En bedre fremtid. En bedre fremtid. En bedre fremtid

Transkript

1

2

3 indhold Fællesdel stine trine mikkel hanna kamilla

4

5 Indholdsfortegnelse Valg af kontekst Nicaraguas historie Acahualinca Problemformulering Redskaber og metoder Konklusion Kildehenvisninger

6 for menneskene i Acahualincas slum. The people of Acahualinca spend their days searching the dump ( )Everywhere in Acahualinca, barefoot kids in shorts and even toddlers in diapers walk through the trash with bundles of plastic bags under their arms, and thousands of the bags hang like strange fruit from the barbed-wire fences in front of the tin homes. 1 Målet for fællesdelen af projektet er at udvikle en grafisk præsentationsform for Mellemfolkeligt Samvirke. Denne skal kunne bruges til at præsentere problemstillinger relateret til forbedring af leveforhold i et slumområde. Dette gøres for at overskueliggøre og konkretisere indsatsområder, der videre bearbejdes i de individuelle projekter. De individuelle projekter skal alle hjælpe til at forbedre indbyggernes leveforhold og fremtidsudsigter i det Nicaraguanske slumområde Acahualinca. Valg af kontekst Projektets udgangspunkt har været Mellemfolkelig Samvirkes (MS) indsats i udviklingslande på den sydlige halvkugle. MS opererer i 9 lande og af disse valgte vi at foretage undersøgelser af børns liv og hverdag i henholdsvis Tanzania og Nicaragua for at få en empatisk indsigt i børnenes hverdag. Sideløbende hermed søgte vi

7 informationer om disse lande for at opnå en faktuel viden, vi kunne holde vores cultural probes op imod. Disse undersøgelser blev udført ved hjælp af Cultural Probes (note), der skulle inspirere til mulige designrum. En sideløbende informationssøgning ledte os til at beskæftige os med forbedringer af leveforhold i slumkvarterer. Nicaraguas historie Nicaragua har en lang og blodig historie. Fra kolonisering og borgerkrig til økonomisk ragnarok er det i dag et af de lande i verden, der har størst social ulighed. Op gennem 1990erne fulgte den daværende regering verdensbankens råd om at skære ned på alle sociale ydelser, uddannelse og sundhedsvæsen. Endvidere blev mange statsejede institutioner privatiseret. Prævention og aborter blev underlagt stramme restriktioner og homosexualitet blev gjort ulovligt. Statsstøtte til industri og landbrug blev skåret væk. Disse tiltag førte til rigdom for overklassen, men den sociale ulighed blev større. Folk fra landområderne drog til byerne i søgen efter arbejde og har med tiden overbefolket Managuas randområder, heriblandt Acahualinca. Halvdelen af Nicaraguas befolkning lever i fattigdom, i ekstrem fattigdom. I byområderne lever 65 % under fattigdomsgrænsen. Forskellige regeringer har siden 1996 været ved magten, men trods løfter om forbedringer overlades store dele af befolkningen stadig til håbløse liv i landets slumområder. De rige forbliver rige, mens de fattige bliver fattigere.

8 Acahualinca Området Acahualinca var i 1980erne industridistrikt, med systuer som den primære beskæftigelse for områdets indbyggere. Da statsstøtten til den industrielle sektor i 1990erne blev skåret væk, blev Acahualinca hjem for horder af arbejdsløse mennesker, der nu måtte ernære sig ved at samle skrald på den losseplads regeringen i 1992 flyttede til området. Lossepladsen, La Chureca, giver store lugtgener midt på dagen og forårsager en miljømæssig belastning. Mennesker i Managuas slum forsumper i social arv og dårlige levevilkår, og dette fører til vold og misbrug i familierne. Den tætte og tilfældige bosætning skaber dårlige forhold for sundhed og hygiejne og en stor del af området mangler elektricitet og ordentlig kloakering. Området har store problemer med ungdomskriminalitet, arbejdsløshed, stoffer, illegale aborter og prostitution. Problemformulering Hvordan kan en kortlægning af problematikkerne i Acahulinca danne grundlag for at udvikle projekter som kan bidrage til at forbedre leveforholdene for indbyggerne? Dette spørgsmål søger vi at besvare gennem arbejdet med at udvikle en præsentationsform, en slags demonstrator, der klarlægger problemstillinger til videre bearbejdning i den induvidielle opgavedel.

9 Redskaber og metoder Fase 1 Rekognisering og efterforskning. Fase 2 Ideation og konceptudvikling. Fase 3 Detaljering og visualisering. Fase 1 Rekognisering og efterforskning. En indledende del af processen må være en fastlæggelse af den faktuelle og sociale kontekst, henholdsvis Territorial- og Social Capital; en indsamling af kvantitative fakta om slumområdet, beboere i slumområdet og de sociale og økonomiske forhold. Denne indsamling af oplysninger vil primært blive udført gennem internetsøgning og henvendelse til relevante organisationer i Nicaragua eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke og International Børnesolidaritet. Parallelt med fastlæggelse af Territorial- og Social Capital omformuleres fakta til problemstillinger, som vil kunne tydeliggøre kompleksiteten af arbejdet med at forbedre leveforhold i Acahualinca. Det vil være vigtigt at filtrere irrelevante problematikker fra relevante, så det kun er problemstillinger som forholder sig til slumområdet, der behandles i den endelige præsentation. I transformationen fra fakta til problemstilling vil forskellige metodeværktøj blive anvendt; - Abstrakte maskiner (note) - Mindmaps (hv-spørgsmål) - Inspiration fra Cultural Probes - Brainstorming udfra Edward de Bonos Six Thinking Hats

10 Fase 1 slutter d. 20. Dec. hvor materialet samles. Det afleverede materiale skal være billeder, skitser, diagrammer, kortlægninger og så lidt tekst som det er muligt. Fase 2 Ideation og konceptudvikling. Parallelt med fase 1 genereres koncepter for præsentationsformer. Her indledes med en ideation fase, der skal munde ud i 3 koncepter. Til at generere koncepter, anvendes følgende metoder. - Inspiration fra lignende projekter eksempelvis MVRDVs Metacity/Datatown - Skitsering - Moodboards (collage) - Der arbejdes til hver problemstilling med forskellige præsentationsformer/ dokumentationsformer (video, lyd, lys, rumlig kortlægning, model) - Kigge på grafisk materiale fra indsamlede Cultural Probes Herudover udarbejdes en designmanual for at opstille nogle layoutrammer, der skal sikre et overordnet homogent udtryk i den endelige aflevering. Designmanualen skal indeholde: Anvendte fonte, gennemgående grafiske elementer og generelt layout. Arbejdet på designmanualen påbegyndes allerede under udarbejdelsen af dette program og vil omfatte de her anvendte standarder. Fredag d. 2. Dec. fremlægges for gruppen 3 koncepter for præsentationsformer, og der vælges 1 koncept til videre bearbejdning. Fase 2 afsluttes d. 20. Dec. hvor præsentationsformatet er fastlagt og klar til endelig udførelse. Her afsluttes også arbejdet med designmanualen.

11 Fase 3 Detaljering og visualisering. Sidste del af processen er en endelig udførelse af præsentationsmaterialet. I denne fase er det primære værktøj vores designmanual, som udarbejdes i fase 2. Fredag d. 6. Jan. afsluttes fase 3 og dermed arbejdet med projektets fælles del. Hermed afsættes den sidste uge inden den endelige aflevering til arbejde på de individuelle projekter. Projektet afleveres endeligt fredag d. 13. Jan. kl. 14:00 Konklusion For at vores individuelle opgaver skal blive bearbejdet på et realistisk plan, kræves det, at vi har indgående kendskab til blandt andet konteksten og leveforhold i Acahualinca. En større mængder data kan let blive uoverskuelig og vanskelig at navigere rundt i. Vores individuelle opgaver overlapper hinanden og for at undgå dobbeltarbejde i indsamling af data, vil vi lave et fællesprojekt, hvor vi koncentrer os om relevant dataindsamling i forhold til slumområdet. Vi vil lave en grafisk og letaflæselig fremstilling af vores viden, så vi nemt kan navigere rundt i vidensbanken og dermed styrke begrundelsen for vores valg. Dette vil også øge vores og modtagerens forståelse af de komplekse problemstillinger som er baggrunden for at kunne forbedre leveforholdene i et slumområde i dette tilfælde Acahualinca.

12 Kildehenvisninger 1. Little, Molly, htm, 16. nov (Endnotes) 1 Citat fra At the Ballet [5]

13 indhold fællesdel stine trine mikkel hanna kamilla En

14

15 Indholdsfortegnelse Emne Formål Mål Problemformulering Baggrund Hypoteser Opgaveformulering Kravsspecifikation Afgrænsning Udseende Ønsker for endelig afleverings indhold Fagligt udbytte af opgaven Litteraturliste

16 Iværksætter central i Acahualincas slum Mål At etablere en iværksættercentral i slumområdet i Acahualinca, Managua ved at udarbejde en strategi for centralens potentialer i lokalsamfundet. Managuas kritiske forhold Nicaraguas beskæftigelse fordeler sig på landbrug (46 %), industri (16 %) og service (38 %). I hovedstaden Managua ser forholdene anderledes ud, hvor industri og service er de primære beskæftigelses områder. Her er 62 % af befolkningen bosat og ud af disse er 60 % arbejdsløse. Det officielle tal fra regeringen side er %, men det stemmer ikke overens med virkeligheden og vidner om en regeringens priotering i landet. I Acahualincas slumkvarter er fattigdommen høj, og menneskene i slummen er overladt til sig selv og deres egen elendighed. Kvarteret er beliggende tæt på byens forurenende losseplads. Områdets beboere lever under ekstremt dårlige forhold, og beretninger derfra beskriver misbrug, fattigdom, prostitution og kummerlige boligforhold, hvor boligen bogstaveligtalt er papkasser. Flere organisationer arbejder allerede i området. Dos Generaciones er en af de største, der bl.a. har flere undervisningsprogrammer i området. Men når en skraldevogn tømmes på lossepladsen, strømmer beboerne til for måske at få lidt mad til aftenen.

17 Visionen for Acahualinca Hvordan kan en strategi for beskæftigelse afhjælpe den ekstreme fattigdom i slumkvarteret Acahualinca? Kan en iværksættercentral beskæftige en del af Acahualincas stakkels skæbner og give dem et værdigt liv? Indledning Strategien for en iværksættercentral er en del af det overordnede program for et kvarterløft i Acahualincas slumområde. Strategien skal ses som en handlingsplan for beskæftigelse for Managuas slum over tid. En sådan kompleks problemstilling skal løse på flere niveauer lige fra aktivering af den enkelte mand til det overordnet greb, der forholder sig politisk, økonomisk og socialt til slumkvarter og de mennesker der lever under fattigdomsgrænsen. Dette projekt vil af tidsmæssig begrænsning ikke kunne komme omkring alle aspekter af Acahualincas problemer. En iværksættercentral i slummen En base placeret centralt i kvarteret og vil fungere som en iværksættercentral, hvor arbejdsløse mænd og kvinder vil få hjælp via. lån, iværksætterkurser og generelle basiskurser i læsning og skrivning. Et netværk vil opstå mellem menneskene på basen og give mulighed for vidensdeling og et fællesskab. Basen skaber et professionelt netværk, der kan opstarte projekter omkring i området samt skabe kontakt til verden udenfor. Basen vil være i dialog med organisationer, regeringen og private investorer, som vil danne grundlag for den økonomiske del af projekter. Dette vil blive berørt overfladisk. Målgruppen de laveste i samfundshirarkiet. Menneskene i Acuhualincas slum er målgruppen for strategien. Familier, der ifølge beretninger fra området, indsamler plasticposer på lossepladsen for et meget beskedent beløb for at overleve. Plasticposerne bliver indsamlet, renset og hængt til tørre og bliver solgt i 50 kilos bunder til 8 dollars. Det tager en familie mellem 4 til 6 uger at indsamle 50 kilo. Hele familien store som små befinder sig på lossepladsen hele dagen i høje temperaturer og en forfærdelig stank ude nogen form for beskyttelse og på trods af de store helbredsmæssige risici det medfølger. Fokuset er den voksne del af familien, hvor en anden beskæftigelse med rimelige arbejdsforhold og aflønning vil give den enkelte familie overskud også økonomisk til at sende deres børn i skole, og derved vil give dem en bedre mulighed for at klare sig i fremtiden.

18 Kravspecifikationer opdelt i 3 kategorier 1. De ufravigelige krav At arbejde for at tjene penge for overlevelse At modtage bistand/ låne At modtage undervisning Netværket er styrken i centralen 2. Minimums krav basen skal placeres central funktionerne skal være tilgængelige synlighed og tillid rimelig løn og arbejdsvilkår oplysning/ undervisning samarbejde med organisation, regering eller privat investor At få rent vand og mad for at kunne arbejde At kunne arbejde selvom regntiden er på sit højeste 3. Ønsker At kunne holde siesta, da middagstemperaturerne er høje At arbejde mod bæredygtige løsninger At beboerne skal inddrages aktivt i processen At arbejde mod en økonomisk realiserbar strategi At kunne tjene nok penge så børnene kan komme i skole At tjene nok penge til på længere sigt at komme ud af fattigdom At give beboerne et større ansvar for kvarteret ved et fællesskab omkring kvartetløftet Metoder / redskaber Fase 1 Ideation at få ekstreme ideer. Spørg hvad, hvem, hvorfor, hvor og hvornår. For at komme i gang med at omsætte den nuværende information og få de nuværende ideer nedtegnet. Tid 3 dage Fase 2 Vigtig stadig at indsamle information om området og beboerne både i fakta og de bløde værdier, da konteksten ligger langt væk og oplysningerne er svært tilgængelige. Ved internet, personlige kontakter, bøger og artikler. (se kilder) Få mere information om strategisk design i bøger og gennem projekter. (se kilder). Tid 5 dage Fase 3 Ophængningsplan til mellemkritik udarbejdes og layout og font besluttes, for at få et overblik over materialet der skal produceres. Tid - ½ dag

19 Fase 4 For at få et bedre forståelse af Acahualincas mennesker, eksperimenteres med metoden extreme characters. Et døgnskema udarbejdes for at klarlægge disse menneskers hverdag og hvad at leve betyder for dem. Informationerne til disse metoder fås fra personlige beretninger fra Internettet, cultural probes og artikler. Metoden viser ekstremerne og ikke nødvendigvis virkeligheden. Tid 2 dage Fase 5 Dataindsamlingen omsættes til diagrammer, skitser, model, fotos, grafik over området, der viderefortolkes til den endelige strategi. Tid - 4 dage Fase 6 Strategien fortælles ved 2-3 koncepter. Udvikling af koncepterne sker ved ideation (se fase 1). Metoder til ide og projektudvikling som brainstorming, analog at se en situation på en ny måde, de seks kasketter 6 faser at udvikle et projekt på og reversal hvor situationerne blive vendt på hovedet kan med fordel bruges. Spørg igen hvad, hvem, hvorfor, hvor og hvornår. Koncepterne kan underbygges af scenarier, symboler, animationer, video eller andre visualisering værktøjer. Tid 4 dage Fase 7 Ophængningsplan til endelig fremlæggelse udarbejdes. Aflevering i form af PowerPoint og plancher. Tid - 1 dag Endelige visualiseringer af strategien og koncepterne. Tid - 3 dage En del af metoderne kører sideløbende med hinanden og i vekselvirkningen udvikles og konkluderes. Tidplan for individuel program for Stine juleferie konceptudvikling Strategiudvikling visualisering mellemkritik aflevering designfreeze uge 48 uge 49 uge 50 uge 51 uge 52 uge 1 uge 2 m ti o to f m ti o to f m ti o to f m ti o to f m ti o to f m ti o to f m ti o to f Fase 1 konference Fase 3 Fase 1 Fase 4 Fase 4 Mellemkritik Mellemkritik Fase 5 Fase 6 juleferie Fase 6 Fase 2 Fase 6 Fase 2 Fase 2 Fase 6 Fase 6 Fase 7 Fase 7 afleverer projekt kl gruppedag

20 Konklusion Udfordringen er at kontekstens ekstreme krav er udgangspunkt for opgaven. Koncepterne er et billede på løsningsforslag til strategien, og hverdagen i Acahualinca vil blive beskrevet både visuelt og skriftligt gennem koncepternes funktioner og muligheder. Koncepterne vil blive sorteret i kategorier, der prioteres efter målgruppens behov. Tiden er et vigtig aspekt for beskæftigelsen og må spille en overordnet rolle i strategien. Opgaven vil bære præg af et lille kendskab til metoderne for strategisk design og strategisk design generelt. At opgaven stilles og ønskes løst under ovenstående løse forudsætninger skyldes underståendes stædighed for at få et større indblik i strategisk design. Inspiration fra andre organisationer og projekter. Red barnet ungdom har opstartet en sæbefabrik, der søger for beskæftigelse i Sydafrika. Organisationen plan arbejder med flere beskæftigelsesprojekter. Ligeledes kan der findes inspiration fra netværket mg50 og hvorledes deres arbejdsstrategi og netværksprincipper fungere. Også andre netværksbase som den danske arbejdsformidlings opbygning kunne være inspirerende

21 Kilder Den underbyggede information for opgaven bygger på personlige beretninger fra Acahualincas beboer og frivillige fra organisationer samt journalister fundet på Internettet, ligeledes er Managuas faktuelle tal fundet på hjemmesider. En personlig kontakt til Else Mikel Jensen, tolk og informationsmedarbejder for International Børnesoldaritet og statskundskabsstuderende Jens Sørensen, som har været i praktik på Managuas ambassade fungerer også som kilder. Bøger Dickson, Thomas, Design og ledelse Chan Kim og Renée Mauborgne, Blue ocean Pandoras box om strategisk design Mau, Bruce, Life style Rajchman, John, Constructions (Artikel om Gilles Deluze) 5 afgangsprogrammer om strategisk design Designskolen Kolding, a handbook of problems Hjemmesider også billeder af fra følgende hjemmesider Samme kilder som i fællesprogram

22

23 indhold fællesdel stine trine mikkel hanna kamilla

24

25 Indholdsfortegnelse Emne Formål Mål Problemformulering Baggrund Hypoteser Opgaveformulering Kravsspecifikation Afgrænsning Udseende Ønsker for endelig afleverings indhold Fagligt udbytte af opgaven Litteraturliste

26 Boliger til opgradering af levestandarden i slumkvarteret Acahualinca Emne opgradering af boligforholdene i Acuhualinca gennem udvikling af et byggesystem. Formål Boligforholdene i slumkvarteret Acuhualinca er i dag så dårlige at folk bliver syge af at bo der. Området mangler kloakering, rent drikkevand og elektricitet, hvilket udgør en sundhedsrisiko. Boligerne er typiske slumboliger af pap, tin og andre genbrugsmaterialer, som i de fleste tilfælde ikke yder ordentlig beskyttelse mod vind og vejr. Forurening fra den nærliggende losseplads gør at kræfttilfælde i området er stigende. Formålet med projektet er at opgradere områdets boligforhold, så det ikke er et sundhedsskadeligt sted at bo. Mål at lave et byggesystem som er økonomisk realiserbart og som kan opfylde de basale boligmæssige behov for en nicaraguansk familie. Sådan bor de nu...

27 Problemformulering - Hvordan skabes en realistisk og økonomisk løsning på slumkvarterets boligproblem? Baggrund I september 2000 afholdtes FN s millennium topmøde med verdens statsledere og regeringschefer som deltagere.. Mødet resulterede i en verdensomspændende aftale og udformningen af otte mål som blev nedskrevet i rapporten Millennium Development Goals. Målene er en række konkrete, tidsbestemte mål for udvikling, der skal halvere antallet af verdens fattigste inden år Mål 7 At sikre miljømæssig og bæredygtig udvikling, herunder halvering af antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, inden 2015, samt at opnå betydelig forbedring i leveforholdene for mindst 1 mia. mennesker, der lever i slumområder, inden [1] Selvom FN har lavet en handlingsplan, ligger de reelle forbedringer for mange langt ude i fremtiden. Imens lever mindst en milliard mennesker deres liv i disse sundhedsskadelige slumområder. Dagligdagen i Acahualinca indeholder for mange, stof- og alkoholmisbrug, vold og prostitution og mange lever af de få dollars de kan tjene ved at samle plastik på lossepladsen. At komme slumområderne permanent til livs er på mange måder en uoverskuelig og kostbar planlægningsopgave som stiller store krav til de pågældende landes regeringer. Det kræver at landene er villige til at øremærke store områder til boligområder, da de fleste slumområder er opbygget på lånt jord. Ydermere er en omskoling af beboerne nødvendig så de kan klare sig i en ny kontekst. Hypoteser Der er flere vigtige problemstillinger at tage højde for i forbindelse med projektet. Som Nicaragua ser ud i dag er der ingen midler afsat til de fattigste i landet. Selv om projektet sigter efter at være så økonomisk som muligt vil det aldrig kunne komme i gang uden starthjælp. Der er flere mulige hypoteser som kunne give projektet afsæt: - beboerne i området får mulighed for at uddanne så de kan få et job og selv investere i eller leje en bolig. - at regeringen går med til at bevilge lån til jord og hus. - at en hjælpeorganisation der finansierer og sætter projektet i gang. Opgaveformulering Mit mål er at udvikle en simpel form for boliger som hurtigt kan bedre nogle af de mest kritisable forhold ved slumbebyggelserne, så folk kan have en acceptabel hverdag og ikke bliver syge mens de venter på at regeringen laver en langsigtet løsning på boligproblemet.

28 Jeg tager udgangspunkt i den sidstnævnte hypotese, at en hjælpeorganisation starter projektet op. Scenarie: Hjælpeorganisationen har som mål indenfor to år at genhuse Acahualincas beboere i et nyudviklet boligsystem. Der er til projektet ansat en arkitekt, en ingeniør og et holdnicaraguanske tømrere. I udkanten af Acuhualinca etableres en byggeplads hvor byggemodulerne produceres. I forbindelse hermed ligger et center der gives kurser i opsætningen af boligen og i den daglige ledelse af byggepladsen. Når de to år er gået skal de lokale overtage driften af stedet. Arbejdskraften findes blandt Acuhualincas beboere som får lønnen udbetalt i form af mad til sig selv og deres familie og derudover kan de få lavet byggemoduler gratis. Materialerne til produktionen er indhentet i nærområdet, hovedsageligt er det genbrugsmaterialer fra lossepladsen såsom, træ, pap, metal. Kravspecifikation Ufravigelige: - Systemet skal være så simpelt at en ufaglært person kan montere det. - Produktionen skal kunne foregå lokalt, med lokal arbejdskraft. - Der skal anvendes lokale materialer i højest mulig grad, gerne genbrugsmaterialer fra lossepladsen eller spildmaterialer fra andre produktioner. - Boligen skal yde beskyttelse mod de klimatiske forhold på stedet. - Enhederne skal bygges op på en måde så de kan danne rammer for en families hverdag i en længere periode. Forskellig boliginspiration

29 Ønsker: - Der skal så vidt muligt tages højde for lossepladsens påvirkning af området. - At systemet indeholder en fleksibilitet så flere enheder kan tilføjes over tid og en mobilitet så boligen kan flyttes fra en placering til en anden. Afgrænsning - Boligen skal kunne rumme følgende funktioner: soveplads, spise og ophold og et primitivt køkken. Desuden ville der gives forslag på hvor evt. el indføres. - Toiletter, badefaciliteter og vandforsyning samles i sanitetskerne som familierne deles nogle stykker om. Disse kerner vil ikke blive en del af designopgaven. - Jeg forestiller mig at komme med forslag til både hvordan man organiserer en bolig og hvordan de organiseres i forhold til hinanden og til sanitetskernen. - Jeg har valgt at placere de nye boliger i samme område som de gamle det vil sige på lånt jord selvom. Denne prioritering ville give en del problemer i virkelighedens Nicaragua, men udgangspunktet for min opgave er ikke at flytte slumbebyggelsen men at opgradere levevilkårene på stedet. Ved at gå ind og arbejde med slumbebyggelsen bliver regeringen måske gjort opmærksom på situationen. Man kan vælge at se projektet som et opråb eller en provokation. Udseende Vi har i det indledende forløb set eksempler på mislykket design til den tredje verden. Det sker når der ikke tages hensyn til at modtageren/brugeren er et individ med helt andre æstetiske synspunkter og generelle behov end det der umiddelbart forestilles. Det kan ende op i design der virker meget fremmed, i værste fald skræmmende på brugeren. Det er vigtigt for mig ikke at begå denne fejl. Jeg vil arbejde med et designminimum og samtidig håber jeg at jeg kan gøre boligenheden så lidt fremmed for brugeren som muligt. Desuden vil det have indflydelse på den endelige form at der er taget udgangspunkt i områdets materialer og evt. byggeskikke.

30 Arbejdsmetoder og faser (se tidsplan) Fase 1: Research Jeg skal undersøge andre boliger og genhusningsprojekter som er udviklet til udviklingsområder og/eller tager udgangspunkt i en form for byggesystem. Der er fremskaffet en del litteratur om emnet (se litt. liste). Territorital Capital (konteksten) skal klargøres mere præcist. Herunder klima, boligforhold, kultur og byggeskikke. Fase 2: undersøgelse af materialemuligheder: Materialevalget spiller en vigtig rolle i denne opgave, da økonomien er meget vigtig og et vigtigt aspekt er at materialer kan fremskaffes lokalt. Fase 3: Afslutning og evaluering af ideationfasen som afsæt til næste fase. 3 Fase 4: Konceptudvikling. 5 6 Udarbejde koncepttemaer med fokus på praktiske funktioner, fysiske krav og proportioner. Sideløbende laves en diagrammatisk analyse af forskellige typer Udvikling af boligmoduler. Evaluering Mål af med fasen er formidéer en klarlægning detaljeringsfase af hvilken udarbejde boform der arbejdes ideation Konceptudvikling med, altså faktorer som tætheden, bearbejde det valgte ophængningsplan antal etager og boenhedernes relation koncept med fokus på: -samt tidsplan for til hinanden. Udfra disse overvejelser skal -detaljering visualiseringsfasen modulerne finde deres form og -tekniske krav proportionering. metodeforslag: -proportioner Materialer overgang til detaljerings- diagrammatisk Til mellemkritikken den. 6. december fase: -skal arbejdes ind i vil jeg gerne kunne fremlægge de analyse af konceptet kontekstuelle fakta som modulsystemer spiller en rolle for opgaven. Jeg vil gerne have undersøgt andre genhusningsprojekter nærmere til afsæt for min skitsering. Jeg ønsker at fremlægge en overordnet plan for området og for hvordan boligerne struktureres i forhold til hinanden. Derudover skal jeg på dette Evaluering af ideation metodeforslag: Konceptudvikling diagrammatisk analyse af modulsystemer Udvikling af formidéer overgang til detaljeringsfase: detaljeringsfase bearbejde det valgte koncept med fokus på: -detaljering -tekniske krav -proportioner Materialer -skal arbejdes ind i konceptet udarbejde ophængningsplan -samt tidsplan for visualiseringsfasen Opstart af Rhino visualisering på computer går igang

31 tidspunkt kunne give et overordnet rids af boligernes størrelse og principielle opbygning. Fase 5: Detaljering Bearbejde det valgte koncept med fokus på detaljering, tekniske krav og proportioner Fase 4: Visualisering. Der udarbejdes i starten af denne fase en præcis ophængningsplan / afleveringsplan, som skal strukturere forløbet. Ønsker for endelig afleverings indhold -diagrammer som viser hvordan modulsystemet er udtænkt og hvordan det opfylder beboerens behov. -diagram over boenhedernes indbyrdes relation. -plan og snit af et modul -organiseringsplan af området (hvis muligt) -eksempler på kombinationer af modulerne. -3D model Fagligt udbytte af opgaven Et vigtigt punkt bliver at følge tidsplanen så præcist som muligt og bruge de introducerede designprocesmetoder gennem hele forløbet (se tidsplan). Derudover ønsker jeg at bruge visualiseringsværktøjet Rhino til udarbejdning af en 3d model. Jeg ønsker at tilegne mig viden om bygge- og modulsystemer både til brug i denne opgave og fremtidige. Det kunne være spændende at arbejde diagrammatisk med denne del af opgaven. Litteraturliste little.htm 3. Andersen, Dorthe Harbo: Genbosættelse af slumbefolkning i Managua, Nicaragua, Afgangsprogram AAA Wainø, Thomas : Boliger til midlertidig genhusning Afgangsprogram AAA Duivesteijn, Adri: The Hidden Assignment Nai Publishers, Holland Johansson, Bo: 11 successful housing projects, Stigs Tryckeri, Lund Marcussen, Lars: Pirater, bønder, besættere, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København Institut 4: Case Studies, AAA oktober 2005

32

33 indhold fællesdel stine trine mikkel hanna kamilla

34

35 Indholdsfortegnelse Produktdesign til slumbolig Retten til en ordentlig bolig Præmisser for designprocessen Kravsspecifikationer Projektfaser Konklusion Referencer

36 Acahualinca opgave i produktdesign til slumbolig Man kan næsten forestille sig lugten; sødlig, rådden en evig påmindelse om, at man bor i affaldsbjerget La Churecas skygge. Alt dør her; menneskene, livet i søen, drømme håb. Det er Acahualinca ikke et rart sted at bo. Alligevel bor der adskillige tusinder i denne slumforstad til Managua. De bor i huse lavet af pap og tin. De bor hele familier på ganske få kvadratmeter. De bor der af nød. De bor der for at være tæt på det, der holder dem i live; affaldet det samme affald som også langsomt, men sikkert slår dem ihjel. I godt tyve år, har store dele af Acahualincas befolkning ernæret sig ved indsamling og videresalg af genanvendeligt affald engang var det aluminium og glasbeholdere, der sikrede en families indkomst nu er det bæreposer af plastik, der eftertragtes. Man kan næsten se det for sig; plastikposer i alle farver hængende fra husenes pigtrådshegn, til vask i regn og tørring i solen som tibetanske bedeflag ville gøre det i en helt anden verden, på et helt andet bjerg. Jorden her er giftig, vandet er giftigt, og den daglige kontakt med affaldet både gennem arbejde og bolig har drastisk forøget dødeligheden som følge af sygdom blandt både voksne og børn mange børn fødes aldrig i Acahualinca. Sådan er der i Acahualinca og her skal folk bo. Mikkel Andersen Produktdesign til slumbolig Målet for projektet er at udvikle en eller flere konstruktive detaljer, der skal indgå som del af et byggesystem for nye boliger i et Nicaraguansk slumkvarter. Projektet udføres i produktskala. Overordnet indgår den individuelle projektdel som som et af flere individuelle projekter, der skal forbedre levestandarden i Acahualinca, Nicaracua[2]