LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA"

Transkript

1 LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA Rapport udarbejdet på anmodning af den Europæiske Føderation af Offentligt Ansattes Forbund

2 Frances Rickford September

3 FORTEGNELSE 1. HVAD ER SOCIALE TJENESTEYDELSER? HVEM BEHØVER SOCIALE TJENESTEYDELSER? DET VOKSENDE BEHOV SOCIALE TJENESTEYDELSER I DEN EUROPÆISKE UNION SOCIAL UDELUKKELSE OG SOCIALE TJENESTEYDELSER Social udelukkelse og børn DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER OG PRESSET PÅ PLEJERNE I FAMILIEN TJENESTEYDELSER FOR AFHÆNGIGE ÆLDRE INDENFOR ET SAMLET INDRE ARBEJDSMARKED SOCIALE TJENESTEYDELSER OG BESKÆFTIGELSE SOCIALE TJENESTEYDELSER OG LIGE MULIGHEDER FOR MÆND OG KVINDER Ansatte Servicebrugere FINANSIERING AF SOCIALE TJENESTEYDELSER EFFEKTIVITETSSTRATEGIER INDTÆGTSSTRATEGIER BEGRÆNSENDE STRATEGIER Indtægtsbaseret vurdering Behovbaseret vurdering FINANSIERINGSPRINCIPPER PLANLÆGNING AF SAMMENHÆNGENDE, LYDHØRE SOCIALE TJENESTER HVEM SKAL YDE DE SOCIALE TJENESTEYDELSER, OG HVORDAN KAN MAN SIKRE KVALITETEN AF DISSE? ARBEJDET I DE SOCIALE TJENESTEYDELSER LØN OG ARBEJDSBETINGELSER NYE TIDER, NYE KARRIERER LISTE OVER ANBEFALINGER BIBLIOGRAFI...18

4 LEVE SOLIDARISK: En EPSU politik for Sociale Tjenesteydelser i Europa 1. HVAD ER SOCIALE TJENESTEYDELSER? I denne rapport kaldes det sociale tjenesteydelser når der er tale om støtte-tjenesteydelser mellem mennesker, og som forbedrer folks individuelle og samfundsmæssige virke og personlige selvstændighed til fordel for folk selv og samfundet som sådan. De udgør en del af de bestemmelser og politikker som tilsammen fremmer økonomisk og social deltagelse fra alle Europas borgere, hvorved deres chancer for at føre rimelige og tilfredsstillende liv øges. De forskellige politikker for beskæftigelse og kurser, uddannelse, social sikkerhed, sociale ydelser, offentlig transport, sundhedspleje, børnepasning, bolig, og fritidsservice såsom biblioteker og sportsfaciliteter burde sammenknyttes for at fremme sammenhængende samfund. Disse tjenesteydelser burde både forbedre adgang til arbejdsmarkedet og også sikre, at folk, som af den ene eller anden grund er udelukket fra arbejdsmarkedet, ikke udelukkes fra samfundet. Sociale serviceydelser kan gives til individer, eller til familier, eller til grupper, enten i samfundet eller på institutionerne, af mennesker med et bredt grundlag af færdigheder og erfaring. Disse ydelser går måske til dem som har behov for pleje eller til de som yder denne pleje på uformel vis - som for eksempel forældre og familiemedlemmer, som plejer et familiemedlem. Forholdet mellem sundhedspleje og sociale tjenesteydelser er specielt tæt og vigtigt idet skillelinien mellem behov inden for sundhedspleje og behov inden for det sociale område sjældent er helt klar. Sociale tjenesteydelser kan være: forebyggende - med det mål at nedsætte risici for kriser og behov for indgreb; rehabiliterende - hjælpe mennesker med at komme sig efter akute situationer og genvinde selvstændigghed; akut - øjeblikkelige, fokuserede indgreb i kritiske, ofte risikofyldte, situationer. Sociale tjenesteydelser leveres af mennesker med mange færdigheder, deriblandt socialrådgivere, arbejdere på lokalsamfundsplan, hjemmeplejepersonale og fastboende personale. Socialrådgivere er normalt kvalificerede profesionelle som kombinerer evaluerings- og planlægningsfærdigheder med rådgivnig og praktisk assistance. Deres færdigheder er fleksible, og de skal ofte arbejde i direkte kontakt med mange svage grupper, ofte mennesker som har mistet deres borgerrettigheder, på en måde som både udviser følsomhed og respekt for disse mennesker. Socialrådgiveres ansvar dækker: 2

5 evaluering af folks individuelle behov og omstændigheder, også risiko evaluering; bisidde klienter ved udarbejdelse af strategier eller planer for at hjælpe med at fastlægge og opnå målsætninger; arbejde i netværk med en lang række organer i de offentlige, frivillige og nogle gange private sektorer for at kooordinere støtte til deres klienter. Andet personale indenfor de sociale tjenesteydelser giver direkte personlig støtte og fysisk og psykisk støtte til mange forskellige mennesker. Udover den service de giver individer udgør sociale tjenesteydelser også en vigtig del af samfundets "kapacitetsopbygning". Kapacitetsopbygning er blevet defineret af den Europæiske Stiftelse som værende etablering af systemer til at hjælpe mennesker i ufordelagtigt stillede områder til at tage udfordringerne ved arbejdsløshed, fattigdom og social udelukkelse op. De sociale tjenesteydelsers bidrag til kapacitetsopbygning kan inkludere: skabe personlige sociale netværker for marginaliserede personer; organisere fælles hjælpeaktiviteter; lette presset på personer og familier ved at give direkte pleje og hjælp til afhængige børn og voksne; hjælpe med at skabe et alternativt magtgrundlag for borgerne som modvægt over for virksomheders og institutionernes magt; hjælpe fattige mennesker med at få adgang til ekstra resourcer gennem rådgivning og støtte. Ved at opbygge alliancer med, og ved at forsvare, de afviste og udelukkede, hjælper de sociale tjenesteydelser med at rehabilitere personer og med at genopbygge ufordelagtigt stillede samfundsgrupper. Ved at give mennesker nogle støttende rammer så de kan deltage mere i samfundet, og ved at begrænse den skade der sker ved afsavn og ulighed, modvejer sociale tjenesteydelser som disse andre økonomiske og sociale omkostninger, såsom omkostninger ved øget krimininalitet, social uorden, anti-social adfærd, forældre som ikke opfylder deres forældrerolle, og sygehusindlæggelse. Europa har derfor ikke råd til at lade være med at opbygge en sammenhængende ramme for sociale tjenesteydelser af høj kvalitet. 2. HVEM BEHØVER SOCIALE TJENESTEYDELSER? DET VOKSENDE BEHOV Klienter af sociale tjenesteydelser er ikke en gruppe som ikke ændrer sig. Alle har brug for pleje og støtte i løbet af nogle perioder i livet. I løbet af barndom, høj alderdom og ved sygdom har vi alle brug for nogle til at passe os. Personlig støtte og pleje hentes for de fleste menneskers vedkommende især hos familie, venner og naboer. Familierne bliver mere og mere spredt og er derfor i mindre grad i stand til at til at yde daglig støtte og pleje. Uformelle plejenetværk bør understøttes af en ramme for støtteserviceydelser for fortsat at være stærke. Veludtænkte forebyggende sociale serviceydelser kan give folk mulighed for at fortsætte med at leve deres liv i deres egne samfund, og kan styrke familien og de uformelle plejenetværk. 3

