Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: 2. udgave, 1. oplag, marts I forhold til 1. udgave er der sket ændringer i oversigten over forebyggelsescentre. ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Problemets omfang 7 2. En forståelsesramme 9 3. Vurdering af selvmordsfare Risikofaktorer Signaler på selvmordsadfærd Udløsende faktorer Den første hjælp Litteratur Hvor henvender man sig? 22

4 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Det er i hverdagen, i skolen, på arbejdspladsen, på plejehjemmet, i familien, at de første tegn på selvmordsadfærd viser sig. Den nærmeste til at se signalerne, er således læreren, kollegaen, plejepersonalet, vennen eller den pårørende. Det er derfor vigtigt, at såvel professionelle som pårørende får øget kendskab til selvmordsadfærd og dermed bedre mulighed for at hjælpe de selvmordstruede. Det foreliggende hæfte er tænkt som en første orientering om motiver til og signaler om selvmordsadfærd. Det er ambitionen at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd kan få udbytte af læsningen. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest i hæftet en litteraturliste, som både rummer anvendt litteratur og forslag til yderligere læsning. Juli 2003 Pia Langhoff 5

5 6

6 1. Problemets omfang Selvmord i tal I Danmark registreres der hvert år mellem 700 og 800 dødsfald på grund af selvmord. Det svarer til, at der hver dag i gennemsnit er to mennesker, som oplever deres liv så smertefuldt og belastende, at selvmord forekommer dem at være den eneste løsning. Den seneste opgørelse af antallet af selvmord viser, at der i 1999 var 759 selvmord. Til sammenligning mistede 514 mennesker livet ved trafikulykker samme år. Selvmord sker hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Hver gang én kvinde begår selvmord, tager 3 mænd deres eget liv. I 1999 var der således 560 selvmord blandt mænd, mens der var 199 kvinder, der begik selvmord. Ud over denne markante forskel på mænds og kvinders selvmordshyppighed, er der stor forskel på selvmordshyppighed i forskellige aldersgrupper. Generelt er det sådan, at selvmordshyppigheden stiger med alderen, og ældre over 65 år er overrepræsenterede i selvmordsstatistikken. Gruppen af ældre over 65 år udgør omkring 30 % af alle dødsfald ved selvmord. I 1999 var der 218 registrerede selvmord i aldersgruppen over 65 år. Selvmordsforsøg i tal Da der ikke findes en landsdækkende registrering af selvmordsforsøg i Danmark, kendes det faktiske antal ikke. På baggrund af internationale undersøgelser antages det, at der er 8-10 gange så mange selvmordsforsøg som selvmord, det vil sige mellem 7000 og 8000 om året, svarende til omkring 20 selvmordsforsøg hver dag. Som det eneste sted i landet sker der i Fyns Amt en systematisk registrering af alle selvmordsforsøg, der kommer til sundhedsvæsenets kendskab. Tallene fra Fyns Amt kan give et fingerpeg om omfanget og udviklingen på landsplan, da Fyns Amt med hensyn til demografiske, sociale, økonomiske og 7

7 helbredsmæssige forhold kan siges at være repræsentativt for hele landet. Selvmordsforsøg er i modsætning til selvmord hyppigere forekommende blandt kvinder end blandt mænd, om end forskellen ikke er så markant som ved selvmord. Hver gang 10 mænd forsøger at begå selvmord, anslås det, at 13 kvinder forsøger at tage deres eget liv. Selvmordsforsøg er mest udbredt blandt yngre mennesker. Mest markant er selvmordshyppigheden blandt unge kvinder, hvor der inden for de seneste 10 år ses en markant stigning på trods af en generelt faldende tendens i det samlede antal selvmordsforsøg i perioden. Selvmordstanker Forekomsten af selvmordstanker er herhjemme belyst i store befolkningsundersøgelser, hvor ca. 7 % af de voksne angiver, at de inden for det seneste år har haft selvmordstanker. Tallet dækker over store aldersmæssige forskelle; således angiver 14,6 % af de unge mellem 16 og 24 år at have haft selvmordstanker inden for det seneste år (Kjøller & Rasmussen, 2002). Det at have selvmordstanker er tilsyneladende i højere grad et ungdomsfænomen. Mange berøres af selvmordsadfærd Efter at have sat tal på omfanget er det værd at minde om, at selvmordsadfærd (her: selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord) ikke kun er belastende for den selvmordstruede. Også for familie og venner er det belastende at være tæt på et menneske med selvmordstanker, idet det er forbundet med stor usikkerhed og angst for at kunne miste den pårørende når som helst. Efter et fuldbyrdet selvmord kæmper familie og venner ikke kun med sorgen over tabet af den pårørende, men også med skyld og skamfølelser samt selvbebrejdelser over, at selvmordet overhovedet kunne ske. 8

8 2. En forståelsesramme Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad det er, der kan få et menneske til at tænke på at tage sit eget liv, til at vælge døden. Den amerikanske selvmordsforsker Edwin Shneidman har identificeret en række fællestræk ved mennesker med selvmordsadfærd. Fællestrækkene er udarbejdet på baggrund af psykologiske autopsier af mennesker, der er døde ved selvmord og interviews med selvmordstruede personer (Shneidman, 1985). Ved en sådan psykologisk autopsi indhentes informationer om afdøde via f.eks. journaler, interviews med den afdødes familie, venner og evt. behandlere med henblik på at afdække årsagerne til en hændelse, her: selvmord. Kendskabet til disse fællestræk kan bidrage til en forståelse af, hvordan en selvmordstruet person opfatter sin egen situation og vurderer sine handlemuligheder og samtidig tydeliggøre, hvordan støtten til en selvmordstruet kan sættes ind. Ti fællestræk ved selvmordsadfærd 1. Den selvmordstruede oplever en uudholdelig psykisk smerte, som han vil flygte fra. Formålet med selvmordet er at bringe bevidstheden til ophør og derved komme væk fra smerten. 2. Selvmordsadfærd er ofte en reaktion på uopfyldte psykiske behov. Det kan være behov for f.eks. omsorg, tryghed, kærlighed og respekt. 3. Formålet med selvmord er at søge en løsning, en vej ud af et dilemma, et problem, en krise, som er forbundet med stor smerte. Personer, der har overlevet selvmordsforsøg, vil ofte sige: Det var det eneste, jeg kunne gøre eller: Jeg 9

9 kunne ikke se anden løsning. Den selvmordstruede ønsker en pause eller en ændring. 4. Selvmordsadfærd skal forstås som en stræben efter at slukke bevidstheden for at undslippe en ubærlig smerte. Selvmordsadfærd er således ikke en stræben efter selve døden, men derimod efter en tilstand, hvor bevidstheden er uvirksom. 5. Den selvmordstruede føler håbløshed, hjælpeløshed, skuffelse og afvisning. Af disse følelser fremhæves håbløshed som den mest centrale. Der er ikke andet, jeg kan gøre, bortset fra at begå selvmord. Der er ingen, der kan hjælpe mig. Også følelsen af ensomhed er fremherskende. 6. Selvmordsadfærd er forbundet med ambivalente følelser. Følelsen af, at der ikke findes nogen anden udvej, eksisterer side om side med håbet om, at en løsning alligevel skulle dukke op. Nogle planlægger ligefrem selvmordshandlingen sådan, at nogen kan komme og redde dem. 7. Den selvmordstruede har et indsnævret perspektiv på sin tilværelse, også kaldet kikkertsyn. Verden opleves som gennem en kikkert det, som er i synsfeltet (problemet), antager voldsom størrelse, og det, der ligger udenfor (hjælpen, mulighederne, livet), kan den selvmordstruede ikke få øje på. 8. Selvmordshandlinger er udtryk for flugt, hvor selvmordet er udtryk for den ultimative flugt, kan selvmordsforsøget opfattes som udtryk for ønske om en pause eller hjælp. 9. Den selvmordstruede forsøger at formidle sine selvmordstanker til omgivelserne i ord og handling. Udsagnene kan være direkte: Jeg vil ikke leve mere, men ofte kommer selvmordstankerne til udtryk via 10

10 antydninger og indirekte udsagn som f.eks.: Jeg kan ikke holde det ud længere, Jeg vil ikke mere jeg er bare så træt af det hele eller: Bare jeg ikke var her mere. Selvmordshensigt kan desuden komme til udtryk gennem handlinger, der har karakter af afslutning, som f.eks. at give personlige ejendele væk eller gøre personlige forhold op. 10. Et fællestræk for mennesker med selvmordsadfærd er, at de har uhensigtsmæssige mestringsstrategier. Ofte kan det hos et selvmordstruet menneske påvises, at problemfyldte situationer er blevet søgt løst ved afbrud eller flugt. Det selvmordstruede menneske har ofte ikke evnen til at arbejde sig gennem en krise og derfor heller ikke erfaringen for, at det er muligt at komme igennem en svær tid. Det handler ikke om at ville dø Som det fremgår af ovenstående, er døden således ikke målet for det selvmordstruede menneske, men midlet til opnå målet, som er at undslippe den smerte og håbløshed, der præger hans livssituation, og som han ikke evner at bringe sig ud af på anden måde. Modtrækket over for den selvmordstruede må som følge deraf bestå i at reducere den håbløshed, som er helt central for det selvmordstruede menneske og hjælpe vedkommende til at se andre løsningsmuligheder. 11

11 3. Vurdering af selvmordsfare Det er uhyre vanskeligt også for erfarne eksperter at vurdere, hvornår en person er i risiko for at begå selvmord. Der findes ingen facitliste. Mange faktorer spiller ind og spiller sammen, og enhver vurdering af selvmordsfare må derfor tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Ved mistanke om selvmordsadfærd må man forsøge at danne sig et helhedsindtryk af personen. Hvilken livshistorie ligger forud har der været mange belastninger i form af tab, omsorgssvigt, ydmygelser og ensomhed? Har der været psykisk sygdom? Hvilke aktuelle/akutte belastninger er til stede? Hvordan opfatter personen sig selv, sine muligheder og fremtidsudsigter? Nedenfor præsenteres dels nogle af de faktorer, der kan have betydning for udvikling af selvmordstilbøjelighed, dels faresignaler og belastninger, som kan udløse selvmordsadfærd. Der er ikke tale om en tjekliste for selvmordsfare, men om en præsentation af basisviden, som er god at have i baghovedet, hvis man får mistanke om, at et menneske i ens omgivelser har selvmordstanker. 3.1 Risikofaktorer På baggrund af epidemiologiske undersøgelser af personer, der har begået eller forsøgt selvmord, er det muligt at pege på en række faktorer, der øger risikoen for selvmordshandlinger. Væsentlige risikofaktorer for selvmordshandlinger er: Psykisk sygdom Omkring halvdelen af alle selvmord begås af mennesker, som enten er eller har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der er forhøjet selvmordsrisiko ved alle psykiatriske lidelser, men særligt ved depressive lidelser (Nyhedsbrev om 12

12 selvmordsforebyggelse, august 2002). Selvmordsrisikoen er særlig stor under indlæggelse og i perioden umiddelbart efter udskrivelse. Kronisk fysisk sygdom Patienter med sygdomme som kræft, diabetes, AIDS og hjerneblødning har øget selvmordsrisiko. Risikoen er højest i tiden lige efter, at diagnosen er stillet. Misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer Mennesker, der er misbrugere af alkohol eller narkotiske stoffer, har øget selvmordsrisiko. En undersøgelse af selvmordsadfærd blandt klienter i alkoholambulatorier og patienter indlagt på psykiatrisk afdeling med alkoholmisbrug viste, at en tredjedel havde forsøgt selvmord (Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, 1998). Arbejdsløshed Mennesker med ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet har øget risiko for selvmord. Det gælder både for arbejdsløse, bistandsklienter, førtidspensionister og pensionister. Ensomhed Enlige og specielt enlige uden børn har forøget selvmordsrisiko, ligesom selvmordsforsøg og selvmordstanker er hyppigere hos ugifte, separerede og skilte end hos gifte (Kjøller & Rasmussen, 2002). Tidligere selvmordsforsøg Tidligere selvmordsforsøg er en markant risikofaktor både for selvmordsforsøg og selvmord. Mellem 5 og 10 % af de, der har forsøgt selvmord, begår selvmord inden for en 10-års periode (Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, 1998). Selvmordsforsøg og selvmord i familien 13

13 Tidligere selvmordsforsøg og selvmord i familien øger risikoen for selvmordshandlinger. Der er ingen entydig forklaring på dette fænomen. Der er peget på, at genetiske forhold spiller en rolle for udvikling af selvmordsadfærd, men da ophobningen af selvmordsadfærd også ses i ikke-biologiske familier, er der måske nærmere tale om, at der sker en tillæring af selvmordsadfærd i familien - at selvmordshandlinger i nogle familier opfattes som en mulig metode til løsning af problemer. Risikofaktorer som indikator for selvmordsfare. Kendskabet til risikofaktorer kan skærpe opmærksomheden for, hvilke grupper af mennesker der har forøget risiko for selvmordshandlinger, og dette kendskab er centralt, når forebyggelsesinitiativer planlægges. Risikofaktorer siger imidlertid ingenting om, hvorvidt det menneske, man sidder overfor, er i fare for at tage sit eget liv. Hverken ud fra tilstedeværelsen eller ud fra fraværet af risikofaktorer hos et menneske kan der konkluderes noget om den konkrete selvmordsfare. Det er dokumenteret, at arbejdsløshed, misbrug og det at være fraskilt er forbundet med øget selvmordsrisiko, men det er kun en meget lille andel af gruppen af arbejdsløse, fraskilte mænd med et alkoholproblem, der begår eller forsøger selvmord. Til trods for at mange risikofaktorer er til stede, vil selvmordsrisikoen samlet set kun være en smule højere. Dette betyder, at størstedelen af en risikogruppe, hverken vil begå selvmord eller selvmordsforsøg. På den anden side er der risiko for, at fraværet af risikofaktorer hos et menneske fører til, at signaler om selvmordsadfærd ikke opfanges, fordi det pågældende menneske ikke er typisk i forhold til kendte risikofaktorer. Derfor må enhver vurdering af selvmordsfare, som tidligere nævnt, tage udgangspunkt i det konkrete menneske, hans ytringer og signaler. 14

14 3.2 Signaler på selvmordsadfærd Selvmordshandlinger kommer sjældent som lyn fra en klar himmel, selvom det kan opleves sådan. Ofte vil der kunne påvises en proces, der har udviklet sig over år, startende med forbigående selvmordstanker, som er blevet stadigt mere påtrængende og vedvarende, og er endt i selvmordsforsøg eller selvmord. Flere undersøgelser viser, at den selvmordstruede op til en selvmordshandling har gjort adskillige forsøg på at gøre omverdenen opmærksom på sine tanker og hensigter. Det kan bl.a. dokumenteres, at selvmordstruede forud for et selvmord eller selvmordsforsøg hyppigere har kontakt til f.eks. studievejledere og egen læge. Eksempelvis har en dansk undersøgelse vist, at 2/3 af de, der havde begået selvmord eller forsøgt selvmord, havde været hos egen læge kort tid forud for deres selvmordshandling (Damsbo & Friborg, 1989). Ingen signaler er entydige - heller ikke de signaler, som nævnes nedenfor. Uspecifikke signaler Fælles for de opstillede, uspecifikke signaler er, at de er tegn på alvorlig mistrivsel og under alle omstændigheder bør tages seriøst, hvad enten de er udtryk for selvmordsovervejelser eller tristhed og sorg som naturlig reaktion på f.eks. dødsfald i familien, skilsmisse, fyring eller mobning. Uanset hvad, bør sådanne signaler afstedkomme deltagelse og samtale. Følelser Stor håbløshed og ensomhed Vrede, tab af kontrol Udtalt mindreværd Stærk skyld- og/eller skamfølelse Vedvarende tristhed, angst eller vrede 15

15 Adfærd Øget forbrug (evt. misbrug) af alkohol eller andre rusmidler Interesse for døden Mareridt Stærk uro og ophidselse Aggression, risikoadfærd Forandringer Bliver apatisk, tilbagetrukket eller manisk Plages af koncentrationsbesvær Sover meget eller sover meget lidt Appetitløshed eller overspisning Tab af interesse for venner, hobby osv. Det, der ellers gav mening og fyldte livet, giver nu ingen mening Udsagn Jeg er her nok snart ikke mere Jeg vil ikke mere Jeg vil bare væk herfra (Mehlum, 1999, Bjerke, 1990) Specifikke signaler Udsagn om meget påtrængende selvmordstanker, formuleringer af selvmordsplaner eller fantasier samt overvejelser om, hvad der vil ske efter selvmordet, er tegn på, at den pågældende er selvmordstruet. Ud over de meget direkte udsagn kan selvmordshensigten også komme til udtryk i handlinger. Som forberedelse på døden kan den selvmordstruede f.eks. begynde at forære sine yndlingsting væk, lave testamente, skaffe sig midler til at kunne gennemføre et selvmord (anskaffe våben, samle piller etc.). 3.3 Udløsende faktorer Forskellige typer af kriser kan være udløsende for selvmordsforsøg eller selvmord. Kriserne har typisk karakter af 16

16 tab (eller trussel om tab) af nære og trygge kontakter, værdighed, selvværd og position. Eksempler på udløsende faktorer: Konflikter i parforhold Familieproblemer Fyring eller trussel om fyring Problemer knyttet til arbejdsplads/skole/uddannelse Økonomiske vanskeligheder Straf, skam, skandale, ydmygelse Diagnose af alvorlig eller smertefuld fysisk sygdom Diagnose af psykisk sygdom Det er helt individuelt, hvordan et menneske oplever og bearbejder belastninger. Det, der for det ene menneske er en mindre sten på livets vej, kan af et andet menneske opleves som et uoverstigeligt problem, som døden er den eneste løsning på. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om en person er selvmordstruet alene på baggrund af tilstedeværelsen af en eller flere kriselignende episoder. Det er den selvmordstruedes egen oplevelse af krisens betydning, der er afgørende for, om den kan udløse en selvmordshandling. Det er i videnskabelige studier påvist, at der er forskel på, hvilke typer af konflikter, der udløser selvmordshandlinger hos kvinder og hos mænd. Hos kvinder er konflikten hyppigst i relation til kæreste eller ægtefælle, mens den udløsende konflikt for mænds vedkommende oftere har relation til arbejdsliv, ambitioner eller tab af selvfølelse (Retterstøl et al, 2002). 17

17 4. Den første hjælp Enhver antydning af eller ytring om selvmordstanker skal tages alvorligt og føre til en afdækning af, hvor påtrængende selvmordstankerne er, og om de er af en sådan karakter, at profes-sionel hjælp er påkrævet. Alle kan spørge til selvmordstanker. Det kræver ikke en særlig uddannelse blot nærvær og omsorg. At spørge til selvmordstanker og handle på tilstedeværelsen af disse kan sammenlignes med at yde førstehjælp; man sikrer, at ulykken ikke udvikler sig, vurderer ulykkens omfang og bliver ved den tilskadekomne, til hjælpen når frem. Førstehjælp ved selvmordsfare (Mehlum, 1999) Vær opmærksom, se efter faresignaler specifikke som uspecifikke Tag faresignaler alvorligt Vær til stede, giv støtte Spørg direkte: Tænker du på at tage dit liv? Tal åbent, ikke indirekte Giv ingen løfter om tavshed (med mindre du som fagperson er bundet af tavshedspligt) Lyt, lad den anden fortælle om, hvordan han har det Undgå at moralisere eller fordømme Prøv at forstå og giv udtryk for, at du forstår eller ønsker at forstå, hvordan den anden føler Undgå formaninger og gode råd Fremhæv, at problemerne kan løses, og at det er muligt at få hjælp Sørg for at inddrage professionel hjælp, hvis du føler, at det er nødvendigt Giv ikke slip, før en anden har taget over Fjern våben og farlige medikamenter 18

18 Nogle vil afholde sig fra at spørge til selvmordstanker af frygt for at inspirere til selvmord eller selvmordsforsøg. Den frygt er ubegrundet. Der er absolut intet, der tyder på, at man ved at spørge til selvmordstanker, kan drive et menneske ud i en selvmordshandling. Tværtimod. Det er forbundet med stor ensomhed og smerte at være alene med sine selvmordstanker, og bare det at dele sine selvmordstanker med et andet menneske kan give en lettelse i sig selv. Hvis mistanken om selvmordsfare viser sig at være begrundet, er det væsentligt at sikre, at den selvmordstruede støttes i at søge hjælp. Det er udmattende at være i krise. Det er svært at overskue at lave aftaler og overholde aftaler. Det kan derfor være nødvendigt at tilbyde at følge den selvmordstruede til f.eks. egen læge, eller i akutte tilfælde til skadestuen også selv om den selvmordstruede er voksen. 19

19 5. Litteratur Anneberg, Inger (2001). Øget risiko ved depression. Nyhedsbrev om Selvmordsforebyggelse, august Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Bjerke, Tore (1990). Suicidal atferd blant unge og forebyggende arbeid i skolen. Norsk Pædagogisk Tidsskrift, 6. Damsbo, Niels & Friborg, Søren (1989). Den suicidale patient 1. Hyppighed og relevans af kontakten til praktiserende læger forud for suicidale handlinger. Ugeskrift for Læger, 151: En udvej forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Vejle Amt. Vejle Amt Publikationen kan rekvireres i Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt på tlf Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Kjøller, Mette & Rasmussen, Niels Kristian (2002). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed. Koch, Ida (2002). Spørg hvis du vil høre svaret. I: Tre hovedoplæg fra konferencen om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Vejle Amt. 13. november Vejle Amt Publikationen kan rekvireres i Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt på tlf

20 Mehlum, Lars (red.) (1999). Tilbake til livet. Norge: Høyskoleforlaget AS. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Årgang 6, nr. 8, Retterstøl, Nils; Ekeberg, Øivind & Mehlum, Lars (2002). Selvmord et personlig og samfunnsmessig problem. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS. Schiødt, Henrik (red.) (1998). Synspunkter på selvmord en debatbog. Odense: Center for Selvmordsforskning. Schiødt, Henrik & Andersen, Karin (2002). Selvmordsforsøg i Fyns Amt for 10-årsperioden Faktahæfte 5. Odense: Center for Selvmordsforskning. Shneidman, Edwin (1985). Definition of Suicide. New York: Aronson. Shneidman, Edwin (1985). The Suicidal Mind. New York: Oxford. Sivola, Kirsti (2001). Førstehjelp ved selvmordsfare: Hva kan folk uten helsefaglig baggrunn gjøre? Suicidologi, nr.2. Sørensen, Berit (2002). Fra tabu til myte Fakta om selvmordsadfærd. Faktahæfte 3. Odense: Center for Selvmordsforskning. Wiborg, Annette (2002). Unge har normalt ikke et ønske om at dø. Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse, november Zøllner, Lilian (2002). Signaler forud for selvskadende handlinger. Vera 18, 2002,

21 6. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

22 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon

23 Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 24

24 De seneste faktahæfter i serien: 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 3 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft Antallet af selvmord i Danmark er mere end halveret siden 1980, fortrinsvist på grund af brug af mindre farlige selvmordsmetoder Der har i de sidste ti

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Modul 2: Depression. Hvad er en depression?

Modul 2: Depression. Hvad er en depression? Modul 2: Depression I følgende præsenteres alle angstoplæggets slides. Til hvert slide er der en formålsbeskrivelse og en forklaring til, hvordan det kan bruges i undervisningen. Budskaber inden opstart

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Lommebog for professionelle i Varde Kommune

Lommebog for professionelle i Varde Kommune Lommebog for professionelle i Varde Kommune INDHOLD Indledning... 05 Misbrug af stoffer...07 Unge i alkoholfamilier...11 Unge i psykisk syge familier...15 Depression...19 Cutting... 23 Selvmord... 27

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - - 1 - Denne udgave af omsorgsplanen er fuldstændig enslydende med den trykte udgave. Opsætningen er lidt anderledes, så den er nemmere at læse på hjemmesiden. Indholdsfortegnelse: FORORD... 3 Omsorgsplan

Læs mere

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere