LIGHED I SUNDHED. Artikelsamling om lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGHED I SUNDHED. Artikelsamling om lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund"

Transkript

1 LIGHED I SUNDHED Artikelsamling om lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund

2 Lighed i sundhed Artikelsamling om lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund Sund By Netværket, udgave, 1. oplag, 2011 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk version): Manuskript Finn Diderichsen, Københavns Universitet, Institut for folkesundhedsvidenskab Helle Stuart, projekt Røgfrihed for alle Karen Pedersen, projekt Røgfrihed for alle Kathrine Jensen, praktikant Region Nordjylland Maria Aabel Koch, Sundhedsstyrelsen Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Signild Vallgårda, Københavns Universitet, Institut for folkesundhedsvidenskab Susanne Friis, Gladsaxe Kommune (fra specialkonsulent i Sund By Sekretariatet) Fagredaktion Anne Rytter Asferg, Sundhedsfremmekonsulent, Region Nordjylland Charlotte Iisager Petersen, konsulent, Sund By Sekretariatet Morten Bundgaard, næstformand i temagruppen Lighed i sundhed, sundhedskonsulent, Holbæk Kommune Nanette Borges, formand for temagruppen Lighed i sundhed, Leder af SundhedsCentret, Hvidovre Kommune Grafisk tilrettelæggelse Karin Friis Hansen, Kontur-design Illustrationer istockphoto (forsidebillede) Colourbox Gladsaxe Kommunes sundhedsformidlere Trykkeri Scanprint Udgivet af Sund By Netværket 2011

3 LIGHED I SUNDHED Artikelsamling om lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund

4

5 Forord WHO formulerede for 30 år siden målet om sundhed for alle i år Danmark tilsluttede sig, og der er i princippet lige adgang for alle til sundhedsvæsenet, gratis uddannelse og en flexicurity model på arbejdsmarkedet. Alligevel er der en voksende ulighed i sundhed, hvilket sætter sit præg i form af en polarisering i befolkningens sundhedstilstand og middellevetid samt på de offentlige sundhedsudgifter. Det er derfor vigtigt med et styrket fokus på, hvad der skal til for at fremme lighed i sundhed på tværs af forvaltninger, sektorer og fagområder. Sund By Netværkets temagruppe Lighed i sundhed har drøftet forskellige oplægsholderes perspektiver på væsentlige indfaldsvinkler til emnet lighed i sundhed, og det er en del af disse vinkler, der beskrives i denne publikation. Sund By Netværkets fokusområde i 2011 er, i overensstemmelse med WHOs mål Sundhed og social lighed i sundhed i alle lokalpolitikker, at arbejde med lighed i sundhed og implementering af sundhed på tværs. Det er vigtigt at få sat sundhed på dagsordenen, og emnet skal tages op i alle forvaltninger. Der er et stort potentiale i at arbejde med lighed i sundhed i mange forskellige former og på flere forskellige niveauer. Publikationen giver netop et billede af, hvordan forskere og praktikere arbejder med lighed i sundhed, og kan give ideer til at gribe emnet an på en nytænkende og anderledes måde. Tak til bidragsyderne for såvel de teoretiske som de praktiske bidrag og til redaktionsgruppen. Sund By Netværksdagene 2011 er dedikeret til temaet om at styrke lighed i sundhed, og det håber vi, der kommer et styrket fokus på området ud af. Sund By Netværkets temagruppe for lighed i sundhed fortsætter sit arbejde med at styrke udviklingen af viden og indsatser, og interesserede har mulighed for at deltage i arbejdet eller følge det på netværkets hjemmeside. Christine Kousholt Formand for Sund By Netværket Februar

6

7 Indhold 1. Læsevejledning 6 2. Fænomenet Ulighed i sundhed hverken nyt eller dansk Af Finn Diderichsen, Københavns Universitet 8 3. Social ulighed i sundhed som politisk problem Af Signild Vallgårda, Københavns Universitet Sundhed på tværs i kommunen Af Niels Sandø og Maria Aabel Koch, Sundhedsstyrelsen Hvordan bør man leve? en ramme for etisk refleksivitet i forebyggende arbejde Af Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed Røgfrihed også for socialt udsatte Af Helle Stuart, Røgfrihed for alle Flere veje til rygestop i Thisted Af Karen Pedersen, Røgfrihed for alle Svær overvægt og social ulighed Af Kathrine Jensen, Region Nordjylland Gladsaxe i bevægelse Af Susanne Friis, Gladsaxe Kommune 56 5

8 Læsevejledning Temagruppen om lighed i sundhed har det sidste år haft både forskere og praktikere til at fortælle om deres arbejde med lighed i sundhed, og artikelsamlingen afspejler en del af temagruppens vidensindsamling. Hver artikel forholder sig så vidt muligt til et enkelt begreb eller fokusområde under paraplyen lighed i sundhed. Den overvejende del af artiklerne er desuden suppleret med en litteraturliste, således at den nysgerrige læser kan fordybe sig i skribentens fokusområde efter eget ønske. Fire forskere samt fire praktikere giver et billede af lighed i sundhed og fænomenets betydning i det danske samfund. Artikelsamlingens første artikel Fænomenet ulighed i sundhed hverken nyt eller dansk beskriver den historiske udvikling af begrebet (u)lighed i sundhed, hvor Finn Diderichsen fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, er dykket ned i litteraturen og beskriver udviklingen fra 1800-tallet og frem til i dag. Anden artikel Social ulighed i sundhed som politisk problem af Signild Vallgårda fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab beskriver, at uligheden kan ses som en dikotomi, hvor fokus er på udsatte eller ressourcesvage grupper, hvor den enkeltes adfærd påvirker dennes sundhedstilstand, eller som en gradient hvor fokus er på samfundsforhold hvormed et større ansvar for befolkningens sundhedstilstand ligger hos politikerne. Niels Sandø og Maria Aabel Koch fra Sundhedsstyrelsen er forfatterne bag artikelsamlingens tredje artikel Sundhed på tværs i kommunen, hvor nødvendigheden af at arbejde med sundhed på tværs sættes i fokus for at øge lighed i sundhed. Hvordan bør man leve? spørger Morten Hulvej Rod fra Statens Institut for Folkesundhed i fjerde artikel og giver en ramme for etisk refleksion af lighed i det forebyggende sundhedsarbejde. Artiklen eksemplificerer etisk refleksivitet i forhold til forældremøder om unges alkoholdebut ud fra en tredeling af spørgsmålet i forhold til teknikker, værdier og målgruppe. Projekt Røgfrihed for alle illustrerer udfordringen med at skabe rammer for røgfrie miljøer også for socialt udsatte. Denne femte artikel er skrevet af Helle Stuart og Karen Pedersen fra 6

9 Røgfrihed for alle og er to artikler i én. Indledningsvis beskriver Røgfrihed også for socialt udsatte rammerne for projektet, mens Flere veje til rygestop i Thisted beskriver en del af Misbrugscenter Thys arbejde med rygestop kurser blandt centerets brugere. Svær overvægt og social ulighed er titlen på den sjette artikel af Kathrine Jensen, sociologistuderende og praktikant fra Region Nordjylland. Ud fra data fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2010 fortæller regionens Sundhedsprofil om sammenhængen mellem overvægt og social ulighed blandt borgerne. Artiklen giver et billede af, hvad undersøgelsen bl.a. kan give os svar på. Syvende og sidste artikel Gladsaxe i bevægelse handler om Gladsaxe Kommunes uddannelse af bevægelsesformidlere og er skrevet af Susanne Friis tidl. projektleder på projektet. Med uddannelsen af i alt 60 etniske minoritets kvinder har kommunen fået gang i kvinderne og deres netværk og samtidig fået ekstra fokus på at øge ligheden i sundhed. Rigtig god læselyst! 7

10 Fænomenet Ulighed i sundhed hverken nyt eller dansk Af Finn Diderichsen, Københavns Universitet Den stærke association mellem menneskers sociale vilkår og deres helbred er ikke på nogen måde et nyt fænomen. Det har en lang historie både som epidemiologisk faktum og som politisk ufordring. Forholdene blev, om ikke før, meget tydelige, da indflytningen til byerne tog fart, og der i 1850erne blev sat fokus på boligforholdenes ødelæggende indvirkning på de fattiges helbred, og de første initiativer for at forbedre forholdene blev taget. Da den første velfærdslovgivning i Danmark så dagens lys i handlede det om økonomisk støtte til handikappede og om tilskud til de mange private sygekasser, som garanterede medlemmerne fri lægehjælp og sygedagpenge. Senere kom i 1898 loven om ulykkesforsikring og i 1921 Invalideforsikringsloven. Alt dette handlede om at reducere de katastrofale sociale og økonomiske konsekvenser, som sygdom og ulykker havde haft for de ramte og deres familier. I 1930erne bekymrede man sig om de stagnerende folketal og dermed om børnefamiliernes materielle vilkår, fødselstallene og børnenes høje og socialt skævt fordelte dødelighed. Det ledte til lovgivning om sundhedsplejersker og mødrehjælp. Så allerede inden velfærdsstaten var skabt, havde sociale årsager til - og konsekvenser af - sygdom været et centralt politisk tema i Danmark og i mange andre europæiske lande. Efterkrigstiden mindsket økonomisk ulighed og flere hospitaler Efter 2. verdenskrig fandtes der en stærk tro på at lægevidenskaben og et udbygget lettilgængeligt sundhedsvæsen og etablering af sygesikring, ville løse problemerne med den sociale ulighed i sundhed. Ikke mindst stod denne ambition højt på dagsordenen i den store social- og sundhedspolitiske satsning som etableringen af det engelske National Health Service var. Det gav den engelske befolkning, som havde ofret meget under krigen, adgang til et veludbygget sundhedsvæsen uden brugerafgifter. For et anglosaksisk land som ikke var vant til brede statslige socialpolitiske reformer var og forblev det - en enestående satsning. I de første 30 år efter 2. verdenskrig oplevede man i England såvel som i Skandinavien en voldsom økonomisk vækst, samtidig med at den øko- 8

11 nomiske ulighed mindskedes. Sygehusvæsenet blev i denne periode udbygget kraftigt. Der fandtes en implicit antagelse om at denne udvikling også ville reducere den sociale ulighed i sundhed. Enkelte studier pegede dog på de sociale forholds store betydning som f.eks. Vagn Christensen afhandling fra 1953 om boligforhold og børnesygelighed. Omkring 1970 intensiveredes den politiske interesse for ulighederne i samfundet som f.eks. i Mogens Lykketofts bog Kravet om lighed fra Der tilsattes lavindkomstudredninger og gennemførtes levekårsundersøgelser i både Sverige, Norge og Danmark, som beskrev en række ressourceområder inkl. uddannelse, indkomster og helbred. Men de politiske konklusioner kom mere til at handle om socialpolitik end om sundhedspolitik. Hverken et lettilgængeligt sundhedsvæsen eller en nordisk velfærdsstat løste problemet hvad så? På baggrund af den store satsning på et offentligt lettilgængeligt sundhedsvæsen i England, var det ikke mærkeligt, at alvoren var ekstra stor, da man i den såkaldte Black Report i 1980 kunne konstatere, at den sociale ulighed i dødelighed 9

12 faktisk var steget betydeligt siden 1930erne. En vigtig årsag var, som Michael Marmot og Geoffrey Rose kunne vise i 1981, at en stigning i hjertedødelighed, som var sket siden 1950, næsten helt var koncentreret til faglærte og ufaglærte arbejdere. Man vendte blikket mod de skandinaviske landes meget mindre ulighed i bl.a. børnedødelighed og foreslog en lang række socialpolitiske initiativer for at reducere børnefattigdom, forbedre boligstøtten til unge lavindkomst familier, sundhedsplejerskeordninger mm. Selvom det politiske klima i England da var skiftet til betydeligt mindre ambitiøse socialpolitiske ambitioner under Margaret Thatcher, vakte rapporten stor interesse uden for England. Ikke mindst i de nordiske lande, og særligt i Sverige begyndte man at interessere sig for, hvordan den sociale ulighed i sundhed havde udviklet sig der (Dahlgren & Diderichsen 1985). Det viste sig nu, at også i de nordiske lande var uligheden i dødelighed steget siden 1970erne og det udløste siden en omfangsrig forskning i mange lande om hvad årsagerne så kunne være, når hverken en veludbygget lettilgængelig sundhedstjeneste eller en nordisk velfærdsstat åbenbart kunne garantere en tydelig reduktion i de sociale helbredsskel. I Danmark var interessen forståeligt nok fokuseret på stagnationen i middellevetidsudviklingen, men Middellevetidsudvalget (1994) behandlede også social ulighed i dødelighed, og havde med tanke på den høje arbejdsløshed da, særlig fokus på dødelighed blandt de som stod udenfor arbejdsmarkedet. Også Forebyggelseskommission (2008) koncentrerede sig om indsatser for at forbedre den stadigvæk relativt korte middellevetid, og behandlede ikke særligt indsatser mod ulighed i sundhed. Den globale udfordring at investere i sundhed På den globale scene havde ikke mindst 1980ernes HIV-epidemi gjort det meget tydeligt, at økonomisk udvikling ikke kun var en vigtig forudsætning for en god sundhedsudvikling i lavindkomstlandene, men at også det modsatte forhold var gældende: at en problematisk sundhedsudvikling kunne lægge hindringer i vejen for en stærk økonomisk udvikling. Verdensbanken talte i sin årlige rapport i 1993 om Investing in Health og i det såkaldte Global Health Equity Initative tog en gruppe forskere fat i det forhold at ulighed i sundhed var et mindst ligeså stort problem i lav- og mellemindkomstlande (Evans, Diderichsen, Whitehead 2001). WHO nedsatte under Harvard økonomen Jeffrey Sachs kommission om Macroeconomics and Health (2003), som lagde linjerne for hvilke sundhedspolitiske konsekvenser denne indsigt om sundhedspolitikkens betydning for den økonomiske udvikling burde få globalt. I Europa var man blevet mere optaget af den kommende mangel på arbejdskraft, som den demografiske udvikling medførte, og de mange som forlod arbejdsmarkedet med forskellige typer af helbredsbetingede overførselsindkomster. Man så det arbejdsmarkedspolitiske potentiale der kunne findes i at forbedre folkesundheden og reducere ulighed i sundhed. EU kommissionen og 10

13 flere forskere har gennemført studier som søger at vurdere, hvor meget der kan spares, om alle havde samme lave dødelighed, sygefravær og høje tilbagetrækningsalder som de mest veluddannede 20%. De potentielle besparelser i form mindsket produktionsbortfald og udgifter til sundhedsvæsen og overførselsindkomster svarer til knapt 6% af BNP i hele EU. Denne type af beregninger er naturligvis behæftet med enorm usikkerhed, og EU-tallene er stærkt påvirkede af at uligheden i Østeuropa har en størrelsesorden, som er det dobbelte af, hvad vi finder i Vesteuropa. Problemet har dog længe haft en størrelsesorden, som har gjort det naturligt, at der i Vesteuropa nu i mange år er blevet taget en række initiativer for at indsamle viden, med det formål at pege på indsatser, som kan reducere uligheden i sundhed. England kom i 1999 med den såkaldte Acheson Report, i Sverige fremlagde den daværende Folkhälsokommitté Hälsa på lika Villkor i 2001, og Norge publicerede i 2005 Gradientutfordringen. Alle ledte til en række politiske initiativer i de tre lande. Marmotkommisssionerne Samtidig nedsatte WHO i 2005 en global Commission on Social Determinants of Health (CSDH) med Michael Marmot som formand, og som i 2008 publicerede sin slutrapport som på ret detaljeret niveau pegede på en lang række indsatser indenfor socialpolitik, arbejdsliv, miljøpolitik og sundhedspolitik som man med dagens videnskabelige viden kunne forvente ville reducere uligheden i sundhed i både rige og fattige lande. Den blev i 2009 fulgt af en resolution i World Health Assembly som, bl.a. støttet af den danske regering, opfordrer alle WHOs medlemslande til at gennemføre en national analyse af de specifikke årsager, og deraf prioriterede politiske indsatser for at angribe den sociale ulighed i sundhed. Allerede i 2010 publicerede en engelsk kommission, også under ledelse af Michael Marmot sine specifikke forslag for England Fair Society, Healthy Lives a Strategic Review of Health Inequalities in England post WHOs Europa-region har også igangsat et reviewarbejde, og flere europæiske storbyer inkl. Malmö er gået i gang. Sundhedsstyrelsen i Danmark publicerer i maj 2011 et dansk review om årsager til og mulige indsatser mod ulighed i sundhed. Det danske udgangspunkt Danmark har ligesom de fleste andre lande formuleret sine sundhedspolitiske mål i termer af at forbedre folkesundheden totalt og at reducere den sociale ulighed i sundhed. I Sund hele livet (Regeringen 2002) blev det formuleret i tre mål to om gennemsnittet og et om uligheden: - Middellevetiden skal øges markant, - Antallet af år med god livskvalitet skal øges, og - Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. I Sundhedspakke 2009 (Regeringen 2009) blev der fokuseret på ét mål om at frem til 2020 forlænge middellevetiden med 3 år. Handlingsplanen inkluderer i forhold til ulighed forslag til 1) at bruge satspuljemidler til projekter for at styrke den forebyggende indsats over for mindre ressourcestærke 11

14 grupper samt udsatte børn og unge. Desuden vil man 2) udsende vejledningsmateriale om rekruttering og motivation af mindre ressourcestærke grupper til livsstilsændringer, herunder rygestop. Tabellen på side 13 illustrerer problemets størrelsesorden i Danmark sammenlignet med et antal andre europæiske lande, hvor vi har data af god kvalitet. Vi ser her de seneste data fra 1990erne i forskel i dødelighed, mellem de som har den korteste og den længste uddannelse. Vi har også i tabellen indført mål på indkomstulighed og velfærdspolitikkens dækningsgrad og generositet (decommodification) i forhold til ældre, arbejdsløse og syge. Uligheden i dødelighed er klart lavest i de to sydeuropæiske lande Italien og Spanien samt i Sverige. Størst blandt de vesteuropæiske lande er den i Finland, men i Polen og andre Østeuropæiske lande er den voldsomt meget større. For lande er den de øvrige lande som Danmark, Norge, England, Belgien, Schweiz og Frankrig er mønstrene ret lige. Danmark har i denne gruppe relativ høj ulighed i dødelighed for kvinder, men lav for mænd. Mønstret i tabellen stemmer ikke med, hvad man umiddelbart kunne forvente, når man ser på de to kolonner til højre i tabellen. Italien, Spanien og England har store indkomstuligheder, og England har en betydelig mindre generøs velfærdspolitik end landene på kontinentet, og i særdeleshed sammenlignet med de nordiske lande. Alligevel er den sociale ulighed i dødelighed af samme størrelsesorden i denne gruppe af lande. Tallene for ulighed i dødelighed i tabellen afspejler nettoeffekten af et meget kompliceret samspil af faktorer, men det kan konstateres, at en universel og generøs velfærdspolitik med små indkomstuligheder, ikke ser ud til at være en tilstrækkelig forudsætning for små sociale uligheder i dødelighed, hvilket også bekræftes af 12

15 Ulighed mellem uddannelsesgrupper i dødelighed (Mackenbach: NEJM 2008:358: ), indkomstulighed (OECD 2008) samt decommodification indeks (Bambra: J Eur Soc Policy 2006;16:73-80). Data fra Ulighed i dødelighed (per ) mellem korteste og længste uddannelse* Indkomst-ulighed: Gini-koefficient *100 sociale ulighed i dødelighed at vokse. Uanset om vi måler ulighed efter uddannelse eller efter indkomst er forskellen i middellevetid mellem den bedst og dårligst stillede fjerdedel af befolkningen næsten fordoblet siden midten af 1980erne. Mange europæiske lande har i 1980erne og 1990erne vist samme tendens til stigning i den absolutte ulighed, samtidig som middellevetiden for hele befolkningen udvikler sig positivt. Indebærer det, at den politik som skal til for at reducere uligheden, er en helt anden end den som er god for udviklingen i gennemsnit? Det vil Sund- Decommodification indeks Mænd Kvinder Danmark ,2 29,0 Finland ,9 34,6 Norge ,6 34,0 Sverige ,4 34,7 England & Wales ,5 15,4 Polen ,2 - Belgien ,1 31,9 Schweiz ,6 29,7 Frankrig ,1 31,5 Italien (Turin) ,1 27,6 Spanien (Barcelona) ,9 - *Ulighed er målt som et slope index of inequality, som måler den absolutte forskel i dødelighed per mellem den højeste og laveste uddannelsesniveau. en lang række mere systematiske analyser. Den påfaldende lave sundhedsulighed i de sydeuropæiske lande har man tolket som et resultat af, at de er i en tidligere fase af tobaksepidemien, hvor tobaksrygningen endnu ikke i samme grad er koncentreret til befolkningsgrupper med kort uddannelse, som det er i de nordvesteuropæiske lande. Dertil kommer at uligheden i dødelighed i mange år er blevet gradvis større. I Danmark begyndte det i 1970erne. Mens den økonomiske ulighed stadigvæk var faldende, begyndte den hedsstyrelsens review give svar på. 13

16 Social ulighed i sundhed som politisk problem Af Signild Vallgårda, Københavns Universitet Når man taler om ulighed i sundhed, har de fleste en intuitiv opfattelse af, hvad det handler om. Ser man nærmere på, hvordan politikere fra forskellige ståsteder og lande, og forskellige forskere definerer social ulighed i sundhed, viser det sig imidlertid, at det kan ske på mange forskellige måder. Det fænomen, som kaldes social ulighed i sundhed, forstås forskelligt. Den proces, gennem hvilken noget formes som et politisk problem, kan kaldes problematisering. I problematiseringen defineres fænomener og deres årsager og de gøres dermed tilgængelige for politisk handling. Enhver problematisering indebærer valg og fravalg. En måde at se er samtidig en måde ikke at se. Samtidig er det ofte sådan, at man er mere tilbøjelig til at se problemer, som man mener, at man har løsninger på. Eller man definerer problemerne, sådan at de passer til de vante løsninger. Når man som i Danmark i forebyggelsespolitikken generelt har lagt stor vægt på den indsats, der kan finde sted i sundhedsvæsenet, og når påvirkningen af den enkeltes adfærd har været central, bliver det mere nærliggende for politikere og myndigheder at se adfærdsformer, fx rygning og kostvaner, som årsager til den sociale ulighed i sundhed. Og den direkte påvirkning i form af rygestopkurser og individuel rådgivning bliver en metode til at løse problemet. Hvis folkesundhedspolitikken derimod som i Norge også i høj grad handler om at forandre menneskers levekår, arbejdsforhold, boligforhold, økonomiske tryghed osv., er det sandsynligt, at disse forhold også ses som årsager til uligheden i sundhed. Det fokus, folkesundhedspolitikken generelt har, former dermed også valget af indsatsen over for den sociale ulighed i sundhed. Som Mark Twain skrev: Hvis ens eneste værktøj er en hammer, får ens problemer en tilbøjelighed til at ligne søm. Hvad er problemet: dikotomi eller gradient? I Danmark omtales ulighed i sundhed almindeligvis, som det forhold, at de udsatte, eller med en nyere begreb, de ressourcesvage, har en meget ringere sundhed end resten af befolkningen. I 1990 erne talte man om 80/20-samfundet. Dvs. at befolkningen opdeles i to grupper, og problemet fremstår som en dikotomi mellem dem med god sundhed, flertallet, og dem med dårlig, et mindretal. 14

17 En anden måde at beskrive social ulighed i sundhed på, er at tale om uligheden som en gradient. Det vil sige, at sundheden gradvis forringes med faldende indtægt, uddannelse osv. Ifølge den måde at se fænomenet på, er det også et problem, man skal forholde sig til, at skolelæreren har bedre sundhed end håndværkeren, som har en bedre sundhed end den ufaglærte, gennemsnitligt set. Det er ikke sådan, at man kan sige, at den ene måde at se på er rigtigere end den anden, man ser bare forskellige ting. Hvis man ser uligheden som dikotomi, og vil gøre noget ved den, handler det om at gøre noget for de svageste, mens de som ser uligheden som en gradient, vil gøre noget ved forskellene mellem grupper i hele befolkningen. Det kan også få betydning for opfattelsen af fænomenet og de politiske tiltag, som foreslås, om man inddeler befolkningen efter f.eks. indkomst eller uddannelse. For det første er det forskellige personer, som havner i henholdsvis den højeste og den laveste gruppe. Hvis man opdeler efter indkomst, vil en håndværksmester og en departementschef kunne havne i samme gruppe, mens hvis man opdeler efter uddannelse, vil departementschefen havne i gruppe med undervisningsassistenten. Kategorierne bidrager til, at nogle forskelle bliver tydelige og andre forsvinder 15

18 og billedet af den sociale ulighed i sundhed vil være forskelligt, afhængig af, hvem som grupperes i samme kategori. For det andet vil kategoriseringen medvirke til at pege på årsager. Inddeler man efter indtægt, er det ofte ud fra en forestilling om, at materielle forhold har betydning for sundheden, og det kan bidrage til en forestilling om, at man gennem at forbedre menneskers økonomiske vilkår også vil forbedre deres sundhed. Inddeler man derimod efter uddannelse, vil det være nærliggende at se uddannelse og information, som midler til at forbedre de lavtuddannedes sundhed. Man kan sige, at kategorien tenderer til at blive årsagen. Tilsvarende vil man finde forskellige mønstre og årsager, hvis man inddeler befolkningen efter etnicitet, køn, geografisk tilhørssted mv. Hvad er årsagerne? Ligesom fænomenet kan ses forskelligt, er der også forskellige forklaringer på uligheden. Når uligheden ses som en dikotomi, er det oplagt at finde årsager hos dem, som tilhører de udsatte eller ressourcesvage grupper. Det kan være deres sociale vilkår, men oftest er det deres adfærd, eller livsstil som det også kaldes, som ses som den væsentligste årsag til den ringe sundhed. Det vil sige, at det er fordi de udsatte ryger og drikker for meget, spiser usundt og bevæger sig for lidt, at de har ringere sundhed end resten af befolkningen. Der er dog også forklaringer på dikotomien, som handler om de udsattes levekår, at de bor i områder med dårlige boliger, i utrygge omgivelser, at de har dårlig adgang til rekreative områder og ringe indkøbsmuligheder. Selv udsatheden, diskriminering o.l. ses af visse også som årsager til den ringere sundhed hos de udsatte. Hvis det er den enkeltes adfærd, som ses som årsagen, bliver den enkelte også ofte set som ansvarlig for sin adfærd og dermed sundhedstilstand. Når uligheden ses som en gradient, vil det være sådan, at forklaringerne på forskellen almindeligvis søges i strukturelle forhold, Dels sådan, at det er forskelle i levekår som psykisk og fysisk arbejdsmiljø, økonomiske muligheder, boligforhold mv. som er årsag til forskelle i sundhed, og dels at disse sociale forhold og normer i forskellige grupper, er medvirkende til, at adfærden er forskellig i forskellige socialgrupper. Det indebærer, at de som ser uligheden som en gradient, er mere tilbøjelige til at finde årsager til uligheden i samfundsforhold, som den enkelte ikke har så meget indflydelse på, og dermed lægger de et større ansvar for uligheden på politikere. Løsninger på problemet Af gode grunde hænger løsningerne sammen med årsagsforklaringerne, selv om det som sagt i indledningen godt kan være, at de løsninger man er vant til at bruge, er med til at gøre visse årsager mere synlige end andre. Hvis adfærden ses som årsag til sundheden eller sygeligheden, og hvis man mener, at den enkelte selv suverænt kan vælge sin adfærd, vil løsninger være oplysning og i tilbud om behandling. Det sidste gælder især i de tilfælde, hvor det handler om fysisk afhængighed, som ved rygning, alkoholstorforbrug og stort kalorieind- 16

19 tag. De som ser uligheden som en dikotomi, men som ikke mener, at det især handler om valg, men om vilkår, vil foreslå indsatser, som forbedrer de udsattes eller ressourcesvages levekår. Man kan kalde det en højrisikostrategi, hvis indsatsen rettes mod dem, som er i særlig risiko. Det indebærer også, at man ikke gør så meget ved årsagen til, at nogle havner i situationen, især ikke hvis tiltagene handler om at få dem, som har en sundhedsskadelig adfærd til at vælge at handle anderledes. Med en højrisikostrategi bruges ressourcerne på dem, som har mest brug for hjælp. Hvis levekårene ses som årsag til uligheden, og hvis uligheden ses som en gradient, bliver opgaven at sikre bedre og mere lige vilkår for befolkningen. Hvor man sætter ind, afhænger af, hvor man ser årsagerne til den ringe sundhed. Det kan være arbejdsforhold, materielle vilkår, uddannelse, diskriminering mv. Dem, der taler for at indsatsen skal rette sig mod hele befolkningen, begrunder også ofte deres politik med, at det kan virke udpegende eller stigmatiserende over for de svage, hvis kun de bliver genstand for de forskellige tiltag. Hvis indsatsen rettes mod levekår og mod at reducere forskelle mellem alle grupper i befolkningen, placeres ansvaret for at reducere uligheden i sundhed nødvendigvis hos politikerne. Sammenfatning Man kan sige, at der er to idealtypiske måder at opfatte ulighed i sundhed: Den ene er, at det er de udsatte eller ressourcesvages ringe sundhed, som udgør problemet med uligheden i sundhed, årsagen er at finde i deres usunde adfærd, og løsningen er at hjælpe med oplysning og behandling, sådan at de vælger at leve sundere. Den anden er, at uligheden går gennem hele befolkningen som en gradient, med ringere sundhed jo lavere social placeret man er, årsagerne er især at finde i forskellige levekår og det er politikernes ansvar at gøre noget ved uligheden. I praktisk politik ser man for det meste forskellige mellemformer eller måske rettere kombinationer af disse idealtyper. Mere læsning, hvor der også er referencer til andres artikler Vallgårda S. Tackling social inequalities in health in the Nordic countries: targeting a residuum or the whole population? Journal of Epidemiology and Community Health. 2010;64(6): Vallgårda S. Social inequality in health: dichotomy or gradient? A comparative study of problematisations in national public health programmes. Health policy. 2008;85: Vallgårda S. Health inequalities political problematisations in Denmark and Sweden. Critical Public Health. 2007;17(1): Vallgårda S. When are health inequalities a political problem? European Journal of Public Health. 2006;16: Vallgårda S. Hvad er social ulighed i sundhed? Om kategoriseringers betydning. I Vallgårda S, Koch L. (red) Forskel og lighed i sundhed og sygdom. København: Munksgaard, 2006:

20 Sundhed på tværs i kommunen Af Niels Sandø og Maria Aabel Koch, Sundhedsstyrelsen Det er nødvendigt, at arbejdet med sundhed ses som en tværgående indsats i kommunen, og flere kommuner har da også allerede fokus på dette. Men det er langt fra problemfrit at arbejde på tværs af forvaltningsområderne det er nogle af de udfordringer, men også muligheder der vil fokuseres på i denne artikel. I udgangspunktet er det væsentligt at slå fast, at befolkningens sundhedstilstand langt overvejende skabes af de betingelser og rammer som de forskellige forvaltningsområder i kommunen sikrer som en del af deres kerneydelser. De rammer og betingelser som er med til at skabe sundhed fordeler sig på mange forskellige kommunale forvaltningsområder. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning og miljø spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed, og det samme gælder trafikforhold og muligheder for fritidsudfoldelser. Det er således i høj grad andre forvaltningsområder end sundhedsområdet i kommunen, der i forbindelse med deres myndighedsudøvelse skaber rammerne for borgernes sundhed. Det der desuden er vigtigt at have sig for øje er, at: Sundhedsindsatsen er kommunalbestyrelsens ansvar, og bør være helhedstænkende. Opgaven kan ikke løses af en sundhedsafdeling alene. Borgernes sundhedstilstand og sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter kan være et middel til at opnå målsætninger inden for andre forvaltningsområder. Det tværsektorielle arbejde med sundhed forudsætter opbakning og styring fra kommunens øverste ledelse og fra ledelsen i de forskellige forvaltningsområder. For nogle forvaltningsområder har borgernes sundhedstilstand betydning for efterspørgslen efter de ydelser som de leverer til borgerne, det gælder fx pleje- og omsorgsområdet. Netop efterspørgslen efter pleje og omsorg forventes at stige ganske betragteligt i de kommende år på grund af den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre medborgere. Ved at have fokus på bl.a. ældre medborgeres sundhedstilstand kan behovet for pleje og omsorg reduceres, da erfaringer peger på at de i højere grad vil kunne forblive selvhjulpne. 18

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

kø b e n h av n s u n i versitet Ulighed i sundhed Årsager og Indsatser

kø b e n h av n s u n i versitet Ulighed i sundhed Årsager og Indsatser kø b e n h av n s u n i versitet Ulighed i sundhed Årsager og Indsatser 2011 Ulighed i Sundhed årsager og indsatser Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund for strateginotatet side 3

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere