FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

Transkript

1 FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R

2 Skolegang og uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor mod yderligere udsathed Vinnerljung, Bo (2010) 2

3 Den danske forskning: 1/2 Rockwool Fondens Forskningsenhed - Når man anbringer et barn I (2010) og II (2013) registerundersøgelser Ministeriet for børn og undervisning/rambøll (2013) - Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud begrænset kortlægning og kvalitativ undersøgelse SFI rapporter 08:14, 08:15, 08:16, 08:21, 08:25, 08:26, 11:35 og 13:07, 15:01- forløbsundersøgelser og kvalitative studier vedr. intern undervisning 3

4 Kort om hvilken forskning: 2/2 Bryderup et al. (2001). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud kortlægning af intern undervisning mv. Bryderup et al. (2002). Specialundervisning En undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer kvalitativ undersøgelse på 9 institutioner Bryderup et al. (2006). Skolegang for anbragte børn og unge en praksisnær, komparativ, kvalitativ undersøgelse på 2 døgninstitutioner Bryderup et al. (2012). Tidligere anbragte unge og uddannelse registeranalyser, casestudier, kvalitativ undersøgelse + international sammenligning 4

5 Om struktur i oplæg: Fakta forstået som relevant statistik på området Fakta fra kvantitative undersøgelser om skolegang og uddannelse Fakta fra kvantitative undersøgelser om sammenhænge mellem anbringelses - og skoleform Kvalitative undersøgelsers resultater om intern undervisning Om de unges perspektiv, barrierer og støttende faktorer Perspektiveringer ift. praksis 5

6 Fakta, statistik: Knap børn og unge er anbragt, 1 % (2013) 58 % i familiepleje, 21% på døgninstitution, 14 % på opholdssteder, 4-5 % eget værelse, kost/efterskole mv. Ca anbragte er i alderen 7-16 år modtager undervisning på interne skoler/dagtilbud (Ramb. 2012) Anbragte modtager ofte ikke undervisning i længere perioder (10-15 % ifølge Ankestyrelsen) Ca. 20% af de anbragte modtager efterværn 6

7 Fakta ift. skole og uddannelse, kvantitative undersøgelser: 1/2 17% af unge på år (anbragt som 16-årige) har ikke færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 3% af alle unge på samme alder, flest unge mænd (Bryd. 2012) 12% af unge på år (anbragt som 16-årige) har ikke færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 1% af alle unge på samme alder, flest unge mænd (Bryd. 2012) 40% af de unge på år (anbragt som 16 -årige) har taget en ungdomsuddannelse sammenlignet med 80% af alle unge på samme alder, ens kønsfordeling (Bryd. 2012) 7

8 Fakta vedr. anbringelses- og skoleform, kvantitative undersøgelser: 2/2 Ingen forskelle ift. anbringelses - og skoleform for årige ift. uddannelse (Bryd. 2012) Færre tidligere anbragte unge får en ungdomsuddannelse sammenlignet med alle unge, færrest blandt unge, der har været anbragt på institutioner (RFF 2013) 60% af alle anbragte unge på 17 år modtager (bredt) specialundervisning, 80% af unge på institutioner, mens 50% af unge i familiepleje klarer sig fint i folkeskolen (SFI 2013) 8

9 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb 2012) 1/4 Stort fokus på problemer og mangler knyttet til individet særlige behov, brug for særlig støtte Mindre fokus på, at indlæringsvanskeligheder kan tilskrives forhold som mangelfuld undervisning, skoleskift, folkeskolens manglende rummelighed mm. 9

10 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb 2012) 2/4 Kompensatorisk pædagogisk tænkning svar på problemer i opvækst og/eller huller i det faglige Færre tænker i fremtidige kompetencer Et stærkt individualiseret udviklingssyn og mangelfuldt fokus på oplæring til og under normale betingelser 10

11 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb. 2012) 3/4 Specialundervisningen tilrettelægges primært ud fra elevernes personlige og sociale problemer og i mindre ud fra grad deres faglige standpunkter Specialundervisningen har en stærk kompensatorisk karakter og en udpræget her - og-nu tænkning 11

12 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb. 2012) 4/4 De færreste elever vurderes at blive i stand til at vende tilbage til folkeskolen Få fag, udpræget undervisningsdifferentiering Fokus på lærer-elev relation, individuelt undervisningsmateriale og eneundervisning Ingen progression i undervisningsformer 12

13 Unges veje i uddannelsessystemet - karakteristik af anbragte børn/unge og deres baggrund (Bryd. 2012) Kommer fra socialt udsatte familier uden uddannelseskultur/erfaringer Mangelfulde og spinkle sociale netværk og kompetencer Oplevelsesfattigdom og mangelfuld dannelse Få unge har positive erfaringer fra folkeskolen Alle har manglet voksenstøtte og hjælp til lektier og uddannelsesvalg 13

14 Barrierer ift. anbragte unges uddannelse (Bryd. 2012) Manglende fokus på skolegang ifm. anbringelse Sene anbringelser/indsatsformer Folkeskole præget af skift, huller, mobning Problemer med lektiehjælp og støtte til uddannelsesvalg Mangelfuldt socialt netværk 14

15 Støttende faktorer ift. anbragte unges uddannelse (Bryd. 2012) Tidlige anbringelser/indsatsformer Stabilt socialt netværk (familie, venner, fritidsaktiviteter mv.) både i barndom og ungdom Vellykket folkeskoleforløb Anbringelsessteder med kvalifikationer ift. lektiehjælp og støtte til uddannelsesvalg Efterværn 15

16 Perspektiveringer, intern undervisning 1/2 For lave ambitioner ift. De enkelte børn og unges formåen Afgangseksamen Tilbage til folkeskolen (med støtte ) Flere fag Lære at lære i normaliserede læringsmiljøer 16

17 Perspektiveringer, intern undervisning 2/2 Manglende progression i undervisningsformer Fra lærestyret eneundervisning til fællesundervisning/kollektive læringsformer til folkeskolen med støtte (socialpædagogisk og indlæringsmæssigt) til folkeskole uden støtte Tænkning i fremtidige kompetencer Indlæring (flere fag, sprog, IT m.v.) Sociale kompetencer Almene kompetencer 17

18 Perspektiveringer, kompetencekrav i det moderne samfund Ansvar for egen læring i et livslangt perspektiv Individuel læring i kollektive (livs -) sammenhænge Eget ansvar for at udvikle identitet, sociale relationer og netværk Eget ansvar for udvikling af selvværd, kontinuitet og meningsfuldhed Kontinuerligt at reflektere over egen situation (nutid, fortid, fremtid) Social og kompetencemæssig mobilitet Social, kulturel og samfundsmæssig løbende integration 18

19 Konklusioner og perspektiveringer Over halvdelen af tidligere anbragte unge får ikke en uddannelse Mere end hver 10. færdiggør ikke folkeskolen Alle (interviewede) er motiverede for uddannelse Tidlig indsats og støtte efter det 18. år er afgørende Mere fokus på skolegang ifm. anbringelse Støtte til udvikling af sociale kompetencer og deltagelse i sociale fællesskaber 19

20 Referencer 1/3 A n d e r s e n, S i g n e H a l d e t a l. ( ) N å r man a n b r i n g e r e t b a r n. R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d o g Syd d a n s k U n i ve r s i t e t s f o r l a g. A n d e r s e n, S i g n e H a l d e t a l. ( ) N å r m a n a n b r i n g e r e t b a r n I I. R o c k wo o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d o g Syd d a n s k U n i ve r s i t e t s f o r l a g. B r yd e r u p, I n g e M., B e n t M a d s e n o g A n e t t e S e j e r P e r t h o u ( ). S p e c i a l u n d e r v i s n i n g p å a n b r i n g e l s e s s t e d e r o g i d a g b e h a n d l i n g s t i l b u d. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e I n s t i t u t. B r yd e r u p, I n g e M., B e n t M a d s e n o g A n e t t e S e j e r P e r t h o u ( ). S p e c i a l u n d e r v i s n i n g p å a n b r i n g e l s e s s t e d e r o g i d a g b e h a n d l i n g s t i l b u d E n u n d e r s ø g e l s e a f p æ d a g o g i s k e p r o c e s s e r o g s a m a r b e j d s f o r m e r. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e U n i ve r s i t e t. B r yd e r u p, I n g e M. o g Gry A n d s a g e r ( ). S k o l e g a n g f o r a n b r a g t e b ø r n o g u n g e. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e U n i ve r s i t e t s F o r l a g. B r yd e r u p, I n g e M. ( ). A n a l ys e s o f E s s a ys m a d e b y Children A Q u a l i t a t i ve A p p r o a c h t o o b t a i n K n o wledge a b o u t P l a c e m e n t a n d S c h o o l i n g. P I n : B r yd e r u p, I n g e M. ( e d. ) E v i d e n c e b a s e d a n d K n o w l e d g e B a s e d S o c i a l W o r k R e s e a r c h M e t h o d s a n d A p p r o a c h e s i n S o c i a l W o r k R e s e a r c h. Å r h u s : A a r h u s U n i ve r s i t e t s f o r l a g. 20

21 Referencer 2/3 B ryderup, Inge M. & Trentel, Marlene Q. (2012). Ti d ligere a n b ragte u n g e og uddannelse. Å r h u s : F o r l a g e t K l i m. B r yderup, Inge M. & Tr e n t e l, Marlene Q. (2013). T h e importance o f s o c i a l r e l a t i o n ships f o r young people i n c a r e. In: E u r o p e a n J o u r n a l o f S o c i al W o r k. B r yderup, Inge M. (2013). Vær varsom på et forskningstyndt o m r å d e. K r o n i k i J yl l a n d s - Posten 2 4. a p r i l M i n i s t e r iet f o r b ø r n o g undervisning/rambøll ( ) K o r t l æ g n i ng a f u n d e rvisning p å d øgninstitutioner, o p h o l d s steder o g dagbehandlingstilbud. 21

22 Referencer 3/3 S FI rapport 08:14 S F I rapport 08:15 S F I rapport 08:16 S F I rapport 08:21 S F I rapport 08:25 S FI rapport 08:26 S F I rapport 11 : 3 5 S F I rapport 13:07 S F I rapport 15:01 Vi n n erljung, B o, Marie Berlin & A n d e rs Hjern (2010) S k o l b e t yg, u t b i l d ning och r i s k e r för ogynnsam u t v e c k ling hos b a r n i Socialstyrelsen S o c i a lrapport k a p. 7 Vi n n erljung, B o (2010) D å l i g a skolresultat e n tung riskfaktor f ö r f o s t e r b a r n s utveckling 22

23 Tak for opmærksomheden! 23