Udgiver: DKP-Skive afdeling. Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h Skive. Tryk og sats: Chresten Torp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver: DKP-Skive afdeling. Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h. 7800 Skive. Tryk og sats: Chresten Torp"

Transkript

1 4O'ARETFOR Til leserne Detre Iille blad er udgivet af Danmarks kommunistiske Parti - Skive afdeling i anledning af40 drs dagenfor bes at te lses t idens ooh or.,, - - lkildiingerne er udvalgt udfra et lnske om atfremlzgge vidnesbryd om den indsats vi som parti yde_ de dengang. udover selve besattelsestiden kommer vi i bladet ogsd ind pd kampen mod nazismen i 3\erne...- Naturligvis-kan pd den beskedne plads kuimednle nogti udptuk af hvad der faktisi skete. men vr na.be.r alltgevel, at vi hos laserne opndr, at skabe et billede afhvilken indsats vores del afmodstandsbevagelsen ydede her yi egnen

2 Udgiver: DKP-Skive afdeling Tekst og manuskript: J6rgen D. Jensen Egerisvej l9'h Skive Tryk og sats: Chresten Torp

3 Kampen mod Nazismen Modstandskampen var en fortsettelse af 30ernes antifacistiske kamp. Nazismen var fra sin start f4rst og fremmest vendt imod arbejderbevegelsens organisationer i Tyskland. Allerede ifordret 1933 blev kommunistiske og socialdemokratiske arbejdere i Tyskland indesperret i KZ-lejre i tusindvis. Arbejderklass ens partier og fagforeningerne blev forbudt. Derfor var kommunisterne fra starten med forrest i den antifacistiske bevegelse i 3)erne. DKP vendte sig imod Danmarks oflicielle tilpasntngspolitik overfor NaztTyskland. DKP st4ttede det spanskefolks kamp mod Franco og andr e b e s t r ab e ls e r fo r at st ands e facisme ns fr emmar ch. Under besattelsen vendte partiet sig imod den danske samarbejdspolitik, som kun gavnede Tysklands krigsindsats pd andrefronter i Europa. Sd lange vi villigt var et slags spisekammer for den tyske har, bidrog vi faktisk i krigen pd tysk side. Kun fordi det lykkedes modstandsbevagelsen at rejse befolkningen for aktiv modstand, reddede Danmark aren overfor omverdenen - vi kom i krigens sidste tid over pd de allieredeside. Efter krigen lykkedes det desverre ikke at skabe relationer staterne imellem, som gav militer afspanding. Amerikanerne spillede i fprste omgang pd atomvdbenmonopolet, som de troede kunne tvinge Soujetunionen til politiske indrlmmelser. Senere oprettedes Nato, som en agressiv pagt vendt mod den anden halvdel afeuropa. Disse initiativerfqrte til, et russerne selv udviklede deres kernevdben, og til, at man i 1955 skabte llarszawapagten, som et modstykke til Nato. Danmark er i dag placeret i en blok, der vender sig imod det land, der ydede den stqrste indsats i kampen mod Nazi-Tyskland. Soujetunionenedkampede 80 % af den tyske militarmaskine, og det kostede over 20 millioner soujetborgere livet. Det er tal, der er vard at huske pd, ndr vifejrer sejren over nazismen.

4 Hagekorsstrejke I august 1933 nedlagde havnearbejderne arbejdet ved losning af et tysk skib i Abenr6, " som protest mod, at det forte naziflag. Affa.- ren udviklede sig til en stgrre konflikt, hvor bl.a. DKPs formand Aksel Larsen pi et tidspunkt blev arresteret for at kranke det tyske flag ved at sgnderflange det ved et offentligt DKP-mode. Skibet blev til sidst lodset ved hjalp af skruebrakkere og et stort politiopbud. Hagekorsstrejkerne bredte sig til flere havnebyer, hvor havnearbejderne fulgte eksemplet fra Abenri, og nagtede at losse tyske skibe. Indstillingen til disse strejker viste, at man i den socialdemokratiske og i den kommunistiske del af arbejderbevagelsehavde helt forskellige holdninger til, hvorledes nazismen skulle bekampes. Socialdemokraterne Onskede helt fra starten ikke at provokere nazisterne ved for ibentlyst at demonstrere modstanden mod forholdene i nabolandet. I Skive Socialdemokrat den 10. august 1933 siges det bl.a. om >iafferen i Aabenraa<<, at <<Hagekorset maa respekteresom officielt tysk flag<. I Skive Venstreblad gik man endnu langere i sin fordgmn,else af hagekorsstrejkerne. Bladet udtalte i en leder den 9. august l933,at det ville blive vanskeligt, >>at b6de paa den uheldige Stilling, danske Arbejdere satter vort Land i overfor Tyskland. Hvad enten man nu kan lide den nye Styreform i Tyskland eller ikke, saa er det Landets officielle, vedtaget af et Flertal af Tysklands Befolkning, og det tilkommer ikke danske Arbejdere at blande sig i Tysklands indrepolitiske Forhold.< Datidens Arbejdsret, den faste Voldgiftsret, fastslog i en kendelse den 18. august, at havnearbejdere ikke havde nogen ret til at nagte at losse skibe af tysk nationalitet, der fgrte hagekorsfl ag. Efter Voldgiftsrettens mening, blev hagekorsflaget ikke fgrt for at udfordre eller udaske havnearbejderne, derfor havde de bare at losse skibene. At Hitler et halvt ir forinden havde smadret den samlede tyske arbejderbevagelse blev der ikke taget noget hensyn til. Arbejdsmandsforbundets ledelse satte ogsa krafterne ind pi at fi strejkerne stoppet. I et cirkuleere fra Dansk Arbejdsmandsforbunds hovedkontor den 24. august 1933 lyder det bl.a. ))... ser vi os derfor til pi det bestemtesteat paalagge samtlige Afdelinger og Medlemmer ikke at ladesig forlede til overfor det nazistiske Regime at demonstrere deres Fglelser paa eller ved Skibe med Hagekorsfrag(. Cirkularet afholdt dog ikke havnearbejdere landet over fra at demonstrere deres folelser overfor nazismen. Ogsi i Skive trodsede man cirkulreret. Klokken 14 l4rdag den 26. august 1933 sejlede det tyske motorskib >'Flachsee< fra Hamborg.ind i Skive havn med en ladning til Dansk Andels GOdningsforretning. Skibet havde hagekorsflaget oppe. Der var antaget 40 mand, som skulle starte med losningen samme eftermiddag. De negtede imidlertid at lodse skibet for >Mordersymbolet< blev strlget. Kaptajnen ville ikke efterkomme kravet, da han mente at have ordre til at lade det vare hejst pi ankomstdagen og om sgndagen. han lovede derefter at stryge flaget slndag aften uden at hejse det igen mandag morgen. Skibsmagleren forspgte forgreves at fi arbejdet igang ved trusler om, at strejken ville blive indbragt for den faste voldgiftsret. Som aftalt blev flaget stroget sondag aften og kom ikke i masten mandag morgen. Arbejdet kunne derfor gi igang og varede indtil onsdag, hvor skibet var losset. Havnearbejderne havde dermed demonstreret deres holdning. Belart af erfaringerne fra den tyske kaptajn sikkert ikke unpdig dramatik omkring sit skib - det kan vare grunden til, at han lod havnearbejdernes krav indfri. Skive Venstreblad kommenterer begivenhederne i sit mandagsnummer den 28. iugust. Her var der ingen sympati med havnearbejdernes antinazistiske manifestation: >Heldigvis kom det ikke her til Spetakler, men det maa vel vere klart for enhver -

5 Luo.duo man end ser personligt paa Nazi, - at man ikke kan have Havnearbejdbrne og kommunistiske Dagdrivere til at lave privat Udenrigspolitik.< *{of beskyttes arbeidsllses demonstration 30ernes arbejdsloshed ramte arbejdsmandene hdrdest. Kommunen var ofte forbeholdne ved udmilingen af hjaelpen til de arbejdslgse, specielt om vinteren gav det Ar efter Ar anledning til konflikter mellem arbejdsl/se arbejdsmrend og Skive kommune. I Skive Socialdemokrat nevnte man ikke strejken f6r 2 m neder efter, hvor spgrgsmalet var oppe pi arbejdsmandenes generalforsamlrng. Den 25. februar 1934 demonstrerede mellem 50 og 150 arbejdslgse med krav om 0gede kommunale understgttelser, bgrnetillag, huslejehjelp og bekladningshjalp. Arbejdsmandenes fane deltog kilderne i denne demonstration, der var arrangeret af >De Arbejdslgses Fallesudvalg<. Demonstrationen blev ledet af arbeidsmand Henry Hede. der godt l0arsenere dode i tysk KZ-lejr. PA vejen gennem byen fra torvet til logen i Ngrreall6 gik man forbi det tyske konsulat i byen. I Arbejderbladet kunne man lase en demonstrationsdeltagers beskrivelse af dette: >Det hervarende Hasekorskonsulat havde selvf6lgeligt efterkomm6t Hitlers ordre om at hejse Kluden, der blev skarpt bevogtet af Politi. Da Demonstrationen gik forbi Konsulatet, lgd der da ogsi starke Mishagsytringer fra de demonstrerende Arbejdere.< I efterdret I94J havde stemningen i befolkninsen vendt sip mod tyskerne og deres danske medlobere. I-byens avise-r kunne man hen pd efterdret meddele, at derfor 5. gang var smidt en murslen Eennem ruden til D.N.S.A.P.s kiosk Frederikssade 13. Kiosken blev pd det tidspunkt ikke drevet lansere. men da.de mdnedgamle avis.er'ikke varfiernet provokdrede ae n a I I tgeve I Jor b ryaserende.

6 Telegrommerfra Roslev Fi forstir i dag omfanget af den danske underddnighed overfor tyske interesser i 30erne. Allerede lang tid for den nazistiske besettelse bojede det officielle Danmark sig villigt foi tyske krav. Man indrettede sig pi for- "holdene og udgvede selvjustits mod landsmand der ikke passivt ville akceptere udviklingen syd for grrensen. Netop dette opdagede man i Roslev i december I tyskland var en kendt kommunist, Rudolf Claus, kort forinden blevet myrdet af nazisterne. Fra mange steder i Europa blev der efter dette mord sendt en strdm af protesttelegrammer til Berlin. I Roslev var der tre 6r forinden dannet en kommunistisk partiafdeling, der hurtigt havde fiet stor indflydelse i den lille stationsby. Hovedmanden bag den lille partiafdeling var snedkersvend Nikolai Jensen. Efter mordet pi Rudolf Claus besluttede kommunisterne i Roslev sig for at deltage i protesttelegramstormen til Berlin. Der blev i alt udformet tre protesttelegrammer fra byen, men de niede aldrig lengere end til det lokale postkontor. Her nagtede man nemlig at afsende telegrammerne. Denne afvisning blev st/ttet af post- og telegrafvesenets generaldirektdr, C. I. Mondrup. Han udtalte til Arbejderbladet i forbindelse med de tre telesrammer fra Roslev: >Jeg tror ikke, vi kan afsende saadanne Telesrammer. --Men det betyder jo, at der faktisk eksisterer Telegrafcensur? -Ja, det gtr det. For saavidt som Telesrammerne indeholder Fornarmelser mod et Iremmed Lands Regering. -Men det er sket, at Telegrafkontorer Landet over har afsendt Telegrammer med en Tekst noget lignende som omtalte 3 Telegrammer. det pr. Konduite ude omkring i Telegrafkontorerne, eller er det en Henstilling fra hljere Steder? Det er en almindelig geldende Regel, at der ikke afsendes Telegrammer eller aabne Brevkort,der indeholder Usadeligheder eller en for modtageren fornrermende Tekst, og sker det, at der smutter et Telegram med Indhold som et af de omtalte Telegrammer igennem, saa er det kun fordi den paagaldende, der ekspederer det, ikke har varet tilstrakkelig opmarksom.< Mondrups holdning svarede til regeringens holdning pi samme tidspunkt. Man dnskede at have et godt forhold til. >den store nabo< mod syd. Derfor slap de ubehagelige sandheder i telegrammerne fra Roslev ikke igennem til Berlin. ^.,-"'${;-".}'* l]rtflff 'du,-^\\.. o1,,/,.",n";,.:.ii$iljlfu r At dlsor!)ft nolof e ;''iid,r *jil;rfrt;er*i;iiix' hoo ---- Note: Ernst Thiilmann var formand for det ty- 'ske kommunistparti. Han blev myrdet af SSvaster i Buchenwal den 18. aueust 1944.

7 Henrv Hede os Fritz Nielsen - to der ofrede"livet Henry Hede Henry Hede hed egentlig Arne Henry Kristian Jensen. Han blev fldt den 14. februar 1905, som sgn af arbejdsmand og fisker Jens Jensen, der bar tilnavnet Hede. Henry tjente som dreng pa forskellige girde. Senere blev han ligesom faderen arbejdsmand og fisker. Han var til sin dld ugift og boede hjemme hos sine foraldre, Fjordvej 8. Fra starten af 3Oerne optrader han som en meget aktiv venstreflgjsmand i Dansk Arbejdsmandsforbunds Skive afdeling. Arbejdsl/sheden ramte hirdt blandt arbejdsmandene. Henry stod ofte i spidsen for de protester, som de arbejdslgse arbejdsmand rejste. Fra omkring 1932 er han offentligt kendt som medlem af Danmarks kommunistiske Parti, om hans medlemsskab af partiet er af aldre dato vides ikke. I arbejdsmandenes fagforening var der op gennem fgrste halvdel af 3Oerne et skarpt modsatningsforhold mellem medlemmer af en sikaldt >socialdemokratisk fagklub< og venstreoppositionen i fagforeningen, som Henry til. Han blev flere gange vraget ved bestyrelsesvalg eller ved valg af kongresdelegerede, men steminetallene li ved disse afstemninger tit ret tet. Denne situation hos arbeidsmandene andredes brat i Skive kommune havde ladet kendte socialdemokrater fra den >socialdemokratiske fagklub< arbejde pa et kommunalt beskaftigelsesprojekt under tariffen. Dette skarpede et allerede spandt forhold mellem det socialdemokratiske bystyre og arbejdsmandene. Samtidig betgd det, at de dybe politiske skel i fagforeningen mindskedes. Henry blev derfor indvalgt i arbejdsmandenes bestyrelse uden modkandidater den 23. april 1936, pi samme generalforsamling fik han enstemmig tilslutning til et forslag om en enhedsdemonstration den l. maj. Forslaget blev videresendtil fallesorganisationen, der afviste forslaget blankt. Fra foriret 1936 forblev Henry Hede medlem af arbejdsmandenes fagforeningsbestyrelse indtil han blev taget den 2l. juni juni 1941 Henry Hede var si vidt vides den eneste kommunist i Skive by, som politiet interesserede sig for den 22. juni 1941, den dag blev 295 kommunister landet over arresteret. Her pi egnen ramte det snedkersvend Nikolai Jensen i Roslev og fisker Magnus Sgndergaard fra Rgdding, de var begge medlemmer af centralkomiteen. Arrestationerne blev foretaget af 4 politifolk, fgrst tog de til Roslev og hentede Nikolai og derefter til Rpdding efter Magnus. B6- de Nikolai og Magnus blev spurgt ud om Henry Hede, som ogsi stod pi politiets liste, Nikolai husker, at han selv udtalte: >Den fordrukne sut er smidt ud af partiet for lang tid siden<, og da Magnus udtalte noget lignende uden at de havde haft mulighed for at tale sammen nedklledes politiets interesse. for Henry, de troppede dog op nede pi Fjordvej, hvor de traf Henry i gflrden, han blev spurgt om han stadig var aktiv kommunist og It inde med kommunistiske materialer, politiet var jo yderst interesseret i medlemsregistre, protokoller og lign. Henry svarede benregtende, de blev tilbudt at f4lge med op pi hans verelse for selv. at se efter, men det afslog den ene betjent med ordene: >Nir Jensen siser det s6 passer det<, han Id naturligvis indehed meget materiale. men bl.a. p.g.a. Magnus og Nikolais udtalelser lod politiet sig bluffe. og Henry slap for turen til Fritz Nielsen Fritz Nielsen kom ikke her fra esnen. men flyttede fgrst til Skive efter at partgt var blevet illegalt, han var f/dt den l. januar 1921 og siledes lige godt 20 Ar da han ankom hertil. Han blev hurtigt en ledende kraft i det lokale partiliv, indtil kort flr sin arrestation var han medlem af den illegale kommunistiske byledelse, Henry Hede har ogsi veret medlem af denne, det samme har elektriker Harald Nielsen og kommis Christian Holmgaard, mgderrie blev ofte afholdt hos Fritz Nielsen, Torvegade 18.

8 I september 1943 fir englenderne besked om de flrste vibennedkastningssteder lokalt her pi egnen, det drejer sig bl.a. om Grimme bakker ved og Gammelstrup hede i Dalgas plantage, bide Henry Hede og Fritz Nielsen er med i en nedkastningsgruppe, der modtager engelske viben, som kom ned med faldskarm, de var ogsi med ved udforelsen af sabotage. Tidligt i 1944 begyndte modstandsbeve- 'gelsen at opbygge illegale militargrupper, der skulle stltte en eventuel allieret invasion, partiet opfordrede medlemmerne til at gi ind i disse. I Skive bestod den tidligst dannede militargruppe, Gruppe nr. 1, ifllge skomager Tage Madsen af arbejdsmand Harald Knudsen, Tage Madsen selv en slmand og en som Tage husker gik under navnet >store Ejnar<<, gruppen blev dannet ved et mode hos Egon Rash, undervisningen i brug af revolver skete hos maskinarbejder Ole Henriksen pi Viborgvej, en anden instruktgr underviste i brugen af sprangstoffer. han sig nede ved en ung mand, tyskerne' spurgte hans kone hvor han var henne, hun sagde ingenting,. men si si de, at der havde varet en i sengen og spurgte bornene om hvor far var henne - og se vidste de han var i bygningen og fandt ham<. Fr4slev - Neuengamme - Versen Fritz Nielsen og Henry Hede blev i fgrste omgang indsat i arresthuset i Hdegh Guldbergsgade i Aarhus. Tyskerne vidste, at de havde forbindelse med det illegale kommunistiske bladarbejde. D.v.s., at de lokale havde medansvar for at det landsdakkende illegale >Land og Folk< kom ud. Tyskerne fik gennem afhoringerne' intet kendskab til at de begge desuden deltog i bade modtagelsen af viben og sabotage. I august 1944 blev de overfgrt til Frgslevlejren, og senere pi efteriret blev de deporteret til Neuengamme ved Hamborg sammen med manqe andre danske modstandsfolk. I I - Henry og Fritz bliver taget Tidligt ijuni 1944 ventede man her i Skive beslg af David Heigaard, som var ledende i partiarbejdet i det midtjyske omrade, Heigaard, der fgr krigen var ansat i gartnerforbundet, gik under det illegale daknavn >Lasse<<. Mgdetid og sted var bestemt, men >Lasse< dukkede ikke op, man blev naturligvis urolig nir illegale folk pi den mide ikke overholdt aftaler, nogle dage senere fik man besked om,, t han var taget af tyskerne i Arhus den 5. juni. En anden illegal partikurdr, Arne Larsen, der gik under navnet >rl-eo<<, advarede afdelingen da tyskerne ogsi tog flere i Viborg, man blev bedt om' at holde sig i. hljeste alarmberedskab og journalist Egon Rash blev udtrykkelig bedt om at gi under jorden, skomager Tage Madsen husker det fglgende siledes: )Sa gik der nok en 14 dage, si skete det pludseligt, forst fik jeg at vide, at de havde taget Fritz om natten, og si kom Henry Hedes s/ster op pi formiddagen og sagde, at de havde taget ham, Fritz havde fortalt mig, at han regnede med at kunne komme vak, hvis de kom. Han boede til leje ovenpi brugsforeningen, som dengang li i Torvegade, han niede da ogsi at flygte ned langs skorstenen, men da han kom ud i girden var det hele omringet af tyskere, sa var der ikke noget for ham at g4re, han kom vist ned i kalderen, der gemte Billedet et fra Gestapos arkiv og er af englanderne udleveret til Henrys mor efter krigen.

9 Den 15. november 1944 blev omkring 3000 fanger overfgrt fra KZ-lejren Neuengamme til udekommandoen KL Versen ved Meppen, en af 15'berygtede lejre ved den hollandske grense. Blandt disse fanger var 132 danske, heriblandt Henry Hede og Fritz Nielsen. 32 danskere dode i lobet af kort tid pa grund af de meget slette forhold der herskede her, de 16 var medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti. Nast efter Porta-Westfalicalejren er Versen det sted, hvor flest danskere hurtigst omkom, tillige med andre nationer, i lgbet af ret fi uger d6de her hollandere, russere, belgiere, polakker, franskmand og mange andre nationaliteter, fanger fra ialt 22 nationer, i et omfang som ville have betydet lejrens udrydelse pi fire mineder, en aldeles sammenbrudt organisation var skyld i det, manglende fgdetilfprsel, ingen beskyttelse imod et usadvanligt ondartet vejrlig, talrige sygdomme og hirdt arbejde over mange timer, samt ved mishandling fra SS og det tyske vagtmandskabs side, selv kraftige menneskers modstandskraft kunne ikke klare denne belastning. Fange nr , Arne Henry Kristian Jensen, dode i Versen den 3I. december 1944, 39 ir gammel af dysenteri og alinidelig svakkelse. Fange nr , Albert Fritz Nielsen var ddd 9 dage tidligere. den 22. december, i en alder af 23 hr under en stor sygetransport tilbage mod Neuengamme, dpdsirsagen angives til at vare lungebetandelse. Besked hjemover Fritz Nielsen og Henry Hedes dgd bliver kendt i Skive istarten affebruar 1945, i den illegale presse opfordres byens borgere specielt til at hjelpe Fritz Nielsens hustru, der stod alene tilbage med to smi bprn. Efter krigen blev Henry Hedes lig fundet ved Versen, det blev fort tilbage til Skive, hvor han ijuli 1947 blev begravet. P olitisk fange i Hors er4d Tidligere snedkersvend og mangeirigt sogneridsmedlem, Nicolai Jensen, Roslev, fortaller bl.a. om sin arrestation og opholdet i Horserdd: Da tyskerne gik ind i Danmark den 9. april 1940, havde jeg jo en mistanke om, at det godt kunne komme til at gi ud over os. Derfor var det med at fi alt vort materiale af vejen si de ikke lige skulle komrhe og snuppe det. Det blev gravet ned i tatte tromler; sidan at fuet ikke kunne komme til det. Men der sketejo ingenting, si jeg fik det meste af det frem igen. Man fik jo brug for det lidt efter lidt. Da de si kom og hentede mig, skete det jo lige pludselic, oc jeg fik ikke papirerne af vejen. Politiet tgmte 32 skuffer med papir, som de tog med til Skive sammen med mig. Arrestationen Det foregik s6ledes, at min kone, drengen og jeg lige havde vreret ude at cykle. Dengang vi kom hjem, var min far ikke hjemme, og da der lige havde veeret en bestilling pi en ligkiste, sprang jeg pi at f& den gjort istand (Nikolai boede sammen med sine foraldre og hjalp faderen med snedkerforretningen). Men sa lige pludselig sa stir der 4 politifolk ved mig og spurgte nok si frakke, om kisten var til mig selv. Jeg sagde, at sf, hurtigt regnede jeg ikke med, det ville gi. Si skulle de jo ind og gennemgi alt det, jeg havde i mit hjem. Her fandt de de mange papirer. Da jeg kom til Skive, blev jeg afhgfi af en betjent, der diskede op med en masse. Jeg sagde, at det kendte jeg ikke spor til, men han skrev det ene store gule blad ved siden af det andet. Men jeg fik aldrig at vide, hvad han havde skrevet. Skive arrest Dengang jeg skulle ind i kasjotten, sagde arrestforvareren: >Nir jeg kommer med maden, stir De derhenne under vinduet med ansigtet mod veggen, indtil jeg siger varsigod<. Si sagde jeg til ham, at hvis jeg skulle

10 have noget at spise, si skulle det sti pi bordet. Dengang vidste jeg ikke engang, at'jeg' kunne have forlangt, at fi en hvid dug p6; derfor forlangte jeg det ikke. Men han mitte ihvertfald til at satte det pi bordet, og jeg skulle hverken sti med ansigtet mod veggen eller kotnme hen og hente det, nir han sagde varsigod. Magnus S6ndergaard og jeg sad i Skive arrest i to mdneder. Der gik en minedstid, inden vi fik lov til at komme pi girdtur sammen. Vi havde et forfardeligt sjov med at fi det lavet sidan, at vi kunne fi forbindelse med hinanden.,og vi mitte jo hverken fa avisen eller noget. Og det var noget, de selv var kommet itanker om i Skive arrest. Skive og Vejle arrester var de to steder her i Danmark, hvor vi blev behandlet mest svinsk. Andre steder tog arrestforvarerne internerede op i privatlejligheden og serverede kaffe, nar deres familier kom pi besgg. Si kunne de sidde der og snakke, mens han gik en tur. Men i Skive skulle der vare en og sti og gnide sig op af os hele tiden, n6r vi havde besgg. Vi blev betragtet som almindelige forbrydere her i Skive. Da vi skulle sendes til Vestre fangsel i Kgbenhavn, sagde vi til dem, om de ikke kunne sende bud til vores familier i Roslev oe Rodding. Det gjorde de ogs6. de sagde, at vi ikke var i Skive mere, men hvor vi skulle hen >vides ikke< men de havde ssu da kdbt biletter til os til Kobenhavn, si de vidste da godt. hvor vi skulle hen. Jeg synes, det var en s&r forbandet beskidt behandling af vore rende derhjemme. Inte rneret som po litisk fange Da vi kom til Klbenhavn, kunne vi skrive hjem, at vi var derovre, i l/bet af 8 dage var vi i Horserdd, det hele var lagt til rette, der havde siddet tyske flygtninge der, som danskerne havde sendt til tyskland igen,. og de blev vist alle henrettet dernede. I Horserdd kunne vi snakke frit med hinanden, vi blev lukket inde sammen og fik vrerelser at bo i. Vi lavede politisk arbejde i Horserld og var i kontakt med partiet udenfor, meddelelser blev smuglet ud. Der var en.betjent, der skulle passe den afdeling jeg var i, si gik jeg ud i gdrden og stillede mig s6dan, at der ikke var nogen, der kunne se, at han stod og snakkede med mig, for det m6tte de io ikke. Jeg fortalte ham, at jeg skulle pi Esbgnderup sygehus og spurgte ham, om han ikke kunne komme op og sidde ved mig der, han mente ikke. det blev ham.det blev nok en af de eldre betjente. Men det blev ham alligevel, dg han var en valdig flink.fyr, hans kone var jo oppe at se til ham pi hospitalet, det blev si aftalt at de skulle hjalpe os med at smugle breve ud fra En af fangerne i lejren, Carl Nielsen fra Espergarde, havde en datter pi en 4-5 ir, og hun mitte jo godt komme ind til sin far,vi fik sa ryggen pi hende klistret fuld af breve, som skulle sendes videre, nir hun si kom udenfor lejren, gik hun sammen med betjentens kone ind mellem og tog brevene af, betjentens kone sendte dem si videre til forskelliee adresser, den unge betjent var egentlig mejerist, og hen sprang senere fra tjenesten, nir danske statsborgere skulle behandles, som det skete, ville han ikke vare med mere. Flugtenfra HorserBd Vi var jo blevet lovet, at hvis tyskerne skulle overtage lejren, ville vi blive lukket ud, men det var bare gas, for at vi ikke skulle lave noget - for da tyskerne kom, var der ingen, der blev lukket ud. Men nogen af os klarede det selv, 97 afde 250 der sad der slap ud, de andre blev senere sendt til Stuthoff Jeg blev selv sat til at klippe pigtrid over med en saks, men det kunne jeg ikke. Si kom de med madrasserne inde fra vores senge og smed dem over pigtr6den, som var opsat pe spanske ryttere, der blev brugt sengetlj og borde for resten, sa vi kunne komme over hegnet. Dengang jeg var oppe og gore det sidste fast, kom de andre stormende, ogjeg blev skubbet ned til ydersiden, for det gjaldtjo om at komme hurtigt over, derved fik jeg revet fingrene op, og jeg har stadig nogle blanke ar pi handen efter det. Dengang jeg var kommet 3 meter fra lejren, lgb jeg i mudder til helt op under armhulerne, de havde jo lavet kamouflerede udgravninger, hvis nogen skulle flygte derfra, men jeg fik mig si vendt om pi ryggen og sprallede som en frl for at komme derfra, jeg kom op, fire meter langere henne var der en 6 fuld af vand, breden ind mod lejren var hgj. Si begyndte de at skyde indefra lejren, sajeg hoppede jo ned i 6en, sa kuglerne ikke kunne ramme mig, mens jeg dukkede mig, lgb jeg langere vak. Det var dsende regnvejr.

11 Jeg tog et hvil bag en kilometersten pi grund af skyderiet, sd kom tekstilarbejder Peter Abildskov springende ude pi vejen, alt hvad remmer og tgj kunne holde, jeg ribte >Peter( men han hdrte ingenting for alt skyderiet og smuttede si over til den anden side. Jeg klarede mig ude i skoven i 2 l/2 dacn, inden jeg kom til mennesker, jeg gik efter Esbgnderup sygehus, hvor jeg havde varet indlagt et par gange under interneringen i HorsefQo. Partiet sender Nikolai til Jylland Efter en tid pa EsbOnderup sygehus og hos en sjrellandsk husmand kom Nikolai igen i kontakt med partiet: Jeg traf en malersvend fra partiet pa Esbonderup sygehus. af ham fik jeg en adresse. jeg skulle prlve at henvende mig til. Han var ikke hjemme, da jeg kom, han var murer og kom flrst lidt senere fra arbejde sammen med to andre fyre, vi snakkede sammen, jeg opgav mit rigtige navn, fortalte hvem jeg var og den slags, han sagde sa, at nu kunne vi lige sette os ned, for han skulle lige ned i byen. Ni, sa var han nok vak en halv time eller tre kvarter, da han kom tilbage igen sagde han: >Jo, fyren er rigtignok<. Han havde jo varet henne og ringe til en partikontakt, det var jo si i orden, si hev de to revolverne op af lommerne og lagde dem pa bordet, havde det ikke varet i orden, var jeg nok ikke kommet lengere. Men mureren fik mig stationeret et sted, hvorjeg boede i en 8 dages tid, der kom en og betalte f6den for mig, si kom der bud om, at jeg skulle mig klar til at rejse til Arhus dagen efter. Jeg kom jo sa til at rulle herover efter, dengang vi kgrte fra banegird, sad jeg og tankte ph,'at fra den celle i Vestre Fangsel, hvor jeg havde siddet, kunne man hgre, nir togene herfra, men nu matte andre jo sidde og hgre i stedet for, for nu var det mig der var med toget. Dengang vi skulle pi faergen, var der kun sidan en bitte indgang, hvor vi kunne smutte igennem en ad gangen, der stod to betjente og overfingererede os for at se, om vi havde viben eller andet pa kroppen. Men vi kom da i hvert fald over, da jeg kom til Arhus, var der en mand nede for at hente mig, jeg kom hen til ham, hvor jeg skulle vare en tid, inden jeg skulle sendes videre. Mens jeg var i Arhus, besggte jeg min bror, som boede der, for at meddele familien, at jeg var kommet til Jylland. Et af de fakke identitetskort Nikolai Jensen benyttede under sin illegale periode i Silkeborg. IIIegalt arbejde i Silkeborg Jeg kom til Silkeborg, hvorjeg kom til at lave blade og andet illegalt arbejde. Bladene skulle deles ud i Silkeborg, men de kom ogsi til andre steder f.eks. Kjellerup. En dag havde jeg 400 blade bag pa cyklen til Kjellerup, der var en der, som havde en boghandlerforretning lige p& er han soigede for at fi dem ud der. Men jeg cyklede afsted med bladene, der cyklede en anden mand meter foran mig, og s& lige pludselig tyskerne op af gr/ften og hev ham af cyklen, nu hanger du pe den tenkte jeg, for havde jeg k6rt forrest, sa havde de jo taget mig, de stod og ragede ham op og ned af kroppen, jeg flpjtede lige s6 sagte og kgrte forbi, jeg slog ud med hinden og sagde goddag, tyskerne nikkede og grinte, men da jeg havde de her 400 blade i en pakke bag pa cyklen, var jeg ikke sarlig godt tilpas, men de lod mig sgu kflre, og jeg kom afsted. Nikolai Jensen klarede resten af besattelsestiden uden at blive taget, han udrettede et stort stykke arbejde for modstandsbevegelsen og kom fgrst hjem til Roslev efter befrielsen.

12 Pdflugt til Sverige Der blev i juni 1944 arresteret over 40 kom- "munister i det midtjyske omride.det skyldtes stikkersken Grete Bartram i Arhus,ved hendes hjalp havde tyskerne i langere tid skygget >Lasse,< pi hans rejser i omridet. I Skive ramte det Fritz Nielsen og Henry Hede, men tyskerne ville have fat i flere. De sggte forgeves efter journalist Egon Rash i Skive.Han slap i den omgang, men blev i efterhret 1944 taget af Gestapo i Arhus. Skomager Tage Madsen var ogsi i farezonen. Hans butik i Thinggade var blevet flittigt brugt som kontaktadresse af >Lasse<< og andre udefrakommende, der skulle i kontakt med partiet i Skive. Tage sendte si folk videre til bl.a. Fritz Nielsen og Christian Holmgaard. Straks efter Fritz og Henry var taget, valgte Tag, at flytte fra byen. Han fortaller i det fplgende selv om, hvad der videre skete: Jeg tog herfra og kom til Alborg. Her kom jeg i forbindelse med modstandsbevagelsen igen og kom derfra videre til Frederikshavn. Herfra kom jeg ud til noget, der hed Flade, hvor jeg boede ved en provst. Det blev spurgt, om jeg kunne tanke mig at komme til Sverige. Det sagde jeg ja til.men der gik jo nogen tid, inden man kom afsted, der var jo mange der skulle over. Pi prasteg6rden havde de skjult mange bide faldskarmsfolk og alle mulige andre. Der var en fisker, som skulle sejle os over. Vi skulle vare parate til at komme med, nir der engang kom signal. Vi vidste ikke, hvornir det kunne komme, men si en aften kom de. Jeg kan huske, at vi kom ned til Szeby. Der kom vi ind pe et toilel nede ved havnen. Det danske politi var der jo stadigvak dengang, de skulle hen og kontrollere biden, inden den skulle sejle. De gik forbi toilettet, hvor vi var, hen til biden, som fik lov til at sejle.si gik de langere vak igen, og si ldb vi hen og sprang i biden. Det skulle forestille, at vi skulle ud at fiske. Dengang vi havde sejlet lidt, lyste det tyske kystpoliti pi os to gange.det var for at se, hvem det var. Skipperen sagde, at hvis de gjorde det 3. gang, si varvi at stoppe, for vi kunne ikke sejle fra dem. Men det blev kun de to gange, og vi kom over. Ude i Kattegat kom vi med en svensk bid, der var kommet fra Sverige. De havde viben med, som kom over i den danske b6d. Si skulle de tilbage med dem istedet for fisk. Den danske bid kunne ikke selv ni at sejle helt til Sverige - det ville tage mistankelig lang tid. Da vi kom til Sverige, blev vi interneret i fgrste omgang. Vi skulle underslges for sygdomme, der er jo altid si meget med flygtninge. Si kom vi til noget, der hed Nisafos, som var en stor opsamlingslejr. Der var vi sidan sat lidt udenfor. Si kom der jo det, der hed den danske brigade derovre. Det kunne man jo melde sig til. Brigaden skulle jo sattes ind hen mod slutningen af krigen. Jeg meldte mig til det og fik ordre til, at jeg skulle mgde. Der var en officer, der hed Madsen. Jeg sagde, at jeg jo godt kunne noget civilt arbejde, i kgkkenet eller hvad militreret nu ellers kunne bruge mig til. Pi grund af benet kunne jeg jo ikke sidan springe. Men han sagde, at han havde frokost - det var ligesom det ikke interesserede ham - si jeg kom ikke til at hjalpe til i den danske brigade.det var ligesom det ikke var giet op for ham, hvad det drejede sig om.'det var for meget det gamle militar om igen. Jeg kom hjem til Skive den 5. juni Jeg kan ikke huske, hvor mange tusinde flygtninge vi var deroppe. Vi kunne jo ikke komme hjem allesammen pi engang. Det tog en valdig tid, det var jo med slabetog og alt det der.stemningen i Skive var valdig god. Alle der var med i modstandsbevegelsen, var jo magtig populare.der var allerede sket meget dengang. Tyskertgser og varnemagere var blev arresteret, men desverre gik det jo ikke, som det skulledengangmed udrensningen. Der var jo mange af de store, der gik helt fri, f.eks. Thune Jacobsen, der varjustitsminister under krigen. De tog jo mange af de sma, mens mange af dem, der havde virkeligt ansvar. slao fri.

13 MW_ s*,g*'$ruge$$* }1:;\ +l+ps;*+trf*i$**t H$m$wffmffi! agea ' Sddan s!^det,ilkgale r Ny-Tid< ud. Dette blad er fejldateret, da det i virkeligheden drejer sig om nr. 2, 1945 udgiver den l5 januar 1945 kun 6 dage efter den sbre gestapo-ra:ztia i Skive.

14 Rids over modstandsarbejdet I perioden mellem 9. april 1940 og tyskernes indmarch i Sovjetunionen forberedte partiet sig pi, at det kunne blive n/dvendigt at arbejde illegalt. Den 22. juni 1941 blev det virkelighed.. Den danske regering troede pi det tidspunkt pa tysk sejr og hjalp velvilligt med at partiet og dets medlemmer. I august-september l94l blev der etableret illegale kontakter mellem DKP i Skive og den illegale midtjyske partiledelse. Partiet udgav det illegale >Politiske mf,- nedsbreve<, der senere tog navneforandring til >Land og Folk<. I efteriret 1941 blev det fprste bragt til Skive fra Arhus, hvor de blev trykt. Der kom ogsi >Niels Ebbesen< og >Holger Danske< marker,der blev solgt til fordel for det illegale arbejde. I den fgrste tid foregik der ikke sabotagearbejde. Holdningen i befolkningen var ikke modnet nok, til at man kunne gi igang. Diskussionerne om forsigtig start pe sabotagevirksomhed blev fort i partiet i fortnet Partiets ledende kraft i det midtjydske, David Heigaard(> Lasse<), var rundt ide forskellige byer for at tale med de kommunistiske byledelser om dette. Der var enighed om at partiet havde 3 hovedopgaver: I. Fagligt arbejde. 2. B ladfremstilling. 3. Sabotage. Man slgte af sikkerhedshe,nsyn at adskille disse tre former for virksomhed, men i en by som Skive lod det sig kun,i begranset omfang g6re. Uddelingen af de illegale blade, derkom hertil udefra, blev forqtaget af 5-6 mand. Bladene blev uddelt under mgrklagningen og hele byen blev dakket ind. Skomager Tage MaCsen og arbejdsmand Harald Knudsen deltog i dette arbejde.' I efteriret 1942 blev den fgrste tvarpolitiske modstandsorganisation dannet, nemlig >Frit Danmark<. Bag den stod folk fra de konservative til kommunisterne. En student fra Arhus, Niels Age Nielsen, der var medlem af partiet, var i oktober-november rundt i flere midtjyskebyer for at informere om partiets positive holdning til den nystartede organisation. Han havde de fgrst- eksemplarer af bladet >Frit Danmark<< med. I Skive talte han med kommis Christian Holmgaard. Omkring jul 1942 overtog Arne Larsen (>Leo<) ansvaret for fordelingen af >Land og Folk< i det midtjyske omride. Nu blev bladet trykt i Randers, og afdelingen fik regelmassige besgg afbide >Leo< og >Lasse<. I marts 1943 var der valg til folketinget. Valget var i princippet grundlovstridigt, da kommunisternes folketingsmedlemmer var interneret, og partiet forhindret i at opstille. I modstandsbevagelsen var der tvivl om, hvorledes man skulle reagere. DKP valgte at opfordre til at stemme blankt. Denne besked niede meget sent frem til Skive, hvor 59 stemte blankt. Alle disse blanke stemmer var afgivet i Skive by. I august 1943 brbd samarbejdspolitiken sammen efter store folkestreiker i en rekke provinsbyer. I mange store byer var der generalstrejke, sabotage, plyndringer, sammenstgd med tyskerne, hervark og ulydighed mod de danske myndigheder, som s/gte at mane folk til ro. Regeringen var tvunget til at trade tilbage. Det blev en af besattelsestidens allermest afggrende begivenheder, modstanden blev langt mere effektiv. I Skive kommer det fgrste illegale lokalblad >Ny Tid<, der blev udgivet af kommunisterne, ud i september Bladet udkom med ialt 20 numre frem til befrielsen. Der var ca. en m6ned mellem hvert nummer. Bladet fik fdrst i december 1944 selskab af et andet illegalt blad >Baunen<, der blev udgivet af andre kredse i modstandsbevagelsen. De fgrste numre af >Ny Tid< blev trykt hos skomager Tage Madsen, som dengang boede pi Holstebrovej. Under partiets illegale periode var der kommet to dygtige folk til udefra. Fgrst arbejdsmand Fritz Nielsen og senere journalist Egon Rash, der i efteriret 1943 fik arbejde pi Skive Folkeblad. Egon Rash deltog i arbejdet med at skrive >Ny Tid<, indtil han i juni 1944 miite ga under jorden og forlade byen. Egon Rash havde desuden til opgave at etablere kontakt til borgerlige modstandskredse. Det lykkedes hurtigt. Den fprste kontakt skete gennem forstander Gravsholt

15 pa Krabbesholm hgjskole. Der blev herigennem etableret forbindelse til fabrikant Poul Moller. Poul Moller lod >Leo< benytte sit sommerhus, nir han var her pi egnen. Hos Egon Rash boede en illegal partikammerat fra Arhus, Aksel Andreassen, som gik under daknavnet >Bernhard<. Han deltog sammen med Egon Rash i organiseringen af nedkastningsarbejdet, hvor Poul Mgller og nogle af hans kontakter ogsi var med. Allerede de tidligste vibennedkastningsgrupper viste siledes, at man nu havde fundet sammen i modstandsbevagelsen pi tvars af alle andre skel. Fra januar 1944 blev >Land og Folk< trykt lokalt her i Skive efter manuskript udefra. Ialt blev der trykt l7 numre af bladet her i byen. I juni 1944 blev Henry Hede og Fritz Nielsen taget af tyskerne, hvilket senere kostede dem livet. Men samtidigt blev der flere og flere, der deltog aktivt i modstandsarbejdet. Fra sommeren 1944 var der ogsi flere folkelige manifestationer mod tyskerne i byen. l6..august var der proteststrejke i anledning af drabet pa bl.a. kunststuderende Erik Nymann, sln af dr. Nymann her i Skive. 29. august var der 2 minuters stilhed i anledning af et 6rs dagen for regeringens tilbagetraden og dermed tyskernes formelle overtagelse af magten. 20. september var der proteststrejke mod tyskernes overfgrsel af 200 danske fanger fra Fr6slev til tyske KZ-lejre. Enheden blev yderligere befestet i efterhret 1944 ver oprettelse af en lokalkomitee under Frihedsr&det. Kommuniosternes representant i dette var elektriker Harald Nielsen. Der blev lagr stor vagt pd at manifesteren bred tolkelig modsrand hod ryskeini. M odstaidskampen identif ceres tit kun med sabotage, derved undervurderes den betydning orsaniseringen - afden almindelige civile modstand havde. Her olfordres til protestslrejke pd et tidspunkt hvor tyskerne lige var begyitdt at deportei'e danske langer fra Froslevlejren til KZ-le jre ityskland.

16 Razzia i Skive Den 9. januar 1945 slog Gestapo hirdt ned pd modstandsbevagelsen pa Skive egnen. Ialt 8 blev taget, men mange andre efterslgte neede at slippe vak. En stor del af de ledende kommunister i byen mitte gi under jorden of flytte midlertidigt vak fra egnen. Det drejede sig bl.a. om maskinarbejder Ole Henriksen, typograf Aksel Mortensen, elektriker Harald Nielsbn. - kommis Christian Holmgaard og mekaniker Arne Eggertsen. De mitte nu undveeres i det lokale arbejde men gjorde god navn, hvor de kom hen. Ole Henriksen kom til Randers, Aksel Mortensen til Viborg, Harald Nielsen til Nykpbing M. og Arne Eggertsen til Kgbenhavn. Dublikatoren, der blev brugt ved fabrikationen af >Ny Tid<, blev reddet af en elektrikerlarling fra Harald Espersen. Dublikatoren stod ude ved elektriker Harald Nielsen pi Viborgvej, hvor tyskerne overs6 den ved husundersggelsen. Den blev af larlingen reddet op pi Harald Espersens varksted, hvor typograferne Alfred Christensen og Jens Dalum senere afhentede den. Dublikatoren kom den sidste del af krigen til at sti ude hos Jens Dalum, Ngrgaardsvej 3. Jens Dalum kom ogsi til at redigere flere af numrene nu, efter at Christian Holmgaard havde forladt byen. Jens Dalum husede ipvrigt flere af dem, der mitte under jorden den 9. januar De skulle jo have et sted at vare, indtil deres afrejse blev organiseret - bl.a. skulle der fabrikeres falske identitetspapirer. Bliv daglig laser Undertegnede snsket abonnement pe Land o9 Folk: n 110 kr. pr. maned C 310 kr. pr. kvartal D kr. pr. ar Pensionister og unge undet uddannelse: tr 75 kr. pr. maned [ 215 kr. p.. kvartat Ll 860 kr. pr. er C 70 kr. pr. kvartalfor Land og Folk Weekend Saet krydsved det snskede Reserveret poslvasenel SREV ruw- Dr. Tvargade K.bonhayn K 9 n s i

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Kapitel 19 Alt for meget sne.

Kapitel 19 Alt for meget sne. Kapitel 19 Alt for meget sne. Hastigt tog jeg min frakke på og stak mine bare fødder ned i støvlerne, der føltes helt utrolige kolde, efter dynernes dejlige varme. Nede i den lille reception lå telefonrøret

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling E14a.4t4,t /4... DEN GLEMTE INDVANDRING Svenskere pi Amager gennem 350 Ar Det er som regel kun den hollandske

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Historier fra Risskov

Historier fra Risskov Historier fra Risskov Børnehjemmet SØLYST på Ndr. Strandvej Udsendt af Grundejerforeningen Vejlby Fed foråret 2016 SØLYST - DEN HVIDE VILLA PÅ NDR. STRANDVEJ Det er en stor gammel grosserervilla fra 30-erne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet, HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Skyggehævn

Nicole Boyle Rødtnes. Skyggehævn Nicole Boyle Rødtnes ; Skyggehævn ELVERSKUD 3: SKYGGEHÆVN Tekst 2014 Nicole Boyle Rødtnes og Forlaget Alvilda, København Omslag: Marlene Diemar/Imperiet Omslagsfoto: Aleshyn Andrei/Shutterstock Redaktion:

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009 Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009 Efter at være kommen hjem igen og tænkt turen og kurset igennem, vil jeg skrive lidt om turen. Vi kørte derned sent tirsdag aften og var så i Pula ved 17

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Heinz Hvid mistede sin identitet, da han som 37-årig politibetjent blev sparket kronisk syg af en voldsmand, men fandt en ny i den frivillige verden, kommunalpolitik

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere