Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: mt@biocover.dk Web: CVR No:

Transkript

1 Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: mt@biocover.dk Web: CVR No:

2 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange former for kemi er en integreret del af produktionen. Siden 1980, har en række reguleringer fjernet en mængde stoffer og begrænset anvendelsen af de tilbageværende. I det moderne landbrug, er husdyrgødning også blevet til et problem, ved at husdyrintensiteten er blevet for høj i forhold til det omkringliggende miljøs mulighed for at absorbere den store mængde næringsstoffer, uden at påvirke miljøet meget negativt. SyreN systemet anvender en kendt teknologi sænkning af gyllens ph, kendt som forsuring til at stoppe emissioner fra gylleudlægning med slæbeslangesystemer. SyreN - system Ammoniak og ammonium er i kemisk ligevægt i gyllen. Ved sænkning af ph værdien, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken vil være at finde som ammonium der ikke kan fordampe fra gyllen. SyreN systemet måler automatisk ph værdien i gylle og tilsætter den nødvendige mængde svovlsyre til gyllen da dette er en bæredygtig og effektiv måde at sænke ph i gylle. Ved injektion i gyllen, omdannes svovlsyren øjeblikkeligt til ammonium og svovlsulfat. Begge stoffer er særligt velegnet som plantenæringsstoffer, da de kan optages direkte af planterne som kvælstofgødning og svovlgødning. Dertil er ammonium et positivt ladet molekyle og den binder sig derfor til jorden med en minimal risiko for udvaskning eller tab til omgivelserne. Normalområde for ph værdi i gylle Ammoniak emission er en meget dynamisk og variabel størrelse. Den afhænger af mange faktorer. Forsøg foretaget i juni 2010 af Dansk jordbrugsforskning, har dokumenteret en 50 % reduktion i emission af ammoniak. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre pr. m3 gylle ved en ph værdi på 7.8. Mængden af svovlsyre der anvendes, er afhængig af gyllens ph værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. Normalt anvendes ca. 1 liter syre pr. m3 til kvæggylle og 1.5 liter pr m3 til svinegylle. Generelt er der fundet en god overensstemmelse mellem den mængde svovl som afgrøden har behov for og den anvendt mængde syre. Der er dog også tilfælde med meget høje ph værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +3 liter pr. m3. Miljøeffekt. Ammoniakemission fra gylle er hovedkilden til luftbåren eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af åer, søer, fjorde og alle kvælstof følsomme naturområder.

3 Ved at anvende SyreN på ha græs i Danmark, vil effekten være en reduktion på ca ton ammoniak pr. år. Det samlede potentiale for Dansk landbrug er en reduktion på ca ton ammoniak pr år. Det bør huskes, at denne reduktion ikke er en reduktion i den samlede mængde kvælstof som landbruget anvender, men en reduktion i kvælstoftilførsel til den natur som vi ikke ønsker får den tilført. Det er derfor et meget betydningsfuldt bidrag til at skåne Danmarks kvælstof sensitive natur og biodiversitet. Dertil er det en bedre udnyttelse af husdyrgødning og derfor en bonus i landmandens gødningsregnskab. Et gennemsnit på ca. 20% bedre udnyttelse af kvælstof i gylle, skaber derfor en enestående ny teknologi der giver mulighed for et meget vigtigt og stort miljøtiltag samtidig med at landmandens indtjening forbedres meget markant. Estimeret % bedre udnyttelse af kvælstof i gylle. Der er forskel på gylletypers emission. En høj ph værdi i afgasset gylle skaber en stor emission og et højt tørstofindhold kombineret med høje temperaturer ved udbringning øger emission fra kvæggylle i sammenligning med svinegylle. Reduktion i partikel forurening Ny forskning fra CEEH (Center for Energy, Environment and Health) viser at ammoniak også er en meget væsentlig bidragsyder til partikelforurening. Således er ammoniak årsag til hele 40 % af de sundhedsrelaterede omkostninger ved partikelforurening der dermed giver et negativt bidrag til samfundsøkonomien på hele 1 milliard kr. pr år. Til sammenligning er bidraget fra vejtrafik kun 18 %. Bidraget fra landbruget skyldes emissioner af ammoniak (NH3) som omdannes til partikler i atmosfæren (ammoniumsulfat og ammoniumnitrat). (kilde: CEEH Scientific Report No3 ISSN: ) Forskellige indtjeningsmuligheder med SyreN Den meget store miljøeffekt er selvfølgelig en god grund til at vælge SyreN teknologi, men det vigtigste er selvfølgelig en god økonomi i systemet. Der er flere måder at opnå en god indtjening med SyreN. Der er hele 5 forskellige indfaldsvinkler til at forbedre indtjening for sit landbrug: Ekstra N tilførsel Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Gødskningsstrategi med S og P Miljøgodkendelse Lugtreduktion

4 Ekstra N tilførsel Ved hjælp af forsuringsteknologien, bindes ammoniak som ammonium, der ikke kan fordampe. Det betyder at gyllens indhold af N udnyttes bedre og at der dermed er en større mængde N til rådighed for planterne. Dette mængde kan estimeres teoretisk: Græs / kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr Ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. Ha = + 2 Hkg udbytte pr. Ha Der er imidlertid en lang række faktorer der har indflydelse på emission og estimater kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen Mængde tørstof i gylle ph værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jord- og luftfugtighed Normalvariationen kan derfor være fra 5 kg til 50 kg N pr. Ha. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdende på den dag der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Dette afsløres også i forsøgsresultaterne fra , der variere fra 0 til 26 % i merudbytte i vinterhvede og med et gennemsnit på 4.5 Hkg. Forsøgsresultater kan downloades fra På baggrund af en række store udbyttevariationer med anvendelse af relativt store syremængder, tog BioCover I 2012 initiativ til en række afprøvninger hos maskinstationer og kunder med SyreN system. Formålet var at afdække, om det alene er ammoniakemission som kan tilskrives udbytte stigningerne. Afprøvningen resulterede i en række spændende resultater med meget store udbytteeffekter der ikke alene kan skyldes ekstra kvælstof.

5 Et tilfælde med 26% merudbytte i hvede kunne således forklares med forebyggelse af manganmangel. Et gennemsnit i hvede fra både landsforsøg og afprøvninger, har dog fortsat et merudbytte på 4.6 Hkg ved anvendelse af 2 liter syre. Raps er som bekendt en afgrøde der har brug for meget svovl. Måske ikke så overraskende, kvitter rapsen også med et overvældende merudbytte ved ekstra tilskud af svovl. Ved +100 kg svovl/ha, var der fortsat et merudbytte at hente. Afprøvningerne i 2012 har tydelig vist, at der er et stort behov for yderligere forsøg og at alle muligheder med SyreN teknologien endnu ikke er kendt. En foreløbig liste ser ud som følgende: Hypoteser til forklaring af resultater Syrebehandling skaber hurtigere nedbrydning af organisk bundet N ph variation i rodzone frigiver bundne næringsstoffer. Øget mængde ammonium kvælstof og sulfat betyder hurtigere optagelse i planter Eliminering af ammoniak medfører skånsom behandling af mikroklima = hurtigere nedbrydning af organisk bundne næringsstoffer. Svovlnorm generelt for lav. Opskumning betyder øget gyllevolumen og at næringsstoffer spredes på større areal. Forsuret gylle har forebyggende effekt på manganmangel En meget stor hjælp til at estimerer ammoniakemissionen på den pågældende dag, findes i Alfam modellen. Modellen er en database af over 2000 emissionsforsøg, der kan anvendes til at forudsige emissionen af en bestemt gylletype under en given vejrsituation. I modelbeskrivelsen findes en udførlig beskrivelse af hvilke parametre der tillægges vægt i beregningsgrundlaget for estimat af emissionen. I Alfam modellen opsummeres de variable faktorer som emissionsprocent og kg N pr. Ha og kan således give et godt overblik over hvor stort et tab af kvælstof der er i en given situation. På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til % eller der over. På de dage, kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt, kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, der medfører en så lav emission at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Alfam modellen kan findes på - rådgivning Der er derfor meget godt landmandskab i at optimerer anvendelsen af SyreN til et endnu bedre resultat end udbytteforsøgene viser. Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele ved anvendelse af SyreN i stedet for nedfældning i græs er store. Fordelen ved SyreN er forskellig afhængig af årstid og kørselsforhold i marken. Generelt kan siges at skaderne ved nedfældning er størst i det tidlige forår og at SyreN altid er en mere sikker metode at anvende.

6 Fordele slæbeslanger med SyreN Fordele nedfældning Bredere arbejdsbredde medfører 50 66% reduktion i køreskader fra gyllevogn i græsmark 100% reduktion i nedfældningsskader i græsmark 24-30m arbejdsbredde ca. 25 % øget kapacitet til gylleudbringning Sikker og god driftsøkonomi ved forsuring Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik. Bedre vægtfordeling mellem traktor-gyllevogn. Ingen risiko for tørkeskader af græsrødder Ingen sliddele med jordkontakt Længere levetid for græsmark Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Klimagas neutral ingen udvikling af lattergas ved nedbrydning af tørstof Ingen håndtering af syre Reduktion i risiko for transport af tørstof fra gylle til stald. Følgende estimat af omkostninger ved de to teknologier: Slangeudlægning af forsuret gylle i forhold til nedfældning, før 1. slæt, 25 ton gylle pr. Ha Slangeudlægning (24m), SyreN Nedfældning (12m) SyreN nedfældning kr. pr. Ha Meromkostning 2,0 l svovlsyre pr. t 0-157,5 kvæggylle a 3,15 kr. pr. l Udbringning 0 kr. pr. 0 0 m3 Gødningsværdi af S 25 kg a 2,5 kr. pr. kg Trafikskader 175 FE pr. Ha 350 FE pr. Ha + 192,5 Afgrødeskader 0 Fe pr. Ha 480 FE pr. Ha Forskel kr. / Ha ( Flemming Hedegård, Byggeri og teknik) Gødskning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr liter og i processen med sænkning af ph værdi, doseres S som svovlsulfat, der optages direkte af planter og derfor er en både velegnet og billig kilde til S gødning i for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede tilsættes ca. 1 liter svovlsyre pr m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. og til raps tilsættes ca. 2 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha.

7 Afgrøde behov for S S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H 2 SO 4 pr. ton gylle Vinterhvede, lerjord ,5 0.9 Vårbyg, sandjord ,3 0.6 Vinterraps, lerjord ,2 2.1 Slætgræs, vandet sandjord ,8 1.3 (Torkild Birkemose Videncenter for landbrug) Både hvede og raps har godt af at få svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen. Samtidig har svovlsyre en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. En sammenligning med en konventionel gødningsstrategi, kan se ud som nedenstående: Den medfølgende sænkning af ph og dermed mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning og lugt fra gyllen. Gødskning med fosfor til majs. Majs er en afgrøde som kræver meget fosfor. Som et nyt tiltag med SyreN, introduceres til sæson 2013, mulighed for at anvende en kombination af fosforsyre og svovlsyre SyreN SP. Som udgangspunkt, kan SyreN SP erstatte startgødskning af majs og foreløbige forsøg har vist uændret udbytter ved anvendelse af placeret gylle med SyreN SP. Af hensyn til de begrænsede forsøgsaktiviteter, anbefales der til sæson 2013 kun en anvendelse på forsøgsbasis. Miljøgodkendelse: I den nye lov Grøn vækst, er der introducerede ændringer i ammoniakreguleringen:

8 Denne ændring har stor betydning for anvendelse af forsuring under udbringning. Alle bedrifter der har arealer i ammoniakfølsomme områder, kan efter at denne ændring er trådt i kraft, opnå en reduktion i den totale ammoniakbelastning i deres miljøgodkendelse fra den enkelte bedrift. I visse tilfælde, kan ejendommen måske helt undgå at skulle foretage sig andet end at forsure gyllen under udbringningen. Det er endnu for tidligt at sige noget fast om hvordan denne nye regel vil blive administreret. Bufferzone I+II hvor ammoniakemission i fremtiden vil indgå i miljøgodkendelse. Lugtreduktion: Der er mange faktorer der påvirker lugtemissionen fra gylle. Disse kan beskrives ved: Gylletype (dyreart, fodring, fortynding, opbevaring) Gyllebehandling (forsuring, bioafgasning, luftning) Lugtstof opløselighed (ph, ionstyrke, temperatur) Overfladen ved udbringning (udbringningsmetode) Vindhastigheder/vindretning Afstand til lugtkilde SyreN systemet har 2 forskellige virkemidler til at reducere lugten i gyllen. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminerer lugt fra svovlbrinte, der er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes som standard på rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under påfyldning af vognen. Dette er vigtigt da mængderne af jernsulfat er små typisk 500mL til 1 liter pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning til at virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte: Svovlsyre er også stærkt medvirkende til at reducere lugt. Ved tilsætning af svovlsyre under udbringning bindes ammoniak som ammonium: Tilsætning af svovlsyre medfører desuden at en række lugtstoffer ændrer karakter og dermed kan få en ændret lugt. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion. Som udgangspunkt skyldes dette ph og et forskelligt indhold af svovlbrinte og den kemiske sammensætning i gyllen (mink, svin, kvæg). Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn at vi ønsker en lugtreduktion. I forholdet til naboer er vindretning og afstand til gyllelugt meget vigtige størrelser. Det er kendt at man ikke kan lugte mod vinden, men der er AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle

9 færre der tænker over, at ved at reducerer mængden af lugt, vil effekten af lugtreduktionen på grund af fortynding over afstanden til naboen, være stærkt stigende jo længere væk man opholder sig fra lugtkilden. Naboer kan derfor godt opleve en meget markant lugtreduktion ved anvendelse af jernsulfat under gylleudbringning, uden at dette nødvendigvis gælder for dem der opholder sig på gyllesprederen eller på stedet for gylleudbringningen. Sammenfatning økonomi: Meget af ovenstående kan ikke kvantificeres i en økonomikalkule til en landbrugsbedrift. Det gælder f.eks. forbedret forhold for biodiversitet og vandmiljø eller reduceret omkostninger til sundhed. Heller ikke reduktion i CO 2 eller lugt fra gylleudbringning er nem at passe ind. Det går nemmere med miljøgodkendelse og omlægning af gødningsstrategi, men det vil heller ikke passe på alle bedrifter. Nedenstående er derfor baseret på de faktorer der gælder for alle merudbytte og værdi af svovl: Eksempel svineejendom Forudsætning: Ejendom m. 300 Ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.25 kr. = Udbringning: 4 kr. x 6000 m Kr Kr Kr. Indtægter: Merudbytte vintersæd: + 2 HK (4,5)* pr. Ha. 2 x 120 kr. (190)* = 240 kr. x 300 Ha = Kr. ( Kr.)* Svovlgødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr Kr. ( Kr.)* Net indtægt Kr. ( Kr.)* (*) Følsomhedsanalyse indtjening ved 4.5 Hkg og 190 Kr. pr Hkg Produktet: SyreN er et system til montering på eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse, griber ikke grundlæggende ind i eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. De forskellige funktioner er indbygget i traktor /gyllevogn således at de integreres som en enhed.

10 Fronttanken forrest på traktoren indeholder 3 forskellige tanke, hydraulisk system til syrepumpe samt teknikskab med el- og elektronik til styring af systemet. Systemet er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikre at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kunne være en farlig og tidskrævende operation. I stedet kan traktorføreren ganske enkelt fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletank til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med svovlsyre bestilles fra leverandør leveret til maskinstation eller gylletanken. Palletankene er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til syrepumpen. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 4 minutter pr. skift. Transportregler Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige at det som udgangspunkt hører til regelsæt under ADR konventionen om transport af farligt gods. I forhold til landbrug gælder der særlige regler. Dette betyder at en traktor med redskab gerne må transporterer farligt gods når dette anses for forsvarligt under reglerne om forsvarlig anbringelse. SyreN system er forhåndsgodkendt af rigspolitiet som forsvarlig anbringelse under færdselslovens 3 stk 2. og må derfor anvendes til transport af svovlsyre uden ADR bevis, fragtbrev mm. Det er dog en forudsætning at brugerne af SyreN system deltager i et 2 dages kursus i forsuringsteknik. Kurserne arrangeres af AMU centrene forskellige steder i landet og tiden deles ligeligt mellem sikkerhed i forbindelse med arbejde med svovlsyre, anvendelse af SyreN system og de kemiske / agronomiske sammenhænge ved forsuring. Alle SyreN forhandlere har haft min. 2 montører på 2-dages teknik- og sikkerhedskursus, samt årlige opfølgninger. Fronttank Frontlift systemet er konstrueret af meget svære dimensioner og er således kollisionssikret. Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret holder til tørkoblingen, eliminerer muligheden for syrespild. Tank til skyllevand Tank til additiv Palletank til svovlsyre

11 Svovlsyre pumpe Pumpen er en fortrængningspumpe udført af syrefast stål med indvendige dele af særligt svovlsyre egnede legeringer og kunststoffer. Tandhjulspumpen er valgt ud fra at det er en fast fortrængningspumpe, at den har et bredt variabelt flow og gode an sugningsevner. Den drives af en Danfos hydraulikoliemotor og PVG ventil. Tilsætning af svovlsyre gødskning med svovlsyre Mængden af syre der skal tilsættes, indlæses i SyreN styringsprogram. Dette kan være en fast mængde syre der svare til afgrødens behov for svovl. Denne omsættes automatisk til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle igennem gyllevognens flowmåler og justerer automatisk syremængden efter m3 / minut. Tilsætning af svovlsyre efter fast ph værdi Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph værdi. Her indtastes for eksempel en værdi på ph 6. Ved opstart af et nyt job, vil systemet først udbringe ca. 5 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces, måler sensoren den aktuelle ph værdi uden syretilsætning og låser ph værdien fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist indtil den ønskede ph værdi er fundet. Den mængde syre der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Programmet for tilsætning af svovlsyre efter en ph værdi er særligt egnet til at reducerer ammoniakemission og dermed tilfører afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N. Dertil er det et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph værdi under 6, er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset og under ph 5.5 er den helt bragt til ophør. Syre injektor med statisk mikser Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagerst på gyllevognen. Injektor og mikser er udført i rustfrit stål af hensyn til den kraftige reaktion som blanding af syre og gylle forårsager. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner der bliver udløst. I sidste ende er det ph sænkningen der er den ønskede effekt og ved en hurtig og effektiv iblanding med efterfølgende direkte udbringning, kan man reducere den mængde syre der skal anvendes i forhold til beholder- eller staldforsuring. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere der sikre at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort efterfølgende, får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Tilsætning af additiver Statisk gyllemikser indvendig Der er flere muligheder for anvendelse af additivtanken. Den mest anvendte er tilsætning af jernsulfat, der kan reducerer lugt fra gylle. Jernsulfat anvendes ofte når der udbringes gylle tæt på beboelsesområder eller hvor der er store gener for naboer. Men additivtanken kan også beregnet til brug ved tilsætning af sporstoffer som mangansulfat, bor eller selen. Systemet har også været brugt med succes til kvælstofhæmmende stoffer eller en kombination af ovenstående. Additivet tilsættes under fyldning af vognen. Der anvendes ofte en mindre mængde på ca. 0.5 liter pr. m3. Iblanding under fyldning af gyllevognen sikre en optimal blanding eller effekt da reaktionstiden for jernsulfat er længere end for svovlsyre. Max. kapacitet er 6.7 liter pr. minut. Det svare til ca. 1 liter pr. m3 ved en normal fyldning.

12 Additiv pumpen Additiv pumpen aktiveres manuelt ved hver fyldning af gyllevognen. Den er drevet med en elektrisk pumpe og mængden styres efter den tid som pumpen er aktiveret. ph sensor ph sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt af tilsætning af syre og leverer den dokumentation som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph værdi, er den en central del af processen til at identificerer den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udlægning. Det er vigtigt at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. ph sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i væske, når der ikke flyder gylle igennem systemet. Når sensoren ikke er i anvendelse, anbefales det at den flyttes til et frostfrit sted, nedsænket i en holder med rensevæske. Dette sikre sensorelementet længst mulig levetid. Gyllesump med ph sensor Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100 % sikkert system. Et vigtigt element af sikkerheden er også gode rutiner i betjeningen, der starter med et obligatorisk AMU kursus for brugere på 2 dage. For at ingen kan komme i kontakt med syren, er der monteret en tørkoblingshåndtag på SyreN systemet som passer til en koblingssko der er standard monteret på palletanken. Der er også monteret koblingssko på vandtanken på siden af palletanken. Når SyreN systemet således skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til koblingssko på vandtanken. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning, vil pumpen således aktiveres på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikre at systemet tømmes fuldstændigt for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dette sikre at der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. dele der har været i berøring med syre. Beskyttelseshandsker, briller og sikkerhedsforklæde er obligatorisk at anvende i al omgang med systemet og befinder sig i sikkerhedsskabet på siden af fronttanken. Der er flere kriterier der skal være opfyldt før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow på 2 m3 i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktiverer syretilsætning uden at der er sikkerhed for at syren omgående bliver omsat til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed / Software SyreN styringssystem er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab ISObus. ISObus standarden muliggør at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således Massey Ferguson terminal med SyreN software

13 ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabine. Naturligvis forudsætter dette at traktoren er udstyret med en ISObus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig ISObus terminal. Data opsamling - GPS / GSM enhed til dokumentation En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. Indbygget i fronttanken, befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GSM sender. Denne indeholder en GPS og har forbindelse til alle informationer via ISObus. Den logger en lang række data hver 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr job ph værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Mængde jernsulfat forbrugt Tid Mobiltelefon med GPS Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in, kan data som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger løbende monitoreres. Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal automatisk og ligger som en dokumentationsfil på serveren. Herfra kan maskinejeren så downloade data ved hjælp af et log-in og har dermed automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og data til evt. afregning. Der betales normal datatrafik takst over det årlige sikkerhedsservicegebyr for mobiltelefoner og det er således en fast omkostning. ph rapport - data udskrivning Data sendt fra SyreN til serveren er kodet på ISObus Can bus sprog, ligesom som den kommunikation der foregår mellem traktor og SyreN system. Programmet er meget nemt at betjene og bruger Google til præsentation af data. Da det er internet baseret, skal der således ikke installeres software på egen computer. Udnyttes SyreN systemets muligheder for dokumentation fuldt ud, kan det også bruges til dokumentation for traktorens køresystematik og præcision. Da køreskader kan være betydelige med gyllevogne, er dokumentation ved anvendelse af præcisions RTK GPS, et væsentligt parameter for maskinstation og landmand. Maskinstationen kan således leverer dokumentation for at der ikke er lavet helligdage eller lignende i marken. Trackunit kort med kørespor fra gyllevogn. Der ses en tydelig forskel ved anvendelse med eller uden RTK GPS.

14 ph rapport muligheden er en integreret part af SyreN systems dokumentationsstrategi. For hvert job start til job slut, genereres en datafil, der kan skrives ud direkte fra internet serveren ved benyttelse af et individuelt log-in. ph rapport er part af SyreN systems godkendelse til kørsel på fodergræs og skal på forespørgsel fra kommunen, udleveres som dokumentation på korrekt sænkning af ph værdi Opsummering: SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele der er- eller kan kvantificeres i gennemsnitsbetragtninger, da der ofte er tale om fordele der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. SyreN teknologi vil i de næste mange år blive afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomiestimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochure. Fordele ved SyreN system: Ekstra kvælstof i forhold til kvotebegrænsninger Fra 5 til 50 kg ekstra N pr Ha Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholds indflydelse på emission Dokumentationsstrategi Simpelt og effektivt dokumentationssystem for landmænd og myndigheder - skaber nødvendig dokumentation for miljøbelastning. Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse.

15 Lugtreduktion Lugtreduktion ved anvendelse af jernsulfat God nabostrategi Driftsøkonomi Gennemsnitligt merudbytte på 4.5 Hkg i hvede kr. i dækningsbidrag/ha i græs ved merudbytte og reduktion i køre- og afgrødeskader Gødskningsstrategi Afgrøde specifik gødskning med svovl. Afgrøde specifik gødskning med sporstoffer mangan, bor, selen, jern Stor væskemængde medfører særdeles hurtigt virkning Særdeles præcis placering Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af NS gødninger Effektiv metode til reduktion af manganmangel Slæbeslanger i stedet for nedfældning Mulighed for arbejdsbredde 24-30m - ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning. Tilføjelse til eksisterende teknologi. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Forbedret vægtfordeling mellem gyllevogn - traktor Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ingen skader fra nedfældningsskær Ingen risiko for emission af N 2 O Potentiel miljøgevinst i DK ton reduktion i ammoniak emission. Reduktion i eutrofiering (næringsstofbelastning) af vandløb, søer, heder mm. Danmarkshistorisk indsats for biodiversiteten 20% reduktion i partikelforurening Reduktion i lugt fra gylle ton reduktion i udledning af klimagasser Reduktion i nedsivning af kvælstof til grundvand BioCover V. Morten Toft. Juni 2013.

16 SyreN systemer 2013