Pro gram. Beethovens 8. og 9.

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 30. maj kl Fredag 31. maj kl Lørdag 1. juni kl Beethovens 8. og 9. DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solister: Albina Shagimuratova, sopran; Charlotte Hellekant, mezzo; Scott MacAllister, tenor; Johan Reuter, bas Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /13 2 Torsdag 30. maj kl Fredag 31. maj kl Lørdag 1. juni kl DR SymfoniOrkestret DR KoncetKoret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solister: Albina Shagimuratova, sopran Charlotte Hellekant, mezzo Scott MacAllister, tenor Johan Reuter, bas Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 8, F-dur, op. 93 (1812) I. Allegro vivace e con brio II. Allegretto scherzando III. Tempo di Menuetto IV. Allegro vivace Varighed: ca. 28 Pause ca. kl (lørdag ca. kl ) Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) Mød musikken: Torsdag og fredag kl og lørdag kl. 15 er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 9, d-mol, op. 125 (1824) I. Allegro ma non troppo, un poco maestoso II. Scherzo: Molto vivace Presto III. Adagio molto e cantabile Andante moderato Tempo primo Andante moderato Adagio Lo stesso tempo IV. Recitative: (Presto Allegro ma non troppo Vivace Adagio cantabile Allegro assai Presto) Allegro molto assai Alla marcia Allegro assai vivace Andante maestoso Adagio ma non troppo, ma divoto Allegro energico, sempre ben marcato Allegro ma non tanto Prestissimo, Maestoso, Molto prestissimo I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Varighed: ca. 68 Tilknytningen af Rafael Frühbeck de Burgos er muliggjort ved generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen og Peter Tönshoff Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Forord Koncerthuset 2012/13 3 Kære publikum Vi er ved at runde vores første sæson med chefdirigenten af; vi gør det med to af musikhistoriens største og mest prægnante værker, Beethovens 8. og 9. Symfoni. De to symfonier er afslutningen på en sæson fyldt med store øjeblikke med DR SymfoniOrkestret under ledelse af Frübeck de Burgos. Hans fejende flotte åbning med Carmina Burana, senere med Ravels Bolero, Stravinskijs Le Sacre du printemps for ikke at glemme maestros fantastiske nyfortolkning af Carl Nielsen 4. Symfoni. Gennem hele sæsonen har vi fulgt orkester og chefdirigent i den komplette Beethoven-serie med tilhørende dvd-indspilning af alle symfonierne. Er stort, modigt projekt hvor Frübeck for alvor har vist sin enorme erfaring og overlegne viden om et orkester og dets behov. Frübeck taler meget om symbiosen mellem sal og orkester og bruger væsentlig tid på at lade orkestret og salen finde hinanden det betyder enormt meget for udviklingen og giver en mærkbart bedre lyd. Næste sæson byder på store oplevelser: Vi starter sæsonen med mesterdirigenten og en kær ven af DR SymfoniOrkestret, Fabio Luisi, i to pragtfulde Mahler- og Beethoven-programmer. Vi skal fejre både Wagners og Verdis fødselsdag, og pragtfulde solister og mange fremragende dirigenter lægger vejen forbi. Vi slutter året traditionelt med to forrygende nytårsgallakoncerter. Tillad mig også at slå et slag for DR Sommerfestival, der starter 13. juni og slutter med en stor koncert sankthansaften. I kan opleve en perlerække af koncerter med alle DRs ensembler, i korte, intense koncerter med et bredt repertoire. Tanken er, at I har mulighed for, at invitere nye publikummer med, give dem en lækkerbisken og måske gøre dem interesserede i at komme igen, når sæsonen går i gang til august. Nu vil jeg lade musikken tale og lade jer, kære publikum, få den direkte 'en-til-en'-oplevelse. For det er i koncertsalen og i symbiosen med orkestret og koret, at man får den helt rigtige koncertoplevelse. God koncert og tak fordi I kom. Mange venlige hilsner Kim Bohr, Ensemblechef

4 Værker Koncerthuset 2012/13 4 De to sidste af Beethovens symfonier er selvfølgelige begge geniale men i øvrigt som nat og dag! Nr. 9 er den gigantiske korsymfoni, mens nr. 8 er kort og vittig. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 8 Af Jens Cornelius Blandt Beethovens ni symfonier er Symfoni nr. 8 'excentrikeren' i samlingen. Den passer ikke rigtigt ind i rækkefølgen fra den heroiske nr. 7 og til den visionære nr. 9. Det har gjort den både misforstået og overset. Faktisk opføres Symfoni nr. 8 alt for sjældent, nok sjældnest af alle Beethovens symfonier. Men der er ikke noget galt med 8. Symfoni. Den er ustyrlig veloplagt, humoristisk og opfindsom. Beethoven i fuldstændig suveræn stil! Man kan høre den som en hyldest til hele det klassiske arvegods, håndteret med en overraskende og næsten selvironisk tone. En sidste afsked med den forrige generations idealer. Posen snøres, og arven tages med på den videre rejse. Symfoniens 1. sats er skåret efter klassisk form med en ret kort midterdel, hvor temaerne for en gangs skyld ikke skal arbejde sig gennem obligatoriske 'kriser', før de mod slutningen bliver gentaget i deres oprindelige form. I stedet boltrer Beethoven sig i instrumentationskunst og overraskelser. Som 2. sats ville man forvente et langsomt, sangbart tema, der undergik statelige forvandlinger. Beethoven overrasker igen, denne gang med en af sine mest særprægede og fantasifulde satser, noget så selvmodsigende som en halv-langsom scherzo. Nogle hører den tikkende indledning som lyden af et ur eller som en parodi på en metronom, der mekanisk angiver musikkens taktslag. Det er en sats, der er faldet ned fra himlen, og man kan blot undre sig ved mødet med den. Den er sødmefuld, enkel og yndefuld, som to børn der synger, mens de plukker blomster på engen, skrev den franske komponist og Beethoven-beundrer, Berlioz om musikkens vittige, falske naivitet.

5 Værker Koncerthuset 2012/13 5 Allerede på Beethovens tid var Symfoni nr. 8 mindre berømt end nr. 7. Beethoven sagde selv, at det var, fordi nr. 8 var meget bedre! 3. sats er også en overraskelse. Det er en 'gammeldags' menuet af den art, Beethoven ellers mange år tidligere var gået bort fra. Satsens midterdel er bygget på et tema, Beethoven havde skrevet 20 år tidligere endnu en hilsen til fortiden. Som i Symfoni nr. 7 er det finalen, der er den mest indholdsrige sats. Den jubler af overskud og er fyldt med 'forkerte' modulationer og andre chokeffekter, der udfordrer både publikum og musikere. Alt sammen udtryk for vulkansk livsglæde - faktisk har Symfoni nr. 8 ingen mørke sider, selv om Beethoven var næsten døv og havde pengeproblemer, da han skrev den. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 9 Beethovens hymne Ode an die Freude er kendt over hele jorden. Melodien bliver spillet af skolebørn på blokfløjter, sunget ved sportskonkurrencer og er annekteret af EU som officiel Europa-hymne. FN har udnævnt manuskriptet til Verdensarv. Og melodien står også i Højskolesangbogen. Hymnen stammer fra Beethovens Symfoni nr. 9, og dens udbredelse ville have frydet ham, for symfonien handler om drømmen om en fælles fremtid for alle mennesker. Det er hans sidste ord som symfoniker, klimakset i hans sidste symfoni. Et genialt værk i allerstørste format. Der er næppe noget stykke klassisk musik, der har sat så kraftigt et skel op som Beethovens 9. Symfoni. Beethovens efterfølgere så simpelthen symfonien som enden på al musik! Nu var alting sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødig snak. Havde det overhovedet nogen nytte at komponere mere musik efter dette? Teksten til hymnen i den store finale, der varer en halv time, er Friedrich Schillers digt Ode an die Freude (Ode til glæden) fra Beethoven arbejdede med digtet allerede i 1793, hvor han brugte det i en sang, der desværre er bortkommet. Flere grunde er med til at gøre symfonien til en milepæl. I varighed, omfang og antal af medvirkende er den større end nogen symfoni, man endnu havde hørt. Og den er proppet med nytænkning. Alene det at bruge sang i en symfoni var noget aldeles nyt dengang i Beethoven gør menneskets stemme til klimaks i en genre, der er 'ren' og abstrakt, fordi symfonier ellers er forbeholdt ordløse instrumenter. Med andre ord gør mennesket her sin indmarch i musikkens mest ophøjede genre.

6 Værker Koncerthuset 2012/13 6 Førstesatsen beskriver en verden i sin urtilstand. En gryende begyndelse med et gevaldigt potentiale. Den hurtige andensats symboliserer en søgen efter lykke i kortvarige, hastige fornøjelser. Tredjesatsen vender sig fromt mod troen. Tilsammen hænger satserne sammen gennem en uundgåelig, fremaddrivende bevægelse. I finalen samler trådene sig hvorefter Beethoven afbryder musikken og løfter den op på et højere plan. Den store finale begynder i voldsom, dissonerende buldren. Intensiteten, der har hobet sig op, har nået sit klimaks. Basser og celloer tager ordet og taler ordløst til forsamlingen. Det foregår i en slags powerpointshow, hvor temaer fra de tre første satser bringes i erindring ét for ét. Og så kommer Freudetemaet, præsenteret fra dybet af kontrabasserne: Det er et stort budskab, der er på vej, og det kommer helt indefra. Da cd-pladen blev opfundet, brugte man som målestok, at den skulle rumme Beethovens store Symfoni nr. 9 Men kaosset vender tilbage. Denne gang bliver det standset af en stemme, bassolisten, der ene mand udbryder: O Venner, ikke disse toner; Vor sang skal være behagelig og frydefuld. De ord tilføjede Beethovens selv som sit personlige oplæg til Schillers allerede dengang kendte digt. I resten af symfonien udfoldes glædestemaet og dets budskab på helt mageløs vis. Man får temaet at høre i flere forskellige variationer for kor, sangsolister og orkester, inden teksten når til ordene om, at alle skabninger lige fra ormen til keruben favnes af Guds kærlighed. Her bliver musikken stoppet på sit højdepunkt ved ordet Gott. Alle holder vejret, og igen overrasker Beethoven ved at fortsætte på en uventet måde: Som en festmarch i militærstil, der får digtets omtalte 'helte' til at myldre frem. Med en klanglig eksplosion bryder koret ud i de afsluttende linjer, Seid umschlungen, Millionen, den endelige forbrødring af menneskeheden. En uafrystelig prædiken om menneskets fremtid, hvis bare vi vil gribe glæden, den guddommelige gnist Freude, schöner Götterfunken.

7 Dirigent Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Koncerten i aften afslutter hans første sæson som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Og den sætter samtidig punktum for hans storslåede projekt med orkestret denne sæson: At spille alle Beethovens ni symfonier i rækkefølge. Født 1933 i den nordspanske by Burgos Tiltrådte sidste år posten som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Fhv. chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne I løbet af sin lange karriere har Rafael Frühbeck de Burgos været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har første del af efternavnet fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer bl.a. Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets chefdirigent.

8 Solister Koncerthuset 2012/13 8 Sopran Albina Shagimuratova Albina Shagimuratova er født i Tashkent i den daværende Sovjetunion. I 2008 kom hun til Vesteuropa og har siden haft en karriere på verdens fineste operascener. Albina Shagimuratova var egentlig pianist og kordirigent, da hun blev overtalt til at tage sin fantastiske stemme alvorligt. Hun blev uddannet på Moskvas fornemme konservatorium, og i 2007 vandt hun den berømte Tjajkovskij Konkurrence. At vinde Tjajkovskij Konkurrencen åbner mange døre, og i 2008 sang Albina Shagimuratova sin glansrolle Nattens Dronning ved Salzburg Festspillene. Den har hun siden sunget på bl.a. La Scala, Metropolitan Operaen og for få uger siden ved sin debut på Covent Garden i London. Ikke uden grund er hun blevet kaldt den regerende Nattens Dronning. Mezzosopran Charlotte Hellekant Mezzosopranen Charlotte Hellekant er et af Sveriges mange store sangernavne. Hun har gennem 20 år sunget både operaer og koncerter på internationalt niveau. Hendes spændvidde er usædvanlig stor og går fra barokmusik til 1800-tallets centrale mezzosopranroller og helt nyskrevne operaer. Charlotte Hellekant har siden sin studietid været tæt knyttet til det amerikanske musikliv. Hun har sunget med mange af USA s største orkestre: Sidste år med bl.a. Los Angeles Filharmonikerne og stjernedirigenten Gustavo Dudamel. Ved siden af de store formater arbejder Charlotte Hellekant også med små barokensembler og har i år turneret med det engelske barokorkester Academy of Ancient Music. Sammen med den franske barokspecialist Marc Minkowski har hun indspillet Händels Messias og operaen Julius Cæsar.

9 Solister Koncerthuset 2012/13 9 Tenor Scott MacAllister Baryton Johan Reuter Scott MacAllister er en amerikansk tenor, som har det meste af sin karriere i Europa, især i Tyskland. Han har gennem sin karriere været ansat ved flere tyske operahuse, men i dag arbejder han freelance over hele Europa. De senere år har Scott MacAllister dyrket de mest heftige tenorpartier, ikke mindst dem fra Wagners og Strauss operaer. For tiden kan han bl.a. høres som jægeren Erik i Wagners opera Den flyvende hollænder på operaen i Düsseldorf. Scott MacAllister har sunget på mange af de fineste operascener, bl.a. Deutsche Oper i Berlin, Semper Operaen i Dresden og Bastille Operaen i Paris. Han er også en flittig oratoriesanger med de operaagtige storværker Verdis Requiem og Beethovens 9. Symfoni som nogle af sine foretrukne partier. Barytonen Johan Reuter er en af de mest succesrige danske operasangere. Han har været solist ved Det Kgl. Teater siden 1996 og optræder derudover på verdens vigtigste operascener som Covent Garden i London, Metropolitan Operaen i New York og ved Wagner Festspillene i Bayreuth. På Operaen i København har Johan Reuter sunget alle de store Mozart-roller som fx Figaro, Don Juan og Papageno, og han har sunget hovedrollerne i Verdis Macbeth, Simon Boccanegra og den onde Markis de Posa i Don Carlos. Titelrollen i Alban Bergs dramatiske opera Wozzeck har han sunget på Covent Garden i London og sidste år med Los Angeles Filharmonikerne og dirigenten Esa-Pekka Salonen. Johan Reuter kan opleves på dvd, bl.a. som Wotan i Wagners Rhinguldet, som Henrik i Carl Nielsens Maskarade og som Struensee i operaen Livlægens besøg.

10 Sangtekster Koncerthuset 2012/13 10 Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 9 Tekst til finalen: "An die Freude" af Friedrich Schiller. Oversættelse: J.V. Lind Recitativ; baryton: Baryton og kor: Solokvartet: Solokvartet og kor: Tenor og kor: O Freunde, nicht diese Töne, sondern lasst uns angenehmere anstimmen, und freudenvollere. Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium! Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder was die Mode streng geteilt; alle Menschen werden Brüder, wo dein sanfter Flügel weilt. Wem der grosse Wurf gelungen eines Freundes Freund zu sein, wer ein holdes Weib errungen mische seinen Jubel ein! Ja, wer auch nur eine Seele sein nennt auf dem Erdenrund! Und wer s nie gekonnt, der stehle weinend sich aus diesem Bund. Freude trinken alle Wesen an den Brüsten der Natur! alle Guten, alle Bösen folgen ihrer Rosenspur. Küsse gab sie uns und Reben, einen Freund geprüft im Tod; Wollust ward dem Wurm gegeben, und der Cherub steht vor Gott! Froh, wie seine Sonnen fliegen durch des Himmels prächt gen Plan, laufet, Brüder, eure Bahn, freudig wie ein Held zum Siegen. O venner, ej disse toner; vor sang skal være behagelig og frydefuld. Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium! Luedrukne fandt vi sammen, engel, i dit tempelrum. For din tryllekraft forsvinder skel, som vedtægt skænked hus. Brodersind os nu forbinder ved din vinges blide sus. Lod du lykkens terning rinde og gav vennehånd til ven, vandt du dig en yndig kvinde, giv dig i vor jubel hen! Ja, om du blandt alle sjæle kun har én, som du står næst! Men hvis ikke, bort du stjæle grædende dig fra vor fest! Glæde drikker alle munde ved naturens moderbryst, alle gode, alle onde trænges i dens spor med lyst. Os ved vin og kys den bænked med en ven i sol som slud, ormen har den vellyst skænket, og keruben skuer Gud. Brødre, glad som sole jager over himlens firmament, ile I, hvor I blev sendt, fro som helt til sejer drager.

11 Sangtekster Koncerthuset 2012/13 11 Kor: Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium... Seid umschlungen, Millionen! Diesen Kuss der ganzen Welt! Brüder! überm Sternenzelt muss ein lieber Vater wohnen. Ihr stürzt nieder, Millionen! Ahnest du den Schöpfer, Welt? Such ihn über m Sternenzelt! Über Sternen muss er wohnen. Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium... Værer favnet, millioner! Dette kys til verdens rund! Brødre! Over stjerners grund der en kærlig fader troner. Styrt i støvet, millioner! Verden, an din skabers magt! Søg bag stjernehvælvet pagt, over stjerner står hans troner! Solokvartet og kor: Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium! Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder was die Mode streng geteilt; alle Menschen werden Brüder, wo dein sanfter Flügel weilt. Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium! Luedrukne fandt vi sammen, engel, i dit tempelrum. For din tryllekraft forsvinder skel, som vedtægt skænked hus. Brodersind os nu forbinder ved din vinges blide sus.

12 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Boulevard Ørestads Ørestads 13Boulevard Boulevard København CKøbenhavn Kbh S C Tlf.: Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en dr.dk/koncerthuset. afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at unik og professionel ramme om ethvert arrangement. 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde er det (hverdage 12-16). os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. dr.dk og få et uforpligtende tilbud. den klar til dig i pausen. obo Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. Toiletterne: Der er flere end 50 toiletter i Koncerthuset. Følg skiltene. koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Horn Til og fra Koncerthuset indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten anbefaler vi, at du Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba betaler din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, særlige Kundecenter behov. (ved indgangen) inden koncerten eller i kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Harpe pausen. Følg os på Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset