00 CM. =^co rs. =^^o. CO r«-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "00 CM. =^co rs. =^^o. CO r«-"

Transkript

1 00 CM 470 in =^co rs. =^^o CO r«-

2 1

3 ^1 DIPLOMATISKE PRINCIPPER OG METODER FREMVISTE ^) MED EN BERETNING OM NIELS GR5NS FOR- HOLD TIL UDENRIGSMINISTRENE DEUNTZER RABEN-LEVETZAU OG AHLEFELDT-LAURVIG SAMT TIL FORHANDLINGERNE OM DE DANSK-VESTINDISKE ØERS SALG AF MATHILDE LUTKEN MED FORORD AF NIELS GR5N I KØBENHAVN KOMMISSION HOS JUL. GJELLERUP 1912 >ET TUSINDE PRIS: KR. 1.50

4

5 POTENTIA DIPLOMATISKE PRINCIPPER OG FORHANDLINGER FREMVISTE MED EN BERETNING OM NIELS GRONS FORHOLD TIL UDENRIGSMINISTRENE DEUNTZER, RABEN-LEVETZAU og AHLEFELDT-LAURYIG SAMT TIL FORHANDLINGERNE OM DE DANSK -VESTINDISKE ØERS SALG MATHILDE LUTKEN MED FORORD AF NIELS GRON e'^^.^*^^^^ I KØBENHAVN KOMMISSION HOS JUL. GJELLERUP 1912

6 907 Published 'i, Privilege of Copyright in the United States reserved under the Aet approved by»potentia.orga«nisation Ltd.«, London G^ Copenhagen. H. MEYERS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

7 FORORD Da jeg som den. der har oplevet disse Begivenheder, kan have sværl ved at se. hvor Vanskelighederne og Problemerne i dem ligger for en ndenforstaaende, har jeg samtykket i at lade en anden gennemgaa det Stof, jeg kunde.stille fil Raadighed, idet jeg er ansvarlig for, dels, at dette er korrekt, dels, at inlef. som kunde tjene til Sagens Oplysning, er tilbageholdt. Som det ses, har jeg ventet længe, før jeg har samtykket i Offentliggørelsen af en samlet Oversigt over disse Kendsgerninger, da jeg havde haabet, at det ikke havde været nødvendigt, men ved de ideligt gentagne Angreb der maatfe ramme ikke alene mig. men alle de Mænd, som i Ud- og Indland havde knyttet sig til mig, har jeg og mine Venner indset, at det nu var en Nødvendighed at København, den 1.5. Januar 19V2. klarlægge alt for Offentligheden. Niels Gron.

8 Digitized by the Internet Archive in 2011 With funding from University of Toronto

9 INDLEDNING Hver Gang»Potentia«har gjort Skridt til at komme i Gang herhjemme, har den atter og atter stødt paa en Modstand, der er begyndt først hvisket ganske stille i Krogene, dernæst har bredt sig i videre og videre Kredse og er optaget af den Del af Publikum, som kun er altfor villigt til at hjtte til Sensationen og Sladderen, der rammer Næsten! Vi kender alle H. C. Andersens berømte Eventyr om Hønen, der pillede den lille Fjer af sin Krop, og om, hvorledes denne lille Fjer voksede og voksede og blev til en hel Masse Høns. Denne Lignelse gælder den Dag i Dag; kun vokser Rygtet nu om Stunder med en Hurtighed, en Magt, der er langt større end paa den Tid, da H. C. Andersens lille Høne levede.»potentials Opgave er at indfore en Magt, der kan og vil være en Kontrol, en gensidig Kontrol man kan ogsaa godt kalde det en Art Selvkontrol, med det ideale Maal gennem praktiske Virkemidler at bekæmpe Sladder, Løgn, Svig og Bedrag alt dette, der i Virkeligheden er Roden til al den Fortræd, der eksisterer i Verden. At»Potentia«og dens Tilhængere vil sætte alt ind paa at bekæmpe Sladderen og Løgnen, er saa meget mere forstaaeligt, som det er denne Sladder og Løgn, der i aarevis har hindret den i at trænge igennem, denne Sladder og Løgn, som er

10 VI udbred I fra saadanne Steder, al.selu de iblandt Publikum, som ikke finder en Hovedinteresse i al lytte til og udbrede Sladder og Løgn, har laant denne Øre og ment at maatte tro derpaa. Den Sladder og den Løgn, her sigtes til, er vor Landsmand Niels Griins Forhold til det senest for godt en halv Snes Aar siden projekterede Salg (tf de dansk-vestindiske Øer. Naar.som hel.st der er forsøgt en Paabegyndelse af ))Potentia«s praktiske Virk.somhed. har denne Sladderens og Løgnens Stemme udsendt.sit sdlle hvi.skede Ord. der er vokset og vokset, har faaet tidligere Støtter til at falde fra, men paa den anden Side ogsaa blandt Mennesker, som har havt Viljen fil al trænge til Bunds, har skabt en stcvrk og sejg Kraft, der.som en lille, men paalidelig Hær vil kaste.sig i Brechen for Sandheden, i Troen paa og Overbevisningen om. af denne tilsidst altid sejrer. Hensigten med denne lille Bog er da hovedsagelig at klarlægge Niels (jrons Forhold i Sagen angaaende de dansk-vestindiske Øers Salg og dernæst ))Potentia«s Historie i korte Træk.siden den Tid. Det er uundgaaeligt. at Skriftet maa anklage og angribe Personligheder, som burde være uangribelige. Det, der skal fremhæves, er ikke særlig den Uret, der i dette Tilfælde er gjort Manden Niels Gron, men forst og fremmest, den utilbørlige, til Tider strafværdige Opførsel, der er udvist af Personligheder, hvis Ord udelukkende har havt Vægt, fordi de Mænd, der udtalte dem, har beklædt høje Fmbeder og Stillinger. De Mænd har ikke villet forstaa, at disse deres Stillinger giver dem et stort Ansvar, de har ikke villet forstaa, at naar de var Redskaber Hl og Befordrere af Rygterne, maatte de ogsaa tage Ansvaret. Her er da kun een Domstol, disse Mænd kan stilles for: Offentlighedens: kun een Dom, af hvilken de kan dømmes: Folkedommen. Denne paakaldes her.

11 VII Offentlighedens Domslol nmn (hj skal forhinge Beviser. De vil blive givne i ef'terfolgende Skrift: ingen Beskyldning vil blive rettet mod nogen, uden al der f'remfbres Beviser for den. Folkedonimen pankaldes her. Det bliver dens Sag enten at domme de Personligheder, som her anklages, eller at knuse»potentia«. Vil Offentligheden her skyde sin Pligt fra sig, findes der udenfor Landets Grænser en Offentlighed, der er sta'rk nok til, at enhver nok saa hojtstillet Personlighed eller Autoritet maa tage Hensyn til dens Dom. i.3..fanuar 19V2. Mathilde Liitken.

12 DET PROJEKTEREDE SALG AF DE DANSK-VESTINDISKE ØER I. Inden jeg her giver Beretning om de Forhandlinger, der førtes mellem Danmark og Amerika om de dansk-vestindiske Øers Salg, og hvorved Niels Gron var Mellemmand i 1898, er det nødvendigt at forudskikke et Par orienterende Bemærkninger fra den Tid, da Øsalget første Gang var paa Tale. De, som kender de Forhandlinger, der fandt Sted mellem Amerika og Danmark i Aarene om Salget af de dansk- vestindiske Øer, ved, at det var efter indtrængende Gpfordring fra amerikansk Side, at man herhjemme gik ind paa at oprette en Traktat, hvorved Danmark samtykkede i at sælge Øerne St. Thomas og St. Croix til de Forenede Stater for 7V2 Million Dollars. Denne Traktat blev vedtaget baade af Folketinget og Landstinget, den blev underskrevet af Kong Kristian IX., og Hans Majestæt sendte en Afskedsskrivelse til Befolkningen paa Øerne. Det eneste, der endnu manglede, var Vedtagelsen af Traktaten i de Forenede Staters Senat, men selvfølgelig var der ingen i Danmark, som efter den stærke Opfordring fra amerikansk Side et Øjeblik tvivlede om, at Senatet vilde vedtage den, navnlig da alle de nødvendige Skridt var tagne i Danmark. Dog skete det ganske overraskende, at Traktaten ikke alene ikke blev vedtaget, men at den aldrig blev sat under Diskussion i de Forenede Staters Senat. Grunden hertil var, at da Statssekretær Sewart overgav Formanden i Komitéen i Senatet for uden-

13 9 landske Spørgsmaal, Siimner, Traktaten til Behandling og senere Fremlæggelse i Senatet, lod Sumner af personlig Uvilje mod Sewart Sagen ligge, saa Tiden for Afgørelsen ndløb. Danmark fik derpaa Anmodning om at forlænge Fristen, hvad man herhjemme ogsaa gik ind paa, men Resnltatet blev det samme. Som del var naturligt, ansaa den tlanske Konge denne Behandling for en stor Fornærmelse, og af den Grund var det ugørligt senere hen paa ny at bringe Sagen angaaende Salget af Øerne frem ad officiel Vej herhjemme. Da der derfor efter en Del x\ars Forløb i Amerika atter viste sig stærk Stemning for at købe de dansk-vestindiske Øer saa stærk, at Republikanerne i 1896 havde Købet paa deres politiske Valgprogram, maatte Sagen bringes frem ad anden Vej. Men hvorledes skulde den gribes an? Behandlingen i 1867 udelukkede som sagt officiel Tilnærmelse baade fra den danske Konges og Regeringens Side. Vor Landsmand Niels Gron havde under Mac Kinleys Valgkampagne taget ivrig Parti for denne og som Medlem af den republikanske Centralkomité talt for Mac Kinley og Piepublikanerne i mange forskellige Stater baade i Øst og Vest og var derfor bedre end de fleste inde i Forholdene fra amerikansk Side. Da han efter Republikanernes Sejr i December 1896 var hjemme i Danmark, er det derfor ret rimeligt at antage, at det var af den Grund, at Departementschef i Udenrigsministeriet, Vedel kort efter Nytaar 1897 indlod sig paa at diskutere Spørgsmaalet om Salget af de dansk-vestindiske Øer med ham. Gron udpegede en Vej, ad hvilken en Forhandling kunde sættes i Gang, og hans Forslag maa have fundet Øre, thi straks efter, at han havde forladt Vedel, søgte denne Formanden for Komitéen for vestindiske Sager i Folketinget, daværende Kaptajn E. Bliihme, og bad ham om at søge at formaa Gron til at tage Sagen op i Washington. Bluhme søgte Gron Dagen efter, og foreslog, at han privat skulde undersøge Forholdene i Washington, paa sin egen Bekostning rejse derover og derpaa komme tilbage til Danmark, om muligt med Sikkerhed for, at Spørgsmaalet kunde Bluhme forsikrede privat Gron om, at dersom han Løsningen af Spørgsmaalet, blive løst. kunde udpege en praktisk Vej til vilde denne fmde Støtte hos den danske Regering og Folket.

14 10 I Foraarc'l 1897 ophokll Gvon sii^ i \\'ashini*ton, oi* da han om Efteraaret samme Aar vendte hjem til Danmark, vai- han i Stand til at kunne meddele Blnhme og, Vedel, al det var ile Forenede Staters Onske at kol)e Øerne. Da Regeringen i Danmark af førnævnte Grunde imidlertid hverken vilde eller kunde gaa ind paa direkle Forhandlinger, foreslog Griin, at der herhjemme skulde dannes en saa stærk repræsentativ Komité for Øsalget, at den vilde faa Kongens og Regeringens uhetingede Tillid, og denne Komité skulde saa af Regeringen erholde Tiladelse til at handle i dennes Navn. (iron paatog sig at danne denne Komité, der kom til al heslaa af nedenstaaende 9 Mænd: General Bahnson. Kaptajn E. Bluhine. Redaktor Carl (jirstcnscn. Lensgreve Mogens Frijs. Grosserer, Folketingsmand Christopher Hage. Fahrikejer G. A. Hagemann. Etatsraad Gustav Hansen. Højesteretssagfører Octavius Hansen. Redaktor V. Hørup. Efter Grons Forslag skulde saa denne Komité vælge en Mand, hvem den kunde overlade at benytte den Myndighed, den havde, til at handle paa den danske Regerings Vegne. Komitéen anmodede Gion om at være denne Mand og stillede til hans Disposition 5()()0 Kioner til de første Omkostninger ved Skabelsen af en lignende Komité i Amerika. Direktør Hagemann foreslog, at Gron som Medlem af den amerikanske Komité skulde tage hans Ven, Direktøren for Standard Oil Gompany, Henry H. Rogers, (iron svarede hertil, at han ikke kendte denne, men gerne vilde medtage en Introduktionsskrivelse til ham. Hertil bemærkede Grev Frijs dog, at Gron maatte have frie Hænder til at vælge, hvem han vilde. Det er en Selvfølge, at der vilde blive betydelige Omkostninger forbundne med Oidningen af Salget; Komitéen fremkom da med det Spørgsmaal, om ikke (iron og hans Venner i Amerika vilde paatage sig Udheggene, da der herhjemme ikke eksisterede noget hemmeligt Fond, man kunde tv til.

15 , 11 og da man ikke naar Sagen ikke skulde viere oflieiel kunde faa Rigsdagen li! at ])eviige en Sum hertil og Komitéen heller ikke saa sig i Stand til al linanciere ud over den Ibrste lille Sum, der loran er nævnt, (irev Frijs fremkom da med del Forslag, om ikke (iion og den vordende Komité i Amerika kunde hevieges til al afholde Omkostningerne mod at faa en vis Proeentdel af Køl)esummen, naar Salget var gaael i Orden. Et andet Medlem af Komitéen bemam-kede til dette Forslag, at det jo let kunde ske, at Forhandlingerne herom kunde trække ud i flere Aar, og at Omkostningerne som Følge deraf kunde blive meget store. Ligeledes kunde det jo ogsaa tænkes, at Sagen efter de lange Forhandlinger alligevel ikke gik i Orden, og i saa Tilfælde vilde de Mænd, der havde staaet for Udlæggene, komme til at lide el betydeligt Tab. Grev Frijs bemærkede hertil, at man da maatte tilbyde en saa høj Procent, at nogen vilde løbe Risikoen, og man blev da enig om at give Gron Autorisation til at tilbyde den eventuelle Komité 10 Procent af Købesummen for at løbe denne Risiko. Gron rejste saaledes med Bemyndigelse fra den danske Regering gennem 9-Mands Komitéen, ankom til Amerika 9. Januar 1898 og fik dér dannet en Komité, hvoraf han selv og Direktør Rogers blev Medlemmer. Den danske Gesandt i Washington, Brun, havde naturligvis ikke officielt noget med Sagen at gøre, men han meddelte senere Gron, at den danske Regering havde underrettet ham om Grons Mission. Sagen gik saa hurtigt frem, at Sekretær i de Forenede Staters Indenrigsministerium, Cornelius X. Bliss, om Morgenen den 23. Marts telegraferede til Direktør Rogers, at Spørgsmaalet om at købe de dansk-vestindiske Oer vilde blive bragt frem i Kabinettet samme Dag. Fra det amerikanske Udenrigsministerium telefonerede Departementschef Kasson efter Ministermødet til den amerikanske Købekomité om, at Gron hurtigst burde rejse til Danmark og paa^^se Nødvendigheden af straks at tage Sagen op dér, da det trak op til Krig mellem Amerika og Spanien. Gron telegraferede til den danske Komité, at han ^'ilde rejse til Danmark næste Morgen, og at den amerikanske Komité, hvis det skulde være nødvendigt, da hurtigst vilde tage Affære, medens han var paa Havet. Ved sin Ankomst til Queenstown modtog Gron et CitFertele-

16 12 gram fra Amerika, der meldte:»sagen vil gaa igennem, hvis Danmark handler hurtigt.«under Grons Hjemrejse fra Amerika var Forhandlingerne altsaa gaaede saa hurtigt frem, at Senator LoiUjc 1. April introducerede en Bill i de Forenede Staters Senat med det Forslag, at Repnvsentanternes Hus skulde anmodes om at bevilge Pengene (o Millioner Dollars) til Kobet af de danskvestindiske Oer. Denne Pris var bleven akcepteret af Danmark, og alt syntes al skulle gaa efter Ønske. Da (iron den 6. April ankom til Kobenhavn, stod det imidlertid klart for den ollentlige Bevidsthed, at Krigen mellem de F'orenede Stater og Spanien vilde bryde ud, og ^Medlem af 9-Mands- Komitéen, Hojesteretssagforer Octauius Hansen, meddelte (iron, samtidig med at han udtalte Komitéens store Anerkendelse og Beundring over den Hurtighed og Diskretion, hvormed Gron og den amerikanske Komité havde handlet, at selv om der blev budt Danmark 20 Millioner Dollars, vilde det paa det nuværende Tidsj)unkt være umuligt at modtage Tilbudet, da det vilde føre til Misstemning i Udlandet, eftersom hele den europæiske Sympati var paa Spaniens Side. Det var altsaa umuligt i Øjeblikket at føre Sagen videre, men der blev sendt et langt Telegram til Amerika med Anmodning om ikke at afbryde Sagen, men at udsætte den til et Tidspunkt, naar Krigen var endt, og Formanden for 9- Mands- Komitéen, Ktatsraad (iustav Hansen, skrev i den Anledning følgende Brev til (inui: Kære Hr. (iron I Kobenhavn. 'V'-, 98..leg modtog i Dag Deres Breve af 7. og 5). ds. samt Lieres Heretning af 9. ds., for hvilken jeg meget talcl<cr. Den vil nu sammen med vor Forliandlingsprotolvol, efter Aftale med Konsejlspræsidenten, blive indsendt til ham. Jeg har meget ønsket, at han skulde være iuldstændig inde i Sagen og navnlig ogsaa vide, hvorledes Sagen nu staar at den ikke er helt opgivet, men at vi ved Hjælj) af vore N'enner paa den anden Side Vandet vil kunne oi)tage den igen, naar Tiden synes gunstig. Derfor har jeg i Forhandlingsprotokollen indfort min Skrivelse til d'hrr. Rogers og Flint. Denne vil blive Dem tilstillet, naar den har cirkuleret mellem Medlemmerne. Den ligger vist for Tiden paa Frijsenborg; det er muligt, at (irev Frijs ikke er hjemme osv. osv. Deres hengivne Gustav Hansen.

17 : 13 Del ses af dette bedst, at man herhjemme ikke havde opløst Komitéen, men at man agtede at genoptage Forhand- Ungerne, og efter at P" reden mellem de Forenede Stater og Spanien var afsluttet i Paris 10. December 1898, tik Gron da ogsaa herhjemme fra Opfordring til paa ny at tage Sagen op i Amerika, og det blev vedtaget, at han, naar han maatte linde Lejligheden dertil gunstig, atter skulde søge at indlede Forhandlinger derom, nemlig naar Kongressen i Washington havde ordnet Spørgsmaalet angaaende Kuba og Portorico. Følgende Brev fra Etatsraad Gustav Hansen til Gron viser dette København, -"/u 98. Kære Hr. Gron! Jeg har modtaget Deres Brev af 18de ds. (fra Stuttgart). Indlagt sender jeg Dem Udskrift af Tilførslen til Forhandlingsprotokollen fra Mødet den Ode ds. De vil heraf se, at Komitéens Medlemmer sluttede sig til Underudvalgets Vedtagelse. Jeg har sendt Konsejlspræsidenten en Udskrift. Dersom han ikke gør Indsigelser, kan vi gaa ud fra, at han betragter de gamle Aftaler som endnu værende ved Magt. Deres hengivne Gustav Hansen. Gron har aldrig modtaget nogen Meddelelse om, at Konsejlspræsidenten skulde have gjort Indsigelser, saa man tør gaa ud fra, at dette ikke er sket. Paa dette Tidspunkt skete der imidlertid noget, som tik den danske Regering til at foretage et saa nedværdigende Skridt, at Gron og hans Kolleger i den amerikanske Komité snart efter maatte trække sig ud af Forhandlingerne. Det skal her bemærkes, at de Forhandlinger, der havde fundet Sted mellem 9-Mands-Komitéen og Gron, var førte stilfærdige og hemmelige, og selvfølgehg skulde ingen udenforstaaende have noget om dem at vide. Forhandlingerne var hovedsagelig førte i Etatsraad Gustav Hansens Hus, som jo var 9-Mands-Komitéens Formand. Gennem en Søn af ham, Hr. Folmer Hansen, blev Hr. Walter Christmas imidlertid bekendt med Detaillerne angaaende Forhandhngerne, som var

18 14 i et saa ^odt Spor, at del lauulc antages, al de vilde fore lil det forønskede Hesullal. De to Herrer: Walter ('hrislmas o^ Folmer Hansen, bestemte sii^ imidlertid til paa Basis af det Kendskab, de bavde til Forhandlingerne, at gøre sig en stor Fordel, l'den noget som belst Mandat rejste de til New York, udgav sig for at være Danmarks Agenter og udnævnte Fischer Hansen til Danmarks Advokat. Denne introducerede Cbristmas og Folmer Hansen til Sagfører Åbner Mac Kinley, en Broder til Præsident Mac Kinley. F'or at faa at vide, paa bvilket Standpunkt Forbandlingerne stod, søgte Walter Christmas Gron og præsenterede sig som Agent for Anker-Marmor, medens Folmer Hansen havde medbragt et Introduktionsbrev til Direktør Kogers og sagde, at han vilde besøge amerikanske Hospitaler, men begge søgte under Samtalerne med Gron og Rogers at komme ind paa Spørgsmaalet om Salget af Øerne. Dette var i Efteraaret Åbner Mac Kinley præsenterede Christmas for sin Broder, Pi-æsidenten, og denne præsenterede ham for Mr. John Haij, som nylig var bleven Statssekretær (Udenrigsminister) og nok var bekendt med, at der ad uoflficiel Vej forhandledes om Købet af de dansk-vestindiske Øer, men ikke vidste Besked om gennem hvem. Han tvivlede derfor ikke paa, at Christmas var den Person, der repræsenterede Danmark, og gjorde sig derfor skyldig i det store diplomatiske Fejlgreb at anmode den af den danske Marine afskedigede Løjtnant Christmas om til sin Regering at introducere en amerikansk Diplomat. Som man kan forstaa, greb Christmas med Glæde dette Forslag, og ikke lang Tid efter kom han til København med Mr. Henri) White, som var F'ørstesekretæ^r ved den amei'ikanske Legation i London. Daværende Udenrigsminister Ravn blev derved sat i en slem Forlegenhed, thi han kunde selvfølgelig ikke afslaa at modtage den amerikanske Udsending, men vilde ikke modtage Christmas, som i Unaade var afskediget af den danske Marine. Resultatet blev følgende: Udenrigsminister Ravn mødte Christmas og White i Ministeriets Forværelse, hvor Christmas præsenterede White for ham. Ravn bad White træde ind i hans Modtagelsesværelse,

19 IT) mon da ('.hristmas vilde føl<*e efler, saj^de han, al han intet havde med ('.hristmas at gøre, j^ik ind med White, lukke(ie Døren o^ lod C'.hristmas till)age i Forværelset. Ravn havde talt til (^Ihristmas paa Dansk, hvorfor White ingen Anelse havde om, hvad der hlev sagt. Christmas opsøgte fornærmet sin Vens Fader, Etatsraad Gustav Hansen, og erklærede, at han havde Ret til at overvære Forhandlingerne, da han var sendt hertil af den amerikanske Statssekretær Hav. Etatsraad Gustav Hansen raadede dog Ghristmas til at forholde sig rolig, hvilket Raad han fulgte som det viste sig til sin store Fordel; thi White, som var Christmas' Gæst paa Hotel Phonix, forlod Udenrigsministeriet uden at have mindste Anelse om det dramatiske Optrin, der umiddelhart i Forvejen og i hans Nærværelse var blevet udspillet mellem Christmas og den danske Udenrigsminister. Før White forlod København, udtalte han efter Christmas' Ønske i Udenrigsministeriet, at man burde sende ham (Christmas) tilbage til Washington for at fuldende de Forhandlinger, han havde begyndt. Hele Sagen kommer saa meget mere til at ligne en Komedie, naar man betænker, at lige til dette Tidspunkt havde Christmas ikke havt mindste Autorisation fra den danske Regering, hvilket Ravns Optræden overfor ham ogsaa maa bekræfte. Gaa tilbage til W^ashington uden Mandat fra Regeringen kunde Christmas imidlertid ikke, og nærme sig den danske Udenrigsminister (Ravn) kunde han heller ikke, men her kom hans Ven, Folmer Hansen, ham til Hjælp, idet han skaffede ham Støtte hos sin Fader, F^tatsraad Gustav Hansen, 9-Mands- Komitéens Formand. Man tør vel ogsaa gaa ud fra, at Christmas fik andre indflydelsesrige Personers Støtte, siden Konsejlspræsident Hørring indlod sig paa Forhandling med ham af en saa nedværdigende Art som den, at gaa ind paa en Kontrakt, der tillod Christmas at benytte 500,000 Dollars eller 10 pct. af Købesummen for Øerne til at bestikke Medlemmer af det amerikanske Senat, Repræsentanternes Hus og Pressen. At Konsejlspræsident Hørring havde indgaaet en saadan Restikkelseskontrakt med Christmas, er absolut fastslaaet gennem en (uimodsagt) Artikel, som Georg Brandes offentliggjorde i»politiken«for 21. Februar 1903, og i hvilken det

20 16 hl. a. hedder: al»efter Aftale med Minister Hørring rejste han (Christmas) til Washington«;»efter den amerikanske Udenrigsministers (Havs) udtrykkelige Ønske, hragte han Legationssekretæren ved det amerikanske Gesandtskah i London, Mr. White, med sig«;»underhandlingerne fortsattes under de to følgende I»egeringer«;»der kan ikke opkastes Tvivl om, at Christmas har havt Mandal fra den danske Regering som dens hemmelige Agent for Overdragelsen af Øerne til de Forenede Stater, heller ikke om, at der var tilsagt ham en hetydelig Sum, naar Salget var i Orden, o. s. v. Altfor mange Aktstykker er Vidne om Forholdet, der hestod.«at der her hentydes til Bestikkelser, fremgaar af følgende Udtalelse i samme Artikel:»Den, der er gammel nok til at have oplevet Salgsforhandlingerne i 1867, kan vidne, at hele den politiske Verden den Gang betragtede det som givet, at Forhandlingerne var strandede, fordi man ikke havde givet Underhandleren en Sum at raade over. De Danskes Harme over Christmas' Henstilling til Regeringen, der aldrig havde skullet læses af noget fremmed Øje, var Hykleri og intet andet«. Ingen Røst hævede sig imod Brandes' Ord; havde de været usande, maatte den danske Regering have nedlagt Indsigelse imod dem, men delte skete som bekendt ikke. Hvilke Medlemmer af 9- Mands- Komitéen der har været vidende om Formandens, Gustav Hansens, Relationer til Christmas, kan ikke med Bestemthed oplyses; kun et af dem: General Bahnson, har offentliggjort en Protest mod at have havt noget med Christmas at gøre, hvilket meddeltes Gron i et Telegram, sendt til ham i London af Franz von Jessen, og hvis Ordlyd er nedenstaaende:»gron, Savoy, London! Cliristinas oftentliggør Erklæring udtalende urokkelig Tillid til, at Regering, Rigsdag bevilger ham Midler til Dækning af Forpligtelser paatagne i Amerika for Tilfælde af Salg. Bahnson offentliggør Indsigelse mod at have samarbejdet med Christmas.*) Christmas fik altsaa (som den amerikanske Kongres' officielle Undersøgelse klart har paavlst) Mandat til at rejse til *) Telegrammet er dateret»kobenhavn, den 18. Februar 1902«og er under Udarbejdelsen af dette Skrift ligesom alle de andre Dokumenter i min Besiddelse. M. L.

21 17 Washin<fton for at l)estikkc' Medlemmer af det amerikanske Senat, Repræsentanternes Hus o«pressen. Straks efter meddelte Verdenspressen, al Kaptajn ('.hristmas-direkinck-holmfeld af den danske Regering vai' udnævnt til at forhandle med Regeringen i Washington om Traktatens Afsluttelse. Den danske Minister i Washington, Kammerherre Rrun, der forstod, hvilken Skandale dette maatte føie til, had (iron søge at faa fat i ('.hristmas ved hans Ankomst til New York og forhindre hans Optneden i Washington. Christmas ankom til New York, medhringende et Rrev til (iron fra Ktatsraad Gustav Hansen og et til H. H. Rogers fra Direktør G. A. Hagemann, men da han paa Grons Opfordring ikke gik ind paa at forholde sig fuldstændig rolig og intet at foretage sig, na^gtede baade (iron og Rogers at have noget med ham at gøre. Hvor nedva-rdigende og skandaløst for Danmark det Spor var, hvorpaa Salgsforhandlingerne vai- komne ind, vises bedst af Christmas' egen Indberetning til den danske Regering, hvoraf nedenstaaende gives forskellige Uddrag:»Det stod Konsejlspræsidenten klart, livor nødvendigt det var, at jeg atter kom over til Amerika, da jeg saa at sige holdt alle Traadene i min Haand og alene kendte de Personer, der skulde agere under de forestaaende Negotiationer og Forhandlinger i Kongressen. Desuden havde Mr. White indtrængende raadet Udenrigsministeren til at lade mig fuldføre, hvad jeg havde begyndt, da jeg, som Mr. White sagde var persona gratissima i Washington.Konsejlspræsidentens Brev til Ministeren i Washington blev afsendt. Indholdet kender jeg ikke, men derimod Resultatet: Kmhr. Brun arbejdede med stor Energi imod mig, og det lykkedes ham at ødelægge min Position og mit Renommé i W^ashington.«Hr. (Christmas omtaler i sin Rapport sin i sin Tid meget omtalte Afskedigelse fra Marinens Tjeneste ved Krigsretsdom, beklager sig over, at man ikke, skønt der blev arbejdet stærkt derfor, vilde gøre noget for at ændre hans Position, og meddeler, at Marineminister Ravn i sin Tid»forhindrede mig i at lage min Afsked, da jeg foretrak dette fremfor en Krigsretsdoms Afgørelse.«Senere skriver han:»kmhr. Brun startede den opsigtsvækkende N^died, at den Mand, der havde været Mellemmand mellem den amerikanske og danske Regering ))h.ad been kicked out of the danish luwy by coiiii martial«.»potentia«2

22 18 Hr. (".hristmas foruvllci- videre i sin lieieliiiii^, al Konsejlspræsidenten ved hans Afrejse»med stor Venlighed paalagde mig at sorge godt for min egen Fortjeneste af de 10 p(">t". Beskyldningen om Beslikkelighed hos den amerikanske Presse udtaler Hr. Christmas 1)1. a. i følgende Ord:»Det er vanskelif^t frii hjemlii^e Forhold :it bedøniine amerikanske of^ <ia navnlii^ amerikanske Presseibrhold..Iej4 i det mindste havde aldrig anet, i hvilken (irad den amerikanske Presse er til Fals baade til politiske og andre Spekulationer og Intriger.«(Jiristmas heklager sig i sin Beretning hyppigt over, at (Vron hlev støttet af den danske (iesandt, og udtaler derom hl. a.:»desuden havde (iron jeg beklager at maatte sige det, sin bedste Støtte i den danske Minister Kmhr. Brun, og denne var samtidig min værste Fjende.«Ligeledes senere:»ved (iesandtens Syrnjjati for C.ron, som han vidste, bekæmpede mig og hans Antiiniti mod mig skal jeg ikke dvæle længere, men jeg maa her udtale min Indignation over Kmhr. Bruns F"orsøg paa at gøre mig umulig i Washington.«At den danske Begering har havt officiel F'orhindelse med Christmas, fremgaar hl. a. af et Telegram til (iron og Bogers fra Komitéen i Køhenhavn, som Christmas ogsaa har citeret i sin Bapport. Det var Svar paa en Opfordring til at fratage Christmas hans Mandat og lyder:»impossible; matter officially in (Christmas' bands.«1 Overscettelse:»L'muligt; Sagen otfieielt i Christmas' Ilænder.«Det vil, som det ses, være umuligt for Begeringen at nægte, at den paa dette Tidspunkt havde givet nogen Autorisation til ('hristmas paa det omtalte uværdige (irundlag. Chri.stmas udtaler senere i sin Bapport om Senator Lodgc. at han er»den eneste absolut ubestikkelige politiske Personlighed, jeg har mødt i Amerika," hvilket yderligere er et Bevis paa, hvad Midler han iøvrigt har paastaaet at have anvendt. Senere fremkommer atter en Beskyldning mod Kammer- have sværtet Christmas, der herom skriver: herre Brun for at

23 19»Som jej^ tidlif^ere har berettet, fortalte Kammerherre Brun om min Afskedij^else, saaledes at det kom baade Mr. Hav, Senator Lodge og andre for Øre. Paa forskellig Maade mærkede jeg, at den Elskværdighed, hvormed jeg var bleven modtaget, kølnedes En Dag si)ugte Senator Lodge mig i sit Frivatværelse i Senatet om, hvorledes Sagen forholdt sig, og da jeg sidste Gang havde Audiens hos Mv. Hav, rettede han det samme Spørgsmaal til mig. Jeg kunde ikke benægte det Faktum, at jeg var afskediget i»disgrace«, og mine Forsøg paa at give en formildende Forklaring, hjalp ikke meget.«christmas' Rapport er i det hele taget et Aktstykke, som det kunde være interessant at aftrykke i sin Helhed. Jeg har nøje gennemlæst det, fundet det fuldt af Modsigelser, navnlig angaaende hvad der vedrører Gron. Christmas fortæller, at han og hans Khke har hudt Gron og Rogers indtil 2/3 af de 10 pct.s Udbytte af Øsalget, saafremt de vilde hjælpe ham. Naar Christmas altsaa for sit eget Vedkommende kunde lade sig nøje med Vs deraf, beviser dette dog, at han ikke har havt nødig at anvende saa meget til»bestikkelse«i Amerika, som han stadig har villet give det Udseende af. Han meddeler ogsaa selv i Rapporten, at han omsider skuffedes med Hensyn til at faa Gron, hvem han i dette Dokument stadig river ned, til allieret. Det endte da ogsaa med, at Gron fuldstændig afslog at have noget med Christmas at gøre, idet denne opererede paa en helt anden Basis, end Gron et Par Aar i Forvejen havde indledet Sagen paa. Som man ser af Christmas' egen Beretning, har Gron atter og atter tilbagevist ham, indtil Gron omsider, for at Christmas skulde rejse bort. Dagen før hans Afrejse gik ind paa at modtage en Overdragelse af den Autorisation, som Christmas efter sin Paastand havde fra den danske Regering, men Gron rejste straks til København og protesterede overfor Htatsraad Gustav Hansen og Direktør Hagemann mod at have tilladt Forhandlingerne at komme ind i et saadant Spor, og han frasagde sig al videre Forbindelse med Forhandlerne. Direktør Hagemann spurgte da Gron, om han til den danske Komité skriftligt vilde udtale, at saafremt Øerne nu blev solgte, havde hverken han eller den amerikanske Komité nogen Fordring for de Omkostninger, de havde haft. Dertil svarede Gron straks; Ja, saa snart han havde forhandlet med sine Kolleger i Amerika, og 9. August 1900 skrev han til Komi-

24 20 teens Formand, Etatsraad Gustav Hansen, at hverken han eller nogen af den amerikanske Komité, efter at Forhandlingerne var komne ind j)aa et saadant Spor, ønskede nogen som helst F^rstatning, hvis Øsalget fandt Sted, og efter Samtalen med Direktør Hagemann, under hvilken (iron udtalte, at han kun havde overtaget den nævnte Autorisation for at faa C.h ristmas hort fra Amerika, sendte han tillige Christmas et Telegram, hvori han meddelte ham, at han nægtede at have noget som helst mere med Sagen at gøre. Hele denne AfTiure og dens uværdige Udvikling gjorde imidlertid, at Gron med fordoblet Iver arbejdede paa Virkeliggørelsen af sine et Par Aar i Forvejen paabeg^'ndte Planer om at skabe Verdenssammenslutningen Potentia". Sidst paa Sommeren 1901 traf Gron i London sammen med Landstingsmand Villars Lunn, hvem han fortalte om sine Planer med Hensyn til»potentia«. Lunn syntes meget interesseret og spurgte, hvorfor Gron ikke kom til Danmark og begyndte»potentia«derfra, hvortil Gron svarede, at Tiden var ikke endnu. I Oktober s. A. var Gron atter i Danmark, og han søgte da atter Villars Luun i Rigsdagen i Kobenhavn for igen at tale med ham om»potentia«. Villars Lmni sagde dog straks, at skønt ))Potentia((-Tanken havde tiltalt ham i højeste Grad, maatte han tage bestemt Afstand fra Gron, eftersom han havde erfaret, at det var ham, der stod bagved Salget af de danskvestindiske Øer, nemlig ved at foranledige Forhandlingerne derom. Villars Luun søgte at vise Gron den Skam, det efter hans Mening vilde være for vort Land at sælge disse Øer. Da han imidlertid erfarede, at Gron nu var ganske uden for Sagen, grundet paa den nedværdigende Forhandlingsmetode, man senere havde indladt sig paa, og som han i højeste Grad beklagede og misbilligede, opfordrede Villars Lunn og senere ogsaa Holger Petersen Gron til at arbejde mod Traktatens Gennemførelse. Han nægtede imidlertid paa det bestemteste at gaa ind hcrpaa, og sagde, at da han havde begyndt Øsalgets Gennemførelse, kunde han ikke nu modsætte sig Planerne, hvor meget han end matte misbillige de Midler, der for Tiden blev

25 21 anvendte. Han bemærkede ogsaa, al han ingen Indflydelse vilde have, da ingen nu vilde kunne forstaa hans forandrede Standpunkt. Hermed skiltes (iron og Villars Lunn i'ov denne Gang. De følgende Maaneder tilbragte (iron dels i København, dels i London og dels i Paris, og i denne Tid udarbejdede han de første Udkast til ))Potentia«-Planen. I den Anledning havde han i København flere Møder, ved hvilke Grev Mogens Frijs, Etatsraad Giiskw Hansen, Direktør Hagemann, Georg Brandes, Kammerjunker Kaj Saenson (paa sin Faders, Direktør Edonard Suensons Vegne) og Højesteretssagfører Ulf Hansen var til Stede. Resultatet af disse Møder blev, at i Begyndelsen af Februar Maaned 1902 underskrev Grev Frijs, Direktør Hagemann, Georg Brandes og Etatsraad (histav Hansen )>Potentia«s første Program. Hindringen af Øsalget. Sagen om Øsalget var imidlertid en Maaneds Tid i Forvejen (Januar 1902) bleven forelagt Rigsdagen, og Christmas indsendte til Regeringen sin Fordring om Udbetaling af den store Sum Penge, som han i den danske Regerings Navn havde lovet til Bestikkelser. Sagen forløb ikke mere stilfærdigt, den blev offentligt diskuteret, de fleste danske Aviser paaviste, at største Delen af Publikum virkelig følte sig overbevist om, at det var nødvendigt at udbetale saadanne Summer til de amerikanske Kongresmedlemmer, og det lod virkeligt til, at man herhjemme almindeligt troede paa, at en Traktat ikke kunde gennemføres i de Forenede Stater uden Anvendelse af Bestikkelser. Herhjemme var der imidlertid en indflydelsesrig Gruppe Mennesker, som indsaa den store internationale Skandale og den Fare, en Traktat paa denne Basis vilde være for vort Fædreland, og Morgenen efter, at de foran nævnte Mænd havde underskrevet ))Potentia«s første Program, telefonerede Villars Lunn til Gron og udbad sig en Samtale med ham. I denne forestillede Lunn ham, at den vestindiske Sag nu stod saadan, at det vilde blive den største Skandale for Danmark, hvis Traktaten ikke blev forhindret. Han paapegede, at ogsaa nu, da Ministeriet Deuntzer var kommen til Roret,

26 22 maattc Hørrings Overenskomst med (Uirislmas, hvorved denne havde Tilladelse lil at benytte 10 Proeenl af Salgssummen for Oerne til Bestikkelse i de Forenede Stater, staa fast, og at Danmark altsaa, hvis Traktaten blev vedtaget, vilde være nødsaget til at udbetale (Jirislmas denne store Sum, som han hævdede at skulle udrede til amerikanske Senatorer, Medlemmer af Regeringen og Pressen. Det vilde komme til at staa for hele Verden, som om Danmark benyttede sig af den Slags Midler ved Forhandlinger, og som om de Forenede Stater godkendte dem. Det vilde ikke kunne skjules, og det vilde naturligvis i de Forenede Stater vække stor Harme, thi idet den danske Regering samtykkede i Udbetalingen i Bestikkelsesojemed, vilde det komme til at staa, som om den frie Amerikaner lod sig bestikke. Der fremkom saaledes en indirekte Beskyldning mod de Forenede Staters Regering og Presse, og begge Lande vilde for hele Verden komme tit at staa i et meget uheldigt og skæbnesvangert Lys. Det eneste, der vilde kunne forhindre denne Ulykke, var, at Traktaten ikke blev vedtaget. Skont (iron i sin forrige Samtale med Villars Lunn havde afslaael at ville medvirke til at hindre Salget af Øerne, opfordrede Lunn ham nu paa ny til at gøre sin Indtlydelse i de F'orenede Stater gældende for at afbryde Underhandlingerne mellem Danmark og de F'orenede Stater og saaledes gøre Christmas" Overenskomst med forhenværende Konsejlspræsident Hørring betydningsløs. Lunn foreholdt Gron, at hans F^anlrelands Ære stod paa Spil, og at det var hans Pligt baade som dansk Mand og som amerikansk Borger at medvirke til at forhindre denne Ulykke. Villars Lunn talte ikke alene paa egne Vegne, men for flere var Medlemmer af Landstinget. en hel Gruppe Mænd, hvoraf Gron kunde ikke andet end indse Rigtigheden af Lunns Argumenter, men udbad sig 24 Timers Betænkningstid. Lunn si)urgte ham dernæst, om han vilde komme til et Møde samme Aften hos Redaktor Franz von Jessen, hvori Gron samtykkede. Paa Mødet, hvor der var samlet en Del Anti- SalgsmaMid, oplæste F'ranz von.lessen hele Walter Christmas' Beretning den, som foran er citeret. Denne var indgivet til hvert Medlem af det danske Ministerium, og det Eksemplar af den, som Franz von.lessen oplæste, har han efter al

27 23 Sandsynlighed modtaget af Villars Lunn. Formodningen om, at det var denne, som havde skattet dette etters ikke for OtTentligheden tilga^igelige Dokument til Veje, ligger deri, at der i det Eksemplar af Beretningen, som F'ranz von Jessen oplæste, manglede en Side, og at det blev meddelt, at Lunn havde paataget sig at skaffe denne manglende Side. Dagen efter Sammenkomsten hos I^'ranz von Jessen blev (iron anmodet om at komme til et Møde paa Landstingsmand, (irosserer Holger Petersens Kontor paa ny sammen med en Del Anti-Salgsmænd. Her blev det atter betonet, hvilken Skandale det vilde være for Danmark, om en Traktat blev vedtaget paa de Betingelser, som Christmas' Beretning til den danske Begering beskriver i Detailler. Man var enig om, at der intet maatte spares for at undgaa Skandalen, og Franz von Jessen foreslog endog, at man skulde telegrafere hele denne Bappoi't, som saa stærkt angribei' det amerikanske Folks eller dets Bepræsentanters Hæderlighed, til den amerikanske Presse, for derved at vække en saadan Harme i de Forenede Stater, at Senatet ikke kunde staa sig ved at vedtage Traktaten. Gron modsatte sig dog paa det bestemteste dette Forslag og sagde, at han vilde rejse til Washington og forelægge Autoriteterne dér Fakta og derigennem søge i al Stilhed at hindre Traktatens Vedtagelse. Dette kunde saa meget lettere gøres, som Gron alligevel skulde til Amerika paa»potentia«s Vegne. Han erkkerede dog, at hvis han skulde søge at hindre Traktaten, maatte han have Lov til i dens Sted at foreslaa en anden, der gik ud paa, at det amerikanske Senat skulde nægte at vedtage den først foreslaaede Traktat, men i det Sted stille Danmark Forslag om en anden, ifølge hvilken Danmark i Stedet for at sælge de tre Øer til de P'orenede Stater skulde afstaa de to Øer: St. Thomas og St. Jean til Fristaterne,, medens St. Croix skulde vedblive at være dansk. De Forenede Stater vilde ved denne Ordning faa det, de i Virkeligheden ønskede, nemlig Havnen paa St. Thomas, og dette deres Ønske kunde saa forenes med, at det danske Flag vedblev at vaje under disse Breddegrader. Grons Forslag gik ud paa, at de Forenede Fristater ikke skulde betale nogen Købesum for de to Øer, men til Gengæld for Overtagelsen af dem indgaa paa en betydelig Toldnedsættelse overfor St. Croix, hvilket vilde være af den største Værdi for denne og Danmark.

28 24 Dol l)lcv slmk're sa«*l (iroii, al detk' hans Forslag havde været fremsat paa højeste Steder, og at han kunde være sikker paa, at saafremt det fremkom fra amerikansk Side, vilde det l)hve modtaget herhjemme. Dette var (iiimden til, at (iron, som tidligere havde forhandlet om at sivlge de dansk-vestindiske Øer til Amerika, nu gik med til at søge at hindre Traktatens (iennemforelse, og hans første Skridt var da Offentliggørelsen af nedenstaaende Krklæring, der fremkom i»nationaltidende«og»politiken«: Efter at jeg i disse Daj^e er bleven bekendt med den Indberetning angaaende F"orliandlingerne om Salget af de dansk-vestindiske Øer, som Hr. W. Cdiristmas-Dirckinck-Holmfeld under 1. Oktober 1900 har tilstillet den danske Regering, skal jeg herved meddele følgende: Da jeg anser den Behandling af en alvorlig Sag, som er skildret i ovennævnte Aktstykke, for at være i liøjeste (irad skadelig for Danmark, maa jeg herefter betragte mig som frit stillet overfor alle dem, med hvem jeg i Anledning af de dansk-vestindiske Øers Salg har staaet i Forbindelse, og samtidig som berettiget til at indtage den Holdning, min egen Opfattelse af Sagen maatte diktere mig. j). t. København, d. 8. I^\'bruar Xiels Gron. 1 den Anledning skrev daværende Medarhejder ved»nationaltidende«, Hr. Franz von Jessen, en meget lang Artikel, dateret 9. Fehruar 1902, hvoraf hidsættes Beg^'ndelsen, der meget klart fremlægger hele (irons F'orhold og Bevæggrunden til hans ivndrede Stilling: Først og fremmest har det da Betydning at fortælle, hvem Hr. Xiels Gron er, og hvad han har havt at gøre med de vestindiske Øers Salg. Xiels Gron er en jydsk Bondesøn, som i 17-Aars Alderen kom til Amerika, hvor han hurtig har skabt sig en fremragende politisk og journalistisk Stilling, der ogsaa har sikret ham en Hække betydningsfulde Forbindelser i Fristaternes Finansverden. Mit efterhaanden ikke helt korte Bekendtskab med ham har lært mig ham at kende, ikke blot som en intelligent og overmaade energisk Personlighed, men tillige som en Mand, der trods sin lange LMlændighed har bevaret en levende Følelse for det Land, han uforanderligt betragter som sit egentlige F"ædreland. Xaar han i Øjeblikket opholder sig herhjemme, skyldes det hans l^laner om et storslaaet internationalt Foretagende i Verdensjjressens Tjeneste, for hvilket han ønsker at gøre Danmark til Udgangspunkt. Xaar nu Gron har virket for de dansk-vestindiske Øers Salg til.\merika, saa er det, efter Iivad han selv har fortalt mig, fonh han

29 25 nærede den bestemte Anskuelse, at det var et almindelif^t Ønske hos alle Partier herhjemme at blive Øerne kvit. Han maatte linde en Bekræftelse herpaa i den Omstændighed, at da han første Gang (i Januar 1897) havde en Samtale med Udenrigsministeriets daværende Direktør, Gehejmeraad Vedel, om Salgstanken, viste Gehejmeraaden stor Interesse for den og henviste Gron til nærmere Forhandling med Bliihme, Formand i Folketingets Udvalg ang. de vestindiske Øer. Kai)tajn Bluhme erklærede sig ligeledes for at være en Tilhænger af Salgsplanen, og det var paa hans Initiativ, at Hr. Gron i Januar 1897 rejste til Amerika for at undersøge Sagen. I November s. A. dannedes derefter en Komité med det Formaal at virke for Afstaaelsen. Denne Komité bestod af Højesteretssagfører Octavius Hansen, Kaptajn, Folketingsmand Bluhme. Redaktør C. Carstensen, Etatsraad, Landstingsmand Gustav Hansen, General Bahnson, Fabrikejer Hagemann, Redaktør V. Hørup, Folketingsmand Christopher Hage og Lensgreve Mogens Frijs. Den saaledes dannede Komité handlede i fuld Overensstemmelse med den dava^rende ansvarlige Regerings Chef, Konsejlspræsident Finansminister H. E. Horring. Selve Komitéens Sammensætning og ikke mindst dens Tilknytningspunkter saavel til Regeringen som til den daværende Opposition maatte i og for sig yde Hr. Gron en fuldkommende betryggende Garanti for, at han ved at handle paa Komitéens Vegne kun fremmede legale og berettigede danske Interesser. Det var i selve Komitéen, at Grev Mogens Frijs med Konsej Ispræsidentens Vidende og Tilslutning stillede det Forslag, at der til Dækning af de Udgifter, som foraarsagedes af Arbejdet for Sagens Fremme i Amerika, skulde stilles til Disposition for Hr. Gron et Beløb, svarende til 10 (ti) pct. af Salgssummen vel at mærke, kun for det Tilfælde, at Salget overhovedet fandt Sted (fremhævet af mig, M. L.). Hvis Salget derimod z7«:å-e fandt Sted, skulde det være Hr. Niels Gron selv, der maatte bære den Risiko, der var forbunden med de Udgifter, han paadrog sig, idet Komitéen i saa Tilfælde kun forpligtede sig til at hefte for de 5000 Kr., der var udbetalt ham til Dækning af Omkostningerne ved hans første Rejse til Amerika i Anledning af Salgsplanerne. For mit personlige Vedkommende, med mit Syn paa hele denne Sag, kan jeg vel beklage, at Komitéen i Forbindelse med den daværende Regering handlede, som den gjorde, uden at der forud var gaaet en indgaaende Drøftelse af Salgsspørgsmaalet. Men det er umvdigt at bestride, at samtlige paagældende Parter formelt og reelt, ud fra deres Syn paa Sagen, har været berettigede til at benytte den af dem valgte Fremgangsmaade. Med den Energi, der er Hr. Niels Gron ejendommelig, nedlagde han et stort personligt Arbejde i Sagen, og det lykkedes ham ved Hjælp af hans udmærkede amerikanske Forbindelser i største Stilhed at fremme den saa hurtig, at Amerikas Tilslutning til Købet af vore Øer allerede i April 1898 kunde betragtes som en Kends-

30 2() f^crning, og (Iron begav sig paa Vej til Kobcnliavn ibr den endelige Ordnings Skyld. Paa tlettc Tidspunkt triekker det imidlertid op til Krigen iiielleni Pristalerne og Sjjanien. Inden Gron naar Kurojja, er Krigen udbrudt, og dvn danske Regering beslutter da af Neutralitetshensyn overfor den ene af de krigsførende Magter, Spanien brat at afbryde alle Forhandlinger. I November 1898 efter Krigens Afslutning modtog Hr. Niels (iron et Brev, der oj)tv)r(lrede ham til at genojjtage de afbrudte Salgsfbrhandlinger. Brevet var undertegnet af Komitéens P'ormand, og Hr. Gron gik altsaa ud fra, at Komitéen endnu eksisterede, og at han, Gron, stadig stod som dens Repræsentant i Amerika. F^fter Krigen var Situationen imidlertid væsentlig forandret: Fristaternes Besiddelse af Portorieo og Kuba maatte foreløbig stille det tvivlsomt for de amerikanske Statsmænd, om en Frhvervelse af de danske Øer længere var ønskelig. Gron ansaa det derfor for klogest at vente nogen Tid, inden han jiaa ny bragte Spørgsmaalet frem. F"ørst i Sommeren 1899 mærker han, at det er muligt atter at rejse Stemning for Sagen, og han geno])tager derefter Forhandlingerne, som i Løbet af Oktober s. A. tager Fart. Paa dette Tidspunkt er det, at Kaptajn Wdllcr Christmas Dirckinck- Holmfeld for første Gang i Amerika aktivt griber ind i Sagen. Skal man paa Forhaand kort karakterisere Hr. Ghristmas' Optræden, da maa den betegnes som et dristigt Forsøg paa at tilegne sig Æren for og Frugterne af Hr. Grons aarelange Arbejde. Men samtidig skal det betones, at medens Komitéen og Niels (iron har ført Underhandlingerne om Øernes.\fstaaelse diskret og med klog Hensyntagen til Danmarks Værdighed, saa former Hr. (Miristmas' Virksomhed sig som en Række af skal vi sige Ekseentriciteter paabegyndt i Washingtons Saloner og Ministerialkontorer, fortsat i Unionens Presse og næ'ppe endnu afsluttet med den Proces angaaende Hr. (>hristmas' F"orhold til sin amerikanske Advokat, som i Øjeblikket verserer for Domstolene i New York Resten af F'ranz von Jessens Artikel, der som nævnt findes i»nationaltidende«for 9, Februar 1902, omtaler hele Sagens videre (iang, (Christmas' Happort og hele den mærkelige Opførsel, som nogle Herrer af Komitéen har vist ved uden at afbryde Overenskomsten med (iron at forhandle med ("-hristmas. Franz von Jessen udtaler et Stykke henne i Artikelen, at C.hristmas har vieret til et Møde, som Formanden, Klatsraad (jiislai) Hansen, hai- sammenkaldt, ved hvilket vaitil Stede Fabrikejer Hagemann og (ieneral Bahnson, og han skriver herom:

31 27»Andre Medlemmer af Komitéen har ])aa det bestemteste udtalt, at (le ikke var tilkaldte til dette Mode eller overhovedet har faaet Meddelelse om, at dei- paa Komitéens Vefftic paalænktes ForhandliDflcr med Hi: Chrislmas.«At (lette forholdt si^ "i^tigt, fremgaar af, al ingen Røst nogensinde hai' hævet sig for at koriigei-e denne Udtalelse, medens General Bahnson, som før nævnt, offentlig gjorde Indsigelse mod at have samarhejdet med Christmas. Denne Artikel fremkom uden at blive modsagt af Regeringen, og dette saa vel som dens Fremkomst i»nationaltidende«, Salgskomitéen, er den hvis Redaktør, Carl Carstensen, tilhørte bedste Garanti for, at Grons Motiver til sit ændrede Standpunkt var de bedste og i enhver Henseende uangribelige. Franz von Jessen havde her havt Lejlighed til indgaaende at sætte sig ind i alle Sagens Faser og fremsatte den klart og tydeligt, og man maa derfor saa meget mere beklage hans senere saa umandige og holdningsløse Opførsel, da han, skønt Direktør af»potentia«, lod sig ben^'tte eller frivilligt gjorde det til at kolportere Rygter om en Personhghed, hvem han hidtil kun havde kendt som en retskaffen Mand dog derom senere. Den 15. Februar 1902 forlod Gron København og ankom om Morgenen den 17. til London. Samme Aften havde han i Parlamentet et Møde med Sir Charles Dilke, Sir Edward Sassoon og Mr. Henry Ciist, ved hvilket han forelagde disse Herrer»Potentia«s forannævnte Program, der altsaa var underskrevet af D'Hrr. Georg Brandes, Grev Mogens Frijs, Direktør Hagemann og Etatsraad Gustav Hansen, og som de engelske Herrer akcepterede. Næste Morgen (d. 18. Februar) fandtes der i»times«offentliggjort et Telegram fra Washington, hvori der stod, at Senatet enstemmigt havde vedtaget Traktaten om Købet af de dansk-vestindiske Øer, hvilket selvfølgelig var en Skuffelse for Gron, som havde ventet og haabet at naa ^Yashington, før Sagen kom for i Senatet. Skulde der nu være Tale om at hindre Traktaten, var der intet andet Middel hertil end at forhindre Repræsentanternes Hus i at bevilge Købesummen (de o Millioner Dollars).

32 28 Kl Pixr Timer eller, al (iron havde hesl oveniiievnle Telegram, afrejste han til Amerika o*^ ankom den 20. Februar 1902 til New York. Inden sin Afrejse fra London afsendte han et Telegram lil New York til et Medlem af den forrige Salgskomité. Ved sin Ankomst lil Amerika søgte (iron straks H. H.Rogers og forklarede ham Sagernes Stilling. Iiogers var enig med ham i, at det vilde være en stor Skandale baade for de Forenede Stater og for Danmark, hvis det hvad der jo var uundgaaeligt kom offentligt frem, at et saadant Bestikkelsessystem som det, Christmas' Beretning beskriver, var blevet benyttet af Danmark og godkendt af de Forenede Stater. Rogers skrev straks til (ieneral (jrosuenor. Medlem af Repræsentanternes Hus, og bad ham om at ville modtage Gron samt telegraiisk sende sit Svar, der ankom den følgende Dag, hvorefter Gron afrejste til Washington. Ankommen dertil søgte han Grosvenor og forklarede ham hele Stillingen. General Grosvenor blev meget ophidset herover og erklærede paa det bestemteste, at disse Penge aldrig skulde blive bevilgede, saa længe han var Medlem af Repræsentanternes Hus. Han vilde straks samme Aften gaa til Finansudvalget, der netop denne Aften havde Møde, og sige til Formanden, Mr. Joe Cannon, at der intet maatte ske med Hensyn til Bevillingen af Pengene, før der var foretaget en Undersøgelse. Det blev derefter bestemt, at Gron skulde rejse tilbage til New York og sammen med Rogers sørge for at faa Ghristmas' Beretning til den danske Regering og alle de Artikler, der var oltentliggjorte i danske Blade, oversat, altsaa alle de Artikler, der beviste, at det var den almindelige Mening, at de Forenede Staters Senat, Regering og Presse maatte ])estikkes. Rogers private Stenograf fik det Hverv at udarbejde alle disse Oversættelser efter Grons Diktat, da man vilde undgaa, at der kom noget ud derom udenfor de indviedes Kreds. Grosvenor havde i Mellemtiden vieret bortrejst fra Washington, men ved sin Tilbagekomst telegraferede han, at han nu ventede Gron, som derpaa atter afrejste til Washington og overgav Overstrttelserne til Grosvenor, som, efter at have gemiemhest dem, erklærede, at de først maatte forelægge Sagen for Statssekretæren, Mr. Hai]. Grosvenor og (iron vedtog, al del skulde foreslaas Statssekretieren, at han i al

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Under visse betingelser kan ret til arbejdsløshedsdagpenge bevares under jobsøgning i et andet EF-land. FOB nr. 84.27 Fundet det meget beklageligt,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere