Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune"

Transkript

1 Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen

2 CASA Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Forord Gentofte Kommune vedtog i 2008 en Handicappolitik Handicappolitikken angiver værdier og mål for kommunen på handicapområdet. Udmøntningen af Handicappolitikken sker igennem de årlige handleplaner, hvor der er afsat 1.5 millioner kroner til projekter. I perioden er der igangsat cirka 80 projekter. Med udløb af perioden har Gentofte Kommunen ønsket en evaluering af Handicappolitikken Der er tale om en evaluering, med det formål at undersøge i hvilket omfang Handicappolitikken og de årlige handleplaner overordnet har påvirket sektoransvarligheden og vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser. Der er tale om en kvalitativ evaluering baseret på interview med informanter fra forskellige niveauer i kommunens forskellige forvaltninger og blandt borgere med funktionsnedsættelser. Der er afholdt interview med repræsentanter for handicaporganisationer i Gentofte kommune, samt repræsentanter for handicaporganisationer, som sidder i kommunens Handicapråd. Derudover er der talt med brugere i to projekter og pårørende i en specialinstitution for børn og unge med funktionsnedsættelser. De er alle blevet bedt om at forholde sig til evalueringens overordnede tema: Handicappolitikkens betydning for sektoransvar og for borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår som borgere i kommunen. På den måde har det været formålet med evalueringen at indsamle indtryk fra forskellige vinkler og på den baggrund give et nuanceret og samlet billede af Handicappolitikkens betydning. Rapporten består af en selvstændig sammenfatning Sammenfatning og opmærksomhedspunkter, som indeholder resumé af evalueringen samt opmærksomhedspunkter med henblik på fremtidig Handicappolitik Derudover består selve evalueringen af tre kapitler, som omhandler evalueringens hovedtemaer. Evalueringen er gennemført i perioden marts til juni Evalueringen er foretaget af Finn Kenneth Hansen, CASA Juni 2012 CASA 1

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og opmærksomhedspunkter... 3 Evaluering af Handicappolitikken... 3 Handicappolitikken Handicappolitikkens betydning... 4 Handleplanerne... 6 Sektoransvar... 6 Tilgængelighed... 7 Dilemmaer i Handicappolitikken... 8 Opmærksomhedspunkter Handicappolitikken De årlige handleplaner Formal med evaluering af handicappolitikken Design og metoder Sektoransvarlighed Sektoransvarlighedsprincippet Hvilken betydning har handicappolitikken for sektoransvarligheden Barrierer for udvikling af sektoransvarligheden Dilemmaer i sektoransvarligheden Refleksioner over handicappolitikken Sammenfatning Borgere med en funktionsnedsættelse om Handicappolitikken Betydningen af Handicappolitikken Handleplanerne Tilgængelighed Handicapbegrebet Ønsker til en ny handicappolitik

5 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Evaluering af Handicappolitikken Denne rapport er en evaluering af Gentofte kommunes Handicappolitik Formålet med evalueringen er at vise hvilken betydning den vedtagne Handicappolitik med årlige opfølgende handleplaner har for sektoransvaret i kommunen samt for borgere med en funktionsnedsættelse og for deres vilkår som borgere i kommunen. Det følgende er en sammenfatning af evalueringen. Derudover peges der på nogle opmærksomhedspunkter med henblik på en fornyet Handicappolitik for de næste 4 år. Handicappolitikken indeholder mange aspekter - det gælder sociale, sundhedsmæssige, pædagogiske og økonomiske aspekter - og indeholder både holdningsmæssige og etiske spørgsmål. Dertil kommer organiseringen af handicappolitikken samt den konkrete praksis i tilrettelæggelsen af serviceydelser rettet til borgere med funktionsnedsættelser undervisning, fritidstilbud, dagtilbud, botilbud m.m. Handicappolitikken involverer på den måde mange forskellige aktører i kommunen og i handicaporganisationerne, ligesom den berører mange borgere såvel brugere som pårørende. Denne kvalitative evaluering, som er baseret på et mindre udvalg af informanter, prætenderer ikke at komme rundt om alle de forskellige aspekter og dermed give en fyldestgørende vurdering af Handicappolitikken. Det har ikke været formålet. Der er ikke tale om en repræsentativ evaluering, fx omhandlende alle brugere eller alle projekter under handleplanerne. Det er en kvalitativ evaluering baseret på interview med informanter på forskellige niveauer i kommunens forskellige afdelinger og blandt forskellige borgere med funktionsnedsættelser. Det er i analysen tilstræbt at indsamle indtryk fra forskellige parter og aktører på handicapområdet, med henblik på både at give et nuanceret billede af de forskellige parters og aktørers syn på Handicappolitikken, og samtidig give et samlet vurderende indtryk med henblik på udvikling af en Handicappolitik for en ny 4-årig periode. Der er tale om en evaluering med en tilgang, hvor informanterne er blevet bedt om at forholde sig overordnet til evalueringens hovedtemaer: Handicappolitikkens betydning for sektoransvaret i kommunen samt for borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår som borgere i kommunen. 3

6 Handicappolitikken Handicappolitikken i Gentofte kommune hviler på FN s nye konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder. Det gælder på skole- og uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedet og i forhold til samfundets øvrige institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s konvention og principperne i den danske regerings handicappolitik. I formuleringen af Handicappolitikken for Gentofte kommunen er især tre målsætninger centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere eller kompensere for konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Visionen for handicappolitikken er, at Gentofte kommune skal være et godt sted at bo, leve og uddanne sig og arbejde for alle borgere uanset handicap. Handicappolitikkens betydning Handicappolitikken har sat de handicappedes vilkår på dagsordenen. (repræsentant fra en handicaporganisation) Handicappolitikken har haft den betydning, at borgere med en funktionsnedsættelse har fået større opmærksomhed. Med vedtagelsen af Handicappolitikken har kommunen og handicaporganisationerne etableret et vigtigt redskab, som er kommet i stand på baggrund af en proces, hvor alle parter og aktører har været involveret, og med bred enighed om principper, mål og værdier, som de er formuleret i Handicappolitikken. For handicaporganisationerne har Handicappolitikken betydet, at de bliver hørt, og at de dermed har fået mulighed for at præge udviklingen. De synes samtidig, at de møder en stigende forståelse i de forskellige afdelinger i kommunen omkring deres problemstillinger. Handicappolitikken har sat sig spor i forvaltningen, primært i de opgaveområder, der arbejder direkte med handicapforhold. Det er på voksenområdet afdelingerne under Social og Handicap i Social & Sundhed, og på børn og ungeområdet: Sociale Institutioner i Børn, Unge og Fritid, Handicappolitikkens mål og værdier har været rammesættende for det arbejde, som foregår i disse afdelinger og i de tilknyttede sociale institutioner, og har været med til at understøtte arbejdet i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse. Handicappolitikken 4

7 og de årlige handleplaner har bidraget til og bidrager stadig til at fastholde fokus, og de har betydet en skærpet opmærksomhed omkring borgere med en funktionsnedsættelse og deres forhold. Handicappolitikken synes således at have bidraget til større opmærksomhed omkring værdier og mål, som ligebehandling og tilgængelighed og fx udfordre afdelingerne i forvaltningen til at gå i en tættere dialog med brugere og pårørende. Gennem de årlige handleplaner har en række projekter involveret andre afdelinger i forvaltningen. Det gælder fx fritidsområdet, kultur og biblioteksområdet, teknik og miljøområdet m.m. På denne måde er Handicappolitikkens mål og værdier blevet kendt i andre dele af forvaltningen, og i forhold til værdierne har den påvirket og udfordret sektoransvaret. Spørgsmålet er imidlertid, om Handicappolitikken også er nået ud til borgere med funktionsnedsættelser og pårørende og ud til brugerne på institutionerne? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare på, og der er forskellige forståelser af i hvilket omfang, det er tilfældet. I betydningen Handicappolitikkens mål og værdier er det den generelle opfattelse, at den ikke er nået så langt ud. Både blandt mange medarbejdere i forvaltningen og blandt borgere med funktionsnedsættelser brugere som pårørende - er der ikke det store kendskab til Handicappolitikken. I betydningen at brugere og pårørende har oplevet nogle konsekvenser af Handicappolitikken, er der forskellige vurderinger. Blandt nogle handicaporganisationer er det vurderingen, at den ikke er nået ud til brugerne og pårørende, forstået på den måde, at de ikke har oplevet mærkbare ændringer i deres vilkår. I de opgaveområder, der arbejder med handicapforhold og i institutionerne har der imidlertid i de seneste år været en bevægelse i tænkningen omkring inklusion, inddragelse og deltagelse, og det er opfattelsen, at Handicappolitikken og handleplanerne har fremmet og understøttet denne bevægelse. Handicappolitikken har på den måde været et godt afsæt for det arbejde, som foregår i afdelingerne og på institutionerne, og har været med til at understøtte nogle gode processer i arbejdet i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår. På den baggrund er det erfaringen fra en række af de projekter, som direkte har involveret brugere og pårørende i aktiviteter, fx læring og undervisning, at de har fået udbytte af deltagelsen. Det gælder også fx brugerne i to besøgte projekter i forbindelse med evalueringen projekt HERBOR under hjemmevejlederteamet og i Ungenetværket. Handicapbegrebet er ikke entydigt, og gennem evalueringen er det erfaret, at der er mange forståelser af begrebet, og at særligt unge borgere med funktionsnedsættelser ikke identificerer sig med begrebet. De forskellige holdninger og forståelser bidrager blandt andet til forskellige vurderinger af Handicappolitik- 5

8 kens betydning. I det følgende ses nærmere på Handicappolitikkens betydning for de årlige handleplaner, sektoransvar og tilgængelighed Handleplanerne Handicappolitikken har jo markeret sig ved handleplanerne. Hvis vi skal vurdere ud fra hvilke ting, der er igangsat i handleplanerne, så er der sket rigtig meget. (repræsentant fra en handicaporganisation) Med Handicappolitikken er der fulgt midler til udvikling af forsøg og projekter gennem de årlige vedtagne handleplaner. Der har været igangsat næsten 80 projekter i perioden under Handicappolitikken. Handleplanerne er det konkrete udslag af Handicappolitikken, og har været meget vigtige for udviklingen på handicapområdet. Nogle initiativer bliver fremhævet mere end andre, men gennemgående peges der på vigtigheden af følgende initiativer: Kommunikationsarbejdet (IT-området, digitalisering) Kurser for brugere og pårørende i henhold til indførelsen af bruger- og pårørendebestyrelser på bostederne Inklusionsprojektet Tilgængelighedsforum De forskellige initiativer og projekter under handleplanerne har givet information og stor viden til dem i projekterne, og som sådan har handleplanerne fungeret som redskab for udviklingen på området. Derimod har omfanget af ansøgningerne til Den Borgerrettede pulje ikke svaret til forventningerne. Betydningen af handleplanerne er, at de giver rum for ideer til udvikling og afprøvning af konkrete tiltag, og det har så været op til kommunen, at vurdere initiativerne og projekterne med henblik på at forankre disse i kommunens generelle politik i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse. Sektoransvar Der er tale om store forandringer til det bedre. I det store og hele er nærheden til kommunen og forvaltningerne blevet væsentligt bedre. Man lytter meget mere lydhørheden i forvaltningerne i forhold til tidligere er blevet meget bedre. (repræsentant fra en handicaporganisation) Sektoransvarligheden er blevet bedre grundet den vedtagne Handicappolitik og implementeringen i de årlige handleplaner. I de opgaveområder, der arbejder med handicapforhold har Handicappolitikken som omtalt været med til at skabe øget fokus. De mål og værdier, som er formuleret i Handicappolitikken, er i tråd med det arbejde, de opgaver og den tænkning, som er i afdelingerne, og 6

9 har været en yderligere inspiration for arbejdet i afdelingerne og institutionerne. Derudover har handleplanerne involveret en række forvaltninger og afdelinger uden for handicapområdet, det gælder fx biblioteksafdelingen, børne- og kulturafdelingen, fritidsafdelingen under BUF, samt afdelingen park og vej og trafik og miljø - afdelinger som ikke har direkte opgaveløsninger i forhold til borgere med funktionsnedsættelser, men har opgaveløsninger på deres fagområder i forhold til alle borgere i kommunen. Der er tale om forvaltninger og afdelinger, som er båret af andre principper end Handicappolitikken. Det er vurderingen, at de forskellige afdelinger efter at have deltaget i projekter omhandlende borgere med en funktionsnedsættelse, i større udstrækning tænker dem ind i forhold til fx borgeraktiviteter og borgermøder. Hvor man i de områder, der arbejder med handicapforhold tidligere opfattede tingene på den måde, at problemstillinger omkring borgere med funktionsnedsættelser alene var deres ansvar, er det opfattelsen, at der i dag er en større åbenhed fra de øvrige forvaltninger til at indgå i opgaveløsninger. Handicaporganisationerne peger også på, at en af de største betydninger af Handicappolitikken er en større imødekommenhed i de forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunen. Organisationerne bliver mødt med større velvilje end tidligere i forhold til de problemstillinger borgere med funktionsnedsættelser har. Der er imidlertid i dag en række barrierer for udviklingen af sektoransvaret. Afdelinger, som ikke har direkte opgaveløsninger i forhold til borgere med funktionsnedsættelser fx fritidsafdelinger og biblioteksområdet, peger på forhold som manglende viden om funktionsnedsættelser og manglende tværfagligt samarbejde. Med henblik på udvikling af sektoransvaret er der behov for initiativer til formidling af viden og til tværfagligt arbejde. Hvad det sidste angår peges på vigtigheden af et ledelsesansvar. Tilgængelighed Det er opfattelsen blandt handicaporganisationerne, at der på tilgængelighedsområdet er sket meget, hvad angår forbedringer i det offentlige rum gader og veje, trafikovergange, offentlige bygninger mm. - men at der stadig er mange eksempler på, at der ikke er den tilstrækkelige fysiske tilgængelighed i kommunen, og at der ikke bliver tænkt tilgængelighed i alle forhold fx steder for afholdelse af aftenskoleundervisning. Der er stor tilfredshed med, at der som led i handleplanerne er blevet etableret et tilgængelighedsforum med repræsentanter fra Handicaprådet. Forummets opgave er bredt at drøfte tilgængelighedsforhold i kommunen, kommentere og komme med anbefalinger til kommunens løbende dispositioner i forhold til bygninger, parker, veje og adgangen til information og kommunikation. 7

10 Hvor der overvejende synes at være nogenlunde tilfredshed med den fysiske tilgængelig i forhold i det offentlige rum, er der stor utilfredshed med den kommunikative tilgængelighed det gælder tilgængelighed til kommunikation og information. Det gælder kommunens hjemmeside, hvor borgere med funktionsnedsættelser har svært ved at finde rundt samt anvende den personlige betjening, og det gælder også med hensyn til at skaffe informationer. Der er også en kritik af tilgængeligheden til offentlige arrangementer, foredrag og møder, herunder borgermøder. Der bliver ikke som en fast bestanddel installeret udstyr i forhold til alle handicapgrupper fx hørehæmmede tolk eller teleslynge - selv om de teknologiske muligheder nogle steder er der og andre steder ikke, men burde være det. Handicaporganisationerne synes, at der er meget, der kan blive bedre, hvad angår tilgængelighed det gælder den fysiske tilgængelighed, men det gælder særlig tilgængelighed i forhold kommunikation og information. Dilemmaer i Handicappolitikken Målsætningerne med Handicappolitikken er at skabe bedre og mere lige vilkår for borgere med funktionsnedsættelser, og samtidig få de enkelte afdelinger i forvaltningen til at tage hensyn til de behov borgere med funktionsnedsættelser har og tænke dem ind i opgaveløsninger. Det er der megen forståelse for, men i mange afdelinger er der en opfattelse af, at være stillet overfor en række dilemmaer med hensyn til opfyldelse af handicapværdierne om tilgængelighed og inklusion, og tilrettelæggelsen af ydelser, service og tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Med hensyn til tilrettelæggelse af ydelser og tilbud er det i relation til ligebehandling og inklusionsproblematikken spørgsmålet om, i hvilket omfang borgere med funktionsnedsættelser skal inkluderes og deltage, og hvad det vil sige at blive inkluderet og deltage? Det samme gælder spørgsmålet om tilgængelighed. Skal der skal være tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser i alle forhold, eller kan man tale om grader af tilgængelighed? Dilemmaet i forhold til inklusion er, i hvilket omfang borgere med funktionsnedsættelser skal inkluderes i almene tilbud, og om alle vil kunne profitere af det, eller i hvilket omgang der skal være tale om særlige eller parallelle tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Stillingstagen til problematikken stiller krav til viden om de forskellige handicapgrupper og til den enkelte borgers funktionsnedsættelse samt krav til institutionerne. Der gives ingen lette svar, men det er udfordring for forvaltningerne og for sektoransvarligheden. Et andet dilemma er tilgængelighedsproblematikken. Det gælder både den fysiske tilgængelighed i det offentlige rum altså det at borgere med fysiske funk- 8

11 tionsnedsættelser kan færdes i det offentlige rum, og at de kan deltage i de samme offentlige arrangementer som alle andre borgere, men det gælder også tilgængelighed til kommunikation og information. I forhold til den fysiske tilgængelighed er spørgsmålet, om der skal være tilgængelighed til alle offentlige institutioner og mødesteder som eksempelvis biblioteker, svømmehaller, sportshaller og legepladser m.m., eller om man kan tale om grader af tilgængelighed, eksempelvis forstået på den måde, at borgere med funktionsnedsættelser har tilgængelighed til nogle biblioteker, nogle svømmehaller og nogle legepladser - men ikke alle. Der er tale om et dilemma, som er en udfordring for sektoransvarsprincippet og i prioriteringen af kommunens økonomiske ressourcer. Opmærksomhedspunkter Helt overordnet kan siges, at der er mange positive tilbagemeldinger på betydningen af Handicappolitikken. Det gælder udviklingen af sektoransvaret og det gælder betydningen af handleplanerne for udviklingen af forholdene på handicapområdet og for borgere med en funktionsnedsættelse. Der er imidlertid også kritiske tilbagemeldinger omkring tilgængelighed, inklusion og manglende idræts og fritidstilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. Der peges i den forbindelse på barrierer og dilemmaer i Handicappolitikken. Men der peges også på en række muligheder. Blandt de forskellige parter og aktører på handicapområdet er der en fælles forståelse af, at man med Handicappolitikken har fået sat fokus og gang i en udvikling på området, og at forholdene med fortsat fokus kan blive bedre. Med henblik på en fornyet Handicappolitik skal der på baggrund af evalueringen peges på en række opmærksomhedspunkter, som kunne være elementer i en fortsat diskussion og udvikling af Handicappolitikken. Handicappolitikken Der synes at være en bred opbakning til de værdier og mål, som er formuleret i den nuværende Handicappolitik. De er gode og anvendelige og giver et godt fundament for udmøntning af de årlige handleplaner. Der har i forbindelse med evalueringen været en debat om handicapbegrebet og ikke mindst de identifikationsproblemer, som er forbundet med anvendelsen og oplevelsen af begrebet i de forskellige grupper med funktionsnedsættelser. Omkring selve handicapbegrebet er det imidlertid vanskeligt at finde et bedre begreb som synliggør de problemstillinger borgere med funktionsnedsættelser har, og samtidig har relationer til den nationale debat. Det synes derfor relevant at bevare begrebet, men at udfolde det mere i forhold til de forskellige funktionsnedsættelser fysiske som psykiske, og i overensstemmelse med handicapkonventionen skelne mellem handicap og funktionsnedsættelser, hvilket vil gøre grundlaget for Handicappolitikken mere handlingsorienteret. 9

12 Handicappolitikken contra handleplanene Med henblik på en ny fireårsperiode er det imidlertid spørgsmålet, om der er grund til at bruge kræfter og ressourcer på en fornyelse af Handicappolitikkens værdier og mål selv om der fra handicaporganisationerne peges på, at Handicappolitikken i kommunen i forhold til den generelle danske handicappolitik mangler et fjerde princip nemlig solidaritetsprincippet. Det synes at være mere væsentligt at lægge vægt på udviklingen af handleplanerne. Det har vist sig, at handleplanerne er grundlaget for udviklingen af vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser og grundlaget for udviklingen af sektoransvaret, og hermed myndighedernes og forvaltningernes engagement omkring borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår. Handicappolitikken skal nå længere ud Der er et ønske om, at Handicappolitikkens værdier og mål når længere ud, end det er fornemmelsen, at tilfældet er i dag. Det gælder både i de enkelte forvaltninger og til medarbejderne i kommunen, og det gælder til borgere med funktionsnedsættelser og deres pårørende. I den forbindelse peges der på større oplysning og information om Handicappolitikken, og en større opmærksomhed på at de projekter som sættes i gang via handleplanerne i højere grad inddrager brugere og pårørende. Større sektoransvar Sektoransvarligheden i kommunen er blevet bedre grundet den vedtagne Handicappolitik og de årlige handleplaner, men det kan blive bedre endnu. Det synes imidlertid at være en forudsætning for udviklingen af en større sektoransvarlighed, at afdelingerne i de forskellige forvaltninger får et større kendskab til funktionsnedsættelser og de forskellige grupper af borgere med funktionsnedsættelser, og at der bliver et større samarbejde på tværs af afdelinger. Tilgængelighed skal ses bredere Der har i Handicappolitikken været lagt vægt på tilgængelighed. Det er imidlertid nødvendigt, at der bliver lagt vægt på et bredere og mere omfattende tilgængelighedsbegreb. Den teknologiske udvikling tilsiger, at der i langt højere grad i dag end tidligere lægges vægt på de kommunikative og informative sider af tilgængelighed. Derfor må der være større opmærksomhed omkring IT, digitalisering m.v., til gavn for alle med funktionsnedsættelser. En vægtning som skal ses i sammenhæng med ønsket om prioriteringer af initiativer som kommunens hjemmeside, afholdelse borgermøder, kommunikationsområdet og ITområdet m.m. Handleplanerne er vigtige I forhold til handleplanerne peger evalueringen på behovet for en klarere sammenhæng mellem Handicappolitikken og handleplanerne. Det er opfattelsen, at handleplanerne ikke har været tænkt konkret i forhold til Handicappolitikken på den måde, at koblingen til målsætningerne har været klar. Der efterspørges udmeldinger om målsætningerne for handleplanerne. 10

13 Projekterne i handleplanene har ikke været gode nok til at gå på tværs og mange af projekterne har drejet sig isoleret om handicapverdenen. Der peges på, at projekterne skal være mere udfordrende med hensyn til at inddrage andre sektorer det viser sig, at det påvirker sektoransvarligheden. Handleplanerne burde bredes mere ud, så fx flere eller alle forvaltninger kunne give deres input eller komme med forslag til handleplanene. I den forbindelse kunne arbejdsgruppen omkring handicappolitikken gentænkes. Man kan stille spørgsmålet om Handicappolitikken i forhold til sektoransvar kommer godt nok frem? Emner for handleplaner Med hensyn til de kommende handleplaner vil det være vigtigt at få indsamlet de forskellige ønsker til Handicappolitikken og skabe et overblik med henblik på fremtidige handleplaner. I forbindelse med denne evaluering er der peget på en række indsatsområder og initiativer. Det gælder initiativer på IT-området, kommunikationsområdet, fritids- og idrætsområdet m.m. Derudover er der peget på behovet for en mere informativ og tilgængelig hjemmeside, samt på udvikling af borgermøder således at der er større tilgængelighed i ordets bredeste forstand. Børn og unge mangler en stemme Generelt omkring Handicappolitikken er der fremført det synspunkt, at børn og unge med funktionsnedsættelser bør have større opmærksomhed. Børn og unge er ikke særligt synlige i handleplanerne. Det er opfattelsen, at selv om der uddeles midler til projekter, som omfatter børn og unge, er den store del rettet mod voksenområdet. Fx er emner som frivillighed, biblioteker og velfærdsteknologi alene tænkt rettet mod voksenområdet Der er behov for, at børn og unge med funktionsnedsættelser bliver mere synlige i handleplanerne. 11

14 1 Handicappolitikken Kommunalbestyrelsen i Gentofte kommune vedtog i 2008 en Handicappolitik Handicappolitikken Politikken er fireårig. Handicappolitikken blev til i en omfattende dialog med brugere, pårørende, medarbejdere, handicaporganisationer, politikere og andre interesserede og vision, værdier og målene for handicappolitikken er formuleret i samarbejde med alle parter. Handicappolitikken i Gentofte kommune hviler på FN s nye konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder. Det gælder på skole- og uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedet og i forhold til samfundets øvrige institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s konvention og principperne i den danske regerings handicappolitik. I formuleringen af Handicappolitikken for Gentofte kommunen er især tre målsætninger centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere eller kompensere for konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Visionen for handicappolitikken er, at Gentofte kommune skal være et godt sted at bo, leve og uddanne sig og arbejde for alle borgere uanset handicap. For at sikre helhed og en tværgående indsats er der i handicappolitikken formuleret 7 målområder: Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser Et rummeligt arbejdsmarked Gode boliger og botilbud Kultur- og fritidsliv for alle Bedre tilgængelighed Aktiv samfundsdeltagelse Kvalitet i indsatsen for brugere med handicap Ud over den fireårige handicappolitik er der hvert år formuleret en handleplan med temaer, for støtte til projekter til forbedring af vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser. De årlige handleplaner er vedtaget af Handicaprådet. Tre temaer har været dominerende i perioden; kommunikation, deltagelse og inklusion. 12

15 1.1 De årlige handleplaner Handicappolitikken har i fem perioder dannet rammerne for, at der hvert år er vedtaget en handleplan indeholdende en række projekter, som henholder sig til Handicappolitikkens 7 målområder. Handleplanen udarbejdes i Handicaprådet og vedtages af kommunalbestyrelsen. Handicaprådet afholder et årligt borgermøde, hvor der gøres status og drøftes behov og forslag til næste års indsats. Planen udarbejdes med afsæt i Handicappolitikken, som fastlægger visionen - de bærende værdier og de overordnede mål - for den samlede handicapindsats i kommunen. Derudover er der inden eller under udarbejdelsen af hvert års handleplan en konstruktiv forudgående dialog med relevante parter (borgere, brugere, pårørende m.v.), så det også sikres at projekterne understøtter behov, ønsker o.lign. Formålet med handleplanen er hele tiden at komme et eller flere skridt videre mod Handicappolitikkens langsigtede mål og værdier ved at udvikle, afprøve nye veje, udfordre fordomme og skabe dialog og eftertænksomhed. Handleplanenerne består af en lang række projekter, som hver især giver et bidrag til en samlet indsats hen i mod at virkeliggøre handicappolitikken. Nogle projektideer kommer nedefra og er udtryk for et konkret og formuleret behov hos borgere eller brugere af kommunens institutioner, andre projektideer er strategiske udtryk for en indsats i forhold til handicappolitikkens og kommunens strategiske politik- og indsatsområder. Formålet med en handleplan er at støtte en proces, der sikrer, at Gentofte Kommune kan skabe et inkluderende miljø for borgerne, hvor der er lige rettigheder og muligheder. Planen er således både et udtryk for den konkrete prioritering af indsatsen i det pågældende år og et styringsværktøj, der danner grundlag for løbende at følge Gentofte Kommunes virkeliggørelse af vision, værdier og mål i Handicappolitikken. De årlige handleplaner er et udtryk for en faglig vurdering og prioritering i organisationen og i Handicaprådet. De prioriterede projekter er beskrevet kort og overordnet i de årlige handleplaner. 1.2 Formal med evaluering af handicappolitikken Formålet med evalueringen er, at vurdere betydningen af den formulerede og vedtagne Handicappolitik herunder de årlige handleplaner: for sektoransvarligheden i kommunen og for borger med funktionsnedsættelser i kommunen 13

16 Derudover er det formålet, at evalueringen giver bidrag til en ny fireårig vision for handicappolitikken. Handicappolitikken hviler på FNs konvention om rettigheder til handicappede, og som omtalt er der tre centrale begreber, som danner fundament for handicappolitikken: det gælder ligebehandling, kompensation og sektoransvarlighed. Det er fokus i evalueringen, at vurdere Handicappolitikken i dette lys. Formålet er således dobbelt. At vurdere betydningen af den vedtagne Handicappolitik, herunder handleplanerne både indad og udad og at se fremad med henblik på formulering af en ny fireårig Handicappolitik. Mere konkret er det formålet, at få et billede af, i hvilken udstrækning den vedtagne Handicappolitik og de årlige handleplaner har påvirket tænkningen i de enkelte forvaltninger og det vi vil kalde sektoransvarligheden. I hvilket omfang har målsætningerne i Handicappolitikken om inklusion, inddragelse, deltagelse, tilgængelighed og de årlige handleplaner påvirket forvaltningernes tænkning og forvaltning omkring disse målsætninger, og i hvilket omfang er der i den daglige forvaltning på de forskellige forvaltningsområder fx i kultur og fritid, teknik og miljø, social og sundhed skabt øget opmærksomhed omkring borgere med funktionsnedsættelser med henblik på at behandle dem som ligestillede borgere i kommunen. I en vurdering af Handicappolitikken er det for det andet væsentlig, at aktører og brugerne borgere med funktionsnedsættelser - giver deres vurdering af den konkrete politik, og vurdering af i hvilket omfang den har levet op til de målsætninger, som ligger bag denne politik, og eventuelle ønsker til en fremtidig handicappolitik. Derfor er det formålet med evalueringen, at få belyst betydningen af Handicappolitikken for borgere med funktionsnedsættelser. I hvilket omfang føler de, at der er skabt øget opmærksomhed om deres vilkår, og har Handicappolitikken set fra deres position skabt øget tilgængelig, øget ligebehandling og større sektoransvarlighed? Formålet er altså at vurdere betydningen af den vedtagne handicappolitik og de årlige handleplaner. Det er imidlertid ikke formålet at vurderer kommunens politik i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, altså i forhold til fx lov om social service. Det er heller ikke opgaven at vurdere effekten af de årlige handleplaner, herunder rækken af projekter. Der har i den periode Handicappolitikken dækker årligt været anvendt 1.5 millioner kroner til en række forskellige projekter, som er formuleret i forhold til målsætningerne i Handicappolitikken. Der er i perioden tale om ca. 80 projekter, som alle er formuleret med baggrund i den vedtagne handicappolitik og omfattet emner som inklusion, tilgængelig og ligebehandling. 14

17 Denne evaluering omfatter ikke en vurdering af de enkelte projekter, og om de enkelte projekter har haft betydning for den enkelte borger med funktionsnedsættelse. Der er således ikke tale om en evaluering af effekterne af de samlede igangsatte og afsluttede projekter. Parallelt med evalueringen vil der af forvaltningen blive foretaget en kortlægning beståede af en status for de cirka 80 projekter under Handicappolitikken.. Derimod er det opgaven at få en vurdering af, i hvilket omfang de årlige handleplaner og projekter har levet op til målsætningerne i Handicappolitikken, og om der har været mangler i de årlige handleplaner fx er der borgere med funktionsnedsættelser, som er blevet overset. Der er selvfølgelig mange forskellige forhold, som har betydning for borgerne med funktionsnedsættelser og deres vilkår i kommunen. Dels spiller lovgivningen og forvaltningen af denne en rolle for deres vilkår det gælder både ydelser og serviceydelser formuleret i aktivloven og lov om social service. Derudover har kommunalreformen spillet en rolle. Nedlæggelsen af amterne og dermed overgivelse af myndighedsansvaret alene til kommunerne og overdragelse af institutioner m.m. til kommunerne har spillet en rolle for borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår. Det er i den forbindelse, at man kan se behovet for formulering af en Handicappolitik i de enkelte kommuner. For Gentofte Kommune som for en række andre kommuner kan man konstatere, at der blev formuleret kommunale Handicappolitikker i årene omkring 2007 og Det betyder dog ikke, at der er formueret og vedtaget en Handicappolitik i alle kommuner. Det er betydningen af den vedtagne Handicappolitik i Gentofte kommune, der er i fokus i denne evaluering. Formålet er at belyse, i hvilket omfang den vedtagne Handicappolitik har bidraget til større forståelse og opmærksomhed omkring vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser for ligebehandling, kompensation og sektoransvarlighed - og hvilken betydning den har haft for borgere med funktionsnedsættelser. 1.3 Design og metoder Evalueringen er gennemført alene ved en kvalitativ tilgang. Evalueringen omfatter således indsamling af data og interview med: Ledere og medarbejdere i de enkelte forvaltninger Borgere og brugere af handicappolitikken Der er gennemført et forberedende interview med udvalgte nøglepersoner i forskellige forvaltninger om arbejdet med Handicappolitikken. Derudover er der afholdt to fokusgruppemøder med ledere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger om forankringen af handicappolitikken, deres syn på handicappo- 15

18 litikken og inddragelsen af denne omkring temaer som inklusion, tilgængelighed og deltagelse med henblik på at vurdere sektoransvarligheden. I alt har 19 ledere og medarbejdere i forskellige afdelinger i forvaltningen deltaget. Derudover er gennemført interview med borgere med funktionsnedsættelser i kommunen. Der er gennemført et fokusgruppemøde med medlemmer af bestyrelsen for DH-Gentofte, og interview med en række repræsentanter for handicaporganisationer i kommunen. Derudover er der gennemført interview med handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Der er der foretaget interview med brugere i to projekter, som har fået midler af Handleplanerne og den Borgerrettede pulje, samt med pårørende på en specialskole for børn og unge med funktionsnedsættelser. I alt har 23 borgere brugere og pårørende samt repræsentanter fra handicaporganisationerne deltaget Der har ikke været midler til at gennemføre en repræsentativ brugerundersøgelse blandt borgere med handicap. Der er med undersøgelsen tale om kvalitative interview med et lille udvalg af borgere med en funktionsnedsættelse og meget få brugere og pårørende, som har forholdt sig til evalueringens overordnede temaer. Der er ikke tale om et repræsentativt udvalg. Evalueringen har - inden for de økonomiske rammer der er udstukket - inddraget informanter på flere niveauer i kommunens forvaltninger og blandt borgere med funktionsnedsættelser. Men hensyn til analysestrategien har det i analysen af materialet været tilstræbt at indsamle indtryk fra forskellige parter og aktører på handicapområdet. For det første med henblik på at give et nuanceret billede af de forskellige parters og aktørers syn på Handicappolitikken. De forskellige parter og aktører repræsenterer mange forståelser af det at have en funktionsnedsættelse, som vil give sig udtryk i forskellige holdninger og forskellige vurderinger af Handicappolitikkens betydning. Det vil være et led i analysen, at disse forskelle bliver præsenteret, for så vidt de er dækkende for pågældende part eller aktør. Hvad angår brugere og pårørende er det ikke muligt, da der er for få deltagere i evalueringen. Derimod er det tilfældet for handicaporganisationerne og ledere og medarbejdere i forvaltningen For det andet har det været tilstræbt at indsamle indtryk fra de forskellige parter og aktører med henblik på at give et samlet vurderende indtryk med henblik på udvikling af en Handicappolitik for en ny 4-årig periode. Der vil i en række tilfælde være tale om afvejninger, men der vil blive lagt vægt på at fremdrage vurderinger og synspunkter, som giver et samlet vurderende billede af Handicappolitikkens betydning og opmærksomhedspunkter med henblik på en fremtidig Handicappolitik. 16

19 2 Sektoransvarlighed I dette kapitel vil der blive sat fokus på et af de centrale begreber i Handicappolitikken nemlig sektoransvarlighed. Vi vil belyse i hvilket omfang Handicappolitikken herunder handleplanene indgår i tænkningen i de enkelte forvaltninger og dermed har påvirket sektoransvarligheden dvs. på hvilken måde værdier og mål i Handicappolitikken har sat sig spor i de forskellige forvaltninger i kommunen og skabt en øget opmærksomhed på borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår. Indledningsvis vil der blive set på sektoransvarsprincippet, og hvad der ligger i begrebet. Derefter vil der blive set på, hvilken betydning Handicappolitikken herunder handleplanerne har haft for de enkelte sektorer i forvaltningen, og hvilke dilemmaer det giver forvaltninger. Endelig peges på nogle refleksioner over Handicappolitikken. 2.1 Sektoransvarlighedsprincippet Borgere med en funktionsnedsættelse er individer og borgere på lige fod med andre borgere og har derfor også de samme rettigheder og pligter. For at kommunen skal kunne leve op til dette handicapsyn, og for at borgere med en funktionsnedsættelse skal kunne nyde rettigheder og efterleve pligter, må i princippet hver sektor (forvaltningsenhed), og myndighed tage sin del af ansvaret for, at deres tilbud og service er tilgængeligt for borgere med en funktionsbesættelse. Derfor indebærer sektoransvarlighedsprincippet: at den myndighed, eller sektor, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller sevices er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. Der findes ikke en lov, som definerer og fastlægger rammerne for sektoransvarlighedsprincippet. Men princippet er over de seneste 20 år løbende og i stigende omfang blevet integreret i forskellige sektorlovgivninger. For eksempel indeholder lovgivning indenfor uddannelse, byggeri, beskæftigelse og kollektiv trafik i dag bestemmelser, som fastlægger sektorens ansvar over for mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet er ligeledes en del af folketingsbeslutningen om ligebehandling, hvor der bla. understreges, at princippet også omfatter private aktører. Princippet er desuden beskrevet i vejledningen til serviceloven. Sektoransvarlighedsprincippet betyder i praksis at enhver aktør fx bibliotek eller en biograf principielt er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, 17

20 de stiller til rådighed for borgerne som helhed, også er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelse. Det er som udgangspunkt en integreret del af sektoransvarlighedsprincippet, at den ansvarlige myndighed, også er ansvarlig for at afholde de udgifter, der er forbundet med at leve op til sektoransvarlighedsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet er vigtigt af mange grunde. For det første er det ud fra en ligebehandlings- og værdihedsbetragtning vigtigt, at borgere med en funktionsnedsættelse får leveret identiske ydelser samme sted som alle andre. Borgere med en funktionsnedsættelse skal ikke være henvist til fx særlige handicapbiografer eller biblioteker. For det andet er det vigtigt, at sektoransvarlighedsprincippet i praksis modsvarer det decentraliserede samfund, hvor ansvar og beslutningskompetence er uddelegeret på mange beslutningstagere. Enhver forestilling om, at handicappolitik kan drives og finansieres af en central myndighed er en praktisk umulighed. Kun ved at gøre hver enkelt beslutningstager medvidende om, at deres beslutninger har konsekvenser for borgere med en funktionsnedsættelse kan man skabe et mere tilgængeligt og ligeværdigt samfund. 2.2 Hvilken betydning har handicappolitikken for sektoransvarligheden Spørgsmålet er hvordan sektoransvarsprincippet folder sig ud i Gentofte Kommune og i denne sammenhæng: Hvordan har sektoransvarsprincippet udviklet sig i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse? Hvad har det betydet, at kommunen har vedtaget en Handicappolitik, som nu har fungeret i fire år med supplerende årlige handleplaner, for forvaltningernes ansvar og for opmærksomheden i de enkelte forvaltninger i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse? Afdelinger i forvaltningen For de dele af forvaltningen som direkte har med borgere med en funktionsnedsættelse at gøre i dagligdagen, som nævnt primært afdelinger under Social & Handicap på voksenområdet og Sociale Institutioner i BUF, har handicappolitikken været en stor hjælp. Det er afdelinger, hvor de mål, som er formuleret i Handicappolitikken ligger i tråd med det arbejde, opgaver og den tænkning som er i afdelingerne. Her har Handicappolitikken med formulering af mål og værdier været en yderligere inspiration for arbejdet i afdelingerne og institutionerne. Handicappolitikken har skabt øget fokus og bevågenhed. Der har de senere år været en bevægelse i tænkningen omkring inklusion, inddragelse og deltagelse, hvor der bliver peget på, at Handicappolitikken og handleplanerne har understøttet og fremmet denne bevægelse. 18

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Oplæg til Handleplan 2008

Oplæg til Handleplan 2008 Oplæg til Handleplan 2008 For handicappolitik i Gentofte Kommune Marts 2008 Handleplanens aktiviteter i overskrifter Inkluderende skole og institutioner Ambassadører for inklusion Strategi for socialpædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER

DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER DANSK HANDICAPPOLITIKS GRUNDPRINCIPPER Kompensation Sektoransvar Solidaritet Ligebehandling Det Centrale Handicapråd September 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle

Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle Oktober 2013 Visioner for dansk handicappolitik 1 INDHOLDSFORTEGNELSE ET SAMFUND FOR ALLE 3 VISIONER FOR DANSK HANDICAPPOLITIK 4 MERE VIDEN OG BEDRE

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere