Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune"

Transkript

1 Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen

2 CASA Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune Juni 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Forord Gentofte Kommune vedtog i 2008 en Handicappolitik Handicappolitikken angiver værdier og mål for kommunen på handicapområdet. Udmøntningen af Handicappolitikken sker igennem de årlige handleplaner, hvor der er afsat 1.5 millioner kroner til projekter. I perioden er der igangsat cirka 80 projekter. Med udløb af perioden har Gentofte Kommunen ønsket en evaluering af Handicappolitikken Der er tale om en evaluering, med det formål at undersøge i hvilket omfang Handicappolitikken og de årlige handleplaner overordnet har påvirket sektoransvarligheden og vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser. Der er tale om en kvalitativ evaluering baseret på interview med informanter fra forskellige niveauer i kommunens forskellige forvaltninger og blandt borgere med funktionsnedsættelser. Der er afholdt interview med repræsentanter for handicaporganisationer i Gentofte kommune, samt repræsentanter for handicaporganisationer, som sidder i kommunens Handicapråd. Derudover er der talt med brugere i to projekter og pårørende i en specialinstitution for børn og unge med funktionsnedsættelser. De er alle blevet bedt om at forholde sig til evalueringens overordnede tema: Handicappolitikkens betydning for sektoransvar og for borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår som borgere i kommunen. På den måde har det været formålet med evalueringen at indsamle indtryk fra forskellige vinkler og på den baggrund give et nuanceret og samlet billede af Handicappolitikkens betydning. Rapporten består af en selvstændig sammenfatning Sammenfatning og opmærksomhedspunkter, som indeholder resumé af evalueringen samt opmærksomhedspunkter med henblik på fremtidig Handicappolitik Derudover består selve evalueringen af tre kapitler, som omhandler evalueringens hovedtemaer. Evalueringen er gennemført i perioden marts til juni Evalueringen er foretaget af Finn Kenneth Hansen, CASA Juni 2012 CASA 1

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og opmærksomhedspunkter... 3 Evaluering af Handicappolitikken... 3 Handicappolitikken Handicappolitikkens betydning... 4 Handleplanerne... 6 Sektoransvar... 6 Tilgængelighed... 7 Dilemmaer i Handicappolitikken... 8 Opmærksomhedspunkter Handicappolitikken De årlige handleplaner Formal med evaluering af handicappolitikken Design og metoder Sektoransvarlighed Sektoransvarlighedsprincippet Hvilken betydning har handicappolitikken for sektoransvarligheden Barrierer for udvikling af sektoransvarligheden Dilemmaer i sektoransvarligheden Refleksioner over handicappolitikken Sammenfatning Borgere med en funktionsnedsættelse om Handicappolitikken Betydningen af Handicappolitikken Handleplanerne Tilgængelighed Handicapbegrebet Ønsker til en ny handicappolitik

5 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Evaluering af Handicappolitikken Denne rapport er en evaluering af Gentofte kommunes Handicappolitik Formålet med evalueringen er at vise hvilken betydning den vedtagne Handicappolitik med årlige opfølgende handleplaner har for sektoransvaret i kommunen samt for borgere med en funktionsnedsættelse og for deres vilkår som borgere i kommunen. Det følgende er en sammenfatning af evalueringen. Derudover peges der på nogle opmærksomhedspunkter med henblik på en fornyet Handicappolitik for de næste 4 år. Handicappolitikken indeholder mange aspekter - det gælder sociale, sundhedsmæssige, pædagogiske og økonomiske aspekter - og indeholder både holdningsmæssige og etiske spørgsmål. Dertil kommer organiseringen af handicappolitikken samt den konkrete praksis i tilrettelæggelsen af serviceydelser rettet til borgere med funktionsnedsættelser undervisning, fritidstilbud, dagtilbud, botilbud m.m. Handicappolitikken involverer på den måde mange forskellige aktører i kommunen og i handicaporganisationerne, ligesom den berører mange borgere såvel brugere som pårørende. Denne kvalitative evaluering, som er baseret på et mindre udvalg af informanter, prætenderer ikke at komme rundt om alle de forskellige aspekter og dermed give en fyldestgørende vurdering af Handicappolitikken. Det har ikke været formålet. Der er ikke tale om en repræsentativ evaluering, fx omhandlende alle brugere eller alle projekter under handleplanerne. Det er en kvalitativ evaluering baseret på interview med informanter på forskellige niveauer i kommunens forskellige afdelinger og blandt forskellige borgere med funktionsnedsættelser. Det er i analysen tilstræbt at indsamle indtryk fra forskellige parter og aktører på handicapområdet, med henblik på både at give et nuanceret billede af de forskellige parters og aktørers syn på Handicappolitikken, og samtidig give et samlet vurderende indtryk med henblik på udvikling af en Handicappolitik for en ny 4-årig periode. Der er tale om en evaluering med en tilgang, hvor informanterne er blevet bedt om at forholde sig overordnet til evalueringens hovedtemaer: Handicappolitikkens betydning for sektoransvaret i kommunen samt for borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår som borgere i kommunen. 3

6 Handicappolitikken Handicappolitikken i Gentofte kommune hviler på FN s nye konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder. Det gælder på skole- og uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedet og i forhold til samfundets øvrige institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s konvention og principperne i den danske regerings handicappolitik. I formuleringen af Handicappolitikken for Gentofte kommunen er især tre målsætninger centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere eller kompensere for konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Visionen for handicappolitikken er, at Gentofte kommune skal være et godt sted at bo, leve og uddanne sig og arbejde for alle borgere uanset handicap. Handicappolitikkens betydning Handicappolitikken har sat de handicappedes vilkår på dagsordenen. (repræsentant fra en handicaporganisation) Handicappolitikken har haft den betydning, at borgere med en funktionsnedsættelse har fået større opmærksomhed. Med vedtagelsen af Handicappolitikken har kommunen og handicaporganisationerne etableret et vigtigt redskab, som er kommet i stand på baggrund af en proces, hvor alle parter og aktører har været involveret, og med bred enighed om principper, mål og værdier, som de er formuleret i Handicappolitikken. For handicaporganisationerne har Handicappolitikken betydet, at de bliver hørt, og at de dermed har fået mulighed for at præge udviklingen. De synes samtidig, at de møder en stigende forståelse i de forskellige afdelinger i kommunen omkring deres problemstillinger. Handicappolitikken har sat sig spor i forvaltningen, primært i de opgaveområder, der arbejder direkte med handicapforhold. Det er på voksenområdet afdelingerne under Social og Handicap i Social & Sundhed, og på børn og ungeområdet: Sociale Institutioner i Børn, Unge og Fritid, Handicappolitikkens mål og værdier har været rammesættende for det arbejde, som foregår i disse afdelinger og i de tilknyttede sociale institutioner, og har været med til at understøtte arbejdet i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse. Handicappolitikken 4

7 og de årlige handleplaner har bidraget til og bidrager stadig til at fastholde fokus, og de har betydet en skærpet opmærksomhed omkring borgere med en funktionsnedsættelse og deres forhold. Handicappolitikken synes således at have bidraget til større opmærksomhed omkring værdier og mål, som ligebehandling og tilgængelighed og fx udfordre afdelingerne i forvaltningen til at gå i en tættere dialog med brugere og pårørende. Gennem de årlige handleplaner har en række projekter involveret andre afdelinger i forvaltningen. Det gælder fx fritidsområdet, kultur og biblioteksområdet, teknik og miljøområdet m.m. På denne måde er Handicappolitikkens mål og værdier blevet kendt i andre dele af forvaltningen, og i forhold til værdierne har den påvirket og udfordret sektoransvaret. Spørgsmålet er imidlertid, om Handicappolitikken også er nået ud til borgere med funktionsnedsættelser og pårørende og ud til brugerne på institutionerne? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare på, og der er forskellige forståelser af i hvilket omfang, det er tilfældet. I betydningen Handicappolitikkens mål og værdier er det den generelle opfattelse, at den ikke er nået så langt ud. Både blandt mange medarbejdere i forvaltningen og blandt borgere med funktionsnedsættelser brugere som pårørende - er der ikke det store kendskab til Handicappolitikken. I betydningen at brugere og pårørende har oplevet nogle konsekvenser af Handicappolitikken, er der forskellige vurderinger. Blandt nogle handicaporganisationer er det vurderingen, at den ikke er nået ud til brugerne og pårørende, forstået på den måde, at de ikke har oplevet mærkbare ændringer i deres vilkår. I de opgaveområder, der arbejder med handicapforhold og i institutionerne har der imidlertid i de seneste år været en bevægelse i tænkningen omkring inklusion, inddragelse og deltagelse, og det er opfattelsen, at Handicappolitikken og handleplanerne har fremmet og understøttet denne bevægelse. Handicappolitikken har på den måde været et godt afsæt for det arbejde, som foregår i afdelingerne og på institutionerne, og har været med til at understøtte nogle gode processer i arbejdet i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår. På den baggrund er det erfaringen fra en række af de projekter, som direkte har involveret brugere og pårørende i aktiviteter, fx læring og undervisning, at de har fået udbytte af deltagelsen. Det gælder også fx brugerne i to besøgte projekter i forbindelse med evalueringen projekt HERBOR under hjemmevejlederteamet og i Ungenetværket. Handicapbegrebet er ikke entydigt, og gennem evalueringen er det erfaret, at der er mange forståelser af begrebet, og at særligt unge borgere med funktionsnedsættelser ikke identificerer sig med begrebet. De forskellige holdninger og forståelser bidrager blandt andet til forskellige vurderinger af Handicappolitik- 5

8 kens betydning. I det følgende ses nærmere på Handicappolitikkens betydning for de årlige handleplaner, sektoransvar og tilgængelighed Handleplanerne Handicappolitikken har jo markeret sig ved handleplanerne. Hvis vi skal vurdere ud fra hvilke ting, der er igangsat i handleplanerne, så er der sket rigtig meget. (repræsentant fra en handicaporganisation) Med Handicappolitikken er der fulgt midler til udvikling af forsøg og projekter gennem de årlige vedtagne handleplaner. Der har været igangsat næsten 80 projekter i perioden under Handicappolitikken. Handleplanerne er det konkrete udslag af Handicappolitikken, og har været meget vigtige for udviklingen på handicapområdet. Nogle initiativer bliver fremhævet mere end andre, men gennemgående peges der på vigtigheden af følgende initiativer: Kommunikationsarbejdet (IT-området, digitalisering) Kurser for brugere og pårørende i henhold til indførelsen af bruger- og pårørendebestyrelser på bostederne Inklusionsprojektet Tilgængelighedsforum De forskellige initiativer og projekter under handleplanerne har givet information og stor viden til dem i projekterne, og som sådan har handleplanerne fungeret som redskab for udviklingen på området. Derimod har omfanget af ansøgningerne til Den Borgerrettede pulje ikke svaret til forventningerne. Betydningen af handleplanerne er, at de giver rum for ideer til udvikling og afprøvning af konkrete tiltag, og det har så været op til kommunen, at vurdere initiativerne og projekterne med henblik på at forankre disse i kommunens generelle politik i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse. Sektoransvar Der er tale om store forandringer til det bedre. I det store og hele er nærheden til kommunen og forvaltningerne blevet væsentligt bedre. Man lytter meget mere lydhørheden i forvaltningerne i forhold til tidligere er blevet meget bedre. (repræsentant fra en handicaporganisation) Sektoransvarligheden er blevet bedre grundet den vedtagne Handicappolitik og implementeringen i de årlige handleplaner. I de opgaveområder, der arbejder med handicapforhold har Handicappolitikken som omtalt været med til at skabe øget fokus. De mål og værdier, som er formuleret i Handicappolitikken, er i tråd med det arbejde, de opgaver og den tænkning, som er i afdelingerne, og 6

9 har været en yderligere inspiration for arbejdet i afdelingerne og institutionerne. Derudover har handleplanerne involveret en række forvaltninger og afdelinger uden for handicapområdet, det gælder fx biblioteksafdelingen, børne- og kulturafdelingen, fritidsafdelingen under BUF, samt afdelingen park og vej og trafik og miljø - afdelinger som ikke har direkte opgaveløsninger i forhold til borgere med funktionsnedsættelser, men har opgaveløsninger på deres fagområder i forhold til alle borgere i kommunen. Der er tale om forvaltninger og afdelinger, som er båret af andre principper end Handicappolitikken. Det er vurderingen, at de forskellige afdelinger efter at have deltaget i projekter omhandlende borgere med en funktionsnedsættelse, i større udstrækning tænker dem ind i forhold til fx borgeraktiviteter og borgermøder. Hvor man i de områder, der arbejder med handicapforhold tidligere opfattede tingene på den måde, at problemstillinger omkring borgere med funktionsnedsættelser alene var deres ansvar, er det opfattelsen, at der i dag er en større åbenhed fra de øvrige forvaltninger til at indgå i opgaveløsninger. Handicaporganisationerne peger også på, at en af de største betydninger af Handicappolitikken er en større imødekommenhed i de forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunen. Organisationerne bliver mødt med større velvilje end tidligere i forhold til de problemstillinger borgere med funktionsnedsættelser har. Der er imidlertid i dag en række barrierer for udviklingen af sektoransvaret. Afdelinger, som ikke har direkte opgaveløsninger i forhold til borgere med funktionsnedsættelser fx fritidsafdelinger og biblioteksområdet, peger på forhold som manglende viden om funktionsnedsættelser og manglende tværfagligt samarbejde. Med henblik på udvikling af sektoransvaret er der behov for initiativer til formidling af viden og til tværfagligt arbejde. Hvad det sidste angår peges på vigtigheden af et ledelsesansvar. Tilgængelighed Det er opfattelsen blandt handicaporganisationerne, at der på tilgængelighedsområdet er sket meget, hvad angår forbedringer i det offentlige rum gader og veje, trafikovergange, offentlige bygninger mm. - men at der stadig er mange eksempler på, at der ikke er den tilstrækkelige fysiske tilgængelighed i kommunen, og at der ikke bliver tænkt tilgængelighed i alle forhold fx steder for afholdelse af aftenskoleundervisning. Der er stor tilfredshed med, at der som led i handleplanerne er blevet etableret et tilgængelighedsforum med repræsentanter fra Handicaprådet. Forummets opgave er bredt at drøfte tilgængelighedsforhold i kommunen, kommentere og komme med anbefalinger til kommunens løbende dispositioner i forhold til bygninger, parker, veje og adgangen til information og kommunikation. 7

10 Hvor der overvejende synes at være nogenlunde tilfredshed med den fysiske tilgængelig i forhold i det offentlige rum, er der stor utilfredshed med den kommunikative tilgængelighed det gælder tilgængelighed til kommunikation og information. Det gælder kommunens hjemmeside, hvor borgere med funktionsnedsættelser har svært ved at finde rundt samt anvende den personlige betjening, og det gælder også med hensyn til at skaffe informationer. Der er også en kritik af tilgængeligheden til offentlige arrangementer, foredrag og møder, herunder borgermøder. Der bliver ikke som en fast bestanddel installeret udstyr i forhold til alle handicapgrupper fx hørehæmmede tolk eller teleslynge - selv om de teknologiske muligheder nogle steder er der og andre steder ikke, men burde være det. Handicaporganisationerne synes, at der er meget, der kan blive bedre, hvad angår tilgængelighed det gælder den fysiske tilgængelighed, men det gælder særlig tilgængelighed i forhold kommunikation og information. Dilemmaer i Handicappolitikken Målsætningerne med Handicappolitikken er at skabe bedre og mere lige vilkår for borgere med funktionsnedsættelser, og samtidig få de enkelte afdelinger i forvaltningen til at tage hensyn til de behov borgere med funktionsnedsættelser har og tænke dem ind i opgaveløsninger. Det er der megen forståelse for, men i mange afdelinger er der en opfattelse af, at være stillet overfor en række dilemmaer med hensyn til opfyldelse af handicapværdierne om tilgængelighed og inklusion, og tilrettelæggelsen af ydelser, service og tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Med hensyn til tilrettelæggelse af ydelser og tilbud er det i relation til ligebehandling og inklusionsproblematikken spørgsmålet om, i hvilket omfang borgere med funktionsnedsættelser skal inkluderes og deltage, og hvad det vil sige at blive inkluderet og deltage? Det samme gælder spørgsmålet om tilgængelighed. Skal der skal være tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser i alle forhold, eller kan man tale om grader af tilgængelighed? Dilemmaet i forhold til inklusion er, i hvilket omfang borgere med funktionsnedsættelser skal inkluderes i almene tilbud, og om alle vil kunne profitere af det, eller i hvilket omgang der skal være tale om særlige eller parallelle tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Stillingstagen til problematikken stiller krav til viden om de forskellige handicapgrupper og til den enkelte borgers funktionsnedsættelse samt krav til institutionerne. Der gives ingen lette svar, men det er udfordring for forvaltningerne og for sektoransvarligheden. Et andet dilemma er tilgængelighedsproblematikken. Det gælder både den fysiske tilgængelighed i det offentlige rum altså det at borgere med fysiske funk- 8

11 tionsnedsættelser kan færdes i det offentlige rum, og at de kan deltage i de samme offentlige arrangementer som alle andre borgere, men det gælder også tilgængelighed til kommunikation og information. I forhold til den fysiske tilgængelighed er spørgsmålet, om der skal være tilgængelighed til alle offentlige institutioner og mødesteder som eksempelvis biblioteker, svømmehaller, sportshaller og legepladser m.m., eller om man kan tale om grader af tilgængelighed, eksempelvis forstået på den måde, at borgere med funktionsnedsættelser har tilgængelighed til nogle biblioteker, nogle svømmehaller og nogle legepladser - men ikke alle. Der er tale om et dilemma, som er en udfordring for sektoransvarsprincippet og i prioriteringen af kommunens økonomiske ressourcer. Opmærksomhedspunkter Helt overordnet kan siges, at der er mange positive tilbagemeldinger på betydningen af Handicappolitikken. Det gælder udviklingen af sektoransvaret og det gælder betydningen af handleplanerne for udviklingen af forholdene på handicapområdet og for borgere med en funktionsnedsættelse. Der er imidlertid også kritiske tilbagemeldinger omkring tilgængelighed, inklusion og manglende idræts og fritidstilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. Der peges i den forbindelse på barrierer og dilemmaer i Handicappolitikken. Men der peges også på en række muligheder. Blandt de forskellige parter og aktører på handicapområdet er der en fælles forståelse af, at man med Handicappolitikken har fået sat fokus og gang i en udvikling på området, og at forholdene med fortsat fokus kan blive bedre. Med henblik på en fornyet Handicappolitik skal der på baggrund af evalueringen peges på en række opmærksomhedspunkter, som kunne være elementer i en fortsat diskussion og udvikling af Handicappolitikken. Handicappolitikken Der synes at være en bred opbakning til de værdier og mål, som er formuleret i den nuværende Handicappolitik. De er gode og anvendelige og giver et godt fundament for udmøntning af de årlige handleplaner. Der har i forbindelse med evalueringen været en debat om handicapbegrebet og ikke mindst de identifikationsproblemer, som er forbundet med anvendelsen og oplevelsen af begrebet i de forskellige grupper med funktionsnedsættelser. Omkring selve handicapbegrebet er det imidlertid vanskeligt at finde et bedre begreb som synliggør de problemstillinger borgere med funktionsnedsættelser har, og samtidig har relationer til den nationale debat. Det synes derfor relevant at bevare begrebet, men at udfolde det mere i forhold til de forskellige funktionsnedsættelser fysiske som psykiske, og i overensstemmelse med handicapkonventionen skelne mellem handicap og funktionsnedsættelser, hvilket vil gøre grundlaget for Handicappolitikken mere handlingsorienteret. 9

12 Handicappolitikken contra handleplanene Med henblik på en ny fireårsperiode er det imidlertid spørgsmålet, om der er grund til at bruge kræfter og ressourcer på en fornyelse af Handicappolitikkens værdier og mål selv om der fra handicaporganisationerne peges på, at Handicappolitikken i kommunen i forhold til den generelle danske handicappolitik mangler et fjerde princip nemlig solidaritetsprincippet. Det synes at være mere væsentligt at lægge vægt på udviklingen af handleplanerne. Det har vist sig, at handleplanerne er grundlaget for udviklingen af vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser og grundlaget for udviklingen af sektoransvaret, og hermed myndighedernes og forvaltningernes engagement omkring borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår. Handicappolitikken skal nå længere ud Der er et ønske om, at Handicappolitikkens værdier og mål når længere ud, end det er fornemmelsen, at tilfældet er i dag. Det gælder både i de enkelte forvaltninger og til medarbejderne i kommunen, og det gælder til borgere med funktionsnedsættelser og deres pårørende. I den forbindelse peges der på større oplysning og information om Handicappolitikken, og en større opmærksomhed på at de projekter som sættes i gang via handleplanerne i højere grad inddrager brugere og pårørende. Større sektoransvar Sektoransvarligheden i kommunen er blevet bedre grundet den vedtagne Handicappolitik og de årlige handleplaner, men det kan blive bedre endnu. Det synes imidlertid at være en forudsætning for udviklingen af en større sektoransvarlighed, at afdelingerne i de forskellige forvaltninger får et større kendskab til funktionsnedsættelser og de forskellige grupper af borgere med funktionsnedsættelser, og at der bliver et større samarbejde på tværs af afdelinger. Tilgængelighed skal ses bredere Der har i Handicappolitikken været lagt vægt på tilgængelighed. Det er imidlertid nødvendigt, at der bliver lagt vægt på et bredere og mere omfattende tilgængelighedsbegreb. Den teknologiske udvikling tilsiger, at der i langt højere grad i dag end tidligere lægges vægt på de kommunikative og informative sider af tilgængelighed. Derfor må der være større opmærksomhed omkring IT, digitalisering m.v., til gavn for alle med funktionsnedsættelser. En vægtning som skal ses i sammenhæng med ønsket om prioriteringer af initiativer som kommunens hjemmeside, afholdelse borgermøder, kommunikationsområdet og ITområdet m.m. Handleplanerne er vigtige I forhold til handleplanerne peger evalueringen på behovet for en klarere sammenhæng mellem Handicappolitikken og handleplanerne. Det er opfattelsen, at handleplanerne ikke har været tænkt konkret i forhold til Handicappolitikken på den måde, at koblingen til målsætningerne har været klar. Der efterspørges udmeldinger om målsætningerne for handleplanerne. 10

13 Projekterne i handleplanene har ikke været gode nok til at gå på tværs og mange af projekterne har drejet sig isoleret om handicapverdenen. Der peges på, at projekterne skal være mere udfordrende med hensyn til at inddrage andre sektorer det viser sig, at det påvirker sektoransvarligheden. Handleplanerne burde bredes mere ud, så fx flere eller alle forvaltninger kunne give deres input eller komme med forslag til handleplanene. I den forbindelse kunne arbejdsgruppen omkring handicappolitikken gentænkes. Man kan stille spørgsmålet om Handicappolitikken i forhold til sektoransvar kommer godt nok frem? Emner for handleplaner Med hensyn til de kommende handleplaner vil det være vigtigt at få indsamlet de forskellige ønsker til Handicappolitikken og skabe et overblik med henblik på fremtidige handleplaner. I forbindelse med denne evaluering er der peget på en række indsatsområder og initiativer. Det gælder initiativer på IT-området, kommunikationsområdet, fritids- og idrætsområdet m.m. Derudover er der peget på behovet for en mere informativ og tilgængelig hjemmeside, samt på udvikling af borgermøder således at der er større tilgængelighed i ordets bredeste forstand. Børn og unge mangler en stemme Generelt omkring Handicappolitikken er der fremført det synspunkt, at børn og unge med funktionsnedsættelser bør have større opmærksomhed. Børn og unge er ikke særligt synlige i handleplanerne. Det er opfattelsen, at selv om der uddeles midler til projekter, som omfatter børn og unge, er den store del rettet mod voksenområdet. Fx er emner som frivillighed, biblioteker og velfærdsteknologi alene tænkt rettet mod voksenområdet Der er behov for, at børn og unge med funktionsnedsættelser bliver mere synlige i handleplanerne. 11

14 1 Handicappolitikken Kommunalbestyrelsen i Gentofte kommune vedtog i 2008 en Handicappolitik Handicappolitikken Politikken er fireårig. Handicappolitikken blev til i en omfattende dialog med brugere, pårørende, medarbejdere, handicaporganisationer, politikere og andre interesserede og vision, værdier og målene for handicappolitikken er formuleret i samarbejde med alle parter. Handicappolitikken i Gentofte kommune hviler på FN s nye konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder. Det gælder på skole- og uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedet og i forhold til samfundets øvrige institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s konvention og principperne i den danske regerings handicappolitik. I formuleringen af Handicappolitikken for Gentofte kommunen er især tre målsætninger centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere eller kompensere for konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Visionen for handicappolitikken er, at Gentofte kommune skal være et godt sted at bo, leve og uddanne sig og arbejde for alle borgere uanset handicap. For at sikre helhed og en tværgående indsats er der i handicappolitikken formuleret 7 målområder: Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser Et rummeligt arbejdsmarked Gode boliger og botilbud Kultur- og fritidsliv for alle Bedre tilgængelighed Aktiv samfundsdeltagelse Kvalitet i indsatsen for brugere med handicap Ud over den fireårige handicappolitik er der hvert år formuleret en handleplan med temaer, for støtte til projekter til forbedring af vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser. De årlige handleplaner er vedtaget af Handicaprådet. Tre temaer har været dominerende i perioden; kommunikation, deltagelse og inklusion. 12

15 1.1 De årlige handleplaner Handicappolitikken har i fem perioder dannet rammerne for, at der hvert år er vedtaget en handleplan indeholdende en række projekter, som henholder sig til Handicappolitikkens 7 målområder. Handleplanen udarbejdes i Handicaprådet og vedtages af kommunalbestyrelsen. Handicaprådet afholder et årligt borgermøde, hvor der gøres status og drøftes behov og forslag til næste års indsats. Planen udarbejdes med afsæt i Handicappolitikken, som fastlægger visionen - de bærende værdier og de overordnede mål - for den samlede handicapindsats i kommunen. Derudover er der inden eller under udarbejdelsen af hvert års handleplan en konstruktiv forudgående dialog med relevante parter (borgere, brugere, pårørende m.v.), så det også sikres at projekterne understøtter behov, ønsker o.lign. Formålet med handleplanen er hele tiden at komme et eller flere skridt videre mod Handicappolitikkens langsigtede mål og værdier ved at udvikle, afprøve nye veje, udfordre fordomme og skabe dialog og eftertænksomhed. Handleplanenerne består af en lang række projekter, som hver især giver et bidrag til en samlet indsats hen i mod at virkeliggøre handicappolitikken. Nogle projektideer kommer nedefra og er udtryk for et konkret og formuleret behov hos borgere eller brugere af kommunens institutioner, andre projektideer er strategiske udtryk for en indsats i forhold til handicappolitikkens og kommunens strategiske politik- og indsatsområder. Formålet med en handleplan er at støtte en proces, der sikrer, at Gentofte Kommune kan skabe et inkluderende miljø for borgerne, hvor der er lige rettigheder og muligheder. Planen er således både et udtryk for den konkrete prioritering af indsatsen i det pågældende år og et styringsværktøj, der danner grundlag for løbende at følge Gentofte Kommunes virkeliggørelse af vision, værdier og mål i Handicappolitikken. De årlige handleplaner er et udtryk for en faglig vurdering og prioritering i organisationen og i Handicaprådet. De prioriterede projekter er beskrevet kort og overordnet i de årlige handleplaner. 1.2 Formal med evaluering af handicappolitikken Formålet med evalueringen er, at vurdere betydningen af den formulerede og vedtagne Handicappolitik herunder de årlige handleplaner: for sektoransvarligheden i kommunen og for borger med funktionsnedsættelser i kommunen 13

16 Derudover er det formålet, at evalueringen giver bidrag til en ny fireårig vision for handicappolitikken. Handicappolitikken hviler på FNs konvention om rettigheder til handicappede, og som omtalt er der tre centrale begreber, som danner fundament for handicappolitikken: det gælder ligebehandling, kompensation og sektoransvarlighed. Det er fokus i evalueringen, at vurdere Handicappolitikken i dette lys. Formålet er således dobbelt. At vurdere betydningen af den vedtagne Handicappolitik, herunder handleplanerne både indad og udad og at se fremad med henblik på formulering af en ny fireårig Handicappolitik. Mere konkret er det formålet, at få et billede af, i hvilken udstrækning den vedtagne Handicappolitik og de årlige handleplaner har påvirket tænkningen i de enkelte forvaltninger og det vi vil kalde sektoransvarligheden. I hvilket omfang har målsætningerne i Handicappolitikken om inklusion, inddragelse, deltagelse, tilgængelighed og de årlige handleplaner påvirket forvaltningernes tænkning og forvaltning omkring disse målsætninger, og i hvilket omfang er der i den daglige forvaltning på de forskellige forvaltningsområder fx i kultur og fritid, teknik og miljø, social og sundhed skabt øget opmærksomhed omkring borgere med funktionsnedsættelser med henblik på at behandle dem som ligestillede borgere i kommunen. I en vurdering af Handicappolitikken er det for det andet væsentlig, at aktører og brugerne borgere med funktionsnedsættelser - giver deres vurdering af den konkrete politik, og vurdering af i hvilket omfang den har levet op til de målsætninger, som ligger bag denne politik, og eventuelle ønsker til en fremtidig handicappolitik. Derfor er det formålet med evalueringen, at få belyst betydningen af Handicappolitikken for borgere med funktionsnedsættelser. I hvilket omfang føler de, at der er skabt øget opmærksomhed om deres vilkår, og har Handicappolitikken set fra deres position skabt øget tilgængelig, øget ligebehandling og større sektoransvarlighed? Formålet er altså at vurdere betydningen af den vedtagne handicappolitik og de årlige handleplaner. Det er imidlertid ikke formålet at vurderer kommunens politik i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, altså i forhold til fx lov om social service. Det er heller ikke opgaven at vurdere effekten af de årlige handleplaner, herunder rækken af projekter. Der har i den periode Handicappolitikken dækker årligt været anvendt 1.5 millioner kroner til en række forskellige projekter, som er formuleret i forhold til målsætningerne i Handicappolitikken. Der er i perioden tale om ca. 80 projekter, som alle er formuleret med baggrund i den vedtagne handicappolitik og omfattet emner som inklusion, tilgængelig og ligebehandling. 14

17 Denne evaluering omfatter ikke en vurdering af de enkelte projekter, og om de enkelte projekter har haft betydning for den enkelte borger med funktionsnedsættelse. Der er således ikke tale om en evaluering af effekterne af de samlede igangsatte og afsluttede projekter. Parallelt med evalueringen vil der af forvaltningen blive foretaget en kortlægning beståede af en status for de cirka 80 projekter under Handicappolitikken.. Derimod er det opgaven at få en vurdering af, i hvilket omfang de årlige handleplaner og projekter har levet op til målsætningerne i Handicappolitikken, og om der har været mangler i de årlige handleplaner fx er der borgere med funktionsnedsættelser, som er blevet overset. Der er selvfølgelig mange forskellige forhold, som har betydning for borgerne med funktionsnedsættelser og deres vilkår i kommunen. Dels spiller lovgivningen og forvaltningen af denne en rolle for deres vilkår det gælder både ydelser og serviceydelser formuleret i aktivloven og lov om social service. Derudover har kommunalreformen spillet en rolle. Nedlæggelsen af amterne og dermed overgivelse af myndighedsansvaret alene til kommunerne og overdragelse af institutioner m.m. til kommunerne har spillet en rolle for borgere med funktionsnedsættelser og deres vilkår. Det er i den forbindelse, at man kan se behovet for formulering af en Handicappolitik i de enkelte kommuner. For Gentofte Kommune som for en række andre kommuner kan man konstatere, at der blev formuleret kommunale Handicappolitikker i årene omkring 2007 og Det betyder dog ikke, at der er formueret og vedtaget en Handicappolitik i alle kommuner. Det er betydningen af den vedtagne Handicappolitik i Gentofte kommune, der er i fokus i denne evaluering. Formålet er at belyse, i hvilket omfang den vedtagne Handicappolitik har bidraget til større forståelse og opmærksomhed omkring vilkårene for borgere med funktionsnedsættelser for ligebehandling, kompensation og sektoransvarlighed - og hvilken betydning den har haft for borgere med funktionsnedsættelser. 1.3 Design og metoder Evalueringen er gennemført alene ved en kvalitativ tilgang. Evalueringen omfatter således indsamling af data og interview med: Ledere og medarbejdere i de enkelte forvaltninger Borgere og brugere af handicappolitikken Der er gennemført et forberedende interview med udvalgte nøglepersoner i forskellige forvaltninger om arbejdet med Handicappolitikken. Derudover er der afholdt to fokusgruppemøder med ledere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger om forankringen af handicappolitikken, deres syn på handicappo- 15

18 litikken og inddragelsen af denne omkring temaer som inklusion, tilgængelighed og deltagelse med henblik på at vurdere sektoransvarligheden. I alt har 19 ledere og medarbejdere i forskellige afdelinger i forvaltningen deltaget. Derudover er gennemført interview med borgere med funktionsnedsættelser i kommunen. Der er gennemført et fokusgruppemøde med medlemmer af bestyrelsen for DH-Gentofte, og interview med en række repræsentanter for handicaporganisationer i kommunen. Derudover er der gennemført interview med handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Der er der foretaget interview med brugere i to projekter, som har fået midler af Handleplanerne og den Borgerrettede pulje, samt med pårørende på en specialskole for børn og unge med funktionsnedsættelser. I alt har 23 borgere brugere og pårørende samt repræsentanter fra handicaporganisationerne deltaget Der har ikke været midler til at gennemføre en repræsentativ brugerundersøgelse blandt borgere med handicap. Der er med undersøgelsen tale om kvalitative interview med et lille udvalg af borgere med en funktionsnedsættelse og meget få brugere og pårørende, som har forholdt sig til evalueringens overordnede temaer. Der er ikke tale om et repræsentativt udvalg. Evalueringen har - inden for de økonomiske rammer der er udstukket - inddraget informanter på flere niveauer i kommunens forvaltninger og blandt borgere med funktionsnedsættelser. Men hensyn til analysestrategien har det i analysen af materialet været tilstræbt at indsamle indtryk fra forskellige parter og aktører på handicapområdet. For det første med henblik på at give et nuanceret billede af de forskellige parters og aktørers syn på Handicappolitikken. De forskellige parter og aktører repræsenterer mange forståelser af det at have en funktionsnedsættelse, som vil give sig udtryk i forskellige holdninger og forskellige vurderinger af Handicappolitikkens betydning. Det vil være et led i analysen, at disse forskelle bliver præsenteret, for så vidt de er dækkende for pågældende part eller aktør. Hvad angår brugere og pårørende er det ikke muligt, da der er for få deltagere i evalueringen. Derimod er det tilfældet for handicaporganisationerne og ledere og medarbejdere i forvaltningen For det andet har det været tilstræbt at indsamle indtryk fra de forskellige parter og aktører med henblik på at give et samlet vurderende indtryk med henblik på udvikling af en Handicappolitik for en ny 4-årig periode. Der vil i en række tilfælde være tale om afvejninger, men der vil blive lagt vægt på at fremdrage vurderinger og synspunkter, som giver et samlet vurderende billede af Handicappolitikkens betydning og opmærksomhedspunkter med henblik på en fremtidig Handicappolitik. 16

19 2 Sektoransvarlighed I dette kapitel vil der blive sat fokus på et af de centrale begreber i Handicappolitikken nemlig sektoransvarlighed. Vi vil belyse i hvilket omfang Handicappolitikken herunder handleplanene indgår i tænkningen i de enkelte forvaltninger og dermed har påvirket sektoransvarligheden dvs. på hvilken måde værdier og mål i Handicappolitikken har sat sig spor i de forskellige forvaltninger i kommunen og skabt en øget opmærksomhed på borgere med en funktionsnedsættelse og deres vilkår. Indledningsvis vil der blive set på sektoransvarsprincippet, og hvad der ligger i begrebet. Derefter vil der blive set på, hvilken betydning Handicappolitikken herunder handleplanerne har haft for de enkelte sektorer i forvaltningen, og hvilke dilemmaer det giver forvaltninger. Endelig peges på nogle refleksioner over Handicappolitikken. 2.1 Sektoransvarlighedsprincippet Borgere med en funktionsnedsættelse er individer og borgere på lige fod med andre borgere og har derfor også de samme rettigheder og pligter. For at kommunen skal kunne leve op til dette handicapsyn, og for at borgere med en funktionsnedsættelse skal kunne nyde rettigheder og efterleve pligter, må i princippet hver sektor (forvaltningsenhed), og myndighed tage sin del af ansvaret for, at deres tilbud og service er tilgængeligt for borgere med en funktionsbesættelse. Derfor indebærer sektoransvarlighedsprincippet: at den myndighed, eller sektor, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgere i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller sevices er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. Der findes ikke en lov, som definerer og fastlægger rammerne for sektoransvarlighedsprincippet. Men princippet er over de seneste 20 år løbende og i stigende omfang blevet integreret i forskellige sektorlovgivninger. For eksempel indeholder lovgivning indenfor uddannelse, byggeri, beskæftigelse og kollektiv trafik i dag bestemmelser, som fastlægger sektorens ansvar over for mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet er ligeledes en del af folketingsbeslutningen om ligebehandling, hvor der bla. understreges, at princippet også omfatter private aktører. Princippet er desuden beskrevet i vejledningen til serviceloven. Sektoransvarlighedsprincippet betyder i praksis at enhver aktør fx bibliotek eller en biograf principielt er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, 17

20 de stiller til rådighed for borgerne som helhed, også er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelse. Det er som udgangspunkt en integreret del af sektoransvarlighedsprincippet, at den ansvarlige myndighed, også er ansvarlig for at afholde de udgifter, der er forbundet med at leve op til sektoransvarlighedsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet er vigtigt af mange grunde. For det første er det ud fra en ligebehandlings- og værdihedsbetragtning vigtigt, at borgere med en funktionsnedsættelse får leveret identiske ydelser samme sted som alle andre. Borgere med en funktionsnedsættelse skal ikke være henvist til fx særlige handicapbiografer eller biblioteker. For det andet er det vigtigt, at sektoransvarlighedsprincippet i praksis modsvarer det decentraliserede samfund, hvor ansvar og beslutningskompetence er uddelegeret på mange beslutningstagere. Enhver forestilling om, at handicappolitik kan drives og finansieres af en central myndighed er en praktisk umulighed. Kun ved at gøre hver enkelt beslutningstager medvidende om, at deres beslutninger har konsekvenser for borgere med en funktionsnedsættelse kan man skabe et mere tilgængeligt og ligeværdigt samfund. 2.2 Hvilken betydning har handicappolitikken for sektoransvarligheden Spørgsmålet er hvordan sektoransvarsprincippet folder sig ud i Gentofte Kommune og i denne sammenhæng: Hvordan har sektoransvarsprincippet udviklet sig i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse? Hvad har det betydet, at kommunen har vedtaget en Handicappolitik, som nu har fungeret i fire år med supplerende årlige handleplaner, for forvaltningernes ansvar og for opmærksomheden i de enkelte forvaltninger i forhold til borgere med en funktionsnedsættelse? Afdelinger i forvaltningen For de dele af forvaltningen som direkte har med borgere med en funktionsnedsættelse at gøre i dagligdagen, som nævnt primært afdelinger under Social & Handicap på voksenområdet og Sociale Institutioner i BUF, har handicappolitikken været en stor hjælp. Det er afdelinger, hvor de mål, som er formuleret i Handicappolitikken ligger i tråd med det arbejde, opgaver og den tænkning som er i afdelingerne. Her har Handicappolitikken med formulering af mål og værdier været en yderligere inspiration for arbejdet i afdelingerne og institutionerne. Handicappolitikken har skabt øget fokus og bevågenhed. Der har de senere år været en bevægelse i tænkningen omkring inklusion, inddragelse og deltagelse, hvor der bliver peget på, at Handicappolitikken og handleplanerne har understøttet og fremmet denne bevægelse. 18

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik Hedensted Kommune

Handicappolitik Hedensted Kommune Handicappolitik Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet den 29. november 2011 Dokument nr. 1824741 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 INDLEDNING Hedensted kommunes handicappolitik er vedtaget i Hedensted

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE. for for handicappolitikken. handicappolitikken

GENTOFTE KOMMUNE. for for handicappolitikken. handicappolitikken GENTOFTE KOMMUNE Handleplan Handleplan 2010 2011 for for handicappolitikken handicappolitikken 1 Indhold Om handleplanen 3 Indledning Temaer i handleplanen Inklusion: Tema for handleplan 2011 Økonomi Projekter

Læs mere

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE FORORD D. 1. januar 2007 overtog landets kommuner en række vigtige opgaver på handicapområdet, som før blev varetaget af amterne. Det giver nu kommunerne større mulighed

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre nogle er kommet længere end andre E t s k r i d t f o r a n Et skridt foran Kolding som foregangskommune Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik i Syddjurs Kommune Vedtaget i Syddjurs Byråd den 19. december 2013 Side 1 af 11 1. INDLEDNING... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Overordnede mål:... 4 1.3 Generelle mål:... 4 1.4 Indsatsområder... 4 2. MÅLSÆTNINGER... 4 2.1 Det tekniske

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Tendenser og forskning på Handicapområdet

Tendenser og forskning på Handicapområdet Temamøde om fremtidens handicapområde 2015-2017 i Rudersdal Kommune Tendenser og forskning på Handicapområdet Leif Olsen Rudersdal Kommune 11. november 2015 Jeres projekt afspejler centrale tendenser -

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Målsætninger... 3 2.1 Samarbejde... 3 2.2 God service... 3 2.3 Tilgængelighed... 4 2.4 Børn... 4 2.5 Uddannelse... 4 2.6 Adgang

Læs mere

Frederikshavn Kommune Handicappolitik

Frederikshavn Kommune Handicappolitik Frederikshavn Kommune Handicappolitik 2014-2017 Indholdsfortegnelse 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Indledning Vision, værdier og menneskesyn De handicappolitiske grundprincipper Regeringens

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 1. september 2016 Status på Aarhus Kommunes Handicappolitik- Aarhus for alle! 1. Resume Dette er den anden statusredegørelse vedrørende

Læs mere

Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune

Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Odense Kommune, Handicap- og psykiatriafdelingen Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at virkeliggøre intentionerne Oplæggets struktur

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere