Klippens Undervisningsårsplaner. for. 1. klassetrin

Transkript

1 Klippens Undervisningsårsplaner for 1. klassetrin i skoleåret

2 Skoleåret klasse Indledning: Kære elever og forældre Velkommen i 1. klasse. Der sker en del nyt for jer: I er ikke længere de yngste i indskolingen og I skal have flere forskellige fag og hele to klasselærere, nemlig Mette og Charlotte. Selvom der er meget nyt, tror vi at I vil kunne lide det og at I vil kunne bruge det I har lært i 0. klasse. Det bliver garanteret spændende. På de følgende sider kan I læse en masse om hvad I skal arbejde med i 1. klasse. Vi vil ønske jer god arbejdslyst i det kommende skoleår og endnu engang velkommen i 1. klasse. Venlig hilsen Inger, Mette, og Charlotte

3 Overordnede sociale målsætninger for Klippen Målene er samlet under de 3 hovedord: Selvstændighed, ansvarlighed og fællesskab Selvstændighed betyder at eleverne lærer at... blive selvhjulpne danne egne holdninger og meninger og kunne argumentere for disse acceptere egne stærke og svage sider stille realistiske krav til sig selv og til egen formåen; herunder at de får et realistisk selvbillede reflektere, vurdere og sortere Ansvarlighed betyder at eleverne lærer at... være ansvarlige over for andre tage medansvar for egen læring være ansvarlige over for skolens og andres ejendom modtage, forstå og handle ud fra en kollektiv besked Fællesskab betyder at eleverne lærer at... forstå og vise at alle mennesker er ligeværdige respektere hinandens forskellighed udvikle et accepterende, åbent og trygt fællesskab vise omsorg for den enkelte og tage medansvar for hinandens trivsel deltage aktivt i konfliktløsninger forstå og deltage aktivt i demokratiske processer respektere fælles beslutninger Disse målsætninger (og flere end disse) skal hjælpe eleven til et positivt selvværd og tjene som redskaber for hver elev i hans og hendes bestræbelser på at finde sin plads i et livsperspektiv. Fokuspunkter for 1. klasse: I løbet af skoleåret vil vi have fokus på Mange intelligenser, Læringsstile og Anerkendende pædagogik og herunder arbejde med følgende sociale mål: blive mere bevidst om egne stærke og svage sider forstå og vise at alle mennesker er ligeværdige tage medansvar for egen læring

4 Samarbejdet mellem skolen og hjemmet Mål for samarbejdet Det overordnede mål for samarbejdet mellem skolen og hjemmet er: At det skal fremme en god skolegang for det enkelte barn med alt hvad det indebærer. Derfor: Inviterer vi til forældredage Afholder vi forældremøder Afholder vi samtaler med henholdsvis elever og forældre Forventer vi en tæt kontakt (bla. via kontaktbog og telefon) Forventer vi et engagement i skolehverdagen og i øvrigt ved diverse arrangementer Det betyder for 1. klasse: - at vi afholder to forældremøder: Torsdag d. 4. september 2008 og Mandag d. 30. Marts 2009 Forældresamtaler foregår torsdag d. 30. oktober. og onsdag d.5. november 2008 fra ca kl Samtalen er uden eleven. Der deltager en SFO-pædagog ved de elever som er med i SFO. Vedr. forældremødet: Ved forældremødet deltager Mette Svensson og Charlotte Rasmussen. Desuden deltager en SFOpædagog for at fortælle om SFO. Vedr. forældresamtaler: Uge 40: Samtaleark udleveres til eleverne. De skal besvares i samarbejde med forældrene. Uge 40-41: Samtaleark returneres til klasselæreren Uge 43: Klasselærerne gennemfører elevsamtaler med udgangspunkt i samtalearkene Uge 44-45: Forældresamtaler gennemføres

5 Dansk i 1. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver bevidste om sproget og dets udtryksformer at eleverne opnår udtryks- og læseglæde, og dermed også indsigt og indlevelse i litteratur og anden fiktion at eleverne oplever det nordiske sprog- og kulturfællesskab ( kan læses i hele sin længde på ) Målet for 1. klasse er at eleverne opnår at: kende og blive sikker i bogstav-lyd, -navn og -tegn - nås gennem sproglege (bl.a. rim og remser ), øvelser i bogstavbogen, musik og bevægelse...altså bogstavindlæring på mange måder, som tilgodeser den enkeltes elevs behov (auditivt og visuelt) lærer at læse...små-tekster / ord - nås ved at lære forskellige læsestrategier / angrebsmetoder, læse fællestekster på klassen og selvstændige tekster...oprette et læsefidussamarbejde med forældrene, lære automatiseret ordgenkendelse ( ordbilleder ). være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster og have kendskab til at sprog er opbygget af ord og sætninger og at der er forskellige ordklasser - nås gennem samtaler om fællestekster og billeder, arbejde med syntaks, stavelser og ords betydning og gennem skriftsprog-arbejde have en begyndende forståelse og stillingtagen inden for almenmenneskelige områder, kende forskellige genrer og udtryksformer - kunne tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer - nås gennem arbejdet med forskellige temaer i tekstbogen kunne udtrykke sig mundtligt - nås gennem små øvelser på klassen, hvor alle får lov til at fortælle / præsentere noget for hinanden som en naturlig del af den daglige undervisning og som en naturlig afslutning på et forløb kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder lære grundskrift ( trykbogstaver ) - nås gennem skriveøvelser, målet vil være at kunne skrive bogstavernes form korrekt med den rigtige skrivevej - og med det rigtige skrivegreb! få et almindeligt kendskab til brug af computere - nås ved at bruge computeren i den daglige undervisning, ved brug af tekstbehandlingsprogrammer og ved at vi har et forløb med elementær blindskrift / tastaturskrivning

6 Årsplan: Uge Emne Mål og arbejdsformer Evaluering / Dokumentation Bogstavgennemgang S, m, i, l hvilke lyde og bogstaver kender eleverne? div. Sproglege, skrivebog, Husk brev hjem! Opstart af børnestavning Læsning Skrive om Klassens dag Indføre dagbog og gemmemappe Forskellige læsestrategier sprogets opbygning Øvelse i at læse Bogstavbogen Skema Bogstavgennemgang U,b,e,n,a,d Bogstavbog Børnestavning Læsning Søren og Mette Fælles diktat tegn og skriv om din familie Lytte til elevernes individuelle oplæsning Dagbog / gemmemappe Diktaten Der underskrives på læsebogens bogbind Bogstavgennemgang Å, t, o, k, x Bogstavbogen Aktiv rundt i Danmark Børnestavning Læsning Bogstavgennemgang Børnestavning Læsning Søren og Mette Intro af div. danskværksteder Fælles m kl. Fælles emne for hele skolen i de to første lektioner hver dag Skrive udfra emneuge-oplevelserne Øvelse i at læse Søren og Mette Y, r, z, p, c, f, g, æ, q - tjekke de 21 lærte bogstaver Skrive om ferien Lytte til elevernes individuelle oplæsning sprogværksteder Danskforløb som optakt til vores teateruge. Gemmemappe Notater i lærer-logbog Bogstavbogen noter i lærer-logbog Notater i lærer-logbog Dagbog 48 Teateruge! Bogstavgennemgang Ø,v,w,j,h Bogstavbogen Husk brev hjem! Børnestavning Læsning af Søren og Mette Fælles læsning af Isby Teater 2-5 Nanna Læsebogen og Arbejdsbogen Skrive en historie / tegneserie Skrive julepostkort Lytte til eventyr, lave gendigtning og dramatisere Hans og Grethe arbejde i arbejdsbogen Lytte til andres oplæsning af tekster, lave drama, personkarakteristik Standardiseret læseprøve OS 64 Notater i lærer-logbog Notater i lærer-logbog Børnestavning Skrive udfra fantasi og drømme Gemmemappe Intro af punktum Lytte til højtlæsning

7 Uge Emne Mål og arbejdsformer Evaluering / Dokumentation 6 Emneuge 8-9 Butikker fælles med matematik Vi laver vores egne butikslæsebog og skilte til vores butikker i klassen - skrive på computer Udskrift / læsebog Adam og de 20 æg Læsebogen og Arbejdsbog Film: Otto er et næseborn Øvelse i at læse Øvelse i at gengive det læste mundtlig Sammenligne bog og film Notater i lærer-logbog Børnestavning 14 Påskeaktiviteter og håndskrivning Isby zoo Læsebogen og arbejdsbog Skrive ud fra tegning fra Otto er et næsehorn diktat Hvorfor fejrer vi påske? Vi læser, skriver og klippe-klistre! - vi begynder på bogen Bedre håndskrivning Lytte til historier om dyr Øvelse i at læse Sammenligne de to diktater fra henholdsvis september og marts Notater i lærerlogbog Børnestavning Skrive om dyr gemmemappe Læsning 19 Emneuge det store løb Læsebogen og Arbejdsbog filmen Børnestavning Læse højt for klassen, kendskab til tekster fra gl. dage Bjergkøbing Grand Prix Vise et sikkert kendskab til bogstavernes lyd, form og navn OS 64, sammenligne de to læseprøver fra henholdsvis december og april/maj Notater i lærerlogbog Notater i lærerlogbog Røveriet i Ålby Bank Læsebogen og Arbejdsbog Computeren En tur til månen Læsebog og Arbejdsbog Samarbejde om at skrive en historie 2 og 2 Arbejde med tastaturskrivning Læse med forståelse og gengive handlingen i en tekst dramatisere en tekst Notater i lærerlogbog Notater i lærerlogbog

8 Læsning: Alle elever begynder med at læse Søren og Mette. Eleverne skal læse ca minutter hjemme hver dag og dette skal dokumenteres af forældrene på læsebogens bogbind. Søren og Mette bøgerne vil være elevernes individuelle læsebøger og der vil derfor være forskel på, hvilken bog i serien den enkelte elev har. Det er meget vigtigt at der derhjemme bruges den nødvendige tid på læsning, da eleverne kun lærer ved at læse! Søren og Mette læsebøgerne indeholder primært lydrette ord og ordene gentages mange gange. Den fælles læsebog til være læsebogen fra systemet Den første læsning af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen. Min højtlæsning i klassen vil give os en fælles læseoplevelse, hvor eleverne stifter bekendtskab med tekster som de endnu ikke kan læse. De begyndende litteratursamtaler, hvor vi taler om tid, sted, personer og tekstens budskab med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser vil også være en del af højtlæsningen. Her kan I også som forældre være med. Læs højt for jeres børn! Tal med dem om det I læser! Det understøtter deres læseudvikling! Vi går på biblioteket om mandagen, hvor eleverne kan låne bøger med hjem. Børnestavning: Eleverne skriver sig ind i læsningen. Eleverne skal skrive og læse hver dag. Regler: Man skriver de lyde man kan høre Man må IKKE rette hinanden Man kan IKKE skrive forkert Håndskrivning: Ved bogstavgennemgangen vil vi arbejde med bogstavernes form og skrivevej. Senere vil eleverne få Bedre håndskrivning trykbogstaver i 1. og 2. kl.. De vil arbejde med håndskrivning hele året. Vi vil også arbejde med computer-skrivning og øve blindskrift / tastaturskrivning.

9 Mål for matematikundervisningen i 1. klasse og beskrivelse af, hvordan vi kommer dertil. Det overordnede formål med faget er: at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge i hverdagen, samfundet og naturen. at opbygge elevernes matematiske viden ud fra deres forudsætninger. De skal selvstændigt og i fællesskab erfare at matematik er et redskab til problemløsning og også er et kreativt fag. at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. (kan læses i sin hele længde på Målet for matematikundervisningen 1. klasse er at eleverne: bliver fortrolige med tallene (talsforståelse, hvordan de ser ud, siges og skrives) kender til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen kender eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition (+) og subtraktion (-) lærer om lige og ulige tal bliver fortrolige med < og > og = og + og - tegnene lærer pengesystemet at kende og kan bruge det i simple situationer bliver fortrolige med enere og tiere og tier-overgang i positionssystemet lærer at bruge lommeregner til addition og subtraktion indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber lærer forskellige geometriske former ved deres matematiske navn lærer enkle former for måling i længde (cm og m); i tid (klokken med timer og minutter); i vægt og væske; i mængde (efter sortering) lærer om flader og arealer undersøger og beskriver mønstre, herunder symmetri opnår erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter. kan samarbejde med andre om at løse problemer Dette mål kan vi nå ved at: anvende tællemateriale, tallinje, taltavle og penge som konkrete hjælpemidler. I vekselvirkning med praktiske problemstillinger udvikles elevernes talforståelse, og målet er at eleverne bliver bedre til at løse de tilsvarende problemer kun med tal. matematik bruges i samtale med børnene om forhold, som de kender til fra deres hverdag og erfaringer børnene får lejlighed til at spille, sortere, vurdere, undersøge, eksperimentere og beskrive med konkret materiale i hænderne, bl.a. i matematikværksteder anvende lommeregner og computer både som et hjælpemiddel og som et læringsmiddel til at udvikle en større talforståelse. elevernes umiddelbare sprogliggørelse af geometriske former gennem samtale udvikles til mere præcise matematiske udtryk.. børnene gennemfører målinger af mange slags (tid, vægt, rumlige forhold og hastighed)

10 Årsplan for 1. klasse Skoleåret 2008/2009 efterår Fag: tværs Ugeplan - dag Dansk Matematik Blok samlæst for 1. og 2. kl Aug 33 -man Bogstav-gennemgang, børnestavning og 34 Ons: Kl. dag Læsning vil fylde meget indtil Jul 35 Sep Uge Aktiv rundt i Okt Fre: Motion Nov 45 Danmark 46 Uge Optakt til teaterugen 47 Livet i Fjordby -antal 1-10, talrække og talskrivning. -mængder 0-10, talrække og tallinje -plus -sortering og antal -mønstre og former -mål Rundt i trafikken -former og farver -optælling og talrække -plus (mængder) -flest -længdemål Regn med vand -spejlinger og symmetri -plus i talområdet minus i talområdet talrække måling af tid i sek., minus Transport og Bevægelse (IE) parallelt med Skabelse, natur og dyr i Bibelen (CR) og Van Gogh (CR) Aktiv rundt i Danmark Portrætter (CR) parallelt med Kirken (IE) Optakt til teaterugen 48 prod.uge T E A T E R U G E Dec 49 - man Bogstav-gennemgang, børnestavning og læsning forsat 50 Læsebogen Isby Teater 51 Fre: Juleafsl Læseprøve OS 64 Ind under jul -ordenstal -lige og ulige -mål og vægt -plus og minus, lommeregner -symmetri, mønstre og figurer Engle og Jul

11 Årsplan for 1. klasse Skoleåret 2008/2009 forår Fag: tværs Ugeplan - dag Dansk Matematik Blok samlæst for 1. og 2. kl. Jan 2 Læsebogen Nanna 3 Børnestavning 4 5 Leg og spil -minus i talområdet 0-20 og hele tiere fra 100 -trekanter og firkanter -kombinatorik -tiermængder > positionssyst. Fælles med kl. Barn i Uganda 6 E m n e u g e 8 Butiksemne sammen med matematik 9 10 Læsebogen Adam og de 20 æg 11 Se filmen Otto er et næsehorn 12 Børnestavning Påskeaktiviteter og håndskrivning 16 -man Læsebogen Isby zoo 17 Børnestavning 18 Læseprøve OS 64 Ud og købe ind -repetition af tallene i forbindelse med penge, tallinje -positionssyst., tiere og enere -funktionstabeller og klokken -rumlige figurer, byg efter tegn. Forår -statistik -lige og ulige tal -plus og minus i talomr mønstre Josef (IE) parallelt med Claude Monét (CR) Slaver, Moses og påske Forår og trafik 19 - fre E m n e u g e 20 Læsebogen Det store løb 21 tor, fre Se film 22 Møgelø Børnestavning 23 - man og fre Læsebogen Røveriet i Ålby Bank 24 Børnestavning Computerskrivning 25 Læsebogen En tur til månen 26 Tor: Sidste dag Drama -symmetri og kongruens -pileordre på talplade -former og figurer Jeg er min egen -to-cifret plus og minus uden tier-overgang -areal -længdemål, plus og minus med hele tiere -forskrifter inden for plus og minus -geometri: vinkler, trekanter og firkanter, spejling 1. kl. er sammen med 0. kl. om Sanser 2. kl. har lejrskoleforberedelser Kræfter (IE) parallelt med Rumlige figurer huler (CR)

12 Musik i 1. og 2. klasse Grundlaget for musikundervisningen i 1. og 2. klasse er de centrale kundskabs- og færdighedsområder beskrevet i Fælles Mål - Musik. Her står også formålet for musik og de trinmål som eleverne forventes at kunne efter 2., 4. og 6. klasse. Det er trinmålene for 2. klassetrin der er pejlemærket for de følgende faglige mål. (se evt. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: musikudøvelse musikalsk skaben musikforståelse Inden for musikudøvelse er det målet at eleverne bliver i stand til at: følge og holde en puls og enkel rytme. synge med på forskellige nye og ældre sange - særligt børnesange, årstidssange og højtidssange fremsige nogle udvalgte rim og remser. deltage i sammenspil med enkle melodier og rytmer. deltage i forskellige sanglege og bevægelseslege. Inden for musikalsk skaben er det målet at eleverne bliver i stand til at: improvisere med stemmen. improvisere på instrumenter (rytmisk og melodisk). improvisere i bevægelse og dans. lave lydkulisser til rim, remser, eventyr eller andre fortællinger. komponere små rim og sange. deltage i forløb med musik, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre. Inden for musikforståelse er det målet at eleverne bliver i stand til at: lytte til korte musikstykker og genkende instrumenter. udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse. høre forskel på dur og mol. høre hvilke af to toner der er højest samt om en tonerække går op eller ned. genkende klangen af de fleste af instrumenterne i musiklokalet. lytte til og snakke om forskellig slags musik og derigennem forstå at der er forskellige musikgenrer.

13 Årsplan for 1. og 2. klasse Skoleåret 2008/2009 efterår Fag: Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Det er målet at børnene får erfaring med/bliver i stand til at: Aug 33 -man 34 Ons: Kl.dag 35 Sep Okt Fre: Motion Nov Sang og folkedans Simpel rytme-notation Dur og mol Rakethelikopteren Sammen med Victor og Majbrit rejser vi jorden rundt i en rakethelikopter. Vi kommer til Rusland, Skotland, Tanzania, Kina, Trinidad og slutter i Danmark -opleve glæden ved at synge sammen med andre -få kendskab til nogle grundlæggende trin inden for folkedans-genren -deltage i forskellige folkedanse og sanglege -opleve det festlige fællesskab omkring folkedans -afkode forskellige nodeværdier, notation af rytmer -komponere enkle rytmeforløb i grupper vha. rytmebokse -anvende simpel notation til rytmer -bruge forskellige instrumenter i skabende musikalsk arbejde -høre forskel på dur/mol -høre forskelligheden i forskellige landes musikalske udtryk -udvikle musikalsk handlekompetence, både stemme, motorik, pulsfornemmelse, instrument-kendskab, sammenspilsparathed og lytteevne prod.uge T E A T E R U G E Dec 49 - man Fre: Juleafsl Introduktion til blokfløjten -blæse rigtigt og få lyd ud af blokfløjten -spille få toner på blokfløjten -kende få tonernes navne -bedømme hvilken af to toner der er højest samt om en tonerække går op eller ned

14 Årsplan for 1. og 2. klasse Skoleåret 2008/2009 forår Fag: Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Det er målet at børnene får erfaring med/bliver i stand til at: Jan Feb 5 Improvisation -i sang, bevægelse og på instrumenter -holde og følge en puls -improvisere med stemmen -improvisere i sang og dans -improvisere rytmisk og melodisk på instrumenter -være opmærksom på pulsen i improvisationen 6 E m n e u g e 8 Mar Apr 14 Stomp et kreativt puls og rytmeforløb, hvor vi laver musik og rytmer uden at bruge musikinstrumenter Lyt til Mozart -følge og holde puls, rytme og modrytme -finde og spille på alternative instrumenter sammen med andre -være opmærksom på det musikalske udtryk -komme med idéer til udførelse af rytmeforløbet -få kendskab til en stor komponist Mozart (gennem materialet: Lyt til Mozart ) -lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret -lytte til forskelle musikstykker samt forstå at der er forskellige musikgenrer -opnå viden om symfoniorkestrets instrumenter vha. Sigurd og symfoniorkestret -genkende klangen på flere af symfoniorkestrets instrumenter -udtrykke sin oplevelse af musikken i ord, billede og bevægelse 16 -man 17 Maj 18 Med instrumenterne i musiklokalet laver vi en lydkulisse til en remse/fortælling m. drama -lave lydkulisse til rim, remser, eventyr eller andre fortællinger. -indleve sig i fortællingen og udtrykke stemninger på forskellige instrumenter -genkende klangen af de fleste af instrumenterne i musiklokalet fre E m n e u g e tor, fre 22 Møgelø Jun 23 - man og fre Tor: Sidste dag Sammenspil Øve til forårskoncert -følge og holde rytmer -deltage i sammenspil og opleve sig som en del af et specielt fællesskab -være opmærksom og lytte til hinanden for at opnå det bedste resultat -genoptage et øvet nummer og blive endnu bedre til det -øve et nummer intensivt frem til en koncert -blive tryg ved sin rolle

15 Idræt i 1., 2. og 3. klasse Grundlaget for idrætsundervisningen i 1., 2. og 3. klasse er de centrale kundskabs- og færdighedsområder i Fællesmål Idræt. Her står også formålet for idræt og de trinmål, som eleverne forventes at kunne efter 2.,5.,7.,9. og 10. klasse. Det er trinmålene for 2. klassetrin samt nogle få fra 5. klassetrin, der er pejlemærket for de følgende faglige mål. (se evt. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Inden for Kroppen og dens muligheder er det målet at eleverne bliver i stand til at: kontrollere grundlæggende bevægelser som gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og motage med forskellige boldtyper bruge kropsspænding og -afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner spille enkle boldspil med få regler indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast og sammensætte disse bevægelser til løb-spring, løb-kast deltage i lege og legelignende opvarmningsformer deltage aktivt i sanglege anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene udtrykke forskellige figurer kropsligt dramatisere, mime og fortælle enkle historier ved hjælp af kroppen og rummet udtrykke stemninger med kroppen Inden for Idrættens værdier er det målet at eleverne bliver i stand til at: udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder overholde enkle spilleregler Inden for Idrætstraditioner og -kulturer er det målet at eleverne bliver i stand til at: kende og gennemføre nye og gamle lege have kendskab til lokalområdets muligheder for bevægelse, leg og aktivitet

16 Årsplan for 1., 2. og 3. klasse Skoleåret 2008/2009 efterår Fag: Idræt Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man 34 Ons: Klassens dag 35 Sep Okt Fre: Motion Stratego Kropspuslespil et orienteringsløb Aktiv rundt i dk -at give eleverne lejlighed til at afprøve og anvende naturen samt at få kendskab til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse og leg. -at udfordre samarbejdsevnen og den interne kommunikation -at eleverne får viden om og indsigt i kroppens opbygning og funktioner. Ingen almindelig idrætsundervisning 43 Drama 44 Nov 45 Sanseøvelser prod.uge Produktionsuge -at dramatisere enkle historier gennem en leg, der appellerer til elevernes fantasi. -at eleverne bliver i stand til at udtrykke forskellige figurer kropsligt -at fremme kropsbevidstheden ved udeladelse af den visuelle sans. Dermed skærpes indtrykkene af lyd, retning, rum, afstand, hastighed og balance. -at fremme samarbejde og tillid. Dec 49 - man Fre: Juleafsl Forskellige boldspil Musik og rytmik +afspænding -at stimulere til fysiske, psykiske og sociale oplevelser i boldspillenes univers -at øve og træne grundlæggende elementer med bolden -at give eleverne mulighed for at erfare, at legen bliver god, når vi er enige om spillereglerne og overholder dem -at fremme og styrke elevernes samarbejdsevne -at deltage aktivt i sanglege -at anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer -at bruge kropsspænding og -afspænding

17 Årsplan for 1., 2. og 3. klasse Skoleåret 2008/2009 forår Fag: Idræt Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Jan Akrobatik + afspænding -at fremme samarbejde og tillid -at bearbejde og udvikle grundlæggende krops- og bevægelseserfaringer -at eleverne får kendskab til og erfaring med grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene -at bruge kropsspænding og -afspænding 6 Emneuge man Bevægelsesbane Drama Boldspil + udstrækning Akrobatik og musik -at give eleverne mulighed for at opnå fortrolighed med bløde, hårde og faste redskaber. -at bearbejde og udvikle grundlæggende krops- og bevægelseserfaringer såsom krybe, kravle, hoppe, svinge, klatre, balancere og rulle -at dramatisere enkle historier gennem en leg, der appellerer til elevernes fantasi. -at eleverne bliver i stand til at udtrykke forskellige figurer kropsligt -at stimulere til fysiske, psykiske og sociale oplevelser i boldspillenes univers -at øve og træne grundlæggende elementer med bolden -at give eleverne mulighed for at erfare, at legen bliver god, når vi er enige om spillereglerne og overholder dem -at fremme og styrke elevernes samarbejdsevne -at fremme samarbejde og tillid -at bearbejde og udvikle grundlæggende krops- og bevægelseserfaringer -at eleverne får kendskab til og erfaring med grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene -at anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer 19 - fre Emneuge tor, fre 22 Møgelø/London 23 - man og fre tor: sidste dag Udendørs boldspil LegeAltletik -at stimulere til fysiske, psykiske og sociale oplevelser i boldspillenes univers -at øve og træne grundlæggende elementer med bolden -at give eleverne mulighed for at erfare, at legen bliver god, når vi er enige om spillereglerne og overholder dem -at fremme og styrke elevernes samarbejdsevne -at udvikle elevernes specifikke bevægelsesevner i forbindelse med løb, spring og kast -at stimulere elevernes fysiske behov og udviklig i forhold til atletikkens kvaliteter -at opdrage eleverne til at arbejde selvstændigt

18