6 Når menneskers behov går udover den kapacitet og kompetence der ligger i deres uformelle støttenetværker må de kunne regne med en social tjenesteydelse af høj kvalitet. Nogle mennesker oplever perioder hvor de er specielt sårbare f.eks. ved mental lidelse, alvorlig sygdom eller permanent handicap, eller ved problemer med narkotika- eller alkoholmisbrug, og i løbet af de perioder vil de behøve specialhjælp for at klare deres situation og genopbygge deres selvtillid. Menneskers sociale behov afhænger i høj grad af de sociale og økonomiske omstændigheder i deres liv, og efterspørgslen på sociale tjenesteydelser vil være højest i de pressede samfundsdele. De ændringer som for indeværende finder sted i Europa skaber sort pres på et stort mindretal, hvilket aflæses gennem de øgede tal for dårligt mental helbred og specielt narkotikamisbrug. Mange af os har perioder i løbet af vort liv hvor vi har behov for noget ekstra hjælp, men de svagest stillede i samfundet har ofte mange problemer i en flerårig periode. De sociale tjenesteydelsers nøgleopgave er at undgå, at mennesker i krise kommer ind I en ond cirkel, hvor de får flere og flere vanskeligheder som ikke længere kan styres. Medlemmer af etniske minoriteter er generelt økonomisk og socialt dårligere stillet i forhold til modtagersamfundet. De har højere arbejdsløshed og bor ofte i dårligere boliger. Man er ofte gået ud fra, at mindretalsgrupper vil "tage sig af deres egne" men der er tegn på, at det er mindre sandsynligt at de har brede familie- og samfundsstøttenetværker på lokalt plan. Disse mennesker oplever ofte racisme og xenofobi, og hvis de er asylsøgere eller flygtninge har de måske allerede oplevet traumatiske perioder i deres oprindelseslande. Sociale tjenesteydelser til medlemmer af mindretalsgrupper må tage fuld højde for sproglige og kulturelle forskelle hvis de skal være let tilgængelige og brugbare, og burde ikke kræve at folk "integrerer" sig som en betingelse for at modtage gode sociale tjenesteydelser. Blandt de mennesker som har behov for sociale tjenesteydelser findes medlemmer af nedenstående grupper. ældre mennesker som behøver fysisk pleje fysisk handicapede mennesker med indlæringshandicap eller "mentalt handicap narkotika eller alkoholmisbrugere mennesker med mentale lidelser flygtninge og asylsøgere mennesker med sociale behov pga. fysiske sygdomme såsom HIV handicapede børn og deres familier Børn med følelses- eller adfærdsproblemer, deriblandt kriminel adfærd, og deres familier hjemløse mennesker børn med risiko for at blive forsømt eller mishandlet, og deres familier mennesker som står i en personlig krise pga. traumatiske ulykker såsom katastrofer, kriminelle overfald eller smertelige tab ved nære pårørendes død. Bevægelsen for klinikker for døende og erfaringer med AIDS-patienter har lært os meget om at give god pleje til mennesker som står over for døden. De ændrede familiestrukturer og beskæftigelsestendenser betyder, at der er et større behov for humane og følsomme 4

7 serviceydelser for de døende. 3. SOCIALE TJENESTEYDELSER I DEN EUROPÆISKE UNION Demografiske, sociale og økonomiske ændringer i Europa øger behovet for sociale tjenesteydelser. Michelle Tierlink, ledende administrator i GD V, skitserede EU s holdning over for sociale tjenesteydelser ved en konference i 1993 om sociale tjenesteydelser i samfundet: I fremtiden vil sociale tjenesteydelser i samfundet medføre mere og mere decentralisering, af-institutionalisering, iværksættelse af originale og innoverende projekter og partnerskaber mellem flere organisationer. Hvad kan og burde det Europæiske Fællesskab gøre under de omstændigheder? Vi befinder os indenfor et område hvor den velkendte subsidiaritet helt klart gør sig gældende. Politikken vedrørende sociale tjenesteydelser afhænger først og fremmest af medlemsstaterne. Fællesskabet vil i fremtiden i højere grad skulle være lederen, selve katalysatoren for de forskellige programmer til hjælp for de udelukkede mennesker, de ældre, eller de handicapede. Dette er et område hvor meget afhænger af de lokale folk og partnerskaber, private organisationer, den Sociale Tjeneste og også de mennesker som er berørt - de ældre eller de handicapede og deres repræsentanter. Kommissionen vil ikke foreslå regler vedrørende Sociale Tjenesteydelser. De aspekter som henhører under Fællesskabets ressort er blevet bragt i orden eller vil blive det. Disse aspekter gælder især fri bevægelighed, retten til at blive, social sikkerhed for migrerende arbejdstagere, fri adgang og lige behandling af mænd og kvinder. På den anden side vil Kommissionen skulle fremme debat som en del af vore undersøgelser og netværk for at udvikle udvækslinger af erfaring og færdigheder. Michelle Tierlink, 1993 Siden da har der været en voksende annerkendelse indenfor EU af, at sociale tjenesteydelser, sammen med social sikkerhed og andre offentlige tjenesteydelser, er et centralt element for opnåelse af unionens målsætninger. Men sociale tjenesteydelser skal endnu annerkendes fuldt ud af som værende en integreret del af social beskyttelse, som ellers hovedsageligt er blevet anset som værende pensionudbetalinger og pengeydelser. Her identificerer vi betydningen af sociale tjenesteydelser indenfor tre områder af EU's socialpolitik. 3.1 Social udelukkelse og sociale tjenesteydelser Teknologiske ændringer og økonomiske omstruktureringer i EU staterne har betydet, at selvom de fleste europæere har fået mere velstand, så har de også været en vækst af langtidsledigheden, den midlertidige og usikre beskæftigelse og fattigdommen. Neo-liberale politikker har også med fuldt overlæg tilladt stigende ulighed. Arbejdsløsheden ansås for et instrument i den økonomiske politik og fik lov til at vokse samtidig med, at niveauerne for social beskyttelse og for lønninger til ufaglærte og ansatte i den offentlige sektor var faldende. Denne udvikling har ført til en situation hvor det anslås, at 50 millioner mennesker i Europa oplever social marginalisering. Denne sociale udelukkelse går ikke blot på hvorvidt man har et job eller ej, eller om man er fattig, som også den Europæiske Kommission understregede det: 5

8 Udelukkelse går ud over fattigdom. Det er en ophobning og kombinering af forskellige typer afsavn: manglende uddannelse, forringet sundhedstilstand, hjemløshed, mistet familiestøtte, ingen deltagelse i almindeligt samfundsliv og manglende jobmuligheder. Hvert afsavn øger de andre. Resultatet er en ond cirkel som fører fra langtidsledighed til opsplittede familier og i sidste instans til marginalisering og kriminalitet. Europæisk Kommission (1997), Teknologiske ændringer betyder, at økonomisk vækst ikke længere nødvendigvis medfører beskæftigelsesvækst, og det kan endda ske samtidig med beskæftigelsestab. En stadig større del af de europæiske borgere risikerer i fremtiden at stå uden job. Social integrering kan derfor ikke blot defineres ud fra beskæftigelse, specielt fordi det for visse grupper er usandsynligt, at de nogensinde kan komme ind og konkurrere på arbejdsmarkedet. Den Internationale Føderation af Socialrådgivere understreger i sin rapport til GD V at mennesker kan blive marginaliseret som et direkte resultat af svigtende velfærdssystemer, for eksempel hvis forskellige grene ikke koordineres og integreres ordentligt. EU har klart engageret sig i retning af at håndtere social udelukkelse. Hvidbogen om Socialpolitik fastlægger: Det er nødvendigt at fremme den sociale integrering af alle. Unionen må sikre, at de svageste grupper (mennesker som er udelukket fra det sociale og økonomiske liv, de unge, de langtidsledige, de ældre og de handicapede) ikke udelukkes fra fordelene ved økonomisk vækst eller fra at komme med et aktivt bidrag hertil". EPSU menner social udelukkelse ikke burde accepteres som en uundgåelig omkostning ved økonomisk fremgang, og at målsætningen for social beskyttelse ikke udelukkende burde ses som værende en begrænsning af den skade arbejdsløshed forvolder. Velplanlagte sociale tjenesteydelser kan - sammen med andre offentlige tjenesteydelser - fremme social integrering og forebygge marginalisering og social udelukkelse. Den Europæiske Stiftelse til Forbedring af Livs- og Arbejdsbetingelser har argumenteret på følgende måde: (Offentlige tjenesteydelser) er afgørende for den økonomiske succes, og socialt sammenhæng og offentlige tjenesteydelser af god kvalitet tilvejebringer den sociale lim som sammentømrer et samfund... Offentlige tjenesteydelser can modveje de bølger af usikkerhed som skyldes de hurtige forandringer på det turbulente globale marked, og kan bringe stabilitet og styrke samfundene. De har en central rolle ved håndtering af den sociale udelukkelse fordi de offentlige tjenesteydelsers kvalitet og effektivitet er blandt de vigtigste bestemmende elementer for livskvaliteten I de svageste grupper og hos de mennesker der bor i dårligt stillede områder. Deres rolle ved økonomiske og sociale ændringer er specielt vigtig, for eksempel ved voksende arbejdsløshed, voksende fattigdom, aldrende befolkning og ændringer i familiestrukturen. Europæisk Stiftelse til Forbedring af Livs- og Arbejdsbetingelser (1996) Social udelukkelse og børn Den sociale udelukkelses konsekvenser i Europa for familier med børn giver anledning til store bekymringer. Der er store forskelle mellem de europæiske lande når det gælder ulighed og relativ fattigdom, men et skøn ud fra Eurostat data peger i retning af, at en femtedel af børnene under 17 levede af indtægter på under halvdelen af det nationale gennemsnit sidst i firserne. I flere lande er børnefamilier overrepresenteret blandt de fattige husholdninger, og eneforældre og familier med tre eller flere børn er specielt udsatte for fattigdom. 6

9 Fattigdom er et element som udgør et stort pres på familier. Børnemishandlig og forsømmelse af børnene, opsplittelse af familien, mentalt og fysisk dårligt helbred, narkotikamisbrug og ungdomskriminalitet er alle koncentreret omkring (selvom det på ingen måde udelukkende foregår i) bydele hvor der findes flere former for afsavn. Den frivillige eller ufrivillige udelukkelse af børn og unge fra skolen vokser på foruroligende vis i nogle EU lande. Hvis det tillades, at et stort antal børn og unge bliver fremmedgjort og udelukket, vil skaden på den sociale sammenhæng fortsætte ind i næste generation. Socialrådgiverne sidder inde med nogle meget specialiserede færdigheder til at kunne arbejde med sådanne familier og børn. Passende forebyggende tjenesteydelser til støtte af familier under pres, tidlige indgreb når problemerne melder sig, og behandlingstjenester af høj kvalitet til mishandlede og forfulgte børn og unge er altsammen elementer som udviser en god værdi i forhold til kort- og langtidsomkostningerne ved at ignorere sådanne behov. 3.2 Demografiske ændringer og presset på plejerne i familien Europas befolkning bliver ældre idet fødselstallene falder og levetiden forlænges. Det, at Europas borgere nu kan forvente at leve betydelig længere end deres forældre er et tegn på den europæiske sociale models succes og det må man glæde sig over. Men ekstra leveår er ikke alle sunde år og der er et voksende antal ældre som har behov for hjælp med det daglige, såsom madtilberedelse og vask. I Europa vil befolkningen over 80 vokse fra 3% til 4.3% mellem 1990 og 2020, med den største forholdsmæssige vækst i de sydeuropæiske lande. Disse ændringer øger behovet for plejetjenester idet antallet af afhængige ældre vokser samtidig med, at mulighederne for uformel familiepleje mindskes. Som Kommissionen selv har noteret: Indtil nu er pleje i disse tilfælde ofte blevet givet på uformel vis af familiemedlemmer. Mulighederne for denne form for solidaritet er ved at blive mindre idet flere og flere kvinder arbejder udenfor hjemmet og idet de geografiske afstande mellem forældre og deres voksne børn bliver større. Europæisk Kommission, op. cit., Der er også demografiske pres på levering af uformel pleje. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er de fleste af dem, der passer ældre afhængige familiemedlemmer kvinder mellem 46 og 69. Forholdstallet mellem denne gruppe og gruppen af mennesker over 70 er faldende, og i løbet af de sidste tredive år frem til 1990 faldt det med mere end to tredjedele i otte EU lande undersøgt af OECD. Det meste af diskussionen omkring demografiske ændringer har indtil videre fokuseret på omkostningerne ved passende indtægter for de ældre, og på hvordan man skulle betale for tjenesteydelser til ældre med behov for daglig pleje. Hele finansieringsemnet er helt klart betydnignsfuldt og bliver også diskuteret nedenfor, men spørgsmålet om den kvalitet og standard af pleje der skal tilbydes svage ældre bør også behandles så hurtigt som muligt. Dette emne er også blevet berørt af den Europæiske Kommission, som noterer: Alle europæiske lande er enige i målsætningen om at lade de ældre blive i deres eget hjem hvis det overhovedet er muligt i stedet for at give dem en plads på et plejehjem. De berørte ældre deler helt klart dette øske." Ibid. Men på trods af disse politikker, peger data indsamlet af OECD i retning af, at antallet af ældre 7

10 på institutioner er voksende i Europa (OECD 1996). Oplagring af store antal ældre på store beboelsesinstitutioner kan måske se ud til at være en relativt billig måde at sikrepassende føde og bolig på, og det er sandsynligt, at det bliver endestationen for mange mennesker i løbet af deres sidste leveår medmindre hele plejekvalitetsemnet bliver taget op. 3.3 Tjenesteydelser for afhængige ældre indenfor et samlet indre arbejdsmarked Sociale tjenesteydelser er også et vigtigt element i opbygningen af et samlet, fleksibelt og mobilt arbejdsmarked. Uformelle sociale støttenetværker i lokalsamfund og familie vil uundgåeligt blive yderligere nedbrudt ved øget arbejdskraftmobilitet. Europæisk lovgivning om fri bevægelighed af arbejdstagere gælder også alle familiemedlemmer, deriblandt afhængige børn og afhængige forældre. Men i realiteten er det usandsynligt at ret mange af de svagelige ældre ønsker at følge deres yngre familiemedlemmer tværs igennem kontinentet. Hvis arbejdstagere ikke er overbeviste om, at der vil være støtte og pleje af høj kvalitet til rådighed for deres forældre og bedsteforældre derhjemme, kan det være de er mindre villige til at drage fordel af beskæftigelsesmuligheder udenfor deres egne lokalsamfund. 3.4 Sociale tjenesteydelser og beskæftigelse De demografiske ændringer, den forøgede arbejdskraftmobilitet og efterspørgslen på tjenesteydelser til mennesker som oplever social udelukkelse er alle elementer som peger i retning af, at en udvidelse af de sociale tjenesteydelser er uundgåelig. Der er faktisk beviser for, at denne beskæftigelsesvækst allerede finder sted. Mellem 1992 og 1996 var der et stort fald generelt i beskæftigelsen i EU. Alligevel blev der skabt nye job indenfor en række serviceområder, deriblandt sociale tjenesteydelser. Eurostat data viser, at i perioden 1992 til 1996 voksede beskæftigelsen i sektoren for professionelle indenfor det sociale område med , mens beskæftigelsen blandt arbejdstagere indenfor personlig pleje og dermed forbundet arbejde voksede med mere end I den samme periode var den årlige gennemsnitlige beskæftigelse for professionelle indenfor det sociale område på , mens den for arbejdstagere ved personlig pleje og dermed forbundet arbejde var på 3,388,691. (PSPRU 1997) Den Europæiske Union har gjort jobskabelse til hovedprioriteten i sin socialpolitik. Det at investere i sociale tjenesteydelser fremmer ikke bare socialt sammenhæng og forbedrer den enkeltes muligheder for at opnå beskæftigelse. Det er også omkostningseffektivt, kræver megen arbejdskraft, og åbner nogle muligheder for mennesker med bred uddannelsesbaggrund og erfaring bag sig. 3.5 Sociale tjenesteydelser og lige muligheder for mænd og kvinder Ansatte Et stort flertal af de ansatte i de sociale tjenesteydelser er kvinder. 77 procent af de profesionelle indenfor det sociale område og 90 procent af arbejdstagerne indenfor personlig pleje og dermed forbundet arbejde er kvinder (PSPRU 1997). De færdigheder, der kræves af de ansatte indenfor de sociale tjenesteydelser - sociale færdigheder, som for eksempel det at være god til at kommunikere på en følsom måde, personlig pleje, emotionel støtte og praktiske færdigheder i hjemmet - er generelt blevet anset for at have mindre værdi på arbejdsmarkedet end de færdigheder der kræves indenfor mandsdominerede erhverv. Den generelt lave løn indenfor de sociale tjenesteydelsers område afspejler denne undervurdering 8

11 af "kvinders færdigheder". (Se afsnit 7 herunder) I lyset af EU s engagement i retning af lige behandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, er det nødvendigt at arbejde videre med at måle selve jobbenes indhold indenfor dette område og omvurdere disse Servicebrugere Et flertal af de mennesker, der bruger sociale tjenesteydelser, er også kvinder. Sociale tjenesteydelser kan give kvinder mulighed for at forøge deres aktivitet på arbejdsmarkedet, specielt når det gælder de tjenesteydelser der støtter uformelle plejere af svagelige ældre og handicapede voksne, og de der støtter enemødre og deres børn. På grund af deres længere levetid er der blandt ældre flest kvinder. I 1993 var der i den Europæiske Union for hver fire kvinder tre mænd i aldersgruppen 70-74; for hver to kvinder var der én mand i aldersgruppen og blandt dem på over 95 var der for hver tre kvinder én mand ( Walker og Maltby 1997). Dette betyder, at tjenesteydelser for afhængige ældre for en stor del er tjenesteydelser til kvinder, som sandsynligvis har haft færre indkomster i løbet af deres levetid og modtaget mindre pensioner end deres mandlige modparter. Det meste af den hjælp, som modtages af svagelige ældre som bor udenfor plejeinstitutioner, gives af uformelle plejere - i stor udstrækning familiemedlemmer. Selvom mænd tager sig af deres koner, udføres størstedelen af den nære direkte pleje af kvinder, især når det går fra en generation til en anden. (OECD 1996) I de fleste familier tilfalder størsteparten af ansvaret for børnepasningen stadig moderen, og de fleste eneforælderfamilier udgøres af mor og børn. 4. FINANSIERING AF SOCIALE TJENESTEYDELSER Mens efterspørgslen på sociale tjenesteydelser har været voksende i Iøbet af de sidste år på grund af det ovenfor anførte, så har de europæiske stater samtidig forsøgt at begrænse eller nedbringe udgifterne til den offentlige sektor. Voksende arbejdsløshed har mindsket beskatningsgrundlaget; globalisering har mindsket regeringernes villighed til at forøge indtægterne fra virksomhederne; og konvergenskriterierne til den Europæiske Monetære Union har tvunget regeringerne til at nedbringe det offentlige underskud. Det Finske Nationale Center for Velfærd, Stakes, har identificeret tre grundlæggende strategier for omkostningsbegrænsning indenfor de sociale tjenesteydelser: 4.1 Effektivitetsstrategier Disse forsøger at producere samme volumen tjenesteydelser, eller resultater, for færre penge. Dette gøres enten ved at ændre den måde hvorpå tjenesteydelserne organiseres og ydes, eller ved at ændre selve tjenesteydelsen. Effektivitetsstrategier er vanskelige at evaluere på grund af de vanskeligheder der er ved at måle de sociale tjenesteydelsers resultater. For eksempel er det måske mere effektivt at flytte ældre fra deres egen bolig til en stor institution, sådan at forstå, at det er billigere at sikre, at han eller hun modtager føde og pleje. Men ud fra synsvinklen om at opfylde den ældres ønsker, eller selvstændighed, eller forbedre deres livskvalitet, er det måske mindre effektivt. Nogle populære effektivitetsstrategier indeholder nye forvaltningsmodeller, som for eksempel decentraliserede budgetter og resultatsindikatorer. 9

12 4.2 Indtægtsstrategier Disse søger supplerende finansieringskilder til tjenesteydelser. Tre gængse eksempler på indtægtsstrategier er: At flytte en større del af omkostningerne over på klienten ved at indføre eller forøge gebyrer for tjenesteydelser. Gebyrer for hjemmepleje er i denne forbindelse blevet beskrevet som en handicapskat. Det at forlange betaling for tjenesteydelserne fra klienterne øger risikoen for, at udsatte grupper vil vælge ikke at betale, og som et resultat heraf vil de blive så dårlige, at de så vil behøve mere intensiv og dyrere støtte, som for eksempel hospitalsindlæggelse. Vedrørende tjenesteydelser til børnegrupper, er det at kræve betaling fra forældre for de tjenesteydelser, som er udtænkt som en styrkelse af familier til børn, som løber risiko for at blive forsømt eller mishandlet, sandsynligvis ikke mulig at føre ud i livet og kunne måske endda få den modsatte virkning. Overføre omkostninger til andre offentlige sektorers budgetter ved, for eksempel, at finde måder hvorpå man får flere penge ud af socialsikringssystemet gennem en skræddersyning af tjenesteydelserne på en sådan måde, at de i så høj grad som mulig passer til klientens rettigheder indenfor socialsikringen, eller ved at lade folk blive på sygehuset i stedet for at tilbyde dem sociale tjenester i hjemmet. Disse strategier giver måske nok nogle besparelser på kort sigt på nogle specifikke budgetter, men de er oftest dyrere i det lange løb. Det forvrider også tjenesteydelsernes mønster hvis ikke beslutningerne træffes ud fra den bedst mulige praksis, eller ud fra klientens bedste interesse, men blot ud fra ønsket om at sende omkostninger videre til et andet budget. Et tredje eksempel på en indtægtsstrategi er det, hvor man overfører omkostningerne til personalet i form af nedsatte lønninger eller dårligere arbejdsbetingelser. Det var den erfaring mange hjemmeplejere i Storbritanien måtte gøre da den forudgående regering indførte foranstaltninger som skulle tvinge afdelingerne for sociale tjenesteydelser til at udlicitere pleje i lokalsamfundet til den private sektor. I den frivillige og private sektor for hjemmepleje som konkurrerede om kontrakter var der tilfælde hvor der blev givet meget lave lønninger i forhold til de hjemmeplejere, som var direkte ansat i den offentlige sektor. Mange hjemmeplejere arbejder nu gennem bureauer som selvstændige. En af konsekvenserne ved denne strategi har været, at hjemmepleje er blevet mere tilfældig og med mindre overvågning. Mange klienter oplever også en stor udskiftning af hjemmeplejere, og der er også i nogen grad beviser for, at en del af de plejetimer som den lokale myndighed betaler for, aldrig bliver ydet. En fjerde indtægtsstrategi består i at binde velgørenhedsorganisationer eller frivillig arbejdskraft og subventionere almindelige tjenesteydelser. Undersøgelser i USA har vist, at organisationer i den frivillige sektor som yder lovbefalede tjenesteydelser, subventionerer tjenesteydelserne enten gennem tilførsel af pengebeløb indsamlet blandt offentligheden, eller ved anvendelse af frivillige til at yde en del at tjenesteydelserne. Det, at man anvender ulønnede arbejdstagere til udførelse af centrale tjenesteydelser, gør det helt klart vanskeligere for myndighederne at kunne garantere plejekvalitet og konsistens. Det at bruge indsamlede pengebeløb til at subventionere lovbefalede velfærdstjenesteydelser kan i det lange løb mindske folks vilje til at støtte velgørenhedsorganisationer. 4.3 Begrænsende strategier Disse nedbringer eller begrænser udgifter til sociale tjenesteydelser ved at begrænse antallet af de brugere, der har ret til dem. Dette gøres ved at øge anvendelsen af indtægtsbaseret eller behovbaseret vurdering. 10

13 4.3.1 Indtægtsbaseret vurdering Indtægtsbaseret vurdering er en måde at begrænse antallet af berettigede og resulterer i at tjenesteydelsen bliver til en tiloversbleven service, som kun ydes en del af befolkningen - de fattigste. Man går ud fra, at folk som er udelukket fra at modtage tjenesteydelsen enten vil klare sig uden, eller også vil de købe den på det åbne marked. Denne strategi har samme ulempe som den, hvor man kræver gebyrer af klienterne; hvis disse føler, at de ikke kan eller ikke vil betale for en forebyggende social tjenesteydelse, kan de hurtigt komme til at behøve en mere intensiv og dyr ydelse på det offentliges regning. I de tilfælde hvor tjenesteydelserne har familiens sammenhold eller beskyttelse af børn som mål, bliver det børnene som kommer til at betale omkostningerne ved en tilbagetrækning af tjenesteydelsen. En anden ulempe ved at gøre sociale tjenesteydelser til en indtægtsbaseret service består i, at tjenesteydelsen måske vil miste almindelig støtte blandt befolkningen hvis bedrestillede skatteborgere føler, at de bliver udelukket fra muligheden for at få adgang til en tjenesteydelse. Det er også blevet sagt, at tjenesteydelserne har en tendens til at blive forringet kvalitetsmæssigt hvis de udelukkende bruges af de fattige Behovbaseret vurdering Behovbaseret vurdering er blevet mere og mere almindelig i europæiske stater og omtales ofte som målrettethed ("targeting"). Tjenesteydelser indskrænkes til kun at gælde for de mennesker, som det vurderes har det mest akutte behov. Selvom det på overfladen ser ud til at være en indlysende måde at rationere tjenesteydelserne på, så har det betydet et fald i antallet af omkostningseffektive forebyggende tjenesteydelser. For eksempel, hvis det drejer sig om ældre, må der ikke tilbydes nogen tjenesteydelse før deres uformelle plejenetværker er brudt fuldstændig sammen, hvor de så må sendes på plejehjem. Sikker støtte til uformelle plejere i form af aflastningspleje og hjemmehjælp kunne måske have gjort det muligt for den ældre at blive hjemme. Hvis det drejer sig om børn, kan det være de sociale tjenesteydelser bliver indskrænket til at gælde for familier i en krisesituation hvor børn er blevet mishandlet eller forsømt. Forskning viser nu, at man ved at tilbyde støtte til familierne på et tidligere tidspunkt sandsynligvis opnår større omkostningseffektivitet samtidig med, at disse indgreb er mindre skadelige og forstyrrende for børnene. (Department of Health 1995) 4.4 Finansieringsprincipper Ordninger til finansiering af sociale tjenesteydelser i EU stater varierer meget og er nu ved at blive revideret i takt med, at regeringerne overvejer hvordan de skal finansiere langtidspleje for et voksende antal svage ældre i fremtiden. De følgende principper burde være gældende for finansieringsordninger for sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser skal være tilstrækkelig finansierede til at kunne yde støtte af tilstrækkelig høj kvalitet og med en tilstrækkelig dækning for at opfylde europæiske og nationale målsætninger for socialpolitik. De sociale tjenesteydelsers finansieringssystemer bør være omfordelende, fordi de mennesker som med størst sandsynlighed vil få behov for dem er dem som med størst sandsynlighed ikke vil kunne betale for dem. Kvinders indtægter i løbet af deres arbejdsliv er en hel del lavere end mænds, og alligevel er kvinderne størstedelen af brugerne af sociale tjenesteydelser. (se ovenfor). Andre grupper, som for eksempel socialt udelukkede mennesker, mentalt syge, osv., er generelt fattige. Ethvert finansieringssystem for langtidspleje som bygger på for eksempel individuelle forsikringer er ikke med sandsynlighed gennemførligt fordi en stor del af højrisikogruppen ikke vil være i stand til at kunne betale for disse forsikringer. 11

14 Finansieringsordninger bør anskues som værende retfærdige og rimelige, og burde være gennemsigtige og nemt forståelige for brugere af tjenesteydelser. Tjenesteydelser burde finansieres på en sådan måde, at de, der har behov for dem har adgang til dem når der er behov for dem. Budgetterne til sociale tjenesteydelser burde integreres med budgetterne for andre offentlige sociale tjenesteydelser, som for eksempel sundhed og socialsikring, for at undgå overlapninger, lette god fælles planlægning, og undgå risikoen for urimelige tislkyndelser pga. ønsket om at skubbe omkostninger fra sig. (Se 4.2 ovenfor). De effektivitetsstrategier, som er udarbejdet af sociale partnerskaber mellem ansatte, arbejdsgivere og brugere vil med størst sandsynlighed opnå reelle effektivitetsfordele, som ikke underminerer den generelle servicekvalitet. 5. PLANLÆGNING AF SAMMENHÆNGENDE, LYDHØRE SOCIALE TJENESTER I løbet af de sidste tredive år er der sket store ændringer i den måde hvorpå sundhedspleje og sociale tjenesteydelser i Europa ydes. I nogle lande har vi oplevet en skridning fra statsydede tjenester til service ydet af organisationer i den tredje sektor eller af private virksomheder. Man har bevæget sig bort fra de store institutioner hen imod tjenesteydelser ude i lokalsamfundene, og man er også i langt højere grad klar over brugernes rettigheder og tager dem med på råd ved planlægning og forvaltning af tjenesteydelser. Ligegyldig indenfor hvilke rammer tjenesteydelserne foregår, bør kvaliteten af disse sikres, og al planlægning af dem burde følge disse principper: Planlægning, udformning og forvaltning burde ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og brugerne. Personalet i direkte kontakt med brugerne og brugerne selv er de som er mest direkte berørt og har derfor en central rolle at spille ved planlægning af effektive tjenesteydelser. Forskning udført af den Europæiske Stiftelse for Leve- og Arbejdsvilkår viste, at initiativer til tjenesteydelser, som blev planlagt til at øge brugernes engagement, var mest effektive når personaleorganisationerne deltog i planlægningen. Sunheds og socialpleje ude i lokalsamfundene burde integreres med andre sociale offentlige tjenesteydelser på en sådan måde, at brugerne modtager en service uden mangler eller overlapninger. Det er specielt vigtigt, at sundhedspleje og sociale tjenesteydelser finansieres, planlægges og leveres på en meget koordineret måde for at gøre det nemt for servicebrugerne at have adgang til servicen og for at gøre det muligt for medarbejderne at arbejde harmonisk. Planlægningen burde, hvor det er muligt, have det mål at forebygge kriser i stedet for at reparere i tilfælde af krise. Forebyggende tjenesteydelser såsom hjemmehjælp til ældre og deres uformelle plejere, eller børnepasning til familier med småbørn bør integreres og planlægges globalt, så alle de sociale offentlige tjenesteydelser arbejder hen imod de samme målsætninger. Adgang til serviceydelser burde være enkel for brugerne. En god model for folk ville være de centre ("one stop shops") som eksisterer indenfor andre områder, hvor man ville kunne diskutere alle sine behov samtidig og have adgang til en integreret service uden at skulle finde rundt i de vanskelige forskelle der er mellem forskellige administrationer med forskellige ansvarsområder og budgetter. 12

15 6. HVEM SKAL YDE DE SOCIALE TJENESTEYDELSER, OG HVORDAN KAN MAN SIKRE KVALITETEN AF DISSE? Sociale tjenesteydelser i den Europæiske Union ydes for indeværende af den offentlige sektor, og frivillige og kommercielle organisationer. I de Skandinaviske lande er staten hovedleverandøren af sociale tjenesteydelser. I Holland er det staten der finansierer de fleste ydelser, men den spiller en relativt lille rolle i den direkte udførsel af disse. I Portugal og Grækenland er det organisationerne fra den tredje sektor, specielt de religiøse organisationer, der spiller en vigtig rolle ved finansiering og ydelse af tjenesterne. Den frivillige sektor er mangeartet og indeholder både meget store organisationer med et stort profesionelt personale og også små lokalt baserede grupper som forvaltes af frivillige. Der er blevet flere og flere selvhjælpsorganisationer i løbet af de sidste tyve år, og mange af dem har haft stor succes med at støtte deres medlemmer og udfordre offentlige opfattelser af brugerne af de sociale tjenesteydelser. Organisationer etableret af handicapede og mennesker med mentale problemer er eksempler på selvhjælpsaktiviteter som har udfordret paternalismen I statstjenesterne og ført kampagne for brugernes rettigheder. De frivillige organisationers rolle som leverandører af sociale tjenesteydelser kan blive uklar hvis de samme organisationer også agerer som servicebrugernes forsvarere. I Holland skælnes der mellem de organisationer, der fører kampagne, og organisationer, der leverer sociale tjenesteydelser, hvor de sidste finansieres af staten. Der kan også blive vanskeligheder hvis de organisationer, som søger at opnå mål for hvilke de ikke er offentligt ansvarlige, som for eksempel religiøse organer, primært finansieres gennem offentlige midler. I Storbritanien har man bevæget sig bort fra tjenesteydelser direkte ydet af organisationer i den offentlige sektor. For indeværende leverer kommercielle organisationer størstedelen af af plejehjemsplejen af ældre i Storbritanien, og har i høj grad udvidet deres aktiviteter indenfor hjemmeplejesektoren. I 1992 leverede den private sektor mindre end 2% af hjemmeplejen, i 1996 var den oppe på 32%. I størrrelsesorden voksede de private bureauers antal timer 2359% i løbet af fire år. Udvidelsen af den frivillige uafhængige sektor var mindre, fra 0.4% af det samlede tal for 1992 til 3.9% i en vækst på 505%. En anden udvikling, som man har kunnet se i flere europæiske lande, har været overdragelsen af budgetter til individuelle klienter så de kan købe deres egne sociale serviceydelser. Disse programmer, som er meget populære blandt brugerne, er blevet etableret for de fysisk handicapede i Sverige, Holland og Storbritanien. Klienter med denne valgmulighed modtager i rede penge det beløb, der svarer til den tjenesteydelse de ville være berettigede til, og de er så ansvarlige for at ansætte og forvalte deres egen assistent. EPSU mener, at de sociale tjenesteydelser er offentlige tjenesteydelser og bør have et ansvar over for offentligheden, ligegyldigt hvem der leverer dem. Det er vigtigt at sikre kvaliteten for dermed at sikre, at konkurrencen mellem leverandører ikke medfører et fald i standarderne. Kvalitet er ikke altid nem at måle når det gælder sociale tjenesteydelser. Brugernes erfaringer og synspunkter er meget vigtige for udarbejdelse og overvågning af meningsfulde kvalitetsstandarder. Offentligheden har ret til at forvente, at de sociale tjenesteydelser vil være af høj og konsekvent kvalitet og med en dækning som er tilstrækkelig til at opfylde socialpolitikkens målsætninger. Statens rolle er at sikre, at dette er tilfældet. Arbejdsmarkedets parter og brugerrepræsentanter burde blive tæt involveret i planlægning og udformning af sociale tjenesteydelser, ligegyldig hvem der leverer dem. Tjenesteydelserne burde revideres regelmæssigt, med mekanismer for en regelmæssig og effektiv høring mellem arbejdsgivere, personale og brugere for at sikre at de opfylder politiske målsætninger. 13

16 Staten burde være fuldt ud ansvarlig for planlægning, placering af ordrer og regulering af sociale tjenesteydelser, ligegyldig om tjenesteydelserne leveres direkte af den offentlige sektor eller ej. Dette kræver meget stærke systemer med klare servicestandarder, kontrolsystemer og gennemsigtige linier for ansvar. Overensstemmende servicestandarder kræver en udligning mellem lønninger og arbejdsbetingelser for de mennesker der leverer tjenesteydelserne, ligegyldig hvilken sektor de arbejder indenfor. (Se 7.1 herunder). Det bør hilses velkomment, at ulønnede frivillige kan tilføre de sociale tjenesteydelser en "merværdi". Den frivillige aktivitet kan bringe mening til mange menneskers liv og give dem værdifuld erfaring, som kan hjælpe dem til at finde et job. Men frivillige kan ikke erstatte personale og burde ikke blive udnyttet ved, at det forventes af dem, at de skal udføre centrale arbejdsopgaver. 7. ARBEJDET I DE SOCIALE TJENESTEYDELSER "Under alle omstændigheder vil der opstå et voksende behov for sociale tjenesteydelser, og det er her der ligger et stort beskæftigelsespotentiale, som kræver velovervejet politisk planlægning. Der bør specielt ses på ligestilling med hensyn til nye de job indenfor plejesektoren for at hindre en manglende balance mellem kønnene. Serviceleveringen ma overholde høje kvalitetsstandarder. Europæisk Kommission (1997) Modernisering og forbedring af social beskyttelse i den Europæiske Union: meddelelse fra Kommissionen, EPSU støtter varmt den Europæiske Kommissions erklæring ovenfor om at udvidelsen af sociale tjenesteydelser vil kræve velovervejet planlægning. Kravene til denne sektor i udvidelse ændres hele tiden i takt med, at Europa udvikler et samlet indre arbejdsmarked og dette gør, at det haster med en revidering af både ansættelsesbetingelser, uddannelse, kvalifikationskrav, og karrierestrukturer for de mennesker, der arbejder indenfor sektoren. 7.1 Løn og arbejdsbetingelser Sektoren for sociale tjenesteydelser har et beskæftigelsespotentiale, specielt indenfor hjemmepleje for ældre. Men en af de største ulemper ved hjemmeplejen som beskæftigelsespotentiale er de lave lønninger og det faktum at jobbene ofte er usikre og undervurderede (den Europæiske Kommission 1995). Hjemmeplejeservicen i mange europæiske lande indeholder vanskeligheder som direkte skyldes, at hjemmeplejen har lav status og er dårlig betalt (Hutten og Kerkstra 1996). Ansættelses og udskiftningsproblemer er almindelige, og det medfører manglende plejekontinuitet for klienterne. Koordinering af sundheds og socialservice bliver også vanskeligere af hjemmeplejernes lave profesionelle status. Der er en tendens til, at arbejdstagere inden for denne sektor har ringere arbejdsbetingelser end lignende arbejdstagere inden for andre dele af økonomien med samme uddannelsesniveau. Den finske fagforening TEHY kan for eksempel fortælle, at i Finland er socialrådgiveres lønninger på omkring to tredjedele af andre lignende uddannedes. Den tredje og den private sektors større engagement i levering af sociale tjenesteydelser har yderligere forværret løn og arbejdsbetingelser i nogle dele af Unionen. I Tyskland for eksempel fortæller OTV, at udvidelsen af hjemmeplejetjenesteydelser som en konsekvens af indførelse af langtidsplejeforsikring har medført en uforholdsmæssig vækst i forefaldende og usikkert arbejde i takt med, at privat sygeplejeservice og velfærdssammenslutninger konkurrerer med 14

17 hinanden over markedsandele. I UK viser regeringens statisktikker at 20,6 procent af de ansatte i den tredje sektor tjener mindre end 4 pund sterling i timen, sammenlignet med 7,1 procent i den offentlige sektor og 6,6 procent i forarbejdningsindustrien. Ligesom det har været tilfældet i Tyskland, har kampen om markedsandele medført at nogle hjemmeplejeleverandører i den private og den tredje sektor giver deres medarbejdere meget lave lønninger og arbejdsbetingelser. Som indenfor så mange andre beskæftigelsesområder gælder det også for denne, at lav status, lav løn og utiltalende arbejdsbetingelser gør det vanskeligt at få ansat og beholde arbejdskraften. Indenfor socialplejeområdet har en stor personaleudskiftning direkte konsekvenser for ydelsens kvalitet, hvilket er et vigtigt element, som giver tillid og forståelse mellem den ansatte og klienten. Arbejsbetingelser og andre ikke-lønningsbetingelser ved beskæftigelse som for eksempel uddannelses- og kursusmuligheder er også vigtige for at tiltrække og beholde velmotiveret, kvalificeret og kompetent personale. En forklaring på de lave lønninger og beskæftigelsesbetingelser indenfor denne sektor er den måde hvorpå kønsdiskriminering har fået indflydelse på hvordan de forskellige færdigheder vurderes på arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor, burde de forskellige elementer som indgår i socialplejen, som det at være god til mennesker, kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder, revideres. Aflønningen indenfor socialpleje burde harmoniseres på en sådan måde, at ligegyldigt hvilken sektor der yder tjenesteydelsen, så vil personalet modtage samme løn og arbejdsbetingelser. Social service burde ydes indenfor infrastrukturer som virker indbydende over for brugerne og som er motiverende for personalet. 7.2 Nye tider, nye karrierer De ændrede behov for service og kravene for et samlet arbejdsmarked betyder, at nuværende kvalifikationer og karrierestrukturer for profesionelle indenfor de sociale tjenesteydelser burde revideres. For øjeblikket er titlen "socialrådgiver " reguleret og bundet til nogle bestemte kvalifikationer I nogle EU lande, deriblandt Irland, Belgien, Finland, Tyskland og Grækenland. I andre lande, deriblandt UK, Danmark og Holland, kan enhver kalde sig for socialrådgiver. For at blive en fuldt ud kvalificeret socialrådgiver kræves der i alle lande mindst tre års uddannelse efter endt skolegang, undtagen i UK, hvor det er to år. Hjemmeplejere har ingen formelle adgangskvalificeringer i de fleste EU lande, og den oplæring de får består i korte kurser mens de er ansat. Kun i Belgien, Tyskland, Italien, Sverige, Finland og Danmark får hjemmehjælpere specifik uddannelse i en periode på mellem seks måneder op til tre år (Hutten and Kerkstra). Der er behov for specialister, men hvis de forskellige tjenesteydelser skal blive fuldt ud integrerede i fremtiden må folk samtidig have mulighed for at kunne udvikle nye blandinger af færdigheder og kunne overføre deres erhvervserfaring mellem sektorer. For at fremme gensidig forståelse og en mere integreret pleje, burde en fælles grundlæggende europæisk udddannelse for hver af medarbejdergrupperne inden for plejerhvervene overvejes. 15

18 Nye kvalificeringsstrukturer ville skulle tage arbejdstagerens erfarings værdi med i betragtning og bygge videre på den, og ligeledes annerkende, at når det drejer sig om vanskeligt arbejde som involverer personlig pleje, så kan en arbejdstagers personlige kvaliteter være lige så vigtige for klientens oplevelse af tjenesteydelsen som arbejdstagerens uddannelse. En samlet karrierestruktur indenfor de sociale tjenesteydelser ville gøre det muligt for mennesker at opbygge deres færdigheder på en fleksibel måde, hvilket ville være mere i overensstemmelse med servicebehov som for indeværende forandres. Fuldt ud kvalificeret arbejdskraft ville forbedre servicekvaliteten og understrege personalets status, hvorved mange af de ovennævnte problemer med at få ansat og holde på personalet ville forsvinde. 16

19 8. LISTE OVER ANBEFALINGER Finansiering Sociale tjenesteydelser bør være tilstrækkelig finansierede til at kunne yde støtte af tilstrækkelig høj kvalitet og med en tilstrækkelig dækning for at opfylde europæiske og nationale målsætninger for socialpolitik. De sociale tjenesteydelsers finansieringssystemer bør være omfordelende, fordi de mennesker som med størst sandsynlighed vil få behov for dem er dem som med størst sandsynlighed ikke vil kunne betale for dem. Kvinders indtægter i løbet af deres arbejdsliv er en hel del lavere end mænds, og alligevel er kvinderne størstedelen af brugerne af sociale tjenesteydelser (se ovenfor). Andre grupper, som for eksempel socialt udelukkede mennesker, mentalt syge, osv., er generelt fattige. Ethvert finansieringssystem for langtidspleje som bygger på for eksempel individuelle forsikringer vil sandsynligvis ikke opnå sin målsætning fordi en stor del af højrisikogruppen ikke vil være i stand til at kunne betale for disse forsikringer. Finansieringsordninger bør anskues som værende retfærdige og rimelige, og burde være gennemsigtige og nemt forståelige for brugere af tjenesteydelser. Tjenesteydelser burde finansieres på en sådan måde, at de, der har behov for dem har adgang til dem når der er behov for dem. Budgetterne til sociale tjenesteydelser burde integreres med budgetterne for andre offentlige sociale tjenensteydelser, som for eksempel sundhed og socialsikring, for at undgå overlapninger, lette god fælles planlægning, og undgå risikoen for urimelige tislkyndelser pga. ønsket om at skubbe omkostninger fra sig. De effektivitetsstrategier, som er udarbejdet af sociale partnerskaber mellem ansatte, arbejdsgivere og brugere vil med størst sandsynlighed opnå reelle effektivitetsfordele, som ikke underminerer den generelle servicekvalitet. Planlægning og koordinering Planlægning, udformning og forvaltning burde ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og brugerne. Personalet i direkte kontakt med brugerne og brugerne selv er de som er mest direkte berørt og har derfor en central rolle at spille ved planlægning af effektive tjenesteydelser. Sunheds og socialpleje ude i lokalsamfundene burde integreres med andre sociale offentlige tjenesteydelser på en sådan måde, at brugerne modtager en service uden mangler eller overlapninger. Planlægningen burde, hvor det er muligt, have det mål at forebygge kriser i stedet for at reparere i tilfælde af krise. Forebyggende tjenesteydelser såsom hjemmehjælp til ældre og deres uformelle plejere, eller børnepasning til familier med småbørn bør integreres og planlægges globalt, så alle de sociale offentlige tjenesteydelser arbejder hen imod de samme målsætninger. Adgang til serviceydelser burde være enkel for brugerne. En god model for folk ville være de centre ("one stop shops") som eksisterer indenfor andre områder, hvor man ville kunne diskutere alle sine behov samtidig og have adgang til en integreret service uden at skulle finde rundt i de vanskelige forskelle der er mellem forskellige administrationer med forskellige ansvarsområder og budgetter. 17

20 Forskellige leverandører og statens rolle Offentligheden har ret til at forvente, at de sociale tjenesteydelser vil være af høj og konsekvent kvalitet og med en dækning som er tilstrækkelig til at opfylde socialpolitikkens målsætninger. Statens rolle er at sikre, at dette er tilfældet. Arbejdsmarkedets parter og brugerrepræsentanter burde blive tæt involveret i planlægning og udformning af sociale tjenesteydelser, ligegyldig hvem der leverer dem. Tjenesteydelserne burde revideres regelmæssigt, med mekanismer for en regelmæssig og effektiv høring mellem arbejdsgivere, personale og brugere for at sikre at de opfylder politiske målsætninger. Staten burde være fuldt ud ansvarlig for planlægning, placering af ordrer og regulering af sociale tjenesteydelser, ligegyldig om tjenesteydelserne leveres direkte af den offentlige sektor eller ej. Dette kræver meget stærke systemer med klare servicestandarder, kontrolsystemer og gennemsigtige linier for ansvar. Frivillige burde aldrig forventes at erstatte eller være stedfortrædere for personalet. Ansættelse indenfor de sociale tjenesteydelser Overensstemmende servicestandarder kræver, at der burde være lige løn og arbejdsbetingelser for de mennesker som yder tjenesteydelserne, ligegyldig hvilken sektor de arbejder indenfor. Kravene til denne sektor i udvidelse ændres hele tiden i takt med, at Europa udvikler et samlet arbejdsmarked, og dette gør, at det haster med en revidering af både ansættelsesbetingelser, uddannelse, kvalifikationskrav og karrierestrukturer for de mennesker der arbejder i sektoren. For at fremme gensidig forståelse og en mere integreret pleje burde en fælles europæisk grunduddannelse for hver af medarbejdergrupperne inden for plejeerhvervevene overvejes. I lyset af EU s engagement i retning af lige behandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, er det nødvendigt at arbejde videre med at måle selve jobbenes indhold indenfor dette område og omvurdere disse. Specielt burde de forskellige elementer som indgår i socialplejen som det at være god til mennesker, kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder revideres. Aflønningen indenfor socialpleje burde harmoniseres på en sådan måde at ligegyldigt hvilken sektor der yder tjenesteydelsen, så vil personalet modtage samme løn og arbejdsbetingelser. Social service burde ydes indenfor en infrastruktur som virker indbydende på brugerne og motiverende på personalet. En samlet karrierestruktur indenfor de sociale tjenesteydelser ville gøre det muligt for mennesker at opbygge deres færdigheder på en fleksibel måde, hvilket ville være mere i overensstemmelse med servicebehov som for indeværende forandres. Det at have fuldt ud kvalificeret arbejdskraft som et mål ville forbedre servicekvaliteten og understrege personalets status, hvorved mange af de ovennævnte problemer med at få ansat og holde på personalet ville forsvinde. European Federation of Public Service Unions, BIBLIOGRAFI 18

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere