Udgiver: DKP-Skive afdeling. Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h Skive. Tryk og sats: Chresten Torp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver: DKP-Skive afdeling. Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h. 7800 Skive. Tryk og sats: Chresten Torp"

Transkript

1 4O'ARETFOR Til leserne Detre Iille blad er udgivet af Danmarks kommunistiske Parti - Skive afdeling i anledning af40 drs dagenfor bes at te lses t idens ooh or.,, - - lkildiingerne er udvalgt udfra et lnske om atfremlzgge vidnesbryd om den indsats vi som parti yde_ de dengang. udover selve besattelsestiden kommer vi i bladet ogsd ind pd kampen mod nazismen i 3\erne...- Naturligvis-kan pd den beskedne plads kuimednle nogti udptuk af hvad der faktisi skete. men vr na.be.r alltgevel, at vi hos laserne opndr, at skabe et billede afhvilken indsats vores del afmodstandsbevagelsen ydede her yi egnen

2 Udgiver: DKP-Skive afdeling Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h Skive Tryk og sats: Chresten Torp

3 Kampen mod Nazismen Modstandskampen var en fortsettelse af 30ernes antifacistiske kamp. Nazismen var fra sin start f4rst og fremmest vendt imod arbejderbevegelsens organisationer i Tyskland. Allerede ifordret 1933 blev kommunistiske og socialdemokratiske arbejdere i Tyskland indesperret i KZ-lejre i tusindvis. Arbejderklass ens partier og fagforeningerne blev forbudt. Derfor var kommunisterne fra starten med forrest i den antifacistiske bevegelse i 3)erne. DKP vendte sig imod Danmarks oflicielle tilpasntngspolitik overfor NaztTyskland. DKP st4ttede det spanskefolks kamp mod Franco og andr e b e s t r ab e ls e r fo r at st ands e facisme ns fr emmar ch. Under besattelsen vendte partiet sig imod den danske samarbejdspolitik, som kun gavnede Tysklands krigsindsats pd andrefronter i Europa. Sd lange vi villigt var et slags spisekammer for den tyske har, bidrog vi faktisk i krigen pd tysk side. Kun fordi det lykkedes modstandsbevagelsen at rejse befolkningen for aktiv modstand, reddede Danmark aren overfor omverdenen - vi kom i krigens sidste tid over pd de allieredeside. Efter krigen lykkedes det desverre ikke at skabe relationer staterne imellem, som gav militer afspanding. Amerikanerne spillede i fprste omgang pd atomvdbenmonopolet, som de troede kunne tvinge Soujetunionen til politiske indrlmmelser. Senere oprettedes Nato, som en agressiv pagt vendt mod den anden halvdel afeuropa. Disse initiativerfqrte til, et russerne selv udviklede deres kernevdben, og til, at man i 1955 skabte llarszawapagten, som et modstykke til Nato. Danmark er i dag placeret i en blok, der vender sig imod det land, der ydede den stqrste indsats i kampen mod Nazi-Tyskland. Soujetunionenedkampede 80 % af den tyske militarmaskine, og det kostede over 20 millioner soujetborgere livet. Det er tal, der er vard at huske pd, ndr vifejrer sejren over nazismen.

4 Hagekorsstrejke I august 1933 nedlagde havnearbejderne arbejdet ved losning af et tysk skib i Abenr6, " som protest mod, at det forte naziflag. Affa.- ren udviklede sig til en stgrre konflikt, hvor bl.a. DKPs formand Aksel Larsen pi et tidspunkt blev arresteret for at kranke det tyske flag ved at sgnderflange det ved et offentligt DKP-mode. Skibet blev til sidst lodset ved hjalp af skruebrakkere og et stort politiopbud. Hagekorsstrejkerne bredte sig til flere havnebyer, hvor havnearbejderne fulgte eksemplet fra Abenri, og nagtede at losse tyske skibe. Indstillingen til disse strejker viste, at man i den socialdemokratiske og i den kommunistiske del af arbejderbevagelsehavde helt forskellige holdninger til, hvorledes nazismen skulle bekampes. Socialdemokraterne Onskede helt fra starten ikke at provokere nazisterne ved for ibentlyst at demonstrere modstanden mod forholdene i nabolandet. I Skive Socialdemokrat den 10. august 1933 siges det bl.a. om >iafferen i Aabenraa<<, at <<Hagekorset maa respekteresom officielt tysk flag<. I Skive Venstreblad gik man endnu langere i sin fordgmn,else af hagekorsstrejkerne. Bladet udtalte i en leder den 9. august l933,at det ville blive vanskeligt, >>at b6de paa den uheldige Stilling, danske Arbejdere satter vort Land i overfor Tyskland. Hvad enten man nu kan lide den nye Styreform i Tyskland eller ikke, saa er det Landets officielle, vedtaget af et Flertal af Tysklands Befolkning, og det tilkommer ikke danske Arbejdere at blande sig i Tysklands indrepolitiske Forhold.< Datidens Arbejdsret, den faste Voldgiftsret, fastslog i en kendelse den 18. august, at havnearbejdere ikke havde nogen ret til at nagte at losse skibe af tysk nationalitet, der fgrte hagekorsfl ag. Efter Voldgiftsrettens mening, blev hagekorsflaget ikke fgrt for at udfordre eller udaske havnearbejderne, derfor havde de bare at losse skibene. At Hitler et halvt ir forinden havde smadret den samlede tyske arbejderbevagelse blev der ikke taget noget hensyn til. Arbejdsmandsforbundets ledelse satte ogsa krafterne ind pi at fi strejkerne stoppet. I et cirkuleere fra Dansk Arbejdsmandsforbunds hovedkontor den 24. august 1933 lyder det bl.a. ))... ser vi os derfor til pi det bestemtesteat paalagge samtlige Afdelinger og Medlemmer ikke at ladesig forlede til overfor det nazistiske Regime at demonstrere deres Fglelser paa eller ved Skibe med Hagekorsfrag(. Cirkularet afholdt dog ikke havnearbejdere landet over fra at demonstrere deres folelser overfor nazismen. Ogsi i Skive trodsede man cirkulreret. Klokken 14 l4rdag den 26. august 1933 sejlede det tyske motorskib >'Flachsee< fra Hamborg.ind i Skive havn med en ladning til Dansk Andels GOdningsforretning. Skibet havde hagekorsflaget oppe. Der var antaget 40 mand, som skulle starte med losningen samme eftermiddag. De negtede imidlertid at lodse skibet for >Mordersymbolet< blev strlget. Kaptajnen ville ikke efterkomme kravet, da han mente at have ordre til at lade det vare hejst pi ankomstdagen og om sgndagen. han lovede derefter at stryge flaget slndag aften uden at hejse det igen mandag morgen. Skibsmagleren forspgte forgreves at fi arbejdet igang ved trusler om, at strejken ville blive indbragt for den faste voldgiftsret. Som aftalt blev flaget stroget sondag aften og kom ikke i masten mandag morgen. Arbejdet kunne derfor gi igang og varede indtil onsdag, hvor skibet var losset. Havnearbejderne havde dermed demonstreret deres holdning. Belart af erfaringerne fra den tyske kaptajn sikkert ikke unpdig dramatik omkring sit skib - det kan vare grunden til, at han lod havnearbejdernes krav indfri. Skive Venstreblad kommenterer begivenhederne i sit mandagsnummer den 28. iugust. Her var der ingen sympati med havnearbejdernes antinazistiske manifestation: >Heldigvis kom det ikke her til Spetakler, men det maa vel vere klart for enhver -

5 Luo.duo man end ser personligt paa Nazi, - at man ikke kan have Havnearbejdbrne og kommunistiske Dagdrivere til at lave privat Udenrigspolitik.< *{of beskyttes arbeidsllses demonstration 30ernes arbejdsloshed ramte arbejdsmandene hdrdest. Kommunen var ofte forbeholdne ved udmilingen af hjaelpen til de arbejdslgse, specielt om vinteren gav det Ar efter Ar anledning til konflikter mellem arbejdsl/se arbejdsmrend og Skive kommune. I Skive Socialdemokrat nevnte man ikke strejken f6r 2 m neder efter, hvor spgrgsmalet var oppe pi arbejdsmandenes generalforsamlrng. Den 25. februar 1934 demonstrerede mellem 50 og 150 arbejdslgse med krav om 0gede kommunale understgttelser, bgrnetillag, huslejehjelp og bekladningshjalp. Arbejdsmandenes fane deltog kilderne i denne demonstration, der var arrangeret af >De Arbejdslgses Fallesudvalg<. Demonstrationen blev ledet af arbeidsmand Henry Hede. der godt l0arsenere dode i tysk KZ-lejr. PA vejen gennem byen fra torvet til logen i Ngrreall6 gik man forbi det tyske konsulat i byen. I Arbejderbladet kunne man lase en demonstrationsdeltagers beskrivelse af dette: >Det hervarende Hasekorskonsulat havde selvf6lgeligt efterkomm6t Hitlers ordre om at hejse Kluden, der blev skarpt bevogtet af Politi. Da Demonstrationen gik forbi Konsulatet, lgd der da ogsi starke Mishagsytringer fra de demonstrerende Arbejdere.< I efterdret I94J havde stemningen i befolkninsen vendt sip mod tyskerne og deres danske medlobere. I-byens avise-r kunne man hen pd efterdret meddele, at derfor 5. gang var smidt en murslen Eennem ruden til D.N.S.A.P.s kiosk Frederikssade 13. Kiosken blev pd det tidspunkt ikke drevet lansere. men da.de mdnedgamle avis.er'ikke varfiernet provokdrede ae n a I I tgeve I Jor b ryaserende.

6 Telegrommerfra Roslev Fi forstir i dag omfanget af den danske underddnighed overfor tyske interesser i 30erne. Allerede lang tid for den nazistiske besettelse bojede det officielle Danmark sig villigt foi tyske krav. Man indrettede sig pi for- "holdene og udgvede selvjustits mod landsmand der ikke passivt ville akceptere udviklingen syd for grrensen. Netop dette opdagede man i Roslev i december I tyskland var en kendt kommunist, Rudolf Claus, kort forinden blevet myrdet af nazisterne. Fra mange steder i Europa blev der efter dette mord sendt en strdm af protesttelegrammer til Berlin. I Roslev var der tre 6r forinden dannet en kommunistisk partiafdeling, der hurtigt havde fiet stor indflydelse i den lille stationsby. Hovedmanden bag den lille partiafdeling var snedkersvend Nikolai Jensen. Efter mordet pi Rudolf Claus besluttede kommunisterne i Roslev sig for at deltage i protesttelegramstormen til Berlin. Der blev i alt udformet tre protesttelegrammer fra byen, men de niede aldrig lengere end til det lokale postkontor. Her nagtede man nemlig at afsende telegrammerne. Denne afvisning blev st/ttet af post- og telegrafvesenets generaldirektdr, C. I. Mondrup. Han udtalte til Arbejderbladet i forbindelse med de tre telesrammer fra Roslev: >Jeg tror ikke, vi kan afsende saadanne Telesrammer. --Men det betyder jo, at der faktisk eksisterer Telegrafcensur? -Ja, det gtr det. For saavidt som Telesrammerne indeholder Fornarmelser mod et Iremmed Lands Regering. -Men det er sket, at Telegrafkontorer Landet over har afsendt Telegrammer med en Tekst noget lignende som omtalte 3 Telegrammer. det pr. Konduite ude omkring i Telegrafkontorerne, eller er det en Henstilling fra hljere Steder? Det er en almindelig geldende Regel, at der ikke afsendes Telegrammer eller aabne Brevkort,der indeholder Usadeligheder eller en for modtageren fornrermende Tekst, og sker det, at der smutter et Telegram med Indhold som et af de omtalte Telegrammer igennem, saa er det kun fordi den paagaldende, der ekspederer det, ikke har varet tilstrakkelig opmarksom.< Mondrups holdning svarede til regeringens holdning pi samme tidspunkt. Man dnskede at have et godt forhold til. >den store nabo< mod syd. Derfor slap de ubehagelige sandheder i telegrammerne fra Roslev ikke igennem til Berlin. ^.,-"'${;-".}'* l]rtflff 'du,-^\\.. o1,,/,.",n";,.:.ii$iljlfu r At dlsor!)ft nolof e ;''iid,r *jil;rfrt;er*i;iiix' hoo ---- Note: Ernst Thiilmann var formand for det ty- 'ske kommunistparti. Han blev myrdet af SSvaster i Buchenwal den 18. aueust 1944.

7 Henrv Hede os Fritz Nielsen - to der ofrede"livet Henry Hede Henry Hede hed egentlig Arne Henry Kristian Jensen. Han blev fldt den 14. februar 1905, som sgn af arbejdsmand og fisker Jens Jensen, der bar tilnavnet Hede. Henry tjente som dreng pa forskellige girde. Senere blev han ligesom faderen arbejdsmand og fisker. Han var til sin dld ugift og boede hjemme hos sine foraldre, Fjordvej 8. Fra starten af 3Oerne optrader han som en meget aktiv venstreflgjsmand i Dansk Arbejdsmandsforbunds Skive afdeling. Arbejdsl/sheden ramte hirdt blandt arbejdsmandene. Henry stod ofte i spidsen for de protester, som de arbejdslgse arbejdsmand rejste. Fra omkring 1932 er han offentligt kendt som medlem af Danmarks kommunistiske Parti, om hans medlemsskab af partiet er af aldre dato vides ikke. I arbejdsmandenes fagforening var der op gennem fgrste halvdel af 3Oerne et skarpt modsatningsforhold mellem medlemmer af en sikaldt >socialdemokratisk fagklub< og venstreoppositionen i fagforeningen, som Henry til. Han blev flere gange vraget ved bestyrelsesvalg eller ved valg af kongresdelegerede, men steminetallene li ved disse afstemninger tit ret tet. Denne situation hos arbeidsmandene andredes brat i Skive kommune havde ladet kendte socialdemokrater fra den >socialdemokratiske fagklub< arbejde pa et kommunalt beskaftigelsesprojekt under tariffen. Dette skarpede et allerede spandt forhold mellem det socialdemokratiske bystyre og arbejdsmandene. Samtidig betgd det, at de dybe politiske skel i fagforeningen mindskedes. Henry blev derfor indvalgt i arbejdsmandenes bestyrelse uden modkandidater den 23. april 1936, pi samme generalforsamling fik han enstemmig tilslutning til et forslag om en enhedsdemonstration den l. maj. Forslaget blev videresendtil fallesorganisationen, der afviste forslaget blankt. Fra foriret 1936 forblev Henry Hede medlem af arbejdsmandenes fagforeningsbestyrelse indtil han blev taget den 2l. juni juni 1941 Henry Hede var si vidt vides den eneste kommunist i Skive by, som politiet interesserede sig for den 22. juni 1941, den dag blev 295 kommunister landet over arresteret. Her pi egnen ramte det snedkersvend Nikolai Jensen i Roslev og fisker Magnus Sgndergaard fra Rgdding, de var begge medlemmer af centralkomiteen. Arrestationerne blev foretaget af 4 politifolk, fgrst tog de til Roslev og hentede Nikolai og derefter til Rpdding efter Magnus. B6- de Nikolai og Magnus blev spurgt ud om Henry Hede, som ogsi stod pi politiets liste, Nikolai husker, at han selv udtalte: >Den fordrukne sut er smidt ud af partiet for lang tid siden<, og da Magnus udtalte noget lignende uden at de havde haft mulighed for at tale sammen nedklledes politiets interesse. for Henry, de troppede dog op nede pi Fjordvej, hvor de traf Henry i gflrden, han blev spurgt om han stadig var aktiv kommunist og It inde med kommunistiske materialer, politiet var jo yderst interesseret i medlemsregistre, protokoller og lign. Henry svarede benregtende, de blev tilbudt at f4lge med op pi hans verelse for selv. at se efter, men det afslog den ene betjent med ordene: >Nir Jensen siser det s6 passer det<, han Id naturligvis indehed meget materiale. men bl.a. p.g.a. Magnus og Nikolais udtalelser lod politiet sig bluffe. og Henry slap for turen til Fritz Nielsen Fritz Nielsen kom ikke her fra esnen. men flyttede fgrst til Skive efter at partgt var blevet illegalt, han var f/dt den l. januar 1921 og siledes lige godt 20 Ar da han ankom hertil. Han blev hurtigt en ledende kraft i det lokale partiliv, indtil kort flr sin arrestation var han medlem af den illegale kommunistiske byledelse, Henry Hede har ogsi veret medlem af denne, det samme har elektriker Harald Nielsen og kommis Christian Holmgaard, mgderrie blev ofte afholdt hos Fritz Nielsen, Torvegade 18.

8 I september 1943 fir englenderne besked om de flrste vibennedkastningssteder lokalt her pi egnen, det drejer sig bl.a. om Grimme bakker ved og Gammelstrup hede i Dalgas plantage, bide Henry Hede og Fritz Nielsen er med i en nedkastningsgruppe, der modtager engelske viben, som kom ned med faldskarm, de var ogsi med ved udforelsen af sabotage. Tidligt i 1944 begyndte modstandsbeve- 'gelsen at opbygge illegale militargrupper, der skulle stltte en eventuel allieret invasion, partiet opfordrede medlemmerne til at gi ind i disse. I Skive bestod den tidligst dannede militargruppe, Gruppe nr. 1, ifllge skomager Tage Madsen af arbejdsmand Harald Knudsen, Tage Madsen selv en slmand og en som Tage husker gik under navnet >store Ejnar<<, gruppen blev dannet ved et mode hos Egon Rash, undervisningen i brug af revolver skete hos maskinarbejder Ole Henriksen pi Viborgvej, en anden instruktgr underviste i brugen af sprangstoffer. han sig nede ved en ung mand, tyskerne' spurgte hans kone hvor han var henne, hun sagde ingenting,. men si si de, at der havde varet en i sengen og spurgte bornene om hvor far var henne - og se vidste de han var i bygningen og fandt ham<. Fr4slev - Neuengamme - Versen Fritz Nielsen og Henry Hede blev i fgrste omgang indsat i arresthuset i Hdegh Guldbergsgade i Aarhus. Tyskerne vidste, at de havde forbindelse med det illegale kommunistiske bladarbejde. D.v.s., at de lokale havde medansvar for at det landsdakkende illegale >Land og Folk< kom ud. Tyskerne fik gennem afhoringerne' intet kendskab til at de begge desuden deltog i bade modtagelsen af viben og sabotage. I august 1944 blev de overfgrt til Frgslevlejren, og senere pi efteriret blev de deporteret til Neuengamme ved Hamborg sammen med manqe andre danske modstandsfolk. I I - Henry og Fritz bliver taget Tidligt ijuni 1944 ventede man her i Skive beslg af David Heigaard, som var ledende i partiarbejdet i det midtjyske omrade, Heigaard, der fgr krigen var ansat i gartnerforbundet, gik under det illegale daknavn >Lasse<<. Mgdetid og sted var bestemt, men >Lasse< dukkede ikke op, man blev naturligvis urolig nir illegale folk pi den mide ikke overholdt aftaler, nogle dage senere fik man besked om,, t han var taget af tyskerne i Arhus den 5. juni. En anden illegal partikurdr, Arne Larsen, der gik under navnet >rl-eo<<, advarede afdelingen da tyskerne ogsi tog flere i Viborg, man blev bedt om' at holde sig i. hljeste alarmberedskab og journalist Egon Rash blev udtrykkelig bedt om at gi under jorden, skomager Tage Madsen husker det fglgende siledes: )Sa gik der nok en 14 dage, si skete det pludseligt, forst fik jeg at vide, at de havde taget Fritz om natten, og si kom Henry Hedes s/ster op pi formiddagen og sagde, at de havde taget ham, Fritz havde fortalt mig, at han regnede med at kunne komme vak, hvis de kom. Han boede til leje ovenpi brugsforeningen, som dengang li i Torvegade, han niede da ogsi at flygte ned langs skorstenen, men da han kom ud i girden var det hele omringet af tyskere, sa var der ikke noget for ham at g4re, han kom vist ned i kalderen, der gemte Billedet et fra Gestapos arkiv og er af englanderne udleveret til Henrys mor efter krigen.

9 Den 15. november 1944 blev omkring 3000 fanger overfgrt fra KZ-lejren Neuengamme til udekommandoen KL Versen ved Meppen, en af 15'berygtede lejre ved den hollandske grense. Blandt disse fanger var 132 danske, heriblandt Henry Hede og Fritz Nielsen. 32 danskere dode i lobet af kort tid pa grund af de meget slette forhold der herskede her, de 16 var medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti. Nast efter Porta-Westfalicalejren er Versen det sted, hvor flest danskere hurtigst omkom, tillige med andre nationer, i lgbet af ret fi uger d6de her hollandere, russere, belgiere, polakker, franskmand og mange andre nationaliteter, fanger fra ialt 22 nationer, i et omfang som ville have betydet lejrens udrydelse pi fire mineder, en aldeles sammenbrudt organisation var skyld i det, manglende fgdetilfprsel, ingen beskyttelse imod et usadvanligt ondartet vejrlig, talrige sygdomme og hirdt arbejde over mange timer, samt ved mishandling fra SS og det tyske vagtmandskabs side, selv kraftige menneskers modstandskraft kunne ikke klare denne belastning. Fange nr , Arne Henry Kristian Jensen, dode i Versen den 3I. december 1944, 39 ir gammel af dysenteri og alinidelig svakkelse. Fange nr , Albert Fritz Nielsen var ddd 9 dage tidligere. den 22. december, i en alder af 23 hr under en stor sygetransport tilbage mod Neuengamme, dpdsirsagen angives til at vare lungebetandelse. Besked hjemover Fritz Nielsen og Henry Hedes dgd bliver kendt i Skive istarten affebruar 1945, i den illegale presse opfordres byens borgere specielt til at hjelpe Fritz Nielsens hustru, der stod alene tilbage med to smi bprn. Efter krigen blev Henry Hedes lig fundet ved Versen, det blev fort tilbage til Skive, hvor han ijuli 1947 blev begravet. P olitisk fange i Hors er4d Tidligere snedkersvend og mangeirigt sogneridsmedlem, Nicolai Jensen, Roslev, fortaller bl.a. om sin arrestation og opholdet i Horserdd: Da tyskerne gik ind i Danmark den 9. april 1940, havde jeg jo en mistanke om, at det godt kunne komme til at gi ud over os. Derfor var det med at fi alt vort materiale af vejen si de ikke lige skulle komrhe og snuppe det. Det blev gravet ned i tatte tromler; sidan at fuet ikke kunne komme til det. Men der sketejo ingenting, si jeg fik det meste af det frem igen. Man fik jo brug for det lidt efter lidt. Da de si kom og hentede mig, skete det jo lige pludselic, oc jeg fik ikke papirerne af vejen. Politiet tgmte 32 skuffer med papir, som de tog med til Skive sammen med mig. Arrestationen Det foregik s6ledes, at min kone, drengen og jeg lige havde vreret ude at cykle. Dengang vi kom hjem, var min far ikke hjemme, og da der lige havde veeret en bestilling pi en ligkiste, sprang jeg pi at f& den gjort istand (Nikolai boede sammen med sine foraldre og hjalp faderen med snedkerforretningen). Men sa lige pludselig sa stir der 4 politifolk ved mig og spurgte nok si frakke, om kisten var til mig selv. Jeg sagde, at sf, hurtigt regnede jeg ikke med, det ville gi. Si skulle de jo ind og gennemgi alt det, jeg havde i mit hjem. Her fandt de de mange papirer. Da jeg kom til Skive, blev jeg afhgfi af en betjent, der diskede op med en masse. Jeg sagde, at det kendte jeg ikke spor til, men han skrev det ene store gule blad ved siden af det andet. Men jeg fik aldrig at vide, hvad han havde skrevet. Skive arrest Dengang jeg skulle ind i kasjotten, sagde arrestforvareren: >Nir jeg kommer med maden, stir De derhenne under vinduet med ansigtet mod veggen, indtil jeg siger varsigod<. Si sagde jeg til ham, at hvis jeg skulle

10 have noget at spise, si skulle det sti pi bordet. Dengang vidste jeg ikke engang, at'jeg' kunne have forlangt, at fi en hvid dug p6; derfor forlangte jeg det ikke. Men han mitte ihvertfald til at satte det pi bordet, og jeg skulle hverken sti med ansigtet mod veggen eller kotnme hen og hente det, nir han sagde varsigod. Magnus S6ndergaard og jeg sad i Skive arrest i to mdneder. Der gik en minedstid, inden vi fik lov til at komme pi girdtur sammen. Vi havde et forfardeligt sjov med at fi det lavet sidan, at vi kunne fi forbindelse med hinanden.,og vi mitte jo hverken fa avisen eller noget. Og det var noget, de selv var kommet itanker om i Skive arrest. Skive og Vejle arrester var de to steder her i Danmark, hvor vi blev behandlet mest svinsk. Andre steder tog arrestforvarerne internerede op i privatlejligheden og serverede kaffe, nar deres familier kom pi besgg. Si kunne de sidde der og snakke, mens han gik en tur. Men i Skive skulle der vare en og sti og gnide sig op af os hele tiden, n6r vi havde besgg. Vi blev betragtet som almindelige forbrydere her i Skive. Da vi skulle sendes til Vestre fangsel i Kgbenhavn, sagde vi til dem, om de ikke kunne sende bud til vores familier i Roslev oe Rodding. Det gjorde de ogs6. de sagde, at vi ikke var i Skive mere, men hvor vi skulle hen >vides ikke< men de havde ssu da kdbt biletter til os til Kobenhavn, si de vidste da godt. hvor vi skulle hen. Jeg synes, det var en s&r forbandet beskidt behandling af vore rende derhjemme. Inte rneret som po litisk fange Da vi kom til Klbenhavn, kunne vi skrive hjem, at vi var derovre, i l/bet af 8 dage var vi i Horserdd, det hele var lagt til rette, der havde siddet tyske flygtninge der, som danskerne havde sendt til tyskland igen,. og de blev vist alle henrettet dernede. I Horserdd kunne vi snakke frit med hinanden, vi blev lukket inde sammen og fik vrerelser at bo i. Vi lavede politisk arbejde i Horserld og var i kontakt med partiet udenfor, meddelelser blev smuglet ud. Der var en.betjent, der skulle passe den afdeling jeg var i, si gik jeg ud i gdrden og stillede mig s6dan, at der ikke var nogen, der kunne se, at han stod og snakkede med mig, for det m6tte de io ikke. Jeg fortalte ham, at jeg skulle pi Esbgnderup sygehus og spurgte ham, om han ikke kunne komme op og sidde ved mig der, han mente ikke. det blev ham.det blev nok en af de eldre betjente. Men det blev ham alligevel, dg han var en valdig flink.fyr, hans kone var jo oppe at se til ham pi hospitalet, det blev si aftalt at de skulle hjalpe os med at smugle breve ud fra En af fangerne i lejren, Carl Nielsen fra Espergarde, havde en datter pi en 4-5 ir, og hun mitte jo godt komme ind til sin far,vi fik sa ryggen pi hende klistret fuld af breve, som skulle sendes videre, nir hun si kom udenfor lejren, gik hun sammen med betjentens kone ind mellem og tog brevene af, betjentens kone sendte dem si videre til forskelliee adresser, den unge betjent var egentlig mejerist, og hen sprang senere fra tjenesten, nir danske statsborgere skulle behandles, som det skete, ville han ikke vare med mere. Flugtenfra HorserBd Vi var jo blevet lovet, at hvis tyskerne skulle overtage lejren, ville vi blive lukket ud, men det var bare gas, for at vi ikke skulle lave noget - for da tyskerne kom, var der ingen, der blev lukket ud. Men nogen af os klarede det selv, 97 afde 250 der sad der slap ud, de andre blev senere sendt til Stuthoff Jeg blev selv sat til at klippe pigtrid over med en saks, men det kunne jeg ikke. Si kom de med madrasserne inde fra vores senge og smed dem over pigtr6den, som var opsat pe spanske ryttere, der blev brugt sengetlj og borde for resten, sa vi kunne komme over hegnet. Dengang jeg var oppe og gore det sidste fast, kom de andre stormende, ogjeg blev skubbet ned til ydersiden, for det gjaldtjo om at komme hurtigt over, derved fik jeg revet fingrene op, og jeg har stadig nogle blanke ar pi handen efter det. Dengang jeg var kommet 3 meter fra lejren, lgb jeg i mudder til helt op under armhulerne, de havde jo lavet kamouflerede udgravninger, hvis nogen skulle flygte derfra, men jeg fik mig si vendt om pi ryggen og sprallede som en frl for at komme derfra, jeg kom op, fire meter langere henne var der en 6 fuld af vand, breden ind mod lejren var hgj. Si begyndte de at skyde indefra lejren, sajeg hoppede jo ned i 6en, sa kuglerne ikke kunne ramme mig, mens jeg dukkede mig, lgb jeg langere vak. Det var dsende regnvejr.

11 Jeg tog et hvil bag en kilometersten pi grund af skyderiet, sd kom tekstilarbejder Peter Abildskov springende ude pi vejen, alt hvad remmer og tgj kunne holde, jeg ribte >Peter( men han hdrte ingenting for alt skyderiet og smuttede si over til den anden side. Jeg klarede mig ude i skoven i 2 l/2 dacn, inden jeg kom til mennesker, jeg gik efter Esbgnderup sygehus, hvor jeg havde varet indlagt et par gange under interneringen i HorsefQo. Partiet sender Nikolai til Jylland Efter en tid pa EsbOnderup sygehus og hos en sjrellandsk husmand kom Nikolai igen i kontakt med partiet: Jeg traf en malersvend fra partiet pa Esbonderup sygehus. af ham fik jeg en adresse. jeg skulle prlve at henvende mig til. Han var ikke hjemme, da jeg kom, han var murer og kom flrst lidt senere fra arbejde sammen med to andre fyre, vi snakkede sammen, jeg opgav mit rigtige navn, fortalte hvem jeg var og den slags, han sagde sa, at nu kunne vi lige sette os ned, for han skulle lige ned i byen. Ni, sa var han nok vak en halv time eller tre kvarter, da han kom tilbage igen sagde han: >Jo, fyren er rigtignok<. Han havde jo varet henne og ringe til en partikontakt, det var jo si i orden, si hev de to revolverne op af lommerne og lagde dem pa bordet, havde det ikke varet i orden, var jeg nok ikke kommet lengere. Men mureren fik mig stationeret et sted, hvorjeg boede i en 8 dages tid, der kom en og betalte f6den for mig, si kom der bud om, at jeg skulle mig klar til at rejse til Arhus dagen efter. Jeg kom jo sa til at rulle herover efter, dengang vi kgrte fra banegird, sad jeg og tankte ph,'at fra den celle i Vestre Fangsel, hvor jeg havde siddet, kunne man hgre, nir togene herfra, men nu matte andre jo sidde og hgre i stedet for, for nu var det mig der var med toget. Dengang vi skulle pi faergen, var der kun sidan en bitte indgang, hvor vi kunne smutte igennem en ad gangen, der stod to betjente og overfingererede os for at se, om vi havde viben eller andet pa kroppen. Men vi kom da i hvert fald over, da jeg kom til Arhus, var der en mand nede for at hente mig, jeg kom hen til ham, hvor jeg skulle vare en tid, inden jeg skulle sendes videre. Mens jeg var i Arhus, besggte jeg min bror, som boede der, for at meddele familien, at jeg var kommet til Jylland. Et af de fakke identitetskort Nikolai Jensen benyttede under sin illegale periode i Silkeborg. IIIegalt arbejde i Silkeborg Jeg kom til Silkeborg, hvorjeg kom til at lave blade og andet illegalt arbejde. Bladene skulle deles ud i Silkeborg, men de kom ogsi til andre steder f.eks. Kjellerup. En dag havde jeg 400 blade bag pa cyklen til Kjellerup, der var en der, som havde en boghandlerforretning lige p& er han soigede for at fi dem ud der. Men jeg cyklede afsted med bladene, der cyklede en anden mand meter foran mig, og s& lige pludselig tyskerne op af gr/ften og hev ham af cyklen, nu hanger du pe den tenkte jeg, for havde jeg k6rt forrest, sa havde de jo taget mig, de stod og ragede ham op og ned af kroppen, jeg flpjtede lige s6 sagte og kgrte forbi, jeg slog ud med hinden og sagde goddag, tyskerne nikkede og grinte, men da jeg havde de her 400 blade i en pakke bag pa cyklen, var jeg ikke sarlig godt tilpas, men de lod mig sgu kflre, og jeg kom afsted. Nikolai Jensen klarede resten af besattelsestiden uden at blive taget, han udrettede et stort stykke arbejde for modstandsbevegelsen og kom fgrst hjem til Roslev efter befrielsen.

12 Pdflugt til Sverige Der blev i juni 1944 arresteret over 40 kom- "munister i det midtjyske omride.det skyldtes stikkersken Grete Bartram i Arhus,ved hendes hjalp havde tyskerne i langere tid skygget >Lasse,< pi hans rejser i omridet. I Skive ramte det Fritz Nielsen og Henry Hede, men tyskerne ville have fat i flere. De sggte forgeves efter journalist Egon Rash i Skive.Han slap i den omgang, men blev i efterhret 1944 taget af Gestapo i Arhus. Skomager Tage Madsen var ogsi i farezonen. Hans butik i Thinggade var blevet flittigt brugt som kontaktadresse af >Lasse<< og andre udefrakommende, der skulle i kontakt med partiet i Skive. Tage sendte si folk videre til bl.a. Fritz Nielsen og Christian Holmgaard. Straks efter Fritz og Henry var taget, valgte Tag, at flytte fra byen. Han fortaller i det fplgende selv om, hvad der videre skete: Jeg tog herfra og kom til Alborg. Her kom jeg i forbindelse med modstandsbevagelsen igen og kom derfra videre til Frederikshavn. Herfra kom jeg ud til noget, der hed Flade, hvor jeg boede ved en provst. Det blev spurgt, om jeg kunne tanke mig at komme til Sverige. Det sagde jeg ja til.men der gik jo nogen tid, inden man kom afsted, der var jo mange der skulle over. Pi prasteg6rden havde de skjult mange bide faldskarmsfolk og alle mulige andre. Der var en fisker, som skulle sejle os over. Vi skulle vare parate til at komme med, nir der engang kom signal. Vi vidste ikke, hvornir det kunne komme, men si en aften kom de. Jeg kan huske, at vi kom ned til Szeby. Der kom vi ind pe et toilel nede ved havnen. Det danske politi var der jo stadigvak dengang, de skulle hen og kontrollere biden, inden den skulle sejle. De gik forbi toilettet, hvor vi var, hen til biden, som fik lov til at sejle.si gik de langere vak igen, og si ldb vi hen og sprang i biden. Det skulle forestille, at vi skulle ud at fiske. Dengang vi havde sejlet lidt, lyste det tyske kystpoliti pi os to gange.det var for at se, hvem det var. Skipperen sagde, at hvis de gjorde det 3. gang, si varvi at stoppe, for vi kunne ikke sejle fra dem. Men det blev kun de to gange, og vi kom over. Ude i Kattegat kom vi med en svensk bid, der var kommet fra Sverige. De havde viben med, som kom over i den danske b6d. Si skulle de tilbage med dem istedet for fisk. Den danske bid kunne ikke selv ni at sejle helt til Sverige - det ville tage mistankelig lang tid. Da vi kom til Sverige, blev vi interneret i fgrste omgang. Vi skulle underslges for sygdomme, der er jo altid si meget med flygtninge. Si kom vi til noget, der hed Nisafos, som var en stor opsamlingslejr. Der var vi sidan sat lidt udenfor. Si kom der jo det, der hed den danske brigade derovre. Det kunne man jo melde sig til. Brigaden skulle jo sattes ind hen mod slutningen af krigen. Jeg meldte mig til det og fik ordre til, at jeg skulle mgde. Der var en officer, der hed Madsen. Jeg sagde, at jeg jo godt kunne noget civilt arbejde, i kgkkenet eller hvad militreret nu ellers kunne bruge mig til. Pi grund af benet kunne jeg jo ikke sidan springe. Men han sagde, at han havde frokost - det var ligesom det ikke interesserede ham - si jeg kom ikke til at hjalpe til i den danske brigade.det var ligesom det ikke var giet op for ham, hvad det drejede sig om.'det var for meget det gamle militar om igen. Jeg kom hjem til Skive den 5. juni Jeg kan ikke huske, hvor mange tusinde flygtninge vi var deroppe. Vi kunne jo ikke komme hjem allesammen pi engang. Det tog en valdig tid, det var jo med slabetog og alt det der.stemningen i Skive var valdig god. Alle der var med i modstandsbevegelsen, var jo magtig populare.der var allerede sket meget dengang. Tyskertgser og varnemagere var blev arresteret, men desverre gik det jo ikke, som det skulledengangmed udrensningen. Der var jo mange af de store, der gik helt fri, f.eks. Thune Jacobsen, der varjustitsminister under krigen. De tog jo mange af de sma, mens mange af dem, der havde virkeligt ansvar. slao fri.

13 MW_ s*,g*'$ruge$$* }1:;\ +l+ps;*+trf*i$**t H$m$wffmffi! agea ' Sddan s!^det,ilkgale r Ny-Tid< ud. Dette blad er fejldateret, da det i virkeligheden drejer sig om nr. 2, 1945 udgiver den l5 januar 1945 kun 6 dage efter den sbre gestapo-ra:ztia i Skive.

14 Rids over modstandsarbejdet I perioden mellem 9. april 1940 og tyskernes indmarch i Sovjetunionen forberedte partiet sig pi, at det kunne blive n/dvendigt at arbejde illegalt. Den 22. juni 1941 blev det virkelighed.. Den danske regering troede pi det tidspunkt pa tysk sejr og hjalp velvilligt med at partiet og dets medlemmer. I august-september l94l blev der etableret illegale kontakter mellem DKP i Skive og den illegale midtjyske partiledelse. Partiet udgav det illegale >Politiske mf,- nedsbreve<, der senere tog navneforandring til >Land og Folk<. I efteriret 1941 blev det fprste bragt til Skive fra Arhus, hvor de blev trykt. Der kom ogsi >Niels Ebbesen< og >Holger Danske< marker,der blev solgt til fordel for det illegale arbejde. I den fgrste tid foregik der ikke sabotagearbejde. Holdningen i befolkningen var ikke modnet nok, til at man kunne gi igang. Diskussionerne om forsigtig start pe sabotagevirksomhed blev fort i partiet i fortnet Partiets ledende kraft i det midtjydske, David Heigaard(> Lasse<), var rundt ide forskellige byer for at tale med de kommunistiske byledelser om dette. Der var enighed om at partiet havde 3 hovedopgaver: I. Fagligt arbejde. 2. B ladfremstilling. 3. Sabotage. Man slgte af sikkerhedshe,nsyn at adskille disse tre former for virksomhed, men i en by som Skive lod det sig kun,i begranset omfang g6re. Uddelingen af de illegale blade, derkom hertil udefra, blev forqtaget af 5-6 mand. Bladene blev uddelt under mgrklagningen og hele byen blev dakket ind. Skomager Tage MaCsen og arbejdsmand Harald Knudsen deltog i dette arbejde.' I efteriret 1942 blev den fgrste tvarpolitiske modstandsorganisation dannet, nemlig >Frit Danmark<. Bag den stod folk fra de konservative til kommunisterne. En student fra Arhus, Niels Age Nielsen, der var medlem af partiet, var i oktober-november rundt i flere midtjyskebyer for at informere om partiets positive holdning til den nystartede organisation. Han havde de fgrst- eksemplarer af bladet >Frit Danmark<< med. I Skive talte han med kommis Christian Holmgaard. Omkring jul 1942 overtog Arne Larsen (>Leo<) ansvaret for fordelingen af >Land og Folk< i det midtjyske omride. Nu blev bladet trykt i Randers, og afdelingen fik regelmassige besgg afbide >Leo< og >Lasse<. I marts 1943 var der valg til folketinget. Valget var i princippet grundlovstridigt, da kommunisternes folketingsmedlemmer var interneret, og partiet forhindret i at opstille. I modstandsbevagelsen var der tvivl om, hvorledes man skulle reagere. DKP valgte at opfordre til at stemme blankt. Denne besked niede meget sent frem til Skive, hvor 59 stemte blankt. Alle disse blanke stemmer var afgivet i Skive by. I august 1943 brbd samarbejdspolitiken sammen efter store folkestreiker i en rekke provinsbyer. I mange store byer var der generalstrejke, sabotage, plyndringer, sammenstgd med tyskerne, hervark og ulydighed mod de danske myndigheder, som s/gte at mane folk til ro. Regeringen var tvunget til at trade tilbage. Det blev en af besattelsestidens allermest afggrende begivenheder, modstanden blev langt mere effektiv. I Skive kommer det fgrste illegale lokalblad >Ny Tid<, der blev udgivet af kommunisterne, ud i september Bladet udkom med ialt 20 numre frem til befrielsen. Der var ca. en m6ned mellem hvert nummer. Bladet fik fdrst i december 1944 selskab af et andet illegalt blad >Baunen<, der blev udgivet af andre kredse i modstandsbevagelsen. De fgrste numre af >Ny Tid< blev trykt hos skomager Tage Madsen, som dengang boede pi Holstebrovej. Under partiets illegale periode var der kommet to dygtige folk til udefra. Fgrst arbejdsmand Fritz Nielsen og senere journalist Egon Rash, der i efteriret 1943 fik arbejde pi Skive Folkeblad. Egon Rash deltog i arbejdet med at skrive >Ny Tid<, indtil han i juni 1944 miite ga under jorden og forlade byen. Egon Rash havde desuden til opgave at etablere kontakt til borgerlige modstandskredse. Det lykkedes hurtigt. Den fprste kontakt skete gennem forstander Gravsholt

15 pa Krabbesholm hgjskole. Der blev herigennem etableret forbindelse til fabrikant Poul Moller. Poul Moller lod >Leo< benytte sit sommerhus, nir han var her pi egnen. Hos Egon Rash boede en illegal partikammerat fra Arhus, Aksel Andreassen, som gik under daknavnet >Bernhard<. Han deltog sammen med Egon Rash i organiseringen af nedkastningsarbejdet, hvor Poul Mgller og nogle af hans kontakter ogsi var med. Allerede de tidligste vibennedkastningsgrupper viste siledes, at man nu havde fundet sammen i modstandsbevagelsen pi tvars af alle andre skel. Fra januar 1944 blev >Land og Folk< trykt lokalt her i Skive efter manuskript udefra. Ialt blev der trykt l7 numre af bladet her i byen. I juni 1944 blev Henry Hede og Fritz Nielsen taget af tyskerne, hvilket senere kostede dem livet. Men samtidigt blev der flere og flere, der deltog aktivt i modstandsarbejdet. Fra sommeren 1944 var der ogsi flere folkelige manifestationer mod tyskerne i byen. l6..august var der proteststrejke i anledning af drabet pa bl.a. kunststuderende Erik Nymann, sln af dr. Nymann her i Skive. 29. august var der 2 minuters stilhed i anledning af et 6rs dagen for regeringens tilbagetraden og dermed tyskernes formelle overtagelse af magten. 20. september var der proteststrejke mod tyskernes overfgrsel af 200 danske fanger fra Fr6slev til tyske KZ-lejre. Enheden blev yderligere befestet i efterhret 1944 ver oprettelse af en lokalkomitee under Frihedsr&det. Kommuniosternes representant i dette var elektriker Harald Nielsen. Der blev lagr stor vagt pd at manifesteren bred tolkelig modsrand hod ryskeini. M odstaidskampen identif ceres tit kun med sabotage, derved undervurderes den betydning orsaniseringen - afden almindelige civile modstand havde. Her olfordres til protestslrejke pd et tidspunkt hvor tyskerne lige var begyitdt at deportei'e danske langer fra Froslevlejren til KZ-le jre ityskland.

16 Razzia i Skive Den 9. januar 1945 slog Gestapo hirdt ned pd modstandsbevagelsen pa Skive egnen. Ialt 8 blev taget, men mange andre efterslgte neede at slippe vak. En stor del af de ledende kommunister i byen mitte gi under jorden of flytte midlertidigt vak fra egnen. Det drejede sig bl.a. om maskinarbejder Ole Henriksen, typograf Aksel Mortensen, elektriker Harald Nielsbn. - kommis Christian Holmgaard og mekaniker Arne Eggertsen. De mitte nu undveeres i det lokale arbejde men gjorde god navn, hvor de kom hen. Ole Henriksen kom til Randers, Aksel Mortensen til Viborg, Harald Nielsen til Nykpbing M. og Arne Eggertsen til Kgbenhavn. Dublikatoren, der blev brugt ved fabrikationen af >Ny Tid<, blev reddet af en elektrikerlarling fra Harald Espersen. Dublikatoren stod ude ved elektriker Harald Nielsen pi Viborgvej, hvor tyskerne overs6 den ved husundersggelsen. Den blev af larlingen reddet op pi Harald Espersens varksted, hvor typograferne Alfred Christensen og Jens Dalum senere afhentede den. Dublikatoren kom den sidste del af krigen til at sti ude hos Jens Dalum, Ngrgaardsvej 3. Jens Dalum kom ogsi til at redigere flere af numrene nu, efter at Christian Holmgaard havde forladt byen. Jens Dalum husede ipvrigt flere af dem, der mitte under jorden den 9. januar De skulle jo have et sted at vare, indtil deres afrejse blev organiseret - bl.a. skulle der fabrikeres falske identitetspapirer. Bliv daglig laser Undertegnede snsket abonnement pe Land o9 Folk: n 110 kr. pr. maned C 310 kr. pr. kvartal D kr. pr. ar Pensionister og unge undet uddannelse: tr 75 kr. pr. maned [ 215 kr. p.. kvartat Ll 860 kr. pr. er C 70 kr. pr. kvartalfor Land og Folk Weekend Saet krydsved det snskede Reserveret poslvasenel SREV ruw- Dr. Tvargade K.bonhayn K 9 n s i

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Tekst: Fotos: Jacob og Søren Vestergaard 2002 i samarbejde med Kommiteen til Mindelundens bevarelse og Århus Kommunes Naturforvaltning. Henning Nordmand og

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Side 9 manden. Alder: 67. Start i branchen: 1979. Stilladsarbejdernes Brancheklub af

Side 9 manden. Alder: 67. Start i branchen: 1979. Stilladsarbejdernes Brancheklub af Side 9 manden Navn: Bopæl: Jørgen Bak Hvidovre Alder: 67 Start i branchen: 1979 Tillidshverv: 1920 Fanebærer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af StilladsInformation: - Allerførst vil vi ile med et stort

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Dagsorden: Ad. 1 1. Valg af dirigent. 2. Aftale om hegn/hæk i skel mod Fasanvej 6. 3. Skure i fælles hæk og fælles værktøj. 4.

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand:

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand: VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk Nr. 4 Juni 2015 Formand: Ernst B. Larsen, Eskebækparken 62, 2.tv, 8660 Skanderborg Tlf. 86 51 00

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke

Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke Referat af irsmode for Bispenbo og Marskensbo den 1,6. marts 2005 Afholdt i Sognegirden, Skt. Jacobs Kirke Forud for m@det var udsendt indkaldelse til beboerne samt dagsorden for irsmgdet. Ejendommens

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere