LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA"

Transkript

1 LEVE SOLIDARISK: EN EPSU POLITIK FOR SOCIALE TJENESTEYDELSER I EUROPA Rapport udarbejdet på anmodning af den Europæiske Føderation af Offentligt Ansattes Forbund

2 Frances Rickford September

3 FORTEGNELSE 1. HVAD ER SOCIALE TJENESTEYDELSER? HVEM BEHØVER SOCIALE TJENESTEYDELSER? DET VOKSENDE BEHOV SOCIALE TJENESTEYDELSER I DEN EUROPÆISKE UNION SOCIAL UDELUKKELSE OG SOCIALE TJENESTEYDELSER Social udelukkelse og børn DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER OG PRESSET PÅ PLEJERNE I FAMILIEN TJENESTEYDELSER FOR AFHÆNGIGE ÆLDRE INDENFOR ET SAMLET INDRE ARBEJDSMARKED SOCIALE TJENESTEYDELSER OG BESKÆFTIGELSE SOCIALE TJENESTEYDELSER OG LIGE MULIGHEDER FOR MÆND OG KVINDER Ansatte Servicebrugere FINANSIERING AF SOCIALE TJENESTEYDELSER EFFEKTIVITETSSTRATEGIER INDTÆGTSSTRATEGIER BEGRÆNSENDE STRATEGIER Indtægtsbaseret vurdering Behovbaseret vurdering FINANSIERINGSPRINCIPPER PLANLÆGNING AF SAMMENHÆNGENDE, LYDHØRE SOCIALE TJENESTER HVEM SKAL YDE DE SOCIALE TJENESTEYDELSER, OG HVORDAN KAN MAN SIKRE KVALITETEN AF DISSE? ARBEJDET I DE SOCIALE TJENESTEYDELSER LØN OG ARBEJDSBETINGELSER NYE TIDER, NYE KARRIERER LISTE OVER ANBEFALINGER BIBLIOGRAFI...18

4 LEVE SOLIDARISK: En EPSU politik for Sociale Tjenesteydelser i Europa 1. HVAD ER SOCIALE TJENESTEYDELSER? I denne rapport kaldes det sociale tjenesteydelser når der er tale om støtte-tjenesteydelser mellem mennesker, og som forbedrer folks individuelle og samfundsmæssige virke og personlige selvstændighed til fordel for folk selv og samfundet som sådan. De udgør en del af de bestemmelser og politikker som tilsammen fremmer økonomisk og social deltagelse fra alle Europas borgere, hvorved deres chancer for at føre rimelige og tilfredsstillende liv øges. De forskellige politikker for beskæftigelse og kurser, uddannelse, social sikkerhed, sociale ydelser, offentlig transport, sundhedspleje, børnepasning, bolig, og fritidsservice såsom biblioteker og sportsfaciliteter burde sammenknyttes for at fremme sammenhængende samfund. Disse tjenesteydelser burde både forbedre adgang til arbejdsmarkedet og også sikre, at folk, som af den ene eller anden grund er udelukket fra arbejdsmarkedet, ikke udelukkes fra samfundet. Sociale serviceydelser kan gives til individer, eller til familier, eller til grupper, enten i samfundet eller på institutionerne, af mennesker med et bredt grundlag af færdigheder og erfaring. Disse ydelser går måske til dem som har behov for pleje eller til de som yder denne pleje på uformel vis - som for eksempel forældre og familiemedlemmer, som plejer et familiemedlem. Forholdet mellem sundhedspleje og sociale tjenesteydelser er specielt tæt og vigtigt idet skillelinien mellem behov inden for sundhedspleje og behov inden for det sociale område sjældent er helt klar. Sociale tjenesteydelser kan være: forebyggende - med det mål at nedsætte risici for kriser og behov for indgreb; rehabiliterende - hjælpe mennesker med at komme sig efter akute situationer og genvinde selvstændigghed; akut - øjeblikkelige, fokuserede indgreb i kritiske, ofte risikofyldte, situationer. Sociale tjenesteydelser leveres af mennesker med mange færdigheder, deriblandt socialrådgivere, arbejdere på lokalsamfundsplan, hjemmeplejepersonale og fastboende personale. Socialrådgivere er normalt kvalificerede profesionelle som kombinerer evaluerings- og planlægningsfærdigheder med rådgivnig og praktisk assistance. Deres færdigheder er fleksible, og de skal ofte arbejde i direkte kontakt med mange svage grupper, ofte mennesker som har mistet deres borgerrettigheder, på en måde som både udviser følsomhed og respekt for disse mennesker. Socialrådgiveres ansvar dækker: 2

5 evaluering af folks individuelle behov og omstændigheder, også risiko evaluering; bisidde klienter ved udarbejdelse af strategier eller planer for at hjælpe med at fastlægge og opnå målsætninger; arbejde i netværk med en lang række organer i de offentlige, frivillige og nogle gange private sektorer for at kooordinere støtte til deres klienter. Andet personale indenfor de sociale tjenesteydelser giver direkte personlig støtte og fysisk og psykisk støtte til mange forskellige mennesker. Udover den service de giver individer udgør sociale tjenesteydelser også en vigtig del af samfundets "kapacitetsopbygning". Kapacitetsopbygning er blevet defineret af den Europæiske Stiftelse som værende etablering af systemer til at hjælpe mennesker i ufordelagtigt stillede områder til at tage udfordringerne ved arbejdsløshed, fattigdom og social udelukkelse op. De sociale tjenesteydelsers bidrag til kapacitetsopbygning kan inkludere: skabe personlige sociale netværker for marginaliserede personer; organisere fælles hjælpeaktiviteter; lette presset på personer og familier ved at give direkte pleje og hjælp til afhængige børn og voksne; hjælpe med at skabe et alternativt magtgrundlag for borgerne som modvægt over for virksomheders og institutionernes magt; hjælpe fattige mennesker med at få adgang til ekstra resourcer gennem rådgivning og støtte. Ved at opbygge alliancer med, og ved at forsvare, de afviste og udelukkede, hjælper de sociale tjenesteydelser med at rehabilitere personer og med at genopbygge ufordelagtigt stillede samfundsgrupper. Ved at give mennesker nogle støttende rammer så de kan deltage mere i samfundet, og ved at begrænse den skade der sker ved afsavn og ulighed, modvejer sociale tjenesteydelser som disse andre økonomiske og sociale omkostninger, såsom omkostninger ved øget krimininalitet, social uorden, anti-social adfærd, forældre som ikke opfylder deres forældrerolle, og sygehusindlæggelse. Europa har derfor ikke råd til at lade være med at opbygge en sammenhængende ramme for sociale tjenesteydelser af høj kvalitet. 2. HVEM BEHØVER SOCIALE TJENESTEYDELSER? DET VOKSENDE BEHOV Klienter af sociale tjenesteydelser er ikke en gruppe som ikke ændrer sig. Alle har brug for pleje og støtte i løbet af nogle perioder i livet. I løbet af barndom, høj alderdom og ved sygdom har vi alle brug for nogle til at passe os. Personlig støtte og pleje hentes for de fleste menneskers vedkommende især hos familie, venner og naboer. Familierne bliver mere og mere spredt og er derfor i mindre grad i stand til at til at yde daglig støtte og pleje. Uformelle plejenetværk bør understøttes af en ramme for støtteserviceydelser for fortsat at være stærke. Veludtænkte forebyggende sociale serviceydelser kan give folk mulighed for at fortsætte med at leve deres liv i deres egne samfund, og kan styrke familien og de uformelle plejenetværk. 3

6 Når menneskers behov går udover den kapacitet og kompetence der ligger i deres uformelle støttenetværker må de kunne regne med en social tjenesteydelse af høj kvalitet. Nogle mennesker oplever perioder hvor de er specielt sårbare f.eks. ved mental lidelse, alvorlig sygdom eller permanent handicap, eller ved problemer med narkotika- eller alkoholmisbrug, og i løbet af de perioder vil de behøve specialhjælp for at klare deres situation og genopbygge deres selvtillid. Menneskers sociale behov afhænger i høj grad af de sociale og økonomiske omstændigheder i deres liv, og efterspørgslen på sociale tjenesteydelser vil være højest i de pressede samfundsdele. De ændringer som for indeværende finder sted i Europa skaber sort pres på et stort mindretal, hvilket aflæses gennem de øgede tal for dårligt mental helbred og specielt narkotikamisbrug. Mange af os har perioder i løbet af vort liv hvor vi har behov for noget ekstra hjælp, men de svagest stillede i samfundet har ofte mange problemer i en flerårig periode. De sociale tjenesteydelsers nøgleopgave er at undgå, at mennesker i krise kommer ind I en ond cirkel, hvor de får flere og flere vanskeligheder som ikke længere kan styres. Medlemmer af etniske minoriteter er generelt økonomisk og socialt dårligere stillet i forhold til modtagersamfundet. De har højere arbejdsløshed og bor ofte i dårligere boliger. Man er ofte gået ud fra, at mindretalsgrupper vil "tage sig af deres egne" men der er tegn på, at det er mindre sandsynligt at de har brede familie- og samfundsstøttenetværker på lokalt plan. Disse mennesker oplever ofte racisme og xenofobi, og hvis de er asylsøgere eller flygtninge har de måske allerede oplevet traumatiske perioder i deres oprindelseslande. Sociale tjenesteydelser til medlemmer af mindretalsgrupper må tage fuld højde for sproglige og kulturelle forskelle hvis de skal være let tilgængelige og brugbare, og burde ikke kræve at folk "integrerer" sig som en betingelse for at modtage gode sociale tjenesteydelser. Blandt de mennesker som har behov for sociale tjenesteydelser findes medlemmer af nedenstående grupper. ældre mennesker som behøver fysisk pleje fysisk handicapede mennesker med indlæringshandicap eller "mentalt handicap narkotika eller alkoholmisbrugere mennesker med mentale lidelser flygtninge og asylsøgere mennesker med sociale behov pga. fysiske sygdomme såsom HIV handicapede børn og deres familier Børn med følelses- eller adfærdsproblemer, deriblandt kriminel adfærd, og deres familier hjemløse mennesker børn med risiko for at blive forsømt eller mishandlet, og deres familier mennesker som står i en personlig krise pga. traumatiske ulykker såsom katastrofer, kriminelle overfald eller smertelige tab ved nære pårørendes død. Bevægelsen for klinikker for døende og erfaringer med AIDS-patienter har lært os meget om at give god pleje til mennesker som står over for døden. De ændrede familiestrukturer og beskæftigelsestendenser betyder, at der er et større behov for humane og følsomme 4

7 serviceydelser for de døende. 3. SOCIALE TJENESTEYDELSER I DEN EUROPÆISKE UNION Demografiske, sociale og økonomiske ændringer i Europa øger behovet for sociale tjenesteydelser. Michelle Tierlink, ledende administrator i GD V, skitserede EU s holdning over for sociale tjenesteydelser ved en konference i 1993 om sociale tjenesteydelser i samfundet: I fremtiden vil sociale tjenesteydelser i samfundet medføre mere og mere decentralisering, af-institutionalisering, iværksættelse af originale og innoverende projekter og partnerskaber mellem flere organisationer. Hvad kan og burde det Europæiske Fællesskab gøre under de omstændigheder? Vi befinder os indenfor et område hvor den velkendte subsidiaritet helt klart gør sig gældende. Politikken vedrørende sociale tjenesteydelser afhænger først og fremmest af medlemsstaterne. Fællesskabet vil i fremtiden i højere grad skulle være lederen, selve katalysatoren for de forskellige programmer til hjælp for de udelukkede mennesker, de ældre, eller de handicapede. Dette er et område hvor meget afhænger af de lokale folk og partnerskaber, private organisationer, den Sociale Tjeneste og også de mennesker som er berørt - de ældre eller de handicapede og deres repræsentanter. Kommissionen vil ikke foreslå regler vedrørende Sociale Tjenesteydelser. De aspekter som henhører under Fællesskabets ressort er blevet bragt i orden eller vil blive det. Disse aspekter gælder især fri bevægelighed, retten til at blive, social sikkerhed for migrerende arbejdstagere, fri adgang og lige behandling af mænd og kvinder. På den anden side vil Kommissionen skulle fremme debat som en del af vore undersøgelser og netværk for at udvikle udvækslinger af erfaring og færdigheder. Michelle Tierlink, 1993 Siden da har der været en voksende annerkendelse indenfor EU af, at sociale tjenesteydelser, sammen med social sikkerhed og andre offentlige tjenesteydelser, er et centralt element for opnåelse af unionens målsætninger. Men sociale tjenesteydelser skal endnu annerkendes fuldt ud af som værende en integreret del af social beskyttelse, som ellers hovedsageligt er blevet anset som værende pensionudbetalinger og pengeydelser. Her identificerer vi betydningen af sociale tjenesteydelser indenfor tre områder af EU's socialpolitik. 3.1 Social udelukkelse og sociale tjenesteydelser Teknologiske ændringer og økonomiske omstruktureringer i EU staterne har betydet, at selvom de fleste europæere har fået mere velstand, så har de også været en vækst af langtidsledigheden, den midlertidige og usikre beskæftigelse og fattigdommen. Neo-liberale politikker har også med fuldt overlæg tilladt stigende ulighed. Arbejdsløsheden ansås for et instrument i den økonomiske politik og fik lov til at vokse samtidig med, at niveauerne for social beskyttelse og for lønninger til ufaglærte og ansatte i den offentlige sektor var faldende. Denne udvikling har ført til en situation hvor det anslås, at 50 millioner mennesker i Europa oplever social marginalisering. Denne sociale udelukkelse går ikke blot på hvorvidt man har et job eller ej, eller om man er fattig, som også den Europæiske Kommission understregede det: 5

8 Udelukkelse går ud over fattigdom. Det er en ophobning og kombinering af forskellige typer afsavn: manglende uddannelse, forringet sundhedstilstand, hjemløshed, mistet familiestøtte, ingen deltagelse i almindeligt samfundsliv og manglende jobmuligheder. Hvert afsavn øger de andre. Resultatet er en ond cirkel som fører fra langtidsledighed til opsplittede familier og i sidste instans til marginalisering og kriminalitet. Europæisk Kommission (1997), Teknologiske ændringer betyder, at økonomisk vækst ikke længere nødvendigvis medfører beskæftigelsesvækst, og det kan endda ske samtidig med beskæftigelsestab. En stadig større del af de europæiske borgere risikerer i fremtiden at stå uden job. Social integrering kan derfor ikke blot defineres ud fra beskæftigelse, specielt fordi det for visse grupper er usandsynligt, at de nogensinde kan komme ind og konkurrere på arbejdsmarkedet. Den Internationale Føderation af Socialrådgivere understreger i sin rapport til GD V at mennesker kan blive marginaliseret som et direkte resultat af svigtende velfærdssystemer, for eksempel hvis forskellige grene ikke koordineres og integreres ordentligt. EU har klart engageret sig i retning af at håndtere social udelukkelse. Hvidbogen om Socialpolitik fastlægger: Det er nødvendigt at fremme den sociale integrering af alle. Unionen må sikre, at de svageste grupper (mennesker som er udelukket fra det sociale og økonomiske liv, de unge, de langtidsledige, de ældre og de handicapede) ikke udelukkes fra fordelene ved økonomisk vækst eller fra at komme med et aktivt bidrag hertil". EPSU menner social udelukkelse ikke burde accepteres som en uundgåelig omkostning ved økonomisk fremgang, og at målsætningen for social beskyttelse ikke udelukkende burde ses som værende en begrænsning af den skade arbejdsløshed forvolder. Velplanlagte sociale tjenesteydelser kan - sammen med andre offentlige tjenesteydelser - fremme social integrering og forebygge marginalisering og social udelukkelse. Den Europæiske Stiftelse til Forbedring af Livs- og Arbejdsbetingelser har argumenteret på følgende måde: (Offentlige tjenesteydelser) er afgørende for den økonomiske succes, og socialt sammenhæng og offentlige tjenesteydelser af god kvalitet tilvejebringer den sociale lim som sammentømrer et samfund... Offentlige tjenesteydelser can modveje de bølger af usikkerhed som skyldes de hurtige forandringer på det turbulente globale marked, og kan bringe stabilitet og styrke samfundene. De har en central rolle ved håndtering af den sociale udelukkelse fordi de offentlige tjenesteydelsers kvalitet og effektivitet er blandt de vigtigste bestemmende elementer for livskvaliteten I de svageste grupper og hos de mennesker der bor i dårligt stillede områder. Deres rolle ved økonomiske og sociale ændringer er specielt vigtig, for eksempel ved voksende arbejdsløshed, voksende fattigdom, aldrende befolkning og ændringer i familiestrukturen. Europæisk Stiftelse til Forbedring af Livs- og Arbejdsbetingelser (1996) Social udelukkelse og børn Den sociale udelukkelses konsekvenser i Europa for familier med børn giver anledning til store bekymringer. Der er store forskelle mellem de europæiske lande når det gælder ulighed og relativ fattigdom, men et skøn ud fra Eurostat data peger i retning af, at en femtedel af børnene under 17 levede af indtægter på under halvdelen af det nationale gennemsnit sidst i firserne. I flere lande er børnefamilier overrepresenteret blandt de fattige husholdninger, og eneforældre og familier med tre eller flere børn er specielt udsatte for fattigdom. 6

9 Fattigdom er et element som udgør et stort pres på familier. Børnemishandlig og forsømmelse af børnene, opsplittelse af familien, mentalt og fysisk dårligt helbred, narkotikamisbrug og ungdomskriminalitet er alle koncentreret omkring (selvom det på ingen måde udelukkende foregår i) bydele hvor der findes flere former for afsavn. Den frivillige eller ufrivillige udelukkelse af børn og unge fra skolen vokser på foruroligende vis i nogle EU lande. Hvis det tillades, at et stort antal børn og unge bliver fremmedgjort og udelukket, vil skaden på den sociale sammenhæng fortsætte ind i næste generation. Socialrådgiverne sidder inde med nogle meget specialiserede færdigheder til at kunne arbejde med sådanne familier og børn. Passende forebyggende tjenesteydelser til støtte af familier under pres, tidlige indgreb når problemerne melder sig, og behandlingstjenester af høj kvalitet til mishandlede og forfulgte børn og unge er altsammen elementer som udviser en god værdi i forhold til kort- og langtidsomkostningerne ved at ignorere sådanne behov. 3.2 Demografiske ændringer og presset på plejerne i familien Europas befolkning bliver ældre idet fødselstallene falder og levetiden forlænges. Det, at Europas borgere nu kan forvente at leve betydelig længere end deres forældre er et tegn på den europæiske sociale models succes og det må man glæde sig over. Men ekstra leveår er ikke alle sunde år og der er et voksende antal ældre som har behov for hjælp med det daglige, såsom madtilberedelse og vask. I Europa vil befolkningen over 80 vokse fra 3% til 4.3% mellem 1990 og 2020, med den største forholdsmæssige vækst i de sydeuropæiske lande. Disse ændringer øger behovet for plejetjenester idet antallet af afhængige ældre vokser samtidig med, at mulighederne for uformel familiepleje mindskes. Som Kommissionen selv har noteret: Indtil nu er pleje i disse tilfælde ofte blevet givet på uformel vis af familiemedlemmer. Mulighederne for denne form for solidaritet er ved at blive mindre idet flere og flere kvinder arbejder udenfor hjemmet og idet de geografiske afstande mellem forældre og deres voksne børn bliver større. Europæisk Kommission, op. cit., Der er også demografiske pres på levering af uformel pleje. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er de fleste af dem, der passer ældre afhængige familiemedlemmer kvinder mellem 46 og 69. Forholdstallet mellem denne gruppe og gruppen af mennesker over 70 er faldende, og i løbet af de sidste tredive år frem til 1990 faldt det med mere end to tredjedele i otte EU lande undersøgt af OECD. Det meste af diskussionen omkring demografiske ændringer har indtil videre fokuseret på omkostningerne ved passende indtægter for de ældre, og på hvordan man skulle betale for tjenesteydelser til ældre med behov for daglig pleje. Hele finansieringsemnet er helt klart betydnignsfuldt og bliver også diskuteret nedenfor, men spørgsmålet om den kvalitet og standard af pleje der skal tilbydes svage ældre bør også behandles så hurtigt som muligt. Dette emne er også blevet berørt af den Europæiske Kommission, som noterer: Alle europæiske lande er enige i målsætningen om at lade de ældre blive i deres eget hjem hvis det overhovedet er muligt i stedet for at give dem en plads på et plejehjem. De berørte ældre deler helt klart dette øske." Ibid. Men på trods af disse politikker, peger data indsamlet af OECD i retning af, at antallet af ældre 7

10 på institutioner er voksende i Europa (OECD 1996). Oplagring af store antal ældre på store beboelsesinstitutioner kan måske se ud til at være en relativt billig måde at sikrepassende føde og bolig på, og det er sandsynligt, at det bliver endestationen for mange mennesker i løbet af deres sidste leveår medmindre hele plejekvalitetsemnet bliver taget op. 3.3 Tjenesteydelser for afhængige ældre indenfor et samlet indre arbejdsmarked Sociale tjenesteydelser er også et vigtigt element i opbygningen af et samlet, fleksibelt og mobilt arbejdsmarked. Uformelle sociale støttenetværker i lokalsamfund og familie vil uundgåeligt blive yderligere nedbrudt ved øget arbejdskraftmobilitet. Europæisk lovgivning om fri bevægelighed af arbejdstagere gælder også alle familiemedlemmer, deriblandt afhængige børn og afhængige forældre. Men i realiteten er det usandsynligt at ret mange af de svagelige ældre ønsker at følge deres yngre familiemedlemmer tværs igennem kontinentet. Hvis arbejdstagere ikke er overbeviste om, at der vil være støtte og pleje af høj kvalitet til rådighed for deres forældre og bedsteforældre derhjemme, kan det være de er mindre villige til at drage fordel af beskæftigelsesmuligheder udenfor deres egne lokalsamfund. 3.4 Sociale tjenesteydelser og beskæftigelse De demografiske ændringer, den forøgede arbejdskraftmobilitet og efterspørgslen på tjenesteydelser til mennesker som oplever social udelukkelse er alle elementer som peger i retning af, at en udvidelse af de sociale tjenesteydelser er uundgåelig. Der er faktisk beviser for, at denne beskæftigelsesvækst allerede finder sted. Mellem 1992 og 1996 var der et stort fald generelt i beskæftigelsen i EU. Alligevel blev der skabt nye job indenfor en række serviceområder, deriblandt sociale tjenesteydelser. Eurostat data viser, at i perioden 1992 til 1996 voksede beskæftigelsen i sektoren for professionelle indenfor det sociale område med , mens beskæftigelsen blandt arbejdstagere indenfor personlig pleje og dermed forbundet arbejde voksede med mere end I den samme periode var den årlige gennemsnitlige beskæftigelse for professionelle indenfor det sociale område på , mens den for arbejdstagere ved personlig pleje og dermed forbundet arbejde var på 3,388,691. (PSPRU 1997) Den Europæiske Union har gjort jobskabelse til hovedprioriteten i sin socialpolitik. Det at investere i sociale tjenesteydelser fremmer ikke bare socialt sammenhæng og forbedrer den enkeltes muligheder for at opnå beskæftigelse. Det er også omkostningseffektivt, kræver megen arbejdskraft, og åbner nogle muligheder for mennesker med bred uddannelsesbaggrund og erfaring bag sig. 3.5 Sociale tjenesteydelser og lige muligheder for mænd og kvinder Ansatte Et stort flertal af de ansatte i de sociale tjenesteydelser er kvinder. 77 procent af de profesionelle indenfor det sociale område og 90 procent af arbejdstagerne indenfor personlig pleje og dermed forbundet arbejde er kvinder (PSPRU 1997). De færdigheder, der kræves af de ansatte indenfor de sociale tjenesteydelser - sociale færdigheder, som for eksempel det at være god til at kommunikere på en følsom måde, personlig pleje, emotionel støtte og praktiske færdigheder i hjemmet - er generelt blevet anset for at have mindre værdi på arbejdsmarkedet end de færdigheder der kræves indenfor mandsdominerede erhverv. Den generelt lave løn indenfor de sociale tjenesteydelsers område afspejler denne undervurdering 8

11 af "kvinders færdigheder". (Se afsnit 7 herunder) I lyset af EU s engagement i retning af lige behandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, er det nødvendigt at arbejde videre med at måle selve jobbenes indhold indenfor dette område og omvurdere disse Servicebrugere Et flertal af de mennesker, der bruger sociale tjenesteydelser, er også kvinder. Sociale tjenesteydelser kan give kvinder mulighed for at forøge deres aktivitet på arbejdsmarkedet, specielt når det gælder de tjenesteydelser der støtter uformelle plejere af svagelige ældre og handicapede voksne, og de der støtter enemødre og deres børn. På grund af deres længere levetid er der blandt ældre flest kvinder. I 1993 var der i den Europæiske Union for hver fire kvinder tre mænd i aldersgruppen 70-74; for hver to kvinder var der én mand i aldersgruppen og blandt dem på over 95 var der for hver tre kvinder én mand ( Walker og Maltby 1997). Dette betyder, at tjenesteydelser for afhængige ældre for en stor del er tjenesteydelser til kvinder, som sandsynligvis har haft færre indkomster i løbet af deres levetid og modtaget mindre pensioner end deres mandlige modparter. Det meste af den hjælp, som modtages af svagelige ældre som bor udenfor plejeinstitutioner, gives af uformelle plejere - i stor udstrækning familiemedlemmer. Selvom mænd tager sig af deres koner, udføres størstedelen af den nære direkte pleje af kvinder, især når det går fra en generation til en anden. (OECD 1996) I de fleste familier tilfalder størsteparten af ansvaret for børnepasningen stadig moderen, og de fleste eneforælderfamilier udgøres af mor og børn. 4. FINANSIERING AF SOCIALE TJENESTEYDELSER Mens efterspørgslen på sociale tjenesteydelser har været voksende i Iøbet af de sidste år på grund af det ovenfor anførte, så har de europæiske stater samtidig forsøgt at begrænse eller nedbringe udgifterne til den offentlige sektor. Voksende arbejdsløshed har mindsket beskatningsgrundlaget; globalisering har mindsket regeringernes villighed til at forøge indtægterne fra virksomhederne; og konvergenskriterierne til den Europæiske Monetære Union har tvunget regeringerne til at nedbringe det offentlige underskud. Det Finske Nationale Center for Velfærd, Stakes, har identificeret tre grundlæggende strategier for omkostningsbegrænsning indenfor de sociale tjenesteydelser: 4.1 Effektivitetsstrategier Disse forsøger at producere samme volumen tjenesteydelser, eller resultater, for færre penge. Dette gøres enten ved at ændre den måde hvorpå tjenesteydelserne organiseres og ydes, eller ved at ændre selve tjenesteydelsen. Effektivitetsstrategier er vanskelige at evaluere på grund af de vanskeligheder der er ved at måle de sociale tjenesteydelsers resultater. For eksempel er det måske mere effektivt at flytte ældre fra deres egen bolig til en stor institution, sådan at forstå, at det er billigere at sikre, at han eller hun modtager føde og pleje. Men ud fra synsvinklen om at opfylde den ældres ønsker, eller selvstændighed, eller forbedre deres livskvalitet, er det måske mindre effektivt. Nogle populære effektivitetsstrategier indeholder nye forvaltningsmodeller, som for eksempel decentraliserede budgetter og resultatsindikatorer. 9

12 4.2 Indtægtsstrategier Disse søger supplerende finansieringskilder til tjenesteydelser. Tre gængse eksempler på indtægtsstrategier er: At flytte en større del af omkostningerne over på klienten ved at indføre eller forøge gebyrer for tjenesteydelser. Gebyrer for hjemmepleje er i denne forbindelse blevet beskrevet som en handicapskat. Det at forlange betaling for tjenesteydelserne fra klienterne øger risikoen for, at udsatte grupper vil vælge ikke at betale, og som et resultat heraf vil de blive så dårlige, at de så vil behøve mere intensiv og dyrere støtte, som for eksempel hospitalsindlæggelse. Vedrørende tjenesteydelser til børnegrupper, er det at kræve betaling fra forældre for de tjenesteydelser, som er udtænkt som en styrkelse af familier til børn, som løber risiko for at blive forsømt eller mishandlet, sandsynligvis ikke mulig at føre ud i livet og kunne måske endda få den modsatte virkning. Overføre omkostninger til andre offentlige sektorers budgetter ved, for eksempel, at finde måder hvorpå man får flere penge ud af socialsikringssystemet gennem en skræddersyning af tjenesteydelserne på en sådan måde, at de i så høj grad som mulig passer til klientens rettigheder indenfor socialsikringen, eller ved at lade folk blive på sygehuset i stedet for at tilbyde dem sociale tjenester i hjemmet. Disse strategier giver måske nok nogle besparelser på kort sigt på nogle specifikke budgetter, men de er oftest dyrere i det lange løb. Det forvrider også tjenesteydelsernes mønster hvis ikke beslutningerne træffes ud fra den bedst mulige praksis, eller ud fra klientens bedste interesse, men blot ud fra ønsket om at sende omkostninger videre til et andet budget. Et tredje eksempel på en indtægtsstrategi er det, hvor man overfører omkostningerne til personalet i form af nedsatte lønninger eller dårligere arbejdsbetingelser. Det var den erfaring mange hjemmeplejere i Storbritanien måtte gøre da den forudgående regering indførte foranstaltninger som skulle tvinge afdelingerne for sociale tjenesteydelser til at udlicitere pleje i lokalsamfundet til den private sektor. I den frivillige og private sektor for hjemmepleje som konkurrerede om kontrakter var der tilfælde hvor der blev givet meget lave lønninger i forhold til de hjemmeplejere, som var direkte ansat i den offentlige sektor. Mange hjemmeplejere arbejder nu gennem bureauer som selvstændige. En af konsekvenserne ved denne strategi har været, at hjemmepleje er blevet mere tilfældig og med mindre overvågning. Mange klienter oplever også en stor udskiftning af hjemmeplejere, og der er også i nogen grad beviser for, at en del af de plejetimer som den lokale myndighed betaler for, aldrig bliver ydet. En fjerde indtægtsstrategi består i at binde velgørenhedsorganisationer eller frivillig arbejdskraft og subventionere almindelige tjenesteydelser. Undersøgelser i USA har vist, at organisationer i den frivillige sektor som yder lovbefalede tjenesteydelser, subventionerer tjenesteydelserne enten gennem tilførsel af pengebeløb indsamlet blandt offentligheden, eller ved anvendelse af frivillige til at yde en del at tjenesteydelserne. Det, at man anvender ulønnede arbejdstagere til udførelse af centrale tjenesteydelser, gør det helt klart vanskeligere for myndighederne at kunne garantere plejekvalitet og konsistens. Det at bruge indsamlede pengebeløb til at subventionere lovbefalede velfærdstjenesteydelser kan i det lange løb mindske folks vilje til at støtte velgørenhedsorganisationer. 4.3 Begrænsende strategier Disse nedbringer eller begrænser udgifter til sociale tjenesteydelser ved at begrænse antallet af de brugere, der har ret til dem. Dette gøres ved at øge anvendelsen af indtægtsbaseret eller behovbaseret vurdering. 10

13 4.3.1 Indtægtsbaseret vurdering Indtægtsbaseret vurdering er en måde at begrænse antallet af berettigede og resulterer i at tjenesteydelsen bliver til en tiloversbleven service, som kun ydes en del af befolkningen - de fattigste. Man går ud fra, at folk som er udelukket fra at modtage tjenesteydelsen enten vil klare sig uden, eller også vil de købe den på det åbne marked. Denne strategi har samme ulempe som den, hvor man kræver gebyrer af klienterne; hvis disse føler, at de ikke kan eller ikke vil betale for en forebyggende social tjenesteydelse, kan de hurtigt komme til at behøve en mere intensiv og dyr ydelse på det offentliges regning. I de tilfælde hvor tjenesteydelserne har familiens sammenhold eller beskyttelse af børn som mål, bliver det børnene som kommer til at betale omkostningerne ved en tilbagetrækning af tjenesteydelsen. En anden ulempe ved at gøre sociale tjenesteydelser til en indtægtsbaseret service består i, at tjenesteydelsen måske vil miste almindelig støtte blandt befolkningen hvis bedrestillede skatteborgere føler, at de bliver udelukket fra muligheden for at få adgang til en tjenesteydelse. Det er også blevet sagt, at tjenesteydelserne har en tendens til at blive forringet kvalitetsmæssigt hvis de udelukkende bruges af de fattige Behovbaseret vurdering Behovbaseret vurdering er blevet mere og mere almindelig i europæiske stater og omtales ofte som målrettethed ("targeting"). Tjenesteydelser indskrænkes til kun at gælde for de mennesker, som det vurderes har det mest akutte behov. Selvom det på overfladen ser ud til at være en indlysende måde at rationere tjenesteydelserne på, så har det betydet et fald i antallet af omkostningseffektive forebyggende tjenesteydelser. For eksempel, hvis det drejer sig om ældre, må der ikke tilbydes nogen tjenesteydelse før deres uformelle plejenetværker er brudt fuldstændig sammen, hvor de så må sendes på plejehjem. Sikker støtte til uformelle plejere i form af aflastningspleje og hjemmehjælp kunne måske have gjort det muligt for den ældre at blive hjemme. Hvis det drejer sig om børn, kan det være de sociale tjenesteydelser bliver indskrænket til at gælde for familier i en krisesituation hvor børn er blevet mishandlet eller forsømt. Forskning viser nu, at man ved at tilbyde støtte til familierne på et tidligere tidspunkt sandsynligvis opnår større omkostningseffektivitet samtidig med, at disse indgreb er mindre skadelige og forstyrrende for børnene. (Department of Health 1995) 4.4 Finansieringsprincipper Ordninger til finansiering af sociale tjenesteydelser i EU stater varierer meget og er nu ved at blive revideret i takt med, at regeringerne overvejer hvordan de skal finansiere langtidspleje for et voksende antal svage ældre i fremtiden. De følgende principper burde være gældende for finansieringsordninger for sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser skal være tilstrækkelig finansierede til at kunne yde støtte af tilstrækkelig høj kvalitet og med en tilstrækkelig dækning for at opfylde europæiske og nationale målsætninger for socialpolitik. De sociale tjenesteydelsers finansieringssystemer bør være omfordelende, fordi de mennesker som med størst sandsynlighed vil få behov for dem er dem som med størst sandsynlighed ikke vil kunne betale for dem. Kvinders indtægter i løbet af deres arbejdsliv er en hel del lavere end mænds, og alligevel er kvinderne størstedelen af brugerne af sociale tjenesteydelser. (se ovenfor). Andre grupper, som for eksempel socialt udelukkede mennesker, mentalt syge, osv., er generelt fattige. Ethvert finansieringssystem for langtidspleje som bygger på for eksempel individuelle forsikringer er ikke med sandsynlighed gennemførligt fordi en stor del af højrisikogruppen ikke vil være i stand til at kunne betale for disse forsikringer. 11

14 Finansieringsordninger bør anskues som værende retfærdige og rimelige, og burde være gennemsigtige og nemt forståelige for brugere af tjenesteydelser. Tjenesteydelser burde finansieres på en sådan måde, at de, der har behov for dem har adgang til dem når der er behov for dem. Budgetterne til sociale tjenesteydelser burde integreres med budgetterne for andre offentlige sociale tjenesteydelser, som for eksempel sundhed og socialsikring, for at undgå overlapninger, lette god fælles planlægning, og undgå risikoen for urimelige tislkyndelser pga. ønsket om at skubbe omkostninger fra sig. (Se 4.2 ovenfor). De effektivitetsstrategier, som er udarbejdet af sociale partnerskaber mellem ansatte, arbejdsgivere og brugere vil med størst sandsynlighed opnå reelle effektivitetsfordele, som ikke underminerer den generelle servicekvalitet. 5. PLANLÆGNING AF SAMMENHÆNGENDE, LYDHØRE SOCIALE TJENESTER I løbet af de sidste tredive år er der sket store ændringer i den måde hvorpå sundhedspleje og sociale tjenesteydelser i Europa ydes. I nogle lande har vi oplevet en skridning fra statsydede tjenester til service ydet af organisationer i den tredje sektor eller af private virksomheder. Man har bevæget sig bort fra de store institutioner hen imod tjenesteydelser ude i lokalsamfundene, og man er også i langt højere grad klar over brugernes rettigheder og tager dem med på råd ved planlægning og forvaltning af tjenesteydelser. Ligegyldig indenfor hvilke rammer tjenesteydelserne foregår, bør kvaliteten af disse sikres, og al planlægning af dem burde følge disse principper: Planlægning, udformning og forvaltning burde ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og brugerne. Personalet i direkte kontakt med brugerne og brugerne selv er de som er mest direkte berørt og har derfor en central rolle at spille ved planlægning af effektive tjenesteydelser. Forskning udført af den Europæiske Stiftelse for Leve- og Arbejdsvilkår viste, at initiativer til tjenesteydelser, som blev planlagt til at øge brugernes engagement, var mest effektive når personaleorganisationerne deltog i planlægningen. Sunheds og socialpleje ude i lokalsamfundene burde integreres med andre sociale offentlige tjenesteydelser på en sådan måde, at brugerne modtager en service uden mangler eller overlapninger. Det er specielt vigtigt, at sundhedspleje og sociale tjenesteydelser finansieres, planlægges og leveres på en meget koordineret måde for at gøre det nemt for servicebrugerne at have adgang til servicen og for at gøre det muligt for medarbejderne at arbejde harmonisk. Planlægningen burde, hvor det er muligt, have det mål at forebygge kriser i stedet for at reparere i tilfælde af krise. Forebyggende tjenesteydelser såsom hjemmehjælp til ældre og deres uformelle plejere, eller børnepasning til familier med småbørn bør integreres og planlægges globalt, så alle de sociale offentlige tjenesteydelser arbejder hen imod de samme målsætninger. Adgang til serviceydelser burde være enkel for brugerne. En god model for folk ville være de centre ("one stop shops") som eksisterer indenfor andre områder, hvor man ville kunne diskutere alle sine behov samtidig og have adgang til en integreret service uden at skulle finde rundt i de vanskelige forskelle der er mellem forskellige administrationer med forskellige ansvarsområder og budgetter. 12

15 6. HVEM SKAL YDE DE SOCIALE TJENESTEYDELSER, OG HVORDAN KAN MAN SIKRE KVALITETEN AF DISSE? Sociale tjenesteydelser i den Europæiske Union ydes for indeværende af den offentlige sektor, og frivillige og kommercielle organisationer. I de Skandinaviske lande er staten hovedleverandøren af sociale tjenesteydelser. I Holland er det staten der finansierer de fleste ydelser, men den spiller en relativt lille rolle i den direkte udførsel af disse. I Portugal og Grækenland er det organisationerne fra den tredje sektor, specielt de religiøse organisationer, der spiller en vigtig rolle ved finansiering og ydelse af tjenesterne. Den frivillige sektor er mangeartet og indeholder både meget store organisationer med et stort profesionelt personale og også små lokalt baserede grupper som forvaltes af frivillige. Der er blevet flere og flere selvhjælpsorganisationer i løbet af de sidste tyve år, og mange af dem har haft stor succes med at støtte deres medlemmer og udfordre offentlige opfattelser af brugerne af de sociale tjenesteydelser. Organisationer etableret af handicapede og mennesker med mentale problemer er eksempler på selvhjælpsaktiviteter som har udfordret paternalismen I statstjenesterne og ført kampagne for brugernes rettigheder. De frivillige organisationers rolle som leverandører af sociale tjenesteydelser kan blive uklar hvis de samme organisationer også agerer som servicebrugernes forsvarere. I Holland skælnes der mellem de organisationer, der fører kampagne, og organisationer, der leverer sociale tjenesteydelser, hvor de sidste finansieres af staten. Der kan også blive vanskeligheder hvis de organisationer, som søger at opnå mål for hvilke de ikke er offentligt ansvarlige, som for eksempel religiøse organer, primært finansieres gennem offentlige midler. I Storbritanien har man bevæget sig bort fra tjenesteydelser direkte ydet af organisationer i den offentlige sektor. For indeværende leverer kommercielle organisationer størstedelen af af plejehjemsplejen af ældre i Storbritanien, og har i høj grad udvidet deres aktiviteter indenfor hjemmeplejesektoren. I 1992 leverede den private sektor mindre end 2% af hjemmeplejen, i 1996 var den oppe på 32%. I størrrelsesorden voksede de private bureauers antal timer 2359% i løbet af fire år. Udvidelsen af den frivillige uafhængige sektor var mindre, fra 0.4% af det samlede tal for 1992 til 3.9% i en vækst på 505%. En anden udvikling, som man har kunnet se i flere europæiske lande, har været overdragelsen af budgetter til individuelle klienter så de kan købe deres egne sociale serviceydelser. Disse programmer, som er meget populære blandt brugerne, er blevet etableret for de fysisk handicapede i Sverige, Holland og Storbritanien. Klienter med denne valgmulighed modtager i rede penge det beløb, der svarer til den tjenesteydelse de ville være berettigede til, og de er så ansvarlige for at ansætte og forvalte deres egen assistent. EPSU mener, at de sociale tjenesteydelser er offentlige tjenesteydelser og bør have et ansvar over for offentligheden, ligegyldigt hvem der leverer dem. Det er vigtigt at sikre kvaliteten for dermed at sikre, at konkurrencen mellem leverandører ikke medfører et fald i standarderne. Kvalitet er ikke altid nem at måle når det gælder sociale tjenesteydelser. Brugernes erfaringer og synspunkter er meget vigtige for udarbejdelse og overvågning af meningsfulde kvalitetsstandarder. Offentligheden har ret til at forvente, at de sociale tjenesteydelser vil være af høj og konsekvent kvalitet og med en dækning som er tilstrækkelig til at opfylde socialpolitikkens målsætninger. Statens rolle er at sikre, at dette er tilfældet. Arbejdsmarkedets parter og brugerrepræsentanter burde blive tæt involveret i planlægning og udformning af sociale tjenesteydelser, ligegyldig hvem der leverer dem. Tjenesteydelserne burde revideres regelmæssigt, med mekanismer for en regelmæssig og effektiv høring mellem arbejdsgivere, personale og brugere for at sikre at de opfylder politiske målsætninger. 13

16 Staten burde være fuldt ud ansvarlig for planlægning, placering af ordrer og regulering af sociale tjenesteydelser, ligegyldig om tjenesteydelserne leveres direkte af den offentlige sektor eller ej. Dette kræver meget stærke systemer med klare servicestandarder, kontrolsystemer og gennemsigtige linier for ansvar. Overensstemmende servicestandarder kræver en udligning mellem lønninger og arbejdsbetingelser for de mennesker der leverer tjenesteydelserne, ligegyldig hvilken sektor de arbejder indenfor. (Se 7.1 herunder). Det bør hilses velkomment, at ulønnede frivillige kan tilføre de sociale tjenesteydelser en "merværdi". Den frivillige aktivitet kan bringe mening til mange menneskers liv og give dem værdifuld erfaring, som kan hjælpe dem til at finde et job. Men frivillige kan ikke erstatte personale og burde ikke blive udnyttet ved, at det forventes af dem, at de skal udføre centrale arbejdsopgaver. 7. ARBEJDET I DE SOCIALE TJENESTEYDELSER "Under alle omstændigheder vil der opstå et voksende behov for sociale tjenesteydelser, og det er her der ligger et stort beskæftigelsespotentiale, som kræver velovervejet politisk planlægning. Der bør specielt ses på ligestilling med hensyn til nye de job indenfor plejesektoren for at hindre en manglende balance mellem kønnene. Serviceleveringen ma overholde høje kvalitetsstandarder. Europæisk Kommission (1997) Modernisering og forbedring af social beskyttelse i den Europæiske Union: meddelelse fra Kommissionen, EPSU støtter varmt den Europæiske Kommissions erklæring ovenfor om at udvidelsen af sociale tjenesteydelser vil kræve velovervejet planlægning. Kravene til denne sektor i udvidelse ændres hele tiden i takt med, at Europa udvikler et samlet indre arbejdsmarked og dette gør, at det haster med en revidering af både ansættelsesbetingelser, uddannelse, kvalifikationskrav, og karrierestrukturer for de mennesker, der arbejder indenfor sektoren. 7.1 Løn og arbejdsbetingelser Sektoren for sociale tjenesteydelser har et beskæftigelsespotentiale, specielt indenfor hjemmepleje for ældre. Men en af de største ulemper ved hjemmeplejen som beskæftigelsespotentiale er de lave lønninger og det faktum at jobbene ofte er usikre og undervurderede (den Europæiske Kommission 1995). Hjemmeplejeservicen i mange europæiske lande indeholder vanskeligheder som direkte skyldes, at hjemmeplejen har lav status og er dårlig betalt (Hutten og Kerkstra 1996). Ansættelses og udskiftningsproblemer er almindelige, og det medfører manglende plejekontinuitet for klienterne. Koordinering af sundheds og socialservice bliver også vanskeligere af hjemmeplejernes lave profesionelle status. Der er en tendens til, at arbejdstagere inden for denne sektor har ringere arbejdsbetingelser end lignende arbejdstagere inden for andre dele af økonomien med samme uddannelsesniveau. Den finske fagforening TEHY kan for eksempel fortælle, at i Finland er socialrådgiveres lønninger på omkring to tredjedele af andre lignende uddannedes. Den tredje og den private sektors større engagement i levering af sociale tjenesteydelser har yderligere forværret løn og arbejdsbetingelser i nogle dele af Unionen. I Tyskland for eksempel fortæller OTV, at udvidelsen af hjemmeplejetjenesteydelser som en konsekvens af indførelse af langtidsplejeforsikring har medført en uforholdsmæssig vækst i forefaldende og usikkert arbejde i takt med, at privat sygeplejeservice og velfærdssammenslutninger konkurrerer med 14

17 hinanden over markedsandele. I UK viser regeringens statisktikker at 20,6 procent af de ansatte i den tredje sektor tjener mindre end 4 pund sterling i timen, sammenlignet med 7,1 procent i den offentlige sektor og 6,6 procent i forarbejdningsindustrien. Ligesom det har været tilfældet i Tyskland, har kampen om markedsandele medført at nogle hjemmeplejeleverandører i den private og den tredje sektor giver deres medarbejdere meget lave lønninger og arbejdsbetingelser. Som indenfor så mange andre beskæftigelsesområder gælder det også for denne, at lav status, lav løn og utiltalende arbejdsbetingelser gør det vanskeligt at få ansat og beholde arbejdskraften. Indenfor socialplejeområdet har en stor personaleudskiftning direkte konsekvenser for ydelsens kvalitet, hvilket er et vigtigt element, som giver tillid og forståelse mellem den ansatte og klienten. Arbejsbetingelser og andre ikke-lønningsbetingelser ved beskæftigelse som for eksempel uddannelses- og kursusmuligheder er også vigtige for at tiltrække og beholde velmotiveret, kvalificeret og kompetent personale. En forklaring på de lave lønninger og beskæftigelsesbetingelser indenfor denne sektor er den måde hvorpå kønsdiskriminering har fået indflydelse på hvordan de forskellige færdigheder vurderes på arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor, burde de forskellige elementer som indgår i socialplejen, som det at være god til mennesker, kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder, revideres. Aflønningen indenfor socialpleje burde harmoniseres på en sådan måde, at ligegyldigt hvilken sektor der yder tjenesteydelsen, så vil personalet modtage samme løn og arbejdsbetingelser. Social service burde ydes indenfor infrastrukturer som virker indbydende over for brugerne og som er motiverende for personalet. 7.2 Nye tider, nye karrierer De ændrede behov for service og kravene for et samlet arbejdsmarked betyder, at nuværende kvalifikationer og karrierestrukturer for profesionelle indenfor de sociale tjenesteydelser burde revideres. For øjeblikket er titlen "socialrådgiver " reguleret og bundet til nogle bestemte kvalifikationer I nogle EU lande, deriblandt Irland, Belgien, Finland, Tyskland og Grækenland. I andre lande, deriblandt UK, Danmark og Holland, kan enhver kalde sig for socialrådgiver. For at blive en fuldt ud kvalificeret socialrådgiver kræves der i alle lande mindst tre års uddannelse efter endt skolegang, undtagen i UK, hvor det er to år. Hjemmeplejere har ingen formelle adgangskvalificeringer i de fleste EU lande, og den oplæring de får består i korte kurser mens de er ansat. Kun i Belgien, Tyskland, Italien, Sverige, Finland og Danmark får hjemmehjælpere specifik uddannelse i en periode på mellem seks måneder op til tre år (Hutten and Kerkstra). Der er behov for specialister, men hvis de forskellige tjenesteydelser skal blive fuldt ud integrerede i fremtiden må folk samtidig have mulighed for at kunne udvikle nye blandinger af færdigheder og kunne overføre deres erhvervserfaring mellem sektorer. For at fremme gensidig forståelse og en mere integreret pleje, burde en fælles grundlæggende europæisk udddannelse for hver af medarbejdergrupperne inden for plejerhvervene overvejes. 15

18 Nye kvalificeringsstrukturer ville skulle tage arbejdstagerens erfarings værdi med i betragtning og bygge videre på den, og ligeledes annerkende, at når det drejer sig om vanskeligt arbejde som involverer personlig pleje, så kan en arbejdstagers personlige kvaliteter være lige så vigtige for klientens oplevelse af tjenesteydelsen som arbejdstagerens uddannelse. En samlet karrierestruktur indenfor de sociale tjenesteydelser ville gøre det muligt for mennesker at opbygge deres færdigheder på en fleksibel måde, hvilket ville være mere i overensstemmelse med servicebehov som for indeværende forandres. Fuldt ud kvalificeret arbejdskraft ville forbedre servicekvaliteten og understrege personalets status, hvorved mange af de ovennævnte problemer med at få ansat og holde på personalet ville forsvinde. 16

19 8. LISTE OVER ANBEFALINGER Finansiering Sociale tjenesteydelser bør være tilstrækkelig finansierede til at kunne yde støtte af tilstrækkelig høj kvalitet og med en tilstrækkelig dækning for at opfylde europæiske og nationale målsætninger for socialpolitik. De sociale tjenesteydelsers finansieringssystemer bør være omfordelende, fordi de mennesker som med størst sandsynlighed vil få behov for dem er dem som med størst sandsynlighed ikke vil kunne betale for dem. Kvinders indtægter i løbet af deres arbejdsliv er en hel del lavere end mænds, og alligevel er kvinderne størstedelen af brugerne af sociale tjenesteydelser (se ovenfor). Andre grupper, som for eksempel socialt udelukkede mennesker, mentalt syge, osv., er generelt fattige. Ethvert finansieringssystem for langtidspleje som bygger på for eksempel individuelle forsikringer vil sandsynligvis ikke opnå sin målsætning fordi en stor del af højrisikogruppen ikke vil være i stand til at kunne betale for disse forsikringer. Finansieringsordninger bør anskues som værende retfærdige og rimelige, og burde være gennemsigtige og nemt forståelige for brugere af tjenesteydelser. Tjenesteydelser burde finansieres på en sådan måde, at de, der har behov for dem har adgang til dem når der er behov for dem. Budgetterne til sociale tjenesteydelser burde integreres med budgetterne for andre offentlige sociale tjenensteydelser, som for eksempel sundhed og socialsikring, for at undgå overlapninger, lette god fælles planlægning, og undgå risikoen for urimelige tislkyndelser pga. ønsket om at skubbe omkostninger fra sig. De effektivitetsstrategier, som er udarbejdet af sociale partnerskaber mellem ansatte, arbejdsgivere og brugere vil med størst sandsynlighed opnå reelle effektivitetsfordele, som ikke underminerer den generelle servicekvalitet. Planlægning og koordinering Planlægning, udformning og forvaltning burde ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og brugerne. Personalet i direkte kontakt med brugerne og brugerne selv er de som er mest direkte berørt og har derfor en central rolle at spille ved planlægning af effektive tjenesteydelser. Sunheds og socialpleje ude i lokalsamfundene burde integreres med andre sociale offentlige tjenesteydelser på en sådan måde, at brugerne modtager en service uden mangler eller overlapninger. Planlægningen burde, hvor det er muligt, have det mål at forebygge kriser i stedet for at reparere i tilfælde af krise. Forebyggende tjenesteydelser såsom hjemmehjælp til ældre og deres uformelle plejere, eller børnepasning til familier med småbørn bør integreres og planlægges globalt, så alle de sociale offentlige tjenesteydelser arbejder hen imod de samme målsætninger. Adgang til serviceydelser burde være enkel for brugerne. En god model for folk ville være de centre ("one stop shops") som eksisterer indenfor andre områder, hvor man ville kunne diskutere alle sine behov samtidig og have adgang til en integreret service uden at skulle finde rundt i de vanskelige forskelle der er mellem forskellige administrationer med forskellige ansvarsområder og budgetter. 17

20 Forskellige leverandører og statens rolle Offentligheden har ret til at forvente, at de sociale tjenesteydelser vil være af høj og konsekvent kvalitet og med en dækning som er tilstrækkelig til at opfylde socialpolitikkens målsætninger. Statens rolle er at sikre, at dette er tilfældet. Arbejdsmarkedets parter og brugerrepræsentanter burde blive tæt involveret i planlægning og udformning af sociale tjenesteydelser, ligegyldig hvem der leverer dem. Tjenesteydelserne burde revideres regelmæssigt, med mekanismer for en regelmæssig og effektiv høring mellem arbejdsgivere, personale og brugere for at sikre at de opfylder politiske målsætninger. Staten burde være fuldt ud ansvarlig for planlægning, placering af ordrer og regulering af sociale tjenesteydelser, ligegyldig om tjenesteydelserne leveres direkte af den offentlige sektor eller ej. Dette kræver meget stærke systemer med klare servicestandarder, kontrolsystemer og gennemsigtige linier for ansvar. Frivillige burde aldrig forventes at erstatte eller være stedfortrædere for personalet. Ansættelse indenfor de sociale tjenesteydelser Overensstemmende servicestandarder kræver, at der burde være lige løn og arbejdsbetingelser for de mennesker som yder tjenesteydelserne, ligegyldig hvilken sektor de arbejder indenfor. Kravene til denne sektor i udvidelse ændres hele tiden i takt med, at Europa udvikler et samlet arbejdsmarked, og dette gør, at det haster med en revidering af både ansættelsesbetingelser, uddannelse, kvalifikationskrav og karrierestrukturer for de mennesker der arbejder i sektoren. For at fremme gensidig forståelse og en mere integreret pleje burde en fælles europæisk grunduddannelse for hver af medarbejdergrupperne inden for plejeerhvervevene overvejes. I lyset af EU s engagement i retning af lige behandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, er det nødvendigt at arbejde videre med at måle selve jobbenes indhold indenfor dette område og omvurdere disse. Specielt burde de forskellige elementer som indgår i socialplejen som det at være god til mennesker, kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder revideres. Aflønningen indenfor socialpleje burde harmoniseres på en sådan måde at ligegyldigt hvilken sektor der yder tjenesteydelsen, så vil personalet modtage samme løn og arbejdsbetingelser. Social service burde ydes indenfor en infrastruktur som virker indbydende på brugerne og motiverende på personalet. En samlet karrierestruktur indenfor de sociale tjenesteydelser ville gøre det muligt for mennesker at opbygge deres færdigheder på en fleksibel måde, hvilket ville være mere i overensstemmelse med servicebehov som for indeværende forandres. Det at have fuldt ud kvalificeret arbejdskraft som et mål ville forbedre servicekvaliteten og understrege personalets status, hvorved mange af de ovennævnte problemer med at få ansat og holde på personalet ville forsvinde. European Federation of Public Service Unions, BIBLIOGRAFI 18

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 40/72 17.2.2017 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/274 af 10. februar 2017 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver, som de kompetente nationale

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer Karin Holland Direktør Ældre i kommunerne Servicelovens indsats baseres ikke på alder Horsens Kommune har en politik

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere