdagsrehabilitering ofte efterlyser og ønsker sig tilbage til. Antropologen Byron Good (1994) 15 undersøger netop, hvordan sygdom og smerte kan forme hverdagslivet og hindre muligheder for udfoldelse. Good gengiver Husserl s definition af livsverden som vores fælles, 13 Bech-Jørgensen, B (1994):Når hver dag bliver hverdag, København: Akademisk Forlag 14 Goffmann, E (1992): Vore rollespil i hverdagen, København:Hans Reitzels Forlag. Oversættelse af udgivelsen The Presentation of Self in Every Day Life fra 1959 af Goffmann. 15 Good, B. (1994): Medicine, Rationality, and Experience,Cambridge University Press 15

18 umiddelbare, levede erfaringer 16 (ibid:122). Good trækker på sociologen Alfred Schutz teori om hverdagslivet og begrebet common sense reality. Schutz beskriver, hvordan menneskets livsverden tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling (common sense reality). Han beskriver blandt andet, hvordan mennesker opfatter sig som aktører, der behersker egen krop; hvordan mennesker opfatter sig som del af et socialt fællesskab, hvor ens egne oplevelser af verden kan deles med andre, og hvordan mennesker har fælles tidsperspektiv. Disse opfattelser, siger Good, kan ændres ved kronisk eller livstruende sygdom. Når smerte tager over og således behersker kroppen, når sygdom ændrer hverdagen på en måde som andre ikke forstår, og når tid pludselig får en anden betydning. Når livsverdenen rystes og de sædvanlige rutiner bringes ud af orden, taler Good om en unmaking of the world ; at hverdagen forstyrres i en sådan grad, at den dekonstrueres. Good bruger en anden analytisk term remaking of the world for de strategier, som mennesker kan benytte sig af til at samle verden igen. Strategierne kan variere fra resignation over situationen til småjusteringer til modstand over situationen, eller at kæmpe for en ændring (Good 1994). Goods analyse apparat anvendes i behandlingen af empiriske data. Paradigmeskifte Et paradigmeskifte 17 kan forklares som en grundlæggende ændring i en bestemt måde at se verden på, en ændring i tankemønstre. Velfærdssamfundet og velfærdstanken er i bevægelse i disse år. Ting, som før har været åbenbare konstitutive piller i velfærdssamfundet, selvfølgeligheder som gratis lægehjælp og retten til hjemmehjælp, når man når en vis alder og funktionsevnerne svigter, er til diskussion i dagens Danmark. Det at have betalt skat i årtier gør ikke længere, at man har krav på fx hjemmehjælp. Dette påvirker også definitionen af service. Fra at samfundet hjælper borgere, til at samfundet hjælper borgere til at hjælpe sig selv: det du kan selv, skal du selv. Eller med andre ord fra en velfærdstanke om at borger har krav på, til at der stilles krav til borger (om at indgå i træning/rehabilitering). På sundheds- og omsorgsområdet betyder skiftet, at et fald i funktionsevne ikke nødvendigvis medfører varig hjælp (kompensation), men måske en kort, intensiv indsats (rehabilitering), hvorefter borger kan klare sig selv helt eller delvist. Et paradigmeskifte sker ikke natten over. Selvom der ses en klar diskursændring: medierne og den politiske debat sætter i stadig højere grad hverdagsrehabilitering og ordene træning og ældre sammen, hjemmehjælpere bliver til hjemmetrænere, så tager det tid at inkorporere ny praksis og ændre ved faste måder at se f.eks. velfærd på. 16 Min oversættelse af the world of our common, immediate, lived experiences 17 paradigme, (af gr. paradeigma 'eksempel', af para- og deigma 'bevis'). Begrebet blev introduceret af den amerikanske videnskabsfilosof Thomas Kuhn (1962), som definerede et paradigme som en samling opfattelser, begreber og argumenter: en forklaringsramme eller grundmønster, som deles af videnskabsmænd (Jessen,K.(red.) (1999), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime. Den der arbejder indenfor et paradigme, arbejder i en bestemt opdagelsessammenhæng, dvs. er indforstået med bestemte måder at se verden på. Et paradigmeskifte sker, når mængden af uløselige problemer bliver for stor og et nyt paradigme, et nyt grundmønster, viser sig mere succesrig end det gamle. Der er ikke kun tale om forskellige fortolkninger af de samme kendsgerninger, men faktisk om forskellige kendsgerninger (ibid). Afsnittet om paradigmeskifte er en gengivelse af pointer fra midtvejsevaluering

19 Herunder en skematisk fremstilling af paradigmeskiftet. Skemaet skal ses som en bevægelse fra ét paradigme til et andet. Med rehabilitering i fokus sker der et skifte fra del til hel. Fra del, hvor hver enkelt faggruppe arbejder med præcis de problemstillinger, der vedrører deres område omkring en borger til hel, hvor faggrupper arbejder tværfagligt mod bedring af borgers funktionsevne med fokus på borgers dagligdag. Der sker et skifte fra at professionelle er eksperterne omkring borgersituationen til at borger bliver med ekspert (på sin egen livsførelse og sit eget liv). Dette er et felt, som har tiltrukket antropologer, sociologer og filosoffer fra forskellige teoretiske retninger 18. Et par nøgleord på tværs af forskningen er magt og definitionsret. For hvad vil det sige, at arbejde med helheden, og hvad vil det sige at borger er med-ekspert? Er borger i centrum og empowe- 18 Særligt sundhedsantropologi ( Som nu, apropos, hedder sundhed og velfærdsantropologi) har beskæftiget sig med analyser af del til hel, herunder skiftet fra et biomedicinsk syn på en patient til et mere helhedsorienteret syn (f.eks Kleinman A.(1988): The illness narratives: Suffering, healing, and the human condition, New York: Basic Books. ; Mattingly C, Flemming M. (1992): Clinical reasoning. Forms of inquiry in a therapeutic practice. Philadelphia: F.A. Davies; Grøn, L., Mattingly,C & Meinert,L.(2008) Kronisk hjemmearbejde. Sociale håb, dilemmaer og konflikter i hjemmearbejdsnarrativer i Uganda, Danmark og USA Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2008, nr. 9:

20 red med retten til at definere sig selv og være med-konstruktør på eget liv 19? Eller er det de professionelle, som har magten og definitionsretten ift. rehabiliteringsindsatsen. Paradigmeskiftet med borger i centrum som med-konstruktør skaber rum for forhandling; der er mange aktører i indsatsen, med hver sin positionering. Senere i rapporten vil såvel begreberne med-konstruktør på eget liv og forhandling og positionering belyses yderligere ved hjælp af empiriske eksempler. Opsummering Der er tre grundbegreber i Grib Hverdagen: rehabilitering, hverdag(sliv) og paradigmeskifte. Dette kapitel har defineret hvert af disse begreber for på den måde at sætte en begrebsmæssig ramme for Grib Hverdagen indsatsen. Det er op imod disse rammer, at indsatsen skal forståes og evalueres. Efter således at have defineret disse tre grundbegreber i Grib Hverdagen vil næste kapitel inddrage mere konkrete eksempler på, hvordan paradigmeskiftet hjælpes på vej; med andre ord hvordan selve forandringsprocessen er igangsat og forløbet. 19 Jöncke, S., Svendsen, M. & Whyte, S. (2004): Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I Viden om verden. København: Hans Reitzels Forlag. 18

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

ÅRSKURSUS FOR MYNDIGHEDSPERSONER MYNDIGHED OG REHABILITERING OPGAVE - RELATION - SAMMENHÆNG

ÅRSKURSUS FOR MYNDIGHEDSPERSONER MYNDIGHED OG REHABILITERING OPGAVE - RELATION - SAMMENHÆNG ÅRSKURSUS FOR MYNDIGHEDSPERSONER MYNDIGHED OG REHABILITERING OPGAVE - RELATION - SAMMENHÆNG Hotel Svendborg, Svendborg 16. - 17. November 16. årskursus / 2015 MYNDIGHED OG REHABILITERING OPGAVE - RELATION

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere