Projekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger
|
|
- Caspar Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktiske oplysninger i forbindelse med indstillingen: 1. Indstillingen udfærdiges og indsendes til PPR Rustenborgvej 3 DK-2800 Lyngby att: Ole Kyed 2. Indstillingen skal være PPR i hænde senest fredag 1. februar Tilbagemelding om eventuel udvælgelse til deltagelse i projektet kan forventes uge 9. Projekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger Information til lærere og forældre Lyngby, dec Illustrationer: Forside: Sally L. Smith - The Power of the Arts Side 5: Søren Schou. Øvrige: Pædagogisk Center Til brug for umiddelbar identificering af elever LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE PPR Rustenborgvej Lyngby Telefon: Fax: ppr@ltk.dk Projektet finder sted i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk kommune, Kirsten Voigt og Ole Kyed og forskere fra DPU, Kirsten Baltzer og Poul Nissen. LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
2 FORMÅL OG BAGGRUND Børn med særlige forudsætninger er som alle andre almindelige børn med unikke behov. I dagligdags sprogbrug kalder vi dem intelligente, kvikke og velbegavede. I nærværende 4-årige projekt ønsker vi at synliggøre og få en forståelse for denne børnegruppe og deres adfærd med henblik på bedst muligt at understøtte deres udviklings og undervisningsmæssige behov. I projektet har vi brug for læreres og forældres medvirken. Vi vil sætte focus på børnenes trivsel og undervisning generelt. Der tages udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, såvel som forældres og læreres beskrivelser af børnenes adfærd. Projektet har til formål at få en bedre forståelse for børn med særlige forudsætninger i folkeskolen. at udvikle metoder til at forøge skolens muligheder for at rumme og udfordre børn med særlige forudsætninger. at få en bedre forståelse for, hvad det indebærer at være forældre til et barn med særlige forudsætninger. I den offentlige debat sættes der med regelmæssige mellemrum fra såvel forældre som fra anden side spørgsmålstegn ved udfordringen til denne børnegruppe i skolen. Side 2 Identifikation og indstilling af elever til projektet Det anbefales, at lærere og forældre taler sammen ved indstilling af en elev til deltagelse i projektet og tager udgangspunkt i nærværende informationsmateriale. Forældre kan f.eks. beskrive - barnets tidlige udvikling - barnets specielle interesser og hobbies - eksempler på bøger, som barnet har læst og været glad for - usædvanlige præstationer, tidligere og for nylig - foretrukne aktiviteter, når barnet er alene - samvær med andre i fritiden - særlige problemer og/eller behov Lærerne kan hente inspiration i elevens faglige præstationer og standpunktsprøver, arbejdsstil, særlige interesser og sociale adfærd i skolen (kammerater og voksne). Det er væsentligt at tage højde for, at særlige forudsætninger kan give sig forskelligt udtryk i forskellige samfundslag og forskellige kulturer. Der kan indstilles elever fra alle skolens klasser. Ved indstillingen opgives elevens data: Navn, cpr-nr Skole, klasse Forældres navne og adresse Hvem har foretaget indstillingen Ansvarlig kontaktperson på skolen Det anbefales, at der indsendes ca. 2-4 A4 Side 15
3 Vi ved, at børns exceptionelle præstationer ikke kommer ud af den blå luft. Erfaringen siger, at exceptionelt høje præstationer forudsætter de rette udviklingsbetingelser i form af undervisningsmaterialer, træning, målrettet udfordrende støtte og opmuntring til at arbejde vedholdende med deres stærke sider. Engelske undersøgelser viser, at når man sammenligner faglige forudsætninger hos almindeligt velbegavede elever og elever med særlige forudsætninger, så er det den sociale adfærd, som adskiller de to grupper. Børn med særlige forudsætninger beskrives som værende mere vanskelige og mere usædvanlige i deres adfærd. Ikke overraskende har man fundet, at der er en direkte sammenhæng mellem børnenes præstationer og den undervisning, de modtager, såvel i skolen som hjemme. Det fremgår endvidere, at det snarere er forældrenes eksempel end det er deres forventninger, som sætter sit præg på, hvad børnene præsterer. Får børnene tilstrækkeligt udbytte af skolegangen i overensstemmelse med deres medfødte evner? Er undervisningen i den rummelige folkeskole styret for meget ud fra det store gennemsnit? Hvor meget plads skal der være til børn, der opfører sig anderledes end det brede gennemsnit? Skal der være niveaudeling i folkeskolen? Vi lever i en tid, hvor forældre mere end nogensinde sætter krav til folkeskolen og til, at deres børns individuelle behov tilgodeses. I den aktuelle debat indgår synspunkter omkring en ny børnekarakter. Mange børn har af forskellige grunde vanskeligt ved at indgå i et socialt fællesskab. Det er et spørgsmål, om det er styret af barnets behov eller pres kommende udefra. Vi ønsker alle at få så fagligt og personlighedsmæssigt kompetente børn som muligt for derved at øge barnets muligheder senere i livet. Fremtidens samfund sætter krav om faglig og menneskelig kompetence til hurtig omstillingsevne i en informa-tionsmættet kultur. Når børnene er blevet identificeret og udvalgt til projektet, vil vi tage kontakt til lærere, forældre og børn og orientere lidt mere om, hvad det indebærer at deltage. Vi vil sammen med de involverede gå konkret ind og se på hver elevs undervisningssituation og diskutere mulige ændringer. I Danmark har vi ikke forskningsmæssige erfaringer på dette område. Det hænger sammen med den danske folkeskoletradition, der bl.a. bygger på en rummelig skole for alle børn med udgangspunkt i det enkelte barns behov i et socialt forpligtende miljø. Folkeskoleloven af 1993 tydeliggør undervisningsdifferentiering og respekten for det enkelte barns almene, sociale og kulturelle Side 14 Side 3
4 forudsætninger. Vi taler i dag om elevens medbestemmelse og medansvar for egen læring. Af FN s internationale erklæringer vedrørende undervisning fremgår, at de velbegavede også skal medtænkes. I regeringsgrundlaget 2001 udformet af den nyvalgte borgerlige regering står der ligeledes: Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem. Der skal være mulighed for differentieret undervisning målrettet mod den enkelte elev. Vores udgangspunkt for at beskæftige os med denne børnegruppe er således lovgivningsmæssigt rodfæstet, - og set med internationale briller vel også påkrævet. Danmark har fået megen ros for sin integration af børn med indlæringsmæssige vanskeligheder, herunder handicappede børn. Der har været lagt vægt på princippet om lige muligheder for alle. Her findes en rig og nuanceret forskning. Hvad vil det sige at have særlige forudsætninger? Særlige forudsætninger kan have mange udtryk Elever med stort intellektuelt potentiale udmærker sig med hensyn til opgaver stillet i skolen, husker nuanceret og har stor kapacitet angående abstrakt tankegang. Elever med anlæg og interesse for specifikke faglige områder som f.eks. matematik eller sprog Elever med udprægede kreative evner og potentialer Som f.eks. musik og kunst. Disse elever kan være særdeles modtagelige og have stor intuition. De er meget forskellige fra intellektuelt velbegavede elever. Blandt disse elever findes der elever med særlige forudsætninger for optræden med bl.a. musik, ballet og skuespil. Elever med særlige lederegenskaber Sådanne egenskaber viser sig ofte i en tidlig alder. Disse elever udstråler en autoritet og en forståelse for kammeraternes situation og velfærd. Elever med særlige forudsætninger inden for idræt Har særlige forudsætninger med hensyn til fysisk udfoldelse og har ofte en intellektuel kapacitet som gennemsnittet. Disse børns talent bliver ofte støttet gennem sportsklubber etc. Vi tager for givet, at børn med særlige indlæringsforudsætninger har mange ressourcer og nok skal klare sig. International forskning og danske erfaringer tyder på, at dette ikke altid holder stik. Side 4 Side 13
5 Kvantitative forskelle De har større kapacitet for at tilegne sig viden og ved mere De opfatter hurtigere De erindrer hurtigere De gemmer hurtigere ting i hukommelsen De bearbejder informationer hurtigere Kvalitative forskelle Deres viden er mere omfattende, mere raffineret Deres viden er organiseret anderledes med henblik på effektiv erindring De bruger, gemmer og erindrer information anderledes De generaliserer i højere grad deres viden De skifter oftere og lettere strategier De er mere følelsesprægede (intense) De vil vide anderledes og særprægede ting De ønsker at lære på anderledes måder De tænker, lærer og løser problemer anderledes De er bedre til at planlægge styring af deres tænkning, læring og problemløsning De styrer deres tænkning, læring og problemløsning effektivt Erfaringen fra andre lande viser, at man i en almindelig børnegruppe kan tale om ca. 5% med særlige forudsætninger i varieret grad, og børn med exceptionelle evner skal findes inden for 2% af en befolkningsgruppe. Kendetegn på børn med særlige forudsætninger! Bevidst og årvågen gennem barndommen. Opmærksom på mange fænomener. Højt aktivitetsniveau. Lille søvnbehov. Avanceret udvikling. Ivrigt observerende. Ekstremt nysgerrig. God hukommelse. Tidligt og veludviklet ordforråd. Lærer hurtigt. Kan tænke og ræsonnere abstrakt. Følsom. Perfektionist. Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder. Kokot I nærværende projekt må vi begrænse os til at følge børn mere indgående, og det vil vi bl.a. gøre ved hjælp af spørgeskemaer til såvel børn som forældre og lærere. Side 12 Første. skoledag - vil skolen leve op til forventningerne? Side 5
6 Undersøgelserne vil kunne sige noget om børnenes stærke og svage sider, herunder boglige og sociale kompetencer, involvering i klassen, opmærksomhed og andet, og der vil kunne drages sammenligninger til såkaldt almindelige børn i Danmark. Lærere og forældre vil blive spurgt om deres indtryk af barnet og dets adfærd. Det er for så vidt det samme, der spørges til fra tre forskellige synsvinkler, og det er hensigten, at man vil følge op med de samme spørgsmål over den 4-årige projektperiode. Ovennævnte spørgeskemaer tager udgangspunkt i elevens oplevelse og lærere og forældres beskrivelse af elevens adfærd og præstationer. Vi vil således i tråd med nyere forskning fravælge brug af traditionelle intelligensprøver. Vi er meget mere interesseret i at se på, hvorledes eleverne udmønter deres særlige forudsætninger i dagligdagen, i skole, hjem som fritid. Vi vil i det følgende komme ind på nogle kriterier for, hvad I som lærere og forældre skal hæfte Jer ved, når I ønsker at indstille et barn til projektet. Hvor gammel er du så, lille ven? Fysisk er jeg 7, mentalt er jeg 10, men følelsesmæssigt er jeg 6½ Velbegavede elever Elever med særlige forudsætninger Kender svarene Stiller spørgsmålene Er interesseret Er ekstremt nysgerrig Har gode idéer Har vilde, skøre idéer Arbejder hårdt Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt Svarer på spørgsmål Diskuterer i detaljer og er omstændelig Befinder sig i toppen af klassen Er forud for klassen Lytter med interesse Viser stærke holdninger og synspunkter Lærer let Ved det allerede Har det godt med kammeraterne Foretrækker voksne Er modtagelig Er intens Kopierer nøjagtigt Skaber nyt Holder af at gå i skole Holder af at lære Modtager information Bearbejder information Tekniker Opfinder Husker godt Gætter godt Holder af logisk opbygget læring Trives med kompleksitet Er bevidst Er ivrigt observerende Er tilfreds med egen læring Er meget selvkritisk. Side 6 Side 11
7 Børn med særlige forudsætninger kan som alle andre børn have en indlæringsvanskelighed, der er neurologisk betinget, f.eks. ordblindhed. De kan også have en arbejdsstil og måde at lære på, som måske passer meget godt til deres særlige tankegang, men ikke til skolens undervisningsmetoder og læseplaner. De reagerer måske negativt heroverfor med irritation eller gåen egne veje til følge. Børnene føler sig ikke taget alvorligt. De mangler plads til at komme til udtryk og udfolde sig menneskeligt som opgavemæssigt. De føler sig misforstået med uheldige adfærdsformer og kommunikationsmønstre til følge. Når et barn i overensstemmelse med egne impulser og behov oplever at blive kritiseret, afvist og være til irritation for andre, så indvirker det på barnets selvopfattelse. Til brug for identificering har vi hentet inspiration fra udenlandske erfaringer, hvor vi har valgt at hæfte os ved særlige kendetegn, som går igen hos disse børn. Vi skelner mellem velbegavede børn på den ene side og børn med særlige forudsætninger på den anden. Når lærere, forældre og andre sammenligner børnene med, hvad der er det almindelige i den pågældende kultur, på det pågældende område og alderstrin, så vil børn med eminente evner i henhold til forskningen adskille sig fra jævnaldrende. Side 10 Børn med særlige forudsætninger og skolestart Mange forældre fortæller, at når deres børn begynder i skolen, keder de sig, og der opstår problemer omkring opførsel. De bliver urolige og forstyrrende eller de bliver stille, indadvendte og ulykkelige. At have særlige forudsætninger kan være både positivt og negativt Positiv Har let ved at læse Kan ræsonnere abstrakt Spørger og udvikler kritisk sans Kan arbejde selvstændigt. Formulerer enestående idéer Besidder en udviklet sans for humor Negativ Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber problemer med kammeraterne Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud Sarkastisk grænsende til det grusomme God hukommelse og analyseevne Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let Arbejder målbevidst Har flere interesser Ivrig, opvakt, højt energiniveau Modtagelig og følsom. Stædig, vil ikke ændre retning Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik. Kokot Side 7
8 Hvad er det for børn, projektet interesserer sig for? Projektet interesserer sig for børn, der er kendetegnet ved inden for visse områder at have en særlig hurtig udviklingstakt, ofte med særlige interesser og et usædvanligt overblik inden for et specifikt område. Barnet vil ofte være nysgerrigt spørgende inden for sine interesser og udvise stort engagement heri. I en tidlig alder har de vist at kunne være vedholdende og kunne koncentrere sig over en længere periode i udvalgte aktiviteter. De er almindeligvis kreative med plads til associationer og fantasi. Andre kan have en meget logisk analytisk tankegang, - men karakteristisk er, at de på en måde tænker anderledes end almindelige børn, og at omgivelserne kan have svært ved at forstå og leve sig ind i deres tankemåde. Nogle børn oplever, at de befinder sig i en verden omgivet af medmennesker, som ikke deler deres måde at tænke, være og føle på. I skolen og i andre sammenhænge kan der opstå vanskeligheder i kommunikationen med omgivelserne, med indvirkning på barnets selvværd. For børn i de første skoleår kan de særlige forudsætninger give sig udtryk i, at børnene lærer sig selv at læse og skrive inden skolestart. Da børnene som oftest er ivrige og videbegærlige, kommer de let til at kede sig i en skolestart, hvor undervisningsplanlægningen tager udgangspunkt i den brede gruppe. Den manglende motivation for skolearbejdet kan føre til dårlige arbejdsvaner og let føre til forstyrrende og urolig adfærd. En ond cirkel i skolegangen kan tage sin Side 8 Tegn på underydelse Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet Stor generel viden Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme Fungerer ikke i gruppesammenhæng Dårlig motivation ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige Fastlåst tankegang Tilbagetrukken i klassesammenhæng Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting Ingen ambitioner. Modsat kan barnet også tilpasse sig og være en dygtig og velfungerende elev, der bare er en lærers fryd og meget hurtigt udvikler sig til en hjælpelærer funktion. Dette kan ske på bekostning af egen selvudfoldelse. begyndelse. Ikke sjældent ser vi, at forældre og lærere kan udvikle et meget forskelligt syn på eleven og årsagerne til elevens præstationer og adfærd. Der kan opstå diskussioner om prioritering af faglig indlæring og social adfærd. Hvad er vigtigst i indlæringsmiljøet - det faglige eller det sociale? Side 9
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan
Læs mereHøjt Begavede barn i trivsel og mistrivsel. Asperger barn
Asperger barn Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel - Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?
Læs mereProjekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre September 2008 Projekt Tjørnelyskolen for elever med særlige forudsætninger /dygtige elever Formål og baggrund: Tjørnelyskolen gennemfører
Læs mereKendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver
Skema til identifikation af underydere. Arbejd med det horisontalt og tænk på hele klassen ved hvert spørgsmål. Optræder et navn mere and halvdelen af gangene er der sandsynlighed for at eleven er underyder.
Læs mereVelkommen til. C-sporet. På Køge Private Realskole
Velkommen til C-sporet På Køge Private Realskole Fra Køge Private Realskole c-sporet Køge Private Realskole åbnede i 2010 det, som vi i daglig tale kalder C-sporet. C-klasserne opstod for at vel- og højtbegavede
Læs mereBlandt de vigtigste udfordringer, der allerede nu kan udledes af de foreløbige erfaringer med talentudviklingsarbejdet, er:
Notat om begrebsafklaring (Kursiv tekst er citater og lige som resten af materialet, frem til Edmund Landaus opdeling, hentet forskellige steder på henholdsvis www.uvm.dk & www.emu.dk - og sammenklippet
Læs mereANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN
ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereEr barnet højt begavet?
Er barnet højt begavet? Med disse tre tjeklister er det muligt at få en indikation af, om et barn er højt begavet. I Danmark betegnes børn med en IQ på 125 eller derover som højt begavede. Det svarer til
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereHmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHøjtbegavede børn - kendetegn
Resumé Forældrene er ofte de første, der opdager, at deres barn er forud for sin alder, når han eller hun lærer hurtigt eller overrasker folk med sin avancerede tankegang. Men som forælder er det ikke
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereUCSJ marts 2014. (Skjulte) talenter i matematikundervisningen
UCSJ marts 2014 (Skjulte) talenter i matematikundervisningen www. www.matriarq.dk 1.dk Dagens oplæg: Problemet Intelligensbegrebet og niveauer Hvorfor trives barnet ikke i skolen? Specifikke matematiske
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMatematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig
Matematik vejlederdag 23. januar 2017 cand.pæd. Birgitte Arnvig Agenda At være forælder til et talentfuldt - eller rettere sagt et højt begavet barn Typiske udfordringer Hvorfor Atheneskolen? Hvad kan
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePrincipper for undervisningsdifferentiering i praksis
Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHøjtbegavede børn i skolen
Højtbegavede børn i skolen Clever Consulting Rikke Christensen Lærer, konsulent og leder Mastergrad i Projektledelse og Procesforbedring fra Roskilde Universitet Har fire børn og høj begavelse tæt på livet
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs merePUSLESPIL DISC. [Demo] Group report. Ensize AB - Melker Melker Karlsson Sofielundsvägen Sollentuna
PUSLESPIL DISC Group report [Demo] Udskriftsdato: 12-01-2018 Sofielundsvägen 4 191 47 Sollentuna +46 70 719 1233 Spillerum For at gøre det muligt at sammenligne din position med andres, er det muligt at
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereIndledning Pædagogiske overvejelser:
Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereDato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:
Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereInformation og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mere