Grib Hverdagen slutevaluering. Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grib Hverdagen slutevaluering. Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune"

Transkript

1 Grib Hverdagen slutevaluering Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

2 Udgivet af: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg Udarbejdet af: Merete Tonnesen Jes Bak Sørensen (sundhedsøkonomisk analyse) Karsten Nygaard Henriksen (statistik) Udgivelsesår: 2012 ISBN nummer: ISBN Rapporten kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside: søg på Grib Hverdagen For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Hovedpointer... 5 Indledning... 7 Del 1 Overordnede evaluerings- og begrebsmæssige rammer 1.1.Evaluering og metodik... 8 Ramme for evalueringen... 8 Guidende spørgsmål... 9 Effektmåling og virkningsanalyse af Grib Hverdagen Datagrundlag Opsummering Begrebsdefinition og teoretisk afsæt Rehabilitering Hverdag(sliv) Paradigmeskifte Opsummering Del 2 Beskrivelser og analyser af indsatsen 2.1 Grib Hverdagen - en forandringsproces Kronologi Kontekster i forandringsprocessen: makro, meso, mikroniveauer Tre elementer i forandringsprocessen Opsummering Organisering, målgruppe, og ydelser Projektorganisering og målgruppe er, ydelser og light / rehab Opsummering Selve indsatsen Else en rehab borger i 80 erne Scener fra dagvagt

4 Scener fra aftenvagt Opsummering Del 3 - Evaluerende perspektiver 3.1 Grib Hverdagen fra et borgerperspektiv Borgerudsagn Tab af funktionsevner: Unmaking of the world Opsummering Solstråler, sten på vejen og løsninger fra medarbejderperspektiv Procespil - det gode, det problematiske og ideer til forbedring Medarbejderanbefalinger Opsummering Virker den tværfaglige organiseringsform? Tværfaglighed en begrebsdefinition Tværfaglighed: kittet, der holder Grib Hverdagen sammen Sammenhæng i forløb Faggrupper og funktioner i det tværfaglige team modeller for teamorganisering Kompetenceudvikling Opsummering Resultater virkning og sundhedsøkonomi Baselinebeskrivelse og udvikling i borgerindtag Vurdering af virkning: grad af selvhjulpethed, COPM og Barthel Sundhedsøkonomisk analyse Udviklingen i Aarhus Kommunes udgifter på Fritvalgsområdet Opsummering Del 4 Konklusion & anbefalinger 4.1 Overordnet konklusion og perspektivering Anbefalinger & opmærksomhedspunkter

5 Bilag Bilag 1. Ønskelige data for hverdagsrehabilitering Bilag 2. Interessentanalyse Grib Hverdagen Bilag 3. Liste over medlemmer af kvalitetssikringsgruppen Bilag 4. Liste over medlemmer af styregruppen Bilag 5. Borgere med alkoholmisbrug Bilag 6. Uddybning omkring sygeplejerskers rolle i Grib Hverdagen Bilag 7 Tilbagebouncere analyse af selvhjulpne borgere, som kommer tilbage til systemet igen Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters Fagfestival Bilag 9 Frafaldsanalyse i den sundhedsøkonomiske analyse Opbygning af rapporten Læsevejledning. Rapporten indeholder 4 overordnede dele: 1. Skitsering af overordnede evalueringsrammer og begrebsmæssige rammer Herunder præsentation af evalueringsspørgsmål, datagrundlag, refleksioner omkring effektmål, og definition af tre begreber hverdag rehabilitering - paradigme 2. Beskrivelser og analyser af indsatsen Herunder beskrivelse af den overordnede forandringsproces i projektet, beskrivelse af organisatoriske rammer: organisationsdiagram, målgruppe, juridiske og ydelsesmæssige rammer, flowdiagram over indsatserne og empiriske beskrivelser af selve indsatsen 3. Evaluerende perspektiver Denne del er den evaluerende del af rapporten. Den er yderligere opdelt i tre : a. Pointer fra interviews med borgere og pårørende om oplevelsen af Grib Hverdagen b. Medarbejderperspektiv på hvad der fungerer godt, hvad der fungerer skidt og ideer til fremtidig model for indsats c. Resultater i tal, herunder sundhedsøkonomisk analyse 4. Overordnet konklusion & anbefalinger Til læseren med interesse for de centrale pointer, indledes rapporten med en opsummering af disse. Til læseren med særlige interessefelter, er det tilstræbt at hver del kan læses for sig, uden man nødvendigvis har nærlæst hele rapporten. Til læseren med stor interesse for hverdagsrehabilitering i en aa rhusiansk kontekst anbefales det at lave en god kop kaffe, før man sætter sig med rapporten. God læselyst! 3

6 Forord Det er med stolthed, at vi hermed præsenterer den endelige evaluering af "Grib Hverdagen". Igennem de sidste to år har medarbejdere, ledere og borgere i Aarhus Kommune lagt fagligt engagement, hjerteblod og vilje i det udviklingsprojekt, som har banet vejen for, at vi nu kan præsentere en særlig Aarhus model for hverdagsrehabilitering. Det er vi stolte af, fordi flere borgere kan få magten over eget liv tilbage. For det vi har gennemført de sidste to år, og som man nu kan læse resultat af i denne rapport er ikke bare en anden måde at yde hjemmepleje på. Det er et værdiskifte, som gør op med forventningen om, at vi pr. automatik gør noget for borgeren. Vi gør noget sammen med borgeren, og med afsæt i borgerens egne mål og behov. Det har krævet store ændringer hos medarbejderne, i vores organisation og ikke mindst hos borgene, som er blevet mødt på en anden måde, end de hidtil har været vant til. Og vi på vores side er blevet smittet med det store engagement, som både borgere og medarbejdere har vist i løbet af perioden. Vi har set borgere, som troede de aldrig mere skulle tage bussen selv, live op og få handlekraften og deres liv tilbage. Vi har set stolte medarbejdere stille krav til arbejdspladsen og dermed skabt større medarbejdertilfredshed. Nu står vi her ved tærsklen til det nye, og personligt glæder jeg mig til at se hele tankegangen blive spredt ud og virke i hele Sundhed og Omsorg. For der ingen tvivl om, at Grib Hverdagen og den model, der nu skal rulles ud, også skal vise vejen for, hvordan vi vil matche de opgaver, som kommer til os i de kommende år. Tak til alle for jeres indsats. Venlig hilsen Thomas Medom (SF) Medlem af Aarhus Byråd Fungerende Rådmand for Sundhed og Omsorg Politisk Ordfører 4

7 Hovedpointer Grib Hverdagen har været i gang i 2 år. 2 år med indføring af et paradigmeskifte fra at gøre for til at gøre med borgere, med over 1800 borgerforløb og etablering af 25 tværfaglige rehabiliteringsteams. Processen har været præget både af drivkræfter og modstand, og det har været nødvendigt at arbejde aktivt med begge dele i projektperioden. Malet med den brede pensel har Grib Hverdagen været succesfuld. Næsten alle målene for projektperioden er opfyldt, definitionen af rehabiliteringspotentiale har rykket sig: medarbejdere ser muligheder og potentialer ved langt flere borgere end i opstarten af projektfasen, og borgerudsagn vidner om, at Grib Hverdagens fokus på skræddersyede forløb, der planlægges i samarbejde med borgeren selv, er en god vej at gå. Resultater Over 400 unikke borgere hver dag i Grib Hverdagen 37 % af alle borgerne i Grib Hverdagen afsluttes som selvhjulpne. Heraf er der en forskel på selvhjulpethedsgrad ved hhv. rehab (33%) og light borgerforløb (53 %) 1. Resultaterne er tilfredsstillende i forhold til, at halvdelen af borgerne har været i systemet før, og derved vant til en anden måde at modtage ydelser på og at de fleste borgere (næsten 40 %) er mellem år. Gennemsnitsalderen er 76 år. Den yngste borger er 18 år, den ældste 103 år. Betydelig forbedring i funktionsevne for en stor del af borgere i Grib Hverdagen 85 % af borgere, som scorer COPM, oplever positive ændringer i såvel tilfredshed som udførsel af betydningsfulde aktiviteter 70 % af borgere, der er scoret Barthel på, har fået forbedret deres funktionsevne Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at påvise de økonomiske konsekvenser af Grib Hverdagen. Projektperioden har vist, at de samlede omkostninger de første 26 uger efter visitationen til Grib Hverdagen pr. borger er kr. Hertil kommer omkostninger til pleje, praktisk hjælp, nødkald på samlet kr. Udvikling af en Aarhus Kommune model for hverdagsrehabilitering Bevare ilden, bevare kernen Hvad sker der, når også Grib Hverdagen bliver hverdag? Udfordringen fremover bliver at bevare kernen i hverdagsrehabilitering, så indsatsen ikke udvandes, og bevare den ild, den tilfredshed, medarbejdere udtrykker ift. at arbejde i tværfaglige rehabiliteringsteams. Herunder opmærksomhedspunkter: Ø Bevågenhed. Det er af betydning, at Grib Hverdagen fortsat har bevågenhed på flere niveauer: - Ledelsesmæssig bevågenhed, både på centralt og lokalt niveau - Bevågenhed på egen praksis; putte lup på praksis og reflektere over indsatsen - Løbende monitorering og evaluering af indsatsen, også når den sættes i drift 1 Der er to forløb i Grib Hverdagen, hhv. rehab light og rehab. Light er enkle forløb med behov for 1-2 medarbejdere, rehab er komplekse forløb med behov for ekspertise fra flere faggrupper. 5

8 Ø Mål! Det virker at arbejde med mål i det enkelte borgerforløb. Både som motivationsfaktor for borgere og medarbejdere, og fordi medarbejderes tydelighed omkring mål for indsatsen skaber klarhed over processen for borgere Ø Der er behov for systematik og ensartethed på tværs af kommunen. Der peges derfor på en fast model for organisering af indsatsen. Ø Tid. En forudsætning for at bevare kernen er tid. Det tager længere tid at gøre noget med borger end for borger; at arbejde rehabiliterende fordrer således tid til opgaven. Ø Videndeling. Aarhus Kommune er stor, med mange medarbejdere med gode ideer. En fortsat udvikling af Grib Hverdagen fordrer videndeling af best practise. Ø Grib Hverdagen står ikke alene. Mange borgere er del af andre forløb, enten før, efter eller sideløbende med hverdagsrehabilitering. Der er behov for at sikre sammenhængende forløb på tværs af faggrupper og sektorer. 6

9 Indledning Grib Hverdagen slutevaluering Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den konstrueres af selvfølgeligheder, som vi først forstår essensen af, når hverdagen slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Når de små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke kan hente avisen, tage bussen, tage bad. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, med udredning og træning, skræddersyet borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Hverdagsrehabilitering er bærer af et paradigmeskifte på flere niveauer grundlæggende et skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Erfaringer fra over 1800 borgerforløb og 25 hverdagsrehabiliteringsteams i Grib Hverdagen, Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, danner grundlag for denne rapport. Landet over er der forskellige modeller for hverdagsrehabilitering; der er mange ligheder, men også markante forskelle. Grib Hverdagen konstitueres af en mængde forskellige elementer og samarbejdsflader, som tilsammen giver et billede af en Aarhus model. Det er det billede, som denne rapport med de tilvalg og fravalg der er foretaget søger at stykke sammen. Slutevalueringen af projektfasen af Grib Hverdagen 2 omhandler udviklingen i projektfasen på de mange forskellige niveauer og en status på projektmål, afsluttende med anbefalinger. Evalueringen indeholder dels en sundhedsøkonomisk analyse og en kvalitativ analyse. I den kvalitative del af slutevalueringen er der særligt fokus på udsagn fra frontmedarbejdere og borgere. Som f.eks. Poul Erik, en mand i 60 erne, der som Dan Turell har sin særlige definition af hverdagen: En hverdag er en hverdag. Hvis jeg skal tisse, tisser jeg. Hvis det ringer på døren, åbner jeg. Sådan er hverdagen 2 Grib Hverdagen: med associationer til det latinske begreb: carpe diem, var tanken bag titlen at sige: Lad os gribe hverdagen og gøre den vigtig 7

10 Del 1 Overordnede evaluerings- og begrebsmæssige rammer 1.1 Evaluering og metodik Evalueringens formål er: ü at fungere som beslutningsstøtte til den fulde implementering af hverdagsrehabilitering i Aarhus ü ü Kommune at dokumentere effekter (herunder cost benefit) som følge af hverdagsrehabilitering at fungere som et internt redskab til refleksion i forhold til egen praksis Nærværende rapport bygger videre på midtvejsevalueringen fra september Flere af de samme temaer belyses, nu et spadestik dybere. Hvor det er relevant vil enkelte afsnit og pointer fra midtvejsevalueringen gengives eller refereres. Ramme for evalueringen En evalueringsproces skaber en værdifuld viden om organisationen, om processer og om effekter. Det er besluttet at lave en intern evaluering af Grib Hverdagen af følgende grunde: 1. Modellen, som Grib Hverdagen bygger på, er allerede veldokumenteret og analyseret: det virker og kan betale sig 3 2. Ved eksterne evalueringer er erfaringen, at der i formidlingen af evalueringsresultater ofte går værdifuld viden tabt. En intern evaluering er med til at sikre, at denne viden bringes i spil og løbende omsættes til handling i projektet. 3. De faglige kompetencer til at lave evalueringen er til stede i Aarhus Kommune (cand. scient phd., cand.scient.oecon og mag.art i etnografi og socialantropologi og uddannet i innovativ evaluering). Evalueringen indeholder dels en kvalitativ analyse og dels en sundhedsøkonomisk analyse, foretaget på en afgrænset del af borgergruppen i projektet. Til kvalitetssikring af den sundhedsøkonomiske analyse er der lavet aftale med Jan Sørensen, professor Mso, candpolit, m.sc (health econ.) ved CAST-Center for Anvendt Sundhedsforskningstjeneste og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. Til kvalitetssikring af den kvalitative del af evalueringen er der lavet aftale med Malene Skov Dinesen, cand. mag i informationsvidenskab og stifter af evalueringsvirksomheden Ineva. Rammerne omkring evalueringen er inspireret af innovativ evaluering. Innovativ evaluering 4 er en evalueringstilgang, hvor fokus flyttes fra det retrospektive (realiserede vi målene, virkede det og hvorfor) til også at inkludere et mere fremadrettet perspektiv (hvad virker godt, hvorfor, hvad skal justeres, hvor ønsker vi at komme hen og hvordan). Nøgleord er: fra best practise til next practise, anvendeliggørelse og innovation af praksis, meningsfuldhed. 3 Månsson, M. (2009): Hemrehabilitering:vad, hur och för vem? Fortbilding AB/Tidningen äldreomsorg Kjellberg,J & Ibsen,R (2010): Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune. Dansk SundhedsInstitut og itracks 4 Dinesen, M.S.& Kølsen De Wit, C.(2010): Innovativ evaluering. Dansk Psykologisk forlag 8

11 Guidende spørgsmål I projektbeskrivelsen for Grib Hverdagen er der opsat både resultatmål og effektmål: Resultatmål: borgere i projektperioden, heraf 40 % selvhjulpne (ikke behov for hjælp fra personale mere) 90% af borgerne i projektet får udarbejdet en plan for rehabilitering 80 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af indsatsen Udarbejdelse af model for hverdagsrehabilitering i Aarhus Kommune Effektmål langsigtede virkninger: Flere borgere klarer sig selv Økonomisk gevinst: frigørelse af personalemæssige ressourcer pga. ændret måde at organisere arbejdet på Fremme af tværfagligt samarbejde, fremme af en rehabiliterende tankegang Større arbejdsglæde og motivation gennem kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde Adfærdsændring hos borgere mht. henvendelse om hjælp Med baggrund i disse mål, fremstilles herunder de spørgsmål, der guider rapporten, inspireret af MTV elementerne: Teknologi, Borger/medarbejdere, Organisation og Økonomi (figur 1). 9

12 Effektmåling og virkningsanalyse af hverdagsrehabilitering Hvad kan vi måle og hvordan? Det har været hovedspørgsmål siden projektstart. Erfaringsudveksling med lignende tiltag landet over indikerer, at det er en generel problematik på feltet: hvordan kan man f.eks. påvise en økonomisk effekt af hverdagsrehabilitering? Det er svært at overføre beregningsmetode og resultater til andre kommuner, hvor datatilgængelighed, afregningssystem og kvalitetsstandard kan være forskellig. I Aarhus er en økonomisk effektmåling blevet vanskeliggjort af, at der ikke var foretaget baseline studier i forbindelse med indførelse af Grib Hverdagen. I den sundhedsøkonomiske analyse er det således ikke muligt at lave nøjagtige beregninger på besparelser, som direkte følge af Grib Hverdagen. Til gengæld indeholder analysen en række andre effektmålinger, baseret på statistiske udtræk 5. Enkelte af disse målinger indgår som del af et monitoreringssystem, hvor hvert af de 9 lokalområder, som Aarhus er inddelt i, kan trække deres egne data og se udviklingen over tid. En anden måling, som har vist sig vanskelig, er graden af selvhjulpethed. Hvor mange er blevet selvhjulpne, og hvor mange delvist selvhjulpne 6, dvs. har fået forbedret funktionsevnen på nogle områder, men stadig modtager ydelser på andre områder. I starten, ca. det første halve år af projektperioden, foretog visitatorer sideregistreringer, dvs. opgjorde hvilke ydelser borger fik i Grib Hverdagen, og hvad de afsluttede med efter forløbet, men også hvilke ydelser de ville have fået hvis Grib Hverdagen ikke eksisterede. Ikke blot var denne (papir)registrering tidskrævende for visitatorer og projektleder, som samlede data på excelark, men det blev hurtigt klart, at på trods af (flere) fælles introduktioner til brug af sideregistrering, var der ikke en ensartethed i visitatorers måde at sideregistrere på. Jo flere visitatorer, der blev koblet til projektet, jo tydeligere blev det, at disse data var så forskelligartede, at de var vanskelige at bruge til noget. Visitatorerne oplevede endvidere, at de hurtigt fandt det vanskeligt at tænke i parallelt spor til en praksis, der nu var fortid. Det blev derfor valgt at stoppe sideregistreringen, med det resultat, at det nu kun er muligt at måle antal selvhjulpne, men ikke antal delvist selvhjulpne 7. 5 I forbindelse med effektmål er det væsentligt at afklare, hvem der bruger målingerne og hvor meget tid (dvs. omkostninger), der er ved f.eks. at lave før, under og efter målinger af borgeres funktionsniveau. Se bilag 1 for liste over data, som kunne være ønskelige at måle på. Der pågår løbende diskussion omkring need to know og nice to know. Data kan ikke bare trækkes ud af allerede eksisterende systemer; hvert spørgsmål kræver typisk mange timers udviklingsarbejde. I Mål- og Økonomistyring/Plan og Analyse arbejdes pt. med de data, der skal indgå i fremtidige need to know rapporteringer på rehabiliteringsområdet. 6 Definition på delvis selvhjulpen: Er blevet selvhjulpen på nogle delmål, men ikke alle så modtager fortsat ydelser fra medarbejdere i MSO. 7 Flere kommuner måler besparelser på hverdagsrehabilitering baseret helt eller delvist på sideregistrering; da validiteten af disse data ofte er til diskussion blandt projektledere og konsulenter, der arbejder med hverdagsrehabilitering, ville det være formålstjenstligt om et nationalt organ ville forholde sig til denne problematik, således at der kan skabes et mere reelt billede af de økonomiske gevinster af hverdagsrehabilitering. 10

13 En kvalitativ analyse muliggør en undersøgelse i både dybde og bredde af de områder, som statistik ikke kan afdække. Metodisk er den kvalitative del af evalueringen baseret på et etnografisk feltstudium med en bred vifte af kvalitative og kvantitative metoder, se skema under afsnittet Datagrundlag. Feltstudiet er foretaget af projektleder i Grib Hverdagen. Endskønt rollen som projektleder giver adgang til alle niveauer af felten, har det løbende givet anledning til refleksioner over, hvor nysgerrigt og åbent det kan lade sig gøre at betragte felten, når man samtidig selv er en hovedaktør i selvsamme felt? I et læringsperspektiv sikrer sammenkoblingen projektleder = evaluator dyb forståelse for mange detaljer i Grib Hverdagen samtidig med en direkte kobling til konkrete ændringer på baggrund af evalueringsresultater. Det vil sige, at viden derved bliver i organisationen og kan omsættes til konkrete aktiviteter hurtigt og effektivt. I et evalueringsperspektiv kan og skal denne sammenkobling problematiseres. Antropologer arbejder med den grundpræmis, at felten ikke er statisk, men konstrueres, med feltarbejderen som medkonstruktør 8. Det betyder, at antropologen/undersøgeren altid påvirker og bliver påvirket af det felt, der undersøges. Stringent brug af antropologiske metoder og gennemsigtighed i analyse er metoder til at sikre en udsigelseskraft på baggrund af de indsamlede data fra Grib Hverdagen indsatsen. Denne slutevaluering er dannet på baggrund af en blanding af kvalitative og kvantitative data. Web baserede spørgeskemaer er anvendt til gruppen af koordinerende teamledere for at få anonymiserede data blandt andet i forhold til projektteamets rolle i projektet. Datagrundlag Herunder en skematisk oversigt over metoder brugt i evaluering af Grib Hverdagen er data fra midtvejsevalueringen, 2012 er data indsamlet til slutevaluering F.eks. Roepstorff, A. (2004) Vidensstilistik. Fem bud på en praktisk vidensantropologi. I: Viden om verden.(red. Kirsten Hastrup). København: Hans Reitzels Forlag. 9 Alle fokusgruppeinterviews er optaget på bånd og herefter transkriberet, omtrent 1/3 af interviews med borgere er optaget og herefter transkriberet. Studentermedhjælper, Lauge Noe, har transkriberet fokusgruppeinterviews fra Alle borgere på nær to blev interviewet efter endt Grib Hverdagen forløb. De overordnede udvælgelseskriterier for borgerinterviews har været alder og interventionsformer (light/rehab), for at sikre repræsentativitet ift. den overordnede borgerprofil. Specifikke udvælgelseskriterier har været et ønske om at interviewe en borger, der har klaget over et (light)forløb, samt forløb hvor der typisk er flere aktører ind over, herunder borgere med hjerneblødning/blodpropper i hjernen samt borgere med misbrug. Konkret er interview personerne blevet udvalgt ad forskellige veje: via rehabiliteringsteams, på dag/aftenvagter med hjemmetrænere, hvor et par borgere, vi kom til blev spurgt om de ville deltage i et interview, samt efter en metode, hvor arbitrære geografiske områder er valgt ud, og ud fra journaloversigten er der valgt borgere ud, som umiddelbart ser ud til at være afsluttede. Hvis det pågældende rehabiliteringsteam kan bekræfte, at borgeren er afsluttet, er borger blevet kontaktet for interview. Kun enkelte har afvist; og afvisningen har ofte været begrundet i forestående hospitalsbesøg eller lignende. 3 af de 4 pårørende er blevet interviewet sammen med deres ægtefælle. Shadowing borgere: Disse er udvalgt ved at være på feltarbejde med en rehabiliteringsvisitator. Ved første borgerhenvendelse bliver borger spurgt, om projektleder fra Grib Hverdagen kan deltage i det kommende dialogmøde. Ved dialogmødet orienteres borger om shadowing konceptet og det nærmere forløb aftales, hvis borger er indforstået. En enkelt shadowing er opstået på feltarbejde, hvor en borger netop er kommet hjem fra hospitalet. 10 Shadowing (Czarniawska, B. (2007): Shadowing and Other Techniques for Doing Fieldwork in Modern Societies. Malmö: Liber) er en etnografisk metode, hvor antropologen følger en person i alle personens gøremål for at forstå logik og sammenhæng i handlinger, som ofte tages for givet af personen/informanten. Her bruges det til at følge sagen/processen i alle dets faser og med alle sagens medvirkende aktører. Metoden åbner op for at se Grib Hverdagen fra en anden vinkel end det er muligt i interviews og fokusgruppeinterviews ved at følge sammenhænge og overgange. 11

14 12

15 Opsummering Nærværende evaluering er en intern evaluering foretaget af medarbejdere i Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Evalueringen er inspireret af innovativ evaluering med fokus på bevægelsen fra best practise til next practise. Evalueringen bygger på et omfattende datagrundlag af såvel kvantitative som kvalitative data fra årene

16 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk afsæt Dette kapitel bryder ordet hverdagsrehabilitering op og kigger på definitionerne heraf. Desuden indeholder kapitlet et afsnit omkring paradigmeskifte, et ord, der ofte i praksis kædes sammen med hverdagsrehabilitering. Rehabilitering Grib Hverdagen tager udgangspunkt i følgende rehabiliteringsdefinition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Rehabilitering i Danmark-Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004) Ovenstående definition består af en række nøgleord, som guider Grib Hverdagen indsatsen. Da rehabilitering tenderer til at være et af tidens gummiord, altså et ord der anvendes til lidt af hvert og bøjes efter behov, er det en væsentlig pointe at holde fast ved grunddefinitionen, således at begrebet ikke udvandes. Ifølge denne definition skal vi arbejde efter mål, processen er tidsbestemt, dvs. der er ikke tale om en varig indsats, det foregår i samarbejde mellem borger, pårørende og fagfolk. Det overordnede mål er et selvstændigt og meningsfuldt liv og det er essentielt med den røde tråd gennem forløbet. For at vi kan kalde indsatser rehabilitering, skal borger med andre ord indgå som aktør og medbeslutningstager i processen 11. Hverdag (sliv) Dan Turell og Poul Erik har hver deres definitioner af hverdagen. Når man kigger på teoretikere indenfor sociologi og antropologi, som beskæftiger sig med studier af hverdagsliv, er der ikke én men rigtig mange forskellige definitioner 12. Hverdagen kan ikke sættes på formel. Således skriver sociologerne Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen, som har redigeret bogen Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede, at det er svært at definere hverdagslivet, netop fordi det ikke har et veldefineret produkt eller funktion (Hviid Jakobsen/Kristiansen 2005:13). De skriver samtidig, at det nærmeste de kommer en definition af hverdagslivet er, at det består af den viden og de meningsstrukturer, som mennesker producerer, genskaber og trækker på gennem deres daglige, ofte rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter. Det er en verden, hvis indhold vi ikke reflekterer over, men tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved (ibid:12). 11 For uddybning omkring rehabiliteringsdefinitionen se blandt andet Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark. 12 Hviid Jacobsen,M & Kristiansen,S (2005): Hverdagslivssociologiens variationer. I: Hverdagslivet. Sociologer om det upåagtede (red. Hviid Jacobsen,M & Kristiansen,S), Hans Reitzels forlag. 14

17 I hverdagslivet produceres og genskabes en form for orden, som gør det muligt for mennesker at etablere forståelse med og for hinanden; denne orden sikrer genkendelighed og fungerer samtidig som et betydnings univers, som vi kan finde os tilrette i (ibid.). Men hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv; det er også en del af noget større: den overordnede samfundsstruktur, uden hvilken hverdagslivet slet ikke ville være og vice versa (ibid:11). Kultursociologen Birte Bech Jørgensen definerer hverdagen som det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag (1994:17) 13. Det er altså ikke afgrænset til mandag til fredag, men vitterlig hver dag. Generelt tager vi hverdagen for givet vi har vaner, rutiner og foretager upåagtede aktiviteter igen og igen. Det er disse upåagtede aktiviteter, der opretholder, genskaber og fornyer, hvad Bech-Jørgensen kalder selvfølgelighedens symbolske orden. Vi tænker med andre ord ikke over, de dagligdagsting vi gør og netop denne selvfølgelighed, hvor vi ikke behøver analysere og fortolke hver handling, omtaler hun som den grundlæggende betingelse for at få hverdagslivet til at fungere. Sociologen Jürgen Habermas taler om hverdagen som livsverden, som den sfære der sørger for og faciliterer den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse. Livsverdenen udgør rammen omkring kommunikativ handlen, hvor igennem mennesker deler, skaber og omskaber normer og værdier (Hviid Jakobsen/Kristiansen 2005:21). Han understreger, at der udspilles store temaer i det hverdagsliv, som ellers ofte beskrives i termer som trivialitet, upåagtethed, rutine og repetition. Sociologen/antropologen Goffmann (1992) 14 er ligeledes kendt for at sætte spot på hverdagslivet, og enkelte af hans analytiske begreber vil indgå i rammen for at perspektivere de empiriske data. I sit arbejde bruger han en dramaturgisk tilgang: alle mennesker optræder, når de er i selskab med andre. Han introducerer begreberne på scenen (frontstage) og bag scenen (backstage). Begreberne bruges både i forhold til fysiske lokaliteter og i forhold til interaktionen mellem aktørerne. Frontstage er således det offentligt tilgængelige rum /interaktion (f.eks. visitationer, besøg ved borger, COPM interview), backstage er det ikke umiddelbart tilgængelige rum (f.eks. tværfaglige møder, borgers private snakke med pårørende om forløbet, kolleger der mødes udenfor opgangen og drøfter forløbet). En forudsætning for at spillet kan indledes er at der er en kulisse eller et scenearrangement (ibid.: 28). Teoretikere synes således at være enige om, at hverdagen er vigtig. Den konstrueres af selvfølgeligheder, af repetitioner, af samhandlinger mellem mennesker. Hverdagen leves ikke i et tomrum, eller lukket rum, men i interaktion med den større samfundsmæssige orden. Ofte forstår vi dog først essensen af hverdagen, når den slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Det er den essens, som borgere i hverdagsrehabilitering ofte efterlyser og ønsker sig tilbage til. Antropologen Byron Good (1994) 15 undersøger netop, hvordan sygdom og smerte kan forme hverdagslivet og hindre muligheder for udfoldelse. Good gengiver Husserl s definition af livsverden som vores fælles, 13 Bech-Jørgensen, B (1994):Når hver dag bliver hverdag, København: Akademisk Forlag 14 Goffmann, E (1992): Vore rollespil i hverdagen, København:Hans Reitzels Forlag. Oversættelse af udgivelsen The Presentation of Self in Every Day Life fra 1959 af Goffmann. 15 Good, B. (1994): Medicine, Rationality, and Experience,Cambridge University Press 15

18 umiddelbare, levede erfaringer 16 (ibid:122). Good trækker på sociologen Alfred Schutz teori om hverdagslivet og begrebet common sense reality. Schutz beskriver, hvordan menneskets livsverden tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling (common sense reality). Han beskriver blandt andet, hvordan mennesker opfatter sig som aktører, der behersker egen krop; hvordan mennesker opfatter sig som del af et socialt fællesskab, hvor ens egne oplevelser af verden kan deles med andre, og hvordan mennesker har fælles tidsperspektiv. Disse opfattelser, siger Good, kan ændres ved kronisk eller livstruende sygdom. Når smerte tager over og således behersker kroppen, når sygdom ændrer hverdagen på en måde som andre ikke forstår, og når tid pludselig får en anden betydning. Når livsverdenen rystes og de sædvanlige rutiner bringes ud af orden, taler Good om en unmaking of the world ; at hverdagen forstyrres i en sådan grad, at den dekonstrueres. Good bruger en anden analytisk term remaking of the world for de strategier, som mennesker kan benytte sig af til at samle verden igen. Strategierne kan variere fra resignation over situationen til småjusteringer til modstand over situationen, eller at kæmpe for en ændring (Good 1994). Goods analyse apparat anvendes i behandlingen af empiriske data. Paradigmeskifte Et paradigmeskifte 17 kan forklares som en grundlæggende ændring i en bestemt måde at se verden på, en ændring i tankemønstre. Velfærdssamfundet og velfærdstanken er i bevægelse i disse år. Ting, som før har været åbenbare konstitutive piller i velfærdssamfundet, selvfølgeligheder som gratis lægehjælp og retten til hjemmehjælp, når man når en vis alder og funktionsevnerne svigter, er til diskussion i dagens Danmark. Det at have betalt skat i årtier gør ikke længere, at man har krav på fx hjemmehjælp. Dette påvirker også definitionen af service. Fra at samfundet hjælper borgere, til at samfundet hjælper borgere til at hjælpe sig selv: det du kan selv, skal du selv. Eller med andre ord fra en velfærdstanke om at borger har krav på, til at der stilles krav til borger (om at indgå i træning/rehabilitering). På sundheds- og omsorgsområdet betyder skiftet, at et fald i funktionsevne ikke nødvendigvis medfører varig hjælp (kompensation), men måske en kort, intensiv indsats (rehabilitering), hvorefter borger kan klare sig selv helt eller delvist. Et paradigmeskifte sker ikke natten over. Selvom der ses en klar diskursændring: medierne og den politiske debat sætter i stadig højere grad hverdagsrehabilitering og ordene træning og ældre sammen, hjemmehjælpere bliver til hjemmetrænere, så tager det tid at inkorporere ny praksis og ændre ved faste måder at se f.eks. velfærd på. 16 Min oversættelse af the world of our common, immediate, lived experiences 17 paradigme, (af gr. paradeigma 'eksempel', af para- og deigma 'bevis'). Begrebet blev introduceret af den amerikanske videnskabsfilosof Thomas Kuhn (1962), som definerede et paradigme som en samling opfattelser, begreber og argumenter: en forklaringsramme eller grundmønster, som deles af videnskabsmænd (Jessen,K.(red.) (1999), Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime. Den der arbejder indenfor et paradigme, arbejder i en bestemt opdagelsessammenhæng, dvs. er indforstået med bestemte måder at se verden på. Et paradigmeskifte sker, når mængden af uløselige problemer bliver for stor og et nyt paradigme, et nyt grundmønster, viser sig mere succesrig end det gamle. Der er ikke kun tale om forskellige fortolkninger af de samme kendsgerninger, men faktisk om forskellige kendsgerninger (ibid). Afsnittet om paradigmeskifte er en gengivelse af pointer fra midtvejsevaluering

19 Herunder en skematisk fremstilling af paradigmeskiftet. Skemaet skal ses som en bevægelse fra ét paradigme til et andet. Med rehabilitering i fokus sker der et skifte fra del til hel. Fra del, hvor hver enkelt faggruppe arbejder med præcis de problemstillinger, der vedrører deres område omkring en borger til hel, hvor faggrupper arbejder tværfagligt mod bedring af borgers funktionsevne med fokus på borgers dagligdag. Der sker et skifte fra at professionelle er eksperterne omkring borgersituationen til at borger bliver med ekspert (på sin egen livsførelse og sit eget liv). Dette er et felt, som har tiltrukket antropologer, sociologer og filosoffer fra forskellige teoretiske retninger 18. Et par nøgleord på tværs af forskningen er magt og definitionsret. For hvad vil det sige, at arbejde med helheden, og hvad vil det sige at borger er med-ekspert? Er borger i centrum og empowe- 18 Særligt sundhedsantropologi ( Som nu, apropos, hedder sundhed og velfærdsantropologi) har beskæftiget sig med analyser af del til hel, herunder skiftet fra et biomedicinsk syn på en patient til et mere helhedsorienteret syn (f.eks Kleinman A.(1988): The illness narratives: Suffering, healing, and the human condition, New York: Basic Books. ; Mattingly C, Flemming M. (1992): Clinical reasoning. Forms of inquiry in a therapeutic practice. Philadelphia: F.A. Davies; Grøn, L., Mattingly,C & Meinert,L.(2008) Kronisk hjemmearbejde. Sociale håb, dilemmaer og konflikter i hjemmearbejdsnarrativer i Uganda, Danmark og USA Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2008, nr. 9:

20 red med retten til at definere sig selv og være med-konstruktør på eget liv 19? Eller er det de professionelle, som har magten og definitionsretten ift. rehabiliteringsindsatsen. Paradigmeskiftet med borger i centrum som med-konstruktør skaber rum for forhandling; der er mange aktører i indsatsen, med hver sin positionering. Senere i rapporten vil såvel begreberne med-konstruktør på eget liv og forhandling og positionering belyses yderligere ved hjælp af empiriske eksempler. Opsummering Der er tre grundbegreber i Grib Hverdagen: rehabilitering, hverdag(sliv) og paradigmeskifte. Dette kapitel har defineret hvert af disse begreber for på den måde at sætte en begrebsmæssig ramme for Grib Hverdagen indsatsen. Det er op imod disse rammer, at indsatsen skal forståes og evalueres. Efter således at have defineret disse tre grundbegreber i Grib Hverdagen vil næste kapitel inddrage mere konkrete eksempler på, hvordan paradigmeskiftet hjælpes på vej; med andre ord hvordan selve forandringsprocessen er igangsat og forløbet. 19 Jöncke, S., Svendsen, M. & Whyte, S. (2004): Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I Viden om verden. København: Hans Reitzels Forlag. 18

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Grib Hverdagen slutevaluering

Grib Hverdagen slutevaluering Grib Hverdagen slutevaluering Pixiudgave Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen: mto@aarhus.dk Find rapporten i sin helhed på aarhus.dk

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer

Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer Møde i Dansk Evalueringsselskab 20. april 2016 v. Merete Tonnesen, antropolog, Forskning og Udvikling på MarselisborgCentret Evalueringsniveauer Individ

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune 1. Indledning Med baggrund i kerneopgaven og Vision 2020 for Ældre- og Handicapafdelingen ønsker Ældre- og Sundhedsafdelingen at systematisere og kvalitetssikre

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2

Læs mere

Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering

Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Projekt Hverdagsrehabilitering 2012 Forord Med stolthed præsenterer vi hermed evalueringen af projekt Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune. Igennem

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere