Analyse 13. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 13. februar 2012"

Transkript

1 13. februar 2012 Beskatning og migration af højtlønnede udlændinge: Erfaringerne med forskerskatteordningen* Henrik Kleven, London School of Economics og Esben Anton Schultz, Kraka Forskerskatteordningen har fordoblet antallet af højtlønnede udlændinge, der arbejder i Danmark. Den nuværende beskatning af højtlønnede udlændinge ligger efter alt at dømme tæt på det niveau, der giver det største skatteprovenu til det offentlige. Skatteordninger, der særligt begunstiger højtuddannede og højtlønnede udlændinge, har dog negative skattemæssige konsekvenser i andre lande, fordi de mister skatteindtægter fra den arbejdskraft, der flytter til lande med lavere beskatning. Hvis mange højtlønnede vælger at arbejde i et andet land, fordi skatten her er lavere end i det land, de kom fra, kan der samtidigt opstå en uhensigtsmæssig konkurrence om at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft ved at sænke beskatningen af højtlønnede. Særskatteordninger for højtlønnede udlændinge risikerer i den situation at reducere den globale velfærd. Derfor er der behov for internationale regler, der regulerer de enkelte landes anvendelse af særskatteordninger for højtlønnede udlændinge, især inden for EU, hvor beskatningen af højtlønnede varierer betydeligt og migrationsbarriererne er små. Den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere også kendt som forskerskatteordningen giver højtlønnede medarbejdere og forskere, der rekrutteres i udlandet, mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved at arbejde i Danmark. Hensigten med ordningen er først og fremmest at styrke danske virksomheders og forskningsinstitutioners mulighed for at kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Sigtet er herigennem at forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne. Man kan kvalificere sig til at anvende ordningen enten som forsker eller som nøglemedarbejder. Udover et generelt krav om, at arbejdsgiveren skal være dansk og at man ikke må have været skattepligtig i Danmark forud for ansættelsen, skal de, der kvalificerer sig som nøglemedarbejdere, have en lønindkomst over et vist niveau i ansættelsen for at kvalificere sig. Dette lønkrav gælder ikke for godkendte forskere. Der er endvidere en varighedsbegrænsning på ordningen. Den gælder både højtlønnede og forskere. Frem til 2010 kunne man således kun være omfattet af ordningen i sammen- lagt 3 år. Fra 2010 blev denne periode udvidet til 5 år. I denne analyse undersøges om forskerskatteordningen har forøget tilgangen af højtlønnede udlændinge til Danmark. Løn- og varighedskravet i ordningen skaber et naturligt eksperiment, som vi udnytter til at sammenligne grupper, der kvalificerer sig til ordningen (interventionsgrupper), med grupper, der ikke kvalificerer sig til ordningen (kontrolgrupper). Endvidere vurderes, hvordan den nuværende beskatning af højtlønnede udlændinge, der er omfattet af forskerskatteordningen, ligger i forhold til det niveau, der giver det størst mulige skatteprovenu fra denne gruppe. Forskerskatteordningen i hovedtræk Forskerskatteordningen blev indført i 1992 med tilbagevirkede kraft for ansættelseskontrakter, der var indgået efter 1. juni Da ordningen blev indført gav den udlændinge og hjemvendte danskere mulighed for at lade sig beskatte med 30 pct. af bruttoindkomsten i en eller flere perioder af en samlet varighed på op til 3 år i stedet for den almindelige progressive indkomstbeskatning med * For en mere detaljeret gennemgang af analysen henvises til H. Kleven, Landais, C., Saez, E. og Schultz, E. (2011): Taxation and International Migration of Top Earners: Evidence from the Foreigner Tax Scheme in Denmark. LSE arbejdspapir. ( 1

2 en gennemsnitsskat på omkring 55 pct. for højtlønnede. I 1995 blev skattesatsen reduceret til 25 pct. Samtidigt indførtes dog arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., hvorved den samlede skattesats forblev nogenlunde uændret på godt 30 pct. Fra og med 2010 blev perioden, man kunne være omfattet af ordningen, udvidet til 5 år. Oprindeligt eksisterede der også et såkaldt efterbeskatningskrav, som gik ud på, at man kunne miste den skattefordel, man havde haft under forskerskatteordningen, hvis man ikke inden for en periode på 7 år opgav sin skattepligt til Danmark igen. Efterbeskatningskravet er dog blevet gradvist udfaset, og fra og med 2011 er det helt afskaffet. Man skal opfylde to hovedkrav for at kvalificere sig til ordningen. For det første skal man have været bosat i udlandet før ansættelsen hos en dansk arbejdsgiver og må ikke have været skattepligtig i Danmark i de 3 år, der ligger forud for ansættelsen. Indtil for nyligt havde statsborgerskab ingen betydning for mulighederne for at anvende ordningen, og derfor kunne danske statsborgere, der havde været bosat og skattepligtige i udlandet i mindst 3 år, også kvalificere sig til at anvende ordningen. Fra og med 2011 blev disse regler ændret således, at danske statsborgere skal have været skattepligtige i udlandet i mindst 10 år for at kvalificere sig til ordningen. Således beskattes den lønindkomst, der er optjent på forskerskatteordningen, reelt med en fast sats uafhængigt af andre forhold. Data og anvendelse af ordningen n er baseret på administrative registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter alle danskere og udlændinge, der er bosat i Danmark, fra 1980 og fremefter. Datasættet indeholder oplysninger på individniveau om bl.a. indkomst-, skatte- og arbejdsmarkedsforhold samt personlige baggrundskarakteristika (alder, uddannelse, familieforhold, statsborgerskab mm.). Desuden indeholder datasættet også detaljeret information om ind- og udrejseforhold. Disse oplysninger opdateres, når personer rejser ind og ud af landet. Det tager dog typisk et par år før disse opdateringer er fuldt registreret, og i denne analyse har vi derfor kun præcis information om ind- og udrejsedatoer frem til n fokuserer endvidere kun på de udlændinge, der kvalificerer sig til forskerskatteordningen som nøglemedarbejdere og som dermed er højtlønnede. Figur 1: Statsborgerskab blandt højtlønnede på forskerskatteordningen, For det andet skal nøglemedarbejdere have en årlig lønindkomst over en vist niveau i ansættelsen. Det årlige lønkrav er på kr. i Lønkravet har historisk set ligget mellem 99 pct. og 99,5 pct. percentilen i den danske lønfordeling, og de, der kvalificerer sig som nøglemedarbejdere, er således blandt de 1 pct. højestlønnede i Danmark. Lønkravet gælder ikke for personer, der kvalificerer sig til at anvende ordningen som forsker. 1 Det er arbejdsgiveren der formelt set skal ansøge SKAT om at få medarbejderen omfattet af forskerskatteordningen. Arbejdsgiveren skal således dokumentere, at medarbejderen opfylder kravene for at kvalificere sig til ordningen. Lønkravet skal opfyldes på årsbasis. I et ansættelsesforhold, der varer i fx 6 måneder, er lønkravet derfor, at den samlede lønindkomst mindst skal udgøre halvdelen af det årlige lønkrav. Desuden er det kun lønindkomst, der er omfattet af forskerskatteordningen. Hvis medarbejderen evt. har anden indkomst end lønindkomst, beskattes denne efter de almindelige skatteregler og fuldstændigt uafhængigt af den lønindkomst, der er optjent på forskerordningen. 1 For at kvalificere sig som forsker skal man godkendes af en forskningsinstitution eller et forskningsråd i Danmark. Note: Figuren viser fordelingen af personer, der er på ordningen som nøglemedarbejdere, opgjort efter statsborgerskab over perioden Figur 1 viser fordelingen af nøglemedarbejdere på ordningen opgjort efter statsborgerskab i perioden Ikke overraskende anvendes ordningen hovedsageligt af personer fra vestlige lande. 10 pct. er hjemvendte danske statsborgere, 25 pct. kommer fra et af de øvrige nordiske lande, 19 pct. fra Storbritannien eller Irland, 10 pct. fra Nordamerika og næsten 20 pct. fra Tyskland, Frankrig og Benelux-landene tilsammen. Mindre 2

3 end 20 pct. kommer fra andre lande, herunder Østeuropa og Asien. Figur 2 viser, hvor stor en del af de udlændinge, der er kvalificeret til ordningen som nøglemedarbejdere, som rent faktisk benytter sig af ordningen. Udnyttelsesgraden er høj og ligger på omkring 70 pct. i de fleste år, men er dog fortsat væsentligt lavere end den fulde udnyttelse på 100 pct. 2 Figur 2: Udnyttelsesgraden af ordningen blandt højtlønnede udlændinge 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Note: Figuren angiver udnyttelsesgraden af ordningen efter ankomsten til Danmark blandt de udlændinge, der opfylder kravene for at anvende ordningen som nøglemedarbejdere. Der kan være flere årsager til, at ikke alle dem, der kvalificerer sig til at anvende ordningen, benytter sig af ordningen. For det første skal virksomheder udfylde et ansøgningsskema for hver enkelt medarbejder, der kvalificerer sig til at blive omfattet af ordningen. Man kunne forestille sig at ikke alle virksomheder er opmærksomme på ordningen eller villige til at udføre det ekstra administrative arbejde der er forbundet med at få medarbejdere omfattet af ordningen. For det andet er der formentligt nogle personer, der ikke ønsker at benytte sig af ordningen, fordi de har konstateret at de senere hen ville blive ramt af efterbeskatningskravet. For det tredje må man formode, at nogle af de personer, der opfylder kravene for at anvende ordningen, ikke er opmærksomme på ordningens eksistens. 2 Faldet i udnyttelsesgraden i 1995 og 1996 skyldes formentligt den store tilgang af typisk veluddannede politiske flygtninge fra Bosnien-Herzegovina, der kom til Danmark i kølvandet på Dayton-fredsaftalen. Tilgangen af højtlønnede udlændinge En simpel måde at måle om forskerskatteordningen har forøget tilgangen af højtlønnede udlændinge til Danmark, er ved at opgøre antallet af udlændinge med en lønindkomst, der er højere end lønkravet i ordningen. Denne gruppe betegnes interventionsgruppen, fordi gruppen bliver berørt af forskerskatteordningens indførelse. Figur 3 viser, at antallet af udlændinge i interventionsgruppen lå på et forholdsvist stabilt niveau på omkring 800 personer i perioden op til ordningens indførelse. Fra ordningen trådte i kraft i 1991 og fremefter steg antallet af udlændinge i denne gruppe gradvist, og i 2006 var der mere end udlændinge i Danmark, der havde en lønindkomst som var højere end lønkravet og som dermed var i interventionsgruppen. Det tyder derfor umiddelbart på, at forskerskatteordningen næsten har firdoblet antallet af højtlønnede udlændinge i Danmark. Man kan dog forestille sig, at antallet af højtlønnede udlændinge i Danmark ville være steget selv i fraværet af forskerskatteordningen, bl.a. fordi etableringen af EF s indre marked, der først var fuldt implementeret i 1992, har styrket arbejdskraftens bevægelighed inden for EU-området. Hvis det er tilfældet, fejlvurderes den faktiske effekt af ordningen på antallet af højtlønnede udlændinge. For at isolere den rene effekt af forskerskatteordningen fra andre effekter, sammenlignes interventionsgruppen derfor med en kontrolgruppe, som består af personer, der ikke direkte er berørt af forskerskatteordningen, men som i øvrigt ikke vurderes at adskille sig væsentligt fra interventionsgruppen. Konkret sammenlignes interventionsgruppen med to kontrolgrupper: Udlændinge med en lønindkomst, der ligger på mellem pct. af lønkravet (kontrolgruppe 1) og udlændinge med en lønindkomst, der ligger på mellem 90-99,5 pct. af lønkravet (kontrolgruppe 2). Antallet af udlændinge er i begge kontrolgrupper normaliseret, så de svarer til antallet af udlændinge i interventionsgruppen i Dvs. året før forskerskatteordningen trådte i kraft. Udviklingen i de to kontrolgrupper er også vist i figur 3. Det ses, at udviklingen i interventionsgruppen og de to kontrolgrupper fulgte hinanden ganske tæt og samtidigt lå på et nogenlunde stabilt niveau i perioden Det indikerer, at grupperne er nogenlunde ens med undtagelse af, at interventionsgruppen påvirkes af forskerskatteordningen, mens kontrolgrupperne ikke gør. Fra 1991 og frem til 1995 steg antallet af udlændinge i kontrolgrupperne kun i et meget begrænset omfang, mens antallet af udlændinge i interventionsgruppen næsten blev fordoblet i den samme periode. Herefter begynder antallet af udlændinge i 3

4 kontrolgrupperne at vokse støt, men dog langsommere end i interventionsgruppen, og fra 1996 og frem er der omkring dobbelt så mange udlændinge i interventionsgruppen i forhold til kontrolgrupperne. Figur 3: Antallet af udlændinge i forskellige indkomstgrupper Interventionsgruppe Kontrolgruppe 1 Kontrolgruppe 2 Note: Figuren viser antallet af udlændinge (helårspersoner) i Danmark med en lønindkomst, der er højere end forskerskatteordningens lønkrav (interventionsgruppe). Som kontrolgrupper vises antallet af udlændinge med en lønindkomst på mellem pct. af lønkravet (kontrolgruppe 1) og antallet af udlændinge med en lønindkomst på mellem 90-99,5 pct. af lønkravet (kontrolgruppe 2). Antallet af udlændinge i kontrolgrupperne er normaliseret, så de svarer til antallet af udlændinge i interventionsgruppen i Der er dog to potentielle problemer, der kunne gøre denne simple sammenligning misvisende. For det første ville sammenligningen overvurdere migrationseffekten, hvis den relative stigning i antallet af udlændinge i interventionsgruppen blot var et udtryk for en fortrængning af udlændinge i kontrolgrupperne. For eksempel kan en virksomhed, der havde planer om at ansætte en udlænding til en løn lige under lønkrævet, justere kontrakten, så den giver en lidt højere løn for lidt mere arbejde, og dermed sikre, at medarbejderen kan blive omfattet af ordningen. Den nogenlunde ensartede udvikling i antallet af udlændinge i de to kontrolgrupper, hvor afstanden til lønkravet jo er forskellig, tyder dog på, at denne fortrængningseffekt er ganske beskeden. 3 For det andet ville sammenligningen overvurdere migrationseffekten, hvis lønuligheden i Danmark var steget siden 1990 erne. En stigning i lønulighe- 3 Kleven et al. (2011) foretager et formelt statistisk test af denne potentielle effekt og finder, at fortrængningen af udlændinge i kontrolgrupperne er yderst begrænset. den vil nemlig øge antallet af både danskere og udlændinge med en lønindkomst over lønkravet og dermed fører til en forskellig udvikling i antallet af udlændinge i interventionsgruppen og kontrolgrupperne, som ikke kan tilskrives selve forskerskatteordningen. Lønkravet ligger som nævnt mellem 99 pct. og 99,5 pct. percentilen i den danske lønfordeling. Som vist af bl.a. Kleven og Schultz (2012) 4 har lønuligheden i toppen af lønfordelingen dog ligget på et særdeles stabilt niveau i Danmark siden 1980 og derfor skyldes den relative stigning i antallet af udlændinge i interventionsgruppen ikke en øget lønulighed. Samlet set peger denne analyse således på, at forskerordningen har haft en stor effekt på antallet af højtlønnede udlændinge i Danmark, idet antallet af udlændinge med en lønindkomst over forskerskatteordningens lønkrav er fordoblet i forhold til antallet af udlændinge med en lønindkomst, der lå lige under lønkravet. Varighed på ordningen Frem til 2010 kunne man kun anvende forskerskatteordningen i en eller flere perioder af en samlet varighed på op til 3 år. Fra 2010 blev denne periode udvidet til 5 år. Hvis man fortsætter med at være skattepligtig i Danmark efter ordningens ophør bliver man automatisk omfattet af den almindelige indkomstbeskatning. I perioden , som analyseres her, lå gennemsnitsskatten i det almindelige indkomstskattesystem på omkring 55 pct. Overgangen fra at være omfattet af forskerskatteordningen til at være omfattet af almindelig indkomstbeskatning medførte således en stigning i gennemsnitsskatten på mere end 80 pct. For at undersøge om denne skattestigning påvirker den samlede varighed, højtuddannede udlændinge vælger at arbejde i Danmark, sammenlignes varigheden af opholdet blandt udlændinge, der har en lønindkomst over lønkravet (interventionsgruppen), med varigheden af opholdet blandt udlændinge, der har en lønindkomst lige under lønkravet (kontrolgruppen). Figur 4 viser varighedstætheden blandt disse to grupper. Det ses, at der i interventionsgruppen er en tydelig ophobning af ophold, der varer lige omkring 3 år. En tilsvarende ophobning er ikke til stede i kontrolgruppen. Tilsammen er det en stærk indikation af, at forskerskatteordningens varighedsbegrænsning har betydning for, hvor lang tid højtlønnede udlændinge vælger at arbejde i Danmark. Varighedsophobningen omkring de 3 år i interventionsgruppen er dog forholdsvis beskeden i forhold til den markante stig- 4 Kleven, H. og E. Schultz (2012): Estimating Taxable Income Responses Using Danish Tax Reforms. LSE arbejdspapir. ( apers/kleven-schultz_jan2012.pdf). 4

5 ning i skatten, der er forbundet med at overgå fra beskatning under forskerskatteordningen til beskatning i det almindelige indkomstskattesystem. Figur 4: Varighedstætheden i forskellige indkomstgrupper Ved hjælp af migrationselasticiteten kan man beregne, at den skattesats, der giver det største skatteprovenu fra gruppen af højtlønnede udlændinge, ligger på ca. 36 pct. 5 Det skal ses i forhold til, at den effektive skattesats i dag ligger i nærheden af 46 pct., når der medregnes en gennemsnitlig indirekte skat på 25 pct. Med en migrationselasticitet på 1,8 ligger den nuværende beskatning af højtlønnede udlændinge, der er på ordningen, dermed over men tæt på den skattesats, der giver det højeste provenu til det offentlige. Den beregnede skattesats som medfører maksimalt provenu er dog formentlig undervurderet. Det skyldes, at selv en forholdsvis lille forøgelse af antallet af højtlønnede udlændinge historisk set har givet sig udslag i en stor migrationselasticitet, fordi Danmark i udgangspunktet har haft en relativ lille base af højtlønnede udlændinge. Den langt større base af højtlønnede udlændinge i dag end tidligere indebærer formentligt, at migrationselasticiteten forbundet med en yderligere skattelettelse er lavere end den vi har estimeret baseret på historiske data. Det er derfor usikkert om en lempelse af beskatningen på ordningen i dag ville give anledning til et større samlet skatteprovenu. Note: Figuren viser varighedstætheden i perioden blandt udlændinge i Danmark med en lønindkomst, der er hhv. højere end forskerskatteordningens lønkrav (interventionsgruppe) og mellem pct. af lønkravet (kontrolgruppe). Den røde linje markerer ordningen varighedsbegrænsning på 3 år. Migrationseffekt og beskatning af højtlønnede udlændinge Med udgangspunkt i analysen af tilgangen af højtlønnede kan man måle, hvor stor effekt en skatteændring har på tilgangen af højtlønnede udlændinge til Danmark. Konkret angives denne migrationseffekt som en elasticitet, der måler den procentvise ændring i antallet af (højtlønnede) udlændinge, når lønnen efter skat ændres med 1 pct. Dem, der var omfattet af forskerskatteordningen i perioden , blev beskattet med en gennemsnitlig skattesats på omkring 30 pct. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i stedet for den almindelige indkomstbeskatning med en gennemsnitsskat på omkring 55 pct. Forskerskatteordningen indebærer således, at lønnen efter skat stiger fra 45 til 70 ører per krone tjent før skat, hvilket svarer til en procentvis stigning ca. 55,6 pct. Da forskerskatteordningen har medført, at antallet af højtlønnede udlændinge er blevet fordoblet (en stigning på 100 pct.), giver det anledning til en migrationselasticitet på ca. 1,8 (100/55,6). Det svarer til, at antallet af højtlønnede udlændinge stiger med 1,8 pct., når lønnen efter skat stiger med 1 pct. Politikovervejelser Denne analyse har vist, at forskerskatteordningen har ført til omkring en fordobling af antallet af højtlønnede udlændinge, der arbejder i Danmark. Samtidigt peger analysen på, at den nuværende beskatning af højtlønnede udlændinge, der kvalificerer sig til at anvende forskerskatteordningen, ligger tæt på det niveau, der giver det største skatteprovenu til det offentlige fra denne gruppe. Overordnet tyder analysen således på, at indførslen af forskerskatteordningen isoleret set har været en succes for Danmark. Selv om det for det enkelte land kan være hensigtsmæssigt at indføre skatteregler, der særligt begunstiger højtuddannede og højtlønnede udlændinge, har sådanne ordningen negative skattemæssige konsekvenser i andre lande, fordi de mister skatteindtægter fra den arbejdskraft, der flytter til lande med lavere beskatning. Der er en såkaldt (negativ) eksternalitet, som det enkelte lande ikke tager højde for, når skattereglerne fastlægges. Hvis mange højtlønnede i en kortere eller længere periode vælger at arbejde i et andet land, fordi skatten er lavere her end i det land, de kom fra, kan der samtidigt opstå en uhensigtsmæssig konkurrence på tværs af lande om at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft ved at sænke beskatningen af højtlønnede. I sidste ende reducerer denne konkurrence de enkelte landes mulighed for at anven- 5 Den provenumaksimerende skattesats er beregnet ved hjælp af den såkaldte inverse elasticitetsformel:. 5

6 de progressiv indkomstbeskatning. Derfor kan særskatteordninger for højtlønnede udlændinge risikere at reducere den globale velfærd, i forhold til en situation, hvor skattepolitikken koordineres. For at imødegå denne problematik kræves, at der udformes regelsæt, der regulerer de enkelte landes anvendelse af særskatteordninger for højtlønnede udlændinge. Der kan særligt være behov for international koordination af denne type i EU-regi, fordi beskatningen af højtlønnede varierer betydeligt på tværs af EU-landene samtidigt med, at migrationsbarriererne er små. Dette behov er blevet yderligere aktualiseret af, at en række europæiske lande i de seneste år har indført skatteregler, der særligt begunstiger højtuddannede og højtlønnede udlændinge. Udover Danmark, har Holland, Belgien, Portugal og Schweiz også indført særskatteordninger højtuddannede udlændinge. Herfra er der en kolonne Kontakt: Associate Professor, LSE Forskningschef i Kraka Henrik Kleven Esben Anton Schultz h.j.kleven@lse.ac.uk ess@kraka.org +44 (0)

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen

Læs mere

Aarhus Universitet Forskerskatteordningen for ansatte på AU

Aarhus Universitet Forskerskatteordningen for ansatte på AU Aarhus Universitet 6. 3. 2013 Forskerskatteordningen for ansatte på AU KSL 48E-F foredragets overskrifter Ordningens indhold - overordnet Betingelser ved indrejsen Betingelser ved udrejsen hvis ønske om

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES

FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES Resumé: 15. december 2007 FORSKERSKAT BØR MÅLRETTES Af Martin Madsen (33557718), Martin Windelin (33557720) og Jakob Mølgaard (33557729) Regeringen vil udvide forskerskatteordningen. I den forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Skatteudvalget 2010-11 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-351-0035 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Forskerordningen Skat Tax

Forskerordningen Skat Tax Forskerordningen Skat 2019 Tax 2 Forskerordningen Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 7 år. Skatteordningen kan bruges af lønmodtagere, som kommer

Læs mere

Aarhus Universitet Forskerskatteordningen for ansatte på AU

Aarhus Universitet Forskerskatteordningen for ansatte på AU Aarhus Universitet 14. 11. 2012 Forskerskatteordningen for ansatte på AU KSL 48E-F foredragets fokuspunkter Hyppigste problemer ved indrejsen Hyppigste problemer ved udrejsen hvis ønske om at vende tilbage

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Ændring af skatteordningen for udenlandske

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller.

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 129 Offentligt Tale 18. juni 2014 J.nr. 13-6419017 Samrådsspørgsmål C - talepapir Samrådsspørgsmål C På baggrund af artiklen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Forskerordningen Skat Tax

Forskerordningen Skat Tax Forskerordningen Skat 2018 Tax 2 Forskerordningen Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 7 år. Skatteordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet

Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dato: 14-12-218 Ref.nr.: D18-122 Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dette notat viser: - At antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med næsten

Læs mere

AE er af Skatteministeriet blevet anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget.

AE er af Skatteministeriet blevet anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget. 17. september 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: Forslag vedr. tonnageskatteordning Der er fremlagt udkast til lovforslag om en tonnageskatteordning for rederivirksomheder, der

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Økonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU

Økonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 161 Bilag 2 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 161 Bilag 2 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 216-17 L 161 Bilag 2 Offentligt Notat Udlændinge- og Integrationsudvalget 31. marts 217 Ekstern høring vedr. L 161 lovforslag om ændring af udlændingeloven (forhøjelse

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Selskabsskatterelationen i april 2007

Selskabsskatterelationen i april 2007 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony M. Kristensen 2. oktober 2007 Selskabsskatterelationen i april 2007 Resumé: I papirets første afsnit beskrives selskabsskatterelationen, som den ser ud

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

En lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte

En lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte Thomas Michael Klintefelt, Seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 SEPTEMBER 2018 En lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte Den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kroner om året er for høj til, at

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

Bolig i selskabets udlejningsejendom

Bolig i selskabets udlejningsejendom - 1 Bolig i selskabets udlejningsejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der får stillet en bolig til rådighed af selskabet, skal beskattes efter særlige, skærpede regler.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere