Øystein Stette "HAR DU LOV HAR DU RETT"

Transkript

1

2 Øystein Stette "HAR DU LOV HAR DU RETT"

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51 Anders Huse "DEN VANSKELIGE OVERGANGEN"

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64 Inger Anita Herheim "NÅR EDDERKOPPEN HERJER I HJERNENETTVERKENE"

65

66

67

68

69

70

71

72 Karine Wagner "PSYKISK HELSE HOS BARN OG UNGE MED HØRSELSHEMMING"

73 1 Psykisk helse hos barn og ungdom med hørselshemming Stipendiat Karine Wagner Nasjonalt senter for hørsel og psykisk helse (NSHP) Oslo Universitetssykehus

74 2 Begreper/ definisjoner Barn og ungdom med hørselshemming: Innebefatter her barn og unge med en form for hørselsnedsettelse Men dette omtales ofte ulikt i ulike artikler det er ikke alltid entydig hvem som er ment Spesialskole: ett begrep som ikke er helt entydig brukt også avhengig av land og kontekst for øvrig

75 3 Disposisjon Hva er psykisk helse? Psykisk helse hos barn og ungdom generelt hos de med hørselshemming Forskning på feltet: internasjonalt pågående forskningsprosjekter på feltet i Norge: i Trondheim og i Oslo

76 4 Hva er psykisk helse? Handler om tanker og følelser, og balansen mellom de en god balanse mellom disse gjør det lettere å mestre hverdagen på godt og vondt» Helsedirektoratet, h. n. (2015). "Psykisk helse, helsenorge.no."

77 5 WHO-definisjon på god psykisk helse En tilstand av velvære der individet kan realisere sine muligheter, kan håndtere normale stressituasjoner i livet, kan arbeide på en fruktbar og produktiv måte og har mulighet til å bidra overfor andre og i samfunnet.» WHO (2014). "Mental health: a state of well-being."

78 6 Tanker å spinne videre på.. Hva er viktige faktorer for god psykisk helse? Hva er grunner til at noen strever? Ulike og individuelle sårbarhetsfaktorer

79 7 Psykisk helse hos barn og ungdom Iflg Folkehelserapporten fra 2014: har mellom % av barn og unge mellom 3 og 18 år nedsatt funksjon på grunn av psykiske plager som angst, depresjon og atferdsproblemer omtrent 8 % av barn og unge har så alvorlige problemer at det tilfredsstiller kriteriene til en psykisk lidelse» Folkehelseinstituttet. Folkehelserapporten

80 8 psykisk helse hos barn og ungdom I 2014 ble ca pasienter behandlet i psykisk helsevern for barn og unge Det utgjør omlag 5 % av befolkningen under 18 år Poliklinisk omsorg var det dominerende behandlingstilbudet» Helsedirektoratet (2015). Aktivitetsdata for psykisk helsevern for barn og unge

81 9 psykisk helse hos barn og ungdom Vanligste henvisningsårsaker var: Mistanke om depresjon Mistanke om hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) Mistanke om angstlidelse Mistanke om trasslidelse/-atferdsforstyrrelse Alvorlig bekymring for barn under 6 år» Helsedirektoratet (2015). Aktivitetsdata for psykisk helsevern for barn og unge

82 10 psykisk helse hos barn og ungdom Risikofaktorer (psykososiale og biologiske) for psykiske vansker: Vansker på skolen Mobbing Sosial isolasjon Foreldrekonflikt/skilsmisse/ andre forhold i familien Biologisk og genetisk sårbarhet» Folkehelseinstituttet. Folkehelserapporten

83 11 Psykisk helse hos barn og ungdom med hørselshemming De er ikke så forskjellige fra andre barn og ungdom Men: De har flere utfordringer Kan ha flere belastninger Dette fører for en del til mer psykiske vansker

84 12 psykisk helse hos barn og ungdom med hørselshemming Utfordringer/ belastninger (eks): Kommunikasjon (skole, hjemme, med venner) Likhet til andre, tilhørighet Venner Mestring Forståelse for utfordringene: Aksept for å måtte «lade opp» / ikke orke mer etter å ha «hørt» en hel skoledag

85 13 Forskning på feltet I Norge har det generelt vært lite forskning på psykiske vansker hos barn og ungdom med hørselshemming

86 14 forskning på feltet Ulike utenlandske studier varierer mtp forekomst av psykiske vansker Utfordrende å få klarhet i: hvilke grupper som har blitt undersøkt etter hvilke kriterier hvordan sammenlikningen er gjort

87 15 forskning på feltet Ulike grupper som beskrives: utfra høreselsstatus og/el. hjelpemidler (CI/høreapp.) utfra (foretrukket) språk utfra skolesituasjon (spesialskole, integrert, bg.) utfra rekruttering

88 16 Eksempler på studier En nederlandsk studie publisert i 2007 viste høy forekomst av psykopatologi spesielt mtp emosjonelle vansker De klassifiserte 49 % av de undersøkte barn og ungdom med hørselshemning som «case» ut fra psykiatrisk sykdom Disse dataene peker mot betydelig økt risiko for psykiske vansker hos gruppen» (van Gent, Goedhart et al. 2007)

89 17 eksempler på studier En svensk studie fra 2009 av psykisk helse hos døve og tunghørte barn viste at de klarte seg like bra som andre barn i det svenske samfunnet ift psykisk helse, selvfølelse, opplevelse av sykdom og mobbing Men det er forskjeller innad i gruppen utfra valgt skole og kommunikasjonsform» (Mejstad, Heiling et al. 2009)

90 18 eksempler på studier I en østerisk studie fra 2009 rapporteres det om forekomst på 45,3 % for en psykiatrisk diagnose og på 26,3 % for depresjon i løpet av livet De fant ingen direkte relasjon mellom grad av hørselstap og psykisk sykelighet» (Fellinger, Holzinger et al. 2009)

91 19 eksempler på studier En nederlandsk studie fra 2011 sammenliknet depressive symptomer hos hørselshemmede med normalt hørende barn og ungdom med hørselshemming rapporterte flere symptomer på depresjon ingen sammenheng mellom nivå av depressive symptomer og grad av hørselshemming, sosioøkonomisk status, kjønn og alder» (Theunissen, Rieffe et al. 2011)

92 20 eksempler på studier Samme hovedforfatter publiserte i 2013 en studie som omhandlet Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) og ulike typer atferdsforstyrrelser hos barn med hørselshemming og hos normalt hørende forekomst av atferdsvansker var i denne studien assosiert med type hørselsteknisk hjelpemiddel, nedsatt språkfunksjon, nedsatt IQ og lav sosioøkonomisk status» (Theunissen, Rieffe et al. 2013)

93 21 forskning på feltet Utfra utenlandsk forskning: grunn til å anta at barn og ungdom med hørselshemming har en økt risiko for utvikling av ulike psykiske vansker sammenliknet med jevnaldrende uten hørselsvansker

94 22 forskning på feltet - i Norge Ikke systematiske data på om dette også gjelder norske barn og ungdom Begrenset kunnskap om faktorer som kan øke eller redusere risiko for utvikling av psykiske vansker

95 23 Pågående forskningsprosjekter i Norge Ved NTNU i Trondheim Chris Aanondsen Ved Nasjonalt senter for hørsel og psykisk helse, Oslo universitetssykehus Karine Wagner

96 24 pågående forskningsprosjekt i Norge v/ NTNU, Trondheim Hovedproblemstillingen er å utvikle nettbaserte instrumenter tilpasset og validert tegnspråklige barn og unge for å vurdere psykisk helse, livskvalitet og kommunikasjonsferdigheter dette for å sikre utredning og behandling så tidlig som mulig i forløpet

97 25 Instrumentene vil også bli brukt til å undersøke psykisk helse, livskvalitet og kommunikasjonsferdigheter hos aktuell målgruppe og sammenhenger mellom disse Bedre tilgang til språklig egnede instrumenter vil sikre tidlig identifikasjon av psykiske vansker.

98 26 Samarbeidspartner mtp datainnsamling blant døve og tunghørte elever i alderen 5 til 16 år vil være A.C. Møller skole oversettelse av utredningsverktøy til tegnspråk vil være Møller kompetansesenter

99 27 pågående forskningsprosjekt i Norge v/ NSHP: Psykisk helse og livskvalitet hos barn og ungdom med hørselshemming Få mer kunnskap om den psykiske helsen til denne gruppen Spørreskjemaundersøkelse Foreldre til barn og ungdom 6-18 år, ungdom år Spørsmål til ungdom på norsk skriftspråk og norsk tegnspråk

100 28 pågående forskningsprosjekt i Norge Bakgrunn for oppdraget: flere utenlandske studier viser at barn og ungdom med hørselshemming har økt risiko for utvikling av psykiske vansker

101 29 pågående forskningsprosjekt i Norge NSHP ønsket: ett prosjekt som skulle finne ut mer om den psykiske helsen til barn og unge med hørselshemming i Norge

102 30 pågående forskningsprosjekt i Norge Spørreskjemaundersøkelse: målgruppe er barn og unge med hørselshemming i alderen 6 til 18 år spørreskjemaer til foreldrene til barn og ungdom egne spørreskjemaer til ungdom 13 til 18 år skriftlig versjon tegnspråkversjon

103 31 pågående forskningsprosjekt i Norge Psykisk helse og psykisk uhelse God og dårlig livskvalitet hva kjennetegner de ulike gruppene grad av hørselstap hørselsteknisk hjelpemiddel språk skole vennerelasjoner

104 32 pågående forskningsprosjekt i Norge Samarbeid med høresentralene for utsending av invitasjon om deltagelse i studien + spørreskjema Aktuell status: REK godkjenning 9 høresentraler har sendt ut spørreskjema til foreldre til barn 6-12 år Samarbeid med Chris Aanondsen og Møller vedr. tegnspråkoversettelse av spørreskjema til ungdom

105 33 Til slutt.. Lese forskningen med ett kritisk blikk: Hvilke grupper er undersøkt Hvordan er de rekruttert Hvor mange er undersøkt Hvem er kontrollene (er det reelle kontroller)

106 34 Kravene i samfunnet for dagens barn og unge: Hva skal til for å mestre hverdagen I hvor stor grad fokuseres det kun på hørselshemmingen som årsak til utfordringer/ vansker Når bør man vurdere å kople inn andre instanser

107 35 Alle barn/ ungdommer er forskjellige med ulike individuelle behov med ulike behov for tilrettelegging uavhengig av hva forskningen sier!

108 36 Takk for meg!

109 Pia Thomsen "SPRÅKLIGE VANSKELIGHETER HOS BARN MED HØRSELSTAP"

110 Sproglige vanskeligheder hos (danske) børn med høretab - SLI? Pia Thomsen, Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication, University of Southern Denmark piathomsen@sdu.dk Tak til 1. Oticon Fonden for at have finansieret projektet om børn med høretab og sprogforståelse. 2. Annette Esbensen for analyser og grafer til oplægget (stud. Ph.d. på projektet) 1

111 Formål med oplægget Gennem international forskningslitteratur og egen forskning at vise (Esbensen & Thomsen, 2016a, 2016b) at børn med høretab er en meget heterogen gruppe at en gruppe af HL-børn udviser sproglige karakteristika, der peger i retning af SLI/LI problematikker Sproglig kompleksitet Forskel på at afkode og bearbejde (processere) at nogle børn med HL behøver specifikke interventioner, der fokuserer på deres sproglæring ( og ikke kun høretabet ). Baggrund Mange studier viser at børn med HL klarer sig godt med HA, CI osv. (1): mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6-8 års alderen (scorer % af typisk aldersnorm) MEN Markant individuel variation (3) Betydelige sprogvanskeligheder (komplekst sprogbrug) Sociale, emotionelle, kognitive udfordringer (4) Psyko-sociale udfordringer i et livsperspektiv (5) 2

112 Undren? Hvilken rolle spiller sproget for børnenes socialkognitive udvikling? (6) Enten et stort fokus på enten barnets funktionelle sprogbrug Eller barnets strukturelle færdigheder. Hvad sker der, når vi kombinerer disse perspektiver? Graden af HI forudsiger ikke barnets sproglige kompetence Delange & Tuller (2007) gennemgår en række studier, der viser at graden af HL ikke generelt korreler med barnets sproglige færdigheder: Stort HL ikke automatisk dårligt sprog Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog Lille HL ikke automatisk godt sprog (fx sammenlignet med typiske børn) Markant individuel variation Ikke en entydig aldersprogression 3

113 Markant individuel variation i HLgruppen På tværs af Hl grupper (og alder) er konklusionen ( 8) Markant individuel variation, som ikke kan forklares ud fra typiske faktorer (fx socioøkonomiske, input og kulturelle faktorer) HL Alder ved identifikation af høretab Intervention fra Tale-høre-konsulent Hvilke udfordringer har børn/unge med HL? Sproglige karakteristiska og udfordringer (udvalgte referencer): Morfo-syntaktiske (Tuller & Jakubowicz, 2004) Leksikalske (Hansson, 2004; Gilbertson & Kamhi 1995) Auditiv processering (Briscoe et al. 2001) Pragmatiske sprogvanskeligheder (Gobris et al. 2012; Itano, 2013) Kognitive udfordringer (Esbensen & Thomsen, in prep 2016a, 2016b) 4

114 Forskellige sprogudviklingsprofiler HL-børn, hvis sprog ikke bliver bedre med alder HL-børn, hvis sprog på nogle områder bliver bedre med alder HL-børn, hvis sprog bliver bedre med alder To grupper børn med HL? HL_børn_GR_1 HL_børn_GR_2 Høretab Høretab Muligvis en alderseffekt, dvs. forsinkelse (Norbury et al. 2001) Sprog- indlærings vanskeligheder (LI/SLI): Receptivt og produktivt Læse- og skriftsproglige problemer 5

115 ESBENSEN & THOMSEN (IN PREP UDGIVES 2016) STUDIETS NYE VIDEN TIL PRAKSIS 6

116 Sprogtilegnelse: typiske børn INPUT BEARBEJDNING REPRÆSENTATION Auditiv identifikation/segmentering Auditiv processering Opmærksomhed (selektiv + vedvarende) Korttids hukommelse Arbejdshukommelse, særligt den fonologiske sløjfe Eksekutive funktioner Langtidshukommelse Genkaldelsesfunktionen (mobilisering) Teoretiske implikationer 1 1. Konstruktivistisk / anvendelsesbaserede teorier Developmental perspektive (udviklingsblikket) 2. Bio-ecological models (Bronfenbenner) Ecological models (nature and nuture) 7

117 Teoretiske implikationer 2 Norm blikket (hvad kan barnet hvornår?) 16 måneder 2;5 år 4,7 år Osv. Funktionsblikket (hvilke opgaver kan barnet løse med sit formelle sprog ) Leg (funktionslege, konstuktionslege, rollelege) Sociale hierakier/domæner Tænkning, problemløsning, abstraktion, osv. Procesblikket (hvordan lærer barnet at komme fra her-til-der ) Fra pludren til ord Fra ord til ord-kombinationer (pivots, Braine, Brown, Bruner) Fra ord-kombinationer til grammatiske sætninger, fortællinger Sprogtilegnelse: SLI-børn INPUT BEARBEJDNING REPRÆSENTATION Auditiv identifikation/segmentering Auditiv processering Opmærksomhed (selektiv + vedvarende) Korttids hukommelse Arbejdshukommelse, særligt den fonologiske sløjfe Eksekutive funktioner Langtidshukommelse Genkaldelsesfunktionen (mobilisering) 8

118 Sprogtilegnelse: HL_børn GR_1 INPUT BEARBEJDNING REPRÆSENTATION Auditiv identifikation/segmentering Auditiv processering Opmærksomhed (selektiv + vedvarende) Korttids hukommelse Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Langtidshukommelse Genkaldelsesfunktionen Sprogtilegnelse: HL_børn_GR_2 INPUT BEARBEJDNING REPRÆSENTATION Auditiv identifikation/segmentering Auditiv processering Opmærksomhed (selektiv + vedvarende) Korttids hukommelse Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Langtidshukommelse Genkaldelsesfunktionen 9

119 Sproglige karakteristika ved GR_2 Persistente vanskeligheder (Tuller & Jakubowicz 2004) Alle sprogområder er påvirkede, dog særligt (9) Morfo-syntaks Ordtilegnelse (Novel Words experiments) Nedsat hastighed og kapacitet i arbejdshukommelse (10) Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011) Ingen (begrænset) korrelation til graden af HL Ingen korrelation til alder, identifikation af høretab Det minder om.. Specific Language Impairment (SLI) Language Impairment (LI) Bishop 2014, Reed 2005, Thomsen & Esbensen 2013 Sprogindlæringsvanskeligheder SLI eller LI (severe language impairment) (11) Udviklingsbetingede sprogvanskeligheder (12) Faglige indlæringsvanskeligheder (13) 10

120 Hvad ved vi (NU) om disse gruppers sprogtilegnelsesprocesser? Svært ved Implicit sproglæring Identifikation (særligt fonologisk processering) Kategorisering (fx leksikon) Generalisering (på tværs af konstruktioner og kontekster) fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al Hvad ved vi om disse gruppers respons på interventioner? 1. Svært ved tilfældig læring, fx i forbindelse med sprogstimuleringsindsatser med lange pauser 2. Udfordringer med den læringsmodel, der fx anvendes i Dialogisk Læsning Input- spørgsmål-input-spørgsmål 3. Forstyrres ualmindelig let af bevægelse, mimik, lydunderstøttende strategier, semantisk beslægtethed 4. Opnår hurtigt kognitiv overload (Smeets et al. 2014) 11

121 Konsekvenser for HL-Gr_? 1. Profiterer ikke tilstrækkeligt af inputbaserede interventioner Lydoptimering Input kvalificering (mere og bedre input, Lieven 2010) INTERVENTIONSTILRETTELÆGGELSE 12

122 Kamhi (2014:92) ( ) the frequent disconnect in current knowledge about learning, language development, and clinical practice Sprogudvikling: produkt eller proces? 13

123 Indsatstyper 1. Forebyggende indsatser 2. Kompenserende tiltag 3. Træningsindsatser Sproglige (vanskeligheder): beskrivelsesniveauer Kommunikative Lingvistisk læring Kognitive Funktioner Normer Funktionelle Identificering Kategorisering Generalisering Opmærksomhed Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Recall (genkaldelse) 14

124 Brede og smalle læringsprocesser? 1. I begyndelsen var arbejdshukommelsen (Alloway, 2015) 2. Arbejdshukommelsen indvirker på sproglæring, men sprogudvikling omfatter specifikke læringsprocesser også (Leonard, 2014) FORSKELLIGE TYPER AF SPROGVANSKELIGHEDER 30 15

125 Hvad er sproglæring 1? INPUT Det sprog, barnet hører og selv anvender INTAKE Bearbejdning af sproget i situationen UPTAKE & GENKALDELSE Sprog lagres i langtidshukommelsen; sproget findes herfra 31 Forsinkelser? Socio-økonomiske forhold Flersprogethed Tilknytningsvanskeligheder Inputbetingede forklaringer (for lidt, for meget, for dårligt ) Input i familien Input i dagtilbud Hart & Risley, 1995; Hoff, 2013; Hirsch- Parsek, in press 32 16

126 Atypisk sprogudvikling Udviklingssprogforstyrrelse Specifik sprogforstyrrelse (Specific) Language Impairment (SLI / LI) Skyldes ikke høretab, generelle indlæringsvanskeligheder eller erhvervet hjerneskade. Tosprogede børn kan også have SLI På begge sprog Skyldes ikke tosprogethed 33 Sproglige karakteristika ved SLIgruppen Fonologi Leksikon (fx dybde) Morfologi (fx bøjningsmorfologi) Syntaks (fx ledstilling) - Betydelig individuel variation (fx Vang Christensen, 2010) - Typologisk relevante mønstre (hvad er let-svært på det enkelte sprog) - Udvikling i sproglige karakteristika over tid - Se fx Late Talkers Rescola & Dale

127 Receptive og produktive udfordringer Barnet kan have udfordringer på både det receptive og det produktive område Ikke isolerede områder Nogle områder kan være mere fremtrædende end andre Produktiv SLI (Bishop, 2010, 2014; Bishop & Hsu, 2015) Receptiv SLI (Morgan, 2013) Pham et al. 2015; Ebert et al. 2014; Bishop & Hsu 2015; Hsu & Bishop, Receptiv SLI Receptiv SLI kan være vanskelig at få øje på fordi børn er så gode til at efterligne, aflæse osv. (se fx gennemgang i Morgan, 2013) Børn i specialklasser var bl.a. udvalgt fordi deres fonologiske vanskeligheder var fremtrædende, herunder taleforståelighed (Rescola, 2013) IKKE ordforståelsesniveau Overvejende grammatisk forståelse 36 18

128 Grammatisk forståelse? Drengen slår pigen Pigen slår drengen Han slår hende Hun slår ham *Ham slår hun (?) Barnet skal udtrække mening (forståelse) fra fx ledstilling eller fra spatiale informationer (rumretning) Et grammatikaliseringskontinuum for SLI børn 37 Men hvorfor? Forskningen viser at.? NIX! Ingen enkel forklaring Måske! En bio-økologisk model: Kognitiv bearbejdning (arbejdshukommelse, procedurel hukommelse; Ullman & Pierpont, 2005) Input (runs in the familiy, 85% af børnene har forældre/bedsteforældre, som har eller har haft lignende udfordringer, REF) Ligner billedet, vi kender fra fx dysleksi Input? (Bishop, 2014) Auditiv processering (Tallal, 2003; se dog Strong, 2010)? Kort-tidshukommelse? Arbejdshukommelse? Repræsentation (semantisk, fonologisk)? Hsu & Bishop,

129 Sproglæring # aldersnormer I gangsætter:startmønster (initiator) Generator: samling af initiale mønstre (generator) Regeldannelse: erstatter samling af initiale mønstre med scalerede kopier, dvs. regeldannelse Selv-identitet (familiær symmetri) Ikke-lineær Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med retning/måde) Generalisering: Læring skifter strukturelt eller kommunikativt domæne Bishop & Hsu, 2014; Hsu & Bishop, Hvad er sproglæring: Kategorisering Begrebsdannelse Omverdensforståelse Ligheder og forskelle (analogilæring) Metatænkning og refleksion 40 20

130 Hvad er sproglæring: Generalisering Sproglige erfaringer i konkret situation: Input & egen anvendelse Sproglige erfaringer i identisk situation: Egen (imitativ?) anvendelse. Genbrug af tidligere erfaringer Sproglige erfaringer i nye situationer: Sproglige erfaringer anvendes til at løse/deltage/medskabe nye situationer 41 Mønsterdannelse og strategilæring 42 21

131 Sproglæring: produkt eller proces? 43 FRA FORSKNING TIL PRAKSIS? 44 22

132 Hvad er videnbaseret og hvad er evidensbaseret praksis Vidensbaseret praksis er evidensbaseret praksis uden 'e' De to begreber hænger nemlig nøje sammen, som vist i den nedenstående figur: Evidens i en audiologopædisk praksis (fx Dodd, 2007) Aktive ingredienser (1) Meget få Systematiske undersøgelser af effekt (21 studier af høj kvalitet; 5 studier af høj kvalitet) Girrin & Gilliam (2008) Cirrin et al. (2010) Tyler et al. (2003) Sammenligner 4 forskellige organiseringer mht. morfosyntaks Fast forward; computer assisted language intervention; academic enrichment; individuel SLT-therapy Alle undersøgelser viser, at børnene viser (funktionel 1/7) efter 1 år ved intervention ved SLT-intervention Nye et. al (1987): meta-analyse, effektstørrelse på

133 Aktive ingredienser (2) 1. Interventionsmodel 2. Materialer 3. Personer hvem styrer interventionen? 4. Område (targets) 5. Teknikker/metoder 6. Dosis: Frekvens og intensitet 7. Instruktioner og feed back til barnet i sessionen 8. Den emotionelle kvalitet Kamhi (2014:92) ( ) the frequent disconnect in current knowledge about learning, language development, and clinical practice 48 24

134 Pædagogiske konsekvenser 1. Inputbaserede indsatser skyder måske forbi børn med SLI (betydelige og persistente sprogvanskeligheder), fordi børnene har svært ved tilfældig og ikke-systematisk læring, fx Dialogisk læsning Sprogbad Sprogstimulering Børn med betydelige sproglige udfordringer ekskluderes af leg, sociale lærings aktiviteter osv. (fx Cekaite et al. 2014) 49 Underdiagnosticering af BI-SLI? INPUT Det sprog, barnet hører og selv anvender INTAKE Bearbejdning af sproget i situationen UPTAKE & GENTAGELSE Sprog lagres i langtidshukommelsen; sproget findes herfra Salameh, 2015; Nettlebladt & Salameh,

135 Interventionsmodellering ud fra sprogvanskelighedstype 1. Intervention med udgangspunkt i samspillet med andre børn/voksne (fx Hanen sprogpædagogik) 2. Modellering af omgivelserne (fx konsultativ indsats eller sprogindsatser i dagtilbud) 3. Klinisk intervention (specialiseret træning) Strukturel; Semantisk-pragmatisk;Højere ordens sproglig-kognitiv intervention Ikke blot fonologisk intervention 51 Specifikke og konsoliderende praksisformer Audiologopæder skal ikke lære børn at tale, men lære dem at lære (Kahmi, 2014) Mønsterdannelse Sekvenser Opmærksomhed på hvilke læringsprocesser, der er i gang (meta-sprogligt/læringsperspektiv) Uhyre vanskeligt Se Fey, 1988; Riches, Tomasello & Conti-Ramsden,

136 Indsatser og læringstyper G E N E R A L I S E R I N G Kahmi, Opgave?: Klinisk intervention Igangsætter:startmønster (initiator) Generator: samling af initiale mønstre (generator) Regeldannelse: erstatter samling af initiale mønstre med scalerede kopier, dvs. regeldannelse Selv-identitet (familiær symmetri) Ikke-lineær Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med retning/måde) Generalisering: Læring skifter strukturelt eller kommunikativt domæne Kahmi, 2014; Yilmaz, 2012, 2013; Eisenberg, 2013; Ebbels, 2014; St. Paul & Pip,

137 Strategilæring: kategorisering, leksikon, begrebsdannelse Begrebsdannelse Omverdensforståelse Ligheder og forskelle (analogilæring) Metatænkning og refleksion Fx Rikke Vang, KU 55 Konsolidering & Generalisering Sproglige erfaringer i konkret situation: Input & egen anvendelse Sproglige erfaringer i identisk situation: Egen (imitativ?) anvendelse. Genbrug af tidligere erfaringer Sproglige erfaringer i nye situationer: Sproglige erfaringer anvendes til at løse/deltage/medskabe nye situationer Fx Thomsen, 2011, 2015a, 2015b 56 28

138 Generalisering? Konsolidering af de systematiske træningsinterventioner (Kamhi 2014, Thomsen & Clausen 2009, Thomsen under udarbejdelse) Forældreinddragelse Inddragelse af dagtilbuddet, sprogvejledere, osv. Tæt tematisk (indholdsmæssigt/strukturelt) samarbejde, som skal sikre at barnets specifikke sproglæring konsolideres i praksis/legen/samspillet Implicit og eksplicit læring Implicit læring: Typisk tilegnelse Barnet lægger ikke-instrueret mærke til frekvensforhold, statistiske mønstre og konstruktionsskabeloner Identifikation, kategorisering/patterning, generalisering Eksplicit læring: Behov ved atypisk tilegnelse Barnet tilbydes feed back i form af respons fra omgivelserne Negativ feed back (korrektiv feed back) (Yilmaz, 2012, 2013; Eigsti, 2012, Skehan, 2002; Ellis et al. 2006; Ellis 2007; Hsu & Bishop, 2015) 58 29

139 Opsamling HL forklarer ikke alt i forhold til barnets sproglige, sociale og kognitive vanskeligheder Forskellige sproglige tilegnelseprofiler blandt HL børnene Behov for markant forskellige interventionstyper Hvordan spejler vores praksis denne viden? Praksisimplikationer 1: Interventionsmetoder INPUT Det sprog, barnet hører og selv anvender INTAKE Bearbejdning af sproget i situationen UPTAKE & GENKALDELSE Sprog lagres i langtidshukommelsen; sproget findes herfra 60 30

140 Praksisimplikationer 2 Specifikke Logo-interventioner Familie-kontekst Lege Andre børn Læringskontekster i VUG/BH kontekst Praksisimplikationer 3: Mere specifik forskning tak! Fremtiden er dyster Bishop, 2010, 2014 Tabel fra Bishop, 2015 CPLOL-konference; Dollaghan, 2013; Leonard, 2013 in Late Talkers 62 31

141 Tak for jeres opmærksomhed! 63 Referencer Hvis du vil have referencelisten og udvalgte artikler, så send mig en mail 32