Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013
|
|
- Rebecca Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013 v/ fuldmægtig Sabine G. Larsen og specialkonsulent, Helene Hoff Center for Udvikling af Dagtilbud og Folkeskole Ministeriet for Børn og Undervisning
2 En bedre folkeskole - 3 mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Side 2
3 Sammenhængende skoledag med mere og bedre undervisning Muliggør samarbejde ml. lærere og pædagoger Flere og bedre timer i dansk, matematik, engelsk, praktisk- musiske fag, valgfag Aktivitetstid En åben skole, der inddrager samfundet Flere muligheder for de ældste elever sigte mod ungdomsuddannelse Bedre undervisning gennem: Kompetenceløft og efteruddannelse til lærere, pædagoger og skoleledere Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder Læringskorps Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Side 3
4 Status og videre forløb Forhandlinger i folkeskoleforligskredsen. Dialog i partnerskabet for folkeskolen. Bedre skole skal implementeres fra skoleåret Derefter reformpause. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Side 4
5 Segregerede tilbud og en bedre folkeskole Behov for mere viden om, hvordan en sammenhængende skoledag i for specialklasser og specialskoler bedst kan organiseres til gavn for eleverne. Der gennemføres derfor en analyse, som forventes færdiggjort i løbet af foråret Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Side 5
6
7
8 Overordnet - Inklusion og specialundervisning Øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning Sikre kvaliteten af undervisningen i specialklasser og specialskoler.
9 Nyt ift. lovgivning Opfølgning på loven om øget inklusion i folkeskolen fra april Vejledning udstedt. Vedtaget lovændring om undervisning af anbragte børn på interne skoler. Formål med ændring er at styrke kvaliteten af undervisningen. (Øgede krav til lærerkvalifikationer og størrelse af undervisningstilbuddet). Gælder fra skoleår 2013/14.
10 ØA13 og opfølgning Mål for øget inklusion: 96 pct. af alle elever i folkeskolen skal være inkluderet i 2015 Faglige niveau skal forbedres andel af elever, der får 2 og derunder i dansk og matematik skal være reduceret i 2015 Elevernes trivsel skal fastholdes. Opfølgning på mål: Årlig dybdegående undersøgelse i 12 kommuner i 3 år med status på målsætninger samt udvalgte fokusområder (fx økonomiske styringsmodeller, kompetencer, opbakning til inklusion)
11 Initiativer - inklusion Rådgivende enhed: Inklusionsudvikling Udviklingsprojekter, som skal styrke viden i praksis (fx it for elever med særlige behov/fagligt svage og eksemplariske uv. forløb ) 2 informations- og dialogkampagner målrettet forældre og elever Følgegruppen for inklusion
12 Følgegruppe for inklusion Følge udviklingen på inklusionsområdet og drøfte udfordringer ved inklusion Centrale parter på inklusionsområdet (KL, BKF, DLF, BUPL, Skolelederne, Skoleeleverne, Skole og Forældre, PPR-samråd, Samråd for Specialskolelederne, Danske Handicaporganisationer, Professionshøjskolernes rektorkollegium og Danske Universiteter) Mødes ca. 4 gange årligt på sekretariatsniveau. Kan tage initiativ til møde på politisk niveau, hvis behov
13 Tværgående: Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Etableret Formål: Sikre viden til praksis på inklusions- og specialundervisning. 6 mio. kroner årligt Ikke traditionelt videncenter ikke udførende Praksis- og videnspanel: 18 praktikere og forskere. Pege på behov for viden til praksis Vidensnetværk: Centrale personer i vidensmiljøerne. Målgruppe - påvirkerne : Ressourcepersoner på skolerne, skoleledelse, kommunale konsulenter og (lærer)teams
14 Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Opgaver: Skabe overblik over eksisterende viden gennem etablering af en national indgang til viden (hjemmeside) Anvendeliggøre eksisterende og ny viden og understøtte implementeringen af denne viden i praksis og bidrage til at omsætte erfaringsbaseret viden i kommunerne til overførbar viden (netværk og dokumentation) Udvikle ny viden om inkluderende læringsmiljøer og metoder samt om kvaliteten af specialundervisningen eksempelvis i form af forskningsbaserede udviklingsprojekter.
15 Initiativer: Specialskolerne Netop igangsat udviklingsprojekt, som skal sikre os bedre viden om kvalitet i undervisningen på specialskolerne. Projektet skal med udgangspunkt i en undersøgelse af specialskolerne udvikle redskab er til kvalitetsvurdering. Projektet udføres af forskere fra SFI og Aarhus Universitet. Specialskolerne inddrages ift. kvalitetsdefinition. Projektet afsluttes december 2013.
16 Kvalitet - specialskoler 4 hovedopgaver: Beskrivelse af specialskolerne (survey, test/prøvedata) Udvikling af kvalitetsparametre (fremtidsværksted, kortlægning) Afprøvning af kvalitetsparametre (pilotskoler) Identificere gode eksempler på kvalitet Produkt: Rapport med gode eksempler og redskab til kvalitetsvurdering Resultater formidles via ressourcecenteret
17 Evaluering af kommunalreformen Regeringens udvalg om evaluering af kommunalreformen har afsluttet deres arbejde 1. marts Serviceeftersyn: Se på snitfladeproblematikker mellem stat, region og kommune på udvalgte områder (sundhed, det specialiserede social- og specialundervisningsområde, miljø og regional udvikling). Hovedudvalg: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsog Vækstministeriet, KL og Danske Regioner. Formand Thorkil Juul. Underudvalg på socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud: Social- og Integrationsministeriet (formand), Ministeriet for Børn og Undervisning, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner (afsluttede arbejde i december 2012).
18 Evaluering af kommunalreformen Kommissorium (4 fokusområder) Understøttelse af den specialiserede indsats (stigende hjemtagning givet bekymring for tilstrækkeligt tilbud og fastholdelse af specialiseret viden, herunder evt. behov for øget koordinering) Drift af tilbud (udfordringer i marked for sociale tilbud. Overvejelser ift. incitamenter til effektiv drift) Placering af tilbud (stor forskel i tilbageværende tilbud. Mulighed for mere ensartet placering) Specialiserede undervisningstilbud (fokus på organiseringen af specialiserede tilbud, herunder takstsystemer og brug af objektiv finansiering)
19 Evaluering af kommunalreformen Udviklingen siden kommunalreformen (I) Stigende hjemtagning og visitation til kommunale tilbud Center for Døvblindhed og Høretab høretab Center for Døvblindhed og Høretab døvblinde 2007/ / / / / Center for Høretab SPK, Langelinjeskolen Geelsgaard Synscenter Refsnæs I alt Udviklingen i antallet af grundskolelever på de lands- og landsdelsdækkende tilbud om specialundervisning (s. 112) Kilde: Kortlægningen af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud , Finn Christensen, MBU.
20 Evaluering af kommunalreformen Udviklingen siden kommunalreformen (II) Løbende omstruktureringer på undervisningsområdet Tilbuddene har taget nedgangen i elevtallet til efterretning. Som konsekvens af nedgangen er der gennemført personalenedskæringer og andre tilpasninger, således at udgifterne er nedbragt. Udviklingen af tilbuddene er ikke koordineret landsdækkende, men sker i højere grad inden for den enkelte region. Specialrådgivning og materialeproduktion Nedgangen i aktiviteterne på undervisningsområdet har dog kun i mindre grad påvirket udgifterne til den specialrådgivning, der udgår fra de specialiserede undervisningstilbud. Mindre fald i udgifterne. Sket betydelig produktivitetsforøgelse inden specialrådgivning (fx høretab og døvblindhed). Omlægning af ydelser pba. ændrede ønsker fra køberne. Fastholdelse af specialiseret viden Højt specialiseret viden på specialundervisningsområdet er fastholdt, men der kan i fremtiden være problemer med at fastholde viden pga. faldende elevtal.
21 Evaluering af kommunalreformen Udfordringer ift. fastholdelse af specialiseret viden Specialrådgivningens relation til praksis indsnævret Øget behov for specialrådgivning lokalt i kommunerne Praksiserfaring opbygges på færre elever med omfattende og komplekse vanskeligheder end målgruppe, som kommunerne forventes at efterspørge rådgivning Afgørende med fastholdelse af mest specialiserede viden ift. begrænset elevgrundlag i kommunerne Vigtigt, at specialrådgivningen også fremover bygger på praksiserfaring med tiltagende afsæt i den kommunale praksis, herunder blandt andet igennem systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af viden fra den kommunale praksis. Mangelfuldt samarbejde og koordinering på tværs af driftsherrer Omstruktureringer inden for driftsherres myndighedsområde - behov for at understøtte øget samarbejde og koordinering af den samlede opgaveopløsning på tværs af driftsherrerne, herunder sikre et entydigt regelgrundlag. Videreudvikling af viden sker på tilbuddenes eget initiativ - behov for at sikre dynamisk udvikling af viden.
22 Evaluering af kommunalreformen Udfordringer ift. finansiering Undervisning (takstfinansiering med reduktion ved objektiv finansiering) Vanskeligt for køberne at gennemskue, hvilke ydelser taksterne dækker. Vanskeligt at kapacitetstilpasse, hvis kommunerne ikke har behov for forventede undervisningspladser) Objektiv finansiering medfører skæv finansiering ift. nærtliggende kommuner Specialrådgivning og materialeproduktion (objektiv finansiering) Objektiv finansiering understøtter adgang til ydelser med begrænset efterspørgsel Objektiv finansiering kan begrænse incitamenterne til effektiv drift og tilpasning af ydelser til det efterspurgte Manglende ensartethed ift. rådgivning, som er objektivt finansieret Uklarhed over opgavefordelingen mellem VISOs og de lands- og landsdelsdækkende tilbud om rådgivning. Uudnyttet potentiale ift. bedre samlet ressourceudnyttelse ved samarbejde og koordinering af samlet opgaveløsning
23 Evaluering af kommunalreformen Modellernes grundlæggende hensyn Effektiv drift Understøtte løbende omstilling og omkostningseffektiv drift af skoletilbud. Overveje ændring af reglerne ift. objektiv finansiering. Fastholdelse af mest specialiserede viden Skoletilbud: Eksisterende samarbejdsmodel med rammeaftaler tilstrækkelig til at sikre udbud Sikring af bæredygtige pædagogiske miljøer må ske inden for eksisterende rammer gennem øget koordination Specialrådgivning Praksisbaseret specialiseret viden/specialrådgivning Dynamisk udvikling af viden Øget samarbejde og koordination af samlede opgaveløsning Klar opgavefordeling på rådgivningsområdet (fælles indgang og entydigt regelgrundlag)
24 Evaluering af kommunalreformen Model 1. Øget koordination og samarbejde Finansiering-, myndigheds- og forsyningsansvar fastholdes Regionalt forsyningsansvar Koordinationsforum Driftsherrer for tilbud drøfter på baggrund af kommunale tilkendegivelser udviklingstendenser ift. pladser, ydelser og rådgivning mhp. koordinerende tiltag og kapacitetstilpasninger. Centrale udmeldinger Kan overvejes at supplere model med centrale udmeldinger ift. særlige indsatser/målgrupper, hvor der ønskes opretholdt (jf. socialområdet)
25 Evaluering af kommunalreformen Model 2. Harmonisering med socialområdet Kommunalt finansiering-, myndigheds- og forsyningsansvar De nuværende lands- og landsdelsdækkende tilbuds særlige status ophæves som udgangspunkt. Udvidet VISO VISO overtager fulde ansvar for den mest specialiserede rådgivning på undervisningsområdet: Ansvaret for specialrådgivning (udredning og vejledning) og materialesamling, som i dag ligger i de lands- og landsdelsdækkende tilbud overgår til VISO VISOs ansvar for vidensudvikling på det specialiserede undervisningsområde styrkes. VISO indgår mere bindende leveranceaftaler på udvalgte områder, hvor behov for udvikling af højt specialiseret viden til små og/eller særligt komplekse målgrupper. Leveranceaftalerne omfatter systematisk formidling og udvikling af den mest specialiserede viden. Leverandørerne vil som udgangspunkt være regionale eller kommunale skoletilbud, vidensmiljøer o.lign. (forpligtelse til praksisbaseret viden).
26 Evaluering af kommunalreformen Model 2. Harmonisering med socialområdet National koordinationsstruktur Der indføres national koordinationsstruktur med centrale udmeldinger ved dialog mellem MBU/Socialstyrelsen og kommunalbestyrelserne gennem rammeaftalearbejdet. Den nationale koordinationsstruktur gælder for de mest specialiserede skoletilbud, som vurderes at have så specialiseret viden inden for små og komplicerede målgrupper, som det vurderes væsentligt at understøtte. Koordinationsstrukturen gælder ikke den mest specialiserede rådgivning og viden, som overgår til et udvidet VISO. Fagligt råd Nedsættes fagligt råd for det specialiserede undervisningsområde, som drøfter Socialstyrelsen/VISOs forslag til udmelding (MBU, Socialstyrelsen, KL, Danske Regioner, udvalgte forskere).
27 Evaluering af kommunalreform Videre proces Rapporten er sendt i høring hos interessenter og borgere (marts måned) Drøftelse i regeringen af opfølgning efter høring
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereAftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov
13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereAdministrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.
Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte
Læs mereForløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereKommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D
Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den
Læs mereWorkshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge
Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination
Læs mereAfrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud
Bilag b) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud December 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 AFRAPORTERING
Læs mereSyn & Hjerne den 6. og 7. september 2017
Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mereHvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer
Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen
Læs mereForsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7
Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereRammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGI 2015
UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUdkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark
Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4
Læs merePræsentation af Center for Skole og Uddannelse
Præsentation af Center for Skole og Uddannelse (SKO) Center for Skole og Uddannelse arbejder for, at børn og unge i skolealderen får de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig. Center for Skole
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016
Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereBilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSpecifikation til Udviklingsstrategien
Specifikation til Udviklingsstrategien 1. januar 2017 Specifikation til Udviklingsstrategien er en uddybning af Udviklingsstrategien, som er den ene del af den samlede rammeaftale for det specialiserede
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereAfrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud
Bilag b) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud December 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 AFRAPORTERING
Læs mereUdvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte
Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2019 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 1. januar 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2019, som giver en uddybende
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAfrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud
Bilag b) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud December 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 AFRAPORTERING
Læs mereStrategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereVelkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober
Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde 20. September 2016 Tirsdag 20.09.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Godkendelse af rammeaftale for 2017 samt hovedstadsregionens kortlægning
Læs mereSkabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune
Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereBilag 1. Lovgrundlag for VISO
Bilag 1 Lovgrundlag for VISO Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, 13 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende
Læs mereJeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.
Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse
Læs mereLov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereDe to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.
Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
2013/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereSvar på spørgsmål 217 (Alm. del): 20-06-2013 I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministeren og mig følgende spørgsmål:
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereSpecialrådgivningen til børn og unge med høretab
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Landsdækkende tilbud om bl.a. rådgivning, udredning, materialeproduktion og kurser Center for Høretab I denne pjece kan du læse en kort præsentation af
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDen nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016
Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2017/2018
Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2018 Gældende pr. 1.1. 2018 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 23. november 2016
Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSpecialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne!
Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne! Oplæg for S-81 og DLF d. 26. Januar i Nyborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved,
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget
Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereBekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.
BEK nr 760 af 24/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 034.24S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereRefleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer
Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse
Læs mereKapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mere