information nr ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier PUBLIKATIONER PH.D.

Transkript

1 nr Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier sociologisk institut københavns universitet ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT Rækkevidden af det organiserede arbejdsmarked 2 Østeuropæere aflønnes højere, hvis virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening og/eller er overenskomstdækket, viser en undersøgelse fra FAOS om virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft PUBLIKATIONER HK og det svære hovedorganisationstilhør 5 Det sociale Europa lever endnu 8 Krisen og den offentlige sektors arbejdsmarkedsrelationer 9 PH.D.-AFHANDLINGER Kollektivt samarbejde under effektivisering på den offentlige arbejdsplads 10 Mæglingsinstitutioners rolle i overenskomstforhandlinger 11 NYT PROJEKT Globalisering på det akademiske arbejdsmarked 14 UNDERVISNING På sommeruniversitet med den danske model 15 KONFERENCER Sommerkonferencer FAOS på ILERA og SASE 18 FAOS NYT FAOS på Facebook 18

2 ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT Rækkevidden af det organiserede arbejdsmarked Østeuropæere aflønnes højere, hvis virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening og/eller er overenskomstdækket. Det er et af resultaterne fra den undersøgelse om virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft, som FAOS publicerede før sommerferien SØREN KAJ ANDERSEN / JONAS FELBO-KOLDING VI KAN SAMTIDIG KONSTATERE, at der er store forskelle mellem de undersøgte brancher i forhold til, hvorvidt de virksomheder, som benytter østeuropæisk arbejdskraft, er medlem af dels en arbejdsgiverorganisation, dels er overenskomstdækket. Mere overordnet kan vi kalde det spørgsmålet om, hvorvidt disse virksomheder er en del af det organiserede arbejdsmarked. Undersøgelsen omhandler fem af de brancher, hvor vi finder de fleste østeuropæere: rengøring, landbrug, bygge og anlæg, udvalgte dele af industrien (stål- og metalindustrien og fødevareindustrien) samt hotel og restauration. Medlemskab af arbejdsgiverorganisation og overenskomstdækning deler som det fremgår af figuren de fem undersøgte brancher i tre grupper. For det første de udvalgte dele af industrien samt bygge og anlæg, hvor omkring 80 pct. af virksomhederne angiver både at være medlem af en arbejdsgiverorganisation og overenskomstdækket. Modsat ligger landbrug og rengøring, hvor medlemskab af arbejdsgiverorganisation og overenskomstdækning ligger forholdsvis lavt, og hvor henholdsvis 42 pct. og 35 pct. af virksomhederne angiver hverken at være medlem af arbejdsgiverorganisation eller overenskomstdækket. Overenskomstdækning og/eller medlemskab af en arbejdsgiverorganisation blandt 829 brugervirksomheder, fordelt på brancher (i procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvalgte dele af industrien Bygge og anlæg Hotel og restauration Landbrug Rengøring 2 nr Både OK og medlem Kun OK Kun medlem Hverken OK eller medlem

3 Sådan omtrent midt imellem de to grupper af brancher ligger hotel og restauration, hvor medlemskab af arbejdsgiverorganisation og overenskomstdækning ligger på et mellemniveau i forhold til de øvrige fire brancher. Det skal understreges, at tallene fremkommer på baggrund af en survey blandt arbejdsgiverne, hvorfor det kan være, at det faktiske medlemskab af arbejdsgiverorganisation og den faktiske overenskomstdækning er lavere. Landbrug og rengøring Landbruget er den eneste branche, hvor polakker ikke udgør den største enkeltgruppe, idet 43 pct. af virksomhederne med østeuropæere har benyttet rumænsk arbejdskraft. Andelen af polakker er dog næsten lige så stor. Man kan spørge, hvorfor så mange rumænere? En mulig forklaring er, at rumænernes forventninger til løn og arbejdsvilkår er lavere qua et markant lavere lønniveau i Rumænien end i fx Polen og Litauen. De relativt lave lønninger for i hvert fald visse grupper af østeuropæere i landbruget kunne pege på denne forklaring. Vi ser her, at de 10 pct. lavestlønnede inden for landbrug ifølge arbejdsgiverne får gennemsnitligt 85 kr. i timen. I de øvrige undersøgte brancher ligger de lavestlønnede 10 pct. ikke tilsvarende lavt. Landbrug skiller sig samtidig ud ved at være den branche, hvor klart flest virksomheder benytter tidsbegrænsede kontrakter (58 pct.). Den største andel af virksomheder, der ikke ønsker nogen lovregulering af mindsteløn, finder vi inden for landbrug (62 pct.). Det er tilfældet på trods af, at mere end halvdelen (55 pct.) af virksomhederne her angiver, at østeuropæerne inden for deres branche får lønninger under overenskomstens niveau. En umiddelbar udlægning af dette må blive, at man i landbruget ikke vurderer det som et problem, at lønningerne ligger under overenskomstens mindstebestemmelser. I forbindelse med brug af vikarer og underentreprenører har vi spurgt, om virksomheden stiller krav om overenskomstdækning. Her svarer 71 pct. i landbruget, at de sjældent eller aldrig stiller dette krav. I den modsatte ende af skalaen finder vi virksomhederne inden for udvalgte dele af industrien, hvor 28 pct. angiver, at de sjældent eller aldrig stiller dette krav. Det er samtidig et træk ved landbruget, at virksomhederne ligger højt i forhold til faglig oplæring, oplæring i arbejdsmiljø og sikkerhed, sprogundervisning, brug af to-sproglige arbejdsledere og arbejdstidsordninger. Der tegner sig dermed et billede af landbruget som en branche, som på den ene side har en løs til- Den største andel af virksomheder, der ikke ønsker nogen lovregulering af mindsteløn, finder vi inden for landbrug (62 pct.). Det er tilfældet på trods af, at mere end halvdelen (55 pct.) af virksomhederne her angiver, at østeuropæerne inden for deres branche får lønninger under overenskomstens niveau. 40 pct. af virksomhederne inden for landbrug benytter østeuropæisk arbejdskraft. foto: colourbox FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2013 nr 2 3

4 Set i forhold til danskere får østeuropæere, i de beregninger vi har kunnet udarbejde, i gennemsnit 12 pct. mindre i løn i hotelog restaurationsbranchen. Da vi i undersøgelsen spurgte bygge- og anlægsvirksomheder om de udstationeredes løn, var det blot 21 pct. af virksomhederne, der gav brugbare svar (...). Langt de fleste angav ikke at kende til østeuropæernes løn, mens andre ikke ville svare på det. 4 nr knytning til det organiserede arbejdsmarked, men som samtidig tager en lang række tiltag i forhold til de østeuropæiske arbejdstagere, de benytter. Det er forhold, som er et signal om, at arbejdsgiverne tilstræber en forholdsvis stærk integration af østeuropæerne i branchen. Det er inden for rengøring, at vi af alle undersøgte brancher finder den mindste forskel mellem østeuropæeres og danskeres løn (6 pct. mod 19 pct. i landbruget). Her er tale om forholdsvis lavt lønnet arbejde, men altså kun en beskeden forskel i løn mellem østeuropæere og danskere. Det er umiddelbart påfaldende, fordi vi samtidig har en lav overenskomstdækning det er altså ikke overenskomstdækningen, der er afgørende for lønnen her. Det hører dog med, at lønspredningen blandt de undersøgte brancher er klart mindst inden for rengøring, ligesom rengøring udmærker sig ved at være den branche, hvor flest virksomheder fastansætter østeuropæere (90 pct.), hvilket kan være én af forklaringerne på de begrænsede lønforskelle. Rengøring er samtidig den af de undersøgte brancher, hvor spørgsmålet om lønomkostninger og en reduktion af disse fylder mindst i forhold til brugen af østeuropæisk arbejdskraft. Mens 7 pct. af virksomhederne i undersøgelsen i gennemsnit angiver reduktion af lønomkostninger som det vigtigste motiv for at bruge østeuropæisk arbejdskraft, er det blot 1 pct. af virksomhederne inden for rengøring. Hotel og restauration Den gennemsnitlige timeløn for de ansatte østeuropæere i hotel- og restaurationsbranchen ligger ifølge arbejdsgiverne på 120 kr. i timen. Det er det samme som i landbruget, og det er den laveste angivne gennemsnitlige timeløn til østeuropæere blandt de adspurgte brancher. Den gennemsnitlige timeløn dækker dog over, at østeuropæerne i mere end 50 pct. af virksomhederne i branchen får 120 kr. eller derunder ifølge arbejdsgivernes oplysninger. Set i forhold til danskere får østeuropæere, i de beregninger vi har kunnet udarbejde, i gennemsnit 12 pct. mindre i løn i hotel- og restaurationsbranchen. Set i forhold til de øvrige undersøgte brancher ligger denne forskel på et mellemniveau. Bygge og anlæg samt industrien Det er bygge og anlæg samt industrien, som i denne sammenhæng fremstår som de to gennemorganiserede brancher, men der er grundlæggende forskelle i relation til brugen af østeuropæisk arbejdskraft i de to brancher. Hvor langt størstedelen af østeuropæerne i de udvalgte dele af industrien er ansat direkte i danske virksomheder, viser registerdata, at der inden for bygge og anlæg groft sagt er to udstationerede østeuropæere for hver gang, der er én ansat i en dansk virksomhed. Da vi i undersøgelsen spurgte bygge- og anlægsvirksomheder om de udstationeredes løn, var det blot 21 pct. af virksomhederne, der gav brugbare svar om udstationerede østeuropæeres gennemsnitlige timeløn. Langt de fleste angav ikke at kende til østeuropæernes løn, mens andre ikke ville svare på det. Med de få brugbare svar har det ikke været muligt at sige noget repræsentativt om lønforholdene for den største gruppe af østeuropæere i byggeriet. Vi ved fra tidligere FAOS-undersøgelser, at de udstationerede østeuropæere i byggeriet er en gruppe, der ofte har lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår, end hvad vi ellers finder i denne branche. Der er også indikationer på en sådan tendens i den nye undersøgelse. Vi spurgte fx ind til, hvorfor virksomheden havde valgt at benytte underentreprenører med østeuropæiske arbejdstagere. I bygge og anlæg svarede 57 pct., at det bl.a. giver en omkostningsreduktion i forhold til at ansætte direkte. I denne undersøgelse, hvor vi har kontaktet danske virksomheder via deres CVR-nummer, får vi ikke direkte fat i fx polske underentreprenører, som udfører opgaver i Danmark, og vi får ikke i tilstrækkelig grad fat i dem via de danske hovedentreprenører. Så selvom bygge og anlæg umiddelbart fremstår som velintegreret i det organiserede arbejdsmarked, så viser dette billede ikke det faktiske omfang af udenlandske virksomheder i den danske bygge- og anlægsbranche, der har østeuropæere ansat, og som hverken er medlem af en

5 På trods af finanskrisen og den stigning i ledigheden, som fulgte, er der til stadighed kommet flere østeuropæere til Danmark for at arbejde. Hvorfor sker det? Og hvad er arbejdsgivernes motivation for at bruge østeuropæerne som arbejdskraft? Det er hovedspørgsmålene i denne bog, der overordnet analyserer danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Bogen omhandler særligt den arbejdskraftstrategi eller -praksis, som virksomheder har udviklet i relation til brugen af den østeuropæiske arbejdskraft. Hvor stor en andel af danske virksomheder benytter arbejdskraften fra øst, og i hvilke brancher finder vi særligt mange østeuropæere? Vælger arbejdsgiverne østeuropæere, fordi de er en mere arbejdsvillig og fleksibel arbejdskraft, eller fordi de aflønnes lavere end danskere i tilsvarende job? Analyserne i bogen bygger på flere forskellige datasæt centralt står oplysninger fra 829 danske virksomheder om deres brug af østeuropæisk arbejdskraft. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier sociologisk institut københavns universitet ISBN: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier sociologisk institut københavns universitet Danske virksomheder indd All Pages 11/06/ information arbejdsgiverorganisation eller overenskomstdækket. I de udvalgte dele af industrien angiver næsten 90 pct. af virksomhederne både at være medlem af en arbejdsgiverorganisation og at være overenskomstdækket. Det er også inden for denne delbranche, at den største andel af virksomheder (68 pct.) fortæller, at de altid eller tit stiller krav om overenskomstdækning, hvis udstationerede eller vikarer tilknyttes virksomheden. Ligesom andelen af virksomheder inden for de udvalgte dele af industrien, som fastansætter, er blandt de højeste på tværs af brancherne. De udvalgte dele af industrien må betegnes som den delbranche, der blandt de undersøgte brancher viser den stærkeste integration i det organiserede arbejdsmarked, dvs. i organisations- og aftalesystemet. Her spiller det givetvis ind, at disse dele af industrien modsat flere af de ovennævnte brancher er præget af forholdsvis store virksomheder; 36 pct. af brugervirksomhederne her har 50 eller flere ansatte. Alene af Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Søren Kaj Andersen Jonas Felbo-Kolding den grund kan vi forvente en større udbredelse af overenskomster, tillidsrepræsentanter mv. I forhold til løn er det inden for de udvalgte dele af industrien, at vi finder den højeste gennemsnitlige timeløn for østeuropæere blandt de undersøgte brancher. Den gennemsnitlige timeløn ligger på 141 kr. i timen, men den ligger dog ifølge vores beregninger stadig 10 pct. under, hvad danskere tjener i tilsvarende job. Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Søren Kaj Andersen Jonas Felbo-Kolding Undersøgelsen er udført af Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo- Kolding fra FAOS. Den blev publiceret i juni måned i form af bogen Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Læs mere om undersøgelsen og download bogen på FAOS hjemmeside: www. nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.6/oesteuropaeisk_arbejdskraft_er_kommet_for_at_blive I de udvalgte dele af industrien angiver næsten 90 pct. af virksomhederne både at være medlem af en arbejdsgiverorganisation og at være overenskomstdækket. PUBLIKATION HK og det svære hovedorganisationstilhør I en ny rapport har FAOS undersøgt HK s hovedorganisationstilhør. Rapporten viser udfordringerne ved HK s nuværende tilhør til LO og vurderer forskellige scenarier for fremtiden. HK afholder forbundskongres til oktober, hvor spørgsmålet om hovedorganisationstilhøret skal debatteres SØREN KAJ ANDERSEN / CHRISTIAN LYHNE IBSEN I FORÅRET færdiggjorde Søren Kaj Andersen og Christian Lyhne Ibsen fra FAOS en rapport om HK s hovedorganisationstilhør, der skulle afdække muligheder og barrierer i relation til et eventuelt skift af hovedorganisation. Baggrunden for rapporten var en kongresbeslutning i HK/Kommunal om at få gennemført en analyse af hovedorganisationstilhøret. Bag beslutningen lå en kritik af interessevaretagelsen i LO og en oplevelse af, at medlemmernes naturlige samarbejdspartnere i kommuner og regioner findes i organisationer, der er organiseret i FTF. Det blev sidenhen besluttet at undersøgelsen skulle omhandle det samlede HK. FAOS blev bedt om særligt at undersøge fire områder: Interessevaretagelsen dels på det uddannelsespolitiske område, dels på Baggrunden for rapporten var en kongresbeslutning i HK/Kommunal om at få gennemført en analyse af hovedorganisationstilhøret. ( ) Det blev sidenhen besluttet at undersøgelsen skulle omhandle det samlede HK. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2013 nr 2 5

6 LO og LO-organisationerne har forholdsvis gode indflydelsesmuligheder på erhvervsskoleområdet, mens FTF s interesser derimod er rettet mod professionshøjskolerne, hvor de store FTForganisationers medlemmer bliver uddannet. Når det kommer til overenskomstsystemerne for de fire forbundssektorer i HK, spiller hovedorganisationstilhøret meget forskellige roller. 6 nr det beskæftigelsespolitiske område, overenskomstmæssige konsekvenser af et eventuelt hovedorganisationsskifte samt de faglige fællesskaber, HK erne indgår i. Fra rapportens resultater kan følgende fremhæves: Uddannelsespolitiske interesser HK ernes og ikke mindst de kommunalt ansatte HK eres kompetenceprofil forandrer sig. Det betyder, at de korte og mellemlange videregående uddannelser (som professionsbachelorer) fylder stadig mere, om end erhvervsuddannelsen stadig er dominerende blandt HK erne. LO og LO-organisationerne har forholdsvis gode indflydelsesmuligheder på erhvervsskoleområdet, mens FTF s interesser derimod er rettet mod professionshøjskolerne, hvor de store FTF-organisationers medlemmer bliver uddannet. LO er generelt fraværende ved professionshøjskolerne. Når dette er sagt, skal det samtidig gøres klart, at partsindflydelsen på dette niveau er af en ganske anden karakter end den direkte bestemmende indflydelse, arbejdsmarkedets parter har på erhvervsskoleområdet. Således ligner det et godt stykke hen ad vejen en fælles opgave for LO og FTF at forsøge at styrke den faglige indflydelse på dette uddannelsesniveau. Beskæftigelsespolitiske interesser Ser man overordnet på hovedorganisationernes indflydelsesmuligheder på det beskæftigelsespolitiske område, så indtager LO en særstilling qua sin relation til DA, sin størrelse samt det forhold, at LO repræsenterer grupper på arbejdsmarkedet, som traditionelt er i risiko for at ryge ud i ledighed ved lavkonjunkturer. Rapporten viser, at der i HK/Kommunal er en klar oplevelse af, at LO s kritik af jobcentrene rammer medarbejderne i centrene på urimelig vis. LO på sin side understreger, at det er regelværket og det system, jobcentrene udgør, som er problemet ikke den indsats medarbejderne i jobcentrene yder. Samtidig er det også tydeligt, at FTF s holdning til dette spørgsmål ligger helt på linje med LO s. Overenskomstforhold Når det kommer til overenskomstsystemerne for de fire forbundssektorer i HK, spiller hovedorganisationstilhøret meget forskellige roller. For HK/Kommunal og HK/Stat er det OAO og ikke så meget LO, som er det vigtigste hovedorganisationsforhold. Her indgår de offentlige forbundssektorer sammen med de andre LO-forbund med offentligt ansatte i både et forhandlings- og politisk fællesskab, der i væsentlig grad har skubbet LO ud af det offentlige område, fordi OAO kan selv. HK/Kommunal ejer dog selv sine aftaler igennem KTO og på egen hånd dvs. uden om OAO. Derimod er HK/Stat mere bundet af OAO, idet hovedaftalen med Staten/Moderniseringsstyrelsen og fællesaftalen ejes af OAO-Stat. Organisationsaftalerne ejes af HK/ Stat. I denne henseende står HK/Kommunal altså mere frit i forhold til at skifte hovedorganisation end HK/Stat. For de private forbundssektorer spiller LO en større rolle på grund af hovedaftalen med DA, sammenkædningsreglerne ved Forligsinstitutionen og bestemmelserne om sympatikonflikter inden for LO-området. Specifikt for HK/Privat vil et hovedorganisationsskifte være problematisk, idet forbundssektorens største overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst ejes af CO-industri. HK HANDEL står mere frit i forhold til egne overenskomster, men hovedaftaleproblematikken gælder også her, ligesom muligheden for sympatikonflikter vil blive yderst begrænset, såfremt man forlader LO. Faglige fællesskaber I rapporten spørger vi også til HK-medlemmernes faglige fællesskab. Det kommer frem, at HK/Kommunals medlemmer i vid udstrækning arbejder sammen med kolleger med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Spørger man ind til, hvilken hovedorganisation HK hører bedst hjemme i, så er HK/ Kommunal den eneste af de fire sektorforbund i HK, hvor en større andel peger på FTF fremfor LO jf. tabellen. Det er dog kun 21 procent af HK/Kommunals medlemmer, der svarer dette, hvorimod 16 procent har svaret LO.

7 HK s placering i en hovedorganisation. Sæt kryds ved det udsagn, du er mest enig i (i procent) HK/ Privat HK/ Kommunal HK/ Handel HK/ Stat Total HK hører bedst hjemme i LO HK hører bedst hjemme i FTF HK hører bedst hjemme i AC Det bedste vil for mig at se være, hvis LO og FTF slog sig sammen til én hovedorganisation Det bedste vil for mig at se være, hvis LO, FTF og AC slog sig sammen til én hovedorganisation Det bedste vil for mig at se være, hvis HK stod uden for hovedorganisation Andet, notér: Ved ikke / Vil ikke svare / Ikke relevant Total Undersøgelsen bekræfter altså en vis fællesskabsfølelse med FTF i HK/Kommunal, men kun i begrænset omfang. Samtidig er der en større andel af medlemmer, som har svaret, at det ville være bedst med en form for fusion enten mellem LO og FTF eller mellem LO, FTF og AC. På baggrund af undersøgelsen opstiller rapporten seks scenarier for hovedorganisationstilhøret. 1. scenarie: HK/Kommunal alene skifter til FTF, men bliver i HK/Danmark 2. scenarie: HK/Kommunal alene skifter til FTF og træder ud af HK/Danmark 3. scenarie: HK/Kommunal og HK/Stat skifter til FTF uden at HK/Danmark sprænges 4. scenarie: Hele HK/Danmark skifter til FTF 5. scenarie: HK forbliver samlet i LO og styrker sin indflydelse 6. scenarie: HK/Danmark står uden for hovedorganisation Rapporten tager ikke stilling til, hvilket scenarium der er mest ønskeligt for HK. Men de seks scenarier kan indgå i den videre debat om HK s hovedorganisationstilhør, når HK/ Danmark afholder kongres i dagene oktober Rapporten HK/Danmark Hovedorganisationsundersøgelse udkom som forskningsnotat i april og kan downloades på FAOS hjemmeside: På baggrund af undersøgelsen opstiller rapporten seks scenarier for hovedorganisationstilhøret nr 2 7

8 PUBLIKATION Det sociale Europa lever endnu De aktører, der ønsker at minimere reguleringen på den europæiske scene, er blevet styrket i de senere år. Det har påvirket den europæiske arbejdsmarkedsregulering men mindre end forventet Kun tre af de otte cases viser, at de reguleringsskeptiske aktører har formået at svække reguleringen og udviklingen af det sociale Europa. I stedet synes aktørerne i højere grad at forsvare egne interesser og nationale arbejdsmarkedsmodeller. MIKKEL MAILAND / JENS ARNHOLTZ MIKKEL MAILAND OG JENS ARNHOLTZ fra FAOS har afsluttet et flerårigt forskningsprojekt, Slowing down Social Europe?. Projektet har undersøgt betydningen af, at de kræfter, der ønsker en begrænsning af EU-arbejdsmarkedsreguleringen (her kaldet de reguleringsskeptiske ), i løbet af 00 erne blev styrket på bekostning af de kræfter, der ønsker at opretholde eller øge reguleringen (her kaldet pro-reguleringsaktørerne ). Det femte og sidste forskningsnotat i projektet er netop udkommet. Forskningsnotatet sammenligner på tværs af de tidligere publicerede notater og samler op på konklusionerne fra projektet, der har fokuseret på beslutningsprocesser og resultater inden for den arbejds- og beskæftigelsesrelaterede regulering inden for tre områder: Medbestemmelse, beskæftigelsespolitik og arbejdsmigration. Disse tre områder blev belyst igennem en analyse af otte cases om beslutningsprocesser, der hovedsageligt er fra den anden halvdel af 00 erne. En automatisk stabilisator Kun tre af de otte cases viser, at de reguleringsskeptiske aktører har formået at svække reguleringen og udviklingen af det sociale Europa. Det er færre eksempler end forventet. En forklaring på den relativt svage påvirkning er, at pro-reguleringsaktørerne i en række tilfælde har haft succes med at organisere modstand mod uønsket regulering og opbakning til ønsket regulering. En anden og mindst lige så vigtig forklaring er, at Europa Kommissionens behov for opbakning til at blive genvalgt fungerer som en slags automatisk stabilisator. Det sker på den måde, at den ellers overvejende reguleringsskeptiske Europa Kommission må acceptere og tage initiativ til nye reguleringstiltag, der umiddelbart mest er i pro-reguleringsaktørernes interesse. Et delformål i projektet var at analysere, hvilke af hovedaktørerne primært medlemsstater, europæiske arbejdsmarkedsorganisationer, generaldirektorater inden for Europa Kommissionen og partigrupper i Europa Parlamentet der arbejder sammen med hvem og med hvilket formål. Tidligere analyser har vist eksistensen af en relativ stabil koalition af reguleringsskeptiske aktører (centreret om Storbritannien) og en anden relativ stabil koalition bestående af pro-reguleringsaktører. Omend det var muligt at spore enkelte kortvarige ad hoc-koalitioner i vores projekt, kunne der i modsætning til tidligere analyser ikke peges på mere stabile koalitioner i beslutningsprocesserne i nogen af de otte cases, selvom flere af aktørerne indtog de forventede positioner. I stedet synes aktørerne i højere grad at forsvare egne interesser og nationale arbejdsmarkedsmodeller. Det er vigtigt at understrege, at de analyserede cases stort set ikke dækker de nyeste initiativer på EU-niveauet, der er en respons på den økonomiske krise. Forskningsnotatet Slowing down Social Europe? The role of coalitions and decision-making arenas. Summary report kan downloades på FAOS hjemmeside. Det samme kan projektets tidligere publicerede teoretiske forskningsnotat og tre empiriske forskningsnotater: 8 nr

9 PUBLIKATION Krisen og den offentlige sektors arbejdsmarkedsrelationer Selvom krisen via budgetbesparelser og andre kriserelaterede politikker har påvirket velfærdsydelserne og arbejdsmarkedsrelationerne i den danske offentlige sektor, så har disse tiltag og deres påvirkning været relativt begrænset i både omfang og dybde MIKKEL MAILAND DET ER EN AF HOVEDKONKLUSIONERNE i et forskningsnotat af Mikkel Mailand fra FAOS, der udgør det danske bidrag til det komparative EU-projekt Managing workforce change: Strengthening Public Services Social Dialogue in an Era of Austerity. Det danske bidrag viser, at tiltagene i Danmark overvejende har været af den kvantitative type (dvs. besparelser), selvom enkelte har omfattet mere kvalitative (dvs. grundlæggende/institutionelle) forandringer. Ud over Danmark deltog Tjekkiet, Frankrig, Italien, Holland og Storbritannien i projektet. På baggrund af landestudierne er der udarbejdet en komparativ rapport. Drivkræfter og parternes rolle I forskningsnotatet diskuteres det, hvad der har drevet forandringer i arbejdsmarkedsrelationerne i den offentlige sektor frem. De kriserelaterede politiske tiltag er ikke de eneste drivkræfter bag forandringerne i den offentlige sektors beskæftigelsesniveau og arbejdsmarkedsrelationer i de seneste år. Andre faktorer, især den demografiske udvikling og tidligere reformer (særligt Strukturreformen), har også spillet en rolle. Arbejdsmarkedets parter har i Danmark generelt kun været lidt involveret i udformningen af de kriserelaterede politiske tiltag igennem trepartssamarbejde, mens de har spillet en væsentlig rolle i krisehåndteringen via de kollektive overenskomster på sektorniveau og på lokalt niveau. Selvom forskningsnotatet ikke omfatter de turbulente overenskomstforhandlinger med efterfølgende lockout og regeringsindgreb i 2013, konkluderes det alligevel, at der i forbindelse med krisen er sket et skift i magtforholdet mellem arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor, mens institutionerne for den sociale dialog er stort set uforandrede. Situationen i andre europæiske lande Den komparative rapport viser, at alle de andre analyserede lande med undtagelse af Tjekkiet har både større offentlige underskud og større offentlig gæld end Danmark. Det kan være med til at forklare, hvorfor afskedigelserne i den offentlige sektor har været større i de andre europæiske lande og konsekvenserne for lønnen mere omfattende. I Frankrig, Holland og Storbritannien er der således indført flerårig lønfastfrysning, og i Tjekkiet og Italien er der tale om decideret nedsættelse af lønnen. Magtforskydningen fra arbejdstager- til arbejdsgiverside ses i alle landene, men der er også væsentlige forskelle landene imellem. I Storbritannien, Italien og Tjekkiet ser man de stærkeste tendenser til begrænsning i kollektive forhandlinger og andre former for social dialog inden for den offentlige sektor, fx ved at lovgivning kommer til at spille en større rolle end hidtil eller ved at den sociale dialog dækker færre emner eller grupper end hidtil. Denne udvikling er ikke helt fraværende i Holland, Frankrig og Danmark, men her er det overordnede billede Det danske bidrag viser, at tiltagene i Danmark overvejende har været af den kvantitative type (dvs. besparelser), selvom enkelte har omfattet mere kvalitative (dvs. grundlæggende/institutionelle) forandringer. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2013 nr 2 9

10 snarere en opretholdelse af status quo, hvor forhandlingsinstitutionerne ikke forandres, om end der er en tendens til flere konflikter i forhandlingerne end tidligere. Både det danske bidrag i form af forskningsnotatet National Report Denmark Social Dialogue and the i praksis udvikles to samarbejdsformer, viser afhandlingen: Et repræsentativt politisk system på de centrale niveauer i den bureaukratiske organisation og et arbejdspladsbaseret samarbejdssystem i de enkelte produktionsenheder. public services in the aftermath of the economic crisis: strengthening partnership in an era of austerity, den komparative rapport og de øvrige landestudier kan downloades på FAOS hjemmeside: --social-dialogue-and-the-public-services-in-the-aftermath-of-the-economic-crisis/ PH.D.-AFHANDLING Kollektivt samarbejde under effektivisering på den offentlige arbejdsplads En ny ph.d.-afhandling konkluderer, at der lokalt findes to forskellige former for samarbejde, med hver deres egen handlingslogik, som har afgørende betydning for, hvordan opgaverne løses i samarbejdet under effektivisering 10 nr NANA WESLEY HANSEN DET FORMELLE SAMARBEJDSSYSTEM i kommunerne MED-systemet er tænkt som et integreret enhedssystem, men i praksis udvikles to samarbejdsformer, viser afhandlingen: Et repræsentativt politisk system på de centrale niveauer i den bureaukratiske organisation og et arbejdspladsbaseret samarbejdssystem i de enkelte produktionsenheder. Sammenkædningen af disse to er essentiel for, at samarbejdet på de centrale niveauer skal kunne kvalificere opgaveløsningen. Vil man udvikle samarbejdssystemet, er det med andre ord denne kobling, som kan styrkes. Ph.d.-afhandlingen er skrevet af Nana Wesley Hansen fra FAOS under titlen Kollektivt samarbejde under effektivisering. Den er finansieret af KL og KTO. Snarrådigt samarbejde Mens ledere og medarbejderrepræsentanter i samarbejdet på de centrale bureaukratiske niveauer i kommunerne handler strategisk- politisk, handler parterne anderledes snarrådigt i den enkelte produktionsenhed. Her er det ikke på forhånd givne interesser, som former et strategisk samarbejde, men derimod en kontinuerlig kollektiv tilpasning til de mange forandringer, som rulles ud i den offentlige organisation. Praksis i samarbejdet ser altså helt anderledes ud på institutionsniveau. På dette niveau er det arbejdets organisering, fx omkring undervisningsopgaven eller den socialpædagogiske indsats for udsatte borgere, som danner baggrund for konstruktionen af en legitim samarbejdspraksis. Det kan da heller ikke på den baggrund udelukkes, at der kan forekomme budgetmaksimering i samarbejdet på institutionsniveau, hvilket tidligere analyser har påpeget kan være et ikke-intenderet resultat ved et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere i store bureaukratiske organisationer. Afhandlingens empiriske analyser viser dog, at dette snarere er undtagelsen end reglen. Afhandlingen konkluderer, at det snar-

11 rådige samarbejde på arbejdspladsen i vidt omfang bidrager til opgaveløsningen under stramme økonomiske rammevilkår. Her kan man fx udarbejde fælles rammer for besparelser, uden at velfærden forringes, bearbejde sygefraværet effektivt eller gennemføre personalepolitikker, der kan lette omstruktureringsprocesser for medarbejderne. Institutionelle logikker og handlingsdilemmaer En anden central konklusion i afhandlingen er, at værdier og normer får forskellig betydning for kollektivt samarbejde, alt efter hvilken kontekst samarbejdet indgår i. Når vi studerer konflikter i samarbejde og forhandling dvs. urolige tider vil normer træde tydeligt frem og kunne forklare aktørernes handlinger. Er der anderledes tale om rolige tider hvor man samarbejder og forhandler uden konflikt bliver de normative positioneringer mudrede, og de mister deres evne til at forklare handling. Begge kontekster bør indgå, hvis man vil forstå praksis i det kollektive samarbejde på arbejdspladsen. På den baggrund argumenterer afhandlingen for, at det er nødvendigt at antage et mere fintmasket institutionelt blik for, hvad der er på spil i samarbejdet, og give nye bud på, hvordan institution og handling spiller sammen i kollektive samhandlingsprocesser. Afhandlingen introducerer en ny-institutionalistisk begrebsdannelse omkring multiple institutionelle logikker med det formål at kunne kombinere IR-teoriens stærke forståelse for den institutionelle strukturering af arbejdsmarkedet med indsigter i ledelses- og professionsdannelser, som også har betydning for praksis i samarbejdet på arbejdspladsen. I afhandlingen argumenteres der dog samtidig for, at forståelsen af de institutionelle logikker må modereres for at kunne operationalisere dem til studiet af praksis i kollektivt samarbejde, hvor logikkerne sjældent optræder entydigt, men derimod snarere kombineres temmelig kreativt. De institutionelle logikker fungerer altså ikke i praksis som helstøbte, selvstændige konstruktioner. Derimod kan de kobles til hinanden, eller de kan fremhæve handlingsdilemmaer, som aktørerne sammen må løse. Ph.d.-stipendiat Nana Wesley Hansen vil i løbet af efteråret forsvare sin ph.d.-afhandling, der netop er afleveret ved Sociologisk Institut (såfremt den godkendes). Nærmere informationer om tid og sted for ph.d.-forsvaret følger på FAOS hjemmeside. Afhandlingen konkluderer, at det snarrådige samarbejde på arbejdspladsen i vidt omfang bidrager til opgaveløsningen under stramme økonomiske rammevilkår. PH.D.-AFHANDLING Mæglingsinstitutioners rolle i overenskomstforhandlinger Løsningen af konflikter er alfa og omega i overenskomstforhandlinger. En ny ph.d.- afhandling viser, at effektive mæglingsinstitutioner, der hjælper parterne med at nå til enighed, har været af stor betydning for overenskomstsystemernes overlevelse i Sverige og Danmark CHRISTIAN LYHNE IBSEN AFHANDLINGEN PÅVISER, at kollektive overenskomstforhandlinger kan bidrage til positive resultater for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Men den peger også på de krævende institutionelle forudsætninger, der er nødvendige for at opretholde overenskomst- FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2013 nr 2 11

12 I sidste ende vil strategiske aktørers fortsatte støtte til overenskomstforhandlinger afhænge af, hvordan konflikter mellem aktørerne løses. Mæglingsinstitutioner kan spille en vigtig rolle heri og det har de uden tvivl gjort i Sverige og Danmark... forhandlinger i dynamiske markeder med hurtig teknologisk udvikling. Afhandlingen understreger, at kollektive overenskomstforhandlinger institutionaliserer magtrelationerne mellem aktørerne, og det har fordelingsmæssige konsekvenser. I sidste ende vil strategiske aktørers fortsatte støtte til overenskomstforhandlinger afhænge af, hvordan konflikter mellem aktørerne løses. Mæglingsinstitutioner kan spille en vigtig rolle heri og det har de uden tvivl gjort i Sverige og Danmark, konkluderer afhandlingen. Ph.d.-afhandlingen Consensus or coercion Collective bargaining coordination and third party intervention er skrevet af Christian Lyhne Ibsen fra FAOS og består af fem artikler samt en længere introduktion til den anvendte teori og metode. Fem artikler I den første artikel sammenlignes overenskomstsystemerne i Sverige og Danmark siden decentraliseringen af forhandlinger fra hovedorganisationsniveau til forbundsniveau. Det historisk-komparative casestudie viser, at hovedorganisationsforhandlinger er blevet erstattet med et pattern-bargaining -system baseret på alliancer imellem parterne i den konkurrenceudsatte fremstillingssektor. I modsætning til den konventionelle litteratur på området, understreger artiklen betydningen af mæglingsinstitutioner for disse institutionelle forandringer. Den første artikel finder således et tæt forhold mellem forhandlingsstrukturer, mæglingsinstitutioner og koordinering af overenskomstforhandlinger på forbundsniveau i Sverige og Danmark. Den anden artikel udforsker ønsket om kontrol over overenskomstforhandlinger på tværs af flere lande. To hypoteser testes: 1) Den neo-korporative hypotese af Elvander, som hævder, at lav styringskapacitet hos fagforeninger er relateret til en stærk mæglingsinstitution på grund af ønsket om kontrol over overenskomstforhandlinger, og 2) domstolstraditions-hypotesen af Valdés Dal-Ré, som fremfører, at normale civile domstole i arbejdsmarkedsspørgsmål generelt er relateret til en stærk mæglingsinstitution på grund af juridiske traditioner. Ved hjælp af fsqca-metoden påvises to årsagsstier til stærke mæglingsinstitutioner den nordiske 12 nr Ph.d.-afhandlingen viser, at Forligsinstitutionen har spillet en hovedrolle i koordineringen af overenskomstforhandlinger på DA/LO-området. På billedet ses formand for DA Jørn Neergaard Larsen, forligsmand Asbjørn Jensen og formand for LO Harald Børsting, da de præsenterer OK-forliget 2010 i Forligsinstitutionen. foto: kristoffer juel poulsen/scanpix

13 sti og Middelhavsstien. Ser man nærmere på historikken bag afvigende cases samt cases i den nordiske sti, viser det sig imidlertid, at kontrol over kollektive overenskomstforhandlinger og ikke domstolstraditioner er den vigtigste mekanisme bag stærke mæglingsinstitutioner. De følgende to artikler retter fokus mod, hvordan forhandlingsinstitutioner påvirker resultater af overenskomstforhandlinger. Den tredje artikel undersøger, hvordan den økonomiske krise blev håndteret i 2010-overenskomstforhandlingerne for fremstillingssektoren i Sverige og Danmark. Krisen synes at have haft ringe effekt på det danske aftalesystem på grund af en stærk centralisering af arbejdsgiversiden, gennem DI, og den koordinerende forligsinstitution. Omvendt sætter overenskomstforhandlingerne i Sverige spørgsmålstegn ved levedygtigheden af det svenske aftalesystem. Fagforeningskoordinationen i industrien brød sammen, da funktionærfagforeninger indgik aftaler, før LOfagforeningerne. Men endnu vigtigere var det, at Teknikföretagen den største arbejdsgiverforening i industrien opsagde Industriavtalet efter 2010-forhandlingerne. Dermed blev de svenske arbejdsmarkedsparter igen tvunget til at justere procedurerne i aftalesystemet. Den fjerde artikel viser, hvordan overenskomstforhandlinger bidrager til udviklingen af flexicurity dvs. kombinationer af fleksibilitet og social sikkerhed ved at sammenligne overenskomstaftaler i den grafiske branche og elektrikerbranchen i Danmark, Spanien og Storbritannien. Analysen viser, at danske overenskomster bidrager betydeligt til flexicurity, hvilket var forventet. I Storbritannien bidrager aftaler også væsentligt til balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, på trods af det gængse synspunkt, at arbejdsgiverne er fjendtlige over for fagforeninger og overenskomstforhandlinger. I Spanien skyldes det beskedne bidrag til flexicurity dominans af lovgivning på arbejdsmarkedet, men selv her ser vi et bidrag, der er bemærkelsesværdigt. Imod forventningerne bidrager kollektive aftaler altså også til flexicurity i Storbritannien og Spanien. Den sidste og femte artikel træder et skridt tilbage og vurderer begrebet koordinerede overenskomstforhandlinger fra tre forskellige teoretiske tilgange, som hver især bygger på forskellige kausale mekanismer. Rational choice -tilgangen bygger sin forklaring på magtrelationer baseret på ressource-afhængighed. Rationalistisk institutionalisme bygger på proceduremæssige regler for forhandlinger. Og diskursiv institutionalisme forklarer koordinering med aktørernes fælles meningsstrukturer. Artiklen argumenterer for, at tilgangene bygger på forskellige opfattelser af koordinering, som alle indebærer magtudøvelse, hvor nogle aktører får andre aktører til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Koordinerede overenskomstforhandlinger kan derfor have negative fordelingsmæssige konsekvenser for nogle aktører. Artiklen giver empiriske eksempler på de tre tilgange fra Sverige og Danmark. Ph.d.-stipendiat Christian Lyhne Ibsen vil i løbet af efteråret forsvare sin ph.d.-afhandling, der blev afleveret ved Sociologisk Institut i juli måned (såfremt den godkendes). Nærmere informationer om tid og sted for ph.d.-forsvaret følger på FAOS hjemmeside. tilgangene bygger på forskellige opfattelser af koordinering, som alle indebærer magtudøvelse, hvor nogle aktører får andre aktører til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Koordinerede overenskomstforhandlinger kan derfor have negative fordelingsmæssige konsekvenser for nogle aktører nr 2 13

14 NYT PROJEKT Globalisering på det akademiske arbejdsmarked Et nyt projekt med fokus på det akademiske arbejdsmarked skal afdække betydningen af globaliserede virksomheders valg omkring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og international outsourcing Det danske arbejdsmarked er i stigende grad påvirket af globalisering både i form af nye arbejdskraftbevægelser og i form af udflytning af jobs fra Danmark til udlandet. 14 nr NANA WESLEY HANSEN / SØREN KAJ ANDERSEN PROJEKTET SER nærmere på, i hvilket omfang og hvordan globaliseringen påvirker dele af det akademiske arbejdsmarked. Helt specifikt er der fokus på magistrenes arbejdsmarked på det private område og på universiteterne. Itsektoren vil være en central sektor i undersøgelsen, men også andre sektorer er i søgelyset. Fra internationalisering til globalisering Det danske arbejdsmarked er i stigende grad påvirket af globalisering både i form af nye arbejdskraftbevægelser og i form af udflytning af jobs fra Danmark til udlandet. Globaliseringen betyder, at arbejdsmarkedet ikke længere er en nationalt afgrænset størrelse for danske arbejdstagere. Langt størstedelen af den udenlandske arbejdskraft, vi får til Danmark, kommer fra EU, og langt størstedelen af de jobs, vi outsourcer internationalt, går også til andre EU-lande. Igennem en årrække har Danmark herudover åbnet op for højtkvalificeret Fakta om projektet Projektperiode: 1. juni marts 2014 Deltagere: Ph.d.-studerende Nana Wesley Hansen, centerleder Søren Kaj Andersen og studentermedhjælper Anna Paarup Kylling Finansiering: Dansk Magisterforening (DM) Kontaktperson: Ph.d.-studerende Nana Wesley Hansen, nha@faos.dk, tlf udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande via en række særordninger, og danske virksomheder orienterer sig også mod Asien og andre lande uden for EU, når de overvejer outsourcing. Projektet skal i den forbindelse belyse globaliserede virksomheders strategier omkring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og international outsourcing samt disse strategiers betydning for akademikerarbejdspladserne, herunder løn og arbejdsvilkår. Som en del af projektet gennemføres også en analyse af effekterne af et internationalt karrierevalg blandt danske magistre. Projekt i tre dele I sensommeren 2013 gennemføres en mindre kortlægning af globaliseringen af det akademiske arbejdsmarked. Det er første del af projektet. Her belyses antallet af højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere i Danmark og outsourcing af højtkvalificerede stillinger via tilgængelige data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Anden del af projektet udføres i efteråret 2013 og består af otte casestudier på særligt globaliserede virksomheder, hvor man gør brug af akademisk udenlandsk arbejdskraft og outsourcer internationalt. I den forbindelse gennemføres også enkelte fokusgruppeinterviews med udenlandske akademiske arbejdstagere om deres oplevelser med at indgå på det danske akademiske arbejdsmarked. Den tredje og sidste del af projektet ser på danske akademikere, der er internationalt mobile, og betydningen af deres internationale karrierevalg for løn og arbejdsvilkår. Denne del af undersøgelsen baseres udelukkende på registerdata fra Danmarks Statistik. Projektet forventes afsluttet i marts 2014.

15 UNDERVISNING På sommeruniversitet med den danske model I alt 28 repræsentanter fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer havde valgt at tilbringe en uge i august med at lære mere om den danske model. For første gang prøvede FAOS kræfter med case-baseret undervisning på et kursus ved Copenhagen Summer University ANNA CHRISTINE SCHMIDT / ANNA ILSØE / STEEN E. NAVRBJERG DEN DANSKE MODEL er under pres. Striden om Restaurant Vejlegården, de kuldsejlede trepartsforhandlinger i 2012 og underbetalte polske håndværkere er eksempler herpå. Men er modellen for alvor truet, eller vil den blive tilpasset de nye udfordringer? Disse spørgsmål var omdrejningspunkt for FAOS kursus Den danske model under udvikling eller afvikling? Kurset var det største ved dette års sommerskole ved Københavns Universitet, og der var rift om pladserne. De 28 deltagere, der fik plads, kom fra flere forskellige fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, og det skabte basis for en bred og spændende debat. Case-baseret undervisning Deltagerne var i fem intensive dage tilbage på skolebænken, men ikke kun for at lytte og tilegne sig viden ved traditionel tavleundervisning. Undervisningen var nemlig bygget op omkring en række cases, som dannede rammen om aktive øvelser med diskussioner, walk & talk og opgaver, som skulle løses i Christian Lyhne Ibsen og Anna Ilsøe fra FAOS underviser på sommerkurset. foto: nini broløs hansen FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2013 nr 2 15

16 Gruppearbejde på sommerkurset. foto: nini broløs hansen Netop den casebaserede undervisning gør, at vi får forskellige vinkler fra de forskellige organisationer, der deltager. Det er jo generelt den måde, man udvikler sig på ved forskellighederne. HANNE ORLOFF, BUPL grupper, der gik på tværs af de traditionelle interesser blandt deltagerne. Det var første gang, FAOS udbød et så intensivt kursus, hvor deltagerne i fem sammenhængende dage kun skulle fokusere på den danske model. Alle videnskabelige medarbejdere fra FAOS underviste med udgangspunkt i cases, som de har fulgt tæt i deres forskning. Dermed kom kurset bredt omkring. Forskerne introducerede to forskellige cases per dag ofte med indspark fra personer udefra, som i praksis havde været involveret i de anvendte cases, fx ledere eller tillidsrepræsentanter. Ifølge en af deltagerne, juridisk konsulent Hanne Orloff fra BUPL, inviterer den case-baserede undervisning til kontrollerede drøftelser, som hun kalder det, mellem kursusdeltagerne. undervisning gør, at vi får forskellige vinkler fra de forskellige organisationer, der deltager. Det er jo generelt den måde, man udvikler sig på ved forskellighederne. Til daglig arbejder Hanne Orloff med personalejura og overenskomstforhandlinger, primært internt i BUPL. I løbet af de fem dage, kurset varede, tog FAOS forskere fat på forskellige temaer i deres undervisning: Den danske models kerneelementer, lokale forhandlinger og uorganiserede virksomheder/medarbejdere, migrantarbejdere og multinationale koncerner, det politiske niveau og EU samt fagbevægelsens struktur. Hanne Orloff vil tage meget med sig fra kurset, som hun kan bruge i sit job. 16 nr Det bliver mere aktivt. Man er på, og det lærer man mere af, fortæller hun og fortsætter: Vi er her jo for at lære af de andres erfaringer og synspunkter. Netop den case-baserede Jeg har fået bedre overblik over, hvilke udfordringer vi står over for, og hvilke udfordringer andre står over for. Jeg kan bruge det i forhold til argumentation også i den dialog, vi har internt i organisationen. Det er jo ikke kun cases, der er også teori i det. Og

17 når man arbejder meget med tingene i praksis, så er det meget godt at få lidt teori på en gang imellem. Det holder en fast i, hvad det egentlig handler om, mener hun. Hanne Orloff oplevede også, at hendes netværk blev udvidet. Kursusdeltagerne opbygger nye relationer, og parterne på hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverside lærer hinanden at kende på en anden måde, end de typisk gør ved et forhandlingsmøde og det er positivt, synes hun. Teoretisk opkvalificering Fra den anden side af forhandlingsbordet er Pernille Riisgaard, der er advokat og arbejder som konsulent i overenskomstafdelingen i DI. Hun valgte at følge kurset netop i forventning om at få nogle diskussioner på tværs af arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden sammen med en teoretisk tilgang til emnet. Det mest positive ved kurset er ifølge Pernille Riisgaard den teoretiske opkvalificering af viden. Især den komparative analyse synes jeg har været interessant netop at se på de andre lande inden for EU-fællesskabet, og hvordan de har organiseret sig. Det er interessant at se, hvilke vilkår de forskellige lande arbejder under, og de er bestemt ikke sammenlignelige. Vi har også inddraget den økonomiske krise og håndteringen heraf, og det har faktisk været en god indgangsvinkel til at se på modellernes forskelligheder, fortæller hun. Pernille Riisgaard synes dog godt, at kurset kunne være mere teoretisk og styre mere uden om de holdningsprægede diskussioner, som indimellem opstod blandt deltagerne. Men samtidig er hun glad for den case-baserede undervisning, gruppearbejdet og de forskellige oplægsholdere fra praksisverdenen. Oplægsholderne udefra giver nogle nye input til emnerne og er et godt modspil til den mere forskningsorienterede tilgang, som underviserne naturligt har, siger hun. Overordnet set har hun fået det ud af det, som hun havde håbet: At få reflekteret over, hvor den danske model er på vej hen. Kurset blev afholdt af FAOS som en del af Copenhagen Summer University fra den august på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. FAOS gennemgår i skrivende stund resultatet af deltagernes skriftlige kursusevalueringer, som vil danne baggrund for udformningen af et evt. lignende sommerkursus i For yderligere informationer om kurset kan kursuslederne kontaktes: Adjunkt Anna Ilsøe, ai@faos.dk, og lektor Steen E. Navrbjerg, sen@ faos.dk. Læs mere om kurset på FAOS hjemmeside: Især den komparative analyse synes jeg har været interessant netop at se på de andre lande inden for EU-fællesskabet, og hvordan de har organiseret sig. PERNILLE RIISGAARD, DI 2013 nr 2 17

18 KONFERENCER Sommerkonferencer FAOS på ILERA og SASE Forskere fra FAOS deltog i to af sommerens store internationale konferencer om europæiske arbejdsmarkedsrelationer. International Labour and Employment Relations Association (ILERA) holdt den juni konference i Amsterdam under titlen Imagining new employment relations and new solidarities, mens Society for the Advancement of Socio- Economics (SASE) holdt konference under overskriften States in Crisis den juni i Milano. Ved konferencerne præsenterede FAOS forskere en række papers med et udpluk af den seneste arbejdsmarkedsforskning fra Danmark: Anna Ilsøe og Jonas Felbo-Kolding præsenterede artiklen Is there a Danish model in retail? Labour-management cooperation and its effects on recruitment and retention (ILERA 2013) Mikkel Mailand og Jens Arnholtz præsenterede artiklen Coalition building, organisational inertia and variation by content the struggle over European work and employment regulation (både ILERA 2013 og SASE 2013) Paul Gooderham (Norges Handelshøyskole), Steen E. Navrbjerg (FAOS), Karen M. Olsen (Norges Handelshøyskole) og Christina Roe Steen (Norges Handelshøyskole) præsenterede artiklen The Labor Market Regimes of Denmark and Norway A Parting of the Ways? (ILERA 2013) Jens Arnholtz (FAOS), Christian Lyhne Ibsen (FAOS) og Flemming Ibsen (Aalborg Universitet) præsenterede artiklen Importing Low Density Ideas to High Density Revitalisation (ILERA 2013) Et resume af de forskellige konference-papers kan læses på FAOS hjemmeside: Læs mere om ILERA 2013 på: Læs mere om SASE 2013 på: FAOS NYT FAOS på Facebook På FAOS Facebook-profil kan du bl.a. finde nyheder om vores publikationer og arrangementer samt interviews med FAOS forskere i radio/tv. Besøg FAOS på Facebook og tryk synes godt om så vil du løbende modtage de seneste opdateringer. 18 nr

19 KOLOFON Medarbejdere ved FAOS: Centerleder, lektor, ph.d., Søren Kaj Andersen Forskningsleder, lektor, ph.d., Mikkel Mailand Professor, fil.dr., Jesper Due Professor, fil.dr., Jørgen Steen Madsen Lektor, ph.d., Steen E. Navrbjerg Lektor, ph.d., Trine P. Larsen Adjunkt, ph.d., Anna Ilsøe Ph.d.-stipendiat, cand.scient.soc., Jens Arnholtz Ph.d.- stipendiat, cand.scient.pol., Nana Wesley Hansen Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol., MA, Christian Lyhne Ibsen Videnskabelig assistent, cand.scient.soc., Jonas Felbo-Kolding Forskningsfuldmægtig, cand.phil., Carsten Jørgensen Informationskoordinator, cand.mag., Anna Christine Schmidt Administrativ medarbejder, advokatsekretær, Anna Sonne Eriksen Studentermedhjælper, stud.scient.pol., Anna Paarup Kylling Se FAOS medarbejdere på FAOS information udgives af: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K Tlf: , faos@sociology.ku.dk, Redaktør: Anna Christine Schmidt, FAOS Layout: Ribergård & Munk Tryk: Nofoprint a/s, Helsingør 2013 nr 2 19

20 BESØG FAOS PÅ Her kan du tilmelde dig FAOS mailliste, så du modtager s, når der er nyt om publikationer, arrangementer mv. Du kan også finde dette nyhedsbrev som e-paper på Kender du en kollega, som gerne vil modtage FAOS information på tryk, så send en mail til ku.dk. med navn og adresse. ISSN: