Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: 2. udgave, 1. oplag, marts I forhold til 1. udgave er der sket ændringer i oversigten over forebyggelsescentre. ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Problemets omfang 7 2. En forståelsesramme 9 3. Vurdering af selvmordsfare Risikofaktorer Signaler på selvmordsadfærd Udløsende faktorer Den første hjælp Litteratur Hvor henvender man sig? 22

4 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Det er i hverdagen, i skolen, på arbejdspladsen, på plejehjemmet, i familien, at de første tegn på selvmordsadfærd viser sig. Den nærmeste til at se signalerne, er således læreren, kollegaen, plejepersonalet, vennen eller den pårørende. Det er derfor vigtigt, at såvel professionelle som pårørende får øget kendskab til selvmordsadfærd og dermed bedre mulighed for at hjælpe de selvmordstruede. Det foreliggende hæfte er tænkt som en første orientering om motiver til og signaler om selvmordsadfærd. Det er ambitionen at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd kan få udbytte af læsningen. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest i hæftet en litteraturliste, som både rummer anvendt litteratur og forslag til yderligere læsning. Juli 2003 Pia Langhoff 5

5 6

6 1. Problemets omfang Selvmord i tal I Danmark registreres der hvert år mellem 700 og 800 dødsfald på grund af selvmord. Det svarer til, at der hver dag i gennemsnit er to mennesker, som oplever deres liv så smertefuldt og belastende, at selvmord forekommer dem at være den eneste løsning. Den seneste opgørelse af antallet af selvmord viser, at der i 1999 var 759 selvmord. Til sammenligning mistede 514 mennesker livet ved trafikulykker samme år. Selvmord sker hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Hver gang én kvinde begår selvmord, tager 3 mænd deres eget liv. I 1999 var der således 560 selvmord blandt mænd, mens der var 199 kvinder, der begik selvmord. Ud over denne markante forskel på mænds og kvinders selvmordshyppighed, er der stor forskel på selvmordshyppighed i forskellige aldersgrupper. Generelt er det sådan, at selvmordshyppigheden stiger med alderen, og ældre over 65 år er overrepræsenterede i selvmordsstatistikken. Gruppen af ældre over 65 år udgør omkring 30 % af alle dødsfald ved selvmord. I 1999 var der 218 registrerede selvmord i aldersgruppen over 65 år. Selvmordsforsøg i tal Da der ikke findes en landsdækkende registrering af selvmordsforsøg i Danmark, kendes det faktiske antal ikke. På baggrund af internationale undersøgelser antages det, at der er 8-10 gange så mange selvmordsforsøg som selvmord, det vil sige mellem 7000 og 8000 om året, svarende til omkring 20 selvmordsforsøg hver dag. Som det eneste sted i landet sker der i Fyns Amt en systematisk registrering af alle selvmordsforsøg, der kommer til sundhedsvæsenets kendskab. Tallene fra Fyns Amt kan give et fingerpeg om omfanget og udviklingen på landsplan, da Fyns Amt med hensyn til demografiske, sociale, økonomiske og 7

7 helbredsmæssige forhold kan siges at være repræsentativt for hele landet. Selvmordsforsøg er i modsætning til selvmord hyppigere forekommende blandt kvinder end blandt mænd, om end forskellen ikke er så markant som ved selvmord. Hver gang 10 mænd forsøger at begå selvmord, anslås det, at 13 kvinder forsøger at tage deres eget liv. Selvmordsforsøg er mest udbredt blandt yngre mennesker. Mest markant er selvmordshyppigheden blandt unge kvinder, hvor der inden for de seneste 10 år ses en markant stigning på trods af en generelt faldende tendens i det samlede antal selvmordsforsøg i perioden. Selvmordstanker Forekomsten af selvmordstanker er herhjemme belyst i store befolkningsundersøgelser, hvor ca. 7 % af de voksne angiver, at de inden for det seneste år har haft selvmordstanker. Tallet dækker over store aldersmæssige forskelle; således angiver 14,6 % af de unge mellem 16 og 24 år at have haft selvmordstanker inden for det seneste år (Kjøller & Rasmussen, 2002). Det at have selvmordstanker er tilsyneladende i højere grad et ungdomsfænomen. Mange berøres af selvmordsadfærd Efter at have sat tal på omfanget er det værd at minde om, at selvmordsadfærd (her: selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord) ikke kun er belastende for den selvmordstruede. Også for familie og venner er det belastende at være tæt på et menneske med selvmordstanker, idet det er forbundet med stor usikkerhed og angst for at kunne miste den pårørende når som helst. Efter et fuldbyrdet selvmord kæmper familie og venner ikke kun med sorgen over tabet af den pårørende, men også med skyld og skamfølelser samt selvbebrejdelser over, at selvmordet overhovedet kunne ske. 8

8 2. En forståelsesramme Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad det er, der kan få et menneske til at tænke på at tage sit eget liv, til at vælge døden. Den amerikanske selvmordsforsker Edwin Shneidman har identificeret en række fællestræk ved mennesker med selvmordsadfærd. Fællestrækkene er udarbejdet på baggrund af psykologiske autopsier af mennesker, der er døde ved selvmord og interviews med selvmordstruede personer (Shneidman, 1985). Ved en sådan psykologisk autopsi indhentes informationer om afdøde via f.eks. journaler, interviews med den afdødes familie, venner og evt. behandlere med henblik på at afdække årsagerne til en hændelse, her: selvmord. Kendskabet til disse fællestræk kan bidrage til en forståelse af, hvordan en selvmordstruet person opfatter sin egen situation og vurderer sine handlemuligheder og samtidig tydeliggøre, hvordan støtten til en selvmordstruet kan sættes ind. Ti fællestræk ved selvmordsadfærd 1. Den selvmordstruede oplever en uudholdelig psykisk smerte, som han vil flygte fra. Formålet med selvmordet er at bringe bevidstheden til ophør og derved komme væk fra smerten. 2. Selvmordsadfærd er ofte en reaktion på uopfyldte psykiske behov. Det kan være behov for f.eks. omsorg, tryghed, kærlighed og respekt. 3. Formålet med selvmord er at søge en løsning, en vej ud af et dilemma, et problem, en krise, som er forbundet med stor smerte. Personer, der har overlevet selvmordsforsøg, vil ofte sige: Det var det eneste, jeg kunne gøre eller: Jeg 9

9 kunne ikke se anden løsning. Den selvmordstruede ønsker en pause eller en ændring. 4. Selvmordsadfærd skal forstås som en stræben efter at slukke bevidstheden for at undslippe en ubærlig smerte. Selvmordsadfærd er således ikke en stræben efter selve døden, men derimod efter en tilstand, hvor bevidstheden er uvirksom. 5. Den selvmordstruede føler håbløshed, hjælpeløshed, skuffelse og afvisning. Af disse følelser fremhæves håbløshed som den mest centrale. Der er ikke andet, jeg kan gøre, bortset fra at begå selvmord. Der er ingen, der kan hjælpe mig. Også følelsen af ensomhed er fremherskende. 6. Selvmordsadfærd er forbundet med ambivalente følelser. Følelsen af, at der ikke findes nogen anden udvej, eksisterer side om side med håbet om, at en løsning alligevel skulle dukke op. Nogle planlægger ligefrem selvmordshandlingen sådan, at nogen kan komme og redde dem. 7. Den selvmordstruede har et indsnævret perspektiv på sin tilværelse, også kaldet kikkertsyn. Verden opleves som gennem en kikkert det, som er i synsfeltet (problemet), antager voldsom størrelse, og det, der ligger udenfor (hjælpen, mulighederne, livet), kan den selvmordstruede ikke få øje på. 8. Selvmordshandlinger er udtryk for flugt, hvor selvmordet er udtryk for den ultimative flugt, kan selvmordsforsøget opfattes som udtryk for ønske om en pause eller hjælp. 9. Den selvmordstruede forsøger at formidle sine selvmordstanker til omgivelserne i ord og handling. Udsagnene kan være direkte: Jeg vil ikke leve mere, men ofte kommer selvmordstankerne til udtryk via 10

10 antydninger og indirekte udsagn som f.eks.: Jeg kan ikke holde det ud længere, Jeg vil ikke mere jeg er bare så træt af det hele eller: Bare jeg ikke var her mere. Selvmordshensigt kan desuden komme til udtryk gennem handlinger, der har karakter af afslutning, som f.eks. at give personlige ejendele væk eller gøre personlige forhold op. 10. Et fællestræk for mennesker med selvmordsadfærd er, at de har uhensigtsmæssige mestringsstrategier. Ofte kan det hos et selvmordstruet menneske påvises, at problemfyldte situationer er blevet søgt løst ved afbrud eller flugt. Det selvmordstruede menneske har ofte ikke evnen til at arbejde sig gennem en krise og derfor heller ikke erfaringen for, at det er muligt at komme igennem en svær tid. Det handler ikke om at ville dø Som det fremgår af ovenstående, er døden således ikke målet for det selvmordstruede menneske, men midlet til opnå målet, som er at undslippe den smerte og håbløshed, der præger hans livssituation, og som han ikke evner at bringe sig ud af på anden måde. Modtrækket over for den selvmordstruede må som følge deraf bestå i at reducere den håbløshed, som er helt central for det selvmordstruede menneske og hjælpe vedkommende til at se andre løsningsmuligheder. 11

11 3. Vurdering af selvmordsfare Det er uhyre vanskeligt også for erfarne eksperter at vurdere, hvornår en person er i risiko for at begå selvmord. Der findes ingen facitliste. Mange faktorer spiller ind og spiller sammen, og enhver vurdering af selvmordsfare må derfor tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Ved mistanke om selvmordsadfærd må man forsøge at danne sig et helhedsindtryk af personen. Hvilken livshistorie ligger forud har der været mange belastninger i form af tab, omsorgssvigt, ydmygelser og ensomhed? Har der været psykisk sygdom? Hvilke aktuelle/akutte belastninger er til stede? Hvordan opfatter personen sig selv, sine muligheder og fremtidsudsigter? Nedenfor præsenteres dels nogle af de faktorer, der kan have betydning for udvikling af selvmordstilbøjelighed, dels faresignaler og belastninger, som kan udløse selvmordsadfærd. Der er ikke tale om en tjekliste for selvmordsfare, men om en præsentation af basisviden, som er god at have i baghovedet, hvis man får mistanke om, at et menneske i ens omgivelser har selvmordstanker. 3.1 Risikofaktorer På baggrund af epidemiologiske undersøgelser af personer, der har begået eller forsøgt selvmord, er det muligt at pege på en række faktorer, der øger risikoen for selvmordshandlinger. Væsentlige risikofaktorer for selvmordshandlinger er: Psykisk sygdom Omkring halvdelen af alle selvmord begås af mennesker, som enten er eller har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der er forhøjet selvmordsrisiko ved alle psykiatriske lidelser, men særligt ved depressive lidelser (Nyhedsbrev om 12

12 selvmordsforebyggelse, august 2002). Selvmordsrisikoen er særlig stor under indlæggelse og i perioden umiddelbart efter udskrivelse. Kronisk fysisk sygdom Patienter med sygdomme som kræft, diabetes, AIDS og hjerneblødning har øget selvmordsrisiko. Risikoen er højest i tiden lige efter, at diagnosen er stillet. Misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer Mennesker, der er misbrugere af alkohol eller narkotiske stoffer, har øget selvmordsrisiko. En undersøgelse af selvmordsadfærd blandt klienter i alkoholambulatorier og patienter indlagt på psykiatrisk afdeling med alkoholmisbrug viste, at en tredjedel havde forsøgt selvmord (Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, 1998). Arbejdsløshed Mennesker med ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet har øget risiko for selvmord. Det gælder både for arbejdsløse, bistandsklienter, førtidspensionister og pensionister. Ensomhed Enlige og specielt enlige uden børn har forøget selvmordsrisiko, ligesom selvmordsforsøg og selvmordstanker er hyppigere hos ugifte, separerede og skilte end hos gifte (Kjøller & Rasmussen, 2002). Tidligere selvmordsforsøg Tidligere selvmordsforsøg er en markant risikofaktor både for selvmordsforsøg og selvmord. Mellem 5 og 10 % af de, der har forsøgt selvmord, begår selvmord inden for en 10-års periode (Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, 1998). Selvmordsforsøg og selvmord i familien 13

13 Tidligere selvmordsforsøg og selvmord i familien øger risikoen for selvmordshandlinger. Der er ingen entydig forklaring på dette fænomen. Der er peget på, at genetiske forhold spiller en rolle for udvikling af selvmordsadfærd, men da ophobningen af selvmordsadfærd også ses i ikke-biologiske familier, er der måske nærmere tale om, at der sker en tillæring af selvmordsadfærd i familien - at selvmordshandlinger i nogle familier opfattes som en mulig metode til løsning af problemer. Risikofaktorer som indikator for selvmordsfare. Kendskabet til risikofaktorer kan skærpe opmærksomheden for, hvilke grupper af mennesker der har forøget risiko for selvmordshandlinger, og dette kendskab er centralt, når forebyggelsesinitiativer planlægges. Risikofaktorer siger imidlertid ingenting om, hvorvidt det menneske, man sidder overfor, er i fare for at tage sit eget liv. Hverken ud fra tilstedeværelsen eller ud fra fraværet af risikofaktorer hos et menneske kan der konkluderes noget om den konkrete selvmordsfare. Det er dokumenteret, at arbejdsløshed, misbrug og det at være fraskilt er forbundet med øget selvmordsrisiko, men det er kun en meget lille andel af gruppen af arbejdsløse, fraskilte mænd med et alkoholproblem, der begår eller forsøger selvmord. Til trods for at mange risikofaktorer er til stede, vil selvmordsrisikoen samlet set kun være en smule højere. Dette betyder, at størstedelen af en risikogruppe, hverken vil begå selvmord eller selvmordsforsøg. På den anden side er der risiko for, at fraværet af risikofaktorer hos et menneske fører til, at signaler om selvmordsadfærd ikke opfanges, fordi det pågældende menneske ikke er typisk i forhold til kendte risikofaktorer. Derfor må enhver vurdering af selvmordsfare, som tidligere nævnt, tage udgangspunkt i det konkrete menneske, hans ytringer og signaler. 14

14 3.2 Signaler på selvmordsadfærd Selvmordshandlinger kommer sjældent som lyn fra en klar himmel, selvom det kan opleves sådan. Ofte vil der kunne påvises en proces, der har udviklet sig over år, startende med forbigående selvmordstanker, som er blevet stadigt mere påtrængende og vedvarende, og er endt i selvmordsforsøg eller selvmord. Flere undersøgelser viser, at den selvmordstruede op til en selvmordshandling har gjort adskillige forsøg på at gøre omverdenen opmærksom på sine tanker og hensigter. Det kan bl.a. dokumenteres, at selvmordstruede forud for et selvmord eller selvmordsforsøg hyppigere har kontakt til f.eks. studievejledere og egen læge. Eksempelvis har en dansk undersøgelse vist, at 2/3 af de, der havde begået selvmord eller forsøgt selvmord, havde været hos egen læge kort tid forud for deres selvmordshandling (Damsbo & Friborg, 1989). Ingen signaler er entydige - heller ikke de signaler, som nævnes nedenfor. Uspecifikke signaler Fælles for de opstillede, uspecifikke signaler er, at de er tegn på alvorlig mistrivsel og under alle omstændigheder bør tages seriøst, hvad enten de er udtryk for selvmordsovervejelser eller tristhed og sorg som naturlig reaktion på f.eks. dødsfald i familien, skilsmisse, fyring eller mobning. Uanset hvad, bør sådanne signaler afstedkomme deltagelse og samtale. Følelser Stor håbløshed og ensomhed Vrede, tab af kontrol Udtalt mindreværd Stærk skyld- og/eller skamfølelse Vedvarende tristhed, angst eller vrede 15

15 Adfærd Øget forbrug (evt. misbrug) af alkohol eller andre rusmidler Interesse for døden Mareridt Stærk uro og ophidselse Aggression, risikoadfærd Forandringer Bliver apatisk, tilbagetrukket eller manisk Plages af koncentrationsbesvær Sover meget eller sover meget lidt Appetitløshed eller overspisning Tab af interesse for venner, hobby osv. Det, der ellers gav mening og fyldte livet, giver nu ingen mening Udsagn Jeg er her nok snart ikke mere Jeg vil ikke mere Jeg vil bare væk herfra (Mehlum, 1999, Bjerke, 1990) Specifikke signaler Udsagn om meget påtrængende selvmordstanker, formuleringer af selvmordsplaner eller fantasier samt overvejelser om, hvad der vil ske efter selvmordet, er tegn på, at den pågældende er selvmordstruet. Ud over de meget direkte udsagn kan selvmordshensigten også komme til udtryk i handlinger. Som forberedelse på døden kan den selvmordstruede f.eks. begynde at forære sine yndlingsting væk, lave testamente, skaffe sig midler til at kunne gennemføre et selvmord (anskaffe våben, samle piller etc.). 3.3 Udløsende faktorer Forskellige typer af kriser kan være udløsende for selvmordsforsøg eller selvmord. Kriserne har typisk karakter af 16

16 tab (eller trussel om tab) af nære og trygge kontakter, værdighed, selvværd og position. Eksempler på udløsende faktorer: Konflikter i parforhold Familieproblemer Fyring eller trussel om fyring Problemer knyttet til arbejdsplads/skole/uddannelse Økonomiske vanskeligheder Straf, skam, skandale, ydmygelse Diagnose af alvorlig eller smertefuld fysisk sygdom Diagnose af psykisk sygdom Det er helt individuelt, hvordan et menneske oplever og bearbejder belastninger. Det, der for det ene menneske er en mindre sten på livets vej, kan af et andet menneske opleves som et uoverstigeligt problem, som døden er den eneste løsning på. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om en person er selvmordstruet alene på baggrund af tilstedeværelsen af en eller flere kriselignende episoder. Det er den selvmordstruedes egen oplevelse af krisens betydning, der er afgørende for, om den kan udløse en selvmordshandling. Det er i videnskabelige studier påvist, at der er forskel på, hvilke typer af konflikter, der udløser selvmordshandlinger hos kvinder og hos mænd. Hos kvinder er konflikten hyppigst i relation til kæreste eller ægtefælle, mens den udløsende konflikt for mænds vedkommende oftere har relation til arbejdsliv, ambitioner eller tab af selvfølelse (Retterstøl et al, 2002). 17

17 4. Den første hjælp Enhver antydning af eller ytring om selvmordstanker skal tages alvorligt og føre til en afdækning af, hvor påtrængende selvmordstankerne er, og om de er af en sådan karakter, at profes-sionel hjælp er påkrævet. Alle kan spørge til selvmordstanker. Det kræver ikke en særlig uddannelse blot nærvær og omsorg. At spørge til selvmordstanker og handle på tilstedeværelsen af disse kan sammenlignes med at yde førstehjælp; man sikrer, at ulykken ikke udvikler sig, vurderer ulykkens omfang og bliver ved den tilskadekomne, til hjælpen når frem. Førstehjælp ved selvmordsfare (Mehlum, 1999) Vær opmærksom, se efter faresignaler specifikke som uspecifikke Tag faresignaler alvorligt Vær til stede, giv støtte Spørg direkte: Tænker du på at tage dit liv? Tal åbent, ikke indirekte Giv ingen løfter om tavshed (med mindre du som fagperson er bundet af tavshedspligt) Lyt, lad den anden fortælle om, hvordan han har det Undgå at moralisere eller fordømme Prøv at forstå og giv udtryk for, at du forstår eller ønsker at forstå, hvordan den anden føler Undgå formaninger og gode råd Fremhæv, at problemerne kan løses, og at det er muligt at få hjælp Sørg for at inddrage professionel hjælp, hvis du føler, at det er nødvendigt Giv ikke slip, før en anden har taget over Fjern våben og farlige medikamenter 18

18 Nogle vil afholde sig fra at spørge til selvmordstanker af frygt for at inspirere til selvmord eller selvmordsforsøg. Den frygt er ubegrundet. Der er absolut intet, der tyder på, at man ved at spørge til selvmordstanker, kan drive et menneske ud i en selvmordshandling. Tværtimod. Det er forbundet med stor ensomhed og smerte at være alene med sine selvmordstanker, og bare det at dele sine selvmordstanker med et andet menneske kan give en lettelse i sig selv. Hvis mistanken om selvmordsfare viser sig at være begrundet, er det væsentligt at sikre, at den selvmordstruede støttes i at søge hjælp. Det er udmattende at være i krise. Det er svært at overskue at lave aftaler og overholde aftaler. Det kan derfor være nødvendigt at tilbyde at følge den selvmordstruede til f.eks. egen læge, eller i akutte tilfælde til skadestuen også selv om den selvmordstruede er voksen. 19

19 5. Litteratur Anneberg, Inger (2001). Øget risiko ved depression. Nyhedsbrev om Selvmordsforebyggelse, august Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Bjerke, Tore (1990). Suicidal atferd blant unge og forebyggende arbeid i skolen. Norsk Pædagogisk Tidsskrift, 6. Damsbo, Niels & Friborg, Søren (1989). Den suicidale patient 1. Hyppighed og relevans af kontakten til praktiserende læger forud for suicidale handlinger. Ugeskrift for Læger, 151: En udvej forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Vejle Amt. Vejle Amt Publikationen kan rekvireres i Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt på tlf Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Kjøller, Mette & Rasmussen, Niels Kristian (2002). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed. Koch, Ida (2002). Spørg hvis du vil høre svaret. I: Tre hovedoplæg fra konferencen om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Vejle Amt. 13. november Vejle Amt Publikationen kan rekvireres i Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt på tlf

20 Mehlum, Lars (red.) (1999). Tilbake til livet. Norge: Høyskoleforlaget AS. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Årgang 6, nr. 8, Retterstøl, Nils; Ekeberg, Øivind & Mehlum, Lars (2002). Selvmord et personlig og samfunnsmessig problem. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS. Schiødt, Henrik (red.) (1998). Synspunkter på selvmord en debatbog. Odense: Center for Selvmordsforskning. Schiødt, Henrik & Andersen, Karin (2002). Selvmordsforsøg i Fyns Amt for 10-årsperioden Faktahæfte 5. Odense: Center for Selvmordsforskning. Shneidman, Edwin (1985). Definition of Suicide. New York: Aronson. Shneidman, Edwin (1985). The Suicidal Mind. New York: Oxford. Sivola, Kirsti (2001). Førstehjelp ved selvmordsfare: Hva kan folk uten helsefaglig baggrunn gjøre? Suicidologi, nr.2. Sørensen, Berit (2002). Fra tabu til myte Fakta om selvmordsadfærd. Faktahæfte 3. Odense: Center for Selvmordsforskning. Wiborg, Annette (2002). Unge har normalt ikke et ønske om at dø. Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse, november Zøllner, Lilian (2002). Signaler forud for selvskadende handlinger. Vera 18, 2002,

21 6. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

22 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon

23 Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 24

24 De seneste faktahæfter i serien: 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Lommebog for professionelle i Varde Kommune

Lommebog for professionelle i Varde Kommune Lommebog for professionelle i Varde Kommune INDHOLD Indledning... 05 Misbrug af stoffer...07 Unge i alkoholfamilier...11 Unge i psykisk syge familier...15 Depression...19 Cutting... 23 Selvmord... 27

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin

Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin - 1 - Indholdsfortegnelse Til dig som skal skrive opgave om selvmord 3 Det skal du huske, når du skriver opgave om

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

En tolkning af tilværelsen

En tolkning af tilværelsen Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse INDHOLD Maj 2003 # 1 2 3 4 5 6 7 8 LEDER LANDSFORENING SÆTTER EFTERLADTE I CENTRUM IKKE BARE EN AFHØRING REAKTIONER SKAL FOREBYGGES BEHOV FOR HURTIG OPFØLG- NING EFTER

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Livshistorie og selvmordsadfærd

Livshistorie og selvmordsadfærd Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse December 2003 # 2 INDHOLD 2 3 4 6 8 LEDER BEHOV FOR FÆLLES HOLDNINGER OG DEFINITIONER DE FRIVILLIGES INDSATS SKAL KVALITETSSIKRES MISBRUG ØGER RISIKOEN FOR SELVMORD

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere